KonjunkturNYT uge 15. Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal april Danmark. Internationalt

Transkript

1 KonjunkturNYT uge april 18 Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal personer Danmark Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 18 Færre ledige stillinger i marts Dyk i firmaernes salg i februar Inflationen faldt yderligere i marts Dankortomsætningen steg svagt i marts Fald i vareeksporten i februar Større overskud på betalingsbalancen i februar Lille fald i bilsalget i marts, men fortsat højt niveau Strammere kreditvilkår i 1. kvartal 18 Internationalt Euroområdet: Boligpriserne steg,9 pct. i. kvartal USA: Inflationen var, pct. i marts Tyskland: Inflationen var 1, pct. i marts Storbritannien: Industriproduktionen var omtrent uændret i februar Sverige: Inflationen var 1,9 pct. i marts Norge: Inflationen var, pct. i marts Kina: Inflationen var,1 pct. i marts Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder OMXC var omtrent uændret i løbet af den seneste uge Den effektive danske kronekurs steg,1 pct. Olieprisen steg med 3,7 amerikanske dollars Denne publikation er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet, Kontoret for Konjunktur Slotsholmsgade 1 11 København K Telefon 78 Redaktionen er afsluttet fredag kl. 1. Henvendelse kan rettes til leas@oim.dk

2 Side af Dansk konjunkturnyt Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 18 Den sæsonkorrigerede byggebeskæftigelse udgjorde godt 17. personer i 1. kvartal 18, hvilket er en stigning på ca..7 personer set i forhold til. kvartal 17, jf. figur 1.1. Siden midten af 13 har beskæftigelsen i byggeriet udvist en stigende tendens, men den er fortsat betydeligt lavere end ved overophedningen i 7. Stigningen i 1. kvartal dækker over flere beskæftigede inden for nybyggeri, reparation og vedligeholdelse samt anlægsvirksomhed, mens der var færre beskæftigede blandt andet i kategorierne kontorarbejde og ikke på arbejde, jf. figur 1.. Fordelt på branchegrupper var beskæftigelsesfremgangen, målt i personer, størst inden for tømrer- og bygningsvirksomhed mv. samt anden specialiseret bygge- og anlægsvirksomhed mv. Opgørelsen af byggebeskæftigelsen er baseret på en stikprøve med dertilhørende usikkerhed. Udviklingen i byggebeskæftigelsen svarer dog nogenlunde til udviklingen i beskæftigelsen i byggeriet ifølge nationalregnskabet og kan derfor anvendes som en første indikator for denne. De seneste tal tyder således på, at nationalregnskabet ligeledes vil vise en stigning i byggebeskæftigelsen i 1. kvartal 18. Figur 1.1 Figur 1. Byggebeskæftigelsen Ændring i byggebeskæftigelsen efter arbejdets art, 1. kvartal personer 1. personer 1. personer, 1. personer, 1, 1, 1, 1, 18 18,, 1 1,, 1 1 -, -1, -, -1, Byggebeskæftigelsen Nationalregnskabet -1, 1. kvartal 18 Nybyggeri Rep. og vedligeholdelse Anlægsvirksomhed Kontorarbejde Ikke på arbejde Anden virksomhed i alt -1, Anm.: Figur 1. viser ændringen fra. kvartal 17 til 1. kvartal 18. Kategorien Ikke på arbejde dækker over ansatte, der ikke er på arbejde på grund af dårligt vejr, ferie, sygdom, strejke, undervisning o.l. De kan derfor ikke placeres under en kategori. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

3 Side 3 af 18 Færre ledige stillinger i marts Antallet af ledige stillinger aftog i marts med 1.9 stillinger (sæsonkorrigeret) til det laveste niveau i seks måneder, jf. figur 1.3. Det er anden måned i træk, hvor antallet af ledige stillinger aftager, men niveauet er forsat højt omtrent svarende til antallet fra starten af 8 og. højere end i marts sidste år. Også antallet af nyopslåede stillinger aftog med 1.9 stillinger (sæsonkorrigeret) i marts, hvilket er det største fald siden april 17. I marts faldt antallet af ledige stillinger især inden for transport, post, lager- og maskinføring samt kontor, administration, regnskab og finans. Det var ligeledes i disse to brancher, at antallet af nyopslåede stillinger aftog, men også medie, kultur, turisme, idræt og underholdning reducerede antallet af nyopslåede stillinger. Der blev varslet omtrent 9 afskedigelser (sæsonkorrigeret) i marts, hvilket er det samme niveau som i februar, jf. figur 1.. Figur 1.3 Figur 1. Antal stillinger slået op på Jobnet Antal varslede afskedigelser 1. stillinger 1. stillinger personer 1. personer Antal stillinger Antal nyopslåede stillinger Varslede afskedigelser Årsgennemsnit Anm.: Egen sæsonkorrektion. Kilde: Jobindsats og egne beregninger.

4 Side af 18 Dyk i firmaernes salg i februar Efter en lille stigning i januar tog firmaernes samlede salg ekskl. energi et dyk i februar, hvor salget faldt med 1,7 pct., jf. figur 1.. Salget er korrigeret for sæsonudsving samt effekten af handelsdage. Det indebærer også, at det samlede salg ekskl. energi i februar 18 var omtrent uændret sammenlignet med februar 17. Med til at trække ned i salget i februar var blandt andet en tilbagegang i salget inden for den tunge branche handel, hvor salget faldt med, pct. i februar. Branchen står for omkring en tredjedel af det samlede salg. Samtidig var der et fald i erhvervsservice på 7,3 pct. i februar. Salget i byggeriet faldt med 1,3 pct., mens salget i information og kommunikation faldt med,9 pct. Samtidig var der ingen brancher, der trak nævneværdigt i modsat retning i februar. Salget i industrien holdt niveau med en stigning på, pct. Der var en lille stigning i salget inden for finansiering og forsikring, der dog udgør en beskeden del af det samlede salg. Offentlig administration trak en smule op i februar med en stigning i salget på knap 8 mio. kr. sammenlignet med januar. Faldet i firmaernes salg ekskl. energi i februar var både drevet af et fald på hjemme- og eksportmarkederne, hvor salget faldt med henholdsvis 1,8 pct. og 1, pct. i februar, jf. figur 1.. Det bemærkes, at firmaernes salg løbende revideres, når der kommer nye indberetninger til SKAT. Figur 1. Figur 1. Firmaernes salg ekskl. energi 3 3 Firmaernes salg ekskl. energi (tre måneders glidende gennemsnit) Indeks (1=1) Indeks (1=1) I alt Indenlandsk salg Eksport Anm.: Firmaernes salg til udlandet er beregnet residualt. Energi omfatter råstofindvinding og forsyning. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

5 Side af 18 Inflationen faldt yderligere i marts Inflationen, målt ved den årlige stigning i forbrugerprisindekset, var, pct. i marts, hvilket er et fald på,1 pct.-point i forhold til februar, jf. figur 1.7. Inflation fortsætter dermed sit fald siden september 17 og er på det laveste niveau siden december 1. Faldet i inflationen skyldes primært hovedgruppen fritid og kultur, der trak betydeligt mindre op i marts end i februar. Særligt prisfald på tv trækker ned i årsstigningstaksten på fritid og kultur, hvor vækstbidraget er faldet til -,1 pct.-point i marts. Priserne på tv er således på det laveste niveau nogensinde. Også alkoholiske drikkevarer og tobak samt kommunikation trækker mindre op i årsstigningen end forrige måned. Prisstigningstakten for varer forblev negativ i marts. Varepriserne faldt med,7 pct., hvilket er uændret sammenlignet med de tre seneste måneder. Udviklingen dækker blandt andet over et fald i priserne på boligudstyr. Prisstigningstakten for tjenestepriser var også uændret i marts sammenlignet med februar på 1,8 pct. Kerneinflationen der angiver prisudviklingen ekskl. energi og ikkeforarbejdede fødevarer var,7 pct. i marts, hvilket er et fald på,1 pct.-point i forhold til februar, jf. figur 1.8. Kerneinflationen og forbrugerprisinflationen følger dermed fortsat omtrent samme tendens Figur 1.7 Figur 1.8 Forbruger-, vare- og tjenesteprisinflationen Forbrugerpris- og kerneinflationen Forbrugerpriser Varepriser Tjenestepriser Forbrugerpriser Kerneinflation Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

6 Side af 18 Dankortomsætningen steg svagt i marts Dankortomsætningen steg,3 pct. i marts, når der tages højde for almindelige sæsonudsving og udviklingen i forbrugerpriserne. Dermed fortsætter de seneste måneders afdæmpede udvikling i den samlede dankortomsætning. Det er til trods for en høj omsætning i påsken, der dog faldt i forhold til sidste års rekordhøje niveau. Sammenlignes 1. kvartal 18 med. kvartal 17, er dankortomsætningen faldet med 1, pct., jf. figur 1.9. I forhold til marts 17 er dankortomsætningen steget med blot, pct., hvilket er en relativt afdæmpet årsstigningstakt sammenlignet med de seneste år. Udviklingen skal formentligt ses i lyset af et nogenlunde konstant antal af transaktioner med dankort siden starten af 1 efter en årrække, hvor brug af dankort blev mere og mere udbredt. Figur 1.9 Dankortomsætningen i faste priser Indeks (1=1) Indeks (1=1) Dankortomsætning 3 mdrs. glidende gns. Anm.: Egen sæsonkorrektion af dankortomsætningen. Dankortomsætningen er ekskl. pengeoverførsler via mobilen og deflateret med udviklingen i forbrugerpriserne. Kilde: Nets, Danmarks Statistik og egne beregninger.

7 Side 7 af 18 Fald i vareeksporten i februar Eksporten af varer faldt med, pct. i februar. Set over de seneste tre måneder er vareeksporten faldet med 1,3 pct. i forhold til de forudgående tre måneder, jf. figur 1.1. Faldet i eksporten af varer i februar er trukket af lavere eksport af forarbejdede varer, transportmidler og kemiske produkter, mens eksporten af blandt andet næringsmidler og maskiner steg. Eksporten er faldet til lande i EU, herunder Storbritannien, hvorimod der var en lille stigning i eksporten til lande uden for EU. Eksporten af tjenester faldt med,7 pct. i februar. Set over de seneste tre måneder er tjenesteeksporten faldet med 3, pct. i forhold til de forudgående tre måneder, jf. figur Importen af varer (ekskl. skibe og fly mv.) faldt med 3, pct. i februar, hvilket særligt skyldes et fald i importen af transportmidler og kemiske produkter. Hvis importen af skibe og fly mv. inkluderes i opgørelsen, faldt importen af varer med,8 pct. Importen af tjenester faldt med,3 pct. Figur 1.1 Figur 1.11 Udenrigshandel med varer (ekskl. energi, fly og skibe) Udenrigshandel med tjenester Eksport Import Eksport Import Anm.: Opgørelserne er i værdier. Alle serier er sæsonkorrigerede. I figur 1.11 er anvendt egen sæsonkorrektion. De stiplede linjer viser tre-måneders glidende gennemsnit. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

8 Side 8 af 18 Større overskud på betalingsbalancen i februar Den foreløbige opgørelse af betalingsbalancens løbende poster viser et overskud på 13, mia. kr. i februar, hvilket er, mia. kr. højere end i januar, jf. figur 1.1. Det er især et fald i importen af varer, der driver stigningen. Overskuddet på vare- og tjenestebalancen var på 11,8 mia. kr. i februar, hvilket er højere end gennemsnittet i de foregående tre måneder, som er på 1, mia. kr. Overskuddet af løn- og formueindkomsten var på, mia. kr., hvilket også er lidt højere end i de foregående tre måneder. På de løbende overførsler var der et underskud på, mia. kr. i februar, hvilket er på niveau med gennemsnittet i november-januar. Betalingsbalancen er generelt underlagt betydelige revisioner. I forhold til seneste offentliggørelse er overskuddet på betalingsbalancen opjusteret med,7 mia. kr. i januar 18. Overskuddet er desuden opjusteret med,1 mia. kr. i 17 blandt andet som følge af en større enkeltstående betaling fra udlandet for brug af et danskejet patent og med 1 mia. kr. i 1 efter en ekstraordinær revision af formueindkomsten. Figur 1.1 Figur 1.13 Betalingsbalance og dens underkomponenter Betalingsbalancens løbende poster Varer og tjenester Løn- og formueindkomst Overførsler Løbende poster År til dato (februar) Resterende måneder Anm.: Begge figurer er sæsonkorrigerede. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

9 Side 9 af 18 Lille fald i bilsalget i marts, men fortsat højt niveau Den sæsonkorrigerede tilgang af nye biler var på 18.9 i marts, hvilket er 3 færre end i februar, jf. figur 1.1. Tilgangen, som dækker over både køb og leasing af biler, faldt samlet set med 1,7 pct. i forhold til februar. Faldet dækker over, at tilgangen i husholdningerne var, pct. lavere, mens tilgangen i erhvervene var 3,8 pct. lavere. Den lidt lavere tilgang i marts skal ses i lyset af et højt niveau for bilsalget i januar. Bilsalget befinder sig fortsat på et generelt højt niveau, og der er indikationer på, at salget har stabiliseret sig efter nedgangen i efteråret, som skyldtes forhandlingerne om en lavere registreringsafgift. I faktiske tal faldt tilgangen af nye biler i husholdningerne med omtrent pct. sammenlignet med marts 17. Dette fald dækker over, at antallet af leasede biler faldt 3 pct., mens antallet af købte biler steg godt pct. Figur 1.1 Antal nyregistrerede biler, sæsonkorrigeret 1. biler 1. biler I alt Husholdningerne Erhverv Anm.: Der er vist tilgang af nye biler til henholdsvis erhverv og husholdninger. Tilgang af biler dækker over såvel køb som leasing af biler. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

10 Side 1 af 18 Strammere kreditvilkår i 1. kvartal 18 Ifølge Nationalbankens udlånsundersøgelse strammede penge- og realkreditinstitutterne kreditvilkårene over for både erhvervskunder og husholdninger i 1. kvartal 18, jf. figur 1.1. Det er første gang siden 1. kvartal 1, at kreditvilkårene for over for erhverv er blevet strammet. Kreditvilkårene ventes at blive lempet lidt i. kvartal 18 for erhverv, men være omtrent uændret for husholdninger. Kreditvilkårene er generelt blevet strammet over for husholdningerne i de seneste to år, hvilket fortsatte i 1. kvartal 18. Den markante stramning over for husholdningerne skal ses i forlængelse af de nye låneregler, der er implementeret i bekendtgørelsen om god skik for boligkredit pr. 1. januar 18, der gør det sværere at optage variabelt forrentede lån for husholdninger med høj gæld eller høj belåningsgrad, uanset bopælskommune. Der var et lille fald i husholdningernes efterspørgsel efter lån i 1. kvartal 18 både fra nye og eksisterende kunder, jf. figur 1.1. I. kvartal 18 forventes efterspørgslen at være omtrent uændret. Figur 1.1 Figur 1.1 Ændring i kreditvilkår Ændringer i husholdningernes efterspørgsel efter lån Nettotal Lempelse af kreditvilkår Nettotal Nettotal Stigende efterspørgsel Nettotal Stramning af kreditvilkår - - Faldende efterspørgsel Erhverv Husholdninger Eksisterende kunder Nye kunder Anm.: Udlånsundersøgelsen er en rundspørge blandt danske penge- og realkreditinstitutter. Spørgsmålene har fem svarmuligheder: -1 (strammet/faldet en del), - (strammet/faldet lidt), (uændret), + (lempet/steget lidt), +1 (lempet/steget en del). Tallene for. kvartal 18 er forventninger. Kilde: Danmarks Nationalbank.

11 Side 11 af 18. Internationalt konjunkturnyt Euroområdet Figur.1 Figur. Boligpriserne steg,9 pct. i. kvartal 17. Sammenlignet med. kvartal 1 er boligpriserne steget, pct. Dermed er den årlige vækstrate fortsat på et højt niveau. Indeks (1=1) Indeks (1=1) Industriproduktionen aftog med,9 pct. fra januar til februar. Produktionen faldt for alle varegrupper bortset fra energiprodukter og energiforsyning. Indeks (1=1) Indeks (1=1) Kilde: Macrobond. USA Figur.3 Figur. Inflationen var, pct. i marts, hvilket er, pct.- point højere end i februar. Udviklingen dækker over lavere prisstigningstakter på energi, mens fødevarer trak i den modsatte retning. Kerneinflationen steg,3 pct.-point til,1 pct. i marts Inflation Kerneinflation - - Den samlede forbrugertillid faldt med 3, indekspoint i april. Det dækker over, at både vurdering af den nuværende situation samt forventninger til fremtiden faldt med henholdsvis,1 og,3 indekspoint. Usikkerhed omkring USA's handelspolitik påvirkede forbrugertilliden negativt. Indeks Samlet indikator Nuværende situation Forventninger til fremtiden Indeks Anm.: Den stiplede linje i figur. angiver det historiske gennemsnit på 87 pct. Kilde: Macrobond.

12 Side 1 af 18 Tyskland Figur. Inflationen var 1, pct. i marts ifølge den endelige opgørelse, hvilket er, pct.-point højere end i februar. Stigningen kan tilskrives stigende prisstigningstakter på energi samt fødevarer. Kerneinflationen var ligeledes 1, pct. i marts, hvilket er uændret i forhold til februar Inflation Kerneinflation Anm.: Kerneinflationen angiver prisudviklingen ekskl. energi og fødevarer. Kilde: Macrobond. Storbritannien Figur. Industriproduktionen steg,1 pct. i februar. Sammenlignet med februar 17 er industriproduktionen vokset med, pct. Indeks (1=1) Indeks (1=1) Kilde: Macrobond.

13 Side 13 af 18 Sverige Figur.7 Inflationen steg,3 pct.-point i marts til 1,9 pct. Stigningen kan primært tilskrives højere prisstigningstakter på transport og fødevarer. Den underliggende inflation var 1, pct. i marts, hvilket den har været gennem hele Forbrugerprisindeks Underliggende inflation Anm.: Den underliggende inflation er ikke kerneinflationen, men i stedet CPI renset for omkostninger forbundet med renteændringer og energipriser. Kilde: Macrobond. Norge Figur.8 Inflationen var i marts uændret på, pct. Udviklingen dækker over en aftagende prisstigningstakt på blandt andet fødevarer, mens prisstigningstakterne for boligbenyttelse, elektricitet og opvarmning samt fritid og kultur steg Inflation Kerneinflation Anm.: Kerneinflationen angiver prisudviklingen renset for energipriser. Kilde: Macrobond.

14 Side 1 af 18 Kina Figur.9 Inflationen var,1 pct. i marts, hvilket er et fald på,8 pct.-point i forhold til februar. Den lavere inflation er bredt funderet på tværs af varegrupper Kilde: Macrobond.

15 Side 1 af Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder Der har generelt været svagt positive takter på de internationale aktiemarkeder i den forgangne uge. Det kinesiske indeks, Shanghai Composite, steg med 1, pct. i løbet af den seneste uge, mens det britiske indeks, FTSE 1, steg med,8 pct. Det kan tyde på, at frygten for en internationale handelskrig er aftaget, efter den amerikanske præsident Donald Trump åbnede op for, at USA måske alligevel vil tilslutte sig TPP-frihandelsaftalen. I løbet af den seneste uge er euroen styrket over for en række af udenlandske valutaer, herunder med,7 pct. over for den amerikanske dollar. Derimod er euroen svækket med 1, pct. over for det britiske pund, som er på det højeste niveau i næsten et år. Forventninger om renteforhøjelse fra Bank of England er formentligt med til at understøtte udviklingen. Brexit-forhandlingerne synes ikke at påvirke pundet aktuelt, men forbliver en risikofaktor. De ledende internationale renter var uændrede i den seneste uge. Renten på britiske 1-årige statsobligationer oplevede den højeste stigningstakt på, pct.- point. Olieprisen er steget med 3,7 amerikanske dollars i løbet af den seneste uge, hvilket svarer til en pris på 7,1 dollars pr. tønde. Siden årsskiftet er olieprisen steget med, dollars pr. tønde. Udviklingen den seneste uge skal formentlig ses i sammenhæng med øget risiko på globalt plan, herunder øgede geopolitiske spændinger i Mellemøsten.

16 Side 1 af 18 Tabel 3.1 Renter og valutakurser mv. 1 Renter Torsdag 1/ Ændring ift. sidste torsdag Renter, pct. p.a.: Valutakurser 3 : 3-mdr. pengemarkedsrente -,7,1 pct.-point Valutakurser og aktiekurser mv. Torsdag 1/ Ændring ift. sidste torsdag Effektiv kronekursindeks 1,11,1 pct. (198 = 1) Kort realkreditlån -, -, pct.-point EUR/DKK 7,7 -, pct. Langt realkreditlån,8 -, pct.-point USD/DKK, -,73 pct. Nationalbankens satser: SEK/DKK 7, -,3 pct. Diskonto,, pct.-point NOK/DKK 77,9 -, pct. Indskud på folio,, pct.-point GBP/DKK 8,,93 pct. Indskudsbeviser -,, pct.-point JPY/DKK, -, pct. Udlån,, pct.-point JPY/EUR,7 -, pct. Ledende renter i udlandet, pct. p.a.: GBP/EUR 11,,31 pct. USA (federal funds rate) 1,7, pct.-point USD/EUR 81,19 -,71 pct. Japan (unc. call rate) -,1, pct.-point CNY/EUR 1,9 -, pct. Sverige (repo) -,, pct.-point USD/CNY 9,19 -,1 pct. Euroområdet (ref rente),, pct.-point Aktiekurser (kursindeks): Storbritannien (repo),, pct.-point Danmark, OMXC 97,, pct. Rente på 1-årige statsobligationer, pct. p.a.: USA, S&P., pct. Danmark, -, pct.-point Japan, Nikkei 1.,7 pct. USA,8, pct.-point Kina, Shanghai composite ,7 pct. Japan, -,1 pct.-point Euroomr., Eurostoxx indeks 38, pct. Tyskland, -,1 pct.-point Storbritannien, FTSE 1 7.8,8 pct. Storbritannien 1,, pct.-point Oliepriser: Rentespænd til Tyskland (pct.-point): Brent (USD) 7,1 3,7 USD Kort (3-mdr.) -,11,1 pct.-point Brent (DKK) 3,1 19,1 DKK Langt (1-årigt):, -,1 pct.-point 1) Der anvendes lukkekurser for valutakurser, renter og aktier. ) Den korte realkreditrente består af et gennemsnit af realkreditrenter med 1- og -årig løbetid. Den lange realkreditrente består af et gennemsnit af 3-årige realkreditrenter. Realkreditrenterne offentliggøres ugentligt og med en uges forsinkelse. 3) X/Y betyder pris i valuta Y for 1 enheder af valuta X. Når tallet vokser, betyder det, at værdien af den første valuta (X) øges i forhold til værdien af den anden valuta (Y). ) En stigning i det effektive kronekursindeks betyder, at den danske kronekurs er svækket over for Danmarks største handelspartnere. Kilde: Macrobond, Bloomberg og Danmarks Nationalbank.

17 Side 17 af 18 Figur 3.1 Figur 3. Pengepolitiske renter Kort og langt rentespænd i forhold til Tyskland Pct. 8 Pct. 8 Pct. 1, Pct.-point,,,,, -, -, USA Danmark¹ Euroområdet -1, -, apr 1 aug 1 dec 1 apr 17 aug 17 dec 17 apr 18 1-årig, rentespænd (h.a.) 3-mdr., rentespænd (h.a.) 1-årig, dansk 3-mdr., dansk 1) Diskontoen Kilde: Macrobond og Bloomberg. Figur 3.3 Figur 3. Rentespænd i forhold til Tyskland Prisen pr. tønde Brent-olie i DKK og USD Pct.-point Pct.-point DKK USD apr 1 aug 1 dec 1 apr 17 aug 17 dec 17 apr 18 3 apr 1 aug 1 dec 1 apr 17 aug 17 dec 17 apr 18 Italien Irland Spanien Portugal Frankrig Kroner Dollar (h. akse) Kilde: Macrobond og Bloomberg. Figur 3. Figur 3. Udvalgte aktieindeks Udvalgte valutakurser Indeks (1=1) Indeks (1=1) 3 3 EUR/USD 1, JPY/USD 1, 1, 1, 1,1, ,1, ,,8 apr 1 aug 1 dec 1 apr 17 aug 17 dec 17 apr 18 Eurostoxx Nikkei S&P OMX C Shanghai composite Anm: Figur 3. angiver 1 japanske yen pr. dollar. Kilde: Macrobond og Bloomberg. 1,,8 apr 1 aug 1 dec 1 apr 17 aug 17 dec 17 apr 18 EUR(USD JPY/USD (h. akse)

18