KonjunkturNyt uge marts Danmark. Internationalt. Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder

Transkript

1 KonjunkturNyt uge.-. marts 8 Flere beskæftigede i. kvartal 8 ifølge arbejdstidsregnskabet +. pers Danmark Flere beskæftigede i. kvartal 8 ifølge arbejdstidsregnskabet Den offentlige beskæftigelse steg i. kvartal 8 Færre modtagere af kontanthjælpsydelser i. kvartal 8 Uændret antal ledige stillinger i februar Flere udenlandske lønmodtagere i januar Firmaernes salg steg pænt i januar Inflationen faldt til, pct. i februar Stor fremgang i eksporten af varer i januar Lavere overskud på betalingsbalancen i januar Flere ledige stillinger i. kvartal 8 Internationalt Euroområdet: Inflationen var, i februar USA: Inflationen var, pct. i februar Tyskland: Inflationen var, pct. i februar Storbritannien: Industriproduktionen steg, pct. i januar Sverige: Inflationen var,9 pct. i februar Norge: Inflationen var 3, pct. i februar Kina: Inflationen var, pct. i februar Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder Japanske ledende rente fastholdt på -, pct. Aktiemarkedet i fremgang Effektiv kronekurs omtrent uændret Olieprisen steget svagt Denne publikation er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet, Kontoret for Konjunktur Slotsholmsgade København K Telefon 78 Redaktionen er afsluttet fredag kl.. Vi gør opmærksom på, at vi behandler registrerede adresser på modtagere af publikationen fortroligt, og at man til enhver tid kan bede om at blive slettet fra mailinglisten ved at kontakte jefr@oim.dk Se også Sådan behandler vi personoplysninger

2 Side af 9. Dansk konjunkturnyt Flere beskæftigede i. kvartal 8 ifølge arbejdstidsregnskabet Ifølge arbejdstidsregnskabet (ATR) steg den samlede beskæftigelse med. personer i. kvartal 8, når der korrigeres for almindelige sæsonudsving. Udviklingen er primært drevet af den private sektor, hvor der blev knap. flere beskæftigede, mens der blev flere beskæftigede inden for offentlig forvaltning og service. Jobskabelsen var bredt funderet på tværs af brancher med den største procentvise fremgang inden for erhvervsservice og information og kommunikation. Siden. kvartal 3, hvor udviklingen på arbejdsmarkedet vendte, er beskæftigelsen samlet set steget knap. personer, jf. figur.. Størstedelen af arbejdspladserne er skabt i den private sektor, mens beskæftigelsen inden for offentlig forvaltning og service nu er knap. højere end i. kvartal 3. ATR er hovedkilde til beskæftigelse og præsterede timer mv. i nationalregnskabet, som derfor viser omtrent samme udvikling. Mens beskæftigelsen steg med, pct. i. kvartal, så var antallet af præsterede timer uændret. Det betyder, at den gennemsnitlige arbejdstid aftog. Lønningerne målt ved det implicitte lønindeks (lønsummen over antal præsterede timer blandt lønmodtagere) steg med,7 pct. Siden. kvartal 3 er antallet af præsterede timer samlet set steget mindre end den samlede beskæftigelse. Fremgangen i de præsterede timer skyldes dermed overvejende, at flere er kommet i arbejde, mens den gennemsnitlige arbejdstid er reduceret lidt siden 3, jf. figur.. Figur. Figur. Samlet beskæftigelse. personer. personer Præsterede timer og gennemsnitlig arbejdstid i den private sektor Mio. timer Indeks (8=) Arbejdstidsregnskabet Nationalregnskabet Præsteret tid Gennemsnitlig arbejdstid (h.akse) Implicit lønindeks (h. akse) Anm.: De forskellige niveauer i figur. skyldes, at der er definitoriske forskelle på de to opgørelser af beskæftigelsen, herunder behandling af sort arbejde. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

3 Side 3 af 9 Den offentlige beskæftigelse steg i. kvartal 8 Beskæftigelsen i offentlig forvaltning og service steg med knap.7 fuldtidspersoner i. kvartal 8 (sæsonkorrigeret). I 8 er den offentlige beskæftigelse i gennemsnit vokset med.8 fuldtidspersoner sammenlignet med gennemsnittet for 7. Den offentlige beskæftigelse er steget siden. kvartal 7, men der var stadig omtrent 7. færre offentligt fuldtidsbeskæftigede i. kvartal 8 end i. kvartal, hvor antallet toppede, jf. figur.3. Udviklingen i. kvartal 8 var drevet af flere beskæftigede på tværs af stat, kommuner og regioner, hvor beskæftigelsen steg med henholdsvis ca. 7 fuldtidspersoner, ca. fuldtidspersoner og ca. fuldtidspersoner, jf. figur.. Efter formål var den største fremgang i. kvartal 8 inden for social beskyttelse, og generelle offentlige tjenester hvor der blev henholdsvis ca. og flere fuldtidsbeskæftigede. Omvendt aftog beskæftigelsen inden for undervisning og forsvar med henholdsvis og fuldtidspersoner. Fuldtidsbeskæftigelsen i den offentlige beskæftigelsesstatistik er ikke direkte sammenlignelig med nationalregnskabet, blandt andet fordi nationalregnskabet tæller antal beskæftigede, uanset hvor mange timer den enkelte arbejder. De foreløbige nationalregnskabstal for. kvartal 8 viste en stigning i den offentlige beskæftigelse på blot personer sammenlignet med 3. kvartal. Figur.3 Figur. Offentligt fuldtidsbeskæftigede. fuldtidsbeskæftigede. fuldtidsbeskæftigede Fuldtidsbeskæftigelse i stat, regioner og kommuner. fuldtidsbeskæftigede. fuldtidsbeskæftigede Stat Regioner Kommuner (h. akse) Anm.: Sæsonkorrigerede fuldtidsbeskæftigede er opgjort på basis af arbejdsgivernes indberetninger til SKAT s eindkomst i overensstemmelse med statistikken for beskæftigede lønmodtagere. Strejken i foråret 8 og lærerkonflikten i foråret 3 reducerede midlertidigt den offentlige beskæftigelse opgjort i fuldtidspersoner. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

4 Side af 9 Færre modtagere af kontanthjælpsydelser i. kvartal 8 Der var ca.. modtagere af kontanthjælpsydelser i. kvartal 8, hvilket er godt. færre end kvartalet forinden og knap. færre end i. kvartal 7, jf. figur.. Kontanthjælpsydelser dækker over kontanthjælp, uddannelseshjælp, integrationsydelse, revalidering og særlig støtte. Antallet af modtagere af kontanthjælpsydelser er aftaget med næsten en tredjedel siden. Faldet er drevet af færre modtagere på tværs af kontanthjælpsydelserne, herunder særligt færre modtagere af kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse. Antallet af integrationsydelsesmodtagere steg betydeligt fra og toppede i august på knap. modtagere, jf. figur.. Siden er antallet aftaget med mere end pct., til godt. integrationsydelsesmodtagere i. kvartal 8. Figur. Figur. Modtagere af kontanthjælpsydelser i alt. personer. personer Integrationsydelsesmodtagere. personer. personer Anm.: Integrationsydelse mv. dækker over kategorien kontanthjælp og integrationsydelse til udlændinge m.fl. i alt. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

5 Side af 9 Uændret antal ledige stillinger i februar Antallet af ledige stillinger var omtrent uændret i februar (sæsonkorrigeret), mens antallet af nyopslåede stillinger aftog med (sæsonkorrigeret), jf. figur.7. Antallet af ledige stillinger har været støt stigende siden, men virker de seneste måneder til at være stagneret omkring. stillinger. Det er et højt niveau, som kun er overgået gennem en længere periode i 7/8. Det omtrent uændrede antal ledige stillinger i februar dækker over flere ledige stillinger inden for blandt andet rengøring mv. og akademisk arbejde, mens der blev færre ledige stillinger inden for blandt andet salg, indkøb og markedsføring samt landbrug mv. I februar blev der varslet omkring afskedigelser (sæsonkorrigeret), hvilket er relativt få set i et historisk perspektiv, jf. figur.8. Størstedelen af de varslede afskedigelser, hvor branchen var oplyst, fandt sted inden for handel og transport mv. Figur.7 Figur.8 Antal ledige stillinger slået op på Jobnet Antal varslede afskedigelser i Jobnet. stillinger. stillinger 8 8. personer. personer Antal stillinger Antal nyopslåede stillinger Varslede afskedigelser Årsgennemsnit Anm.: Figurerne er sæsonkorrigeret med egen sæsonkorrektion. Kilde: Jobindsats og egne beregninger.

6 Side af 9 Firmaernes salg steg pænt i januar Firmaernes salg ekskl. energi steg 3, pct. fra december til januar, jf. figur.9. Udviklingen er korrigeret for sæsonudsving samt effekten af handelsdage. Firmaernes samlede salg ligger dermed fortsat på et højt niveau, og i tremåneders perioden novemberjanuar har der været en fremgang på,9 pct. sammenlignet med de forudgående tre måneder. Stigningen fra december til januar var blandt andet drevet af bygge og anlæg, hvor salget steg 8,7 pct. Branchen udgør knap 8 pct. af firmaernes samlede salg ekskl. energi. Salget inden for handel, som udgør knap 38 pct. af salget ekskl. energi, steg,3 pct. fra december til januar. Modsat var der et fald på, pct. i industri, som udgør knap pct. af salget ekskl. energi. Industriens salg ligger dog fortsat på et højt niveau. Firmaernes indenlandske salg til ekskl. energi mv. steg med, pct. i januar, mens salget til eksportmarkeder faldt, pct. Målt ved et tre måneders glidende gennemsnit steg det indenlandske salg steg, pct., mens salget til eksportmarkederne steg med, pct., jf. figur.. Det bemærkes, at firmaernes salg løbende revideres, når der kommer nye indberetninger til SKAT. Figur.9 Figur. Firmaernes salg ekskl. energi 3 3 Firmaernes salg ekskl. energi (tre måneders glidende gennemsnit) Indeks (=) Indeks (=) I alt Indenlandsk salg Eksport mv. Anm.: Firmaernes salg til udlandet er beregnet residualt. Eksport mv. omfatter både eksport samt indberetning af ikkemomspligtige varer og ydelser. Energi omfatter råstofindvinding og forsyning. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

7 Side 7 af 9 Flere udenlandske lønmodtagere i januar Ifølge oplysninger fra Jobindsats steg antallet af udenlandske lønmodtagere med knap. personer i januar 9, når der korrigeres for almindelige sæsonudsving. Stigningen er den største månedsstigning siden 8, hvor Jobindsats startede med at offentliggøre antallet af udenlandske lønmodtagere. Særligt de seneste måneder er behæftet med usikkerhed, og stigningen skal derfor tolkes med forbehold. Antallet af udenlandske lønmodtagere har været støt stigende siden, og i december 8 var der knap 7. udenlandske lønmodtagere i Danmark, jf. figur.. Det svarer til godt 9 pct. af den samlede beskæftigelse. Den store stigning i januar var i den foreløbige opgørelse særligt drevet af udenlandske lønmodtagere uden for EU. Hvor oprindelseslandet er oplyst, var det især fra Tyrkiet og Syrien, at der blev flere lønmodtagere. Fra EU-landene var det navnlig lønmodtagere fra Polen, Tyskland og Litauen, der bidrog til stigningen i januar. Hvor udviklingen i udenlandsk arbejdskraft tidligere i overvejende grad var drevet af lønmodtagere fra EU-lande, har der de seneste år været en omtrent lige stor tilgang fra EU-lande og tredjelande, jf. figur.. Figur. Figur. Beskæftigelse. personer. personer 3. Årlig udvikling i udenlandsk arbejdskraft. personer. personer Udenlandsk arbejdskraft i alt Beskæftigelse i alt (h. akse) EU/EØS Tredjelande uden for EU Anm.: På grund af efterregistreringer er de seneste måneder opregnet. Udenlandsk arbejdskraft er opgjort ekskl. udenlandske tjenesteydere (RUT). Opgørelsen omfatter alle udenlandske statsborgere med en lønindkomst ( år +), uanset hvornår de er kommet til landet, og uanset om de er kommet til landet som barn eller voksen. Udenlandske statsborgere, som opnår dansk statsborgerskab, indgår kun i opgørelsen i de perioder, hvor de var udenlandske statsborgere. Udenlandske statsborgere, der får dobbelt statsborgerskab udgår også af opgørelsen fra tidspunktet for det danske statsborgerskab. Kilde: Jobindsats og egne beregninger.

8 Side 8 af 9 Inflationen faldt til, pct. i februar Inflationen, målt ved den årlige stigning i forbrugerprisindekset, var, pct. i februar, hvilket er, pct.-point lavere end i januar, jf. figur.3. Den lavere forbrugerprisudvikling i februar var bredt funderet på tværs af undergrupper, hvor inflationen aftog for både varer og tjenester med,3 pct.-point. Inden for tjenester var det særligt lavere huslejestigninger, som med en stigning på,9 pct. i februar havde den laveste registrerede stigning i forbrugerprisindeksets opgørelsesperiode siden 978. De lavere huslejestigninger skyldes blandt andet lavere boligafgifter for en række andelsboligforeninger, som har omlagt deres lån. For varer var det særligt undergruppen beklædning og fodtøj, som med et prisfald på, pct. trak ned sammenlignet med januar. I modsat retning trak prisudviklingen inden for transport, som var den eneste undergruppe, hvor den årlige inflationstakt tiltog i februar. Her var det særligt højere prisstigninger på brændstof, som trak op. Kerneinflationen, der angiver prisudviklingen ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer, aftog, pct.-point til,9 pct. i januar, jf. figur.. Figur.3 Figur. Forbruger-, vare- og tjenesteprisinflationen Forbrugerpris- og kerneinflationen Forbrugerpriser Varepriser Tjenestepriser Forbrugerpriser Kerneinflation Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

9 Side 9 af 9 Stor fremgang i eksporten af varer i januar Eksporten af varer steg med 8,7 pct. i januar i forhold til december, når man inkluderer den eksport, der foregår uden for Danmarks grænser, jf. figur.. Set over de seneste tre måneder er vareeksporten vokset med, pct., hvilket skal ses i sammenhæng med et betydeligt fald i december. Den traditionelle vareeksport (ekskl. skibe og fly mv.), som foregår fra dansk grund, er steget med 7,8 pct. i januar. Der var fremgang inden for alle varegrupper og især i eksporten af maskiner, næringsmidler mv. samt transportmidler. Set over de seneste tre måneder er den traditionelle vareeksport steget med 3, pct. Eksporten af tjenester faldt med 3, pct. i januar, men er steget med, pct. over de seneste tre måneder, jf. figur.. Importen af varer steg med 7,8 pct. i januar, men er aftaget med, pct. i den seneste tre-måneders periode, jf. figur.. Importen af tjenester voksede både med,8 pct. i januar og over de seneste tre måneder. Figur. Figur. Eksport af varer og tjenester Import af varer og tjenester Vareeksport Tjenesteeksport Vareimport Tjenesteimport Anm.: Opgørelserne er i værdier og sæsonkorrigerede og viser indtægter og udgifter på betalingsbalancen. Tjenesteeksporten er skønsmæssigt korrigeret for en større enkeltstående betaling i. kvartal 7 for brug af intellektuelle rettigheder. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Vækst i vareeksporten i værdier og sæsonkorrigeret opgjort efter betalingsbalancen, der modsat udenrigshandelsstatistikken indregner eksport uden for Danmarks grænser.

10 Side af 9 Lavere overskud på betalingsbalancen i januar Den foreløbige opgørelse af betalingsbalancens løbende poster viste et overskud på,9 mia. kr. i januar, hvilket er, mia. kr. lavere end i december, jf. figur.7. Det er især et lavere overskud i handlen med tjenester, der har trukket ned. Overskuddet på tjenestebalancen faldt med,7 mia. kr. til, mia. kr. i januar. Overskuddet på varebalancen steg derimod med, mia. kr. til, mia. kr. Overskuddet af løn- og formueindkomst har også bidraget til faldet på betalingsbalancen i januar. Overskuddet på løn- og formueindkomsten faldt med,8 mia. kr. til 3, mia. kr. Samtidig steg underskuddet på de løbende overførsler med,3 mia. kr. til 3,3 mia. kr. Overskuddet på betalingsbalancens løbende poster på,9 mia. kr. i januar er godt mia. kr. højere end overskuddet på samme tidspunkt i 8, men ca. på niveau med de foregående år, jf. figur.8. Det er overskuddet på varebalancen, der trækker det større overskud i januar i år i forhold til sidste år. Figur.7 Figur.8 Betalingsbalancen og dens underkomponenter Betalingsbalancens løbende poster Varer og tjenester Løn- og formueindkomst Overførsler Betalingsbalancen i alt År til dato (januarr) Resterende måneder Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

11 Side af 9 Flere ledige stillinger i. kvartal 8 Der var 3.7 ledige stillinger i den private sektor i. kvartal 8 (sæsonkorrigeret), hvilket er godt. flere end i 3. kvartal 8, jf. figur.9. Andelen af ledige stillinger i forhold til det samlede antal besatte og ubesatte stillinger forblev uændret på, pct. Stigningen er drevet af flere ledige stillinger inden for erhvervsservice (+.) mens der blev færre ledige stillinger inden for både bygge og anlæg (-) og finansiering, forsikring og ejendomshandel (-). Andelen af ledige stillinger er højest inden for information og kommunikation på 3, pct., mens den er lavest inden for finansiering, forsikring og ejendomshandel på,3 pct. Fordelt på regioner er det i Region Hovedstaden, hvor andelen af ledige stillinger er størst (, pct.), mens den er lavest i Region Nordjylland (, pct.). Antallet af ledige stillinger har generelt været stigende siden udgangen af. I 8 var antallet af ledige stillinger gennemsnitligt. stillinger højere end i 7. Sammenholdt med beskæftigelsesfremgangen og virksomhedernes relativt høje rapporterede mangel på arbejdskraft peger det i retning af et fortsat højt tempo på arbejdsmarkedet. Figur.9 Ledige stillinger. stillinger Pct Antal Andel (h. akse) Anm.: Det faktiske antal ledige stillinger er fra og med 3. kvartal ikke direkte sammenligneligt med tidligere kvartaler på grund af et forbedret opregningsgrundlag. Andelen af ledige stillinger vurderes ifølge Danmarks Statistik ikke at være påvirket. Andelen af ledige stillinger opgøres som antallet af ledige stillinger i forhold til summen af ledige og besatte stillinger i erhvervet. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

12 Side af 9. Internationalt konjunkturnyt Euroområdet Figur. Figur. Inflationen steg, pct. i februar til, pct. Kerneinflationen var, pct. i februar, hvilket er et fald på, pct.-point. Industriproduktionen steg, pct. i januar, hvilket er den første stigning i måneder. Stigning er især drevet af fremgang i Spanien og Italien. Indeks (=) Indeks (=) Inflation Kerneinflation Anm.: Kerneinflationen i figur. angiver udviklingen i forbrugerpriser ekskl. fødevarer og energi. Kilde: Macrobond. USA Figur.3 Figur. Inflationen faldt, pct.-point til, pct. i februar. Sammenlignet med februar 8 var inflationen,7 pct.-point lavere. Kerneinflationen faldt, pct.- point til, pct. Detailsalget steg, pct. i januar. Sammenlignet med januar 8 er detailsalget steget,3 pct. Kernedetailsalget, der angiver detailsalget uden salg af biler, energi og fødevarer, steg, pct. Indeks (=) Indeks (=) Inflation Kerneinflation Detailsalg Kernedetailsalg Anm.: Kerneinflationen i figur.3 angiver inflationen renset for prisudviklingen i fødevarer og energi. Kilde: Macrobond.

13 Side 3 af 9 Tyskland Figur. Figur. Inflationen steg med, pct.-point til, pct. i februar ifølge den endelige opgørelse. Kerneinflationen steg ligeledes med, pct.-point til, pct. Industriproduktionen faldt,8 pct. i januar. Udviklingen skyldes fald i kapitalproduktion og produktion af halvfabrikata. Sammenlignet med januar 8 var industriproduktionen 3, pct. lavere. Indeks (=) Indeks (=) Inflation Kerneinflation Anm.: Kerneinflationen i figur. angiver forbrugerprisudviklingen fraregnet prisudviklingen på energi og fødevarer. Kilde: Macrobond. Storbritannien Figur.7 Industriproduktionen steg, pct. i januar. Udviklingen skyldes hovedsaligt en stigning i produktionen i fremstillingssektoren, hvor det største positive bidrag kom fra medicinalvareproduktionen. Sammenlignet med januar 8 var industriproduktionen,9 pct. lavere. Indeks (=) Indeks (=) Kilde: Macrobond.

14 Side af 9 Sverige Figur.8 Figur.9 Inflationen var uændret på,9 pct. i februar. Den underliggende inflation var ligeledes uændret på, pct. i februar. Ledigheden steg med, pct.-point til, pct. af arbejdsstyrken i februar. I samme måned faldt beskæftigelsen en smule, men den ligger stadig godt pct. højere end februar 8. Pct. af arbejdsstyrken Mio. personer Forbrugerprisinflation Underliggende inflation Ledighed Beskæftigelse (højre akse) Anm.: Den underliggende inflation i figur.8 angiver forbrugerprisudviklingen renset for omkostninger forbundet med renteændringer og energipriser. Kilde: Macrobond. Norge Figur. Inflationen faldt, pct.-point til 3, pct. i februar. Sammenlignet med februar 8 var inflationen,8 pct.- point højere. Udviklingen skyldes højere prisstigningstakter på fødevarer, alkoholiske drikkevarer og tøj, mens prisstigningstakten for transportmidler aftog. Kerneinflationen steg med, pct.-point til, pct Inflation Kerneinflation Anm.: Kerneinflationen angiver udviklingen i forbrugerpriserne ekskl. skatteændringer og energi. Kilde: Macrobond.

15 Side af 9 Kina Figur. Inflationen faldt, pct.-point til, pct. i februar. Sammenlignet med februar 8 var inflationen, pct.- point lavere. Udviklingen skyldes et fald i prisstigningstakten på fødevarer, mens prisstigningstakten på ikkefødevarer var uændret Kilde: Macrobond. Figur. Figur.3 Detailsalget steg 8, pct. i januar sammenlignet med samme måned året før. Det er tredje måned i træk, at årsvæksten i detailsalget er under 9 pct., hvilket, i et kinesisk perspektiv, er historisk lavt. Industriproduktionen steg,3 pct. i januar-februar 9 sammenlignet med samme periode sidste år. Det er den laveste årlige vækst siden starten af Anm.: I figur.3 opgøres den årlige stigning for perioden januar-februar for at korrigere for at placeringen af Spring Festival kan skifte fra år til år. Kilde: Macrobond.

16 Side af 9 3. Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder På dagens rentemøde i den japanske centralbank blev det besluttet at fastholde den ledende rente på -, pct., hvilket svarer til markedsforventningerne. Ydermere besluttede banken at fortsætte handelen med -årige japanske statsobligationer med henblik på at holde renten så tæt som muligt omkring pct. Renten på -årige japanske statsobligationer er faldet,3 pct.-point i løbet af ugen. Herhjemme er renten på -årige statsobligationer steget svagt med, pct.-point, mens realkreditindeksene er omtrent uændrede. Aktiemarkederne har været præget af fremgang i den sidste uges tid med stigninger i både USA og euroområdet. Det kinesiske Shanghai composite indeks faldt dog 3,7 pct. I Danmark steg det toneangivende C indeks,9 pct. Både den norske og svenske krone blev styrket over for den danske krone med henholdsvis,3 pct. og, pct. Samtidig faldt dollaren over for euroen med, pct. Den kinesiske yuan faldt også overfor euroen med,8 pct. mens det britiske pund blev styrket over for euroen med, pct. Samlet set er den effektive kronekurs omtrent uændret i forhold til sidste uge. Olieprisen steg svagt i ugens løb med, amerikanske dollar, og ligger nu på 7, dollar per tønde. Stigningen skyldes blandt andet, at estimaterne for den fremtidige amerikanske olieproduktion er blevet nedjusteret. Prisen er dermed steget støt siden årsskiftet og ligger i denne uge, pct. højere end i starten af januar.

17 Side 7 af 9 Tabel 3. Renter og valutakurser mv. Renter Torsdag /3 Ændring ift. sidste torsdag Renter, pct. p.a.: Valutakurser 3 : 3-mdr. pengemarkedsrente -,3, pct.-point Valutakurser og aktiekurser mv. Torsdag /3 Ændring ift. sidste torsdag Effektiv kronekursindeks,7 -, pct. (98 = ) Kort realkreditlån -, -, pct.-point EUR/DKK 7,7, pct. Langt realkreditlån,9, pct.-point USD/DKK, -, pct. Nationalbankens satser: SEK/DKK 7,87, pct. Diskonto,, pct.-point NOK/DKK 7,93,7 pct. Indskud på folio,, pct.-point GBP/DKK 87,9, pct. Indskudsbeviser -,, pct.-point JPY/DKK,9 -,7 pct. Udlån,, pct.-point JPY/EUR,79 -,8 pct. Ledende renter i udlandet, pct. p.a.: GBP/EUR 7,8,9 pct. USA (federal funds rate),, pct.-point USD/EUR 88, -, pct. Japan (unc. call rate) -,, pct.-point CNY/EUR 3, -,7 pct. Sverige (repo) -,, pct.-point USD/CNY 7,3, pct. Euroområdet (ref rente),, pct.-point Aktiekurser (kursindeks): Storbritannien (repo),7, pct.-point Danmark, OMXC.,8 pct. Rente på -årige statsobligationer, pct. p.a.: USA, S&P.88,7 pct. Danmark,8, pct.-point Japan, Nikkei.87 -,79 pct. USA,3 -, pct.-point Kina, Shanghai composite.99-3,73 pct. Japan -, -,3 pct.-point Euroomr., Eurostoxx indeks 37, pct. Tyskland,9,3 pct.-point Storbritannien, FTSE 7.8,39 pct. Storbritannien,9, pct.-point Oliepriser: Rentespænd til Tyskland (pct.-point): Brent (USD) 7,7, USD Kort (3-mdr.) -,, pct.-point Brent (DKK) 3,,8 DKK Langt (-årigt):,9 -, pct.-point ) Der anvendes lukkekurser for valutakurser, renter og aktier. ) Den korte realkreditrente består af et gennemsnit af realkreditrenter med - og -årig løbetid. Den lange realkreditrente består af et gennemsnit af -årige realkreditrenter. Realkreditrenterne offentliggøres ugentligt og med en uges forsinkelse. 3) X/Y betyder pris i valuta Y for enheder af valuta X. Når tallet vokser, betyder det, at værdien af den første valuta (X) øges i forhold til værdien af den anden valuta (Y). ) En stigning i det effektive kronekursindeks er et udtryk for, at den danske krone er styrket over for Danmarks største handelspartnere. Kilde: Macrobond og Danmarks Nationalbank.

18 Side 8 af 9 Figur 3. Figur 3. Pengepolitiske renter Kort og langt rentespænd i forhold til Tyskland Pct. 8 Pct. 8 Pct., Pct.-point,,,,, -, -, USA Danmark (Diskontoen) Euroområdet -, -, mar-7 jul-7 nov-7 mar-8 jul-8 nov-8 mar-9 3-mdr., rentespænd (h.a.) -årig, rentespænd (h.a.) 3-mdr., dansk -årig, dansk Figur 3.3 Figur 3. -årig rentespænd i forhold til Tyskland Prisen pr. tønde Brent-olie i DKK og USD Pct.-point Pct.-point DKK USD mar-7 jul-7 nov-7 mar-8 jul-8 nov-8 mar-9 Irland Frankrig Italien Spanien Portugal mar-7 jul-7 nov-7 mar-8 jul-8 nov-8 mar-9 Kroner Dollar (h. akse) Figur 3. Figur 3. Udvalgte aktieindeks Udvalgte valutakurser Indeks (=) Indeks (=) EUR/USD, JPY/USD,,,,,9,,,,8 mar-7 jul-7 nov-7 mar-8 jul-8 nov-8 mar-9 OMX C Eurostoxx S&P Nikkei Shanghai Composite,,8 mar-7 jul-7 nov-7 mar-8 jul-8 nov-8 mar-9 EUR/USD JPY/USD (h. akse) Anm: Figur 3. angiver japanske yen pr. dollar. Kilde: Macrobond.

19