CVR-nr Broager Plejecenter Uanmeldt tilsyn Den 17. august 2017

Transkript

1 CVR-nr Broager Plejecenter Uanmeldt tilsyn Den 17. august 2017

2 Indholdsfortegnelse Formalia... 3 Ledelsesrepræsentanter... 3 Medarbejderrepræsentanter... 3 Beboerrepræsentanter... 3 Indledning... 3 Datagrundlag... 3 Konklusion... 4 Plejecentrets udviklingsområder... 4 Opfølgning på forudgående tilsyn... 4 Forhold vedrørende retssikkerhed for beboerne... 5 Visitation... 5 Klager... 5 Tilbudsportalen... 6 Forhold vedrørende den plejemæssige og faglige indsats... 6 Handleplaner/Sundhedsfaglige planer... 6 Magtanvendelse... 6 Livskvalitet i forbindelse med aktiviteter om eftermiddagen og om aftenen... 7 Infektionshygiejne... 8 Forhold vedrørende de fysiske rammer og måltider... 8 Egnethed... 8 Måltider... 8 Forhold vedrørende medarbejderne... 9 Faglige kompetencer... 9 Arbejdsmiljø Kommunikation af 11

3 Formalia Dette uanmeldte tilsyn blev gennemført på Broager Plejecenter, Møllegade 18, 6310 Broager, den 17. august Ledelsesrepræsentanter Plejecenterleder Ulla Reinholdt Daglig leder Medarbejderrepræsentanter Social- og sundhedsassistent To sygeplejersker Beboerrepræsentanter To beboere Indledning Broager Plejecenter er et kommunalt plejecenter, som er beliggende i Broager by. Bygningerne er egnede til formålet, og fordeler sig i fire huse indeholdende 40 boliger. Plejecenteret har et fælles daghjem og aktivitetshus for beboerne, Kernehuset, hvor der ligeledes er køkken, der producerer mad til plejecentret. Stedet ledes af en plejecenterleder og en daglige leder. De ledelsesmæssige opgaver er fordelt imellem de to ledere, og de fire huse er inddelt i to enheder, der arbejder sammen på tværs. Tilsynsbesøget er gennemført uanmeldt og er et udtryk for det øjebliks billede, som er tilgængelig på tidspunktet for tilsynets gennemførelse. Det eksterne tilsyn refererer til Sønderborg Kommune, som er tilsynsmyndigheden. Datagrundlag Grundlaget for tilsynets gennemførelse er aftalt med Sønderborg Kommune og beskrevet i en tilhørende tilsynsmanual. Forinden tilsynsbesøget har konsulenten forberedt sig gennem tilgængeligt materiale på kommunens hjemmeside, den seneste tilsynsrapport samt gældende kvalitetsstandarder og Tilbudsportalen. Efter aftale med Sønderborg Kommune gennemføres tilsynet med en tematiseret tilgang, som målretter sig borgernes oplevelse af kommunikation, måltider, livskvalitet i forhold til aktiviteter om eftermiddagen/aften samt infektions hygiejne. Temaet er bestemt af Ældrerådet og Seniorudvalget i Sønderborg Kommune, og konkretiseret af myndighedsafdelingen. 3 af 11

4 Under tilsynsbesøget er der gennemført rundvisning på centret, stikprøvegennemgang af det elektroniske journalsystem CSC samt interview med deltagerne individuelt eller i grupper. Tilsynet fik udleveret en kopi af tids- og handleplanen fra det driftsorienterede tilsyn i Konklusion Det er tilsynets vurdering, at plejecentret har højnet aktivitetsniveauet om eftermiddagen og om aftenen til glæde for beboere og medarbejdere. Det øgede aktivitetsniveau er båret af en integreret aktivitetsindsats, som bæres af flere medarbejdere på tværs af de to enheder. Dette medfører ejerskab og mulighed for nye udfordringer i medarbejdernes tilgang til arbejdet på plejecentret. Plejecentret har fokus på infektionsforebyggelse ved brug af infektionspakken i projektet Sikre hænder. Der noteres relevant forebyggelse af urinvejsinfektioner samt fokus på forebyggelse af mundinfektioner. Den rehabiliterende indsats er indlagt i måltiderne, og den kolde mad serveres om aftenen på fade, hvorfra beboerne selv kan vælge og smøre eget smørrebrød. Køkkenet er engageret i beboernes ønsker til menuplanen, og indgår som et aktiv i planlægningen sammen med plejepersonalet. De beboere, som tilsynet har talt med, udtrykker stor tilfredshed med maden og den livskvalitet, der knytter sig til samværet omkring måltidernes indtagelse. Siden tilsynsbesøget i 2016 har plejecentret igangsat en proces med ekstern coach, som har til formål at implementere etiske fokusområder for kommunikationen mellem medarbejderne internt, og mellem medarbejdere og beboere. Effekten af indsatsen sætter spor i den ledelsesmæssige indsats, hvor der beskrives ledelsesmæssige værktøjer til brug for bedre kommunikation generelt på arbejdspladsen. De medarbejdere, som tilsynet har talt med, er meget glade for deres arbejdsplads, og giver udtryk for at betragte den som mere end et arbejde. Den nye organisering af ledelsen betegnes af medarbejdere og ledelse som et positiv for plejecentret. Tilsynet vurderer, at der er sammenhæng mellem plejecentrets indsats og gældende kvalitetsstandard. Plejecentrets udviklingsområder Tilsynets opsummering af punkter til behandling, hvor skal er udtryk for forhold, som er uacceptable, og som skal bringes i orden, eventuelt i samarbejde med forvaltningen eller tilsynsmyndigheden. Anbefalinger er udtryk for tilsynets vurdering i et forhold, som skal overvejes, men ikke nødvendigvis følges. Tilsynet har ikke konstateret udviklingsområder ved dette tilsynsbesøg. Opfølgning på forudgående tilsyn Kort opsummering på anbefalinger fra sidste tilsyn. I 2016 fremhævede tilsynet følgende udviklingsområde: 4 af 11

5 Tilsynet anbefaler fortsat opmærksomhed på dokumentationsarbejdet, da det stadig udfordrer pleje- og omsorgspersonalet i hverdagen. Endvidere opmærksomhed på medarbejdernes kommunikation og retorik i pressede situationer. Plejecentret har lavet lamineret lommekort, som medarbejderne hurtigt kan orientere sig i, når eller hvis der opstår tvivl om, hvor ting skal dokumenteres i CSC. Der opsættes SMARTE mål i fokusområderne, ligesom der er gennemført undervisning af alle faggrupper i alle vagtlag. Herudover er der indført ledelsestilsyn på dokumentationsarbejdet. Udfordringer i kommunikationen er kortlagt gennem proces i LMU, og efterfølgende er der igangsat en proces med en ekstern coach i perioden januar 2017 til marts Procesforløbet er blevet forlænget og forventes afsluttet i oktober Kommunikationsprocessen har fokus på resultatet af processen i LMU, kommunens etiske kodeks og personalepolitiske værdier. Forhold vedrørende retssikkerhed for beboerne Visitation Tilsynets vurdering af sikring af samtykke fra borgeren ved ind- og udflytning, inddragelse i tilrettelæggelsen af plan for indsatsen. Visitationen til en bolig på Broager Plejecenter varetages fortsat af en visitator fra Sønderborg Kommune. Borgeren giver med sin underskrift accept af boligen, hvorefter ledelsen på plejecentret bliver orienteret om den nye beboer. Beboeren og dennes eventuelle pårørende inviteres til en indflytningssamtale, hvor beboeren præsenteres for sin kontaktperson, og de første aftaler om samarbejdet indgås. Herefter udarbejdes en døgnplejeplan, som beskriver aftaler for samarbejdet mellem beboeren og medarbejderne. De beboere, som tilsynet talte med, oplevede at være blevet inddraget i tilrettelæggelsen af deres ophold på plejecentret. De fremhævede samtidig, at deres pårørende havde været involveret omkring den nødvendige planlægning for opholdet. Beboerne gav entydigt indtryk af at være meget glade for at være flyttet ind på plejecentret og gav udtryk for at trives. Tilsynet vurderer, at indflytning sker med borgerens samtykke, der hvor det er muligt, ligesom pårørende inddrages relevant. Klager Tilsynets vurdering af beboernes klageadgang samt håndtering af klagesager i øvrigt. Pårørende og beboere har ind imellem spørgsmål til indsatsen, eller ønsker ændringer, der ikke umiddelbart kan imødekommes. I disse situationer inddrages ledelsen med henblik på at finde en løsning. Ledelsen vægter at indgå i disse situationer, idet det ofte fremmer samarbejdet med pårørende eller beboer positivt. 5 af 11

6 På plejecentrets hjemmeside fremgår kontaktoplysninger til bruger-pårørenderådet, ligesom flere af rådets medlemmer er synlige i huset. Tilsynet vurderer, at der er sikret relevant klageadgang, og at ledelsen involverer sig forebyggende i behandlingen af klager fra pårørende og beboere. Tilbudsportalen Tilsynets vurdering af, hvorvidt plejecentret er oprettet på Tilbudsportalen og hvorvidt oplysningerne fremstår retvisende. Plejecentret er registreret på Tilbudsportalen, og fremstår med opdaterede oplysninger. Forhold vedrørende den plejemæssige og faglige indsats Handleplaner/Sundhedsfaglige planer Tilsynets vurdering af sammenhæng mellem forskellige planer og det elektroniske journalsystem. Omsætning af mål og delmål i praksis. Dokumentation for indsatsen. Håndtering af borgerinddragelse på individniveau. Tilsynet gennemgik stikprøver af tre journaler sammen med en medarbejder. Alle tre fremstod opdateret på fokusområderne, som ligeledes var nedbrudt i relevante mål for indsatsen samt evalueret. Der var lavet livshistorie under inddragelse af beboer og pårørende. En af livshistorierne fremstod sparsomt på indhold, og årsagen hertil var beskrevet relevant. Der var lavet ernæringsscreening i alle tre journaler, og fokusområdet for tryksår (Sikre hænder) var veldokumenteret, der hvor det var relevant. En dokumentationsansvarlig medarbejder varetager fortsat undervisning og sidemandsoplæring sammen med stedets sygeplejerske. Begge deltager jævnlig på assistentmøder, og der er gennemført undervisning af alle faggrupper i alle vagtlag. Herudover er der lavet lamineret lommekort, som medarbejderne hurtigt kan orientere sig i, når eller hvis der opstår tvivl om, hvor ting skal dokumenteres i CSC. Foruden ovennævnte initiativer har ledelsen indført ledelsestilsyn på dokumentationsarbejdet, ligesom der er fokus på at tage ekstra hånd om de medarbejdere, der finder dokumentationsarbejdet ekstra udfordrende, for eksempel på grund af ordblindhed. Tilsynet vurderer, at plejecentret har gjort en relevant indsats for at bevare fokus på dokumentationsarbejdet. I alle tre stikprøver vurderes dokumentationsarbejdet at være opdateret og fokusområderne evalueret korrekt. Magtanvendelse Tilsynets vurdering af medarbejdernes kendskab til gældende lovgivning og retningslinjer. Forebyggende indsatser og tilgange til konflikthåndtering. Endvidere hvorledes plejecentret arbejder med læring og forebyggelse af magt. 6 af 11

7 Faste medarbejdere undervises i forebyggelse af magtanvendelse på Demens 1 og Demens 2. Herudover indgår forebyggelse af magtanvendelse i det introduktionsprogram, som anvendes overfor elever og nye medarbejdere. Magtanvendelse er et tema, der jævnligt er til drøftelse blandt medarbejderne, idet flere beboere lider af demens. Stedet samarbejder relevant med demenskonsulent om metoder og hjælpemidler til at forebygge magtanvendelser. Ligeledes beskrives en tilgang om at forebygge gennem tålmodighed og accept af beboernes modstand mod indsats samt brug af rolleskift. Der er således relevant fokus på at undgå tvangsindgreb og sikre mindst indgribende indsats. Tilsynet vurderer, at medarbejdernes viden om forebyggelse af magtanvendelse og mindst indgribende metoder er fyldestgørende. Der benyttes beboerkonferencer til koordinering af indsats overfor særligt krævende beboere, og stedet har gennemført undervisning i regelsættet sammen med en jurist sidste år. Livskvalitet i forbindelse med aktiviteter om eftermiddagen og om aftenen Tilsynet har tematiseret fokus på borgernes oplevelse af livskvalitet i relation til aktivitetsniveauet om eftermiddagen og om aftenen, hvor normeringen og niveauet for aktiviteter er anderledes end om dagen. Plejecentret har udvidet med to aktivitetsstillinger, hvis varetagelse går på skift blandt medarbejderne. Her udover er der også ansat en medarbejder i en flexstilling, hvis opgave er at være en ekstra hånd i forskellige situationer, hvor der for eksempel er ekstra travlt eller er behov for at støtte aktiviteter. Aktiviteter er et fælles ansvar for alle medarbejderne, og tilrettelæggelsen giver en øget fleksibilitet i forhold til, hvordan ressourcerne kan komme beboerne bedst til gavn. Afhængig af dagssituationen er der derved mulighed for at tilbyde beboerne individuel samvær- og aktivitet, ligesom der er mulighed for at arrangere ture ud af huset, bagning i køkkenet eller snobrød over bål i haven. Ressourcerne anvendes primært i eftermiddagstimerne, idet plejecentret fortsat tilbyder dagaktiviteter i daghjemmet. Medarbejderne fører en logbog over aktiviteterne, som beskrevet ovenfor. Logbogen tænkes anvendt til dokumentation og inspiration for kommende aktiviteter. Beboerne giver individuelt udtryk for, at de nyder den ekstra hånd, som tilgangen af aktivitetsmedarbejderne medfører. Der er kommet mere ro omkring eftermiddagene, og de beboere, som tilsynet talte med, var glade for det liv, som de synes, der var kommet til centret. Erfaringer fra december måned har gjort ledelsen opmærksom på, at der kan være for mange aktiviteter og arrangementer på en gang, og at det kan blive for meget for mange af beboerne, særligt omkring højtider og lokale festarrangementer (høstfest, ringridderfest, æblefest etc.). Plejecentret har derfor forberedt en ramme, der tilgodeser fordelingen af aktiviteter i et årshjul, som er godkendt på LMU, og som giver aktivitetsmedarbejderne et samlet overblik. I september måned er der arrangeret en tur i sommerhus i Grenå for de beboere, der ønsker at komme med. Alle har fået buddet og muligheden for at vælge at deltage. Turen arrangeres og bakkes stort op af medarbejderne, og der er positive forventninger til at komme afsted. 7 af 11

8 Beboerne har forskellige ønsker til, om de vil komme i dagcenter, og de fleste prøver det af, så det kan vurderes, om det er noget for den enkelte. Medarbejderne afprøver, hvor grænsen er i forhold til den enkeltes evner og behov, og registrerer observationer i journalen som et fokusområde, hvis det er relevant. Det er tilsynets vurdering, at plejecentret har prioriteret beboernes aktivitetsniveau og trivsel om eftermiddagene og aftenen. Der er investeret i ressourcer, som både giver medarbejderne mulighed for nye opgaver som aktivitetsmedarbejder, og beboerne mulighed for nærvær og fællesskab på en ny måde. Infektionshygiejne Tilsynet har tematiseret fokus på antallet af infektioner efter indsats i forhold til projekt i sikre hænder. Plejecentret er i gang med infektionspakken, der hører under projekt Sikre hænder. Særlig fokus ligger på forebyggelse af urinvejsinfektioner og mundhygiejne med deraf følgende øget tendens til lungebetændelse. Infektionspakken dokumenteres i CSC journalsystemet, og der anvendes LEAN projekter til indretning og justeringer af arbejdsprocesser. Sygeplejerske laver opfølgning en gang om måneden, og skal på sigt overtage indberetninger af UTH (utilsigtede hændelser). Herudover varetager sygeplejerske også undervisning af plejepersonalet i de delprocesser, der knytter sig til infektionspakken. Derved skulle der gerne være mulighed for en mere ensartet tilgang til infektionsforebyggelse som særligt fokus i den plejemæssige indsats. Forhold vedrørende de fysiske rammer og måltider Egnethed Tilsynets vurdering af de fysiske rammers egnethed i forhold til målgruppens behov. Tilsynet vurderer, at Broager Plejecenter er velegnet til målgruppen. Bo-afsnittene er beliggende rundt om et gårdmiljø, som er indrettet indbydende til beboere og gæster udefra. Der er direkte adgang til gårdhaven fra fællesarealerne, og uderummene anvendes året rundt. Stedet er lyst og indbydende med rigtig god plads til gangbesværede og kørestolsbrugere. Fællesarealer er indrettet, så beboerne kan skærmes eller samles efter behov. Medarbejderne har erfaring for, at beboernes mulighed for samvær giver det bedste fællesskab for både ikke-demente og demensramte. Rengøring varetages af faste rengøringsmedarbejdere. Medarbejderne har fokus på hygiejnemæssige forhold. Fælles arealer er ryddelige og har plads til beboerne og deres hjælpemidler. Måltider Tilsynet har tematiseret fokus på borgernes oplevelse af, hvordan måltider serveres og hvordan maden præsenteres samt valgmuligheder i forbindelse med måltid. Ligeledes på borgernes oplevelse af stemninger i spisesituationer. 8 af 11

9 Plejepersonalet samarbejder med køkkenpersonalet om at gøre måltiderne til noget særligt. Der er en stor fleksibilitet og omstillingsparathed overfor beboernes individuelle ønsker til kosten. De beboere, som tilsynet talte med, var meget tilfredse med maden og den måde, måltiderne blev tilrettelagt på. Noget af maden, for eksempel stege og andre kødretter, tilberedes i afdelingen og kommer ikke altid som præfabrikeret eller forstegt mad. Kartofler og grøntsager koges også i afdelingen. Dette tilfører husene en duft af mad, og oplevelse af det samlingspunkt som madlavning kan være inden spisning. Der serveres gerne varm mad til middag, og kold mad til aften. Den kolde mad anrettes på fade således, at beboerne selv vælger pålæg og så vidt muligt smører sin mad ud fra en rehabiliterende tilgang. De beboere, som tilsynet talte med, var godt tilfreds med selv at kunne vælge. Køkkenpersonalet og sygeplejerske arbejder sammen om, hvad der er behov for rent ernæringsmæssigt. Der forekommer jævnlig ændringer, idet beboernes niveau og behov svinger. Ernæringsscreening dokumenteres i døgnplejeplaner og fokusområder, og de fleste beboere vejes hver 14. dag og nogen gange oftere. Enkelte borgere ønsker ikke at blive vejet så systematisk, hvilket ligeledes dokumenteres. Beboernes ønsker til kosten er velkommen, og i køkkenet ligger en bog, som der kan skrives ønsker i. Meget kan lade sig gøre dag for dag, og ledelsen oplever en høj grad af omstillings- og forandringsparathed fra køkkenets side. Som noget nyt gennemførte plejecentret fælles spisning for alle medarbejdere og beboere i januar måned, hvor en lokal restaurant kom på plejecentret med egen bordopdækning, menu og serveringspersonale. Arrangementet blev gennemført på tværs af enhederne og var en stor succes, og både medarbejdere og beboere hyggede sig i fællesskab. Spisning tilrettelægges efter hvordan beboerne trives bedst, hvem der ønsker at spise sammen, og hvem der har brug for fred og ro. Det vægtes at sikre en så ligeværdig mulighed for kommunikation rundt om bordet som muligt, og derfor har medarbejderne fokus på, hvem der med fordel kan spise sammen i mindre grupper. Det er tilsynets oplevelse, at plejecentret vægter tilrettelæggelsen af måltiderne højt. Beboerne giver enstemmigt udtryk for stor tilfredshed med kosten og måltidernes sammensætning, og køkkenet anses for at være en vigtig samarbejdspartner for plejepersonalet til gavn for beboerne. Forhold vedrørende medarbejderne Faglige kompetencer Tilsynets vurdering af medarbejdergruppens faglige sammensætning og kompetencer sammenholdt med brugernes behov. Herunder kompetencer målrettet demensindsatsen og muligheden for at tilgodese ikke demente og demente borgere i samme miljø. Medarbejdere, der arbejder med plejeopgaver, er uddannet som sygeplejerske, plejehjemsassistent, social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere og social- og sundhedshjælpere. Faste medarbejdere skal som nævnt have været på Demens 1 og Demens 2, da cirka halvdelen af beboerne har en demensdiagnose. 9 af 11

10 Der benyttes beboerkonferencer til analyse og koordinering omkring beboerne, og der er fokus på både somatiske og kognitive forhold hos beboerne. Der samarbejdes relevant med demenskonsulent og andre specialister afhængig af problematik. Der afholdes sygeplejefaglige møder en gang om ugen sammen med social- og sundhedshjælperne samt assistenterne. Her gennemføres evaluering af behandlingen samt drøftes akutte tiltag. LMU har i tre møder behandlet en omorganisering, hvor det blev besluttet at gå fra to til en daglig leder. De frigjorte ressourcer har betydet en opnormering af plejepersonalet og en øget inddragelse af medarbejdere på udvalgte områder, for eksempel i forhold til udarbejdelse af vagtplaner. Alle medarbejdere mødes dagligt kl. 7, og fordeler opgaver på tværs af enhederne imellem sig. Det er ledelsens ønske, at medarbejderne i stigende grad kommer til at samarbejde på tværs af enhederne og derved kommer til at lære alle husene at kende. En tværgående funktion gør det muligt at understøtte særlige situationer, hvor en ekstra hånd er nødvendig. Morgenmøderne bruges også til praktisk planlægning, koordinering og informationer. Daglig leder møder ekstra ind en gang i ugen for at møde nattevagterne, og har ligeledes fokus på også at mødes med aftenmedarbejderne, når de møder om eftermiddagen. Tilsynet vurderer, at medarbejdernes faglige kompetencer svarer til beboernes behov, og at arbejdet tilrettelægges forsvarligt i forhold til centrets organisering og daglige drift. Arbejdsmiljø Tilsynets vurdering af vilkårene for medarbejderne, herunder om der er afholdt MUS, gennemført APV, etableret samarbejde mellem TR og AMR, sygefravær. Medarbejder Udviklings Samtaler (MUS) er fordelt imellem de to ledere og gennemføres samlet en gang om året. Plejecentret har to arbejdsmiljørepræsentanter (AMR). Den ene er tilknyttet køkkenet og den anden plejen. Der afholdes AMR-møde hver anden tirsdag, og der er etableret træffetid i centret. Ledelsen mødes med AMR hver 4. Uge. Herudover stiller AMR sig gerne til rådighed for kollegaerne imellem træffetiderne. Sygefraværet er let stigende i forhold til tilsynsbesøget i 2016, hvilket angives at have sammenhæng med langtidssygefravær af årsager, der ikke har sammenhæng med arbejdet. Sygefraværet er aktuelt på 5,49 % til og med juli måned. I forbindelse med tilrettelæggelsen af den nye organisering, har det vist sig nødvendigt at rykke vagtlagene i arbejdsplanen, for eksempel således at overlap til natmedarbejderne gennemføres kl. 23. Når tiderne i vagtplanlægningen rykkes giver det typisk udfordringer i det psykiske arbejdsmiljø, men ledelsen vurderer, at det er ved at være faldet på plads. De medarbejdere, som tilsynet har talt med, giver udtryk for at trives, og fremhæver arbejdspladsen som attraktiv og god. Det er tilsynets indtryk, at arbejdsmiljøet fortsat bevæger sig i en positiv retning. Der er gjort en stor og struktureret indsats igennem de sidste par år, og medarbejderne inddrages i stigende grad i alle områder og beslutningsprocesser til gavn for centrets drift og dagligdag. 10 af 11

11 Kommunikation Tilsynet har tematiseret fokus på borgerens oplevelse af kommunikationen mellem borger og medarbejder. Siden tilsynsbesøget i 2016 har plejecentret iværksat kommunikationskursus for alle medarbejdere i samarbejde med en ekstern coach. Forløbet startede i januar måned, og skulle være afsluttet i marts, men er nu forlænget frem til oktober. Forløbet har været sammensat i moduler med refleksioner ind imellem, og har fokuseret på medarbejdernes interne kommunikation samt kommunikationen mellem medarbejder og beboer. Ledelsen har sideløbende hermed haft særskilt coaching forløb, hvori et særligt fokus har været konflikthåndtering og etablering af redskaber til at håndtere kommunikationen medarbejderne imellem. Ledelsen oplever god effekt af forløbet, men er også opmærksom på, at det er noget, der skal vedligeholdes for ikke at gå i glemmebogen med tiden. Tilsynet er ikke blevet gjort bekendt med negativ kommunikation af beboerne ved dette besøg, hvilket var udfordringen i Det vil være for tidligt at konkludere, hvorvidt tiltaget har positiv effekt på kommunikationsformen fremadrettet, dog vægtes det positivt, at plejecentret har taget det alvorligt, og har sat ind overfor alle medarbejdere med henblik på at forbedre kommunikationen generelt på stedet. 11 af 11