CVR-nr Tandsbjerg Plejecenter Uanmeldt tilsyn Den 28. september 2017

Transkript

1 CVR-nr Tandsbjerg Plejecenter Uanmeldt tilsyn Den 28. september 2017

2 Indholdsfortegnelse Formalia... 3 Ledelsesrepræsentanter... 3 Medarbejderrepræsentanter... 3 Beboerrepræsentanter... 3 Indledning... 3 Datagrundlag... 3 Konklusion... 4 Plejecentrets udviklingsområder... 4 Opfølgning på forudgående tilsyn... 5 Forhold vedrørende retssikkerhed for beboerne... 5 Visitation... 5 Klager... 5 Tilbudsportalen... 6 Forhold vedrørende den plejemæssige og faglige indsats... 6 Handleplaner/Sundhedsfaglige planer... 6 Magtanvendelse... 6 Livskvalitet i forbindelse med aktiviteter om eftermiddagen og om aftenen... 7 Infektionshygiejne... 8 Forhold vedrørende de fysiske rammer og måltider... 9 Egnethed... 9 Måltider Forhold vedrørende medarbejderne Faglige kompetencer Arbejdsmiljø Kommunikation af 11

3 Formalia Dette uanmeldte tilsyn blev gennemført på Tandsbjerg Plejecenter, Tandsbjerg 10, 6400 Sønderborg den 28. september Ledelsesrepræsentanter Plejecenterleder Christiane Bro Simonsen Medarbejderrepræsentanter Daglig leder Maj-Britt Moberg Social- og sundhedshjælper Beboerrepræsentanter 2 beboere Indledning Tandsbjerg Plejecenter er et kommunalt plejecenter, som er beliggende i Sønderborg. Bygningerne er egnede til formålet, og der er løbende blevet bygget til og moderniseret. I den oprindelige del af plejecentret har ombygningen betydet sammenlægning af boligerne to og to således, at disse i dag er på 78 m2. Plejecentret er bygget op omkring 48 boliger fordelt i fire bo-afsnit med hver sit fællesareal indeholdende køkken og spisestue/stue. Plejecentret huser endvidere et aktivitetscenter, et daghjem normeret til 16 heldagspladser for eksterne borgere samt et daghjem for borgere med demens normeret til 5 heldagspladser. Tandsbjerg Plejecenter ledes af en plejecenterleder, to daglige ledere og en teknisk serviceleder. Tilsynsbesøget er gennemført uanmeldt og er et udtryk for det øjebliks billede, som er tilgængelig på tidspunktet for tilsynets gennemførelse. Det eksterne tilsyn refererer til Sønderborg Kommune, som er tilsynsmyndigheden. Datagrundlag Grundlaget for tilsynets gennemførelse er aftalt med Sønderborg Kommune og beskrevet i en tilhørende tilsynsmanual. Forinden tilsynsbesøget har konsulenten forberedt sig gennem tilgængeligt materiale på kommunens hjemmeside, den seneste tilsynsrapport samt gældende kvalitetsstandarder og Tilbudsportalen. Efter aftale med Sønderborg Kommune gennemføres tilsynet med en tematiseret tilgang, som målretter sig borgernes oplevelse af kommunikation, måltider, livskvalitet i forhold til aktiviteter om eftermiddagen/aften samt infektions hygiejne. Temaet er bestemt af Ældrerådet og Seniorudvalget i Sønderborg Kommune, og konkretiseret af myndighedsafdelingen. 3 af 11

4 Under tilsynsbesøget er der gennemført rundvisning på centret, og der er gennemført interview med deltagerne individuelt og i grupper, ligesom to boliger er besøgt. Konklusion Tilsynet finder, at medarbejdere og ledelse har fokus på beboernes oplevelse af livskvalitet i relation til aktivitetsniveauet om eftermiddagen og om aftenen såvel gennem planlagte som spontane aktiviteter, og at den enkelte beboers ønsker og formåen bliver styrende for aktiviteten, ligesom det respekteres, hvis beboeren ikke ønsker at deltage i aktiviteter. Det er tilsynets vurdering, at der er ledelsesmæssig opmærksomhed på håndtering og imødegåelse af infektioner. Tilsynet anbefaler, at der udarbejdes procedure for registrering og efterfølgende handleplan for minimering af infektioner hos beboerne. Medarbejderne har fokus på at give beboerne en god oplevelse i spisesituationerne, og der tages individuelle hensyn til beboernes ønsker og behov. Beboerne, som tilsynet talte med, udtrykker tilfredshed med madens kvalitet og spisesituationen. Tilsynet bemærker under besøget en rolig og hyggelig stemning blandt beboere og medarbejdere, ligesom medarbejderne opholder sig sammen med beboerne i fællesområderne eller hos beboerne i deres boliger. Beboerne, som tilsynet talte med, giver udtryk for, at stemningen på plejecentret er god, de føler sig inddraget i beslutninger, og medarbejderne er imødekommende, forstående og giver sig tid til at lytte til dem. Tilsynet vurderer, at der er sammenhæng mellem plejecentrets indsats og gældende kvalitetsstandard. Plejecentrets udviklingsområder Tilsynets opsummering af punkter til behandling, hvor skal er udtryk for forhold, som er uacceptable, og som skal bringes i orden, eventuelt i samarbejde med forvaltningen eller tilsynsmyndigheden. Anbefalinger er udtryk for tilsynets vurdering i et forhold, som skal overvejes, men ikke nødvendigvis følges. Tilsynet finder, at fokusområder er evaluerede og opdaterede og at døgnplejeplanerne er udførlige og aktuelle. Fokusområderne vedrører alene sundhedsfaglige områder, og tilsynet anbefaler, at eksempelvis udvalgte aktiviteter, der er under afprøvning, registreres som fokusområder indeholdende handleplan og evaluering. I én af de to gennemgåede beboerjournaler findes ikke en livshistorie, ligesom det ikke er noteret, om beboeren ønsker livshistorien registret eller ej. Tilsynet anbefaler, at der udarbejdes livshistorie hos de beboere, der ønsker det og at beboerens tilkendegivelse registreres i det elektroniske journaliseringssystem. Det er tilsynets vurdering, at der er ledelsesmæssig fokus og opmærksomhed på håndtering og imødegåelse af infektioner. Tilsynet anbefaler, at der udarbejdes procedure for samlet registrering og efterfølgende handleplan for minimering af infektioner hos beboerne. 4 af 11

5 Opfølgning på forudgående tilsyn Kort opsummering på anbefalinger fra sidste tilsyn. Ved tilsynsbesøget i 2016 gjorde tilsynet opmærksom på følgende: Beboerens fokusområder skal være opdaterede og evalueret. Ved stikprøvekontrol i det elektroniske journaliseringssystem findes sundhedsfaglige fokusområder opdaterede og evaluerede ved dette tilsynsbesøg. Forhold vedrørende retssikkerhed for beboerne Visitation Tilsynets vurdering af sikring af samtykke fra borgeren ved ind- og udflytning, inddragelse i tilrettelæggelsen af plan for indsatsen. Visitationen til en bolig på Tandsbjerg Plejecenter varetages af en visitator fra Sønderborg Kommune. Borgeren giver med sin underskrift accept af boligen, hvorefter ledelsen bliver orienteret om den nye beboer. Beboeren og dennes eventuelle pårørende inviteres til en indflytningssamtale, hvor en daglig leder deltager, hvor beboeren præsenteres for sin kontaktperson, og de første aftaler om samarbejdet indgås. Herefter udarbejdes en døgnplejeplan, som beskriver aftaler for samarbejdet mellem beboeren og medarbejderne. Indflytningssamtalen vægtes, da de gensidige oplysninger, der gives her, blandt andet er grundlaget for en tryg indflytning for beboeren og for de pårørende. Efter aftale med beboeren sendes der en orienterende mail rundt til plejecentrets plejepersonale med orientering om den nye beboer således, at alle som udgangspunkt har et kendskab til den nye beboer, når denne flytter ind. De beboere tilsynet talte med, bekræftede ovennævnte procedure. Tilsynet vurderer, at indflytning sker med borgerens samtykke, og at borgeren og dennes pårørende inddrages relevant. Klager Tilsynets vurdering af beboernes klageadgang samt håndtering af klagesager i øvrigt. Ledelsen oplyser, at der siden tilsynsbesøget i 2016 ikke har været skriftlige klager. Der er løbende spørgsmål fra pårørende vedrørende eksempelvis beboerens aktiviteter eller plejen omkring beboeren. Dialogen med de pårørende vægtes, og ledelsen indkalder i disse tilfælde de pårørende til en samtale, hvor plejecentrets rammer og vilkår for kerneydelsen drøftes. Tilsynet vurderer, at beboere og pårørende har mulighed for at klage i det omfang, de måtte finde det nødvendigt, og at såvel ledelse som medarbejdere vægter og anvender dialog og information hensigtsmæssigt. 5 af 11

6 Tilbudsportalen Tilsynets vurdering af, hvorvidt plejecentret er oprettet på Tilbudsportalen og hvorvidt oplysningerne fremstår retvisende. Plejecentret er registreret på Tilbudsportalen, og fremstår med opdaterede oplysninger. Forhold vedrørende den plejemæssige og faglige indsats Handleplaner/Sundhedsfaglige planer Tilsynets vurdering af sammenhæng mellem forskellige planer og det elektroniske journalsystem. Omsætning af mål og delmål i praksis. Dokumentation for indsatsen. Håndtering af borgerinddragelse på individniveau. Tilsynet foretog stikprøvekontrol i det elektroniske journaliseringssystem sammen med en daglig leder. Der findes udførlige og aktuelle døgnplejeplaner i beboernes elektroniske journal, ligesom døgnplejeplanen udskrives og placeres i beboerens mappe i boligen. Fokusområder fremgår evaluerede og opdaterede. De registrerede fokusområder vedrører primært sundhedsmæssige områder, og der ses eksempelvis ikke registrerede fokusområder vedrørende rehabilitering eller aktiviteter. I en af de to gennemgåede elektroniske journaler er der ingen livshistorie, selv om beboeren har boet på plejecentret i fem måneder. Som noget nyt har plejecentret organiseret sig således, at medarbejderne i de fire bo-enheder nu er organiseret i to team og derved kan løse opgaver i to boenheder. Medarbejderne i de to teams mødes hver morgen til en kort briefing fra nattevagten. Herefter fordeler medarbejderne sig i de to team, hvor også rengørings- og køkkenmedarbejdere deltager, og dagens opgaver planlægges. Der er mulighed for, at medarbejderne i de to team kan indgå i opgaver på tværs. Plejecentret arbejder fortsat med optimering og kvalificering af dokumentation og helhedsbeskrivelser. Der foretages løbende ledelsestilsyn på helhedsbeskrivelser, og til formålet anvendes et farvesystem på en oversigtstavle i administrationen, hvor rød kan vendes til grøn for udført. Herudover foretages der jævnligt stikprøvekontrol i det elektroniske journaliseringssystem. Sygeplejerskerne udarbejder fokusområder for de sundhedsfaglige planer. En social- og sundhedsassistent har funktionen som dokumentationsvejleder sammen med de daglige ledere. Tilsynet finder, at fokusområder er evaluerede og opdaterede og at døgnplejeplanerne er udførlige og aktuelle. Fokusområderne vedrører alene sundhedsfaglige områder, og tilsynet foreslår, at eksempelvis udvalgte aktiviteter, der er under afprøvning, registreres som fokusområder indeholdende handleplan og evaluering. I én af de to gennemgåede beboerjournaler findes ikke en livshistorie, ligesom det ikke er noteret, om beboeren ønsker livshistorien registret eller ej. Magtanvendelse Tilsynets vurdering af medarbejdernes kendskab til gældende lovgivning og retningslinjer. Forebyggende indsatser og tilgange til konflikthåndtering. Endvidere hvorledes plejecentret arbejder med læring og forebyggelse af magt. 6 af 11

7 Faste medarbejdere undervises i forebyggelse af magtanvendelse på Demens 1 og Demens 2. Herudover indgår forebyggelse af magtanvendelse og undervisning i instrukser og retningslinjer i det introduktionsprogram, som anvendes overfor elever og nye medarbejdere. Siden tilsynsbesøget i 2016 har der været indberetninger vedrørende magtanvendelse i forhold til en beboer, som nu er fraflyttet plejecentret. Plejecentret anvender beboerkonferencer ved beboere med problemskabende adfærd, ligesom Sønderborg Kommunes demenskoordinatorer inddrages. Medarbejderne er bekendt med principperne for mindste indgreb, og der gives eksempler på anvendelsen af konfliktnedtrappende tilgange til beboerne. Plejecentret har aktuelt et forløb i regi af VISO vedrørende en beboer med problemskabende adfærd. Ledelsen oplyser, at pædagogiske handleplaner i forbindelse med problemskabende adfærd ikke anvendes konsekvent. Tilsynet anbefaler, at der, som en fast procedure, udarbejdes pædagogiske handleplaner ved problemskabende adfærd hos beboere, da disse kan medvirke til anvendelsen af en ensartet og kendt tilgang til beboerne. Aktuelt anvender fire beboere GPS. Beboerne og de pårørende har i alle fire tilfælde givet tilladelse. Tilsynet vurderer, at der anvendes relevante metoder til forebyggelse af problemskabende adfærd hos beboerne, og at mindste indgrebs princippet er kendt af medarbejderne. Tilsynet anbefaler, at der udarbejdes pædagogiske handleplaner som en fast procedure ved problemskabende adfærd hos beboere Livskvalitet i forbindelse med aktiviteter om eftermiddagen og om aftenen Tilsynet har tematiseret fokus på borgernes oplevelse af livskvalitet i relation til aktivitetsniveauet om eftermiddagen og om aftenen, hvor normeringen og niveauet for aktiviteter er anderledes end om dagen. Der er indført en klippekortsordning på plejecentret. Ordningen indebærer, at beboerne kan få 45 minutters ekstra hjælp, støtte og aktiviteter om ugen. Klippekortet kan eksempelvis anvendes til ledsagelse til læge, til indkøb, gåtur, ekstra bad og velvære, ekstra rengøring m.v. Timerne kan spares sammen til i alt 7,5 timers hjælp på én gang. Der har været informeret om ordningen i Bruger/Pårørenderådet af flere omgange, og der er udleveret en pjece vedrørende ordningen til beboere og pårørende. Cirka en fjerdedel af beboerne har benyttet sig af ordningen. Der er udarbejdet et program, der beskriver fælles klippekortsaktiviteter. Der er ikke ansat ekstra medarbejdere i forbindelse med klippekortsordningen. Plejecentret har en tidsbegrænset stilling, der er oprettet i forbindelse med værdighedspakken, som inddrages i aktiviteter vedrørende klippekortsordningen. Herudover indgår en social- og sundhedshjælper, ansat i flexjob, i ordningen tre gange ugentlig i de sene eftermiddagstimer og de tidlige aftentimer. Ved morgenmødet aftales, hvilke af de faste medarbejdere, der har mulighed for at indgå i individuelle aktiviteter med beboerne. Medarbejderne vil gerne indgå i sådanne aktiviteter, da det individuelle samvær giver gode oplevelser for såvel beboerne som medarbejderne. Der har netop været afholdt fest på plejecentret, hvor der som følge af klippekortsordningen var mulighed for at gøre en ekstra indsats for beboerne. Flere af de kvindelige beboere fik ordnet håret, fik neglelak på og fik hjælp til at få festtøjet på. Det er ledelsens vurdering, at medarbejderne har mulighed for at indgå i individuelle aktiviteter sammen med beboerne, der ligger ud over plejeopgaverne. Der er dog 7 af 11

8 fortsat medarbejdere, der skal mindes om dette, hvilket ledelse og aktivitetsmedarbejderen har fokus på at italesætte. Plejecentret rummer både et aktivitetscenter og et særligt daghjem. Sidstnævnte giver tilbud til borgere udenfor plejecentret og er tilrettelagt med aktiviteter og samværstilbud målrettet borgere med demens og andre fremadskridende lidelser. Brugerne af daghjemmet har mulighed for at få middagsmaden serveret på daghjemmet. Der er ophængt let forståelige aktivitetsoversigter på plejecentrets gangarealer, og udbuddet vurderes at være varieret og bredt. Plejecentrets beboere har mulighed for at deltage i aktiviteter på aktivitetscentret, hvis de er selvhjulpne. Mange af plejecentrets beboere er dog for dårligt fungerende til at deltage i aktiviteter på aktivitetscentret, hvorfor der også arrangeres fælles aktiviteter i boenhedens fællesrum eller individuelle aktiviteter. En del af aktiviteterne gennemføres i samarbejde med plejecentrets frivillige, ligesom de frivillige besøger beboerne i deres bolig, hvis de ønsker det, og tager på ture med beboerne udenfor plejecentret. Ledelsen fortæller, at ikke alle beboere har lyst til at deltage i aktiviteter, hvilket medarbejderne respekterer. Det dokumenteres i det elektroniske journaliseringssystem, hvis beboeren tydeligt har tilkendegivet dette. Livshistoriens oplysninger inddrages som inspiration til aktiviteter for de beboere, der ikke er i stand til at give udtryk for ønsker til aktiviteter. Beboerne, som tilsynet talte med, er begge tilfredse med plejecentrets tilbud af aktiviteter. Den ene beboer giver udtryk for, at han ind imellem savner, at medarbejderne har tid til at sætte sig hos ham og snakke. Den anden beboer, som tilsynet talte med, fortæller, at hun deltager i mange aktiviteter, og at medarbejderne er venlige, imødekommende og gode til at sørge for, at hun kommer med til aktiviteter på plejecentret. Tilsynet finder, at medarbejdere og ledelse har fokus på beboernes oplevelse af livskvalitet i relation til aktivitetsniveauet om eftermiddagen og om aftenen såvel gennem planlagte som spontane aktiviteter, og at den enkelte beboers ønsker og formåen bliver styrende for aktiviteten, ligesom det respekteres, hvis beboeren ikke ønsker at deltage i aktiviteter. Infektionshygiejne Tilsynet har tematiseret fokus på antallet af infektioner efter indsats i forhold til projekt i sikre hænder. Der er generelt fokus blandt ledere og medarbejdere på infektioner hos beboerne, og ledelsen fortæller, at medarbejderne er gode til at observere infektioner. Plejecentret har procedurer for håndtering af eksempelvis diare hos en beboer. I tilfælde af diare undersøges det, om der kan være en begrundet årsag til dette. Der orienteres på morgenmøde, og der sættes opslag op på plejecentret med orientering og forholdsregler. For at undgå yderligere smitte deltager beboeren ikke i aktiviteter uden for bo-enheden. Urinvejsinfektioner, lungebetændelse m.v. skal registreres som utilsigtet hændelser. Dette sker ikke altid, og ledelsen har opmærksomhed på løbende at italesætte dette i medarbejdergruppen. Sygeplejerskerne registrerer eksempelvis urinvejsinfektion i beboerens elektroniske journal, men der foretages ikke en samlet registrering af tilfældene. Fire medarbejdere har en særlig funktion vedrørende inkontinens 8 af 11

9 og inddrages ved vurdering af eksempelvis hvilken type ble, der passer bedst til beboeren, og hvordan bleerne anvendes mest hensigtsmæssigt. Der er kalender satte møder mellem plejecentrets sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, hvor der drøftes sygeplejefaglige emner såvel generelt som omkring konkrete beboere, og hvor sygeplejerskerne løbende underviser assistenterne i sundhedsfaglige temaer med relevans for den plejefaglige opgave. Plejecentrets sygeplejersker mødes jævnligt med sygeplejersker fra de øvrige plejecentre i Sønderborg Kommune. Det er tilsynets vurdering, at der er ledelsesmæssig fokus og opmærksomhed på håndtering og imødegåelse af infektioner. Tilsynet anbefaler, at der udarbejdes procedure for registrering og efterfølgende handleplan for minimering af infektioner hos beboerne. Forhold vedrørende de fysiske rammer og måltider Egnethed Tilsynets vurdering af de fysiske rammers egnethed i forhold til målgruppens behov. Fællesarealerne er rummelige og hensigtsmæssigt indrettet, rummene fremtræder indbydende, og mange beboere opholder sig gerne i fællesområderne. Der er køkken placeret i bo-enhedens fællesareal, hvor maden tilberedes, hvilket er medvirkende til, at der i dagtimerne er god aktivitet i fællesarealet. Boligerne fremtræder rummelige og indbydende, i den enkelte bolig er der eget køkken med køleskab og mulighed for at have en kaffemaskine og opbevare drikke- og madvarer, og den overvejende del af boligerne har udgang til en lille terrasse. Visse afdelinger af haven er skærmet, og der er terrasseanlæg og orangeri, der indbyder til udeaktiviteter. Et lokale er indrettet som biograf, og bruges til filmfremvisning og større tv-begivenheder. Der er træningsfaciliteter og gode værksteder ved daghjemmet. I hver bo-enhed er der tilknyttet en husassistent, som har ansvaret for rengøring i de enkelte boliger samt i fællesarealerne. Dersom beboeren magter det, hjælper beboeren selv til med rengøringen. Husassistenterne er en integreret del af medarbejdergruppen, og de deltager i de faglige husmøder i den boenhed, hvor de er tilknyttet. Det skaber tryghed hos beboerne, at de kender husassistenten, ligesom husassistenten kender beboeren godt og derfor kan tage individuelle hensyn. Endvidere bidrager husassistenten med vigtige informationer om beboeren til plejepersonalet. De lokaler, som tilsynet besøgte, var rene og velholdte. Under tilsynsbesøget var fællesarealer ryddelige, og der var pyntet med friske blomster. Medarbejderne har fokus på at indretningen skal være hyggelig og imødekommende. Tilsynet vurderer, at de fysiske rammer svarer til målgruppens behov. 9 af 11

10 Måltider Tilsynet har tematiseret fokus på borgernes oplevelse af, hvordan måltider serveres og hvordan maden præsenteres samt valgmuligheder i forbindelse med måltid. Ligeledes på borgernes oplevelse af stemninger i spisesituationer. Maden tilberedes i hver bo-enhed fra bunden, der serveres varm mad til middag og smørrebrød til aften. Der tages individuelle hensyn til beboernes ønsker og behov. Beboerne spiser gerne fælles i hver bo-enhed, men hvis det foretrækkes, er det også muligt at spise i egen bolig. Sammen med de enkelte beboere og plejepersonalet tilrettelægger bo-enhedens ernæringsassistent madplanen. Madplanen er forskellig i hver af bo-enhederne. Der er årstidsbestemte aktiviteter og arrangementer i bo-enhedens fællesrum og udendørsfaciliteter med eksempelvis syltning, retter med nye kartofler eller jordbær, der er grillarrangementer og særlige arrangementer i forbindelse med påske, jul m.v. Ernæringsassistenten vejleder om sund kost og er opmærksom på dette i kostfremstillingen og madplanerne. Der tages hensyn til individuelle behov så som diætkost og særlig ernæringsberiget kost. Ernæringsassistenten sikrer, at hygiejnen under kostfremstillingen i bo-enheden opfylder gældende krav. Under tilsynsbesøget talte tilsynet med ernæringsassistenten. Denne fortæller, at funktionsniveauet hos en del af plejecentrets beboere er således, at det er mest hensigtsmæssigt at portionsanrette maden. De beboere, der funktionsmæssigt er i stand til at øse maden op selv, placeres sammen, og maden serveres her i skåle og på fade. Medarbejderne spiser sammen med beboerne, hjælper de beboere, der har brug for det og medvirker til at skabe en god og hyggelig stemning under måltiderne. Det er tilsynets vurdering, at medarbejderne har fokus på at give beboerne en god oplevelse i spisesituationerne, og at der tages individuelle hensyn til beboernes ønsker og behov. Beboerne, som tilsynet talte med, udtrykker tilfredshed med madens kvalitet og spisesituationen. Forhold vedrørende medarbejderne Faglige kompetencer Tilsynets vurdering af medarbejdergruppens faglige sammensætning og kompetencer sammenholdt med brugernes behov. Medarbejdere, der arbejder med plejeopgaver, er uddannet som sygeplejerske, plejehjemsassistent, social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere og social- og sundhedshjælpere. Faste medarbejdere har som nævnt gennemført Demens 1 og 2. Ledelsen har fokus på opkvalificering af medarbejderne i forhold til den aktuelle beboergruppe samt i forhold til beboere med specielle plejebehov. Opkvalificering finder blandt andet sted ved de faglige husmøder, hvor daglig leder og sygeplejersker står for undervisning og introduktion. Der indkaldes ind imellem ressourcepersoner fra andre enheder i Sønderborg Kommune til opkvalificering af medarbejdergruppen. En medarbejder fra et nærliggende apotek har undervist plejecentrets medar- 10 af 11

11 bejdere i brugen af inhalatorer, som flere af beboerne gør brug af. Et andet eksempel er undervisning i brugen af støttestrømper. Medarbejderne deltager løbende i kurser i førstehjælp. Dagvagterne har deltaget i kursus vedrørende pleje af døende, og der er planlagt et tilsvarende kursus for aften- og nattevagter. Plejecentrets ledelse og demensressourcepersoner har netop deltaget i en to dages landsdækkende konference vedrørende demens. Plejecentret modtager i stigende grad beboere med psykiatriske diagnoser. Det kræver særlige kompetencer hos medarbejdergruppen, og flere medarbejdere er i gang med opkvalificering indenfor psykiatriområdet. Tilsynet vurderer, at medarbejdernes kompetencer matcher beboernes behov, og at der er fokus på at uddanne medarbejderne relevant i forhold til udviklingen i beboernes funktionsniveauer. Arbejdsmiljø Tilsynets vurdering af vilkårene for medarbejderne, herunder om der er afholdt MUS, gennemført APV, etableret samarbejde mellem TR og AMR, sygefravær. Ledelsen oplyser, at sygefraværet er faldende, og for perioden januar til og med august er sygefraværet opgjort til 5,15 %. Ledelsen vurderer, at opprioritering af omsorgssamtaler er en medvirkende årsag til, at medarbejderne hurtigere vender tilbage til arbejdet efter en sygemelding. Ledelsen vurderer, at det har haft en positiv effekt på arbejdsmiljøet, at medarbejderne nu er samlet i to team i stedet for i fire team. Det øgede antal medarbejdere i hvert team gør det lettere at fordele arbejdsopgaverne og at håndtere uforudsete opgaver. Der er afsat møder mellem tillidsrepræsentanten (TR) og ledelsen cirka hver anden uge. Hver fjerde uge afholdes møde i TRIO (TR, AMR og ledelsen). Der foretages løbende trivselsmålinger i henhold til Sønderborg Kommunes koncept. Der er en fast procedure for arbejdspladsvurderinger (APV) hos beboerne. Plejecentrets (AMR) har ansvaret for, at der udarbejdes APV hos beboeren, og ledelsen følger op. Den aktuelle APV forefindes i beboerens elektroniske journal. Det er tilsynets vurdering, at der lægges vægt på at bevare og udvikle et godt arbejdsmiljø. Kommunikation Tilsynet har tematiseret fokus på borgerens oplevelse af kommunikationen mellem borger og medarbejder. Tilsynet bemærker under besøget en rolig og hyggelig stemning blandt beboere og medarbejdere, ligesom medarbejderne opholder sig sammen med beboerne i fællesområderne eller hos beboerne i deres boliger. Beboerne, som tilsynet talte med, giver udtryk for, at stemningen på plejecentret er god, de føler sig inddraget i beslutninger, og medarbejderne er imødekommende, forstående og giver sig tid til at lytte til dem. 11 af 11