Fodgængere i Københavns Kommune. November 2012

Transkript

1 Fodgængere i Københavns Kommune November 2012

2 ISBN November 2012 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade 13 Postboks København V Rapporten er udarbejdet af YouGov i samarbejde med Teknik- og Miljøforvaltningen, Center for Ressourcer/Effektmåling. Københavns Kommune har alle rettigheder til rapporten i henhold til lov om ophavsret. Citater og kopiering af uddrag af rapporten er tilladt med fuld kildeangivelse: Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Ressourcer

3 Indhold 1. Undersøgelsens formål Metode og gennemførelse Statistisk usikkerhed Anbefalinger Hovedresultater Årsager til at have gået i løbet af den sidste uge Benyttede transportmidler Ture i bil Hvad motiverer københavnerne til at gå? Personlige årsager der begrænser gåture i lokalområdet Miljømæssige årsager der begrænser gåture i lokalområdet Tryghed og sikkerhed Det lokale fodgængermiljø Motiver til at ville gå mere i lokalområdet Bilag Side 46 Spørgeramme Verbale besvarelser 3

4 1. Undersøgelsens formål Formålet med undersøgelsen er at afdække, hvordan københavnerne, som fodgængere bruger byen i det daglige. Derudover skal undersøgelsen afdække københavnernes foretrukne transportformer i forhold til den daglige transport til og fra arbejde samt i fritiden. Undersøgelsen har endvidere til formål at belyse københavnernes gangvaner, herunder deres motivation og begrænsninger i relation til at gå og til at bruge byen. Undersøgelsen søger samtidig at afdække københavnernes tryghedsfølelse, når de som fodgængere bevæger sig rundt i deres lokalområde. Undersøgelsen bidrager samtidig til viden om københavnernes holdning til byens indretning, og hvad der eventuelt skal ændres og forbedres for, at de kan tilskyndes til at gå mere i byen og øge varigheden af deres ophold/ture til fods. Fodgængere i Københavns Kommune er en undersøgelse der gennemføres årligt. Undersøgelsen blev gennemført første gang i Resultaterne for indeværende undersøgelse vil i rapporten blive sammenlignet med resultaterne for Metode og gennemførelse I perioden fra den 19. oktober til den 25. oktober 2012 gennemførte Københavns Kommune en elektronisk spørgeskemaundersøgelse via YouGov-panelet med henblik på at afdække københavnernes holdning til og vurdering af det at være fodgænger i København. Undersøgelsen er gennemført blandt borgere i Københavns Kommune i alderen fra 15 år og opefter. Der i alt indhentet 758 besvarelser blandt borgere fra Københavns Kommune. Deltagerne i undersøgelsen er udvalgt således, at de udgør et repræsentativt udsnit af borgerne i Københavns Kommune. For at få indblik i mulige forskelle på tværs af forskellige demografika er der i undersøgelsen spurgt til følgende baggrundsvariable: Bydel Køn Alder Husstandsindkomst 4

5 Demografisk profil Beskæftigelsesstatus Fysisk handicap Totalpopulationen i undersøgelsen er vejet ud fra et ideal for sammensætningen af borgere i Københavns Kommune, hvorfor det er muligt at udtale sig repræsentativt om københavnerne på baggrund af svarene i denne undersøgelse. Vejningen i den indeværende undersøgelse ser således ud: Base uvejet Base (%) uvejet Base vejet Base (%) vejet Total % % Køn Kvinde % % Mand % % Alder år % % år % % år % % 65+ år % % 2.1 Statistisk usikkerhed Den statistiske udvalgsusikkerhed på en stikprøveundersøgelse som denne med 758 interview er omkring +/- 3,5 procentpoint på et procenttal, der er baseret på alle besvarelser i undersøgelsen. Dette betyder, at såfremt 25 % af de 758 københavnere i undersøgelsen svarer ja til et givent spørgsmål, bør det resultat, som man ville have opnået, hvis man havde spurgt samtlige københavnere med internetadgang i alderen 15 år +, ikke være lavere end 21 % og ikke højere end 29 %. Det er samtidig vigtigt at understrege, at den statistiske udvalgsusikkerhed stiger, hvis man sammenligner mindre delgrupper med hinanden. Dette betyder, at såfremt man sammenligner 100 respondenter, der alle har samme karakteristikum (eksempelvis en 5

6 bestemt alder), med 100 andre respondenter med et andet karakteristikum, og 25 % af førstnævnte gruppe har svaret ja, så skal sidstnævnte gruppe afvige med mindst 11 % - point. Det betyder, at mindst 14 % og mere end 36 % skal svare ja, før man kan konstatere, at den fundne forskel kan generaliseres til at gælde alle de personer med de pågældende karakteristika og ikke blot de to gange 100 respondenter, der har deltaget i undersøgelsen. Ovenstående er i særdeleshed vigtigt at tage højde for, når resultaterne analyseres på bydelsniveau. Antallet af interview i de enkelte bydele varierer, og Bispebjerg er med 39 interview den bydel, der er repræsenteret med færrest interview, og Østerbro er med 128 interview den bydel, der er repræsenteret med flest. På bydelsniveau er resultaterne i statistisk forstand baseret på relativ små baser. Som eksempel på den statistiske usikkerhed på bydelsniveau er der i det følgende taget udgangspunkt i, at det gennemsnitlige antal interview pr. bydel er 50. Såfremt vi på de 50 interview i en af de givne bydele observerer, at 25 % svarer ja til et spørgsmål vil den statistiske udvalgsusikkerhed være +/- 12 procentpoint. Det betyder, at såfremt man havde stillet alle beboere i den givne bydel samme spørgsmål, ville den sande værdi ligge i intervallet %. På bydelsniveau er der derfor tale om en meget stor statistisk usikkerhed. Københavnerne i undersøgelsen er samtidig blevet spurgt om, hvorvidt de har et fysisk handicap, der begrænser deres daglige aktiviteter. Andelen af københavnere med et konkret defineret fysisk handicap er i statistisk forstand relativ lille. Der er derfor ligeledes her tale om en stor statistisk usikkerhed på de enkelte grupper, hvorfor det i undersøgelsen ikke med sikkerhed kan konkluderes, at de enkelte grupper adskiller sig fra borgere uden fysisk handicap. Dog kan resultaterne give en indikation af de udfordringer man, som københavner med et fysisk handicap, møder når man færdes i byen i det daglige. 6

7 3. Anbefalinger Københavnerne motiveres til at gåture i deres lokalområde af mange forskellige årsager. københavnerne har samtidig forskellige holdninger til, hvordan de vil kunne influeres til at gå mere i deres lokalområde og dermed bruge byen mere. Nedenstående anbefalinger er baseret på undersøgelsens resultater, og har til formål at fremhæve de elementer og initiativer, TMF fremover bør fokusere på i arbejdet med at få flere københavnere til at gå i deres lokalområde. Grønnere omgivelser som flere træer og planter, er et område københavnerne har meget fokus på i relation til, at ville gå mere i deres lokalområde. Det bør derfor overvejes, hvorvidt det er muligt, at gøre de enkelte lokalområder (bydele) mere grønne, og i hvilken udstrækning det skal gøres i de enkelte lokalområder. Et andet aspekt vedrørende de grønne omgivelser man bør vurdere, om det er muligt at ekspandere i de enkelte lokalområder, er grønne ruter og stier. En stor den af københavnerne vurderer, at flere af denne type grønne områder sandsynligvis vil kunne få dem til at bruge deres lokalområde mere. Det er vigtigt, at der fortsat er en god balance mellem by og grønne rum i København. Samtidig er der naturligt begrænsede muligheder, for hvor grønne omgivelserne kan blive, uden at byen mister sin funktion som by. Det er derfor essentielt, at skabe større opmærksom omkring de lokale muligheder, der allerede nu findes og herigennem initiere københavnerne til at gå mere og bruge de grønne omgivelser, der allerede eksisterer i de lokale byrum. Bedre luftkvalitet er også et aspekt der har stor betydning for københavnernes færden i lokalområderne. Mindre luftforurening i København vil, ifølge en stor del af københavnerne, kunne få dem til at gå flere ture i deres lokalområde. Flere lokale caféer, butikker mv. er et område mange københavnere vurderer, vil kunne få dem til at gå flere ture i deres lokale miljø. Et varieret lokalmiljø med mange alternativer er vigtigt for københavnerne, da det er med til at skabe tilknytning til lokalområdet. I relation til dette er der desværre udfordringer som TMF og Københavns Kommune ikke i lige så høj grad, har indflydelse på i forhold til at sikre et varieret lokalmiljø. Den generelle forbrugslyst har de seneste år været stagneret, hvilket gør det svært for erhvervsdrivende at drive forretning. Det anbefales derfor at øge fokus på et samarbejde med de erhvervsdrivende i lokalområderne, og herigennem øge opmærksomheden på det lokale miljø for dermed at styrke københavnernes relationer til deres lokalmiljø. 7

8 Mange københavnere vurderer samtidig, at såfremt byen generelt blev mere egnet til fodgængere ville de gå mere. Dette kan dække over mange ting som eksempelvis et ønske om bredere fortove, flere strøggader og endda mindre trafik. Det er derfor vigtigt, at øge fokus på de muligheder byen allerede tilbyder fodgængere, og få mulighederne kommunikeret så københavnernes fokus bliver mere positivt, og København også fremstår som en by til og for fodgængere. Mindre trafik er for mange københavnere et vigtigt område og et afgørende argument for, hvorfor de ikke går mere i byen. Det er på trafikområdet ligeledes vigtigt, at byen ikke mister sin funktion som by, men at den fortsat har en infrastruktur der tillader, at man også trafikalt kan komme nemt rundt. Da det er et område mange københavnere har fokus på, er det vigtigt, at fokusere på at kommunikere trafikale ændringer og initiativer der gennemføres. Belysning er område mange københavnere generelt har fokus på. Forbedret belysning er med til at øge mange Københavneres følelse af tryghed og sikkerhed når de færdes i byen i aften- og nattetimerne. Denne og andre undersøgelser viser, at der på dette område er sket meget det seneste år. Det er derfor vigtigt fortsat, at have fokus på at forbedre belysningen i byen og måske i højere grad kommunikere dette. 8

9 4. Hovedresultater I det følgende præsenteres undersøgelsens hovedresultater. Resultaterne er blevet segmenteret på en række demografika herunder alder, køn og bydel. Fordelingen af køn og alder afspejler den faktiske fordeling i Københavns Kommune. Fordelingen på bydelsniveau er ikke repræsentativ. Hvad angår opdelingen på bydelsniveau, er Østerbro og Nørrebro de eneste bydele repræsenteret med mere end 100 interview. Bispebjerg er med 39 besvarelser den bydel med færrest besvarelser. Antallet af interview i de enkelte bydele gør resultaterne på bydelsniveau meget usikre, hvilket man bør have in mente, når man tolker resultaterne på bydelsniveau. Derudover er resultaterne endvidere blevet segmenteret på beskæftigelsesstatus, om man har hjemmeboende børn, samt om man eventuelt har et fysisk handicap, der kan hindre deres brug af byen. I det følgende vil disse underresultater blevet præsenteret og kommenteret, såfremt der er observeret signifikante forskelle grupperne i mellem. Der henvises til tabelbilag for en mere detaljeret præsentation af resultaterne. 4.1 Årsager til at have gået i løbet af den sidste uge københavnerne i undersøgelsen har i gennemsnit angivet 2,18 grunde, ud af fem mulige, til at de gik i løbet af den sidste uge. Dette er på niveau med resultatet for undersøgelsen, hvor der i gennemsnit blev angivet 2,25 grunde til at have gået. Adgang til offentlig transport (60 %) er den grund flest københavnere nævner som årsag til at have gået i løbe af den sidste uge. Derudover er det, gik hele vejen til en bestemt destination (57 %) og gik tur uden andre formål (56 %) flest angiver som årsager til at de gik i løbet af den forgangne uge. Segmenteret på køn er der signifikant flere kvinder, der angiver for at få adgang til offentlig transport (64 %) og for at handle ind (4 %) som årsag til at have gået i løbet af den sidste uge. Aldersmæssigt er der ligeledes en række interessante forskelle. De årige angiver, i signifikant højere grad, at de gik hele vejen til en bestemt destination (71 %) som årsag og de årige for at få motion (3 %). 9

10 Af hvilke årsager gik du i løbet af den sidste uge? For at få adgang til offentlig transport (f.eks. gå til/fra en station eller busstoppested) 60% 57% Gik hele vejen til en bestemt destination (dvs. ingen anden form for transport er involveret) 57% 58% Gik en tur uden andre formål 56% 52% For at få adgang til privat transport (f.eks. gå til/fra en parkeret bil/motorcykel/cykel, taxaholdeplads, privat lift) 37% 44% For at handle ind 3% For at få motion 1% Andet 2% 13% Har slet ikke gået i sidste uge (forlod ikke det sted du opholdt dig) 1% 1% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Det er samtidig interessant, at københavnere, der er fuldtidsstuderende i signifikant højere grad, angiver at de gik hele vejen til en bestemt destination (73 %) som årsag og københavnere med deltidsjob angiver i signifikant højere grad indkøb (10 %) som årsag. Kun 1 % angiver at de ikke gik i den forgangne uge. Det er overraskende, at langt størstedelen af disse personer ikke lider af forskellige sygdomme og/eller handicap der hindrer dem i at gå. Andelen af københavnere med et konkret defineret fysisk handicap er i undersøgelsen relativ lille. Der er derfor ligeledes her tale om en stor statistisk usikkerhed på denne gruppe, hvorfor det i undersøgelsen ikke med sikkerhed kan konkluderes, at denne gruppe adskiller sig fra borgere uden fysisk handicap. Dog er det interessant, at se at denne gruppe ikke adskiller sig signifikant fra københavnere uden sygdomme og/eller handicap i deres begrundelse for at gå. Gruppen af københavnere med sygdomme og/eller handicap har i undersøgelsen angivet 1,99 grunde til at de gik i den forgangne uge. Københavnere, der ikke på samme måde er fysisk forhindret i at gå, angiver 2,20 grunde hertil. Derudover er der ikke observeret nævneværdige demografiske forskelle i relation til københavnernes årsager til at have gået i løbet af den sidste uge. 10

11 100% Hvor mange ture går du i alt på en typisk dag? På en hverdag Base: (n=758) 90% 80% 70% 65% 60% 50% 40% 30% 25% 20% 10% 0% 2% 3% 3% Ingen gåture I Spørgsmålet omkring hvor mange ture man går i alt på en typisk dag, er resultatet baseret på en meget subjektiv vurdering af, hvad den enkelte opfatter som en tur. Dette til trods for, at der i spørgsmålet er præsenteret en definition på, hvad en tur er. Definitionen på en gåtur er: gåture til og fra et parkeret transportmiddel, til og fra endelige destinationer samt gåture uden andet formål. Københavnere i undersøgelsen går i gennemsnit 4,9 ture om dagen i dagstimerne. Segmenteret på hvorvidt man har et fysisk handicap, er gennemsnittet af daglige ture 4,9 for københavnere med et fysisk handicap og 4,6 for københavnere uden. I hverdagene går kvinder i signifikant højere grad 6-10 ture dagligt (29 %). Aldersmæssigt er den eneste signifikante forskel, at de årige i højere grad ikke går ture (6 %). Samtidig går pensionister i signifikant højere grad, end de øvrige beskæftigelsesgrupper, 1-5 ture om dagen (74 %). Derudover er der ikke observeret nævneværdige demografiske forskelle i relation til frekvensen af gåture i hverdagene. 11

12 100% Hvor mange ture går du i alt på en typisk dag? På en weekend-/feriedag Base: (n=758) 90% 80% 70% 69% 60% 50% 40% 30% 20% 22% 10% 0% 1% 2% 2% Ingen gåture I weekenden/ferien går alle københavnere i undersøgelsen i gennemsnit 4,3 ture om dagen. Segmenteret på hvorvidt man har et fysisk handicap, er gennemsnittet af daglige weekend-/ferieture 3,9 for københavnere med et fysisk handicap og 4,3 for københavnere uden. I weekenden/ferien er de eneste signifikante forskelle, at mænd i højere grad går ture (2 %) samt at de 66+ årige i højere grad ikke går ture i weekenden/ferien (4 %). Det er interessant, at københavnerne i gennemsnit går flere ture i hverdagene end i weekenderne. Derudover er der ikke observeret nævneværdige demografiske forskelle i relation til frekvensen af gåture i weekenden/ferien. 12

13 Hvor lang tid går du i alt på en typisk...? 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 38% 44% 42% 35% 30% 20% 23% 18% 10% 0% Under ½ time Mellem ½ til 1 time Over 1 time Hverdag Weekend/ferie Københavnerne går typisk længere i weekenderne end i hverdagene. 35 % af københavnerne i undersøgelsen går over 1 time på en typisk weekend-/feriedag mod 18 % på en typisk hverdag. Samtidig er der 38 %, der kun går under en halv time på en hverdag mod 23 % på en weekend-/feriedag. Segmenteret på køn er der ikke signifikante forskelle. Aldersmæssigt er der dog signifikant flere af de årige (47 %), der går under en halv time på en typisk hverdag og 26 % af de årige, der går over en time på en typisk hverdag. Samtidig er der signifikant flere af de årige, der går over en time på en typisk weekend-/feriedag. Segmenterer man på københavnernes beskæftigelsesstatus, er der ikke overraskende signifikante forskelle. Københavnere der arbejder på fuld tid går i signifikant højere grad (46 %) under en halv time på en typisk hverdag og pensionister over en time (25 %). På en typisk weekend-/feriedag er der signifikant flere københavnske fuldtidsstuderende (32 %), der går under en halv time og signifikant flere arbejdssøgende (56 %), der går over en time. Derudover er der ikke observeret nævneværdige demografiske forskelle i relation til varigheden af gåture. Sammenlignet med 2011-undersøgelsen er der ikke signifikante forskelle i varigheden af københavnernes gåture. 13

14 4.2 Benyttede transportmidler 100% Hvilke transportmidler har du selv adgang til at bruge? 90% 80% 83% 88% 70% 60% 53% 50% 43% 40% 30% 20% 10% 0% 8% 6% 3% 2% 2% 2% Cykel Bil Motorcykel/knallert/scooter Varevogn Ingen af ovenstående November November Som det fremgår af ovenstående, er cyklen stadig det mest tilgængelige transportmiddel idet 83 % af københavnerne i undersøgelsen, har adgang til end cykel. Sammenlignet med 2011-undersøgelsen har signifikant færre københavnere i år adgang til både cykel og bil. Segmenteret på alder er der signifikant flere af de årige (91 %) og de årige (92 %) der har adgang til cykel og signifikant flere københavnere over 66 år (53 %) der har adgang til bil. Der er samtidig signifikant flere af de 66+ årige som ikke har adgang (20 %) til nogle af de listede transportmidler. Københavnere med børn i husstanden har i signifikant højere grad adgang til bil (58 %) og cykel (90 %). Segmenteret på beskæftigelsesstatus er der signifikant forskel på, hvem der har adgang til henholdsvis cykel og bil. Københavnere der arbejder på fuld tid har i højere grad adgang til bil (54 %) og cykel (89 %). Fuldtidsstuderende har samtidig i højere grad adgang til cykel (91 %) og selvstændige (61 %) til bil. Ikke overraskende er der signifikant flere københavnske pensionister, der ikke har adgang til nogle af de listede transportmidler (18 %). 14

15 Udover at afdække hvilke transportmidler københavnere har adgang til, har undersøgelsen til formål, at afdække hvilke transportmidler københavnerne bruger til forskellige formål. Dette er målt på 14 forskellige formål/typer af ture, som vil blive præsenteret i det følgende. Det er vigtigt at understrege, at ikke alle ture er relevante for alle københavnere, hvorfor antallet af interview ved de enkelte typer af ture kan variere. Eksempelvis er det de færreste pensionister, der finder det relevant at transportere sig selv til/fra arbejde eller uddannelse eller at ledsage børn i skole. Det er samtidig langt de færreste, der ikke ejer en hund, der finder det relevant at lufte hund. Hvilke af disse ture og ærinder er relevante for dig? Indkøb, marked Besøge venner/familie Personligt ærinde (fx at gå til læge, frisør, advokat etc.) Besøge torv/plads eller strøggade Cafe eller restaurant Besøge park, naturområde, havnebad eller strand Tur uden andet formål 81% 98% 98% 97% 99% 96% 96% 94% 88% 93% 90% 90% 89% 89% Tur med det formål at få motion Sport/underholdning/arrangementer (se og/eller deltage) Til/fra arbejde eller uddannelse 87% 83% 84% 87% 78% 85% Aktivitet i forbindelse med arbejdet 64% 70% Legeplads 26% 25% Ledsage børn til skole Lufte hund 14% 19% 13% 11% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% I gennemsnit vurderer københavnerne, at10,22 ud af 14 ture og/eller ærinder er relevante fro dem. Dette er på niveau med 2011-undersøgelsen. I det følgende vil de transportmidler der typisk anvendes blive præsenteret, samt hvem der typisk anvender de forskellige transportmidler. 15

16 Hvilket transportmiddel benytter du typisk til følgende destinationer? Til/fra arbejde eller uddannelse 2012 (n=589) 2011 (n=410) 100% 90% 80% 70% 60% 64% 72% 50% 40% 35% 30% 28% 20% 19% 16% 22% 23% 10% 0% 1% 1% 1% 2% Offentlig transport Til fods Cykel Bil Motorcykel Taxa Cyklen er med 64 % det transportmiddel flest anvender til/fra arbejde eller uddannelse. Sammenlignet med 2011-undersøgelsen er der tale om et signifikant fald i andelen af københavnerne, der typisk anvender cyklen som transportmiddel til/fra arbejde eller uddannelse. Samtidig er der signifikant flere Københavnere, der i dette års undersøgelse typisk benytter offentlig transport. Det er svært, at konkludere hvad der ligger til grund for denne forskydning, dog kan en forklaring være, at flere har fået længere til/fra arbejde eller uddannelse, og derfor i højere grad vælger et transportmiddel, der kan reducere deres transporttid. En anden forklaring på denne udvikling kan være antallet af anlægsarbejder i Københavns Kommune siden 2011-undersøgelsen, der i nogle dele af byen kan virke udfordrende for cyklister. Segmenteret på køn er der signifikant flere mænd, der går (23 %) eller benytter bilen (27 %) til/fra arbejde eller uddannelse. Aldersmæssigt er der signifikant flere af de årige (73 %), der tager cyklen til/fra arbejde eller uddannelse og signifikant flere af de årige (32 %), der tager bilen. De ældste københavnere benytter i signifikant højere grad offentlig transport (32 %). Segmenteret efter beskæftigelsesstatus er der ligeledes markante forskelle grupperne i mellem. De fuldtidsstuderende (78 %) benytter i signifikant højere grad cyklen til/fra 16

17 uddannelse. Københavnere der arbejder på fuld tid benytter i signifikant højere grad bilen (29 %), når de skal til/fra arbejde. københavnerne uden børn benytter i signifikant højere grad offentlig transport (37 %) og går til/fra arbejde eller uddannelse (21 %). 100% Hvilket transportmiddel benytter du typisk til følgende destinationer? Aktivitet i forbindelse med arbejde 2012 (n=486) 2011 (n=336) 90% 80% 70% 60% 50% 54% 53% 40% 30% 20% 29% 29% 21% 30% 28% 25% 10% 8% 7% 0% Offentlig transport Til fods Cykel Bil Motorcykel Taxa 1% 1% Cyklen er med 54 % det mest benyttede transportmiddel i forbindelse med arbejdsrelaterede aktiviteter. Sammenlignet med 2011-undersøgelsen benytter signifikant flere i år offentlig transport (29 %). Det er vigtigt at understrege, at dette skal ses i forhold til den enkelte københavners erhverv og arbejdspladsens placering, der i høj grad kan influere på valget af transportmiddel i forbindelse med arbejdsrelaterede aktiviteter. Segmenteret på køn er der signifikant flere mænd, der benytter bilen (34 %) og taxa (12 %) i forbindelse med arbejdsrelateret transport. Aldersmæssigt er der ligeledes observeret en række signifikante forskelle. De årige benytter i højere grad cyklen (68 %), hvor de årige i højere grad benytter bilen (39 %) i forbindelse med arbejdsrelaterede aktiviteter. Københavnerne uden børn går (31 %) i signifikant højere grad i forbindelse med arbejdsrelaterede aktiviteter. 17

18 Segmenteret efter beskæftigelsesstatus er der ligeledes forskelle beskæftigelsesgrupperne i mellem. De fuldtidsstuderende (75 %) benytter i signifikant højere grad cyklen, og københavnere, der arbejder på fuld tid, benytter i signifikant højere grad bilen (34 %) i forbindelse med arbejdsrelaterede aktiviteter. 100% Hvilket transportmiddel benytter du typisk til følgende destinationer? Ledsage børn til skole 2012 (n=107) 2011 (n=91) 90% 80% 70% 60% 50% 48% 44% 42% 48% 40% 30% 27% 20% 21% 10% 12% 8% 0% 1% 2% 1% 0% Offentlig transport Til fods Cykel Bil Motorcykel Taxa Med 48 % er til fods den mest benyttede transportform, når det kommer til at følge børn i skole. Til trods for at flere i dette års undersøgelse vælger at følge deres børn i skole til fods og ved brug af offentlig transport, er der sammenlignet med undersøgelsen ikke tale om en signifikant udvikling. Derudover er der ikke observeret nævneværdige demografiske forskelle i relation til valg af transportmiddel, når københavnske børn skal følges i skole. 18

19 Hvilket transportmiddel benytter du typisk til følgende destinationer? Legeplads 2012 (n=195) 2011 (n=119) 100% 90% 80% 81% 82% 70% 60% 50% 40% 30% 31% 34% 20% 10% 0% 11% 6% 2% 3% 0% 1% 0% 0% Offentlig transport Til fods Cykel Bil Motorcykel Taxa Den hyppigst anvendte transportform til og fra legeplads er med 81 % stadig til fods. Flere københavnere benytter i dette års undersøgelse offentlig transport. En mulig årsag til dette kan være placeringen af de legepladser, man vælger at besøge og tilgængeligheden heraf. Der er ikke observeret nævneværdige demografiske forskelle i relation til valg af transportform ved besøg på legepladser. 19

20 Hvilket transportmiddel benytter du typisk til følgende destinationer? Personligt ærinde (fx at gå til læge, frisør, advokat etc.) 2012 (n=727) 2011 (n=464) 100% 90% 80% 70% 60% 63% 65% 50% 40% 45% 40% 30% 26% 20% 19% 16% 15% 10% 0% 0% 1% 1% 1% Offentlig transport Til fods Cykel Bil Motorcykel Taxa Cyklen er med 63 % igen det transportmiddel flest anvender i forbindelse med personlige ærinder. Segmenteret på køn er der signifikant flere kvinder, der benytter cyklen (68 %) i forbindelse med personlige ærinder. De årige benytter i højere grad cyklen (81 %), i forbindelse med personlige ærinder. Det samme gør sig gældende for de årige (70 %). Segmenteret efter beskæftigelsesstatus er der også her forskelle beskæftigelsesgrupperne i mellem. De fuldtidsstuderende (83 %) benytter i signifikant højere grad cyklen i forbindelse med personlige ærinder, og københavnere der arbejder på fuld tid benytter i signifikant højere grad bilen (22 %). 20

21 Hvilket transportmiddel benytter du typisk til følgende destinationer? Cafe eller restaurant 2012 (n=705) 2011 (n=434) 100% 90% 80% 70% 60% 50% 53% 50% 58% 63% 40% 30% 37% 32% 20% 10% 14% 11% 0% 2% 2% 0% 0% Offentlig transport Til fods Cykel Bil Motorcykel Taxa Cyklen er med 58 %, det transportmiddel flest københavnere anvender i forbindelse med café- og/eller restaurantbesøg. Segmenteret på køn og alder er der observeret en række interessante forskelle. Signifikant flere mænd går (57 %), når de skal på café og /eller restaurant. De årige benytter i højere grad cyklen (78 %) ved café- og/eller restaurantbesøg. Det samme gør sig gældende for de årige (66 %). De årige benytter i højere grad bilen (19 %), og de 66+ årige benytter sig i højere grad af offentlig transport (48 %), når de skal på café og/eller restaurant. Københavnere med børn i husstanden tager i højere grad bilen (19 %), når de skal på café og restaurant. Segmenteret efter beskæftigelsesstatus er der ligeledes observeret en række forskelle grupperne i mellem. De fuldtidsstuderende (78 %) benytter i signifikant højere grad cyklen ved café- og/eller restaurantbesøg, og københavnere der arbejder på fuld tid benytter i signifikant højere grad cyklen (65 %) og bilen (19 %). 21

22 Hvilket transportmiddel benytter du typisk til følgende destinationer? Besøge venner/familie 2012 (n=736) 2011 (n=476) 100% 90% 80% 70% 60% 57% 60% 50% 46% 43% 46% 40% 38% 30% 32% 29% 20% 10% 0% 1% 1% 2% 2% Offentlig transport Til fods Cykel Bil Motorcykel Taxa Cyklen er med 57 %, også det transportmiddel flest københavnere anvender, når de skal besøge venner og/eller familie. Signifikant flere årige benytter cyklen (76 %), og de årige tager i højere grad bilen (49 %), når de skal besøge venner og/eller familie. Københavnere med børn i husstanden tager i højere grad bilen (53 %), når de skal på besøg hos venner og/eller familie. Københavnere uden børn benytter derimod i langt højere grad offentlig transport (49 %). Segmenteret efter beskæftigelsesstatus benytter københavnere med fuldtidsarbejde i signifikant højere grad bilen (47 %) ved besøg hos venner og/eller familie, og fuldtidsstuderende benytter i signifikant højere grad cyklen (81 %). 22

23 Hvilket transportmiddel benytter du typisk til følgende destinationer? Sport/underholdning/arrangementer (se og/eller deltage) 2012 (n=634) 2011 (n=418) 100% 90% 80% 70% 68% 60% 62% 50% 40% 30% 39% 35% 34% 31% 20% 21% 22% 10% 0% 0% 0% 1% 2% Offentlig transport Til fods Cykel Bil Motorcykel Taxa I relation til sport/underholdning/arrangementer er cyklen ligeledes det mest benyttede transportmiddel. Signifikant flere af de årige københavnere benytter cyklen (78 %) eller går (43 %) til sport/underholdning/arrangementer. De 66+ årige benytter sig derimod i højere grad af offentlig transport (56 %). Københavnere med børn i husstanden tager i højere grad bilen (29 %), når de skal til sport/underholdning/arrangementer samt taxa (4 %). Segmenteret efter beskæftigelsesstatus er der ligeledes observeret en række interessante forskelle. De fuldtidsstuderende (81 %) benytter i signifikant højere grad cyklen, når de skal til sport/underholdning/arrangementer, og københavnere der arbejder på fuld tid benytter i signifikant højere grad bilen (25 %). De københavnske pensionister benytter sig i højere grad af offentlig transport (56 %), når de skal til denne type aktiviteter. 23

24 Hvilket transportmiddel benytter du typisk til følgende destinationer? Tur med det formål at få motion 2012 (n=661) 2011 (n=401) 100% 90% 80% 70% 72% 74% 60% 50% 51% 48% 40% 30% 20% 10% 0% 5% 6% 4% 4% 0% 0% 0% 0% Offentlig transport Til fods Cykel Bil Motorcykel Taxa Ikke overraskende er der kun en lille andel af københavnerne, der benytter de mindre fysiske transportformer ved ture med det formål at få motion. De hyppigste transportformer ved tur med det formål at få motion er med 72 % til fods og 51 % på cykel. Der er ikke observeret nævneværdige demografiske forskelle i relation til valg af transportform i forbindelse med ture med det formål at få motion. 24

25 Hvilket transportmiddel benytter du typisk til følgende destinationer? Besøge park, naturområde, havnebad eller strand 2012 (n=682) 2011 (n=431) 100% 90% 80% 70% 60% 60% 59% 58% 50% 52% 40% 30% 20% 27% 24% 19% 23% 10% 0% 1% 1% 0% 0% Offentlig transport Til fods Cykel Bil Motorcykel Taxa Med 59 % er cykelen også den mest anvendte transportform ved parkbesøg og ved besøg i naturområder, havnebad eller strand. Signifikant flere af de årige københavnere benytter cyklen (76 %) ved parkbesøg og ved besøg i naturområder, havnebad eller strand. De årige (25 %) og de årige (26 5) tager i højere grad bilen ved parkbesøg og ved besøg i naturområder, havnebad eller strand. Da alder og beskæftigelsesstatus er stærkt korreleret, er det ikke overraskende, at signifikant flere fuldtidsstuderende (82 %) benytter cyklen ved parkbesøg og ved besøg i naturområder, havnebad eller strand og københavnere med fuldtidsarbejde i signifikant højere grad benytter bilen (28 %). 25

26 Hvilket transportmiddel benytter du typisk til følgende destinationer? Lufte hund 2012 (n=99) 2011 (n=49) 100% 90% 80% 81% 86% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 14% 12% 10% 6% 6% 2% 0% 0% 1% 2% Offentlig transport Til fods Cykel Bil Motorcykel Taxa Ikke overraskende er til fods den mest anvendte transportform, når københavnere med hund skal lufte deres hund. Til trods for at andelen af københavnere med hund i undersøgelsen er relativ lille, og den statistiske usikkerhed derfor er relativ stor, er der observeret en række interessante demografiske forskelle. Kvinder benytter i højere grad offentlig transport (10 %), når de skal lufte hund. Det samme gør sig gældende for københavner eover 66 år (30 %). De yngste københavnere(15-29 år) benytter i højere grad bilen (16 %), når de skal lufte hund. Alt andet lige må transportformer udover til fods være udtryk for en form for mellemtransport til den endelige destination, hvor man går tur med hunden. 26

27 Hvilket transportmiddel benytter du typisk til følgende destinationer? Besøge torv/plads eller strøggade 2012 (n=709) 2011 (n=423) 100% 90% 80% 70% 60% 55% 56% 58% 50% 49% 40% 30% 38% 34% 20% 10% 8% 9% 0% 0% 0% 0% 0% Offentlig transport Til fods Cykel Bil Motorcykel Taxa Cyklen er med 56 % det transportmiddel flest københavnere benytter sig af, når de skal besøge torve/pladser eller strøggader. Segmenteret på køn og alder er der observeret en række interessante forskelle. Signifikant flere mænd går (54 %),og signifikant flere kvinder cykler (56 %), når de skal besøge torve/pladser eller strøggader. De årige benytter i højere grad cyklen (71 %). Det samme gør sig gældende for de årige (62 %). De 66+ årige benytter i højere grad offentlig transport (51 %), når de skal besøge torve/pladser eller strøggader. Da alder og beskæftigelsesstatus er stærkt korreleret, er det ikke overraskende, at signifikant flere fuldtidsstuderende (77 %) benytter cyklen, når de skal besøge torve/pladser eller strøggader. Københavnske pensionister benytter i signifikant højere grad offentlig transport (56 %). 27

28 Hvilket transportmiddel benytter du typisk til følgende destinationer? Indkøb, marked 2012 (n=746) 2011 (n=471) 100% 90% 80% 70% 60% 65% 61% 53% 56% 50% 40% 30% 28% 22% 20% 13% 14% 10% 0% 0% 0% 0% 0% Offentlig transport Til fods Cykel Bil Motorcykel Taxa I relation til indkøb/markeder er til fods med 65 % den mest benyttede transportform. Segmenteret på køn er der observeret en række interessante forskelle. Signifikant flere mænd går (70 %), og signifikant flere kvinder cykler (57 %), når de skal købe ind eller besøge markeder. De årige adskiller sig signifikant fra de øvrige aldersgrupper ved i højere grad at benytte bilen (30 %), når de skal købe ind eller besøge markeder. Segmenteret efter beskæftigelsesstatus er der ligeledes observeret en række interessante forskelle. De fuldtidsarbejdende københavnere (30 %) benytter i signifikant højere grad bilen, når de skal købe ind og/eller besøge markeder. De københavnske pensionister benytter sig i højere grad af offentlig transport (24 %), når de skal købe ind. 28

29 Hvilket transportmiddel benytter du typisk til følgende destinationer? Tur uden andet formål 2012 (n=671) 2011 (n=391) 100% 90% 80% 76% 78% 70% 60% 50% 40% 44% 48% 30% 20% 10% 14% 13% 11% 18% 0% 1% 1% 1% 0% Offentlig transport Til fods Cykel Bil Motorcykel Taxa Ikke overraskende er der kun en lille andel af københavnerne, der benytter de mindre fysiske transportformer ved ture uden andet formål end turen. De hyppigste transportformer ved denne aktivitet er med 76 % til fods og 44 % på cykel. Noget kunne indikere, at mange anser, en tur uden andet formål end turen i høj grad er forbundet med det at gå eller cykle, så man enten får motion eller får udforsket det område man færdes i. Signifikant flere kvinder går (79 %), når de tager en tur uden andet formål og signifikant flere mænd vælger at cykle (48 %). Derudover er der ikke observeret andre nævneværdige demografiske forskelle i relation til valg af transportmiddel i forbindelse med ture uden andet formål. 29

30 4.3 Ture i bil 43 % af københavnerne i undersøgelsen har adgang til bil. Sammenlignet med undersøgelsen er der i dette års undersøgelse, spørgeteknisk forskel på spørgsmålet om frekvensen af ture under 3 km i bil. I dette års undersøgelse er alle københavnere i undersøgelsen blevet stillet spørgsmålet om hvor ofte de kører små ture under 3 km i deres bil, i modsætning til sidste år, hvor det kun var københavnere med adgang til bil der fik stillet spørgsmålet. Dette giver sig blandt andet til udtryk i den langt større andel af københavnere der svarer aldrig. Med dette in mente tyder meget på at københavnerne i stigende grad kører færre korte ture i deres bil. 100% Hvor ofte kører du små ture på under 3 km i din bil? 90% 80% 70% 60% 53% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 32% 21% 19% 15% 16% 13% 10% 9% 7% 3% 1% Dagligt Ugentligt Månedligt Sjældnere Aldrig Ved ikke 2011 (n=258) Segmenteret på alder er det ikke overraskende de unge københavnere(15-29 år) der, i signifikant højere grad, aldrig kører korte ture i bil. De årige kører derimod i signifikant højere grad korte ture under 3 km i bil ugentligt (22 %). Københavnere med børn under 18 år i husstanden kører i signifikant højere grad korte ture i bil månedligt(19 %). Da det i højere grad er de yngre københavnere, der aldrig kører korte ture i bil, er der ikke overraskende signifikant flere fuldtidsstuderende, der aldrig kører korte ture i bil (69 %). 30

31 100% Hvad er formålet med disse korte ture i bil? Base: Kører små ture i bil (n=358) 90% 80% 70% 67% 60% 50% 40% 30% 23% 20% 17% 10% 11% 10% 6% 0% Indkøb/shopping Fritidsinteresser At køre til en destination for at gå en tur for fornøjelsen skyld At komme til og fra arbejde/uddannelse At aflevere/hente mine børn Andet De københavnere i undersøgelsen, der kører korte ture under 3 km i bil er ligeledes blevet bedt om at angive formålet med turene. Sammenlignet med 2011-undersøgelsen er indkøb/shopping stadig det formål flest angiver. Dette til trods for at andelen er faldet signifikant fra 86 % til 67 %. Dette kan være udtryk for mange ting. Andre undersøgelser viser, at mange københavnere vurderer, at det er problematisk med parkeringsmuligheder i deres egen bydel og i København generelt. Mange københavnere er måske derfor, i højere grad begyndt at overveje, hvorvidt det kan betale sig at benytte sig af bilen såfremt man ikke skal foretage store indkøb. Derudover er markedet for online indkøb af dagligvarer steget markant siden 2011-undersøgelsen, hvorfor man kan forestille sig, at behovet for nogle københavnere er blevet mindre, især københavnere i bydele, der ikke har et supermarked tæt på. Der er ikke nævneværdige demografiske forskelle grupperne imellem i relation til formålet med at køre korte ture i bil. Dog er der ikke overraskende signifikant flere årige københavnere, hvor formålet med turene er at aflevere/hente deres børn (11 %). Det samme gør sig gældende for københavnere med børn i husstanden (22 %). 31

32 De københavnere i undersøgelsen, der kører korte ture under 3 km i bil er ligeledes blevet bedt om at vurdere, hvad der kan få dem til at erstatte de korte køreture i bil med gåture. Sammenlignet med 2011-undersøgelsen er der sket et signifikant fald i andelen af københavnere, der vurderer, at de ikke er interesseret i at erstatte deres korte bilture med gåture. Denne andel udgjorde 60 % i 2011 og er i år faldet til 48 %. Det kunne indikere, at københavnerne er blevet mere bevidste om brugen af deres bil. Hvad mener du, der skal til for at erstatte korte bilture med gåture? Base: Kører små ture i bil (n=358) En mere attraktiv/renere by 14% Flere fodgængerforbindelser 11% Bredere fortove 9% Renere luft 8% Større tryghed 7% Information om motion og sundhed 6% Information om miljøproblemer 5% Længere grøn-tider ved fodgængerfelter 5% Flere parkeringsrestriktioner 4% Andet 26% Jeg er ikke interesseret i at erstatte mine korte bilture med gåture 48% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% De argumenter flest københavnere anvender, er en mere attraktiv/renere by (14 %), flere fodgængerforbindelser (11 %), bredere fortove (9 %), renere luft (8 %) og større tryghed (7 %). Segmenteret på køn er det interessant, at mænd i signifikant højere grad vurderer, at mere information om miljøproblemer (8 %) vil kunne få dem til at erstatte korte ture i bil med gåture. Segmenteret på alder er det interessant at se, at de yngste københavnere i aldersgruppen år er mere villige til at erstatte de korte bilture med gåture. Det er samtidig denne aldersgruppe, der adskiller sig signifikant, i relation til hvad der kan få dem til at erstatte bilturene med gåture. 32

33 4.4 Hvad motiverer københavnerne til at gå? Hvad får dig til at gå i dit lokalområde? Fordi motion er godt for mig Fordi jeg kan lide at kigge mig omkring og nyde miljøet (f.eks. naturen, bygninger, områder, osv.) Fordi jeg nyder at være udendørs Fordi det er mere praktisk Fordi jeg finder det afslappende (f.eks. fra stress på arbejdspladsen, stress derhjemme, psykiske problemer osv.) Fordi det er hurtigere 25% 61% 64% 59% 60% 57% 65% 55% 49% 47% 51% 42% Til glæde generelt For at udforske nye områder 32% 30% 39% 41% Fordi det er billigere/sparer mig penge Fordi jeg kan gå med andre, og møde dem på samme tid Fordi det er bedre for miljøet Når jeg ikke har nogen alternative transportmidler 19% 22% 23% 19% 20% 19% 18% 30% Fordi jeg kan møde naboer/venner/andre mennesker på den måde Fordi motion er godt for mine børn 14% 11% 14% 23% Fordi jeg finder det mere skånsomt (f.eks. mindre farende rundt) 9% 14% Fordi jeg er blevet rådet til det af min læge Andet 4% 2% 4% 6% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Københavnerne i undersøgelsen angiver i gennemsnit 5,25 årsager til at gå. Dette er på niveau med 2011-undersøgelsen, hvor københavnerne i gennemsnit nævnte 5,2 grunde. Motion (61 %) er den årsag flest nævner efter fulgt af at nyde miljøet (59 %) og at nyde at være udendørs (57 %). Der er generelt ikke de store forskelle, når man sammenligner med sidste års undersøgelse. Segmenteret på køn er der en række interessante forskelle. Signifikant flere kvinder angiver motion (67 %), til glæde generelt (43 %) og fordi motion er godt for mine børn (13 %), som årsager til de går i deres lokalområde. Mænd angiver i signifikant højere grad, at årsagen er, at de er blevet rådet til det af deres læge (6 %). Aldersmæssigt er der ligeledes observeret en række interessante demografiske forskelle. De årige nævner generelt flere grunde til at gå end de øvrige aldersgrupper. Denne aldersgruppe adskiller sig signifikant fra de øvrige aldersgrupper, ved i højere grad at gå, fordi de kan lide at kigge sig omkring og nyde miljøet (68 %), fordi det er afslappende (57 %), fordi det er billigere (44 %), for at udforske nye områder (43 %), fordi de kan gå med andre, og møde dem på samme tid (41 %) og fordi de ikke har andre alternative 33

34 transportmuligheder (27 %). De årige og de 66+ årige nævner ikke overraskende, i højere grad end de øvrige aldersgrupper, at de går, da de er blevet rådet til det af deres læge (henholdsvis 8 % og 9 %). Københavnere uden børn i husstanden angiver i højere grad, at de går fordi de nyder at være udendørs (59 %). Københavnere med børn angiver i højere grad, at de går, fordi motion er godt for deres barn (42 %). Igen er der en klar sammenhæng mellem alder og det at være studerende. De studerende adskiller sig fra de øvrige beskæftigelsesgrupper., og deres valg af argumenter er stærkt korreleret med de åriges, hvilket er den aldersgruppe man som studerende typisk befinder sig i. Det er samtidig interessant, at signifikant flere københavnere der arbejder på deltid angiver råd fra lægen (10 %) som begrundelse. Ikke overraskende er der signifikant flere pensionister, der går fordi deres læge har rådet dem til det (10 %). Hvilken grund er den vigtigste til at gå? Base: (n=758) Fordi motion er godt for mig Fordi det er mere praktisk Fordi jeg nyder at være udendørs Fordi jeg kan lide at kigge mig omkring og nyde miljøet (f.eks. naturen, bygninger, områder, osv.) Fordi jeg finder det afslappende (f.eks. fra stress på arbejdspladsen, stress derhjemme, psykiske problemer osv.) Fordi det er hurtigere Når jeg ikke har nogen alternative transportmidler Til glæde generelt Fordi det er billigere/sparer mig penge Fordi jeg kan gå med andre, og møde dem på samme tid Fordi jeg kan møde naboer/venner/andre mennesker på den måde For at udforske nye områder Fordi det er bedre for miljøet Fordi motion er godt for mine børn Fordi jeg er blevet rådet til det af min læge Fordi jeg finder det mere skånsomt (f.eks. mindre farende rundt) Andet 21% 18% 13% 12% 8% 7% 5% 4% 3% 2% 1% 1% 1% 1% 1% 0% 3% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Motion er den årsag, flest københavnere angiver som den vigtigste. Dette til trods for at det kun er 21 % der vurderer, at det er den vigtigste årsag. 34

35 Segmenterer man på alder, er der observeret en række interessante forskelle. Netop motion adskiller sig signifikant på tværs af aldersgrupperne. Signifikant flere af de årige (27 %) og de 66+ årige (35 %) angiver motion som den vigtigste grund til at gå. De årige vurderer samtidig, i signifikant højere grad, at den vigtigste grund til at gå er, at de nyder at være udendørs. De yngste københavnere (15-29 år) vurderer i højere grad, at den vigtigste grund til de går, er at de finder det afslappende (17 %) og fordi de kan gå med andre og møde dem på samme tid (5 %). Segmenteret på beskæftigelsesstatus er der ligeledes en række interessante forskelle beskæftigelsesgrupperne i mellem. Ikke overraskende er der en sammenhæng mellem alder og det at være gået på pension. Københavnske pensionister vurderer i højere grad, at den vigtigste grund til at gå er motion (37 %) og fordi deres læge har rådet dem til det (5 %). Igen er der sammenhæng mellem det at være studerende og alder. De studerende adskiller sig fra de øvrige beskæftigelsesgrupper, på samme måde som de årige gør i forhold til de øvrige aldersgrupper. Københavnske studerende angiver i signifikant højere grad, at den vigtigste grund til de går, er at de finder det afslappende og fordi de kan gå med andre og møde dem på samme tid. 35

36 4.5 Personlige årsager der begrænser gåture i lokalområdet Sammenlignet med 2011-undersøgelsen er der ikke sket den store udvikling i forhold til københavnernes vurdering af, hvilke personlige bevæggrunde, der begrænser deres gåture i lokalområdet. Dog er der i dette års undersøgelse signifikant færre, der føler sig begrænset i at gå i deres lokalområde. I 2011 udgjorde denne andel 41 % og er i år faldet til 33 %. Det er samtidig interessant, at signifikant flere i dette års undersøgelse, sammenlignet med sidste år, vurderer at deres gåture i lokalområdet begrænses af, at de er dovne. Denne andel udgjorde sidste år 9 % mod 14 % i år. Hvilke personlige årsager begrænser dine gåture i lokalområdet? Jeg foretrækker at cykle Jeg finder det svært, når jeg transporterer indkøb mv. Det tager for lang tid Jeg har normalt for travlt Jeg er doven Jeg har svært ved at gå på grund af mit helbred eller på grund af alderdom Der er ingen lokale faciliteter inden for bekvem gåafstand Jeg godt kan lide at rejse med bil/varevogn Jeg finder det svært fordi jeg har små børn Jeg føler mig utryg ved at gå alene Der ikke er nogle steder at hvile sig Jeg følges som regel sammen med andre mennesker, som har Jeg kører som regel med andre mennesker (får et lift) Jeg føler mig ikke sikker i trafikken når jeg går Jeg ikke kan se pointen i at gå hvis man har en bil/varevogn/motorcykel Jeg godt kan lide at køre på min motorcykel 9% 5% 5% 5% 5% 4% 4% 2% 4% 2% 2% 2% 2% 1% 1% 1% 1% 1% 1% 1% 1% 25% 26% 19% 21% 17% 19% 14% 34% 34% Andet Intet, dvs. intet stopper mig generelt fra at gå i mit lokale nabolag 4% 4% 33% 41% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Segmenteret på køn føler kvinderne sig i signifikant højere grad begrænset, når de skal transportere indkøb (31 %), og fordi de har for travlt (20 %). Aldersmæssigt er der ligeledes en række interessante forskelle. De yngste københavnere (15-29 år) begrænses i højere grad af tid. Signifikant flere i denne gruppe begrænses af at det tager for lang tid (35 %) og fordi de normalt har for travlt (29 %). De ældste københavnere (66+ år) begrænses i langt højere grad af helbredet og utryghed. Signifikant flere i denne gruppe angiver, at de begrænses fordi de har svært ved at gå på grund af deres helbred (12 %), fordi der ikke er nogen steder at hvile sig (7 %) og fordi de ikke føler sig sikre i trafikken (3 %). 36

37 københavneremed børn i husstanden adskiller sig ligeledes signifikant, idet de i langt højere grad begrænses af at have små børn (9 %), at de ikke føler sig sikre i trafikken (3 %) og fordi der ikke er lokalefaciliteter inden for bekvem gåafstand (9 %). 4.6 Miljømæssige årsager der begrænser gåture i lokalområdet Sammenlignet med 2011-undersøgelsen er heller ikke i forhold til miljømæssige begrænsninger for gåture i lokalområdet sket den store udvikling. Dog er der i dette års undersøgelse flere københavnere, der af miljømæssige årsager føler sig begrænset i forhold til at gå i deres lokalområde. I 2011 udgjorde denne andel 70 % og er i år steget til 73 %. Denne udvikling er dog ikke signifikant. Hvilke miljømæssige årsager begrænser dine gåture i lokalområdet? Fortovene er for ujævne Fortovene er for smalle Kantstenene er vanskelige at passere Der er for meget trafik Jeg føler mig usikker når jeg krydser vejene Området er dårligt belyst Der er for meget luftforurening Området er snavset / indbyder ikke til gåture Der er for meget støj Området er ikke egnet til fodgængere Andet, noter venligst: 5% 7% 6% 7% 1% 2% 9% 9% 3% 2% 4% 7% 7% 9% 6% 6% 7% 6% 2% 1% 4% 7% Intet, dvs. intet stopper mig generelt fra at gå i mit lokalområde 73% 70% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Segmenteret på alder er det interessant, at de årige i signifikant højere grad føler sig begrænset af miljømæssige årsager. Samtidig vurderer de yngste københavnere, at de begrænses af bredden på fortovene (11 %). Københavnere med børn i husstanden adskiller sig signifikant fra københavnere uden børn, idet de i langt højere grad begrænses af, at de ikke føler sig sikre når de krydser vejene (7 %). 37

38 Hvilken miljømæssig årsag er den vigtigste til ikke at gå? Base: Oplever miljømæssige begrænsninger ifb. gåture (n=201) Fortovene er for ujævne Fortovene er for smalle 11% 10% 10% 11% Kantstenene er vanskelige at passere 2% 2% Der er for meget trafik 20% 15% Jeg føler mig usikker når jeg krydser vejene Området er dårligt belyst Der er for meget luftforurening Området er snavset / indbyder ikke til gåture 4% 1% 7% 13% 12% 15% 11% 13% Der er for meget støj 11% 6% Området er ikke egnet til fodgængere 2% 1% Andet 10% 15% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% De københavnere der vurderer at de af miljømæssige årsager begrænses til at gå er blevet bedt om, at vurdere den primære årsag til denne begrænsning. For meget trafik er den årsag, flest københavnere angiver som den primære miljømæssige årsag. Dette til trods for at det kun er 20 %, der vurderer denne begrænsning som den primære. Det er interessant, at signifikant flere mænd vurderer, at for meget støj (18 %) er den primære årsag til de ikke går. De årige vurderer i højere grad, at den primære miljømæssige årsag til de ikke går, er at fortovene er for smalle (18 %). 4.7 Tryghed og sikkerhed københavnerne i undersøgelsen er blevet bedt om, at vurdere en række udsagn omkring tryghed og usikkerhed, når de færdes i deres lokalområde i dagstimerne. Resultaterne præsenteres på skalagennemsnit. Et skalagennemsnit under 3,0 betyder grundlæggende, at der er flere københavnere, der er uenige end enige, og et skalgennemsnit over 3,0 betyder, at der er flere enige københavnere end uenige i udsagnet. 38

39 Jeg har andre grunde til at føle mig utryg/usikker Jeg er bange for at blive udsat for kriminalitet Området er ikke egnet til fodgængere Jeg føler mig sikker når jeg krydser vejene Der er for meget trafik Enighed i statements om at færdes til fods i lokalområdet i dagstimerne? Tallene er gennemsnit på en skala fra 1 til 5 med 1 = meget uenig og 5 = meget enig 3,10 3,13 3,68 3,70 2,11 2,00 1,95 1,83 1,83 1,76 1 1,5 2 2,5 3 3,5 4 Sammenlignet med 2011-undersøgelsen er skalagennemsnittet på tre af de fem udsagn højere i dette års undersøgelse og på de resterende to er det lavere. Overordnet set vurderer lidt færre københavnere i år, at der er for meget trafik (3,10). Der er derimod flere københavnere, der i år vurderer, at de føler sig utrygge når de går i trafikken (3,68), at deres lokalområde ikke er egnet til fodgængere (2,11), at de er bange for at blive udsat for kriminalitet (1,95) og at de har andre grunde til at føle sig utryg/usikker (1,83). Denne udvikling er dog ikke signifikant. Til trods for at der i år er flere københavnere der generelt er enige i, at deres lokalområde ikke er egnet til fodgængere, at de er bange for at blive udsat for kriminalitet og at de har andre grunde til at føle sig utryg/usikker, er det yderst positivt at skalagennemsnittet stadig er relativ lavt. Med andre ord er andelen af københavnere der føler denne utryghed/usikkerhed stadig relativ lille. Der er observeret en række demografiske forskelle, når datamaterialet segmenteres på de forskellige demografika. Københavnere uden børn i husstanden er i signifikant højere grad generelt enige i, at de at de føler sig sikre, når de krydser vejene i deres lokalområde i dagstimerne (70 %). Københavnere med børn er i signifikant højere grad generelt uenige heri (20 %). 39

40 Signifikant flere af de årige københavnere er enige i, at deres lokalområde ikke er egnet til fodgængere (10 %). Segmenteret på køn er der signifikant flere kvinder, der er uenige i, at de er bange for at blive udsat for kriminalitet i dagstimerne, når de færdes i deres lokalområde (44 %). Mændene er derimod mere meget uenige heri (42 %). Det er interessant, at når der segmenteres på alder er det københavnere i de ældste aldersgrupper, der i signifikant højere grad er uenige i, at de er bange for at blive udsat for kriminalitet i dagstimerne. 48 % af de årige er uenige heri, og 49 % af de 66+ årige er meget uenige heri. Københavnere med et fuldtidsarbejde er samtidig signifikant meget uenige heri (43 %). Derudover er de signifikant meget uenige i, at de har andre grunde til at føle sig utrygge/usikre, når de færdes i deres lokalområde (44 %). I relation til københavnernes holdning til at gå ture i lokalområdet i dagstimerne, er de samtidig blevet bedt om åbent, at vurdere hvad der gør dem utrygge og/eller usikre ved at færdes til fods i deres lokalområde i dagstimerne. Hele 48 % vurderer, at de ikke er utrygge og/eller usikre og 19 % afgiver ikke et svar i forbindelse med spørgsmålet og 3 % svarer ved ikke. Såfremt man antager, at ved ikke svar og intet svar er udtryk for, at man ikke er utryg/usikker, er 30 % af københavnere i en eller anden udstrækning utrygge/usikre, når de færdes til fods i deres lokalområde i dagstimerne. Det flest københavnere finder utrygt er kriminelle/unge på gadehjørnerne/bander/overfald (9 %). De eneste interessante signifikante demografiske forskelle er, at københavnere over 66 år i højere grad føler sig utrygge ved cykler/knallerter (12 %) og københavnere med børn er i højere grad utrygge ved meget trafik (7 %) og dårlig infrastruktur (8 %). Københavnerne i undersøgelsen er ligeledes blevet bedt om, at vurdere en række udsagn omkring tryghed og usikkerhed når de færdes i deres lokalområde i aften- og nattetimerne. Resultaterne præsenteres igen som skalagennemsnit. Et skalagennemsnit under 3,0 betyder grundlæggende, at der er flere Københavnere, der er uenige end enige og et skalgennemsnit over 3,0 betyder, at der er flere enige københavnere end uenige i udsagnet. Sammenlignet med 2011-undersøgelsen er skalagennemsnittet på alle udsagn steget. De eneste to aspekter hvor udviklingen er signifikant, sammenlignet med sidste år, er for meget trafik (2,52) og god belysning i området (3,42). 40

41 Jeg har andre grunde til at føle mig utryg/usikke r Jeg er bange for at blive udsat for kriminalitet Jeg kan ikke lide at færdes til fods, når det er mørkt Der er god belysning i området Området er ikke egnet til fodgængere Jeg føler mig sikker når jeg krydser vejene Der er for meget trafik Det er yderst positivt, at der er signifikant flere københavnere der er blevet tilfredse med belysningen i aften- og nattetimerne i deres lokalområde. Dog er det en udvikling i den forkerte retning, at signifikant flere vurderer, at der er for meget trafik. Til trods for at udviklingen ikke er signifikant, er det samtidig yderst positivt, at der stadig er et flertal af københavnerne der føler sig sikre, når de krydser vejene (3,70). Udviklingen på de øvrige aspekter omhandlende københavnernes holdning til gåture i lokalområderne i aften- og nattetimerne, peger desværre i retning af at flere københavnere er blevet mere utrygge. Det er vigtigt, at pointere at denne udvikling ikke er signifikant. Skalagennemsnittene er samtidig i dette års undersøgelse stadig under 3,0, hvilket indikerer at et flertal af københavnere stadig er trygge, hvad angår de sidste fire aspekter. Enighed i statements om at færdes til fods i lokalområdet i aften- og nattetimerne? Tallene er gennemsnit på en skala fra 1 til 5 med 1 = meget uenig og 5 = meget enig 2,52 2,37 3,70 3,60 2,11 2,02 3,42 3,22 2,53 2,50 2,45 2,33 2,12 1,99 1 1,5 2 2,5 3 3,5 4 4,5 5 Segmenteret på køn er der signifikant flere mænd, der generelt er enige i, at der er for meget trafik (21 %), at der er god belysning i området (57 %). Signifikant flere københavnere uden børn er generelt enige i, at de føler sig sikre når de krydser vejene (72 %). 41

42 I relation til ikke at kunne lide at færdes til fods i lokalområdet når det er mørkt, er der signifikant flere kvinder, der generelt er enige i, at de ikke kan lide at færdes ude efter mørkets frembrud (32 %). Mænd er derimod signifikant mere uenige i dette udsagn (67 %). Det er samtidig interessant, at de årige (23 %) og de 66+ årige (25 %) i højere grad er enige i, at de er utrygge, når de færdes ude, når det er mørkt. Signifikant flere kvinder er generelt enige i, at de er bange for at blive udsat for kriminalitet (26 %), når de færdes i aften- og nattetimerne i deres lokalområde. Mændene er derimod generelt uenige heri (67 %). Københavnske mænd er samtidig generelt mere uenige i, at der er andre grunde til de føler sig utrygge/usikre (65 %). Københavnere med børn i husstanden er derimod i højere grad generelt enige i, at de har andre grunde til at føle sig usikre, når de færdes ude i aften- og nattetimerne (13 %). I relation til københavnernes holdning til at gå ture i lokalområdet i aften- og nattetimerne, er de samtidig blevet bedt om åbent, at vurdere hvad der gør dem utrygge og/eller usikre, når færdes til fods i deres lokalområde i dette tidsrum. 34 % af københavnerne i undersøgelsen vurderer, at de ikke er utrygge og/eller usikre og 21 % afgiver ikke et svar i forbindelse med spørgsmålet og 3 % svarer ved ikke. Såfremt man antager, at ved ikke svar og intet svar er udtryk for, at man ikke er utryg/usikker, svarer det til at 42 % af københavnerne i en eller anden udstrækning er utrygge/usikre, når de færdes til fods i deres lokalområde i aften- og nattetimerne. Der er signifikant flere mænd end kvinder der ikke føler sig utrygge (40 %). Det flest københavnere finder utrygt er kriminelle/bander/overfald (13 %) og dårlig infrastruktur/dårlig belysning (10 %). De eneste interessante signifikante forskelle er, at kvinder i højere grad føler sig utrygge ved kriminelle/bander/overfald (16 %), dårlig infrastruktur/dårlig belysning (16 %) og øde/ingen mennesker (6 %). 4.8 Det lokale fodgængermiljø københavnerne i undersøgelsen er blevet bedt om, at angive hvor tilfredse de er med en række udsagn omkring lokalområdet og det lokale fodgængermiljø. Resultaterne præsenteres igen som skalagennemsnit. Et skalagennemsnit under 3,0 betyder grundlæggende, at der er flere københavnere, der er utilfredse end tilfredse, og et skalgennemsnit over 3,0 betyder, at der er flere tilfredse københavnere end utilfredse med det pågældende område. 42

43 Børneinstitut ioner Offentlig transport Café eller restaurant Faciliteter til sport, leg og bevægelse Grønne områder Indkøbsmuli gheder Generel tilfredshed Sammenlignet med 2011-undersøgelsen er resultatet i dette års undersøgelse relativ uændret. Enkelte områder opnår i år et lidt lavere gennemsnit og andre et lidt højere. Fælles for dem alle er, at udviklingen ikke er signifikant. Det vurderes, at tilfredsheden generelt er høj. Kun to af de syv områder opnår et gennemsnit under 4,0. Dog er det vigtigt, at fremhæve at gennemsnittene for de to områder er henholdsvis 3,88 og 3,92, hvilket er relativ højt. General tilfredshed med at være fodgænger i lokalområdet, samt tilfredshed med gåafstanden til forskellige ting? Tallene er gennemsnit på en skala fra 1 til 5 med 1 = meget utilfreds og 5 = meget tilfreds 4,01 4,01 4,34 4,30 4,18 4,27 3,88 3,91 3,92 3,89 4,41 4,36 4,11 4,23 1 1,5 2 2,5 3 3,5 4 4,5 5 Ser man på demografiske forskelle, er de københavnske kvinder i signifikant højere grad generelt tilfredse med at være fodgænger i deres lokalområder (85 %). Det samme gør sig gældende for københavnere uden børn (84 %). Kvinderne er samtidig generelt mere tilfredse med afstanden til faciliteter til sport, leg og bevægelse (70 %), hvor mændene i signifikant højere grad generelt er mere utilfredse (9 %). Det er samtidig interessant, at signifikante 30 % af de ældste københavnere (66+ år) vurderer, at faciliteter til sport, leg og bevægelse ikke er relevante for dem. Derudover er kvinder i signifikant højere grad end de københavnske mænd meget tilfredse med afstanden til caféer og/eller restauranter i deres lokalområde (35 %) og generelt mere tilfredse med afstanden til offentlig transport (93 %). Ikke overraskende er 43

44 der signifikant flere københavnere med børn i husstanden, der generelt er tilfredse med afstanden til børneinstitutioner (75 %). 4.9 Motiver til at ville gå mere i lokalområdet Københavnerne i undersøgelsen er endvidere blevet bedt om at angive hvor sandsynligt det er, at en lang række initiativer vil kunne få dem til at gå mere i deres lokalområde. Resultatet er sammenlignet med resultatet for 2011-undersøgelsen. For overskuelighedens skyld er resultaterne opdelt i to grafikker. De initiativer med skalagennemsnit over 3,0 har alle en samlet sandsynlighed procent på mellem 30 % og 48 %. Dette betyder, at mellem 30 % og 48 % af københavnerne i undersøgelsen har vurderet, at disse initiativer ville kunne få dem til at gå mere i deres lokalområde. I dette års undersøgelse er resultatet igen stærkt korreleret med køn. Kvindernes gennemsnitlige sandsynlighedsvurdering ligger i forhold til alle initiativer over mændenes. Dette kun med undtagelse af bedre adgang til offentlig transport og flere lokale arrangementer, hvor den gennemsnitlige sandsynlighedsvurdering for mænd og kvinder er den samme. Kvindernes gennemsnitlige sandsynlighedsvurdering ligger på følgende områder signifikant højere end mændenes: Flere fodgængerovergange, forbedret sikkerhed i fodgængertunneller mv., forbedret belysning, bedre information om destinationer, stier og ruter, grønnere omgivelser, flere grønne ruter og stier, bedre luftkvalitet, større tryghed i forhold til kriminalitet. For yderligere demografisk segmentering henvises til tabelbilaget. Det er generelt en vurderingssag om hvorvidt et stigende eller faldende skalagennemsnit er udtryk for en positiv eller negativ udvikling. Udviklingen i københavnernes vurdering af de enkelte aspekter, er ikke nødvendigvis udtryk for at forholdene i København er ændret, det kan også være udtryk for en holdningsændring eller et flyttet fokus hos københavnerne i forhold til hvad de vurderer, er vigtigt for dem som fodgængere i København. De initiativer der i særdeleshed vil kunne tilskynde flere københavnerne til at gå mere i deres lokalområde, vil blive præsenteret i det følgende. Sammenlignet med undersøgelsen er det de samme aspekter, københavneren har fokus på. 44

45 At det blev lettere at krydse vejene Bedre adgang til offentlig transport Forbedre de lyskryds Lavere hastighe dsgræns er Flere fodgæng eroverga nge Større tryghed i trafikken Flere lokale arrange menter Bedre informati on om destinati oner, stier og ruter Forbedre t sikkerhe d i fodgæng ertunnell er mv. Bedre belægnin g på stier/fort ove Større tryghed i forhold til kriminalit et Mindre trafik Forbedret belysning At byen blev renere Bedre luftkvalitet Flere lokale cafeer, butikker mv. At byen generelt blev mere egnet til fodgæng ere Flere grønne ruter og stier Grønnere omgivels er Hvor sandsynligt er det, at følgende forhold kunne få dig til at gå mere i dit lokalområde? Tallene er gennemsnit på en skala fra 1 til 5 med 1 = meget usandsynligt og 5 = meget sandsynligt 3,40 3,65 3,40 3,68 3,20 3,16 3,20 3,23 3,20 3,40 3,20 3,47 3,10 3,03 3,10 3,20 3,10 2,96 1 1,5 2 2,5 3 3,5 4 4,5 5 Hvor sandsynligt er det, at følgende forhold kunne få dig til at gå mere i dit lokalområde? Tallene er gennemsnit på en skala fra 1 til 5 med 1 = meget usandsynligt og 5 = meget sandsynligt 3,00 2,76 3,00 2,88 3,00 2,85 3,00 2,91 3,00 2,97 2,90 2,68 2,90 2,98 2,80 2,71 2,70 2,83 2,60 2,43 1 1,5 2 2,5 3 3,5 4 4,5 5 45

46 Grønnere omgivelser (eks. flere træer og planter) 48 % af københavnerne i undersøgelsen vurderer, at de sandsynligvis vil gå mere såfremt omgivelserne i deres lokalområde er grønnere. Sammenlignet med 2011 er der tale om et signifikant fald, idet denne andel sidste år udgjorde 61 %. Signifikant flere af de årige vurderer, at det er meget sandsynligt (23 %) at grønnere omgivelser vil kunne få dem til at gå mere i deres lokalområde. Derudover er der ikke nævneværdige demografiske forskelle grupperne i mellem. Flere grønne ruter og stier 47 % af københavnerne vurderer, at flere grønne ruter og stier i deres lokalområde sandsynligvis vil kunne få dem til at gå mere i lokalområdet. Sammenlignet med undersøgelsen er der ligeledes her tale om et signifikant fald i andelen af Københavnere, der sandsynligvis vil kunne tilskyndes til at gå mere ved etablering af flere grønne ruter og stier. I 2011 udgjorde denne andel 63 %. Signifikant flere af de årige vurderer, at det er generelt er sandsynligt (63 %) at etableringen af flere grønne ruter og stier vil kunne få dem til at gå flere ture i lokalområdet. Bedre luftkvalitet Luftkvalitet er stadig et område, mange københavnere vurderer, kan have betydning for deres færden som fodgængere i lokalområdet. Sammenlignet med 2011 er der dog tale om et fald. 40 % af københavnerne vurderer i år, mod 48 % i 2011, at bedre luftkvalitet sandsynligvis vil kunne få dem til at gå mere i deres lokalområde. Segmenteret på alder er der signifikant flere af de 66+ årige der vurderer, at det er meget sandsynligt at bedre luftkvalitet vil kunne få dem til at gå mere i lokalområdet (23 %). Flere lokale caféer, butikker mv. Sammenlignet med 2011-undersøgelsen er der ligeledes her tale om et fald. Dette er dog ikke signifikant. 39 % af københavnerne, mod 43 % i 2011, vurderer at flere lokale caféer, butikker mv. sandsynligvis vil kunne få dem til at gå mere. Ligeledes er der her signifikant flere af de årige der deler denne holdning (51 %). 46

47 At byen generelt blev mere egnet til fodgængere 38 % af københavnerne vurderer, at de sandsynligvis vil gå mere i deres lokalområde såfremt byen generelt blev mere egnet til fodgængere. Dette er et fald i forhold til 2011, hvor denne andel udgjorde 42 %. Der er ikke nævneværdige demografiske forskelle grupperne i mellem. Mindre trafik 35 % af københavnerne vurderer, at mindre trafik sandsynligvis vil kunne få dem til at gå mere i deres lokalområde. Denne andel udgjorde 41 % i Der er ikke nævneværdige demografiske forskelle grupperne i mellem. Forbedret belysning 35 % af københavnerne angiver, at forbedret belysning sandsynligvis vil kunne få dem til at gå mere i deres lokalområde. Denne andel udgjorde 39 % i Signifikant flere kvinder deler denne holdning (43 %). Signifikant flere af de årige vurderer, at det er usandsynligt (23 %) at bedre belysning vil kunne få dem til at gå mere i deres lokalområde. Derimod vurderer signifikante 14 % af de årige, at det er sandsynligt, og 36 % af de 66+ årige vurderer, at det er meget sandsynligt, at bedre belysning vil kunne få dem til at gå mere i deres lokalområde. 47

48 Er der andet, som vil kunne få dig til at gå mere i dit lokalområde? Base: (n=758) Mere liv/spændende butikker/områder/muligheder for aktivitet 2% Bil/cykelfri områder/færre biler 2% Mere tid 2% Mere politi/regulering af bilister og cykelister 1% Et formål/en hund/en at gå med 1% Flere offentlige toiletter/bænke/skraldespande 1% Bredere fortove/sneryddede fortove 1% Andet 4% Nej 87% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Københavnerne er til sidst i undersøgelsen blevet bedt om, at vurdere om der er andre aspekter der vil kunne få dem til at gå mere i deres lokalområde. Hele 87 % vurderer, at der ikke er andre ting, der vil kunne tilskynde dem til at gå mere. Der er ikke nævneværdige demografiske forskelle udover, at de årige i signifikant højere grad vurderer, at mere tid (4 %) vil kunne få dem til at gå mere. De 66+ årige vurderer i højere grad, end de øvrige aldersgrupper, at mere politi/regulering af bilister og cyklister (3 %) og bredere fortove/sneryddede fortove (2 %) vil kunne får dem til at gå mere i deres lokalområde. 48

49 Bilag 1 spørgeramme Københavns Kommune Fodgængerregnskab Endelig version DK MBM X:\Clients-DK\Københavns Kommune \Ordrer\DK Fodgængerregnskab\Skema version 1.docx Tekst Last printed: :33:00 Denne undersøgelse skal belyse, hvordan du som københavner bevæger dig som fodgænger i din daglige transport til og fra arbejde samt i din fritid. Undersøgelsen bestræber sig på at belyse dine gangvaner, motivation og hindringer for at gå samt din opfattelse af tryghed, når du går i dit lokalområde. Undersøgelsen skal desuden vise, hvordan byens indretning passer dig, og hvad der eventuelt kan ændres for, at du vælger at gå mere og blive længere i byen. Enkeltsvar randomiser 1-10 Sc.1 Hvilken bydel i København bor du i? 1. Indre By & Christianshavn 2. Østerbro 3. Nørrebro 4. Vesterbro og Kgs. Enghave 5. Valby 6. Vanløse 7. Brønshøj-Husum 8. Bispebjerg 9. Amager Øst 10. Amager Vest 11. Bor ikke i København (Hvis Sc.1 = 11 screen-out) Flersvar randomiser 1-12 svar er SP ingen tvang Sc.2 Hvilke af følgende udsagn passer på dig? 2012 YouGov A/S Bryggervangen 55, 1.th. DK-2100 København Ø - Tel info@yougov.dk Results may not be published without written authorisation from YouGov A/S 49

50 (Marker gerne flere svar) 1. Har hjemmeboende børn i alderen Har hjemmeboende børn i alderen Har børnebørn 4. Arbejder i København 5. Overvejer at flytte ud af byen 6. Er inkarneret bymenneske 7. Elsker at udnytte byens muligheder og tilbud 8. Jeg færdes stort set kun i byen i forbindelse med indkøb 9. Jeg foretrækker at færdes i mit lokalområde 10. Jeg færdes i hele byen 11. Jeg finder det afslappende at færdes i byen 12. Jeg dyrker sport organiseret i forening eller lignende Enkeltsvar Sc.3 Har du børn i husstanden under 18 år? 1. Ja 2. Nej Enkeltsvar Sc.4 Hvad er din beskæftigelsesstatus? 1. Arbejder på fuld tid 2. Arbejder på deltid 3. Er fuldtidsstuderende 4. Er deltidsstuderende 5. Selvstændig 6. Arbejdssøgende 7. Pensioneret 8. Regelmæssigt ulønnet frivilligt arbejde 9. Hjemmegående 10. Andet 11. Vil ikke svare Flersvar halvåbent svar 1+8 er SP Sc.5 Har du et fysisk handicap, der begrænser dine daglige aktiviteter? 1. Nej, ingen 2. Mobilitetsnedsættelse 3. Aldersrelaterede mobilitetsvanskeligheder 4. Synshandicap 5. Hørehandicap 6. Alvorlig langvarig sygdom 7. Andet, noter venligst hvad: 8. Vil ikke svare Flersvar halvåbent randomiser 1-4 svar 6 er SP 2012 YouGov A/S Bryggervangen 55, 1.th. DK-2100 København Ø - Tel info@yougov.dk Results may not be published without written authorisation from YouGov A/S 50

51 Sp.1 Af hvilke årsager gik du i løbet af den sidste uge? (Marker gerne flere svar) 1. For at få adgang til offentlig transport (f.eks. gå til/fra en station eller busstoppested) 2. For at få adgang til privat transport (f.eks. gå til/fra en parkeret bil/motorcykel/cykel, taxaholdeplads, privat lift) 3. Gik hele vejen til en bestemt destination (dvs. ingen anden form for transport er involveret) 4. Gik en tur uden andre formål 5. Andet, noter venligst: 6. Har slet ikke gået i sidste uge (forlod ikke det sted du opholdt dig) Batteri flersvar- randomiser udsagn Sp.2 Hvilket transportmiddel benytter du typisk til følgende destinationer? Marker gerne flere transportmidler, hvis turen er en kombination. 1. Til/fra arbejde eller uddannelse 2. Aktivitet i forbindelse med arbejdet 3. Ledsage børn til skole 4. Legeplads 5. Personligt ærinde (fx at gå til læge, frisør, advokat etc.) 6. Cafe eller restaurant 7. Besøge venner/familie 8. Sport/underholdning/arrangementer (se og/eller deltage) 9. Tur med det formål at få motion 10. Besøge park, naturområde, havnebad eller strand 11. Lufte hund 12. Besøge torv/plads eller strøggade 13. Indkøb, marked 14. Tur uden andet formål Skala: 1. Offentlig transport 2. Til fods 3. Cykel 4. Bil 5. Motorcykel 6. Taxa 7. Andet 8. Ikke relevant Numerisk (0-100) Sp.3 Hvor mange ture går du i alt på en typisk dag? Her menes både gåture til og fra et parkeret transportmiddel, til og fra endelige destinationer samt gåture uden andet formål YouGov A/S Bryggervangen 55, 1.th. DK-2100 København Ø - Tel info@yougov.dk Results may not be published without written authorisation from YouGov A/S 51

52 Du skal tælle hver tur, således at gåturen til en butik er 1 tur, mens hjemturen er tur nr På en hverdag: 2. På en weekend-/feriedag: Enkeltsvar Sp.4A Hvor lang tid går du i alt på en typisk hverdag? (Giv dit bedste skøn på alle gåture mellem destinationer). 1. Under ½ time på en hverdag 2. Mellem ½ til 1 time på en hverdag 3. Over 1 time på en hverdag Enkeltsvar Sp.4B Hvor lang tid går du i alt på en typisk weekend-/feriedag? (Giv dit bedste skøn på alle gåture mellem destinationer). 1. Under ½ time på en weekend-/feriedag 2. Mellem ½ til 1 time på en weekend-/feriedag 3. Over 1 time på en weekend-/feriedag Flersvar randomiser 1-4 Sp.5 Hvilke transportmidler har du selv adgang til at bruge? 1. Bil 2. Varevogn 3. Motorcykel/knallert/scooter 4. Cykel 5. Ingen af ovenstående Enkeltsvar Sp.6 Hvor ofte kører du små ture på under 3 km i din bil? 1. Dagligt 2. Ugentligt 3. Månedligt 4. Sjældnere 5. Aldrig 6. Ved ikke Flersvar - halvåbent randomiser hvis sp.6=1-4+6 Sp.7 Hvad er formålet med disse korte ture i bil? 2012 YouGov A/S Bryggervangen 55, 1.th. DK-2100 København Ø - Tel info@yougov.dk Results may not be published without written authorisation from YouGov A/S 52

53 1. At komme til og fra arbejde/uddannelse 2. Indkøb/shopping 3. At aflevere/hente mine børn 4. Fritidsinteresser 5. At køre til en destination for at gå en tur for fornøjelsen skyld 6. Andet, noter venligst: Flersvar halvåbent randomiser 1-9 svar 11 er SP - hvis sp.6=1-4+6 Sp.8 Hvad mener du, der skal til for at erstatte korte bilture med gåture? 1. Flere fodgængerforbindelser 2. Større tryghed 3. Bredere fortove 4. En mere attraktiv/renere by 5. Information om motion og sundhed 6. Information om miljøproblemer 7. Renere luft 8. Længere grøn-tider ved fodgængerfelter 9. Flere parkeringsrestriktioner 10. Andet, noter venligst: 11. Jeg er ikke interesseret i at erstatte mine korte bilture med gåture Flersvar halvåbent - randomiser 1-16 Sp.9 Hvad får dig til at gå i dit lokalområde? (Egentlige grunde til at vælge at gå i stedet for at anvende andre transportmidler). Vælg gerne flere svar. Jeg går 1. fordi jeg kan møde naboer/venner/andre mennesker på den måde 2. fordi jeg kan gå med andre, og møde dem på samme tid 3. fordi jeg nyder at være udendørs 4. fordi jeg finder det afslappende (f.eks. fra stress på arbejdspladsen, stress derhjemme, psykiske problemer osv.) 5. fordi jeg finder det mere skånsomt (f.eks. mindre farende rundt) 6. fordi jeg kan lide at kigge mig omkring og nyde miljøet (f.eks. naturen, bygninger, områder, osv.) 7. for at udforske nye områder 8. til glæde generelt 9. fordi det er bedre for miljøet 10. fordi det er hurtigere 11. fordi motion er godt for mig 12. fordi motion er godt for mine børn 13. fordi det er mere praktisk 14. fordi jeg er blevet rådet til det af min læge 15. fordi det er billigere/sparer mig penge 16. når jeg ikke har nogen alternative transportmidler 17. andet, noter venligst: 2012 YouGov A/S Bryggervangen 55, 1.th. DK-2100 København Ø - Tel info@yougov.dk Results may not be published without written authorisation from YouGov A/S 53

54 Enkeltsvar plusfilter sp randomiser 1-16 Sp.10 Hvilken grund er den vigtigste til at gå? Hvis der kun vises én svarmulighed vælg da denne. Hvis svarmuligheden 'andet' vises henviser denne til det du skrev herunder i det forrige spørgsmål 1. fordi jeg kan møde naboer/venner/andre mennesker på den måde 2. fordi jeg kan gå med andre, og møde dem på samme tid 3. fordi jeg nyder at være udendørs 4. fordi jeg finder det afslappende (f.eks. fra stress på arbejdspladsen, stress derhjemme, psykiske problemer osv.) 5. fordi jeg finder det mere skånsomt (f.eks. mindre farende rundt) 6. fordi jeg kan lide at kigge mig omkring og nyde miljøet (f.eks. naturen, bygninger, områder, osv.) 7. for at udforske nye områder 8. til glæde generelt 9. fordi det er bedre for miljøet 10. fordi det er hurtigere 11. fordi motion er godt for mig 12. fordi motion er godt for mine børn 13. fordi det er mere praktisk 14. fordi jeg er blevet rådet til det af min læge 15. fordi det er billigere/sparer mig penge 16. når jeg ikke har nogen alternative transportmidler 17. andet Flersvar halvåbent svar 18 er SP - randomiser 1-16 Sp.11 Hvilke personlige årsager begrænser dine gåture i lokalområdet? Marker gerne flere svar. 1. jeg har svært ved at gå på grund af mit helbred eller på grund af alderdom 2. jeg finder det svært, når jeg transporterer indkøb mv. 3. jeg finder det svært fordi jeg har små børn 4. jeg følges som regel sammen med andre mennesker, som har mobilitetsproblemer eller andre sygdomme der påvirker deres mobilitet (f.eks. astma) 5. jeg kører som regel med andre mennesker (får et lift) 6. det tager for lang tid 7. jeg har normalt for travlt 8. jeg er doven 9. jeg føler mig ikke sikker i trafikken når jeg går 10. jeg godt kan lide at rejse med bil/varevogn 11. jeg ikke kan se pointen i at gå hvis man har en bil/varevogn/motorcykel 12. jeg godt kan lide at køre på min motorcykel 13. jeg føler mig utryg ved at gå alene 14. jeg foretrækker at cykle 15. der er ingen lokale faciliteter inden for bekvem gåafstand 16. der ikke er nogle steder at hvile sig 17. andet, noter venligst: 18. intet, dvs. intet stopper mig generelt fra at gå i mit lokale nabolag Flersvar halvåbent randomiser 1-10 svar 12 er SP Sp.12 Hvilke miljømæssige årsager begrænser dine gåture i lokalområdet? 2012 YouGov A/S Bryggervangen 55, 1.th. DK-2100 København Ø - Tel info@yougov.dk Results may not be published without written authorisation from YouGov A/S 54

55 Marker gerne flere svar. 1. Fortovene er for ujævne 2. Fortovene er for smalle 3. Kantstenene er vanskelige at passere 4. Der er for meget trafik 5. Jeg føler mig usikker når jeg krydser vejene 6. Området er dårligt belyst 7. Der er for meget luftforurening 8. Området er snavset / indbyder ikke til gåture 9. Der er for meget støj 10. Området er ikke egnet til fodgængere 11. Andet, noter venligst: 12. Intet, dvs. intet stopper mig generelt fra at gå i mit lokalområde Enkeltsvar randomiser plusfilter sp.12 svar 1-11 vises ej hvis sp.12=12 Sp.13 Hvilken miljømæssig årsag er den vigtigste til ikke at gå? Marker kun ét svar. Hvis der kun vises én svarmulighed vælg da denne. Hvis svarmuligheden 'andet' vises henviser denne til det du skrev herunder i det forrige spørgsmål 1. Fortovene er for ujævne 2. Fortovene er for smalle 3. Kantstenene er vanskelige at passere 4. Der er for meget trafik 5. Jeg føler mig usikker når jeg krydser vejene 6. Området er dårligt belyst 7. Der er for meget luftforurening 8. Området er snavset / indbyder ikke til gåture 9. Der er for meget støj 10. Området er ikke egnet til fodgængere 11. Andet Enkeltsvar Sp.14 Hvor enig er du i følgende udsagn, når du tænker på at færdes til fods i dit lokalområde i dagstimerne? 1. Der er for meget trafik 2. Jeg føler mig sikker når jeg krydser vejene 3. Området er ikke egnet til fodgængere 4. Jeg er bange for at blive udsat for kriminalitet 5. Jeg har andre grunde til at føle mig utryg/usikker Skala: 1. Meget enig 2012 YouGov A/S Bryggervangen 55, 1.th. DK-2100 København Ø - Tel info@yougov.dk Results may not be published without written authorisation from YouGov A/S 55

56 2. Enig 3. Hverken enig eller uenig 4. Uenig 5. Meget uenig 6. Ved ikke Åbent ingen tvang Sp.14A Beskriv venligst hvad der gør dig utryg og/eller usikker ved at færdes til fods i dit lokalområde i dagtimerne. Noter her: Batteri Enkeltsvar randomiser udsagn Sp.15 Hvor enig er du i følgende udsagn, når du tænker på at færdes til fods i dit lokalområde i aften- og nattetimerne? 1. Der er for meget trafik 2. Jeg føler mig sikker når jeg krydser vejene 3. Området er ikke egnet til fodgængere 4. Der er god belysning i området 5. Jeg kan ikke lide at færdes til fods, når det er mørkt 6. Jeg er bange for at blive udsat for kriminalitet 7. Jeg har andre grunde til at føle mig utryg/usikker Skala: 1. Meget enig 2. Enig 3. Hverken enig eller uenig 4. Uenig 5. Meget uenig 6. Ved ikke Åbent ingen tvang Sp.15A Beskriv venligst hvad der gør dig utryg og/eller usikker ved at færdes til fods i dit lokalområde i aftenog nattetimerne. Noter her: Enkeltsvar Sp.16 Hvor tilfreds er du generelt med at være fodgænger i dit lokalområde? 1. Meget tilfreds 2. Tilfreds 3. Hverken tilfreds eller utilfreds 4. Utilfreds 5. Meget utilfreds 6. Ved ikke / ikke relevant 2012 YouGov A/S Bryggervangen 55, 1.th. DK-2100 København Ø - Tel info@yougov.dk Results may not be published without written authorisation from YouGov A/S 56

57 Batteri Enkeltsvar randomiser udsagn Sp.17 Hvor tilfreds er du med gåafstanden til følgende faciliteter fra din bolig? Skala: 1. Indkøbsmuligheder 2. Grønne områder 3. Faciliteter til sport, leg og bevægelse 4. Café eller restaurant 5. Offentlig transport 6. Børneinstitutioner (skole/børnehave/vuggestue) 1. Meget tilfreds 2. Tilfreds 3. Hverken tilfreds eller utilfreds 4. Utilfreds 5. Meget utilfreds 6. Ved ikke /ikke relevant Batteri Enkeltsvar randomiser udsagn Sp.18 Hvor sandsynligt er det, at følgende udsagn vil få dig til at gå mere i dit lokalområde? 1. Bedre belægning på stier/fortove 2. At det blev lettere at krydse vejene (f.eks. ved at kantstenen sænkes til vejniveau) 3. Flere fodgængerovergange 4. Forbedrede lyskryds (f.eks. give dig længere tid til at krydse vejen) 5. Forbedret sikkerhed i fodgængertunneller mv. (f.eks. belysning) 6. Forbedret belysning 7. Bedre information om destinationer, stier og ruter 8. At byen generelt blev mere egnet til fodgængere 9. Mindre trafik 10. Lavere hastighedsgrænser 11. Grønnere omgivelser (f.eks. flere træer og planter) 12. Flere grønne ruter og stier (f.eks. gennem parker, langs åer/kanaler osv.) 13. Flere lokale cafeer, butikker mv. 14. Bedre luftkvalitet 15. Bedre adgang til offentlig transport 16. Flere lokale arrangementer 17. Større tryghed i trafikken 18. Større tryghed i forhold til kriminalitet 19. At byen blev renere Skala: 1. Meget sandsynligt 2. Sandsynligt 3. Hverken sandsynligt eller usandsynligt 4. Usandsynligt 5. Meget usandsynligt 6. Ved ikke 2012 YouGov A/S Bryggervangen 55, 1.th. DK-2100 København Ø - Tel info@yougov.dk Results may not be published without written authorisation from YouGov A/S 57

58 Enkeltsvar halvåbent Sp.19 Er der andet, som vil kunne få dig til at gå mere i dit lokalområde? 1. Noter venligst hvad: 2. Nej 2012 YouGov A/S Bryggervangen 55, 1.th. DK-2100 København Ø - Tel info@yougov.dk Results may not be published without written authorisation from YouGov A/S 58