KonjunkturNYT - uge 17

Transkript

1 KonjunkturNYT - uge april 2. april 213 Danmark Omtrent uændret forbrugertillid i april Fald i detailomsætningsindekset i marts Markant opjustering af industriens investeringsforventninger for 213 Det samlede udlån var stabilt i 1. kvartal 213 Fald i 3F-ledigheden i marts Internationalt USA: Stigning i boligpriserne og salget Euroområdet: Stigende forbrugertillid og uændret erhvervstillid Tyskland: Fald i erhvervstilliden Storbritannien: Stigning i BNP i 1. kvartal Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder Stigende aktiekurser Stigende oliepris Dansk Økonomi / Makropolitik Redaktionen er afsluttet torsdag kl. 12 Henvendelse rettes til hco@oim.dk

2 DANSK KONJUNKTURNYT Omtrent uændret forbrugertillid i april Den samlede forbrugertillidsindikator faldt fra -2,1 i marts til -2,8 i april. Forbrugertilliden ligger lidt under både det neutrale niveau og det historiske gennemsnit siden 1974, hvilket den overordnet set har gjort de sidste to år, jf. figur 1.1. Vurderingen af familiens egen økonomiske situation i dag sammenlignet med for et år siden er negativ og faldt yderligere fra marts til april. Forbrugernes vurdering af Danmarks økonomi i dag er også negativ og faldt ligeledes. Den nuværende økonomiske situation vurderes således fortsat negativt og blev marginalt forværret i april. Fremadrettet forventer husholdningerne, at både deres egen og Danmarks økonomi forbedres i løbet af det næste år sammenlignet med i dag. Vurderingerne er stort set uændrede fra marts til april. Der var i april et (vægtet) flertal af de adspurgte, der forventede, at ledigheden vil være højere om et år sammenlignet med i dag, jf. figur 1.2. Siden januar er der dog blevet færre, der forventer stigende ledighed. Det seneste år har forbrugerne generelt forventet højere ledighed, med undtagelse af en kort periode i foråret 212. Figur 1.1 Forbrugertillidsindikatoren Figur 1.2 Forventninger til ledigheden Nettotal Nettotal Nettotal Nettotal Forbrugertillidsindikatoren Gennemsnit siden 1974 Anm.: I figur 1.2 betyder et positivt tal, at forbrugerne forventer en stigning i ledigheden over de næste 12 måneder. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 2

3 Fald i detailomsætningsindekset i marts Mængdeindekset for detailomsætningen faldt, pct. i marts sammenlignet med februar 213, når der korrigeres for normale sæsonudsving. Faldet kommer efter en stigning på,7 pct. i februar. Indekset har generelt været faldende siden 27, jf. figur 1.3. Tilbagegangen i detailomsætningen var især drevet af et fald i beklædning mv. på 2,8 pct., mens handlen af andre forbrugsvarer faldt,7 pct., og fødevarer og andre dagligvarer var uændret. Faldet i beklædning mv. kan skyldes de lave temperaturer i marts, der har reduceret salget af forårskollektionen. Det løbende fald i detailomsætningen siden 27 kan blandt andet skyldes en stigende udbredelse af internethandel, som ikke fuldt fanges detailomsætningsindekset. Siden detailomsætningsindekset toppede i september 27 er beklædning mv. den underkomponent, der er faldet mest, jf. figur 1.4. Detailomsætningsindekset var,6 pct. lavere i 1. kvartal 213 end i 4. kvartal 212. Til sammenligning faldt dankortomsætningen med, pct. i samme periode (egen sæsonkorrektion og deflateret med forbrugerprisindekset). Figur 1.3 Mængdeindeks for detailomsætning og detailsalg i nationalregnskabet Figur 1.4 Detailomsætningens underkomponenter Indeks (26=1) Indeks (26=1) Indeks (2=1) Indeks (2=1) Detailomsætningindeks Detailsalg - nationalregnskabet Fødevarer o. a. dagligvarer Andre forbrugsvarer Beklædning mv. Anm.: Figur 1.4 viser 3 måneders glidende gennemsnit. Kilde: Danmarks Statistik. 3

4 Markant opjustering af industriens investeringsforventninger for 213 Industrivirksomhederne forventer en stigning i investeringerne på 11 pct. i 213 i forhold til 212 (løbende priser) ifølge den halvårlige undersøgelse af industriens investeringsforventninger. Det er en opjustering på 18 pct.-point i forhold til oktoberundersøgelsen. For 212 vurderer virksomhederne at have øget investeringerne med 3 pct., jf. figur 1.. Der er generelt store udsving i hovedsektorernes investeringsforventninger. Virksomheder inden for fremstilling af varige forbrugsgoder og fremstilling af ikkevarige forbrugsgoder forventer at øge investeringerne med henholdsvis 36 pct. og 39 pct. i 213, jf. figur 1.6. Investeringerne forventes derimod at være omtrent uændrede i 213 for virksomheder inden for investeringsgodeindustri og mellemproduktindustri. Alle fire hovedsektorer har opjusteret forventningerne siden oktober-undersøgelsen. Industriens investeringer indgår i de samlede erhvervsmæssige investeringer. I Økonomisk Redegørelse, december 212, skønnes væksten i de erhvervsmæssige investeringer til 6,8 pct. i 213 (løbende priser). Figur 1. Industriens samlede forventninger Figur 1.6 Vurdering af investeringer i hovedsektorerne, måling i marts Måling marts 212 Måling oktober 212 Måling marts Investeringsgodeindustri Mellemprod.industri Frems. af varige Frems. af ikke-varige -2 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 4

5 Det samlede udlån var stabilt i 1. kvartal 213 Penge- og realkreditinstitutternes samlede sæsonkorrigerede udlån til husholdninger og erhverv var stort set uændret i 1. kvartal 213, jf. figur 1.7. Denne udvikling stemmer overens med Nationalbankens udlånsundersøgelse, som viser, at efterspørgslen efter banklån og bankernes kreditstandarder har været stabile i kvartalet. Pengeinstitutterne har i løbet af de seneste 12 måneder nedbragt deres erhvervsudlån med godt 11 pct. 1 Faldet i pengeinstitutternes udlån bliver i nogen grad opvejet af, at virksomhederne i højere grad anvender andre finansieringskilder så som realkreditlån og erhvervsobligationer. Denne tendens har været gældende siden 29, og pengeinstitutternes erhvervsudlån er således faldet med godt 34 pct. siden januar 29. I samme periode er realkreditinstitutternes udlån til erhverv steget med 22 pct. Husholdningerne har igennem det seneste år udnyttet den lave rente til at omlægge deres boliglån til lån med længere løbetid, jf. figur 1.8. Dermed har boligejerne udnyttet de historisk lave renter til at sikre sig bedre mod fremtidige rentestigninger. Figur 1.7 Samlede udlån til erhverv og husholdninger Figur 1.8 Realkreditudlån til boligformål fordelt på rentebindingsperiode Mia. kr. Mia. kr. Mia. kr. Mia. kr Udlån til erhverv Udlån til husholdningerne (h. akse) Alle Op til og med 1 år Over 1 år Anm.: Tallene er sæsonkorrigerede. Udlåne i figur 1.7 er summen af penge- og realkreditinstitutternes udlån til erhverv og husholdninger. I figur 1.8 omfatter tallet for udlån med en rentebindingsperiode på op til og med 1 år både F1-lån og variabelt forrentede realkreditudlån med renteloft. Kilde: Danmarks Nationalbank. 1 Pengeinstitutternes udlån kan i perioder være påvirket i nedadgående retning som følge af overflytninger af lån til enheder uden for MFI-sektoren, som fx Finansiel Stabilitet.

6 Fald i 3F-ledigheden i marts Bruttoledigheden for 3F faldt i marts med ca. 1.3 personer og ligger nu på 24.9 personer, jf. figur F-ledigheden har været faldende siden sommeren 212, og i marts var der næsten. færre 3F-ledige end i juli 212. Udviklingen i ledigheden i 213 er påvirket af forkortelsen af dagpengeperioden. Faldet i marts skal ses i lyset af, at der ifølge 3F var 1.2 ledige, som er udgået af 3F s ledighedsstatistik, fordi de har opbrugt dagpengeretten. En del heraf er kommet i seniorjob, ordinært job eller på efterløn mv., men 3F vurderer, at mindst halvdelen fortsat er ledige på kontanthjælp eller den særlige uddannelsesordning. Ledige, som overgår til den særlige uddannelsesydelse eller bliver arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, vil fortsat indgå i den officielle ledighedsstatistik, der indeholder både dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. Ledigheden blandt 3F-medlemmerne er faldet for alle aldersgrupper i marts. De helt unge (16-24-årige) og de -9-årige har haft de største fald. Det er blandt de -9- årige, at flest ledige har opbrugt dagpengeretten i januar og februar ifølge Jobindsats.dk. Figur 1.9 Bruttoledigheden for 3F og samlet ledighed 1. personer 1. personer F-ledige Samlet bruttoledighed (h. akse) Kilde: 3F og Danmarks Statistik. 6

7 INTERNATIONALT KONJUNKTURNYT USA Boligpriserne steg, ifølge FHFA-indekset, med,7 pct. fra januar til februar, jf. figur 2.1. FHFA-indekset måler priserne på huse solgt med realkreditlån fra Freddie Mac og Fannie Mae og har været stigende siden februar 212. I februar lå det 7,1 pct. højere end i samme måned sidste år. Boligsalget faldt samlet med,4 pct. i marts, hvor der blev solgt knap 44. boliger, jf. figur 2.2. Tilbagegangen i det samlede boligsalg skyldes et fald på,6 pct. i salget af eksisterende boliger, mens det mindre marked for nye boliger steg med 1, pct. Siden midten af 211 har boligsalget overordnet været stigende. Figur 2.1 Boligpriser, USA Indeks (27M1=1) 11 Indeks (27M1=1) 11 Figur 2.2 Boligsalg, USA 1. boliger 1. boliger FHFA Case Shiller C Boligsalg i alt Kilde: Reuters Ecowin. Euroområdet Ifølge den foreløbige opgørelse fra DG ECFIN 2 steg forbrugertilliden med 1,2 point til indeks -22,3 i februar, jf. figur 2.3. Forbrugertilliden er steget de seneste fire måneder, men befinder sig fortsat på et lavt niveau. Erhvervstilliden, målt ved PMI-indikatoren, var uændret i april, ifølge den foreløbige opgørelse, jf. figur 2.4. Det skyldes et svagt fald i fremstillingserhvervet, som opvejes af en lille fremgang i serviceerhvervet. Den samlede PMI-indikator har nu i over et år ligget under, hvilket regnes som grænsen mellem stigende og faldende aktivitet. Indekset peger dermed på, at den lave aktivitet i 1. kvartal vil fortsætte ind i 2. kvartal, selvom niveauet for de første fire måneder af 213 har ligget over niveauet for 4. kvartal 212. Den samlede indikator for euroområdet dækker over forskelligartede udviklinger landene imellem. Selvom der generelt var en tendens til svækkelse i både Tyskland, Frankrig og en række sydeuropæiske lande i marts, er niveauet for den tyske erhvervstillid fortsat højere end i de fleste andre lande. 2 Directorate General for Economic and Financial Affairs 7

8 Figur 2.3 Forbrugertillid, euroområdet Figur 2.4 Erhvervstillid, euroområdet Indeks Indeks Indeks Indeks PMI fremstilling PMI service Anm.: Den stiplede linje angiver det historiske gennemsnit. Kilde: Reuters Ecowin. Tyskland Ifølge IFO-indikatoren faldt erhvervstilliden 2,3 point til indeks 14,4 i april, jf. figur 2.. Indikatoren styrkedes betydeligt henover årsskiftet, men er de seneste måneder faldet lidt tilbage. Faldet i april, som skyldes fald i både vurderingen af den nuværende og fremtidige situation, vidner om dæmpet optimisme blandt de tyske virksomheder. Figur 2. Erhvervstillid (ifo), Tyskland Figur 2.6 BNP-vækst, Storbritannien Indeks (2=1) Indeks (2=1) IFO samlet IFO forventninger IFO tilstand Kilde: Reuters Ecowin. Storbritannien Ifølge nationalregnskabet for 1. kvartal 213 steg BNP med,3 pct. i forhold til kvartalet før, jf. figur 2.6. Sammenlignet med for et år siden, steg BNP med,6 pct. 8

9 RENTER, OLIEPRISER, VALUTA- OG AKTIEMARKE- DER De internationale og danske aktiekursindeks er alle steget siden sidste fredag, jf. figur 3.. Olieprisen er steget siden sidste torsdag, efter store fald i priserne de to forrige uger, jf. figur 3.4. Tabel 3.1 Renter og valutakurser mv. Da nske re nte r og va luta kurse r mv. Inte rna tiona le re nte r og va luta kurse r mv. Torsdag Ændring ift. Torsdag 2/4 sidste torsdag 2/4 Ændring ift. sidste torsdag Re nte r, pc t. p.a.: Le de nde re nte r, pc t. p.a.: 3- md. pengemarkedsrente,, pct.point USA (federal funds rate),2, pct.point Japan (unc. call rate),1, pct.point Stat. 1- årig 1,38 -,2 pct.point Sverige (repo) 1,, pct.point Re a lkre ditre nte r 1 : Euroområdet (min. bid),7, pct.point Kort realkreditlån,21 -,3 pct.point Storbritannien (repo),, pct.point Langt realkreditlån 3,2 -, pct.point Danmark (udlånsrenten),3, pct.point Na tiona lba nke ns sa tse r: Re nte på 1 - å rige sta tsobliga tione r, pc t. Diskonto, p.a.:, pct.point USA 1,7,2 pct.point Indskud på folio,, pct.point Japan,6,1 pct.point Indskudsbeviser -,1, pct.point Tyskland 1,24, pct.point Udlån,3, pct.point Storbritannien 1,69,2 pct.point Re nte spænd til Tyskla nd (pc t.- point): V a luta kurse r 2 : Kort (3- md.) -,21,1 pct.point USD/JPY 3 99,47 1,37 pct. Langt (1- årigt),14 -,2 pct.point GBP/USD 6,,8 pct. Aktie kurse r (kursinde ks): EUR/USD 13,1 -,27 pct. OMXC2 (3/7-89 = 1) 36,14 2,47 pct. Aktie kurse r (kursinde ks): USD, S&P 179 2,41 pct. V a luta kurse r 2 : Japan, Nikkei ,34 pct. EUR/DKK 74,68,2 pct. Euroomr., Eurostoxx USD/DKK 72,88,3 pct. indeks 271,6 pct. SEK/DKK 86,7 -,94 pct. Storbritannien, FTSE ,1 pct. NOK/DKK 97,1-1,1 pct. GBP/DKK 87,1,2 pct. Olie prise r: JPY/DKK,76-1,2 pct. Brent (USD) 11,33 2,96 USD Effektiv kronekursindeks (198 = 1) 11,86,13 point Brent (DKK) 8 18,6 DKK 1) Den korte realkreditrente består af et gennemsnit af realkreditrenter med 1- og 2-årig løbetid. Den lange realkreditrente består af et gennemsnit af 3-årige realkreditrenter. Realkreditrenterne offentliggøres ugentligt og med en uges forsinkelse. 2) X/Y betyder pris i valuta Y for 1 enheder af valuta X. Når tallet fx vokser, betyder det, at værdien af den første valuta (X) øges i forhold til værdien af den anden valuta (Y). 3) Pris i yen for én dollar. Kilde: Reuters Ecowin og Danmarks Nationalbank 9

10 Figur 3.1 Pengepolitisk rente Figur 3.2 Kort og lang rente og rentespænd i forhold til Tyskland USA Danmark Euroområdet Kilde: Reuters Ecowin 3, 3, 2, 2, 1, 1,,, apr 11 jun aug okt dec feb apr jun aug okt dec feb årig, rentespænd (h.a.) 1-årig, dansk apr 13 3-mdr., rentespænd (h.a.) 3-mdr., dansk -point 1,,8,6,4,2, -,2 -,4 -,6 -,8-1, Figur 3.3 Rentespænd i forhold til Tyskland Figur 3.4 Prisen pr. tønde Brent-olie i USD og Euro -point -point apr 11 dec 11 aug 12 apr 13 Italien Grækenland Spanien Portugal Irland Frankrig Kilde: Reuters Ecowin Euro Dollar apr 11 aug 11 dec 11 apr 12 aug 12 dec 12 apr 13 Euro Dollar (h. akse) Figur 3. Udvalgte aktieindeks Figur 3.6 Udvalgte valutakurser Indeks (2=1) Indeks (2=1) apr 11 aug 11 dec 11 apr 12 aug 12 dec 12 apr 13 USD/EUR USD/JPY,8 1,8 9,7 9,7 8,6 8,6 7 apr 11 aug 11 dec 11 apr 12 aug 12 dec 12 apr 13 Eurostoxx OMX C2 Nikkei 22 S&P USD/EUR USD/JPY (h. akse) Kilde: Reuters Ecowin 1