KonjunkturNYT - uge 45

Transkript

1 KonjunkturNYT - uge. november 8. november 13 Danmark Fremgang i industriproduktion i 3. kvartal blandt andet trukket af medicinalindustrien Fald i det påbegyndte byggeri i 3. kvartal Færre varslede afskedigelser og stigning i antal ledige stillinger i oktober Lille stigning i dankortomsætningen i oktober Stigning i antallet af konkurser i oktober Stigning i antallet af tvangsauktioner i oktober DI prognose: DI skønner, at der omsider er udsigt til lidt fremgang i økonomien Internationalt Fortsat bedring af europæisk økonomi i sigte ifølge EU- Kommissionen USA: Fremgang i BNP, ledighed og erhvervstilliden Euroområdet: Fald i detailsalget Tyskland: Tilbagegang i industriproduktionen Storbritannien: Stigning i erhvervstilliden Sverige: Uændret erhvervstillid og industriproduktion Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder ECB sænker den pengepolitiske rente, BoE og Danmarks Nationalbank fastholder deres pengepolitiske renter Fald i kronekursen overfor den norske krone, men stigning overfor den amerikanske dollar, det britiske pund og den japanske yen Fald i olieprisen (målt i USD) Stigning i det danske og euroområdets aktieindeks, men fald i det amerikanske, japanske og engelske aktieindeks Dansk Økonomi / Makropolitik Redaktionen er afsluttet fredag kl. 1.3 Henvendelse rettes til hco@oim.dk

2 DANSK KONJUNKTURNYT Fremgang i industriproduktion i 3. kvartal blandt andet trukket af medicinalindustrien Fra august til september steg industriproduktionen (faste priser) med 1, pct., når der korrigeres for normale sæsonudsving, jf. figur 1.1. Der er traditionelt store månedlige udsving i industriproduktionen, og opgørelsen af de enkelte måneder revideres ofte betydeligt. Over 3. kvartal som helhed er industriproduktionen steget med 1,1 pct. Fremgangen i industriproduktionen i 3. kvartal var relativt bredt fordelt over de forskellige produkttyper. Kun fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, fx møbler, faldt, mens produktionen inden for investeringsgodeindustrien, mellemproduktindustrien og ikkevarige forbrugsgoder steg. Disse tre produkttyper udgør tilsammen omkring 9 pct. af den samlede industriproduktion. Især produktionen inden for medicinalindustrien, der indgår i ikke-varige forbrugsgoder, steg i 3. kvartal. Industriens omsætning (løbende priser) faldt derimod,7 pct. i september og,9 pct. i 3. kvartal i forhold til. kvartal. Det dækker over uændret omsætning på eksportmarkederne i 3. kvartal, mens omsætningen herhjemme faldt, jf. figur 1.. Der har generelt de senere år været en tendens til, at omsætningen på eksportmarkederne er steget hurtigere en omsætningen på hjemmemarkedet. Figur 1.1 Industriproduktion Figur 1. Industriomsætningen (3 mdr. glidende gns.) Indeks (=1) Indeks (=1) Indeks (=1) Indeks (=1) mdr. glidende gennemsnit Industriproduktion Eksportmarked Hjemmemarked Anm. Omsætningen i figur 1. er for industri eksklusive fremstilling af skibe og andre transportmidler. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

3 Fald i det påbegyndte byggeri i 3. kvartal Ifølge den foreløbige, ufuldstændige opgørelse faldt det samlede påbegyndte byggeri med knap 3½ pct. i 3. kvartal 13, når der korrigeres for normale sæsonudsving, jf. figur 1.3. Påbegyndelsen af beboelsesbyggeri faldt med,9 pct., jf. figur 1.. Tilbagegangen var især drevet af et fald i påbegyndelsen af enfamiliehuse fra. til 3. kvartal, mens der var en lille stigning i påbegyndelsen af etagebyggeri. Påbegyndelsen af erhvervsbyggeri faldt markant med 3 pct., hvilket særligt skyldes en halvering af påbegyndte bygninger til landbrug m.m. Det samlede fuldførte byggeri faldt med 1,8 pct. i 3. kvartal i forhold til kvartalet før. Udviklingen dækker over et fald i både fuldførte erhvervsbygninger og fuldførte beboelsesbygninger. Opgørelsen af byggeaktiviteten skal tages med forbehold grundet stor usikkerhed om datagrundlaget. Usikkerheden skyldes især forsinkede indberetninger til Bygnings- og Boligregisteret (BBR). Den seneste opgørelse af byggevirksomheden er særligt usikker grundet manglende indberetning fra en stor kommune, der skyldes bl.a. systemfejl. Figur 1.3 Samlet påbegyndt og fuldført byggeri Figur 1. Påbegyndt beboelses- og erhvervsbyggeri 1. kvm. 1. kvm kvm. 1. kvm Påbegyndt byggeri Fuldført byggeri Beboelsesbygninger Erhvervsbygninger Anm.: Det påbegyndte byggeri opdeles i statistikken på underkategorierne beboelses-, erhvervs- og øvrige bygninger. I figur 1. vises udviklingen i de to første underkategorier. Kilde: Danmarks Statistik. 3

4 Tusinde Færre varslede afskedigelser og stigning i antal ledige stillinger i oktober let af varslede afskedigelser faldt i oktober til knap personer opgjort i faktiske, ikke-sæsonkorrigerede tal. Det er knap 8 færre personer end samme måned sidste år. Alle varslinger i oktober var i den private sektor. Det er særligt virksomheder med mere end 1 ansatte, der har varslet fyringer. Korrigeret for normale sæsonudsving faldt antallet af varslinger i den private sektor med ca. personer i oktober til godt personer, jf. figur 1.. Varslingerne svinger generelt en del fra måned til måned, og set over de seneste fire år har antallet af varslede afskedigelser i den private sektor varieret omkring 1. personer om måneden. let af ledige stillinger på Jobnet steg fra september til oktober og ligger nu på omkring.1 stillinger (sæsonkorrigeret), jf. figur 1.. let af ledige stillinger har svinget omkring et niveau på ca. 1. igennem 13, hvilket er ca.. flere end gennemsnittet i 1. let af varslede afskedigelser og ledige stillinger er ikke præcise indikatorer for udviklingen i ledigheden, men kan afspejle tendenser på arbejdsmarkedet. Figur 1. varslede afskedigelser Figur 1. stillinger slået op på Jobnet 1. personer 1. personer 1. stillinger 1. stillinger Samlet antal varslinger - faktisk private varslinger - sæsonkorrigeret Anm.: Egen sæsonkorrektion. Kilde: Jobindsats.dk.

5 Lille stigning i dankortomsætningen i oktober Dankortomsætningen steg med, pct. i oktober efter den faldt med,9 pct. i september (korrigeret for normale sæsonudsving), jf. figur 1.7. Tages der højde for den skønnede prisudvikling, steg dankortomsætningen realt ligeledes med godt, pct. i oktober. Over de sidste 3 måneder (august til oktober) er dankortomsætningen faldet med ca., pct. sammenlignet med de foregående 3 måneder. Da priserne skønsmæssigt har været uændrede i denne periode, har der været et tilsvarende fald i dankortomsætningen i faste priser. Sammenlignes årets første 1 måneder med den samme periode i 1, er der en stigning i dankortomsætningen på knap ¾ pct. Det svarer til en real stigning på knap pct., når der tages hensyn til prisudviklingen. Det er mere end den underliggende stigning i dankortomsætningen som følge af stigende udbredelse af dankortet. Dankortomsætningen er steget med gennemsnitligt 1½ pct. mere end det samlede private forbrug i nationalregnskabet i alle årene siden 7, men mervæksten har været aftagende over årene. Udviklingen i dankortomsætningen i den forløbne del af året peger således isoleret set på en vækst i det private forbrug på knap 1 pct. Nationalregnskabet for første halvår tyder dog på en lavere vækst i det private forbrug. Figur 1.7 Dankort- og detailomsætning (sk), 3-mdrs. glidende gennemsnit Figur 1.8 Årlig nominel stigning i dankortomsætningen og privat forbrug i nationalregnskabet Indeks (7M1=1) Indeks (7M1=1) Pct. Pct Dankortomsætning Detailomsætning Nationalregnskabet Dankortomsætningen Kilde: Nets, Danmarks Statistik og egne beregninger.

6 Stigning i antallet af konkurser i oktober I oktober blev virksomheder erklæret konkurs, når der korrigeres for normale sæsonudsving, jf. figur 1.9. Det er en stigning i forhold til september, men tendensen synes at være nedadgående. Historisk set er antallet af erklærede konkurser dog fortsat på et højt niveau, jf. figur 1.1. Omsætningen i de konkursramte virksomheder i oktober udgjorde godt, mia. kr., hvilket er en markant stigning på godt 1,1 mia. kr. i forhold til september. Den samlede beskæftigelse i de konkursramte virksomheder var på 1.88 fuldtidsbeskæftigede i oktober, hvilket også er højere i forhold til måneden før. Figur 1.9 Erklærede konkurser og samlet beskæftigelse i de konkursramte virksomheder Figur 1.1 Erklærede konkurser, 3 måneders glidende gennemsnit Konkurser (sk.) Samlet beskæftigelse, 3 mdr. gl. gnst. (h. akse) 3 mdr. gl. gnst. (sk.) Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

7 Stigning i antallet af tvangsauktioner i oktober let af bekendtgjorte tvangsauktioner steg til 391 i oktober, når der korrigeres for normale sæsonudsving, jf. figur Det er en stigning på 19, pct. i forhold til september. I forhold til samme måned sidste år er antallet af tvangsauktioner,1 pct. lavere. Der er betydelige månedlige udsving i antallet af tvangsauktioner, men antallet har overordnet set været faldende siden april sidste år. Historisk set er antallet af tvangsauktioner lavt og markant under niveauet i begyndelsen af 199 erne, hvor antallet var over 1. pr. måned, jf. figur 1.1. Figur 1.11 Bekendtgjorte tvangsauktioner Figur 1.1 Bekendtgjorte tvangsauktioner Tvangsauktioner, 3 mdr. gl. gnst. Tvangsauktioner Anm: I begge figurer er tallene sæsonkorrigerede. I figur 1.1 er antallet af tvangsauktioner et 3 måneders glidende gennemsnit. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 7

8 DI skønner, at der omsider er udsigt til lidt fremgang i økonomien I DI s nye prognose vurderes dansk økonomi gradvist at komme op i fart, og BNPvæksten skønnes for 13, 1 og 1 at være henholdsvis,3 pct., 1, pct. og 1,7 pct., jf. tabel 1.1. Skønnene for 13 og 1 ligger overordnet på line med skønnene i Økonomisk Redegørelse, august. Fremgangen vurderes især at afspejle stigende eksport. DI vurderer således, at der er udsigt til tiltagende, men dog fortsat behersket vækst på vores eksportmarkeder. Eksporten understøttes ifølge DI desuden af, at tabet af markedsandele er ophørt i takt med de senere års styrkelse af konkurrenceevnen. De danske markedsandele er dog følge DI pct. mindre end i. Der ventes henover prognoseperioden fremgang i privatforbruget, hvilket understøttes af den stigende beskæftigelse. DI vurderer, at udviklingen i erhvervsinvesteringerne vil være moderat, og at der ikke er udsigt til en ketchup-effekt i erhvervsinvesteringerne. Der er således blandt andet fortsat ledig kapacitet i erhvervsbygningerne. Med den langsomme vending i danske økonomi forventes den private beskæftigelse at stige svagt de kommende år og ledigheden falde. I 1 og 1 forventes arbejdsstyrken at stige som følge af indfasning af tilbagetrækningsaftalen og reformer af pension, fleksjob, SU og kontanthjælp. Tabel 1.1. Vækstskøn for Danmark ifølge DI og Økonomisk Redegørelse ØR DI ØR DI DI Realvækst, pct. BNP,,3 1, 1, 1,7 Privat forbrug,, 1, 1,3, Offentligt forbrug,,3,,8, Offentlige investeringer -1, -1,,8-1, -1, Boliginvesteringer -3, -, 3,3 3,7 3, Erhvervsinvesteringer, 1, 1,8,3 3,3 Lagerinvesteringer,,,, -, Eksport,,8 3,7 3,,3 Import 1,7, 3,3,9, Pct. af BNP Betalingsbalance,,1,7,, Offentlig saldo -1,7-1, -, -1,9 -, Ændring i 1. personer Beskæftigelsen Nettoledighed Anm.: Udsigterne for dansk og international vækst, DI november 13 og Økonomisk Redegørelse, august 13. 8

9 INTERNATIONALT KONJUNKTURNYT Fortsat bedring af europæisk økonomi i sigte ifølge EU- Kommissionen I EU-kommissionens efterårsprognose skønnes fremgangen i EU i. kvartal at fortsætte og langsomt at tiltage de næste år. Det er på linje med vurderingen i foråret. Efterspørgslen vurderes fortsat at blive holdt tilbage af et behov for konsolidering hos husholdninger, virksomheder og banker, om end i aftagende omfang. De finanspolitiske opstramninger har været lavere i 13 end de tidligere år og ventes at blive endnu mindre fremadrettet. Samlet er der udsigt til afdæmpede vækstrater i EU på, pct. i år, 1, pct. i 1 og 1,9 pct. i 1, jf. tabel.1. Ledigheden ventes at forblive på et højt niveau og først falde i 1. EU-kommissionens prognose for Danmark er i store træk på linje med vurderingen i Økonomisk Redegørelse, august 13. Der ventes en beskeden BNP-vækst på,3 pct. i 13, primært som følge af en svag start på året, mens genopretningen tager til i fart i 1 og 1 med vækst på henholdsvis 1,7 pct. og 1,8 pct. I 1 og 1 ventes fremgangen primært trukket af den private efterspørgsel. Privatforbruget bliver understøttet af de lave renter, skattereformen fra 1 og den lave inflation. Eksporten ventes at tiltage i 1 i takt med en forbedret udvikling på eksportmarkederne. Kommissionen venter, at underskuddet på den offentlige saldo bliver under 3 pct. af BNP i 13, 1 og 1, omend med en smal margin i 1. Det indebærer i givet fald, at vores efterlevelse af EU-henstillingen er på sporet og at betingelserne for at ophæve henstillingen til foråret ser ud til at blive opfyldt. Tabel.1 Nøgletal i EU-Kommissionens efterårsprognose og Danmarks Konvergensprogram Pct. EU ØR EU ØR EU KP13 BNP -,,3, 1,7 1, 1,8 1,8 Privat forbrug,,3, 1, 1, 1,7, Offentligt forbrug,7,,,,,, Faste bruttoinvesteringer -,1, 1,,7,8 3,1,7 Eksport,8,8, 3, 3,7,,8 Import 1, 1, 1,7 3,1 3,3 3,8 7,1 Beskæftigelse -,3, -,,,3,, Offentlig saldo (pct. af BNP) -,1-1,7-1,7-1,7 -, -,7 -,9 Offentlig gæld (pct. af BNP),,3, 3,7 3,,1 3, Anm.: Økonomisk Redegørelse, august 13 indeholdt kun en prognose til og med 1. Kilde: EU-kommissionens efterårsprognose, maj 13, Økonomisk Redegørelse, august 13 og Danmarks Konvergensprogram, april 13. 9

10 USA BNP steg med,7 pct. i 3. kvartal ifølge det foreløbige nationalregnskab, og dermed fortsætter væksten i USA efter positive takter i både 1. og. kvartal, jf. figur.1. Det var især privatforbruget og eksporten, der trak op i 3. kvartal. År-til-år væksten blev opgjort til 1, pct. Ledigheden steg fra september til oktober med,1 pct. til 7,3 pct. af arbejdsstyrken, jf. figur.. let af beskæftigede steg med. personer i oktober. Fremgangen skyldes en stigning i den private beskæftigelse med 1. personer og et fald i den offentlige beskæftigelse på 8. personer. Figur.1 BNP, USA Figur. Arbejdsløshed, USA Pct. (k/k) Pct. (k/k) Pct. af arbejdsstyrken personer Ændring (m/m) i beskæftigelse (h. akse) Ledighed Kilde: Reuters Ecowin. Fra september til oktober steg erhvervstilliden i fremstillingserhvervene målt ved ISM-indikatoren med, point til indeks,. Niveauet er det højeste siden maj 11. Indikatoren for serviceerhvervene steg med 1, point til indeks,, jf. figur.3. Gennem de seneste fem måneder har tillidsindikatorerne for fremstillingserhvervene ligget over grænsen på, der indikerer fremgang i erhvervene. Figur.3 Erhvervstillid, USA Figur. Detailsalg, euroområdet Indeks Indeks Indeks (7=1) Indeks (7=1) Fremstilling Service Kilde: Reuters Ecowin. Euroområdet Detailsalget faldt med, pct. fra august til september, jf. figur.. Detailsalget har generelt haft en stigende tendens siden slutningen af 1. Detailsalget lå i september,3 pct. højere end samme tidspunkt sidste år. 1

11 Tyskland Industriproduktion faldt med,9 pct. fra august til september, jf. figur.. Faldet kommer efter en stigning på 1, i august. Overordnet set har industriproduktionen haft en stigende tendens siden starten af 13. Figur. Industriproduktion, Tyskland Figur. Erhvervstillid, Storbritannien Indeks (7M1=1) 11 Indeks (7M1=1) 11 Indeks 7 Indeks PMI fremstilling PMI service Kilde: Reuters Ecowin. Storbritannien Erhvervstilliden i serviceerhvervene målt med PMI-indikatoren steg med, point fra september til oktober og er nu på indeks,, jf. figur.. Niveauet er det højeste indenfor de sidste fem år. Sverige Erhvervstilliden i serviceerhvervene målt med PMI-indikatoren var omtrent uændret på indeks 3,7 i oktober, jf. figur.7. Det er fjerde måned i træk, at tillidsindikatoren ligger over grænsen på, som indikerer fremgang i erhvervene. Industriproduktionen var uændret fra august til september, jf. figur.8, men steg i 3. kvartal med 1, pct. set i forhold til. kvartal. Ordreindgangen faldt med,9 pct. fra august til september, hvilket især skyldes et fald i de udenlandske ordrer. På kvartalsbasis faldt ordreindgangen, som er relativt volatil, dog kun med,1 pct. Figur.7 Erhvervstillid, Sverige Figur.8 Industriproduktion, Sverige Indeks 8 Indeks 8 Indeks (8M1=1) 11 Indeks (8M1=1) PMI fremstilling PMI service Kilde: Reuters Ecowin. 11

12 RENTER, OLIEPRIS, VALUTA- OG AKTIEMARKEDER ECB valgte torsdag at sænke den pengepolitiske rente med, pct.-point så den nu ligger på, pct. Det er det laveste niveau for ECBs pengepolitiske rente nogensinde. Danmarks Nationalbank valgte at fastholde de pengepolitiske renter, og Bank of England valgte ligeledes at fastholde deres pengepolitiske rente på, pct. Den danske krone er styrket overfor den norske krone, mens den er svækket overfor dollaren, den svenske krone, pundet og den japanske yen. Siden sidste fredag er det danske og euroområdets aktiekursindeks steget, mens det amerikanske, japanske og britiske aktiekursindeks er faldet, jf. tabel 3.1. Olieprisen (målt i USD) er faldet i løbet af den sidste uge. Tabel 3.1 Renter og valutakurser mv. Da nske re nte r og va luta kurse r mv. Inte rna tiona le re nte r og va luta kurse r mv. Fredag Ændring ift. Fredag 8/11 sidste fredag 8/11 Ændring ift. sidste fredag Re nte r, pc t. p.a.: Le de nde re nte r, pc t. p.a.: 3- md. pengemarkedsrente,, pct.point USA (federal funds rate),, pct.point Japan (unc. call rate),1, pct.point Stat. 1- årig 1,7 -, pct.point Sverige (repo) 1,, pct.point Re a lkre ditre nte r 1 : Euroområdet (min. bid) 3,, pct.point Kort realkreditlån,9, pct.point Storbritannien (repo),, pct.point Langt realkreditlån 3,1 -,9 pct.point Danmark (udlånsrenten),, pct.point Na tiona lba nke ns sa tse r: Re nte på 1 - å rige sta tsobliga tione r, pc t. Diskonto,, pct.point USA, -, pct.point Indskud på folio,, pct.point Japan,, pct.point Indskudsbeviser -,1, pct.point Tyskland 1,9 -,1 pct.point Udlån,, pct.point Storbritannien,8,3 pct.point Re nte spænd til Tyskla nd (pc t.- point): V a luta kurse r : Kort (3- md.) -,33,13 pct.point USD/JPY 98,8 -, pct. Langt (1- årigt), -, pct.point GBP/USD,13-1,7 pct. Aktie kurse r (kursinde ks): EUR/USD 13,18 -, pct. OMXC (3/7-89 = 1 87,78 1,8 pct. Aktie kurse r (kursinde ks): USD, S&P 177 -,8 pct. V a luta kurse r : Japan, Nikkei 187 -,81 pct. EUR/DKK 7,83 -,1 pct. Euroomr., Eurostoxx USD/DKK,9,9 pct. indeks 38,18 pct. SEK/DKK 8,1, pct. Storbritannien, FTSE , pct. NOK/DKK 91,9 -,7 pct. GBP/DKK 89,3 1,8 pct. Olie prise r: JPY/DKK,7 1,13 pct. Brent (USD) 1,9 -,7 USD Effektiv kronekursindeks (198 = 1) 1,3 -,7 point Brent (DKK) 7-1,9 DKK 1) Den korte realkreditrente består af et gennemsnit af realkreditrenter med 1- og -årig løbetid. Den lange realkreditrente består af et gennemsnit af 3-årige realkreditrenter. Realkreditrenterne offentliggøres ugentligt og med en uges forsinkelse. ) X/Y betyder pris i valuta Y for 1 enheder af valuta X. Når tallet fx vokser, betyder det, at værdien af den første valuta (X) øges i forhold til værdien af den anden valuta (Y). 3) Den af ECB annoncerede renteændring afvikles først d. 13. november 13. ) Pris i yen for én dollar. Kilde: Reuters Ecowin og Danmarks Nationalbank 1

13 Figur 3.1 Pengepolitisk rente Figur 3. Kort og lang rente og rentespænd i forhold til Tyskland Pct. Pct Pct.,, 1, 1,,, okt 11 dec feb apr jun aug okt 1 1 dec feb apr jun Pct.-point aug okt ,,8,,,, -, -, -, -,8-1, USA Danmark Euroområdet Kilde: Reuters Ecowin 1-årig, rentespænd (h.a.) 1-årig, dansk 3-mdr., rentespænd (h.a.) 3-mdr., dansk Figur 3.3 Rentespænd i forhold til Tyskland Figur 3. Prisen pr. tønde Brent-olie i USD og Euro Pct.-point Pct.-point okt 11 jun 1 feb 13 okt 13 Italien Grækenland Spanien Portugal Irland Frankrig Kilde: Reuters Ecowin Euro Dollar okt 11 feb 1 jun 1 okt 1 feb 13 jun 13 okt 13 Euro Dollar (h. akse) Figur 3. Udvalgte aktieindeks Figur 3. Udvalgte valutakurser Indeks (=1) Indeks (=1) okt 11 feb 1 jun 1 okt 1 feb 13 jun 13 okt 13 USD/EUR USD/JPY,9 1,8 1,8 9,7 9,7 8, 8, 7 okt 11 feb 1 jun 1 okt 1 feb 13 jun 13 okt 13 Eurostoxx OMX C Nikkei S&P USD/EUR USD/JPY (h. akse) Kilde: Reuters Ecowin 13