FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN Opgave nr. 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2007. Opgave nr. 1"

Transkript

1 FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2007 Opgave nr. 1 Miki flytter i 2000 ind hos Hera, der har tvillinger på 1 år fra et tidligere forhold. Parret aftaler, at alle faste udgifter herunder betalinger til Heras hus deles lige med kr. pr. måned til hver. Hera har afdragsfri lån i huset for at få råd til udlandsrejser. Miki betaler en tredjedel af madudgifterne. Hera betaler alle udgifter til sine børn. På Heras parcel er der et skur med udhæng til en bil. Da Miki ikke synes udhænget yder tilstrækkelig beskyttelse til hans nye bil, aftaler parret, at de vil opføre en garage samt udvide skuret, således at det også kan rumme Mikis værktøj. Hera ved, at huset derved stiger kr. i værdi, men hun anfører over for Miki, at hun aldrig selv ville have udført byggeriet det opfylder alene hans behov. Parret ender på denne baggrund med at aftale en ligedeling af udgifterne på kr. Byggeriet udføres i I marts 2002 flytter Miki ud pga. konflikter om børnenes sovetider. Miki spørger i forbindelse med fraflytningen en advokat om, hvorvidt han har et krav mod Hera i anledning af byggeriet. Hvad skal advokaten svare? I maj 2002 flytter Miki tilbage til Hera og betaler som førhen kr. månedligt. Parret gifter sig 1. maj Kun Hera ejer indbo af værdi for kr. Miki har bilen og en opsparingskonto med et indestående på kr. Foranlediget af en skilsmisse i familien tinglyser Hera og Miki 2. maj 2004 en formgyldig ægtepagt, hvorefter de begge skal have skilsmissesæreje for ejendele, de indbragte ved ægteskabets indgåelse. Miki vil gerne forøge sit særeje, da Heras særeje er større end hans. Miki indsætter derfor fast hver måned kr. af sin løn på opsparingskontoen, der i øvrigt ikke bliver brugt. Hera sælger sit hus i april 2005 og får kr. i provenu. I maj 2005 køber parret i sameje en patriciervilla, der ligger tæt på børnenes fremtidige skole. Hera bruger kr. af provenuet til udbetalingen på villaen, mens Miki låner kr. til sin del. Parret ønsker at foretage en istandsættelse, men banken vil ikke låne Miki penge hertil, da villaen ikke vil stige tilsvarende i værdi. Hera og Miki aftaler derfor, at de sidste kr. af Heras provenu bruges til istandsættelsen, der foretages i juli Villaens 1

2 værdi stiger kr. som følge heraf. Parret deler fortsat udgifterne i henhold til den tidligere aftale nu blot med kr. pr. måned hver. 2. marts 2007 finder Hera to regninger i Mikis jakkesæt. Det viser sig, at Miki 1. marts 2007 ved brug af sit kontokort i Salling på kredit havde købt: 1) bh og trusser for kr., og 2) sportstøj til tvillingerne for kr. Sportstøjet var Mikis fødselsdagsgave til tvillingerne. Undertøjet havde han købt til sin elskerinde. Hvem hæfter over for Salling? Hvem skal i det indbyrdes forhold betale for Salling-indkøbene? Miki og Hera bliver skilt 1. maj På Mikis opsparingskonto står der på det tidspunkt kr., hvoraf kr. er renter af de kr., der stod på kontoen 1. maj Mikis lån til udbetalingen på villaen er blevet nedbragt til kr. Mikis bil er kr. værd, Heras indbo er kr. værd, og villaens friværdi er 1 mio. kr. Salling-indkøbene er fortsat ikke betalt. Hvordan skal boet kvantitativt opgøres, og parrets mellemværender afregnes pr. 1. maj 2007, når begge ønsker mest muligt? Begge ønsker huset udlagt hvorledes skal denne tvist afgøres? 2

3 Løsningseksempel til opgave nr Krav vedrørende byggeriet Parret er ikke gift, da garage og skur bygges. Forskellen mellem værdistigningen og Heras betaling er kr. Da der foreligger et større, enkeltstående beløb, og da parterne ikke har sammenblandet økonomi med betalinger begge veje, er der ikke grundlag for at anse de kr. som et led i en samlet økonomisk ordning. Der er ej heller holdepunkter for at statuere lån. Spørgsmålet er, om Miki har et almindeligt formueretligt berigelseskrav. Parterne har diskuteret udgiftsfordelingen og ender med at aftale, at Hera alene skal betale kr. af udgifterne. Miki har derfor i mangel af aftale om andet ikke et krav på Hera. Han betaler herved for at få en ordentlig holdeplads til sin bil. Familieret 2003, s , 682 og Salling-indkøbene Der foreligger et kreditkøb foretaget under samlivet. RVL 11, stk. 1, 2. pkt., omfatter kun hustruens køb til sig selv, hvorfor Hera ikke hæfter i det eksterne forhold for bh og trusser. Købet er ej heller omfattet af 1. pkt. Miki hæfter i sin egenskab af kontohaver. I det interne forhold skal Miki betale de kr., da han køber sættet til elskerinden. Hera hæfter i det eksterne forhold sammen med Miki for sportstøj til børnene for kr. Miki hæfter som kontohaver, mens Hera hæfter i medfør af 11, stk. 1, 1. pkt., da købet må anse for at være sædvanligt og omfattes af børnenes fornødenheder. 11, stk. 1, omfatter også køb til stedbørn, der faktisk forsørges i hjemmet. Da børnetøjet er gaver fra Miki til Heras børn, skal Miki internt uanset aftalen om, at Hera betaler udgifterne til børnene betale sportstøjet. Familieret 2003, s , og Formueordningen samt aktiver og passiver Ægtepagten medfører, at Heras hus og indbo er skilsmissesæreje, jf. RVL 28, stk. 1, nr. 1. Tilsvarende gælder Mikis bil og til dels opsparingskontoen. I øvrigt er parrets formueordning fælleseje, jf. RVL 15. Patriciervillaen er købt i lige sameje. Hera har betalt sin andel med penge fra salget af sit hus, hvorfor hendes ideelle anpart er særeje, jf. RVL 28, stk. 3. Mikis ideelle anpart er derimod fælleseje, jf. RVL 15, da den er rent lånefinansieret. Hera har betalt hele istandsættelsen til kr. Henset til at parret aftaler en ligedeling af udgifter frem til istandsættelsen, kan overførslen af et stort, enkeltstående beløb på kr. fra Hera til Miki ikke betragtes som en 2-ydelse eller som led i en samlet økonomisk ordning. Der foreligger ej heller en (ugyldig) gave fra Hera til Miki, jf. RVL 30. Hera har i hvert fald et formueretligt godtgørelseskrav på værdistigningen på Mikis andel af huset, dvs kr. Men det synes mest oplagt at statuere lån, idet Miki først forsøger at låne pengene i banken. Lånefordringen på kr. skal placeres 3

4 som et aktiv i Heras særeje, jf. surrogationsprincippet, og som et passiv i Mikis bodel, da lånet knytter sig til hans anpart i villaen. De huslejelignende betalinger fra Miki til Hera efter ægteskabets indgåelse, i perioden de bor i Heras hus, giver ikke grundlag for et krav mod Hera, jf. RVL 2. Begge ægtefæller betaler samme beløb, og der betales ikke afdrag, jf. U Ø. De kr. pr. måned, der er forbrugt løbende, kan ikke antages at overstige, hvad der svarer til en passende husleje mv., jf. U V. Betalingerne kan ej heller anses for hverken lån eller gave. Af de kr. på Mikis opsparingskonto er alene de kr. særeje de kr., der stod ved ægteskabets indgåelse, samt renterne, jf. 28, stk. 3. De efterfølgende kr., Miki indsætter på opsparingskontoen, må anses for at være fælleseje, idet midlerne på kontoen ikke kan antages at være så sammenblandede, at de ikke kan identificeres, blot fordi de står på samme konto. Der har ikke været hævet på kontoen i den pågældende periode. (En besvarelse, der anser det fulde beløb på opsparingskontoen for særeje og giver Hera et krav efter RVL 23, stk. 2, på kr., må anses for lige så rigtig). Den interne fordeling af Salling-indkøbene er afklaret ovenfor. Da ægtefællerne har en blandet formueordning, bør det diskuteres, om denne uspecificerede gæld skal placeres i Mikis bodel eller fordeles forholdsmæssigt mellem hans bodel og særeje. Mange studerende vil formodentligt vælge den første løsning uden at se den anden. Det vil dog være mere i overensstemmelse med det i lærebogen anførte at vælge en forholdsmæssig fordeling, dvs. ½-½, da både Mikis øvrige særeje og bodel er kr. Familieret 2003, s , 359, , 370, , 385, , , 616 og Boopgørelse Miki Hera Særeje Fælleseje Fælleseje Særeje Salling bh og trusser kr Salling sportstøj kr Indbyrdes krav Opsparingskonto kr Hus 1 mio. kr Banklån Bil kr Indbo kr Nettobodele ( ) Boslodder

5 Miki skal således betale Hera kr. i boslodstilsvar. Hera kan derfor ikke modregne sit krav på kr. mod Miki. Hera kan kræve, at Miki enten betaler eller stiller sikkerhed for Sallings krav på betaling af sportstøjet, jf. FSKL 65 a, stk. 1. Der er ikke grundlag for en skævdeling efter FSKL 69 a, allerede fordi parret har boet sammen med en to måneders pause siden (I øvrigt har de aftalt skilsmissesæreje for de indbragte værdier). Familieret 2003, s , 621, og Den kvalitative fordeling af villaen Villaen ejes i sameje og Heras ideelle anpart er særeje hvorfor FSKL 70 a, stk. 2, nr. 1, ikke kan anvendes direkte. Men principperne i denne bestemmelse bør anvendes eller den må anvendes analogt på Mikis ideelle anpart, der er fælleseje. Hera har fortsat to hjemmeboende børn på ca. 8 år, og de har boet i huset i 2 år netop i den periode, hvor de er startet i skolen, der ligger tæt ved villaen. Børnene er store nok til at knytte sig til boligen, og Hera har økonomisk bedst mulighed for at beholde villaen. Hera må antages at få Mikis anpart udlagt. Familieret 2003, s. 644 inkl. note 9, s

6 Opgave nr. 2 Malte og Hedda blev gift i 1962 og fik hurtigt fællesbørnene Adam og Barbara. Ægtefællerne havde fælleseje. De drev sammen en mindre virksomhed, der dog måtte ophøre i Hedda var derefter beskæftiget som hjemmehjælper, mens Malte fik arbejde som langturschauffør. I 1969 havde Malte som støtte til børnenes uddannelse tegnet en privat livsforsikring i Tryg med Adam og Barbara som begunstigede. I 2004 skrev Malte til Tryg, at han ønskede, at hans eneste barnebarn Victor skulle være begunstiget i stedet for Adam og Barbara. Victor var Adams søn. Malte havde som led i sin ansættelse en gruppelivsforsikring, hvori Nærmeste pårørende var indsat som begunstiget. I 2005 skrev han til det forsikringsselskab, hvori gruppelivsforsikringen var tegnet, at han som begunstiget ønskede at indsætte mine arvinger. Malte oprettede i 2005 endvidere et notartestamente, hvori han bestemte: 1) Hedda skal arve sin legale arv 2) Victor skal arve det samme som Adam og Barbara 3) Min gamle ven Palle skal arve min frimærkesamling samt min lænestol, som han altid har været så glad for at sidde i, når vi sammen så på frimærkerne. Da Malte i 2006 døde, var Maltes bodel på kr. Bodelen bestod af en ejerlejlighed med en friværdi på kr., lidt indbo og en frimærkesamling til en værdi af kr. Lænestolen havde ingen værdi. Heddas bodel var på grund af et banklån negativ med kr. Gruppelivsforsikringssummen var på kr., og livsforsikringen i Tryg havde en forsikringssum på kr. Hvordan skal fællesboet og forsikringssummerne fordeles, når alle ønsker mest muligt, og når Hedda protesterer imod, at Palle skal have lænestolen? Er Hedda berettiget til at udtage Maltes ejerlejlighed? 6

7 Løsningseksempel til opgave nr Begunstigelserne Begunstigelserne i henholdsvis den private forsikring som i gruppelivsforsikringen er formgyldige, da Malte som forsikringstager/gruppemedlem har sendt en skriftlig meddelelse til forsikringsselskaberne, jf. FAL 103. Forsikringssummerne tilfalder de begunstigede uden om boet, jf. FAL 102, stk. 1, 2. pkt. Arveret 2004, s. 279, 280 og Gruppelivsforsikringen Gruppelivsforsikringen tilfalder Hedda, Adam, Barbara og Victor, jf. testamentet sammenholdt med FAL 105, stk. 4, idet arvinger er såvel legale arvinger som testamentsarvinger. Palle er ikke arving, men legatar. Den af Malte i testamentet foretagne fordeling med 1/3 til Hedda (hendes legale arv) og 1/3 af de resterende 2/3 til hver af Adam, Barbara og Victor må lægges til grund ved fordelingen af forsikringssummen, selv om Hedda, jf. nedenfor, har krav på suppleringsarv efter AL 7 b, stk. 2. Den særlige regulering efter 7 b, stk. 2, er der intet der tyder på, at Malte har tænkt på. Det betyder, at Hedda skal have kr. og Adam, Barbara og Victor hver kr. af denne forsikring. Arveret 2004, s. 12, 30, og Fordelingen af den private forsikring, boslod og tvangsarv FAL 104, stk. 2 Da Victor, der er begunstiget i den private livsforsikring, ikke er tvangsarving efter Malte, skal forsikringssummen fra Tryg på kr. og Victors del på kr. af gruppelivsforsikringen indgå i beregningen af tvangsarven og af Heddas boslod, jf. FAL 104, stk. 2. Boet er kr., idet der skal ses bort fra Heddas negative bodel, men det skal beregningsmæssigt sættes til kr. Heddas boslod er derfor kr., og den samlede tvangsarv efter Malte er kr. med kr. til hver af Hedda, Adam og Barbara, jf. AL 25 og 26 smh. m. 1 og 6. De beskyttede krav på i alt kr. kan derfor dækkes af boets kr., hvorfor Victor får sine forsikringssummer på i alt kr. ubeskåret uden om boet. Krav efter AL 7 b, stk. 2, antages almindeligvis ikke at kunne angribe en forsikringssum. Boets egne midler kan i øvrigt dække kravet, jf. ndf. Arveret 2004, s Suppleringsarv AL 7 b, stk. 2 Tilbage i boet efter beregningen af de beskyttede krav er kr kr. = kr., hvoraf Hedda skal have 1/3 = kr. Hedda har krav på suppleringsarv, således at hun i alt når op på kr. (2006-beløb). Hendes boslod er kr., hendes tvangsarv er kr., hendes friarv er kr., hvorfor suppleringsarven, jf. AL 7 b, stk. 2, udgør kr. Hun har intet særeje, forsikringssummen fra gruppe- 7

8 livsforsikringen antages ikke at tælle med, ligesom hendes negative bodel ikke forøger suppleringsarven. Arveret 2004, s Materialesamling i Arveret 2007 s Testationskompetencen fortolkning Da Malte ikke kan testere over nogen del af mindstearven til Hedda, er hans testationskompetence kun kr kr. (Heddas legale arv, jf. AL 6) kr. (suppleringsarven) = kr. Malte har dermed overskredet sin testationskompetence, idet han dels har bestemt, at Victor skal have det samme som Adam og Barbara altså kr. dels har bestemt, at Palle skal have frimærkesamlingen til kr. Det beskedne genstandslegat må gå forud for testationen til fordel for Victor efter en konkret fortolkning. Det ændrer reelt ikke på balancen, om Victor får kr. eller kr., og udfyldningsreglen er desuden, at et genstandslegat går forud for arv. Victor arver derfor kr., og Palle arver frimærkesamlingen. Arveret 2004, s. 182 ff., 198 og Andre kvalitative rettigheder lænestol og ejerlejlighed Hedda kan beholde lænestolen, der er indbo i det fælles hjem, da hun ikke har givet sit samtykke til testationen, jf. AL 66, stk. 2, nr. 2, og da hun har ret til at få den udlagt efter AL 24 b, stk. 1. Det er uden betydning, at stolen er værdiløs. Hedda er endvidere berettiget til at udtage ejerlejligheden til kr., idet hun har udløsningsret i fællesejet, jf. AL 24 b, stk. 2, hvis hun kan betale det overskydende beløb kontant til de øvrige arvinger. Arveret 2004, s og Opgørelse Arv Forsikringer Hedda, lænestol, ejerlejlighed/betaling af kr kr kr. Adam kr kr. Barbara kr kr. Victor kr kr. Palle frimærkesamlingen kr. I alt kr kr. 8

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2013. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2013. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2013 Opgave 1 Mikael og Hanne blev gift den 27. august 1991. Umiddelbart forinden ægteskabet oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvori de aftalte, at arv og gave fra

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2011. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2011. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2011 Opgave 1 Mogens og Hedda, der havde nogenlunde samme indtægtsforhold, giftede sig i 2001 efter 3 års samliv. Der blev ikke oprettet ægtepagt i forbindelse med ægteskabet.

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14 Opgave 1 Henny og Mikael blev gift i 1991. De oprettede samtidig en ægtepagt om, at fremtidig arv og gave skulle være fuldstændigt særeje. I øvrigt skulle der være

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2003. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2003. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2003 Opgave 1 Bo og Asger lod i april 1999 efter kort tids samliv deres forhold registrere. Da Bo efter nogle meget hasarderede aktiespekulationer, hvor han til Asgers

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2006

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2006 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2006 Opgave nr. 1 Efter at have kendt hinanden i et års tid, blev Mads og Helle, der begge var studerende, gift den 27. maj 2005. Helle var tre måneder inden brylluppet flyttet

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2012. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2012. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2012 Opgave 1 Mads og Helle blev gift den 2. december 1997 og fik sammen to børn. Umiddelbart inden ægteskabet oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvorefter både det,

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2014/15. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2014/15. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2014/15 Opgave 1 Bo og Pia blev gift i august 1999. Før ægteskabet havde de indgået en formgyldig ægtepagt om, at der skulle være skilsmissesæreje i ægteskabet. 5 % af skilsmissesærejet

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2010/11. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2010/11. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2010/11 Opgave 1 Mikael og Hedvig blev gift i 1999. Inden ægteskabet oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvori der stod, at alle Hedvigs aktier i Danske Bank, som hun ejer

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2009/10. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2009/10. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2009/10 Opgave 1 Hella, der er enke, bliver gift med Mads i 2003. Ægteparret har formuefællesskab. I 2005 fødes fællesbarnet Smilla. Da Smilla er 1 år, bliver Hella ansat

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2008/2009. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2008/2009. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2008/2009 Opgave 1 Pædagogen Hera og ingeniøren Mick gifter sig i 2002 og køber i lige sameje et hus i Harlev. Parret aftaler at dele udgifterne til huset lige. Hera og Mick

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2015. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2015. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2015 Opgave 1 Mads og Ida blev gift i 2001. Mads havde i en årrække drevet et arkitektfirma, der ikke gik godt, og Ida var sygeplejerske. De fik sammen to børn. De købte

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2001. Opgave nr. 1.

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2001. Opgave nr. 1. FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2001 Opgave nr. 1. I 1987 blev Henrik og Misse gift. Ægtefællerne havde formuefællesskab. Henrik var uddannet edbprogrammør, og Misse var sygeplejerske. I 1990 ønskede Henrik

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 1999

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 1999 FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 1999 Opgave nr. 1. Hertha og Mads blev gift i juni 1985. Mads var uddannet ingeniør, og Hertha arbejdede som kontorassistent. I ægteskabet var der formuefællesskab. I juni

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2005/2006. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2005/2006. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2005/2006 Opgave 1 Den 66-årige Morten og den 49-årige Helle blev gift i 1996. Morten havde en søn, Stig, fra et tidligere ægteskab, som han ikke så meget til. Ellers havde

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2013. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2013. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2013 Opgave 1 I august 2003 indgik Mads og Hjerte ægteskab efter kort tids bekendtskab. De flyttede sammen i Mads velbeliggende moderne ejerlejlighed. Der var fælleseje

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2001. Opgave nr. 1.

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2001. Opgave nr. 1. FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2001 Opgave nr. 1. Ægtefællerne Mads og Hanna har siden ægteskabets indgåelse i 1990 boet i en 4 værelseslejlighed, hvor Mads står som lejer. Hanna, der er keramiker, anvender

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014 Opgave 1 Hanne og Morten indgik ægteskab i 2009. De flyttede sammen i Hannes velbeliggende villa. Begge bidrog til de fælles udgifter. Hanne havde en årlig nettoindtægt

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2004. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2004. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2004 Opgave 1 Efter at den 56-årige Hjørdis i august 2003 havde fået konstateret en kønssygdom, krævede hun skilsmisse fra sin ægtefælle gennem 29 år den 58-årige Mogens

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010 Opgave 1 Hanne bliver i februar 2003 gift med Morten. Forinden er hun flyttet ind i Mortens villa, som han har købt i 2002. Ægtefællerne opretter en formgyldig

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011 Opgave 1 Morten og Hanne blev gift i 1991. De havde ingen børn. Morten drev en mindre ingeniørvirksomhed, og Hanne var sygeplejerske. De oprettede ved ægteskabets

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2002. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2002. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2002 Opgave 1 I november 1993 arvede Birger Jensen en kostbar skulptur og et antikt tæppe efter sin mor Frida, som i et testamente oprettet i 1989 havde bestemt, at både

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2000. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2000. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2000 Opgave nr. 1 I julen 1987 mødte arkitekten Lone den charmerende aftenskolelærer Bent, i marts 1988 blev de gift, og i januar 1989 fødte Lone fællesbarnet Nils. I formuefællesskabet

Læs mere

Velkommen til Vin og arv

Velkommen til Vin og arv Velkommen til Vin og arv Program Ægtefællernes formuefællesskab og særeje Hvem arver mig? - Begreber - Arverækkefølge (slægt og arveklasser) Testamente Uskiftet bo Samlevere Hvem får mine pensioner og

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2003/2004. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2003/2004. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2003/2004 Opgave 1 I 1997 flyttede Helle Hansen ind hos Morten Madsen i dennes ejerlejlighed. Året efter blev de gift. Helle havde været gift før og havde en datter, Lene,

Læs mere

Jura for ægtefæller. Ørn Bergmann Heden & Fjorden og Britta Sejr Nielsen Videncentret for Landbrug, Økonomi

Jura for ægtefæller. Ørn Bergmann Heden & Fjorden og Britta Sejr Nielsen Videncentret for Landbrug, Økonomi Jura for ægtefæller Ørn Bergmann Heden & Fjorden og Britta Sejr Nielsen Videncentret for Landbrug, Økonomi Hvad er vigtigt at vide noget om? Valg af formueordning når man gifter sig Oprettelse af ægtepagter

Læs mere

Længstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død

Længstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død Længstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død Standardtyper af ægtefællens retsstilling med og uden testamente samt ved oprettelse af ægtepagt om kombinationssæreje Udarbejdet af adv.fm,

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 1999/2000

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 1999/2000 FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 1999/2000 Opgave nr. 1. Den 5. januar 1992 giftede Morten Mortensen sig med Hanne Hansen. Han ejede ved ægteskabets indgåelse en villa med en friværdi på 250.000 kr., en

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2002. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2002. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2002 Opgave 1 Ida, der er 35 år, og Carl på 57 år beslutter i juni 1999 at flytte sammen. De køber samme måned en 3- værelses ejerlejlighed i Århus til en købesum på 900.000

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2000/2001. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2000/2001. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2000/2001 Opgave nr. 1 Nytårsaften 1999 mødte Bo og Lena hinanden til en stor fest i Risskov. Næste dag flyttede Bo ind i Lena s lejlighed i Egå. Lørdag den 22. januar

Læs mere

Efterlader arveladeren sig ægtefælle, men ikke livsarvinger, og er der ikke oprettet testamente, arver ægtefællen som hidtil alt.

Efterlader arveladeren sig ægtefælle, men ikke livsarvinger, og er der ikke oprettet testamente, arver ægtefællen som hidtil alt. HOVEDTRÆKKENE I DEN NYE ARVELOV Ved lov nr. 515 af 6. juni 2007 blev der indført en ny arvelov, som er trådt i kraft den 1. januar 2008, og som erstatter den hidtil gældende arvelov. Loven er således i

Læs mere

FORMUEFORHOLDET MELLEM ÆGTEFÆLLER

FORMUEFORHOLDET MELLEM ÆGTEFÆLLER FORMUEFORHOLDET MELLEM ÆGTEFÆLLER I. FORMUEORDNINGER MELLEM ÆGTEFÆLLER 1. Indledning Ved indgåelse af et ægteskab skabes der mellem ægtefællerne en formueordning, der regulerer dels ægtefællernes formueretlige

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2004. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2004. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2004 Opgave 1 Hella og Martin mødte hinanden under deres studietid på Aarhus Universitet og blev gift i januar 1994. Kort før ægteskabet blev indgået, arvede Martin 400.000

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2005. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2005. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2005 Opgave 1 Under en ferierejse til Tyrkiet i februar 2001 blev de to søstre Anni og Bea kærester med vennerne Kim og Jon. Straks efter hjemkomsten besluttede Anni og Kim

Læs mere

Når ægtefæller har formuefællesskab, fælleseje eller sameje.

Når ægtefæller har formuefællesskab, fælleseje eller sameje. - 1 Når ægtefæller har formuefællesskab, fælleseje eller sameje. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Når man indgår ægteskab, bliver begreberne formuefællesskab, fælleseje og sameje både aktuelle

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 1999

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 1999 FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 1999 Opgave nr. 1. I 1978 indgik den 32-årige tæppehandler Jan og den 30-årige musiklærer Ann ægteskab. Parret fik bopæl i en villa, som Ann havde arvet efter sin morfar nogle

Læs mere

Bliver arven på familiens hænder

Bliver arven på familiens hænder 1 Bliver arven på familiens hænder Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Arveloven Arv fordeles mellem afdødes arvinger efter reglerne i arveloven og særlige bestemmelser fastsat i et eventuelt

Læs mere

INGRID LUND-ANDERSEN IRENE NØRGAARD FAMILIE RET

INGRID LUND-ANDERSEN IRENE NØRGAARD FAMILIE RET INGRID LUND-ANDERSEN IRENE NØRGAARD FAMILIE RET JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG 2009 Forord til 1. udgave 5 Kapitel 1. Retsforholdet mellem forældre og børn 27 1. Udviklingslinjer i børns retsstilling

Læs mere

Arv Gave Testamente. April 2015

Arv Gave Testamente. April 2015 Arv Gave Testamente 1 April 2015 Indholdsfortegnelse Hvem arver dig side 3 Hvordan fordeles arven side 4 Ugift samlevende side 5 Testamente side 6 7 Særeje side 8 Gave side 9 Andet side 10 Stikordsregister

Læs mere

Familieog. Arveret. Anitta Godsk Pedersen Hans Viggo Godsk Pedersen. 7. udgave THOMSON REUTERS

Familieog. Arveret. Anitta Godsk Pedersen Hans Viggo Godsk Pedersen. 7. udgave THOMSON REUTERS Familieog Arveret Anitta Godsk Pedersen Hans Viggo Godsk Pedersen 7. udgave THOMSON REUTERS Forord 5 I. Indledning 13 Kapitel 1. Introduktion 15 II. Formueforholdet mellem ægtefæller 17 Kapitel 2. Generelt

Læs mere

Økonomiske konsekvenser i forbindelse med etablering af papirløst samliv og indgåelse

Økonomiske konsekvenser i forbindelse med etablering af papirløst samliv og indgåelse Kristian Dalsgaard, Advokat (H) Bent Aagaard, Advokat (H) Karsten Hjorth Larsen, Advokat (H) Janny L. Mikkelsen, Advokat (L) Ruth Caddock Hansen, Solicitor Morten Elbrønd, Advokat Flemming Schiøler, Advokat

Læs mere

J E G V I L S I K R E M I N S A M L E V E R

J E G V I L S I K R E M I N S A M L E V E R J E G V I L S I K R E M I N S A M L E V E R MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Tlf.: 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99 CVR-nr. 20 76 68 16 mp@mppension.dk Sådan

Læs mere

Arv og begunstigelse samlevende og har børn. Begunstigelse. Begunstigelse 1. Begunstigelse

Arv og begunstigelse samlevende og har børn. Begunstigelse. Begunstigelse 1. Begunstigelse ARV OG BEGUNSTIGELSE SAMLEVENDE MED BØRN MAJ 2011 SIDE 1 Arv og begunstigelse samlevende og har børn Hvem skal din pension udbetales til, når du dør? Har du en livs- eller ulykkesforsikring, en gruppelivsforsikring,

Læs mere

Arv og begunstigelse enlig med børn

Arv og begunstigelse enlig med børn ARV OG BEGUNSTIGELSE ENLIG MED BØRN MAJ 2011 SIDE 1 Arv og begunstigelse enlig med børn Hvem skal din pension udbetales til, når du dør? Har du en livs- eller ulykkesforsikring, en gruppelivsforsikring,

Læs mere

KOMMISSORIUM for Retsvirkningslovsudvalget

KOMMISSORIUM for Retsvirkningslovsudvalget Lovafdelingen Dato: 3. september 2009 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2009-793-0052 Dok.: LVM40539 KOMMISSORIUM for Retsvirkningslovsudvalget 1. Den familieretlige lovgivning bygger på Familieretskommissionens

Læs mere

Arv, gave & testamente. Hvem arver dig?

Arv, gave & testamente. Hvem arver dig? Arv, gave & testamente Hvem arver dig? Indhold Nogle ord om denne folder... 4 Arveklasserne 6 Sådan fordeles arven uden testamente 6 Både livsarvinger og ægtefælle 8 Hvilke børn arver? 8 Uskiftet bo? 9

Læs mere

Arveloven 2008. Lov nr. 515 af 06.06.2007. Indholdsfortegnelse:

Arveloven 2008. Lov nr. 515 af 06.06.2007. Indholdsfortegnelse: Arveloven 2008 Lov nr. 515 af 06.06.2007 Indholdsfortegnelse: Kapitel 1 Slægtninges arveret 1-8 Kapitel 2 Ægtefællens arveret 9-14 Kapitel 3 Svogerskabsarv efter en længstlevende ægtefælle 15-16 Kapitel

Læs mere

Forberedelse af testamente

Forberedelse af testamente - 1 Forberedelse af testamente Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Nytåret giver almindeligvis anledning til forskellige overvejelser om status og tiden, der kommer. Måske særligt for den ældre

Læs mere

SAMLEVERPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

SAMLEVERPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk SAMLEVERPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Pension til din samlever 4 Hvordan sikrer jeg min samlever pension? 4 Oprettelse af testamente 5 Ophør af ret til samleverpension

Læs mere

Ny arvelov vedtaget DEN NYE ARVELOV. Mulighederne for gennemførsel af generationsskifte styrket

Ny arvelov vedtaget DEN NYE ARVELOV. Mulighederne for gennemførsel af generationsskifte styrket DEN NYE ARVELOV EN ORIENTERING FRA PLESNER OM DEN NYE ARVELOV OKTOBER 2007 Af advokat Christian Bojsen-Møller, advokat Pernille Bigaard og advokat Jonas Per Nielsen Ny arvelov vedtaget Den 1. januar 2008

Læs mere

Hvorfor oprette et testamente?

Hvorfor oprette et testamente? Hvorfor oprette et testamente? Advokatfirma Møderet for Højesteret KROMANN Tag stilling - før det er for sent! Hvert år modtager den danske stat store pengebeløb fra afdøde danskere, som ikke har oprettet

Læs mere

Testamente mellem samlevende

Testamente mellem samlevende - 1 Testamente mellem samlevende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Efter arveloven har papirløst samlevende ikke gensidig arveret. Det betyder, at hvis den længstlevende samlever skal modtage

Læs mere

I afsnit II - IV behandles arvelovens regler om arveadkomst. I afsnit V behandles dødsboskiftelovens

I afsnit II - IV behandles arvelovens regler om arveadkomst. I afsnit V behandles dødsboskiftelovens ARVRET OG SKIFTERET I. Indledning I tidligere kapitler har vi set, at formuerettigheder kan overdrages i følge en aftale (en kontrakt) eller i følge en kreditorforfølgning. I dette kapitel behandles arveretten,

Læs mere

ET DYREVENLIGT TESTAMENTE KORT FORTALT

ET DYREVENLIGT TESTAMENTE KORT FORTALT ET DYREVENLIGT TESTAMENTE KORT FORTALT www.dyrefondet.dk KORT FORTALT... Kort fortalt om dyrevenligt testamente af Vibeke Haslund, direktør i Dyrefondet Udgivet af: DYREFONDET Ericaparken 23, 2820 Gentofte,

Læs mere

arv og 1 arv og testamente hvis du selv vil bestemme

arv og 1 arv og testamente hvis du selv vil bestemme arv og testamente 1 arv og testamente hvis du selv vil bestemme 3 PTU FORBEDRER LIVET EFTER ULYKKEN 4 Derfor er vi glade for at komme i PTU 6 HVIS DU SELV VIL BESTEMME 6 Hvorfor skal jeg oprette et testamente?

Læs mere

EFTERlaDER DU Din FaMiliE i gode RaMMER? ADVODAN hjælper dig med et testamente. et netværk til forskel

EFTERlaDER DU Din FaMiliE i gode RaMMER? ADVODAN hjælper dig med et testamente. et netværk til forskel EFTERlaDER DU Din FaMiliE i gode RaMMER? et testamente. et netværk til forskel Tag stilling Går livet godt, tænker du sikkert ikke over, hvad der skal ske med dine værdier, når du dør. Der er dog mange

Læs mere

Papirløse sådan gør I. Rene linjer i faste forhold

Papirløse sådan gør I. Rene linjer i faste forhold Papirløse sådan gør I Rene linjer i faste forhold Indhold Nogle ord om denne folder 4 Formueforholdet 5 Hvis I skilles uden aftaler 6 Ejerboligen 6 Lejeboligen 7 Andelsboligen 7 Skatten 7 Indgå aftaler

Læs mere

INFORMATIONSMATERIALE ARV, GAVE OG TESTAMENTE

INFORMATIONSMATERIALE ARV, GAVE OG TESTAMENTE Selandia Advokater Havnevej 19 4300 Holbæk Telefon 59480000 Telefax 59480001 INFORMATIONSMATERIALE OM ARV, GAVE OG TESTAMENTE Side 2 Indholdsfortegnelse Dødsboskifte... 3 Skifteretten... 4 Boudlæg... 4

Læs mere

Familiens juridiske håndbog. Jura ved dødsfald og boskifte

Familiens juridiske håndbog. Jura ved dødsfald og boskifte Familiens juridiske håndbog Jura ved dødsfald og boskifte Indhold Indledning 3 Hvad går boskifte ud på? 4 De pårørendes ansvar 5 Møde i Skifteretten 5 Dødsboet, hvad dækker det over? 6 Hvordan skal boet

Læs mere

Arv og testamente. Hjernesagen skaber bedre vilkår for mennesker med hjerneskade og deres pårørende

Arv og testamente. Hjernesagen skaber bedre vilkår for mennesker med hjerneskade og deres pårørende Arv og testamente Hjernesagen skaber bedre vilkår for mennesker med hjerneskade og deres pårørende Hjernesagen Landsforeningen for mennesker ramt af blodprop eller blødning i hjernen, andre hjerneskadede,

Læs mere

NÅR DU DØR HVAD SÅ? Læs om, hvem får pension efter dig og hvordan det forholder sig med skatten. DE FORSKELLIGE YDELSER 2 ÆGTEFÆLLEPENSION 2

NÅR DU DØR HVAD SÅ? Læs om, hvem får pension efter dig og hvordan det forholder sig med skatten. DE FORSKELLIGE YDELSER 2 ÆGTEFÆLLEPENSION 2 NÅR DU DØR HVAD SÅ? Læs om, hvem får pension efter dig og hvordan det forholder sig med skatten. 14/02 01.01.2015 Når du dør, udbetaler Lægernes Pensionskasse typisk et beløb til dine efterladte. Hvem

Læs mere

guide DECEMBER 2011 - Se flere guider på bt.dk/plus sikrer I hinanden

guide DECEMBER 2011 - Se flere guider på bt.dk/plus sikrer I hinanden DECEMBER 2011 - Se flere guider på bt.dk/plus guide Sådan sikrer I hinanden SKILSMISSE BOLIG 12 PENSION ARV VIRKSOMHED sider Vi sikrer hinanden dårligt 9 ud af ti danske par har ikke taget stilling til,

Læs mere

Arveretten. Rasmus Kristian Feldthusen og Linda Nielsen

Arveretten. Rasmus Kristian Feldthusen og Linda Nielsen Arveretten Rasmus Kristian Feldthusen og Linda Nielsen Indholdsfortegnelse FORORD Kapitel 1 Arverettens formal, genstand og indhold 1.1 Arverettens formal 13 1.2 Arverettens genstand 15 1.3 Arverettens

Læs mere

Begunstigelsen skal gælde [ ] Danica Pension [ X ] Forenede Gruppeliv (FG aftale 98301_) Skattekode _5

Begunstigelsen skal gælde [ ] Danica Pension [ X ] Forenede Gruppeliv (FG aftale 98301_) Skattekode _5 ERKLÆRING OM BEGUNSTIGELSE PÅ PENSION Forsikringstagers navn CPR-nr. Forsikringsnr. Agentur nr./reg.nr. Adresse Postnr. By Når forsikringstager og forsikrede er samme person udbetaler vi pengene til forsikringstageren.

Læs mere

Arv og testamente hvis du selv vil bestemme

Arv og testamente hvis du selv vil bestemme Arv og testamente hvis du selv vil bestemme Indhold Afklaring og omtanke...5 Arv er afgørende...6 Arveloven...9 Hvem arver, hvis du ikke opretter testamente? De tre arveklasser Papirløst samlevende...12

Læs mere

Bodeling ændring af bodelingsoverenskomst - udredelse af pengekrav ved salg af fast ejendom - SKM2012.578.LSR.

Bodeling ændring af bodelingsoverenskomst - udredelse af pengekrav ved salg af fast ejendom - SKM2012.578.LSR. - 1 Bodeling ændring af bodelingsoverenskomst - udredelse af pengekrav ved salg af fast ejendom - SKM2012.578.LSR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten fandt ved en kendelse

Læs mere

Boopgørelse. Her skal du være opmærksom på at vælge den rigtige dato for afslutning af boet.

Boopgørelse. Her skal du være opmærksom på at vælge den rigtige dato for afslutning af boet. Eksempel og forklaring på de felter, der af og til kan være tvivl om, når man skal udfylde en boopgørelse Sagsnr. SKS. nr. CPR nr. Afdødes cpr nr. Boopgørelse Opgørelse over aktiver og passiver vedrørende

Læs mere

Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten

Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten 2015 Indledning Denne pjece beskriver kort, hvad der sker i skifteretten i forbindelse med et dødsfald. Den fortæller om skifterettens rolle og lidt om de praktiske

Læs mere

S A M E J E O V E R E N S K O M S T

S A M E J E O V E R E N S K O M S T S A M E J E O V E R E N S K O M S T Undertegnede Louise Bxxxx-Jensen, cpr.nr. xxxxxx-1800 og medundertegnede Jesper xxxx, cpr. nr. xxxxxx-2455, begge boende Falkevej 1, 8000 Xkøbing, har d.d. indgået følgende

Læs mere

Arv og begunstigelse enlig uden børn. Begunstigelse. Begunstigelse 1

Arv og begunstigelse enlig uden børn. Begunstigelse. Begunstigelse 1 ARV OG BEGUNSTIGELSE ENLIG UDEN BØRN MAJ 2011 SIDE 1 Arv og begunstigelse enlig uden børn Begunstigelse Hvem skal din pension udbetales til, når du dør? Har du en livs- eller ulykkesforsikring, en gruppelivsforsikring,

Læs mere

ÆGTEFÆLLEPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE

ÆGTEFÆLLEPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE ÆGTEFÆLLEPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Pension til din ægtefælle (herunder pension til registreret partner) 4 Udbetaling af pension 4 Separation og skilsmisse 5 Deling

Læs mere

Begunstigelse og arv i relation til livsforsikringer

Begunstigelse og arv i relation til livsforsikringer 1 Begunstigelse og arv i relation til livsforsikringer Generelt Når man tegner en livsforsikring, vil det oftest være en fordel at anføre, hvem der skal være begunstiget, hvis forsikrede dør i forsikringstiden.

Læs mere

Særeje? Advokatens råd om særeje og ægteskab

Særeje? Advokatens råd om særeje og ægteskab Særeje? Advokatens råd om særeje og ægteskab To særejeformer Man kan vælge mellem to særejeformer i Danmark: Fuldstændigt særeje og Skilsmissesæreje. Ved skilsmisse og under ægteskabet er de to særejeformer

Læs mere

Arv og begunstigelse samlevende uden børn. Begunstigelse. Begunstigelse 1. Begunstigelse gamle regler 2

Arv og begunstigelse samlevende uden børn. Begunstigelse. Begunstigelse 1. Begunstigelse gamle regler 2 ARV OG BEGUNSTIGELSE SAMLEVENDE UDEN BØRN MAJ 2011 SIDE 1 Arv og begunstigelse samlevende uden børn Begunstigelse Hvem skal din pension udbetales til, når du dør? Har du en livs- eller ulykkesforsikring,

Læs mere

S A M E J E O V E R E N S K O M S T

S A M E J E O V E R E N S K O M S T Følgende er et eksempel på en aftale om sameje af en grund på hvilken senere ønskes opført en bolig. Eksemplet er ikke udtømmende og bør tilpasses den konkrete situation med professionel bistand. S A M

Læs mere

Dansk Metal Gruppelivsforsikring: Se hvordan du er dækket

Dansk Metal Gruppelivsforsikring: Se hvordan du er dækket Dansk Metal Gruppelivsforsikring: Se hvordan du er dækket 2014 1 Hvad er en gruppelivsforsikring? En gruppelivsforsikring er den billigste og mest enkle livsforsikring, du kan få. Alle, der er med i en

Læs mere

Malerforbundet Gruppelivsforsikring: Se hvordan du er dækket

Malerforbundet Gruppelivsforsikring: Se hvordan du er dækket Malerforbundet Gruppelivsforsikring: Se hvordan du er dækket 2015 1 Hvad er en gruppelivsforsikring? En gruppelivsforsikring er den billigste og mest enkle livsforsikring, du kan få. Alle, der er med i

Læs mere

Serviceforbundet Gruppelivsforsikring: Se hvordan du er dækket

Serviceforbundet Gruppelivsforsikring: Se hvordan du er dækket Serviceforbundet Gruppelivsforsikring: Se hvordan du er dækket 2013 1 Hvad er en gruppelivsforsikring? En gruppelivsforsikring er den billigste og mest enkle livsforsikring, du kan få. Alle, der er med

Læs mere

KONVERTERING AF KAPITALPENSION TIL ARBEJDSGIVERADMINISTRERET ALDERSOPSPARING MED TILKNYTTET PENSIONSDEPOT

KONVERTERING AF KAPITALPENSION TIL ARBEJDSGIVERADMINISTRERET ALDERSOPSPARING MED TILKNYTTET PENSIONSDEPOT KONVERTERING AF KAPITALPENSION TIL Opsparing i pensionsøjemed. 1 BANK Navn Saxo Privatbank A /S Adresse Søndergade 16 Postnummer og by 6650 Brørup Reg. nr. 1187 Nuværende konto nr. 6002 - CVR nr. 32 77

Læs mere

S e k r e t a r i a t e t

S e k r e t a r i a t e t Når døden os skiller KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 FAX 33 36 97 50 Vi bliver alle før eller siden konfronteret med de menneskelige, praktiske og juridiske problemer, når nogen

Læs mere

Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten

Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten Skifteretten i Herning Haraldsgade 28, 7400 Herning Telefon 99 68 60 00 Telefontid alle hverdage fra kl. 8.30 til 12.00 E-mail: skifte.herning@domstol.dk Åbningstid:

Læs mere

D O M. Afsagt den 24. juni 2014 af Østre Landsrets 17. afdeling (landsdommerne Thomas Lohse, Henrik Bitsch og Anne Birgitte Fisker).

D O M. Afsagt den 24. juni 2014 af Østre Landsrets 17. afdeling (landsdommerne Thomas Lohse, Henrik Bitsch og Anne Birgitte Fisker). D O M Afsagt den 24. juni 2014 af Østre Landsrets 17. afdeling (landsdommerne Thomas Lohse, Henrik Bitsch og Anne Birgitte Fisker). 17. afd. nr. B-2146-13: B (advokat Eva Tofteberg Persson) mod A (advokat

Læs mere

OTTE SPØRGSMÅL TIL DIN PENSI- ONSMEDDELELSE

OTTE SPØRGSMÅL TIL DIN PENSI- ONSMEDDELELSE OTTE SPØRGSMÅL TIL DIN PENSI- ONSMEDDELELSE Her får du hjælp til at forstå de mange oplysninger i din pensionsmeddelelse. 54/15 23.12.2014 I denne pjece kan du se otte centrale spørgsmål, som medlemmerne

Læs mere

Separation og Skilsmisse

Separation og Skilsmisse Kirsten Reimers-Lund Separation og Skilsmisse GREENS JURA Indhold Forord 15 Kapitel 1 Betydningen af separation og skilsmisse 17 Forløbet i en separation og en skilsmisse 17 Anke af afgørelser 20 Anke

Læs mere

PAPIRLØSE DRACHMANN ADVOKATER. Hvad er min ret, hvad er min pligt?

PAPIRLØSE DRACHMANN ADVOKATER. Hvad er min ret, hvad er min pligt? PAPIRLØSE Hvad er min ret, hvad er min pligt? DRACHMANN ADVOKATER Denne folder er udarbejdet af DRACHMANN ADVOKATER. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse eller mangfoldiggørelse af folderen/dele

Læs mere

ARV OG GAVE DRACHMANN ADVOKATER

ARV OG GAVE DRACHMANN ADVOKATER ARV OG GAVE DRACHMANN ADVOKATER Denne folder er udarbejdet af DRACHMANN ADVOKATER. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse eller mangfoldiggørelse af folderen/dele heraf er tilladt med kildeangivelse.

Læs mere

Fødevareforbundet NNF Gruppelivsforsikring: Se hvordan du er dækket

Fødevareforbundet NNF Gruppelivsforsikring: Se hvordan du er dækket Fødevareforbundet NNF Gruppelivsforsikring: Se hvordan du er dækket 2015 1 Hvad er en gruppelivsforsikring? En gruppelivsforsikring er den billigste og mest enkle livsforsikring, du kan få. Alle, der er

Læs mere

Ved dødsfald. Få overblik over situationen efter et dødsfald

Ved dødsfald. Få overblik over situationen efter et dødsfald Ret&Råd er Danmarks førende advokatkæde. Fra kontorer i mere end 60 byer landet over yder vi rådgivning inden for områderne Erhverv, Privat og Bolig. Ret&Råd Privat, der har udgivet denne folder, er din

Læs mere

Testamente. en tanke på eftertiden

Testamente. en tanke på eftertiden Testamente en tanke på eftertiden Indhold Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet, så blindhed undgås Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål: Forebyggelse af øjensygdomme ved

Læs mere

Arveret. Irene Nørgaard. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Arveret. Irene Nørgaard. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Arveret Irene Nørgaard Jurist- og Økonomforbundets Forlag Arveret Irene Nørgaard Arveret Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2013 Irene Nørgaard Arveret 6. udgave, 1. oplag 2013 by Jurist- og Økonomforbundets

Læs mere

Dødsboskifte. Skifteretten i Kolding Kolding Åpark 11, 6000 Kolding. Telefon 99 68 68 40 E-mail: skifte.kol@domstol.dk

Dødsboskifte. Skifteretten i Kolding Kolding Åpark 11, 6000 Kolding. Telefon 99 68 68 40 E-mail: skifte.kol@domstol.dk Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten Skifteretten i Kolding Kolding Åpark 11, 6000 Kolding Telefon 99 68 68 40 E-mail: skifte.kol@domstol.dk Åbningstid: Alle hverdage fra kl. 8.30 til 15.00 Indledning...

Læs mere

Danske Bank Bobehandling Holmens kanal 2-12 1092 København K. Telefon 45 13 93 33 bobehandling@danskebank.dk

Danske Bank Bobehandling Holmens kanal 2-12 1092 København K. Telefon 45 13 93 33 bobehandling@danskebank.dk Danske Bank Bobehandling Holmens kanal 2-12 1092 København K Telefon 45 13 93 33 bobehandling@danskebank.dk 17370 2013.03 Danske Bank A/S CVR-nr. 61 12 62 28 København Når en af dine kære dør Praktisk

Læs mere

Separation og skilsmisse. I enighed eller uenighed

Separation og skilsmisse. I enighed eller uenighed Separation og skilsmisse I enighed eller uenighed Indhold Nogle ord om denne folder Når I skal gå fra hinanden 5 Bodeling 13 Skrifteretten 21 6 Særeje 13 Princippet i formuefællesskabet 13 Aktiver og passiver

Læs mere

3F Gruppelivsforsikring: Se hvordan du er dækket

3F Gruppelivsforsikring: Se hvordan du er dækket 3F Gruppelivsforsikring: Se hvordan du er dækket 2015 1 Hvad er en gruppelivsforsikring? En gruppelivsforsikring er den billigste og mest enkle livsforsikring, du kan få. Alle der er med i en gruppelivsforsikring,

Læs mere

Bodeling mellem ugifte samlevende

Bodeling mellem ugifte samlevende - 1 Bodeling mellem ugifte samlevende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) En dom af 1. februar 2012 fra Højesteret har sat fokus på bodelinger mellem papirløst samlevende, der ophæver samlivet.

Læs mere

Dødsboskifte. Skifteretten i Viborg Klostermarken 10, 8800 Viborg. Telefon 89 25 80 00 E-mail: skifte.vib@domstol.dk

Dødsboskifte. Skifteretten i Viborg Klostermarken 10, 8800 Viborg. Telefon 89 25 80 00 E-mail: skifte.vib@domstol.dk Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten Skifteretten i Viborg Klostermarken 10, 8800 Viborg Telefon 89 25 80 00 E-mail: skifte.vib@domstol.dk Åbningstid: Mandag til torsdag fra kl. 8.00 til 15.00

Læs mere

SKIFTE AF DØDSBOER INFORMATION TIL ARVINGER 2011

SKIFTE AF DØDSBOER INFORMATION TIL ARVINGER 2011 SKIFTE AF DØDSBOER INFORMATION TIL ARVINGER 2011 INDHOLD Generelt 3 Den indledende fase 5 Den udførende fase 7 Den afsluttende fase 8 Boer, hvor der er en efterlevende ægtefælle 9 Skatteforhold 10 Retsafgift,

Læs mere

INDSIGT JULI 2009 skifte af dødsboer InformatIon til arvinger om skifte af dødsboer

INDSIGT JULI 2009 skifte af dødsboer InformatIon til arvinger om skifte af dødsboer INDSIGT JULI 2009 skifte af dødsboer Information til arvinger om skifte af dødsboer indhold Generelt 3 Den sikrende og afklarende fase 5 Den udførende fase 9 Den afsluttende fase 10 Boer, hvor der er en

Læs mere

Personskadeerstatningers behandling på separationsog skilsmisseskifter

Personskadeerstatningers behandling på separationsog skilsmisseskifter Juridisk Kandidatuddannelse Juni 2014 Speciale Aarhus Universitet Personskadeerstatningers behandling på separationsog skilsmisseskifter The legal position of personal injury damages in the administration

Læs mere

Vilkår for gruppeforsikring Januar 2015 (04)

Vilkår for gruppeforsikring Januar 2015 (04) Gruppeforsikringsvilkår ved død, førtidspensionering og visse kritiske sygdomme 1. Gruppeforsikring 2 2 Gruppemedlemmer og forsikringsdækning 2 3. Betydningen af udtryk anvendt i gruppeforsikringsvilkårene

Læs mere