Flere i beskæftigelse i 2. kvartal 2018 ifølge

Transkript

1 KonjunkturNyt uge september 18 Flere i beskæftigelse i. kvartal 18 ifølge arbejdstidsregnskabet Danmark Flere i beskæftigelse i. kvartal 18 ifølge arbejdstidsregnskabet Den offentlige beskæftigelse steg i. kvartal 18 Færre modtagere af kontanthjælpsydelser i juni Flere ledige stillinger i august Lille stigning i firmaernes salg i juli Lavere inflation i august Dankortomsætningen steg i august Eksporten af varer og tjenester steg i juli Større overskud på betalingsbalancen i juli Ny prognose fra Nationalbanken: Moderat højkonjunktur uden tegn på ubalancer Internationalt Euroområdet: Industriproduktionen faldt,8 pct. i juli USA: Inflationen var,7 pct. i august. Tyskland: Inflationen var, pct. i august Storbritannien: Ledigheden var, pct. af arbejdsstyrken i juli Sverige: BNP steg,8 pct. i. kvartal Norge: Inflationen var 3, pct i august Kina: Inflationen var,3 pct. i august Japan: BNP steg,7 pct. i. kvartal Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder Ingen ændringer i renterne fra ECB Forskellen mellem den europæiske og amerikanske oliepris er tiltaget til godt 1 dollars Denne publikation er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet, Kontoret for Konjunktur Slotsholmsgade 1 11 København K Telefon 78 Redaktionen er afsluttet fredag kl. 1. Vi gør opmærksom på, at vi behandler registrerede adresser på modtagere af publikationen fortroligt, og at man til enhver tid kan bede om at blive slettet fra mailinglisten ved at kontakte leas@oim.dk Se også Sådan behandler vi personoplysninger

2 Side af 1. Dansk konjunkturnyt Flere i beskæftigelse i. kvartal 18 ifølge arbejdstidsregnskabet Ifølge arbejdstidsregnskabet (ATR) steg den samlede beskæftigelse med flere end 11. personer i. kvartal 18, når der korrigeres for almindelige sæsonudsving. Udviklingen er primært drevet af den private sektor, men beskæftigelsen inden for offentlig forvaltning og service steg også. Jobskabelsen var bredt funderet på tværs af brancher med den største procentvice fremgang inden for bygge og anlæg og information og kommunikation samt erhvervsservice. Siden 1. kvartal 13, hvor udviklingen på arbejdsmarkedet vendte, er den private beskæftigelse samlet set steget med omtrent. personer, jf. figur 1.1. Beskæftigelsen inden for offentlig forvaltning og service steg i. kvartal 18 med godt 1.3 personer og er nu på omtrent samme niveau som i 1. kvartal 13. ATR er hovedkilde til beskæftigelse og præsterede timer mv. i nationalregnskabet, som derfor viser omtrent samme udvikling. Antallet af præsterede timer steg med, pct. i. kvartal 18, mens beskæftigelsen voksede med, pct. Det betyder, at den gennemsnitlige arbejdstid er steget med, pct. Lønningerne målt ved det implicitte lønindeks (lønsummen over antal præsterede timer blandt lønmodtagere) steg med 1, pct. Siden 1. kvartal 13 er antallet af præsterede timer samlet set steget mindre end den samlede beskæftigelse. Fremgangen i de præsterede timer skyldes dermed overvejende, at flere er kommet i arbejde, mens den gennemsnitlige arbejdstid er reduceret lidt siden 13, jf. figur 1.. Figur 1.1 Figur 1. Privatbeskæftigelse 1. personer 1. personer.. Præsterede timer og gennemsnitlig arbejdstid i den private sektor Mio. timer Indeks (8=1) Arbejdstidsregnskabet Nationalregnskabet Præsteret tid Gennemsnitlig arbejdstid (h.akse) Implicit lønindeks (h. akse) 9 Anm.: De forskellige niveauer i figur 1.1 skyldes, at der er definitoriske forskelle på de to opgørelser af beskæftigelsen, herunder behandling af sort arbejde Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

3 Side 3 af Den offentlige beskæftigelse steg i. kvartal 18 Beskæftigelsen i offentlig forvaltning og service steg med knap 9 fuldtidspersoner i. kvartal 18 (sæsonkorrigeret). Den offentlige beskæftigelse er steget lidt siden 1. kvartal 17, men der var stadig over 3. færre offentligt beskæftigede i. kvartal 18 end i. kvartal 1, jf. figur 1.3. Udviklingen i. kvartal 18 var drevet af staten og kommunerne, hvor beskæftigelsen steg med henholdsvis ca. 7 fuldtidspersoner og ca. 3 fuldtidspersoner, jf. figur 1.. Beskæftigelsen i regionerne aftog derimod med lidt flere end 1 fuldtidspersoner. Efter formål var den største fremgang i. kvartal 18 inden for generelle offentlige tjenester og social beskyttelse, som blandt andet omfatter daginstitutioner, hjemmehjælp og beskæftigelsesområdet. Omvendt aftog beskæftigelsen inden for sundhedsvæsen. Fuldtidsbeskæftigelsen i den offentlige beskæftigelsesstatistik er ikke direkte sammenlignelig med nationalregnskabet, blandt andet fordi nationalregnskabet tæller antal beskæftigede, uanset hvor mange timer den enkelte arbejder. De foreløbige nationalregnskabstal for. kvartal 18 viste en stigning i den offentlige beskæftigelse på 1.3 personer. Figur 1.3 Figur 1. Offentligt fuldtidsbeskæftigede 1. personer 1. personer Fuldtidsbeskæftigede i stat, regioner og kommuner 1. personer 1. personer Stat Regioner Kommuner (h. akse) Anm.: Sæsonkorrigerede fuldtidsbeskæftigede er opgjort på basis af arbejdsgivernes indberetninger til SKAT s eindkomst i overensstemmelse med statistikken for beskæftigede lønmodtagere. Strejken i foråret 8 og lærerkonflikten i foråret 13 reducerede midlertidigt den offentlige beskæftigelse opgjort i fuldtidspersoner. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

4 Side af Færre modtagere af kontanthjælpsydelser i juni Der var ca modtagere af kontanthjælpsydelser i juni, hvilket er godt 1. færre end måneden forinden og ca.. færre end i juni 17, jf. figur 1.. Kontanthjælpsydelser dækker over kontanthjælp, uddannelseshjælp, integrationsydelse, revalidering og særlig støtte. Udviklingen siden juni 17 kan primært tilskrives færre modtagere af kontanthjælp samt integrationsydelse. Blandt modtagere af integrationsydelse er der siden sommeren 1 sket et skifte i, hvor mange der visiteres som arbejdsmarkedsparate, og som dermed står til rådighed for et job. Siden sommeren 17 har andelen af integrationsydelsesmodtagere, der visiteres som arbejdsmarkedsparate, dog ligget stabilt. I juni 18 udgjorde andelen knap 3 pct., jf. figur 1.. Det adskiller sig betydeligt fra modtagere af kontant- og uddannelseshjælp. Andelen af arbejdsmarkedsparate modtagere af kontant- og uddannelseshjælp har været en smule aftagende siden starten af 17. I juni 18 udgjorde de knap 19 pct. af det samlede antal modtagere af kontant- og uddannelseshjælp. I de forudgående tre år (1-1) har andelen dog overordnet set ligget på et nogenlunde konstant niveau. Figur 1. Figur 1. Modtagere af kontanthjælpsydelser i alt Andel af arbejdsmarkedsparate ydelsesmodtagere 1. personer 1. personer Pct. 1 Pct Kontanthjælp og uddannelseshjælp Integrationsydelse mv. Anm.: Tallene i figur 1. og 1. er ikke sæsonkorrigerede. Integrationsydelse mv. dækker over kategorien kontanthjælp og integrationsydelse til udlændinge m.fl. i alt. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

5 Side af Flere ledige stillinger i august Antallet af ledige stillinger steg med 1.7 i august (sæsonkorrigeret), jf. figur 1.7. Det er det højeste antal ledige stillinger med undtagelse af perioden juni 7 til februar 8. Udviklingen i august er drevet af 1.7 flere nyopslåede stillinger (sæsonkorrigeret). Det var især inden for sundhed, omsorg og personlig pleje samt rengøring, ejendomsservice og renovation, at der blev flere ledige stillinger på Jobnet i august, jf. figur 1.8. I modsat retning trak et lille fald inden for bygge og anlæg. Antallet af ledige stillinger inden for bygge og anlæg har været moderat aftagende gennem 18 efter et toppunkt ved udgangen af 17. I juni blev der varslet omkring 8 afskedigelser (sæsonkorrigeret), hvilket er lidt lavere end gennemsnittet for første halvår af 18. Størstedelen af de varslede afskedigelser, hvor branchen var oplyst, fandt sted inden for information og kommunikation. Figur 1.7 Figur 1.8 Antal stillinger slået op på Jobnet Antal stillinger slået op på Jobnet efter branche 1. stillinger 1. stillinger stillinger 1. stillinger Antal stillinger Antal nyopslåede stillinger Sundhed, omsorg og personlig pleje Rengøring, ejendomsservice og renovation Bygge og anlæg Anm.: Figurerne er sæsonkorrigeret med egen sæsonkorrektion. Kilde: Jobindsats og egne beregninger.

6 Side af Lille stigning i firmaernes salg i juli Firmaernes salg ekskl. energi steg, pct. fra juni til juli, jf. figur 1.9. Udviklingen er korrigeret for sæsonudsving samt effekten af handelsdage. Den lille stigning i juli var blandt andet trukket af branchen handel, hvor salget steg 1, pct. Branchen udgør næsten pct. af firmaernes samlede salg ekskl. energi. Ligeledes var der blandt andet stigning i salget i information og kommunikation på, pct. og i videnservice på,3 pct. I modsat retning trak blandt andet et fald på 8,3 pct. i salget inden for landbruget, der har været præget af sommerens tørke. Det er dermed tredje måned i træk, at salget går tilbage i branchen. Ligeledes faldt salget inden for bygge og anlæg med,3 pct., dog steg salget i branchen med godt 11 pct. måneden forinden. Desuden faldt salget i juli i industrien samt transport og hoteller og restauranter. Firmaernes indenlandske salg ekskl. energi steg med 1, pct. i juli, mens salget til eksportmarkederne mv. faldt med 1,7 pct. Målt ved et tre-måneders glidende gennemsnit var det samlede salg ekskl. energi omtrent uændret i juli, jf. figur 1.1. Det bemærkes, at firmaernes salg løbende revideres, når der kommer nye indberetninger til SKAT. Figur 1.9 Figur 1.1 Firmaernes salg ekskl. energi Mia. kr. 3 Mia. kr. 3 Firmaernes salg ekskl. energi (tre måneders glidende gennemsnit) Indeks (1=1) Indeks (1=1) I alt Indenlandsk salg Eksport mv. Anm.: Firmaernes salg til udlandet er beregnet residualt. Eksport mv. omfatter både eksport samt indberetning af ikkemomspligtige varer og ydelser. Energi omfatter råstofindvinding og forsyning. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

7 Side 7 af Lavere inflation i august Inflationen, målt ved den årlige stigning i forbrugerprisindekset, var 1, pct. i august, jf. figur Inflationen var dermed,1 pct.-point lavere end i juli, hvilket skyldes lavere prisstigningstakter på både varer og tjenester, hvor priserne steg henholdsvis,1 pct. og 1, pct. Det samlede forbrugerprisindeks påvirkes negativt af lavere priser på fjernvarme, mens prisudviklingen på benzin og husleje bidrager positivt. Årsstigningstakten på tjenester er især påvirket af undergruppen fritid og kultur, hvor prisfald på charterrejser, i modsætning til sidste måned, bidrager negativt til indekset. For varer skyldes den lavere prisstigningstakt særligt prisfald på fødevarer. Kerneinflationen, der angiver prisudviklingen ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer, faldt til, pct. i august, hvilket svarer til et fald på,3 pct.-point sammenlignet med juli, jf. figur 1.1. Figur 1.11 Figur 1.1 Forbruger-, vare- og tjenesteprisinflationen Forbrugerpris- og kerneinflationen Forbrugerpriser Varepriser Tjenestepriser Forbrugerpriser Kerneinflation Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

8 Side 8 af Dankortomsætningen steg i august Dankortomsætningen steg med, pct. i august sammenlignet med juli, når der tages højde for almindelige sæsonudsving og udviklingen i forbrugerpriserne. Stigningen kommer efter to måneder med fald, hvorved dankortomsætningen i sommermånederne (juni-august) er, pct. lavere end i foråret (marts-maj). For året til dato er dankortomsætningen steget med 1,3 pct. sammenlignet med samme periode sidste år. Der er tale om en relativt lav årsstigningstakt sammenlignet med de senere år. Udviklingen skal ses i lyset af et nogenlunde konstant antal af transaktioner med dankort siden starten af 1. Frem til 1 blev dankortomsætningen trukket op af, at brugen af dankort blev mere og mere udbredt. Figur 1.13 Dankortomsætningen i faste priser Indeks (1=1) Indeks (1=1) Dankortomsætning 3 mdrs. glidende gns. Anm.: Egen sæsonkorrektion af dankortomsætningen. Dankortomsætningen er ekskl. pengeoverførsler via mobilen og deflateret med udviklingen i forbrugerpriserne. Kilde: Nets, Danmarks Statistik og egne beregninger.

9 Side 9 af Eksporten af varer og tjenester steg i juli Eksporten af varer steg med,3 pct. i juli, når man inkluderer den eksport, der foregår uden for Danmarks grænser, jf. figur Set over de seneste tre måneder er vareeksporten steget med, pct. sammenlignet med de foregående tre måneder. Den traditionelle vareeksport, som foregår fra dansk grund, er derimod aftaget med 1, pct. fra juni til juli. Det er især drevet af et fald i eksporten af maskiner og forarbejdede varer, mens eksporten af næringsmidler og kemiske produkter er steget. Set over de seneste tre måneder er den traditionelle vareeksport steget med, pct. Eksporten af tjenester steg med,7 pct. i juli, mens der var en stigning på,9 pct. set over de seneste tre måneder, jf. figur 1.1. For året til dato er eksporten af varer steget med, pct. sammenlignet med 17, mens eksporten af tjenester er vokset med ca. 1, pct. (når der korrigeres for en større enkeltstående betaling i 1. kvartal 17 for brug af intellektuelle rettigheder). Importen af varer faldt med,9 pct. i juli og med,9 pct. set over de seneste tre måneder, jf. figur 1.1. Importen af tjenester steg med 1,1 pct. i juli og med, pct. over de seneste tre måneder. Figur 1.1 Figur 1.1 Eksport af varer og tjenester Import af varer og tjenester Mia. kr. Mia. kr. Mia. kr. Mia. kr Vareeksport Tjenesteeksport Vareimport Tjenesteimport Anm.: Opgørelserne er i værdier og sæsonkorrigerede og viser indtægter og udgifter på betalingsbalancen. Tjenesteeksporten er skønsmæssigt korrigeret for en større enkeltstående betaling i 1. kvartal 17 for brug af intellektuelle rettigheder. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 1 Vækst i vareeksporten i værdier og sæsonkorrigeret opgjort efter betalingsbalancen, der modsat udenrigshandelsstatistikken indregner eksport uden for Danmarks grænser.

10 Side 1 af Større overskud på betalingsbalancen i juli Den foreløbige opgørelse af betalingsbalancens løbende poster viser et overskud på 1, mia. kr. i juli, hvilket er 3, mia. kr. højere end i juni, jf. figur 1.1. Overskuddet er især drevet af en stigning i eksporten af tjenester og et fald i importen af varer. Overskuddet på varebalancen udgjorde 13,3 mia. kr. i juli, hvilket er en stigning på mia. kr. i forhold til juni. Tjenestebalancen viste et overskud på,3 mia. kr., hvilket er 1, mia. kr. mere end i juni. Overskuddet af løn- og formueindkomster var på 3, mia., kr., mens der var et underskud på,7 mia. kr. på de løbende overførsler. For året til dato var overskuddet på betalingsbalancens løbende poster på 7, mia. kr., hvilket er ca. 38 mia. kr. lavere end på samme tidspunkt sidste år, jf. figur Det skyldes især et mindre overskud på vare- og tjenestebalancen, som ligger henholdsvis 1,8 mia. kr. og 18, mia. kr. lavere end på samme tidspunkt sidste år. Det er blandt andet en højere import af skibe, der har trukket overskuddet på varebalancen ned, mens vareeksporten ligger højere end sidste år. Nedgangen på tjenestebalancen er også især drevet af højere import. Betalingsbalancen er generelt underlagt betydelige revisioner. I forhold til seneste offentliggørelse er overskuddet på betalingsbalancen i første halvår nedjusteret med 3, mia. kr. Figur 1.1 Figur 1.17 Betalingsbalance og dens underkomponenter Betalingsbalancens løbende poster Mia. kr. Mia. kr. Mia. kr. Mia. kr Varer og tjenester Løn- og formueindkomst Overførsler Løbende poster i alt År til dato (juli) Resterende måneder Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

11 Side 11 af Ny prognose fra Nationalbanken: Moderat højkonjunktur uden tegn på ubalancer Nationalbanken skønner i en ny prognose for dansk økonomi en BNP-vækst på i gennemsnit 1,8 pct. i og på 1,8 og 1,7 pct. i 19 og. Beskæftigelsen ventes at vokse med 7. personer frem mod. Ifølge Nationalbanken er dansk økonomi inde i en højkonjunktur uden tegn på betydelige ubalancer. Nationalbanken vurderer, at dansk økonomi kan imødekomme et større efterspørgselspres i de kommende år, blandt andet som følge af reformer på arbejdsmarkedet, men understreger, at et fortsat holdbart opsving er afhængigt af, at beskæftigelsen blandt personer over år fortsætter med at stige, og at der ikke sættes begrænsninger op for tilgang af udenlandsk arbejdskraft. Regeringen bør samtidig være forberedt på at kunne iværksætte en forebyggende stramning af finanspolitikken, hvis der opstår tegn på overophedning. Nationalbanken vurderer endvidere, at der er en negativ risiko i form af øget protektionisme og mulig eskalering af en global handelskonflikt. I prognosen er der fortsat udsigt til pæn vækst på danske eksportmarkeder og i eksporten. Sammenlignet med prognosen i Økonomisk Redegørelse, august 18 er der tale om et relativt ens vækstbillede, jf. tabel 1.1. Tabel 1.1 Vækstskøn ifølge Økonomisk Redegørelse og Nationalbanken Realvækst, pct. ØR NB ØR NB NB BNP,3 1,8 1) 1,3 1,8 1,8 1,7 Privatforbrug 1,,3,3,1,,3 Offentligt forbrug,,,,,, Offentlige investeringer -, 1, 1,,,,9 Boliginvesteringer 8,7 7, 8,, 1,,9 Erhvervsinvesteringer,8 8, 8,,,,9 Eksport,, 1) -,,8,8, Import,3,,7 3,, 3, Offentlig saldo (pct. af BNP) 1,1,, -, -,3 -, 1. personer Beskæftigelsesændring Ledighed ) Vækstskønnene for eksporten og BNP i 18 er skønsmæssigt korrigeret for en enkeltstående betaling i 1. kvartal 17 for brug af intellektuelle rettigheder, jf. boks.1 i Økonomisk Redegørelse, maj 18. Kilde: Nationalbanken, Udsigter for dansk økonomi, september 18 og Økonomisk Redegørelse, august 18.

12 Side 1 af. Internationalt konjunkturnyt Euroområdet Figur.1 Industriproduktionen faldt,8 pct. fra juni til juli. Udviklingen skyldes fald i produktionen af både varige og ikke-varige forbrugsgoder, mens produktionen af kapitalgoder og energi steg. Sammenlignet med juli 17 er industriproduktionen steget,1 pct. Indeks (1=1) Indeks (1=1) USA Figur. Figur.3 Inflationen faldt, pct.-point til,7 pct. i august. Udviklingen var drevet af lavere prisstigningstakter på fødevarer, mens prisstigningstakten på energi steg. Kerneinflationen var, pct., hvilket er et fald på, pct.-point fra juli. Detailsalget steg,1 pct. i august sammenlignet med juli. Det er den laveste månedlige stigning i seks måneder og skyldes primært fald i salget af motorkøretøjer, beklædning og møbler. Kernedetailsalget (hvor salget af motorkøretøjer er trukket fra) steg,3 pct. Indeks (1=1) Indeks (1=1) Inflation Kerneinflation Detailsalg Kernedetailsalg Anm.: Kerneinflationen i figur. er inflationen renset for fødevare- og energiprisstigninger.

13 Side 13 af Figur. Industriproduktion steg, pct. i august, sammenlignet med juli. I forhold til august 17 er industriproduktionen steget med,9 pct. Indeks (1=1) Indeks (1=1) Tyskland Figur. Inflationen var uændret på, pct. i august ifølge det endelige estimat. Udviklingen kan tilskrives en lavere prisstigningstakt på fødevarer, mens prisstigningstakten på energi steg. Kerneinflationen faldt,1 pct.-point til 1,3 pct. i august Inflation Kerneinflation

14 Side 1 af Storbritannien Figur. Figur.7 Ledigheden var uændret i juli på, pct. af arbejdsstyrken. Det er fortsat den laveste ledighedsrate siden 197. Beskæftigelsen faldt med 17. personer, svarende til,1 pct. Industriproduktionen steg,1 pct. i juli. Det var især stigende råstofindvinding, der bidrog til udviklingen, mens produktionen i medicinalindustrien faldt. Sammenlignet med juli 17 er produktionen steget med,9 pct. Pct. af arbejdsstyrken 1 Mio. personer 3 Indeks (1=1) Indeks (1=1) Ledighed Beskæftigelse (h. akse) Sverige Figur.8 Figur.9 BNP steg,8 pct. i. kvartal 18 ifølge det reviderede estimat, hvilket er, pct.-point lavere end tidligere skønnet. Udviklingen var drevet det private forbrug og eksporten. Sammenlignet med. kvartal 17 er BNP steget, pct. Forbrugerprisinflationen faldt med,1 pct.-point i august til, pct. Den underliggende inflation, som angiver forbrugerprisinflationen fraregnet renteændringer og energi, faldt ligeledes med,1 pct.-point, til 1, pct. Pct. (k/k) Kvartalsvis BNP-vækst (h. akse) Årlig BNP-vækst Forbrugerprisinflation Underliggende inflation

15 Side 1 af Norge Figur.1 Inflationen var 3, pct. i august. Det er, pct.-point højere end i juli og den højeste inflationsrate siden december 1. Stigningen dækker især over stigende prisstigningstakter på fødevarer, beklædning og transport. Kerneinflationen var 1,9 pct. i august, hvilket er, pct.-point højere end i juli Inflation Kerneinflation Anm.: Kerneinflationen angiver udviklingen i forbrugerpriser renset for energipriser og skatteændringer. Kina Figur.11 Inflationen var,3 pct. i august, hvilket er en stigning på, pct.-point sammenlignet med juli. Stigningen var blandt andet drevet af stigende prisstigningstakter på fødevarer, beklædning og energi

16 Side 1 af Figur.1 Figur.13 Detailsalget steg, pct. fra juli til august. Sammenlignet med august 17 var detailsalget 9, pct. højere i august 18. Industriproduktionen steg,1 pct. i august sammenlignet med samme måned året før. Det er en smule lavere end gennemsnittet for 18, indtil videre på, pct Japan Figur.1 BNP steg,7 pct. i. kvartal ifølge den endelige opgørelse. Det er en stigning på,9 pct.-point sammenlignet med 1. kvartal. Fremgangen er især drevet af stigende privatforbrug og erhvervsinvesteringer. I forhold til. kvartal 17 er BNP steget med 1,3 pct. 1 Pct. (k/k) Kvartalsvis BNP-vækst (h. akse) Årlig BNP-vækst

17 Side 17 af 3. Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder ECB holdt rentemøde d. 13. september uden at beslutte ændringer i renter eller forward guidance. Banken nedjusterede deres vækstskøn for euroområdet i 18 og 19 med,1 pct.-point med udsigt til mindre handel i den kommende tid. Den engelske centralbank, Bank of England, fastholdt reporenten på,7 pct. ved rentemødet d. 13. september med henvisning til tiltagende økonomisk vækst og øget inflation. Inflationen var i juli, pct., hvilket er over inflationsmålet på, pct. Den tyrkiske centralbank hævede reporenten med, pct.-point til, pct. Dette skal ses i sammenhæng med den faldende tyrkiske lira i løbet af de seneste par måneder. Liraen steg med, pct. over for dollaren ovenpå renteforhøjelsen, men er dog fortsat svækket over for dollaren med godt pct. siden årsskiftet. Mange tyrkiske virksomheder har lån i udenlandsk valuta og en svag lira kan give problemer i den finansielle sektor. Der har været blandede takter på de ledende internationale aktieindeks over den seneste uge. Det amerikanske indeks, S&P, er steget med,9 pct., der blandt andet er drevet af stigende investeringer. Det japanske indeks, Nikkei, steg 1, pct. over den seneste uge. Det danske og det britiske indeks (OMXC og FTSE 1) faldt med henholdsvis,8 og, pct. Renten på 1-årige statsobligationer er overordnet set steget med knap,1 pct.-point over den seneste uge, jf. tabel 3.1. Den amerikanske obligationsrente er steget med, pct.-point siden starten af året, mens den danske og den tyske er omtrent uændret. I løbet af den seneste uge er euroen blevet styrket over for det japanske pund og den amerikanske dollar med henholdsvis 1, pct. og, pct. Svækkelsen af dollaren skal blandet andet ses i lyset et lavere inflationspres i USA, deriblandt et fald i forbrugerog producentpriserne i august. Omvendt er det britiske pund blevet styrket med,8 pct. over for euroen over den seneste uge som følge af bedre udsigt for en Brexit-aftale. Den europæiske referenceolie, Brent, steg med 1,8 amerikanske dollars og én tønde olie koster nu 78, amerikanske dollars. Dette er omtrent på det højeste niveau siden årsskiftet. Den amerikanske referenceolie, WTI, er omtrent uændret og spændet mellem Brent og WTI er nu på det højeste siden juni. Den tiltagende forskel er aktuelt på godt 1 amerikanske dollars og skal ses i lyset af faldende iransk eksport og uroligheder i Libyen, hvilket bidrager til stigningen i Brent. De amerikanske olielagre er derimod øget, og dette holder prisen på den amerikanske olie nede.

18 Side 18 af Tabel 3.1 Renter og valutakurser mv. 1 Renter Torsdag 13/9 Ændring ift. sidste torsdag Renter, pct. p.a.: Valutakurser 3 : 3-mdr. pengemarkedsrente -, -, pct.-point Valutakurser og aktiekurser mv. Torsdag 13/9 Ændring ift. sidste torsdag Effektiv kronekursindeks 13,81 -,3 pct. (198 = 1) Kort realkreditlån -,, pct.-point EUR/DKK 7,9,3 pct. Langt realkreditlån, -,1 pct.-point USD/DKK 38,83 -,3 pct. Nationalbankens satser: SEK/DKK 7, -, pct. Diskonto,, pct.-point NOK/DKK 77,7 1,91 pct. Indskud på folio,, pct.-point GBP/DKK 83,9,78 pct. Indskudsbeviser -,, pct.-point JPY/DKK,71-1,18 pct. Udlån,, pct.-point JPY/EUR,77-1,1 pct. Ledende renter i udlandet, pct. p.a.: GBP/EUR 11, 1,1 pct. USA (federal funds rate) 1,7, pct.-point USD/EUR 8, -,38 pct. Japan (unc. call rate) -,1, pct.-point CNY/EUR 1,1 -, pct. Sverige (repo) -,, pct.-point USD/CNY 8,1, pct. Euroområdet (ref rente),, pct.-point Aktiekurser (kursindeks): Storbritannien (repo),, pct.-point Danmark, OMXC ,79 pct. Rente på 1-årige statsobligationer, pct. p.a.: USA, S&P.9,91 pct. Danmark,3,7 pct.-point Japan, Nikkei.81 1,8 pct. USA,9,8 pct.-point Kina, Shanghai composite.87 -,19 pct. Japan,1, pct.-point Euroomr., Eurostoxx indeks 373 1, pct. Tyskland,3,8 pct.-point Storbritannien, FTSE ,1 pct. Storbritannien 1,,9 pct.-point Oliepriser: Rentespænd til Tyskland (pct.-point): Brent (USD) 78, 1,79 USD Kort (3-mdr.) -,18, pct.-point Brent (DKK),97 9,9 DKK Langt (1-årigt): -,7 -,1 pct.-point 1) Der anvendes lukkekurser for valutakurser, renter og aktier. ) Den korte realkreditrente består af et gennemsnit af realkreditrenter med 1- og -årig løbetid. Den lange realkreditrente består af et gennemsnit af 3-årige realkreditrenter. Realkreditrenterne offentliggøres ugentligt og med en uges forsinkelse. 3) X/Y betyder pris i valuta Y for 1 enheder af valuta X. Når tallet vokser, betyder det, at værdien af den første valuta (X) øges i forhold til værdien af den anden valuta (Y). ) En stigning i det effektive kronekursindeks er et udtryk for, at den danske krone er styrket over for Danmarks største handelspartnere.

19 Side 19 af Figur 3.1 Figur 3. Pengepolitiske renter Kort og langt rentespænd i forhold til Tyskland Pct. Pct. Pct. Pct.-point 8 8 1,,,,,, -, -, USA Danmark¹ Euroområdet -1, -, sep-1 jan-17 maj-17 sep-17 jan-18 maj-18 sep-18 3-mdr., rentespænd (h.a.) 1 årig, rentespænd (h.a.) 3-mdr., dansk 1-årig, dansk 1) Diskontoen Kilde: Macrobond og Bloomberg. Figur 3.3 Figur 3. Rentespænd i forhold til Tyskland Prisen pr. tønde Brent-olie i DKK og USD Pct.-point Pct.-point DKK USD sep-1 jan-17 maj-17 sep-17 jan-18 maj-18 sep-18 Ireland Frankrig Italien Spanien Portugal 3 sep-1 jan-17 maj-17 sep-17 jan-18 maj-18 sep-18 Kroner Dollar (h. akse) Kilde: Macrobond og Bloomberg. Figur 3. Figur 3. Udvalgte aktieindeks Udvalgte valutakurser Indeks (1=1) Indeks (1=1) 3 3 EUR/USD 1, JPY/USD 1, 1, 1, 1,1, ,1, ,,8 sep-1 jan-17 maj-17 sep-17 jan-18 maj-18 sep-18 OMX C Eurostoxx S&P Nikkei Shanghai Composite 1,,8 sep-1 jan-17 maj-17 sep-17 jan-18 maj-18 sep-18 EUR/USD JPY/USD (h. akse) Anm: Figur 3. angiver 1 japanske yen pr. dollar.

20