F I N A N S U G E N. Redaktion International økonomi Chefanalytiker Bjarne Kogut november 2017, uge 47

Transkript

1 24. november 2017, uge 47 F I N A N S U G E N Redaktion International økonomi Chefanalytiker Bjarne Kogut bjk@al-bank.dk Dansk økonomi Cheføkonom Signe Roed-Frederiksen srf@al-bank.dk Økonom Anders Christian Overvad aco@al-bank.dk UGENS FINANSMARKED Aktier 7 dage Niveau S&P ,4% Nikkei + 0,9% C20cap -1,2% S30-1,3% FTSE + 0,4% DAX -0,3% Euro ,2% BRIC + 4,4% 338 VIX -16,0% 10 Valuta 7 dage Niveau EUR/USD +0,6% 1,1843 EUR/DKK +0,0% 7,4420 USD/DKK - 0,6% 6,2839 SEK/DKK +0,5% 0,7557 NOK/DKK +0,2% 0,7713 GBP/DKK +0,2% 8,3556 CHF/DKK +0,5% 6,3985 JPY/DKK +0,7% 5,6376 Ingen akut panik trods politisk usikkerhed i Tyskland Udviklingen på finansmarkederne var rolig. Det væsentligste nye var sammenbruddet i de tyske regeringsforhandlinger (se mere på side 4), men det har ikke været noget, som finansmarkedet har taget særlig notits af, formentlig ud fra en forventning om, at der bliver fundet en løsning. Nøgletallene for amerikansk og europæisk økonomi fortsatte med at have en positiv undertone, hvilket støttede aktiemarkederne. I USA har de fleste selskaber nu aflagt regnskaber for tredje kvartal, og indtjeningen var generelt højere end forventet. Næste uge: Nye tal for inflationen De seneste års lave inflation er en af årsagerne til det lave renteniveau, men samtidig spørger mange, hvornår inflationen begynder at røre på sig set i lyset af opsvinget i både amerikansk og europæisk økonomi? Det kommer der et vink omkring i næste uge i form af tal for inflationen i eurozonen og i USA (PCEpristallet). Forventningen er, at inflationen vil ligge tæt på de tidligere måneders lave niveauer, jævnfør grafen nedenfor, og dermed ikke bringe nogle ændringer til lavinflations- og lavrentescenariet. Begge tal kommer torsdag. Andre fokuspunkter i næste uge kan blive afstemningen i det amerikanske senat om skatteplanen. Afstemningen er bebudet til en af dagene mellem mandag og torsdag, og udfaldet er langt fra givet, fordi medierne beretter om modstand blandt nogle få republikanske senatorer, men nok til at vedtagelsen hænger i en tynd tråd. Fra Danmark kommer lønindeks for 3. kvartal, konjunkturbarometer for november, arbejdsløshedstal for oktober og nationalregnskab for 3. kvartal af Lønindekset forventes at ligge på linje med den lønstatistik, som Dansk Arbejdsgiverforening allerede udgivet, og som viste en årlig stigningstakt på 2,3 pct. for økonomien som helhed og 2 pct. for industrien. Med hensyn til konjunkturbarometeret bliver det mest spændende, om problemet med at skaffe arbejdskraft tiltager. Danmarks Statistik har allerede offentliggjort deres BNP-indikator for 3. kvartal, der viste et fald i væksten på 0,3 pct. grundet midlertidige faktorer. Vi forventer stadig en flot vækst på 2,2 pct. i 2017 som helhed. Renter 7 dage Niveau US 2Y +0,03 1,74% US 10Y -0,04 2,34% Tysk 10Y -0,02 0,35% Dansk 10Y -0,04 0,42% Råvarer 7 dage Niveau Guld +0,9% Olie (WTI) +4,1% 58 Metaller +2,6% Opdateret per: 24. november Side 1 af 8

2 Indhold Udfordringer i de gamle problemlande... 2 Nyvalg i Tyskland?... 4 Dansk økonomi: Virksomhedernes investeringslyst har pil opad... 5 Oversigt over AL-Banks forventninger... 7 Statsgældskrisen er overstået for nu Hvad er PIIGS-landene? Udfordringer i de gamle problemlande Det er efterhånden nogle år siden, at statsgældskrisen i eurozonen truede med at rive eurosamarbejdet i stykker. Nu er gældskrisen lagt bag os, økonomien i de gældsplagede lande er atter kommet på fode, og renten på deres statsobligationer ligger atter tæt på de tyske obligationsrenter. Er alle problemer hermed ude af verden? Svaret er nej. EU-Kommissionens nye prognose (se Finansugen uge 45) fortæller, at statsgælden og budgetunderskuddene fortsat er høje i de fleste af de lande, der var i stormens centrum under gældskrisen. Dengang opstod et begreb på finansmarkedet, nemlig PIIGS-landene, som var forbogstaverne i Portugal, Irland, Italien, Grækenland og Spanien. I grafen nedenfor er eurozonelandenes forventede budgetunderskud i 2018 vist, og det ses, at Portugal, Italien og Spanien fortsat er blandt de lande med de højeste budgetunderskud. Værst forventes det dog at stå til i Frankrig med eurozonens største budgetunderskud, der kun lige akkurat holde sig på den rigtige side af EU s budgetregel om et underskud på højeste 3 pct. af BNP. Bemærk i øvrigt, at Grækenland har gjort meget store fremskridt og nu forventes at få eurozonens tredje største overskud, tæt på Tysklands. Desuden er Irland tæt på ligevægt på statsfinanserne. Forbedringen er i alle landene kommet via reducerede udgifter og kun i mindre grad via øgede indtægter. Fortsat store budgetunderskud i flere af landene Kilde: EU-Kommissionens prognose, efteråret Rettes blikket mod statsgælden er den fortsat blandt eurozonens højeste i fire ud af de fem PIIGS-lande. Kun Irland har en relativ moderat statsgæld, men de irske tal er Side 2 af 8

3 diskutable, fordi Irlands BNP er pustet op af udenlandske selskaber, der bruger landet som skattely, og dermed er statsgælden i pct. af BNP for lav. I øvrigt bemærkes, at mange af eurozonelandene fortsat har en statsgæld, der ligger over de højest 60 pct. af BNP, som EU s budgetregel tillader. Statsgælden ligger fortsat i den meget høje ende Kilde: EU-Kommissionens prognose, efteråret Bliver et problem, hvis/når det generelle renteniveau stiger mærkbart PIIGS-landene har gjort fremskridt siden 2011 ved at nedbringe underskuddene på de offentlige finanser mærkbart. Men underskuddene var så høje i den mellemliggende periode, at de fleste af PIIGS-landede har en højere statsgæld i dag, end da gældskrisen startede i 2011, jævnfør tabellen nedenfor forv Portugal statens saldo, pct. af BNP -7,4% -1,4% statsgæld, pct. af BNP 111,4% 124,1% Irland statens saldo, pct. af BNP -12,7% -0,2% statsgæld, pct. af BNP 110,3% 69,1% Italien statens saldo, pct. af BNP -3,7% -1,8% statsgæld, pct. af BNP 116,5% 130,8% Grækenland statens saldo, pct. af BNP -10,3% 0,9% statsgæld, pct. af BNP 172,1% 177,8% Spanien statens saldo, pct. af BNP -9,6% -2,4% statsgæld, pct. af BNP 69,5% 96,9% Kilde: Macrobond. Problemer skjules lidt af økonomisk opsving og af ECB s lavrentepolitik I øjeblikket nyder PIIGS-landene godt af økonomisk opsving i Europa og et meget lavt renteniveau, der er en konsekvens af ECB s historisk lempelige pengepolitik med 0- rente og massive støtteopkøb af obligationer. Den lave rente gør det billigt for landene at finansiere statsgælden. Men den nuværende meget gunstige situation varer ikke ved. ECB vil de kommende år gradvist stramme pengepolitikken, forudsat at økonomien følger det nuværende gode spor, hvilket vi forventer. Hvis det generelle renteniveau af en eller anden grund begynder at stige kraftigt, samtidig med at ECB har stoppet sine støtteopkøb, kan det ramme obligationsmarkederne i PIIGS-landene hårdt, og deres renter kan stige væsentligt kraftigere end i kernelandet Tyskland. Men der er vi langt fra endnu. Side 3 af 8

4 Rentespændet til kernelandet Tyskland er et godt tillidsbarometer Kan køre ud igen, hvis omstændighederne ændrer sig Lave rentespænd til Tyskland Renteforskellen mellem obligationer i PIIGS-landene og kernelandet Tyskland er et godt barometer for investorernes tillid til økonomien i landene. Grafen nedenfor viser, at renteforskellen, målt med 10-årige statsobligationer, blev trukket markant ud i , da statsgældskrisen rasede. I en periode kunne investorerne eksempelvis få næsten 15 procentpoint mere i rente på en 10-årig portugisisk statsobligation end på en tilsvarende tysk, hvilket skyldtes, at mange investorer dengang frygtede, at den portugisiske økonomi ville bryde sammen, og at Portugal derfor ville forlade eurosamarbejdet. Men det skete som bekendt ikke. Europæisk økonomi kom gradvist på fode igen, også i PIIGS-landene, og desuden begyndte ECB at støtteopkøbe statsobligationer i eurozonelandene. Investorernes tillid vendte tilbage, og derfor er renteforskellen til de tyske obligationsrenter snævret betydeligt ind. Men, som nævnt tidligere, er det ingen garanti mod en ny udvidelse på et senere tidspunkt, hvis omstændighederne ændrer sig. Overraskende sammenbrud i regeringsforhandlingerne I øjeblikket peger pilen mest på et nyvalg i starten af 2018 Nyvalg i Tyskland? Finansmarkedet fik sig en stor overraskelse først på ugen med meddelelsen fra Tyskland om, at koalitionsforhandlingerne var brudt sammen. De fleste markedsiagttagere (herunder undertegnede) havde nok på forhånd forventet, at det ville blive ukompliceret for kansler Merkel at forhandle et nyt regeringsgrundlag på plads. Markedsreaktionen var beskeden, selv om finansmarkedet ikke bryder sig om negative overraskelser. Det var det liberale FDP, der valgte at forlade forhandlingerne grundet uenighed om immigrationspolitikken. Et nyvalg synes p.t. at være den mest sandsynlige udgang, idet Merkel har meddelt, at hun ikke ønsker at stå i spidsen for en mindretalsregering (hvilket Tyskland ikke har de store erfaringer med), mens SPD har gentaget, at de ikke ønsker at fortsætte de seneste 4 års regeringssamarbejde med Merkels CDU/CSU. Der kan gå mange uger, inden et nyvalg er afholdt, idet den tyske forfatning foreskriver, at landets præsident først skal udpege en ny kansler (det bliver sikkert Merkel Side 4 af 8

5 igen). Får den udpegede kansler ikke opbakning fra mindst halvdelen af forbundsdagens medlemmer, vil præsidenten derefter opløse parlamentet og udskrive nyvalg til afholdelse indenfor 60 dage. Dvs. at vi kan komme et stykke ind i 2018, inden en ny regering vil være på plads. Politisk taktik? Meningsmålingerne tyder ikke på de store bevægelser Man skal dog næppe se bort fra muligheden af, at der er en stor portion politisk taktik i de seneste begivenheder og politikerudtalelser. Dermed skal man heller ikke se bort fra muligheden af nogle af parterne bøjer sig tilstrækkeligt meget til, at regeringsforhandlingerne kan genoptages. Hvis det ender med et nyvalg kan den politiske situation blive lige så kompliceret som nu. Seneste meningsmåling er fra i fredags, altså før sammenbruddet, og ifølge dén bliver der kun rykket meget lidt rundt på stemmeprocenterne, se nedenfor. Parti Valget i september Seneste meningsmåling, DeutschlandTrend, 20/11 CDU/CSU 33,0% 32% SPD 20,5% 22% AfD 12,6% 11% FDP 10,7% 10% Linke 9,2% 10% Grüne 8,9% 11% Øvrige 5,1% 4% Kilde: ARD.de Hvis det ender med nyvalg, vil Merkel fortsætte som leder af et forretningsministerium, men det sætter naturligvis al politik på standby, herunder de visioner, som Macron og Merkel ellers har udviklet om et endnu tættere samarbejde mellem eurozonelandene. Skader ikke opsvinget her-og-nu, men hvad med på lidt længere sigt? For et halvt år siden forventede industrien nedgang nu forventes fremgang På kort sigt betyder den politiske situation næppe noget for opsvinget i tysk og europæisk økonomi, mens det på længere sigt er mere åbent, om politisk usikkerhed i Tyskland vil ramme stemningen blandt forbrugere og i erhvervslivet og dermed også opsvinget. Dansk økonomi: Virksomhedernes investeringslyst har pil opad Danmarks Statistiks tal for industriens investeringsforventninger viste en markant vending i forventningerne. Industrien som helhed forventer, at investeringerne vil stige med 8 pct. i 2017 og 3 pct. i 2018 for bare et halvt år siden forventede industrien et fald i investeringerne i år. Det er en rigtig god nyhed for dansk økonomi og viser en tiltagende optimisme i industrien. Flere virksomheder melder om mangel på kvalificeret arbejdskraft. Investeringer, der øger produktiviteten i den enkelte virksomhed, kan være med til at forlænge opsvinget herhjemme. Det er særligt i mellemproduktindustrien, at investeringsforventningerne er tiltaget markant en kategori der blandt andet dækker fremstilling af kemiske produkter. For investeringsgodeindustrien, fremstilling af varige forbrugsgoder samt fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder er forventningerne mere blandede. Alt i alt ser det ud til at erhvervsinvesteringerne vil give et løft til væksten både i år og næste år. Dermed trækker den danske vækstmotor nu på flere cylindre og tegner Side 5 af 8

6 2017 til at give den højeste BNP-vækst siden finanskrisen med en vækst på 2,2 pct. For 2018 venter vi en lidt lavere vækst på 2,0 pct. Ingen krisetegn i jobvæksten Selvom dansk økonomi angiveligt bevægede sig fremad i sneglefart i tredje kvartal, eller ligefrem tilbage ifølge den foreløbige BNP-indikator, så fortsatte jobvæksten med fuld kraft. Tallene fra Danmarks Statistik viser nemlig, at beskæftigelsen for lønmodtagere steg med personer i september måned, og der var ydermere en markant opjustering af augusttallene med personer. Der er altså langt fra nogen krisetegn at spore i jobvæksten, og vi forventer da også, at dansk økonomi kommer tilbage i fjerde kvartal med en vækst på 0,5 pct. i forhold til tredje kvartal personer flere i job hver måned Det er blevet sværere at få østeuropæisk arbejdskraft Ser man over de seneste tre måneder, er der i gennemsnit kommet flere lønmodtagere i beskæftigelse om måneden. Dermed er tempoet i beskæftigelsesfremgangen tilbage på niveau med første halvdel af året. Selvom det er blevet mere tydeligt, at det for nogle virksomheder er svært at skaffe den nødvendige arbejdskraft, så er der ikke tegn på en egentlig overophedning af arbejdsmarkedet her og nu. Lønstigningerne er fortsat moderate, men dog stigende i fx byggeriet, hvor manglen på arbejdskraft er mest udtalt. Det moderate lønpres skyldes i høj grad, at arbejdsstyrken vokser løbende som følge af allerede vedtagne jobreformer og tilgang af udenlandsk arbejdskraft. Det tager tilsammen toppen af presset på arbejdsmarkedet. Stort set alle indikatorer for dansk økonomi peger opad lige nu, og vores forventning er, at jobfremgangen fortsætter næste år, men i et roligere tempo. Et gradvist strammere arbejdsmarked og større udfordringer med at få udenlandsk arbejdskraft fra Østeuropa i de kommende år, lægger en naturlig dæmper på jobvæksten. Høje julehumør hos forbrugerne Forbrugertilliden steg fra 7,1 i oktober til 7,6 i november og er derved stort set uændret. Korrigerer man for sæsonudsving, så ligger forbrugertilliden dog endnu højere på 9,2 hvilket er det højeste niveau i to år. Der er tale om udbredt optimisme hos de danske forbrugere, og forbrugertilliden har været stigende gennem året. Forbrugerne forventer både, at familiens økonomiske situation forbedrer sig over det kommende år og, at arbejdsløsheden falder. Høj forbrugertillid varsler højt privatforbrug Den høje forbrugertillid afspejler, at der i øjeblikket er rigtig mange gode grunde til at finde smilet frem i de danske hjem. Stigende beskæftigelse, lave renter og et boligmarked i fremgang er med til at sikre danskerne en sund økonomi og øge familiernes forbrugsmuligheder. Derfor er der også god grund til at tro, at danskernes optimisme vil få pengene til at sidde lidt mere løst næste år. Det er godt nyt for dansk økonomi, hvor privatforbruget er en væsentlig drivkræft for væksten. Side 6 af 8

7 Kalender Udgiver Udgivelse Periode Dato DST Lønindeks 3. kvartal DST Konjunkturbarometer November DST Arbejdsløshed Oktober DST Nationalregnskab 3. kvartal Oversigt over AL-Banks forventninger 2016 faktisk 2017 forv forv. USA BNP-vækst 1,5 2¼ 2½ aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. Pengepolitisk rente 1,00-1,25 1,25-1,50 1,75-2,00 10-årig statsrente 2,34 2,50-2,75 2,75-3, faktisk 2017 forv forv. Eurozonen BNP-vækst 1,8 2¼ 2¼ aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. Pengepolitisk rente (refi) 0,00 0,00 0,00 10-årig statsrente (tysk) 0,36 0,40-0,60 0,75-1, faktisk 2017 forv forv. Danmark BNP-vækst 1,7 2,2 2,0 aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. 10-årig statsrente 0,44 0,65-0,85 1,00-1,25 30-årig realkreditrente* 2,05 2,15-2,35 2,50-2,75 6 mdr s Cita -0,49-0, ,35-0, ,35 F3 (jan. 2021)* -0,24-0, ,20-0, ,20 F5 (jan. 2023)* 0,188 0,10 0,20 0,10 0,20 Aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. Valuta USD pr. EUR 1,1721 1,15-1,20 1,10-1,15 CHF pr. EUR 1,1633 1,12-1,17 1,12-1,17 DKK pr. 100 EUR 744,21 743,5-745,0 744,5-745,5 DKK pr. 100 USD 628, DKK pr. 100 CHF 639, *): Der er ikke taget højde for kursskæring og bidrag. Renteprognosen er ikke nogen garanti for, hvordan renten udvikler sig i fremtiden og ændrer ikke på, at banken generelt anbefaler kurssikring af realkreditlån ved køb/salg af bolig og ved omlægning/tillægslån. Side 7 af 8

8 Nøgletal og begivenheder i perioden til Land A rt o g o ffentliggø relsestidspunkt P erio de Enhed Forventet i markedet Forrige periode M andag DEU importpriser (08.00) oktober % m/m og år/år 0,4 / 2,6 0,9 / 3, DEU detailomsætning (08.00) oktober % m/m og år/år 0,5 / 4,1 ITA Forbrugertillid (10.00) november indeks 116,1 ITA ISAE-erhvervsbarometret (10.00) november indeks 111,0 ITA sælger statsobligationer (11.00) USD new home sales (16.00) oktober antal, k 667k Tirsdag UK Nationwide huspriser (08.00) november % m/m og år/år 0,2 / 2, FRA Forbrugertillid (08.45) november indeks 100 SPA detailomsætning (09.00) oktober % år/år 2,1 EUR pengemængdetal (M 3, 10.00) oktober % år/år 5,1 EUR bankernes udlån (erhverv / private, 10.00) oktober % år/år SPA M ånedstal for statsfinanserne (11.00) jan-okt. mia.eur OECD Economic Outlook (12.00) ITA sælger skatkammerbeviser (11.00) DEU GfK forbrugertillid (13.00) december indeks 10,7 USD Handelsbalance (kun varer, 14.30) oktober mia. USD -65,5-64,1 USD Huspriser (FHFA, 15.00) september % m/m 0,5 0,7 USD Huspriser (FHFA, 15.00) 3.kvt.2017 % kvt/kvt 1,6 USD Huspriser (Case/Shiller, 15.00) september % m/m og år/år 0,3 / 6,0 0,5 / 5,9 USD forbrugertillid (Conf. Board, 16.00) november indeks 123,5 125,9 Onsdag FRA Privatforbrug (08.45) oktober % m/m og år/år 0,9 / 2, FRA BNP-tal (reviderede, 08.45) 3.kvt.2017 % kvt/kvt og år/år prelim: 0,5 / 2,2 SPA inflation (09.00) november % år/år 0,6 / 1,7 SEK BNP-tal (foreløbige, 09.30) 3.kvt.2017 % kvt/kvt og år/år 1,3 / 3,1 EUR economic sentiment indicator (11:00) november indeks 114,0 EUR business and consumer survey (11.00) november nettotal 7,9 / -1,0 ITA sælger statsobligationer (11.00) DEU inflation (14.00) november % m/m og år/år -0,1/ 1,5 USD BNP-tal (reviderede, 14.30) 3.kvt.2017 % kvt/kvt ann. 3,2 3,0 USD Yellen til høring i Kongressen (16.00) USD Pending home sales (16:00) oktober % m/m og år/år 1,1 / 0,0 / -5,4 USD Beige Book (20.00) Torsdag JPY industriproduktion (00.50) oktober % m/m og år/år 1,8 / 7,2-1,0 / 2, UK GfK forbrugertillid (01.01) november indeks -10 Kina PM I industri (02.00) november indeks 51,5 51,6 Kina PM I service (02.00) november indeks 54,3 CHF BNP-tal (07.45) 3.kvt.2017 % kvt/kvt og år/år 0,3 / 0,3 DKK BNP-tal (foreløbige, 08.00) 3.kvt.2017 % kvt/kvt & år/år 0,7 / 2,7 DKK arbejdsløshed, netto (09.00) oktober ændring / % 3,4 DKK arbejdsløshed, brutto (09.00) oktober ændring / % 4,4 FRA inflation (08.45) november % m/m og år/år 0,1 / 1,2 FRA producentpriser (08.45) november % m/m og år/år 0,5 / 2,1 SPA BNP-tal (endelige, 09.00) 3.kvt.2017 % kvt/kvt og år/år prelim: 0,8 / 3,1 DEU arbejdsløshed (9:55) november ændring / % -11k / 5,6 SPA betalingsbalance (10.00) september mia.eur 2,6 ITA arbejdsløshed (10.00) oktober % 11,1 GRE detailomsætning (11:00) september % år/år -0,3 EUR arbejdsløshed (11.00) oktober % 8,9 EUR inflation (i alt/kerne, 11.00) november % år/år 1,4 / 0,9 ITA inflation (11.00) november % m/m og år/år 0,0 / 1,1 ITA producentpriser (12.00) oktober % m/m og år/år 0,3 / 2,0 USD jobless claims (14.30) ugetal 1000 pers. 239k USD personal income and spending (14.30) oktober % m/m 0,3 / 0,2 0,4 / 1,0 USD personal savings rate (14.30) oktober % af disp. indk. USD PCE-prisindeks (i alt/kerne, 14.30) oktober % m/m 0,1 / 0,2 0,4 / 0,1 USD Chicago PM I (15.45) november indeks 62 66,2 Fredag JPY inflation (i alt / kerne, 00.50) oktober % år/år 0,2 / 0,2 0,7 / 0, JPY PM I-industri (endelige tal, 01:30) november indeks prelim: Kina Caixin M anufacturing PM I (02.45) november indeks 51,0 51,0 SEK betalingsbalance (09.30) 3.kvt.2017 mia. SEK 39,5 EUR PM I-industri (endelige tal, 10.00) november indeks prelim: 60,0 UK PM I-industri (10.30) november indeks 56,3 ITA BNP (endelige tal, 11.00) 3.kvt.2017 % kvt/kvt og år/år prelim: 0,5 / 1,8 USD M arkit PM I (endelig, 15.45) november indeks prelim: USD construction spending (16.00) oktober % m/m 0,5 0,3 USD ISM -industri (16.00) november indeks 58,3 58,7 ITA M ånedstal for statsfinanserne (17.00) nov. mia.eur -5,0 USD bilsalget (23.00) november antal på årsbasis 17,5 18,0 Redigeret af chefanalytiker Bjarne Kim Kogut, Børsområdet. Tlf bjk@al-bank.dk. Dette materiale er udarbejdet af Arbejdernes Landsbank, som generel information til personlig brug. Anbefalinger skal ikke opfattes som hverken tilbud om eller opfordring til køb eller salg af de pågældende papirer, tjenesteydelser mv. Materialet er alene udarbejdet på basis af offentligt tilgængeligt materiale. Banken har omhyggeligt søgt at sikre sig, at materialet er korrekt og retvisende. Banken påtager sig intet ansvar for materialets nøjagtighed eller fuldkommenhed. De oplysninger, der er anført, kan have ændret sig i forhold til produktionstidspunktet, ligesom informationen ikke tager udgangspunkt i eller er tilpasset nogen kunders personlige forhold. Derfor opfordrer vi dig til at indhente yderligere og/eller opdateret information i banken. Arbejdernes Landsbank samt medarbejdere i banken kan have positioner i eller foretage køb eller salg mv. af de værdipapirer, som er omtalt. Side 8 af 8