UC Viden portalerne EVALUERINGSRAPPORT Professionshøjskolerne samler forskning og udvikling i fælles portal

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UC Viden portalerne EVALUERINGSRAPPORT 2015. Professionshøjskolerne samler forskning og udvikling i fælles portal www.ucviden.dk"

Transkript

1 UC Viden portalerne EVALUERINGSRAPPORT 2015 Professionshøjskolerne samler forskning og udvikling i fælles portal

2 Indhold Resumé... 3 Indledning... 5 Metodisk datagrundlag... 6 Formål... 7 Portalstruktur... 8 Anvendelse af UC Viden portalerne Kvalitet Brugervenlighed og layout Fremtidens forskerprofilering og publicering Søgefunktioner Inddateringer i UC Viden Kendskab til UC Viden portalerne Anbefalinger Litteraturliste Bilag Redaktion: Bidrag til litteratursøgning: Udgiver: Mette Ryssel Bystrup, Projektuniverset Charlotte Greve, UC Viden (Projektleder) Karin Hedegaard, VIA UC Viden Udgivelsesdato: 1. februar

3 Resumé Evalueringen af UC Viden portalen viser generelt stor opbakning fra alle brugere. Brugerne er enige om, at portalen giver god støtte til videndeling og til branding af sektoren. Evalueringen er baseret på en kvantitativ og kvalitativ undersøgelse af ledere, medarbejdere og studerendes perspektiver på portalen. Disse undersøgelser er suppleret med et litteraturstudie af netadfærd blandt uddannelsesinstitutionernes brugere samt en Google Analytics undersøgelse af brugeres anvendelse af portalen. Power-browsing Litteraturstudiet viste, at målgruppen kan karakteriseres som power-browsere, der er kendetegnet ved at besøge mange hjemmesider på kort tid, og at tillid er afgørende for deres valg af søgemaskine. Målgruppens netadfærd stiller således krav til enkle og hurtigt overskuelige søgefunktioner samt en visuelt tydelig markering af, hvilken portal brugeren befinder sig på. Power-browsere vil have deres viden her og nu og i en overskuelig form, ellers vælger de en anden søgemaskine. Det stiller krav om få klik og ingen barrierer som eksempelvis logins. De ønsker direkte adgang til viden i form af fuldtekstartikler, og deres søgning skal give et overskueligt resultat samt en oplevelse af, at antallet af søgeresultater er fyldestgørende, uanset om de søger fra en pc, en tablet eller en smartphone. Troværdighed Kvantiteten og kvaliteten af indholdet er afgørende for, om målgruppen vælger at anvende UC Viden portalen som en af sine søgemaskiner. Fremsøgning af profiler er en værdsat funktion, men flere profiler er mangelfulde. Blandt alle de adspurgte grupper er der enighed om, at det er nødvendigt, at flere ansatte registrerer i PURE. De ansatte udtrykker behov for eksplicitering af opgavens nødvendighed og for ressourcer til at udføre opgaven. Kvalitetsrammen skal sikre kvaliteten af viden på portalen, men er udmøntet forskelligt på professionshøjskolerne. Kvalitetssikringen bør derfor ensartes, og godkendelsestiden forkortes. Det foreslås, at de enkelte produkter er markeret med et kvalitetsstempel fremfor, at kvaliteten kun afhænger af, hvilken portal man befinder sig på. Ydermere vil en tydelig profil for portalen bidrage til, at portalen opleves som troværdig af målgruppen. Brugere som medskabere af viden Designet bør skabe mulighed for, at brugerne interagerer. Brugerne vil ikke være passive modtagere, men aktive medskabere af indholdet på portalen. De ansatte ønsker således indflydelse på opbygningen af deres egen profil, eksempelvis ved at prioritere det indhold, søgerne får i deres søgninger. Men der er også ønske om at udvide visningsmulighederne med blogfunktioner, YouTube-klip, netværksorienteret videnskabeligt arbejde, deltagelse i debatter, frie online undervisningsforløb mv. Hermed udtrykker brugerne ønske om en mere dynamisk portal, der i højere grad modsvarer uddannelsesinstitutionernes aktiviteter. Integration Fremtidstendenser viser, at deling og profilering af forsknings- og udviklingsaktiviteter sker langt hurtigere og ad flere kanaler, end det tidligere har været tilfældet. Nu spiller de sociale medier (fx LinkedIn og facebook) en afgørende rolle. I tråd med dette har en stor andel af professionshøjskolernes ansatte profiler på flere medier og efterspørger integration med andre professionelle profiler, så der ikke skal indtastes og vedligeholdes flere forskellige steder. 3

4 Kommunikation Det begrænsede kendskab til portalen blandt alle målgrupper vidner om, at der er behov for en større synlighed og profilering både internt og eksternt. Her bør UC Viden portalen synliggøres hos relevante samarbejdspartnere og på professionshøjskolernes interne og eksterne web. Særligt de studerende er optaget af undervisernes lokale promovering af UC Viden. UC Viden portalerne skal i højere grad integreres i hverdagen, så det bliver et arbejdsredskab. Derudover anbefales det at opstille mål for portalernes anvendelse samt monitorere denne løbende. Søgemaskineoptimering og sociale medier er afgørende for profileringen af UC Viden portalerne. Det anbefales, at UC Viden portalernes kobling til de sociale medier styrkes for at henvende sig til målgrupperne der, hvor de er, og give en øget mulighed for, at brugerne kan interagere. Facebook er på nuværende tidspunkt det dominerende sociale medie, og det anbefales derfor, at UC Viden får en aktiv facebookside, ligesom profilering på andre sociale netværksmedier også vil være anbefalelsesværdigt. Anbefalinger Anbefaling 1: Skærp UC Videns profil og identifikationen af målgrupper Anbefaling 2: Forenkl portalstrukturen Anbefaling 3: Opstil målbare mål for anvendelsen af portalen Anbefaling 4: Opdatér UC Viden portalernes indhold og styrk de ansattes incitament til at inddatere Anbefaling 5: Giv ejerskab til forskerprofiler Anbefaling 6: Skab overførselsmulighed til og fra andre systemer og platforme Anbefaling 7: Forenkl og forbedr søgefaciliteterne Anbefaling 8: Skab direkte adgang til fuldtekst Anbefaling 9: Gå ikke på kompromis med kvaliteten Anbefaling 10: Skab et enklere og mere dynamisk og interaktivt design Anbefaling 11: Udbred kendskabet til UC Viden portalerne internt og eksternt Anbefaling 12: Anvend UC Viden portalerne aktivt i hverdagen Anbefaling 13: Styrk UC Videns interaktion med sociale netværksmedier Anbefaling 14: Søgemaskineoptimér UC Viden Portalen Anbefaling 15: Skab integration med UC ernes lokale kommunikationsstrategier 4

5 1. Indledning UC Viden er de danske professionshøjskoler og DMJX s 1 bestræbelse på at synliggøre professionshøjskolernes forskning, udviklingsarbejde og innovation. Ambitionen med samarbejdet er således at give aftagere, ansatte og studerende adgang til professions- og erhvervsrettet viden, som kan bidrage til håndtering af nogle af velfærdssamfundets centrale udfordringer. UC Viden portalerne blev gradvist taget i anvendelse af de danske professionshøjskoler fra 2010 og en fælles national portal blev lanceret den 21. februar Portalerne bygger på inddateringer fra medarbejdere i de danske professionshøjskoler i forskningsregistreringssystemet PURE, der er udviklet af Atira (nu opkøbt af Elsevier). DMJX tilsluttede sig samarbejdet i begyndelsen af I forbindelse med implementeringen af UC Viden portalerne blev der på nationalt plan etableret en driftsorganisation bestående af et forretningsudvalg under Rektorkollegiets Forskningspolitiske Udvalg, et systemudviklingsudvalg og et kvalitetsudvalg. I 2014 blev denne organisering afløst af Forskningspolitisk Udvalg (der nu fungerer som forretningsudvalg) en driftsgruppe og et kvalitetsudvalg. På alle professionshøjskoler 2 er der udpeget en lokal projektleder eller koordinator 3 og gennemført forskellige tiltag og støtteforanstaltninger, der bidrager til driften, udviklingen og implementeringen af UC Viden. Knapt fem år efter åbningen af de første UC Viden portaler er det blevet besluttet at evaluere UC Viden portalerne. Evalueringen skal danne baggrund for en eventuel revision og/eller udvikling af portalerne. 1 Danmarks Medie- og Journalisthøjskole 2 Professionshøjskolerne vil også blive omtalt som UC er (University Colleges) i rapporten 3 Alle de lokale UC Viden projektledere udgør tilsammen driftsgruppen 5

6 2. Metodisk datagrundlag Evalueringen af UC Viden portalerne blev gennemført på baggrund af et indsamlet datamateriale, hvor det afgørende princip var at få så mange perspektiver som muligt repræsenteret til belysning af portalens formål, anvendelse, udfordringer samt forbedrings- og udviklingsmuligheder. Evalueringen omfatter den fælles nationale portal samt de lokale UC Viden portaler. Studenterportalen, der indeholder afsluttende opgaver fra professionshøjskolernes uddannelser, er ikke medtaget med mindre det forekommer relevant i sammenhængen. En oversigt over datakilder, perspektiver og bidrag kan ses i figur 1. Her fremgår det bl.a., at der er gennemført et litteraturstudie for at få et billede af, hvad der kendetegner UC Viden brugere (nuværende men også kommende) og deres behov. Litteraturen har været udvalgt ud fra målgrupperne (studerende og ansatte på uddannelsesinstitutioner) kombineret med søgeadfærd, videndeling og virtuel selvfremstilling. For øvrige metodiske detaljer henvises til bilag I og II. Figur 1: Oversigt over metode 6

7 3. Formål Det oprindelige formål med UC Viden portalerne var at udgøre en troværdig og effektiv videndelingsplatform for professionsrettet forskning og udvikling. Målene herunder var at: UC Viden skal være et centralt og effektivt redskab i formidlingen af professionshøjskolernes samlede viden til interessenterne UC Viden portalerne skal bidrage positivt til Professionshøjskolens branding UC Viden skal udgøre et troværdigt grundlag for ledelsens strategiske beslutninger omkring udvikling og forskning UC Viden skal være et centralt redskab i realiseringen af målsætninger om udvikling og videndeling UC Viden skal være et effektivt og foretrukket arbejdsredskab for underviserne Der er god overensstemmelse med det oprindelige formål sammenholdt med ledelsen 4 og driftsgruppens nuværende opfattelse af formålet med UC Viden portalerne, hvor de hovedsageligt nævner videndeling, -generering og formidling 5. Samtidig udtrykker de, at formålet er at skabe transparens og standarder i sektoren. Særligt videndelingen bør, ifølge ledelsen, i fremtiden styrkes, mens kommunikationschefen for Danske Professionshøjskoler især er optaget af forbedringspotentialet forbundet med sektorens formidling/kommunikation. Det er i tråd med de ansatte, der mener, at formålet med UC Viden portalerne primært er at fungere som et profileringsredskab for dem selv og sektoren 6. Herefter opfatter de ansatte UC Viden som et redskab til videndeling 7 og formidling af forsknings- og udviklingsaktiviteter 8. Lidt under halvdelen af de ansatte mener, at formålet er et administrativt ledelsesredskab Innovation Professionshøjskolernes udviklingsforpligtigelse, beskrevet i reformen fra 2009, medfører, at den viden der produceres i sektoren, også skal omsættes til praksisnær udvikling og innovation i samfundet. I debatoplægget Fra professionsuddanner til innovationspartner udarbejdet af DEA i 2012, peges der på, at professionshøjskolerne bør være en mere tydelig innovationspartner. Her nævnes UC Viden portalerne som et godt tiltag, fordi det samler viden om forsknings- og udviklingsaktiviteter i professionshøjskolesektoren. I KL s publikation Viden i spil fra 2013 opfordres det til, at viden fra forskning og praksis gøres mere overskuelig, og at der er behov for 4 Ledelsen udgør formanden for Danske Professionshøjskoler og rektor for VIA University College, Harald Elmo Mikkelsen, formand for Uddannelsespolitisk Udvalg og rektor for UC Sjælland, Ulla Winther Koch, stedfortræder for formand for Forskningspolitisk Udvalg og prodekan ved Professionshøjskolen Metropol, Tobias Høygaard Lindeberg og formand for UC Viden kvalitetsudvalget og forsknings- og udviklingsdirektør, UC Lillebælt Jørgen Thorslund. 5 Spørgeskemaundersøgelse blandt ledelsen og driftsgruppen 6 76% af de ansatte svarer at UC Viden i høj eller i nogen grad er et redskab til profilering af sektoren overfor ministerier og andre myndigheder, mens 84% af de ansatte har svaret i høj eller i nogen grad, hvad angår profilering af medarbejdernes forsknings- og udviklingsaktiviteter 7 74% af de ansatte mener, at formålet i høj eller i nogen grad er at fungere som et redskab til videndeling mellem kolleger i professionshøjskolerne 8 54% af de ansatte svarer, at de i høj eller i nogen grad mener, at det er et redskab til formidling af forsknings- og udviklingsaktiviteter 9 47% af de ansatte svarer, at de i høj eller nogen grad mener, at formålet er at fungere som administrativt ledelsesredskab. 7

8 overblik og en mere enkel adgang til eksisterende viden og erfaringer om god praksis. I den forbindelse foreslås det, at viden samles i en videnbank. UC Viden vurderes således som et væsentligt tiltag for at styrke UC Videns position som innovationspartner i innovationsprojekter hos offentlige og private virksomheder. I spørgeskemaundersøgelsen blev ledelsen spurgt om, hvorvidt det er lykkes. De giver udtryk for, at UC Viden portalerne understøtter innovation i professionshøjskolerne ved at inspirere til og initiere viden, og dette kan styrkes ved, at der i fremtiden er endnu flere, der gør viden tilgængelig på portalerne. CV er opfattes også som særligt vigtigt i denne sammenhæng. 3.2 Opsummering på formålet med UC Viden Spørgeskemaundersøgelsen viser, at der er bred enighed blandt ledelse såvel som ansatte om, at UC Viden er et centralt videndelings- og formidlingsredskab for sektorens forsknings- og udviklingsindsats samt at UC Viden gennem tilgængeliggørelse af viden fra professionshøjskolerne kan understøtte innovation. Det anbefales, at dette tydeliggøres i et enkelt og tydeligt formål for UC Viden. 4. Portalstruktur PURE er benævnelsen på det inddateringssystem, som anvendes, når forsknings- og udviklingsaktiviteter skal inddateres og dermed synliggøres på UC Viden portalerne og udgør således den samlede database. PURE er et såkaldt Current Research Information System og anvendes af de danske universiteter, professionshøjskoler samt arkitekt- og designskolerne. Det særlige ved de danske professionshøjskolers model er, at der er tale om en såkaldt multi-tenancy, det vil sige, at de syv professionshøjskoler (UC er) og DMJX anvender den samme database. Den enkelte professionshøjskole har dog kun adgang til egne data, men det er muligt at trække data fra hele sektoren til en fælles portal for professionshøjskolesektoren (www.ucviden.dk). Samtidig trækkes data til otte uafhængige portaler for hver af professionshøjskolerne samt til otte tilhørende portaler, der kun er tilgængelige med login (WAYF) for ansatte og studerende. Dermed er UC Viden fællesbetegnelsen for en række portaler og databaser: Filter: UC Viden kvalitetsrammen Den nationale portal De 8 UC ers eksternt tilgængelige portaler UC ernes internt tilgængelige portaler Backend (PURE) Figur 2: UC Viden portalernes struktur 8

9 Den fælles nationale UC Viden portal har et tværgående nationalt sigte og er kvalitetssikret i form af en vedtaget og fælles kvalitetsramme med et fælles sæt af kriterier for, hvad der skal være synligt på den nationale portal. Kvalitetsrammen blev implementeret på alle professionshøjskoler fra 2012, og portalen blev lanceret den 21. februar Formålet med portalstrukturen Ifølge driftsgruppen er formålet med portalstrukturen, at den nationale portal fungerer som et fælles ansigt udadtil. Samtidig skal den enkelte professionshøjskole kunne profilere sig selv på de eksterne portaler, ligesom der skal være mulighed for at registrere materiale, der kun er tilgængeligt for egne ansatte i de interne portaler. Således var intentionen oprindeligt, at kunne differentiere på synlighed ud fra faktorer som relevans og kvalitet 10 Der er delte meninger om portalstrukturen blandt alle de adspurgte grupper. Nogle vurderer, at det fungerer fint, mens mange slet ikke er klar over, at den eksisterer. Særligt driftsgruppen (men også ansatte og studerende) giver udtryk for, at de forskellige portaler skaber forvirring, fordi man ikke er klar over, hvilken portal man befinder sig på: At der er flere portaler i én forvirrer mere end det giver mening 11. En sammenligning af url er og forsider fra den nationale portal og de lokale portaler viser da også, at der ikke er en tydelig forskel mellem portalernes url er (bilag IX) ligesom det er tilfældet for portalernes design (bilag X). 4.2 Portalernes målgrupper Den oprindeligt tiltænkte målgruppe for den nationale portal var sektorens aftagere, samarbejdspartnere, ministerier og øvrige myndigheder og styrelser, pressen og offentligheden i øvrigt. Målgrupperne for UC ernes interne og eksterne portaler blev ikke ekspliciteret i det oprindelige opdrag. Driftsgruppen udtrykker (jf. spørgeskemaundersøgelsen) i lighed hermed, at eksterne brugere men også ansatte er målgruppen for den nationale portal. Studerende opfatter de i mindre udstrækning som målgruppe 12 for den nationale portal og UC ernes eksterne portaler. Driftsgruppen har ikke et tydeligt billede af, i hvor høj en grad målgrupperne anvender UC Viden portalen 13. Kommunikationsafdelingerne peger særligt på de eksterne brugere som målgruppe for den nationale portal bestående af videnspersoner, samarbejdspartnere, interessenter, pressen/journalister, politikere, ministerier, erhvervslivet, forskningsmiljøer, andre professionshøjskoler, men de nævner også professionshøjskolernes kommunikationsafdelinger, undervisere/forskere, studerende og praksis. Der er således tale om en bredt sammensat målgruppe Google-generationen Kendetegnende for store dele af de nuværende og kommende målgrupper er, at de tilhører den såkaldte Google-generation (og forskellige afarter af betegnelsen), som er et gennemgående begreb i litteraturen. Kendetegnende for denne generation er, at det er unge, der er født og opvokset i en kultur, hvor internettet har givet dem mulighed for hurtig adgang til store mængder 10 Citat fra driftsgruppens spørgeskemabesvarelse 11 Citat fra driftsgruppens spørgeskemabesvarelse 12 Driftsgruppen svarer, at de opfatter følgende som primære målgrupper for UC Viden den nationale portal og UC ernes eksterne portaler: Ansatte (100%/67%), Eksterne brugere (83%/100%), studerende (33%/33%) og andre (17%/17%) 13 43% af driftsgruppen mener, at den i høj grad benyttes, mens 29% vurderer, at det hverken er i høj eller lille grad, mens 14% svarer i meget lille grad (opgjort ud fra et meget lille datagrundlag) 9

10 af digitalinformation, og hvor fysisk materiale gradvist er blevet mindre dominerende. Derfor er det interessant at forholde sig til, hvad der er karakteristisk ved deres søgeadfærd set i forhold til udviklingen af fremtidens UC Viden portaler. Forbeholdet, som litteraturen gør opmærksom på, er dog, at der eksisterer store forskelle de unge imellem, og at Google-generationen således ikke er en homogen gruppe med et lige stort forbrug af forskellige teknologier og medier og ej heller en lige stor fortrolighed og mediekulturel kompetence 14 (Ryberg, 2009: 11). De ældre generationer er hurtige til at indhente de unge (Gunter, 2009: 11), så det, der kendetegner Googlegenerationens søgeadfærd, er også interessant at kigge på i forhold til andre målgrupper. Litteraturen peger på, at der ud over de aldersbetingede forskelle også eksisterer digitale uligheder, som relaterer sig til socioøkonomisk status, social klasse, kultur, etnicitet, køn, geografi og uddannelsesbaggrund. Det er forskelle, der gør sig lige så meget gældende for de yngre generationer af universitetsstuderende, som for ældre generationer af universitetets medarbejdere (Selwyn, 2012: 5). For alle grupper gælder det dog, at internettet, med den hurtige og store tilgængelige information, er et vilkår både nu og i fremtiden (Rowlands, 2008; Ryberg, 2009; Selwyn 2012) Power browsing Power-browsing er et begreb, der går igen i litteraturen omkring Google-generationen og omfatter den afbrudte opmærksomhed og koncentration, der kendetegner netadfærden. Det er således begrænset tid, der tilbringes på hver side, inden der klikkes videre, ligesom der besøges færre sider og domæner (Nicholas 2011). Power-browsing betyder således, at der skannes titler, indholdsfortegnelser og resuméer (Rowlands, 2008: 8 og Ryberg 2009: 31). Samtidig foretrækker Google-generationen det visuelle frem for det tekstuelle, ligesom hyperlinks anvendes frem for læsning (særligt benyttet af drenge) (Ryberg, 2009:13 & Rowlands, 2008:14) Mangel på mediekulturel kompetence Den korte evalueringstid forbundet med power-browsing gør det svært at vurdere relevansen og kvaliteten af det materiale, der fremsøges (Rowlands, 2008:12). Med andre ord er Googlegenerationen forholdsvist ukritisk og urefleksiv i sin søgeadfærd, både hvad angår informationskilder, og hvad angår det indholdsmæssige. Flere steder i litteraturen vurderes det derfor, at de unge typisk mangler mediekulturelle kompetencer (Ryberg 2009: 11 og 15). 4.3 Forbedringsforslag til portalstrukturen Power-browsing er relevant at forholde sig til i forhold til UC Videns portalstruktur, for heraf kan det udledes, at det er afgørende, at brugerne nemt kan gennemskue, hvor de befinder sig. Det er i tråd med spørgeskemaundersøgelsen blandt de adspurgte grupper, hvor der på alle besvarelsesniveauer bliver peget på, at hvis portalstrukturen fortsat skal eksistere, så bør der være en øget synliggørelse af, hvilken portal man befinder sig på i form af synlige links, forskelle i baggrundsfarver og URL-adresser (fx samt en øget kobling mellem portalerne i form af links. Ligeledes opleves der forvirring og uklarhed om forskellene på UC ernes hjemmesider og UC ernes portaler tilgået via UC Viden. 14 Mediekulturel kompetence er evnen til at forholde sig kritisk og reflekterende i forbindelse med søgeadfærden 10

11 5. Anvendelse af UC Viden portalerne Ifølge Google Analytics (se bilag XI) er studenterportalen den klart mest besøgte del af UC Viden med næsten besøg 15 i løbet af 2014 efterfulgt af den nationale portal med lige under besøg. Blandt professionshøjskolerne har VIA s portal det største antal besøg ( besøg i 2014), mens UC Nordjylland, UC Syddanmark, UC Lillebælt og Professionshøjskolen Metropol hver har haft omkring besøg i løbet af Både ledelsen og kommunikationsafdelingerne mener, at der skal arbejdes på, at der i fremtiden sker en øget anvendelse af portalerne. For at det kan ske, peger de på, at der kommer flere profiler og mere indhold på siderne, så præsentationer af såvel personer og projekter bliver forbedret, og der ikke er så store indholdsmæssige mangler på siden som i dag. Samtidig skal siden i højere grad anvendes af og henvises til af fagprofessionelle. Også de ansatte peger på, at UC Viden portalen skal være en mere integreret del af hverdagen, hvilket ville øge anvendelsen. 5.1 Sessionsvarighed Længden af brugernes besøg (sessionsvarigheden) på de forskellige portaler (se bilag XII) viser, at Studenterportalen holder længst på de besøgende med en gennemsnitlig sessionsvarighed på 2m45s. Til sammenligning varer et besøg på den nationale portal i gennemsnit 1m50s, mens sessionsvarigheden på professionshøjskolernes sider er mellem 50s og 1m10s. 5.2 Afvisningsprocent Afvisningsprocenten på UC Viden portalernes forsider (se bilag XIII) viser, at Studenterportalen er den forside, der har færreste besøgende, der forlader siden uden at foretage yderligere handlinger (17%). Forsiderne for de enkelte UC ers portaler og den nationale portal har alle en afvisningsprocent omkring 35%, dog med undtagelse af Professionshøjskolen Metropol, der har en afvisningsprocent på 48%. Det vil sige, at 35-48% af sessionerne, der starter på UC ernes portalforside, også slutter på forsiden, uden, at der er klikket ind på nogle undersider Portalens relevans Alle de eksterne brugere mener, at portalen er relevant for dem og deres organisation som samarbejdspartner til danske professionshøjskoler, men at den ikke på nuværende tidspunkt anvendes aktivt 16. Det begrundes med, at de får deres viden på anden vis. Når de eksterne brugere en sjælden gang bruger UC Viden portalen, så er det for at finde forsknings- og udviklingsprojekter. En ansat giver udtryk for, at UC Viden ikke opleves relevant, fordi indholdet er begrænset til UC ernes forsknings- og udviklingsaktiviteter: Spørgeskemaundersøgelsen viser imidlertid også, at nogle fravælger UC Viden, fordi portalerne ikke giver mere fyldestgørende søgeresultater i lighed med Google. Hvis jeg skal søge efter artikler og bøger vil jeg altid gøre det i en database, der giver mig alle artiklerne ikke kun dem, der er skrevet på UC er. Blandt de ansatte er der desuden meget delte meninger om, hvorvidt UC Viden portalerne opleves som en relevant formidlingsplatform for deres forsknings- og udviklingsaktiviteter Besøg inkluderer også gengangere og er derfor ikke det samme som antal besøgende/unikke brugere 16 67% svarer nej til, at UC Viden portalen bruges aktivt i deres organisation, og 33% svarer ved ikke 17 Blandt de ansatte vurderes relevansen af UC Viden portalerne som formidlingsplatform for deres forsknings- og udviklingsaktiviteter som følger: Meget relevant, 11%; Relevant, 23%; Nogenlunde relevant 21%; mindre relevant 20%; ikke relevant 12% og ved ikke 13%. 11

12 5.4 Opsummering på anvendelsen af UC Viden portalerne Google Analytics statistikken viser, at studenterportalen tilgås relativt meget og dobbelt så meget som den nationale portal. Statistikken viser også, at de lokale portaler tilgås meget lidt. Et lignende billede tegner der sig for sessionsvarigheden, der er længst på studenterportalen efterfulgt af den nationale portal, mens sessionsvarigheden på UC ernes lokale portaler ligger på omkring et minut. Tilsvarende viser statistikken, at afvisningsprocenten for Studenterportalen ligger ret lavt, mens en tredjedel til halvdelen af besøgene på den nationale portal såvel som de lokale portal ikke fortsætter videre efter besøget på forsiden. Det anbefales at sætte mål for anvendelsen af portalerne samt at monitorere evt. promoveringstiltags effekt i Google Analytics statistikken. Samtidig skal der iværksættes tiltag, så UC Viden portalerne opleves som en troværdig og skarpt profileret formidlingsplatform for ansatte. 6. Kvalitet Litteraturstudiet viste, at de unge tilhørende Google-generationen ofte gør brug af powerbrowsing, og at de i nogen grad mangler mediekulturelle kompetencer. Derfor er det vigtigt for dem, om en portal virker troværdig. I forhold til UC Viden kan denne troværdighed opnås ved, at indholdet i portalen fremtræder som af høj kvalitet. Spørgeskemabesvarelserne blandt de adspurgte grupper vidner om, at størstedelen af de ansatte, der anvender portalen, er forholdsvist tilfredse med kvaliteten 18. Eksterne brugere og driftsgruppen er en smule mere kritiske og de fleste svarer, at den er hverken god eller dårlig Implementering af kvalitetsrammen Implementeringen af UC Viden kvalitetsrammen kan bidrage til at øge den nationale portals troværdighed. Kvalitetsrammen er et nationalt kvalitetssikringssystem, der indeholder et sæt af nationalt fastsatte kvalitetskriterier og retningslinjer til brug på professionshøjskolernes PURE portal 20. Kvalitetsrammen udgør et filter for, hvad der er synligt på den nationale portal (jf. figur 2). Kvalitetsrammen er en vigtig brik i sektorens indsats for at skabe en fælles forståelse for og tilgang til viden blandt professionshøjskoler og fagprofessionelle. Spørgeskemabesvarelserne viser imidlertid, at der er store forskelle på udmøntningen af kvalitetsrammen, særligt de forskellige UC er imellem. Driftsgruppen udtrykker også vanskeligheder forbundet med implementeringen af kvalitetsrammen: Det har været svært at implementere kvalitetsrammen, og sikre at alle relevante indberetninger faktisk er synlige. Her efterspørges det fra de ansattes side, at godkendelseskriterierne bliver synlige og ensartede, og driftsgruppen opfordrer til, at kvalitetsrammen overholdes. Driftsgruppen foreslår samtidig en kvalitetsskærpelse ved, at den nationale portal KUN indeholder materiale, der opfylder kvalitetsrammen, og at alt øvrigt kun skal være synligt lokalt. En ansat udtrykker i modsætning hertil skepsis over, at der overhovedet skal være en godkendelsesprocedure: Det er svært at se relevansen i, at andre skal godkende de publikationer/aktiviteter man indtaster virker meget formynderisk % af de ansatte svarer, at kvaliteten er meget høj, høj eller tilpas 19 67% af driftsgruppen og 67% af de eksterne brugere har valgt denne svarkategori 20 Kvalitetsrammen kan tilgås her: 12

13 6.2. Godkendelsesprocedurer Kvalitet og UC Viden portalens troværdighed hænger uløseligt sammen. Af litteraturstudiet kan det udledes, at det er vigtigt, at UC Viden udgør et brand, der kan fungere som kvalitetsstempel, så brugerne kan have tillid til portalen. For at UC Viden kan repræsentere et højt fagligt kvalitetsniveau er det afgørende, at den er opdateret, troværdig og fyldestgørende/altomfattende (Carpenter, 2012: 19 & Rowlands 2008: 10). Ifølge spørgeskemabesvarelserne ønsker de ansatte en hurtigere godkendelsesprocedure, så indtastninger ikke er usynlige i månedsvis på grund af manglende validering. 6.3 Kvalitetsstempling En udfordring for brugerne er desuden, at det, jf. portalstrukturen, ikke er synligt, hvornår de er på den nationale portal (med kvalitetssikring), og hvornår de er på de lokale portaler (uden kvalitetssikring). Projektleder Charlotte Greve foreslår, at alle inddateringer umiddelbart synliggøres på den nationale portal, men at materiale, der lever op til kvalitetskriterierne, får en label/et kontrolmærke, så brugerne ikke behøver at forholde sig til, hvor (på hvilken portal) de har fundet materialet, for at vide om det lever op til kvalitetsrammen. Ansatte ønsker endvidere, at det skal være muligt at angive, om en publikation er peer-reviewed (som på universiteternes PURE) og i øvrigt godkendt, udgivet osv. Dette kan også fungere som kvalitetsstempel. I forbindelse med tidsskrifter efterspørger de ansatte information om de tidsskrifter, der linkes til i søgeresultaterne for at kende til tidsskriftets kvalitet. 6.4 Troværdighed Troværdighedstab sker ifølge ansatte også ved manglende indhold på siderne. Et eksempel herpå, er kategorien eksperter, der både er opslået på forsiden og i rullemenuer, men kun indeholder få eksperter: Alle eksperterne er jo fra Metropol eller UCSJ, hvilket jo ikke er rigtigt. Sådanne forhindringer gør at troværdigheden falder Opsummering på kvalitet Kvalitet er afgørende for UC Viden portalens troværdighed og er bl.a. forsøgt imødekommet ved hjælp af kvalitetsrammen. Kvalitetsrammen ser dog ikke ud til at fungere efter hensigten på grund af forskelle i udmøntning de forskellige professionshøjskoler imellem og lange godkendelsesprocedurer. Det foreslås, at de enkelte produkter er markeret med et kvalitetsstempel fremfor, at kvaliteten kun afhænger af, hvilken portal man befinder sig på. Desuden anbefales det, at sidernes indhold er fyldestgørende og kvalitetssikret. 7. Brugervenlighed og layout Brugervenligheden har en tæt sammenhæng med det tidligere introducerede begreb powerbrowsing, der kendetegner Google-generationens netadfærd. Det indebærer, at det kun er kort tid, der tilbringes på hver side, og at der besøges mange domæner. Derfor skal siderne være nemme at overskue og visuelt orienterede frem for teksttunge mv. Brugervenligheden er med andre ord et emne, der indeholder mange forskellige elementer, og hvor de adspurgte grupper har mange forslag til forbedringer. Overordnet set viser tendensen, at der er for mange klik forbundet med at nå derhen, hvor man gerne vil, at der er mange undermenuer, og at det er for svært at gennemskue, hvor på UC Viden portalen man befinder sig. Det udtrykkes bl.a. af en ansat i 13

14 følgende citat: ikke specielt brugervenlig mange klik og ikke gennemsigtigt, hvor hvad hører til 21. Der efterspørges endvidere information om, hvad man kan forvente sig af portalen 7.1 Layout Der er delte meninger om UC Viden layoutet, hvor de studerende 22 og eksterne brugere 23 synes, det er godt eller nogenlunde, så er de ansatte en smule mere kritiske 24. Forslagene til forbedringsmuligheder er mange og omhandler særligt sidens visuelle udtryk, overskuelighed og dynamik Visuelt udtryk Kommunikationschefen for Danske Professionshøjskoler udtrykker, at UC Viden siden ikke er opdateret visuelt, men at det kommer til at ske i form af nye tiltag. Det er der ifølge de forskellige adspurgte grupper behov for. Det foreslås bl.a., at siden bliver mere moderne i sit udtryk Man burde designe den, så den var mere klar og mere æstetisk lækker. Det er alt for hierarkisk og UNI- C-agtigt 25. I den forbindelse nævnes farver og billeder som elementer, der kan bidrage positivt og fungere mere aktivt i forhold til navigationen: Gerne farveopdeling eller billeder, der ved klik viser faglige sorteringer 26 og Forside må gerne være mere inspirerende, samme to ansigter der altid står fremme, lidt afveksling ville antyde, at det ikke er så statisk Overskuelighed Både studerende og ansatte giver udtryk for, at kompositionen på UC Viden kan forbedres. Kritikken går både på for meget eller for lidt luft på de forskellige sider, for meget tekst, og en del forstyrrende elementer på siderne, som fjerner fokus fra de centrale funktioner, der anvendes (som fx søgefunktionen). Jeg synes generelt at siderne virker rodede alle mulige aktiviteter dukker op og ikke nødvendigvis i kronologisk orden 28. Et eksempel herpå er, ifølge både ansatte og studerende, at det er forvirrende, at man kan vælge et nøgleord, som så blot leder én hen til et uoverskueligt stort antal nye ord i tilfældig rækkefølge. Overskriften her er Gennemse, hvilket virker ulogisk. Her anbefaler de i stedet, at nøgleordene skal være mere overskueligt opstillet i logiske kategorier. Blandt de studerende og ansatte er der delte meninger om, hvorvidt opstillingen af søgeresultaterne efter publikationstype er overskuelig eller ej. Dog udtrykkes der et ønske om, at de nyeste publikationer står øverst, og at der anvendes et kvalitets-/anbefalingssystem inspireret af Amazon 29, der kan medvirke til, at søgeresultaterne overskueliggøres. 21 Ansat fra spørgeskemaundersøgelsen 22 Kun 5% af de studerende svarer, at det er dårligt eller meget dårligt og over halvdelen (59%) synes, at layoutet er godt eller meget godt, ifølge spørgeskemaundersøgelsen. 23 Af de eksterne brugere svarer 40%, at det er godt, mens 40% svarer, at det er hverken godt eller skidt 24 Den svarmulighed som flest ansatte har valgt, hvad angår tilfredshed med layoutet, er hverken godt eller skidt (33%) 25 Ansat fra spørgeskemaundersøgelsen 26 Ansat fra spørgeskemaundersøgelsen 27 Ansat fra spørgeskemaundersøgelsen 28 Ansat fra spørgeskemaundersøgelsen 29 Amazon nævnes af de ansatte som eksempel på et velfungerende kvalitets-/anbefalingssystem 14

15 De ansatte foreslår, at de funktioner, som ofte anvendes på UC Viden portalens forside, så som søgefunktionerne, kommer til at fremstå tydeligere. I den forbindelse er det relevant at se på anvendelsen af forsiden Forsidens anvendelse UC Viden portalens søgefunktion anvendes generelt ikke særlig ofte af målgrupperne 30. De studerende, der aldrig eller sjældnere end hver måned anvender søgefunktionen, begrunder det med, at de ikke kender til søgefunktionen på UC Viden portalerne (75%), mens den mest anvendte forklaring blandt de ansatte er, at UC Viden ikke indeholder det de søger (38%). Det uddybes med: Jeg søger typisk i Google og regner med, at den finder det mest relevante. Ud fra Google Analytics data 31 og spørgeskemabesvarelserne 32 udledes det, at den mest anvendte funktion på UC Viden portalens forside er søgefelterne. Her søger både de studerende og de ansatte hovedsageligt efter publikationer og andet skriftligt materiale 33. Herefter følger den nationale studenterportal Studenterprojekter (11%) i nederste højre hjørne. Overskrifterne i menubjælken (se bilag IX) øverst anvendes ifølge Google Analytics kun sjældent eller aldrig, hvor Projekter (8,8% af klikkene) og Skriftlige produktioner (6,5%) er de mest populære. Midt på forsiden af den nationale portal er der en række nøgleord, der kun bruges minimalt (1,2% af sessionerne på forsiden). Nederst til højre på forsiden af den nationale portal linkes der til de enkelte professionshøjskoler, som ej heller bruges i særlig høj grad (se bilag X). Yderst til højre er der en liste over de seneste publikationer. Da print screenet nedenfor i figur 3 viser klik på siden fra hele 2014, viser det sig ikke overraskende, at links til de seneste publikationer bruges i tæt på 0% af tilfældene, da listen hele tiden opdateres med nye publikationer, hvorved der kommer nye links i oversigten. 30 Svarkategorien aldrig eller sjældnere end hver måned var de mest valgte blandt de adspurgte grupper: Studerende (56%), Ansatte (78%) og eksterne brugere (67%) 31 Det har desværre ikke været muligt at få data på frekvensen af klik på søgefelterne, men tilgengæld har vi frekvenstal på de fleste øvrige forside-muligheder, hvorfor vi kan komme med et cirka tal på, hvor mange der anvender søgefunktionerne. 32 Søg Viden : Studerende 68% og ansatte 49%. Søg person eller enhed : Studerende 9% og ansatte 46% 33 På UC Viden portalerne søger de studerende/ansatte typisk efter Forsknings- og udviklingsprojekter (65%/50%) og artikler, bøger eller kapitler i bøger (70%/31%). 15

16 Figur 3: Den nationale UC Viden portals forside med % angivelser over, hvor ofte der klikkes på de forskellige overskrifter/funktioner vist i de små orange kasser. De studerende og ansatte foreslår, at tekstmængden minimeres på siderne ved at erstatte tekst med symboler samt at udvælge den nødvendige tekst eller at tekstdele placeres i undermenuer. Et eksempel herpå er, at teksten om UC Viden nederst på forsiden kan placeres under en overskrift, om UC Viden, i menulinjen 34. Overskueligheden er ligeledes et nødvendigt tema at forholde sig til på de øvrige sider, ifølge undersøgelserne, bl.a. i forbindelse med visning af søgeresultater. 34 Ansat fra brugerundersøgelsen 16

17 7.2 Kollektiv udforskning De sociale medier udgør en stor pædagogisk implikation i og med, at de studerendes relationer til information og viden har en konstant skriftende karakter. Læring er således bygget op omkring principper for kollektiv udforskning, leg og innovation frem for individualiseret undervisning (Selwyn, 2012: 3). Karakteristisk for de sociale medier er en masse-socialisering, hvor fordelene ved kollektive interaktioner i form af online brugergrupper udnyttes fremfor enkelte brugere (Selwyn 2009: 1). Brugen af sociale medier indebærer for eksempel, at eleverne skal være "aktive medproducenter af viden og ikke passive forbrugere af indhold, og at læring skal være en deltagerbaseret, social proces der støtter personlige livsmål og behov (Selwyn 2012: 4). Litteraturen om anvendelsen af digitale medier som videndelingsredskab viser generelt, at vi må forholde os til, at vi lever i en deltagerkultur med forbrugere og formidlere frem for modtagere. Således er alle aktører på UC Viden ikke kun passive modtagere af information men skal i stedet betragtes som aktive medskabere af indholdet (Veletsianos 2014, s. 13). Unge mennesker er ikke tilfredse med at være passive forbrugere men vil i stedet selv designe, producere og distribuere produkter (Selwyn 2012: 29). På UC Viden portalerne er det muligt at dele indhold på sociale medier, men spørgeskemaundersøgelsen viste, at det er meget begrænset hvor meget de funktioner anvendes 35, og at der er tvivl om, hvad overskrifter og symboler indeholder og medfører: Tvivl om hvad der sker, hvis man klikker på LinkedIn ikonet eller Facebook ikonet er det så et like? Dynamik Opfordringer om at UC Viden bliver en levende og dynamisk side er nævnt flere steder i spørgeskemaundersøgelsen af både studerende og ansatte, ligesom det er antydet flere steder i litteraturen som afgørende for at fange brugernes interesse. Her mener Ryberg, at man bør forholde sig til, at unge er vant til at blive underholdt (Ryberg, 2009:13). En ansat foreslår i den forbindelse, at der altid skal være spændende nyheder på siden og reklamer for professionshøjskolerne, henvisning til eksperter eller institutter og små film. Kommunikationschefen for Danske Professionshøjskoler opfordrer også til, at der i forbindelse med forskningen/udviklingsaktiviteterne kommer et øget fokus på formidling i form af små videoer, artikler, billeder etc. Her skal man dog være opmærksom på, at det, ifølge en ansat, kræver koordineret vedligehold (fx i form af en redaktør). Samtidig skal man overveje, hvordan de dynamiske elementer integreres, så det ikke fungerer som støj, som flere gør opmærksom på er tilfældet med seneste publikationer på forsiden Kolonnen seneste publikationer fungerer lidt som støj Målgrupperettet Blandt de adspurgte ansatte foreslås det, at man forholder sig til, hvem der er målgruppen, så siden henvender sig mere direkte til dem: Mere enkelt layout og mere tydeligt i sin udformning hvem der er 35 Ansatte der svarer at de ofte eller af og til deler deres søgeresultater på sociale medier: Facebook (6%), LinkedIn (6%) og Tweet (4%) 36 Ansat fra brugerundersøgelse 37 Ansat fra brugerundersøgelsen 17

18 målgruppen 38. Kommunikationsafdelingerne opfordrer i den forbindelse til, at man undersøger, hvem der er portalens brugere, og hvad deres behov er Sprog Den engelsksprogede version af UC Viden portalen er der ikke direkte blevet spurgt ind til i spørgeskemaet, men enkelte ansatte og driftsgruppen har alligevel nævnt den i deres besvarelse. Her ses der positivt på, at der eksisterer en engelsksproget version, mens andre ser det som en nødvendighed: UC Viden på engelsk bør opprioriteres: Vi forventes at være vidensinstitutioner, der kan konkurrere på et globalt marked! Der er for dårlig understøttelse af UC Viden på engelsk. 39 Forslagene går på en udvidelse og forbedring både hvad angår søgning Bedre søgemuligheder inkl. engelsk søgegrænseflade 40, indtastning Jeg synes det er mærkeligt, at man skal vælge mellem en engelsksproglig og en dansksproglig indtastning. Jeg endte med at taste ind på engelsk på den dansksproglige indgang og indgang Jeg synes kun, at der behøver at være en indgang. Så kan man, når man søger på portalen, afgøre om man vil søge det, som er engelsk, og det som er dansk. Det giver ikke mening at man på hver profil har noget både på engelsk og dansk hver sit sted Log ind Logins og betalinger fungerer, ifølge litteraturen, som barrierer, der fører til, at brugerne forlader siden, for i stedet at finde det de søger andetsteds (fx pirathjemmesider 42 ) (Rowlands, 2008: 29). Driftsgruppen bestående af bibliotekarer, som mange henvender sig til, når de har problemer med anvendelse af UC Viden portalerne, udtrykker i tråd hermed, at log ind er en udfordring: Det er svært at logge ind på den lokale del. For de studerende er det svært at logge ind 43. En ansat udtrykker det således: Det er noget rod med, at noget er synligt for alle og noget er kun synligt for ansatte på en given professionshøjskole og kræver login 7.6 Hjælp Forbrugernes behov for tilgængelighed indebærer også en forventning om 24/7 betjening (Rowlands, 2008: 8). I overensstemmelse hermed nævner flere ansatte ønsket om en hjælpefunktion fx i form af superbrugere, der kan kontaktes ved behov. Behovet antydes i spørgeskemabesvarelserne, hvor kun 36% af de ansatte har svaret, at de ikke oplever problemer eller udfordringer i forbindelse med UC Viden portalerne. Det foreslås, at UC Videns tilgængelighed kunne udbygges med en chat-funktion og kontaktoplysninger. 7.7 Tablets (ipads, smartphones) Ud fra Google Analytics ses det, at ca. 80% af alle sessioner på UC Viden portalen startes via computere (stationære og bærbare), og de resterende 20% af sessionerne fordeles ligeligt mellem smartphones (f.eks. iphone) og tablets (f.eks. ipad). Det er i overensstemmelse med 38 Ansat fra brugerundersøgelsen 39 Spørgeskemabesvarelse blandt de ansatte 40 Spørgeskemabesvarelse fra driftsgruppen 41 Spørgeskemabesvarelse blandt de ansatte 42 Eksempler på pirat-udgivelseshjemmesider er: PirateUniversity.org; ThePaperBay.com; Scholar subreddit (Veletsianos 2014, s. 22) 43 Spørgeskemabesvarelse fra driftsgruppen 18

19 spørgeskemabesvarelserne, hvor størstedelen af de ansatte og studerende svarer, at de ikke ved, hvordan deres oplevelse af UC Viden er ved brug af smartphones og tablets, og ingen af de eksterne brugere har benyttet denne form for indgang. Ifølge Google Analytics ses det, at afvisningsprocenten er højere for smartphones og tablets end for sessioner startet via computere, hvilket betyder, at sessioner, der startes via smartphones og tablets, oftere afsluttes på indgangssiden. Derudover besøges der i gennemsnit kun halvt så mange sider, når sessionen er startet via smartphones og tablets, og dette giver sig også udslag i den gennemsnitlige sessionsvarighed, der for smartphone- og tabletbrugere er under halvt så lang som for computer-brugere. De få kommentarer, der er fra brugerundersøgelserne og spørgeskemaerne indikerer, at det fungerer fint med ipads, men at det er for småt og gnidret at anvende UC Viden portalerne med smartphone. 7.8 Nye funktioner I spørgeskemaundersøgelsen bliver der spurgt til funktioner, som driftsgruppen overvejer at udvikle til forbedring af portalerne. Her er der størst efterspørgsel på direkte adgang til fuldtekstartikler inden for ens fagområde 44 blandt alle de adspurgte grupper. Herefter følger muligheden for at vælge emneord og få besked, når der kommer nyt indenfor emnet 45. Dette er i overensstemmelse med et forslag fra en ansat i spørgeskemaet, der foreslår, at man modtager information eller appetitvækkere (via Nyhedsbreve/intranet/sociale medier (Facebook)), når der kommer nyt om udgivelser mv. En følge-funktionen, hvor der modtages besked, når der er nyt om en forsker/underviser/kollega og hans arbejde har også en vis interesse 46. Mindre interesse er der for muligheden for at få feeds om ens interesse- eller fagområde i en mobil løsning (kræver log ind) 47. Blandt de funktioner, som er henvendt til ansatte, viste 62% interesse for downloadstatistik på deres artikler og 48% interesse for muligheden for at få besked, hvis deres profil er blevet søgt på Google. Kun 14% af de ansatte forventer dog, at de nævnte funktioner vil øge deres aktivitetsniveau. Den foretrukne måde at modtage besked om nye funktioner blandt de adspurgte grupper er i et nyhedsbrev per mail 48 efterfulgt af besked, når de er på UC Viden portalerne 49 og herefter i en app til deres mobiltelefon eller tablet Opsummering på brugervenlighed Brugervenligheden er et vigtigt element for at imødekomme forbrugernes power-browsing. Her peges der på, at der på UC Viden siden er for mange klik forbundet med at nå hen til det ønskede resultat, ligesom der er tvivl om, hvilken portal man befinder sig på. Et mere visuelt og dynamisk 44 Svarkategorien lyder som en god idé blev valgt af 88% ansatte, 85% studerende og 86% eksterne brugere 45 Svarkategorien lyder som en god idé blev valgt af 84% ansatte, 80% studerende og 86% eksterne brugere 46 Svarkategorien lyder som en god idé blev valgt af 62% ansatte, 63% studerende og 43% eksterne brugere 47 Svarkategorien lyder som en god idé blev valgt af 49% studerende og 43% eksterne brugere 48 57% ansatte og 67% eksterne brugere har valgt denne svarkategori, mens det gør sig gældende for 47% af de studerende 49 38% af de ansatte, 45% af de studerende og 33% af de eksterne brugere har valgt denne svarkategori 50 29% af de ansatte, 41% af de studerende og 33% af de eksterne brugere har valgt denne svarkategori 19

20 udtryk på siden kunne afhjælpe sidens teksttunghed og statiske udtryk. Det vil kunne bidrage til, at UC Viden portalerne kan fremstå mere overskuelige, og at de oftest anvendte funktioner fremstår tydeligere. Man bør samtidig forholde sig til, hvem der er UC Viden portalernes målgruppe, så sidens udtryk kan målrettes dem, man henvender sig til. I den forbindelse bør den engelsksprogede version udbygges. UC Viden siden bør være tilgængelig, så der er direkte adgang til materialet uden logins og med nem adgang til hjælp, hvis der er behov for det. Tilgangen til siden via smartphones bør forbedres, så indholdet er mindre komprimeret. Blandt de nye funktioner, der overvejes udviklet er der størst efterspørgsel på direkte adgang til fuldtekst-artikler og muligheden for få besked, når der kommer nyt indenfor et bestemt emne. 8. Fremtidens forskerprofilering og publicering Litteraturstudiet viser, at forskningsprocessen, -publicering og profilering er under forandring. Web 2.0 teknologier medfører en hurtigere og mere omfattende deling af viden, på alle tidspunkter i et forskningsforløb (og ikke kun i forbindelse med publiceringen af færdigt materiale). Særligt sociale medier kan fungere som et virtuelt sted, hvor forskere kan mødes for at dele deres arbejde, idéer og erfaringer (Veletsianos 2014, s. 25) men også kanaler som blogs, Wikis og personlige hjemmesider forventes det, at forskere i langt større udstrækning vil benytte sig af i fremtiden. Her er det nødvendigt, at forskere ikke lader sig styre af bekymringer om, at deres idéer bliver stjålet det er et vilkår (Veletsianos 2014, s. 19). 8.1 Web 2.0 s møde med forskerverdenen Litteraturen pointerer, at der er et skisma forbundet med universitetsverdenens møde med de sociale netværksteknologier. Sociale medier supplerer snarere end fortrænger de traditionelle medier, eftersom de akademiske belønnings- og forfremmelsesstrukturer stadig er forbundet med de mere traditionelle medier (fysiske udgivelser mv.). På nuværende tidspunkt mangler der stadig evalueringsmetoder og retningslinjer for, hvordan sociale medier kan anvendes i forbindelse med udarbejdelse og afrapportering af forskning (Selwyn, 2012: 7). Altmetric 51 er et forsøg på at opfange denne del af forskningskommunikationen. 8.2 Identitetskonstruktion på UC Viden portalerne 40% af de ansatte svarer, at CV-oplysninger er en af de typiske ting, der indtastes i UC Viden. Kun ca. hver fjerde (26%) oplever meget god eller god overensstemmelse mellem den måde, de bliver profileret gennem UC Viden portalerne, og den måde de ønsker at profilere sig selv. Tendensen i litteraturen viser, at forskere har et behov for selv at konstruere deres identitet online (Veletsianos, 2014, s. 26). Dermed kan de identificere sig med profileringen og fremstille sig på den måde, de selv ønsker det (Holm Sørensen, 2002: 34). Det stemmer overens med, at de ansatte, jf. spørgeskemabesvarelserne, udtrykker ønske om større mulighed for indflydelse på deres egen profil, og nogle bryder sig decideret ikke om, at der er andre, der har indflydelse på, hvordan de bliver profileret: Alle felter (alle!) skal kunne administreres af bruger det er MIN profil!. Kun 16% af de ansatte udtrykker dog, at de forventer, at en større indflydelse på udformningen af deres profil vil føre til, at de øger deres aktivitetsniveau på UC Viden portalen. Til gengæld må det forventes at have en betydning for deres tilfredshed. 29% af de adspurgte ansatte

Brugerundersøgelse på nyidanmark.dk 2008

Brugerundersøgelse på nyidanmark.dk 2008 Brugerundersøgelse på nyidanmark.dk 2008 I perioden fra 7. januar til 3. marts 2008 har webanalyse-firmaet Netminers gennemført en kvantitativ brugerundersøgelse på nyidanmark.dk. Undersøgelsens resultater

Læs mere

VIDENREGNSKAB. Velkommen til professionshøjskolernes videnregnskab for 2013 som samtidig er professionshøjskolernes første videnregnskab

VIDENREGNSKAB. Velkommen til professionshøjskolernes videnregnskab for 2013 som samtidig er professionshøjskolernes første videnregnskab VIDENREGNSKAB Velkommen til professionshøjskolernes videnregnskab for 2013 som samtidig er professionshøjskolernes første videnregnskab VIDENREGNSKAB 2013 Professionshøjskolerne modtog i 2013 for første

Læs mere

Studenterportalen. Registrering og upload af bacheloropgaver og andre afgangsprojekter. Professionshøjskolen Metropol, marts 2011

Studenterportalen. Registrering og upload af bacheloropgaver og andre afgangsprojekter. Professionshøjskolen Metropol, marts 2011 Studenterportalen Registrering og upload af bacheloropgaver og andre afgangsprojekter Professionshøjskolen Metropol, marts 2011 Forord Dette materiale har til formål at beskrive hvordan du registrerer

Læs mere

Brug af digitale medier

Brug af digitale medier Brug af digitale medier Tønder Kommune bruger i vid udstrækning digitale medier både i den interne og den eksterne kommunikation. I de kommende år vil digitale medier få endnu større betydning både eksternt

Læs mere

Delaflevering: Webdesign og webkommunikation. Organisation: Københavns Erhvervsakademi. Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen

Delaflevering: Webdesign og webkommunikation. Organisation: Københavns Erhvervsakademi. Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen Delaflevering: Webdesign og webkommunikation Af Silke Brewster Rosendahl (hold 1) og Marie Anne Svendsen Vi har valgt at lave et redesign af KEA s online videnscenter/bibliotek. Organisation: Københavns

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Velkommen til REX onlinehjælp

Velkommen til REX onlinehjælp Velkommen til REX onlinehjælp I REX onlinehjælp kan du finde information om følgende emner: Indhold Enkel søgning...3 Hvordan kan du bruge søgefeltet?...3 Søg efter sætninger...3 Søg efter specifikke ord

Læs mere

A Publication of Company XYZ

A Publication of Company XYZ A Publication of Company XYZ En guide for studerende om LinkedIn I guiden her får du tips til, hvordan du laver en grundlæggende LinkedIn-profil, og hvordan du kan bruge den til at synliggøre dig selv

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Mål og strategi for Silkeborg Biblioteks hjemmeside

Mål og strategi for Silkeborg Biblioteks hjemmeside Mål og strategi for Silkeborg Biblioteks hjemmeside Endelig version ved Webredaktion 7. september 2006 Udarbejdet af webredaktionsgruppen Ulla Andersen, Kjellerup, ua@silkeborg.bib.dk Hans Jørgensen, Them

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014

NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014 NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014 # METODE METODE Dataindsamling & Målgruppe Målgruppe Målgruppen er personer i aldersgruppen 18 år+, svarende til godt 4,4 millioner danskere.

Læs mere

University College Sjællands Biblioteker. Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ

University College Sjællands Biblioteker. Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ University College Sjællands Biblioteker Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ 1 UCSJ Bibliotekernes formålsparagraf: Bibliotekernes primære formål er at betjene studerende, kursister og medarbejdere

Læs mere

Vejledning til inddatering af afsluttende projekt i UC Viden

Vejledning til inddatering af afsluttende projekt i UC Viden Find vejen frem VIA University College Dato: 13. marts 2015 Vejledning til inddatering af afsluttende projekt i UC Viden Formålet med at registrere og uploade dit afsluttende projekt til UC Viden er, at

Læs mere

Brugerundersøgelse på nyidanmark.dk 2009

Brugerundersøgelse på nyidanmark.dk 2009 Brugerundersøgelse på nyidanmark.dk 2009 I perioden fra 3. april til 9. juni 2009 har webanalyse-firmaet Netminers gennemført en kvantitativ brugerundersøgelse på nyidanmark.dk. Undersøgelsen viser først

Læs mere

MANUAL TIL FS PÅ NETTET

MANUAL TIL FS PÅ NETTET MANUAL TIL FS PÅ NETTET Sådan opretter du nyheder og artikler (side 4) Sådan laver du links (side 14) Om tjek ind/ud og publicer (side 20) Sådan uploader du billeder og dokumenter (side 25) Sådan redigerer

Læs mere

1. SCREENING OG BAGGRUND

1. SCREENING OG BAGGRUND 1. SCREENING OG BAGGRUND BL Danmarks Almene Boliger har på forvaltningskonferencen d. 22. august 2012 lanceret konkurrencen Bedst til bolig på nettet. Bedst til bolig på nettet baserer sig på samme overordnede

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Strategirapport for Bloggen alletidersslankekur.dk

Strategirapport for Bloggen alletidersslankekur.dk Kan du heller ikke finde rundt i alle de slankekure, du bliver bombaderet med i ugeblade, aviser og tv så se med på min blog, hvor jeg foreløbig har samlet 23 slankekure her kan du finde lige den, der

Læs mere

SDBF QUICKGUIDE SKOLERNES DIGITALE BLANKET FLOW 1. - SUPERBRUGERE OG MEDLEMMER AF RETTIGHEDSGRUPPER -

SDBF QUICKGUIDE SKOLERNES DIGITALE BLANKET FLOW 1. - SUPERBRUGERE OG MEDLEMMER AF RETTIGHEDSGRUPPER - SDBF QUICKGUIDE SKOLERNES DIGITALE BLANKET FLOW 1. - SUPERBRUGERE OG MEDLEMMER AF RETTIGHEDSGRUPPER - INTRODUKTION TIL SKOLERNES DIGITALE BLANKET FLOW Vi er glade for at kunne byde velkommen til opdateret

Læs mere

Bilag 3A.7 Brugergrænseflader

Bilag 3A.7 Brugergrænseflader Bilag 3A.7 Brugergrænseflader Version 0.8 26-06-2015 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 3 2 INDLEDNING... 4 3 USER EXPERIENCE GUIDELINES (UX-GUIDELINES)... 5 3.1 GENERELLE UX-GUIDELINES... 5 3.1.1

Læs mere

Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen

Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen Til lærere og pædagoger Indhold 4 ALDERSGRÆNSER 8 TÆNK OGSÅ I ALTERNATIVER 4 ANSVAR FOR HINANDEN 9 SOCIALE MEDIER FORSTYRRER MÅSKE 5 PRIVATLIV 9 SAMARBEJDE

Læs mere

COOP brugermanual til Podio BRUGERMANUAL. til Podio. 23. februar 2015 Side 1 af 38

COOP brugermanual til Podio BRUGERMANUAL. til Podio. 23. februar 2015 Side 1 af 38 BRUGERMANUAL til Podio 23. februar 2015 Side 1 af 38 INDHOLDSFORTEGNELSE HVAD ER PODIO?... 3 HVAD KAN VI PÅ PODIO?... 4 Aktivitet... 4 Bestyrelsesmøder... 4 Arrangementer & aktiviteter... 5 Opslagstavle...

Læs mere

Brugermanual. Byggeweb Capture Entreprenør 7.38

Brugermanual. Byggeweb Capture Entreprenør 7.38 Brugermanual Byggeweb Capture Entreprenør 7.38 Indholdsfortegnelse Byggeweb Capture... 5 Indledning... 5 Hvad er Byggeweb Capture... 5 Principper... 6 Opbygning... 7 Projektinfo - Entreprenør... 7 Opsummering

Læs mere

Rapporten opsummerer fem trends og udfordringer, som undersøgelsen peger på. Dernæst præsenteres undersøgelsens resultater.

Rapporten opsummerer fem trends og udfordringer, som undersøgelsen peger på. Dernæst præsenteres undersøgelsens resultater. #medlem15 hvordan anvender medlemsorganisationer sociale medier i? OVERBLIK Vi har i undersøgt 348 medlemsorganisationers brug af sociale medier. Undersøgelsen sætter fokus på deres strategi, daglig brug,

Læs mere

Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot. brug nettet. / lær at søge effektivt

Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot. brug nettet. / lær at søge effektivt Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot brug nettet / lær at søge effektivt 2 3 brug nettet / lær at søge effektivt 4 Biblioteksbasen 6 FaktaLink 8 Infomedia 0 Student Resources In Context 2 Literature Resource

Læs mere

Markedsføring og e-handel

Markedsføring og e-handel Eniro Danmark A/S Markedsføring og e-handel Lederanalyse blandt små og mellemstore private virksomheder Figurrapport, landsdele 14.11.2014 Indhold Om analysen... 3 Resultater... 4 Spørgsmål 1 - Hvor stor

Læs mere

Bruger v1.5 QUICK GUIDE. Green Glass Software V/ Dan Feld-Jakobsen Lojovej 1 6200 Aabenraa 51 92 83 58 / dan@rekvi-skole.dk

Bruger v1.5 QUICK GUIDE. Green Glass Software V/ Dan Feld-Jakobsen Lojovej 1 6200 Aabenraa 51 92 83 58 / dan@rekvi-skole.dk Bruger v1.5 QUICK GUIDE Green Glass Software V/ Dan Feld-Jakobsen Lojovej 1 6200 Aabenraa 51 92 83 58 / dan@rekvi-skole.dk INTRODUKTION TIL REKVI-SKOLE Ideen med Rekvi-skole systemet udsprang fra et behov

Læs mere

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4 Indhold Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2 Resumé 3 Om undersøgelsen 4 Undersøgelsens resultater 4 Hvilke organisationer er med i undersøgelsen? 4 Organisationernes størrelse

Læs mere

Trin for trin guide til Google Analytics

Trin for trin guide til Google Analytics Trin for trin guide til Google Analytics Introduktion #1 Opret bruger #2 Link Google Analytics til din side #3 Opret konto #4 Udfyld informationer #5 Gem sporings id #6 Download WordPress plugin #7 Vent

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Hjælpeguide til Digitalisér.dk

Hjælpeguide til Digitalisér.dk Hjælpeguide til Digitalisér.dk Hvad er Digitalisér.dk Digitalisér.dk er et socialt netværk og værktøj som du kan anvende på flere forskellige måder. Har du viden som du ønsker at dele og debattere med

Læs mere

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet?

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? 1) Den klassiske tilstedeværelse Visitkort hele pakken blogs Fora Netbutik Distribueret indhold 2) De sociale medier Facebook LinkedIn Twitter Faglige blogs

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2013

Kommunikationsstrategi 2013 Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling

Læs mere

Indhold. 1. Adgang og afslutning

Indhold. 1. Adgang og afslutning 1 Indhold 1. Adgang og afslutning 2. Menupunkter 3. Tekst 4. Billeder 5. Video 6. Lyd 7. Bannere 8. Bokse 9. Dokumenter 10. Links 11. Iframe 12. Markedspladsen 13. Nyheder 14. Job 15. Kalender 16. Selvbetjeningsbjælken

Læs mere

Google Plus for Virksomheder Hvordan laver man en Google plus side?

Google Plus for Virksomheder Hvordan laver man en Google plus side? Google Plus for Virksomheder Hvordan laver man en Google plus side? Google Plus er måske ikke det første du tænker på når du skal øge kendskabet til din virksomhed. I det følgende viser jeg hvorfor du

Læs mere

TESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP

TESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP TESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP Indledning Vi vil i vores brugervenlighedsundersøgelse teste Seniorlands webshop 1. Vi vil teste hvor at webshoppen fungerer set ud fra en bruger af Internet. Vi vil blandt

Læs mere

KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI

KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI P R Æ CIS O G VEDKO MMEND E INTRO PRÆCIS OG VEDKOMMENDE MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kommunikation skal målrettet understøtte instituttets arbejde med

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk

www.ollerupfriskole.dk Anvendelse af IT/ ipads i undervisningen - evaluering Baggrund I efteråret 2013 blev det besluttet at alle elever fra 0.- 7. klasse skulle have ipad. Der havde forud for beslutningen været drøftelser om,

Læs mere

Bliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner

Bliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner Bliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner Af Henrik Bro og Martin T. Hansen I har måske allerede en flot, og informativ hjemmeside. Og alle jeres kursister

Læs mere

Sådan beskytter du dit privatliv på Facebook - 1 - Grundlæggende oversigtsoplysninger - 2 - Deling fra Facebook - 3 - Applikationer og websites - 3 -

Sådan beskytter du dit privatliv på Facebook - 1 - Grundlæggende oversigtsoplysninger - 2 - Deling fra Facebook - 3 - Applikationer og websites - 3 - Sådan beskytter du dit privatliv på Facebook - 1 - Grundlæggende oversigtsoplysninger - 2 - Deling fra Facebook - 3 - Applikationer og websites - 3 - Blokeringslister - 4 - Kontrol af, hvordan du deler

Læs mere

Vejledning for LOF s afdelingshjemmeside

Vejledning for LOF s afdelingshjemmeside Vejledning for LOF s afdelingshjemmeside - redigeret i Umbraco Marts 2012 Adresse: http://dinafdeling.lof.dk/ Rediger hjemmeside i Umbraco: http://dinafdeling.lof.dk/umbraco/ Mobilside: Der er lavet en

Læs mere

Køge Bibliotekerne. Optimeringsrapport med 5 brugere 26. september 2014. Desktop

Køge Bibliotekerne. Optimeringsrapport med 5 brugere 26. september 2014. Desktop susanne.lund.mikkelsen@koege.dk Køge Bibliotekerne Optimeringsrapport med 5 brugere 26. september 2014 Desktop Se brugertestvideoerne på usertribe.dk / Brugernavn: karenmonies@gmail.com / Adgangskode:

Læs mere

Vejledning til Google Analytics rapporter

Vejledning til Google Analytics rapporter Vejledning til Google Analytics rapporter Internet statistik kan godt være svært at forstå specielt hvis man ikke er vant til at arbejde med sådanne ting. For at gøre det nemmere for vores kunder at forstå

Læs mere

LIGHT BASIC PRO NY HJEMMESIDE?

LIGHT BASIC PRO NY HJEMMESIDE? LIGHT BASIC PRO NY HJEMMESIDE? her er et godt sted at starte! LIGHT Light er vores mindste løsning. Den er udviklet i Wordpress, som er det mest brugte open source CMS. En Light hjemmeside er baseret på

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Dalux Field Brugermanual Registrering og oprette opgaver

Dalux Field Brugermanual Registrering og oprette opgaver Dalux Field Brugermanual Registrering og oprette opgaver Dalux Field Brugermanual Registrering og oprette opgaver Side 1 af 14 Indholdsfortegnelse Om denne brugermanual... 3 Registrering af bruger... Error!

Læs mere

VELKOMMEN 3. KOM GODT I GANG 4 Log ind 5 Kontrolpanel 6 Tilpas profil 7 Tilknyt hold 8 Tilknyt fag 9

VELKOMMEN 3. KOM GODT I GANG 4 Log ind 5 Kontrolpanel 6 Tilpas profil 7 Tilknyt hold 8 Tilknyt fag 9 VEJLEDNING 1.0 Indhold VELKOMMEN 3 KOM GODT I GANG 4 Log ind 5 Kontrolpanel 6 Tilpas profil 7 Tilknyt hold 8 Tilknyt fag 9 SÅDAN OPRETTER DU EN QUIZ 10 Quiz info 11 Tilføj spørgsmål 12 Tilføj formel til

Læs mere

Her vil jeg gerne være Det er sådan dine kunder skal tænke

Her vil jeg gerne være Det er sådan dine kunder skal tænke Her vil jeg gerne være Det er sådan dine kunder skal tænke I denne gennemgang lægger vi vægt på hjemmesidens opbygning. For at få det optimale udbytte af en hjemmeside skal mange elementer spille sammen.

Læs mere

Sociale Medier & SEO-pakker: Karakteristikker

Sociale Medier & SEO-pakker: Karakteristikker Sociale Medier & SEO-pakker: Karakteristikker Account Mananger Vi tilbyder en engageret kundechef, som er tilgængelig i kontortiden via telefon, e-mail og Skype for at løse enhver problemstilling. Kundechefen

Læs mere

Hardeknud gruppe. Brugermanual. Tilegnet redaktører af gruppeweb hjemmeside

Hardeknud gruppe. Brugermanual. Tilegnet redaktører af gruppeweb hjemmeside Hardeknud gruppe Brugermanual Tilegnet redaktører af gruppeweb hjemmeside Indhold Indledning... 4 Om denne brugermanual... 4 Formålet med Gruppeweb... 4 Hjemmesidens opbygning... 4 Redaktører... 5 Log

Læs mere

Vejledning til registrering af afsluttende studenterprojekt i UC Viden

Vejledning til registrering af afsluttende studenterprojekt i UC Viden Vejledning til registrering af afsluttende studenterprojekt i UC Viden 1. Sørg for at have lavet dine filer om til PDF. Gerne ét samlet PDF-dokument. 2. Gå ind på StudieInfo fra forsiden af www.ucn.dk

Læs mere

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland Informations- og kommunikationsstrategi for Fødevareplatformens mål er at sikre en koordinering mellem relevante aktører og videninstitutioner samt at fungere som katalysator og inspirator indenfor fødevareområdet

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

#30DageMedBranding. Guiden er under løbende evaluering og opdatering og du kan downloade nye versioner her. Henrik G. Qvottrup

#30DageMedBranding. Guiden er under løbende evaluering og opdatering og du kan downloade nye versioner her. Henrik G. Qvottrup #30DageMedBranding Følgende er en enkel guide til et bedre personligt brand på internettet. Processen løber over 30 dage og hver dag skal du gøre en ny ting. Nogen gange vil du blive nødt til at udskyde,

Læs mere

Forstå brugbarheden af Google Analytics på 10 minutter

Forstå brugbarheden af Google Analytics på 10 minutter Forstå brugbarheden af Google Analytics på 10 minutter Hvad er Google Analytics? Hvem kan bruge det? Hvad kan Google Analytics bruges til? Google Analytics viser dig hvor dine kunder har fundet frem til

Læs mere

MANUAL. Siteloom CMS

MANUAL. Siteloom CMS MANUAL Siteloom CMS www.hjerteforeningen.dk/cms Brugernavn: Password: 3. oktober, 2013 BASIS FUNKTIONER 1. Kalender... 4 1.a. Opret... 5 1.b. Rediger eller slet... 9 2. Sider...12 2.a. Opret side...13

Læs mere

SEO-strategi. Kunde logo

SEO-strategi. Kunde logo SEO-strategi Kunde logo Formålet SEO-strategien skal ved udførsel skabe mere trafik til KUNDE, samt styrke deres branding. SEO-strategien skal være med til at belyse nogle af de problematikker som KUNDEløser

Læs mere

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Udgangspunkt og definition Status og udfordringer Løsning og fremtid Åbne spørgsmål Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Del 1: Udgangspunkt

Læs mere

Succes online Træning #3

Succes online Træning #3 Succes online Træning #3 #3 Skab mere trafik Agenda Siden sidst Sådan skaber I mere trafik Gør som i plejer Gør det nye Afslutning Salgskanaler Hvad virker? Online markedsføring Webshop/ -site Søge AdWords

Læs mere

Det er nu muligt at oprette dit supportspørgsmål on-line på www.jmaforum.dk. Vi ønsker dig rigtig god fornøjelse.

Det er nu muligt at oprette dit supportspørgsmål on-line på www.jmaforum.dk. Vi ønsker dig rigtig god fornøjelse. JMA on-line support Vi arbejder hele tiden på at forbedre dine muligheder for at få den bedste supporthjælp og gøre den så tilgængelig for dig som muligt. Det er nu muligt at oprette dit supportspørgsmål

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

Hjemmesiden er opdelt i et sidehoved, en sidefod og mellem disse 3 kolonner: venstre, midterste og højre. Højre kolonne vises dog kun på forsiden.

Hjemmesiden er opdelt i et sidehoved, en sidefod og mellem disse 3 kolonner: venstre, midterste og højre. Højre kolonne vises dog kun på forsiden. Hjemmesiden er opdelt i et sidehoved, en sidefod og mellem disse 3 kolonner: venstre, midterste og højre. Højre kolonne vises dog kun på forsiden. VENSTRE kolonne indeholder flere elementer (se illustration

Læs mere

LIGHT BASIC PRO NY HJEMMESIDE?

LIGHT BASIC PRO NY HJEMMESIDE? LIGHT BASIC PRO NY HJEMMESIDE? her er et godt sted at starte! LIGHT Light er vores mindste løsning. Den er udviklet i Wordpress, som er det mest brugte open source CMS. En Light hjemmeside er baseret på

Læs mere

MANUAL. Siteloom CMS

MANUAL. Siteloom CMS MANUAL Siteloom CMS www.hjerteforeningen.dk/cms Brugernavn: Password: 13. marts, 2014 BASIS FUNKTIONER 1. Kalender... 4 1.a. Opret... 5 1.b. Rediger eller slet... 9 2. Sider...12 2.a. Opret side...13 2.b.

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

Forsvarsakademiets Informationsservice. Kom godt i gang. - med at bruge EBSCO Host Research Databases

Forsvarsakademiets Informationsservice. Kom godt i gang. - med at bruge EBSCO Host Research Databases Forsvarsakademiets Informationsservice Kom godt i gang - med at bruge EBSCO Host Research Databases FAKIS AUG 2006 Kom godt i gang med EBSCO FAKIS AUG 2006 Vejledning i anvendelse af EBSCO Host Research

Læs mere

mininstitution vejledning

mininstitution vejledning 29.04.2014 mininstitution vejledning Indhold Velkomst... 3 Loginmuligheder... 3 Håndtering af ind- og udmeldelser... 4 Beskeder... 5 Beskedpolitik... 5 Beskedmodulet... 6 Besked via SMS... 7 Forældreinformationer...

Læs mere

Sådan kommer du i gang med at bruge video

Sådan kommer du i gang med at bruge video Sådan kommer du i gang med at bruge video INDHOLD INDLEDNING... 3 DERFOR SKAL DU I GANG MED AT BRUGE VIDEO... 4 OVERVEJELSER... 5 SOCIALE MEDIER... 5 YOUTUBE... 6 OPDATER OFTE... 6 UDSTYR... 6 HVAD SÅ

Læs mere

Hvordan udnyttes de digitale bibliotekstjenester på Aalborg Bibliotekerne og hvordan formidles indholdet over for brugerne via de digitale platforme

Hvordan udnyttes de digitale bibliotekstjenester på Aalborg Bibliotekerne og hvordan formidles indholdet over for brugerne via de digitale platforme Hvordan udnyttes de digitale bibliotekstjenester på Aalborg Bibliotekerne og hvordan formidles indholdet over for brugerne via de digitale platforme i dag? Start med at tage en kopi! 1995 Alle folkebiblioteker

Læs mere

brug nettet / lær at søge effektivt

brug nettet / lær at søge effektivt brug nettet / lær at søge effektivt Med netmedierne kan du gratis og lovligt: Downlåne materiale direkte til din egen pc Undgå ventetid Få adgang til et utal af fuldtekst artikler fra diverse tidsskrifter

Læs mere

Introduktion til frontend

Introduktion til frontend Side 1 af 43 Introduktion til frontend Dette dokument beskriver kort, hvordan du bruger WeroShop frontend. Dette omfatter at sætte dig ind i varegrupper, producenter og produkter, filtrering af produkter,

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Spil og svar. Journal nr. 13.12.599. Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive

Spil og svar. Journal nr. 13.12.599. Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive Journal nr. 13.12.599 Spil og svar Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive E-mail: programdatateket@viauc.dk Web: http://www.programdatateket.dk Kolofon HVAL-vejledning Spil og svar

Læs mere

Google Tag Manager tracking

Google Tag Manager tracking Google Tag Manager tracking IDA Universe København, januar 2015 INDHOLD 1. INTRODUKTION... 3 2. TEST AF IMPLEMENTERING... 3 2.1. WASP Web Analytics Solution Profiler... 3 2.2. Firebug... 3 2.3. Tamper

Læs mere

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Gruppe 7: Melissa, Line, Terese, Anita og (Sofie). Spørgsmål ud fra teksterne af Jenkins, Mossberg og Fuchs: Danmarksindsamlingen (Byg videre på jeres tidligere observationer

Læs mere

Engelsk for alle Projektansøgning 2005

Engelsk for alle Projektansøgning 2005 Engelsk for alle Projektansøgning 2005 Resumé Alle danskere har brug for et vist kendskab til engelsk, da engelsk som globaliseringens, Internettets og medieverdenens sprog, er Danmarks vigtigste fremmedsprog.

Læs mere

Mikkel Skovs hjemmeside Ledervedlejning

Mikkel Skovs hjemmeside Ledervedlejning Mikkel Skovs hjemmeside Ledervedlejning Version 1.1 10/08/2008 Indhold Indledning...1 Åbningsside...2 Login...5 Leder Info...5 Oprettelse af indhold...5 Oprettelse af artikel...5 Gem artikel...11 Hvem

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Velkommen til Facebook!... 7 Louise Peulicke Larsen. KAPITEL ET... 9 Lær Facebook at kende. KAPITEL TO...

INDHOLDSFORTEGNELSE. Velkommen til Facebook!... 7 Louise Peulicke Larsen. KAPITEL ET... 9 Lær Facebook at kende. KAPITEL TO... INDHOLDSFORTEGNELSE Velkommen til Facebook!... 7 Louise Peulicke Larsen KAPITEL ET... 9 Lær Facebook at kende Opret profil... 10 Trin 1: Find dine venner... 11 Trin 2: Udfyld oplysninger... 12 Trin 3:

Læs mere

BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET

BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 9/2014 1. ÅRGANG 18. DECEMBER 2014 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET Børn fra velstillede

Læs mere

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE

Læs mere

EfterUddannelse.dk. Hovedkonklusioner fra den kvantitative og kvalitative brugerundersøgelse af EfterUddannelse.dk.

EfterUddannelse.dk. Hovedkonklusioner fra den kvantitative og kvalitative brugerundersøgelse af EfterUddannelse.dk. EfterUddannelse.dk Hovedkonklusioner fra den kvantitative og kvalitative brugerundersøgelse af EfterUddannelse.dk Side 1 Program Kort om brugeranalysen metode m.v. Kvantitativ undersøgelse Kvalitativ undersøgelse

Læs mere

Online branding - er du ikke synlig på nettet, eksisterer du ikke! Magistrene forår 2015 v.abelone Glahn

Online branding - er du ikke synlig på nettet, eksisterer du ikke! Magistrene forår 2015 v.abelone Glahn Online branding - er du ikke synlig på nettet, eksisterer du ikke! Magistrene forår 2015 v.abelone Glahn Kilde: tatoosales.com Det Virtuelle Håndtryk Branding online Det virtuelle håndtryk består af det,

Læs mere

Danske lærebøger på universiteterne

Danske lærebøger på universiteterne Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger

Læs mere

MANUAL. Siteloom CMS

MANUAL. Siteloom CMS MANUAL Siteloom CMS www.hjerteforeningen.dk/cms Brugernavn: Password: 3. september, 2012 BASIS FUNKTIONER 1. Kalender... 4 1.a. Opret... 5 1.b. Rediger eller slet... 8 2. Sider... 10 2.a Opret side...

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

For at logge ind i PURE, skal du gå til siden medarbejdere.au.dk/pure. Tryk på det blå loginfelt i højre side.

For at logge ind i PURE, skal du gå til siden medarbejdere.au.dk/pure. Tryk på det blå loginfelt i højre side. CV i PURE I dette dokument finder du en vejledning til, hvordan du: 1) logger ind i PURE 2) opretter et CV i PURE 3) vedligeholder dit CV Der er desuden megen hjælp at hente i disse to videoer: Opret CV:

Læs mere

Analyse. Bilag til strategi for kommunikation 2015-17

Analyse. Bilag til strategi for kommunikation 2015-17 Analyse Bilag til strategi for kommunikation 2015-17 Om analysen For at kunne udvikle kommunikation fra Nordfyns Kommune, er det nødvendigt at have indblik i kommunikationen, som den praktiseres i dag.

Læs mere

Wordpress 2.7. Manual for redaktør/blogger Webwoman.dk. Denne version er fra 9. marts 2009. Må frit kopieres og distribueres i original version

Wordpress 2.7. Manual for redaktør/blogger Webwoman.dk. Denne version er fra 9. marts 2009. Må frit kopieres og distribueres i original version Wordpress 2.7 Manual for redaktør/blogger Webwoman.dk Denne version er fra Må frit kopieres og distribueres i original version 2 Indhold Gennemgående udtryk, du bør kende... 4 Log ind på din hjemmeside/blog...

Læs mere

Projektkald for udmøntning af DEFF-puljen i 2014

Projektkald for udmøntning af DEFF-puljen i 2014 Projektkald for udmøntning af DEFF-puljen i 2014 Version af 27. august 2014 Udsendt 27. august 2014 Udsendt af Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF) H. C. Andersens Boulevard 2 1553

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

Spiked Reality. Kvikguide til oprettelse af tilbud, nyheder og begivenheder. Version 2.0, september 2013

Spiked Reality. Kvikguide til oprettelse af tilbud, nyheder og begivenheder. Version 2.0, september 2013 Spiked Reality Kvikguide til oprettelse af tilbud, nyheder og begivenheder Version 2.0, september 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Mine oplysninger... 3 Online Administration... 3 Dit log ind...

Læs mere