F I N A N S U G E N. Redaktion International økonomi Chefanalytiker Bjarne Kogut februar 2018, uge 7

Transkript

1 F I N A N S U G E N 16. februar 2018, uge 7 Redaktion International økonomi Chefanalytiker Bjarne Kogut bjk@al-bank.dk Dansk økonomi Cheføkonom Signe Roed-Frederiksen srf@al-bank.dk Økonom Anders Christian Overvad aco@al-bank.dk UGENS FINANSMARKED Aktier 7 dage Niveau S&P ,8% Nikkei -0,8% C25 (DK) + 3,6% S30 + 2,1% FTSE + 0,9% DAX + 0,7% Euro ,4% BRIC + 3,1% 357 VIX -42,8% 19 Valuta 7 dage Niveau EUR/USD +2,3% 1,2535 EUR/DKK +0,1% 7,4479 USD/DKK - 2,2% 5,9416 SEK/DKK +0,3% 0,7512 NOK/DKK +0,2% 0,7679 GBP/DKK - 0,6% 8,3929 CHF/DKK - 0,5% 6,4571 JPY/DKK +0,3% 5,6084 En holdbar stabilisering? Finansmarkedet var mere stabilt denne uge i den forstand, at aktiekurserne rettede sig, men omvendt steg obligationsrenterne yderligere, mest i USA. På aktiemarkedet er det bemærkelsesværdigt, at de mest hypede teknologiaktier i USA, jævnfør grafen nedenfor, har præsteret relativt bedre end de traditionelle industriaktier. Det er et positivt signal på stabilitet i aktiemarkedet. Lidt omvendt med renterne, der er steget yderligere (se mere på side 5). Det virker som, at der er sket et stemningsskift på finansmarkedet, hvor markedet leder efter anledninger til, at renten skal stige, som ugens overraskende høje inflationstal fra USA var udtryk for. Næste uge: Tidligt blik ind i februar måned Generelt er næste uge sparsom, hvad vigtige nøgletal og begivenheder angår. Både fra USA og fra eurozonen kommer de såkaldte PMI -aktivitetsbarometre for februar. Forventningen er, at de vil ligge på niveau med eller lidt under niveauet i januar, hvilket vil være signal om, at væksten i økonomierne fortsat er høj, men også at den ikke længere accelererer. Desuden kommer inflationstal for januar fra eurozonen, men der er tale om en revision af de foreløbige tal, som blev sendt ud sidst i januar, og som lød på en samlet inflation på 1,3% og en kerneinflation på 1,0%. Normalt sker der ingen ændringer af de foreløbige tal. I mangel af vigtige nøgletal at handle på vil finansmarkedet tage retning af de udtalelser, der måtte komme fra de førende centralbanker, hvor finansmarkedet især vil reagere på eventuelle nye signaler om udsigten for inflationen. Desuden vil udviklingen på aktiemarkedet spille en stor rolle for den generelle markedsstemning. Fra Danmark kommer tal for forbrugerforventningerne, lønmodtagerbeskæftigelsen samt for detailhandelen. Vi forventer, at forbrugerne stadig er optimistiske, da de ikke har grund til andet. Beskæftigelsen forventes at fortsætte med at stige i omegnen af personer pr. måned, som den har gjort de sidste 6 måneder. Vi tror også, detailhandlen vil stige, da januar er fyldt med gode tilbud, som forbrugerne har for vane at udnytte. Renter 7 dage Niveau US 2Y +0,10 2,20% US 10Y +0,07 2,90% Tysk 10Y +0,00 0,76% Dansk 10Y +0,01 0,82% Råvarer 7 dage Niveau Guld +3,0% Olie (WTI) - 0,7% 61 Metaller +3,6% Opdateret per: 16. februar Side 1 af 8

2 Indhold Hvordan har aktiekursfaldet ramt på sektorniveau?... 2 Hold øje med søndag den 4. marts... 3 Renterne vurderes at være tæt på toppen på den korte bane... 5 Dansk økonomi: Tilbage på vækstsporet... 6 Oversigt over Arbejdernes Landsbanks forventninger aktiesektorer Hvordan har aktiekursfaldet ramt på sektorniveau? Aktier i eurozonen er faldet med 3% år-til-dato, målt med Eurostoxx50-aktieindekset. Men hvordan ser udviklingen ud på brancheniveau? Det er vist i grafikken nedenfor over udviklingen i 19 aktiesektorer i eurozonen. Bemærk, at gennemsnittet af de 19 aktiesektorer afviger fra den procentuelle nedgang i Eurostoxx50, hvilket har to forklaringer: For det første indgår der flere selskaber i de 19 sektorindeks end i Eurostoxx50, og for det andet indgår de 19 brancher med forskellig vægt i markedsindekset. Fra plus 5 til minus 8 pct. Gældstunge brancher er hårdest ramt Finansielle virksomheder har præsteret bedst I eurozonen er forsyningsselskaber (utilities), telekommunikation, ejendomsselskaber og byggefirmaer blandt de hårdest ramte af aktienedgangen, og fælles for de brancher er, at de typisk har høj gæld og dermed er følsomme overfor et stigende renteniveau. Men, som det ses, så har aktiekursfaldet ramt bredt på sektorer uanset om der er tale om cykliske (dvs. konjunkturfølsomme) eller defensive (ikkekonjunkturfølsomme) sektorer. Fem aktiesektorer ligger i plus år-til-dato. Finansielle virksomheder som eksempelvis banker vurderes at vinde på et stigende renteniveau, da banker i eurozonen i øjeblikket betaler 0,40 pct. til ECB bare for at sætte penge ind på indlån! Side 2 af 8

3 Svært at forudsige derfor er risikospredning vigtig Parlamentsvalg i Italien og urafstemning i det tyske socialdemokrati Risikoen er minimal for, at det italienske valg fører til en ny eurokrise Centrum-højre partierne står stærkest i meningsmålingerne Ovenstående er naturligvis et blik i bakspejlet, og det interessante for investor er selvfølgelig, hvordan kursudviklingen vil blive fremadrettet, snarere end at se på, hvad der er sket. Det er imidlertid meget vanskeligt at forudsige, hvordan de enkelte brancher vil udvikle sig i fremtiden. Det bedste, investor kan gøre, er derfor at sprede sin risiko ved at investere i aktier i forskellige sektorer. Hold øje med søndag den 4. marts Søndag den 4. marts foregår to vigtige begivenhed på den politiske scene i Europa med potentiel stor betydning for finansmarkederne. Den ene begivenhed er parlamentsvalget i Italien, den anden er resultatet af urafstemningen i Tyskland blandt socialdemokraternes medlemmer til regeringsaftalen med CDU/CSU. Ingen markedsbekymring over det kommende parlamentsvalg i Italien Det italienske parlamentsvalg er især vigtigt i relation til eurosamarbejdet. Indtil for nylig pegede meningsmålingerne på, at eurokritiske partier kunne vinde magten i parlamentet, og disse partier havde talt varmt for en folkeafstemning om Italiens deltagelse i eurosamarbejdet. Det kunne potentielt skabe uro om euro en og fornyet usikkerhed på finansmarkedet om eurosamarbejdet som sådan. Men billedet har ændret sig en del indenfor de seneste måneder, hvor der er kommet en ny frontfigur i den eurokritiske Femstjerne Bevægelse (M5S), og han har nedtonet eurokritikken betydeligt. Samtidig har nogle små euroskeptiske borgerlige partier, som potentielt kunne have støttet M5S, valgt at gå sammen med andre borgerlige partier, hvilket også har ført til en opblødning i deres holdninger til eurosamarbejdet. Bundlinjen er derfor, at det lige nu forekommer kun meget lidt sandsynligt, at det italienske parlamentsvalg fører til en ny eurokrise. Figuren nedenfor viser en sammenregning af de seneste meningsmålinger. Koalitionen af centrum-højre partier (som blandt andet omfatter Berlusconis Forza Italia) ligger til at vinde valget med 37% af stemmerne, mens centrum-venstre koalitionen (med Matteo Renzi s socialdemokratiske parti, PD) ligger til 28%. Femstjerne Bevægelsen ser ud til at blive Italiens største parti, men de har ingen at samarbejde med, så derfor ligger de kun på tredjepladsen i meningsmålingerne med 27%. Kilde: Financial Times Side 3 af 8

4 Mudret parlament er det mest sandsynlige Hvis det går, som meningsmålingerne spår, vil Italien få et mudret parlament efter valget, hvor ingen koalition ser ud til at kunne få flertal. Men omvendt er Italien vant til mudrede parlamenter, så det er der ikke noget nyt i. Worst Case for finansmarkedet vil være, hvis centrum-højre koalitionen bryder sammen og et eller flere af de små partier vælger at gå sammen med Femstjerne Bevægelsen. Det vil kunne skabe voldsom uro om eurosamarbejdet og formentlig også markedsspekulationer om et Italexit. Grafen nedenunder viser, at finansmarkedet er totalt ubekymret over det italienske parlamentsvalg i øjeblikket. Det italienske rentespænd er løbende blevet indsnævret til eurozonens kerneland, Tyskland. Markedsnervøsitet ville vise sig i en markant udvidelse af spændet, men det har som sagt ikke været tilfældet. Ingen bekymring på finansmarkedet Medlemmerne stemmer om regeringsaftalen Mest sandsynligt med et ja I Tyskland kan SPD-partimedlemmer vælte regeringsaftalen Selv samme søndag offentliggør det tyske socialdemokrati (SPD) udfaldet af urafstemningen blandt deres medlemmer om regeringssamarbejdet med Merkels CDU/CSU. Anekdotisk er der stor modstand blandt de menige partimedlemmer over regeringsaftalen, blandt andet fordi de synes, at den opfylder for få af SPD s mærkesager. Det mest sandsynlige er, at det lykkes partitoppen at overbevise medlemmerne om at stemme ja til aftalen, og dermed vil den sidste sten være ryddet af vejen for at Tyskland omsider kan få en ny regering efter forbundsdagsvalget tilbage i september måned. Reaktionen vil formentlig være meget beskeden på finansmarkedet i det tilfælde. Hvis det derimod ender med et overraskende nej, kan markedsreaktionen blive stærk, fordi finansmarkedet ikke kan lide usikkerhed. Et nej vil sandsynligvis betyde, at regeringssamarbejdet falder til jorden, inden det overhovedet er kommet i gang, og det giver udsigt til enten en CDU/CSU mindretalsregering eller et nyvalg. Et nej vil formentlig betyde en svækkelse af kursen på euro. Side 4 af 8

5 Noget større stabilitet på aktiemarkedet Renterne vurderes at være tæt på toppen på den korte bane Noget af forrige uges uro har lagt sig på finansmarkederne verden over. Aktiemarkederne har genvundet noget af det tabte, og panik-indekset VIX er faldet, men ligger fortsat højere end på noget tidspunkt i Det signalerer, at uroen er dæmpet, men den er ikke væk. Renterne er fortsat op På rentemarkederne har de 10-årige statsobligationsrenter fortsat stigningen til det højeste siden starten af 2014 (USA) hhv. siden midten af 2015 (Tyskland og Danmark). Også de korte, 2-årige statsobligationsrenter er steget. Stemningsskift Vi vurderer, at renterne er tæt på toppen for nu Det synes som om, at der er sket et stemningsskift på finansmarkedet i retning af, at markedet leder efter enhver begivenhed, der taler for stigende renter, hvor stemningen tidligere har været, at markedet har ledt efter begivenheder, der talte for faldende renter. Det blev understreget i denne uge med nye inflationstal fra USA for januar, hvor månedsstigningstakten blev højere end forventet, men hvor stigningstakten i forhold til samme måned i fjor lå præcis på linje med inflationen i december. Set fremad vurderer vi fortsat, at renterne er tæt på toppen i denne omgang og måske kan falde lidt igen på den korte bane. Derimod er der ingen tvivl om, at rentepi- Side 5 af 8

6 len på den længere bane peger moderat opad, jævnfør oversigten med Arbejdernes Landsbanks renteprognose. BNP-væksten ser ud til at have været høj i 4. kvartal Dansk økonomi: Tilbage på vækstsporet Danmarks Statistik har offentliggjort BNP-indikatoren for 4. kvartal 2017, der giver et tidligt bud på væksten. Indikatoren peger på, at dansk BNP voksende med 0,9 pct. i 4. kvartal i forhold til 3. kvartal. Denne fremgang er drevet af en bred vækst i alle brancher, men særligt industri og transport bidrager positivt til væksten. Selvom BNP-indikatoren er behæftet med stor usikkerhed, er tallet en god nyhed, da væksten i 3. kvartal skuffede med negativ vækst. Dette skyldes dog midlertidige faktorer som dårligt sommervejr og lavt bilsalg. BNP-indikatoren sætter altså en definitiv streg under, at den sløje vækst i 3. kvartal kun var midlertidigt. Opsvinget forventes at fortsætte Ser vi frem mod de kommende kvartaler, ser det fortsat fornuftigt ud for dansk økonomi. Optimismen blomster stadig hos forbrugerne og virksomhederne i vores samhandelslande. Det giver gode muligheder for den danske eksport. Herhjemme er optimismen også høj, og virksomhederne har tilkendegivet, at de regner med at øge deres investeringer i år. Det giver håb om, at der endelig kan komme gang i erhvervsinvesteringerne, der har haltet lidt igennem opsvinget. Der er også udsigt til endnu et solidt år for privatforbruget. Danskerne har generelt været forsigtige med at bruge penge, selvom både beskæftigelsen, indkomsterne og formuerne er steget. Derfor står de danske husholdninger med en solid privatøkonomi, og det giver plads til fortsat fremgang i det private forbrug i år. Alt i alt tegner 2017 til at give en BNP-vækst på 2 pct. For 2018 venter vi ligeledes en vækst på 2,0 pct. Inflation på 0,7 pct. i januar Januarudsalget sørgede for billige møbler og tøj Januar-tal for forbrugerpriserne viser en årlig stigningstakt på 0,7 pct. Det 0,3 procentpoint lavere end i december. Udviklingen er drevet af prisfald i forhold til i fjor på posten kultur og fritid, der dækker over rejser, kultur, bøger og musik. Tøj, sko og boligudstyr blev også billigere i januar, hvilket ikke er unormalt, da januar typisk er med gode udsalg. Udsalgene har dog været bedre end sidste år. Inflationen bliver holdt oppe af dyrere fødevarer og flere udgifter til transport. Det er dog særligt udgifterne til bolig, der holder inflationen oppe, hvor et kik i underkomponenterne afslører, at stigende husleje gav det største positive bidrag til inflationen. Dette kommer af, at huslejerne reguleres med sidste års inflation, og da denne var højere i 2017 end 2016, vil det naturligvis medfører prisstigninger. Inflationen forventes at tiltage moderat Ser vi frem mod de kommende måneder, forventer vi, at inflationen tiltager. For 2018 som helhed forventer vi, at inflationen kryber opad og ender på 1 pct. i forhold til 2017, hvilket betyder, at der fortsat er tale om moderate prisstigninger. Side 6 af 8

7 Lønningerne er steget mere end inflationen Selvom inflationen har løftet sig fra bundniveauerne i 2016, så betyder det ikke, at en almindelig familie er blevet fattigere i tværtimod. Prisstigningerne over det seneste år betyder godt nok, at der skal lægges lidt flere penge for de samme varer og tjenester. En gennemsnitlig familie med børn bruger i dag kr. mere om året på at købe de samme varer som for et år siden. Det er særligt udgifter til bolig og fødevarer, der tynger ekstra i budgettet, mens tøj og møbler er blevet billigere. Til gengæld kan familien glæde sig over, at lønnen er steget endnu mere end priserne. Den seneste statistik fra DA viste, at lønningerne i 4. kvartal 2017 steg med 2,2 pct. i forhold 4. kvartal sidste år. Der er altså tale om en fin fremgang i reallønnen, om end den er noget mindre end i Kalender Udgiver Udgivelse Periode Dato Danmarks Statistik Forbrugerforventninger Februar Danmarks Statistik Beskæftigelse Dec. og 4. kvt Danmarks Statistik Detailomsætning Januar Oversigt over Arbejdernes Landsbanks forventninger forv. USA BNP-vækst 1,5 2,3 2½ aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. Pengepolitisk rente 1,25-1,50 1,50-1,75 2,00-2,25 10-årig statsrente 2,89 2,50-2,75 2,75-3, forv. Eurozonen BNP-vækst 1,8 2,5 2¼ aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. Pengepolitisk rente (refi) 0,00 0,00 0,00 10-årig statsrente (tysk) 0,76 0,50-0,75 1,00-1, forv forv. Danmark BNP-vækst 2,0 2,0 2,0 aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. 10-årig statsrente 0,83 0,50-0,75 1,00-1,25 30-årig realkreditrente* 2,33 2,15-2,35 2,35-2,60 6 mdr s Cita -0,48-0, ,35-0, ,35 F3 (apr. 2021)* 0,06-0, ,05-0,05-0,15 F5 (jan. 2023)* 0,504 0,20 0,30 0,40 0,50 aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. Valuta USD pr. EUR 1,2531 1,20-1,25 1,15-1,20 DKK pr. 100 EUR 744,81 743,5-745,0 744,5-745,5 DKK pr. 100 USD 594, *): Der er ikke taget højde for kursskæring og bidrag. Renteprognosen er ikke nogen garanti for, hvordan renten udvikler sig i fremtiden og ændrer ikke på, at banken generelt anbefaler kurssikring af realkreditlån ved køb/salg af bolig og ved omlægning/tillægslån. Side 7 af 8

8 Nøgletal og begivenheder i perioden til Land A rt o g o ffentliggø relsestidspunkt P erio de Enhed Forventet i markedet Forrige periode M andag USD Helligdag (Washington's Birthday) JPY import (00.50) januar % år/år 8,0 14,9 JPY eksport (00.50) januar % år/år 10,0 9,3 JPY handelsbalance (00.50) januar mia. JPY 143,9 86,8 UK Rightmove huspristal (01.01) februar % m/m og år/år 0,7 / 1,1 EUR betalingsbalance (10.00) december mia. EUR 32,5 ITA betalingsbalance (11.00) december mia. EUR 4,88 EUR byggeri og anlæg (11.00) december % m/m og år/år 0,5 / 2,7 EUR møde i eurogroup (15.00) Tirsdag DEU producentpriser (08.00) januar % m/m og år/år 1,2 / 1,2 0,2 / 2, DKK forbrugertillid (09.00) februar indeks 8,2 CHF import (08.00) januar % m/m 0,6 CHF eksport (08.00) januar % m/m 2,8 EUR møde i ECOFIN (09.00) SEK inflation (09.30) januar % m/m og år/år 0,4 / 1,7 SEK fastrente-inflation (09.30) januar % m/m og år/år 0,4 / 1,9 SPA sælger skatkammerbeviser (10.30) DEU ZEW-indekset (11.00) februar indeks 15,0 20,4 GRE betalingsbalance (11.00) december mia. EUR EUR forbrugertillid (16.00) indeks februar 1,1 1,3 USD auktion, 2 årige statsobligationer Onsdag JPY PM I-industri (02.35) februar indeks 54, FRA PM I-industri (09.00) februar indeks 58,4 FRA PM I-service (09.00) februar indeks 59,2 DEU PM I-industri (09.30) februar indeks 60,5 61,1 DEU PM I-service (09.30) februar indeks 56,8 58,0 EUR PM I-industri (flash estimate, 10.00) februar indeks 59,2 59,6 EUR PM I-composite (flash estimate, 10.00) februar indeks 58,2 58,8 EUR PM I-service (flash estimate, 10.00) februar indeks 57,5 58,0 UK offentlige finanser (10.30) april-januar mia.gbp UK arbejdsløshed (10.30) januar %/ ændring 1000 / 4,3 8,6k / 4,3 Portuga sælger skatkammerbeviser (11.30) USD M arkit PM I-industri (15.45) februar indeks 55,5 55,5 USD PM I-service (15.45) februar indeks 53,3 USD PM I-Composite (15.45) februar indeks 53,8 USD Existing home sales (16.00) januar mill. annualiseret 5,62 5,57 USD gennemsnitlig huspris (16:00) januar % år/år USD referat fra seneste pengepolitiske møde (20.00) 1. feb. USD auktion, 5 årige statsobligationer Torsdag FRA INSEE-erhvervsbarometret (08.45) februar indeks FRA inflation (08.45) januar % m/m og år/år -0,1/ 1,5 DEU IFO-indikator (10.00) februar indeks 108,0 108,4 UK BNP-tal (reviderede, 10.30) 4.kvt.2017 % kvt/kvt og år/år 0,5 / 1,5 prelim: 0,5 / 1,5 ITA inflation (11.00) januar % år/år 1,1 prelim: 1,1 USD jobless claims (14.30) ugetal 1000 pers. 230k USD leading indicators (Conf. Board, 16.00) januar % m/m 0,7 0,6 USD auktion, 7 årige statsobligationer Fredag JPY inflation (i alt/kerne, 00.30) januar % år/år 1,3 / 0,3 1,0 / 0, DEU BNP-tal (detaljerede, 08.00) 4.kvt.2017 % kvt/kvt og år/år prelim: 0,6 / 2,9 DKK detailomsætning (08.00) januar % m/m og år/år -0,3 / 1,1 SPA PPI (11.00) januar % m/m og år/år 0,2 / 1,8 EUR inflation (i alt / kerne, 11.00) februar % år/år 1,3 / 1,0 prelim: 1,3 / 1,0 Slovenie Fitch udsender ny rating (23.30) Redigeret af chefanalytiker Bjarne Kim Kogut, Børsområdet. Tlf bjk@al-bank.dk. Dette materiale er udarbejdet af Arbejdernes Landsbank, som generel information til personlig brug. Anbefalinger skal ikke opfattes som hverken tilbud om eller opfordring til køb eller salg af de pågældende papirer, tjenesteydelser mv. Materialet er alene udarbejdet på basis af offentligt tilgængeligt materiale. Banken har omhyggeligt søgt at sikre sig, at materialet er korrekt og retvisende. Banken påtager sig intet ansvar for materialets nøjagtighed eller fuldkommenhed. De oplysninger, der er anført, kan have ændret sig i forhold til produktionstidspunktet, ligesom informationen ikke tager udgangspunkt i eller er tilpasset nogen kunders personlige forhold. Derfor opfordrer vi dig til at indhente yderligere og/eller opdateret information i banken. Arbejdernes Landsbank samt medarbejdere i banken kan have positioner i eller foretage køb eller salg mv. af de værdipapirer, som er omtalt. Side 8 af 8