KonjunkturNYT - uge 47

Transkript

1 KonjunkturNYT - uge 7 8. november. november Danmark Lavere beskæftigelse og højere ledighed i. kvartal ifølge AKU Industrivirksomhederne forventer fremgang i investeringerne i Omtrent uændret forbrugertillid i november Fortsat fald i detailomsætningsindekset i oktober Forskellen mellem dansk og europæisk inflation mindsket betydeligt i oktober Internationalt Gradvis genopretning af den globale økonomi ifølge ny OECDprognose USA: Fald i forbrugerpriserne Euroområdet: Uændret erhvervstillid og fald i forbrugertilliden Tyskland: Stigning i erhvervstilliden Norge: Stigning i BNP fra. kvartal til. kvartal Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder Bank of Japan fastholder renten Fald i det danske og de ledende internationale aktiekursindeks med undtagelse af det japanske Stigning i olieprisen (målt i USD) Dansk Økonomi / Makropolitik Redaktionen er afsluttet fredag kl. Henvendelse rettes til hco@oim.dk

2 DANSK KONJUNKTURNYT Lavere beskæftigelse og højere ledighed i. kvartal ifølge AKU Beskæftigelsen faldt ifølge AKU-statistikken med 8. personer i. kvartal i forhold til. kvartal. Det kommer efter en stigning i de foregående tre kvartaler på i alt 9. personer. I forhold til. kvartal sidste år ligger AKU-beskæftigelsen. personer højere. Lønmodtagerbeskæftigelsen viser ligesom AKU en svagt stigende tendens over det seneste år, og beskæftigelsen lå i. kvartal ca.. fuldtidspersoner højere end året før, jf. figur.. AKU-ledigheden steg med. personer i. kvartal. Det er første gang siden. kvartal, at AKU-ledigheden er steget, jf. figur.. Niveauet i. kvartal ligger således ca.. personer lavere end for et år siden. Modsat AKU-ledigheden er den registerbaserede bruttoledighed faldet med knap.8 personer fra. til. kvartal. Sammenholdes udviklingen over det seneste års tid, viser de to statistikker dog begge en aftagende tendens i ledigheden. Stigningen i AKU-ledigheden fra. til. kvartal dækker hovedsagelig over en stigning i antallet af dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere og antallet af ledige studerende, mens der har været et fald i antallet af aktiverede (egen sæsonkorrektion), jf. figur.. AKU-ledigheden ligger generelt noget højere end den registrerede bruttoledighed, fordi den blandt andet inkluderer studerende, efterlønsmodtagere og andre modtagere af overførselsindkomster, hvis de svarer, at de søger og kan tiltræde et job, uanset om de kun ønsker få timers beskæftigelse. Figur. AKU- og lønmodtagerbeskæftigelse Figur. AKU-ledighed opdelt på underkategorier. personer. personer personer. personer AKU Lønmodtagerbeskæftigelse (h. akse) Dagpenge og kontanthjælp Aktiverede Øvrige AKU-ledige Studerende mv. Anm.: Lønmodtagerbeskæftigelsen er påvirket af lærerkonflikten i. kvartal. Øvrige AKU-ledige i figur. er personer, der ikke modtager dagpenge eller kontanthjælp (arbejdsmarkedsparate), men er uden beskæftigelse og svarer, at de aktivt søger et job og kan tiltræde inden for uger. Kilde: Danmarks Statistik og egen sæsonkorrektion.

3 Industrivirksomhederne forventer fremgang i investeringerne i Industrivirksomhederne forventer en stigning i investeringerne på pct. i (løbende priser), ifølge den halvårlige undersøgelse af industriens investeringsforventninger, jf. figur.. Den lave stigning i skal ses i lyset af en forventet stigning på pct. i indeværende år, hvilket er pct.-point højere end den forrige undersøgelse (marts). Størrelsesordenen af investeringsforventningerne skal tages med et vist forbehold, da der ofte er store udsving mellem de halvårlige målinger. Virksomheder inden for fremstilling af varige forbrugsgoder og fremstilling af ikkevarige forbrugsgoder forventer et fald i investeringerne på henholdsvis og pct. i, jf. figur.. Faldet kommer efter en forventning om kraftige stigninger i investeringerne i begge sektorer i. Virksomheder inden for investeringsgodeindustri og mellemproduktindustri forventer, at deres investeringer vil stige med henholdsvis og pct. i. Industriens investeringer indgår i de samlede erhvervsmæssige investeringer. I Økonomisk Redegørelse, august, skønnes væksten i de erhvervsmæssige investeringer til, pct. i (løbende priser). Figur. Industriens samlede forventninger Figur. Vurdering af investeringer i hovedsektorerne, måling i marts Måling oktober Måling marts Måling oktober - Investeringsgodeindustri Mellemprod.industri Frems. af varige Frems. af ikke-varige - Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

4 Omtrent uændret forbrugertillid i november Den samlede forbrugertillidsindikator faldt en smule fra,6 i oktober til, i november, men er fortsat over det historiske gennemsnit siden 97, jf. figur.. Vurderingen af familiernes egen økonomiske situation i dag i forhold til for et år siden er stadig negativ. Men husholdningerne forventer dog fortsat, at deres egen økonomiske situation om et år vil være bedre, end den er i dag. De adspurgte vurderer fortsat Danmarks økonomiske situation positivt. Det gælder både situationen i dag sammenlignet med for et år siden og situationen om et år sammenlignet med i dag. Et vægtet flertal af de adspurgte forventer for sjette måned i træk, at ledigheden vil være lavere om et år sammenlignet med i dag, jf. figur.6. Figur. Forbrugertillidsindikatoren Figur.6 Forventninger til ledigheden Nettotal Nettotal Forbrugertillidsindikatoren Gennemsnit siden 97 Nettotal Nettotal Anm.: I figur.6 betyder et positivt tal, at hovedparten af forbrugerne forventer en stigning i ledigheden over de næste måneder. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

5 Fortsat fald i detailomsætningsindekset i oktober Mængdeindekset for detailomsætningen (korrigeret for normale sæsonudsving) faldt med,6 pct. fra september til oktober, jf. figur.7. Det er fjerde måned i træk med tilbagegang i indekset, som generelt har været faldende siden slutningen af 7. Samtlige undergrupper af detailomsætningsindekset faldt fra september til oktober. Detailsalget af beklædning mv., der udgør en tiendedel af det samlede salg, faldt med pct., mens handlen med andre forbrugsvarer faldt med, pct., jf. figur.8. Salget af fødevarer og andre dagligvarer faldt med,. Nationalregnskabets opgørelse af detailsalget har siden 9 været omtrent stabilt i modsætning til detailomsætningsindekset. Fra. kvartal til. kvartal er detailsalget i nationalregnskabet steget svagt med, pct. Figur.7 Mængdeindeks for detailomsætning og detailsalg i nationalregnskabet Figur.8 Detailomsætningens underkomponenter Indeks (6=) Indeks (6=) Indeks (6=) Indeks (6=) Detailomsætningindeks Detailsalg - nationalregnskabet Fødevarer og andre dagligvarer Beklædning mv. Andre forbrugsvarer 7 Kilde: Danmarks Statistik.

6 Forskellen mellem dansk og europæisk inflation mindsket betydeligt i oktober Inflationen (HICP ) i oktober var, pct. i Danmark, hvilket er en stigning på, pct.- point i forhold til september. I euroområdet faldt inflationen til gengæld, pct.-point til,7 pct., jf. figur.9. Inflationen har ligget omtrent pct.-point lavere i Danmark end i euroområdet gennem, hvilket blandt andet skal ses i lyset af, at skatter og afgifter har trukket inflationen i Danmark ned med, pct.-point, mens de har bidraget positivt med, pct.- point i euroområdet. Spændet mellem de to inflationsrater er imidlertid blevet indskrænket betydeligt i oktober. Trækkræfterne har været fødevarer og benzin, som har trukket inflationen i euroområdet ned, mens tjenesteinflationen, især på fritid og sport, har trukket den danske inflation op i oktober i forhold til september. Inflationen i Danmark er siden oktober aftaget med, pct.-point, mens den i euroområdet er aftaget med,8 pct.-point. Kerneinflationen dvs. prisstigninger ekskl. energi og uforarbejdede fødevarer var,6 pct. i oktober, hvilket er, pct.-point lavere end i euroområdet, jf. figur.. Det indikerer, at det underliggende inflationspres fortsat er lavt i Danmark, men dog ikke længere meget lavere end i euroområdet. Figur.9 Forbrugerprisinflation (HICP) Figur. Kerneinflation Euroområdet Danmark Euroområdet Danmark Kilde: Danmarks Statistik, Eurostat og egne beregninger. Forbrugerprisinflationen målt ved det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP). 6

7 INTERNATIONALT KONJUNKTURNYT Gradvis genopretning af den globale økonomi ifølge ny OECDprognose I OECD Economic Outlook 9 vurderes væksten i verdensøkonomien langsomt at styrkes gennem og. Udsigterne er dog lidt svagere end i OECD s forrige prognose, hovedsageligt som følge af en svagere udvikling i de nye vækstøkonomier end ventet. I OECD-landene ventes væksten fortsat at blive understøttet af lempelig pengepolitik og af aftagende finanspolitiske opstramninger. De negative risici for prognosen er fortsat de mest tungtvejende. På kort sigt kan finanspolitisk uro i USA, herunder forhandlinger om gældsloftet efter nytår, udgøre en risiko. Der knytter sig også en risiko til mulige konsekvenser for de nye vækstøkonomier af en kommende opstramning af amerikansk pengepolitik, som kan begrænse landenes adgang til kapital. For Danmark venter OECD, at væksten gradvist vil tiltage og udgøre henholdsvis,6 og,9 pct. næste år og i, jf. tabel.. Fremgangen drives både af den indenlandske efterspørgsel, der understøttes af lave renter, og af eksporten, efterhånden som verdenshandlen styrkes. OECD vurderer, at der ikke er behov for yderligere finanspolitiske lempelser i prognoseperioden. Hvis genopretningen derimod viser sig at blive stærkere i Danmark end i euroområdet, anbefales finanspolitiske opstramninger for at dæmpe et eventuelt pres på kronen. OECD anbefaler desuden en yderligere styrkelse af finansielle tilsyn mv. for at dæmpe risici knyttet til høj gæld i husholdninger. I venter OECD, at det offentlige underskud stiger til,9 pct. af BNP blandt andet som følge af et frafald af ekstraordinære indtægter fra omlægningen af kapitalpensionsbeskatningen. Det er en relativt beskeden effekt sammenlignet med regeringens vurdering i Konvergensprogrammet, hvor underskuddet ventes at vokse til et niveau betydeligt tættere på pct. i. Tabel. Nøgletal i Economic Outlook 9 og Økonomisk Redegørelse, august BNP-vækst, pct. OECD ØR OECD ØR OECD USA,8,7,9,9,8, Euroområdet -,6 -, -,6,,,6 Japan,9,8,6,,, Nøgletal for Danmark, pct. BNP -,,,,6,6,9 Privat forbrug -,,,,,,9 Offentligt forbrug,,,6,,,6 Faste bruttoinvesteringer,8 -,9,,,8, Eksport,,8,,,7, Import,9,,7,,, Offentlig saldo (pct. af BNP) -,9 -, -,8 -, -,8 -,9 Kilde: OECD Economic Outlook 9, november og Økonomisk Redegørelse, august. 7

8 USA Inflationen var, pct. i oktober, hvilket er, pct.-point lavere end i september, jf. figur.. Det skal især ses i sammenhæng med et negativt bidrag fra prisudviklingen på energivarer. Kerneinflationen, som er forbrugerprisindekset eksklusive fødevareog energipriser, har været svagt faldende siden starten af og lå i oktober på,7 pct. Figur. Figur. Inflation, USA Erhvervstillid, euroområdet (å/å) 6 (å/å) 6 Indeks 6 Indeks Forbrugerpriser Kerneinflation PMI fremstilling PMI service Kilde: Reuters Ecowin. Euroområdet Erhvervstilliden, målt ved PMI-indikatoren, var uændret på indeks, i november ifølge den foreløbige opgørelse, jf. figur.. Erhvervstilliden i fremstillingserhvervet steg en smule (,6), mens erhvervstilliden i serviceerhvervet var uændret (,9). Det er femte måned i træk, at erhvervstilliden ligger over, som markerer grænsen mellem fremgang og tilbagegang. Ifølge den foreløbige opgørelse fra DG ECFIN faldt forbrugertilliden i euroområdet svagt fra oktober til november og ligger nu på indeks -,, jf. figur.. Forbrugertilliden har dog overordnet været i fremgang siden slutningen af. Figur. Forbrugertillid, euroområdet Figur. Erhvervstilliden (IFO), Tyskland Indeks Indeks Indeks (=) Indeks (=) IFO samlet IFO forventninger IFO tilstand Anm.: Den stiplede linje i figur. angiver det historiske gennemsnit fra 98 og frem til i dag. Kilde: Reuters Ecowin. Directorate General for Economic and Financial Affairs 8

9 Tyskland Erhvervstilliden, målt ved IFO-indikatoren, steg i november med,9 point i forhold til måneden forinden til indeks 9,, jf. figur.. Det afspejler en stigning i både vurderingen af den nuværende situation samt i forventningerne til fremtiden. IFO-indikatoren har overordnet set vist en stigende tendens siden september sidste år. Norge Ifølge de foreløbige nationalregnskabstal for Fastlands-Norge steg BNP med, pct. fra. kvartal til. kvartal, jf. figur.. Det var hovedsageligt en fremgang i fremstillingssektoren, der bidrog positivt. For den totale økonomi (inkl. oliesektor og søfart) steg BNP med,7 pct. fra. til. kvartal. Figur. BNP-vækst, Fastlands-Norge (k/k),,,,, -, (k/k),,,,, -, -, , Kilde: Reuters Ecowin. 9

10 RENTER, OLIEPRIS, VALUTA- OG AKTIEMARKEDER Bank of Japan valgte onsdag at fastholde den pengepolitiske rente på, pct. Det danske og de ledende internationale aktieindeks er faldet med undtagelse af det japanske, som er steget, jf. figur.. Olieprisen (målt i USD) er steget siden sidste fredag. Den danske krone er svækket overfor dollaren, den svenske krone, den norske krone og pundet, mens den er styrket over den japanske yen. Tabel. Renter og valutakurser mv. Da nske re nte r og va luta kurse r mv. Inte rna tiona le re nte r og va luta kurse r mv. Fredag Ændring ift. Fredag / sidste fredag / Ændring ift. sidste fredag Re nte r, pc t. p.a.: Le de nde re nte r, pc t. p.a.: - md. pengemarkedsrente,, pct.point USA (federal funds rate),, pct.point Japan (unc. call rate),, pct.point Stat. - årig,8, pct.point Sverige (repo),, pct.point Re a lkre ditre nte r : Euroområdet (min. bid),, pct.point Kort realkreditlån, -,7 pct.point Storbritannien (repo),, pct.point Langt realkreditlån,6 -,6 pct.point Danmark (udlånsrenten),, pct.point Na tiona lba nke ns sa tse r: Re nte på - å rige sta tsobliga tione r, pc t. Diskonto,, pct.point USA,79,8 pct.point Indskud på folio,, pct.point Japan,6 -, pct.point Indskudsbeviser -,, pct.point Tyskland,7, pct.point Udlån,, pct.point Storbritannien,8,6 pct.point Re nte spænd til Tyskla nd (pc t.- point): V a luta kurse r : Kort (- md.) -,7,9 pct.point USD/JPY,,97 pct. Langt (- årigt),9, pct.point GBP/USD 6,7 -,9 pct. Aktie kurse r (kursinde ks): EUR/USD,8 -, pct. OMXC (/7-89 = 88, -, pct. Aktie kurse r (kursinde ks): USD, S&P 796 -, pct. V a luta kurse r : Japan, Nikkei 8, pct. EUR/DKK 7,9, pct. Euroomr., Eurostoxx USD/DKK,, pct. indeks 8 -, pct. SEK/DKK 8,,7 pct. Storbritannien, FTSE 668 -,8 pct. NOK/DKK 9,8,6 pct. GBP/DKK 896,,9 pct. Olie prise r: JPY/DKK,7 -,86 pct. Brent (USD),76,9 USD Effektiv kronekursindeks (98 = ), -, point Brent (DKK) 6,8 DKK ) Den korte realkreditrente består af et gennemsnit af realkreditrenter med - og -årig løbetid. Den lange realkreditrente består af et gennemsnit af -årige realkreditrenter. Realkreditrenterne offentliggøres ugentligt og med en uges forsinkelse. ) X/Y betyder pris i valuta Y for enheder af valuta X. Når tallet fx vokser, betyder det, at værdien af den første valuta (X) øges i forhold til værdien af den anden valuta (Y). ) Pris i yen for én dollar. Kilde: Reuters Ecowin og Danmarks Nationalbank

11 Figur. Pengepolitisk rente Figur. Kort og lang rente og rentespænd i forhold til Tyskland USA Danmark Euroområdet Kilde: Reuters Ecowin,,,,,, okt dec feb apr jun aug okt -årig, rentespænd (h.a.) -årig, dansk dec feb apr jun aug okt -mdr., rentespænd (h.a.) -mdr., dansk -point,,8,6,,, -, -, -,6 -,8 -, Figur. Rentespænd i forhold til Tyskland Figur. Prisen pr. tønde Brent-olie i USD og Euro -point -point - - okt jun feb okt Italien Grækenland Spanien Portugal Irland Frankrig Kilde: Reuters Ecowin Euro Dollar okt feb jun okt feb jun okt Euro Dollar (h. akse) Figur. Udvalgte aktieindeks Figur.6 Udvalgte valutakurser Indeks (=) Indeks (=) okt feb jun okt feb jun okt USD/EUR USD/JPY,9,8,8 9,7 9,7 8,6 8,6 7 okt feb jun okt feb jun okt Eurostoxx OMX C Nikkei S&P USD/EUR USD/JPY (h. akse) Kilde: Reuters Ecowin