KonjunkturNYT - uge 44

Transkript

1 KonjunkturNYT - uge 8. oktober 1. november 1 Danmark Bruttoledigheden steg svagt i september efter noget større fald i august Stigende AKU-beskæftigelse og AKU-ledighed ifølge ny månedlig statistik Konjunkturbarometrene viste fortsat positive takter i oktober Omtrent uændrede priser på enfamiliehuse i oktober Økonomisk replik: Ikke meget nyt i den månedlige AKU-statistik Internationalt USA: Stigning i industriproduktionen og boligpriserne, fald i detailhandlen og inflationen Euroområdet: Uændret ledighed og fald i beskæftigelsen Tyskland: Stigning i ledigheden Storbritannien: Fald i erhvervstilliden i industrierhvervene Sverige: Tilbagegang i erhvervstilliden i industrierhvervene Japan: Fald i ledigheden, fremgang i industriproduktionen Kina: Stigning i erhvervstilliden i serviceerhvervene. Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder Fald i det danske og amerikanske aktieindeks, stigning i det japanske, engelske og euroområdets aktieindeks Fald i olieprisen (målt i USD) Stigning i kronekursen overfor den svenske krone, men fald overfor US dollar, det britiske pund og den japanske yen Dansk Økonomi / Makropolitik Redaktionen er afsluttet fredag kl. 1 Henvendelse rettes til hco@oim.dk

2 DANSK KONJUNKTURNYT Bruttoledigheden steg svagt i september efter noget større fald i august Bruttoledigheden steg med ca. personer i september til 11. personer, jf. figur 1.1. Ledighedsprocenten var dog uændret på,7 pct. af arbejdsstyrken, hvilket er den laveste ledighedsprocent i fire år. Stigningen i september kommer efter, at ledigheden generelt har været aftagende siden starten af 1. Ledigheden er i alt reduceret med godt 11. personer i perioden januar-september. Ledigheden er påvirket af dagpengereformen. Ledige, der vælger den særlige uddannelsesydelse, opgøres i statistikken som kontanthjælpsmodtagere og tæller således med i bruttoledigheden. Stigningen i bruttoledigheden i september afspejler særligt, at der er blevet 1. flere aktiverede kontanthjælpsmodtagere, og samlet steg antallet af aktiverede med. personer. Omvendt faldt nettoledigheden med 1. personer. Ledigheden i september skal tolkes med lidt forsigtighed, idet sæsonmønstret kan være påvirket af sommerferien. Ledigheden steg således også i september sidste år efter at være faldet betydeligt i august, ligesom der i de foregående år generelt synes at være lidt større udsving i ledigheden i august-september end i de øvrige måneder. I Økonomisk Redegørelse, august 1, er det lagt til grund, at ledigheden vil falde svagt gennem resten af året, mens beskæftigelsen gradvist vil stige i andet halvår. Ledigheden i september er nogenlunde på niveau med det forventede i augustredegørelsen, jf. figur 1.1. Figur 1.1 Bruttoledighed 1. personer 1. personer Danmarks Statistik Skøn ØR august 1 Nye månedstal fra Danmarks Statistik siden ØR Kilde: Danmarks Statistik og Økonomisk Redegørelse, august 1.

3 Stigende AKU-beskæftigelse og AKU-ledighed Beskæftigelsen steg med ca. 9. personer i september i forhold til juni ifølge den nye månedlige AKU-statistik, jf. figur 1.. I samme periode steg AKU-ledigheden med ca. 1. personer, hvilket kommer efter et noget større fald i foråret, jf. figur 1.. Tallene er baseret på tremåneders glidende gennemsnit (sæsonkorrigeret). Tallet for september afspejler dermed den gennemsnitlige ledighed i perioden august-oktober, hvor august og september er baseret på indsamlede data, mens oktober er et forecast over udviklingen. 1 Dagens tal kan derfor ikke tolkes som udviklingen i september måned. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør AKU-statistikken på månedsbasis, og de fremhæver selv, at der er betydelig usikkerhed knyttet til den månedlige opgørelse. Det hænger blandt andet sammen med, at statistikken er baseret på en stikprøve, som endda er noget mindre end den, der ligger til grund for den kvartalsvise AKU-statistik. Af samme grund offentliggøres der også kun hovedtal for beskæftigelse og ledighed og ikke detaljerede oplysninger på undergrupper. Usikkerheden på beskæftigelsen er opgjort til +/-. personer i september, mens usikkerheden på ledigheden er opgjort til +/-1. personer. Det er ifølge Danmarks Statistik problematisk at fortolke på udviklingen fra måned til måned grundet opgørelsesmetoden. Det nyeste månedstal for september bør ifølge Danmarks Statistik derfor sammenlignes med tal, der ligger mindst tre måneder tilbage, altså juni måned. Figur 1. AKU-beskæftigelse Figur 1. AKU-ledighed 1. personer 1. personer personer 1. personer Anm.: Tallene er baseret på tre måneders glidende gennemsnit og afspejler sæsonkorrigerede serier. Kilde: Danmarks Statistik. Ser man på udviklingen i AKU-beskæftigelsen over det seneste år, har der været en stigning på 1. personer fra september 1 til september 1. Der er imidlertid store udsving i den månedlige udvikling, og en sammenligning baseret på to enkelte måneder er derfor meget usikker. Ser man i stedet på udviklingen i den forløbne del af året (januar-september) i forhold til samme periode sidste år, er beskæftigelsen stort set uændret. Det er nogenlunde på linje med udviklingen i den samlede beskæftigelse inkl. orlov i nationalregnskabet, som også er stort set uændret fra 1. halvår 1 til 1. halvår 1. 1 Forecastet for den tredje måned i gennemsnittet er dannet på baggrund af hele månedsserien fra 7 og frem. Den samlede beskæftigelse ekskl. orlov er faldet fra 1. halvår 1 til 1. halvår 1, hvilket skal ses i sammenhæng med lærerkonflikten i. kvartal 1.

4 Den månedlige AKU-beskæftigelse kan udgøre en første indikator for udviklingen i beskæftigelsen i det seneste kvartal. Styrken som indikator må dog bero på en nærmere analyse. I Økonomisk Redegørelse, august 1, er det lagt til grund, at beskæftigelsen gradvist vil stige gennem andet halvår 1. Dagens tal for AKUbeskæftigelsen bekræfter indtrykket af et arbejdsmarked, der gradvist er i bedring. Udviklingen i den månedlige AKU-ledighed kan ikke sammenlignes med udviklingen i den registerbaserede bruttoledighed. Det skyldes, at der er tale om to helt forskellige opgørelsesmetoder, og at AKU-ledigheden er behæftet med betydelig stikprøveusikkerhed. Den interviewbaserede AKU-ledighed ligger generelt noget højere end den registrerede bruttoledighed, fordi den blandt andet inkluderer studerende, efterlønsmodtagere og andre modtagere af overførselsindkomster, hvis de svarer, at de søger og kan tiltræde et job, uanset om de kun ønsker få timers beskæftigelse, jf. også Økonomisk Redegørelse, august 1. De store udsving i AKU-ledigheden i den forløbne del af året genfindes ikke i den registerbaserede bruttoledighed, men ser man på udviklingen gennem det seneste års tid, viser de to statistikker dog samme tendens. AKU-ledigheden er således reduceret med ca. 1. personer fra september 1 til september 1, mens bruttoledigheden er reduceret med knap 1. personer i samme periode.

5 Konjunkturbarometrene viste fortsat positive takter i oktober Konjunkturbarometeret for industrien var uændret på indeks i oktober. Dermed lå indikatoren for anden måned i træk på det højeste niveau siden februar 1, jf. figur 1.. Udviklingen dækker over en mindre fremgang både i vurderingen af produktionen og af ordrebeholdningen, mens en lille stigning i færdigvarelagrene trækker ned. Det sammensatte konjunkturbarometer for bygge og anlæg steg svagt til indeks -1 i oktober, jf. figur 1.. Dermed har indikatoren ligget fladt de seneste fem måneder, hvilket afspejler stabile beskæftigelsesforventninger og en uændret vurdering af ordreindgangen. Traditionelt har indikatoren for bygge og anlæg ligget lavt og i gennemsnit udgjort -1, pct. i perioden siden Det sammensatte konjunkturbarometer for serviceerhvervene steg i oktober fra indeks til indeks 7 (sæsonkorrigeret), det højeste niveau siden sommeren 11, jf. figur 1.. Indikatoren er steget betydeligt det seneste halve år, hvilket både skyldes højere forventninger til den fremtidige omsætning og en mere positiv vurdering af den faktiske omsætning (ikke-sæsonkorrigeret). Detailhandelens konjunkturbarometer (ikke-sæsonkorrigeret) steg til indeks 11 i oktober, jf. figur 1.. Indekset er ikke korrigeret for almindelige sæsonudsving, men sammenlignes med sidste år lå indikatoren væsentligt højere i oktober i år. Fremgangen i indikatoren for detailhandel skyldes især betydeligt mere positive forventninger til den fremtidige omsætning. Figur 1. Sammensatte konjunkturbarometre for industri og bygge og anlæg Figur 1. Sammensatte konjunkturbarometre for serviceerhverv og detailhandel Pct. (Nettotal) Pct. (Nettotal) Pct. (Nettotal) Pct. (Nettotal) Industri Bygge og anlæg Serviceerhverv Detailhandel Anm.: Alle serier med undtagelse af detailhandel er sæsonkorrigeret. Før maj 11 består serien for detailhandel af tal fra EU s oprindelige statistik, mens tallene efter er fra den udvidede stikprøve, som DST foretager. Kilde: Danmarks Statistik.

6 Omtrent uændrede priser på enfamiliehuse i august Fra juli til august steg prisen på enfamiliehuse med,1 pct., jf. figur 1.. Priserne på enfamiliehuse er steget med,8 pct. siden årsskiftet efter at have ligget stabilt igennem 1. I forhold til samme måned sidste år er priserne steget med, pct. I Økonomisk Redegørelse, august 1, skønnes priserne på enfamiliehuse at stige pct. i 1 som helhed i forhold til 1. Prisen på ejerlejligheder steg med, pct. fra juli til august. Siden august sidste år er prisen steget med 8,7 pct., jf. figur 1.. Prisen på ejerlejligheder har generelt været i fremgang siden starten af 1, og ligger nu 1, pct. højere end i januar 1. Generelt har antallet af månedlige handler været stigende siden årsskiftet, hvilket tyder på en vis optøning på boligmarkedet, jf. figur 1.7. Ændringen i antallet af handler fra juli til august er behæftet med stor usikkerhed, da kun ca. 7 pct. af det forventede endelige antal handler er opgjort på beregningstidspunktet. Antallet af handler i den seneste måned vil således blive opjusteret betydeligt. Handelsstatistikken revideres op til 8 måneder tilbage i tid. Figur 1. Boligpriser Figur 1.7 Antal handler Indeks (=) Indeks (=) Antal (1.) Antal (1.) Enfamiliehuse Ejerlejligheder Enfamiliehuse Ejerlejligheder Anm.: Prisindeksene er ikke sæsonkorrigerede som følge af, at perioden fra januar til august 1 dels er forholdsvis kort og dels indeholder relativt store udsving, som ikke er sæsonrelaterede og derfor forstyrrer korrektionen af sæsonudsvingene. Stregen i figur 1.7 viser hvor langt tilbage, der kan forekomme revisioner. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

7 Økonomisk replik: Ikke meget nyt i den månedlige AKU-statistik Danmarks Statistik har den 1. oktober 1 offentliggjort en ny månedlig statistik for beskæftigelse og ledighed på baggrund af de interviewbaserede arbejdskraftundersøgelser (AKU). Statistikken planlægges fremover at udkomme ultimo hver måned, samme dag som den registrerbaserede bruttoledighed. Danmarks Statistik offentliggør i forvejen en kvartalsvis AKU-statistik. Fra den ved vi fx allerede, at der er forskel på niveauet for den register-baserede bruttoledighed og den interviewbaserede AKU-ledighed. Det er der en række metode- og definitionsmæssige årsager til, herunder at AKU-ledigheden også inkluderer studerende, efterlønsmodtagere og andre modtagere af overførselsindkomster, hvis de svarer, at de søger og kan tiltræde et job, uanset om de kun ønsker få timers beskæftigelse. Disse forskelle er indgående behandlet i Økonomisk Redegørelse senest i august. Kan den nye månedlige AKU-statistik så gøre os klogere på den allerseneste udvikling på arbejdsmarkedet? Her har vi i forvejen den registerbaserede bruttoledighed til at sige noget om udviklingen de seneste måneder. Det er generelt en god indikator, selv om den i øjeblikket er påvirket af dagpengereformen. Den registerbaserede bruttoledighed er en fuldstændig opgørelse over alle de personer, der modtager en offentlig forsørgelsesydelse på grund af ledighed. Den udmærker sig desuden ved væsentligt mindre udsving måned-til-måned end AKU-ledigheden selv om den månedlige AKUledighed er opgjort som et tremåneders glidende gennemsnit. Den udmærker sig også ved ikke at være underlagt stikprøveusikkerhed, mens AKU-ledigheden opgøres med en betydelig usikkerhed på +/- 1. personer i den enkelte måned. Med så stor en usikkerhed er der væsentlig risiko for, at AKU-statistikken viser en stigning, selv om der reelt er tale om en faldende tendens og vice versa. Det indtryk får man fx også, når man ser på udviklingen gennem den forløbne del af 1, jf. figur 1.8. På den baggrund giver den månedlige AKU-statistik derfor heller ikke noget afgørende nyt i forhold til udviklingen i ledigheden på den korte bane. Figur 1.8 AKU-ledighed Figur 1.9 AKU-beskæftigelse 1. personer 1. personer 1. personer 1. personer Anm.: Tallene er baseret på tre måneders glidende gennemsnit og afspejler sæsonkorrigerede serier. Kilde: Danmarks Statistik. Den nye månedlige AKU-statistik har måske mest potentiale i forhold til at sige noget om den seneste udvikling i beskæftigelsen. Her har vi ikke andre indikatorer, som går tilsvarende langt frem i tiden. Men ser man på udviklingen i AKU-beskæftigelsen gennem det seneste års tid, er der meget betydelige udsving måned-til-måned, selv om den er opgjort som tremåneders glidende gennemsnit, jf. figur 1.9. Det tyder på et begrænset informationsindhold om den seneste udvikling. AKU-statistikken udmærker sig ved, at den kan sammenlignes med opgørelserne fra andre lande. Så i internationale sammenligninger er den at foretrække. AKUledigheden kan også sige noget om, hvor mange mennesker, der er jobsøgende. Men 7

8 den vil til gengæld klart overvurdere, hvor mange personer der reelt har ledighed som et problem i forhold til at sikre sig et indkomstgrundlag. Og den vil overvurdere den arbejdskraftreserve, der ligger i ledigheden, fordi den inkluderer modtagere af ikkeledighedsrelaterede overførselsindkomster, hvis de svarer, at de søger og kan tiltræde et job, uanset om de kun ønsker få timers beskæftigelse. 8

9 INTERNATIONALT KONJUNKTURNYT USA Industriproduktionen steg med, pct. fra august til september og fortsatte derved den svagt stigende tendens siden konjunkturbunden i 9, jf. figur.1. Sammenlignet med samme måned sidste år er industriproduktionen steget, pct. Detailhandlen, opgjort i løbende priser, faldt med,1 pct. fra august til september, jf. figur.. Det lille fald i detailsalget kommer efter fem måneder med stigninger. Detailhandlen har generelt været stigende siden starten af 9, og i september i år blev der handlet, pct. mere end i september sidste år. Nedgangen i september var båret af en nedgang i bilsalget, mens kernedetailsalget (detailsalg eksklusive biler, benzin og byggematerialer) steg. Figur.1 Industriproduktion, USA Figur. Detailhandel, USA Indeks (7M1=) Indeks (7M1=) Industriproduktion Ordreindgang (h. akse) Indeks (8M1=) Indeks (8M1=) Total Bilsalg Kilde: Reuters Ecowin. Boligpriserne steg med,9 pct. fra juli til august ifølge Case-Shiller indekset, der måler udviklingen i de største byer i USA, jf. figur.. Sammenlignet med samme måned sidste år er indekset steget med 1,8 pct. De amerikanske boligpriser har generelt været stigende siden starten af 1. Inflationen var 1, pct. i september, hvilket er, pct.-point lavere end i august, jf. figur.. Det skal især ses i sammenhæng med et negativt bidrag fra prisudviklingen på energivarer. Kerneinflationen, som er forbrugerprisindekset eksklusive fødevareog energipriser, har været svagt faldende siden starten af 1 og lå i september på 1,7 pct. 9

10 Tusinde Figur. Boligpriser, USA Figur. Forbrugerpriser, USA Indeks (7M1=) Indeks (7M1=) FHFA Case Shiller C Pct. (å/å) Pct. (å/å) Forbrugerpriser Kerneinflation Kilde: Reuters Ecowin. Euroområdet Den EU-harmoniserede ledighed var uændret fra august til september og udgjorde 1, pct. af arbejdsstyrken, jf. figur.. Ledigheden er steget svagt igennem 1 og har generelt været stigende siden midten af 11. Blandt de største lande i euroområdet var den EU-harmoniserede ledighed på, pct. i Tyskland, 11,1 pct. i Frankrig, 1, pct. i Italien og, pct. i Spanien. Beskæftigelsen i euroområdet faldt med,1 pct. i. kvartal 1, svarende til. personer, jf. figur.. Beskæftigelsen har nu været aftagende siden. kvartal 11 med en nedgang på,1 mio. personer. Figur. Ledighed, euroområdet Figur. Beskæftigelse, euroområdet Pct. af arbejdsstyrken Pct. af arbejdsstyrken Mio. personer Pct. (k/k) 1 1 1, 1 1 1, ,, -, -, , , , Vækst (k/k, h. akse) Antal personer Kilde: Reuters Ecowin. Tyskland Ledigheden (national definition) steg i oktober marginalt med. personer, men var uændret på,9 pct. af arbejdsstyrken, jf. figur.7. Ledighedsprocenten har ligget i underkanten af 7 pct. de seneste to år. 1

11 Storbritannien Erhvervstilliden i industrierhvervene mål ved PMI-indikatoren faldt med, point til indeks fra september til oktober, jf. figur.8. Det er anden måned i træk med fald i industriens erhvervstillid. Indikatoren ligger dog fortsat betydeligt over grænsen på, som indikerer fremgang i erhvervet. Figur.7 Ledighed, Tyskland Figur.8 Erhvervstillid, Storbritannien Pct. af arbejdsstyrken 1 Mio. personer, Indeks Indeks 9 8,, 7,, , Ledighed (national definition) Antal ledige (højre akse) PMI fremstilling PMI service Kilde: Reuters Ecowin. Sverige Erhvervstilliden i industrierhvervene målt ved PMI-indikatoren var i oktober på indeks, hvilket er et fald på point i forhold til september, jf. figur.9. Indekset har siden maj ligget over grænsen på, som indikerer fremgang i erhvervet. Japan Ledigheden faldt med,1 pct.-point fra august til september, og er nu på,1 pct. af arbejdsstyrken, jf. figur.1. Ledigheden har generelt været faldende siden midten af 9. Beskæftigelsen steg med 1. personer fra august til september. Industriproduktionen steg med 1, pct. fra august til september, jf. figur.11. Stigningen kommer efter et markant fald fra juli til august. Industriproduktionen lå i september,8 pct. højere end samme måned sidste år. 11

12 Figur.9 Erhvervstillid, Sverige Figur.1 Ledighed, Japan Indeks Indeks Pct. af arbejdsstyrken Pct. af arbejdsstyrken PMI fremstilling PMI service Kilde: Reuters Ecowin. Kina Erhvervstilliden i serviceerhvervene målt ved NBS-indikatoren var i oktober på indeks 1,, hvilket er en smule højere end måneden forinden, jf. figur.1. Indekset har siden maj 1 ligget stabilt omkring værdien, der udgør grænsen mellem positive og negative forventninger til erhvervet. Figur.11 Industriproduktion, Japan Figur.1 Erhvervstillid, Kina Indeks (8M1=) Indeks (8M1=) Indeks Indeks Kilde: Reuters Ecowin. 1

13 RENTER, OLIEPRIS, VALUTA- OG AKTIEMARKEDER Det danske og amerikanske aktieindeks er faldet siden sidste fredag, mens de andre ledende internationale indeks er steget, jf. figur.. Olieprisen (målt i USD) er steget siden sidste fredag. Den danske krone er styrket overfor den svenske krone, mens den er svækket overfor dollaren, den norske krone, pundet og den japanske yen. Tabel.1 Renter og valutakurser mv. Da nske re nte r og va luta kurse r mv. Inte rna tiona le re nte r og va luta kurse r mv. Fredag Ændring ift. Fredag 1/11 sidste fredag 1/11 Ændring ift. sidste fredag Re nte r, pc t. p.a.: Le de nde re nte r, pc t. p.a.: - md. pengemarkedsrente,, pct.point USA (federal funds rate),, pct.point Japan (unc. call rate),1, pct.point Stat. 1- årig 1,77 -,9 pct.point Sverige (repo) 1,, pct.point Re a lkre ditre nte r 1 : Euroområdet (min. bid),, pct.point Kort realkreditlån,7 -,9 pct.point Storbritannien (repo),, pct.point Langt realkreditlån,7, pct.point Danmark (udlånsrenten),, pct.point Na tiona lba nke ns sa tse r: Re nte på 1 - å rige sta tsobliga tione r, pc t. Diskonto,, pct.point USA,, pct.point Indskud på folio,, pct.point Japan,9 -, pct.point Indskudsbeviser -,1, pct.point Tyskland 1,8 -,8 pct.point Udlån,, pct.point Storbritannien,, pct.point Re nte spænd til Tyskla nd (pc t.- point): V a luta kurse r : Kort (- md.) -,8,1 pct.point USD/JPY 98,,9 pct. Langt (1- årigt),9 -,1 pct.point GBP/USD,,77 pct. Aktie kurse r (kursinde ks): EUR/USD 1,8-1,1 pct. OMXC (/7-89 = 78,1 -,9 pct. Aktie kurse r (kursinde ks): USD, S&P 177 -,18 pct. V a luta kurse r : Japan, Nikkei 1, pct. EUR/DKK 7,8 -,1 pct. Euroomr., Eurostoxx USD/DKK 8,81 1,8 pct. indeks 9 1, pct. SEK/DKK 8,7 -,9 pct. Storbritannien, FTSE 71,1 pct. NOK/DKK 9,,79 pct. GBP/DKK 881,,91 pct. Olie prise r: JPY/DKK,8,1 pct. Brent (USD) 17, 1, USD Effektiv kronekursindeks (19 = ) 1,8 -,1 point Brent (DKK) 91, DKK 1) Den korte realkreditrente består af et gennemsnit af realkreditrenter med 1- og -årig løbetid. Den lange realkreditrente består af et gennemsnit af -årige realkreditrenter. Realkreditrenterne offentliggøres ugentligt og med en uges forsinkelse. ) X/Y betyder pris i valuta Y for enheder af valuta X. Når tallet fx vokser, betyder det, at værdien af den første valuta (X) øges i forhold til værdien af den anden valuta (Y). ) Pris i yen for én dollar. Kilde: Reuters Ecowin og Danmarks Nationalbank 1

14 Figur.1 Pengepolitisk rente Figur. Kort og lang rente og rentespænd i forhold til Tyskland Pct. Pct Pct.,,, 1, 1,,, okt 11 dec feb apr jun aug okt 1 1 dec feb apr jun Pct.-point aug okt 1 1 1,,8,,,, -, -, -, -,8-1, USA Danmark Euroområdet Kilde: Reuters Ecowin 1-årig, rentespænd (h.a.) 1-årig, dansk -mdr., rentespænd (h.a.) -mdr., dansk Figur. Rentespænd i forhold til Tyskland Figur. Prisen pr. tønde Brent-olie i USD og Euro Pct.-point Pct.-point okt 11 jun 1 feb 1 okt 1 Italien Grækenland Spanien Portugal Irland Frankrig Kilde: Reuters Ecowin Euro Dollar okt 11 feb 1 jun 1 okt 1 feb 1 jun 1 okt 1 Euro Dollar (h. akse) Figur. Udvalgte aktieindeks Figur. Udvalgte valutakurser Indeks (=) Indeks (=) okt 11 feb 1 jun 1 okt 1 feb 1 jun 1 okt 1 USD/EUR USD/JPY, 1,8, 9,7, 8,, 7 okt 11 feb 1 jun 1 okt 1 feb 1 jun 1 okt 1 Eurostoxx OMX C Nikkei S&P USD/EUR USD/JPY (h. akse) Kilde: Reuters Ecowin 1