NOTAT VEDR. KAPITEL 6 I ACCOUNTING THEORY Peder Fredslund Møller, Institut for Regnskab

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NOTAT VEDR. KAPITEL 6 I ACCOUNTING THEORY Peder Fredslund Møller, Institut for Regnskab"

Transkript

1 NOTAT VEDR. KAPITEL 6 I ACCOUNTING THEORY Peder Fredslund Møller, Institut for Regnskab Formålet med dette notat er at understøtte tilegnelse og forståelse af lærebogens fremstilling af porteføljeteori, CAPM m.v. ved at forklare de mest afgørende elementer i disse teori-modeller. Med hensyn til forudsætninger m.v. henvises til lærebogen. PORTEFØLJE-TEORIEN Et afgørende element i porteføljeteorien er påvisningen af, at hvis man åbner et marked for handel med kapitalafkastrettigheder - dvs. f. eks. aktier, hvis afkast er udbytte + kursændring, oftest målt som rente i % eller promille pr. tidsenhed - vil det være fordelagtigt for investorerne at sprede deres investeringsmidler på disse rettigheder, dvs. diversificere. Grunden er, at det er muligt at opnå et højere forventet afkast ved given forventet spredning ( risiko ) på afkastet (respektivt en lavere forventet risiko ved et givet forventet afkast) ved at sprede sin investering på aktier, hvis afkast ikke fuldstændigt korrelerede. Det kan endvidere vises (under rimelige forudsætninger om korrelation mellem normalfordelte afkast), at der bliver en efficient rand - der har form som den øvre gren af en parabel med vandret symmetriakse i et afkast/risikodiagram, jf. exhibit 6-3 i lærebogen. Den efficiente rand angiver de maksimalt opnåelige forventede afkast- og risiko- kombinationer for investorerne. Investors subjektive risikoaversion bliver derefter afgørende for, hvad der er en given investors subjektive optimum på den efficiente rand, - og dermed den pågældende investors optimal porteføljevalg. Porteføljeteorien har implikationer for markedets prisdannelse på den enkelte aktie (afkastrettighed). Det afgørende for prisdannelsen er investorernes samlede risikoaversion, dvs. kravet til risikopræmie. Det er imidlertid vigtigt at bemærke, at den enkelte akties egen afkastspredning er (næsten) betydningsløs for porteføljers forventede afkastspredning. Det (næsten) altafgørende for en porteføljes afkastning er kovariansen mellem de afkast, der indgår i porteføljen. Det medfører, at risikopræmiekravet til den enkelte aktie er bestemt af aktiens bidrag til kovariansen i de porteføljer på den efficiente rand, som aktien indgår i. Det kan også udtrykkes på den måde, at markedet vil give/kræve en risiko- 1

2 præmie for en uundgåelige risiko ved investering i aktien, dvs. dens bidrag til effektive porteføljers afkastspredning, men ikke kræve præmie for aktiens egen afkastspredning, for denne spredning kan den rationelle investor undgå ved at diversificere sine aktiebesiddelser. Porteføljeteoriens styrke er dens påpegning af overordnede principper i rationel aktieinvestering og - prisfastsættelse. Dens svaghed er, at den er ret uanvendelig til at bestemme specifikke optimale porteføljer og risikopræmier - dertil kræves bl.a. alt for mange og for beregningskrævende estimationer af alle kovarianser mellem afkast. MARKEDSMODELLEN Markedsmodellen blev udviklet med henblik på at gøre indsigten ved porteføljeteorien praktisk anvendelig især ved at udvikle en praktisk anvendelig model til at empirisk beskrivelse af afkastet på den enkelte aktie. Modellen kan siges at være fremkommet ved en kombination af - porteføljemodellens udsagn om, at kravet til afkast på den enkelte aktie er knyttet til aktiens bidrag til aktieporteføljers spredning i afkast. - nogle optimistisk forenklende antagelser om, a) at en akties bidrag til porteføljers afkastspredning kan approksimeres ved et mål for samvariationen mellem aktiens afkast og markedets aktie-afkast (dvs. alle aktiers afkast). Dette mål for samvariation betegnes som aktiens $ - og en $ over/under/på 1 angiver, at aktiens afkast varierer mere end/mindre end/lige som markedet som helhed. (b) at afkastkravet til den enkelte aktie stiger lineært med markedets afkastkrav og med en styrke (hældning) svarende til aktiens $. Det fører frem til den sammenhæng mellem den enkelte akties afkast og markedets afkast som angives nederst side 182: R it = " i + $ i E( R ~ Mt )+ > it 2

3 Modellen betegnes til tider som én-faktor-modellen, fordi den kun benytter én uafhængig variabel, markedsafkastet, til at forklare en akties afkast. Den statistiske forklaringseffekt af modellen er ikke imponerende høj, og beta-estimater er både ret ustabile og ret følsomme over for praktiske valg af approksimation for markedsafkast og over for valg af længden af afkastperioden (fx. i daglige eller ugentlige afkast). Men disse svagheder kan dog ikke overskygge, at modellen viste sig brugbar i den forstand, at det var den første model, som holdt til statistisk efterprøvning på mange forskellige aktier (og især porteføljer af aktier) på meget forskellige tidsperioder og i forskellige lande. CAPITAL ASSET PRICING MODELLEN, CAPM. Markedsmodellen viste sig efterfølgende at være baseret på god intuition, fordi CAPM, - der er resultatet af en logisk viderededuktion af porteføljeteorien, og som er en normativ og global model - førte frem til en næsten tilsvarende model for aktieafkast. En helt afgørende udvidelse af forudsætningerne ved CAPM (i forhold til porteføljeteorien) er en forudsætning om, at der findes én risikofri investeringsmulighed, dvs. et aktiv, hvis afkast er stabilt og dermed ukorreleret med markedsafkastet - mest enkelt og generelt i form af en forudsætning om, at der er stabil risiko rente, som alle kan udlåne og låne til, R f. Det er ret oplagt, at hvis en investor placerer hele sin (netto)investering (af størrelsen 1 eller 100%) i det risikofri aktiv, får han afkastet herpå, R f. Det fremgår også af figur 6-4, som tillige er central for det følgende ræsonnement, som via en række væsentlige delkonklusioner kan forklare risikopræmiers størrelse - både for porteføljer og den enkelte aktie. En helt afgørende delkonklusion ved CAPM er, at der kun er én aktieportefølje-sammensætning, som er optimal for alle investorer ( risiko skal justeres ved valg af andel af det risikofrie aktiv i porteføljen, ikke ved at justere aktieporteføljens sammensætning). Den optimale aktieporteføljesammensætning er den portefølje, som giver den afkast- og risikokombination, der findes, hvor en ret linje udgå- 3

4 ende fra R f på afkastaksen (y-aksen) tangerer den efficiente rand. Denne portefølje kaldes markedsporteføljen, (fordi den vælges af markedet, dvs. alle), og dens forventede afkast kaldes E( R ~ M). Men hvorfor er det sådan? Forklaringen er, at diversificeringsmulighederne øges afgørende, når der er et risikofrit aktiv. En hvilken som helst investor kan nemlig fordele sin nettoinvestering på denne markedsportefølje og det risikofrie aktiv i lige netop det forhold, der passer til hans risikoaversion, og det vil give det maksimalt opnåelige forventede afkast ved lige netop den risiko, som han er villig til at acceptere. Antag nemlig, at en investor fordeler sin (netto)investering således: x på markedsporteføljen 1-x på det risikofri aktiv. Det forventede afkast på denne investering bliver da logisk nok (1-x) R f + x E( ) = R f + x (E(R M )-R f ). Risikopræmien på en sådan effektiv investeringsportefølje (i aktier og det risikofrie aktiv), dvs. forventet merafkast i forhold til den risikofrie rente, bliver ved et givet valg af x: (1-x) R f + x E( R ~ M)- R f = x (E( R ~ M) - R f ) ~ R M heraf ses, at risikopræmien er ligefrem proportional med x - ligesom spredningen på investeringsporteføljens afkast, xf M, også er det. Risikopræmien for den samlede investering er altså proportional med risikoen dvs. (spredningen) på porteføljens afkast. Den stærkt risikoaverse investor vil vælge et x tæt på nu eller lig nul - og får en lav risiko og risikopræmie for sin portefølje. Medens vovehalsene vil vælge et x lig 1 eller endog over 1 (dvs. låne til sikker rente og placere de lånte midler i markedsporteføljen til usikkert afkast, men med en højere forventet værdi) og vil derved få høj risikopræmie og risiko. Ved at inddrage det risikofri aktiv i porteføljen (som en positiv eller negativ del af deres nettoinvestering) kan alle investorer altså opnå det risikoniveau, som de ønsker for deres portefølje. Og en afgørende pointe er, at risikopræmien er højere ved denne investeringsstrategi end ved udelukkende at operere 4

5 på den efficiente rand, fordi den højest beliggende linje, der udgår fra R f og som rører den efficiente rand, dvs. tangerer denne, ligger højere end parablen alle andre steder end i tangeringspunktet. Det optimale er altså én bestemt aktieporteføljesammensætning, markedsporteføljen, kombineret med positive eller negative besiddelser af det risikofrie aktiv ( en negativ besiddelse = gæld). Konklusionerne om porteføljespredning og om et lineært forhold mellem afkast og risiko er de væsentlige i relation til investorernes valg af portefølje. I relation til prisdannelse og dermed bestemmelse af afkastkravet til den enkelte aktie (der kan indgå i portefølje) indebærer CAPM den væsentlige konsekvens, at den krævede risikopræmie vokser proportionalt med både aktiens $ i (dvs. målet for samvariation mellem aktiens afkast og markedsporteføljens afkast) og risikopræmien for markedsporteføljen. Dette indebærer via en række delkonklusioner, som her skal skitseres, at den enkelte akties stilles over for afkastkrav (/skal have et forventet afkast), der består af ren rente, dvs. den risikofri rente, og risikopræmie, R f + $ i (E( R ~ M) - R f ) Formlen vil ikke blive egentlig bevist her, kun sandsynliggjort via de nævnte delkonklusioner. Én delkonklusion er, at markedet ikke kan opnå en risikopræmie for at påtage sig aktiens individuelle risiko, afkastspredning, for den kan diversificeres væk ved at kombinere besiddelsen af denne aktie med alle andre aktier, således at markedsporteføljesammensætningen fremkommer. En anden delkonklusion er, at markedet vil kræve - og gennemsnitligt opnå - en risikopræmie for den risiko, som ikke kan undgås, når aktien indgår i diversificerede porteføljer. Den risiko, som man ikke kan slippe af med ved diversifikation, er aktiens systematiske risiko, dvs. dens bidrag til, at markedsporteføljen har en afkastspredning. Dette bidrag måles, jf. foran om markedsmodellen, ved aktiens beta, dvs. $ i. Da afkastforventningen til en effektiv portefølje med en given relativ markedsrisiko x, jf. foran, er E(R p ) = R f + x (E(R M ) R f ) (0 x ) indikeres det som kan bevises stringent, nemlig at betingelsen for, at en given aktie med den relative markedsrisiko $ i, kan indgå i effektive portefølje er, at aktien har samme forventede afkast som en portefølje med tilsvarende relativ markedsrisiko, dvs. en portefølje hvor x = $ i. Heraf følger, at afkastkravet (og dermed det forventede afkast) for den pågældende aktie må være 5

6 E( R ~ i) = R f + $ i (E( R ~ M)-R f ). BRUG AF AFKASTMODELLERNE Afkastmodellerne bruges på finansieringsmæssige problemer - valg af sammensætning af porteføljer og ved bestemmelse af afkastkrav (cost of capital) og dermed til prisfastsættelse af aktier/virksomheder. Hvad er deres relevans for regnskabsmæssige problemer? Modellerne har betydning for i hvert fald to væsentlige regnskabsmæssige problemstillinger: a) Spørgsmål om, hvad regnskaber skal belyse, idet modellerne peger på, at regnskaber gerne skulle kunne forbedre mulighederne for at vurdere både afkast og afkastspredning. b) Spørgsmål om, hvordan regnskabsinformationer benyttes, hvilket man kan aflæse noget om ved at undersøge sammenhængen mellem regnskabsoffentliggørelse og aktiekursdannelse. ad a Det er ikke særligt godt undersøgt, hvilke konsekvenser modellerne har i relation til regnskabsinformationer og -metoder. Der har nok ikke været en tendens til, at man ved overvejelser om regnskabsmæssige problemstillinger primært har vurderet, om en regnskabsmæssigmetode bevirker, at virksomheders afkast måles hensigtsmæssigt - dvs. man har fokuseret på niveau for indtjening, og kun i ringe grad på, om regnskabsmetoder også signalerer indtjeningens variation på hensigtsmæssig måde for investorerne. Afkastmodellerne peger på, at det afgørende er afkastets samvariation med andre afkast. Man skulle derfor intuitivt forvente, at det er vigtigt, at regnskabsmetoder på hensigtsmæssig måde afspejler kunjukturfølsomhed i indtjeningen, fordi konjunkturfølsomhed er en følsomhed, virksomhederne har til fælles. Det er imidlertid ret uklart, hvordan regnskabsinformationer kan bidrage til at forbedre belysning af indtjeningens variation - og måske specielt indtjeningens konjunktur-følsomhed. En traditionel regnskabsforestilling om, at regnskabets klassifikationer blandt andet kan bidrage til at belyse indtjeningsfølsomhed, er blevet bekræftet - blandt andet har gældsandel og forholdet mellem 6

7 faste og variable omkostninger vist sig at være korreleret med afkastvariation og beta, som, jf. tidligere, er positivt korreleret med spredning i afkast. Man kan måske opfatte de senere års tendenser - som er opstået i lande som USA og UK og lande med tilsvarende investorfokusering ved regnskabsaflæggelsen - til at kræve oplysninger om (1) særlige usikkerheder af betydning for regnskabet (2) indtjeningens fordeling på bl.a. fortsættende og ophørende/ophørte aktiviteter samt særskilt angivelse af tab/gevinst ved hændelser, som er sjældne eller usædvanlige (men ikke både sjældne og usædvanlige, dvs. ikke kvalificeret til at være ekstraordinære) som udtryk for, at man forsøger at forbedre regnskabets belysning af forhold, der er relevante for regnskabsbrugernes bedømmelse af indtjeningsvariation. ad b På dette punkt har afkastmodellerne bidraget til at få afgørende indsigt i effekten af regnskabsinformation - og dermed også indirekte at få indsigt i brugen af regnskaber. Anvendelserne kan ske på flere forskellige måder, men forståelsen fremmes nok bedst ved at fokusere på én problemstilling og anvendelse. Den knytter sig til den semi-efficiente markedshypotese: regnskabsinformation inkorporeres øjeblikkeligt og uskævt i prisdannelsen for aktier - dvs. gode / dårlige regnskabsinformationer fra en virksomhed afføder kun inden for et meget kort tidsinterval efter offentliggørelsen en stigning/fald i markedsafkastet på virksomhedens aktier. Antagelsen kan - ligesom effekten af mildere sygdomme og usund levevis - kun påvises, hvis man undersøger virkningen for mange virksomheder, som offentliggør gode / dårlige regnskabsoplysninger. Påvisningen sker ved, at man først laver en forventningsmodel, som udpeger visse regnskabsoplysninger som gode (eller dårlige) - ideelt set overraskende gode. Disse forventningsmodeller udspringer ikke af markedsmodeller, men er baseret på sund fornuft, og oftest baseres de på regnskabsresultatet - typisk på den måde, at stigninger i resultatet i forhold til tidligere år (eventuelt kun stigninger over en vis størrelse) anses for indikatorer for (overraskende) gode 7

8 regnskabsinformationer. Alternativt kan finansanalytikernes forudgående forventninger om regnskabsresultater anvendes som opdelingskriterium for gode / dårlige faktiske resultater. Offentliggørelsestidspunkterne for de således identificerede gode regnskabsoplysninger bestemmes så præcist som muligt. Derefter aflæses/beregnes - for hver enkelt af de pågældende virksomheder - markedsafkastet i en række korte tidsintervaller fra offentliggørelsestidspunktet og i en vis periode herefter, observationsperioden, og i en periode forud herfor, kontrolperioden. Markedsafkastet opgøres i % eller promiller pr. interval (time, dag, uge) og det består som allerede nævnt af kursændringer og eventuelt udbytte. Nu kommer markedsafkast-modellerne ind i billedet, idet der for hvert enkelt virksomhed bestemmes det normale (dvs. forventede) markedsafkast for den pågældende virksomheds aktiver i disse tidsintervaller og i både observations- og kontrolperiode. De normale afkast bestemmes ud fra estimater af den pågældende virksomheds beta og udfra markedsporteføljens afkast (afkastet for alle aktier) i hvert enkelt af de pågældende tidsperioder - hvis markedsmodellen anvendes. Hvis CAPM anvendes, inddrages også de risikofrie renter (bestemt ud fra renten på korte, sikre obligationer) i bestemmelsen af det normale afkast i alle tidsintervaller. Ved at fratrække de beregnede normale afkast fra de faktiske afkast fremkommer de anormale afkast i både kontrolperiode og observationsperiode. De anormale afkast angiver den del af afkastene, som må tilskrives alle mulige andre forhold, dvs. tilfældige forhold og - for observationsperiodens vedkommende - netop offentliggørelsen af god regnskabsinformation. Derefter beregnes for en hypotetisk portefølje bestående af aktierne for de virksomheder, som har offentliggjort de gode (eller dårlige) regnskabsinformationer - af forenklingshensyn er det i det efterfølgende forudsat, at regnskabsinformationerne er gode. Denne hypotetiske portefølje kan sammensættes således, at alle de indgående virksomheders aktier indgår med samme brøkdel af totalværdien eller således, at den enkelte virksomhedsakties andel i porteføljen svarer til den andel, som markedsværdien af alle aktierne i denne virksomhed udgør af den samlede sum af alle indgående virksomheders samlede markedsværdi af aktier. 8

9 Derefter foretages endnu et afgørende kunstgreb - en tidsforskydning, således at de anormale afkast for porteføljen tidsmæssigt ordnes efter afstand til offentliggørelsestidspunkt, idet dette regnes som nultidspunktet. Porteføljens anormale afkast henføres altså ikke til reel kalendertid, men til tiden før og efter offentliggørelsestidspunktet (som faktisk typisk er forskelligt for de forskellige virksomheder i porteføljen). Nu beregnes gennemsnit og standardafvigelse for den hypotetiske porteføljes anormale afkast før offentliggørelsestidspunktet, dvs. for kontrolperioden. Herudfra beregnes, om porteføljens anormale afkast i observationsperioden udviser signifikante afvigelser fra de anormale afkast i kontrolperioden. Viser den semistærke markedshypotese sig holdbar - og det gør den ifølge de fleste undersøgelser - fremkommer følgende centrale resultater: (1) Porteføljens anormale afkast pr. tidsinterval er signifikant højere (ved gode regnskabsinformationer) umiddelbart på og lige efter offentliggørelsestidspunktet end i kontrolperioden (hvor middelværdien af normalafkastet er nul). (2) Kort efter offentliggørelsestidspunktet er de anormale afkast hverken signifikant forskellige fra nul eller korrelerede. Dette støtter den effektive markedshypotese, for var de signifikant positive ville dette indikere, at regnskabsoplysningerne kun langsomt (sivende) påvirkede markedets forventninger og dermed aktiekursen - og positivt korrelerede anormale afkast ville også indikere en sådan langsomt sivende påvirkning af kurserne, medens negativt korrelerede afkast ville indikere, at optimistiske og pessimistiske vurderinger af regnskabsinformationen skiftevis afløste hinanden i en periode efter offentliggørelsen af regnskabsinformationerne. De omtalte test kan suppleres/erstattes med test af de akkumulerede anormale afkast efter offentliggørelsen. Disse test understøtter typisk påvisningen af, at kursjusteringerne ved "gode resultater" sker i ét hug. Det vil sige, at det akkumulerede anormale afkast stiger lige efter offentliggørelsen og derefter ophører med at vokse. Det skal nævnes, at både de enkelte perioders afkast (afkast på dage eller uger) og de akkumulerede afkast kan være vanskelige at teste af tekniske, statistiske grunde, hvilket ofte gør det nødvendigt at anvende "avancerede" testmetoder. 9

10 Den angivne metodik kan i øvrigt anvendes i forhold til mange forskellige informationer, herunder også andet end regnskabsinformationer - kun fantasien og data-tilgængelighed udgør begrænsningerne. Testes det, om afkastene er statistisk påfaldende efter bestemte aktiekursforløb ( informationen er her forekomst af det pågældende kursforløb), testes svag markedsefficiens. Test af stærk markedsefficiens (al information inkorporeres øjeblikkeligt og uskævt i kursdannelsen) er ifølge sagens natur nærmest umulig, fordi undersøgeren ikke ved, om insiderinformation eksisterer - og i de tilfælde, hvor man kan slutte sig til, at insiderinformation må have eksisteret før offentliggørelse af information, kan man sjældent afgøre, hvornår den er opstået, eller om kun insidere har haft kendskab til den. I relation til mere komplekse regnskabsmæssige problemer består vanskelighederne oftest i at få data nok til at teste på. Det forklarer, at det kun er i USA, der er lavet undersøgelser af komplekse regnskabsmæssige problemer ved hjælp af modellerne - fx hvorledes kursreaktionen er på oplysninger om, at virksomheder har skiftet regnskabspraksis. 10

Beskrivelse af nøgletal

Beskrivelse af nøgletal Beskrivelse af nøgletal Carnegie WorldWide Dampfærgevej 26 DK-2100 København Ø Telefon: +45 35 46 35 46 Fax: +45 35 46 36 00 Web: www.carnegieam.dk E-mail: cww@cww.dk 11. marts 2008 Indhold 1 Porteføljeafkast

Læs mere

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte Dec 64 Dec 66 Dec 68 Dec 70 Dec 72 Dec 74 Dec 76 Dec 78 Dec 80 Dec 82 Dec 84 Dec 86 Dec 88 Dec 90 Dec 92 Dec 94 Dec 96 Dec 98 Dec 00 Dec 02 Dec 04 Dec 06 Dec 08 Dec 10 Dec 12 Dec 14 Er obligationer fortsat

Læs mere

Investering i høj sø

Investering i høj sø Investering i høj sø Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk Det seneste halve år har budt på stigende uro på de finansielle markeder. Den stigende volatilitet er blandt andet et

Læs mere

Notat vedrørende afkastkrav til elsektorens realkapitalinvesteringer

Notat vedrørende afkastkrav til elsektorens realkapitalinvesteringer Michael Møller 22/04/2014 Notat vedrørende afkastkrav til elsektorens realkapitalinvesteringer Elsektoren har et betydeligt realkapitalapparat. Det kan med fordel deles op i det allerede eksisterende kapitalapparat

Læs mere

StockRate s investeringsproces

StockRate s investeringsproces StockRate s investeringsproces Det overordnede mål for StockRate s investeringsproces er at skabe aktieporteføljer bestående af selskaber med den højeste økonomiske kvalitet. Undersøgelser fortaget af

Læs mere

Høring over revision af principperne for beregning af WACC i forbindelse med Erhvervsstyrelsen prisreguleringsarbejde

Høring over revision af principperne for beregning af WACC i forbindelse med Erhvervsstyrelsen prisreguleringsarbejde 15. januar 2016 /CPN Sag Høring over revision af principperne for beregning af WACC i forbindelse med Erhvervsstyrelsen prisreguleringsarbejde Erhvervsstyrelsen ønsker at igangsætte en revidering af principperne,

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER Indledning Lægernes Pensionsbank tilbyder handel med alle børsnoterede danske aktier, investeringsbeviser og obligationer

Læs mere

Risikospredning på flere forvaltere

Risikospredning på flere forvaltere Risikospredning på flere forvaltere Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk Risikospredning er den eneste såkaldte free lunch på de finansielle markeder. Derfor er der også meget

Læs mere

Krystalkuglen. Gæt et afkast

Krystalkuglen. Gæt et afkast Nr. 2 - Marts 2010 Krystalkuglen Nr. 3 - Maj 2010 Gæt et afkast Hvis du vil vide, hvordan din pension investeres, når du vælger en ordning i et pengeinstitut eller pensionsselskab, som står for forvaltningen

Læs mere

TEORI OG PRAKTISK ANVENDELSE 4. UDGAVE

TEORI OG PRAKTISK ANVENDELSE 4. UDGAVE MICHAEL CHRISTENSEN AKTIE INVESTERING TEORI OG PRAKTISK ANVENDELSE 4. UDGAVE JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Aktieinvestering Teori og praktisk anvendelse Michael Christensen Aktieinvestering Teori

Læs mere

Korte eller lange obligationer?

Korte eller lange obligationer? Korte eller lange obligationer? Af Peter Rixen Portfolio manager peter.rixen @skandia.dk Det er et konsensuskald at reducere rentefølsomheden på obligationsbeholdningen. Det er imidlertid langt fra entydigt,

Læs mere

TEMA: HVORDAN INVESTERER MAN I EN TID MED LAVE RENTER OG STOR VOLATILITET. side 1

TEMA: HVORDAN INVESTERER MAN I EN TID MED LAVE RENTER OG STOR VOLATILITET. side 1 TEMA: HVORDAN INVESTERER MAN I EN TID MED LAVE RENTER OG STOR VOLATILITET side 1 HVOR SKAL AFKASTET KOMME FRA? side 2 AKTIV ALLOKERING Hvad bidrager mest til porteføljens afkast og risiko Strategiske (langsigtede)

Læs mere

Estimation af egenkapitalomkostninger. Jan Bartholdy Torsdag den 9/3-2006

Estimation af egenkapitalomkostninger. Jan Bartholdy Torsdag den 9/3-2006 Estimation af egenkapitalomkostninger Jan Bartholdy Torsdag den 9/3-2006 Introduktion Hvad kigger vi på: Investeringsbeslutning/prisfastsættelse WACC Estimation af egenkapital-omkostninger til brug i WACC

Læs mere

Hedgeforeningen Sydinvest, afdeling Virksomhedslån

Hedgeforeningen Sydinvest, afdeling Virksomhedslån Hedgeforeningen Sydinvest, afdeling Virksomhedslån Ny attraktiv investeringsmulighed for danske investorer Hedgeforeningen Sydinvest kan som den første i Danmark tilbyde sine medlemmer adgang til markedet

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Hovedløs overvægt af aktier er blot investeringsdoping

Hovedløs overvægt af aktier er blot investeringsdoping Hovedløs overvægt af aktier er blot investeringsdoping Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk Aktier har et forventet afkast, der er højere end de fleste andre aktivklasser. Derfor

Læs mere

Hjemmeprøve 1 Efterår 2013: Afkast og risiko ved investering i aktier

Hjemmeprøve 1 Efterår 2013: Afkast og risiko ved investering i aktier Hjemmeprøve 1 Efterår 2013: Afkast og risiko ved investering i aktier Udviklingen i OMXC20 aktieindekset 2008 2013 1 1 OMXC20 er et indeks over de 20 mest omsatte aktier på Nasdaq OMX Copenhagen ( Københavns

Læs mere

SAXOINVESTOR FULDAUTOMATISK PORTEFØLJEPLEJE

SAXOINVESTOR FULDAUTOMATISK PORTEFØLJEPLEJE SAXOINVESTOR FULDAUTOMATISK PORTEFØLJEPLEJE Test selv din risiko og vælg blandt flere porteføljer Vælg mellem aktive og passive investeringer Til både pension og frie midler SAXOINVESTOR SaxoInvestor er

Læs mere

Det naturvidenskabelige fakultet Vintereksamen 96/97 Matematisk-økonomisk kandidateksamen Fag: Driftsøkonomi 2

Det naturvidenskabelige fakultet Vintereksamen 96/97 Matematisk-økonomisk kandidateksamen Fag: Driftsøkonomi 2 1 Det naturvidenskabelige fakultet Vintereksamen 96/97 Matematisk-økonomisk kandidateksamen Fag: Driftsøkonomi 2 Opgavetekst Generelle oplysninger: Der ses i nedenstående opgaver bort fra skat, transaktionsomkostninger,

Læs mere

Målbeskrivelse nr. 8: Modeller til estimation af virksomhedsværdi og ejernes. afkastkrav

Målbeskrivelse nr. 8: Modeller til estimation af virksomhedsværdi og ejernes. afkastkrav HA, 5. SEMESTER STUDIEKREDS I EKSTERNT REGNSKAB Esbjerg, efteråret 2002 Målbeskrivelse nr. 8: Modeller til estimation af virksomhedsværdi og ejernes afkastkrav Valdemar Nygaard TEMA: MODELLER TIL ESTIMATION

Læs mere

Private Banking Workshop Den Danske Finansanalytikerforening

Private Banking Workshop Den Danske Finansanalytikerforening Private Banking Workshop Den Danske Finansanalytikerforening Asset Allocation Asset Allocation Et hav af forudsætninger Hvad er afkast? Der findes to relevante afkastbegreber, når der arbejdes med Asset

Læs mere

Planen idag. Fin1 (mandag 16/2 2009) 1

Planen idag. Fin1 (mandag 16/2 2009) 1 Planen idag Porteføljeteori; kapitel 9 Noterne Moralen: Diversificer! Algebra: Portefølje- og lineær. Nogenlunde konsistens med forventet nyttemaksimering Middelværdi/varians-analyse Fin1 (mandag 16/2

Læs mere

Workshop i Vandhuset Reguleringsmodel for lufthavnstakster 28. oktober 2013

Workshop i Vandhuset Reguleringsmodel for lufthavnstakster 28. oktober 2013 www.pwc.dk Workshop i Vandhuset Reguleringsmodel for lufthavnstakster Revision. Skat. Rådgivning. Parter Statens Luftfartsvæsen (regulerende myndighed) CPH Lufthavnsselskaber Forhandlinger om takster Princip:

Læs mere

2 Risikoaversion og nytteteori

2 Risikoaversion og nytteteori 2 Risikoaversion og nytteteori 2.1 Typer af risikoholdninger: Normalt foretages alle investeringskalkuler under forudsætningen om fuld sikkerhed om de fremtidige betalingsstrømme. I virkelighedens verden

Læs mere

Rapportering af risici: Relevans og metoder

Rapportering af risici: Relevans og metoder Rapportering af risici: Relevans og metoder Michael Christensen Institut for Regnskab, Finansiering og Logistik 3. juni 2004 Disposition 1. Historik 2. Gældende praksis: Investeringsforeninger 3. Relevansen

Læs mere

Få mere til dig selv med SaxoInvestor

Få mere til dig selv med SaxoInvestor Få mere til dig selv med SaxoInvestor Vi har gjort det enkelt for dig at vælge de bedste investeringer til din pensionsopsparing eller dine frie midler Fuldautomatisk porteføljepleje Test din risiko og

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

SAS Asset Management. Mikal Netteberg Marianne Hansen Søren Johansen SAS Institute A/S. Copyright 2006, SAS Institute Inc. All rights reserved.

SAS Asset Management. Mikal Netteberg Marianne Hansen Søren Johansen SAS Institute A/S. Copyright 2006, SAS Institute Inc. All rights reserved. SAS Asset Management Mikal Netteberg Marianne Hansen Søren Johansen SAS Institute A/S Agenda Introduktion Arbejdsmetode Overordnet forretningsmæssig kravspecifikation Detailforretningsmæssig kravspecifikation

Læs mere

Aktierne er steget i pris men er de blevet for dyre?

Aktierne er steget i pris men er de blevet for dyre? Aktierne er steget i pris men er de blevet for dyre? Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk Der er rigtig mange holdninger til den aktuelle værdiansættelse af aktier. Desværre bliver

Læs mere

Udvalgte revisionsmæssige forhold, som revisor skal overveje i lyset af de ændrede markedsforhold 1. Indledning 2. Going concern

Udvalgte revisionsmæssige forhold, som revisor skal overveje i lyset af de ændrede markedsforhold 1. Indledning 2. Going concern 6. marts 2009 /pkj Udvalgte revisionsmæssige forhold, som revisor skal overveje i lyset af de ændrede markedsforhold 1. Indledning Den nuværende finansielle krise påvirker det danske og internationale

Læs mere

Er det alpha eller bare en style bias?

Er det alpha eller bare en style bias? Er det alpha eller bare en style bias? Af Peter Rixen Portfolio Manager peter.rixen@skandia.dk Debatten omkring aktiv kontra passiv forvaltning har kørt i mange år uden at nå en håndfast konklusion. Det

Læs mere

PRODUKT INVESTERINGSPROCES

PRODUKT INVESTERINGSPROCES SIRIUS BALANCE PRODUKT Sirius Balance er en del af investeringsforeningen Wealth Invest. Sirius Balance er den første afdeling i Danmark, der kombinerer aktier og virksomhedsobligationer i én afdeling.

Læs mere

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Indledning I banken kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. En begrænsning er dog f.eks. gældende lovregler om pensionsmidlernes

Læs mere

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning 18. februar 14 Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning Historier om andelsboligforeninger i økonomiske problemer har igennem efterhånden flere år domineret nyhedsbilledet på andelsboligmarkedet.

Læs mere

Værdiansættelse af virksomheder: Sådan fastlægges afkastkravet i praksis

Værdiansættelse af virksomheder: Sådan fastlægges afkastkravet i praksis www.pwc.dk/vaerdiansaettelse Værdiansættelse af virksomheder: Sådan fastlægges afkastkravet i praksis Foto: Jens Rost, Creative Commons BY-SA 2.0 Februar 2016 Værdiansættelse af virksomheder er ikke en

Læs mere

En statistisk analyse af aktieafkast

En statistisk analyse af aktieafkast En statistisk analyse af aktieafkast Af cand.scient.oecon. Erik Christiansen IBC Kolding Efterår 2008 Forord Kan man ved bruge af statistiske modeller og de historiske aktiekurser forudsige fremtidens

Læs mere

HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12)

HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12) HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12) Opgave 1. Vurdér og begrund, hvorvidt følgende udsagn er korrekte: 1.1. En provenuneutral

Læs mere

Vi mener dog, at der en række forhold, man bør være opmærksom på, hvis man investerer i passive indeks. Blandt de vigtigste er, at:

Vi mener dog, at der en række forhold, man bør være opmærksom på, hvis man investerer i passive indeks. Blandt de vigtigste er, at: Kapitalforvaltningen Aktiv eller passiv investering Aktiv eller passiv investering I TryghedsGruppen er vi hverken for eller imod passiv investering. Vi forholder os i hvert enkelt tilfælde til, hvad der

Læs mere

B L A N D E D E A F D E L I N G E R

B L A N D E D E A F D E L I N G E R BLANDEDE AFDELINGER Om Sparinvest Sparinvest er en investeringsforening, der blev etableret i 1968. Vi har specialiseret os i langsigtede investeringsprodukter og tilbyder både private og professionelle

Læs mere

Forbedret investeringsstrategi. tjenestemandsproduktet

Forbedret investeringsstrategi. tjenestemandsproduktet Forbedret investeringsstrategi i tjenestemandsproduktet Forbedret investeringsstrategi i tjenestemandsproduktet Sampension har siden 1929 genforsikret kommuners tjenestemandspensioner. Dengang hed vi Kommunernes

Læs mere

Kvadratisk regression

Kvadratisk regression Kvadratisk regression Helle Sørensen Institut for Matematiske Fag Københavns Universitet Juli 2011 I kapitlet om lineær regression blev det vist hvordan man kan modellere en lineær sammenhæng mellem to

Læs mere

Udsigterne for 2015. Generalforsamling i SEBinvest april 2015

Udsigterne for 2015. Generalforsamling i SEBinvest april 2015 Udsigterne for 2015 Generalforsamling i SEBinvest april 2015 Indhold Konklusion Basis scenarie Baggrund Lidt banaliteter 0-rente miljø Hvad siger det noget om? Konsekvens 2015 Basis scenarie Risici 08-04-2015

Læs mere

Få mere til dig selv med SaxoInvestor

Få mere til dig selv med SaxoInvestor Få mere til dig selv med SaxoInvestor Vi har gjort det enkelt for dig at vælge de bedste investeringer til din pensionsopsparing eller dine frie midler Fuldautomatisk porteføljepleje Test din risiko og

Læs mere

2012 blev et godt investeringsår

2012 blev et godt investeringsår Analyse januar 2013 2012 blev et godt investeringsår 2012 sluttede som et rigtigt godt år for de 800.000 investorer i de danske investeringsforeninger. Næsten alle investeringsbeviserne gav positive afkast.

Læs mere

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79. Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet 26.02.2016 Sammenfatning I efteråret 2014 blev

Læs mere

Markedskommentar juli: Regnskaber, stimuli og nøgletal sender aktierne op

Markedskommentar juli: Regnskaber, stimuli og nøgletal sender aktierne op Nyhedsbrev Kbh. 4. aug. 2016 Markedskommentar juli: Regnskaber, stimuli og nøgletal sender aktierne op Juli måned blev særdeles god trukket af gode regnskaber med fine forventninger til fremtiden, udsigten

Læs mere

C) Perspektiv jeres kommunes resultater vha. jeres svar på spørgsmål b1 og b2.

C) Perspektiv jeres kommunes resultater vha. jeres svar på spørgsmål b1 og b2. C) Perspektiv jeres kommunes resultater vha. jeres svar på spørgsmål b1 og b. 5.000 4.800 4.600 4.400 4.00 4.000 3.800 3.600 3.400 3.00 3.000 1.19% 14.9% 7.38% 40.48% 53.57% 66.67% 79.76% 9.86% 010 011

Læs mere

Indføring i de nyeste modeller for dynamisk asset allocation

Indføring i de nyeste modeller for dynamisk asset allocation Indføring i de nyeste modeller for dynamisk asset allocation Syddansk Universitet 29. marts 2006 Den Danske Finansanalytikerforening Kvant-workshop 1 Oversigt 1 Indledning 2 3 4 5 Centrale spørgsmål En

Læs mere

Risikostyring i Danske Bank

Risikostyring i Danske Bank Risikostyring i Danske Bank Præsentation til LD Invest - Markets Christopher Skak Nielsen Chef for Risiko Kapital 23. Marts, 2008 Risiko- og kapitalstyring i Danske Bank - med afsæt i risikorapporten 2008

Læs mere

Investpleje Frie Midler

Investpleje Frie Midler Investering Investpleje Frie Midler Investpleje Frie Midler 1 Investpleje Frie Midler En aftale om Investpleje Frie Midler er Andelskassens tilbud til dig om pleje af dine investeringer ud fra en strategi

Læs mere

22. maj Investering og finansiering Ugeseddel nr. 15. Nogle eksamensopgaver:

22. maj Investering og finansiering Ugeseddel nr. 15. Nogle eksamensopgaver: 22. maj 2006 Investering og finansiering Ugeseddel nr. 15 Nogle eksamensopgaver: 1 NATURVIDENSKABELIG KANDIDATEKSAMEN INVESTERING OG FINANSIERING Antal sider i opgavesættet (incl. forsiden): 6 4 timers

Læs mere

Finansrapport. September 2015

Finansrapport. September 2015 Finansrapport September 1 Indledning Finansrapporten giver en status på renteudviklingen samt bevægelserne indenfor aktivsiden med fokus på kassebeholdningen samt afkast på de likvide midler. Slutteligt

Læs mere

Matematik A. Højere handelseksamen. Mandag den 15. december 2014 kl. 9.00-14.00. hhx143-mat/a-15122014

Matematik A. Højere handelseksamen. Mandag den 15. december 2014 kl. 9.00-14.00. hhx143-mat/a-15122014 Matematik A Højere handelseksamen hh143-mat/a-151014 Mandag den 15. december 014 kl. 9.00-14.00 Matematik A Prøven består af to delprøver. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1 til 5 med i alt

Læs mere

Værdiforringelsestest

Værdiforringelsestest Værdiforringelsestest Finansanalytikerforeningen 14. januar 2009 Agenda Formål IAS 36 IAS 36 - Beregning af kapitalværdi Nedskrivning Oplysninger i årsrapporten ÅRL kontra IFRS 14. januar 2009 Side 2 Værdiforringelsestest

Læs mere

Kvantitative Metoder 1 - Forår 2007

Kvantitative Metoder 1 - Forår 2007 Dagens program Kapitel 8.7, 8.8 og 8.10 Momenter af gennemsnit og andele kap. 8.7 Eksempel med simulationer Den centrale grænseværdisætning (Central Limit Theorem) kap. 8.8 Simulationer Normalfordelte

Læs mere

DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning

DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning Statens salg af DONG til Goldman Sachs vil indirekte staten koste 6,86 mia. kr., hvis DONG børsnoteres med 50 procent værdistigning. Kun hvis DONGs

Læs mere

12. september Epidemiologi og biostatistik. Forelæsning 4 Uge 3, torsdag. Niels Trolle Andersen, Afdelingen for Biostatistik. Regressionsanalyse

12. september Epidemiologi og biostatistik. Forelæsning 4 Uge 3, torsdag. Niels Trolle Andersen, Afdelingen for Biostatistik. Regressionsanalyse . september 5 Epidemiologi og biostatistik. Forelæsning Uge, torsdag. Niels Trolle Andersen, Afdelingen for Biostatistik. Lineær regressionsanalyse - Simpel lineær regression - Multipel lineær regression

Læs mere

Introduktion til Konjunktur teori. Carl-Johan Dalgaard Økonomisk Institut Københavns Universitet

Introduktion til Konjunktur teori. Carl-Johan Dalgaard Økonomisk Institut Københavns Universitet Introduktion til Konjunktur teori Carl-Johan Dalgaard Økonomisk Institut Københavns Universitet 1 Introduktion Formål: Forstå hvad der driver afvigelserne ibnpfratrend Politik anbefalinger Kræver konstruktion

Læs mere

Ejendomsinvestering og finansiering

Ejendomsinvestering og finansiering Ejendomsinvestering og finansiering Dag 8 1 Ejendomsinvestering og finansiering Undervisningsplan Introduktion Investeringsejendomsmarkedet Teori- og metodegrundlag Introduktion til måling af ejendomsafkast

Læs mere

flexinvest forvaltning

flexinvest forvaltning DANSkE FORVALTNING flexinvest forvaltning aktiv investeringspleje og MuligHed for Højere afkast Professionel investeringspleje for private investorer Når værdipapirer plejes dagligt, øges muligheden for,

Læs mere

ALTERNATIVE INVESTERINGSFONDE

ALTERNATIVE INVESTERINGSFONDE ALTERNATIVE INVESTERINGSFONDE RØD CERTIFICERING FINANSSEKTORENS UDDANNELSESCENTER ALTERNATIVE INVESTERINGSFONDE Fællesbetegnelse for: Kapitalforeninger Hedgefonde Non-UCITS Private equity fonde Fonde med

Læs mere

Anvendt Statistik Lektion 8. Multipel Lineær Regression

Anvendt Statistik Lektion 8. Multipel Lineær Regression Anvendt Statistik Lektion 8 Multipel Lineær Regression 1 Simpel Lineær Regression (SLR) y Sammenhængen mellem den afhængige variabel (y) og den forklarende variabel (x) beskrives vha. en SLR: ligger ikke

Læs mere

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen David Tønners Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen I forlængelse af mødet i Produktivitetskommissionen og i anledning af e-mail fra Produktivitetskommissionen med ønske om ekstra analyser

Læs mere

SAXO GLOBAL EQUITIES

SAXO GLOBAL EQUITIES SAXO GLOBAL EQUITIES PRODUKT Saxo Global Equities er en del af investeringsforeningen Wealth Invest. Afdelingens mål er over tid at skabe et afkast efter alle omkostninger, der er bedre end MSCI AC World

Læs mere

Regnskabsmæssige problemstillinger som følge af negative renter.

Regnskabsmæssige problemstillinger som følge af negative renter. Regnskabsmæssige problemstillinger som følge af negative renter. Den finansielle situation i Europa har medført, at anvendte referencerenter i visse europæiske lande er blevet negative, herunder den danske

Læs mere

Formuepleje i landbruget

Formuepleje i landbruget Formuepleje i landbruget Hvordan bliver man rig? 1. Psykologi 2. Sammensætning af værdipapirer 3. Investeringsstrategi 4. Markedets forventninger og indikatorer 5. De bedste foreninger Psykologi Nej, nej,

Læs mere

En guide til Central investorinformation den nye varedeklaration på alle investeringsbeviser

En guide til Central investorinformation den nye varedeklaration på alle investeringsbeviser En guide til Central investorinformation den nye varedeklaration på alle investeringsbeviser Klar varedeklaration på alle investeringsbeviser Det kan være vanskeligt at overskue de mange forskellige investeringsmuligheder

Læs mere

Markedskommentar juni: Robust overfor Brexit

Markedskommentar juni: Robust overfor Brexit Nyhedsbrev Kbh. 5. jul. 2016 Markedskommentar juni: Robust overfor Brexit Selvom juni måned resulterede i et britisk farvel til EU, har vores All Weather porteføljer vist sig robuste overfor den efterfølgende

Læs mere

Foreløbig værdi-indikation af Startup Inno

Foreløbig værdi-indikation af Startup Inno Nordic Valuation www.nordicvaluation.dk Morten Christensen cand.merc., MBA Email: morten@nordicvaluation.dk Mobil: 21 30 27 22 CVR: 25376153 Foreløbig værdi-indikation af Startup Inno Anvendt model: Variant

Læs mere

En formel analyse af overnormale afkast og markedseffektivitet.

En formel analyse af overnormale afkast og markedseffektivitet. En formel analyse af overnormale afkast og markedseffektivitet. Individer investerer i håb om at opnå et afkast, der som minimum modsvarer afkastet på alternative investeringer med samme risiko. Lad os

Læs mere

Fokus på Forsyning. Datagrundlag og metode

Fokus på Forsyning. Datagrundlag og metode Fokus på Forsyning I notatet gennemgås datagrundlaget for brancheanalysen af forsyningssektoren sammen med variable, regressionsmodellen og tilhørende tests. Slutteligt sammenfattes analysens resultater

Læs mere

Risikopræmien på aktier

Risikopræmien på aktier 73 Risikopræmien på aktier Niki Saabye, Handelsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Emnet for denne artikel er risikopræmien på aktier defineret som aktiers forventede merafkast over den risikofrie rente.

Læs mere

Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden!

Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden! Nyhedsbrev Kbh. 2. jun. 2016 Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden! Maj blev en god måned på aktiemarkederne godt hjulpet af fornuftige nøgletal og en bedre markedstillid

Læs mere

15. november v/ Klaus Vestergaard & Anders Fisker Ross-Hansen

15. november v/ Klaus Vestergaard & Anders Fisker Ross-Hansen 15. november 2016 v/ Klaus Vestergaard & Anders Fisker Ross-Hansen Agenda Investeringsmæssige resultater Udviklingen på de finansielle markeder og konsekvenser for afkast Investeringsstrategi Investeringsmæssige

Læs mere

Anvendt Statistik Lektion 7. Simpel Lineær Regression

Anvendt Statistik Lektion 7. Simpel Lineær Regression Anvendt Statistik Lektion 7 Simpel Lineær Regression 1 Er der en sammenhæng? Plot af mordraten () mod fattigdomsraten (): Scatterplot Afhænger mordraten af fattigdomsraten? 2 Scatterplot Et scatterplot

Læs mere

Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne!

Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne! Nyhedsbrev Kbh. 5. apr. 2016 Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne! Marts blev en mere rolig måned på aktiemarkederne godt hjulpet på vej af lempelige centralbankerne. Faldende

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har det seneste år haft fokus på den regnskabsmæssige behandling af investeringsejendomme både erhvervsejendomme

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har det seneste år haft fokus på den regnskabsmæssige behandling af investeringsejendomme både erhvervsejendomme 3. april 2009 /jcn og lfo Sag Notat om måling (værdiansættelse) af ejendomme Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har det seneste år haft fokus på den regnskabsmæssige behandling af investeringsejendomme både

Læs mere

Epidemiologi og biostatistik. Uge 3, torsdag. Erik Parner, Afdeling for Biostatistik. Eksempel: Systolisk blodtryk

Epidemiologi og biostatistik. Uge 3, torsdag. Erik Parner, Afdeling for Biostatistik. Eksempel: Systolisk blodtryk Eksempel: Systolisk blodtryk Udgangspunkt: Vi ønsker at prædiktere det systoliske blodtryk hos en gruppe af personer. Epidemiologi og biostatistik. Uge, torsdag. Erik Parner, Afdeling for Biostatistik.

Læs mere

Moderne Porteføljeteori

Moderne Porteføljeteori HA, Almen 6. Semester Bachelor afhandling Tværfagligt institut Gruppe nr. S11-13,64 Opgaveskriver: Lasse Maigaard Randløv Vejleder: Henning Rud Jørgensen Moderne Porteføljeteori Handelshøjskolen, Aarhus

Læs mere

Styrk din opsparing. - PFA tilbyder nu investeringsforening til private

Styrk din opsparing. - PFA tilbyder nu investeringsforening til private Styrk din opsparing - PFA tilbyder nu investeringsforening til private Styrk din opsparing med PFA har stiftet, som privatpersoner har mulighed for at investere i. Bestyrelsen i består af direktør og tidligere

Læs mere

Epidemiologi og biostatistik. Uge 3, torsdag. Erik Parner, Institut for Biostatistik. Regressionsanalyse

Epidemiologi og biostatistik. Uge 3, torsdag. Erik Parner, Institut for Biostatistik. Regressionsanalyse Epidemiologi og biostatistik. Uge, torsdag. Erik Parner, Institut for Biostatistik. Lineær regressionsanalyse - Simpel lineær regression - Multipel lineær regression Regressionsanalyse Regressionsanalyser

Læs mere

Perspektiver i Matematik-Økonomi: Linær regression

Perspektiver i Matematik-Økonomi: Linær regression Perspektiver i Matematik-Økonomi: Linær regression Jens Ledet Jensen H2.21, email: jlj@imf.au.dk Perspektiver i Matematik-Økonomi: Linær regression p. 1/34 Program for i dag 1. Indledning: sammenhæng mellem

Læs mere

xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger

xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger Maj 2010 xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger Fire gode alternativer til placering af overskudslikviditet eller værdipapirinvesteringer Henvender sig til aktie- og anpartsselskaber samt erhvervsdrivende

Læs mere

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes

Læs mere

Private Banking Portefølje. et nyt perspektiv på dine investeringer

Private Banking Portefølje. et nyt perspektiv på dine investeringer Private Banking Portefølje et nyt perspektiv på dine investeringer Det er ikke et spørgsmål om enten aktier eller obligationer. Den bedste portefølje er som regel en blanding. 2 2 Private Banking Portefølje

Læs mere

Resultat juli, august og september 2001 side 3. Resultat for til side 3. Puljeafkast for 1996, 1997, 1998, 1999 og 2000 side 3

Resultat juli, august og september 2001 side 3. Resultat for til side 3. Puljeafkast for 1996, 1997, 1998, 1999 og 2000 side 3 Indhold Resultat juli, august og september 2001 side 3 Resultat for 01.01. til 30.09.2001 side 3 Puljeafkast for 1996, 1997, 1998, 1999 og 2000 side 3 Kommentarer til puljens 4 grupper side 4 Puljekommentarer

Læs mere

Performancemåling for 60 udvalgte, danske, aktiebaserede investeringsforeninger i perioden 2000-2009

Performancemåling for 60 udvalgte, danske, aktiebaserede investeringsforeninger i perioden 2000-2009 Bachelorafhandling HA-almen Erhvervsøkonomisk Institut Forfatter: Tine Stilling Olesen Vejleder: Peter Brink Madsen Performancemåling for 60 udvalgte, danske, aktiebaserede investeringsforeninger i perioden

Læs mere

Undervisningsnote til emne 10:

Undervisningsnote til emne 10: HD-R, 6. SEMESTER Årsregnskab Undervisningsnote til emne 10: Strømningsregnskaber Valdemar Nygaard Temaet gennemgås med udgangspunkt i lærebogens kapitel 13. Indledning: Der er 3 vigtige områder i information

Læs mere

Regnskabsåret 2010 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2010 i bygge- og anlægsbranchen Dansk Byggeris regnskabsanalyse for året 2010 viser, at krisen som brød ud i lys lue tilbage i 2008, for alvor begyndte at kræve sine ofre i bygge- og anlægsbranchen i 2010. Regnskaberne afspejler, at

Læs mere

Faktisk udvikling 1.-2. kv. Faktisk udvikling 1.-2. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv.

Faktisk udvikling 1.-2. kv. Faktisk udvikling 1.-2. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv. 1 1. Overordnede tendenser. Tabel 1. i 2. kvartal ift. 1. kvartal 1999 og forventet i 3. kvartal 1999 ift. 2. kvartal 1999. Nettotal. Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Investering Salgspriser Konkurrenceevne

Læs mere

Høj gæld i andelsboligforening højere risiko i lånevalg

Høj gæld i andelsboligforening højere risiko i lånevalg 19. februar 2013 Høj gæld i andelsboligforening højere risiko i lånevalg Vi har set nærmere på realkreditfinansieringen af andelsboligforeningerne herhjemme og udviklingen i denne over de senere år. Det

Læs mere

Rød certificering Finanssektorens Uddannelsescenter. Kompendium om Aktiefutures og aktieterminsforretninger

Rød certificering Finanssektorens Uddannelsescenter. Kompendium om Aktiefutures og aktieterminsforretninger Rød certificering Finanssektorens Uddannelsescenter Kompendium om Aktiefutures og aktieterminsforretninger Version 1, opdateret den 17. august 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD OG AFGRÆNSNING... 3 1. INDLEDNING...

Læs mere

Forsigtige og snusfornuftige investeringer. Vi beskytter og øger. kapital. Stonehenge Fondsmæglerselskab A/S

Forsigtige og snusfornuftige investeringer. Vi beskytter og øger. kapital. Stonehenge Fondsmæglerselskab A/S Forsigtige og snusfornuftige investeringer. Vi beskytter og øger vores kunders kapital Stonehenge Fondsmæglerselskab A/S Kunderne kommer altid i første række Vores mission er at sikre dine investeringer

Læs mere

Forsyningssikkerhed i cost-benefit analyser

Forsyningssikkerhed i cost-benefit analyser Forsyningssikkerhed i cost-benefit analyser Et forsøg på at inddrage forsyningssikkerhed på olie i cost benefitanalyser for transportsektoren Thomas C. Jensen, DTU Transport Flemming Møller, DMU Introduktion

Læs mere

Det naturvidenskabelige fakultet Sommereksamen 1997 Matematisk-økonomisk kandidateksamen Fag: Driftsøkonomi 2

Det naturvidenskabelige fakultet Sommereksamen 1997 Matematisk-økonomisk kandidateksamen Fag: Driftsøkonomi 2 1 Det naturvidenskabelige fakultet Sommereksamen 1997 Matematisk-økonomisk kandidateksamen Fag: Driftsøkonomi 2 Opgavetekst Generelle oplysninger: Der ses i nedenstående opgaver bort fra skat, transaktionsomkostninger,

Læs mere

Side 1 af 5 Lyset for enden af tunnellen er ikke et modkørende eksprestog 30. marts 2012 - Af Jesper Lund, Delfin Invest A/S Jesper Lund har i sin portefølje, "Den tekniske investeringsportefølje", skaleret

Læs mere

Resultat april, maj og juni 2001 side 3. Resultat for 1. halvår 2001 side 3. Puljeafkast for 1996, 1997, 1998, 1999 og 2000 side 3

Resultat april, maj og juni 2001 side 3. Resultat for 1. halvår 2001 side 3. Puljeafkast for 1996, 1997, 1998, 1999 og 2000 side 3 Indhold Resultat april, maj og juni 2001 side 3 Resultat for 1. halvår 2001 side 3 Puljeafkast for 1996, 1997, 1998, 1999 og 2000 side 3 Kommentarer til puljens 4 grupper side 4 Puljekommentarer og forventninger

Læs mere

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering:

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: LINEÆR PROGRAMMERING I lineær programmering løser man problemer hvor man for en bestemt funktion ønsker at finde enten en maksimering eller en minimering

Læs mere

INVESTERINGSFORENINGEN PFA INVEST - Invester sammen med PFA

INVESTERINGSFORENINGEN PFA INVEST - Invester sammen med PFA INVESTERINGSFORENINGEN PFA INVEST - Invester sammen med PFA STYRK DIN OPSPARING MED INVESTERINGSFORENINGEN PFA INVEST PFA har stiftet Investeringsforeningen PFA Invest, som privatpersoner har mulighed

Læs mere