F I N A N S U G E N. Redaktion International økonomi Chefanalytiker Bjarne Kogut januar 2018, uge 1

Transkript

1 F I N A N S U G E N 5. januar 2018, uge 1 Redaktion International økonomi Chefanalytiker Bjarne Kogut bjk@al-bank.dk Dansk økonomi Cheføkonom Signe Roed-Frederiksen srf@al-bank.dk Økonom Anders Christian Overvad aco@al-bank.dk UGENS FINANSMARKED Aktier 7 dage Niveau S&P ,4% Nikkei + 4,1% C20cap + 0,7% S30 + 1,0% FTSE + 1,0% DAX + 1,4% Euro ,3% BRIC + 4,9% 350 VIX -9,4% 9 Valuta 7 dage Niveau EUR/USD +0,9% 1,2065 EUR/DKK +0,0% 7,4456 USD/DKK - 0,9% 6,1714 SEK/DKK +0,4% 0,7583 NOK/DKK +1,2% 0,7646 GBP/DKK - 0,1% 8,3669 CHF/DKK - 0,6% 6,3269 JPY/DKK - 1,1% 5,4578 Nyt år, nye udfordringer På finansmarkedet startede 2018 nogenlunde som 2017 sluttede med stærke signaler fra verdensøkonomien, stigende aktiekurser og moderat højere obligationsrenter. Uroen i Iran havde ikke nogen væsentlig betydning for finansmarkedet, selv om situationen potentielt kan få stor betydning. Ej heller halveringen af ECB s obligationsopkøb pr. 1. januar betød noget særligt (se side 5). Næste uge: Inflationstal fra USA Fra USA kommer tal for inflationen i december, der potentielt kan få stor betydning for obligationsrenterne. Forventningen er, at inflationen er steget moderat, men viser stigningen sig at være overraskende stor, kan det sende de lange renter op. Producentpristallet udsendes torsdag og forbrugerpristallet fredag. Fra eurozonen kommer det månedlige barometer over økonomien (se grafen nedenfor), denne gang vedrørende december. Sandsynligvis vil de seneste måneders stærke stigning fortsætte og dermed signalere en meget høj BNP-vækst i øjeblikket. Det kan puste liv i debatten om, hvorvidt ECB bør begynde at stramme pengepolitikken op allerede i år, hvilket kan sende obligationsrenterne op. Fra Tyskland kommer en række vigtige nøgletal, men finansmarkedets fokus vil formentlig i højere grad hvile på regeringsforhandlingerne mellem CDU/CSU og SPD, der for alvor begynder på søndag, efter at det sidste år mislykkedes for kansler Merkel at danne regering sammen med FDP og De Grønne. Desuden vil der være fokus på udviklingen i årets første store overenskomstrunde på det tyske arbejdsmarked, indenfor metalindustrien. Spørgsmålet er, hvad der ender med at veje tungest: Ønsket om højere løn eller mere fleksibilitet i arbejdslivet? Fra Danmark kommer en lang række af nøgletal næste uge. De vigtigste er bilsalget for december, forbrugerpriserne for december og industriens produktion for november. Renter 7 dage Niveau US 2Y +0,05 1,96% US 10Y +0,03 2,46% Tysk 10Y +0,01 0,43% Dansk 10Y +0,03 0,49% Råvarer 7 dage Niveau Guld +1,9% Olie (WTI) +4,0% 62 Metaller - 0,7% Opdateret per: 5. januar Side 1 af 9

2 Indhold Italien går til valgurnerne søndag den 4. marts... 2 Et langt kik ud i fremtiden... 4 Behersket markedsreaktion de første dage med halverede ECB opkøb... 5 Dansk økonomi: Stærk afslutning på Oversigt over Arbejdernes Landsbanks forventninger... 8 Har været ledet af overgangsregering i mere end et år Italien går til valgurnerne søndag den 4. marts Der er nu sat dato på det, der måske kan blive den første politiske gyser i Europa i 2018, nemlig parlamentsvalget i Italien. Landet har været ledet af en overgangsregering siden december 2016, da den daværende premierminister var trådt tilbage efter at have tabt en folkeafstemning om en valgreform. Tiden med en overgangsregering har dog været god for den italienske økonomi med tiltagende vækst. Valgsystemet er et miks af flere metoder Kompliceret valgsystem Sidste år blev der vedtaget (uden ny folkeafstemning) en ny valglov i stedet for den, der faldt ved folkeafstemningen i Valgloven siger, at: 36 pct. af pladserne i parlamentet tildeles vinderen i de enkelte valgkredse. Det kaldes også vinderen tager det hele, som også er kendt fra Storbritannien. 64 pct. af pladserne fordeles efter partiernes andel af stemmerne, som vi kender det fra Danmark, dog kun blandt de partier, der har klaret spærregrænsen på 3 pct. Valgsystemet kan forenklet illustreres som på næste side, hvor det er antaget, at der er tre partier, som får hhv. 50, 40 og 10 pct. af stemmerne, at der er 100 medlemmer af parlamentet, samt at det største parti vinder alle de direkte mandater i enkeltkredsene. Side 2 af 9

3 En illustration af, hvordan valgsystemet virker Favoriserer de traditionelle partier Kan blive en gyser, hvor euroskeptiske partier kommer til magten andel af De direkte De proportionalt Mandater i alt stemmerne i pct. mandater (36 pct.) fordelte (64 pct.) parti parti parti Selvfølgelig vil et enkelt parti ikke vinde alle valgkredsene, men bundlinjen er, at et parti med stærk lokal forankring (typisk de traditionelle partier) har større sandsynlighed for mange mandater i parlamentet end et parti med svag lokal forankring, som eksempelvis Femstjerne-Bevægelsen. Valgreglerne gælder begge parlamentets kamre. Mange regeringer gennem tiden Ifølge nyhedsmediet Euronews har Italien haft 65 regeringer siden afslutningen på anden verdenskrig, hvor det stabile Tyskland til sammenligning har kunnet nøjes med 24 regeringer. Frem til en valgreform i 1994 havde en italiensk regering en gennemsnitlig levetid på 11 måneder. Efter 1994 har det været lidt mere stabilt med en gennemsnitslevetid på 21 måneder. Udsigt til mudret parlament Meningsmålingerne peger i retning af et mudret parlament efter valget den 4. marts, hvor intet parti eller koalition vil få flertal. Valget kan gå hen og blive en gyser, hvis et euroskeptisk parti (eksempelvis Femstjerne-Bevægelsen) eller koalition danner regering. Det skyldes, at Europa omsider er inde i et robust opsving, hvor ikke blot økonomien trives, men hvor der også er ro omkring eurosamarbejdet, fordi de mange parlamentsvalg gennem 2017 faldt ud til pro-euro partiers fordel. Der kan derfor blive kastet grus i maskineriet, hvis det italienske parlamentsvalg ender med en euroskeptisk regering med deraf følgende uro på de europæiske finansmarkeder. Rygterne om et marts-valg har cirkuleret et stykke tid, og det har måske medvirket til, at der er sket en udvidelse af det 10-årige italiensk-tyske rentespænd. Det fortæller, at usikkerheden om Italien er steget lidt på finansmarkedet, men da rentespændet fortsat er lavt, signalerer det en finansmarkedsforventning om, at den næste italienske regering vil fortsætte den hidtidige linje, både med hensyn til Europapolitikken og til en stram finanspolitik. Rentespændet til Tyskland er steget lidt Side 3 af 9

4 De fleste prognoser ser 1-2 år frem i tiden BNP-vækst og folketal hænger sammen Et langt kik ud i fremtiden Her ved indgangen til 2018 er signalerne stærke fra den europæiske økonomi, og meget tyder i øjeblikket på, at BNP vil vokse omtrent lige så stærkt i år som i Endvidere forventer de fleste iagttagere, at også 2019 vil være et år med opsving. Så langt, så godt. Før eller siden kommer der en ny nedtur, men det er bare tæt på umuligt at forudsige, hvornår det sker. Befolkningsudviklingen som indikator Hvis man tager de helt lange briller på, er den forventede befolkningsudvikling en rimelig god indikator for de langsigtede vækstmuligheder for økonomien. Logikken er, at et land med en voksende befolkning som oftest vil have højere BNP-vækstrate end et land med et stagnerende/faldende folketal. Det skyldes, at en voksende befolkning giver flere hænder til arbejdsmarkedet og i sig selv skaber en øget efterspørgsel efter varer, boliger, tjenesteydelser osv. FN laver nogle fremskrivninger over folketallet under en række antagelser om fødselskvoter, levealder, dødeligehed, migration osv. I grafikken er vist det forventede befolkningstal fra 2015 til 2050 med 5 års mellemrum. FN s fremskrivning af folketallet ud til 2050 Kilde: United Nations. Europa vil være den eneste verdensdel med fald i folketallet. Væksten vil være i Asien og Afrika Fremskrivningen fortæller, at befolkningerne vil vokse i alle verdensdele, på nær i Europa, hvor der vil være 25 millioner færre mennesker i 2050 end i I Asien, derimod, vil der være 800 millioner og i Afrika 1,3 milliard mennesker flere. Det betyder meget forenklet - at fremtidens økonomiske vækstzoner især vil være at finde i Asien og Afrika. Europa kan komme til at ligne Japan i dag, hvor et faldende folketal skaber noget nær 0-vækst i økonomien, målt som gennemsnitlig BNP-vækst henover en årrække. Hvis vi fokuserer på befolkningsudviklingen i udvalgte lande fremfor i verdensdele, kan udviklingen illustereres med tabellen på næste side: Side 4 af 9

5 Danmark forventes at få en gunstigere udvikling i folketallet end mange andre lande Fra 60 til 30 mia. euro pr. måned fra januar 2018 Folketal, millioner ændring ændring i mill. i pct. Kina 1.397, ,5-32,6-2,3% Danmark 5,7 6,3 0,6 11,0% Frankrig 64,5 70,6 6,2 9,5% Tyskland 81,7 79,2-2,5-3,0% Indien 1.309, ,0 349,9 26,7% Italien 59,5 55,1-4,4-7,4% Japan 128,0 108,8-19,2-15,0% Spanien 46,4 44,4-2,0-4,3% UK 65,4 75,4 10,0 15,3% USA 319,9 389,6 69,7 21,8% Kilde: United Nations. Både i Kina og Japan vil folketallet skrumpe, mens det vil eksplodere i Indien, som allerede i 2025 vil have flere borgere end Kina. Også USA ligger til at få en betragtelig befolkningstilvækst de kommende årtier, hvilket taler for, at USA også i fremtiden vil være en af de stærke motorer i verdensøkonomien. Blandt de store europæiske lande er billedet blandet med fremgang i Storbritannien og Frankrig, mens Spanien, Tyskland og især Italien vil få en faldende befolkning. I parentes skal bemærkes, at også Danmark forventes at få en betydelig fremgang i folketallet frem mod Behersket markedsreaktion de første dage med halverede ECB opkøb Pr. 1. januar har ECB halveret sine månedlige støtteopkøb af obligationer udstedt i eurozonen. Halveringen (fra 60 mia. euro pr. måned til 30) blev annonceret allerede i oktober og kommer derfor ikke som nogen overraskelse for finansmarkedet. Alligevel har der været nogen usikkerhed om, hvad de halverede støtteopkøb ville komme til at betyde for obligationsrenterne, især i de sydeuropæiske lande. Efter de første få dage med halverede opkøb er billedet, at det ikke har haft nogen særlig betydning, målt med forskellen mellem den 10-årige statsobligationsrente i randlandene og den tilsvarende rente i kernelandet Tyskland. Renteforskellen er forblevet stort set stabil. Meget lidt betydning målt på rentespændene Hvad kan få rentespændene til at udvides markant? Forventningen er, at rentespændene forbliver moderate, så længe landene holder sig til EU s budgetregler, og så længe at det generelle renteniveau er lavt. Et land som Italien kan blive udfordret den dag, hvor det generelle renteniveau er steget mærkbart på grund af landets store statsgæld, der skal betales renter på. Side 5 af 9

6 Høje konjunkturindikatorer Dansk økonomi: Stærk afslutning på 2017 Konjunkturbarometrene fra Danmarks Statistik bekræfter billedet af en stærk dansk økonomi i fremgang. Tallene peger, ligesom det stærke arbejdsmarked, på, at den negative vækst i BNP i tredje kvartal var en midlertidig affære. Konjunkturindikatorerne for samtlige fire brancher (service, detailhandel, industri og bygge- og anlæg) slutter 2017 af på flotte niveauer, der for alle brancher undtagen detailhandlen ligger pænt over niveauet for december Alt i alt tegner konjunkturbarometrene et lyst billede af dansk økonomi ved udgangen af sidste år, og alt peger på, at jobopsvinget herhjemme fortsætter i år. Den svage vækst i dansk økonomi i tredje kvartal var en enlig svale, og vi forventer at se langt bedre vækstrater i dette og kommende kvartaler. For år 2018 som helhed venter vi en vækst på 1,9 pct. Fald i job-barometrene skyldes sæsonudsving Ingen grund til bekymring over fald i beskæftigelsesforventningerne Trods de positive konjunkturindikatorer er forventningerne til beskæftigelsen dog faldet lidt tilbage i industrien og detailhandlen. Det er dog langt fra en overraskelse, at detailhandlen forventer at skulle ansætte færre over de kommende tre måneder, da de sidste måneder af året er de mest travle med julehandel og Black Friday. Justerer man for almindelige sæsonudsving, så ligger forventningerne til beskæftigelsen stort set uændret over de seneste fire måneder. Det samme gælder for industrien, hvis man ser bort fra en overraskende stor bevægelse i november måned. Med den megen snak om overophedning af dansk økonomi og arbejdsmarkedet er det også interessant at se, at andelen af virksomheder, der melder om mangel på arbejdskraft har været stabil siden sommer og faktisk er faldet lidt i december måned i byggeriet. Servicesektoren: Industrien: Detailhandlen: Stor fremgang i indikatoren for serviceerhvervene igennem 2017 Konjunkturindikatoren for serviceerhvervene har set den største stigning over 2017 og slutter året af med at tangere rekorden for indekset, der går tilbage til Det er servicesektoren, der står for hovedparten af den private beskæftigelse herhjemme, og fremgang i netop denne sektor er derfor en vigtig brik i opsvinget. Barometeret for industrien er også steget gennem 2017 og slutter året af i fin form. Det på trods af, at industriproduktionen har udviklet sig overraskende svagt gennem året. Men massiv fremgang i vores største samhandelslande og industriens egen optimisme indikerer, at 2018 kan blive et bedre år for produktionen. Den gode nyhed er, at barometeret for detailhandlen holder niveauerne fra oktober og november, dog med et lille fald i december. Stemningen i detailhandlen har ellers været dalende siden midten af sidste år, men konjunkturindikatoren tog et markant hop opad i oktober og er nu tilbage på niveauet fra slutningen af sidste år. Det skyldes både en bedring i den faktiske omsætning og i forventningen til den kommende omsætning. Det ser altså ud til, at juleshopping og Black Friday har holdt humøret oppe hos detailhandlen i årets sidste måneder. Den helt store lakmustest bliver, om optimismen holder ved de kommende måneder. Side 6 af 9

7 Bygge- og anlægssektoren har også medvind, og konjunkturbarometeret ligger fortsat højt. Forventninger til den kommende uges danske nøgletal Næste uge byder på en lang række af nøgletal. De vigtigste er bilsalget for december, forbrugerpriserne for december og industriens produktion for november. Forventninger til bilsalget til inflationen og til industriproduktionen Bilsalget kommer tirsdag, men de danske bilimportører har allerede udgivet deres tal for december. Bilsalget faldt med 4,5 pct. fra november til december, når der tages højde for sæsonudsving. For 2017 som helhed var bilsalget 0,5 pct. lavere end rekordåret Det er første gang i 8 år, at bilsalget ikke har slået rekord det bliver dog spændende at se, om faldet skal tilskrives efterårets usikkerhed om registreringsafgiften, eller om danskerne efterhånden har fået stillet deres købelyst. Næste uge kommer der også tal for forbrugerpriserne for december. Vi forventer, at december måned kommer ud med en årsstigningstakt på 1,3 pct., og at inflationen for året som helhed vil ende på 1,2 pct. Særligt har højere fødevarepriser samt højere priser på diverse serviceydelser trukket inflationen opad, mens billigere møbler og tøj har trukket ned. Industriens produktion og omsætning for november bliver offentliggjort torsdag i næste uge. Det går rigtig godt i alle vores samhandelslande, og vi forventer derfor også, at de danske virksomheder kan øge eksporten. Konjunkturbarometret for november og december viser, at også industrien selv tror på fremgang. Endvidere har konjunkturbarometeret for industrien været støt stigende igennem året, hvilket vidner om en øget tro på fremtiden igennem året. Kalender Udgiver Udgivelse Periode Dato Finans Danmark Boligudbudsstatistikken November DST Betalingsbalancen November DST Nyregistrerede biler December 2017 og Nationalbanken Udlånsundersøgelsen 4. kvartal 2017 og DST Forbrugerprisindekset December 2017 og DST DST Industriens produktion og omsætning Beskæftigede ved bygge og anlægssektoren November kvartal 2017 og Side 7 af 9

8 Oversigt over Arbejdernes Landsbanks forventninger 2016 faktisk 2017 forv forv. USA BNP-vækst 1,5 2¼ 2½ aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. Pengepolitisk rente 1,25-1,50 1,25-1,50 2,00-2,25 10-årig statsrente 2,46 2,50-2,75 2,75-3, faktisk 2017 forv forv. Eurozonen BNP-vækst 1,8 2¼ 2¼ aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. Pengepolitisk rente (refi) 0,00 0,00 0,00 10-årig statsrente (tysk) 0,44 0,40-0,60 0,75-1, faktisk 2017 forv forv. Danmark BNP-vækst 1,7 2,2 2,0 aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. 10-årig statsrente 0,51 0,50-0,70 0,85-1,10 30-årig realkreditrente* 2,03 2,15-2,35 2,35-2,60 6 mdr s Cita -0,49-0, ,35-0, ,35 F3 (jan. 2021)* -0,15-0, ,25-0, ,25 F5 (jan. 2023)* 0,214 0,10 0,20 0,20 0,30 aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. Valuta USD pr. EUR 1,2064 1,15-1,20 1,10-1,15 CHF pr. EUR 1,1771 1,15-1,20 1,15-1,20 DKK pr. 100 EUR 744,56 743,5-745,0 744,5-745,5 DKK pr. 100 USD 617, DKK pr. 100 CHF 632, *): Der er ikke taget højde for kursskæring og bidrag. Renteprognosen er ikke nogen garanti for, hvordan renten udvikler sig i fremtiden og ændrer ikke på, at banken generelt anbefaler kurssikring af realkreditlån ved køb/salg af bolig og ved omlægning/tillægslån. Side 8 af 9

9 Nøgletal og begivenheder i perioden til Land A rt o g o ffentliggø relsestidspunkt P erio de Enhed Forventet i markedet Forrige periode M andag DEU industriens ordreindgang (08.00) november % m/m og år/år 0,5 / 6, NOK industriproduktion (i alt / ex.energi, 08.00) november % år/år 0,7 / 1,9 CHF inflation (09.15) december % år/år -01/ 0,8 UK Halifax husprisindeks (09.30) december % m/m 0,5 / 3,9 EUR business and consumer survey (11.00) december nettotal / 0,5 8,2 / 0,1 EUR economic sentiment indicator (11:00) december indeks 114,6 EUR detailomsætning (11:00) november % m/m og år/år -1,1 / 0,4 USD Forbrugerkreditter (21.00) november ændring, mia. USD 18 20,5 Tirsdag NL inflation (06.30) december % m/m og år/år -0,4 / 1, DEU industriproduktion (08.00) november % m/m og år/år -1,4 / 2,7 DEU import (08.00) november % m/m 1,8 DEU eksport (08.00) november % m/m -0,3 DEU handelsbalance (08.00) november mia.eur 18,9 DEU betalingsbalance (08.00) november mia.eur 18,1 DKK Betalingsbalancen (08.00) november/sen 1mia. DKK 14,8 DKK handelsbalance (08.00) november mia. DKK 6,6 FRA betalingsbalance (08.45) november mia. EUR -2,2 EUR arbejdsløshed (11.00) november % 8,8 GRE industriproduktion (11.00) november % år/år 0,5 USD NFIB-indekset (12.00) december indeks 108,0 107,5 USD JOLTS-stillingsopslag (16.00) november antal, mill USD auktion, 3 årige statsobligationer udbud USD 24 mbid-to-cover: Onsdag Kina inflation (03.00) december % år/år 1,9 1, Kina Producentpriser (03.00) december % år/år 4,8 5,8 DKK inflation (08.00) december % m/m og år/år -0,3 / 1,3 NOK inflation (i alt/kerne, 08.00) december % år/år 1,1 / 1,0 FRA industriproduktion (08.45) november % m/m og år/år 2,7 / 6,9 UK industriproduktion (10.30) november % m/m og år/år 0,3 / 2,8 0,1 / 3,9 UK Construction output (10.30) november % m/m og år/år 0,1 / -1,6-1,7 / -0,2 ITA sælger skatkammerbeviser (11.00) USD importpriser (14.30) december % m/m og år/år 0,4 / 0,7 / 3,1 USD auktion, 10 årige statsobligationer udbud USD 20 mbid-to-cover: Torsdag DKK industriproduktion (09.00) november % m/m og år/år 2,5 / SPA industriproduktion (09.00) november % år/år 0,6 / 4,1 DEU BNP-tal (10.00) 2017 % år/år 1,9 ITA Sælger statsobligationer (11.00) EUR industriproduktion (11.00) november % m/m og år/år 0,2 / 3,7 GRE arbejdsløshed (11.00) oktober % 20,5 USD producentpriser (i alt / kerne, 14.30) december % m/m 0,2 / 0,2 0,4 / 0,3 USD jobless claims (14.30) ugetal 1000 pers. 250k USD offentligt budget (20:00) december mia. USD USD auktion, 30 årige statsobligationer udbud USD 12 mbid-to-cover: Fredag JPY betalingsbalance (00.50) november mia.jpy Kina Handelsbalance (03.00) december USD. mia. 38,3 40,2 Kina Import (03.00) december % år/år 14,4 15,6 Kina Eksport (03.00) december % år/år 10,0 12,3 FRA inflation (endelige tal, 08.45) december % m/m og år/år prelim: SPA inflation (endelige tal, 09.00) december % m/m og år/år prelim: 0,1 / 1,3 SEK inflation (09.30) december % m/m og år/år 0,2 / 1,9 SEK fastrente-inflation (09.30) december % m/m og år/år 0,2 / 2,0 ITA industriproduktion (10.00) november % m/m og år/år 0,5 / 3,1 GRE inflation (11.00) december % år/år 1,1 USD inflation (i alt/kerne, 14.30) december % m/m 0,2 / 0,2 0,4 / 0,1 USD detailomsætning (i alt/excl. biler, 14.30) december % m/m 0,3 / 0,4 0,8 / 1,0 USD business inventories (16.00) november % m/m 0,3-0,1 ITA DBRS udsender ny rating (23.30) Redigeret af chefanalytiker Bjarne Kim Kogut, Børsområdet. Tlf bjk@al-bank.dk. Dette materiale er udarbejdet af Arbejdernes Landsbank, som generel information til personlig brug. Anbefalinger skal ikke opfattes som hverken tilbud om eller opfordring til køb eller salg af de pågældende papirer, tjenesteydelser mv. Materialet er alene udarbejdet på basis af offentligt tilgængeligt materiale. Banken har omhyggeligt søgt at sikre sig, at materialet er korrekt og retvisende. Banken påtager sig intet ansvar for materialets nøjagtighed eller fuldkommenhed. De oplysninger, der er anført, kan have ændret sig i forhold til produktionstidspunktet, ligesom informationen ikke tager udgangspunkt i eller er tilpasset nogen kunders personlige forhold. Derfor opfordrer vi dig til at indhente yderligere og/eller opdateret information i banken. Arbejdernes Landsbank samt medarbejdere i banken kan have positioner i eller foretage køb eller salg mv. af de værdipapirer, som er omtalt. Side 9 af 9