NOTAT VEDR. KAPITEL 6 I ACCOUNTING THEORY Peder Fredslund Møller, Institut for Regnskab

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NOTAT VEDR. KAPITEL 6 I ACCOUNTING THEORY Peder Fredslund Møller, Institut for Regnskab"

Transkript

1 NOTAT VEDR. KAPITEL 6 I ACCOUNTING THEORY Peder Fredslund Møller, Institut for Regnskab Formålet med dette notat er at understøtte tilegnelse og forståelse af lærebogens fremstilling af porteføljeteori, CAPM m.v. ved at forklare de mest afgørende elementer i disse teori-modeller. Med hensyn til forudsætninger m.v. henvises til lærebogen. PORTEFØLJE-TEORIEN Et afgørende element i porteføljeteorien er påvisningen af, at hvis man åbner et marked for handel med kapitalafkastrettigheder - dvs. f. eks. aktier, hvis afkast er udbytte + kursændring, oftest målt som rente i % eller promille pr. tidsenhed - vil det være fordelagtigt for investorerne at sprede deres investeringsmidler på disse rettigheder, dvs. diversificere. Grunden er, at det er muligt at opnå et højere forventet afkast ved given forventet spredning ( risiko ) på afkastet (respektivt en lavere forventet risiko ved et givet forventet afkast) ved at sprede sin investering på aktier, hvis afkast ikke fuldstændigt korrelerede. Det kan endvidere vises (under rimelige forudsætninger om korrelation mellem normalfordelte afkast), at der bliver en efficient rand - der har form som den øvre gren af en parabel med vandret symmetriakse i et afkast/risikodiagram, jf. exhibit 6-3 i lærebogen. Den efficiente rand angiver de maksimalt opnåelige forventede afkast- og risiko- kombinationer for investorerne. Investors subjektive risikoaversion bliver derefter afgørende for, hvad der er en given investors subjektive optimum på den efficiente rand, - og dermed den pågældende investors optimal porteføljevalg. Porteføljeteorien har implikationer for markedets prisdannelse på den enkelte aktie (afkastrettighed). Det afgørende for prisdannelsen er investorernes samlede risikoaversion, dvs. kravet til risikopræmie. Det er imidlertid vigtigt at bemærke, at den enkelte akties egen afkastspredning er (næsten) betydningsløs for porteføljers forventede afkastspredning. Det (næsten) altafgørende for en porteføljes afkastning er kovariansen mellem de afkast, der indgår i porteføljen. Det medfører, at risikopræmiekravet til den enkelte aktie er bestemt af aktiens bidrag til kovariansen i de porteføljer på den efficiente rand, som aktien indgår i. Det kan også udtrykkes på den måde, at markedet vil give/kræve en risiko- 1

2 præmie for en uundgåelige risiko ved investering i aktien, dvs. dens bidrag til effektive porteføljers afkastspredning, men ikke kræve præmie for aktiens egen afkastspredning, for denne spredning kan den rationelle investor undgå ved at diversificere sine aktiebesiddelser. Porteføljeteoriens styrke er dens påpegning af overordnede principper i rationel aktieinvestering og - prisfastsættelse. Dens svaghed er, at den er ret uanvendelig til at bestemme specifikke optimale porteføljer og risikopræmier - dertil kræves bl.a. alt for mange og for beregningskrævende estimationer af alle kovarianser mellem afkast. MARKEDSMODELLEN Markedsmodellen blev udviklet med henblik på at gøre indsigten ved porteføljeteorien praktisk anvendelig især ved at udvikle en praktisk anvendelig model til at empirisk beskrivelse af afkastet på den enkelte aktie. Modellen kan siges at være fremkommet ved en kombination af - porteføljemodellens udsagn om, at kravet til afkast på den enkelte aktie er knyttet til aktiens bidrag til aktieporteføljers spredning i afkast. - nogle optimistisk forenklende antagelser om, a) at en akties bidrag til porteføljers afkastspredning kan approksimeres ved et mål for samvariationen mellem aktiens afkast og markedets aktie-afkast (dvs. alle aktiers afkast). Dette mål for samvariation betegnes som aktiens $ - og en $ over/under/på 1 angiver, at aktiens afkast varierer mere end/mindre end/lige som markedet som helhed. (b) at afkastkravet til den enkelte aktie stiger lineært med markedets afkastkrav og med en styrke (hældning) svarende til aktiens $. Det fører frem til den sammenhæng mellem den enkelte akties afkast og markedets afkast som angives nederst side 182: R it = " i + $ i E( R ~ Mt )+ > it 2

3 Modellen betegnes til tider som én-faktor-modellen, fordi den kun benytter én uafhængig variabel, markedsafkastet, til at forklare en akties afkast. Den statistiske forklaringseffekt af modellen er ikke imponerende høj, og beta-estimater er både ret ustabile og ret følsomme over for praktiske valg af approksimation for markedsafkast og over for valg af længden af afkastperioden (fx. i daglige eller ugentlige afkast). Men disse svagheder kan dog ikke overskygge, at modellen viste sig brugbar i den forstand, at det var den første model, som holdt til statistisk efterprøvning på mange forskellige aktier (og især porteføljer af aktier) på meget forskellige tidsperioder og i forskellige lande. CAPITAL ASSET PRICING MODELLEN, CAPM. Markedsmodellen viste sig efterfølgende at være baseret på god intuition, fordi CAPM, - der er resultatet af en logisk viderededuktion af porteføljeteorien, og som er en normativ og global model - førte frem til en næsten tilsvarende model for aktieafkast. En helt afgørende udvidelse af forudsætningerne ved CAPM (i forhold til porteføljeteorien) er en forudsætning om, at der findes én risikofri investeringsmulighed, dvs. et aktiv, hvis afkast er stabilt og dermed ukorreleret med markedsafkastet - mest enkelt og generelt i form af en forudsætning om, at der er stabil risiko rente, som alle kan udlåne og låne til, R f. Det er ret oplagt, at hvis en investor placerer hele sin (netto)investering (af størrelsen 1 eller 100%) i det risikofri aktiv, får han afkastet herpå, R f. Det fremgår også af figur 6-4, som tillige er central for det følgende ræsonnement, som via en række væsentlige delkonklusioner kan forklare risikopræmiers størrelse - både for porteføljer og den enkelte aktie. En helt afgørende delkonklusion ved CAPM er, at der kun er én aktieportefølje-sammensætning, som er optimal for alle investorer ( risiko skal justeres ved valg af andel af det risikofrie aktiv i porteføljen, ikke ved at justere aktieporteføljens sammensætning). Den optimale aktieporteføljesammensætning er den portefølje, som giver den afkast- og risikokombination, der findes, hvor en ret linje udgå- 3

4 ende fra R f på afkastaksen (y-aksen) tangerer den efficiente rand. Denne portefølje kaldes markedsporteføljen, (fordi den vælges af markedet, dvs. alle), og dens forventede afkast kaldes E( R ~ M). Men hvorfor er det sådan? Forklaringen er, at diversificeringsmulighederne øges afgørende, når der er et risikofrit aktiv. En hvilken som helst investor kan nemlig fordele sin nettoinvestering på denne markedsportefølje og det risikofrie aktiv i lige netop det forhold, der passer til hans risikoaversion, og det vil give det maksimalt opnåelige forventede afkast ved lige netop den risiko, som han er villig til at acceptere. Antag nemlig, at en investor fordeler sin (netto)investering således: x på markedsporteføljen 1-x på det risikofri aktiv. Det forventede afkast på denne investering bliver da logisk nok (1-x) R f + x E( ) = R f + x (E(R M )-R f ). Risikopræmien på en sådan effektiv investeringsportefølje (i aktier og det risikofrie aktiv), dvs. forventet merafkast i forhold til den risikofrie rente, bliver ved et givet valg af x: (1-x) R f + x E( R ~ M)- R f = x (E( R ~ M) - R f ) ~ R M heraf ses, at risikopræmien er ligefrem proportional med x - ligesom spredningen på investeringsporteføljens afkast, xf M, også er det. Risikopræmien for den samlede investering er altså proportional med risikoen dvs. (spredningen) på porteføljens afkast. Den stærkt risikoaverse investor vil vælge et x tæt på nu eller lig nul - og får en lav risiko og risikopræmie for sin portefølje. Medens vovehalsene vil vælge et x lig 1 eller endog over 1 (dvs. låne til sikker rente og placere de lånte midler i markedsporteføljen til usikkert afkast, men med en højere forventet værdi) og vil derved få høj risikopræmie og risiko. Ved at inddrage det risikofri aktiv i porteføljen (som en positiv eller negativ del af deres nettoinvestering) kan alle investorer altså opnå det risikoniveau, som de ønsker for deres portefølje. Og en afgørende pointe er, at risikopræmien er højere ved denne investeringsstrategi end ved udelukkende at operere 4

5 på den efficiente rand, fordi den højest beliggende linje, der udgår fra R f og som rører den efficiente rand, dvs. tangerer denne, ligger højere end parablen alle andre steder end i tangeringspunktet. Det optimale er altså én bestemt aktieporteføljesammensætning, markedsporteføljen, kombineret med positive eller negative besiddelser af det risikofrie aktiv ( en negativ besiddelse = gæld). Konklusionerne om porteføljespredning og om et lineært forhold mellem afkast og risiko er de væsentlige i relation til investorernes valg af portefølje. I relation til prisdannelse og dermed bestemmelse af afkastkravet til den enkelte aktie (der kan indgå i portefølje) indebærer CAPM den væsentlige konsekvens, at den krævede risikopræmie vokser proportionalt med både aktiens $ i (dvs. målet for samvariation mellem aktiens afkast og markedsporteføljens afkast) og risikopræmien for markedsporteføljen. Dette indebærer via en række delkonklusioner, som her skal skitseres, at den enkelte akties stilles over for afkastkrav (/skal have et forventet afkast), der består af ren rente, dvs. den risikofri rente, og risikopræmie, R f + $ i (E( R ~ M) - R f ) Formlen vil ikke blive egentlig bevist her, kun sandsynliggjort via de nævnte delkonklusioner. Én delkonklusion er, at markedet ikke kan opnå en risikopræmie for at påtage sig aktiens individuelle risiko, afkastspredning, for den kan diversificeres væk ved at kombinere besiddelsen af denne aktie med alle andre aktier, således at markedsporteføljesammensætningen fremkommer. En anden delkonklusion er, at markedet vil kræve - og gennemsnitligt opnå - en risikopræmie for den risiko, som ikke kan undgås, når aktien indgår i diversificerede porteføljer. Den risiko, som man ikke kan slippe af med ved diversifikation, er aktiens systematiske risiko, dvs. dens bidrag til, at markedsporteføljen har en afkastspredning. Dette bidrag måles, jf. foran om markedsmodellen, ved aktiens beta, dvs. $ i. Da afkastforventningen til en effektiv portefølje med en given relativ markedsrisiko x, jf. foran, er E(R p ) = R f + x (E(R M ) R f ) (0 x ) indikeres det som kan bevises stringent, nemlig at betingelsen for, at en given aktie med den relative markedsrisiko $ i, kan indgå i effektive portefølje er, at aktien har samme forventede afkast som en portefølje med tilsvarende relativ markedsrisiko, dvs. en portefølje hvor x = $ i. Heraf følger, at afkastkravet (og dermed det forventede afkast) for den pågældende aktie må være 5

6 E( R ~ i) = R f + $ i (E( R ~ M)-R f ). BRUG AF AFKASTMODELLERNE Afkastmodellerne bruges på finansieringsmæssige problemer - valg af sammensætning af porteføljer og ved bestemmelse af afkastkrav (cost of capital) og dermed til prisfastsættelse af aktier/virksomheder. Hvad er deres relevans for regnskabsmæssige problemer? Modellerne har betydning for i hvert fald to væsentlige regnskabsmæssige problemstillinger: a) Spørgsmål om, hvad regnskaber skal belyse, idet modellerne peger på, at regnskaber gerne skulle kunne forbedre mulighederne for at vurdere både afkast og afkastspredning. b) Spørgsmål om, hvordan regnskabsinformationer benyttes, hvilket man kan aflæse noget om ved at undersøge sammenhængen mellem regnskabsoffentliggørelse og aktiekursdannelse. ad a Det er ikke særligt godt undersøgt, hvilke konsekvenser modellerne har i relation til regnskabsinformationer og -metoder. Der har nok ikke været en tendens til, at man ved overvejelser om regnskabsmæssige problemstillinger primært har vurderet, om en regnskabsmæssigmetode bevirker, at virksomheders afkast måles hensigtsmæssigt - dvs. man har fokuseret på niveau for indtjening, og kun i ringe grad på, om regnskabsmetoder også signalerer indtjeningens variation på hensigtsmæssig måde for investorerne. Afkastmodellerne peger på, at det afgørende er afkastets samvariation med andre afkast. Man skulle derfor intuitivt forvente, at det er vigtigt, at regnskabsmetoder på hensigtsmæssig måde afspejler kunjukturfølsomhed i indtjeningen, fordi konjunkturfølsomhed er en følsomhed, virksomhederne har til fælles. Det er imidlertid ret uklart, hvordan regnskabsinformationer kan bidrage til at forbedre belysning af indtjeningens variation - og måske specielt indtjeningens konjunktur-følsomhed. En traditionel regnskabsforestilling om, at regnskabets klassifikationer blandt andet kan bidrage til at belyse indtjeningsfølsomhed, er blevet bekræftet - blandt andet har gældsandel og forholdet mellem 6

7 faste og variable omkostninger vist sig at være korreleret med afkastvariation og beta, som, jf. tidligere, er positivt korreleret med spredning i afkast. Man kan måske opfatte de senere års tendenser - som er opstået i lande som USA og UK og lande med tilsvarende investorfokusering ved regnskabsaflæggelsen - til at kræve oplysninger om (1) særlige usikkerheder af betydning for regnskabet (2) indtjeningens fordeling på bl.a. fortsættende og ophørende/ophørte aktiviteter samt særskilt angivelse af tab/gevinst ved hændelser, som er sjældne eller usædvanlige (men ikke både sjældne og usædvanlige, dvs. ikke kvalificeret til at være ekstraordinære) som udtryk for, at man forsøger at forbedre regnskabets belysning af forhold, der er relevante for regnskabsbrugernes bedømmelse af indtjeningsvariation. ad b På dette punkt har afkastmodellerne bidraget til at få afgørende indsigt i effekten af regnskabsinformation - og dermed også indirekte at få indsigt i brugen af regnskaber. Anvendelserne kan ske på flere forskellige måder, men forståelsen fremmes nok bedst ved at fokusere på én problemstilling og anvendelse. Den knytter sig til den semi-efficiente markedshypotese: regnskabsinformation inkorporeres øjeblikkeligt og uskævt i prisdannelsen for aktier - dvs. gode / dårlige regnskabsinformationer fra en virksomhed afføder kun inden for et meget kort tidsinterval efter offentliggørelsen en stigning/fald i markedsafkastet på virksomhedens aktier. Antagelsen kan - ligesom effekten af mildere sygdomme og usund levevis - kun påvises, hvis man undersøger virkningen for mange virksomheder, som offentliggør gode / dårlige regnskabsoplysninger. Påvisningen sker ved, at man først laver en forventningsmodel, som udpeger visse regnskabsoplysninger som gode (eller dårlige) - ideelt set overraskende gode. Disse forventningsmodeller udspringer ikke af markedsmodeller, men er baseret på sund fornuft, og oftest baseres de på regnskabsresultatet - typisk på den måde, at stigninger i resultatet i forhold til tidligere år (eventuelt kun stigninger over en vis størrelse) anses for indikatorer for (overraskende) gode 7

8 regnskabsinformationer. Alternativt kan finansanalytikernes forudgående forventninger om regnskabsresultater anvendes som opdelingskriterium for gode / dårlige faktiske resultater. Offentliggørelsestidspunkterne for de således identificerede gode regnskabsoplysninger bestemmes så præcist som muligt. Derefter aflæses/beregnes - for hver enkelt af de pågældende virksomheder - markedsafkastet i en række korte tidsintervaller fra offentliggørelsestidspunktet og i en vis periode herefter, observationsperioden, og i en periode forud herfor, kontrolperioden. Markedsafkastet opgøres i % eller promiller pr. interval (time, dag, uge) og det består som allerede nævnt af kursændringer og eventuelt udbytte. Nu kommer markedsafkast-modellerne ind i billedet, idet der for hvert enkelt virksomhed bestemmes det normale (dvs. forventede) markedsafkast for den pågældende virksomheds aktiver i disse tidsintervaller og i både observations- og kontrolperiode. De normale afkast bestemmes ud fra estimater af den pågældende virksomheds beta og udfra markedsporteføljens afkast (afkastet for alle aktier) i hvert enkelt af de pågældende tidsperioder - hvis markedsmodellen anvendes. Hvis CAPM anvendes, inddrages også de risikofrie renter (bestemt ud fra renten på korte, sikre obligationer) i bestemmelsen af det normale afkast i alle tidsintervaller. Ved at fratrække de beregnede normale afkast fra de faktiske afkast fremkommer de anormale afkast i både kontrolperiode og observationsperiode. De anormale afkast angiver den del af afkastene, som må tilskrives alle mulige andre forhold, dvs. tilfældige forhold og - for observationsperiodens vedkommende - netop offentliggørelsen af god regnskabsinformation. Derefter beregnes for en hypotetisk portefølje bestående af aktierne for de virksomheder, som har offentliggjort de gode (eller dårlige) regnskabsinformationer - af forenklingshensyn er det i det efterfølgende forudsat, at regnskabsinformationerne er gode. Denne hypotetiske portefølje kan sammensættes således, at alle de indgående virksomheders aktier indgår med samme brøkdel af totalværdien eller således, at den enkelte virksomhedsakties andel i porteføljen svarer til den andel, som markedsværdien af alle aktierne i denne virksomhed udgør af den samlede sum af alle indgående virksomheders samlede markedsværdi af aktier. 8

9 Derefter foretages endnu et afgørende kunstgreb - en tidsforskydning, således at de anormale afkast for porteføljen tidsmæssigt ordnes efter afstand til offentliggørelsestidspunkt, idet dette regnes som nultidspunktet. Porteføljens anormale afkast henføres altså ikke til reel kalendertid, men til tiden før og efter offentliggørelsestidspunktet (som faktisk typisk er forskelligt for de forskellige virksomheder i porteføljen). Nu beregnes gennemsnit og standardafvigelse for den hypotetiske porteføljes anormale afkast før offentliggørelsestidspunktet, dvs. for kontrolperioden. Herudfra beregnes, om porteføljens anormale afkast i observationsperioden udviser signifikante afvigelser fra de anormale afkast i kontrolperioden. Viser den semistærke markedshypotese sig holdbar - og det gør den ifølge de fleste undersøgelser - fremkommer følgende centrale resultater: (1) Porteføljens anormale afkast pr. tidsinterval er signifikant højere (ved gode regnskabsinformationer) umiddelbart på og lige efter offentliggørelsestidspunktet end i kontrolperioden (hvor middelværdien af normalafkastet er nul). (2) Kort efter offentliggørelsestidspunktet er de anormale afkast hverken signifikant forskellige fra nul eller korrelerede. Dette støtter den effektive markedshypotese, for var de signifikant positive ville dette indikere, at regnskabsoplysningerne kun langsomt (sivende) påvirkede markedets forventninger og dermed aktiekursen - og positivt korrelerede anormale afkast ville også indikere en sådan langsomt sivende påvirkning af kurserne, medens negativt korrelerede afkast ville indikere, at optimistiske og pessimistiske vurderinger af regnskabsinformationen skiftevis afløste hinanden i en periode efter offentliggørelsen af regnskabsinformationerne. De omtalte test kan suppleres/erstattes med test af de akkumulerede anormale afkast efter offentliggørelsen. Disse test understøtter typisk påvisningen af, at kursjusteringerne ved "gode resultater" sker i ét hug. Det vil sige, at det akkumulerede anormale afkast stiger lige efter offentliggørelsen og derefter ophører med at vokse. Det skal nævnes, at både de enkelte perioders afkast (afkast på dage eller uger) og de akkumulerede afkast kan være vanskelige at teste af tekniske, statistiske grunde, hvilket ofte gør det nødvendigt at anvende "avancerede" testmetoder. 9

10 Den angivne metodik kan i øvrigt anvendes i forhold til mange forskellige informationer, herunder også andet end regnskabsinformationer - kun fantasien og data-tilgængelighed udgør begrænsningerne. Testes det, om afkastene er statistisk påfaldende efter bestemte aktiekursforløb ( informationen er her forekomst af det pågældende kursforløb), testes svag markedsefficiens. Test af stærk markedsefficiens (al information inkorporeres øjeblikkeligt og uskævt i kursdannelsen) er ifølge sagens natur nærmest umulig, fordi undersøgeren ikke ved, om insiderinformation eksisterer - og i de tilfælde, hvor man kan slutte sig til, at insiderinformation må have eksisteret før offentliggørelse af information, kan man sjældent afgøre, hvornår den er opstået, eller om kun insidere har haft kendskab til den. I relation til mere komplekse regnskabsmæssige problemer består vanskelighederne oftest i at få data nok til at teste på. Det forklarer, at det kun er i USA, der er lavet undersøgelser af komplekse regnskabsmæssige problemer ved hjælp af modellerne - fx hvorledes kursreaktionen er på oplysninger om, at virksomheder har skiftet regnskabspraksis. 10

Beskrivelse af nøgletal

Beskrivelse af nøgletal Beskrivelse af nøgletal Carnegie WorldWide Dampfærgevej 26 DK-2100 København Ø Telefon: +45 35 46 35 46 Fax: +45 35 46 36 00 Web: www.carnegieam.dk E-mail: cww@cww.dk 11. marts 2008 Indhold 1 Porteføljeafkast

Læs mere

Notat vedrørende afkastkrav til elsektorens realkapitalinvesteringer

Notat vedrørende afkastkrav til elsektorens realkapitalinvesteringer Michael Møller 22/04/2014 Notat vedrørende afkastkrav til elsektorens realkapitalinvesteringer Elsektoren har et betydeligt realkapitalapparat. Det kan med fordel deles op i det allerede eksisterende kapitalapparat

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER Indledning Lægernes Pensionsbank tilbyder handel med alle børsnoterede danske aktier, investeringsbeviser og obligationer

Læs mere

Krystalkuglen. Gæt et afkast

Krystalkuglen. Gæt et afkast Nr. 2 - Marts 2010 Krystalkuglen Nr. 3 - Maj 2010 Gæt et afkast Hvis du vil vide, hvordan din pension investeres, når du vælger en ordning i et pengeinstitut eller pensionsselskab, som står for forvaltningen

Læs mere

Korte eller lange obligationer?

Korte eller lange obligationer? Korte eller lange obligationer? Af Peter Rixen Portfolio manager peter.rixen @skandia.dk Det er et konsensuskald at reducere rentefølsomheden på obligationsbeholdningen. Det er imidlertid langt fra entydigt,

Læs mere

TEORI OG PRAKTISK ANVENDELSE 4. UDGAVE

TEORI OG PRAKTISK ANVENDELSE 4. UDGAVE MICHAEL CHRISTENSEN AKTIE INVESTERING TEORI OG PRAKTISK ANVENDELSE 4. UDGAVE JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Aktieinvestering Teori og praktisk anvendelse Michael Christensen Aktieinvestering Teori

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

TEMA: HVORDAN INVESTERER MAN I EN TID MED LAVE RENTER OG STOR VOLATILITET. side 1

TEMA: HVORDAN INVESTERER MAN I EN TID MED LAVE RENTER OG STOR VOLATILITET. side 1 TEMA: HVORDAN INVESTERER MAN I EN TID MED LAVE RENTER OG STOR VOLATILITET side 1 HVOR SKAL AFKASTET KOMME FRA? side 2 AKTIV ALLOKERING Hvad bidrager mest til porteføljens afkast og risiko Strategiske (langsigtede)

Læs mere

En statistisk analyse af aktieafkast

En statistisk analyse af aktieafkast En statistisk analyse af aktieafkast Af cand.scient.oecon. Erik Christiansen IBC Kolding Efterår 2008 Forord Kan man ved bruge af statistiske modeller og de historiske aktiekurser forudsige fremtidens

Læs mere

SAS Asset Management. Mikal Netteberg Marianne Hansen Søren Johansen SAS Institute A/S. Copyright 2006, SAS Institute Inc. All rights reserved.

SAS Asset Management. Mikal Netteberg Marianne Hansen Søren Johansen SAS Institute A/S. Copyright 2006, SAS Institute Inc. All rights reserved. SAS Asset Management Mikal Netteberg Marianne Hansen Søren Johansen SAS Institute A/S Agenda Introduktion Arbejdsmetode Overordnet forretningsmæssig kravspecifikation Detailforretningsmæssig kravspecifikation

Læs mere

Formuepleje i landbruget

Formuepleje i landbruget Formuepleje i landbruget Hvordan bliver man rig? 1. Psykologi 2. Sammensætning af værdipapirer 3. Investeringsstrategi 4. Markedets forventninger og indikatorer 5. De bedste foreninger Psykologi Nej, nej,

Læs mere

Hedgeforeningen Sydinvest, afdeling Virksomhedslån

Hedgeforeningen Sydinvest, afdeling Virksomhedslån Hedgeforeningen Sydinvest, afdeling Virksomhedslån Ny attraktiv investeringsmulighed for danske investorer Hedgeforeningen Sydinvest kan som den første i Danmark tilbyde sine medlemmer adgang til markedet

Læs mere

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Indledning I banken kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. En begrænsning er dog f.eks. gældende lovregler om pensionsmidlernes

Læs mere

SAXOINVESTOR FULDAUTOMATISK PORTEFØLJEPLEJE

SAXOINVESTOR FULDAUTOMATISK PORTEFØLJEPLEJE SAXOINVESTOR FULDAUTOMATISK PORTEFØLJEPLEJE Test selv din risiko og vælg blandt flere porteføljer Vælg mellem aktive og passive investeringer Til både pension og frie midler SAXOINVESTOR SaxoInvestor er

Læs mere

Rød certificering Finanssektorens Uddannelsescenter. Kompendium om Aktiefutures og aktieterminsforretninger

Rød certificering Finanssektorens Uddannelsescenter. Kompendium om Aktiefutures og aktieterminsforretninger Rød certificering Finanssektorens Uddannelsescenter Kompendium om Aktiefutures og aktieterminsforretninger Version 1, opdateret den 17. august 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD OG AFGRÆNSNING... 3 1. INDLEDNING...

Læs mere

Performancemåling for 60 udvalgte, danske, aktiebaserede investeringsforeninger i perioden 2000-2009

Performancemåling for 60 udvalgte, danske, aktiebaserede investeringsforeninger i perioden 2000-2009 Bachelorafhandling HA-almen Erhvervsøkonomisk Institut Forfatter: Tine Stilling Olesen Vejleder: Peter Brink Madsen Performancemåling for 60 udvalgte, danske, aktiebaserede investeringsforeninger i perioden

Læs mere

Regnskabsmæssige problemstillinger som følge af negative renter.

Regnskabsmæssige problemstillinger som følge af negative renter. Regnskabsmæssige problemstillinger som følge af negative renter. Den finansielle situation i Europa har medført, at anvendte referencerenter i visse europæiske lande er blevet negative, herunder den danske

Læs mere

2 Risikoaversion og nytteteori

2 Risikoaversion og nytteteori 2 Risikoaversion og nytteteori 2.1 Typer af risikoholdninger: Normalt foretages alle investeringskalkuler under forudsætningen om fuld sikkerhed om de fremtidige betalingsstrømme. I virkelighedens verden

Læs mere

En formel analyse af overnormale afkast og markedseffektivitet.

En formel analyse af overnormale afkast og markedseffektivitet. En formel analyse af overnormale afkast og markedseffektivitet. Individer investerer i håb om at opnå et afkast, der som minimum modsvarer afkastet på alternative investeringer med samme risiko. Lad os

Læs mere

Estimering af value præmien på det danske aktiemarked

Estimering af value præmien på det danske aktiemarked Afgangsprojekt - foråret 2013 HD Finansiering - Copenhagen Business School Forfatter: Casper Hougaard Vinkle Vejleder: Mads Jensen Indhold Introduktion... 5 Indledning... 5 Problemformulering... 7 Metode...

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

Risikopræmien på aktier

Risikopræmien på aktier 73 Risikopræmien på aktier Niki Saabye, Handelsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Emnet for denne artikel er risikopræmien på aktier defineret som aktiers forventede merafkast over den risikofrie rente.

Læs mere

Undervisningsnote til emne 10:

Undervisningsnote til emne 10: HD-R, 6. SEMESTER Årsregnskab Undervisningsnote til emne 10: Strømningsregnskaber Valdemar Nygaard Temaet gennemgås med udgangspunkt i lærebogens kapitel 13. Indledning: Der er 3 vigtige områder i information

Læs mere

Vejledning til beskrivelse af overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning, jf. selskabslovens 139

Vejledning til beskrivelse af overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning, jf. selskabslovens 139 KOMITÉEN FOR GOD SELSKABSLEDELSE Vejledning til beskrivelse af overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning, jf. selskabslovens 139 (Vejledningen er alene konsekvensrettet som følge af den seneste

Læs mere

Investering. Investpleje Pension. Investpleje Pension 1

Investering. Investpleje Pension. Investpleje Pension 1 Investering Investpleje Pension Investpleje Pension 1 Investpleje Pension For at tilbyde dig den bedste og mest enkle investering af dine pensionsmidler samarbejder Danske Andelskassers Bank A/S med Investeringsforeningen

Læs mere

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering:

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: LINEÆR PROGRAMMERING I lineær programmering løser man problemer hvor man for en bestemt funktion ønsker at finde enten en maksimering eller en minimering

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

Investering. Investpleje Pension. Investpleje Pension 1

Investering. Investpleje Pension. Investpleje Pension 1 Investering Investpleje Pension Investpleje Pension 1 Investpleje Pension For at tilbyde dig den bedste og mest enkle investering af dine pensionsmidler samarbejder Danske Andelskassers Bank A/S med Investeringsforeningen

Læs mere

B L A N D E D E A F D E L I N G E R

B L A N D E D E A F D E L I N G E R BLANDEDE AFDELINGER Om Sparinvest Sparinvest er en investeringsforening, der blev etableret i 1968. Vi har specialiseret os i langsigtede investeringsprodukter og tilbyder både private og professionelle

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har det seneste år haft fokus på den regnskabsmæssige behandling af investeringsejendomme både erhvervsejendomme

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har det seneste år haft fokus på den regnskabsmæssige behandling af investeringsejendomme både erhvervsejendomme 3. april 2009 /jcn og lfo Sag Notat om måling (værdiansættelse) af ejendomme Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har det seneste år haft fokus på den regnskabsmæssige behandling af investeringsejendomme både

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 MARKEDSKOMMENTAR OKTOBER 2014 Fortsat udsigt til økonomisk opsving i USA Europa mere tvivlsomt PFA har en forventning om, at det økonomiske opsving i USA vil fortsætte

Læs mere

Indhold. Baggrund for børsnoteringen. Organisation. Målsætning. Investeringsstrategien. Risikofaktorer. Forventninger til fremtiden

Indhold. Baggrund for børsnoteringen. Organisation. Målsætning. Investeringsstrategien. Risikofaktorer. Forventninger til fremtiden Indhold Baggrund for børsnoteringen Organisation Målsætning Investeringsstrategien Risikofaktorer Forventninger til fremtiden Fordele ved Spar Nord FormueInvest A/S Aftaler, beskatning, udbyttepolitik,

Læs mere

Bilag 3 Fastsættelse af WACC forrentning

Bilag 3 Fastsættelse af WACC forrentning ENERGITILSYNET UDKAST Energitilsynets møde 145 den 24. september 2013 5. juli 2013 13/03758 13/03759 13/03760 /LBA & LIC Bilag 3 Fastsættelse af WACC forrentning 1. Rentesatsen til brug for aktiver idriftsat

Læs mere

DAF trekant investormøde den 21. marts 2013

DAF trekant investormøde den 21. marts 2013 DAF trekant investormøde den 21. marts 2013 Introduktion til Jesper Lund Din strategi som investor Markedspsykologi Investeringsstrategi Sådan investerer jeg Eksempel på analyse og beslutning Spørgsmål

Læs mere

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008 Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier Halvårsrapport 2008 Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning... 3 Anvendt regnskabspraksis... 5 Resultatopgørelse... 6 Balance... 6 Hoved- og nøgletal... 6 2 Investeringsforeningen

Læs mere

Farvel til teknisk aktieportefølje med 43 procent i afkast 6. januar 2011 - Af Jesper Lund

Farvel til teknisk aktieportefølje med 43 procent i afkast 6. januar 2011 - Af Jesper Lund Page 1 of 7 Farvel til teknisk aktieportefølje med 43 procent i afkast 6. januar 2011 - Af Jesper Lund Efter syv år lukker Jesper Lund sin tekniske aktieportefølje. I sin sidste kommentar kan han konstatere,

Læs mere

Den humane kapitals indflydelse på langtidsinvestorens porteføljesammensætning

Den humane kapitals indflydelse på langtidsinvestorens porteføljesammensætning HD Finansiel Rådgivning Forfatter: Thomas Zajfman Vejleder: Anders Lund Larsen Den humane kapitals indflydelse på langtidsinvestorens porteføljesammensætning Handelshøjskolen Århus Universitet 009 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Sparekassen for Nr. Nebel og Omegns generelle beskrivelse af værdipapirer

Sparekassen for Nr. Nebel og Omegns generelle beskrivelse af værdipapirer Sparekassen for Nr. Nebel og Omegns generelle beskrivelse af værdipapirer Indledning I sparekassen kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. En begrænsning er dog f.eks.

Læs mere

De danske huspriser. homes husprisindeks. 180 Realkreditrådet. Home s Danske Husprisindeks. Danmarks Statistik. 80 www.danskebank.

De danske huspriser. homes husprisindeks. 180 Realkreditrådet. Home s Danske Husprisindeks. Danmarks Statistik. 80 www.danskebank. De danske huspriser homes husprisindeks København den 1. sept. 7 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank +5 5 1 5 31, stbo@danskebank.dk Niels H. Carstensen, home +5 15 3 nica@home.dk Den

Læs mere

Oversigt over godkendte kompetencekrav Rød certificeringsprøve Financial Training Partner A/S

Oversigt over godkendte kompetencekrav Rød certificeringsprøve Financial Training Partner A/S Oversigt over godkendte kompetencekrav Rød certificeringsprøve Financial Training Partner A/S 22. juni 2012 I:\Certificering af Investeringsrådgivere\Kompetencekrav\Kompetencekrav 9 produkter til hjemmesiden

Læs mere

Investpleje Frie Midler

Investpleje Frie Midler Investering Investpleje Frie Midler Investpleje Frie Midler 1 Investpleje Frie Midler En aftale om Investpleje Frie Midler er Andelskassens tilbud til dig om pleje af dine investeringer ud fra en strategi

Læs mere

Usikkerheder og fejlkilder ved performancemåling samt diskussion af aktiv og passiv forvaltning

Usikkerheder og fejlkilder ved performancemåling samt diskussion af aktiv og passiv forvaltning Bachelorafhandling HA- almen 6. semester Forfatter: Camilla Knudsen Anslag ekskl. mellemrum: Vejleder: 96.173 Carsten Tanggaard Institut for økonomi Usikkerheder og fejlkilder ved performancemåling samt

Læs mere

Rød certificering Finanssektorens Uddannelsescenter. Kompendium Unoterede aktier

Rød certificering Finanssektorens Uddannelsescenter. Kompendium Unoterede aktier Rød certificering Finanssektorens Uddannelsescenter Kompendium Unoterede aktier Version 1, opdateret den 25. juni 2015 Indholdsfortegnelse BAGGRUND... 3 INDHOLD OG AFGRÆNSNING... 3 1. INDLEDNING... 3 2.

Læs mere

DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning

DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning Statens salg af DONG til Goldman Sachs vil indirekte staten koste 6,86 mia. kr., hvis DONG børsnoteres med 50 procent værdistigning. Kun hvis DONGs

Læs mere

Risk based portefølje optimering

Risk based portefølje optimering HD Finansiering. Hovedopgave foråret 2014. Risk based portefølje optimering Forfatter: Daniel Sunke Vejleder: Martin Richter Institut for Finansiering Handelshøjskole i København 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Sparindex. Passiv investering. Lars Toft Jensen, Analytiker

Sparindex. Passiv investering. Lars Toft Jensen, Analytiker Sparindex Passiv investering Lars Toft Jensen, Analytiker Sparindex Agenda Foreninger og Enkeltaktier Omkostninger ved aktieinvestering Passive og Aktive Strategier Sparindex Det passive supplement Risiko

Læs mere

Side 1 af 7 Stocks are for the long run 22. juni 2012 - Af Jesper Lund, Delfin Invest A/S Jesper Lund beholder sin investeringsgrad på 100 procent - og dét på trods af, at afkastet på Lunds tekniske modelportefølje

Læs mere

Performancemåling af investeringsforeninger

Performancemåling af investeringsforeninger HD (F) 8. Semester Erhvervsøkonomisk institut Afhandling Performancemåling af investeringsforeninger Forfatter Tommy Thrysøe Vejleder Frederik Aagaard Handelshøjskolen i Århus 2011 English Summary The

Læs mere

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa!

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Nyhedsbrev Kbh. 5. maj. 2015 Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Efter 14 mdr. med stigninger kunne vi i april notere mindre fald på 0,4 % - 0,6 %. Den øgede optimisme

Læs mere

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet 19. maj 2014 Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet Vi har set nærmere på udviklingen på andelsboligmarkedet i Region Hovedstaden i første kvartal 2014 med udgangspunkt i vores kendskab

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

Strategisk investering i råvarer, via et indeks, i en dynamisk portefølje på det amerikanske marked

Strategisk investering i råvarer, via et indeks, i en dynamisk portefølje på det amerikanske marked H.D.-studiet i Finansiering Hovedopgave forår 2012 Opgaveløser: Arne Meyer Larsen Vejleder: Martin Richter Strategisk investering i råvarer, via et indeks, i en dynamisk portefølje på det amerikanske marked

Læs mere

Kursets indhold. Dit udbytte. Side 1 á 19 sider

Kursets indhold. Dit udbytte. Side 1 á 19 sider Side 1 á 19 sider Kursets indhold I løbet af fire lektioner giver vi dig muligheden for at tilegne dig viden om pensionsinvestering. Vi gør dig ikke til investeringsekspert, men vi giver dig mulighed for

Læs mere

Projekt 8.3 Hvordan undersøges om et talmateriale normalfordelt?

Projekt 8.3 Hvordan undersøges om et talmateriale normalfordelt? Projekt 8.3 Hvordan undersøges om et talmateriale normalfordelt? Projektet drejer sig om at udvikle en metode, til at undersøge om et givet talmateriale med rimelighed kan siges at være normalfordelt.

Læs mere

Side 1 af 7 Signallisten skifter fra storm til ustadigt. Tre nye køb-signaler på listen 3. februar 2012 - Af Jesper Lund, direktør for Delfin Invest Aktiebarometeret stiger til 40. Det øger muligheden

Læs mere

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Nyhedsbrev Kbh. 3. sep. 2015 Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Uro i Kina sætte sine blodrøde spor i aktiemarkederne i august måned. Vi oplevede de største aktiefald

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

flexinvest forvaltning

flexinvest forvaltning DANSkE FORVALTNING flexinvest forvaltning aktiv investeringspleje og MuligHed for Højere afkast Professionel investeringspleje for private investorer Når værdipapirer plejes dagligt, øges muligheden for,

Læs mere

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år København, den 26. oktober 2009 Ny pensionsanalyse: Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år Morningstar analyserer nu som noget nyt pensionsselskabernes egne risikoprofil fonde fra Unit Link

Læs mere

MIRANOVA ANALYSE. Investeringsforeninger med obligationer: Omkostningerne æder afkastet. Udgivet 4. juni 2014

MIRANOVA ANALYSE. Investeringsforeninger med obligationer: Omkostningerne æder afkastet. Udgivet 4. juni 2014 MIRANOVA ANALYSE Udgivet 4. juni 2014 Investeringsforeninger med obligationer: Omkostningerne æder afkastet Når omkostningerne æder dit afkast Lige nu tales der meget om de lave renter på obligationer,

Læs mere

Høj gæld i andelsboligforening højere risiko i lånevalg

Høj gæld i andelsboligforening højere risiko i lånevalg 19. februar 2013 Høj gæld i andelsboligforening højere risiko i lånevalg Vi har set nærmere på realkreditfinansieringen af andelsboligforeningerne herhjemme og udviklingen i denne over de senere år. Det

Læs mere

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning 18. februar 14 Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning Historier om andelsboligforeninger i økonomiske problemer har igennem efterhånden flere år domineret nyhedsbilledet på andelsboligmarkedet.

Læs mere

Emerging Markets Debt eller High Yield?

Emerging Markets Debt eller High Yield? Emerging Markets Debt eller High Yield? Af Peter Rixen Portfolio Manager peter.rixen@skandia.dk Aktiver fra Emerging Markets har i mange år stået øverst på investorernes favoritliste, men har i de senere

Læs mere

Guide til investering

Guide til investering Guide til investering Som investor i Nordea Invest kan du vælge den sammensætning af aktier og obligationer, der passer til din profil Risikospredning, gode afkastmuligheder og professionel investeringskompetence

Læs mere

Sæt dine passiver i aktivering

Sæt dine passiver i aktivering FORMUEPLEJE Sæt dine passiver i aktivering Får du nok ud af din formue? Nykredit tilbyder nu formuepleje, hvor du også kan investere midler fra virksomhedsordningen. Nu har du mulighed for at investere

Læs mere

Private Banking Portefølje. et nyt perspektiv på dine investeringer

Private Banking Portefølje. et nyt perspektiv på dine investeringer Private Banking Portefølje et nyt perspektiv på dine investeringer Det er ikke et spørgsmål om enten aktier eller obligationer. Den bedste portefølje er som regel en blanding. 2 2 Private Banking Portefølje

Læs mere

SKAGEN Focus Jagten på exceptionelle investeringer

SKAGEN Focus Jagten på exceptionelle investeringer Ny aktiefond Vær med fra start Krøyers hund, Rap, 1898. P.S. Krøyer. Tilhører Skagens Museum (manipuleret/beskåret). SKAGEN Focus Jagten på exceptionelle investeringer Kunsten at anvende sund fornuft Essensen

Læs mere

Estimation af volatilitet på aktiemarkedet

Estimation af volatilitet på aktiemarkedet H.D. studiet i Finansiering Hovedopgave Foråret 2009 ---------------------------- Opgaveløser: Daniel Laurits Jensen Vejleder: Bo Vad Steffensen Opgave nr. 21 Estimation af volatilitet på aktiemarkedet

Læs mere

xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger

xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger Maj 2010 xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger Fire gode alternativer til placering af overskudslikviditet eller værdipapirinvesteringer Henvender sig til aktie- og anpartsselskaber samt erhvervsdrivende

Læs mere

RETNINGSLINIER. for investering og administration af pensionspuljer. Gældende fra 1. januar 2011

RETNINGSLINIER. for investering og administration af pensionspuljer. Gældende fra 1. januar 2011 RETNINGSLINIER for investering og administration af pensionspuljer Gældende fra 1. januar 2011 Generelt Følgende opsparingsformer kan tilsluttes én eller flere af de puljer, som pengeinstituttet tilbyder:

Læs mere

Simpel Lineær Regression

Simpel Lineær Regression Simpel Lineær Regression Mål: Forklare variablen y vha. variablen x. Fx forklare Salg (y) vha. Reklamebudget (x). Vi antager at sammenhængen mellem y og x er beskrevet ved y = β 0 + β 1 x + u. y: Afhængige

Læs mere

International diversifikation med aktier, under hensyntagen til valutarisiko og korrelationsændringer, set fra et dansk investorsynspunkt

International diversifikation med aktier, under hensyntagen til valutarisiko og korrelationsændringer, set fra et dansk investorsynspunkt International diversifikation med aktier, under hensyntagen til valutarisiko og korrelationsændringer, set fra et dansk investorsynspunkt Afgangsprojekt, HD 2. del i Finansiering Aflevering 14. maj 2012

Læs mere

Styrk din opsparing. - PFA tilbyder nu investeringsforening til private

Styrk din opsparing. - PFA tilbyder nu investeringsforening til private Styrk din opsparing - PFA tilbyder nu investeringsforening til private Styrk din opsparing med PFA har stiftet, som privatpersoner har mulighed for at investere i. Bestyrelsen i består af direktør og tidligere

Læs mere

Region Hovedstaden Kvartalsrapport januar 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Region Hovedstaden Kvartalsrapport januar 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Region Hovedstaden Kvartalsrapport januar 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Region Hovedstaden har en passende fordeling mellem

Læs mere

Information og aktiekurser

Information og aktiekurser Information og aktiekurser Redaktør Chr. Kaasen Analyseinstituttet Børsinformation MÅLEMETODEN... 2 DEN INDIVIDUELLE KURSUDVIKLING...2 KURSUDVIKLINGEN I FORHOLD TIL MARHEDSPORTEFØLJEN...3 RESIDUALAFKASTET...4

Læs mere

RETNINGSLINIER. for investering og administration af puljer. Gældende fra 1. december 2014

RETNINGSLINIER. for investering og administration af puljer. Gældende fra 1. december 2014 RETNINGSLINIER for investering og administration af puljer Gældende fra 1. december 2014 Generelt Følgende opsparingsformer kan tilsluttes én eller flere af de puljer, som pengeinstituttet tilbyder: -

Læs mere

Målbeskrivelse nr. 4: Egenkapitalforrentning og risiko

Målbeskrivelse nr. 4: Egenkapitalforrentning og risiko HA, 5. SEMESTER STUDIEKREDS I EKSTERNT REGNSKAB Esbjerg, efteråret 2002 Målbeskrivelse nr. 4: Egenkapitalforrentning og risiko Valdemar Nygaard TEMA: EGENKAPITALFORRENTNING OG RISIKO Du skal kunne redegøre

Læs mere

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 3 Lineære funktioner En vigtig type funktioner at studere er de såkaldte lineære funktioner. Vi skal udlede en række egenskaber

Læs mere

Dokumentation for solvensbehov i h.t. bekendtgørelse om kapitaldækning.

Dokumentation for solvensbehov i h.t. bekendtgørelse om kapitaldækning. Dokumentation for solvensbehov i h.t. bekendtgørelse om kapitaldækning. Beslutning om størrelsen af Andelskassen Oikos nødvendige kapital og solvensbehov er truffet med baggrund i nedenstående beregning

Læs mere

Point&Figure af Peter Konner

Point&Figure af Peter Konner Point&Figure af Peter Konner Herunder har jeg forsøgt at lave en grundlæggende beskrivelse af teorien omkring Point&Figure-metoden. For yderligere information henvises til litteraturlisten sidst i artiklen.

Læs mere

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Konklusioner: Foreningernes samlede formue er vokset med knap 208 mia. kr. i 2004, og udgjorde ultimo året i alt knap 571 mia.

Læs mere

1997-07-07: Privat korttidsopsparing i pengeinstitutter og obligationer

1997-07-07: Privat korttidsopsparing i pengeinstitutter og obligationer 1997-07-07: Privat korttidsopsparing i pengeinstitutter og obligationer Udgivet af KonkurrenceRådet 1997 Indhold Indledning Pengeinstitutternes højrentekonti Obligationer Omkostninger ved individuel opsparing

Læs mere

Gennemsnit og normalfordeling illustreret med terningkast, simulering og SLUMP()

Gennemsnit og normalfordeling illustreret med terningkast, simulering og SLUMP() Gennemsnit og normalfordeling illustreret med terningkast, simulering og SLUMP() John Andersen, Læreruddannelsen i Aarhus, VIA Et kast med 10 terninger gav følgende udfald Fig. 1 Result of rolling 10 dices

Læs mere

H.D.- Studiet i finansiel rådgivning Hovedopgave forår 2012 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

H.D.- Studiet i finansiel rådgivning Hovedopgave forår 2012 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - H.D.- Studiet i finansiel rådgivning Hovedopgave forår 2012 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Opgaveløser: Bo Rasmussen Vejleder: Robert Neumann

Læs mere

Topdanmarks Kapitalmodel

Topdanmarks Kapitalmodel Topdanmarks Kapitalmodel Alternativer til egenkapital Topdanmark anser egenkapital for at være et blandt flere instrumenter til beskyttelse mod risiko. Formålet med at have egenkapital ud over det lovpligtige

Læs mere

Individuel Formuepleje

Individuel Formuepleje Investering Individuel Formuepleje Individuel Formuepleje 1 Individuel Formuepleje En Individuel Formuepleje aftale henvender sig primært til den formuende investor, der ønsker en individuel investeringsstrategi.

Læs mere

Regneregler for middelværdier M(X+Y) = M X +M Y. Spredning varians og standardafvigelse. 1 n VAR(X) Y = a + bx VAR(Y) = VAR(a+bX) = b²var(x)

Regneregler for middelværdier M(X+Y) = M X +M Y. Spredning varians og standardafvigelse. 1 n VAR(X) Y = a + bx VAR(Y) = VAR(a+bX) = b²var(x) Formelsamlingen 1 Regneregler for middelværdier M(a + bx) a + bm X M(X+Y) M X +M Y Spredning varians og standardafvigelse VAR(X) 1 n n i1 ( X i - M x ) 2 Y a + bx VAR(Y) VAR(a+bX) b²var(x) 2 Kovariansen

Læs mere

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

Danske Speditører Den økonomiske udvikling 2012/13. Oktober 2013

Danske Speditører Den økonomiske udvikling 2012/13. Oktober 2013 Danske Speditører Den økonomiske udvikling 2012/13 Oktober 2013 Indhold 3 5 8 11 12 14 15 Indledning Rentabilitet Elementer i rentabiliteten Soliditet Likviditet Speditionsvirksomhedernes tilstand Kontaktpersoner

Læs mere

Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus!

Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus! Nyhedsbrev Kbh. 3. jul. 2015 Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus! Juni blev en måned, hvor den græske krise tog al fokus fra et Europa på vej mod opsving. Usikkerheden gav aktiekursfald. Der

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport oktober 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Med de nuværende renteforventninger har Faaborg-Midtfyn

Læs mere

Rejsen mod alternative investeringer

Rejsen mod alternative investeringer Dec 87 Dec 88 Dec 89 Dec 90 Dec 91 Dec 92 Dec 93 Dec 94 Dec 95 Dec 96 Dec 97 Dec 98 Dec 99 Dec 00 Dec 01 Dec 02 Dec 03 Dec 04 Dec 05 Dec 06 Dec 07 Dec 08 Dec 09 Dec 10 Dec 11 Dec 12 Dec 13 Dec 14 14. august

Læs mere

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG K E N D E L S E

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG K E N D E L S E B369300P - DG UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG K E N D E L S E Afsagt den 6. februar 2015 af Østre Landsrets 14. afdeling (landsdommerne Rosenløv, Michael Kistrup og Julie Slott (kst.)). 14. afd. nr.

Læs mere

Jyske Invest ikke som de fleste

Jyske Invest ikke som de fleste Jyske Invest ikke som de fleste 2 jyske invest Jyske Invest ikke som de fleste Jyske Invest er ikke som de fleste i investeringsbranchen. Vi går gerne vores egne veje for at optimere investorernes afkast.

Læs mere

Køb af virksomhed. Værdiansættelse og Finansiering. v/statsautoriseret revisor og partner Torben Hald

Køb af virksomhed. Værdiansættelse og Finansiering. v/statsautoriseret revisor og partner Torben Hald Køb af virksomhed Værdiansættelse og Finansiering v/statsautoriseret revisor og partner Torben Hald Hvad er værdien af en virksomhed? Den værdi, som virksomheden kan handles til på et givet tidspunkt mellem

Læs mere

FINANSIERING 1. Opgave 1

FINANSIERING 1. Opgave 1 FINANSIERING 1 3 timers skriftlig eksamen, kl. 9-1, onsdag 9/4 008. Alle sædvanlige hjælpemidler inkl. blyant er tilladt. Sættet er på 4 sider og indeholder 8 nummererede delspørgsmål, der indgår med lige

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere