Initiativ for førtidspensionister, der ønsker at arbejde

Transkript

1 Januar 2012 EVALUERING Initiativ for førtidspensionister, der ønsker at arbejde

2 Indhold Intro 3 Sammenfatning 4 Resultater 11 Resultater af informationsindsatsen...11 Førtidspensionisters interesse for job Profil af de jobinteresserede førtidspensionister Resultat af afklaringsindsatsen...18 Behov for afklaring Førtidspensionisternes forskellige behov for indsats Resultat af jobsøgning og jobformidling...21 Job til førtidspensionister i initiativet Profil af førtidspensionister i skånejob, deltidsjob og fleksjob Førtidspensionister, der ikke kom i job Mini-projekter Variation i resultater i de 13 projekter (16 kommuner)...31 Opfyldelse af måltal Indsats Hvad har virket bedst? 33 Den bedste informationsindsats til førtidspensionister Den bedste afklaring til job for førtidspensionister Den bedste afklaring til jobsøgning/jobformidling Den bedste projektorganisering Cost benefit analyse 40 For personer under 40 år For personer mellem 40 og 50 år Samfundsøkonomisk gevinst

3 INTRO Initiativet Førtidspensionister i job blev igangsat i april 2010 som et led i den tidligere regerings handicapstrategi fra Initiativet, som er finansieret af Arbejdsmarkedsstyrelsen, sluttede i oktober Ifølge den tidligere regerings handicapstrategi har undersøgelser vist, at nogle førtidspensionister gerne vil og også kan arbejde i et vist omfang ved siden af pensionen. Men at kommunerne ikke har procedurer for at tage kontakt til førtidspensionisterne og afdække deres muligheder for at komme i beskæftigelse. Intentionen med initiativet Førtidspensionister i job var derfor at tilbyde alle førtidspensionister under 50 år i et antal jobcentre fem frivillige afklaringssamtaler. Målet var at informere førtidspensionister om muligheden for job ved siden af pensionen og støtte de førtidspensionister, der var interesseret i job, i at finde jobbet. Initiativet har omfattet 13 projekter i 16 kommuner (heraf to samarbejdsprojekter med hhv. to og tre kommuner). Alle projekter har haft en praksisperiode på halvandet år. Rammen for initiativet Med udgangspunkt i aftalen om Handicapstrategien blev der fastlagt en ramme for initiativet - med en række krav til de kommuner, der skulle deltage. Rammen for selve indsatsen for førtidspensionisterne var: 1. En informationsindsats til kommunernes førtidspensionister via breve. Med brevene skulle bl.a. sendes en pjece, der beskriver reglerne for førtidspensionister i job. 2. Et tilbud til førtidspensionisterne om fem afklaringssamtaler. Samtalerne skulle omfatte jobafklaring, støtte til jobsøgning, match til job o.a. Rammen for organiseringen af indsatsen var: 1. Etablering af en indsatsgruppe med deltagelse af ledelsesrepræsentanter fra de involverede afdelinger i kommunen, den frikøbte jobkonsulent samt DISCUS. Indsatsgruppen skulle igangsætte, koordinere og udvikle det lokale projekt. 2. Frikøb af en jobkonsulent til at tage imod henvendelse fra førtidspensionister og gennemføre jobindsatsen. Evalueringen bygger på: kvantitative data fra initiativets eget webregistreringssystem: o profil af de førtidspensionister, der har taget mod tilbuddet om afklaringssamtaler (data registreret ved jobkonsulenternes samtaler med førtidspensionisterne) o indhold i afklaringssamtalerne og støtte til jobsøgning/jobformidling o job, der er etableret i initiativet samt profil af de førtidspensionister, der fik job kvalitative data indsamlet ved interviews med o alle medvirkende jobkonsulenter i de 13 projekter o medlemmer af indsatsgrupperne i de 16 deltagende kommuner o andre aktører, som har gennemført mini-projekter i initiativet en costbenefit analyse af initiativet

4 SAMMENFATNING Målsætninger og resultater i det samlede initiativ Der har været opsat tre mål for det samlede initiativ. Alle tre mål er nået: Mål 1: Målrettet information til alle førtidspensionister under 50 år om muligheden for job ved siden af pensionen og tilbud om afklaring. Resultat: ca førtidspensionister i de 16 kommuner har modtaget brev med informationsfolder og et klippekort med ret til fem afklaringssamtaler. Dvs. at initiativet har lavet en informationsindsats for 26 % af alle førtidspensionister under 50 år i Danmark. Mål 2: Afklaring af interesserede førtidspensionister via tilbud om frivillige samtaler med en jobkonsulent i jobcentret. Resultat: førtidspensionister har taget mod tilbuddet om afklaring. Det svarer til ca. 10 % af målgruppen i de 16 kommuner. Mål 3: 15 % af de førtidspensionister, der tager imod tilbud om afklaringssamtaler, skal opnå beskæftigelse. Resultat: 40 % svarende til 920 førtidspensionister er kommet i job. Det er lykkedes at skabe job Det er lykkedes at skabe job til et bredt udsnit af de førtidspensionister, der har vist sig interesserede i at arbejde. Der er ingen markante forskelle mellem de jobinteresserede førtidspensionister og de førtidspensionister, der er kommet i job. Fælles for begge grupper er, at: 65 % er på ny pensionsordning efter 1.januar (På landsplan er 45 % på ny pensionsordning, Danmarks Statistik) ca. en ud af fire har haft pension i 10 år eller mere Godt halvdelen har ingen uddannelse efter folkeskolen. Heraf har o 35 % afgangseksamen fra den danske folkeskole o 10 % ingen afgangseksamen fra folkeskolen o 8 % har gået i specialskole eller skole i udlandet ca. en ud af tre har en kompetencegivende uddannelse heraf har de fleste en erhvervsfaglig uddannelse det gør sig gældende for en ud af fire. Profilen af de jobinteresserede og profilen af førtidspensionister i job adskiller sig en smule på to punkter: 1. Lidt færre førtidspensionister med en psykisk lidelse har fået job: 47 % af de jobinteresserede har psykisk lidelse som årsag til pensionen, hvorimod 42 % af førtidspensionister i job har en psykisk lidelse

5 2. Yngre førtidspensionister er lidt oftere kommet i job: 52 % af førtidspensionister i job er under 40 år, hvorimod 49 % af de jobinteresserede førtidspensionister er under 40 år. Særligt om de jobinteresserede førtidspensionister under 40 år Karakteristisk for de yngre førtidspensionister under 40 år er, at de i højere grad end de ældre førtidspensionister har en psykisk lidelse (55 %) eller er udviklingshæmmede /hjerneskadede (19 %). Førtidspensionisterne under 40 år har et lavere uddannelsesniveau end førtidspensionister over 50 år: der er 19 % førtidspensionister under 40 år, der har en kompetencegivende uddannelse, mens det gælder for 47 % af de, der er over 40 år. Særligt om jobinteresserede førtidspensionister med psykiske lidelser Sammenlignes førtidspensionister, som har psykiske lidelser med førtidspensionisterne, som har mobilitetsproblemer er forskellene tydelige: Flere førtidspensionister med psykiske lidelser har fået pension efter ny ordning (1.januar 2003), flere med psykiske lidelser er under 40 år og er enlige. Færre med psykiske lidelser har kompetencegivende uddannelse end førtidspensionister med mobilitetsproblemer. Om jobbene til førtidspensionister Der er etableret 920 job i initiativet. Langt de fleste er job med løntilskud, såkaldte skånejob: 87 % (802) af jobbene er skånejob og 11 % (104) er ordinære deltidsjob. Det har ikke været et mål i dette initiativ at få førtidspensionister ud af pension. Alligevel er der etableret 2 % (14) fleksjob, hvor førtidspensionen er gjort hvilende. Jobbene er fundet i private virksomheder ofte i handel/hotel/restauration 70 % af jobbene er etableret i private virksomheder, 25 % i offentlige virksomheder og 5 % i foreninger. 38 % af jobbene er etableret inden for handel, hotel og restauration. 12 % i sociale og pædagogiske institutioner. Resten af jobbene er etableret inden for alle typer brancheområder. Førtidspensionisterne har typisk løst 3 typer opgaver Førtidspensionister har varetaget forskellige typer arbejdsopgaver, oftest inden for kontor, lager, rengøring, pædagogisk arbejde, køkken/kantine og butik. Opgavetyperne kan inddeles i tre: 1. Servicerelaterede arbejdsopgaver typisk medhjælperopgaver, der understøtter øvrige ansattes funktioner, fx tage kopier, aflevere post, feje i gården 2. Delopgaver af de ordinært ansattes arbejdsopgaver og med særlige skånehensyn, fx at rense grønsager i et køkken i eget tempo, at køre bus kun for ældre mennesker pga. forudsigeligheden og roligt tempo 3. Opgaver af samme karakter som kolleger ansat på ordinære vilkår, blot på deltid. Det er fx job, der kræver formel uddannelse som fx tandplejer eller revisor

6 Om førtidspensionister i skånejob Karakteristisk for førtidspensionisterne i de 802 skånejob er, at de er lidt yngre end de øvrige, der er kommet i job flere af dem er under 40 år. Færre har en kompetencegivende uddannelse. Det er typisk jobkonsulenten, der har fundet skånejobbet og er taget med til jobsamtale på den kommende arbejdsplads. Førtidspensionisterne har haft brug for støtte til selve jobsøgningsprocessen - og til at etablere jobbet. Arbejdstiden i skånejobbene er for 30 % timer om ugen og for 27 % 5 10 timer om ugen fordelt på 3 til 4 dage. Gennemsnitstimelønnen i skånejob er 62 kr./time, oftest 50 kr./time. Om førtidspensionister i ordinære deltidsjob Der er færre unge i ordinære deltidsjob end i skånejob den største gruppe i deltidsjob er år. Flere har en kompetencegivende uddannelse. De har oftere selv opsøgt virksomhederne. Et ordinært deltidsjob er oftest på ganske få timer: 28 % arbejder under 5 timer om ugen, 25 % arbejder 5 10 timer om unge, fordelt på 1 til 2 dage om ugen. Gennemsnitstimelønnen i ordinære deltidsjob er 131 kr./time, oftest på kr./time. Om førtidspensionister i fleksjob Førtidspensionisterne i de 14 fleksjob er ældre end øvrige førtidspensionister i job: 10 ud af 14 er over 40 år. Flere har en kompetencegivende uddannelse, og hovedparten har en del arbejdserfaring fra skånejob. Nogle er blevet på samme arbejdsplads, i fleksjob frem for i skånejob, og er gået lidt op i tid. Andre er selv taget til samtale på en virksomhed, efter at jobkonsulenten har taget den første kontakt. 8 af de 14 arbejder timer om ugen, de øvrige derover, oftest fordelt på fem dage om ugen. Gennemsnitstimelønnen for førtidspensionister i fleksjob er 144 kr./time. Særligt om job til førtidspensionister under 40 år De unge førtidspensionister under 40 år har i højere grad end de ældre førtidspensionister haft brug for støtte til at finde job. For flere af de yngre jobsøgende førtidspensionister har jobkonsulenten taget første kontakt til virksomheden og har deltaget i jobsamtalen sammen med den unge. De yngre førtidspensionister er oftere kommet i skånejob end i andre job. Det gælder navnlig for førtidspensionister under 30 år, som sjældent er kommet i andet end skånejob. Brugen af praktik er hyppigst forekommet hos førtidspensionister under 40 år, og i særligt stort omfang hos unge under 30 år. Særligt om job til førtidspensionister med psykiske lidelser Sammenlignet med førtidspensionister som har mobilitetsproblemer har førtidspensionister med psykiske lidelser haft behov for mere hjælp til jobsøgning; de har ikke så ofte kontaktet arbejdspladsen personligt, og de har oftere haft jobkonsulenten med til samtale. De har oftere været i praktik - og af længere varighed end en måned

7 Målsætninger og resultater i de 13 projekter Der har været opsat mål for de 13 projekter i de 16 kommuner, afhængigt af antallet af førtidspensionister under 50 år i kommunen. 8 af de 13 projekter har nået deres mål, og et projekt er meget tæt på målet. to store kommuner havde et mål på hhv. 100 og 150 job et af projekterne har nået målet seks mellemstore kommuner og to samarbejdsprojekter med hhv. to og tre kommuner havde et mål på 60 eller 70 job fire af projekterne har nået målet et af projekterne er meget tæt på at nå målet tre mindre kommuner havde et mål på 30 job alle tre projekter har nået målet Figur 1: Resultater i de 13 projekter Hvilke indsatser er mest virkningsfulde? Inden for de fælles rammer med kravene til indsats og organisering har de 13 projekter haft et spillerum til at afprøve forskellige metoder i deres jobindsats for førtidspensionister. De jobcentre, der har opnået de bedste jobeffekter i forhold til deres målsætning, har arbejdet med indsatsen på følgende måde: Informationsindsats der skal mere end et brev til Den bedste informationsindsats er foregået løbende og drypvis over en længere periode. Dette sikrer, at budskabet kan modnes hos førtidspensionisterne. Den mest virkningsfulde information er en bred informationsindsats via mange kanaler. Fx artikler med gode eksempler i lokalavisen, annoncering i gratisaviser og foreningsblade for førtidspensionister. Der er gode erfaringer med at sende budskabet til førtidspensionisterne gennem frivillige organisationer og netværk af foreninger for førtidspensionister. En anden virkningsfuld information er sket via ambassadører i kommunen. Det politiske niveau, ledelsesniveauet - og praktikerniveauet er blevet orienteret om initiativet og blevet - 7 -

8 anmodet om at sprede budskabet. Der er gode erfaringer med at afholde informationsmøder for medarbejdere i de kommunale afdelinger, som har daglig kontakt med førtidspensionister. På møderne har medarbejderne fået sat ansigt og navn på jobkonsulenten i initiativet, så de ved, hvem de skal henvise interesserede førtidspensionister til. Organisering af indsatsen en bred og engageret indsatsgrupper har rykket Indsatsgruppens sammensætning og gennemslagskraft har vist sig afgørende. De bedste resultater er opnået ved en bredt sammensat indsatsgruppe med ledelsesrepræsentanter fra socialafdeling, pensionsafdeling/borgerservice og i enkelte tilfælde psykiatri. Indsatsgrupperne i de bedste jobcentre har udvist stort engagement og løbende igangsat, ændret og udviklet indsatsen for førtidspensionisterne, fx hvis der har været for få henvendelser fra førtidspensionister. De engagerede indsatsgrupper har kunnet give jobkonsulenten den nødvendige sparring og rådgivning til at drive den daglige indsats. Afklaringssamtaler en proces er igangsat De førtidspensionister, der er kommet ind ad døren hos jobcentrene, har haft forskellige behov for hjælp til afklaring og jobsøgning. Fælles for de fleste jobinteresserede førtidspensionister er, at afklaringen har været en proces af kortere eller længere varighed. Afklaringssamtalerne har fungeret bedst i de jobcentre, hvor jobkonsulenterne har holdt fokus på førtidspensionistens ressourcer og mulighederne for at starte på en frisk. Dagsorden i samtalerne har her været målrettet job og typisk drejet sig om afklaring af jobønsker, kompetencer og skånebehov. Jobcentrene med de bedste resultater har tidligt i alle afklaringsforløb fået lavet en beregning på, hvor meget den jobinteresserede førtidspensionist må tjene ved siden af pensionen for at kunne beholde pensionen. Beregningen har vist sig meget nødvendig for, at førtidspensionisten kan komme videre i afklaringsprocessen. En stor gruppe af de jobinteresserede førtidspensionister har haft urealistiske jobønsker. Denne udfordring har jobkonsulenterne håndteret ved sammen med førtidspensionisten at forsøge at finde en anden jobtype i en lignende branche: et ønske om at blive pilot bliver til et job ved bagagehåndtering i en lufthavn. Jobformidling tre grupper med forskellige behov De jobinteresserede førtidspensionisters behov for støtte kan skitseres i tre grupper: 1. Selvfindere, der både har relevant uddannelse/arbejdserfaring og har erfaring med selv at finde et job. Denne gruppe har brugt samtalerne til at indhente informationer om de økonomiske konsekvenser af et job og om reglerne om løntilskud. Jobbene har selvfinderne fundet via eget netværk eller ved personlig henvendelse til virksomheder. De har ofte fundet ordinære deltidsjob, skånejob med timeløn tæt på overenskomstmæssig løn eller fået deres skånejob konverteret til fleksjob. 2. Samspillere har typisk en forældet uddannelse/arbejdserfaring, eller står over for et brancheskift, fordi de ikke kan holde til at være i deres gamle branche - eller har en afbrudt uddannelse, der ikke umiddelbart kan omsættes til et job. Samspillere er usikre på, hvilke job de kan bestride, og hvordan de finder det. De har typisk haft behov for tre til fem samtaler, hvor de får sparring og støtte til at bruge ressourcer - 8 -

9 og kompetencer i et job. De har haft behov for hjælp til at kontakte virksomheder, evt. etablere en kort afklaringspraktik. Denne gruppe er typisk kommet i skånejob til 50 kr. i timen eller i ordinært deltidsjob med en timeløn tæt på mindstelønnen. Blandt dem, der ikke er kommet i job, har flere valgt frivilligt ulønnet arbejde som et muligt afsæt til et skånejob. 3. Støttekrævende førtidspensionister har ingen eller meget lidt uddannelse eller arbejdserfaring. De har i forvejen støtte til andre dele af deres hverdag. De støttekrævende har ikke umiddelbart kunnet finde eller bestride et job. De fem samtaler har ikke været tilstrækkeligt, og de har haft mulighed for at tilmelde sig mini-projekter i initiativet. De støttekrævende er typisk kommet i skånejob med en række skånehensyn til 50 kr. i timen eller mindre, eller i frivilligt arbejde for at få sociale kontakter til kolleger og noget at stå op til. I en af deltagerkommunerne har nogle førtidspensionister fået deres støttede beskæftigelse konverteret til skånejob (disse job er ikke med i opgørelserne over de samlede resultater i initiativet). Jobkonsulentens indsats kontakt til virksomheder og brug af praktik Stort set ingen job til førtidspensionister er slået op på de tilgængelige jobportaler. Derfor har jobkonsulenterne måttet gå i dialog med den enkelte virksomhed om at finde uløste egnede arbejdsopgaver i virksomheden og konstruere småjobs til førtidspensionisterne. Jobkonsulenterne har benyttet sig af eksisterende virksomhedskontakter - egne og kollegers - og har opsøgt nye og ukendte virksomheder, oftest små private virksomheder. Ca. fire ud af ti førtidspensionister, der er kommet i job, har været i praktik i virksomheden - stort set alle i den virksomhed, hvor de senere er blevet ansat. Praktik i virksomheden er blevet anvendt som et redskab til at lave en forventningsafstemning mellem virksomhed og førtidspensionisten om jobbet. Det har fx omfattet justering af arbejdstid, mængden af arbejdsopgaver og arbejdstempo. Hovedparten af praktikkerne har varet under fire uger, eller i en til tre måneder. De længerevarende praktikker har typisk været for førtidspensionister uden arbejdsmarkedserfaring. En ekstra indsats - miniprojekter I det sidste år af initiativet har jobcentrene haft mulighed for at søge ekstra midler til at gennemføre mini-projekter i jobcenterregi eller med brug af andre aktører med det formål at understøtte jobskabelsen til førtidspensionisterne og supplere jobkonsulentens indsats. 15 mini-projekter er gennemført i initiativet. Mini-projekter med fokus på fastholdelse To af de 15 mini-projekter var rettet mod at fastholde førtidspensionister, der allerede var i job. Et af mini-projekterne har nået sit mål med at fastholde 70 % af 50 førtidspensionister i job i minimum 4 måneder efter at jobbene er etableret. Det andet mini-projekt har ikke nået sit mål om at fastholde ti førtidspensionister i job fire førtidspensionister har fastholdt deres job

10 Mini-projekter med fokus på job 13 mini-projekter var rettet mod at få støttekrævende førtidspensionister i job. Seks projekter har haft fokus på den brede gruppe af støttekrævende førtidspensionister, og syv har haft fokus på støttekrævende førtidspensionister med psykiske lidelser. 12 af miniprojekterne har haft fastlagte mål for antallet af deltagere og/eller antallet af førtidspensionister i job. Et projekt uden fast resultatmål har haft til formål at etablere en jobcafé for førtidspensionister. Det er lykkedes, og den drives videre efter initiativets afslutning. Effekt af mini-projekterne med fokus på job Samlet set har de 12 mini-projekter ikke givet den forventede effekt (se skema 1). Det samlede mål for antal deltagere er næsten nået. Men det dækker over en stor variation: fire mini-projekter har haft flere deltagere end målsat, fire har opfyldt målet, og fire har haft for få deltagere. Det samlede mål for job er ikke nået. 40 førtidspensionister er kommet i job. To mini-projekter har både nået deltagermål og jobmål, og tre mini-projekter har været tæt på at nå deltagermål og jobmål. Skema 1: Mål og resultater for 12 mini-projekter Mål Resultater Antal deltagere 225 deltagere 221 deltagere Antal job 89 job 40 job De mini-projekter, der er lykkedes med at få førtidspensionister til at deltage og har fået nogle videre i job, har nogle fællestræk: aktørerne har haft et indgående kendskab til at lave job til førtidspensionister de har haft realistiske målsætninger for deres projekt (der skulle afvikles over kort tid) de har haft et tæt samarbejde med jobcentret omkring mini-projektet - og de har IKKE haft et færdigt koncept for indholdet i mini-projektet, men lyttet til førtidspensionisternes ønsker til indhold. Mini-projekter med et tydeligt fokus på jobindsats har haft større tilslutning end fx miniprojekter med fokus på sundhed

11 RESULTATER Resultater af informationsindsatsen Ca førtidspensionister i de 16 kommuner har modtaget et eller flere breve med informationsfolder og klippekort med ret til fem afklaringssamtaler. På landsplan svarer dette til 26 % af alle førtidspensionister under 50 år Ramme for informationsindsatsen De medvirkende kommuner skal give målrettet information til alle førtidspensionister under 50 år om muligheden for job ved siden af pensionen og tilbud om afklaring. Informationsindsatsen skal ske via brev til kommunernes førtidspensionister. Brevene er sendt ud af flere omgange. I april 2010 blev de første breve sendt ud til alle førtidspensionister under 40 år i de 16 kommuner. Efter nogle måneder fik denne gruppe endnu et brev om, at tilbuddet om afklaringssamtaler fortsat var gældende. Derefter blev der i efteråret 2010 sendt brev til alle førtidspensionister mellem 40 og 50 år. DISCUS havde på forhånd udarbejdet skabelon til brevet, som kommunerne kunne tilrette med logo, kontaktadresser mv. Informationsfolder og klippekort var ens for alle kommuner. Der er i alt ca førtidspensionister under 50 år i de 16 medvirkende kommuner. De kommuner, der havde tilstrækkelig detaljeret viden om borgernes helbredstilstand, har i få tilfælde valgt ikke at sende breve til alvorligt syge førtidspensionister for ikke at støde førtidspensionisterne og deres pårørende; det kunne fx være terminale cancerpatienter. Enkelte kommuner har indgået aftaler med bofællesskaber og institutioner for evnesvage om, at personalet delte brevene ud og forklarede indholdet for de førtidspensionister, som ikke kunne læse eller havde svært ved at forstå indholdet. Førtidspensionister i målgruppen, der har fået bevilget pension i løbet af projektperioden, har fået folder og klippekort i løbet af deres pensionssag eller ved tilkendelse af pensionen. Tidspunktet for informationen til de nye førtidspensionister har varieret og været op til den enkelte sagsbehandler i pensionssagen og bl.a. afhængigt af borgerens helbredstilstand og interesse for job. Førtidspensionisters interesse for job førtidspensionister har taget mod tilbuddet om afklaringssamtaler og er efterfølgende blevet tilmeldt initiativet som jobinteresserede. De jobinteresserede svarer til 10 % af de førtidspensionister, der har fået tilsendt breve

12 De jobinteresserede udgør 3,8 % af alle førtidspensionister i de 16 kommuner. På baggrund af erfaringer fra et pilotprojekt, var det forventningen, at 3 % af førtidspensionisterne i de 16 kommuner ville kontakte jobcentret med interesse for job. På landsplan har 2,2 % af alle førtidspensionister under 50 år fået afklaringssamtaler. Forud for initiativets start var 13,3 % af alle førtidspensionister i deltagerkommunerne i job, mens det i en række sammenlignelige kommuner var 14,4 % 1 Også før initiativets start har der været interesse for job blandt førtidspensionister i de 16 kommuner. I begrænset omfang var der løbende henvendelser fra jobinteresserede førtidspensionister - de kontaktede jobcentre og ydelsesafdelinger med forespørgsler om job og økonomiske konsekvenser af et job ved siden af pensionen. Af de 16 kommuner var det alene Ballerup og Aarhus, der via deres medvirken i et pilotprojekt forud for dette initiativ, allerede havde et beredskab, når jobinteresserede førtidspensionister henvendte sig. Enkelte kommuner, bl.a. Tønder, Holbæk, Slagelse og Aalborg havde eller havde haft projekter for jobinteresserede førtidspensionister, men ikke et egentligt beredskab. Profil af de jobinteresserede førtidspensionister Alder 84 % af de jobinteresserede førtidspensionister var under 50 år. De unge førtidspensionister under 40 år udgør de 49 %. På landsplan udgør førtidspensionister under 50 år 36 %, heraf er de 14 % førtidspensionister under 40 år. 2 Initiativet har dermed i vid udstrækning ramt målgruppen. Men også førtidspensionister, som ikke har modtaget direkte brevinformation, har henvendt sig som jobinteresserede. 1 E-data se Cost benefit analysen på 2 Danmarks Statistik, 2. kvartal

13 Aldersfordeling jobinteresserede førtidspensionister i initiativet år 4% over 60 år 1% under 25 år 7% år 17% år 11% år 12% år 14% år 18% år 16% 3 16 % af de jobinteresserede er over 50 år og dermed ikke i initiativets målgruppe. De har ikke modtaget brev, men hørt om initiativet på anden vis, fx via den lokale presse eller i eget netværk. Efter aftale mellem Arbejdsmarkedsstyrelsen og jobcentrene fik de samme tilbud om fem samtaler, sparring og støtte til at finde job som førtidspensionister under 50 år. Særligt om de jobinteresserede førtidspensionister under 40 år De yngre førtidspensionister under 40 år har oftere end de ældre førtidspensionister en psykisk lidelse (55 %) eller er udviklingshæmmede /hjerneskadede (19 %). Deres uddannelsesniveau er lavere end førtidspensionister over 50 år. 19% af de unge under 40 år har en kompetencegivende uddannelse, mens det samme gælder for 47 % af førtidspensionisterne over 40 år. 75 % af de yngre førtidspensionister er på den nye pensionsordning. 3 Alle figurer i dette afsnit bygger på data vedr. de jobinteresserede førtidspensionister

14 Årsag til pension Knap halvdelen af de førtidspensionister, der er tilmeldt initiativet, har angivet en psykisk lidelse som hovedårsag til deres pension. Primær årsag til pension hos de jobinteresserede førtidspensionister problemer m. sanser og kommunikation 2% udviklingshæm. el. hjerneskadet 14% psykisk lidelse 47% Sammenlignes førtidspensionister, der har psykiske lidelser med førtidspensionisterne, der har mobilitetsproblemer, er forskellene tydelige: Flere førtidspensionister med psykiske lidelser har fået pension efter den nye ordning (1.januar 2003), flere med psykiske lidelser er under 40 år og er enlige. Færre med psykiske lidelser har en kompetencegivende uddannelse end førtidspensionister med mobilitetsproblemer. mobilitetsproblemer 22% sociale problemer 3% kronisk el. fremadskrid. sygdom 12% Psykisk lidelse figurerer som årsag i alle aldersgrupper af jobinteresserede. For førtidspensionister under 40 år er psykisk lidelse den hyppigst angivne årsag, mens mobilitetsproblemer og psykiske lidelser angives af en lige stor andel førtidspensionister over 50 år. Særligt om de jobinteresserede førtidspensionister med psykiske lidelser På landsplan 4, udgør førtidspensionister, der har fået tilkendt pension på baggrund af en psykisk lidelse og mental retardering, 41 % førtidspensionister, der har fået tilkendt pension på baggrund af en kronisk lidelse eller fremadskridende sygdom, 25 %. 4 Data fra Ankestyrelsen. Årsager til nytilkendelser i perioden

15 Pensionsordning 2 ud af 3 de jobinteresserede er på den nye pensionsordning. På landsplan er 2 ud af 3 førtidspensionister under 40 år på ny ordning, mens det er hver anden førtidspensionist mellem 40 og 50 år. 5 Initiativets målgruppe og dermed overrepræsentation af yngre førtidspensionister kan forklare en del af denne fordeling på hhv. ny og gammel pensionsordning. Alligevel kan det synes overraskende 6, at så stor en del af de jobinteresserede er på ny ordning, da førtidspensionister på den gamle ordning før 1. januar 2003 ikke kan få frakendt førtidspensionen og derfor ikke risikerer at miste pensionen, hvis de arbejder, men får den gjort hvilende, hvis de gennem en længere periode har en indtægt over en vis størrelse. reglerne for tilkendelse af førtidspension blev strammet med den nye pensionsordning, så førtidspensionister med en pension efter de nye regler derfor kunne forventes af have så lille arbejdsevne, at selv et skånejob ikke er en realistisk mulighed. Jobkonsulenterne i initiativet angiver, at de jobinteresserede førtidspensionister på ny ordning - efter en afklaring af retningslinjer omkring arbejde og pension - generelt ikke frygter at miste pensionen ved at få et job nogle få timer om ugen. Enkelte har som erklæret mål på sigt at komme ud af pensionen. Førtidspensionister på hhv. gammel og ny pensionsordning Førtidspensionisterne på den gamle pensionsordning er ældre end førtidspensionister på ny ordning. Tre ud af fire af de jobinteresserede under 40 år er på den nye ordning, mens det gælder for godt halvdelen (56 %) af de jobinteresserede over 40 år. Førtidspensionister, der har fået pension pga. problemer med sanser og kommunikation eller udviklingshæmning/hjerneskade, er hyppigere på den gamle pensionsordning. Mens førtidspensionister, der har fået pension pga. psykiske lidelser, oftere er på den nye ordning. Varighed af pensionen Både førtidspensionister, der lige har fået pension, og førtidspensionister, der har haft pension i mange år, er interesserede i job. halvdelen af de jobinteresserede har haft pension i under 5 år 24 % har haft pension i 5 til 10 år og de øvrige 26 % har haft pension i 10 år eller mere. 5 Danmarks Statistik 6 Lokal integration af førtidspensionister, SFI, Her er markant flere førtidspensionister i job ved siden af pensionen på gl. ordning

16 Jobkonsulenterne fortæller, at de førtidspensionister, der har fået pension for kort tid siden, typisk er interesserede i job, fordi: de umiddelbart før pensionstilkendelsen har været i arbejdsprøvning eller lign. og dermed har en klar opfattelse af, hvad de kan klare i et job og har måske en forbindelse til en arbejdsgiver, der kender dem eller de har en udtalt arbejdsidentitet og frygter, at de uden et job vil få en ringere livskvalitet eller pensionstilkendelsen har givet dem ro omkring deres forsørgelsesgrundlag og dermed overskud til et job. Mens de førtidspensionister, der først søger job efter flere år på pension, typisk begrunder det med at de gennem længere tid har overvejet, om et job kunne være en mulighed for dem, men først nu har fået tilbud om støtte til at finde job eller de har fået det bedre fysisk og/eller psykisk, fx pga. bedre behandlingsmuligheder eller, fordi de har lært at leve med deres funktionsnedsættelse eller de har fået mere overskud i deres privatliv (fx fordi deres børn er blevet større) og ønsker at bruge dette overskud i et job. Uddannelsesniveauet 6 ud af 10 jobinteresserede førtidspensionister har folkeskolen eller mindre som højeste uddannelse hver tredje har en kompetencegivende uddannelse. 7 Højeste uddannelse blandt jobinteresserede førtidspensionister i initiativet mellemlang videreg. udd. 6% lang videreg. udd. 2% kort videreg. udd. erhvervsfaglig 5% udd. 19% gymnasial eksamen skole i 8% andet land 7% afgangseks. fra folkeskole 35% ikke afgangseks. fra folkeskole 10% specialskole 8% 7 Samme fordeling ses i Ankestyrelsens undersøgelse af førtidspensionister i job med løntilskud, oktober

17 Jo ældre førtidspensionisterne er, jo større er sandsynligheden for, at de har en kompetencegivende uddannelse. Mens godt 40 % af de jobinteresserede over 40 år har en kompetencegivende uddannelse, gælder det samme for 19 % af de jobinteresserede under 40 år. Meget få af de jobinteresserede førtidspensionister har ønsket at gå i gang med en uddannelse. Det drejer sig i så fald om korte kurser som fx hygiejnebevis, truckcertifikat mv. Desuden har enkelte ønsket at færdiggøre en påbegyndt uddannelse. På landsplan Førtidspensionister med kompetencegivende uddannelse er underrepræsenterede i initiativet: 32 % mod 44 % på landsplan. (Data fra Ankestyrelsen. Uddannelse ved nytilkendte i perioden Med forbehold, da inddeling i initiativet er forskellig fra inddeling i data fra Ankestyrelsen.) Førtidspensionisters uddannelsesniveau er lavere end blandt borgere på arbejdsmarkedet. Halvdelen af alle førtidspensionister, 51 %, der har fået tilkendt pension i løbet af de seneste år, har alene grundskolen som højeste uddannelse eller slet ingen uddannelse 8, mens det er en ud af fem, 19 %, i arbejdsstyrken. 9 Køn, civilstand og etnicitet Mandlige førtidspensionister er oftere interesserede i job end kvindelige Lidt over halvdelen, 52 %, af de jobinteresserede førtidspensionister, er mænd. På landsplan udgør mænd 45 % af alle førtidspensionister. 10 Førtidspensionister, der bor alene, er oftere interesserede i job 2 ud af 3 jobinteresserede bor alene På landsplan bor 58 % af alle førtidspensionister alene. I initiativet er de jobinteresserede førtidspensionisters etnicitet ikke registreret. En indikation af, hvor mange, der er af anden etnisk herkomst end dansk er, hvor stor en andel, der har gået i skole i et andet land, nemlig 7 %. På landsplan er 17,4 % af alle førtidspensionister af udenlandsk oprindelse Data fra Ankestyrelsen. Uddannelse ved nytilkendte i perioden Danmarks Statistik, Befolkningens højest fuldførte uddannelse Danmarks Statistik, 2. kvartal Danmarks Statistik, 3. kvartal AUK

18 Resultat af afklaringsindsatsen Ramme for afklaringsindsatsen Alle førtidspensionister op til 50 år skulle have tilbud om fem afklaringssamtaler. Samtalerne skulle omfatte jobafklaring, støtte til jobsøgning, match til job o.a. Behov for afklaring Førtidspensionisterne ønsker hyppigst afklaring af jobønsker og af deres behov for skånehensyn De emner, der hyppigst er taget op ved afklaringssamtalerne, er afklaring af jobønsker: 27 % afklaring af skånebehov og ønsker til timetal og mødetidspunkt: 26 % jobsøgningsstrategi og samtale om konkrete jobmuligheder: 15 % afklaring af egne kompetencer: 12 % Førtidspensionisterne har samme ønsker til emner i afklaringssamtalerne, uanset deres alder og årsagen til deres pension. Beregningen af de økonomiske konsekvenser ved et job er sket i kommunernes ydelses- eller pensionsafdeling Jobkonsulentens rolle har her primært været at formidle kontakt til de relevante medarbejdere i ydelses- eller pensionsafdeling. Så selv om afklaringssamtalerne ofte har taget afsæt i en beregning af de økonomiske konsekvenser af et job, er det alene 7 % af afklaringssamtalen, der er gået med selve beregningen. I 5 % af samtalerne har jobkonsulenten aftalt hjemmeopgaver for førtidspensi o- nisten inden næste afklaringssamtale Hjemmeopgaverne har hyppigst været: at kontakte arbejdsgiver at skrive CV og ansøgning at undersøge jobmuligheder i eget netværk at overveje jobønsker og egne kompetencer Ved etableringen af job har førtidspensionisterne især haft behov for jobkons u- lentens indsats til at tage den indledende kontakt til virksomheden Vægtningen af jobkonsulentens indsats ved selve etableringen af jobbet har været: 20 % at tage den indledende kontakt til virksomheden 14 % at deltage i jobsamtale 11 % at udarbejde en opgavebeskrivelse, inkl. skånebehov, timetal mv

19 I godt hvert 3. job har jobkonsulenterne fulgt op på jobbet før den lovpligtige opfølgning på skånejob ½ år efter etablering Jobkonsulenterne har fulgt tidligere op i de tilfælde, hvor de vurderede, at en ekstra opfølgning var nødvendig for at fastholde førtidspensionisten i jobbet. Opfølgning er sket ved at tage på besøg på arbejdspladsen i opstartsfasen at deltage i møder mellem arbejdsgiver og førtidspensionist for at aftale justeringer i jobbet. Der har sjældent været behov for særlige tiltag som fx mentorstøtte eller ko m- penserende ordninger I 45 tilfælde (svarende til 4,8 % af alle job etableret i initiativet) har der været anvendt mentorstøtte I 38 tilfælde (svarende til 4,1 % af alle job etableret i initiativet) er der bevilget en handicapkompenserende ordning. Der har været anvendt virksomhedspraktik forud for godt hvert 3. job 41 % af praktikforløbene har varet i op til en måned 25 % har varet 1-2 måneder Praktikforløbene er etableret som et led i forrevalidering. De længerevarende praktikker har typisk været for førtidspensionister uden arbejdsmarkedserfaring, som havde behov for at afprøve det arbejdsområde, som han/hun ønskede at finde et arbejde inden for. Førtidspensionisternes forskellige behov for indsats Afklaringssamtalerne har vist, at de jobinteresserede førtidspensionister fordeler sig på tre hovedgrupper med forskellige behov for afklaring og støtte: Gruppe 1 er Selvfinderne, gruppe 2 er Samspillerne og gruppe 3 er de Støttekrævende. I alle tre grupper er der både førtidspensionister, der ER kommet i job i løbet af de 1½ år, initiativet har varet, og førtidspensionister, der IKKE er kommet i job i projektperioden. 1. Selvfinderne har typisk en uddannelse og/eller joberfaring fra ordinære jobs. De har også ofte en erfaring med at søge job, som gør dem i stand til at opsøge og gå i dialog med en arbejdsgiver om at få aftaler omkring et job på plads. De er typisk lidt ældre, så de har haft tid til at erhverve sig disse kompetencer og erfaringer. De søger typisk job via personlig henvendelse til virksomheder, jobansøgninger eller andre gænge jobsøgningsmetoder. De er derfor - ligesom andre på det ordinære jobmarked afhængige af jobudbuddet. De har tilmeldt sig initiativet for at få informationer om de økonomiske konsekvenser, hvis de finder et ordinært deltidsjob, om reglerne om løntilskud og administrativ behandling, hvis de finder et skånejob samt administration omkring konvertering af et skånejob til et fleksjob

20 Typisk har de behov for 1-2 samtaler. Deres vigtigste hensyn er lavt timetal og evt. fritagelse for tidspressede opgaver og stramme deadlines. Udover disse hensyn løser de ofte samme arbejdsopgaver som deres kolleger i ordinære job. I initiativet har de typisk fundet ordinære deltidsjob ved siden af pensionen til en overenskomstmæssig løn skånejob med en timeløn omkring den overenskomstmæssige løn fået deres skånejob konverteret til et fleksjob 2. Samspillerne har det tilfælles, at de er usikre på, hvilke job de kan bestride, og hvordan de finder et job. Nogle har forældet uddannelse eller arbejdserfaring og skal måske skifte branche, fordi de ikke kan tåle at arbejde med det, de før har arbejdet med. Andre har en afbrudt uddannelse eller erfaring fra forskellige korte jobs, der ikke umiddelbart kan omsættes til et nyt job. De har tilmeldt sig initiativet for at få hjælp til afklaring af og ideer til, hvordan de kan bruge deres ressourcer og kompetencer i et job. Og til at få støtte til at kontakte virksomheder og evt. komme i en kort praktik for at afklare om den aktuelle jobmulighed er den rigtige. Samspillerne har typisk behov for 3-5 samtaler. Da jobkonsulenten for denne gruppe altid er involveret i etablering af jobbet, får arbejdsgiveren opfattelsen af, at samspillerne ikke kan stå på egne ben, og det afspejler sig i lavere løn. De har - udover lavt timetal behov for en bred vifte af skånehensyn og en individuel tilpasning af jobbet. De kommer typisk i skånejob til 50 kr. i timen ordinært deltidsjob med en timeløn omkring mindstelønnen Blandt dem, som ikke er kommet i job, har nogle valgt et frivilligt ulønnet arbejde som en mulig vej til skånejob. 3. De støttekrævende er motiverede for job, men en række forhold skal falde på plads, inden de kan få et job. Mange af dem modtager i forvejen støtte til andre dele af deres hverdag. Fx en støtte- og kontaktperson, bor i bofællesskab eller de får hjælp fra pårørende. I et vist omfang er det ofte nødvendigt at have denne støtte med over i jobbet. De støttekrævende har tilmeldt sig initiativet for at få afklaring og støtte til at finde job, til at begå sig på en arbejdsplads og evt. også til at fastholde jobbet. De 5 samtaler er ikke tilstrækkeligt, og hvor det var muligt, er de blevet tilmeldt mini-projekter i initiativet. De støttekrævende kommer typisk i skånejob med en række skånehensyn til 50 kr. i timen eller mindre frivilligt arbejde for at få sociale kontakter til kolleger og noget at stå op til. I denne gruppe ligger også de førtidspensionister fra en af deltagerkommunerne, der har fået konverteret deres beskyttede beskæftigelse til skånejob med mentorstøtte og en række skånehensyn

21 Resultat af jobsøgning og jobformidling Job til førtidspensionister i initiativet 41 %, svarende til 920 førtidspensionister, er kommet i job. Målet var, at 15 % af de jobinteresserede førtidspensionister kom i job. Der er kun mindre forskelle i profilen på de jobinteresserede førtidspensionister, førtidspensionister, der er kommet i job - og førtidspensionister, der ikke er kommet i job. Sandsynligheden for job stiger lidt, når førtidspensionisten er under 40 år. Dette kan også skyldes, at breve og klippekort først blev sendt ud til denne gruppe, som derfor har haft længere tid til at finde et job har været på pension i mindre end et år er gift eller samboende. Dette kan skyldes, at de via deres partner har et større netværk, der kan støtte dem i at komme i job. Sandsynligheden for job falder lidt, når førtidspensionisten har fået pension pga. en psykisk lidelse ikke har en afgangseksamen fra folkeskolen jobinteresserede førtidspensionisters beskæftigelsesstatus ved initiativets slutning frivilligt ulønnet arbejde; 87; 4% fra beskyttet til støttet; 76; 3% i job; 920; 41% ikke i job i projektperiode; 1167; 52% 9 ud af 10 job i initiativet er skånejob 802 job (88 %) er skånejob, job med løntilskud til førtidspensionister 104 job (11 %) er deltidsjob på ordinære vilkår ved siden af pensionen 14 (1 %) er fleksjob, hvor førtidspensionisten har fået gjort sin pension hvilende

22 Jobbene er fundet i private virksomheder, ofte i handel/hotel/restauration 70 % er i private virksomheder, 25 % i offentlige virksomheder og 5 % i foreninger 38 % af jobbene er etableret inden for handel, hotel og restauration. 12 % i sociale og pædagogiske institutioner. Resten er etableret i alle typer brancheområder. Fælles for disse brancher er, at arbejdsopgaverne forholdsvis let kan deles ud på job med lavt timetal. I øvrigt er jobbene etableret inden for en bred vifte af brancher. På landsplan 12 er 59 % af førtidspensionister i løntilskud ansat i private virksomheder, 35 % i offentlige virksomheder og 6 % i foreninger Arbejdsopgaver Førtidspensionisterne har typisk løst 3 typer opgaver i deres job a) Servicerelaterede arbejdsopgaver typisk medhjælperopgaver, der understøtter øvrige ansattes funktioner, fx tage kopier, aflevere post, feje i gården. b) Delopgaver af de ordinært ansattes arbejdsopgaver og med særlige skånehensyn, fx at rense grønsager i et køkken i eget tempo, at køre bus kun for ældre mennesker pga. forudsigeligheden og roligt tempo. c) Opgaver af samme karakter som kolleger ansat på ordinære vilkår, blot på deltid. Det er ofte job, der kræver formel uddannelse som fx tandplejer eller revisor. Løn i jobbene Timelønnen er højere i deltidsjobbene på ordinære vilkår end i skånejobbene Skånejob Ordinært job Fleksjob Gennemsnit 62, Højest Lavest Hyppigst Skånejob Ordinært job Fleksjob Rengøringsassistent 72, Service-/lagermedarbejder 57, Køkkenmedhjælp 53, Timelønnen varierer afhængigt af arbejdsopgaver. Faglærte job lønnes generelt højere end medhjælper-/assistentjob Skånejob Ordinært job Pædagog Pædagog medhjælper 56, Ekspedient Butiksassistent/medhjælp 55, I Ankestyrelsens undersøgelse af førtidspensionisters i job med løntilskud (oktober 2011)

23 Profil af førtidspensionister i skånejob, deltidsjob og fleksjob Om førtidspensionister i skånejob Karakteristisk for førtidspensionisterne i de 802 skånejob er, at de er lidt yngre end de øvrige, der er kommet i job flere er under 40 år. Færre har en kompetencegivende uddannelse. Det er typisk jobkonsulenten, der har fundet skånejobbet og er taget med til jobsamtale på den kommende arbejdsplads. Førtidspensionisterne har haft brug for støtte til selve jobsøgningsprocessen - og til at etablere jobbet. Arbejdstiden i skånejobbene er for 30 % timer om ugen og for 27 % 5 10 timer om ugen, typisk fordelt på 3 til 4 dage. Gennemsnitstimelønnen i skånejob er 62 kr./time, oftest 50 kr./time. Om førtidspensionister i ordinære deltidsjob Der er færre unge i ordinære deltidsjob end i skånejob den største gruppe i deltidsjob er år. Flere har en kompetencegivende uddannelse. De har oftere selv opsøgt virksomhederne. Et ordinært deltidsjob er oftest på ganske få timer: 28 % arbejder under 5 timer om ugen, 25 % arbejder 5 10 timer om unge, typisk fordelt på 1 til 2 dage om ugen. Gennemsnitstimelønnen i ordinære deltidsjob er 131 kr./time, oftest på kr./time. Om førtidspensionister i fleksjob Førtidspensionisterne i de 14 fleksjob er ældre end øvrige førtidspensionister i job: 10 ud af 14 er over 40 år. Flere har en kompetencegivende uddannelse, og hovedparten har en del arbejdserfaring fra skånejob. Nogle er blevet på samme arbejdsplads, i fleksjob frem for i skånejob, og er gået lidt op i tid. Andre er selv taget til samtale på en virksomhed, efter at jobkonsulenten har taget den første kontakt. 8 af de 14 arbejder timer om ugen, de øvrige derover, oftest fordelt på fem dage om ugen. Gennemsnitstimelønnen for førtidspensionister i fleksjob er 144 kr./time. Førtidspensionisterne i de ordinære deltidsjob har gennemsnitligt færre ugentlige arbejdstimer end førtidspensionister i skånejob 37 % af førtidspensionister i skånejob arbejder mindre end 10 timer om ugen 53 % af førtidspensionister i skånejob arbejder mindre end 10 timer om ugen Ingen førtidspensionister i fleksjob arbejder under 10 timer om ugen I følge jobkonsulenternes skyldes dette, at førtidspensionister i skånejob har andre skånebehov end blot et lavt timetal, mens førtidspensionister i deltidsjob kompenserer for deres funktionsnedsættelse alene med et lavt timetal. Alder Jo yngre de jobinteresserede førtidspensionister er, jo større er sandsynligheden for, at de kommer i skånejob 21 % i skånejob er 30 år og derunder 5 % i deltidsjob er 30 år og derunder Ingen førtidspensionister under 35 år er kommet i fleksjob

24 De yngre førtidspensionister har sjældnere en kompetencegivende uddannelse og i følge jobkonsulenterne heller ikke så ofte nogen arbejdserfaring. Der er derfor oftere brug for det ekstra sikkerhedsnet, et skånejob udgør. Aldersfordeling i skånejob, deltidsjob og fleksjob 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% skånejob deltidsjob fleksjob over 60 år år år år år år år år under 25 år Det er jobkonsulenternes erfaring, at de 14 førtidspensionister i fleksjob er meget sikre i deres sag. Både hvad angår deres job og helbredstilstand. Flere af dem har fået et skånejob med et relativt højt timetal gennem en længere periode konverteret til et fleksjob. Særligt om job til førtidspensionister under 40 år Førtidspensionister under 40 år har i højere grad end de ældre haft brug for støtte til at finde job. For hovedparten af de yngre har jobkonsulenten taget første kontakt til virksomheden og deltaget i jobsamtalen. De yngre førtidspensionister er oftere kommet i skånejob end i andre job. Det gælder især for førtidspensionister under 30 år, som sjældent er kommet i andet end skånejob. Virksomhedspraktik er hyppigst anvendt til førtidspensionister under 40 år, og i særligt stort omfang hos unge under 30 år. Årsag til pension Når årsagen til pension er mobilitetsproblemer eller kronisk/fremadskridende sygdom, kommer førtidspensionisten oftere i deltidsjob eller fleksjob 26 % af førtidspensionisterne i skånejob har fået pension pga. mobilitetsproblemer 32 % i skånejob har fået pension pga. mobilitetsproblemer 36 % i fleksjob har fået pension pga. mobilitetsproblemer

25 Årsager til førtidspension 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% skånejob deltidsjob fleksjob sociale problemer udviklingshæmmet el. hjerneskadet problemer m. sanser og kommunikation psykisk lidelse kronisk el. fremadskridende sygdom mobilitetsproblemer Førtidspensionister, hvis pension er bevilget pga. udviklingshæmning eller hjern e- skade kommer oftest i skånejob, sjældent i deltidsjob eller fleksjob 19 % af de førtidspensionister, der er i skånejob har fået pension pga. udviklingshæmning eller hjerneskade 4 % af førtidspensionister i deltidsjob 7 % - svarende til 1 førtidspensionist i fleksjob Særligt om job til førtidspensionister med psykiske lidelser Sammenlignet med førtidspensionister med mobilitetsproblemer har førtidspensionister med psykiske lidelser haft behov for mere hjælp til jobsøgning; de har ikke så ofte kontaktet arbejdspladsen personligt, og de har oftere haft jobkonsulenten med til samtale. De har oftere været i praktik - og af længere varighed end en måned. Pensionsordning Sandsynligheden for at komme i enten ordinært deltidsjob eller i fleksjob stiger, når førtidspensionisten er på den gamle ordning 33 % i skånejob er på den gamle ordning 38 % i deltidsjob er på den gamle ordning 43 % i fleksjob er på den gamle ordning