FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST Opgave 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2013. Opgave 1"

Transkript

1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2013 Opgave 1 Mikael og Hanne blev gift den 27. august Umiddelbart forinden ægteskabet oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvori de aftalte, at arv og gave fra tredjemand samt indtægter heraf skulle være modtagerens fuldstændige særeje. Endvidere aftalte de i ægtepagten, at hvad de hver især ejede ved ægteskabets indgåelse skulle være vedkommendes fuldstændige særeje, dog således at ¼ af dette særeje skulle bortfalde den 1. september 1999, ¼ den 1. september 2007, og resten af dette særeje skulle bortfalde den 1. september Parret flyttede ved ægteskabets indgåelse ind i Hannes store lejelejlighed. Hanne ejede ved ægteskabets indgåelse en kolonihave, men parret blev enige om, at de hellere ville have et sommerhus. Da Mikael ved ægteskabets indgåelse havde en andelslejlighed, blev kolonihaven og andelslejligheden solgt, og pengene blev brugt til kontant at købe et sommerhus på Mols. De betalte hver lige meget af købesummen med midlerne fra kolonihaven og andelslejligheden, og begge stod som ejere af sommerhuset, som de fremover brugte rigtig meget. Da sommerhuset i 2002 trængte til nye vinduer, besluttede parret sig for en modernisering af sommerhuset. Til det blev anvendt kr., som Mikael havde opsparet før ægteskabet. Moderniseringen blev gennemført med rådgivning fra en arkitekt, og den forøgede husets værdi med kr. I 2008 arvede Mikael sine forældres villa i Risskov, i hvilken der ikke var lån. Mikael og Hanne havde altid drømt om at bo netop der, så de besluttede at beholde villaen. Den trængte til en del istandsættelse, herunder særligt nyt tag, badeværelse og køkken. Parret mente, at de havde råd til at istandsætte for maksimalt kr. De var enige om dels at anvende provenuet på kr. fra nogle obligationer, som Mikael havde erhvervet i 1990, dels at Mikael skulle optage et kreditforeningslån i ejendommen, der i øvrigt var gældfri, for det resterende beløb. Moderniseringen kom til at koste kr. Mikael optog et lån i villaen på kr. med en rente på 6 %, og obligationerne dækkede restbeløbet på de kr. Den 27. juni 2013 indgav Mikael og Hanne ansøgning til statsforvaltningen om skilsmisse på grund af Hannes utroskab. Skilsmissen blev bevilget den 11. juli. Under 1

2 forhandlingerne om delingen af deres ejendele blev det oplyst, at Hanne og Mikael, der under hele ægteskabet havde haft nogenlunde lige store indtægter, havde ligedelt alle løbende udgifter herunder de løbende udgifter til renter, afdrag, skatter, vedligeholdelse mv. af sommerhus og villa. De løbende udgifter blev betalt fra en fælles lønkonto, der havde et indestående på kr. Friværdien i villaen var 4,8 mio. kr., idet lånet var nedbragt til kr. Sommerhuset var 2,8 mio. kr. værd. Mikael og Hanne havde hver indbo for kr., der var erhvervet under ægteskabet af deres løbende indtægter. Alle de nævnte værdier er på såvel ophørstidspunktet som boopgørelsestidspunktet, hvorfor disse værdiansættelser er ens pr. ophørstidspunktet og boopgørelsestidspunktet. Desuden havde Mikael en særskilt bankkonto, hvorpå der den 27. juni 2013 var et indestående på 0 kr. Den 11. juli 2013 indestod der på denne konto kr., idet han dels på kontoen havde fået udbetalt et forfatterhonorar på kr. for et manuskript afleveret og trykt i marts 2013, dels på kontoen havde hævet kr. til køb af en cykel. Den 16. juli 2013 stod der kr., idet Mikael havde vundet i lotto på en kupon købt den 8. juli Hvordan skal værdierne deles og parternes mellemværender i videst muligt omfang afregnes, når begge ønsker mest muligt, og boet opgøres pr. 31. juli 2013? 2

3 Løsningsvejledning til opgave 1 Formueordningen Ægtepagten betyder, at parterne har en blandet formueordning, hvor bl.a. arv er fuldstændigt særeje. Da de bliver skilt i 2013, har de brøkdelssæreje - ½ fuldstændigt særeje og ½ fælleseje - om aktiver, de ejede ved ægteskabets indgåelse. Hanne havde kolonihaven, der blev brugt til erhvervelse af hendes ½ af sommerhuset, der derfor er brøkdelssæreje, jf. surrogationsprincippet i RVL 28, stk. 3. Mikaels andelslejlighed blev tilsvarende brugt til hans ½ af sommerhuset, der således er hans brøkdelssæreje. Mikael havde endvidere ved ægteskabets indgåelse obligationerne, som er indskudt i hans villa, der er arvet særeje, jf. ægtepagten, hvilket udløser vederlagskrav, jf. RVL 23, stk. 2. Endelig havde han de kr., der blev brugt til moderniseringen af sommerhuset, som også er brøkdelssæreje af samme staus som sommerhusandelen. I øvrigt er der fælleseje. Familieret 2012 s. 103, 133, 136 f., 141, 145 f., 147. Sommerhuset og moderniseringen Da sommerhuset er i lige sameje, og hver samejeandel er brøkdelssæreje, betyder Mikaels betaling af de kr. fra hans brøkdelssærejeopsparing, at han kan rette et krav mod Hanne. Han har overført kr. til hendes formue. Beløbet er for stort til at kunne rummes under RVL 2. Det er et enkeltstående stort beløb, der falder uden for deres almindelige udgiftsfordeling, der er ligedeling. Beløbet er derfor enten et lån, en ugyldig gave, da der ikke er oprettet ægtepagt, eller i hvert fald en overførsel, der må give ham et formueretligt godtgørelseskrav, da det har medført en værdistigning for Hanne, der er større end det anvendte beløb. Uanset hvordan man betragter dispositionen, vil den medføre, at Mikael har et krav mod Hanne på kr. Kravet er et aktiv i Mikaels brøkdelssæreje, jf. RVL 28, stk. 3, og i Hannes formue et brøkdelssærejepassiv, da gælden knytter sig til et brøkdelssærejeaktiv. Familieret 2012 s. 126 f., 215, 226, 234 ff., 238, 265 f. Villaen, obligationerne og lånet Villaen er Mikaels arvede særeje. Kreditforeningslånet er optaget af Mikael og er derfor hans særeje. Det er nedbragt med kr. med hans og Hannes løbende fællesejeindtægt. Han har således nedbragt særejegæld med kr., der er fælleseje, hvilket udløser et vederlagskrav, jf. RVL 23, stk. 2. Hannes betaling af ½ af de løbende udgifter til hans villa må betragtes som en RVL 2-ydelse. Det er hendes rimelige bidrag til deres løbende fælles forsørgelse. Mikael betaler ½ af udgifterne og stiller sin næsten gældfri særejevilla til disposition for dem. ½ af renterne på 6 % og afdragene på et lån på kr. overstiger ikke, hvad der svarer til Hannes del af en passende husleje, jf. U V, og kr. over 8-9 år er ikke betydelige afdrag, jf. U Ø. Mikael har anvendt brøkdelssæreje fra obligationerne på kr. til forbedring af sin særejevilla, hvilket udløser et vederlagskrav til Hanne på kr., da brøkdelssærejet er ½ fælleseje. Familieret 2012 s. 180, 184, 232, 234. Boopgørelsestidspunkt og ophørstidspunkt - Mikaels bankkonto og den fælles konto Der står intet på Mikaels konto på ophørstidspunktet den 27. juni, jf. FSKL 51, stk. 1. Det er de aktiver og passiver, der er på dette tidspunkt, der medtages i boopgørelsen, jf. FSKL 3

4 50, men til værdien på boopgørelsestidspunktet. Der skal derfor ikke medtages noget beløb fra kontoen. Lottogevinsten er boet uvedkommende, da kuponen er købt efter ophørstidspunktet. Det er også uden betydning, at Mikael har hævet kr. på kontoen til cykelkøb efter ophørstidspunktet, og cyklen vedrører heller ikke boet. Derimod skal de kr. i forfatterhonorar medtages som aktiv i Mikaels bodel, da manuskriptet er afleveret, trykt og dermed solgt før ophørstidspunktet. Beløbet vedrører derfor indkomst optjent før ophørstidspunktet. De kr. er et aktiv i Mikaels bodel. Den fælles konto er fælleseje og skal deles med kr. til hver. Familieret 2012 s. 257, 258 f., 260, 261. Værdierne: M s særeje: Villaen og lånet 4,8 mio. kr. M s brøkdelssæreje: ½ sommerhus 1,4 mio. kr. + krav mod Hanne kr., i alt kr. Heraf er ½ særeje = kr. og ½ fælleseje. H s brøkdelssæreje: ½ sommerhus 1,4 mio. kr. gæld til Mikael kr., i alt kr. Heraf er ½ = kr. særeje og ½ = kr. fælleseje. Boopgørelse M s bodel H s bodel Fælleseje af BS kr kr. Forfatterhonorar kr. Fælleskontoen kr kr. Indbo kr kr. Nettobodele kr kr. Boslodsberegning: VK til H kr kr. VK til H kr kr. Ligedeling af resten: ½( =1.500)= kr kr. Boslodder kr kr. Boslodstilsvar M til H kr. Heri modregner M de kr., som H skylder ham, så han ikke skal betale noget. Familieret 2012 s. 270 f., 276. Krav efter FSKL 67 Hannes formue efter skiftet er derfor kr kr. = kr. Mikaels formue er kr. + 4,8 mio. kr kr., i alt kr. Hanne har næppe krav på særejekompensation efter FSKL 67, selv om de har været gift ret længe. Ganske vist er Mikaels særeje betydeligt større end hendes, men forskellen på særejets størrelse skyldes arven, der er faldet ret sent i ægteskabet, og værdien er knyttet til netop det arvede aktiv, som de har aftalt skal være særeje. Dertil kommer, at hendes egen formue er på kr. Hanne kan ikke antages at være urimeligt ringe stillet. Familieret 2012 s. 314 f. 4

5 Opgave 2 Mads og Helle blev gift i De fik hurtigt fællesbørnene Fanny og Daniel, men havde i øvrigt ikke børn. Fanny fik i 1993 tvillingerne Finn og Frans, og Daniel fik i 1992 datteren Ditte. Heller ikke de havde andre børn. Der var fælleseje i ægteskabet. I december 2012 døde Mads. Han havde i januar 2008 oprettet et formgyldigt testamente, hvori han havde bestemt: 1. Mine børnebørn skal hver arve kr. efter mig. 2. Fanny skal som en del af sin arv have ret til at udtage min mors guldørenringe med perler. 3. Daniel skal have ret til at udtage mit IWC-ur. Hvis værdien af uret er højere end hans arv, skal han blot betale differencen til boet. 4. Min bror Peter skal arve kr. 5. Resten skal Helle arve. Helle ønskede straks at skifte. På skiftet var værdierne følgende: Mads og Helles fælles bolig blev sat til en friværdi på kr., IWC-uret til kr. og Mads mors guldørenringe til kr. Dertil kom Mads gruppelivsforsikringssum på kr. Forsikringssummen blev udbetalt til Helle som begunstiget i anledning af Mads død. Endvidere havde Helle en konto med et indestående beløb udelukkende hidrørende fra en sædvanlig arbejdsmarkedskapitalpensionsordning, der var udbetalt til hende ved hendes pensionering i På kontoen stod kr. Helle havde også en erhvervsevnetabserstatning, der med et beløb på kr. var udbetalt hende i 2007 i anledning af en skade året før. De kr. var straks indsat på en særskilt konto, men var kort efter anvendt til et aktiekøb og et obligationskøb. Aktierne, der var købt for kr., havde nu en værdi af kr., og obligationerne, der var købt for kr., havde nu en værdi af kr. Der var således i alt værdier for kr. Peter var død i august 2012 og efterlod sig alene datteren Pia, der mente, at hun skulle arve de kr. i stedet for Peter. Fanny ønskede at udtage guldørenringene og Daniel at udtage IWC-uret. Både uret og ørenringene ønskede også Helle at udtage. Helle havde altid brugt ørenringene, selv om Mads ofte havde pointeret, at de faktisk var hans. Hvordan skal boet deles, når alle i øvrigt ønsker mest muligt? 5

6 Løsningsvejledning til opgave 2 1. Formueordningen, boet og hvad indgår i delingen? Formueordningen er fælleseje, da der ikke er hverken ægtepagt eller tredjemandsbestemt særeje. a. Gruppelivsforsikringen Gruppelivsforsikringen på de kr. indgår ikke i fællesboet, jf. FAL 102, stk. 1, 2. pkt. Beløbet tilfalder Helle uden om boet. Arveretlig Materialesamling 2012 s. 14. b. Helles erhvervsevnetabserstatning Helles erhvervsevnetabserstatning udtages uden deling, jf. EAL 18, stk. 2. Den indgår ikke i det omfang, den må antages ikke at være forbrugt, og kun selve beløbet kan udtages uden deling. Aktierne er købt for kontantbeløbet kr., så værdistigningen på kr. indgår i boet. Obligationerne blev købt for kr., men deres værdi er faldet til kr., hvilket er det beløb, der er i behold af disse kr. I alt kan Helle forlods af boet udtage kr kr., i alt kr., og kr. indgår i boet. Arveret 2008 s. 70 og Familieret 2012 s. 308 f. c. Helles pension Helles pensionsordning til en værdi af kr. er en sædvanlig arbejdsmarkedspension, og den udtages forlods, jf. RVL 16 a, stk. 2, selv om den er udbetalt, da det er en kapitalpension, og da den er udbetalt i anledning af hendes pensionering. Arveret 2008 s. 70 og Familieret 2012 s. 298 og 300. d. Ørenringene Også ørenringene tilfalder Helle, uden at de indgår i delingen, idet hun kan udtage dem forlods i medfør af reglen om genstande til personligt brug, jf. AL 11, stk. 1, nr. 1, da deres værdi ikke står i misforhold til ægtefællernes formueforhold. Det er uden betydning, at Mads har testeret over dem, idet der er tale om forlods udtagelse af tvangsarv. Arveret 2008 s. 66. e. Boligen, IWC-uret og boet kvantitativt Friværdien af boligen på kr. indgår tillige med IWC-uret til kr. i delingen. I alt indgår der derfor kr kr kr. (vædistigningen) = kr. i delingen. Arveret 2008 s Arvinger Mads efterlader sig som legale arvinger ægtefællen Helle og børnene Fanny og Daniel, der alle er tvangsarvinger, jf. AL 1, 5, 9 og 10. Han har som testamentsarvinger de tre 6

7 børnebørn og den afdøde bror Peter. Fanny og Daniel er tillagt udlægsret, men ikke yderligere kvantitativ arveret end den legale. Arveret 2008 s. 39, 55, 227, 228 og Pia Pia er ikke arving i stedet for Peter. Legater er som udgangspunkt personlige. Der er ikke indtrædelsesret for en legatars børn, og der er intet konkret, der støtter en sådan ret. Legatet til Peter bortfalder, da han er død før Mads. Den ledige lod tilfalder Helle som residualarving, idet der intet belæg er for, at de legale arvinger eller legatarerne skal have tilvækstret. Arveret 2008 s. og Familieret 2012 s.213, 214 og 220 ff. 4. Hvad falder i arv efter Mads, og hvordan skal der deles? Det er Mads boslod, der falder i arv efter ham. Fællesboet er på kr., og hver ægtefælles boslod er derfor kr. Mads testationskompetence er ¾ af kr. = kr., jf. AL 5 og 10. Han har tillagt hvert af sine 3 børnebørn kr., i alt kr., og han har derfor overskredet sin testationskompetence med i hvert fald kr. Børnebørnene får ikke mere end kr. hver. Testamenter fortolkes korrigerende, således at legaterne reduceres forholdsmæssigt, da der ikke er tvivl om Mads vilje. De resterende kr. skal ligedeles mellem Helle og børnene, der indbyrdes arver lige, jf. AL 9, stk. 1, og 1. Helle arver kr., Fanny kr. og Daniel kr. - alle som tvangsarv. Arveret 2008 s. 39, 55, 191, 213, 214, 232 og Suppleringsarv til Helle? Da Helles boslod kun er på kr., da hun intet særeje har, og da hendes arv er på kr., skal det undersøges, om hun har ret til suppleringsarv, jf. AL 11, stk. 2. Grænsen i 2012 er kr. I beregningen indgår gruppelivsforsikringen på kr., da den er udbetalt i anledning af Mads død, jf. 11, stk. 3, 1. pkt. Derimod indgår hverken hendes pensionsordning eller hendes personskadeerstatning, jf. 11, stk. 3, 2. pkt., da sådanne beløb ikke indgår i ligedelingen på et skilsmisseskifte. Ørenringene indgår heller ikke. Herefter indgår kr kr kr., i alt kr. i beregningen. Der mangler således kr., som Helle skal have som suppleringsarv. Denne arv er Helles tvangsarv, og den skal tages fra friarven, som i det hele tilfaldt børnebørnene, der derfor tilsammen kun arver de resterende kr. til ligedeling. Arveret 2008 s. 66 ff. 7

8 6. Boopgørelse: Boslod H Arv H kr kr. 11, stk. 2-arv H kr. Gruppelivsforsikring H Pension H kr. (uden om boet) kr. (forlods) Personskadeerstatning H kr. (forlods) Ørenringene Fanny Daniel De 3 børnebørn i alt I alt kr. (forlods) kr kr kr kr. 1. IWC-uret Daniel er ved testamente tillagt uret, jf. AL 50, stk. 2, 2. og 3. pkt., og Mads har overholdt sin testationskompetence kvalitativt, jf. AL 91. Helle kan derfor ikke udtage det, jf. AL 14, hvis Daniel betaler kr. til boet. Daniel udtager uret. Arveret 2008 s. 74, 233, 234,

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2014/15. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2014/15. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2014/15 Opgave 1 Bo og Pia blev gift i august 1999. Før ægteskabet havde de indgået en formgyldig ægtepagt om, at der skulle være skilsmissesæreje i ægteskabet. 5 % af skilsmissesærejet

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14 Opgave 1 Henny og Mikael blev gift i 1991. De oprettede samtidig en ægtepagt om, at fremtidig arv og gave skulle være fuldstændigt særeje. I øvrigt skulle der være

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2012. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2012. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2012 Opgave 1 Mads og Helle blev gift den 2. december 1997 og fik sammen to børn. Umiddelbart inden ægteskabet oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvorefter både det,

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2015. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2015. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2015 Opgave 1 Mads og Ida blev gift i 2001. Mads havde i en årrække drevet et arkitektfirma, der ikke gik godt, og Ida var sygeplejerske. De fik sammen to børn. De købte

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2013. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2013. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2013 Opgave 1 I august 2003 indgik Mads og Hjerte ægteskab efter kort tids bekendtskab. De flyttede sammen i Mads velbeliggende moderne ejerlejlighed. Der var fælleseje

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2011. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2011. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2011 Opgave 1 Mogens og Hedda, der havde nogenlunde samme indtægtsforhold, giftede sig i 2001 efter 3 års samliv. Der blev ikke oprettet ægtepagt i forbindelse med ægteskabet.

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2007. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2007. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2007 Opgave nr. 1 Miki flytter i 2000 ind hos Hera, der har tvillinger på 1 år fra et tidligere forhold. Parret aftaler, at alle faste udgifter herunder betalinger til Heras

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014 Opgave 1 Hanne og Morten indgik ægteskab i 2009. De flyttede sammen i Hannes velbeliggende villa. Begge bidrog til de fælles udgifter. Hanne havde en årlig nettoindtægt

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2006

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2006 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2006 Opgave nr. 1 Efter at have kendt hinanden i et års tid, blev Mads og Helle, der begge var studerende, gift den 27. maj 2005. Helle var tre måneder inden brylluppet flyttet

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2009/10. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2009/10. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2009/10 Opgave 1 Hella, der er enke, bliver gift med Mads i 2003. Ægteparret har formuefællesskab. I 2005 fødes fællesbarnet Smilla. Da Smilla er 1 år, bliver Hella ansat

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2010/11. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2010/11. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2010/11 Opgave 1 Mikael og Hedvig blev gift i 1999. Inden ægteskabet oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvori der stod, at alle Hedvigs aktier i Danske Bank, som hun ejer

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011 Opgave 1 Morten og Hanne blev gift i 1991. De havde ingen børn. Morten drev en mindre ingeniørvirksomhed, og Hanne var sygeplejerske. De oprettede ved ægteskabets

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 1999

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 1999 FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 1999 Opgave nr. 1. Hertha og Mads blev gift i juni 1985. Mads var uddannet ingeniør, og Hertha arbejdede som kontorassistent. I ægteskabet var der formuefællesskab. I juni

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010 Opgave 1 Hanne bliver i februar 2003 gift med Morten. Forinden er hun flyttet ind i Mortens villa, som han har købt i 2002. Ægtefællerne opretter en formgyldig

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2003/2004. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2003/2004. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2003/2004 Opgave 1 I 1997 flyttede Helle Hansen ind hos Morten Madsen i dennes ejerlejlighed. Året efter blev de gift. Helle havde været gift før og havde en datter, Lene,

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2003. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2003. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2003 Opgave 1 Bo og Asger lod i april 1999 efter kort tids samliv deres forhold registrere. Da Bo efter nogle meget hasarderede aktiespekulationer, hvor han til Asgers

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2008/2009. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2008/2009. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2008/2009 Opgave 1 Pædagogen Hera og ingeniøren Mick gifter sig i 2002 og køber i lige sameje et hus i Harlev. Parret aftaler at dele udgifterne til huset lige. Hera og Mick

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2004. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2004. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2004 Opgave 1 Efter at den 56-årige Hjørdis i august 2003 havde fået konstateret en kønssygdom, krævede hun skilsmisse fra sin ægtefælle gennem 29 år den 58-årige Mogens

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2005/2006. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2005/2006. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2005/2006 Opgave 1 Den 66-årige Morten og den 49-årige Helle blev gift i 1996. Morten havde en søn, Stig, fra et tidligere ægteskab, som han ikke så meget til. Ellers havde

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2001. Opgave nr. 1.

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2001. Opgave nr. 1. FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2001 Opgave nr. 1. Ægtefællerne Mads og Hanna har siden ægteskabets indgåelse i 1990 boet i en 4 værelseslejlighed, hvor Mads står som lejer. Hanna, der er keramiker, anvender

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2001. Opgave nr. 1.

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2001. Opgave nr. 1. FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2001 Opgave nr. 1. I 1987 blev Henrik og Misse gift. Ægtefællerne havde formuefællesskab. Henrik var uddannet edbprogrammør, og Misse var sygeplejerske. I 1990 ønskede Henrik

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2002. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2002. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2002 Opgave 1 I november 1993 arvede Birger Jensen en kostbar skulptur og et antikt tæppe efter sin mor Frida, som i et testamente oprettet i 1989 havde bestemt, at både

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2000/2001. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2000/2001. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2000/2001 Opgave nr. 1 Nytårsaften 1999 mødte Bo og Lena hinanden til en stor fest i Risskov. Næste dag flyttede Bo ind i Lena s lejlighed i Egå. Lørdag den 22. januar

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2004. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2004. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2004 Opgave 1 Hella og Martin mødte hinanden under deres studietid på Aarhus Universitet og blev gift i januar 1994. Kort før ægteskabet blev indgået, arvede Martin 400.000

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 1999/2000

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 1999/2000 FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 1999/2000 Opgave nr. 1. Den 5. januar 1992 giftede Morten Mortensen sig med Hanne Hansen. Han ejede ved ægteskabets indgåelse en villa med en friværdi på 250.000 kr., en

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2002. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2002. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2002 Opgave 1 Ida, der er 35 år, og Carl på 57 år beslutter i juni 1999 at flytte sammen. De køber samme måned en 3- værelses ejerlejlighed i Århus til en købesum på 900.000

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2005. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2005. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2005 Opgave 1 Under en ferierejse til Tyrkiet i februar 2001 blev de to søstre Anni og Bea kærester med vennerne Kim og Jon. Straks efter hjemkomsten besluttede Anni og Kim

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2000. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2000. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2000 Opgave nr. 1 I julen 1987 mødte arkitekten Lone den charmerende aftenskolelærer Bent, i marts 1988 blev de gift, og i januar 1989 fødte Lone fællesbarnet Nils. I formuefællesskabet

Læs mere

Velkommen til Vin og arv

Velkommen til Vin og arv Velkommen til Vin og arv Program Ægtefællernes formuefællesskab og særeje Hvem arver mig? - Begreber - Arverækkefølge (slægt og arveklasser) Testamente Uskiftet bo Samlevere Hvem får mine pensioner og

Læs mere

Længstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død

Længstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død Længstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død Standardtyper af ægtefællens retsstilling med og uden testamente samt ved oprettelse af ægtepagt om kombinationssæreje Udarbejdet af adv.fm,

Læs mere

Jura for ægtefæller. Ørn Bergmann Heden & Fjorden og Britta Sejr Nielsen Videncentret for Landbrug, Økonomi

Jura for ægtefæller. Ørn Bergmann Heden & Fjorden og Britta Sejr Nielsen Videncentret for Landbrug, Økonomi Jura for ægtefæller Ørn Bergmann Heden & Fjorden og Britta Sejr Nielsen Videncentret for Landbrug, Økonomi Hvad er vigtigt at vide noget om? Valg af formueordning når man gifter sig Oprettelse af ægtepagter

Læs mere

Efterlader arveladeren sig ægtefælle, men ikke livsarvinger, og er der ikke oprettet testamente, arver ægtefællen som hidtil alt.

Efterlader arveladeren sig ægtefælle, men ikke livsarvinger, og er der ikke oprettet testamente, arver ægtefællen som hidtil alt. HOVEDTRÆKKENE I DEN NYE ARVELOV Ved lov nr. 515 af 6. juni 2007 blev der indført en ny arvelov, som er trådt i kraft den 1. januar 2008, og som erstatter den hidtil gældende arvelov. Loven er således i

Læs mere

FORMUEFORHOLDET MELLEM ÆGTEFÆLLER

FORMUEFORHOLDET MELLEM ÆGTEFÆLLER FORMUEFORHOLDET MELLEM ÆGTEFÆLLER I. FORMUEORDNINGER MELLEM ÆGTEFÆLLER 1. Indledning Ved indgåelse af et ægteskab skabes der mellem ægtefællerne en formueordning, der regulerer dels ægtefællernes formueretlige

Læs mere

INGRID LUND-ANDERSEN IRENE NØRGAARD FAMILIE RET

INGRID LUND-ANDERSEN IRENE NØRGAARD FAMILIE RET INGRID LUND-ANDERSEN IRENE NØRGAARD FAMILIE RET JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG 2009 Forord til 1. udgave 5 Kapitel 1. Retsforholdet mellem forældre og børn 27 1. Udviklingslinjer i børns retsstilling

Læs mere

Når ægtefæller har formuefællesskab, fælleseje eller sameje.

Når ægtefæller har formuefællesskab, fælleseje eller sameje. - 1 Når ægtefæller har formuefællesskab, fælleseje eller sameje. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Når man indgår ægteskab, bliver begreberne formuefællesskab, fælleseje og sameje både aktuelle

Læs mere

Bliver arven på familiens hænder

Bliver arven på familiens hænder 1 Bliver arven på familiens hænder Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Arveloven Arv fordeles mellem afdødes arvinger efter reglerne i arveloven og særlige bestemmelser fastsat i et eventuelt

Læs mere

I afsnit II - IV behandles arvelovens regler om arveadkomst. I afsnit V behandles dødsboskiftelovens

I afsnit II - IV behandles arvelovens regler om arveadkomst. I afsnit V behandles dødsboskiftelovens ARVRET OG SKIFTERET I. Indledning I tidligere kapitler har vi set, at formuerettigheder kan overdrages i følge en aftale (en kontrakt) eller i følge en kreditorforfølgning. I dette kapitel behandles arveretten,

Læs mere

Familieog. Arveret. Anitta Godsk Pedersen Hans Viggo Godsk Pedersen. 7. udgave THOMSON REUTERS

Familieog. Arveret. Anitta Godsk Pedersen Hans Viggo Godsk Pedersen. 7. udgave THOMSON REUTERS Familieog Arveret Anitta Godsk Pedersen Hans Viggo Godsk Pedersen 7. udgave THOMSON REUTERS Forord 5 I. Indledning 13 Kapitel 1. Introduktion 15 II. Formueforholdet mellem ægtefæller 17 Kapitel 2. Generelt

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 1999

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 1999 FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 1999 Opgave nr. 1. I 1978 indgik den 32-årige tæppehandler Jan og den 30-årige musiklærer Ann ægteskab. Parret fik bopæl i en villa, som Ann havde arvet efter sin morfar nogle

Læs mere

Ny arvelov vedtaget DEN NYE ARVELOV. Mulighederne for gennemførsel af generationsskifte styrket

Ny arvelov vedtaget DEN NYE ARVELOV. Mulighederne for gennemførsel af generationsskifte styrket DEN NYE ARVELOV EN ORIENTERING FRA PLESNER OM DEN NYE ARVELOV OKTOBER 2007 Af advokat Christian Bojsen-Møller, advokat Pernille Bigaard og advokat Jonas Per Nielsen Ny arvelov vedtaget Den 1. januar 2008

Læs mere

Arv Gave Testamente. April 2015

Arv Gave Testamente. April 2015 Arv Gave Testamente 1 April 2015 Indholdsfortegnelse Hvem arver dig side 3 Hvordan fordeles arven side 4 Ugift samlevende side 5 Testamente side 6 7 Særeje side 8 Gave side 9 Andet side 10 Stikordsregister

Læs mere

Økonomiske konsekvenser i forbindelse med etablering af papirløst samliv og indgåelse

Økonomiske konsekvenser i forbindelse med etablering af papirløst samliv og indgåelse Kristian Dalsgaard, Advokat (H) Bent Aagaard, Advokat (H) Karsten Hjorth Larsen, Advokat (H) Janny L. Mikkelsen, Advokat (L) Ruth Caddock Hansen, Solicitor Morten Elbrønd, Advokat Flemming Schiøler, Advokat

Læs mere

Testamente mellem samlevende

Testamente mellem samlevende - 1 Testamente mellem samlevende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Efter arveloven har papirløst samlevende ikke gensidig arveret. Det betyder, at hvis den længstlevende samlever skal modtage

Læs mere

Familiens juridiske håndbog. Jura ved dødsfald og boskifte

Familiens juridiske håndbog. Jura ved dødsfald og boskifte Familiens juridiske håndbog Jura ved dødsfald og boskifte Indhold Indledning 3 Hvad går boskifte ud på? 4 De pårørendes ansvar 5 Møde i Skifteretten 5 Dødsboet, hvad dækker det over? 6 Hvordan skal boet

Læs mere

Arveloven 2008. Lov nr. 515 af 06.06.2007. Indholdsfortegnelse:

Arveloven 2008. Lov nr. 515 af 06.06.2007. Indholdsfortegnelse: Arveloven 2008 Lov nr. 515 af 06.06.2007 Indholdsfortegnelse: Kapitel 1 Slægtninges arveret 1-8 Kapitel 2 Ægtefællens arveret 9-14 Kapitel 3 Svogerskabsarv efter en længstlevende ægtefælle 15-16 Kapitel

Læs mere

Særeje? Advokatens råd om særeje og ægteskab

Særeje? Advokatens råd om særeje og ægteskab Særeje? Advokatens råd om særeje og ægteskab To særejeformer Man kan vælge mellem to særejeformer i Danmark: Fuldstændigt særeje og Skilsmissesæreje. Ved skilsmisse og under ægteskabet er de to særejeformer

Læs mere

Boopgørelse. Her skal du være opmærksom på at vælge den rigtige dato for afslutning af boet.

Boopgørelse. Her skal du være opmærksom på at vælge den rigtige dato for afslutning af boet. Eksempel og forklaring på de felter, der af og til kan være tvivl om, når man skal udfylde en boopgørelse Sagsnr. SKS. nr. CPR nr. Afdødes cpr nr. Boopgørelse Opgørelse over aktiver og passiver vedrørende

Læs mere

arv og 1 arv og testamente hvis du selv vil bestemme

arv og 1 arv og testamente hvis du selv vil bestemme arv og testamente 1 arv og testamente hvis du selv vil bestemme 3 PTU FORBEDRER LIVET EFTER ULYKKEN 4 Derfor er vi glade for at komme i PTU 6 HVIS DU SELV VIL BESTEMME 6 Hvorfor skal jeg oprette et testamente?

Læs mere

ÆGTEFÆLLEPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE

ÆGTEFÆLLEPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE ÆGTEFÆLLEPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Pension til din ægtefælle (herunder pension til registreret partner) 4 Udbetaling af pension 4 Separation og skilsmisse 5 Deling

Læs mere

guide DECEMBER 2011 - Se flere guider på bt.dk/plus sikrer I hinanden

guide DECEMBER 2011 - Se flere guider på bt.dk/plus sikrer I hinanden DECEMBER 2011 - Se flere guider på bt.dk/plus guide Sådan sikrer I hinanden SKILSMISSE BOLIG 12 PENSION ARV VIRKSOMHED sider Vi sikrer hinanden dårligt 9 ud af ti danske par har ikke taget stilling til,

Læs mere

Bodeling ændring af bodelingsoverenskomst - udredelse af pengekrav ved salg af fast ejendom - SKM2012.578.LSR.

Bodeling ændring af bodelingsoverenskomst - udredelse af pengekrav ved salg af fast ejendom - SKM2012.578.LSR. - 1 Bodeling ændring af bodelingsoverenskomst - udredelse af pengekrav ved salg af fast ejendom - SKM2012.578.LSR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten fandt ved en kendelse

Læs mere

INFORMATIONSMATERIALE ARV, GAVE OG TESTAMENTE

INFORMATIONSMATERIALE ARV, GAVE OG TESTAMENTE Selandia Advokater Havnevej 19 4300 Holbæk Telefon 59480000 Telefax 59480001 INFORMATIONSMATERIALE OM ARV, GAVE OG TESTAMENTE Side 2 Indholdsfortegnelse Dødsboskifte... 3 Skifteretten... 4 Boudlæg... 4

Læs mere

http://advokatgruppen.lu/arveret/

http://advokatgruppen.lu/arveret/ Arveret i Luxembourg http://advokatgruppen.lu/arveret/ INDHOLD IPR Ugifte Personer Ugifte Samlevende Gifte Personer Gaver Arveafgift Testamente Formaliteter IPR: Hvilket lands lov skal anvendes? Domicilprincippet:

Læs mere

Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt en del af sagsøgers pensioner skal indgå i parternes fællesbo i forbindelse med bodelingen.

Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt en del af sagsøgers pensioner skal indgå i parternes fællesbo i forbindelse med bodelingen. Ratten i Holbæk Udskrift af dombogen BOM Afsagt den 1. april 2014 i sag nr, BS SKSæ-JNffpØlt: 4300 Holbæk mod 4300 Holbæk Sagens baggrund og parternes påstande Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt en

Læs mere

Arv og begunstigelse samlevende og har børn. Begunstigelse. Begunstigelse 1. Begunstigelse

Arv og begunstigelse samlevende og har børn. Begunstigelse. Begunstigelse 1. Begunstigelse ARV OG BEGUNSTIGELSE SAMLEVENDE MED BØRN MAJ 2011 SIDE 1 Arv og begunstigelse samlevende og har børn Hvem skal din pension udbetales til, når du dør? Har du en livs- eller ulykkesforsikring, en gruppelivsforsikring,

Læs mere

ET DYREVENLIGT TESTAMENTE KORT FORTALT

ET DYREVENLIGT TESTAMENTE KORT FORTALT ET DYREVENLIGT TESTAMENTE KORT FORTALT www.dyrefondet.dk KORT FORTALT... Kort fortalt om dyrevenligt testamente af Vibeke Haslund, direktør i Dyrefondet Udgivet af: DYREFONDET Ericaparken 23, 2820 Gentofte,

Læs mere

Arveretten. Rasmus Kristian Feldthusen og Linda Nielsen

Arveretten. Rasmus Kristian Feldthusen og Linda Nielsen Arveretten Rasmus Kristian Feldthusen og Linda Nielsen Indholdsfortegnelse FORORD Kapitel 1 Arverettens formal, genstand og indhold 1.1 Arverettens formal 13 1.2 Arverettens genstand 15 1.3 Arverettens

Læs mere

Arv, gave & testamente. Hvem arver dig?

Arv, gave & testamente. Hvem arver dig? Arv, gave & testamente Hvem arver dig? Indhold Nogle ord om denne folder... 4 Arveklasserne 6 Sådan fordeles arven uden testamente 6 Både livsarvinger og ægtefælle 8 Hvilke børn arver? 8 Uskiftet bo? 9

Læs mere

Arv og begunstigelse enlig med børn

Arv og begunstigelse enlig med børn ARV OG BEGUNSTIGELSE ENLIG MED BØRN MAJ 2011 SIDE 1 Arv og begunstigelse enlig med børn Hvem skal din pension udbetales til, når du dør? Har du en livs- eller ulykkesforsikring, en gruppelivsforsikring,

Læs mere

D O M. Afsagt den 24. juni 2014 af Østre Landsrets 17. afdeling (landsdommerne Thomas Lohse, Henrik Bitsch og Anne Birgitte Fisker).

D O M. Afsagt den 24. juni 2014 af Østre Landsrets 17. afdeling (landsdommerne Thomas Lohse, Henrik Bitsch og Anne Birgitte Fisker). D O M Afsagt den 24. juni 2014 af Østre Landsrets 17. afdeling (landsdommerne Thomas Lohse, Henrik Bitsch og Anne Birgitte Fisker). 17. afd. nr. B-2146-13: B (advokat Eva Tofteberg Persson) mod A (advokat

Læs mere

Arveret. Irene Nørgaard. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Arveret. Irene Nørgaard. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Arveret Irene Nørgaard Jurist- og Økonomforbundets Forlag Arveret Irene Nørgaard Arveret Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2013 Irene Nørgaard Arveret 6. udgave, 1. oplag 2013 by Jurist- og Økonomforbundets

Læs mere

Arv og testamente hvis du selv vil bestemme

Arv og testamente hvis du selv vil bestemme Arv og testamente hvis du selv vil bestemme Indhold Afklaring og omtanke...5 Arv er afgørende...6 Arveloven...9 Hvem arver, hvis du ikke opretter testamente? De tre arveklasser Papirløst samlevende...12

Læs mere

Papirløse sådan gør I. Rene linjer i faste forhold

Papirløse sådan gør I. Rene linjer i faste forhold Papirløse sådan gør I Rene linjer i faste forhold Indhold Nogle ord om denne folder 4 Formueforholdet 5 Hvis I skilles uden aftaler 6 Ejerboligen 6 Lejeboligen 7 Andelsboligen 7 Skatten 7 Indgå aftaler

Læs mere

Arv og testamente. Hjernesagen skaber bedre vilkår for mennesker med hjerneskade og deres pårørende

Arv og testamente. Hjernesagen skaber bedre vilkår for mennesker med hjerneskade og deres pårørende Arv og testamente Hjernesagen skaber bedre vilkår for mennesker med hjerneskade og deres pårørende Hjernesagen Landsforeningen for mennesker ramt af blodprop eller blødning i hjernen, andre hjerneskadede,

Læs mere

KOMMISSORIUM for Retsvirkningslovsudvalget

KOMMISSORIUM for Retsvirkningslovsudvalget Lovafdelingen Dato: 3. september 2009 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2009-793-0052 Dok.: LVM40539 KOMMISSORIUM for Retsvirkningslovsudvalget 1. Den familieretlige lovgivning bygger på Familieretskommissionens

Læs mere

Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten

Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten 2015 Indledning Denne pjece beskriver kort, hvad der sker i skifteretten i forbindelse med et dødsfald. Den fortæller om skifterettens rolle og lidt om de praktiske

Læs mere

Separation og skilsmisse. I enighed eller uenighed

Separation og skilsmisse. I enighed eller uenighed Separation og skilsmisse I enighed eller uenighed Indhold Nogle ord om denne folder Når I skal gå fra hinanden 5 Bodeling 13 Skrifteretten 21 6 Særeje 13 Princippet i formuefællesskabet 13 Aktiver og passiver

Læs mere

KONTANTHJÆLP. Guide til kontanthjælp

KONTANTHJÆLP. Guide til kontanthjælp KONTANTHJÆLP Guide til kontanthjælp INDHOLD 1. Hvilke former for økonomisk hjælp?... 4 Kontanthjælp.... 4 Særlig støtte til høje boligudgifter... 4 Anden hjælp.... 4 2. Sådan får du økonomisk hjælp...5

Læs mere

Dødsboskifte. Skifteretten i Kolding Kolding Åpark 11, 6000 Kolding. Telefon 99 68 68 40 E-mail: skifte.kol@domstol.dk

Dødsboskifte. Skifteretten i Kolding Kolding Åpark 11, 6000 Kolding. Telefon 99 68 68 40 E-mail: skifte.kol@domstol.dk Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten Skifteretten i Kolding Kolding Åpark 11, 6000 Kolding Telefon 99 68 68 40 E-mail: skifte.kol@domstol.dk Åbningstid: Alle hverdage fra kl. 8.30 til 15.00 Indledning...

Læs mere

Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten

Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten Skifteretten i Herning Haraldsgade 28, 7400 Herning Telefon 99 68 60 00 Telefontid alle hverdage fra kl. 8.30 til 12.00 E-mail: skifte.herning@domstol.dk Åbningstid:

Læs mere

EFTERlaDER DU Din FaMiliE i gode RaMMER? ADVODAN hjælper dig med et testamente. et netværk til forskel

EFTERlaDER DU Din FaMiliE i gode RaMMER? ADVODAN hjælper dig med et testamente. et netværk til forskel EFTERlaDER DU Din FaMiliE i gode RaMMER? et testamente. et netværk til forskel Tag stilling Går livet godt, tænker du sikkert ikke over, hvad der skal ske med dine værdier, når du dør. Der er dog mange

Læs mere

Dødsboskifte. Skifteretten i Viborg Klostermarken 10, 8800 Viborg. Telefon 89 25 80 00 E-mail: skifte.vib@domstol.dk

Dødsboskifte. Skifteretten i Viborg Klostermarken 10, 8800 Viborg. Telefon 89 25 80 00 E-mail: skifte.vib@domstol.dk Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten Skifteretten i Viborg Klostermarken 10, 8800 Viborg Telefon 89 25 80 00 E-mail: skifte.vib@domstol.dk Åbningstid: Mandag til torsdag fra kl. 8.00 til 15.00

Læs mere

Arv og begunstigelse enlig uden børn. Begunstigelse. Begunstigelse 1

Arv og begunstigelse enlig uden børn. Begunstigelse. Begunstigelse 1 ARV OG BEGUNSTIGELSE ENLIG UDEN BØRN MAJ 2011 SIDE 1 Arv og begunstigelse enlig uden børn Begunstigelse Hvem skal din pension udbetales til, når du dør? Har du en livs- eller ulykkesforsikring, en gruppelivsforsikring,

Læs mere

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1 Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner side 1 Hvorfor er pensionsplanlægning vigtig? Hvornår vil du på pension? Hvilke forventninger har du til

Læs mere

Skal du. ADVODAN hjælper dig med juraen, så du og din familie kommer godt igennem skilsmissen. et netværk til forskel

Skal du. ADVODAN hjælper dig med juraen, så du og din familie kommer godt igennem skilsmissen. et netværk til forskel Skal du skilles? ADVODAN hjælper dig med juraen, så du og din familie kommer godt igennem skilsmissen. et netværk til forskel Kom ordentligt videre Når I vælger at gå fra hinanden, skal du og din ægtefælle

Læs mere

NÅR DU DØR HVAD SÅ? Læs om, hvem får pension efter dig og hvordan det forholder sig med skatten. DE FORSKELLIGE YDELSER 2 ÆGTEFÆLLEPENSION 2

NÅR DU DØR HVAD SÅ? Læs om, hvem får pension efter dig og hvordan det forholder sig med skatten. DE FORSKELLIGE YDELSER 2 ÆGTEFÆLLEPENSION 2 NÅR DU DØR HVAD SÅ? Læs om, hvem får pension efter dig og hvordan det forholder sig med skatten. 14/02 01.01.2015 Når du dør, udbetaler Lægernes Pensionskasse typisk et beløb til dine efterladte. Hvem

Læs mere

Danske Bank Bobehandling Holmens kanal 2-12 1092 København K. Telefon 45 13 93 33 bobehandling@danskebank.dk

Danske Bank Bobehandling Holmens kanal 2-12 1092 København K. Telefon 45 13 93 33 bobehandling@danskebank.dk Danske Bank Bobehandling Holmens kanal 2-12 1092 København K Telefon 45 13 93 33 bobehandling@danskebank.dk 17370 2013.03 Danske Bank A/S CVR-nr. 61 12 62 28 København Når en af dine kære dør Praktisk

Læs mere

Piger, penge og pension. Maj 2010

Piger, penge og pension. Maj 2010 Piger, penge og pension Maj 2010 Aftenens program Penge skal plejes Formuerådgiver Helle Snedker, Formuepleje A/S Piger og pension Formuerådgiver Marianne Thørs, Formuepleje A/S Testamenter og pension

Læs mere

Hvorfor oprette et testamente?

Hvorfor oprette et testamente? Hvorfor oprette et testamente? Advokatfirma Møderet for Højesteret KROMANN Tag stilling - før det er for sent! Hvert år modtager den danske stat store pengebeløb fra afdøde danskere, som ikke har oprettet

Læs mere

Separation og Skilsmisse

Separation og Skilsmisse Kirsten Reimers-Lund Separation og Skilsmisse GREENS JURA Indhold Forord 15 Kapitel 1 Betydningen af separation og skilsmisse 17 Forløbet i en separation og en skilsmisse 17 Anke af afgørelser 20 Anke

Læs mere

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1 Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner side 1 Hvorfor er pensionsplanlægning vigtig? Hvornår vil du på pension? Hvilke forventninger har du til

Læs mere

SKAl du SKilleS? ADVODAN hjælper dig med juraen, så du og din familie kommer godt igennem skilsmissen. et netværk til forskel

SKAl du SKilleS? ADVODAN hjælper dig med juraen, så du og din familie kommer godt igennem skilsmissen. et netværk til forskel SKAl du SKilleS? ADVODAN hjælper dig med juraen, så du og din familie kommer godt igennem skilsmissen et netværk til forskel Kom ordentligt videre Når I vælger at gå fra hinanden, skal du og din ægtefælle

Læs mere

Arv og begunstigelse samlevende uden børn. Begunstigelse. Begunstigelse 1. Begunstigelse gamle regler 2

Arv og begunstigelse samlevende uden børn. Begunstigelse. Begunstigelse 1. Begunstigelse gamle regler 2 ARV OG BEGUNSTIGELSE SAMLEVENDE UDEN BØRN MAJ 2011 SIDE 1 Arv og begunstigelse samlevende uden børn Begunstigelse Hvem skal din pension udbetales til, når du dør? Har du en livs- eller ulykkesforsikring,

Læs mere

S A M E J E O V E R E N S K O M S T

S A M E J E O V E R E N S K O M S T S A M E J E O V E R E N S K O M S T Undertegnede Louise Bxxxx-Jensen, cpr.nr. xxxxxx-1800 og medundertegnede Jesper xxxx, cpr. nr. xxxxxx-2455, begge boende Falkevej 1, 8000 Xkøbing, har d.d. indgået følgende

Læs mere

Personskadeerstatningers behandling på separationsog skilsmisseskifter

Personskadeerstatningers behandling på separationsog skilsmisseskifter Juridisk Kandidatuddannelse Juni 2014 Speciale Aarhus Universitet Personskadeerstatningers behandling på separationsog skilsmisseskifter The legal position of personal injury damages in the administration

Læs mere

SKIFTE AF DØDSBOER INFORMATION TIL ARVINGER 2011

SKIFTE AF DØDSBOER INFORMATION TIL ARVINGER 2011 SKIFTE AF DØDSBOER INFORMATION TIL ARVINGER 2011 INDHOLD Generelt 3 Den indledende fase 5 Den udførende fase 7 Den afsluttende fase 8 Boer, hvor der er en efterlevende ægtefælle 9 Skatteforhold 10 Retsafgift,

Læs mere

Behandling af dødsboer i Frankrig

Behandling af dødsboer i Frankrig Behandling af dødsboer i Frankrig Af Ann-Sofie Kold Christensen, Advokat En fransk ejendom er underlagt franske arveregler og skifte uanset om ejeren er fast bosiddende i Frankrig eller ej og ejerens nationalitet.

Læs mere

SAMLEVERPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

SAMLEVERPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk SAMLEVERPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Pension til din samlever 4 Hvordan sikrer jeg min samlever pension? 4 Oprettelse af testamente 5 Ophør af ret til samleverpension

Læs mere

YDELSESSERVICE. Guide til kontanthjælp og starthjælp

YDELSESSERVICE. Guide til kontanthjælp og starthjælp YDELSESSERVICE Guide til kontanthjælp og starthjælp INDHOLD 1. Hvilke former for økonomisk hjælp?.................... 4 Kontanthjælp eller starthjælp........................... 4 Særlig støtte til høje

Læs mere

S e k r e t a r i a t e t

S e k r e t a r i a t e t Når døden os skiller KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 FAX 33 36 97 50 Vi bliver alle før eller siden konfronteret med de menneskelige, praktiske og juridiske problemer, når nogen

Læs mere

Bodeling mellem ugifte samlevende

Bodeling mellem ugifte samlevende - 1 Bodeling mellem ugifte samlevende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) En dom af 1. februar 2012 fra Højesteret har sat fokus på bodelinger mellem papirløst samlevende, der ophæver samlivet.

Læs mere

Dødsboskifte. Begravelsesforretningen Sjælland ApS. Sidste farvel telefon 70 21 66 96

Dødsboskifte. Begravelsesforretningen Sjælland ApS. Sidste farvel telefon 70 21 66 96 Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten Begravelsesforretningen Sjælland ApS Københavns Skifteret Hestemøllestræde 6, 1464 København K Telefon 33 44 84 10 Skifteretten i Glostrup Stationsparken 27,

Læs mere

J E G V I L S I K R E M I N S A M L E V E R

J E G V I L S I K R E M I N S A M L E V E R J E G V I L S I K R E M I N S A M L E V E R MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Tlf.: 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99 CVR-nr. 20 76 68 16 mp@mppension.dk Sådan

Læs mere

Ved dødsfald. Få overblik over situationen efter et dødsfald

Ved dødsfald. Få overblik over situationen efter et dødsfald Ret&Råd er Danmarks førende advokatkæde. Fra kontorer i mere end 60 byer landet over yder vi rådgivning inden for områderne Erhverv, Privat og Bolig. Ret&Råd Privat, der har udgivet denne folder, er din

Læs mere

Testamente - Eksemplar

Testamente - Eksemplar Testamente - Eksemplar VIII. Eksemplar: Notartestamente (- Eksemplar 1) 1 Undertegnede, cpr nr. xxxxxx-xxxx, der ikke tidligere har oprettet testamente, der ikke er gift og aldrig har været gift, der ikke

Læs mere

Forberedelse af testamente

Forberedelse af testamente - 1 Forberedelse af testamente Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Nytåret giver almindeligvis anledning til forskellige overvejelser om status og tiden, der kommer. Måske særligt for den ældre

Læs mere

Testamente. en tanke på eftertiden

Testamente. en tanke på eftertiden Testamente en tanke på eftertiden Indhold Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet, så blindhed undgås Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål: Forebyggelse af øjensygdomme ved

Læs mere

KONVERTERING AF KAPITALPENSION TIL ARBEJDSGIVERADMINISTRERET ALDERSOPSPARING MED TILKNYTTET PENSIONSDEPOT

KONVERTERING AF KAPITALPENSION TIL ARBEJDSGIVERADMINISTRERET ALDERSOPSPARING MED TILKNYTTET PENSIONSDEPOT KONVERTERING AF KAPITALPENSION TIL Opsparing i pensionsøjemed. 1 BANK Navn Saxo Privatbank A /S Adresse Søndergade 16 Postnummer og by 6650 Brørup Reg. nr. 1187 Nuværende konto nr. 6002 - CVR nr. 32 77

Læs mere

ET KIG UD I FREMTIDEN - HVAD ER JERES DRØMME? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner

ET KIG UD I FREMTIDEN - HVAD ER JERES DRØMME? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner ET KIG UD I FREMTIDEN - HVAD ER JERES DRØMME? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner HVORFOR ER PENSIONSPLANLÆGNING VIGTIG? Hvornår vil du på pension? Hvilke forventninger har du til din

Læs mere

INGRID LUND-ANDERSEN IRENE NØRGA ARD FAMILIE RET 2. UDGAVE JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

INGRID LUND-ANDERSEN IRENE NØRGA ARD FAMILIE RET 2. UDGAVE JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG INGRID LUND-ANDERSEN IRENE NØRGA ARD FAMILIE RET 2. UDGAVE JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG FAMILIE RET INGRID LUND-ANDERSEN IRENE NØRGAARD FAMILIE RET 2. udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2012

Læs mere