Notat Emne Evaluering af investeringsmodellen på Til Regnskabet 2011 Den 27. april 2012 Aarhus Kommune 1. Baggrund I forbindelse med budgetforliget for 2009 blev det besluttet at bevillige Beskæftigelsesforvaltningen 28,2 mio. kr. (2011-p/l) i årene 2009-2011 til administration af sygedagpengeindsatsen. Målet var at reducere antallet af sygedagpengesager med en varighed på over 26 uger med 15 % over den treårige periode. Når der korrigeres for stigningen i indløbet af nye sygedagpengesager, er målet samlet set et fald på 13,4 %. Opnåelse af en hurtigere førstegangsopfølgning samt bedre overholdelse af den rettidige opfølgning var underordnede målsætninger for modellen. Modellen skal evalueres endeligt ved regnskabsafslutningen for 2011, hvor der skal tages stilling til om modellen skal videreføres fra 2013 1. Rent praktisk foreslås beslutningen dog henvist til analysen af de ikkestyrbare overførselsudgifter, således at beslutningen kan ses i sammenhæng med eventuelle andre initiativer. Status på modellens mål pr. 31. december 2011 er: Jægergården Værkmestergade 15 8100 Aarhus C Sagsnummer: M1/2010/00559-014 Sagsbehandler: Iben Bolvig Henriette Halgaard Rasmussen Telefon: 8940 2000 Telefon direkte: 8940 5991 Telefax: 8940 3899 Antallet af sygedagpengesager over 26 ugers varighed lå i 2011 i gennemsnit 13 % under det gennemsnitlige niveau i 2008 og pr. 31. dec. 2011 20 % under niveauet på samme tid i 2008. Dermed er modellens målsætning stort set opnået. Tidsrummet fra sagen begynder i Ydelsescentret og til den videresendes til Jobcentret er i gennemsnit faldet med 23 dage. 1 For at fastholde den positive udvikling i antallet af længerevarende sygedagpengesager, som modellen har medført, blev det ved budgetforhandlingerne for budget 2012 besluttet at videreføre modellen i 2012. Evaluering af investeringsmodellen på Side 1 af 9
Tidsrummet fra sagen overtages af Jobcentret, og til den første opfølgning foretages, er i gennemsnit faldet 14 dage. 2 Rettidigheden er steget med 12 procentpoint. I 1. kvartal 2009 var 69 % af sagerne behandlet rettidigt, mens 81 % af sagerne var behandlet rettidigt i 1. kvartal 2011. 3 2. Om investeringsmodellen Det overordnede mål for investeringsmodellen er et fald på 15 % i antallet af sygedagpengesager af over 26 ugers varighed ved udgangen af 2011 i forhold til 2008-niveauet. Inden investeringsmodellen blev implementeret lå sagsnormeringen på ca. 60-65 sygedagpengesager pr. medarbejder. Investeringens sigte var at nedbringe antal sager pr. sagsbehandler til 45-50, sådan at hver sag kunne følges tættere af sagsbehandleren med henblik på en hurtigere afklaring og afslutning af sagerne. Investeringen skulle derfor udmøntes i ansættelse af flere sagsbehandlere. Investeringsmodellen blev udformet som en trappemodel, med ansættelses af 25 ekstra medarbejdere i 2009, som i 2010 blev nedtrappet til 20 medarbejdere og i 2011 til 15. Nedenstående tabel 1 viser fordelingen af nye medarbejdere mellem Ydelses- og Jobcenter samt investeringens størrelse i kroner i de tre år. Tabel 1. Tilførte ressourcer til sygedagpengeopfølgning og administration. År Antal medarbejdere Jobcentret: Opfølgning Antal medarbejdere Ydelsescentret: Fremrykket indsats Investering i kr. (2011 p/l) 2009 20 5 11,7 mio. kr. 2010 15 5 9,4 mio. kr. 2011 10 5 7,1 mio. kr. Fastsættelsen af det konkrete mål for, hvornår der er nået en nedgang på 15 % af de længerevarende sygedagpengesager, foretages 2 Fra 4. kvartal 2008 til 4. kvartal 2011. Pga. overgang til nyt sagsbehandlersystem pr 1. september 2008, kan gennemsnittet for hele 2008 desværre ikke udregnes. 3 Der findes desværre ikke tidligere troværdige data. Disse tal er baseret på de direkte målinger i Workbase og ikke korrigeret for overskridelser, som Jobcentret ikke har indflydelse på. Side 2 af 9
ved at beregne summen af samtlige sagsuger i alle sygedagpengesager, der ligger efter den 26. uge. I modellen vægtes sagsugerne efter den 26. uge efter deres økonomiske belastning. Sagsuger for delvis raskmeldte eller virksomhedsrettet aktivering vægtes lavere end øvrige sagsuger, idet den reelle forsørgelsesudgift til disse uger er lavere på grund af højere statsrefusion og lavere forsørgelsesudgift. Variationen i de kommunale forsørgelseudgifter til sygemeldte i forhold til sygemeldingens varighed og status fremgår af nedenstående tabel 2. Tabel 2. Gennemsnitlig ugentlig udbetaling for en sygedagpengesag 2011-niveau. Ugentlig udgift i kr. Indeks 1 9 52 uger >52 uger 9 52 uger >52 uger Passiv / øvrig aktiv 2.681 3.830 0,7 1 Aktivt tilbud (efter Kap. 24*) 1.915 3.830 0,5 1 Delvis rask 983 1.915 0,25 0,5 Note: Med udgangspunkt i den maksimale ugentlige sygedagpengesats og at en delvis raskmelding skal kompenseres gennemsnitlige 19 timer om ugen. *Kap. 24, 62 stk. 5 i Lov om Sygedagpenge. I beregningen vægtes sagsuger for fx delvis raskmeldte fra 26. til 52. uge med 25 %, og sagsuger efter 52. uge for sygemeldte, som ikke er i et aktivt tilbud, vægtes med 100 %. I 2008 var der i hver uge i gennemsnit 1.735 fulde sagsuger på sygedagpengesager af over 26 uger varighed. En reduktion på 15 % betyder, at der i hver uge i 2011 højest måtte være 1.475 fulde sagsuger på sygedagpengesager af over 26 ugers varighed. Korrigeret for stigningen i indløbet af nye sygedagpengesager på 1,9 %, måtte der i hver uge i 2011 højest være 1.502 fulde sagsuger på sygedagpengesager af over 26 ugers varighed. 3. Investeringsmodellens effekt Investeringens afkast Nedenstående diagram viser antallet af fulde sagsuger for sygedagpengesager af over 26 ugers varighed for hvert af årene i perioden 2008-2011. Den blå linje ud for 1.502 angiver målsætningen for 2011. Side 3 af 9
Figur 1. Antallet af fulde sygedagpengesagsuger 2008-2011. Kilde: KMD Sygedagpenge. Note: Antallet af fulde sagsuger udregnes som angivet i Box 1. Som det fremgår af ovenstående diagram, lå niveauet for de længerevarende sygedagpengesager i 2009 stort set på niveau med 2008 og i modsætning til, hvad der var forventningen, steg antallet af længerevarende sager de tre første kvartaler af 2010. I slutningen af 2010 lykkedes det at vende udviklingen og antallet af længevarende sygedagpengesager er faldet jævnt henover 2011. (I afsnit 4: Udviklingen på sygedagpengeområdet 2009-2011 er der redegjort nærmere for årsagerne til udviklingen.) I januar 2011 var niveauet for de længerevarende sygedagpengesager på niveau med januar 2008. Bortset fra de første par uger af året, har antallet af de længerevarende sygedagpengesager gennem hele 2011 ligget under niveauet for 2008 og i 2. halvår af 2011 har antallet ligget under målstregen hele perioden med en fortsat faldende tendens. Regnskabsresultatet for 2011 viser, at antallet af de længerevarende sygedagpengesager samlet ligger 12,9 % under niveauet for 2008. Målsætningen om et 15 % fald korrigeret for stigningen i indløb af sygedagpengesager dvs. et fald et fald på 13,1 % - er dermed så godt som opnået. I 2011 er der forbrugt 11.629 fulde sagsuger mindre end i 2008. Hver sagsuge koster i 2011 kommunen 3.830 kr. Herfra skal fratrækkes den forventede udgift til andre forsørgelsestyper, som et fald i antal sygedagpengesager erfaringsmæssigt medfører, hvilket giver en ugentlig nettoudgift på 3.061 kr. pr. sag over 26. ugers varighed. Økonomisk betyder faldet i antallet af de længerevarende sygedag- Side 4 af 9
pengesager, at der er opnået en samlet besparelse på godt 35,6 mio. kr. i 2011. Som nævnt var der i 2009 og frem til oktober 2010 mod forventning vækst i antallet af sygedagpengesager, hvilket betød, at der i årene 2009-2010 var en samlet merudgift på 17,8 mio. kr. i 2011-priser. Netto har investeringsmodellen således nedbragt udgifterne til forsørgelse af sygedagpengemodtagere med 17,8 mio. kr. i den treårige periode. Dette skal ses i sammenhæng med den samlede investering på 28,2 mio. kr. Investeringen har således ikke kunnet tjene sig hjem over den treårige periode. Isoleret set gav investeringen i 2011 på 7,5 mio. kr. et overskud på 28,1 mio. kr. I disse beregninger er det forudsat, at hele faldet i antallet af lange sygedagpengesager kan tilskrives investeringsmodellen. Lovændringer og konjunkturerne, kan have påvirket resultatet i begge retninger. Der er derfor i sidste afsnit af evalueringen lavet en sammenligning med de øvrige 6-byer og med landsgennemsnittet. Effekten fremover Ved vedtagelsen af budget 2012 blev det besluttet at investeringsmodellen videreføres i 2012 på samme niveau som i 2011 for at kunne fastholde sagsnormering på ca. 50 sager pr. sagsbehandler og den deraf afledte positive udvikling på Alt tyder på, at den positive effekt, som investeringen har vist sig at have, fortsætter i 2012 med et fortsat fald i antallet af længerevarende sygedagpengesager. Hvis det antages at niveauet i 2012 er det samme som i 2011 vil investeringen over de fire år give et overskud på ca. 30 mio. kr. og dermed til fulde have tjent sig hjem. Fald i antal sager pr. sagsbehandler En direkte konsekvens af investeringen er, at det gennemsnitlige antal sager pr. sagsbehandler er faldet fra knap 60 til ca. 50 i den treårige periode. I både 2010 og 2011 havde sagsbehandlerne i gennemsnit henholdsvis 50,6 og 50,2 sager. I 2009, hvor investeringen var størst, var det gennemsnitlige sagsantal på 45,9 pr. sagsbehandler. Rettigheden Rettidighed på opfølgningssamtalerne er, som følge af opnormeringen af medarbejdere, forbedret markant. Nedenstående diagram viser udviklingen i antal dage, hvor en deadline for opfølgning er overskredet. Side 5 af 9
Figur 2. Antal dage hvor deadline for opfølgning er overskredet. Kilde: Workbase korrigeret for sagsbehandlernes egen selvangivelse. Hurtigere opstart Opnormeringen af den centrale sygedagpengeafdeling førte endvidere hurtigt til nedbringelse af antallet af indkomne sager, som ikke var behandlet og sendt videre til Jobcentret. I 2008 tog det i gennemsnitssag 7,2 uger fra en sygedagpengesag blev rejst til den blev videresendt til Jobcenteret. Denne periode er reduceret til 5,5 uger. Effekten for borgerne For sygedagpengemodtagerne har investeringsmodellen betydet, at sagsforløbene har været mere smidige, og at sygedagpengemodtagerne har fået en hurtigere afklaring af deres situation, hvilket (alt andet lige) betyder, at de har større sandsynlighed for at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet. 4. Udviklingen på sygedagpengeområdet 2009-2011 Erfaringerne har vist, at det har taget længere tid end forventet at få den fulde effekt af investeringsmodellen. Forklaringer herpå samt redegørelse for, hvordan der er arbejdet med området, findes i nedenstående. Nye medarbejdere I henhold til investeringsmodellen blev der i 2009 ansat 20 nye medarbejdere i Jobcentret og 5 i Ydelsescentret. På tidspunktet var det vanskeligt at rekruttere nye medarbejdere, og hovedparten af de nyansatte var nyuddannede personer uden erfaring på området. De erfarne medarbejdere brugte således ressourcer på at lære de nye op, Side 6 af 9
og den umiddelbare effekt af den ekstra arbejdskraft var derfor i begyndelsen ikke så stor som forudsat. Lovgivning Henover perioden er der sket en række lovgivningsmæssige ændringer på sygedagpengeområdet, som har haft betydning for sygedagpengeindsatsen i Aarhus Kommune. Ændringerne har bl.a. betydet en øget grad af fleksibilitet i indsatsen herunder nye muligheder for forlængelse af sygedagpengesager. Der har i hele perioden være fokus på følgende i Jobcentrets indsats på sygedagpengeområdet: LEAN-principper Der er arbejdet systematisk med at implementere en række LEANprincipper, som har haft til formål at sikre en hurtigere og mere effektiv sagsbehandling inden for sygedagpengeområdet, herunder også med kvantitative målsætninger og flowmål, som løbende følges. Der er gennem hele perioden arbejdet med at optimere metoder og arbejdsgange for at reducere antallet af længerevarende sygedagpengesager. Opkvalificering af medarbejdere I 2009 og 2010 blev alle medarbejdere på sygedagpengeområdet undervist i korrekt og effektiv håndtering af sygedagpengesager herunder anvendelse af lovgivningens varighedsbestemmelser samt undervisning i, hvordan stress- og depressionsramte genvinder fodfæste på arbejdsmarkedet. Tidlig indsats Opfølgning tidligt i sygedagpengeforløbet har erfaringsmæssigt - stor betydning for mulighederne for at få iværksat den rette indsats og dermed undgå, at sagerne bliver langvarige. Årsagerne til, at indsatsen på sygedagpengeområdet har vist de ønskede resultater i 2010-2011, vurderes særligt at være: Det lavere sagsantal pr. medarbejder gør det muligt at udøve en mere progressiv sagsbehandling med hyppigere opfølgninger og mulighed for at iværksætte rette indsats til rette tid. Side 7 af 9
Kvalificerede og erfarne medarbejdere, som har arbejdet med området gennem en længere periode. 5. Udviklingen i 6-byerne Generelt har der fra 2008-2010 været en stigning i de lange sygedagpengesager (målt i pct. af arbejdsstyrken) i 6-byerne. Undtagelserne er kommunerne København og Randers. Randers havde dog ved periodens start en høj andel af arbejdsstyrken med længerevarende sygedagpengesager. København lå på niveau med gennemsnittet for 6- byerne, men over Aarhus. Ved investeringsmodellens ikrafttræden pr. januar 2009 havde 1,4 % af arbejdsstyrken en længerevarende sygedagpengesag i Aarhus Kommune 6-by gennemsnittet var på 1,5 %. Frem til midten af 2010 var der en generel stigning i andelen med en længerevarende sygedagpengesag. Aarhus toppede i august 2010 med en andel på 1,7 %. Gennemsnittet for 6-byerne toppede i maj 2010 med en andel på 1,6 %. Ved udgangen af 2011 var Aarhus nede på 1,3 % - svarende til gennemsnittet for 6-byerne. Figur 3. Udviklingen i lange sygedagpengesager i 6-byerne Samtlige 6-byer har i perioden intensiveret indsatsen på sygedagpengeområdet og haft fokus på de langvarige sygedagpengesager, og samtlige 6-byer har fået tilført området ekstra midler i perioden. Da alle andre 6-byer også - på forskellig vis - har fået tilført flere ressourcer til området, er det vanskeligt at vurdere investeringsmodel- Side 8 af 9
lens effekt ved en sammenligne med udviklingen i de lange sygedagpengesager i disse byer. Nedenstående resultater viser dog, at Aarhus har formået at bremse udviklingen i tilgangen af sygedagpengesager af over 26 ugers varighed bedre end det er lykkedes på landsplan. Fra 2008 til 2011 er tilgangen i de længerevarende sygedagpengesager faldet med 8 % i Aarhus, mens den kun er faldet med 3 % på landsplan. Tabel 3. Udviklingen i tilgangen af sygedagpengeforløb af over 26 ugers varighed 2008-2011: Aarhus sammenlignet med hele landet. Tilgang af sygedagpengeforløb Aarhus 2008 2009 2010 2011 Hele landet 2008 2009 2010 2011 over 26 uger Indeks 3.108 100 3.219 104 3.112 100 2.870 92 55.149 100 54.526 99 54.887 100 53.530 97 Investeringsmodellen har haft en positiv effekt på nedbringelsen af de længerevarende sygedagpengesager i Aarhus Kommune. Effekten trådte i kraft i slutningen af 2010 og fortsætter ind i 2012, med et stadigt fald i de længerevarende sygedagpengesager. Side 9 af 9