FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 1999

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 1999"

Transkript

1 FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 1999 Opgave nr. 1. Hertha og Mads blev gift i juni Mads var uddannet ingeniør, og Hertha arbejdede som kontorassistent. I ægteskabet var der formuefællesskab. I juni 1992 blev Hertha kørt ned af en bus og fik som følge af ulykken nedsat bevægelighed i højre arm og ben. Mads, der havde en god løn, købte i oktober 1992 en brugt bil, som han fik indrettet efter Herthas behov. Bilen stillede han herefter til Herthas rådighed, så hun lettere kunne komme til og fra sit arbejde. Hertha fik i januar 1994 udbetalt kr. i erstatning fra busselskabets ansvarsforsikring. Ægtefællerne blev enige om, at de nu - hvor Hertha kunne køre i bilen - ville flytte fra deres lejede lejlighed for at komme nærmere til Mads arbejdsplads. Hertha anvendte derfor hele erstatningsbeløbet til udbetaling på en villa, som hun fik tinglyst skøde på. I 1995 døde Herthas far. Ifølge faderens testamente skulle Hertha arve dennes båd som fuldstændigt særeje. Båden var på dette tidspunkt kr. værd, men trængte stærkt til at blive renoveret. Ægtefællerne satte i løbet af de følgende måneder båden i stand for et beløb på i alt kr., hvoraf de hver betalte halvdelen. Ægteskabet gik efterhånden dårligt. Mads mødte i februar 1997 Lise, og der udviklede sig i de følgende måneder et forhold mellem Mads og Lise. I november måned 1997 forærede Mads sin nye veninde et kostbart maleri, som hang på Mads kontor på hans arbejdsplads. Maleriet havde Mads i april 1997 købt for kr. (værdiansat ved auktion). Ved bevilling af 12. januar 1998 blev ægtefællerne skilt på grund af Mads utroskab. Da Hertha ved det efterfølgende skifte i marts måned 1998 hørte om Mads disposition med hensyn til maleriet, blev hun vred og gav straks sin nye kæreste et kostbart skibsur. Uret, som var kr. værd, havde hun købt i forbindelse med istandsættelsen af båden, hvor det havde hængt siden. Under skiftet viste det sig i øvrigt, at Hertha i februar måned 1998 havde solgt villaen til en kollega, Karen, der flere gange havde besøgt ægteparret i deres hjem. Da 1

2 Hertha i slutningen af januar havde ringet til Karen og fortalt, at hun var blevet skilt, og at hun nu ønskede at sælge sit hus, havde Karen udtalt, at hun var meget interesseret. Både Mads og Hertha boede på dette tidspunkt stadig i huset. Efter en besigtigelse af huset var Karen og Hertha blevet enige om pris og overtagelsesdag, og skøde var blevet underskrevet. Der var på skiftetidspunktet endnu ikke sket tinglysning af skødet. Mads protesterer på skiftet mod salget af villaen, idet han ønsker at blive boende i denne. Kan Mads overtage villaen mod Karens og Herthas protest? Hertha ønsker bilen udlagt. Har hun mulighed herfor? Hvordan skal boet mellem Mads og Hertha kvantitativt gøres op, og parternes mellemværender afregnes, når begge ønsker at få mest muligt? Det kan lægges til grund, at Mads udover den specialindrettede bil til en værdi af kr. har øvrige aktiver for 1 million kroner. Hertha har af aktiver huset med en friværdi på kr. samt båden, som er vurderet til kr. Udover dette har hun indbo m.v. for kr. (excl. skibsuret). 2

3 Vejledende besvarelse til opgave nr Hussalget: Huset tilhører utvivlsomt Hertha, idet hun har erlagt hele udbetalingen og alene står som tinglyst ejer. Huset er fælleseje. At Hertha har anvendt kr. af en udbetalt personskadeerstatning, medfører ikke en ret til at holde huset som sådan udenfor skiftet. Det er alene erstatningsbeløbet, der kan holdes udenfor beregningen af Herthas bodel, jf. EAL 18, stk. 3. Salg af familiens bolig er som udgangspunkt omfattet af RVL 18. Salget sker efter skæringsdagen, idet parterne er blevet skilt den 12. januar 1998, og formuefællesskabet er herved ophørt. Ifølge retspraksis kan beskyttelsen udstrækkes, indtil det i forbindelse med skiftet er afgjort, hvem der får aktivet udlagt. Dette gælder dog kun, hvis ikke-ejer ægtefællen har mulighed for at få aktivet udlagt mod ejerægtefællens protest. I dette tilfælde har Mads mulighed for at få huset udlagt efter FSKL 70 a, stk. 2, 2. pkt., nr. 1. Det må derfor konkluderes, at RVL 18 kan anvendes i denne situation. Ifølge RVL 18, stk. 1, kræves Mads samtykke til salg af huset. Samtykke foreligger ikke, og det næste spørgsmål er derfor, om Mads, jf. 18, stk. 2, kan få handlen omstødt. Fristen for omstødelse er ikke overskredet, forudsat Mads anlægger sag herom, inden 3 måneder efter han på skiftet får viden om hussalget, og senest et år efter skødets tinglysning. Da skødet ikke er tinglyst, er 1-års fristen ikke begyndt at løbe endnu. Afgørende for om omstødelse kan ske, er om køber - her Herthas kollega Karen - var i ond tro ved indgåelsen af aftalen. Det fremgår af opgavens oplysninger, at Karen var klar over, at Hertha har været gift med Mads. Hertha har fortalt, at hun og Mads er blevet skilt, men da Karen vidste, at huset havde været ægtefællernes fælles bolig, må Karen sikre sig, enten at Mads samtykke foreligger, eller at der på skiftet er taget endeligt stilling til, hvem der skal have udlagt villaen. At Karen har sikret sig med hensyn til disse spørgsmål kan ikke godtgøres, og der kan derfor ske omstødelse af handlen. Med hensyn til Mads mulighed for at få huset udlagt i forbindelse med skiftet mod Herthas protest, skal hjemmelen hertil findes i FSKL 70 a, stk. 2, 2. pkt, nr. 1. Det afgørende ifølge denne bestemmelse er, hvem af ægtefællerne der kan siges at have den væsentligste interesse i at blive boende i huset. Med hensyn til Mads interesser, er det oplyst, at grunden til, at ægtefællerne flyttede, var, at huset lå i nærheden af hans arbejdsplads. Det oplyses endvidere, at Mads ønsker at blive boende i huset, som har været ægtefællernes fælles bolig gennem 4 år. Hertha er tilsyneladende ikke selv særlig interesseret i at blive boende i huset, da hun har "solgt" det. Uanset Hertha som ejer har fortrinsret til at få huset udlagt - jf. FSKL 70 a, stk. 2, 1. pkt. - taler ovennævnte forhold for, at villaen udlægges til Mads. Litteratur: Familieret (1996), s. 434, 438, , Bilen: Mads ejer bilen, idet han udelukkende har "stillet den til Herthas rådighed". Den 3

4 specialindrettede bil tjener udelukkende til Herthas personlige brug. Forudsat bilens værdi ikke står i misforhold til ægtefællernes formueforhold, kan Hertha med hjemmel i FSKL 68 a, stk.1, udtage denne forlods - uanset Mads er ejer af denne. Bilens værdi er kr. Det må antages, at dette ikke står i misforhold til ægtefællernes formueforhold, da Mads har øvrige aktiver for 1 million kroner. Hertha kan derfor udtage bilen forlods. Litteratur: Familieret (1996), s Maleriet: Maleriet tilhører Mads, og er omfattet af fællesejet. Maleriet er foræret væk inden skæringsdagen. Det er oplyst, at gaven er kr. værd. Et vederlagskrav til Hertha efter RVL 23, stk. 1, må derfor overvejes. Det afgørende spørgsmål i relation til vederlagskrav efter 23, stk. 1, er, om Mads ved misbrug har formindsket sin bodel i væsentlig grad. Ifølge opgavens oplysninger har Mads på skiftetidspunktet aktiver for omkring 1 million kroner, og det må antages, at dette ikke har ændret sig væsentligt fra november måned 1997, da Mads forærede maleriet væk. En formindskelse på kr. må anses for at være en væsentlig formindskelse i forhold til en formue på omkring 1 million kroner kr. er absolut et stort beløb. Dertil kommer tidspunktet for gavens givelse, nemlig umiddelbart før ægtefællerne bliver skilt, samt at gavens modtager er Mads nye veninde. Disse forhold indicerer misbrug, og sammenholdt med gavens absolutte størrelse er betingelserne i RVL 23, stk. 1, i denne situation opfyldt. Hertha har således et vederlagskrav på kr., som hun kan gøre gældende under skiftet, jf. RVL 24. Litteratur: Familieret (1996), s Skibsuret: Uret tilhører H og er omfattet af fællesejet. Heller ikke uret er omfattet af RVL 19 (ikke indbo i det fælles hjem), og Hertha kan frit disponere herover. Da det er ægtefællernes ejendele på skæringstidspunktet, der skal indgå ved opgørelsen af nettobodelene, jf. FSKL 65, stk. 2, 1. pkt., er det uden betydning for boopgørelsen, at skibsuret efterfølgende er foræret væk. De kr. indgår derfor som et aktiv i H s bodel. Litteratur: Familieret (1996), s Båden: Båden tilhører Hertha som særeje som følge af faderens bestemmelse herom. Hertha har af bodelsmidler anvendt kr. på renovering af båden. Dette udløser et veder- 4

5 lagskrav til Mads på kr., jf. RVL 23, stk. 2. Dette særrettighedskrav kan Mads udtage forlods i forbindelse med det forestående skifte. Mads har ligeledes af bodelsmidler brugt kr. på båden, hvilket begrunder et refusionskrav mod Hertha. Beløbet kan ikke rummes i RVL 2, da det må anses for at gå udover, hvad der kan henregnes til familiens underhold. Intet indicerer heller, at beløbet er led i et samlet arrangement af ægtefællernes udgifter. Der foreligger ingen aftale om lån, og der er heller intet, der indicerer en (ugyldig) gavedisposition. I hvert fald må Mads i denne situation have et formueretligt godtgørelseskrav begrundet i den berigelse, Hertha har opnået ved renoveringen af båden. Størrelsen af godtgørelseskravet kan maksimalt udgøre Herthas berigelse. Bådens værdi er efter renoveringen steget med kr., og Mads kan således kræve den fulde godtgørelse på kr. Mads kan ikke herudover kræve at få del i den yderligere berigelse, Hertha har fået, da godtgørelsen ikke kan overstige Mads tab. De kr. må medtages som et aktiv i Mads bodel og et passiv i Herthas særeje. Litteratur: Familieret (1996), s. 423, Personskadeerstatningen: Med hensyn til personskadeerstatningen, kan denne kræves holdt uden for ligedelingen, jf. EAL 18, stk. 3. Dette gælder dog kun i det omfang, erstatningen ikke er forbrugt. Det er oplyst, at Hertha har anvendt hele beløbet ( kr.) til udbetaling på en villa, og erstatningen er således ikke forbrugt, men til stede i et surrogat i ejendommens friværdi. Villaens friværdi er imidlertid kun kr., og Hertha kan derfor kun udtage kr. forlods. Litteratur: Familieret (1996), s

6 7. Boopgørelse: Mads Hertha bodel bodel særeje Øvrige aktiver Godtgørelseskrav Skibsur Indbo Huset Båden Nettobodele Særeje Samlet fællesbo Boslodsberegning: Særrettighedskrav forlods ( 23, stk. 2) Erstatning forlods (EAL 18, stk. 3) Vederlagskrav forlods ( 23, stk. 1) * Ligedeling af resten ( :2) Boslodder: *Et vederlagskrav efter RVL 23, stk. 1, kan udtages af "det beholdne fællesbo". Uanset Hertha ikke kan udtage hele beløbet af sin egen del af fællesboet, er der i det samlede fællesbo midler nok til, at Hertha kan få dækning for sit vederlagskrav. Mads skal betale kr. til Hertha. Heri kan Mads modregne kr., som Hertha skylder ham. I alt betaler Mads kr. til Hertha. Litteratur: Familieret (1996), s ,

7 Opgave nr. 2. Martin Pihl og Heidi Frank blev gift i Ægtefællerne fik ingen fællesbørn. Derimod havde Martin sønnen Peter fra et tidligere ægteskab. I 1992 blev Martin alvorlig syg, og på den baggrund oprettede ægtefællerne en formgyldig ægtepagt. I ægtepagten blev det bestemt, at hver af ægtefællernes formue skulle være den pågældendes skilsmissesæreje. Dog skulle en livsforsikring tegnet af Heidis fader på Heidis liv, og som Heidi netop havde arvet efter sin fader, være hendes fuldstændige særeje. Livsforsikringen var en præmiefri forsikring med en betydelig tilbagekøbsværdi. Endvidere blev det i ægtepagten bestemt, at længstlevendes formue skulle være længstlevendes fuldstændige særeje. I 1997 døde Heidi ret pludseligt. Martin ejede ved dødsfaldet dels en nettoformue på 1.2 mio. kr., dels derudover en livsforsikring tegnet på begge ægtefællers liv med længstlevende som begunstiget ifølge policen. Forsikringssummen var 1.5 mio. kr. Heidi ejede på dødsfaldstidspunktet en nettoformue på kr. Derudover havde hun en gruppelivsforsikring med en forsikringssum på kr. Endelig havde hun stadig den fra faderen arvede forsikring, der havde en forsikringssum på kr. I begge Heidis forsikringer lød begunstigelsesklausulen på "Peter Pihl". Både Heidi og Martin havde på grund af Martins sygdom fundet det bedst at indsætte Peter som begunstiget i Heidis forsikringer, hvilket Heidi havde skrevet til forsikringsselskaberne. Hvordan skal ægtefællernes formuer og forsikringssummerne fordeles efter Heidis død, når både Martin og Peter ønsker mest muligt, og når Heidi ikke har oprettet testamente? Peter døde i 1998 og efterlod sig sin ægtefælle Sanne, men ingen børn. Ved Martins død i april 1999 efterlod han sig en bror, Bent. Af familie i øvrigt var der kun Heidis fasters datter, kusinen Kirsten, og Heidis moster, Sigrid. Hverken Martin, der efterlod sig 4 mio. kr., eller Peter, der efterlod sig 1.5 mio. kr., havde oprettet testamente. Hvordan skal arven efter Peter og Martin fordeles? 7

8 Vejledende besvarelse til opgave nr Skiftet efter Heidis død og Heidis forsikringer: Ægtepagten: Ægtepagten, der bestemmer, at hver af ægtefællerne har skilsmissesæreje, og at livsforsikringen er Heidis fuldstændige særeje, har hjemmel i RVL 28, stk. 1, nr. 1 og 2. Bestemmelsen om, at længstlevendes formue er fuldstændigt særeje, må anses for at have hjemmel i RVL 28, stk. 2. Litteratur: Familieret (1996), s. 359, Martins formue: Ægtepagten medfører således, at Martins formue er fuldstændigt særeje på skiftet. I dødsboet efter Heidi indgår derfor hverken hans formue eller forsikringen, hvori han som længstlevende - gyldigt - er begunstiget. (Det er en fejl, hvis studenterne henviser til FAL 102, stk. 1, 2. pkt., som begrundelse for, at forsikringen ikke indgår i dødsboet). Litteratur: Familieret (1996), s Arveret (1998), s. 268, 271 f. Arven efter Heidi: Ægtepagten medfører endvidere, at Heidi har skilsmissesæreje bortset fra den arvede livsforsikring, der er fuldstændigt særeje. Heidis formue skal derfor - bortset fra den arvede forsikring - på dødsboskiftet behandles som fælleseje, jf. RVL 28, stk. 1, nr. 1. Dødsboet er således kun på kr. i fællesejet, idet der gyldigt er indsat begunstigede i de to livsforsikringer, der derfor ikke indgår i dødsboet, jf. FAL 102, stk. 1, 2. pkt. Da Heidi ikke efterlader sig livsarvinger og ikke har oprettet testamente, er Martin Heidis eneste arving, jf. AL 7, stk. 1. Litteratur: Familieret (1996), s Arveret (1998), s. 29, 268, 271 f. Heidis to livsforsikringer: Heidi er berettiget til at indsætte begunstigede i den arvede forsikring, jf. FAL 111, og i gruppelivsforsikringen, idet det enkelte medlem i relation til FAL 102, stk. 1, anses for forsikringstager. Indsættelsen af Peter er efter FAL 103 formgyldig. Da Peter er simpel begunstiget, ikke-tvangsarving efter Heidi, og da Heidi efterlader sig en tvangsarving, Martin, jf. AL 25, skal forsikringssummerne i medfør af FAL 104, stk. 2, 1. pkt., beregningsmæssigt tillægges dødsboet "for så vidt angår de nævnte personers ret til boslod og tvangsarvelod". Af den arvede forsikring, der er Heidis fuldstændige særeje, med en forsikringssum på kr., skal Martin derfor have en beregnet tvangsarvelod på 1/2, jf. AL 7, stk. 1, jf. 25. Han skal altså have kr. direkte fra forsikringsselskabet. (Dødsboets særeje, der udelukkende indeholder forsikringen, er forsikringssummen 8

9 beregningsmæssigt). Peter får de resterende kr. direkte fra forsikringsselskabet, jf. FAL 102, stk. 1, 2. pkt. Gruppelivsforsikringssummen på kr., der på dødsboskifte er fælleseje, skal tillægges dødsboets fællesejedel på kr., hvorefter fællesejet beregningsmæssigt er 1.2 mio. kr. Martin skal have boslod på kr. og tvangsarv på 1/2 af resten, dvs kr., i alt kr. Martin får derfor foruden hele dødsboet på kr. direkte fra gruppelivsforsikringsselskabet kr. Peter får de resterende kr. direkte fra gruppelivsforsikringsselskabet. Litteratur: Arveret (1998), s. 12, 29, , , 272, 281, Skiftet efter Peter: Ægtefællen Sanne arver som den eneste Peter, jf. AL 7, stk. 1. Litteratur: Arveret (1998), s Skiftet efter Martin: Martin har udelukkende arvet Heidi efter AL 7, stk. 1. Da Martin ikke efterlader sig livsarvinger, ikke har indgået ægteskab og ikke har oprettet testamente, er situationen omfattet af AL 7, stk. 2. Arven skal derfor fordeles med 1/2 til Martins legale arvinger - det er broderen Bent, jf. AL 2, stk. 2 - og 1/2 til Heidis legale arvinger ved Martins død. Heidis legale arvinger er udelukkende mosteren Sigrid, men ikke kusinen Kirsten, jf. AL 3, stk. 2. Bent og Sigrid skal derfor ligedele Martins efterladte formue på 4 mio. kr. Det er uden betydning, at der har været særeje i ægteskabet. Litteratur: Arveret (1998), s ,

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2013. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2013. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2013 Opgave 1 Mikael og Hanne blev gift den 27. august 1991. Umiddelbart forinden ægteskabet oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvori de aftalte, at arv og gave fra

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2012. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2012. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2012 Opgave 1 Mads og Helle blev gift den 2. december 1997 og fik sammen to børn. Umiddelbart inden ægteskabet oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvorefter både det,

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14 Opgave 1 Henny og Mikael blev gift i 1991. De oprettede samtidig en ægtepagt om, at fremtidig arv og gave skulle være fuldstændigt særeje. I øvrigt skulle der være

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2011. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2011. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2011 Opgave 1 Mogens og Hedda, der havde nogenlunde samme indtægtsforhold, giftede sig i 2001 efter 3 års samliv. Der blev ikke oprettet ægtepagt i forbindelse med ægteskabet.

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011 Opgave 1 Morten og Hanne blev gift i 1991. De havde ingen børn. Morten drev en mindre ingeniørvirksomhed, og Hanne var sygeplejerske. De oprettede ved ægteskabets

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2006

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2006 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2006 Opgave nr. 1 Efter at have kendt hinanden i et års tid, blev Mads og Helle, der begge var studerende, gift den 27. maj 2005. Helle var tre måneder inden brylluppet flyttet

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2005/2006. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2005/2006. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2005/2006 Opgave 1 Den 66-årige Morten og den 49-årige Helle blev gift i 1996. Morten havde en søn, Stig, fra et tidligere ægteskab, som han ikke så meget til. Ellers havde

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2009/10. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2009/10. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2009/10 Opgave 1 Hella, der er enke, bliver gift med Mads i 2003. Ægteparret har formuefællesskab. I 2005 fødes fællesbarnet Smilla. Da Smilla er 1 år, bliver Hella ansat

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2014/15. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2014/15. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2014/15 Opgave 1 Bo og Pia blev gift i august 1999. Før ægteskabet havde de indgået en formgyldig ægtepagt om, at der skulle være skilsmissesæreje i ægteskabet. 5 % af skilsmissesærejet

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2001. Opgave nr. 1.

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2001. Opgave nr. 1. FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2001 Opgave nr. 1. I 1987 blev Henrik og Misse gift. Ægtefællerne havde formuefællesskab. Henrik var uddannet edbprogrammør, og Misse var sygeplejerske. I 1990 ønskede Henrik

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2003/2004. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2003/2004. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2003/2004 Opgave 1 I 1997 flyttede Helle Hansen ind hos Morten Madsen i dennes ejerlejlighed. Året efter blev de gift. Helle havde været gift før og havde en datter, Lene,

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010 Opgave 1 Hanne bliver i februar 2003 gift med Morten. Forinden er hun flyttet ind i Mortens villa, som han har købt i 2002. Ægtefællerne opretter en formgyldig

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2001. Opgave nr. 1.

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2001. Opgave nr. 1. FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2001 Opgave nr. 1. Ægtefællerne Mads og Hanna har siden ægteskabets indgåelse i 1990 boet i en 4 værelseslejlighed, hvor Mads står som lejer. Hanna, der er keramiker, anvender

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2010/11. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2010/11. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2010/11 Opgave 1 Mikael og Hedvig blev gift i 1999. Inden ægteskabet oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvori der stod, at alle Hedvigs aktier i Danske Bank, som hun ejer

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2007. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2007. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2007 Opgave nr. 1 Miki flytter i 2000 ind hos Hera, der har tvillinger på 1 år fra et tidligere forhold. Parret aftaler, at alle faste udgifter herunder betalinger til Heras

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2015. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2015. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2015 Opgave 1 Mads og Ida blev gift i 2001. Mads havde i en årrække drevet et arkitektfirma, der ikke gik godt, og Ida var sygeplejerske. De fik sammen to børn. De købte

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2002. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2002. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2002 Opgave 1 I november 1993 arvede Birger Jensen en kostbar skulptur og et antikt tæppe efter sin mor Frida, som i et testamente oprettet i 1989 havde bestemt, at både

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014 Opgave 1 Hanne og Morten indgik ægteskab i 2009. De flyttede sammen i Hannes velbeliggende villa. Begge bidrog til de fælles udgifter. Hanne havde en årlig nettoindtægt

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2008/2009. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2008/2009. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2008/2009 Opgave 1 Pædagogen Hera og ingeniøren Mick gifter sig i 2002 og køber i lige sameje et hus i Harlev. Parret aftaler at dele udgifterne til huset lige. Hera og Mick

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2000/2001. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2000/2001. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2000/2001 Opgave nr. 1 Nytårsaften 1999 mødte Bo og Lena hinanden til en stor fest i Risskov. Næste dag flyttede Bo ind i Lena s lejlighed i Egå. Lørdag den 22. januar

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2003. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2003. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2003 Opgave 1 Bo og Asger lod i april 1999 efter kort tids samliv deres forhold registrere. Da Bo efter nogle meget hasarderede aktiespekulationer, hvor han til Asgers

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2004. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2004. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2004 Opgave 1 Efter at den 56-årige Hjørdis i august 2003 havde fået konstateret en kønssygdom, krævede hun skilsmisse fra sin ægtefælle gennem 29 år den 58-årige Mogens

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2013. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2013. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2013 Opgave 1 I august 2003 indgik Mads og Hjerte ægteskab efter kort tids bekendtskab. De flyttede sammen i Mads velbeliggende moderne ejerlejlighed. Der var fælleseje

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2000. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2000. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2000 Opgave nr. 1 I julen 1987 mødte arkitekten Lone den charmerende aftenskolelærer Bent, i marts 1988 blev de gift, og i januar 1989 fødte Lone fællesbarnet Nils. I formuefællesskabet

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2004. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2004. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2004 Opgave 1 Hella og Martin mødte hinanden under deres studietid på Aarhus Universitet og blev gift i januar 1994. Kort før ægteskabet blev indgået, arvede Martin 400.000

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2002. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2002. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2002 Opgave 1 Ida, der er 35 år, og Carl på 57 år beslutter i juni 1999 at flytte sammen. De køber samme måned en 3- værelses ejerlejlighed i Århus til en købesum på 900.000

Læs mere

Velkommen til Vin og arv

Velkommen til Vin og arv Velkommen til Vin og arv Program Ægtefællernes formuefællesskab og særeje Hvem arver mig? - Begreber - Arverækkefølge (slægt og arveklasser) Testamente Uskiftet bo Samlevere Hvem får mine pensioner og

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 1999/2000

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 1999/2000 FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 1999/2000 Opgave nr. 1. Den 5. januar 1992 giftede Morten Mortensen sig med Hanne Hansen. Han ejede ved ægteskabets indgåelse en villa med en friværdi på 250.000 kr., en

Læs mere

Efterlader arveladeren sig ægtefælle, men ikke livsarvinger, og er der ikke oprettet testamente, arver ægtefællen som hidtil alt.

Efterlader arveladeren sig ægtefælle, men ikke livsarvinger, og er der ikke oprettet testamente, arver ægtefællen som hidtil alt. HOVEDTRÆKKENE I DEN NYE ARVELOV Ved lov nr. 515 af 6. juni 2007 blev der indført en ny arvelov, som er trådt i kraft den 1. januar 2008, og som erstatter den hidtil gældende arvelov. Loven er således i

Læs mere

FORMUEFORHOLDET MELLEM ÆGTEFÆLLER

FORMUEFORHOLDET MELLEM ÆGTEFÆLLER FORMUEFORHOLDET MELLEM ÆGTEFÆLLER I. FORMUEORDNINGER MELLEM ÆGTEFÆLLER 1. Indledning Ved indgåelse af et ægteskab skabes der mellem ægtefællerne en formueordning, der regulerer dels ægtefællernes formueretlige

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2005. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2005. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2005 Opgave 1 Under en ferierejse til Tyrkiet i februar 2001 blev de to søstre Anni og Bea kærester med vennerne Kim og Jon. Straks efter hjemkomsten besluttede Anni og Kim

Læs mere

Længstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død

Længstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død Længstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død Standardtyper af ægtefællens retsstilling med og uden testamente samt ved oprettelse af ægtepagt om kombinationssæreje Udarbejdet af adv.fm,

Læs mere

Jura for ægtefæller. Ørn Bergmann Heden & Fjorden og Britta Sejr Nielsen Videncentret for Landbrug, Økonomi

Jura for ægtefæller. Ørn Bergmann Heden & Fjorden og Britta Sejr Nielsen Videncentret for Landbrug, Økonomi Jura for ægtefæller Ørn Bergmann Heden & Fjorden og Britta Sejr Nielsen Videncentret for Landbrug, Økonomi Hvad er vigtigt at vide noget om? Valg af formueordning når man gifter sig Oprettelse af ægtepagter

Læs mere

Når ægtefæller har formuefællesskab, fælleseje eller sameje.

Når ægtefæller har formuefællesskab, fælleseje eller sameje. - 1 Når ægtefæller har formuefællesskab, fælleseje eller sameje. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Når man indgår ægteskab, bliver begreberne formuefællesskab, fælleseje og sameje både aktuelle

Læs mere

Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten

Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten 2015 Indledning Denne pjece beskriver kort, hvad der sker i skifteretten i forbindelse med et dødsfald. Den fortæller om skifterettens rolle og lidt om de praktiske

Læs mere

Familiens juridiske håndbog. Jura ved dødsfald og boskifte

Familiens juridiske håndbog. Jura ved dødsfald og boskifte Familiens juridiske håndbog Jura ved dødsfald og boskifte Indhold Indledning 3 Hvad går boskifte ud på? 4 De pårørendes ansvar 5 Møde i Skifteretten 5 Dødsboet, hvad dækker det over? 6 Hvordan skal boet

Læs mere

Bliver arven på familiens hænder

Bliver arven på familiens hænder 1 Bliver arven på familiens hænder Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Arveloven Arv fordeles mellem afdødes arvinger efter reglerne i arveloven og særlige bestemmelser fastsat i et eventuelt

Læs mere

Ny arvelov vedtaget DEN NYE ARVELOV. Mulighederne for gennemførsel af generationsskifte styrket

Ny arvelov vedtaget DEN NYE ARVELOV. Mulighederne for gennemførsel af generationsskifte styrket DEN NYE ARVELOV EN ORIENTERING FRA PLESNER OM DEN NYE ARVELOV OKTOBER 2007 Af advokat Christian Bojsen-Møller, advokat Pernille Bigaard og advokat Jonas Per Nielsen Ny arvelov vedtaget Den 1. januar 2008

Læs mere

I afsnit II - IV behandles arvelovens regler om arveadkomst. I afsnit V behandles dødsboskiftelovens

I afsnit II - IV behandles arvelovens regler om arveadkomst. I afsnit V behandles dødsboskiftelovens ARVRET OG SKIFTERET I. Indledning I tidligere kapitler har vi set, at formuerettigheder kan overdrages i følge en aftale (en kontrakt) eller i følge en kreditorforfølgning. I dette kapitel behandles arveretten,

Læs mere

Arv Gave Testamente. April 2015

Arv Gave Testamente. April 2015 Arv Gave Testamente 1 April 2015 Indholdsfortegnelse Hvem arver dig side 3 Hvordan fordeles arven side 4 Ugift samlevende side 5 Testamente side 6 7 Særeje side 8 Gave side 9 Andet side 10 Stikordsregister

Læs mere

EFTERlaDER DU Din FaMiliE i gode RaMMER? ADVODAN hjælper dig med et testamente. et netværk til forskel

EFTERlaDER DU Din FaMiliE i gode RaMMER? ADVODAN hjælper dig med et testamente. et netværk til forskel EFTERlaDER DU Din FaMiliE i gode RaMMER? et testamente. et netværk til forskel Tag stilling Går livet godt, tænker du sikkert ikke over, hvad der skal ske med dine værdier, når du dør. Der er dog mange

Læs mere

Arveloven 2008. Lov nr. 515 af 06.06.2007. Indholdsfortegnelse:

Arveloven 2008. Lov nr. 515 af 06.06.2007. Indholdsfortegnelse: Arveloven 2008 Lov nr. 515 af 06.06.2007 Indholdsfortegnelse: Kapitel 1 Slægtninges arveret 1-8 Kapitel 2 Ægtefællens arveret 9-14 Kapitel 3 Svogerskabsarv efter en længstlevende ægtefælle 15-16 Kapitel

Læs mere

Økonomiske konsekvenser i forbindelse med etablering af papirløst samliv og indgåelse

Økonomiske konsekvenser i forbindelse med etablering af papirløst samliv og indgåelse Kristian Dalsgaard, Advokat (H) Bent Aagaard, Advokat (H) Karsten Hjorth Larsen, Advokat (H) Janny L. Mikkelsen, Advokat (L) Ruth Caddock Hansen, Solicitor Morten Elbrønd, Advokat Flemming Schiøler, Advokat

Læs mere

Arv og begunstigelse samlevende og har børn. Begunstigelse. Begunstigelse 1. Begunstigelse

Arv og begunstigelse samlevende og har børn. Begunstigelse. Begunstigelse 1. Begunstigelse ARV OG BEGUNSTIGELSE SAMLEVENDE MED BØRN MAJ 2011 SIDE 1 Arv og begunstigelse samlevende og har børn Hvem skal din pension udbetales til, når du dør? Har du en livs- eller ulykkesforsikring, en gruppelivsforsikring,

Læs mere

INGRID LUND-ANDERSEN IRENE NØRGAARD FAMILIE RET

INGRID LUND-ANDERSEN IRENE NØRGAARD FAMILIE RET INGRID LUND-ANDERSEN IRENE NØRGAARD FAMILIE RET JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG 2009 Forord til 1. udgave 5 Kapitel 1. Retsforholdet mellem forældre og børn 27 1. Udviklingslinjer i børns retsstilling

Læs mere

arv og 1 arv og testamente hvis du selv vil bestemme

arv og 1 arv og testamente hvis du selv vil bestemme arv og testamente 1 arv og testamente hvis du selv vil bestemme 3 PTU FORBEDRER LIVET EFTER ULYKKEN 4 Derfor er vi glade for at komme i PTU 6 HVIS DU SELV VIL BESTEMME 6 Hvorfor skal jeg oprette et testamente?

Læs mere

Testamente mellem samlevende

Testamente mellem samlevende - 1 Testamente mellem samlevende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Efter arveloven har papirløst samlevende ikke gensidig arveret. Det betyder, at hvis den længstlevende samlever skal modtage

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 1999

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 1999 FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 1999 Opgave nr. 1. I 1978 indgik den 32-årige tæppehandler Jan og den 30-årige musiklærer Ann ægteskab. Parret fik bopæl i en villa, som Ann havde arvet efter sin morfar nogle

Læs mere

Dødsboskifte. Skifteretten i Kolding Kolding Åpark 11, 6000 Kolding. Telefon 99 68 68 40 E-mail: skifte.kol@domstol.dk

Dødsboskifte. Skifteretten i Kolding Kolding Åpark 11, 6000 Kolding. Telefon 99 68 68 40 E-mail: skifte.kol@domstol.dk Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten Skifteretten i Kolding Kolding Åpark 11, 6000 Kolding Telefon 99 68 68 40 E-mail: skifte.kol@domstol.dk Åbningstid: Alle hverdage fra kl. 8.30 til 15.00 Indledning...

Læs mere

Arv og testamente. Hjernesagen skaber bedre vilkår for mennesker med hjerneskade og deres pårørende

Arv og testamente. Hjernesagen skaber bedre vilkår for mennesker med hjerneskade og deres pårørende Arv og testamente Hjernesagen skaber bedre vilkår for mennesker med hjerneskade og deres pårørende Hjernesagen Landsforeningen for mennesker ramt af blodprop eller blødning i hjernen, andre hjerneskadede,

Læs mere

Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten

Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten Skifteretten i Herning Haraldsgade 28, 7400 Herning Telefon 99 68 60 00 Telefontid alle hverdage fra kl. 8.30 til 12.00 E-mail: skifte.herning@domstol.dk Åbningstid:

Læs mere

guide DECEMBER 2011 - Se flere guider på bt.dk/plus sikrer I hinanden

guide DECEMBER 2011 - Se flere guider på bt.dk/plus sikrer I hinanden DECEMBER 2011 - Se flere guider på bt.dk/plus guide Sådan sikrer I hinanden SKILSMISSE BOLIG 12 PENSION ARV VIRKSOMHED sider Vi sikrer hinanden dårligt 9 ud af ti danske par har ikke taget stilling til,

Læs mere

Begunstigelsen skal gælde [ ] Danica Pension [ X ] Forenede Gruppeliv (FG aftale 98301_) Skattekode _5

Begunstigelsen skal gælde [ ] Danica Pension [ X ] Forenede Gruppeliv (FG aftale 98301_) Skattekode _5 ERKLÆRING OM BEGUNSTIGELSE PÅ PENSION Forsikringstagers navn CPR-nr. Forsikringsnr. Agentur nr./reg.nr. Adresse Postnr. By Når forsikringstager og forsikrede er samme person udbetaler vi pengene til forsikringstageren.

Læs mere

Hvorfor oprette et testamente?

Hvorfor oprette et testamente? Hvorfor oprette et testamente? Advokatfirma Møderet for Højesteret KROMANN Tag stilling - før det er for sent! Hvert år modtager den danske stat store pengebeløb fra afdøde danskere, som ikke har oprettet

Læs mere

Arveret. Irene Nørgaard. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Arveret. Irene Nørgaard. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Arveret Irene Nørgaard Jurist- og Økonomforbundets Forlag Arveret Irene Nørgaard Arveret Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2013 Irene Nørgaard Arveret 6. udgave, 1. oplag 2013 by Jurist- og Økonomforbundets

Læs mere

Papirløse sådan gør I. Rene linjer i faste forhold

Papirløse sådan gør I. Rene linjer i faste forhold Papirløse sådan gør I Rene linjer i faste forhold Indhold Nogle ord om denne folder 4 Formueforholdet 5 Hvis I skilles uden aftaler 6 Ejerboligen 6 Lejeboligen 7 Andelsboligen 7 Skatten 7 Indgå aftaler

Læs mere

Familieog. Arveret. Anitta Godsk Pedersen Hans Viggo Godsk Pedersen. 7. udgave THOMSON REUTERS

Familieog. Arveret. Anitta Godsk Pedersen Hans Viggo Godsk Pedersen. 7. udgave THOMSON REUTERS Familieog Arveret Anitta Godsk Pedersen Hans Viggo Godsk Pedersen 7. udgave THOMSON REUTERS Forord 5 I. Indledning 13 Kapitel 1. Introduktion 15 II. Formueforholdet mellem ægtefæller 17 Kapitel 2. Generelt

Læs mere

INFORMATIONSMATERIALE ARV, GAVE OG TESTAMENTE

INFORMATIONSMATERIALE ARV, GAVE OG TESTAMENTE Selandia Advokater Havnevej 19 4300 Holbæk Telefon 59480000 Telefax 59480001 INFORMATIONSMATERIALE OM ARV, GAVE OG TESTAMENTE Side 2 Indholdsfortegnelse Dødsboskifte... 3 Skifteretten... 4 Boudlæg... 4

Læs mere

Arv, gave & testamente. Hvem arver dig?

Arv, gave & testamente. Hvem arver dig? Arv, gave & testamente Hvem arver dig? Indhold Nogle ord om denne folder... 4 Arveklasserne 6 Sådan fordeles arven uden testamente 6 Både livsarvinger og ægtefælle 8 Hvilke børn arver? 8 Uskiftet bo? 9

Læs mere

Arv og begunstigelse enlig med børn

Arv og begunstigelse enlig med børn ARV OG BEGUNSTIGELSE ENLIG MED BØRN MAJ 2011 SIDE 1 Arv og begunstigelse enlig med børn Hvem skal din pension udbetales til, når du dør? Har du en livs- eller ulykkesforsikring, en gruppelivsforsikring,

Læs mere

Særeje? Advokatens råd om særeje og ægteskab

Særeje? Advokatens råd om særeje og ægteskab Særeje? Advokatens råd om særeje og ægteskab To særejeformer Man kan vælge mellem to særejeformer i Danmark: Fuldstændigt særeje og Skilsmissesæreje. Ved skilsmisse og under ægteskabet er de to særejeformer

Læs mere

Dødsboskifte. Skifteretten i Viborg Klostermarken 10, 8800 Viborg. Telefon 89 25 80 00 E-mail: skifte.vib@domstol.dk

Dødsboskifte. Skifteretten i Viborg Klostermarken 10, 8800 Viborg. Telefon 89 25 80 00 E-mail: skifte.vib@domstol.dk Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten Skifteretten i Viborg Klostermarken 10, 8800 Viborg Telefon 89 25 80 00 E-mail: skifte.vib@domstol.dk Åbningstid: Mandag til torsdag fra kl. 8.00 til 15.00

Læs mere

Behandling af dødsboer i Frankrig

Behandling af dødsboer i Frankrig Behandling af dødsboer i Frankrig Af Ann-Sofie Kold Christensen, Advokat En fransk ejendom er underlagt franske arveregler og skifte uanset om ejeren er fast bosiddende i Frankrig eller ej og ejerens nationalitet.

Læs mere

Arv og begunstigelse samlevende uden børn. Begunstigelse. Begunstigelse 1. Begunstigelse gamle regler 2

Arv og begunstigelse samlevende uden børn. Begunstigelse. Begunstigelse 1. Begunstigelse gamle regler 2 ARV OG BEGUNSTIGELSE SAMLEVENDE UDEN BØRN MAJ 2011 SIDE 1 Arv og begunstigelse samlevende uden børn Begunstigelse Hvem skal din pension udbetales til, når du dør? Har du en livs- eller ulykkesforsikring,

Læs mere

J E G V I L S I K R E M I N S A M L E V E R

J E G V I L S I K R E M I N S A M L E V E R J E G V I L S I K R E M I N S A M L E V E R MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Tlf.: 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99 CVR-nr. 20 76 68 16 mp@mppension.dk Sådan

Læs mere

Bodeling ændring af bodelingsoverenskomst - udredelse af pengekrav ved salg af fast ejendom - SKM2012.578.LSR.

Bodeling ændring af bodelingsoverenskomst - udredelse af pengekrav ved salg af fast ejendom - SKM2012.578.LSR. - 1 Bodeling ændring af bodelingsoverenskomst - udredelse af pengekrav ved salg af fast ejendom - SKM2012.578.LSR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten fandt ved en kendelse

Læs mere

902/12. xxxxxxxx xxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxx xx xxxx xxxxx. PensionDanmark Langelinie Allé 41 2100 København Ø. k e n d e l s e :

902/12. xxxxxxxx xxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxx xx xxxx xxxxx. PensionDanmark Langelinie Allé 41 2100 København Ø. k e n d e l s e : 902/12 Den 5. november 2012 blev i sag nr. 82.161: xxxxxxxx xxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxx xx xxxx xxxxx mod PensionDanmark Langelinie Allé 41 2100 København Ø afsagt k e n d e l s e : Forsikrede, der afgik

Læs mere

Testamente. en tanke på eftertiden

Testamente. en tanke på eftertiden Testamente en tanke på eftertiden Indhold Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet, så blindhed undgås Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål: Forebyggelse af øjensygdomme ved

Læs mere

Dødsboskifte. Begravelsesforretningen Sjælland ApS. Sidste farvel telefon 70 21 66 96

Dødsboskifte. Begravelsesforretningen Sjælland ApS. Sidste farvel telefon 70 21 66 96 Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten Begravelsesforretningen Sjælland ApS Københavns Skifteret Hestemøllestræde 6, 1464 København K Telefon 33 44 84 10 Skifteretten i Glostrup Stationsparken 27,

Læs mere

ET DYREVENLIGT TESTAMENTE KORT FORTALT

ET DYREVENLIGT TESTAMENTE KORT FORTALT ET DYREVENLIGT TESTAMENTE KORT FORTALT www.dyrefondet.dk KORT FORTALT... Kort fortalt om dyrevenligt testamente af Vibeke Haslund, direktør i Dyrefondet Udgivet af: DYREFONDET Ericaparken 23, 2820 Gentofte,

Læs mere

S e k r e t a r i a t e t

S e k r e t a r i a t e t Når døden os skiller KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 FAX 33 36 97 50 Vi bliver alle før eller siden konfronteret med de menneskelige, praktiske og juridiske problemer, når nogen

Læs mere

Forberedelse af testamente

Forberedelse af testamente - 1 Forberedelse af testamente Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Nytåret giver almindeligvis anledning til forskellige overvejelser om status og tiden, der kommer. Måske særligt for den ældre

Læs mere

Personskadeerstatningers behandling på separationsog skilsmisseskifter

Personskadeerstatningers behandling på separationsog skilsmisseskifter Juridisk Kandidatuddannelse Juni 2014 Speciale Aarhus Universitet Personskadeerstatningers behandling på separationsog skilsmisseskifter The legal position of personal injury damages in the administration

Læs mere

SAMLEVERPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

SAMLEVERPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk SAMLEVERPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Pension til din samlever 4 Hvordan sikrer jeg min samlever pension? 4 Oprettelse af testamente 5 Ophør af ret til samleverpension

Læs mere

Arv og testamente hvis du selv vil bestemme

Arv og testamente hvis du selv vil bestemme Arv og testamente hvis du selv vil bestemme Indhold Afklaring og omtanke...5 Arv er afgørende...6 Arveloven...9 Hvem arver, hvis du ikke opretter testamente? De tre arveklasser Papirløst samlevende...12

Læs mere

ÆGTEFÆLLEPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE

ÆGTEFÆLLEPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE ÆGTEFÆLLEPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Pension til din ægtefælle (herunder pension til registreret partner) 4 Udbetaling af pension 4 Separation og skilsmisse 5 Deling

Læs mere

Testamente Kræftens Bekæmpelse. Værd at vide om dit testamente

Testamente Kræftens Bekæmpelse. Værd at vide om dit testamente Værd at vide om dit testamente Indhold Kære læser! Du er ikke den første, der har kontaktet Kræftens Bekæmpelse for at høre, hvordan man opretter et testamente. Vi har mange års erfaring i at behandle

Læs mere

Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt en del af sagsøgers pensioner skal indgå i parternes fællesbo i forbindelse med bodelingen.

Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt en del af sagsøgers pensioner skal indgå i parternes fællesbo i forbindelse med bodelingen. Ratten i Holbæk Udskrift af dombogen BOM Afsagt den 1. april 2014 i sag nr, BS SKSæ-JNffpØlt: 4300 Holbæk mod 4300 Holbæk Sagens baggrund og parternes påstande Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt en

Læs mere

Boopgørelse. Her skal du være opmærksom på at vælge den rigtige dato for afslutning af boet.

Boopgørelse. Her skal du være opmærksom på at vælge den rigtige dato for afslutning af boet. Eksempel og forklaring på de felter, der af og til kan være tvivl om, når man skal udfylde en boopgørelse Sagsnr. SKS. nr. CPR nr. Afdødes cpr nr. Boopgørelse Opgørelse over aktiver og passiver vedrørende

Læs mere

S A M E J E O V E R E N S K O M S T

S A M E J E O V E R E N S K O M S T S A M E J E O V E R E N S K O M S T Undertegnede Louise Bxxxx-Jensen, cpr.nr. xxxxxx-1800 og medundertegnede Jesper xxxx, cpr. nr. xxxxxx-2455, begge boende Falkevej 1, 8000 Xkøbing, har d.d. indgået følgende

Læs mere

Bodeling mellem ugifte samlevende

Bodeling mellem ugifte samlevende - 1 Bodeling mellem ugifte samlevende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) En dom af 1. februar 2012 fra Højesteret har sat fokus på bodelinger mellem papirløst samlevende, der ophæver samlivet.

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 21/10/2014 06.11.2014-43 (20141021) Dødsbobeskatning - skifte af særbo og udlevering af fællesbo til uskiftet bo fremførsel af afdødes underskud til modregning i særboets og længstlevendes indkomst

Læs mere

Arv og begunstigelse enlig uden børn. Begunstigelse. Begunstigelse 1

Arv og begunstigelse enlig uden børn. Begunstigelse. Begunstigelse 1 ARV OG BEGUNSTIGELSE ENLIG UDEN BØRN MAJ 2011 SIDE 1 Arv og begunstigelse enlig uden børn Begunstigelse Hvem skal din pension udbetales til, når du dør? Har du en livs- eller ulykkesforsikring, en gruppelivsforsikring,

Læs mere

Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring

Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring Denne pjece har til formål at hjælpe dig, før du tegner livs- eller pensionsforsikring. Den fortæller kort om, hvad du skal overveje, inden du vælger,

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 9. oktober 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 9. oktober 2013 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 9. oktober 2013 Sag 44/2013 A og B (advokat Jakob Dalsgaard-Hansen for begge, beskikket) mod Realkredit Danmark A/S (advokat Hanne Bruun Jacobsen) I tidligere instanser

Læs mere

Ved dødsfald. Få overblik over situationen efter et dødsfald

Ved dødsfald. Få overblik over situationen efter et dødsfald Ret&Råd er Danmarks førende advokatkæde. Fra kontorer i mere end 60 byer landet over yder vi rådgivning inden for områderne Erhverv, Privat og Bolig. Ret&Råd Privat, der har udgivet denne folder, er din

Læs mere

Når man mister en af sine kære

Når man mister en af sine kære Når man mister en af sine kære Når man mister en af sine kære kan det være svært at overskue alt det praktiske og juridiske, der automatisk følger med et dødsfald. Derfor har vi lavet denne oversigt til

Læs mere

Vilkår for gruppeforsikring Januar 2015 (04)

Vilkår for gruppeforsikring Januar 2015 (04) Gruppeforsikringsvilkår ved død, førtidspensionering og visse kritiske sygdomme 1. Gruppeforsikring 2 2 Gruppemedlemmer og forsikringsdækning 2 3. Betydningen af udtryk anvendt i gruppeforsikringsvilkårene

Læs mere

Separation og skilsmisse. I enighed eller uenighed

Separation og skilsmisse. I enighed eller uenighed Separation og skilsmisse I enighed eller uenighed Indhold Nogle ord om denne folder Når I skal gå fra hinanden 5 Bodeling 13 Skrifteretten 21 6 Særeje 13 Princippet i formuefællesskabet 13 Aktiver og passiver

Læs mere

S A M E J E O V E R E N S K O M S T

S A M E J E O V E R E N S K O M S T Følgende er et eksempel på en aftale om sameje af en grund på hvilken senere ønskes opført en bolig. Eksemplet er ikke udtømmende og bør tilpasses den konkrete situation med professionel bistand. S A M

Læs mere

Serviceforbundet Gruppelivsforsikring: Se hvordan du er dækket

Serviceforbundet Gruppelivsforsikring: Se hvordan du er dækket Serviceforbundet Gruppelivsforsikring: Se hvordan du er dækket 2013 1 Hvad er en gruppelivsforsikring? En gruppelivsforsikring er den billigste og mest enkle livsforsikring, du kan få. Alle, der er med

Læs mere

Separation og Skilsmisse

Separation og Skilsmisse Kirsten Reimers-Lund Separation og Skilsmisse GREENS JURA Indhold Forord 15 Kapitel 1 Betydningen af separation og skilsmisse 17 Forløbet i en separation og en skilsmisse 17 Anke af afgørelser 20 Anke

Læs mere

Fødevareforbundet NNF Gruppelivsforsikring: Se hvordan du er dækket

Fødevareforbundet NNF Gruppelivsforsikring: Se hvordan du er dækket Fødevareforbundet NNF Gruppelivsforsikring: Se hvordan du er dækket 2015 1 Hvad er en gruppelivsforsikring? En gruppelivsforsikring er den billigste og mest enkle livsforsikring, du kan få. Alle, der er

Læs mere

Danske Bank Bobehandling Holmens kanal 2-12 1092 København K. Telefon 45 13 93 33 bobehandling@danskebank.dk

Danske Bank Bobehandling Holmens kanal 2-12 1092 København K. Telefon 45 13 93 33 bobehandling@danskebank.dk Danske Bank Bobehandling Holmens kanal 2-12 1092 København K Telefon 45 13 93 33 bobehandling@danskebank.dk 17370 2013.03 Danske Bank A/S CVR-nr. 61 12 62 28 København Når en af dine kære dør Praktisk

Læs mere

SKIFTE AF DØDSBOER INFORMATION TIL ARVINGER 2011

SKIFTE AF DØDSBOER INFORMATION TIL ARVINGER 2011 SKIFTE AF DØDSBOER INFORMATION TIL ARVINGER 2011 INDHOLD Generelt 3 Den indledende fase 5 Den udførende fase 7 Den afsluttende fase 8 Boer, hvor der er en efterlevende ægtefælle 9 Skatteforhold 10 Retsafgift,

Læs mere

Orienteringsmøde for kommende seniorer. Indlæg ved seniorrådgiver Verner Aggerholm, PFA Pension. vag@pfa.dk. Telefon 39 17 55 52

Orienteringsmøde for kommende seniorer. Indlæg ved seniorrådgiver Verner Aggerholm, PFA Pension. vag@pfa.dk. Telefon 39 17 55 52 Orienteringsmøde for kommende seniorer Indlæg ved seniorrådgiver Verner Aggerholm, PFA Pension. vag@pfa.dk. Telefon 39 17 55 52 Orienteringsmøde for seniorer Velkomst Pensionsformer Arv og testamente Muligheder

Læs mere

Begunstigelse og arv i relation til livsforsikringer

Begunstigelse og arv i relation til livsforsikringer 1 Begunstigelse og arv i relation til livsforsikringer Generelt Når man tegner en livsforsikring, vil det oftest være en fordel at anføre, hvem der skal være begunstiget, hvis forsikrede dør i forsikringstiden.

Læs mere

Malerforbundet Gruppelivsforsikring: Se hvordan du er dækket

Malerforbundet Gruppelivsforsikring: Se hvordan du er dækket Malerforbundet Gruppelivsforsikring: Se hvordan du er dækket 2015 1 Hvad er en gruppelivsforsikring? En gruppelivsforsikring er den billigste og mest enkle livsforsikring, du kan få. Alle, der er med i

Læs mere

Testamente - Eksemplar

Testamente - Eksemplar Testamente - Eksemplar VIII. Eksemplar: Notartestamente (- Eksemplar 1) 1 Undertegnede, cpr nr. xxxxxx-xxxx, der ikke tidligere har oprettet testamente, der ikke er gift og aldrig har været gift, der ikke

Læs mere