FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 1999/2000

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 1999/2000"

Transkript

1 FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 1999/2000 Opgave nr. 1. Den 5. januar 1992 giftede Morten Mortensen sig med Hanne Hansen. Han ejede ved ægteskabets indgåelse en villa med en friværdi på kr., en konto i Nordbank med et indestående på kr., samt derudover øvrige aktiver til kr. Hanne havde netop afsluttet sin uddannelse som cand.mag., og havde en studiegæld på kr. Af aktiver ejede hun lidt værdiløst indbo samt personlige genstande. Nogle måneder efter ægteskabets indgåelse blev Morten ansat som universitetslektor. Ifølge ansættelsesforholdets tvungne pensionsordning ville han ved sin pensionering modtage løbende månedlige ydelser, så længe han levede. Morten besluttede straks at indskyde de kr. fra kontoen i Nordbank i den tvungne ordning. Herefter indbetaltes som et obligatorisk led i hans ansættelse kr. om måneden fra hans faste løn til pensionsordningen. I januar 1993 fik Hanne deltidsarbejde som gymnasielærer. Fra januar 1996 til oktober 1998 opholdt Morten sig i USA på et udvekslingsophold for universitetslærere. I denne periode fik Morten sin sædvanlige løn, og han og Hanne aftalte før afrejsen, at de hver selv skulle afholde egne udgifter. Morten skulle betale prioritetsudgifterne på huset, mens vedligeholdelse og reparation kun måtte iværksættes af Hanne på hans regning efter nærmere aftale. Da Morten i oktober 1998 kom hjem fra USA meddelte han Hanne, at han ønskede skilsmisse så hurtigt som muligt. Han havde siden 3. september 1996 levet sammen med Maude i USA, og han havde da straks fortalt Hanne om Maude, og at han ikke ønskede at fortsætte samlivet med Hanne. Kan Morten kræve skilsmisse straks, eller må han nøjes med separation? Under det påfølgende skifte med skæringsdag den 5. januar 1999 viste det sig, at der var flere ubetalte regninger for indkøb foretaget af Hanne. For det første havde Hanne i juni 1998 indkøbt 12 flasker rødvin i Verners Vinforretning, hvor ægteparret plejede at købe vin på kredit. Vinen var blevet drukket i forbindelse med Sct. Hans aften, hvor Hanne havde inviteret nogle gode venner. Regningen lød på 960 kr. For det andet var der 1

2 fra glarmester Gunnar Glas en regning på kr. for bestilling og montering af 2 nye vinduer i husets kælder, da de gamle vinduer var punkterede og indenfor det sidste år var blevet uklare. Regningen var dateret den 1. juli Derudover var der et kontoudtog fra Hannes konto i stormagasinet Balling, hvoraf fremgik, at Hanne i marts måned 1998 havde købt en frituregryde til kr. Kontoen havde Hanne oprettet i Hvem hæfter for de ubetalte regninger, og hvem skal bære udgiften i det indbyrdes opgør? Udover ovennævnte aktiver og passiver kan det oplyses, at ægtefællerne har formuefællesskab, at villaens friværdi nu er på kr., at Mortens pensionsordning nu har en værdi af kr., at Morten ejer indbo m.v. til en værdi af kr., at Hannes studiegæld er nedbragt til kr., at Hanne ejer en symaskine til en værdi af kr. (da hun syr det meste af sit tøj selv) og en bil til kr., og at hun derudover ejer indbo m.v. for i alt kr. Opgør parternes mellemværende under hensyntagen til, at begge ønsker mest muligt. 2

3 Vejledende besvarelse til opgave nr Spørgsmålet om skilsmisse: Efter ÆL 32 er der ret til skilsmisse, når ægtefællerne på grund af uoverensstemmelser har levet adskilt i de sidste 2 år. Morten og Hanne har levet adskilt i 2½ år. Uanset samlivsophævelsen er etableret på grund af Mortens jobsituation, har Morten i september 1996, da han meddelte Hanne, at han ikke ønskede at genoptage samlivet med hende, definitivt ophævet samlivet på grund af uoverensstemmelser. Da der herefter er forløbet mere end 2 år, kan Morten kræve umiddelbar skilsmisse. Litteratur: Familieret (1996), s Regningerne: Som udgangspunkt hæfter alene Hanne for de indkøb, hun har foretaget, jf. RVL 25. Kun i det omfang, der foreligger et selvstændigt forpligtelsesgrundlag vil Morten være forpligtet. Ifølge RVL 11 husholdningsfuldmagten gælder der i visse tilfælde en solidarisk forpligtelse for ægtefæller under samlivet. På tidspunktet for indkøbene har ægtefællerne ophævet samlivet på grund af uoverensstemmelser. Der påhviler imidlertid Morten en oplysningspligt herom til de handlende, hvor ægtefællerne plejer at få kredit, da han ellers kan blive forpligtet ved sin passivitet, jf. princippet i aftalelovens 19. Vinen er købt hos en handlende, hvor Morten og Hanne plejer at købe vin på kredit. Indkøb af vin er omfattet af handler til den daglige husholdning. Derudover skal indkøbet være sædvanligt set i lyset af, hvad der er sædvanligt for familier i tilsvarende sociale og økonomiske kår - det objektive socialkriterium. 12 flasker rødvin til en pris af 80 kr. per flaske må anses for at være et sædvanligt indkøb for en familie bestående af to akademikere. Intet tyder på, at man i Verners Vinhandel er blevet gjort bekendt med samlivsophævelsen, og Morten hæfter derfor solidarisk for vinen, jf. princippet i aftalelovens 19 smh.m. RVL 11. I Morten og Hannes indbyrdes forhold skal Hanne - ifølge deres tidligere indgåede aftale - alene betale for vinen. Frituregryden er købt på Hannes konto i Balling. Da kontoen er oprettet før ægteskabets indgåelse, må det antages, at Balling ikke er bekendt med, at Hanne er gift, og allerede af den grund hæfter Morten ikke, da indkøbet er foretaget efter samlivsophævelsen. Gryden opføres i ægtefællernes indbyrdes opgør som et aktiv hos Hanne, og regningen som et passiv, da det i det interne forhold er hende, der skal betale. Udskiftningen af vinduerne i kælderen er en reparation af fast ejendom, der ikke er omfattet af 11. Villaen tilhører Morten. Ifølge Mortens og Hannes aftale må Hanne kun bestille reparationer efter aftale med Morten. Intet tyder på, at en sådan aftale foreligger, og Hanne har derfor ikke handlet efter fuldmagt. En ægtefælle har i visse situationer en bemyndigelse i RVL 13 til at foretage dispositioner på den anden ægtefælles ejendom med den virkning, at ejer-ægtefællen bliver forpligtet heraf. Dette gælder dog kun i de situationer, hvor ejerægtefællen er forhindret i selv at råde, og i så fald kun med hensyn til dispositioner, der ikke uden ulempe kan opsættes jf. 13. Ingen 3

4 af disse betingelser er opfyldte, og heller ikke med hjemmel i denne bestemmelse kan Hanne derfor handle på Mortens vegne. Ifølge retspraksis kan en ejer af fast ejendom dømmes til at betale for arbejder på ejendommen bestilt af den anden ægtefælle under visse betingelser, bl.a. at ejerægtefællen udviser passivitet overfor tredjemand. Dette er ikke tilfældet her, og Hanne hæfter således alene overfor Gunnar Glas for de isatte vinduer. I boopgørelsen opføres regningen for vinduerne som et passiv hos Hanne. Derimod opføres de hverken hos Hanne eller Morten som et aktiv, da de indgår i husets værdi. Det kan ikke antages, at udskiftning af vinduer i kælderen medfører en egentlig værdistigning af ejendommen, og Hanne kan derfor ikke på denne baggrund rejse noget krav mod Morten. Litteratur: Familieret (1996), s. 292, 448 ff. og Skiftet: Der er i ægteskabet formuefællesskab, og skæringsdagen er den 5. januar Morten har indbragt langt den væsentligste del af boet ( kr. mod Hannes gæld på kr.), og FSKL 69 a kunne derfor overvejes. Ved vurderingen af, om ligedeling vil være åbenbart urimelig, skal der navnlig lægges vægt på ægteskabets varighed og parternes økonomiske fællesskab. I dette tilfælde har ægtefællerne været gift i 7 år, heraf 4 år inden Mortens afrejse til USA. I disse 4 år har ægtefællerne haft et stabilt økonomisk samliv, og når hertil lægges ægteskabets samlede varighed, samt det forhold at der også under samlivsophævelsen har været et vist økonomisk fællesskab omkring huset, kan ligedeling på denne baggrund ikke anses for åbenbart urimelig. Der deles på sædvanlig måde, FSKL 68, stk. 1. Symaskinen anvendes udelukkende af Hanne og kan udtages forlods efter FSKL 68 a. Værdien af symaskinen er kr., hvilket ikke står i misforhold til ægtefællernes formueforhold, jf. FSKL 68 a, stk. 1, sidste led. Med hensyn til Mortens pensionsordning må denne betegnes som en rettighed af personlig art, jf. RVL 15, stk. 2, af den type som ikke indgår i ligedelingen. Han har dog indskudt midler fra fællesboet ( kr.), og Hanne har på denne baggrund et vederlagskrav efter RVL 23, stk. 2. Med hensyn til de løbende indbetalinger på kr. per måned i løbet af ægteskabet, begrunder disse ikke et vederlagskrav, da de dels er obligatoriske og indbetalt af Mortens løbende indtægter, og dels under hensyn til parternes økonomiske forhold må anses for beskedne og rimelige og ikke overstiger sædvanlige pensionsbidrag ved ansættelsesforhold. Hanne har derfor alene et vederlagskrav for det indskudte beløb, i alt kr., jf. RVL 23, stk. 2. (De studenter, der beregner nettobeløb p.gr.a. skattefradragsreglerne, jf. U V, bør godskrives dette, men det kan ikke forlanges, at studerende ser problemet). 4. Boopgørelse: 4

5 Morten Hanne bodel bodel Villa Indbo m.v Studiegæld Bil Vin Vinduer Frituregryde Gæld frituregryde Nettobodele Boslodsberegning: Vederlagskrav forlods til Hanne RVL 23, stk * Ligedeling af resten ( :2) Boslodder *At Hannes nettobodel er negativ er uden betydning, da vederlagskravet kan opfyldes af det beholdne fællesbo, jf. RVL 23, stk. 2, jf. stk. 1. Morten skal herefter aflevere kr. til Hanne. Herudover har han sin pensionsordning til en værdi af kr. Da Morten hæfter solidarisk for vinen, kan han i forbindelse med skiftet anvende FSKL 65 a, og enten forlange at Hanne betaler gælden, eller at hun stiller sikkerhed for, at den bliver betalt. Litteratur: Familieret (1996), s. 424, , , ,

6 Opgave nr. 2. Arkitekt Arne Andersen og balletdanser Bolette Byskov blev i januar 1991 enige om, at Arne skulle flytte ind hos Bolette i hendes villa. I maj 1991 oprettede Bolette et formgyldigt notartestamente, hvorefter Cecilie, som var Bolettes gode veninde og kollega igennem mange år, skulle arve Bolettes danseskole og videreføre denne efter Bolettes død. Resten af Bolettes formue skulle tilfalde Arne. Den 1. maj 1992 blev Arne og Bolette gift. Ægtefællerne oprettede ved ægteskabets indgåelse en formgyldig ægtepagt, hvorefter Arnes motorbåd til kr. og hans motorcykel til en værdi af kr. blev hans fuldstændige særeje. Resten af Arnes formue var fælleseje. Bolettes hele formue blev ifølge ægtepagten brøkdelssæreje, 1/3 særeje og 2/3 fælleseje. Arne og Bolette fik i løbet af ægteskabet 2 børn, Lise født den 1. januar 1994 og Peter født den 1. november I februar 1996 fik Bolettes far en blodprop. Uanset at Bolette ved pleje og pasning af faderen gjorde alt, hvad hun kunne, blev han aldrig rigtig rask igen. Faderen besluttede derfor at afhænde sin sejlbåd. Da Arne og Bolette var ivrige dyrkere af sejlsport, tilbød Bolettes far at sælge sin båd for kr. Dette var kr. under bådens salgsværdi, men faderen udtrykte i forbindelse med tilbuddet et ønske om at give sin datter dette beløb som en gave som påskønnelse af den store støtte, hun under sygdommen havde været for ham. Arne, som var den der havde mest teknisk flair, kiggede båden efter og underskrev ved samme lejlighed købekontrakten og erlagde den kontante købesum på kr. Pengene blev tilvejebragt ved, at Arne solgte sin motorbåd for kr. Ægteskabet gik tiltagende dårligt, og i oktober 1996 besluttede Bolette, at hun ville skilles, hvilket hun meddelte Arne. Arne tog beslutningen meget tungt og gik på værtshus og drak hele den følgende nat. Ud på morgenstunden kom Arne hjem og fortalte Bolette, at han selv og et par stykker fra værtshuset havde været ude at sejle, og at sejlbåden herunder var kollideret med en færge og var blevet totalskadet. Politiet var sat på sagen og oplyste på Bolettes forespørgsel, at Arne havde ført båden med en promille på over 3,0, og at bådens forlis alene skyldtes hans uforsvarlige sejlads. Båden var på ulykkestidspunktet ikke forsikret. Den havde en værdi af kr. 6

7 Arne og Bolette blev separeret ved bevilling den 16. december Arne havde haft nogle økonomisk dårlige år og ejede kun en bankbog med et indestående på kr. Motorcyklen var blevet solgt, og pengene herfra var brugt til løbende forbrug. Bolette ejede værdier for i alt 1,5 mio kr. (evt. krav mod Arne er ikke indregnet heri). Hvordan skal boet deles, når begge ønsker mest muligt? Der skal herunder tages stilling til, hvilke krav Bolette kan rejse på baggrund af den ødelagte sejlbåd. Den 1. november 1998 afgik Bolette ved døden. Blandt hendes papirer fandtes notartestamentet fra 1991 samt en livsforsikringspolice. Nederst på testamentet havde Bolette med kuglepen påført, at Lise og Peter skulle dele Bolettes formue - dog med respekt af legatet til Cecilie. Påtegningen var dateret den 21. december Af livsforsikringspolicen fremgik, at Bolettes søster Dot var begunstiget. Forsikringssummen var på kr. Hvordan skal boet og livsforsikringen fordeles mellem de implicerede, når alle ønsker mest muligt? Bolette efterlader sig, udover livsforsikringen, en formue på kr. incl. danseskolen til en værdi af kr. 7

8 Vejledende besvarelse til opgave nr Ægtepagten: Det oplyses, at ægtepagten er formgyldig. Med hensyn til Arnes formueordning har denne hjemmel i RVL 28, stk. 1, nr. 2. Bolettes brøkdelssæreje har hjemmel i RVL 28, stk. 2. Litteratur: Familieret (1996), s Bolettes evt. krav: Det første, der må tages stilling til, er ejerforholdet til sejlbåden. Hvad angår det formelle ejerforhold, har Arne underskrevet købekontrakten. Med hensyn til betalingen er det også Arne, der erlægger den kontante købesum på kr. Ved overdragelsen giver Bolettes far imidlertid Bolette en gave på kr. Arne og Bolette har således hver ydet halvdelen. At Arne afslutter handlen er ikke afgørende, da det oplyses, at grunden hertil er hans tekniske kunnen. Sejlbåden er i lige sameje mellem Arne og Bolette. Bolettes andel af sejlbåden tilhører hendes brøkdelssæreje, og da Arnes andel er betalt med salgssummen fra særeje-motorbåden, er Arnes andel særeje, jf. surrogationsprincippet i RVL 28, stk. 3. Da bådens forlis skyldes Arnes uforsvarlige sejltur med en promille på 3,0, kan Bolette rejse et erstatningskrav på halvdelen af bådens værdi (svarende til hendes andel) på kr. mod Arne. Erstatningskravet opføres i boopgørelsen som et aktiv i Bolettes brøkdelssæreje. Arne har kun fællesejemidler tilbage, og kravet opføres som et passiv i Arnes bodel. Arnes adfærd i forbindelse med bådens forlis må ifølge de foreliggende oplysninger betegnes som uforsvarlig. Bolette kan derfor kræve vederlag herfor, i det omfang Arne ved sin uforsvarlige adfærd i væsentlig grad har formindsket sin bodel, jf. RVL 23, stk. 1. Ødelæggelsen af Arnes andel af båden formindsker ikke hans bodel, da andelen er særeje. Erstatningskravet fra Bolette på kr. medfører imidlertid en væsentlig formindskelse af Arnes bodel, og Bolette kan på denne bagggrund rejse et vederlagskrav. Arne ejer kun værdier for kr., hvortil kommer erstatningskravet på kr. som et passiv. Vederlagskravet udgør alene nettobodelsformindskelsen, i alt kr. Dette krav kan Bolette rejse i forbindelse med skiftet, jf. RVL 24. Litteratur: Familieret (1996), s , 387, , 474, 606 note 30,

9 3. Boopgørelsen: Bolette Arne brøkdelssæreje fælleseje formue erstatningskrav Særeje (1/3) Nettobodele (2/3) Boslodsberegning Vederlagskrav forlods til Bolette RVL 23, stk Resten ligedeles (1,1 mio :2) Boslodder Bolette skal aflevere kr. til Arne. Heri modregner hun sit krav på kr. og afleverer i alt kr. 4. Arven efter Bolette: Testamentet er et formgyldigt notartestamente. Det første, der må tages stilling til, er påtegningens gyldighed og virkning. Arnes arveret efter testamentet: Ved separationen er Arnes legale arveret efter Bolette bortfaldet jf. AL 38, og det samme gælder formodningsvis hans arveret efter testamentet, jf. AL 49. Påtegningen støtter denne formodning, da Arnes arveret efter testamentet herved utvetydigt tilbagekaldes, jf. AL 46, stk. 1. Lise og Peters arveret: Bolette indsætter ved påtegningen sine 2 børn i testamentet som residualarvinger. Spørgsmålet er, om dette er en forandring, der kræver opfyldelse af formkravene til testamenter, jf. AL 46, stk. 2. At de 2 børn arver resten af Bolettes formue følger imidlertid af arveloven, efter at Arnes arveret er bortfaldet, jf. ovenfor. Der er således ikke tale om en forandring i arveforholdene. Cecilies legat: Bolettes påtegning viser, at Bolette, uanset hun siden testamentets oprettelse er blevet gift og har fået 2 børn, ønsker at opretholde legatet til Cecilie, og dette står derfor ved magt. Litteratur: Arveret (1998), s. 32, ,

10 Med hensyn til livsforsikringen, er Bolettes søster Dot indsat som begunstiget. Dot er ikke tvangsarving - og begunstigelsen er ikke uigenkaldelig - hvorfor FAL 104, stk. 2, må anvendes. Ved beregningen af de 2 livsarvingers tvangsarv skal livsforsikringssummen ( kr.) således tillægges boet ( kr.). Lise og Peters tvangsarv udgør herefter i alt ( :2, jf. AL 25) kr., kr. til dem hver. Der er tilstrækkelige midler i boet til at dække denne tvangsarv, og Dot får ubeskåret livsforsikringssummen uden om boet, FAL 102, stk. 1. Litteratur: Arveret (1998), s , 308. Lise og Peters tvangsarv udgør som ovenfor anført i alt kr. Tilbage i boet er kr. Bolettes kvalitative testationskompetence er således på kun kr. Legatet til Cecilie til en værdi af kr. kan som følge heraf ikke udredes mod tvangsarvingernes protest, og dette bortfalder. Et spørgsmål, der kan rejses, er, om Cecilie kan få et sumlegat på kr. i stedet, men dette kan ikke antages, da begrundelsen for legatet var overdragelsen af danseskolen til en kollega, der kunne føre denne videre. Da dette ikke kan lade sig gøre, er legatet bortfaldet, og hele boet på kr. fordeles mellem Lise og Peter, i alt kr. til hver. Litteratur: Arveret (1998), s. 200, ,

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2009/10. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2009/10. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2009/10 Opgave 1 Hella, der er enke, bliver gift med Mads i 2003. Ægteparret har formuefællesskab. I 2005 fødes fællesbarnet Smilla. Da Smilla er 1 år, bliver Hella ansat

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2013. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2013. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2013 Opgave 1 Mikael og Hanne blev gift den 27. august 1991. Umiddelbart forinden ægteskabet oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvori de aftalte, at arv og gave fra

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14 Opgave 1 Henny og Mikael blev gift i 1991. De oprettede samtidig en ægtepagt om, at fremtidig arv og gave skulle være fuldstændigt særeje. I øvrigt skulle der være

Læs mere

På det efterfølgende skifte med boopgørelsesdag den 23.02.2012 var ægtefællerne enige om, at der på fælleskontoen den 14.02.2012 stod 45.000 kr.

På det efterfølgende skifte med boopgørelsesdag den 23.02.2012 var ægtefællerne enige om, at der på fælleskontoen den 14.02.2012 stod 45.000 kr. FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2012 Opgave 1 Mads og Helle blev gift i 1999. De havde fælleseje. I 1997 havde de købt en villa i lige sameje, som de var flyttet ind i. Mads havde betalt hele sin andel

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2011/12. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2011/12. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2011/12 Opgave 1 Mark og Henny blev gift i 1994. De havde begge gode uddannelser og særdeles vellønnede job. De forblev barnløse. De flyttede ved ægteskabets indgåelse sammen

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2006

FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2006 FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2006 Opgave nr. 1 Direktør Matias Munk og fuldmægtig Heidi Holst blev gift i 1990. I 1992 fødte Heidi fællesbarnet Linn. Året efter døde Matias mor, der i et formgyldigt

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2005. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2005. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2005 Opgave 1 Hanne og Mik blev gift i 1998. Der var fælleseje i ægteskabet. De var begge meget optaget af deres vellønnede arbejde og af deres i lige sameje ejede hus.

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 1999

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 1999 FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 1999 Opgave nr. 1. Hertha og Mads blev gift i juni 1985. Mads var uddannet ingeniør, og Hertha arbejdede som kontorassistent. I ægteskabet var der formuefællesskab. I juni

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2011. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2011. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2011 Opgave 1 Mogens og Hedda, der havde nogenlunde samme indtægtsforhold, giftede sig i 2001 efter 3 års samliv. Der blev ikke oprettet ægtepagt i forbindelse med ægteskabet.

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010 Opgave 1 Hanne bliver i februar 2003 gift med Morten. Forinden er hun flyttet ind i Mortens villa, som han har købt i 2002. Ægtefællerne opretter en formgyldig

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011 Opgave 1 Morten og Hanne blev gift i 1991. De havde ingen børn. Morten drev en mindre ingeniørvirksomhed, og Hanne var sygeplejerske. De oprettede ved ægteskabets

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2008/2009. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2008/2009. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2008/2009 Opgave 1 Pædagogen Hera og ingeniøren Mick gifter sig i 2002 og køber i lige sameje et hus i Harlev. Parret aftaler at dele udgifterne til huset lige. Hera og Mick

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2012. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2012. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2012 Opgave 1 Mads og Helle blev gift den 2. december 1997 og fik sammen to børn. Umiddelbart inden ægteskabet oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvorefter både det,

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2014/15. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2014/15. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2014/15 Opgave 1 Bo og Pia blev gift i august 1999. Før ægteskabet havde de indgået en formgyldig ægtepagt om, at der skulle være skilsmissesæreje i ægteskabet. 5 % af skilsmissesærejet

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2001. Opgave nr. 1.

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2001. Opgave nr. 1. FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2001 Opgave nr. 1. Ægtefællerne Mads og Hanna har siden ægteskabets indgåelse i 1990 boet i en 4 værelseslejlighed, hvor Mads står som lejer. Hanna, der er keramiker, anvender

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2007/2008. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2007/2008. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2007/2008 Opgave nr. 1 Karin og Morten indgik i 1997 ægteskab. De havde umiddelbart forinden oprettet en formgyldig ægtepagt, hvorefter hver ægtefælles formue var fuldstændigt

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2013. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2013. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2013 Opgave 1 I august 2003 indgik Mads og Hjerte ægteskab efter kort tids bekendtskab. De flyttede sammen i Mads velbeliggende moderne ejerlejlighed. Der var fælleseje

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2008. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2008. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2008 Opgave nr. 1 I 1999 bliver lægerne Hanne og Mads gift, og 2 år senere får de sammen en søn, Søren. Ægtefællerne bor i en ældre villa, som Mads har arvet efter sin onkel.

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2008. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2008. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2008 Opgave nr. 1 Mads bliver skilt fra sin kone i marts 2007, fordi han har forelsket sig i Hera. Mads flytter 1. april 2007 ind i Heras lejlighed. Mads medbringer det eneste,

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2000. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2000. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2000 Opgave nr. 1 Lone og Kurt flyttede i 1996 sammen i Lones lejede lejlighed. Lone havde i 1995 arvet nogle midler, der ifølge arveladers testamente var særeje - i øvrigt

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2006

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2006 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2006 Opgave nr. 1 Efter at have kendt hinanden i et års tid, blev Mads og Helle, der begge var studerende, gift den 27. maj 2005. Helle var tre måneder inden brylluppet flyttet

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2000/2001. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2000/2001. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2000/2001 Opgave nr. 1 Nytårsaften 1999 mødte Bo og Lena hinanden til en stor fest i Risskov. Næste dag flyttede Bo ind i Lena s lejlighed i Egå. Lørdag den 22. januar

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2002. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2002. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2002 Opgave 1 I november 1993 arvede Birger Jensen en kostbar skulptur og et antikt tæppe efter sin mor Frida, som i et testamente oprettet i 1989 havde bestemt, at både

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2007. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2007. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2007 Opgave nr. 1 Miki flytter i 2000 ind hos Hera, der har tvillinger på 1 år fra et tidligere forhold. Parret aftaler, at alle faste udgifter herunder betalinger til Heras

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2003/2004. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2003/2004. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2003/2004 Opgave 1 I 1997 flyttede Helle Hansen ind hos Morten Madsen i dennes ejerlejlighed. Året efter blev de gift. Helle havde været gift før og havde en datter, Lene,

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2004/2005. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2004/2005. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2004/2005 Opgave 1 I januar 1999 blev Hanne og Morten gift på Mortens 30 års fødselsdag. Hanne havde to børn fra to tidligere forhold, den 3-årige Emma og den 9-årige Ida,

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2001. Opgave nr. 1.

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2001. Opgave nr. 1. FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2001 Opgave nr. 1. I 1987 blev Henrik og Misse gift. Ægtefællerne havde formuefællesskab. Henrik var uddannet edbprogrammør, og Misse var sygeplejerske. I 1990 ønskede Henrik

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2005/2006. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2005/2006. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2005/2006 Opgave 1 Den 66-årige Morten og den 49-årige Helle blev gift i 1996. Morten havde en søn, Stig, fra et tidligere ægteskab, som han ikke så meget til. Ellers havde

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2010/11. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2010/11. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2010/11 Opgave 1 Mikael og Hedvig blev gift i 1999. Inden ægteskabet oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvori der stod, at alle Hedvigs aktier i Danske Bank, som hun ejer

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2009. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2009. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2009 Opgave 1 I 1975 møder Pia den argentinske Carlos, og de forelsker sig. Parret bliver forlovet i 1976. Pias forældre overtaler Pia til at kræve særeje i ægteskabet.

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2006/2007. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2006/2007. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2006/2007 Opgave nr. 1 I 1991 blev Trine og Ib gift. Umiddelbart forinden havde de oprettet en formgyldig ægtepagt, hvorefter der skulle være skilsmissesæreje i ægteskabet.

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2003. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2003. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2003 Opgave 1 Den 17. januar 2003 blev Hanne og Mogens separeret ved bevilling efter knap 10 års ægteskab. Hanne var træt af Mogens' mangel på økonomisk sans. Trods gode indtægter

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2015. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2015. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2015 Opgave 1 Mads og Ida blev gift i 2001. Mads havde i en årrække drevet et arkitektfirma, der ikke gik godt, og Ida var sygeplejerske. De fik sammen to børn. De købte

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014 Opgave 1 Hanne og Morten indgik ægteskab i 2009. De flyttede sammen i Hannes velbeliggende villa. Begge bidrog til de fælles udgifter. Hanne havde en årlig nettoindtægt

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2003. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2003. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2003 Opgave 1 Bo og Asger lod i april 1999 efter kort tids samliv deres forhold registrere. Da Bo efter nogle meget hasarderede aktiespekulationer, hvor han til Asgers

Læs mere

Opgave 1. Mogens og Hedda blev gift den 13. januar 1998. De oprettede umiddelbart før ægteskabet en formgyldig ægtepagt med følgende indhold:

Opgave 1. Mogens og Hedda blev gift den 13. januar 1998. De oprettede umiddelbart før ægteskabet en formgyldig ægtepagt med følgende indhold: FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2012/13 Opgave 1 Mogens og Hedda blev gift den 13. januar 1998. De oprettede umiddelbart før ægteskabet en formgyldig ægtepagt med følgende indhold: Fremtidig arv skal være

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2004. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2004. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2004 Opgave 1 Efter at den 56-årige Hjørdis i august 2003 havde fået konstateret en kønssygdom, krævede hun skilsmisse fra sin ægtefælle gennem 29 år den 58-årige Mogens

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2004. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2004. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2004 Opgave 1 Hella og Martin mødte hinanden under deres studietid på Aarhus Universitet og blev gift i januar 1994. Kort før ægteskabet blev indgået, arvede Martin 400.000

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2009. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2009. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2009 Opgave 1 Revisoren Mikkel og klinikassistenten Helle bliver gift i 2000. De opretter forinden ægteskabet en formgyldig ægtepagt, hvorefter alt, hvad de ejer ved

Læs mere

Efterlader arveladeren sig ægtefælle, men ikke livsarvinger, og er der ikke oprettet testamente, arver ægtefællen som hidtil alt.

Efterlader arveladeren sig ægtefælle, men ikke livsarvinger, og er der ikke oprettet testamente, arver ægtefællen som hidtil alt. HOVEDTRÆKKENE I DEN NYE ARVELOV Ved lov nr. 515 af 6. juni 2007 blev der indført en ny arvelov, som er trådt i kraft den 1. januar 2008, og som erstatter den hidtil gældende arvelov. Loven er således i

Læs mere

Jura for ægtefæller. Ørn Bergmann Heden & Fjorden og Britta Sejr Nielsen Videncentret for Landbrug, Økonomi

Jura for ægtefæller. Ørn Bergmann Heden & Fjorden og Britta Sejr Nielsen Videncentret for Landbrug, Økonomi Jura for ægtefæller Ørn Bergmann Heden & Fjorden og Britta Sejr Nielsen Videncentret for Landbrug, Økonomi Hvad er vigtigt at vide noget om? Valg af formueordning når man gifter sig Oprettelse af ægtepagter

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2001/2002. Opgave nr. 1.

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2001/2002. Opgave nr. 1. FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2001/2002 Opgave nr. 1. Ægtefællerne Martin og Helga Eriksen, der havde formuefællesskab, havde drømt om at få deres egen gård, siden de i 1985 blev gift. Med henblik herpå

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2002. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2002. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2002 Opgave 1 Ida, der er 35 år, og Carl på 57 år beslutter i juni 1999 at flytte sammen. De køber samme måned en 3- værelses ejerlejlighed i Århus til en købesum på 900.000

Læs mere

FORMUEFORHOLDET MELLEM ÆGTEFÆLLER

FORMUEFORHOLDET MELLEM ÆGTEFÆLLER FORMUEFORHOLDET MELLEM ÆGTEFÆLLER I. FORMUEORDNINGER MELLEM ÆGTEFÆLLER 1. Indledning Ved indgåelse af et ægteskab skabes der mellem ægtefællerne en formueordning, der regulerer dels ægtefællernes formueretlige

Læs mere

Velkommen til Vin og arv

Velkommen til Vin og arv Velkommen til Vin og arv Program Ægtefællernes formuefællesskab og særeje Hvem arver mig? - Begreber - Arverækkefølge (slægt og arveklasser) Testamente Uskiftet bo Samlevere Hvem får mine pensioner og

Læs mere

Længstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død

Længstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død Længstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død Standardtyper af ægtefællens retsstilling med og uden testamente samt ved oprettelse af ægtepagt om kombinationssæreje Udarbejdet af adv.fm,

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2000. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2000. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2000 Opgave nr. 1 I julen 1987 mødte arkitekten Lone den charmerende aftenskolelærer Bent, i marts 1988 blev de gift, og i januar 1989 fødte Lone fællesbarnet Nils. I formuefællesskabet

Læs mere

Forskellige former for særejer mellem ægtefæller

Forskellige former for særejer mellem ægtefæller - 1 Forskellige former for særejer mellem ægtefæller Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Såvel ved skilsmisse som ved dødsfald kan det have betydning, om der er etableret særeje mellem ægtefællerne.

Læs mere

Familieog. Arveret. Anitta Godsk Pedersen Hans Viggo Godsk Pedersen. 7. udgave THOMSON REUTERS

Familieog. Arveret. Anitta Godsk Pedersen Hans Viggo Godsk Pedersen. 7. udgave THOMSON REUTERS Familieog Arveret Anitta Godsk Pedersen Hans Viggo Godsk Pedersen 7. udgave THOMSON REUTERS Forord 5 I. Indledning 13 Kapitel 1. Introduktion 15 II. Formueforholdet mellem ægtefæller 17 Kapitel 2. Generelt

Læs mere

Arv og særeje. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Arv og særeje. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Arv og særeje Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I sidste uge, d. 6. oktober 2012, blev omtalt formueordningen mellem ægtefæller, herunder de forskellige former for særeje. I det følgende

Læs mere

NYE REGLER OM ÆGTEFÆLLERS PENSIONSRETTIGHEDER

NYE REGLER OM ÆGTEFÆLLERS PENSIONSRETTIGHEDER NYE REGLER OM ÆGTEFÆLLERS PENSIONSRETTIGHEDER Med virkning pr. den 1. januar 2007 trådte en ny lov om, hvordan ægtefællers pensionsrettigheder skal behandles, når ægtefæller bliver separeret, skilt eller

Læs mere

Testamente mellem samlevende

Testamente mellem samlevende - 1 Testamente mellem samlevende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Efter arveloven har papirløst samlevende ikke gensidig arveret. Det betyder, at hvis den længstlevende samlever skal modtage

Læs mere

Velkommen til Vin og arv

Velkommen til Vin og arv Velkommen til Vin og arv Program Ægtefællernes formuefællesskab og særeje Hvem arver mig? - Begreber - Arverækkefølge (slægt og arveklasser) Testamente Uskiftet bo Samlevere Hvem får mine pensioner og

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2014. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2014. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2014 Opgave 1 Mogens og Hanne blev gift den 1. oktober 2002. Ved ægteskabets indgåelse oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvori det blev aftalt, at alt, hvad Mogens

Læs mere

Når ægtefæller har formuefællesskab, fælleseje eller sameje.

Når ægtefæller har formuefællesskab, fælleseje eller sameje. - 1 Når ægtefæller har formuefællesskab, fælleseje eller sameje. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Når man indgår ægteskab, bliver begreberne formuefællesskab, fælleseje og sameje både aktuelle

Læs mere

INGRID LUND-ANDERSEN IRENE NØRGAARD FAMILIE RET

INGRID LUND-ANDERSEN IRENE NØRGAARD FAMILIE RET INGRID LUND-ANDERSEN IRENE NØRGAARD FAMILIE RET JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG 2009 Forord til 1. udgave 5 Kapitel 1. Retsforholdet mellem forældre og børn 27 1. Udviklingslinjer i børns retsstilling

Læs mere

Arv Gave Testamente. April 2015

Arv Gave Testamente. April 2015 Arv Gave Testamente 1 April 2015 Indholdsfortegnelse Hvem arver dig side 3 Hvordan fordeles arven side 4 Ugift samlevende side 5 Testamente side 6 7 Særeje side 8 Gave side 9 Andet side 10 Stikordsregister

Læs mere

Bodeling ændring af bodelingsoverenskomst - udredelse af pengekrav ved salg af fast ejendom - SKM2012.578.LSR.

Bodeling ændring af bodelingsoverenskomst - udredelse af pengekrav ved salg af fast ejendom - SKM2012.578.LSR. - 1 Bodeling ændring af bodelingsoverenskomst - udredelse af pengekrav ved salg af fast ejendom - SKM2012.578.LSR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten fandt ved en kendelse

Læs mere

I afsnit II - IV behandles arvelovens regler om arveadkomst. I afsnit V behandles dødsboskiftelovens

I afsnit II - IV behandles arvelovens regler om arveadkomst. I afsnit V behandles dødsboskiftelovens ARVRET OG SKIFTERET I. Indledning I tidligere kapitler har vi set, at formuerettigheder kan overdrages i følge en aftale (en kontrakt) eller i følge en kreditorforfølgning. I dette kapitel behandles arveretten,

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 1999

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 1999 FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 1999 Opgave nr. 1. I 1978 indgik den 32-årige tæppehandler Jan og den 30-årige musiklærer Ann ægteskab. Parret fik bopæl i en villa, som Ann havde arvet efter sin morfar nogle

Læs mere

Økonomiske konsekvenser i forbindelse med etablering af papirløst samliv og indgåelse

Økonomiske konsekvenser i forbindelse med etablering af papirløst samliv og indgåelse Kristian Dalsgaard, Advokat (H) Bent Aagaard, Advokat (H) Karsten Hjorth Larsen, Advokat (H) Janny L. Mikkelsen, Advokat (L) Ruth Caddock Hansen, Solicitor Morten Elbrønd, Advokat Flemming Schiøler, Advokat

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2005. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2005. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2005 Opgave 1 Under en ferierejse til Tyrkiet i februar 2001 blev de to søstre Anni og Bea kærester med vennerne Kim og Jon. Straks efter hjemkomsten besluttede Anni og Kim

Læs mere

S e k r e t a r i a t e t

S e k r e t a r i a t e t Skal vi gifte os? KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 FAX 33 36 97 50 Skal vi gifte os, når vi flytter sammen? Den overvejelse kan både yngre og ældre par stå i, når de skal til at opbygge

Læs mere

Er testamentet á jourført?

Er testamentet á jourført? - 1 Er testamentet á jourført? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret har for nylig truffet afgørelse i en sag om et testamente, hvor arvingerne var meget uenige om testamentets gyldighed.

Læs mere

Risikostyring. Økonomikonference Februar 2015

Risikostyring. Økonomikonference Februar 2015 Risikostyring Økonomikonference Februar 2015 Ægtefælle / samlever Bank / kreditorer Partner Ansatte Børn Privat Erhverv Debitorer Skat Erhverver Skat Bank / kreditorer Samarbejdspartnere Privat Intet ægteskab:

Læs mere

Bliver arven på familiens hænder

Bliver arven på familiens hænder 1 Bliver arven på familiens hænder Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Arveloven Arv fordeles mellem afdødes arvinger efter reglerne i arveloven og særlige bestemmelser fastsat i et eventuelt

Læs mere

1. Indledning... 3. 2. Metode... 6. 3. Formueordninger i Danmark... 8. 3.1 Fælleseje... 8. 3.1.1 Principperne om særråden og særhæftelse...

1. Indledning... 3. 2. Metode... 6. 3. Formueordninger i Danmark... 8. 3.1 Fælleseje... 8. 3.1.1 Principperne om særråden og særhæftelse... 1. Indledning... 3 2. Metode... 6 3. Formueordninger i Danmark... 8 3.1 Fælleseje... 8 3.1.1 Principperne om særråden og særhæftelse... 9 3.1.1.1 Princippet om særråden... 9 3.1.1.2 Princippet om særhæftelse...

Læs mere

Ny arvelov vedtaget DEN NYE ARVELOV. Mulighederne for gennemførsel af generationsskifte styrket

Ny arvelov vedtaget DEN NYE ARVELOV. Mulighederne for gennemførsel af generationsskifte styrket DEN NYE ARVELOV EN ORIENTERING FRA PLESNER OM DEN NYE ARVELOV OKTOBER 2007 Af advokat Christian Bojsen-Møller, advokat Pernille Bigaard og advokat Jonas Per Nielsen Ny arvelov vedtaget Den 1. januar 2008

Læs mere

KOMMISSORIUM for Retsvirkningslovsudvalget

KOMMISSORIUM for Retsvirkningslovsudvalget Lovafdelingen Dato: 3. september 2009 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2009-793-0052 Dok.: LVM40539 KOMMISSORIUM for Retsvirkningslovsudvalget 1. Den familieretlige lovgivning bygger på Familieretskommissionens

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 22. oktober 2015

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 22. oktober 2015 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 22. oktober 2015 Sag 179/2014 (1. afdeling) A (advokat Steen P. Husbjerg, beskikket) mod B (advokat Jørgen L. Steffensen) I tidligere instanser er afsagt dom af Skifteretten

Læs mere

Arvedeling med særbørn

Arvedeling med særbørn 1 Arvedeling med særbørn Efter forskellige TV-udsendelser om sager, hvor arvedelingen - efter nogen arvingers opfattelse - er gået helt skævt, har interessen for emnet været stærkt stigende. Et af de spørgsmål,

Læs mere

Når du dør hvad så? De forskellige ydelser. Ægtefællepension. Børnepension. Begunstigelser. Hvem får ydelserne? Skat og boafgift

Når du dør hvad så? De forskellige ydelser. Ægtefællepension. Børnepension. Begunstigelser. Hvem får ydelserne? Skat og boafgift Når du dør hvad så? Læs om, hvem får pension efter dig og hvordan det forholder sig med skatten. 20.05.2016 14/06 pensionskassen for læger Side 2/8 Når du dør, udbetaler typisk et beløb til dine efterladte.

Læs mere

Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten

Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten 2015 Indledning Denne pjece beskriver kort, hvad der sker i skifteretten i forbindelse med et dødsfald. Den fortæller om skifterettens rolle og lidt om de praktiske

Læs mere

Indholdsfortegnelse I. DEL DEN LEGALE ARVERET

Indholdsfortegnelse I. DEL DEN LEGALE ARVERET Indledning 1. Lidt terminologi 29 2. Kort oversigt over arverettens historie 30 3. Den arveretlige litteratur 33 I. DEL DEN LEGALE ARVERET Kap. 1. Slægtens arveret 1. Arvefølge og arvedeling 37 1.1. De

Læs mere

guide DECEMBER 2011 - Se flere guider på bt.dk/plus sikrer I hinanden

guide DECEMBER 2011 - Se flere guider på bt.dk/plus sikrer I hinanden DECEMBER 2011 - Se flere guider på bt.dk/plus guide Sådan sikrer I hinanden SKILSMISSE BOLIG 12 PENSION ARV VIRKSOMHED sider Vi sikrer hinanden dårligt 9 ud af ti danske par har ikke taget stilling til,

Læs mere

NÅR DU DØR HVAD SÅ? Læs om, hvem får pension efter dig og hvordan det forholder sig med skatten. DE FORSKELLIGE YDELSER 2 ÆGTEFÆLLEPENSION 2

NÅR DU DØR HVAD SÅ? Læs om, hvem får pension efter dig og hvordan det forholder sig med skatten. DE FORSKELLIGE YDELSER 2 ÆGTEFÆLLEPENSION 2 NÅR DU DØR HVAD SÅ? Læs om, hvem får pension efter dig og hvordan det forholder sig med skatten. 14/02 01.01.2015 Når du dør, udbetaler Lægernes Pensionskasse typisk et beløb til dine efterladte. Hvem

Læs mere

Hvem skal have pengene, hvis du ikke skal? Version 1.2 - februar 2012

Hvem skal have pengene, hvis du ikke skal? Version 1.2 - februar 2012 Hvem skal have pengene, hvis du dør? Når du opretter en livsforsikring, beslutter du, hvem du vil sikre med livsforsikringen. På samme måde er det vigtigt, at du tager stilling til, hvem der skal have

Læs mere

SAMLEVERPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

SAMLEVERPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk SAMLEVERPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Pension til din samlever 4 Hvordan sikrer jeg min samlever pension? 4 Oprettelse af testamente 5 Ophør af ret til samleverpension

Læs mere

Føroya Banks generelle vilkår for kapitalpension

Føroya Banks generelle vilkår for kapitalpension Generelle vilkår for Kapitalpension Føroya Banks generelle vilkår for kapitalpension Vilkårene gælder for kapitalpension (opsparing i pensionsøjemed), med mindre andet udtrykkeligt er aftalt. Vilkårene

Læs mere

Arveloven 2008. Lov nr. 515 af 06.06.2007. Indholdsfortegnelse:

Arveloven 2008. Lov nr. 515 af 06.06.2007. Indholdsfortegnelse: Arveloven 2008 Lov nr. 515 af 06.06.2007 Indholdsfortegnelse: Kapitel 1 Slægtninges arveret 1-8 Kapitel 2 Ægtefællens arveret 9-14 Kapitel 3 Svogerskabsarv efter en længstlevende ægtefælle 15-16 Kapitel

Læs mere

J E G V I L S I K R E M I N S A M L E V E R

J E G V I L S I K R E M I N S A M L E V E R J E G V I L S I K R E M I N S A M L E V E R MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Tlf.: 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99 CVR-nr. 20 76 68 16 mp@mppension.dk Sådan

Læs mere

Når I skal separeres eller skilles

Når I skal separeres eller skilles Rigsombudsmanden i Grønland Når I skal separeres eller skilles En pjece om separation og skilsmisse Rigsombudsmanden i Grønland Kalaallit Nunaanni Rigsombudsmandi Indaleeqqap Aqqutaa 3 Telefon: (+299)

Læs mere

Når ægtefæller driver virksomhed sammen

Når ægtefæller driver virksomhed sammen - 1 Når ægtefæller driver virksomhed sammen Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skattelovgivningen har gennem tiderne haft et ikke helt opdateret synspunkt på rollefordelingen mellem mand og

Læs mere

Arv og begunstigelse samlevende og har børn. Begunstigelse. Begunstigelse 1. Begunstigelse

Arv og begunstigelse samlevende og har børn. Begunstigelse. Begunstigelse 1. Begunstigelse ARV OG BEGUNSTIGELSE SAMLEVENDE MED BØRN MAJ 2011 SIDE 1 Arv og begunstigelse samlevende og har børn Hvem skal din pension udbetales til, når du dør? Har du en livs- eller ulykkesforsikring, en gruppelivsforsikring,

Læs mere

Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten

Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten Skifteretten i Herning Haraldsgade 28, 7400 Herning Telefon 99 68 60 00 Telefontid alle hverdage fra kl. 8.30 til 12.00 E-mail: skifte.herning@domstol.dk Åbningstid:

Læs mere

Familiens juridiske håndbog. Jura ved dødsfald og boskifte

Familiens juridiske håndbog. Jura ved dødsfald og boskifte Familiens juridiske håndbog Jura ved dødsfald og boskifte Indhold Indledning 3 Hvad går boskifte ud på? 4 De pårørendes ansvar 5 Møde i Skifteretten 5 Dødsboet, hvad dækker det over? 6 Hvordan skal boet

Læs mere

Regulering af sammenblandede formuearter

Regulering af sammenblandede formuearter Regulering af sammenblandede formuearter særligt med henblik på lovligheden af anpartssæreje Solving problems of confusion of forms of ownership especially on the legality of shared separate ownership

Læs mere

Arv og begunstigelse gift og har børn. Begunstigelse

Arv og begunstigelse gift og har børn. Begunstigelse ARV OG BEGUNSTIGELSE GIFT OG HAR BØRN MAJ 2011 SIDE 1 Arv og begunstigelse gift og har børn Begunstigelse Hvem skal din pension udbetales til, når du dør? Har du en livs- eller ulykkesforsikring, en gruppelivsforsikring,

Læs mere

Papirløse sådan gør I. Rene linjer i faste forhold

Papirløse sådan gør I. Rene linjer i faste forhold Papirløse sådan gør I Rene linjer i faste forhold Indhold Nogle ord om denne folder 4 Formueforholdet 5 Hvis I skilles uden aftaler 6 Ejerboligen 6 Lejeboligen 7 Andelsboligen 7 Skatten 7 Indgå aftaler

Læs mere

Familiens juridiske håndbog

Familiens juridiske håndbog Familiens juridiske håndbog Indhold Tid til et familietjek?.... 3 Fælleseje og særeje.... 4 Ugifte Fælleseje Gæld Særeje Bryllup i udlandet Familiens forsikringer.... 7 Hvem ejer pensionen?... 8 Ønsker

Læs mere

Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt en del af sagsøgers pensioner skal indgå i parternes fællesbo i forbindelse med bodelingen.

Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt en del af sagsøgers pensioner skal indgå i parternes fællesbo i forbindelse med bodelingen. Ratten i Holbæk Udskrift af dombogen BOM Afsagt den 1. april 2014 i sag nr, BS SKSæ-JNffpØlt: 4300 Holbæk mod 4300 Holbæk Sagens baggrund og parternes påstande Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt en

Læs mere

Separation og Skilsmisse

Separation og Skilsmisse Kirsten Reimers-Lund Separation og Skilsmisse GREENS JURA Indhold Forord 15 Kapitel 1 Betydningen af separation og skilsmisse 17 Forløbet i en separation og en skilsmisse 17 Anke af afgørelser 20 Anke

Læs mere

Kunstige insolvente dødsboer en ny skattemodel?

Kunstige insolvente dødsboer en ny skattemodel? - 1 Kunstige insolvente dødsboer en ny skattemodel? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) En afgørelse fra Landsskatteretten fra april 2015 cementerer et smuthul i dødsbobeskatningen, der kan

Læs mere

Arv og begunstigelse gift uden børn

Arv og begunstigelse gift uden børn ARV OG BEGUNSTIGELSE GIFT UDEN BØRN MAJ 2011 SIDE 1 Arv og begunstigelse gift uden børn Begunstigelse Hvem skal din pension udbetales til, når du dør? Har du en livs- eller ulykkesforsikring, en gruppelivsforsikring,

Læs mere

ÆGTEFÆLLEPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE

ÆGTEFÆLLEPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE ÆGTEFÆLLEPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Pension til din ægtefælle (herunder pension til registreret partner) 4 Udbetaling af pension 4 Separation og skilsmisse 5 Deling

Læs mere

Arveretten. Rasmus Kristian Feldthusen og Linda Nielsen

Arveretten. Rasmus Kristian Feldthusen og Linda Nielsen Arveretten Rasmus Kristian Feldthusen og Linda Nielsen Indholdsfortegnelse FORORD Kapitel 1 Arverettens formal, genstand og indhold 1.1 Arverettens formal 13 1.2 Arverettens genstand 15 1.3 Arverettens

Læs mere

Behandling af et fransk dødsbo

Behandling af et fransk dødsbo Behandling af et fransk dødsbo Når en person er fast bosiddende i Frankrig på tidspunktet for sin død, så skal boet efter den pågældende skiftes i Frankrig efter fransk proces- og arveret uanset afdødes

Læs mere

af MARIE HVIID PEDERSEN

af MARIE HVIID PEDERSEN Ægtefællers muligheder for at indgå individuelle forhåndsaftaler vedr. deres pensionsordningers behandling ved et skifte som følge af separation eller skilsmisse, jf. RVL 16h. The spouses options to enter

Læs mere

Behandling af dødsboer i Frankrig

Behandling af dødsboer i Frankrig Behandling af dødsboer i Frankrig Af Ann-Sofie Kold Christensen, Advokat En fransk ejendom er underlagt franske arveregler og skifte uanset om ejeren er fast bosiddende i Frankrig eller ej og ejerens nationalitet.

Læs mere

Testamente - Eksemplar

Testamente - Eksemplar Testamente - Eksemplar VIII. Eksemplar: Notartestamente (- Eksemplar 1) 1 Undertegnede, cpr nr. xxxxxx-xxxx, der ikke tidligere har oprettet testamente, der ikke er gift og aldrig har været gift, der ikke

Læs mere