F I N A N S U G E N. Redaktion International økonomi Chefanalytiker Bjarne Kogut december 2017, uge 50

Transkript

1 15. december 2017, uge 50 F I N A N S U G E N Redaktion International økonomi Chefanalytiker Bjarne Kogut bjk@al-bank.dk Dansk økonomi Cheføkonom Signe Roed-Frederiksen srf@al-bank.dk Økonom Anders Christian Overvad aco@al-bank.dk UGENS FINANSMARKED Aktier 7 dage Niveau S&P ,6% Nikkei + 0,2% C20cap + 1,4% S30 + 0,6% FTSE + 1,7% DAX + 0,2% Euro 50-0,5% BRIC + 2,3% 327 VIX + 3,2% 10 Valuta 7 dage Niveau EUR/USD - 0,1% 1,1787 EUR/DKK +0,0% 7,4443 USD/DKK +0,1% 6,3159 SEK/DKK +0,5% 0,7488 NOK/DKK +0,3% 0,7630 GBP/DKK +0,3% 8,4912 CHF/DKK +0,6% 6,3940 JPY/DKK +0,6% 5,6287 Centralbankerne har talt Stemningen på finansmarkederne var i det risikovillige hjørne denne uge med baggrund i ro på den storpolitiske front. Hertil kom, at de økonomiske nøgletal bekræftede det efterhånden langvarige billede af en verdensøkonomi i fremgang og fortsat meget lav inflation på trods af stigende oliepriser. Sluttelig indfriede nogle af verdens førende centralbanker forventningerne på finansmarkedet, og ingen overraskelser er altid godt nyt for markedsstemningen (se mere på side 5). Næste uge: Stille uge op til jul Ugen op til jul byder ikke på nogle af de nøgletal, der normalt kan have stor betydning for kursudviklingen. De vigtigste tal fra USA kommer på fredag i form af november-tal for industriens ordreindgang og for inflationen. I flere andre lande har stigende energipriser (jævnfør grafen nedenfor) trukket inflationen op i november, så det vil formentlig også blive tilfældet for USA. Desuden kommer et par aktivitetsbarometre for december: NAHB-indekset for byggefirmaerne på mandag og Philadelphia Fed-indekset på torsdag, og begge forventes de at vise et fortsat højt aktivitetsniveau. Vigtigst i Europa bliver rentemødet i den svenske centralbank på onsdag samt forbrugertillidsindikatoren for eurozonen på torsdag. Fra Danmark kommer på torsdag tal for beskæftigelsen, hvor vi forventer en fortsat stigning, da det går rigtig godt i dansk økonomi. Black Friday slog efter sigende rekord igen i år, og mon ikke dette også vil afspejle sig detailomsætningen, såfremt der ikke er blevet handlet for meget på udenlandske hjemmesider. Vi forventer også, at forbrugerne er kommet i julestemning, og at forbrugertilliden derfor fortsat vil ligge højt. Fredag kommer tal for ledigheden, der forventes at være uændret, da arbejdsstyrken vokser i ca. samme tempo som beskæftigelsen i øjeblikket. Sluttelig forventes nationalregnskabet for 3. kvartal at blive revideret en smule op, da industriproduktionen er blevet revideret en smule op. Renter 7 dage Niveau US 2Y +0,02 1,82% US 10Y -0,01 2,36% Tysk 10Y +0,01 0,30% Dansk 10Y +0,02 0,39% Råvarer 7 dage Niveau Guld +0,7% Olie (WTI) +1,9% 57 Metaller +2,8% Opdateret per: 15. december Side 1 af 9

2 Indhold Er fremgangen i Grækenland holdbar?... 2 Ingen overraskelser fra centralbankerne... 5 Dansk økonomi: Finansloven for Oversigt over Arbejdernes Landsbanks forventninger... 8 Fra mistillid til stigende tiltro Er fremgangen i Grækenland holdbar? Grækenland trådte ind i eurosamarbejdet i 2001, og siden har landet haft en omtumlet tilværelse. I 2012 var der endda frygt for, at landet ville gå i statsbankerot og desuden forlade valutasamarbejdet. Det sendte renten på en 10-årig græsk statsobligation op i nærheden af 40 pct. Siden da har meget udviklet sig til det bedre, og i sidste uge faldt den 10-årige statsrente til omkring 4,5 pct., hvilket er tæt på dens normale niveau i årene forud for gældskrisen. Rentefaldet tyder grundlæggende på stigende tiltro blandt investorerne til Grækenland. Renten er faldet i takt med den voksende tiltro Investering i græske statsobligationer må dog primært siges at være for den meget risikovillige investor, da der fortsat er betydelige investeringsrisici. Kreditværdigheden er dog meget lav Væksten er vendt tilbage Kreditværdighed som Ukraines En meget lav kreditværdighed på græske statsobligationer er et tydeligt bevis på de betydelige investeringsrisici. De fire store ratingbureauer har Grækenlands kreditværdighed i det område, der svarer til yderst spekulativt, dog med positive udsigter, dvs. at næste ændring i kreditværdigheden bliver en opjustering, hvis forbedringen i den græske økonomi fortsætter. Grækenlands kreditværdighed er den laveste blandt alle EU-lande og svarer til kreditværdigheden for et land som Ukraine. Styrker ved den græske økonomi Blandt de grundlæggende positive forhold er: Væksten er vendt tilbage, formentlig især på grund af det generelle opsving i Europa. BNP er vokset i alle de tre første kvartaler af 2017, og vi skal 11 år Side 2 af 9

3 tilbage i tiden for at finde en lige så lang sammenhængende periode med vækst. På trods af fremgangen ligger det græske BNP fortsat 26 pct. lavere, end før finans- og statsgældskrisen satte ind. Kraftig forbedring af de offentlige finanser I medfør af den begyndende fremgang er arbejdsløsheden faldet, men er fortsat den højeste i EU med 20,5 pct. De offentlige finanser har undergået en kraftig forbedring. I 2017 forventer EU-Kommissionen et budgetunderskud på 1,2 pct. af BNP (mindre end i eurozonelande som Finland, Belgien og Portugal). I 2018 forventes et budgetoverskud på knap 1 pct. af BNP. Underskuddet var tæt på 15 pct. af BNP i 2009! Endnu bedre ser det ud med den primære budgetsaldo dvs. de offentlige finanser minus renter. Her har Grækenland et stort overskud på godt 2 pct. af BNP, altså på niveau med det tyske. Men statsgælden er skyhøj Svagheder ved den græske økonomi Blandt svaghederne i den græske økonomi er: Statsgælden er på knap 180 pct. af BNP og overgås i den vestlige verden kun af statsgælden i Japan. Meget lav potentiel BNP-vækst (faktisk omkring 0 pct.), især på grund af lang tids vigende produktivitet. Side 3 af 9

4 Banksystemet er kriseramt De græske banker er EU s svageste, målt på at de har den suverænt højeste andel nødlidende lån. IMF mener, at bankerne har behov for kapitaltilførsel på helt op til 10 mia. euro. Får kriselån frem til august 2018 Ingen eftergivelse af gæld Den græske økonomi er meget sårbar overfor rentestigning eller dårligere konjunkturer En tænketank forudser Grexit i 2022 Grækenland er afhængig af velvilje Grækenland har kunnet forblive medlem af eurozonen takket være stor vejvilje fra de andre medlemslandes side. Det var under kriseårene tydeligvis et overordnet politisk mål at holde sammen på kredsen af eurozonelande, hvilket har resulteret i tre kriselånepakker. Den seneste blev bevilget i 2015, var på op til 86 mia. euro og udløber 20. august Udbetaling af lånet gøres i trancher, der først frigives i takt med, at Grækenland opfylder på forhånd aftalte milestones for reformer og offentlige finanser. Efter august 2018 skal grækerne igen finansiere statsgælden på almindelige markedsvilkår, hvilket ikke lyder helt urealisabelt. De andre landes velvilje har desuden resulteret i et tilsagn om løbetidsforlængelse af tidligere lån, selv om den græske statsgæld i forvejen har en meget lang gennemsnitlig løbetid på 18 år. Løbetidsforlængelsen skal gøre det lettere for Grækenland at reducere statsgælden. Der bliver dermed IKKE tale om eftergivelse af gæld. Desuden har de andre eurozonelande i juni besluttet at stille en slags kassekredit til rådighed for landet, fordi der er unormalt store afdrag på statsgælden i 2019 (7 pct. af BNP mod højest 4 pct. i 2018 og ). Grækenlands økonomi er selvsagt også meget afhængig af renteudviklingen. En mærkbar stigning i det generelle renteniveau vil ramme den græske økonomi hårdt og vil kunne få det offentlige budgetunderskud til at vokse og gøre det vanskeligt at reducere statsgælden. Det skal afslutningsvist nævnes, at nogle tænketanke nærer stor skepsis med hensyn til Grækenlands fremtid. EIU (Economist Intelligence Unit) mener, at Grækenland forlader eurosamarbejdet i 2022 på grund af lav vækst og politiske vanskeligheder med at gennemføre upopulære reformer. IMF (Den Internationale Valutafond) mener, at det er urealistisk med en vedvarende nedbringelse af statsgælden, med mindre at der gennemføres en langt mere omfattende omlægning af den græske statsgæld, end hvad Grækenlands europæiske långivere har tilkendegivet vilje til indtil nu. Side 4 af 9

5 Tredje amerikanske renteforhøjelse i år Ingen overraskelser fra centralbankerne Den amerikanske centralbank (Fed) hævede som forventet sin pengepolitiske rente for tredje gang i år ved deres pengepolitiske møde 13. december. Den ledende rente er nu intervallet 1,25-1,50 pct. Desuden udsendte Fed en ny prognose for den amerikanske økonomi og et nyt prikdiagram, hvor medlemmerne af den pengepolitiske komite markerer deres syn på, hvad den pengepolitiske rente bør være frem til slutningen af Ej heller her var der de store overraskelser at finde, hvilket videre betød, at reaktionen på finansmarkedet blev beskeden. Grafen nedenfor viser, at de 10-årige statsrenter i både USA og Tyskland i grove træk har svinget omkring et stabilt niveau gennem hele Meget stabilt forløb for den 10-årige obligationsrente i år Fed ser 2,8 pct. som endestationen i 2020 Prikdiagrammet signalerer stort set det samme som efter september-mødet, nemlig: tre renteforhøjelser á 25 bp. i to til tre i en til to i Slutmålet lydet fortsat på 2,8 pct. ved udgangen af Nye folk i rentekomiteen ECB forventer høj BNPvækst også i 2018 Holder det stik, er der udsigt til moderat stigende amerikanske obligationsrenter gennem med den sædvanlige afsmitning til de tilsvarende europæiske renter. Usikkerheden ligger imidlertid i, at der sker en del udskiftninger i toppen af Fed i 2018, hvilket kan forskyde balancen mellem pengepolitiske slappere og strammere. En overvægt af strammere kan føre til mere aggressive renteforhøjelser. ECB opjusterede vækstudsigterne, men fastholdt den lempelige pengepolitik Det vigtigste på ECB s sidste pengepolitiske møde i år blev en markant opjustering af de økonomiske udsigter for eurozonen. I 2018 forventes nu et næsten lige så højt væksttempo som i år (BNP-vækst på 2,3 pct. mod 2,4 pct. i år), ligesom også deres prognose for inflationen blev forhøjet til 1,4 pct. i 2018 mod 1,5 pct. i år. Selv om vækstudsigterne nu er de bedste i meget lang tid også i ECB s optik fik det dem ikke til at ændre signaler omkring pengepolitikken. Den historisk lempelige pengepolitik fastholdes, indtil inflationen er presset holdbart op i underkanten af 2 Side 5 af 9

6 Lempelig pengepolitik betyder lave obligationsrenter Der forhandles dog stadig om indkomstskatterne Vigtigste elementer: Permanent boligjobordning pct., som er ECB s målsætning. Og det kan der gå lang tid med, givet de nuværende udsigter. Det betyder videre, at obligationsrenterne forbliver lave i Europa indtil videre. ECB fortsætter med at købe obligationer for 30 mia. euro pr. måned mindst til og med september 2018, hvilket er lig med en månedlig likviditetsudpumpning på 30 mia. euro. Først i løbet af sommeren 2018 forventes ECB at meddele, hvad der skal ske med obligationsopkøbene efter september måned. Det bedste bud er, at de vil blive aftrapprt gradvist til nul ved starten af Dansk økonomi: Finansloven for 2018 Efter længere tids tovtrækkeri kunne regeringen og Dansk Folkeparti præsentere en aftale om finansloven for Parterne skal dog hurtigt tilbage til forhandlingsbordet, for der er fortsat ikke indgået en aftale om de bebudede skattelettelser. Deadline for en aftale synes at være før jul, men det står ikke soleklart. Finanslovsaftalen har en svag afdæmpende effekt på den økonomiske aktivitet i 2018, men i den nuværende konjunktursituation kunne man godt have ønsket en lidt større stramning. Særligt når der er udsigt til, at den kommende skattereform vil indeholde skattelettelser, der vil trække i den anden retning. Her er de væsentligste elementer i finanslovsaftalen set ud fra en privatøkonomisk vinkel: For det første gøres bolig-jobordningen permanent. Det vil sige, at man fortsat kan få skattefradrag for håndværker- og serviceydelser med skattefradrag på op til henholdsvis og kroner, hvilket er de samme beløbsgrænser, der er på fradragene i dag. Fradraget for serviceydelser gives til almindelig rengøring, vinduespudsning, børnepasning og almindeligt havearbejde, mens fradraget til håndværkerydelser er målrettet energiforbedringer og som noget nyt installation af tyverialarmer. Ægtefæller kan samlet set fradrage op til kr., og det er uden betydning, hvem af dem, der faktisk har betalt regningerne. Fradraget er et såkaldt ligningsmæssigt fradrag og har derfor en gennemsnitlig skatteværdi på 27,6 pct. Den reelle skattebesparelse ved en udnyttelse af det maksimale fradrag udgør derfor knap kr. pr. person eller kr. for et ægtepar. Skattefri firmamobil For det andet afskaffes skatten på fri telefon og internet fra I 2018 skal en medarbejder med fri telefon betale skat af kr. om året. Men fra 2020 skal man altså betale et rundt nul. For en almindelig LO-lønmodtager giver det en skattebesparelse på omtrent 1200 kr. om året, såfremt man har fri telefon. Der er også ændringer, hvis man tilhører gruppen af pensionister, der har en pensionsudbetaling på mere end kr. om året og dermed betaler udligningsskat. Med finanslovsaftalen bliver udligningsskatten afskaffet to år før tid, og man slipper dermed for at skulle betale 2 pct. i udligningsskat i 2018 og 1 pct. i Side 6 af 9

7 Inflationen aftog til 1,3 pct. Julegaverne er blevet lidt billigere i november Forbrugerpriserne faldt med -0,3 pct. i november, og dermed er årsstigningstakten i forbrugerpriserne faldet til 1,3 pct. fra 1,5 pct. i oktober. Det er særligt prisstigningen på varer, der er aftaget i november, og vi kan glæde os over, at julegaverne blev lidt billigere. Det er blandt andet den lavere registreringsafgift på biler og dermed lavere bilpriser, der er med til at trække vareinflationen ned, men også lavere priser på bøger og radio/tv-udstyr. Når inflationen alligevel ligger relativt højt, skyldes det, at højere fødevarepriser og stigende husleje er med til at trække inflationen opad. Højere oliepriser trækker benzinpriserne opad, og det bidrager også til en højere inflation. Vi forventer en fortsat moderat inflation i 2018 Lønningerne stiger mere end inflationen i gennemsnit Ser vi frem mod de kommende måneder, forventer vi, at inflationen falder lidt tilbage i takt med, at effekten af højere fødevarepriser og sommerhusleje aftager. Vi forventer, at inflationen for 2017 som helhed lander på 1,2 pct. - hvilket fortsat må siges at være moderat, men ikke desto mindre er det højeste niveau siden I 2018 forventer vi, at inflationen kryber lidt opad og lander på 1,4 pct. Selvom inflationen har løftet sig fra sidste års bundniveauer, så betyder det ikke, at en almindelig familie er blevet fattigere i år - tværtimod. Prisstigningerne over det seneste år betyder godt nok, at der skal lægges lidt flere penge for de samme varer og tjenester. En gennemsnitlig familie med børn bruger i dag kr. mere på at købe de samme varer som for et år siden. Det er særligt udgifter til bolig og fødevarer, der tynger ekstra i budgettet. Til gengæld kan familien glæde sig over, at lønnen er steget endnu mere end priserne. Den seneste statistik fra DA viste, at lønningerne i 2. kvartal 2017 steg med 2,3 pct. i forhold 3. kvartal sidste år. Der er altså tale om en rigtig fin fremgang i reallønnen, om end den er noget mindre end sidste år. Læg dertil, at beskæftigelsen er stigende, boligformuerne kryber opad, og opsparingerne er steget. Det giver husholdningerne herhjemme et solidt fundament, og privatforbruget vil også næste år være en vigtig motor for væksten. Kalender Udgiver Udgivelse Periode Dato DST Lønmodtager beskæftigelse Oktober DST Detailomsætning November DST Ejendomssalg 3. kvartal DST Forbrugerforventninger December DST Ledighed 3. kvartal DST Revideret nationalregnskab 3. kvartal Side 7 af 9

8 Oversigt over Arbejdernes Landsbanks forventninger 2016 faktisk 2017 forv forv. USA BNP-vækst 1,5 2¼ 2½ aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. Pengepolitisk rente 1,25-1,50 1,25-1,50 2,00-2,25 10-årig statsrente 2,35 2,50-2,75 2,75-3, faktisk 2017 forv forv. Eurozonen BNP-vækst 1,8 2¼ 2¼ aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. Pengepolitisk rente (refi) 0,00 0,00 0,00 10-årig statsrente (tysk) 0,30 0,40-0,60 0,75-1, faktisk 2017 forv forv. Danmark BNP-vækst 1,7 2,2 2,0 aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. 10-årig statsrente 0,40 0,50-0,70 0,85-1,10 30-årig realkreditrente* 2,02 2,15-2,35 2,35-2,60 6 mdr s Cita -0,48-0, ,35-0, ,35 F3 (jan. 2021)* -0,21-0, ,25-0, ,25 F5 (jan. 2023)* 0,157 0,10 0,20 0,20 0,30 Aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. Valuta USD pr. EUR 1,1827 1,15-1,20 1,10-1,15 CHF pr. EUR 1,1651 1,15-1,20 1,15-1,20 DKK pr. 100 EUR 744,44 743,5-745,0 744,5-745,5 DKK pr. 100 USD 631, DKK pr. 100 CHF 638, *): Der er ikke taget højde for kursskæring og bidrag. Renteprognosen er ikke nogen garanti for, hvordan renten udvikler sig i fremtiden og ændrer ikke på, at banken generelt anbefaler kurssikring af realkreditlån ved køb/salg af bolig og ved omlægning/tillægslån. Side 8 af 9

9 Nøgletal og begivenheder i perioden til Land A rt o g o ffentliggø relsestidspunkt P erio de Enhed Forventet i markedet Forrige periode M andag JPY handelsbalance (00.50) november mia.jpy , JPY eksport (00.50) november % år/år 14,7 14,0 JPY import (00.50) november % år/år 18,0 18,9 SPA lønomkostninger (09.00) 3.kvt.2017 % år/år -0,2 EUR inflation (i alt / kerne, 11.00) november % m/m og år/år 1,5 / 0,9 prelim: 1,5 / 0,9 USD NAHB's Housing M arket Index (16.00) december indeks Tirsdag DEU IFO-indikator (10.00) november indeks 117, DEU IFO-indikator, current (10.00) november indeks 111,0 DEU IFO-indikator, expectations (10.00) november indeks 124,4 EUR byggeri og anlæg (11.00) oktober % m/m og år/år 0,1 / 3,1 EUR Labour Cost Index (10.00) 3.kvt.2017 % år/år 1,8 USD Byggetilladelser (14.30) oktober k 1.316k USD Påbegyndt byggeri (14.30) oktober k 1.290k USD Betalingsbalance (14.30) 3. kvt mia. USD -116,5-123,1 Onsdag DEU producentpristal (08.00) november % m/m og år/år 0,3 / 2, SEK Riksbankens rentemøde (09.30) ledende rente, % -0,50 EUR betalingsbalance (10.00) oktober / sum 12mia. EUR 37,8 USD Existing home sales (16.00) november mill. annualiseret 5,53 5,48 USD gennemsnitlig huspris (16:00) november % år/år Torsdag JPY rentemøde i Bank of Japan (01.30) ledende rente % -0,10-0, UK GfK-forbrugertillid (01.05) december indeks DKK Forbrugertillid (08.00) december indeks 7,6 DKK Detailomsætning (08.00) november % m/m og år/år -1,1 / -1,8 CHF import (08.00) november % m/m -1,1 CHF eksport (08.00) november % m/m -1,8 CHF handelsbalance (08:00) november mia.chf 2,33 FRA INSEE-erhvervsbarometret (08.45) december indeks 112 UK M ånedstal for statsfinanserne (10.30) april-nov. mia. GBP GRE Betalingsbalance (11.00) oktober mia. EUR 1,21 USD GDP (endelige, 14.30) 3.kvt.2017 % kvt/kvt ann. 3,3 prelim: 3,3 USD jobless claims (14.30) ugetal 1000 pers. 225k USD Philadelphia Fed-indekset (14.30) december indeks 21,0 22,7 USD Chicago Fed National Activity Index (14.30) november indeks 0,65 USD Huspris statistik (FHFA, 15.00) oktober % m/m 0,3 EUR forbrugertillid (16.00) december indeks 0,1 USD leading indicators (Conf. Board, 16.00) november % m/m 0,4 1,2 Fredag DKK BNP (endelige, 08.00) 3.kvt.2017 % kvt/kvt og år/år -0,6 / 1, DEU GfK forbrugertillid (08.00) januar indeks 10,7 FRA PPI (08.45) november % m/m og år/år 0,2 / 1,5 FRA Privatforbrug (08.45) november % m/m og år/år -1,9 / -0,6 FRA BNP-tal (endelige, 08:45) 3.kvt.2017 % kv/kv og år/år prelim: 0,5 / 2,2 SPA producentpriser (09.00) november % m/m og år/år 0,8 / 2,8 ITA ISAE-erhvervsbarometret (10.00) december indeks 110,8 ITA forbrugertillid (10.00) december indeks 114,3 UK betalingsbalance (10.30) 3.kvt.2017 mia.gbp -21,3-23,2 UK BNP (endelige tal, 10.30) 3.kvt.2017 % kvt/kvt og år/år 0,4 / 1,5 prelim: 0,4 / 1,5 USD durable goods orders (i alt / ex. tp 14.30) november % m/m 1,6 / 0,4-0,8 / 0,9 USD personal income and spending (16.00) november % m/m 0,4 / 0,4 0,4 / 0,3 USD personal savings rate (16.00) november % af disp. indk. USD PCE-prisindeks (i alt/kerne, 16.00) november % år/år 0,4 / 0,1 1,6 / 1,4 USD forbrugertillid (M ichigan, 16.00) december indeks 97,3 96,8 USD new home sales (16.00) november % m/m -5,1 6,2 Redigeret af chefanalytiker Bjarne Kim Kogut, Børsområdet. Tlf bjk@al-bank.dk. Dette materiale er udarbejdet af Arbejdernes Landsbank, som generel information til personlig brug. Anbefalinger skal ikke opfattes som hverken tilbud om eller opfordring til køb eller salg af de pågældende papirer, tjenesteydelser mv. Materialet er alene udarbejdet på basis af offentligt tilgængeligt materiale. Banken har omhyggeligt søgt at sikre sig, at materialet er korrekt og retvisende. Banken påtager sig intet ansvar for materialets nøjagtighed eller fuldkommenhed. De oplysninger, der er anført, kan have ændret sig i forhold til produktionstidspunktet, ligesom informationen ikke tager udgangspunkt i eller er tilpasset nogen kunders personlige forhold. Derfor opfordrer vi dig til at indhente yderligere og/eller opdateret information i banken. Arbejdernes Landsbank samt medarbejdere i banken kan have positioner i eller foretage køb eller salg mv. af de værdipapirer, som er omtalt. Side 9 af 9