F I N A N S U G E N. Redaktion International økonomi Chefanalytiker Bjarne Kogut maj 2017, uge 20

Transkript

1 19. maj 2017, uge 20 F I N A N S U G E N Næste udgave af Finansugen udkommer fredag den 2. juni Redaktion International økonomi Chefanalytiker Bjarne Kogut bjk@al-bank.dk Dansk økonomi Cheføkonom Signe Roed-Frederiksen srf@al-bank.dk Økonom Anders Christian Overvad aco@al-bank.dk UGENS FINANSMARKED Aktier 7 dage Niveau S&P500-1,2% Nikkei -1,9% C20cap -0,6% S30-1,1% FTSE + 1,1% DAX -0,6% Euro 50-1,3% BRIC -1,9% 273 VIX + 33,8% 14 Valuta 7 dage Niveau EUR/USD +2,5% 1,1139 EUR/DKK +0,0% 7,4409 USD/DKK - 2,4% 6,6801 SEK/DKK - 1,2% 0,7616 NOK/DKK - 0,5% 0,7924 GBP/DKK - 1,6% 8,6706 CHF/DKK +0,4% 6,8259 JPY/DKK - 0,3% 5,9954 USA: Ny dag, ny krise Der var en overvægt af dårlige nyheder gennem ugen: Nordkoreansk missiltest, cyberangreb, lidt skuffende nøgletal fra Kina og meget andet. Hertil kom den hidtil alvorligste krise omkring Trump. Falder Trump, falder trumponomics sandsynligvis også, og bliver han siddende, vil det formentlig være i en svækket udgave (se side 2). Alt sammen førte til rentefald på statsobligationer og kursfald på aktier. Desuden blev US dollar svækket til det laveste niveau mod euro på denne side af Trumps valgsejr. Næste uge: Erhvervsbarometre for maj Der er ingen af de helt vigtige tal på næste uges nøgletalskalender. Torsdagens OPEC-møde forventes ikke at få større betydning, også selv om den nuværende produktionsbegrænsning skulle blive forlænget til og med marts Fra USA kommer PMI erhvervsbarometrene for maj, der forventes at stige i forhold til april og dermed bekræfte fremgangen i amerikansk økonomi. Desuden udsender centralbanken (Fed) referat fra det pengepolitiske møde den 3. maj, der endte uden ændringer i pengepolitikken. Mødereferatet vil blive nærlæst for eventuelle signaler vedrørende timingen af den næste renteforhøjelse (finansmarkedet forventer juni i år) og vedrørende eventuel neddrosling af geninvesteringerne af renter og udtræk på fondsbeholdningen. Mange forventer, at det kan blive påbegyndt sidst på året. Fra eurozonen bliver PMI-barometrene for maj ugens vigtigste begivenhed. Barometrene forventes at ligge på niveau med, eller lidt lavere, end i april. Det vil i så fald være signal om et stabilt væksttempo i eurozonens økonomi. Fra dansk økonomi kommer beskæftigelsestallene for lønmodtagerne samt arbejdsmarkedstilknytningen for marts og 1. kvartal Vi forventer en fortsat fremgang i beskæftigelsen, set i lyset af den stigende eksport samt positive indikatorer for dansk økonomi. Derudover udgives der også tal for detailomsætningsindekset, hvor vi også forventer et uændret niveau set i lyset af, at dankortomsætningen har ligget stort set uændret fra marts til april. Renter 7 dage Niveau US 2Y -0,05 1,29% US 10Y -0,15 2,24% Tysk 10Y -0,07 0,36% Dansk 10Y -0,06 0,63% Råvarer 7 dage Niveau Guld +2,1% Olie (WTI) +4,3% 49 Metaller +0,5% Opdateret per: 19. maj Side 1 af 7

2 Indhold Markedsfokus på en mulig fremtid uden Trump... 2 Fremgang i alle lande på nær Grækenland... 3 Ingen overbevisende Philipskurve på brancheniveau i USA... 4 Dansk økonomi er på vej ind i en højkonjunktur... 5 Værste modvind hidtil Vicepræsidenten er en rutineret politiker Markedsfokus på en mulig fremtid uden Trump Præsident Trump går øjensynlig fra krise til krise, og den seneste af slagsen vurderes af medierne til at være den alvorligste af slagsen. Nu rejser de politiske analytikere spørgsmålet, om Trump har overskredet sine beføjelser i så alvorlig grad, at der kan rejses rigsretssag mod ham, hvilket kan føre til, at han selv træder tilbage som præsident eller bliver fjernet og erstattet af vicepræsidenten, Mike Pence. Overlever Trump stormen, vil han være en svækket præsident, lyder analysen. Hvem er Mike Pence? Pence har en fortid som medlem af Repræsentanternes Hus fra og derefter som guvernør for delstaten Indiana. Mike Pence er dermed fuldblods-politiker i modsætning til forretningsmanden Trump, og kender dermed formentlig det politiske spil. Politisk beskrives Pence som konservativ, men samtidig skulle han være på god fod med såvel partieliten som græsrødderne. Medierne bruger også tillægsord som kristen og socialt indstillet om ham. Finansmarkedet tvivler nu på Trumponomics Reaktionen på finansmarkedet viser, at markedsdeltagerne tvivler på Trumponomics, dvs. Trumps valgløfte om at booste væksten i den amerikanske økonomi via skattelettelser og øgede offentlige investeringer. Tvivlen gør, at udsigten til højere BNPvækstrate og højere inflation bliver priset ud af kurserne: Finansmarkedet begynder at prise Trump ud af kurserne Kan ende positivt med en mere driftssikker præsident Renten på 10-årige statsobligationer er faldet fra omkring 2,60 pct. i marts til nu omkring 2,25 pct. US dollar er svækket til det laveste niveau siden Trumps valgsejr. Aktiekurserne er faldet på det seneste til trods for gode udsigter for samfundsøkonomien og gode regnskabsresultater fra selskaberne. Fed forventes af finansmarkedet - kun at hæve deres ledende rente en gang yderligere i år, hvor Fed-bosserne selv signalerer to yderligere renteforhøjelser i år. Hvad sker der, hvis Trump træder tilbage/fjernes? Den umiddelbare markedsreaktion bliver sandsynligvis flugt-til-sikkerhed ind i sikre statsobligationer, da finansmarkedet pr. definition ikke kan lide usikkerhed. Men med udsigt til, at det bliver en politisk trænet og formentlig driftssikker vicepræsident, der tager over, kan uroen hurtigt drive over, og markedsdeltagerne vil igen begynde at se fremad. Og det kan være positivt i den forstand, at en mere main- Side 2 af 7

3 Præsidenten hedder dog fortsat D. Trump stream præsident formentlig vil føre en finanspolitik, der er mere i tråd med det hidtil kendte, hvilket kan forlænge det i forvejen langvarige opsving i amerikansk økonomi. Omvendt er der med Trumps finanspolitik risiko for et boom-bust scenario, hvor væksten boostes på et tidspunkt, hvor der allerede er damp under alle kedler, hvilket kan føre til så aggressive stramninger af pengepolitikken, at en højkonjunktur ender i den næste recession. Indtil videre hedder USA s præsident dog fortsat Donald Trump. Fremgang i alle lande på nær Grækenland Eurostat har udsendt reviderede BNP-tal for 1. kvartal, og der skete ingen ændringer i forhold til de foreløbige tal. Eurozonens BNP voksede med 0,5 pct. i 1. kvartal, hvilket (næsten) gør eurozonen til en tigerøkonomi i forhold til USA, der kun voksede 0,2 pct. og Storbritannien med 0,3 pct. Desuden indeholdt BNP-statistikken tal for udviklingen på landeniveau, hvor det kun var uofficielle og ikke-offentliggjorte tal, der indgik i de foreløbige tal. Finsk økonomi er kvartalets højdespringer Grækenland er igen i recession Opsvinget forventes at fortsætte Kilde: Eurostat. Som det fremgår af grafikken voksede BNP i alle lande på nær Grækenland, der befinder sig i teknisk recession, da BNP også faldt kvartalet før. Højdespringerne er at finde i Baltikum og i Sydeuropa, mens BNP-væksten er moderat i store lande som Frankrig og især Italien. Torsdag den 8. juni udsender eurostat endnu en revision af tallene for første kvartal, hvortil kommer data for udviklingen på nationalregnskabets efterspørgselsposter. Men mon ikke at privatforbruget og erhvervsinvesteringerne har trukket kraftigt op i de fine væksttal? Forventningen er, at opsvinget fortsætter i eurozonen de kommende kvartaler med vækstrater på omkring 0,4 pct. pr. kvartal. Side 3 af 7

4 Ingen overbevisende Philipskurve på brancheniveau i USA En af årsagerne til det fortsat lave renteniveau i USA er, at lønstigningstakten er forblevet lav på trods af, at arbejdsløsheden er faldet markant og nu er lavere end normalt. Den lave lønstigningstakt er en væsentlig årsag til, at inflationen også er lav. Tager lønstigningstakten mærkbart til, vil det også presse inflationen op og dermed tvinge Fed til at hæve deres pengepolitiske rentesatser i et hastigere tempo, end hvad der ligger i kortene aktuelt. Det vil videre føre til større stigninger i obligationsrenterne end aktuelt forventet. Lav lønstigningstakt på trods af et stærkt arbejdsmarked Når lønningerne betyder så meget for inflationen, skyldes det, at servicebranchen fylder så meget i den amerikanske økonomi. Det væsentligste omkostningselement i en tjenesteydelse (f.eks. en bankforretning eller en klipning) er lønnen til arbejderen, som udfører den, hvorimod råvareindholdet er minimalt. Er der en sammenhæng mellem jobvækst, arbejdsløshed og lønninger på brancheniveau? Ikke nødvendigvis Hvordan ser det ud på brancheniveau? Vi skal ikke komme ind på mulige forklaringer på den lave lønstigningstakt. I stedet vil vi fokusere på spørgsmålet, om hvorvidt det amerikanske arbejdsmarked reagerer normalt. Det sker ved at se på, om der er en sammenhæng mellem lønninger, jobvækst og arbejdsløshed på brancheniveau i USA. Hvis arbejdsmarkedet reagerer normalt på brancheniveau må man formode, at det også, før eller siden, vil gøre det på arbejdsmarkedet som helhed. Konklusionen er, at der kun delvist er en sammenhæng mellem de tre elementer på brancheplan, eller sagt med andre ord: Ingen tydelig Phillipskurve. Skaleret op på hele det amerikanske arbejdsmarked er signalet, at den lave arbejdsløshed ikke nødvenligvis behøver at udløse tiltagende lønstigningstakt. Ansatte i branchen, mill. Jobvækst Arbejdsløshed, % Lønstigningstakt, % Lønstigningstakt Timeløn i USD april 2017 juni 2009 = indeks 100 april 2017 april 2017 juni 2009 = indeks 100 april 2017 Minedrift, olieudvinding 0, ,6 4,7 1,4 118,9 32,56 Byggeri 6, ,4 6,3 2,1 114,9 28,55 Industri 12, ,7 3,9 2,7 115,4 26,57 Handel 27,39 110,0 4,2 1,7 117,5 22,61 information 2,735 97,8 4,1 4,6 129,2 37,96 Finans 8, ,7 2,3 2,2 123,9 32,86 Forretningsservice 20, ,4 4,9 3,1 116,9 31,62 Uddannelse og sundhed 23, ,3 2,6 1,9 118,2 26,15 Hotel & restaurant 15, ,3 5,9 4,3 119,2 15,40 Offentlig sektor 22,34 99,0 1,8 n.a. n.a. n.a. kilde: Macrobond, Bureau of Labor Statistics Side 4 af 7

5 I tabellen er vist tal for de overordnede brancher på det amerikanske arbejdsmarked. Den mindste er Minedrift & olieudvinding med 0,7 millioner ansatte, mens Handel (engros, detail, transport) er den største med 27,4 millioner ansatte. Desuden er vist beskæftigelses- og lønudviklingen siden juni 2009, hvor Den Store Recession sluttede i USA. Her virker det Her virker det ikke I tre sektorer synes sammenhængen at være opfyldt, nemlig: Information (IT, telecom, medier), Finans samt indenfor byggebranchen. Lønningerne er steget mest indenfor Information og Finans siden juni I begge brancher er den gennemsnitlige timeløn høj, og arbejdsløshedsprocenten ligger lavere end for arbejdsmarkedet samlet set, som er 4,4 pct. Så der er sammenhængen som forventet. Sammenhængen er også som forventet indenfor byggeriet, hvor job-vækst og lønvækst har været moderat siden juni 2009, og hvor arbejdsløshedsprocenten aktuelt er høj og lønstigningstakten lav. Derimod er der ingen synlig Philipskurve indenfor lavtlønsgruppen Hotel & restaurant, hvor både arbejdsløshed og lønstigningstakt er høj. Lønstigningstakten kan aktuelt være presset op af højere mindstelønninger på delstatsniveau. Dansk økonomi er på vej ind i en højkonjunktur I denne uge kom der nye tal for BNP-indikatoren. BNP-indikatoren viser en sæsonkorrigeret vækst på 0,3 pct. i første kvartal af 2017 i forhold til fjerde kvartal 2016, og en vækst på 1,8 pct.i forhold til første kvartal Det vidner om en forsat fremgang i dansk økonomi.. På vej mod en BNPvækst i år på 1,7 pct. Fremgangen i BNP-indikatoren er primært båret af fremgang inden for byggeri og eksport. Den samlede fremgang i BNP-indikatoren betyder, at Danmark forventes at få en vækst i år på 1,7 pct., hvilket er på niveau med den forventede vækst i eurozonen og i USA. Der skal dog tages visse forbehold i forbindelse med BNP indikatoren. For det første er den forbundet med en usikkerhed på +/- 0,5 procentpoint. Derudover er indikatoren kun offentliggjort siden efteråret 2016, og har indtil nu undervurderet væksten. Usikkerhederne kommer mest fra omverdenen Vi forventer en fremgang i dansk økonomi på 1,7 procent i 2017 og Vi ser ikke nogle store ubalancer eller overhængende farer, der kan slå opsvinget ud af kurs. Danmark bevæger sig støt og roligt ind i en højkonjunktur godt hjulpet på vej af stigende global vækst. Væksten vil blive båret af det private forbrug, stigende investeringer og eksport. Den største fare for dansk økonomi er på den korte bane protektionistiske tiltag, der kan sætte en bremse for dansk eksport og import. Desuden er brat stigende renter globalt en risiko, der vil smitte af på de danske realkreditrenter, og derved sætte det danske boligmarked under pres. Side 5 af 7

6 På den lidt længere bane kan flaskehalse blive et problem, men vi mener, at der fortsat er basis for fremgang i beskæftigelsen. Det skyldes, at de seneste års arbejdsmarkedsreformer forventes at øge arbejdsudbuddet med ca personer frem til udgangen af Vi forventer, at den fortsatte vækst i dansk økonomi kombineret med en relativ svag fremgang i produktiviteten vil øge beskæftigelsen med personer i samme periode. Dermed vil ledigheden falde et nøk frem mod 2019 til omtrent 4 pct. De næste to ugers vigtigste nøgletal for dansk økonomi: Dato Fra Titel Periode DST Beskæftigelse for lønmodtagere (md) Marts DST Beskæftigelse for lønmodtagere (kvartal) 1. Kvartal DST Detailomsætningsindeks Marts og april DST EU-harmoniseret forbrugerprisindeks April DST Arbejdsmarkedstilknytning 1. Kvartal DST Konjunkturbarometer for bygge og anlæg Maj DST Konjunkturbarometer for detailhandel Maj DST Konjunkturbarometer for industri Maj DST Kvartalvise Nationalregnskabstal 1. kvartal 2017 Side 6 af 7

7 Nøgletal og begivenheder i perioden til Land A rt o g o ffentliggø relsestidspunkt P erio de Enhed Forventet i markedet Forrige periode M andag UK Rightmove huspristal (01.01) maj % m/m og år/år 1,1 / 2, JPY handelsbalance (01.50) april mia.jpy JPY import (01.50) april % år/år 14,8 15,8 JPY eksport (01.50) april % år/år 7,9 12,0 DKK detailomsætning (09.00) april % m/m 0,3 / 2,6 EUR møde i eurogroup (09.00) GRE betalingsbalance (11.00) marts mia. EUR -0,937 USD Chicago Fed National Activity Index (14.30) april indeks 0,08 Tirsdag CHF handelsbalance (08.00) april mia.chf 3, CHF import (08.00) april % m/m -1,4 CHF eksport (08.00) april % m/m 2,5 DEU BNP-tal (detaljerede, 08.00) 1. kvt % kvt/kvt og år/år 0,6 / 1,7 prelim: 0,6 / 1,7 FRA INSEE-erhvervsbarometret (08.45) maj indeks 104 FRA PM I-industri (flash estimate, 09.00) maj indeks 55,1 FRA PM I-service (flash estimate, 09.00) maj indeks 56,7 DEU PM I-industri (flash estimate, 09.30) maj indeks 58,0 58,2 DEU PM I-service (flash estimate, 09.30) maj indeks 55,5 55,4 EUR PM I-industri (flash estimate, 10.00) maj indeks 56,5 56,7 EUR PM I-service (flash estimate, 10.00) maj indeks 56,4 56,4 EUR PM I-composite (flash estimate, 10.00) maj indeks 56,7 56,8 DEU IFO-indikator (10.00) maj indeks 113,1 112,9 UK offentlige finanser (10.30) april mia. GBP USD M arkit PM I-industri (15.45) maj indeks 53,4 52,8 USD M arkit service PM I (15.45) maj indeks 53,1 USD M arkit Composite PM I (15.45) maj indeks 53,2 USD new home sales (16.00) april % m/m -1,0 5,8 USD auktion, 2 årige statsobligationer udbud USD 26 mbid-to-cover: Onsdag JPY industri-pm I (03.35) maj indeks 52, DEU GfK forbrugertillid (08.00) juni indeks 10,2 10,2 DEU importpriser (08.00) april % m/m og år/år -0,5 / 6,1 SPA producentpriser (09.00) april % m/m og år/år -0,8 / 6,0 USD Huspris statistik (FHFA, 15.00) 1. kvt % kvt/kvt 1,5 USD Huspris statistik (FHFA, 15.00) marts % m/m 0,8 USD Existing home sales (16.00) april mill. annualiseret 5,68 5,71 USD referat fra seneste pengepolitiske møde (20.00) `02-03/05 USD auktion, 5 årige statsobligationer udbud USD 34 mbid-to-cover: Torsdag SPA BNP-tal (endelige, 09.00) 1. kvt % kvt/kvt og år/år prelim: 0,8 / 3, UK BNP-tal (reviderede, 10.30) 1. kvt % kvt/kvt og år/år prelim: 0,3 / 2,1 USA Handelsbalance (kun varer, 14.30) april mia. USD ,2 USD jobless claims (14.30) ugetal 1000 pers. 232k USD auktion, 7 årige statsobligationer udbud USD 28 mbid-to-cover: Fredag JPY inflation (i alt / kerne, 00.50) april % år/år 0,4 / 0,0 0,2 / -0, DEU detailomsætning (en af dagene, 08.00) april % m/m og år/år 0,1 / 2,3 ITA forbrugertillid (10.00) maj indeks 107,5 ITA ISAE-erhvervsbarometret (10.00) maj indeks 107,9 ITA sælger statsobligationer (11.00) USD GDP (revideret, 14.30) 1.kvt.2017 % kvt/kvt ann. 0,9 prelim: 0,7 / 2,0 USD durable goods orders (i alt / ex. tp 14.30) april % m/m -1,8 / 0,4 0,9 / 0,0 USD forbrugertillid (M ichigan, 15.55) maj indeks 97,5 97,7 ITA folkeafstemning om arbejdsmarkedsreformen søndag Redigeret af chefanalytiker Bjarne Kim Kogut, Børsområdet. Tlf bjk@al-bank.dk. Dette materiale er udarbejdet af Arbejdernes Landsbank, som generel information til personlig brug. Anbefalinger skal ikke opfattes som hverken tilbud om eller opfordring til køb eller salg af de pågældende papirer, tjenesteydelser mv. Materialet er alene udarbejdet på basis af offentligt tilgængeligt materiale. Banken har omhyggeligt søgt at sikre sig, at materialet er korrekt og retvisende. Banken påtager sig intet ansvar for materialets nøjagtighed eller fuldkommenhed. De oplysninger, der er anført, kan have ændret sig i forhold til produktionstidspunktet, ligesom informationen ikke tager udgangspunkt i eller er tilpasset nogen kunders personlige forhold. Derfor opfordrer vi dig til at indhente yderligere og/eller opdateret information i banken. Arbejdernes Landsbank samt medarbejdere i banken kan have positioner i eller foretage køb eller salg mv. af de værdipapirer, som er omtalt. Side 7 af 7