CVR-nr Dybbøl Plejecenter Uanmeldt tilsyn Den 20. september 2016

Transkript

1 CVR-nr Dybbøl Plejecenter Uanmeldt tilsyn Den 20. september 2016

2 Indholdsfortegnelse Formalia... 3 Ledelsesrepræsentanter... 3 Medarbejderrepræsentanter... 3 Beboerrepræsentanter... 3 Indledning... 3 Datagrundlag... 3 Konklusion... 4 Plejecentrets udviklingsområder... 4 Opfølgning på forudgående tilsyn... 4 Tematisering... 5 Selvbestemmelse... 5 Forhold vedrørende retssikkerhed for beboerne... 6 Inddragelse... 6 Klager... 7 Pårørende... 7 Forhold vedrørende den plejemæssige og faglige indsats... 8 Handleplaner/Sundhedsfaglige planer... 8 Medicinhåndtering... 8 Magtanvendelse... 9 Forhold vedrørende de fysiske rammer Egnethed Standard Forhold vedrørende medarbejderne Faglige kompetencer Arbejdsmiljø Andet af 12

3 Formalia Dette uanmeldte tilsyn blev gennemført på Dybbøl Plejecenter, Gl. Aabenraavej 24, 6400 Sønderborg den 20. september Ledelsesrepræsentanter Plejecenterleder Maria Knudsen Daglig leder Britt Kildahl Daglig leder Alis Hansen Medarbejderrepræsentanter Social- og sundhedsassistent Social- og sundhedshjælper Beboerrepræsentanter Beboer, kvinde Beboer, kvinde Beboer, kvinde Beboer, mand Indledning Dybbøl Plejecenter er et kommunalt plejecenter, som er beliggende i udkanten af Sønderborg by. Bygningerne er egnede til formålet, og der er løbende blevet bygget til og moderniseret med hensyntagen til helhedsindtrykket og stedets æstetik. Plejecentret er bygget op omkring 59 boliger fordelt på seks bo-afsnit og to etager. Langt størstedelen af beboerne lider af demens i forskellige stadier, og mange er plejekrævende på individuel basis. Dybbøl Plejecenter ledes af en plejecenterleder og to daglige ledere samt en teknisk serviceleder. Tilsynsbesøget er gennemført uanmeldt og er et udtryk for det øjebliks billede, som er tilgængelig på tidspunktet for tilsynets gennemførelse. Det eksterne tilsyn refererer til Sønderborg Kommune, som er tilsynsmyndigheden. Datagrundlag Grundlaget for tilsynets gennemførelse er aftalt med Sønderborg Kommune og beskrevet i en tilhørende tilsynsmanual. Forinden tilsynsbesøget har konsulenten for- 3 af 12

4 beredt sig gennem tilgængeligt materiale på kommunens hjemmeside, den seneste tilsynsrapport samt gældende kvalitetsstandarder og Tilbudsportalen. Efter aftale med Sønderborg Kommune gennemføres tilsynet med en tematiseret tilgang, som målretter sig borgernes oplevelse af selvbestemmelse. Temaet er bestemt af Ældrerådet og Seniorudvalget i Sønderborg Kommune, og konkretiseret af myndighedsafdelingen. Under tilsynsbesøget er der gennemført rundvisning på centret, og der er gennemført dialogbaseret interview med deltagerne individuelt og i grupper, ligesom fire boliger er besøgt. Endvidere er dokumentationsmateriale gennemgået med en stikprøve i det elektroniske journalsystem, og en medicinbeholdning er gennemgået. Konklusion Beboerne, som tilsynet talte med, er glade for at bo på Dybbøl Plejecenter. De oplever en selvfølgelig indflydelse på egen hverdag, og oplever en respektfuld og inddragende tilgang fra plejecentrets medarbejdere. Tilsynet vurderer, at hverdagslivet tilrettelægges sammen med beboerne ud fra individuelle ønsker og behov, og at beboerne støttes og udfordres relevant til deltagelse i såvel eget liv som i sociale aktiviteter. Gennem det seneste år er der foretaget omstruktureringer på plejecentret, der blandt andet har til hensigt at styrke indsatsen tættere på beboerne. Medarbejderne har været udfordret af omstruktureringerne, men det er tilsynets vurdering, at omstruktureringerne er godt på vej til at blive implementeret hos den overvejende del af medarbejdergruppen til gavn for plejecentret samlet set. Ledelsen har fortsat fokus på at understøtte implementeringen og at inddrage medarbejderne relevant i processen. Tilbuddet er registreret på Tilbudsportalen med opdaterede oplysninger. Plejecentrets udviklingsområder Tilsynets opsummering af punkter til behandling, hvor skal er udtryk for forhold, som er uacceptable, og som skal bringes i orden, eventuelt i samarbejde med forvaltningen eller tilsynsmyndigheden. Anbefalinger er udtryk for tilsynets vurdering i et forhold, som skal overvejes, men ikke nødvendigvis følges. Tilsynet fandt ikke anledning til at komme med anbefalinger eller påpege udviklingsområder. Opfølgning på forudgående tilsyn Kort opsummering på anbefalinger fra sidste tilsyn. Ved tilsynsbesøget den 3. december 2015 anbefalede tilsynet følgende: Der skal være opmærksomhed på medarbejdernes håndtering af pressede situationer og potentielle konfliktsituationer. Indholdet på Tilbudsportalen skal opdateres. Ved dette tilsynsbesøg mødte tilsynet en rolig og indbydende stemning på plejecentret. Beboerne, som tilsynet talte med, gav udtryk for at være glade for at bo på 4 af 12

5 plejecentret, ligesom de medarbejdere, tilsynet talte med, beskrev en god stemning og et overvejende godt arbejdsmiljø. Ledelsen har fokus på samarbejdet med de pårørende, og vigtigheden af samarbejdet drøftes løbende med medarbejderne. Ledelsen har en forventning om, at medarbejdernes tilgang er anerkendende, og at de giver sig god tid til at tale med de pårørende. Det forventes, at medarbejderne ikke siger fra overfor de pårørende i en konfliktsituation, men at de i stedet i disse situationer overlader kontakten ned de pårørende til ledelsen. Medicinhåndtering blev ikke gennemgået ved tilsynet d. 3. december 2015, da det var undtaget årets tilsyn. Ved dette tilsynsbesøg er der foretaget gennemgang af medicinopbevaring og håndtering af medicin i en lejlighed, ligesom der er foretaget gennemgang af en beboerjournal. Ved gennemgangen er der fulgt op på de anførte udviklingsområder vedrørende medicinhåndtering fra tilsynet d. 20. juni 2014, hvor tilsynet gjorde opmærksom på følgende: Der skal være labels med navn og cpr-nummer på doseringsæsker. Der skal være præcis indikation for behandling med smertestillende medicin. Ved dette tilsyn vurderes det, at plejecentrets medicinhåndtering varetages korrekt i henhold til Sundhedsstyrelsens gældende vejledning. Tematisering Selvbestemmelse Tilsynet har tematiseret fokus på borgerens oplevelse af selvbestemmelse i forhold til spisetider, sengetider og hygiejnesituationer samt deltagelse i aktiviteter. Beboerne, som tilsynet talte med, udtrykker alle tilfredshed med at bo på plejecentret. De oplever en selvfølgelig indflydelse på egen hverdag, og oplever en respektfuld og inddragende tilgang fra plejecentrets medarbejdere. Beboerne benytter sig i større eller mindre omfang af de mange aktiviteter, som foregår på plejecentret i det omfang, de magter det. Plejecentret rummer både et Daghjem og et Aktivitetscenter. Til Daghjemmet kræves der visitation, og her kommer borgere, som bor udenfor plejecentret. Enkelte af plejecentrets velfungerende og selvhjulpne beboere deltager i Daghjemmets aktiviteter to gange ugentligt. En af de beboere, som tilsynet talte med, giver udtryk for, at hun gerne vil have mulighed for at benytte Daghjemmet oftere. I Aktivitetscentret planlægges aktiviteter for plejecentrets beboere, og to gange om ugen deltager Aktivitetscentret i Daghjemmets arrangementer. Der er ansat en aktivitetsmedarbejder, som koordinerer aktiviteterne for plejecentrets beboere sammen med de frivillige. Borgere uden for plejecentret inviteres til at deltage i aktiviteterne, og plejecentret har et ønske om, at flere eksterne borgere vil benytte sig af tilbuddet, da det kan være med til at skabe gode relationer til plejecentrets beboere. Aktiviteterne afspejler beboernes ønsker og behov og er tilrettelagt med en variation af aktiviteter i og udenfor plejecentret. 5 af 12

6 Daghjemmet er fuldt belagt, men der er givet økonomisk mulighed for, at Daghjemmet udvides således, at flere borgere kan modtage tilbuddet og således, at åbningstiden pr. 1. november 2016 udvides til fem dage ugentligt fra kl til Der er hos ledelse og medarbejdere fokus på det gode hverdagsliv og rehabilitering for den enkelte beboer. Hos de beboere, som har mulighed for at udtrykke deres ønsker, taler kontaktpersonen med beboeren om, hvad denne kunne ønske sig som en individuel oplevelse eller aktivitet. Herefter planlægges aktiviteten og gennemføres som regel inden for en tre ugers periode. En af beboerne, som tilsynet talte med, fortalte, at hun har et ønske om at drikke kaffe i Bilkas cafeteria sammen med en medarbejder fra plejecentret. Flertallet af plejecentrets beboere har en demenssygdom, og for mange af dem er det vanskeligt at give udtryk for ønsker. Her er det medarbejdernes opgave at tilbyde små aktiviteter i rammer, som er kendte og trygge for beboeren. Tilsynet besøgte en bo-enhed, hvor beboerne har en fremskreden demens. Der var en rolig og hyggelig stemning, medarbejderne var synlige i bo-enheden og var i gang med forskellige aktiviteter sammen med beboerne. Plejecentrets aktivitetsmedarbejder har, sammen med en medhjælper, foretaget en beboerundersøgelse hos syv beboere. Undersøgelsen indeholdt 14 spørgsmål, eksempelvis hvordan beboeren oplevede flytningen til plejecentret, hvordan hverdagen opleves og hvilke ønsker, der er til aktiviteter. Alle de adspurgte beboere gav udtryk for et ønske om at komme mere ud. Resultatet af undersøgelsen har været drøftet på et personalemøde, og medarbejderne i bo-enhederne forsøger nu at imødekomme beboernes ønsker. Der er fortsat udfordringer i enkelte bo-afsnit, men ledelsen har fokus på fortsat at understøtte processen. Medarbejderne er blevet bedre til at træde til med hjælp på andre bo-afsnit end det, de primært er tilknyttet. Plejecentret har fokus på at gøre det attraktivt for beboerne at benytte plejecentrets udendørs områder blandt andet ved at gøre områderne indbydende med farver og dufte. Beboerne involveres i beplantningen, og de beboere, som ønsker det, deltager i pasning af have og drivhus. Som noget nyt har plejecentret taget initiativ til en ordning, hvor en mor kommer på besøg i hver bo-enhed med sin baby. Mor og baby er tilknyttet hver sin boenhed således, at beboerne, mor og baby får et kendskab til hinanden. Plejecentret har haft en annonce i den lokale avis, og der har været fortalt om projektet i lokal TV og på Facebook. Plejecentret har modtaget mange henvendelser fra mødre, som ønsker at indgå i ordningen. Beboerne er glade for ordningen og ser frem til besøgene. Tilsynet vurderer, at hverdagslivet tilrettelægges sammen med beboerne ud fra individuelle ønsker og behov, og at beboerne støttes og udfordres relevant til deltagelse i såvel eget liv som i sociale aktiviteter. Forhold vedrørende retssikkerhed for beboerne Inddragelse Tilsynets vurdering af sikring af samtykke fra borgeren ved ind- og udflytning, inddragelse i tilrettelæggelsen af plan for indsatsen. 6 af 12

7 Visitationen til en bolig på Dybbøl Plejecenter varetages af en visitator fra Sønderborg Kommune. Borgeren giver accept af boligen, hvorefter ledelsen på Dybbøl Plejecenter bliver orienteret om den nye beboer. Aktuelt havde plejecentret tre ledige boliger, hvortil der var visiteret nye beboere, som flytter ind omkring d. 1. oktober Ledelsen prioriterer hjemmebesøg før indflytning, dog ikke altid hvis beboeren kommer fra Center for Korttidspladser. Beboeren og dennes eventuelle pårørende inviteres til en indflytningssamtale, hvor daglig leder deltager sammen med en sygeplejerske og beboerens kommende kontaktperson. Ved indflytningssamtalen træffes de første aftaler om samarbejdet, og herefter udarbejdes en døgnplejeplan, som beskriver aftaler for samarbejdet mellem beboeren og medarbejderne, og som ændres løbende i takt med beboerens behov. Tilsynet vurderer på den baggrund, at indflytning sker med borgerens samtykke, og at borgeren og dennes pårørende inddrages relevant. Klager Tilsynets vurdering af beboernes klageadgang samt håndtering af klagesager i øvrigt. Lederen oplyser, at der ikke har været skriftlige klager de seneste tre år. Der forekommer løbende henvendelser såvel telefonisk som ved personligt fremmøde fra pårørende vedrørende forskellige ønsker og uklarheder omkring den enkelte beboer. Ledelsen er åben omkring henvendelserne og gør en stor indsats for at forklare og begrunde plejecentrets metoder og tilgange til beboerne. Plejecentret har fokus på at forebygge og imødegå klager med dialog og informationer. Klager imødekommes med mulige kompromisser og indsatser, afhængig af klagens indhold, og der gøres en stor indsats for at forbedre samarbejdet. Ved indflytningssamtalen gives der klagevejledning til beboere og pårørende. Tilsynet vurderer, at beboere og pårørende har relevant klageadgang. Pårørende Tilsynets vurdering af samarbejde med de pårørende generelt. Dybbøl Plejecenter har et pårørende råd, som mødes cirka fire gange om året. Ledelsen oplyser, at rådet er velfungerende, og at der er opbakning fra rådets medlemmer til dagsordenspunkterne, men at rådet herudover ikke er aktivt i forhold til plejecentrets aktiviteter. Pårørenderådet har efter eget valg ikke udpeget en formand for rådet. Plejecentret har forsøgt at involvere beboere i rådet, men dette har indtil nu ikke været muligt. Ledelse og medarbejdere vægter samarbejdet med de pårørende højt, og der tilbydes gode muligheder for inddragelse af de pårørende i beboernes liv på plejecentret, hvilket bekræftes af de beboere, som tilsynet talte med. De pårørende inddrages gerne i forhold til for eksempel lægebesøg, tandlægebesøg eller andre steder, hvor beboerne gerne vil have støtte og hjælp fra de pårørende. Ledelsen anerkender de pårørende som en ressource for beboerne, og har opmærksomheden rettet mod at give de pårørende så meget plads som muligt. 7 af 12

8 Det er tilsynets vurdering, at ledelsen og medarbejderne har positivt fokus på at inddrage de pårørende, og derigennem at sikre et godt samarbejde samt at bidrage til fortsat gode relationer mellem beboer og pårørende. Forhold vedrørende den plejemæssige og faglige indsats Handleplaner/Sundhedsfaglige planer Tilsynets vurdering af sammenhæng mellem forskellige planer og det elektroniske journalsystem. Omsætning af mål og delmål i praksis. Dokumentation for indsatsen. Håndtering af borgerinddragelse på individniveau. Tilsynet gennemgik udpluk fra journaliseringssystemet på konkrete beboere sammen med en medarbejder. Helhedsbeskrivelser var relevante og fyldestgørende, og fokusområder fremstod opdaterede og evaluerede. Faste fokusområder hos alle beboere er rehabilitering og trygsår. Der var lavet livshistorier og døgnplejeplan, hvor beboernes holdning til indsatsen fremgik. Ernæringsscreening foretages hver tredje måned hos de beboere, som ønsker det. Det dokumenteres i journalen, hvis beboeren ikke ønsker foretaget en ernæringsscreening. Der afholdes sygeplejefaglige møder i hvert bo-afsnit, hvor alle beboere gennemgås. Sygeplejerskerne afholder desuden løbende undervisning med et emne, som er gennemgående en måned af gangen. Sygeplejerskerne gennemgår jævnligt beboernes journaler, hvilket sikrer kvaliteten i dokumentationsarbejdet. Nye medarbejdere introduceres til dokumentationsarbejdet af sygeplejerskerne, ligesom superbrugeren i CSC systemet er ansvarlig for at hjælpe nye medarbejdere til rette med brugen af systemet. Medarbejderen, som tilsynet talte med, fortæller, at kollegaerne er gode til at hjælpe medarbejdere, som er udfordret i brugen af journaliseringssystemet. Medarbejderen, som tilsynet talte med, oplyser, at elektronisk opdatering af borgernes aktuelle medicin (FMK) ikke fungerer optimalt. Det ses jævnligt, at medicin som er seponeret, fortsat fremgår af listen, da læge og sygehus ikke altid får ændringen noteret i systemet. Der er derfor sygeplejefaglig opmærksomhed på at sikre, at det er den korrekte medicin og dosering, der fremgår i journaliseringssystemet. Tilsynet vurderer, at der er sammenhæng mellem indsatsen og indholdet i det elektroniske journalsystem, og der ses et højt fagligt niveau i dokumentationsarbejdet, som afspejler sig i indsatsen i praksis. Medicinhåndtering Tilsynet følger op på forhold vedrørende medicinhåndtering fra tilsynsbesøgene i Ved tilsynsbesøget i 2014 gjorde tilsynet opmærksom på, at der skal være labels med navn og cpr-nummer på doseringsæsker, ligesom der skal være præcis indikation for behandling med smertestillende medicin. 8 af 12

9 Beboerens medicin opbevares i et aflåst skab i beboerens lejlighed. Uaktuel og aktuel medicin opbevares adskilt, og der er navn og cpr-nummer på doseringsæskerne. Indikation for behandling med smertestillende medicin fremgår af medicinlisten, som opbevares i en mappe i beboerens medicinskab. Når der gives pn medicin, noteres dette i det elektroniske journalsystem. Medicin doseres enten i beboerens lejlighed eller på daglig leders kontor. Medicin doseres med døren lukket således, at assistenten ikke forstyrres, når medicinen doseres. Der forekommer engang imellem utilsigtede hændelser, og når dette sker, er der kendte procedurer for registrering og håndtering af disse, ligesom der aftales handlinger således, at lignende hændelser søges undgået frem over. Ved dette tilsyn vurderes det, at plejecentrets medicinhåndtering varetages korrekt i henhold til Sundhedsstyrelsens gældende vejledning. Magtanvendelse Tilsynets vurdering af medarbejdernes kendskab til gældende lovgivning og retningslinjer. Forebyggende indsatser og tilgange til konflikthåndtering. Præcisering af, hvorledes behandlingen af magtanvendelse organiseres på plejecentret, om der sker systematisk opfølgning på magtanvendelser. Endvidere hvorledes plejecentret arbejder med læring og forebyggelse af magt, og om ledelsen har reflekteret over omfanget og typerne af magtanvendelser. Faste medarbejdere undervises i blandt andet forebyggelse af magtanvendelse på Demens 1 og Demens 2. Herudover indgår forebyggelse af magtanvendelse gennem instrukser og retningslinjer i det introduktionsprogram, som anvendes overfor elever og nye medarbejdere. Der har ikke været foretaget akut magtanvendelse siden tilsynsbesøget i 2015, og der er aktuelt ingen ansøgte magtanvendelser. Ingen beboere anvender aktuelt gps. I de bo-enheder, hvor der er beboere, som har tendens til at forlade plejecentret, og hvor det vurderes, at beboeren ikke vil være i stand til at klare sig uden for plejecentret eller at finde tilbage igen, er der opsat sensorer, som aktiveres, når en beboer, som bærer et armbånd med sensor, forlader området. Medarbejderne har derved mulighed for at følge beboeren og at ledsage beboeren tilbage til bo-enheden. Der gives flere eksempler på medarbejdernes hensigtsmæssige tilgang til beboere med demensproblematikker. Hvis en beboer ønsker at spise morgenmad i sofaen på gangen iført morgenkåbe, så er det helt accepteret, ligesom medarbejderne har en god fornemmelse for, hvornår en beboer ønsker at være alene. Så tilbydes hjælpen på et senere tidspunkt, hvor beboeren måske er interesseret i hjælpen. Der samarbejdes relevant med demenskoordinator fra demensteamet, og der udarbejdes socialpædagogisk handleplan for demente beboere efter behov. Tilsynet finder, at medarbejderne har kendskab til gældende lovgivning og retningslinjer, og der gives eksempler på, hvordan medarbejderne arbejder relevant på at forebygge magtanvendelser. 9 af 12

10 Forhold vedrørende de fysiske rammer Egnethed Tilsynets vurdering af de fysiske rammers egnethed i forhold til målgruppens behov. De fysiske rammer er særdeles egnede til målgruppen. Der er lagt vægt på at indrette fællesarealer, så beboerne oplever rummelighed og hjemlig hygge. Der benyttes vægmalerier til skærmning for dørsøgende beboere med demens, hvilket giver et særligt udtryk i gangmiljøet. Beboerne har hver sin bolig, som er indrettet individuelt. Til hver bolig hører en lille terrasse eller altan. Udendørs arealer byder på mange muligheder for aktiviteter, og små kroge til hygge og samvær. Langt de fleste aktiviteter sker udenfor beboernes bolig i fælles arealer og i Aktivitetscentret. Siden tilsynsbesøget i 2015 er der etableret et centralkøkken på plejecentret, som fremstiller og tilbereder måltider til plejecentrets beboere. Køkkenet leverer varm mad om middagen til hver bo-enhed og smørebrød om aftenen. Hver morgen leveres morgenmadsprodukter til hver bo-enhed således, at der kan servers morgenmad til beboerne, når de ønsker det. Bo-enhederne kan for eksempel bestille dej til brød således, at der kan bages brød i bo-enhederne. Etablering af centralkøkken har betydet, at to medarbejdere er blevet opsagt. Beboerne har taget godt imod ændringerne, og de beboere, som tilsynet talte med, giver alle udtryk for, at de er tilfredse med kosten på plejecentret. En beboer fortæller, at hun får særlig kost med få kalorier, og at denne kost er særdeles indbydende og veltillavet. Ledelsen fortæller, at ændringen betyder, at medarbejderne i bo-enhederne nu oplever at have mindre tid til praktiske opgaver så som at tømme opvaskemaskine, dække bord og fylde op i skabene i bo-enhedens køkken. Ledelsen overvejer muligheden for at ansætte en til to medarbejdere i flexjob, der kan varetage de praktiske opgaver i bo-enhedernes fællesarealer. Udsigten over området og vandet er tilgængelig for alle bo-afsnit, og er til glæde for centrets beboere. Haven er indrettet med bassiner, terrasser og græs, og fremtræder velholdt og indbydende alle steder. Standard Tilsynets vurdering af rengøring og hygiejneforhold i fællesområder. Borgerindflydelse på fællesniveau. Rengøring varetages af tre hussassistenter og en fleksjob medarbejder. Teamet varetager desuden funktionen i centrets fælles vaskeri. Centraliseringen af vaskeriet har frigjort flere timer til plejen, idet det tidligere var plejepersonalet, der varetog denne opgave. Under tilsynsbesøget var fællesarealer og de lejligheder, tilsynet besøgte, rene og velholdte. Opholdstuer i bo-afsnittene var indrettet forskelligt efter beboernes behov og interesser, og huset fremstod imødekommende og indbydende. 10 af 12

11 Forhold vedrørende medarbejderne Faglige kompetencer Tilsynets vurdering af medarbejdergruppens faglige sammensætning og kompetencer sammenholdt med brugernes behov. Medarbejdere med plejeopgaver er uddannet sygeplejersker, sygehjælpere og social- og sundhedsassistenter samt social- og sundhedshjælpere. Plejecentret er blevet opnormeret på sygeplejefaglighed, og der er ansat flere assistenter, hvilket ifølge ledelsen øger fagligheden. Plejecentret er praktiksted for sygeplejestuderende i deres sidste praktik, og der modtages elever fra social- og sundhedsuddannelsen samt personer i jobpraktik og virksomhedspraktik. Der etableres kurser omhandlende journalføring, demonstration af hjælpemidler, rehabilitering og særlige plejeforløb målrettet en eller flere beboere efter behov. Medarbejderne samarbejder med kommunens demenskoordinator, som superviserer medarbejderne i komplicerede forløb med demensramte beboere. Plejecentret er fortsat i gang med Projekt Sikre Hænder, som blandt andet har fokus på forebyggelse af trygsår, som er implementeret i alle bo-enheder bortset fra en. Plejecentret er i gang med at implementere beboerkonference på alle boenheder, og næste indsatsområde er medicinpakken. Plejecentret er udpeget til at være pilotområde i forhold til Fællessprog 3, og efteråret bruges til at uddanne medarbejdere, som skal være med til at implementere Fællessprog 3, der igangsættes i januar Tilsynet vurderer, at der er sammenhæng mellem beboernes behov og medarbejdernes faglige kompetencer, og at der er fokus på løbende opkvalificering af medarbejderne i forhold til udviklingen i beboernes funktionsniveau. Arbejdsmiljø Tilsynets vurdering af vilkårene for medarbejderne, herunder om der er afholdt MUS, gennemført APV, etableret samarbejde mellem TR og AMR, sygefravær. Plejecentret har været igennem flere omstruktureringer af opgaver og struktur på stedet. Der har været og er fortsat fokus på at frigive tid til plejeopgaver og aktivering af beboerne således, at beboernes hverdagsliv bliver meningsfyldt for den enkelte beboer. Ledelsen sammensætter de forskellige teams, og der arbejdes hen imod en fleksibel teamkultur, som giver mulighed for tværfagligt samarbejde og rummelighed over for medarbejdere, der af forskellige årsager har behov for at skifte team. Ledelsen oplyser, at medarbejderne er blevet bedre til på eget initiativ at hjælpe til i andre bo-enheder, hvis der er bug for det. Medarbejderne er til Medarbejder Udviklings Samtale (MUS) en gang årligt og ved tilsynsbesøget har langt de fleste medarbejdere gennemført MUS. Ledelsen oplyser, at der er et godt samarbejde med tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentanter. Der er indrettet kontor til repræsentanterne, som kan 11 af 12

12 benyttes til samtaler med mere. Der er ligeledes etableret kontortid, hvor repræsentanterne kan træffes. Sygefraværet er aktuelt på cirka 4,67 %, og forventes at være på 4 % gennemsnitligt for Kommunens sygefraværs politik anvendes aktivt, og opleves af ledelsen som et godt værktøj til at få syge medarbejdere tilbage på arbejdspladsen igen. Tilsynet vurderer, at medarbejdere og ledelse vægter trivsel og arbejdsmiljø, og at ledelse og medarbejdere er fælles om at løfte opgaven kvalificeret og med beboeren i centrum. Andet Stemninger og observationer på stedet. Kontrol af indhold på Tilbudsportalen. Under tilsynsbesøget var der en hyggelig og rolig stemning. Beboerne var henholdsvis i egen bolig og i fællesarealer, hvor der blev hygget med kaffe og samvær. Tilbuddet er registreret på Tilbudsportalen med opdaterede oplysninger. 12 af 12