Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings



Relaterede dokumenter
Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings

Kompetencecenter på Sebber Skole

HERSTEDLUND SKOLES SPROG OG LÆSEPOLITIK

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK

Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune

HERSTEDLUND SKOLES SPROG OG LÆSEPOLITIK

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK

Handleplan for læsning på Knudsøskolen.

Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune

Kommunal evaluering af dansk (skriftsprog), matematik og engelsk i Syddjurs kommune

Horsens Kommune. Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning

Læsehandlingsplan Langholt Skole

Handleplan for læsning Mønsted & Sparkær Skoler 2018

Handleplan for læsning Sødalskolen August 2012

Børnehaveklasselæreren og. Undervisningen er differentieret, alle elever ud vikler skriftsproglige undervisning tager forside/bagside og brug af

Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole

Handleplan for læsning på Skt. Klemensskolen

Handleplan for læsning

Læsevejlederen som ressourceperson

Hornum skole. Dette arbejder vi med i alle årgange:

Baggrundsoplysninger om prøverne i Læseevaluering på begyndertrinnet

Gadstrup Skoles læsehandleplan

Handleplan for læsning Holmebækskolen

Handleplan for læsning på Stilling Skole

Lolland Kommunes skriftsprogsstrategi er en del af kommunens Børneog ungepolitik og læsning er politisk indsatsområde i Lolland Kommune.

Handleplan for læsning Sparkær Skole

Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt.

Læsehandleplan for Kastrupgårdsskolen 2018/19. Formålet med læsehandleplanen. Status

TØNDER DISTRIKTSSKOLE

Langhøjskolens ordblindehandleplan

Handleplan for læsning

Hastrupskolens læsehandleplan 2010/2011

Status for sprog og læsning i indskolingen

TESTHANDLEPLAN

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Paradisbakkeskolen matematikpolitik. Skoleåret

Lolland Kommunes læsestrategi

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

Skriftsprogsindsats på Vorgod-Barde Skole

Handleplan vedrørende skolens læsepolitik.

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.

Læsepolitik på Damagerskolen Virksomhedsplan Journal nr. KB/H-drev 1.udg Virksomhedsplan/Læsepolitik

Test og handlinger for alle elever med særligt fokus på elever i læsevanskeligheder Opdateret februar 2017

STANDARD FOR ELEVER I SKRIFTSPROGSVANSKELIGHEDER I ALMENE SKOLETILBUD. evaluering, test og tiltag i skolen

Integration på Enghøjskolen 2011/12

Handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder Ordblindhed

Læse-skrivehandleplan

Retningslinjer og procedure for afdækning af ordblindhed (dysleksi) i Egedal Kommune

Indhold af Paradisbakkeskolen afd. Nexøs læsepolitik

Læsehandlingsplan. Hovedområde Fokuspunkter Side Indledning 2

Evalueringskultur

Læsepolitik og Handleplan for Kerteminde Kommune Læsepolitik i Kerteminde Kommune for elever fra 6 til 18 år

LÆSNING SPANGSBJERGSKOLEN

Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring. Skoleområdet. Indskoling

Strandskolens læsepolitik 2008/2009. Mål

Læsepolitik Skolen på Duevej

Standard for elever i skriftsprogsvanskeligheder i almene skoletilbud evaluering, test og tiltag i skolen

-Årshjul for læsevejledning på Morten Børup Skolen

Formålet med Testplan for læsning og stavning i Vesthimmerlands Kommune er på datainformeret grundlag

Handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder Ordblindhed

Fra august 2009 er der iværksat skole/hjemvejledere til at vejlede ressourcesvage to-sprogsfamilier i læsestøtte af deres barn.

Læsehandleplan for Nordregårdsskolen

Skolens samlede evaluering

Læsevejlederens funktioner

Læsevejledere i grundskolen netværkværksmøder

Skolens samlede evaluering

Læsehandleplan for Ellemarkskolen

Læsepolitik og handleplan

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Systematisk evaluering af Dansk, Matematik og Elevtrivsel i Struer Kommune.

Sprog- og læsepolitik

Afdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen?

OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE

Oversigt over test Sølystskolen maj 2011

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Forskning viser, at forældre er rollemodeller for deres børn, både når de taler, skriver og læser.

OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE

Treja Danske Skole. Læsehandleplan

Skolens handleplan for sprog og læsning

Peder Lykke Skolens læsepolitik april 2018

Sortedamskolens ressourcecenter

Kontraktmål for Frydenhøjskolen

Læse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016.

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport

Læseløft. Intensivt læsekursus på 12 uger. PPR-center

Høringssvar vedr. Kvalitetsrapporten 2018 Skolen på Grundtvigsvej

Læsehandleplan for Nordregårdsskolen

Danmark ville have bedre læsere - og fik det

Provstegårdskolens handleplan for læsning 2013/14 Målsætning

Læsepolitik for Snedsted Skole

Procesplan for Læsning som indsatsområde i Faaborg-Midtfyn Kommune Mål og Delmål

Læsepolitik på Damagerskolen

GUNGEHUSSKOLEN. Ordblindehandleplan. Indledning. august Indledning

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune

HANDLEPLAN FOR LÆSNING LØGSTRUP SKOLE Indhold:

Handleplan for læsning Virring Skole

Læseindsats i Vesthimmerlands Kommune

Transkript:

Forord Læsning er et vigtigt element i de fleste fag i skolen. Læsning er vejen til oplevelser, til viden og uddannelse. Når vi skal højne den faglige viden, er det helt nødvendigt med en god læsefærdighed. Det generelle billede på landsplan viser, at læsefærdighederne i indskolingen er på et tilfredsstillende niveau, hvorimod det viser sig at det fra 3. til 6. klasse fortsat er nødvendigt og vigtigt at arbejde med læsestrategier og læseforståelse. På Gl. Rye Skole er de fleste børn sikre læsere efter 2. klassetrin. Det ses dog også, at det er vigtigt at arbejde målrettet for at fastholde elevernes fortsatte lyst til at læse, og der er behov for at arbejde med den fortsatte læseudvikling også efter 2. klasse. På Gl. Rye Skole arbejdes både med den forebyggende, foregribende og indgribende indsats omkring læsning. Læsevejlederens opgave er at vejlede lærere om indhold, metoder og materialevalg inden for læsning og skrivning. Læsevejlederen skal hjælpe med at fortolke og formidle testresultater til skoleledelse, lærere og forældre. I samarbejde med danskfagteamet skal læsevejlederen være med til at udvikle, koordinere og evaluere skolens læseundervisning og udrede elevers individuelle læsebehov. I dette samarbejde er møder om danskfaget og klasselæsekonferencer centrale. På klasselæsekonferencerne vil den enkelte klasses læse/skrive-undervisning blive drøftes og evalueringer og test vil blive analyseret. Mål At elevernes gennemsnitlige læsefærdigheder kommer til at ligge over landsnormen i national test i læsning i 2., 4., og 6. klasse. At læsning, såvel afkodning som læseforståelse og læselyst, sættes i centrum i undervisningen i alle fag. At fortsætte udviklingen af læsefærdigheden fra 3. til 6. klasse (læsestrategier). At ansvaret for læsning fastholdes i samarbejdet mellem dansk- og faglærere At fastholde elevens medansvar for læseudviklingen At vi i henhold til den kommunale læsepolitik gør eleverne i stand til aktivt at anvende deres læsning i alle sammenhænge At vi i henhold til Fælles mål for dansk giver eleverne mulighed for at få lyst til, beherskelse af og glæde ved sproget i alle dets former Tiltag Læsehappenings For vedvarende at sætte læsningen på dagsordenen hos både elever, kolleger, ledelse og forældre afholdes der gennem året enkelte læsehappenings. Nogle afholdes hvert år. Morgengryslæsning er blevet et fast indslag sidste skolefredag på året, hvor hele skolen læser to timer i morgengryet. Fælles startskud fra morgensamlingen. Temamæssigt med inspiration fra Fælles Nordisk Biblioteksdag. Forfatterspirekonkurrence på frilæsning.dk for 2.-4. klasse i september.

Læseraketten fra IBIS uddeles til børnene, og lærerne bruger den i klasserne i sidste uge før påske. Optakt og informationer ved morgensamlingerne. Gækkebrevskonkurrence med oplæg og inspiration ved morgensamlingerne. Løb og læs har været afholdt, som et to-timers løb med læseposter, hvor alle skolens elever dystede (mobilløb for de ældste, og to niveauer af stjerneløb for de yngste). Hvem vil være litterær afholdes januar 2013 - hhv. for ældste og yngste team. Store forfatteres dag (Thorbjørn Egner, Astrid Lindgren,Halfdan Rasmussen) Oplæsningkonkurrence Læsestund På Gl. Rye Skole læser alle elever i januar og februar dagligt i 20 minutter af undervisningstiden. De 20 minutter er individuel læsning. Lærerteamet omkring den enkelte klasse beslutter i hvilken form for læsning, der prioriteres. Træning i faglig læsning foregår i et samarbejde mellem dansk- og faglærere. Faglig læsning Der afholdes spotkurser, temamøder om faglig læsning, læsning i fagene og læsestrategier. De sidste år har læsning i fagene var inddraget i læsestunden. I indeværende år har vi samarbejde med Inger Maibom fra VIA, som afholder fælles kursus for alle lærere, er med til at igangsætte projekt faglig læsning i matematik og opfølgning herpå. Der udarbejdes i samarbejde med matematikvejleder en handleplan for den faglige læsning på alle klassetrin i løbet af efteråret 2012. Fortsat debat og udvikling i undervisningsdelen i kommende skoleår. Skrive- og staveundervisningen Sætte fokus på den løbende undervisning i og evaluering af skrivning og stavning. Det gode skriveforløb, Skrive- og staveraketten, diktater. Debat og udvikling i dansklærerkredsen. CD-ORD Spotkursus i anvendelsen og mulighederne. Implementering i normalundervisning kan være forebyggende i forhold til nogle af de udfordringer børn i læsevanskeligheder står overfor. Fornyet debat i dansklærerkredsen. Herefter debat i hele undervisningsdelen. Læsekonferencer Der holdes klasselæsekonferencer på årgangene fra bh. kl. til 6. klasse. Deltagere er årgangens dansklærere, læsevejlederen samt skolelederen. Fra 3. til 6. klasse skal faglærere tillige deltage. Formålet med læsekonferencen er at sætte fokus på læseundervisningen og læseevalueringen på årgangen. LUS Lus er et individuelt og subjektivt evalueringsredskab, som giver mulighed for læreren og eleven at holde fokus på de erhvervede læsestrategier og pege fremad mod nærmeste udviklingsmål.

Der afholdes spotkurser i LUS (for dansklærere og i klasser). Der ydes hjælp til at iværksætte og fastholde dette evalueringsredskab. Er implementeret på flere årgange. Læsevejlederen hjælper med at fastholde fokus. DAVIS Davismetoden er kort fortalt et alternativt syn på elevens iboende evner og muligheder for en anderledes undervisningstilgang både til det forebyggende arbejde og til børn i læsevanskeligheder. I 2011 har læsevejleder, specialunderviser og en 0. klasseleder været på kursus i metoden. Moniek Geven har holdt et oplæg for lærere og pædagoger for at give baggrundsviden. Ligeledes har Moniek Geven været tilknyttet et pilotprojekt med enkeltbørn for at give faglig sparring til skolen. Læsevejlederen vil fortsat informere kolleger om Davismetoden i forhold til enkelte børn med læse/læringsvanskeligheder og udbrede anvendelsen af Davis læringsstrategier i forhold til forebyggende arbejde. I 2012/13 vil metoden blive inddraget i det forebyggende arbejde i 0. og 1. klasserne. Forældreinformation Læsevejleder deltager i første forældremøde i 0. og 1. klasse for at fortælle om læseundervisning og hjemmets vigtige deltagelse. I forbindelse med læsehappenings informeres forældre skriftligt om formål og forventninger. Kurser for børn 4 gange årligt afholdes statusuger med efterfølgende støttecentermøder (med alle ressourcelærere). Her beskrives alle bekymringsområder og indsats defineres. Der er fokus på det forebyggende arbejde i hhv. 0. og 1. klasse. Fra begyndelsen af 2. klasse tilbydes læseløftkursus, og kurser for børn tilbydes løbende. ITstøttet undervisning tilbydes på forskellig vis. Bison Forventningsafklaring med Bison i forhold til bisonbanden. Faglige forventninger til førskolebørn og ideudveksling. Læsevejlederen iværksætter formaliseret samarbjede. Lektiehjælp Lektiehjælp tilbydes alle, og afholdes af lærere og pædagoger i samarbejde. I samarbejde med lærere og/eller forældre kan nogle børn opfordres til at bruge lektiecafeen jævnligt. Lektiecafeen tilbyder støtte til lektielæsning samt træning af specifikke udfordringer. Lektiecafeen afholdes i 2 afdelinger; én for 0.-2. klasse i Fordybelsesrummet og én for 3.-6. klasse i klubben. Begge lektiecafeer har minimum 2 åbningsdage pr. uge, som fastlægges ved skoleårets start. Læsning derhjemme Det anbefales at børn læser minimum 20 min. hjemme hver dag. Sommerferiebrev fra læsevejlederen om vigtigheden af at opretholde de opnåede læsekompetencer i de mange ugers skolefri.

Evaluering Bh. Kl. I starten af 0. klasse bliver der lavet en vurdering, der viser elevernes forudsætninger for læsning: store bogstaver, find billedet og vokalerne ( Læseevaluering på begyndertrinnet ). Der udover bliver der taget en tegneiagtagelsesprøve (KTI). Dette for at tilrettelægge en differentieret undervisning. Småholdsundervisning iværksættes efter behov Klasselærer evaluerer selv børnenes skriveudvikling af bogstaver og af ord ud fra børnenes skrivehæfter. I slutningen af 0. klasse vurderes igen: Alle bogstaver, Konsonanterne, forlyd-rimdel. LUS evaluering påbegyndes. Læsekonference i september/oktober (deltagere: 0. klasseledere, skoleleder, læsevejleder) 1. kl. Derudover løbende skriveevaluering i forbindelse med børnestavningsarbejdet. Fra Læseevaluering på begyndertrinnet anvendes Ordlæs, Idas ord, Orddiktat og Dinodiktat. Læsekonference i juni. (deltagere: dansklærere, skoleleder, læsevejleder) 2. kl. Samt arbejdet med børnestavning. Nationale test i læsning inddrages i efterår som frivillig test og som obligatorisk i foråret. Fra Læseevaluering på begyndertrinnet anvendes evt. sætningsdiktat og sætningslæsning. DVO-screening laves af læsevejleder i maj. Læsekonference i juni. (deltagere: dansklærere, skoleleder, læsevejleder) 3. kl. Læsehastighedstræning iværksættes og der etableres læsekontrakter, læselog eller lignende til at sikre læsemængden. Individuelle DVO test afholdes af læsevejleder. Den frivillige nationale test i efteråret. ST3 afholdes i efteråret. Læsekonference i november efter frivillig national test i læsning. (deltagere: dansklærere, faglærere, skoleleder, læsevejleder) 4. kl. Læsehastighedstræning, læsekontrakt/læselog eller lignende fastholdes. Nationale test i læsning inddrages i efterår som frivillig test og som obligatorisk i foråret. ST4 afholdes i foråret (kan ligge i efteråret).

Læsekonference i juni. (deltagere: dansklærere, faglærere, skoleleder, læsevejleder) 5. kl. Læsehastighedstræning, læsekontrakt/læselog eller lignende fastholdes. Den frivilige nationale test i efteråret. ST5 afholdes i efteråret. Læsekonference i november efter frivillig national test i læsning. (deltagere: dansklærere, faglærere, skoleleder, læsevejleder) 6. kl. Læsehastighedstræning, læsekontrakt/læselog eller lignende fastholdes. Nationale test i læsning inddrages i efterår som frivillig test og som obligatorisk i foråret. ST6 tages i efterår. Læsekonference afholdes i november, for at sikre mulighed for ekstra indsats i slutningen af grundskoleforløbet. (deltagere: dansklærere, faglærere, skoleleder, læsevejleder)