Bilag 1: Meningskondensering af indledende interview

Transkript

1 Bilag 1 Bilag 1: Meningskondensering af indledende interview De fire interviewpersoner der har deltaget i de indledende undersøgelser, har forskellige udgangspunkter for at svare på spørgsmålene. Pædagog A og C har deres seneste erfaringer fra en ledelsesposition, B har været uddannet i et par år og D er nyuddannet. Det er interessant at se om diversiteten i interviewpersonerne, udtrykker meninger der afspejler dette, eller om der er nogle udtalelser der går igen på tværs af roller og erfaringer. FORSKNINGSSPØRGSMÅL Hvor stor en del af pædagogisk praksis går på dokumentation? Meningskondensering af Interview A,B,C,D Det er svært at sætte tid på dokumentationen Den daglige dokumentation må ikke tage for lang tid Dokumentationskrav udefra kan opleves som tidsrøvere Hvordan kan pædagoger formidle og udvikle praksis på en meningsfuld måde? Pædagogisk arbejde kan ikke fastsættes til bestemte dokumentationsformer, da det er betinget af situationen der skal dokumenteres Dokumentation som kommunikationsmiddel til Forældre da dette samarbejde vægtes højt. Når dokumentation giver muligheder for inspiration og reflektion Hvad er holdningen til at skulle dokumnetere praksis? Dokumentation skal give mening for den daglige prakis Dokumentationskravet kan føles som kontrol og manglende tillid arbejdsindsatsen Dokumentation giver mening når det kan understøtte pædagogerne i at sætte ord på deres faglighed Dokumentation af dagligdagen kan tage form

2 Bilag 1 som en dagbog der beskriver dagens forløb. Den kan opleves som ligegyldig for pædagogen men vigitg for forældrene Hvad er holdningen til at bruge teknologi i dokumnetationsarbejdet? Der bliver dagligt brugt teknologier til at tage billeder og kommunikation til forældre Nogle pædagoger bruger det hyppigt mens andre foretrækker andre former for formidling Bilag - Interview med fire pædagoger Interview A Intereviewer Hej Trine, så er jeg klar... er du? 10:40 Int.pers. A (Pæd. Leder) ja 10:42 okay, først vil jeg lige fortælle at flere af spørgsmålene er bevidst lavet åbne, for at give så nuancerede svar som muligt... Du spørger bare tilbage hvis du ønsker mere specifikke spørgsmål ((Humørikon smiley)y) 10:43 Int.pers. A (Pæd. Leder) super 10:43 Men aller først vil jeg spørge dig om lavpraktiske spørgsmål... 10:44 Int.pers. A (Pæd. Leder) hehe jeg kalder det højpraktisk 10:44 Hvilken type institution arbejder du i? 10:44 Int.pers. A (Pæd. Leder)

3 Bilag 1 integreret daginstitution 10:44 Okay, og hvilken jobfunktion har du? 10:44 Int.pers. A (Pæd. Leder) pædagogfaglig leder 10:44 pefekt! Hvor meget fylder dokumentation og formidling af praksis i din hverdag? 10:46 Int.pers. A (Pæd. Leder) det fylder en del men er implementeret i dagligdagen. Mest i form af billeder og beskrivelse 10:47 af dagligdagen på intra og på en tavle. okay, så hvis du skulle estimere tiden der bruges på det hen over en uge, hvor meget ville du så sige du og dit personale bruger? 10:49 Int.pers. A (Pæd. Leder) Det er svært at sætte tid på - og det svinger meget - men måske et par timer pr. mand - men det kan sagtens foregå i sammenhæng med noget andet. Feks. har vi en stor skærm, der kører med billeder fra dagens aktiviteter, det eneste det kræver, er at den enkelte medarbejder trykker på en knap. 10:49 Int.pers. A (Pæd. Leder) Det er ikke noget, der fylder på en uhensigtsmæssig måde - det skal helst give mening! 10:50 Det virker smart ((Humørikon smiley)y) så du oplever ikke at tiden er betydningsfuld faktor i dokumentationsarbejdet? 10:53 Int.pers. A (Pæd. Leder) Kun hvis det handler om dokumentation, der er stillet som krav udefra. Feks. dokumentation af læreplaner - men igen handler det for mig om at få det til at give mening. hvordan kan vi gøre det, så det fylder så lidt som muligt. Derfor er dokumentation af læreplaner en fast del af et pædagogisk redskab vi anvender - handlingsplaner! Handlingsplaner fungerer lidt a la smtte-model, hvis du kender det - og tager næsten ingen tid. 10:55

4 Bilag 1 Jo dem kender jeg lidt til... Nu nævner du selv at dokumentationsarbejdet skal give mening, og siger at i bruger kravene fra kommunen som redskaber - Hvilken form for dokumentation synes du giver mest mening? 10:57 Int.pers. A (Pæd. Leder) pædagogiske læreplaner er ikke krav fra kommunen - det er lovbestemt fra regeringen. Jeg kan ikke sige en bestemt dokumentationsform som den bedste eller den der giver mest mening - det er afhængigt af situationen, hvad skal du dokumentere osv. 11:01 okay... Der findes en lang række temablade og debatter for og imod dokumentationskrav i daginsitutioner. - Hvordan har du det med at udefrakommende krav om at skulle dokumentere praksis? Synes du det er vigtigt? 11:03 Int.pers. A (Pæd. Leder) hehe - jeg synes, de skulle komme ud og opleve praksis på egen hånd og have tillid til, at de ledere, der er sat til at varetage dokumentationen, gør det på en hensigtsmæssig måde. Jeg synes dokumentation er vigtigt - netop fordi, det er med til at sætte ord på og belyse, hvad det er vi pædagoger kan med det pædagogiske arbejde. 11:05 Mener du ikke der er tillid til pædagogernes dokumentationsarbejde? 11:11 Int.pers. A (Pæd. Leder) Jeg tror, det er med dokumentation, som med andre dele af det pædagogiske arbejde. For mig at se handler det om, at se kulturen i en institution som en helhed. Hvis grundkulturen er i orden fungerer dokumentationen som regel også hensigtsmæssigt. Jeg synes, der fra politisk hold og fra embedsmænd i kommunerne symptombehandles for meget. Der gribes ofte fat i en enkelt ting, i stedet for at se på helheden. Hvis du forstår, hvad jeg mener? Hvis noget feks. pustes op i medierne, er det let at gå efter en enkelt detalje i stedet for helheden. Det er sådan jeg oplever Ellen Trane Nørbys forslag om at centralisere læreplanerne - dokumentation er en del af det. 11:13 Jeg kan sagtens genkende det du siger, både fra egne erfaringer og fra andres 11:21 udtalelser....kan du uddybe hvordan eller hvornår dokumentation udføres hensigtsmæssigt? for din institution vel og bemærket...

5 Bilag 1 Int.pers. A (Pæd. Leder) F.eks. når vi anvender handlingsplanerne. Handlingsplanerne beskriver en pædagogisk aktivitet, hvordan du vil afvikle den, med hvem, hvad målet er osv. Til slut svarer du på, hvordan du har tænkt dig at evaluere og dokumentere aktiviteten. Dokumentationen kan feks. være et produkt feks en tegning eller en forestilling eller... men det kan også være fotos, video eller lign. De fotos kan så være dem, der kommer op på skærmen om eftermiddagen, så forældre, børn og medarbejdere kan se dokumentationen. Handlingsplanerne kan også blive lagt ud, så forældrene kan se dem - det er samtidig dokumentation for processen. en af vores studerende har lige gjort sådan i forhold til et ridderprojekt hun har med en gruppe drenge i næste uge. Redskaberne og dokumentationen skal helst bruges så meget, at det til sidst ligger på rygraden - så der ikke skal bruges meget energi på det - altså at du lærer at "tænke" en handlingsplan - dokumentationen skal selvfølgelig altid være synlig...sig til hvis det er uklart! 11:22 det giver god mening. 11:22 Int.pers. A (Pæd. Leder) Men hos os har processen kun kørt godt et år. Efter jeg blev ansat er vi begyndt at arbejde systematisk med det - det har ingen gjort tidligere altså i den institution 11:25 Ud fra det du beskriver virker det som værende vigtig at formidle praksis til forældrene, er det rigtig forstået? - eller at dokumentationen skal udtrykke praksis udadtil... 11:29 Int.pers. A (Pæd. Leder) jeg synes netop, det giver stor mening at dokumentation bruges til at give forældrene et billede af praksis, men samtidig skal det hjælpe pædagoger og medhjælpere til at sætte ord på praksis - så de bliver dygtigere til at fortælle, hvad de gør og hvorfor. Samtidig er det naturligvis også en bevis på, at vi som pædagoger i det hele taget laver noget, altså overfor kommune og regering... men først og fremmest skal det være i forhold til at opkvalificere det pædagogiske arbejde med børnene - kerneydelsen! 11:36 Hvordan bruger i dokumentationsarbejdet som led i opkvalificering af det pædagogiske arbejde? Du beskriver muligheden for at sætte ord på det der gøres og hvorfor det gøres - Hvordan giver det sig til udtryk hos jer? eller hvordan bliver det bearbejdet... 11:43 Int.pers. A (Pæd. Leder)

6 Bilag 1 Når vi feks. anvender handlingsplaner øver vi os i at sætte ord på, hvad vi gør. Hvis nu feks. en pædagog skal forklare en forælder, hvorfor vi gerne vil have hendes søn med i vores motorikgruppe, så bliver det betydeligt lettere, hvis hun ved, hvordan hun kan forklare det - det har hun jo netop øvet sig på ved at lave handlingsplanen. Hun kan feks. også vise den til forælderen. jo flere gange medarbejderen har gjort det, jo mere erfaring får hun og jo mindre tid har hun brug for a bruge på det - altså systematik giver mening i den henseende. Dokumentationen er således en del af arbejdet med at danne relation til forældrene og skabe tillid "Okay, de ved, hvad de gør og hvorfor - respekt" Når forældrene møder medarbejderne med sådan et syn, har det en afsmittende effekt ift. børnene. Det vil sige, en kultur baseret på tillid og respekt - det gør dagligdagen lettere og sjovere og gør på den lange bane, at vi kan komme endnu længere med børnene - altså en opkvalificering af vores pædagogiske arbejde. Men det skal naturligvis som alt andet ses i en større sammenhæng! 11:44 gode pointer! I og med mit speciale også har et teknologi perspektiv, vil jeg afslutningsvis spørge ind til jeres brug af teknologi i dokumentationsarbejdet... 11:46 Int.pers. A (Pæd. Leder) jep 11:47 Bruger i digitale medier eller andre teknologier i jeres daglige arbejde? Hvis ja, hvilke? 11:49 Int.pers. A (Pæd. Leder) vi bruger intrasystem, I-pad som kamera til fotos og til filmoptagelser, tv skærm, computer. Jeg tror, det er det. 11:50 okay, hvorfor mener du at filmoptagelser og fotos er gode redskaber i netop pædagogisk dokumentationsarbejde 11:52 Int.pers. A (Pæd. Leder) det er meget let at anvende. ikke tidskrævende og at det er visuelt er et godt blikfang i stedet for at skrive... Mange forældre og børn finder det underholdende at sætte sig og følge med på skærmen - ikke ret mange bruger tid på at gå på intra eller læse på tavlen - Dokumentationen bliver på den måde serveret lige for næsen af dig. 11:53

7 Bilag 1 okay, tror du generelt disse teknologier bliver brugt i landets institutioner? 11:54 Int.pers. A (Pæd. Leder) ja 11:55 Kunne du forestille dig at kombinere flere medieudtryk, fotos, videoer, musik og audiofortælling i formidling af praksis? 11:56 Int.pers. A (Pæd. Leder) ja, hvis vi har en medarbejder, der brænder for det - så er det fint for mig. Men det må ikke fjerne fokus fra kerneydelsen - igen det skal give mening. 11:57 Ja det skal give mening! - det er helt klart en vigtig præmis for mit projekt ((Humørikon smiley)y) 11:57 Int.pers. A (Pæd. Leder) (Ikon for like ) 11:57 Int.pers. A (Pæd. Leder) (Ikon for like ) 11:58 Jeg har ikke flere spørgsmål, så jeg vil sige mange tusind tak for hjælpen! Du har givet mig 11:58 mange gode input som helt klart vil gavne projektet! Int.pers. A (Pæd. Leder) et var så lidt, du kan bare sige til en anden gang. Interview B Inden vi går igang skal jeg hører om du har brug for mere info om projektet? 17:11 Int.pers. B (Pædagog) Er der noget der er vigtigt i forhold til svarene af spørgsmålene? Ellers tænker jeg at vi bare tager det, som det kommer. 17:12 okay,vi prøver og så spørger du bare undervejs ((Humørikon smiley)y) Først lige nogle formelle spørgsmål

8 Bilag 1 Hvor længe har du været pædagog? 17:13 Int.pers. B (Pædagog) to et halvt år. 17:14 hvilken type institution arbejder du i? 17:14 Int.pers. B (Pædagog) en selvejet integreret med børnehave og vuggestue, hvor jeg selv arbejder i børnehaven. 17:15 okay, nu til spørgsmål omkring dit dokumentationsarbjede Spørgsmålene er generelt ret åbne, så der er plads til at du svare ud fra din forståelse Hvor meget fylder dokumentation og formidling af praksis i din praksi? 17:19 Int.pers. B (Pædagog) Meget. Det er noget der er meget fokus på hverdagen. Vi gør det næsten dagligt både via digitale medier og via dokumentationsbog, der er kun er til dokumenteringen af hverdagen. 17:19 så hvis du skulle sige hvor meget tid der går på en almindelig arbejdsuge, hvor meget vil du så vurdere der går til det? 17:22 Int.pers. B (Pædagog) Det er meget forskelligt. 1-2 timer er vist ikke helt forkert. 17:22 okay hvilken form for dokumentationsarbejde giver mest mening for dig? 17:23 Int.pers. B (Pædagog) Jeg kan bedst lide at bruge billeder. De siger ofte meget og situationerne. 17:24 virker billeder så bedre end tekst gør? 17:26 Int.pers. B (Pædagog) For det meste kombinere jeg de to. Men ja, jeg mener at det er fedt at bruge billeder. Plus at ungerne også synes det er sjovt at se sig selv. 17:27 kan du uddybe hvad det er ved billeder der egner sig til netop din praksis?

9 Bilag 1 17:29 Int.pers. B (Pædagog) Børn i børnehavealderen kan selv have svært ved at fortælle deres forældre eller kan ikke huske hvad de laver i løbet at dagen. Derfor kan billeder være et godt redskab til at skildre hvad vi foretager os i løbet af dagen. Billederne spreder som regel også glæde hos dem der kigger på dem. 17:31 mener du at der er nogle dokumentationsopgaver der kan undværes eller ændres? 17:34 Int.pers. B (Pædagog) Vi bruger ret meget tid på at skrive i vores dokomentationsbog, hvilket jeg nogle gange mener er lidt spild af tid, men også fordi det ofte bliver tydeligt, at hvad jeg skriver er tæt på ligegyldigt for mig, men flere forældre giver udtryk for at vi gerne må bruge den noget mere. Så den er vigtig for forældrene. 17:36 kan du uddybe hvordan den dokumentationsbog er bygget op? eller hvad er formen for at dokumneterer i den? 17:37 Int.pers. B (Pædagog) Vi skriver hvad børnene laver uden at være meget uddybende og så hvad de får at spise i løbet af dagen. 17:37 som en dagbog? 17:38 Int.pers. B (Pædagog) Bogen står fremme på en hylde foran vores indgangsdør til stuen. Den bliver kun brugt til den dagligt dokumentation og det er vist kun mig der husker at skrive i den. ja, som en dagbog. Få gange får børnene lov til at tegne en tegning eller vi sætter et billed med. 17:40 okay... du siger det virker ligegyldigt det der skrives i den dokumnetationsbog, hvorfor tror du at du har det sådan? 17:41 Int.pers. B (Pædagog) Fordi det for mig ofte er det samme jeg skriver i den. Jeg er sjældent kreativ med det der kommer til at stå. Og jeg glemmer den ofte. 17:44

10 Bilag 1 er kreativitet en vigtig del af formidling af pædagogisk praksis? hvis det skal give mening for dig? 17:46 Int.pers. B (Pædagog) Jeg tror i hvert fald at det kan være med til at gøre dokumentations arbejdet sjovere. Men det kommer igen an på hvad der skal laves af dokumentation. Ja, at være kreativ er vigtigt for mig, for det giver muligheder. men det er let at sige, men kræver tid i hverdagen. tid der ofte kommer til at gå fra børnene. 17:48 Hvordan har du det med at du skal dokumentere praksis? 17:49 Int.pers. B (Pædagog) Det har jeg det fint med, men det kommer igen an på hvor meget der forventes og hvordan. 17:50 Synes du de er vigtigt at formidel praksis? 17:50 Int.pers. B (Pædagog) Det er jo også med til at skabe en synlighed omkring hvad der laves i institutionerne. Ja, men det skal ikke ses som overvågning. 17:52 Hvordan kan formidling gavne din praksis? 17:53 Int.pers. B (Pædagog) Det giver synlighed. Det skal være børnene der er i fokus og det skal være sjovt for dem. 17:54 hvem er det vigtig at formidle til? 17:54 Int.pers. B (Pædagog) Først og fremmest forældrene. 17:56 mener du dokumnetation kan bruges til formidling og samtidig give pædagoger mulighed for faglig udvikling? 17:57 Int.pers. B (Pædagog) Ja, for det skal vel også være med til at man kan reflektere over egen praksis. Det kan også være med til at give en selv et skulderklap fordi ens arbejde pludselig bliver synligt

11 Bilag 1 17:58 synes du der i de eksisterende dokumnetationformer, er muligheder for faglig reflektion og synlighed af din hverdag? 18:01 Int.pers. B (Pædagog) Ja, nogen gange. Dokumentation er fedt når der er tid og inspiration og noget at skrive om. Men ligeså irreterende når det hele tiden er en tvungen opgave der konstant ligger i baghovedet og giver dårlig samvittighed. Men i dokumentations bogen er der ikke den store plads til faglig reflektion. 18:03 så tid og inspriation er vigtige faktorer for dig hvis du skal opnå en mening med dokumnetationsarbejdet? - Hvor så du gerne denne inspiration skulle komme fra? 18:07 Int.pers. B (Pædagog) Det ved jeg ikke. De dage hvor der er faste aktiviteter er det klart lettest at huske at få taget billeder og sådan, men det er også vigtig at der er plads til "fri leg" i hverdagen. Jeg ved ikke hvad der skal laves om, for dokumentation er tidskrævende. Jeg er splittet. Vil geren være mere kreativ og have mere inspiration, men kan ikke se hvordan det ikke også samtidig skal forblive en tidsrøver. 18:09 hvis vi antager at du er i en kontekst hvor der er tid til formifdling og dokumnetation af praksis, hvordan forestiller du dig så at du kunne blive inspireret i din pædagogiske praksis? 18:13 Int.pers. B (Pædagog) Jeg ville i hvert fald ønske at børnene kunne blive en større faktor, at de også var med i dokumentations arbejdet. også at nogle viste,ig hvordan dokumentationtion kan bruges på nye og sjove måder. 18:13 god pointe! nu til spørgsmål der handler om dit brug af teknologi i dit dokumnetationsarbejde dbruger du digitale medier eller andre teknologier til formidling af praksi? 18:15 Int.pers. B (Pædagog) ja, jeg bruger både I pad og pc 18:16 hvilke funktioner eller software bruger du? 18:17

12 Bilag 1 Int.pers. B (Pædagog) Jeg bruger oftest Picasa på pc og piccolage på Ipad. 18:17 så det er fortrinsvis til behandling af billeder? 18:18 Int.pers. B (Pædagog) ja, det er altid når jeg bruger billeder. ellers skriver jeg i bogen med en tus. 18:19 Hvordan tror du det generelt er i institutioner som din, i forholdt til brugen af teknologi? 18:22 Int.pers. B (Pædagog) Det virker til at de fleste inst. har taget teknologien til sig. kbh s kommune er i gang med at udbrede et intranet til alle inst. under dem, Så alle skal forholde sig til den digitale verden. Kbh barn. 18:24 okay, kunne du forestille dig at kombinere flere medier til formidling af praksis? - såsom billed, lyd og tekst? 18:24 Int.pers. B (Pædagog) ja, det skal bare intruduceres 18:26 Nu har jeg ikke flere spørgsmål... har du? 18:26 Int.pers. B (Pædagog) Næh det tror jeg ikke. hvis der er noget der skal uddybes, så må du bare spørge. 18:28 Lige nu vil jeg kigge på dine og andres svar og se om der er noget jeg gerne vil videre mere om. Kunne du være interesseret i et gruppe interview hvor der lægges op til at du diskuterer med andre pædagoger? 18:29 Int.pers. B (Pædagog) Det kunne da være interessant... 18:29 okay, tak! er denne form passende for dig? eller ville det give mening at møde op fysisk? 18:30 Int.pers. B (Pædagog) Når det er os to er det fint med computer. Hvis jeg skal diskutere vil jeg helst gøre det hvor folk er tilstede.

13 Bilag 1 18:31 Det vil jeg prøve at få til at ske, for tror du har ret 18:31 Int.pers. B (Pædagog) Håber at du kan bruge svarene. 18:31 det kan jeg for det er din indsigt og den er så valid som alle andres! Tusind tak fro hjælpen!! - 18:32 Int.pers. B (Pædagog) så lidt da (((Humørikon smiley)y)y) Interview C Så er jeg klar... 08:55 Int.pers. C (pæd.leder) me to 08:55 okay... har du behov for at vide mere om projektet før vi går igang? 08:56 Int.pers. C (pæd.leder) ja måke bare en smule (Humørikon smiley)?? bær over med tastaturfejl og stavefejl, sidder lidt akavet med en hund halv oven på mig 08:59 det er betyder ikke noget med tastefejle... lider af et samme (Humørikonet wink) på nær hunden... jeg laver en undersøgelse af hvordan dokumentationskravet påvirker pædagogers arbejde i daginstitutioner for at finde mulighederne for at implementere en anden metode til formidling og refleksion over fagligheden. 09:00 Int.pers. C (pæd.leder) lyder super...og relevant 09:00 Denne metode hedder digital storytelling og handler primært om at fortælle autentiske historier og udtrykke dem ved at lave en kort film på 2-3 min hvor billeder, musik og fortælling bliver kombineret 09:00 Int.pers. C (pæd.leder)

14 Bilag 1 samler du det hele sammen til sidst i dit projekt? 09:01 ja det gør jeg men håber meget på at etablere en test workshop hvor min. 4 pædagoger laver en digital historie... vil super gerne finde ud af hvordan det virker... 09:03 Int.pers. C (pæd.leder) det lyder interessant at forsøge at se tingene lidt anderledes... lige i min ånd (Humørikonet wink) 09:03 dejligt at vide (Humørikon smiley) er du klar til spørgsmål? 09:03 Int.pers. C (pæd.leder) YES fyr løs 09:04 først lige et par formelle spørgsmål... Hvor længe har du været pædagog? 09:04 Int.pers. C (pæd.leder) pæd siden 2001.pæd leder siden 07 09:04 hvilken form for institution har du primært arbejdet i? 09:04 Int.pers. C (pæd.leder) intergreret inst (hov pæd siden 02) 09:05 okay, nu til de lidt mere dybdegående spørgsmål... Hvor meget fylder dokumentationsarbejdet i pædagogisk hverdagspraksis? det er generelt meget åbne spørgsmål så du svare bare frit fra leveren (Humørikon smiley) 09:07 Int.pers. C (pæd.leder) I dag fylder det en del mere end det gjorde tidligere. Der er skærpet krav ift dokumentation som gør at det umiddelbart kan se ud somom det fylder mere (ang bespaelserne, så kan jeg have svært ved at begrænse mig, så prøver at gøre det konkret, men vil du have længere svar eller uddybninger, så sig endelig til :-)) 09:09

15 Bilag 1 Du behøver på ingen måde begrænse dig... jeg skal nok sige til hvis der er noget specifikt jeg vil vide mere om (Humørikon smiley) 09:09 Int.pers. C (pæd.leder) (Humørikon smiley) 09:09 hvor meget tid vurderer du en pædagog bruger på at dokumentere sin praksis? eksempelvis hvor meget tid går der til dokumentationsarbejde på en uge? 09:12 Int.pers. C (pæd.leder) jeg tror det er meget individuelt ift inst værdigrundlag. Men hvor dokumentationen førhen jo ofte var i form af reflektering og måske en årsplan, så er der jo krav om at pædagogerne dokumentere deres hverdag og praksis... stort set alle aktiviteter forventes næsten at dokumenteres. hvilket både er skidt og godt efter min mening 09:12 Int.pers. C (pæd.leder) i mit eget tidfælde så kunne det tage helt fra 5min til 1 time dagligt 09:13 okay... hvordan er det skidt at skulle dokumentere? 09:16 Int.pers. C (pæd.leder) Stort spørgsmål og bredt...men min udmiddelbare holdning til hvorfor det er skidt, er at meget af dokumentationskravene kommer "oppefra". Dvs at mange pædagoger ikke får ejerskab og fare fra den ene dokumentationsform til den anden. der kommer ikke ejerskab og dokemntationen bliver ikke inplemnteret. Nogle vil måske mene at det frie børneliv som var førhen, mister lidt sin glans, hvis alt skal iværksættes udfra et mål om dokumentation og ikke blot ved at lade tingene voksne nedefra...så er der jo selvfølgelig tidsfaktorene, men i hvert fald osse det at hvis man tror dokumentation i sig selv er midlet til en bedre hverdag, så tager man fejl efter min mening 09:17 Int.pers. C (pæd.leder) håber det gav mening (blev lidt rodet) 09:18 det giver fint mening (Humørikon smiley) 09:19 Int.pers. C (pæd.leder) dokumentation kan jo osse bruges som et styringsværktøj fra kommunerne, hvilke kan 09:20 begrænse pædgogerne i deres hverdga men men men ose mange positive sider ved det

16 Bilag 1 oplever du at det bliver opfattet som et styringsmiddel ude i praksis? 09:22 Int.pers. C (pæd.leder) både og...dokumentation er gået hen og blevet et politisk værktøj efter min mening. der er mange som har interesse i at vi så det er i hvert fald vigtigt at man som leder / pædagoger er obs på HVORFOR man dokumenterer og hvordan...er det for at tilgodese en god ide fra de forskellige intressanter eller for at udvikle praksis. 09:22 god pointe! 09:23 Int.pers. C (pæd.leder) dokumentation kan jo oppefra ses som et værktøj til hvor spare vi? 09:23 hvornår synes du så dokumentation er en god ting? 09:23 Int.pers. C (pæd.leder) 2 min lige tlf 09:23 ok 09:24 Int.pers. C (pæd.leder) på igen (Humørikon smiley) 09:25 jeps (Humørikon smiley) 09:25 Int.pers. C (pæd.leder) erfaringsudveksling, og udvikling af praksis. det er en god måde at få øje på læring og det er en god måde at fastholde personalet i at skabe læringsrum for dem selv og ungerne. kvalliteten bliver højnet hvis det bruges ordenligt og så kan skellet imellem skoler og inst blive mindre 09:26 Int.pers. C (pæd.leder) og så stilles pædagogerne overfor en meget konkret måde at se på deres måde at være sammen med hinanden og ungerne hvilket er SUNDT men det er bare meget vigtigt at dokumentation ikke ses som en xtra opgave, men mere et værktøj til at blive klogere på sin egen praksis og i sidste ende til at skabe en hverdag som giver mening for dem og ungerne

17 Bilag 1 og at dokumentatinen ikke bliver et værktøj til at måde hvad ungerne har lært eller kan, men mere hvad der giver mening for det enkelte barn måde=måle 09:30 spændende! - så dokumentation skal give mening for pædagogen og praksis? Hvilken form for dokumentation eller formidling har du erfaring med giver nogle af de ting du beskriver? 09:31 Int.pers. C (pæd.leder) ja pæd skal jo være med til at udvikle praksis og hvis metoden til dokumentation ikke giver mening, vil resultatet afspegle det tror jeg- 09:35 Int.pers. C (pæd.leder) jeg synets egentlig at læreplanerne til et vis punkt, giver mening. og så er jeg selv fan af digital dokumentation af hverdagens aktiviteter/fri leg osv...personalet tvivnges på en måde til at overveje/reflektere over børnenes hverdag med læreplaner, men formen kunne godt være mindre fokuseret på hvad børn kan ift deres alder...men måske i en eller anden form lægge op til at se på at læring og udvikling i den grad osse sker ved ikke planlagte aktiviteter 09:36 Int.pers. C (pæd.leder) og hele tiden 09:37 okay... så temaer eller emner for fokus, såsom lærerplaner er et godt værktøj men formen kan ændres? 09:40 Int.pers. C (pæd.leder) ja men kunne sagtens udvikles så det tager udgangspunkt i det enkelte barn...måske sku man tage udgangspunkt i barnets ideer og indrette læreplanerne derefter, i stedet for omvendt. " nu skal vi arbejde med sociale kompetencer...leg så" agtigt...læreplaner er med til at låse pædagogerne fast på "hvad kan børn" ift deres alder...og ikke så meget den læring der sker...værdimæssigt, følelsesmæssigt osv...det skal MÅLES-...hvilket jeg sys er ærgeligt... 09:41 Int.pers. C (pæd.leder) gir det mening 09:42 det giver meget mening (Humørikon smiley) Du svare på flere af mine efterfølgende spørgsmål så springer lige i min guide her (Humørikonet wink)

18 Bilag 1 09:42 Int.pers. C (pæd.leder) (Humørikon smiley) 09:43 Du har lidt svaret på det her, men synes du det er vigtig at pædagoger formidler deres praksis? 09:44 Int.pers. C (pæd.leder) ja meget. Både ift erfaringsudveksling og deres egen refleksion, menjo osse ift de mange intressanter der er...forældre, kommune, skoler,politikere men det er bare metoderne der ind til videre kan diskuteres sys jeg...for hvad er udgangspunktet for at vælge en bestemt slags dokumentation...det er det store spørgsmål 09:45 det er lige det spørgsmål jeg sidder med igen og igen (Humørikon smiley) 09:46 Int.pers. C (pæd.leder) ja præcis... svaret ligger jo i, alt efter hvem af de intressanter der er man spørger 09:46 tror du der er modstridende agendaer på spil? 09:46 Int.pers. C (pæd.leder) uden tvivl ha ha nemt svar ikk 09:47 nemt men tydeligt! så det virker 09:48 Int.pers. C (pæd.leder) men det gør heller ikke noget at der er det, det er bare vigtigt at man som leder7pædagog mærker efter hvad der giver mening og husker hvorfor man er der og hvorfor man dokumenterer...det dokumentation som skal bruges for at tilgodese politikere sku måske være en form, det til forældrene en anden og så en tredje for at uydvikle praksis 09:48 Nu vil jeg gå lidt i en anden retning og spørge ind til brugen af teknologi i 09:48 dokumnetationsarbejdet...

19 Bilag 1 Int.pers. C (pæd.leder) (Humørikon smiley) 09:49 har du brugt digitale medier eller andre teknologier til at dokumentere praksis? 09:50 Int.pers. C (pæd.leder) ja video... billeder især video er jeg fan af...emn igen, det kan jo ikke sendes til kommunen...så det er tænkt som dokumentation og arbejdsredskab i huset 09:52 Hvorfor virker video og billeddokumentation anderledes end eksempelvis tekst? 09:54 Int.pers. C (pæd.leder) jeg sys det er godt set udfra den tanke at læring ikke kun er planlagte aktiviteter hvor man kan krydse f når børnene kan et eller andet (st lidt på sidsen)...læring er i den grad kommunikation i øjeblikket...spisningen, kropssproget, rummet osv...ting som ikke bare kan sættes ind i kasser som kommunen udstikker, men som dokumentationsværktøj til at se på pædagogens interaktion med barnet/gruppen/kollegaen og så derfra udvikle det... 09:55 Int.pers. C (pæd.leder) det gør også det efterfølgende arbejde mere åbent end f tekst, da teks jo i den grad er tolket udfra den som ser og skriver der er video mere råt og for nogen meget konfronterende, men det kan jeg odt li (Humørikon smiley) vi skal ikke gemmes os, vi skal være åbne for at se på os selv altid...men især når vi er ansvrlige for små menneskers liv 09:57 igen en meget god pointe! så billeder og video kan tilbyde flere nuancer og åbne op for dybere selvrefleksion? 09:57 Int.pers. C (pæd.leder) 'helt sikkert...og tolkningen kan spredes ud på flere 09:58 sidder og nikker (Humørikon smiley) 09:58 Int.pers. C (pæd.leder) ha ha 09:59

20 Bilag 1 kunne du forestille dig at kombinere flere medier til at formidle praksis, hvor video, billeder lyd og fortælling bliver sammensat? 10:00 Int.pers. C (pæd.leder) ja lyder da rigtig spændende...og tænker faktisk at det ville give mening men kan sagtens se at nogle pædagoger ikke vil være istand til at udøve den refleksion/dokumentation 10:02 hvordan ville du have det med at skulle bruge redigeringsværktøjer eller apps, i en selvstændig proces? - men det menes der, er du tryg ved at kaste dig ud i software og programmer du måske ikke er vant til at arbejde med? 10:02 Int.pers. C (pæd.leder) dels fordi det er så TÆT på dem selv og deres kompentencer, men osse vil være noget som kræver mere end at fylde skemaer 10:04 det er en spændende detalje som jeg vil prøve at dykke lidt ned i... at der kan være benspænd i forhold til at skulle 'udlevere' sig selv? 10:04 Int.pers. C (pæd.leder) Min com driller lige...2 min. Kan ikk skrive Den vil ikk skrive 10:04 Int.pers. C (pæd.leder) Prøver lige a logge ud 10:05 ok 10:05 Int.pers. C (pæd.leder) ok så er jeg her igen...tror jeg fik trykket på en eller anden knap (ny computer) kigger lige hvad dit spørgsmål var 10:06 ((Humørikonet wink)) 10:09 Int.pers. C (pæd.leder) jeg ville personligt ikke have noget imod at skulle bruge apps, men jeg kan sagtens tænke at det vil være en stor opgave for nogen...men spørgsmålet er jo om det kan være et middel, og at der samtidig kan være andre midler til at nå samme mål?...for nogen vil

21 Bilag 1 det helt sikkert begrænse deres evne til at fuldføre opgaven...men det kan de måske lære. Og ja for nogen kan det at være i centrum skabe så meget modstand at de ikke magter opgaven...men igen...som leder er det ens ansvar at udviklesit personale i samspil med dem og det er efter min mening ikke godt nok bare at sige "det kan jeg ikke"...men det er vigtigt at kommunikationen/opsamling/tolkning osv foregår ift nogle konkrete regler ellers ender man med at det går op i hat og briller 10:13 Jeg kan sige så meget at metoden Digital storytelling også handler om at skabe trygge rammer i den gruppe man arbejder i. Det er super vigtigt at en workshop opleves som et trygt og åbent rum... Det er interessant at se på hvordan pædagoger så takler brugen af teknologi når de skal. 10:14 Int.pers. C (pæd.leder) ja meget vigtigt...og givende når det opnås (trygheden og viljen) jeg tænker at teknologien jo allerede er kommet tættere på pædagogerne end for bare 10 år siden, så det jo ikke helt fjernet værktøj fjernet=fjernt 10:15 det er rigtigt, måske er der en mere naturlig holdning til teknologi idag... Jeg har ikke flere 10:17 spørgsmål til dig, men har du nogle? det er virkelige nogle nuancerede og gode svar du har givet mig og er super taknemmelig!! Int.pers. C (pæd.leder) nææ...men tak fordi du kontaktede mig...savner sku den pædagoiske praksis...og ISÆR reflekteringen og udvilkingen/dokumentationen osv...jeg syntes det lyder super spændende at blande teknologien ind i dokumentationen med fx video og evt anslyse...ville jeg helt sikkert selv som leder have fundet interessant 10:18 Int.pers. C (pæd.leder) men men men...den form for dokumentation vil nok ikke tilfredsstille alle intressanter...men så kan du få deres skemaer ved siden af (Humørikon smiley) Interview pers. D jeg er klar når du er (Humørikonet smile) Interview pers. D

22 Bilag 1 Bring it on! okay, først lige nogle formelle sprørgsmål... Hvor arbejder du henne? Interview pers. D Valby Vuggestue er det en i en intergreret institution? Interview pers. D Nej kun vuggestuebørn. 8 stuer fordelt på 2 etager (4 stuer på hver etage) okay, hvor længe har du været pædagog? Jeg ved det jo egentlig godt men lad os få det på skrift (Humørikonet smile) Interview pers. D Siden 20. Januar 2016 Haha Aaaal for lang tid! okay, nu til de lidt dybere spørgsmål Men først vil jeg hører om du har behov for mere information om temaet før vi går igang? Interview pers. D Hmm nej lad os bare prøve! Og ellers siger jeg til hvis der er noget jeg ikke forstår, og du siger til hvis jeg svarer i en "forkert retning" okay Hvor meget fylder dokumentation og formidling af praksis i din hverdag i vuggestuen? Interview pers. D Den fylder en del. Valby vuggestue er med i et forskningsprojekt der hedder "leg og læring" og her skal der hver uge dokumenteres hvordan vi har præsenteret ugens tema til børnene og hvordan vi gennem aktiviteter har arbejdet med ord og begreber med børnene. Udover dette bestræber vi os på at få skrevet dagbog til forældrene dagligt (på ipad).

23 Bilag 1 det lyder som om der går meget tid på det så, hvor meget tid vurderer du der går på det? ud af en arbejdsuge eksempelvis. kan bare komme med et skøn Interview pers. D Jeg vil sige 1 time eller lidt mere på en uge okay Af alt den dokumentation du laver, hvilken form giver så mest mening for dig? Interview pers. D Jeg synes den form for dokumentation over hvilke aktiviteter og temaer vi har haft fokus på, da man også får tænkt over egen praksis på den måde hvordan bliver de temaer dokumenteret? idet mener jeg hvilke midler, metoder værktøjer bruger du? Interview pers. D Temaerne er bestemt fra forskningprojektets side, og kører overordnet 4 uger af gangen. Lige nu er over temaet feks "familie". I hver af de 4 uger familie er vores tema, er der så forskellige fokus ord - feks hjem, hus, by, ung, gammel, og andre ord der relaterer sig til familie - disse ord er også bestemt af projektet. Men hver fredag skal vi pædagoger så i et skema online skrive ned hvordan og hvor ofte vi har præsenteret disse ord for børnene - har det feks været i en sangleg, har det været gennem billeder (som er tilsendt af projektet også).. Og når hvert tema så slutter efter 4 uger skal vi på hvert af børnene dokumentere den "udvikling" vi ser hos børnene - benytter de sig af disse ord, kender de betydningen etc Interview pers. D Ved ikke om jeg svarer på det du mener jo det gør du (Humørikonet smile) Interview pers. D Super haha hvad er det ved denne form der gør det meningsfuld for dig?

24 Bilag 1 Interview pers. D Jeg synes man får reflekteret over sin arbejde og børnene og deres udvikling - jeg vil dog sige at det til tider også kan virke "overfladisk" hvis man kan sige det sådan. Det er jo vuggestuebørn og derfor er det ikke relevant for alle da en del jo har et begrænset sprog så når du dokumentere din praksis, giver det mest mening hvis det igangsætter refleksioner på din egen praksis? er det rigtigt forstået? Interview pers. D Ja for så tager du de refleksioner du gør dig i dokumentationen med videre og videre ind i næste planlægning og projekt okay når du så kigger på det generelle dokumentationsarbejde i intstitutionen, mener du så der er nogle opgaver der kan undværes eller burde laves om? Interview pers. D Umiddelbart tænker jeg det er lidt unødvendigt at skrive dagbog ind på ipad (gennem det der hedder kbhbarn), da forældrene ofte alligevel spørger ind til hvad vi har lavet så det virker ikke til at de læser det, derfor ser jeg det lidt som spild af sin arbejdstid okay. Hvad mener du generelt om at skulle dokumneterer praksis? altså synes du det er vigtigt at pædagoger dokumnetere deres praksis? Interview pers. D Jeg synes til dels det er fint, men det er ikke noget der skal overskygge selve praksis. For mig er det vigtigere at være nærværende med børnene end at stresse over dokumentation. Desuden tænker jeg at hvis man skal dokumentere alt hvad man laver kan det give et pres over hvilke aktiviteter man har lavet og at det hele skal "lyde så fint" men at man her skal huske på at de små ting som bare fri leg er ligeså vigtig som en planlagt aktivitet så du synes der går noget vigtig pædagogik tabt i det generelle dokumentationsarbejde? Interview pers. D Det tænker jeg at der i hvert fald er en mulighed for

25 Bilag 1 når du skriver det hele skal lyde så fint, hvem er det så det skal lyde fint overfor? Interview pers. D Altså det er jo så dem der skal dokumenteres overfor, det kan være mange forskellige situationer jo her er kommunen, staten vel e stor medspiller? Interview pers. D Ja lige præcis Jeg tænker ikke dagbog til forældre i dette tilfælde hvordan kan dokumentation gavne din faglighed og din praksis? hvis du mener den kan gavne vel og bemærket... Interview pers. D Jeg synes nogle gange det hjælper at få sat ord på det man laver, og dette kan gave, desuden også at snakke med ens kollegaer om det man har lavet, og dette fører videre til en snak om hvad der gik godt og mindre godt. Her mener jeg at ens faglighed kan styrkes, og at man tager sine erfaringer videre i fremtiden i praksis Så det er refleksionen og sparringen med kollegaer der gør dokumentation meningsfuld? Interview pers. D Det er jo nødvendigvis ikke i alle tilfælde at der i dokumentation er disse sparringer, men generelt at få reflekteret over sin praksis mener jeg kan være meningsfuldt ved dokumentationen. okay, nu har vi sidste emne for interviewet hvilket er dit forhold til teknologibrug i dokumnetationsarbejdet Bruger du teknologiske midler når du dokumenterer? Interview pers. D Ja vi bruger en ipad og et program der hedder kbhbarn hvilke programmer bruger du på ipad'en? Interview pers. D En app der hedder kbhbarn og kbhmedarbejder ( sorry kaldte det et program )

26 Bilag 1 er det fortrinsvis tekst der bruges til formidling eller bruger du andre former for udtryk? Interview pers. D Nej kun tekst bruger i generelt andre midler til at dokumentere? Interview pers. D Nej ikke hvad jeg ved af i hvert fald hvilke former for teknologier eller medier synes du egner sig bedst til at formidle den pædagogiske praksis? Interview pers. D I forhold til beskeder til forældre kan jeg bedst lide at bruge de oldschool metoder i form af at hænge meddelser i institutionen og evt en fysisk dagbog, da det ikke virker til de bruger appen på ipaden (og hvem har os tid til at læse det inden de henter børn?). I forhold til anden dokumentation et ipad fint for mig jeg bliver lige nødt til at vide om i også bruger billeder eller videoer? Interview pers. D Vi bruger billeder engang imellem men ikke særlig tit, jeg synes godt det kunne benyttes meget mere hvorfor synes du det skal benyttes mere? Interview pers. D Jeg synes tit billeder viser bedre hvad der er foregået og tror også det er rart for forældrene med dokumentation gennem billeder. Dette ville dog være fint for mig at det blev dokumenteret via ipad Kunne du forestille dig at kombinere flere medier såsom billeder, tekst og fortælling til at formidle din praksis?

27 Bilag 1 Interview pers. D Ja jeg synes en kombination af billeder og tekst fungerer rigtig godt, så bliver der både forklaret hvad der er sket og vist med billeder hvilket jeg synes hænger rigtig godt sammen sidste spørgsmål... synes du pædagogerne i din institution har let ved at bruge ipads og andre teknologier? eller er der nogen der tager afstand fra det? Interview pers. D Min oplevelse er at nogle har nemmere ved det end andre, hvilket jeg tror hænger sammen med om de selv bruger det i deres fritid og dermed har en ide om hvordan det fungerer. Jeg har ikke oplevet nogle som direkte har taget afstand fra det, men nogle har sværere ved at benytte det og nogle synes at det er lidt irriterende okay... så er interviewet slut... så siger tusind tak! Interview pers. D Jamen selv tak! skulle det være en anden gang skal lige hører dig når nu jag har dig...om du kunne være interesseret i at deltage i en gratis workshop hvor du får lov at lave en digital historie omkring din praksis? Det er netop det jeg prøver at undersøge... jeg ved ikke helt nøjagtig hvor lang tis tid workshoppen tager med vil præve at få den presset ned til en eftermiddag. hold da op nogle stavefejl (Humørikonet wink) Interview pers. D Haha uh det ved jeg så ikke lige, det ville jeg nok umiddelbart springe over helt i orden (Humørikonet wink) men tusind tak for hjælpen sidsel! det var rigtig fedt (Humørikonet smile)

28 Bilag 2 Bilag 2: Transkriberet Fokusgruppeinterview : Hvad er pædagogisk dokumentation? Deltager 1: og du vil bare ha vi snakker ud i det åbne rum? : ja, og du må selvfølgelig også sige det til mig... men altså hvad er det for dig? alle: griner Deltager 1: jamen altså, jeg kan jo kun tale ud fra det hus jeg er i, som er en helt anden kommune... øh... vi skal jo dokumentere alt hvad vi foretager os med børnene. Vi dokumenterer på vores intraside som forældrene ser, plus vi har en fælles hjemmeside i området og i dagligdagen der kører der en IT skærm, sådan et kæmpe white-board agtig multiskærm hvor at billederne kører fra dagen. Deltager 4: Nogle i tager selv eller hvad? - på ipad eller...? Deltager 1: ja...øhm... skriftligt, dokumenterer vi også, altså vi har læreplaner, kørt det i ti år...ja...tror måske lige nu og her det jeg kan komme i tanke om Deltager 4: de bliver også skrevet ind på den der white-board eller hvad? Deltager 1: nej, altså læreplanerne dem laver vi...øh... vi har sådan et koncept i kommunen at man fra maj til august for eksempel, der indsamler man noget viden om den børnegruppe man har, så fra august til september der går man ind og analysere alt det materiale man har samlet sammen - hvad er det for en børnegruppe vi har, hvad er det vi skal bruge krudt på i vores kommende læreplan...øhm...som kører fra semptember til maj...øhm så der er et helt dias af indsamlingsmateriale og så har vi et p-møde hvor man går i detaljer, i små grupper...okay hvad siger denne dokumentation, hvor man... : p-møde... er det personalemøde? Deltager 1: ja...øhm...hvor man så går i grunden...hvad siger sprogtestene, hvad siger... ja vi nu laver ik, hvad siger billeddokumentationen øhm... hvad siger motorikken, altså alt, og så sidder man og udpensler det og ser okay, er der så en rød tråd, er der noget vi skal have særlig fokus på i det kommende år, og det er det vi nedfælder i vores læreplaner. : Er det, det samme for jer? 1

29 Bilag 2 Deltager 2: altså jeg vil sige, vores dokumentation er meget lig det ik...men øhm... Deltager 4: i har ikke sådan et fancy board der vel? Deltager 2: nej vi har ik nej... vi har valgt at have en væg hvor vi har mandag til fredag og så hænger vi op, det kan være billeder fra turen, det kan være sjove kommentare fra børnene, vi skriver ind i et - vi har sådan et program der hedder picolage hvor man kan sætte billederne ind og så kan man også skrive tekst ved. Det kan være sådan en hurtig udgave og så kan man også have hvor det bare er billederne og så tekst nedenunder, hvad har vi lært. vi har jo haft det her trivsel og læring udddannelse, og det kommer så på hver dag, hvad børnene har lært eller hvad har vi udviklet idag, eller hvordan føles det at være ked af det sådan nogle ting som har været i børnegruppen, det bruger vi rigtig meget tid på at skrive på...øhm, vi har også billeddokumentation på lvores hjemmeside... øhm... men det er ikke, det er mere de store ting i løbet af året ik, fastelavn og påskefrokost og sådan nogle ting... øhm... altså jeg vil sige sådan...øh... de her forældremøder, så bruger vi faktisk tid på at introducere dem til vores... øh årshjul eller hvad vi har lavet i forhold til læreplaner og så har vi lavet sådan nogle mapper med alle temaerne og så går de sådan rundt med billeder og skrift hvad vi laver her i huset og hvorfor gør vi det og hvorfor er det vigtigt og sådan nogle ting så forældrene kan se det, men samtidig også... øhm... altså vi fortæller en helt masse til de der forældremøder, men vi kan sidde bagefter også at drikke kaffe og forælle hvad vi har lavet hen over året ik... ja og så har vi lavet filmklip i år for første gang og vist dem hvad det er for nogle lege i forhold til relationsdannelser og så var det øhm... hvad heddder det fri lege, altså se hvornår det er støj... altså det der med at synliggøre vores hverdag i forhold til forældrene... ja. Deltager 3: øhm... jeg synes egentlig dokumentation er mange forskellige sådan ting, og synes også det er noget vi får øje på hver gang vi arbejder med det. Der er meget af den der hverdagsdokumentation vi viser... hvad har vi lavet idag og hvad er det forældrene kan tage udgangspunkt når de snakker med deres børn om, der bruger vi mest ipads ik, og så er der nogle billeder og noget tekst og, det håber vi jo så forældrene bruger og kan tage udagnspunkt i det, og snakke med deres børn om deres tur eller et eller andet ik... øhm den samler vi jo så op på sidst på året og ser hvad er det så vi har lavet indenfor de forskellige temaer, hvor er det vi kan se den halter og det jo der jeg synes den bliver rigtig pædagogisk og der den bliver meget faglig ik, altså hvad er det vi får øje på, hvad er det for nogle ting vi ikke har fået grebet fat på eller hvad er det for nogle processer vi ikke har fået dokumneteret eller fået vist. Det der har været meget i fokus hos os i det her år, det har været netop at få det fortalt og få det vist til...til... at få fortalt hvad vi laver øhm... den, fordi så tænker jeg det gør vi jo ogs i løbet af året, det her med ligesom at samle op., og det gør vi jo mest i vores eval'er, og siger hvad er det vi får øje på i det her forløb vi har lavet her, og får sat nogle ord imellem personalet, hvad er det så vi skal tage med til den næste periode hvor vi arbejder med et eller andet nyt... Deltager 1: Det kører temaer ik? i kører meget, altså sådan Deltager 3: de sidste par år har vi faktisk kørt sådan et tema der har fyldt hele året og så har vi så to måneder af gangen, taget forskellige... Deltager 4: det er det læreplanstemaerne når hen over hele året ik, så vi... januar, februar har børnenes alsidige personlige udvikling og...sociale relationer og så har vi sprog og... det kan jeg 2

30 Bilag 2 sgu ikke huske lige nu...haha...men så øhm, fordelt hen over helt hen til, de sidste dækker så i oktober med tror jeg, for har vi valgt at have november og december fri til ligesom og... hvis der var noget vi mangler ik også, og så vupti så er det julegaver ik. æhm, så det er sådan vi har delt det op, men vi har et tema der gælder hele vejen igennem som hedder 'venner' ik. Som er det tema vi har i år og i år har vi faktisk været meget mere obs på den der... altså vi er også lavt på børn så vi skal sælge os selv, lige pludselig så blev vi meget opmærksom på hvordan vi sælger os selv udadtil og det gør man jo nemlig via blandt andet hjemmesiden ik, så vi har jo simpelt hen været inde og redigere på den der hjemmeside så det basker og fået temaet op at stå som en af de øverste sidebjælker der, som et af de første punkter man kan være på og jeg er inde og - vi har ugens ord og månedens leg og en masse knallert, det er ind og få det på hver uge og få knaldet billeder på af hvad det er vi render og laver, altså virkelig være obs på øhm... men det er så sårbart for det er kun lederen og mig der kan gå derind lige nu med den der hjemmesider, alle har rigeligt med bare at... for nogle er det bare det at lave den der skide ibook der, i book creator, der bare (skrækgrimasse), så hvis man også skulle lære at gå på den der hjemmeside så bliver det enormt farligt ik...øhm og Roskilde har alias så man kan gå ind og gøre sådan så folk kun må rode ved nogle få ting så de kan ikke gå ind og smadre ret meget hvis de endelig går ind og ødelægger noget vel for man bliver simpelt hen godkendt til nogle få underpunkter man må rode i ik. Men vi har været meget opmærksomme på at der hvor vi mangler at dokumentere, altså det der er nemt at dokumentere det er jo når man sidder og klippe-klistre, det jo pisse nemt ik, påskekyllinger mand (fløjtelyd) den sidder lige, den har vi alle sammen dokumenteret men hvem fanden har dokumenteret bro bro brille ude på legepladsen? - det er der ikke nogen der har dokumenteret vel... Deltager 2: nej præcis Deltager 4: eller når de lige fandt ud af at nu har vi arbejdet med dyr hele sidste år og så fandt de ud af at lege fugle ude på legepladsen og sådan så (et barns navn) hun var inde og finde... hvad fanden var det hun fandt? Deltager 3: gullerodsskræl Deltager 4: Gullerods... hun skrællede gullerods og så var det jo orme ik! og så kom alle de der unger 'pip pip pip' og det var jo en vild fed leg og de byggede reder og jeg ved ik hva...der var ikke nogen der havde dokumenteret det vel, hverken via en læringshistorie som jo kunne være altså... jaja, fair nok man ikke lige smider alt for at hente en ipad, men man kunne jo have skrevet det ned bagefter som en læringshistorie, det er jo også dokumnetation, men den findens kun kun heropppe i vores viden, der er ikke noget billede der er ikke noget nogen video der er ike nogen skrift på den overhovedet... det er bare ærgeligt og det har vi haft virkelig fokus på og det skal vi være bedre til i år... der gider vi ik... Deltager 1: hvorfor har i ik kameraet i lommen? det kan jo altså også bruges... Deltager 4: jaja...jaja... Deltager 1: for det har vi... tit er der en af os der har kameraet i lommen når vi er på legepladsen så man lige kan...hov hov kan du lige! Deltager 3: altså vi har, netop den der med til det der forældremøde, nogle lege som, altså først 3

31 Bilag 2 så var det meget sat op ik, men den der frie leg, den der med at se hinandens, altså se sit eget barn i, altså jeg tror forældrene har i hvert fald haft god respons tilbage at det er de glade for, fordi de sådan tit tænker over, jamen hvad er det vi har gang i...altså hva øhm... Deltager 1: hvad betyder det når i skriver... altså det gør vi, vi har også haft to forældremøder hvor, altså hvert år ik, hvor vi går ind og viser når det er vi skriver at vi har dialogisk læsning - hvad betyder det rent faktisk at vi har dialogisk læsning - så viser vi et klip, jamen det er det. hvad betyder det når vi har billedfortælling, jamen det betyder det, og hvad giver det så, hvorfor er det vi har denne aktivitet, og der har de, de her to år i træk vi har gjort det... gud, men så kan jeg bedre forstå mit barm afbryder mig når jeg læser... Alle deltagere: ja...ja...haha Deltager 1: der gik det ligesom op for dem fordi det er synliggjort for dem...okay, det betyder det og det gør de og det får mit barn ud af det...så det, på den måde er det skide godt at dokumentere sin almindelige dagligdag, helt almindelige dagligdag, uden at sætte det op på en eller anden piedistal. Deltager 2: ja, det er jo også den enkelthed, altså jeg har haft et barn som har det motorisk meget svært ved bare at gå på line sådan med en hånd, altså virkelig haft svært ved at skulle gøre noget på legepladsen, har egentlig bare gået og kigget på kaniner og nusset og sådan, og hvor forældrene sådan ' hvad er det i mener?' og så har vi sådan en, vi har fået sådan et klatrestativ her til sommer og så har vi ført ham igennem den hvor jeg filmede og...min kollega ligesom agerede og var sammen med barnet og prøvede ligesom sådan, nu går du herover og nu må du godt holde min hånd og...sådan nogle ting, og så gjorde vi det, og har trænet med ham i to måneder og vi vidste vi skulle have en samtale nemlig, en opfølgende samtale og så kunne vi denne her dokumentation, her startede vi og her er vi, se hvor meget det egentlig gør for ham, når han faktisk fuldfører de her ting, altså meget der med og øhm...rulle bolchepædagogik, altså få den tilbage til ham, det er ham der har selvfølelsen og alle de her ting, og det var en fin dokumentation i forhold til forældresamtale, fordi forældrene anede ikke hvad vi talte om...'det er jo russisk' i taler forbi os føler vi og det der med at skulle træne, de følte han...skulle han så løbe frem og tilbage på legepladsen? - og vi var sådan, nej nej det er slet ikke det, der er faktisk og han vil faktisk gerne ik, han kommer selv og beder om det, men det har været, det er sådan en god måde at dokumentere på, på en eller anden måde...vi kan jo ikke gøre det, føler jeg, vi har ikke tiden til at gøre det med alle, men børn der har særlige behov i forhold til sådan nogle her ting, det kunne man sagtens lave mere dokumentation på ik, det synes jeg har været rigtig fint med de der ipads, jeg synes det har været ret godt i forhold til det her, det meget mere enkelt også hvis man kan sætte den op og sådan noget ik, nu er det ikke altid den kommer op hos os, vi har ikke rigtig etableret en ipad plads...haha... : nu kommer der lige et spørgsmål ind, bare lige form min skyld, rullebolchepædagogik? Deltager 2: hehe...ej altså rulle-børn, det var ikke ordet : rullebørn Deltager 1: det er jo også bolchepædagogik 4

32 Bilag 2 Deltager 2: det er der, det der med altså, det jo ik fordi jeg sår med et stykke slik på den anden side... den succes han får på den anden side, den følelse han får af sig selv, det gør jo han vil noget mere... den der 'ej det var en rar følelse, jeg kunne faktisk noget selv, den der med at opelske den der følelse hos barnet, det jo mega vigtigt for den udvikling han er igennem ik. : og i denne her situation snakker vi om at illustrere det for forældre... altså de kan forstå... Deltager 2: ja præcis, det følte jo de var onde når han stod og græd og sagde han ikke ville gå på line med dem i hånden, i stedet for at sige, altså prøv at hør jeg hjælper dig, hvor lidt hjælp han så skulle have jo mere man gjorde det med ham, altså denne her...og det har de haft rigtig godt af...bare derhjemme ik, fordi for tre måneder siden kunne han ikke tage sko på selv, der sad han jo bare...og ville ikke noget selv, og 'neej jeg kan ikke kan ikke, stop stop stop, altså hvor han var sådan helt lukket i forhold til alle de her ting, men nu prøver han faktisk og han gør det fordi at han ved der kommer en...en... Deltager 1: en god følelse... Deltager 2: ja præcis ik : og der virkede det at forklare det, ikke til forældrene? Deltager 2: nej, ik på...øhm... de følte at vi, altså de troede at vi trænede ham med og øhm...med pisk.. 'og nu skal du! og nu går du på line og...kom så!' altså den der, de følte at det var et øhm, de kunne ikke rigtig... Deltager 1: de kan måske ikke få et billede af hvad det betyder når du siger... Deltager 2: nej præcis, og så kan det være det er min og min kollegas øhm, snak med dem der ikke har været givelig, altså den der hvad hedder det...(suk) ej det er så åndsvagt... Deltager 4: i har bare snakket forbi hinanden Deltager 2: ja præcis ik, vi har bare, vi ha r ikke kunne forklare det ordenligt kan man sige, så de har forstået det eller har misforstået det på en eller anden måde ik, og der har det været rigitg fint at vi har kunne lave denne her billeddokumentation eller film for at vise og hvor han så også rykkede ik kan man sige. Det har jo så været alfa omega for at de faktisk også selv begyndte at gøre det derhjemme ik. 'jamen jeg står og skal...vi vil gerne gå til gymnastik for nu tør vi godt' prøve... han bliver jo ked af det men der med at skubbe sit barn en lille smule selvom at det nogen gange er rigtig svært når de bliver kede af det, altså så den dokumentation rigtig god at se, altså han overlevede faktisk, og de er ikke onde forældre altså, eller den følelse de nu har haft ik i forhold til det. : ja og i var ikke onde pædagoger fordi... Deltager 1: også for at skære det lidt ud i pap, for vi har også haft et barn som heller kunne tage tøj på, han gik bare rundt om sig selv, og 'var der lige noget i loftet...' og sådan, og så m man hen ' sko på' - ' uuuuh', altså det kan han godt derhjemme, og vuggestuen sagde, det kan han godt i 5

33 Bilag 2 vuggestuen, vi har fået ham fra vores egne vuggestue... nå så må vi sgu filme ham og så må vi simpelt hen, hvad er det så vi gør forkert, altså så må i give os nogle redskaber for vi kan sipelt hen ikke få ham i det her tøj, uden at det er en kamp eller uden at det er synd for ham øhm...så hvad gør vi? og så måtte vi jo filme og så gjorde vi det nogle gange, og så kunne vi simpelt hen, jamen prøv at se det er det her der sker øhm... 'hvad gør i derhjemme?' - 'Ahm...vi holder måske jakken for ham så han bare skal stikke armene ned' - godt så, så det vil sige han kan faktisk ikke, altså... så skruer vi lige tilbage og så, godt så, så øver vi på det her sammen. for der havde vi jo også talt forbi hinanden.. 'han kan godt' - ja fordi du står og holder den. knægten skal jo selv løfte jakken op fra gulvet og stikke armene ind. Deltager 4: ja det er jo ikke så ligetil en teknik i virkeligheden, altså Deltager 1: det er ligesom en hun der har fundet ud af at den har en hale, sådan gik han også for han kunne ikke fange det andet ærme...haha Deltager 2: hvor blev ærmet af...hehe Deltager 3: det jo også der dokumentationen bliver rigtig spændende et eller andet sted, både at forældrene kan få øje på nogle ting, men også at vi kan får øje på nogle ting, fordi tit er det den der med, hvad er det egentlig vi gør og vi kan ikke se det, vi står med det hver eneste dag ik... Deltager 1: så er et billede... Deltager 3: men når man så pludselig...ja Deltager 1: ja det siger meget mere... Deltager 3: ja, det vi snakkede om den anden dag, og sætte den der hvor man tager billeder engang imellem, ja på stuen og hvad gør det ved børnene? nu er jeg der, nu er jeg der, se det gjorde jeg da jeg var i vuggestuen. Deltager 4: vi prøvede at gøre nede i vuggestuen da vi var dernede, simelt hen sætte den til og så kørte den bare, klik klik, bare et kvarter eller sådan noget ik, i starten der bliver man hekt vildt stresset af det der, man kunne hører den, okay vi skal lige huske til næste gang at vi skal slå lyden fra for man bliver enormt bevidst. 'nå, nu var jeg her, var jeg her sidste gang vi tog et billede?' og (kollegas navn) fes rundt som jeg ved ikke hvad, det var godt vi gjorde det nogle gange, for jeg måtte simpelt hen sige til hende, 'prøv lige at hør her...hehe...det gælder jo ikke om...vi er i vuggestuen, vi skal faktisk være meget statiske i virkeligheden ik? Men det sjove det var jo også, det var ikke så meget hvor vi var men mere, det var for at se, hvor meget bevægede børnene sig egentlig rundt, altså brugte de hele rummmet eller var de samme sted eller...og søgte vi hinanden uden egentlig at vide det eller hvad, det var faktisk ret spændende. Deltager 1: ja, og kan børnene fordybe sig i mere end ti sekunder, som man har et eller andet billede af...visse børn kan kun i ti sekunder og hvorfor er det de ikke kan længere. Når du så ser det, nå men han har jo faktisk leget en halv time der, så jeg skal ikke være så bekymret, det synes jeg også er spændende. : Kan i blive ved der her med hvornår det giver, fordi jeg vi er over i sådan et- 6

34 Bilag 2 hvornår det giver rigtig meget mening og lave det her dokumnetation, det må i gerne... Deltager 1: sige noget mere om : ja det er super spændende Deltager 4: altså vi har jo her i huset...i roskilde kommune heddder det inklusionscenteret, det hed ppr, spr alle mulige andre steder, jeg ved ikke hvad det hedder nu, her hedder det inklusionscenteret, hvor det er specialpædagogerne, de gamle støttepædagoger - man må sørme ikke sige det, specialpædagogerne, psykologerne, talepædagogerne, fys og alt det der, og vi har lige nu på to forskellig børn og to forskellige specialpædagoger, går rundt og filmer faktisk i forhold til Marte Meo, for at give os noget feedback på hvordan vi kan handle anderledes, altså netop gå væk fra at være fejlfinder på børnene men se hvad er det vi gør og hvad det de andre børn gør og hvad er det omgivelserne giver de her børn som øh...i den grad stikker ud og måske har brug for noget særligt ik... : når du siger i stedet for at være fejlfinder på børnene? Deltager 4: jamen det... i gamle dage der var det altid ja... der var det jo fandme, ja siden jeg blev uddannet i 2001 ik... Deltager 1: ja der skal man finde så og så mange punkter som børnene havde rigtig svært ved, før man kunne noget hjælp, før man kunne få ngle ressourcer til barnet eller til stuen... Deltager 4: og der var det problembørn, altså nu er det ikke problembørn mere, nu er det faktisk os...altså... Deltager 3: nu er det rammerne omkring barnet Deltager 4: ja rammerne, det er de voksne og det er os der skal ændre adfærd for at hjælpe børnene, det er ikke børnene der er noget galt med, det er mig der er noget galt med som pædagog i virkeligheden... Deltager 1: konteksten... Deltager 4: og det er konteksten og det er måske vores relation den er gal med ik? og det... nu ved jeg at vores kollega skal have feedback imorgen, på den ene og vi tror jeg, vi får... hun filmer på onsdag også ik, som vi skal have feedback på om 14 dage, og det glæder jeg mig da vildt til, for jeg synes de gange fået det, netop med det der med at se muligheder. Netop fordi de bruger Marte Meo som udgangspunkt, så er det jo netop og finde barnets ressourcer, så der bliver netop ikke trykket ned på der hvor 'ej, prøv at se hvor mærkelig han er eller...ahm men øh, kan godt forstå i har problemer', det jo ikke det vel...hehe.. det handler jo om... Deltager 1: det er de små, split sekund, hvor der rent faktisk er en gnist... Deltager 4: ja, prøv lige at se der, hvad skete der der... Deltager 1:...og hvor der faktisk er en positiv respons... 7

35 Bilag 2 Deltager 4: og det giver også rigtig god mening, det er en udefra der kommer og gør det, for man kan simpelt hen være så låst i det der, så man kan slet ikke se det, enten kan man være trikket eller også kan man være... bare sige jamen jeg forstod det ikke... og det...og det er tit, synes jeg, fordi man er lullet ind i relationen også et eller andet sted.. Deltager 1: mmm...ja Deltager 2: ja... Deltager 3: mmm... Deltager 4: og så når der kommer en udefra og siger ' så du det?' - 'næh, hehe...lad mig lige se det igen'... og de tager jo nogle små udpluk, det har hun jo gjort på forhånd, inden hun kom og giver feedback ik, det synes jeg giver så meget. Deltager 1: ja vi har også brugt det meget øh... til Marte Meo, vi har rigtig mange børn med særlige behov hos os, så vi har tit nogen nede og filme os og børnene, altså samspillet ik, og det rigtig god mening og få noget feedback og du kan se det selv så jeg kan godt forstå forældrene også synes det giver god mening for dem, når man så har forældresamtaler. 'Hvad er det i siger når i siger sådan?'. så vi trækker jo, især med børn med særlige behov, trækker vi jo filmen med ind i vores forældresamtaler men det giver også god mening for at se, hvad har vi egentlig været igennem altså...når vi skal dokumentere hele vores arbejde, jamen når vi det som vi tror vi når, når vi noget andet og hvad har det så givet, hvis vi har nået noget andet. eller også er der en årsag til vi ikke har gjort det og hvad er så den årsag? og blive nysgerrig på det. Så det er næsten... altså jeg ved hos os der var de sådan meget ' ej nu skal vi fandme dokumentere igen.' Der var meget modstand mod det, og det var uanset hvad det var for en form for dokumentation, om det var den skriftlige eller den visuelle, for der gik tid fra børnene... men nu har gjort det så mange år så nu kunne vi ikke forestille os at arbejde uden det, for det giver os selv noget... altså jeg kan meget bedre vurdere et barn til en forældresamtale hvis jeg har noget visuelt og noget skriftligt, sådan så jeg kan sige til forældrene, ' det her det er altså noget vi er nødt ti at have fokus på sammen her der har han rykket siden sidst fordi det har vi stående her ik. Det bliver meget mere fagligt, altså jeg oplever vi får meget mere positiv respons fra forældrene for vi bliver mere faglige. Det er ikke det der, sådan noget passen børn, altså tørre røv, tørre næse ik. Altså der er en substans i det vi gør, der er en mening med det vi gør. altså nogle gange bander og svovler jeg 'ej vi skal også lige huske at lave forældreintra... vi laver forældreintra hver fredag, og det er fra hver stue der går fra og arbejder inde i denne her intra øhm... det tager pisse lang tid, det gør det øhm... Deltager 4: hvad skriver i derinde? Deltager 1: jamen vi dokumenterer hele ugen, vi har månedsplaner øhm... en årsplan og en månedsplan og så skal vi ind og sætte billeder på som dokumenterer at vi rent faktisk har lavet det som jeg har skrevet vi vil lave, og har vi ikke lavet det så er det nogle andre billeder for så har vi lavet noget andet, for så har børnene været et andet sted, og så er det det vi går ind dokumenterer og kommer med en faglig snak på, eller skrift til...det skal hele tiden være den faglige skrift. Det skal ikke være bare 'vi havde lige lyst til at gå ud i solen fordi den skinnede', så skal der være noget andet 'fordi det gav mening for børnene, de snakkede om solen...', fordi det er jo også den snak vi får med børnene, så der skriver vi jo...altså vi ligger billededer på med en 8

36 Bilag 2 pædagogisk tekst, så har vi en billedserie hvor der så lægger alle de andre billeder man har taget i løbet af ugen. For man er nødt til at tage rigtig mange billeder for at du kan dokumentere dit arbejde, så der ligger også en lang billedserie på femten billeder som er...pjat og pjank, hvis man kan sige det sådan... og så er det meningen at forældrene skal gå ind og kigge sammen med deres børn og få en dialog, 'Hvad laver du der?' - for der ligger vi ikke tekst til. Der er simpelt hen meningen...jamen tal med dit barn, hvad der sker og det skriver vi. 'tal med dit barn om hvad vedkommende har oplevet'. og så ligger der jo...sker der nogle ændringer... vi skal på tur den dag og husk det og vi skal have brækket gulvet op, der er røgskader og...altså alt sådan nogle ting ik? Deltager 4: alle sådan nogle små fornøjeligheder...haha... skide godt... Deltager 1: øh... så det er det vi bruger intra til, men samtidig er det jo også en salgsvare, sådan er det jo, vi en forretning ik? Deltager 4: jojo... Deltager 2: ja ja... det jo det, vi bliver shoppet Deltager 1: ja... Deltager 3: igennem meget ik? Deltager 4: kan andre udefra se det intra der? Deltager 1: ikke intra'en, men hjemmesiden, og den bliver der jo også øhm... når der er noget til den ik, ikke hver fredag men når der sker... vores pædagogiske læreplaner ligger derinde, pædagogik ligger derinde, vores institutions-tankegang, altså alt hvad man kan sælge sin vare på. Deltager 4: ja...jeg bliver nysgerrig på det der før... nu bliver det dig der bliver pågrbet fordi du kommer et andet sted fra ik...hehe Deltager 1: ja, kom an... haha Deltager 1: mmm... børneprofiler Deltager 4: børneprofiler? Deltager 1: ja børneprofiler, ud fra de mange intelligenser øhm Howard Gardner. så går vi ind og kigger på hvert af de intelligens områder, hvor er barnet henne i forhold til intra-personel, altså jeg. Hvor selvsikker er barnet, hvor selvhjulpen...altså der er jo et helt skema som jeg går ind og kigger på... det kan han, det kan han, det kan han, aah det skal vi lige være obs på ik. Deltager 4: det gør du? Deltager 1: jamen vi tager den fysisk engang om året og så skal vi rent faktisk tage den sådan hver halve år sådan lige og justere, hvor er vi lige i forholdt til... Deltager 4: og der går i ud og tger billeder i forhold til den eller hvad, eller finder i 9

37 Bilag 2 dokumnetationen... Deltager 1: altså der sidder vi desideret og analysere barnet, og det tager jo 20 minutter per barn nærmest, at analysere ik, og når vi er i tvivl, så er det ud og tage billeder. ' okay, hvad kan han, hvad kan han ikke, jeg skal være opmærksom på... godt så, tilbage og fylde på, på denne her. Deltager 4: okay... Deltager 1: og det er den vi holder forældresamtalen over. Børn med særlige behov, og isør hvis det er forældre som tit er inde til samtalen og hører alt muligt øv, nu kan han ik, øv nu kan han ik eller nu har han ik og nu skal vi igen og... jamen der handler det meget om at få noget film på hvor vi viser at barnet rent faktisk kan fungere... ' prøv og se hvor langt vi er nået, men han har virkelig rykket her'. Det kan give dem den der positive... det er ikke bare øv at komme ind i huset og hente deres barn ik. : så når vi har sdan det her, jeg synes der er noget omkring der her med øh... når vi snakker så jeg kan forstå det... mange af de her forskellige ting det bliver brugt til... udaf og indaf og sådan... i forhold til jer selv som pædagoger, der var du inde over netop der her med at snakke med andre som kigger på din praksis... altså at det gavner jer, man kunne sige egoistisk, personligt... men jeg synes der blev sagt forretning, forældre og barnet... men jer som pædagoger, hvor er det stærkest, altså hvad dokumnetation gavner... er det noget i andre også oplever? Deltager 1: det holder jo en fast, sådan som jeg sagde med faglighed, det højner jo ens...altså... ja jeg bander det jo langt væk engang om året når man skal evaluere det og når man så skal finde på noget nyt ik, men jeg kan da godt se fornuften idet, for det holder altså en rød tråd i det du gør og holder dig på sporet af... altså vi... vores vigtigste opgaver det er altså at udvikle de her børn og gøre dem skoleklar, for nu er jeg i en børnehave, og det er min vigtigste opgave, så hvis jeg ikke ligesom har noget der sådan støtter mig til den retning, så kunne man godt sådan lade dagene gå og så når man ingenting, men det har da været meget hyggeligt. Så jeg kan godt lide at der er denne her lidt mere struktureret form for... jamen vi skal nå det her fordi det er vigtigt... : Hvis i så også, tænker også at prikke lidt til jer også i det... her kunne jeg godt tænke mig at få lidt fra jer alle fire, så hvis i sådan ved navn nævnelse kan sige sådan, ' i forhold til mig... er det årsplaner... eller det der holder dig til ilden, det der holder det fagligt så dagene ikke glider... Deltager 1: med dokumentationen? : ja... eller hedder det bare dokumentation eller har det et navn, og hvis man så skulle vælge en som i synes hver især er den som øh som gavner jeres pædagogiske praksis? Deltager 4: altså jeg er slet ikke i tvivl, jeg har været så heldig sammen med ( Deltager 3 ), de sidste fire år... fem år... og lave vores årsevaluering, fordi vi har haft lederskift og jeg har været konstitueret og... alle mulige forskellige grunde, så har vi fået lov til at evaluere på hele året og været dem der ligesom har samlet alt sammen, læst det igennem, hvad er det så vi har gjor, hvad er det så... det er også vi er så tydelige på hvad det er vi ikke er så gode til, og fået formidlet det ud til vores kollegaer, sammen med dem, få dem ind i processen, og det er helt klart det hvor jeg 10

38 Bilag 2 synes jeg er lykkedes pamfilius! - når jeg sidder med det der, altså når vi sidder og kigger på hinanden første dag, så tænker vi 'åh my god, hvorfor sidder vi her igen?!' - men vi er helt klart dem der har klarest finger på pulsen om hvor det er vi er på vej hen og hvad det er vi gør... øhm og også hvad det er vi er gode til... som hus, ikke kun dig og mig, men som hus, hvad er det vi er god til og hvad er det vi skal blive bedre til og det gør jo at jeg jo, især på gulvet hele tiden husker... ' nu skal jeg fandme huske det der kamera på den legeplads altså... Deltager 3: mmm... Deltager 1: så det er kun jer to der sidder og evaluere et helt år for et helt hus? Deltager 3: ja... Deltager 1: okay, hos os er det hele banden... Deltager 4: ja, det gør vi ik, vi sidder og samler det sammen og det vi finder ud af, det formidler vi videre, og så kan vi godt lave sådan... vi har overvejet i evalueringen at skrive 'dem der læser dette får en kasse øl' - bare for at tjekke om de læser det...hehe og så i år har vi gjort det at vi tog sådan kæmpe kæmpe stykke papir...hvor vi skrev... Deltager 3: det var et dejligt papir, det var også netop med at fange de andre år, og vi fik vildt meget fagligt ud af det men de andre var ikke en del af processen... Deltager 1: hvorfor var de ikke en del af processen Deltager 3: jamen det tror jeg er fordi de gamle arbejdsformer - for det er jo lang tid vi har siddet og lavet de der evalueringer ik? Deltager 1: men hvis folk kan få ejerskab så man jo nødt til at være en del af det... Deltager 4: ja... men vi oplevede bare at gjorde folk ikke alligevel... Deltager 1: nå... Deltager 4: og vi rykkede ikke rigtig... Deltager 1: altså hos der skal hver stue evaluere, de skal samle alt deres dokumentation, så skal de sørge for inden vi mødes til denne her evalueringsdag, så skal de jo sørge for at have kigget deres materiale igennem. 'okay, har vi nået det vi har skrevet, i vores del af læreplanen, vi ville nå... Deltager 4: mmm... altså vi har jo på hver stue, løbende evalueringer som bliver lavet for hver anden måned, når nu vi har afsluttet læreplanstemaer ik, der er sådan nogle løbende evalueringer, dem har alle lavet, alle har deres dokumentationsmapper, eller det har vi så valgt i år og gøre lidt om, i år ligger dokumnetationen på computeren for det giver ingen mening at printe det ud når vi laver det på computeren og ipads. Så der har vi fået en mappe der, hvor de ligesom er ik. : jeg er lige lidt fræk og sige; er det også din sådan, personlige, yndlings ting i forhold til egen faglighed? 11

39 Bilag 2 Deltager 3: ja...ja... men men... jeg kan også godt tænke, at det er de løbende jo også et eller andet sted, for det er der jeg igennem året jo får, jeg kan ikke nøjes med kun at få det engang om året. Men det er helt sikkert det der sådan giver mig det største, sådan overblik. Men de løbende giver mig det jo... : og hvad er de løbende? Deltager 3: de løbende er dem jeg laver når der for eksempel er gået to måneder, der har jeg jo startet med en og sagt, 'hvad er det vi skal lave det næste stykke tid, hvad er vores mål med det, hvad er det for en børnegruppe og hvad har jeg af tanker og så udfylder jeg den jo egentlig lidt undervejs ik og ender ud med nogle reflksioner og... sammen med min gruppe selvfølgelig på stuen, så den giver mig også noget men det... : er der et værktøj du bruger til det? Deltager 4: ja... Deltager 3: der er en... hvad hedder det? Deltager 4: den hedder eval Deltager 3: den hedder bare eval... Deltager 4: ja... : er den online eller er det...? Deltager 3: det er sådan et skema ik? - vi kan sidde og kan udfylde på computeren eller i hånden, eller hvad man har lyst til. Deltager 1: men er det så tænkt som den fælles dokumnetations... øh... Deltager 3: ja... vi har den vi bruger... jeg kan ikke huske... der hedder noget forskelligt... for der er den årlige... Deltager 4: ja der er så nogle analyse og refleksionsredskaber som du kan bruge på enkelte episoder for eksempel spisning eller en samling eller... garderoben eller et eller andet hvor man ligesom får et... 'der går noget galt herude hver gang...' så kan man bruge den. og så er der den løbende som man bruger over for eksempel læreplanstema eller over et andet tema man har haft, hvor man skriver målet med det her og hvad skete der og hvad gjorde vi og hvordan kom derhen og... Deltager 3: skal vi gøre noget anderledes... Deltager 4: skal vi gøre noget anderledes næste gang og sådan noget ik, og så er der så den årlig som så samler sammen på meget af det der. : når du laver den der, kører den så kun til dig, kører den rundt blandt dine kollegaer, 12

40 Bilag 2 kører den...? Deltager 3: nej, den kører på min gruppe ik : til forældre... til kommune Deltager 3: nej vi har haft den lidt i forhold ti forældre fordi på et tidspunkt havde vi jo også ligesom jer de her mapper vi lavede hvor vi viste, men samtidig er det jo også et redskab til mig, og jeg kan jo ikke sidde... samtidig med jeg jo har en tavshedspligt, kan jeg jo ikke reflektere og være helt åben i min evaluering så vi bruger den for at gøre det tydeligt, men der bruger vi så alligevel ikke det hele vel. Deltager 4: den årlige er til forældre også ik... Deltager 3: ja, den skal kunne læses af alle Deltager 4: og til kommune osv... Men de andre de er sådan lidt... Deltager 3: arbejdsredskaber til os ik Deltager 4: ja... Deltager 3: vi kan vælge nogle gange at hænge dem op med de første to, tre punkter udfyldt fordi 'hvad er det vi har af tanker, hvad er det vi ser at denne her børnegruppe har brug for og så er det ikke sikkert der egentlig kommer mere videre til forældrene på den, så er det vores arbejdsredskab. : hvad med dig? Deltager 2: jamen altså, jeg har jo faktisk været helt vildt glad for... vi har jo denne her uddannelse, trivsel og lærings-ting og det er jo der jeg føler jeg har fået nogle clues til at lave noget dokumentation der giver mig mening i det her pædagogiske felt, vi har blandt andet en metode der hedder TUL, eller et skema der hedder TUL, for nogle af de ting som ikke altid helt fungere, eller hvorfor er det at det øhm... : Hvad står det... er det øh... Deltager 2: TUL, det er sådan, trivsel, udvikling og læring. Det er meget inde i det her uddannelsesfelt ik, hvor der er 6 felter og så er der problemstilling og så er der noget refleksion, og der er nogle metode, hvordan vi kom videre og sådan... vi jo meget resultatorienteret, vi vil jo bare gerne have at den... Deltager 3: vi prøver at nå punkt 6... hehe Deltager 2: ja præcis! og det er processen ned igennem der gør at man faktisk rykker... enten med barnet eller med gruppen eller med problematikken og der... : Nu spørger jeg bare lige ind fordi det synes jeg sådan set...nu har vi været over noget med nogle... sådan et skema... Hvad er der så sexet ved det? 13

41 Bilag 2 Deltager 2: jamen det der er ved skemaet der er jo at det er konkret... : ja... Deltager 2: jeg kan godt lide når det bliver konkret og jeg kan...ligesom ikke skal tænke nyt hver gang... altså den der med man ligesom skal opfinde den dybe tallerken hele tiden... jeg kan faktisk sætte mig og... jeg har en problematik, jeg kan bruge denne her der kan hjælpe mig på vej til at ændre et eller andet i forhold til min pædagogiske praksis, så derfor vælger jeg at bruge den i stedet for hele tiden at skulle øh... der er jo forskellige altså, også kommet mange forskellige... hvad er det, fem eller seks metoder? Deltager 3: ja... ja... Deltager 2: da vi startede denne her uddannelse ik, hvor nu er den kogt ned på fire eller sådan noget som vi har valgt at bruge i vores hus ik? : forstår jeg dig rigtigt? - jeg synes du... der var lige noget, du sagde; ' jeg slipper for at tænke nyt...' Deltager 2: ja... : men jeg hørte dig sige faktisk at så kunne du tænke nyt men du slap for at opfinde måden du skulle gøre det på? Deltager 2: ja... lidt... : det synes jeg... Deltager 2: var det en mislyd eller hvad? : nå, nej nej... det var faktisk... at du startede med at kritisere dig selv - at du ikke tænkte nyt men at du fylder nye ting ind i skemaet...? Deltager 2: ja... ja... det jo det der er det gode ved det her arbejdsredskab, det er jo at det kan passe ind på mange arenaer i den pædagogiske praksis, men det er ikke øhm... men det er et hjælperedskab som jeg føler giver god mening når jeg skal videre fra at være stået lidt i stampe i forhold til et barn eller en øh... nu har vi helt vildt mange skilsmisser...for eksempel... altså... hvad er det vi gør ved denne her, kan vi gøre noget sådan så de her bliver favnet bedst muligt? Hvordan gør vi det her? - og der en den ligesom... den er så overordnet så den kan man sagtens ligge ind på, man skriver jo bare noget forskelligt for hver gang, men den er til at hjælpe en videre, og det synes jeg er rigtig fint, så jeg er ikke bange for skemaer på den måde, jeg føler mig ikke selv i, at jeg glemmer noget. For den er faktisk lavet både til refleksionen og til metoden ik... Deltager 4: det gode ved dem, synes jeg... altså det er jo rigtigt, mange af de her skemaer de går jo fra... vi har problematik her og så hvis vi ikke bruger skemaet så fare vi ned i den der handling 14

42 Bilag 2 der... ' hvad kan vi lave om, der er noget der ikke fungere' (klapper med hænderne) 'prøv det her...' Vi sad med den idag, så sent som idag sad vi, der var en problematik og så siger jeg ' skal vi ikke lave en TUL?' 'ej, vi taler bare lige om det, vi tager den lige på den good old fashion way ik... ' og så synes jeg bare i skal prøve det og det og det...' og der kom masser af handle... og det prøver vi af og sådan... hvor at jeg prøvede forleden dag, der valgte jeg som metodeværksted at bruge kompetenceanalysen for eksempel ik... Deltager 2: mmmm... Deltager 4:... og jeg siger til min ene kollega, ' ved du hvad, det her det fungere bare slet ikke og jeg ved bare...(prutlyd med munden)... jeg er helt splittet fra hinanden... og så vi når ned i, hvad for nogle kompetencer kunne hun så have i denne her... 'og jeg sidder og udfylder og vi snakker om det og så siger hun... det er ikke fordi (kollegas navn) kommer med så meget andet at hun lytter på det jeg sidder og siger og så lige pludselig så er der alligevel noget hvor man siger 'gud...nårh det kan godt være det var der hun havde hensigter alligevel...' så jeg fik faktisk noget ud af det alligevel, ved lige sådan at pause mig selv lidt og sige 'nå okay nu går jeg det der skide redskab igennem, hvis det skal være så vigtigt altså... Deltager 1, deltager3 : ja... ja... Deltager 4: fordi hun frustrede mig det barn altså... ' hvad er det med hende?' og hun frustrerede mig fordi at hun ik, hvis hun nu konfliktede mig eller alt muligt andet, det gør hun ik, hun sidder bare og er... 'så gør dog noget!'... hehe... så siger jeg til mig selv ' så kan jeg slet ikke bruge det her redskab nu når hun bare... (laver lyde)... man skal være sådan en problem der kravler på væggene før man kan bruge det her... ' lad os nu prøve...' og vi prøver det og alligevel kommer jeg faktisk til at få noget, sådan lidt... nårh okay... så hvis hun nu bare sidder og kigger på de andre så kan det være at hun faktisk sidder og... der foregår en helt masse derinde. og vi har hele tiden prøvede og... lige det her barn har vi prøvet og hjælpe ind i legen, og hvor vi kom til at sidde og kigge på hinanden og... 'hvad nu hvis hun slet ikke er klar? Hvad nu hvis hun virkelige faktisk ikke er klar til at komme ind i den leg der, for det har hun ikke forstået endnu... så hvad nu hvis jeg bare satte mig ved siden af og fortalte hende hvad der sker? Men vi har arbejdet på at få hende ind i den skide leg, men hvad nu hvis hun slet ikke er der endnu? Deltager 3, Deltager 1: mmm... Deltager 3: Men det er jo så nok også det mange af de redskaber de gør, de tvinger os lidt til blive der hvor det rent faktisk er lidt svært, og hvor vi måske allerede har sat os fast og sagt... Deltager 2: hvad problemet er... Deltager 3: hun kan bare ikke finde ud af at komme ind i den leg, pisse lort også...og så får den også... Deltager 4: jamen jeg handler jo hele tiden... 'så må jeg jo hjælpe hende...' Deltager 3: Men det gør vi jo, vi handler jo hele tiden ik... Deltager 4: Ja... hvor det pludselig... hvad nu hvis hun faktisk slet ikke er der i sin udvikling eller 15

43 Bilag 2 forståelse eller et eller andet, så hvad nu hvis jeg bare satte mig stille ned og sagde 'hov ser du på at Viggo han kører med den bil? Se nu kører den op ad bakken og ned af bakken og prøv og se nu kommer Mathias med den bil...' eller hvad det nu er, hele tiden sætte ord på hvad der foregår i det der leg... Deltager 1: og er det skemaet der gør at du tænker sådan nu, tænker du? Deltager 4: Ja det var det, for lige pludselig kunne jeg se på hvad... når hun gør de her ting, hvad hensigtskoden så... hvis hun kunne fortælle mig i voksensprog, hvad ville hun så sige til mig. Og så skal man jo kaste alt muligt ind ik. Jamen hun kan sige øh... kun positive hensigter, man må ikke sige... 'du er dum'...hehe... Så 'Jeg synes det er enormt spændende at sidde og kigge på det her...' og det siger jeg tre eller sådan noget før det egentlig selv går op for mig... ' jeg lærer rigtig meget af at sidde og kigge på det her...' Nårh...hehe... Så er det ligesom stille og roligt begynder at sådan, ved at kaste alt hvad jeg nu kan finde på op i luften, og den ro havde jeg ikke nået til i det her felt, hvis ikke jeg havde siddet med det skema, tænker jeg... Deltager 3: også fordi du smider jo alt ind i den der ik? det må gerne være som du tænker... det kan hun jo ikke mene, det kan hun jo slet ikke finde ud af... Du må gerne... du skal kaste det hele ind ik? Deltager 4: ja... Deltager 1: vi har noget der minder om det... : så i har også sådan et... Deltager 1: vi har også et øh... det hedder systemanalyse pædagogik... SP... Deltager 2: det ved jeg godt, den har jeg hørt om... Deltager 1: yes... Deltager 4, Deltager 3, Deltager 2:...haha... : Godt eller? Deltager 2: Jaja...jaja... Deltager 1: det er fordi hun har en veninde som er ansat i det samme område som jeg arbejder i... Deltager 2: ja, jeg fortalte hende om trivsel og læring... 'det er det eneste der dur' og så siger hun 'nå men vi har SP', 'aahh'... : Men i bruger det på samme måde? og du synes det gavner? Deltager 1: altså essensen er den samme, det hedder noget andet... altså vores hedder så udviklingsplaner... : det forskellige aspekter...? 16

44 Bilag 2 Deltager 1: ja, men princippet er faktisk det samme. Man går ind og kigger på, hvad er det problematikken og hvad er det vores hypoteser er der er spil, for at barnet har denne her problematik. Hvor er undtagelserne? Og hvor skal vi så sætte ind? Altså tiltagene. Og så går man ind og laver en hel udviklingsplan... 'okay, han har det her, det betyder at, det kommer til syne på denne her måde, vi skal helt konkret gøre but but but but... og så skal den evalueres ik og så sætter man dato på hvornår man evaluere. : I er rigtig gode til at være positive...så deltagere: hehehe : så nu for vi at se om i kan svare på mit øh... sådan lige inden vi går til pause spørgsmål. Deltager 1: havde du spurgt os for et par år siden, så havde det nok ikke været så positivt, hahaha Alle deltagere: hehehe : Nej nej nej... men det er jo også det der gør det spændende i det her område nu. Deltager 1: mmm... : Er der nogle dokumnetationsopgaver som der kan undværes? som burde ændre? som man kunne smide ud? Som i ikke... nu bliver jeg lidt... som i ikke har fundet et godt spin på eller en positiv vinkel? deltagere: mmm... pause : i må godt sige nej det er okay, men så vil jeg godt hører... Deltager 4: hehe... så vil du høre en god forklaring... Deltager 1: ja... Deltager 4: jeg synes det er en hårfin balance med alt dokumentation, det er jo hvem vi dokumenterer for. Der er jo ligesom flere dokumentationsformer. Der er den for os selv, og den kan på ingen måde undværes, for det er den der udvikler os fagligt også i forhold til at se på børnene og se deres udvikling. Så er der forældredokumentationen kan jo et eller andet sted heller ikke undværes fordi det ligesom... Deltager 1: jeg vil også sige, der hvor man går ind og dokumenterer for kommunens skyld fordi de skal se jamen ' laver vi nu det arbejde som vi siger vi laver'. Altså hallo, det gør jeg, det er jeg ansat til, du behøver ikke komme og puste mig i nakken! Altså der skal man lave sådan en KENT, det hedder det hos os... nærmest et diasværk der tager en krig nærmest at lave fordi man skal sælge til de pædagogiske konsulenter at vi.. vi laver faktisk noget altså. : Hvor meget er det, altså når du siger en krig er det så...? Danmarks modstand mod Tyskland, 2½ time eller er det tusindårskrigen? 17

45 Bilag 2 Deltager 1: ej jeg vil nok sige øh... du skal virkelig ind og dokumentere i petitesser og argumentere for hvorfor at vi nu ikke lavede det som vi skrev i vores læreplaner for eksempel... : er det noget dagligt eller? Deltager 1: nej det er en gang om året så skal man... så bliver man samlet... altså vi gør det så i vores område. Så sidder der en pædagogisk konsulent og vores områdeleder og så er der så en læreplansansvarlig i hvert hus og en leder som skal med til det her møde ik, og så skal vi sidde og sælge og vise og fortælle øh... Deltager 4: oh my god... Deltager 1:...vi har gjort sådan fordi at... og vi havde her og...duteluttelut... og denne her teori har vi brugt... ja godt så... Det er edder maeme dræbende. De eneste der får noget ud af det, det er det er skide hyggeligt at være sammen med dem fra området... Deltager 4: hehe... så ses vi da der! Deltager 1: Så ses vi der, ja ik. ja altså, den pædagogiske konsulent sidder da godt nok bare og skriver og grifler og grafler og spørger ind til, men... brug krudtet på noget andet, er min tanke ik... Deltager 4: altså her der kommer de ud og læser den årlige evaluering, og jeg har titi tænkt på faktisk at, jo vi får rigtig meget ud af at lave dem og... men det kunne sagtens koges ned på en anden måde som ikke var så omfattende som den er... Deltager 3: det jo også fordi vi vælger og lave den sådan tænker jeg... for du kunne jo snildt bare skrive tre linjer i hvert felt ik? Deltager 4: jo... Deltager 3: men vi vælger så og gå dybere og måske gå ud af nogle tangenter hvor du sådan, der kan vi få noget ud af det ik Deltager 4: jo, for man kan sige, den årlige det er den der, den årlige og det er den der bliver sendt til den pædagogiske konsulent og bliver lagt på hjemmesiden. : Men altså, så vi snakker lige nu om at den eneste sådan, i en udvikling af hvad jeg sådan har fået indtrykket af jer, en vækst i dokumentationsarbejdet, så den eneste ting som i tre indtil videre nævner, det er en gang om året irriterende situation. Er der andre ting som i oplever i jeres hverdag som kunne ændres eller som kunne være anderledes eller være smartere eller som kunne undværes? Deltager 4: Altså der er ingen tvivl om, at for år tilbage så hvergang der er kommet noget nyt så har vi jo allesammen sagt yyyddyyydyyyyd (utilfredse lyde) læreplaner (pruttelyd) og 'det går vi jo og laver alligevel' og 'hvor skal vi finde tiden' og... men fakta er jo at vi allesammen ved godt at hvis vi skal dokumentere vores faglighed jamen så er det via læreplanerne. Så der tror jeg at de fleste pædagoger, jeg hører stadigvæk en snært, for eksempel når vi på kursus, trivsel, læring og udvikling, der sidder nogle sure damer ik. 'ej det forstår jeg simpelthen ikke, hvorfor skal jeg 18

46 Bilag 2 det...' der ikke har fattet at det ligesom måden du kan få lov at vise hvor dygtig du egentlig er. Deltager 1: 'Kan vi ikke bare få lov at være sammen med børnene?' Deltager 4: ja... jojo... jojo... Deltager 2: Men den følelse kan man jo godt have. Altså jeg tænker da også nogle gange når jeg sidder... eller vi har altid på (institutionsnavn) gjort den der med og klippe ud og skrive, klippe ud og skrive og det var simpelthen så dræbende i forholdt til den dokumentation, og der synes jeg virkelig fordi jeg sad med tre børn der skulle have tørret næse og nogle der fik klippet sig i fingeren for de fandt lige en saks mens jeg sad og lavede...altså den der sådan lidt kaos ting når vi skulle lave de her dokumentationer, og vi fik ikke lavet det særlig tit fordi det netop blev sådan noget. Og så fik vi vores IT pædagog ud og han viste os nogle nemme måder og hurtig dokumentation, og det har bare gjort så meget i forhold til vores daglige dokumentation. For ellers synes jeg bare det var altså... Deltager 4: tænk på de gammeldags plancher og sådan noget... Deltager 2: Fuldstændig, ind og hente pap, ind og finde limstiften, alle de her ting og det er faktisk meget sjældent at vi laver de her ting nu ik, vi laver til fastelavn og sådan noget til at børnene selv kan finde sig selv, men ellers har vi lavet en dokumentationsmappe som ligge ude i gangen så forældrene også ligesom kan bladre i. For det der sker hvis man dokumentere alt på ipads for eksempel der er... Deltager 3: de forsvinder.. Deltager 2: De forsvinder lidt ik. Og her der har vi en mappe og så har vi den for hele året øhm... Deltager 4: så i printer dem der ud eller hvad? Deltager 2: Ja, vi sætter dem op, og så hedder det mandag, tirsdag og derhen af, og så når man når til næste mandag, så piller jeg mandagen fra sidste uge ned og sætter i mappen og sådan, altså så det hele tiden har sådan et...flow... Deltager 1: Men det er så også meget tid i så bruger i hverdagen... Deltager 2: overhovedet ikke i forholdt til hvad vi gjorde før Deltager 1: nej...hehe... Deltager 2: Jeg kan godt fortælle dig hvor mange gange jeg har siddet og tænkt... 'og i øvrigt...jeg skal også lige...jeg skal også lige tage denne her imens i pausen...jeg klipper i pausen...' Altså den der med, den der sådan lidt stress at man skal nå det fordi man vil jo gerne dokumentere det vi går og laver, men samtidig er det jo min kerneopgave at være sammen med de her børn ik, det var derfor jeg blev gog det var for at være sammen med børn. Deltager 1: det havde vi nemlig også, vi kaldte den dagbogen... Deltager 2: ja... 19

47 Bilag 2 Deltager 1: printede billede og så en pædagogisk tekst nedenunder, hvorfor vi havde gjort som vi havde gjort. Så er der det med at man skal huske at have forskellige børn med, det var ikke de samme børn... der er nogle børn der er...temmelig fotogene, eller hvad hedder det...linselus... den har vi fjernet, den er simpelthen fjernet, niksen biksen det er ikke derfor vi er her, vi bruger forældreintra...puuut... Deltager 2: men det jo så igen, så går forældrene ind og læser det der. Mine forældre de brugr rigtig gerne tid på at tage bogen med ned og sidde i sofaen og kigge, og så kommer alle børnene hen og siger ' årh det kan jeg godt huske der vi lavede det der!' og sådan... Så det giver noget for os i forhold til at vi kan godt lide de er på besøg de der forældre ik. Men den der, du snakkede om med at være fotogene og 'nu er der billede af hende 16 steder' og sådan noget. Den havde vi jo også indset, at pludselig rendte vi rundt og skulle have 16 billeder for at alle 16 var med på en eller anden måde ik. Men nu tager vi billeder af aktiviteten med hænderne, for eksempel hvis vi klippe-klistre. Så har vi billede af hænderne og så fortæller vi hvad læringen er her, så vi ikke når ud i øhm... der er forældre der tæller jo... Deltager 1: ja... Deltager 2: øhm...'mit barn var der kun 6 gange i sidste uge og nu er nabopigen, hun har været der 13'...altså det er det vi også møder ik? Den der unikke forståelse, det handler ikke om hvad vi egentlig har lavet og alle har været med, det står der faktisk helt tydeligt 'Alle på orange stue har lavet det her'... Men nej, det er billederne. Vi tæller hvor mange gange min put...nu er det kun hænder altså. Og så når vi er på tur og sådan noget så er det hele rosset der bliver taget ET billede af og så kommer det hvad vi ellers har sat ind ik... Deltager 4: så er det gummistøvler for resten...hahaha alle deltagere: griner Deltager 2: Ja lidt, for ellers når vi det ikke. Altså man kan sige det er særligt der vi binder os selv på ryggen... Deltager 3: ja, jo og det er jo også der hvor det vi gerne vil vise lidt går tabt fordi så står forældrene til børnene 'mmmm, hvor er jeg mmmmmmmm hov der var jeg...neej hvor er du sød' og så går de videre, og det er jo ikke det vi gerne vil vise, vi vil jo gerne vise hvad det var de rent faktisk lavede og hvad det var de fik ud af det ik... alle deltagere: samstemmer Deltager 2: Og det er ligesom der der forældre der også kommer og... nu har de talt med turene, hvor mange gange man har været oppe i byen med bussen. Og der havde jeg det bare sådan lidt en dag, 'ej, hved du hvad nu kan det være... fra dags dato der dokumentere jeg, sætter kryds samtlige børnenavne der har været med på der hvor de har været henne og laver sådan et helt skema som jeg har printet ud og så krydser jeg ud hver gang vi har været på tur og så når forældrene kommer og siger 'ej min har altså slet ikke været ude og kører bus...', 'jo fordi den 13.2 der var vi på bustur og der var din påde med...' Deltager 3: her er årsplanen...hehe 20

48 Bilag 2 Deltager 2: Ja, præcis... men det er sådan noget, det er det jeg oplever... der er noget produktion (klapper i hænderne) DUNK, du skal aflevere altså. Og det kan jeg mærke i forhold til dokumentation, der bliver sådan lidt... Jeg vil gerne møde alle forældre og deres behov men jeg synes ikke det handler om... det er ikke forældrenes behov der... Deltager 4: Det er bare mig,mig mig generationen så det basker mand... Deltager 2: ja lige præcis! ja, og det gør rigtig ondt i mig fordi det jo også de børn vi kæmper med når vi skal have de der samlinger, og alle de her ting, hvor jeg bare sådan lidt... i lærer jo ikke at have den der stopklods... men det jo noget heltandet kan man sige, i forhold til dokumentation, det jo ikke dokumentation...hehe Deltager 3: nej, men det fylder bare rigtig meget de her forældre der modtager denne her dokumentation. : men jeg tror vi kommer for det første lidt ind på det efter pausen, fordi jeg synes der er noget af det som... vi kommer nu til, som vi pænt fik fortalt af vores specialevejleder, nu holder vi en pause. Det er ikke for jeres skyld, det er for vores skyld tilsyneladende... Alle deltagere: griner : fordi vi går straks igang med 'nå men så kan vi jo så gøre alt muligt...', 'nej det skal i ikke, i skal holde en pause og så skal i finde ud hvad i har hørt. Det er det vi går ud og gør. Så vi har taget ting med til jer i pausen. Deltager 4: skide godt. : for det er tilsyneladende os der skal holde pause og ikke jer. men vi slukker kameraet øh... Deltager 4: så i lader det ikke kører mens vi... alle deltagere: griner Deltager 4: alle for en... : vi har taget en masse snasket med men i skal spise uden hænder og så... Deltager 4: uden hænder?! Alle deltagere: griner : jaja og så har vi kameraet der kan kører imens... : der er sådan lige... det her er fra nogle interviews - lidt forarbejde. Så her er der lidt forskellige citater på hver side men for den samme ting. Og det er så også lidt et stemningsanslag til vi så kommer tilbage. PAUSE (15 MIN.) : ja... Vi gav jer det her... hvad siger i? Hvad har i at sige til det? Er det noget fjol, er 21

49 Bilag 2 det noget fornuftigt er det noget i kan genkende, er det mærkeligt? Deltager 1: altså jeg har da mødt nogle af spørgsmålene, jeg har også tænkt nogle af spørgsmålene selv... øhm... da det startede op på at have dokumentation, men faktisk hvaer gang som [Deltager 1] sagde før, hver gang der kommer noget nyt så skal man lige øffe lidt, 'skal vi nu noget nyt igen ik? indtil man ligesom ved hvad det handler om og hvad er det kan give? Hvad er tankerne bagved? De giver os noget nyt oppefra, altså fra de pædagogiske konsulenter og nogle gange lidt højere oppefra. Så er der jo hele den der afstandstagen og hvad skal det gøre godt for? og jeg kan godt bevise at jeg er faglig og... den kommer jo hver gang at der kommer noget nyt man ikke selv har valgt. Men når du bliver belyst og sådan, 'nå det er tanken bagved' og når man ligesom får det prøvet af 'nåååårh, der var egentlig en mening med galskaben, Det kan jeg faktisk godt se det de siger'. og så begynder man at tage det til sig. og så finder, vi i hvert fald, vores egen måde at gøre tingene på og så skrotter vi noget af det der og så er vi gået en anden vej, men selve grundessensen er den tanke de havde tænkt ik. Så jeg kan godt nikke genkendende til rigtig mange af... Deltager 4: et godt eksempel er her i Roskilde kommune, for to år... er det ikke to år siden vi fik trivsel, udvikling og læring hvor at alle daginstitutions personaler skulle afsted på det her kursus, både pædagoger og medhjælpere... to niveauer skulle man melde sig på og det var simpelthen... kan ikke huske om dagplejen også skulle... pædagogiske konsulenter, ledere, hele rosset skulle afsted ik. Og der var delte lejre skal jeg lige love for, der var edder maeme nogle der var sure over at vi skulle på det her kursus og var sådan lidt... come on de opkvalificere hele banden på en gang med samme viden, hvor heldige er det lige vi er, et eller andet sted ik? Andre gange skal vi kæmpe for at komme på kursus, nu kommer vi hele rosset afsted, hele institutionen! Deltager 2: ja, og der var dækket ind med vikar og det hele...ja... Deltager 4: hele møjet altså... ikke på samme tid, det var på forskellige tidspunkter og sådan noget, men bevares, men inden for et år havde alle været afsted. Plus opfølgning året efter. Vi synes jo vi var mega heldige, men vi havde da også nogle her der var 'hvad skal det nu gøre godt for' veveveveve (brokkelyd). Men de fleste kom jo tilbage med...altså lidt ligesom dem der står veveveveve, og så plus han er 70'er pædagog... Alle deltagere: samstemmer Deltager 2: men har det ikke også altid handlet lidt om, det følte jeg også på seminariet, det der med vi skulle være faglige stolte, men vi lærte bare ikke på seminariet, hvordan altid... altså sådan følte det i hvert fald gennem seminarietiden at holde tøjlerne i hånden og vi skulle bare og... men jeg manglede da den der praksisviden og alle de her ting som man nu skulle han som praktiker. Altså jeg følte mig først uddannet da jeg havde været på (institutionsnavn) i år ik, nærmest altså. Man skal ligesom have været igennem de her ting før man kan sige 'jamen dokumentation... (fløjtelyd), 'men har du siddet med en børnegruppe på 15 hvor det bare er kaos? Kan du kører dem igennem det?' Det der realitetsfølelse man også skal have... og som mange gange kan nive mig lidt i nakken når vi nu får noget lagt ned over fra kommunen af ik, med nu skal vi dokumentere sådan og saådan, for sådan og sådan. altså arh... det snipper lidt ik, har de nu lige tænkt at der er altså også 16 børn vi, og fire med specielle behov der også lige skal... okay men... og sammentidig med så skærer i os lige ind til benet, personalemæssigt ik. Det kører jo 22

50 Bilag 2 hele tiden i kroppen de der ting der... man vil det jo gerne fordi man gerne vil faget, så har jeg det sådan lidt, alle de her ting vi får påduttet det jo en del for at højne vores fag. Men det glemmer man bare lidt når man nu... når man sidder og har travlt, altså man føler man længe har været kørt til pumpen, altså helt oppe og kører på det sidste olie ik. Så når vi lige at tænke på 'ej, hvor er det også bare for meget!' men igen så tænke på at det faktisk også kan hjælpe os, netop med at få et skema som kan hjælpe videre på en problematik. Deltager 3: det handler jo rigtig meget om at det fravær er med ting der skal give mening ik? Deltager 1: det handler om at effektivisere det vi har at gøre godt med, altså de ressourcer vi nu engang har, og så er der nogen der har tænkt... men hvis vi lærer dem det her så effektivisere vi hele deres arbejdsgang, men det er bare ikke altid det er så synligt at det er det der er bagtanken. Nogle gange kan man, kan vi i hvert fald ude hos os at... jamen er det bare noget nyt der skal på bordet? altså hvornår må vi få lov og grounde os i det vi lige har fået puttet på. Vi har jo været igennem SP også hele banden har været igennem. Både medhjælpere, køkkendamer, pædagoger og ledere, det hele har været igennem og PPR området også. Så inden vi når sådan og få det integreret jamen så kommer der ICDP, så er vi igennem en ny uddannelse... : som er? Deltager 1: ICDP der er... åh... incorporated child development program. Det er et norsk program som er koblet... : det skal vi nok google... Deltager 1: ja, egentlig interessant nok men... åh skal vi nu det... : Nu hører jeg dig sige sådan... Jamen de gør jo for at effektivisere, det lyder som en tillidserklæring... Deltager 1: mmm... : Er den tillid begrundet. Oplever i det? Altså det kommer top-down til jer... Nu skal i det her, nu skal i det her... Deltager 1: Man føler nogle gange at det er besparelse altså... hvis nu vi effektivisere dem så kan vi spare lidt. Altså det gør det sgu nogle gange. Så er det bare sat... en salgstale ik? Deltager 4: Je, og sådan nogle ting som områdeledelse er jo også en besparelse. Jeg tror det var hernede i noget af det der... Nu var det så godt nok hende der sagde det faktisk... Alle deltagere: griner Deltager 4: men altså områdeledelse er jo også helt klart en form for besparelse, men samtidig har det også givet os noget. [En af deltagernes navn nævnes] har jeg inviteret med til det her for eksempel... det jo fordi vi har været i læringsgruppe sammen og har været til nogle møder sammen, hvor jeg tænkte [navn] kan sgu godt have noget at bidrage med... Altså [kollegas navn] blev pisse sur fordi jeg ikke havde inviteret hende... hehe... 23

51 Bilag 2 Alle deltagere: Griner Deltager 4: ja, hun blev helt vildt snydt, det havde jeg slet ikke tænkt på... hehe : der er en stol til... Deltager 4: ja... så på den måde giver det jo noget at vi... det der med at komme ind og så nogle andre huse på en helt anden måde end vi har gjort før og det giver da noget, men det er da også en sparerunde, det er det da. Deltager 3: Der er jo ikke, desværre ret meget på vores område, der bliver lavet og så man poster penge i det... Deltager 4: neeeej... Deltager 3: det er der ikke nogle der gør vel... jo måske TUL... Deltager 2: man kan sige det der er interessant... altså denne her uddannelsesproces vi har været igennem hvor det har været en hel uge plus en halv uge altså... det er der filme ikke mange kommuner i hele landet der har lavet. Det har været en opjustering i forhold til hvad man har kunnet i Roskilde kommune. Men det der kan være rigtig svært, det er jo... Vi har jo ikke allesammen den samme forståelse... Og vi lærer også rigtig forskelligt, hvad vi tager med os i husene og sådan nogle ting ik. Så man kan sige, det er jo også det gode ved læringsgrupperne, hvor vi skulle fortælle, dokumenterer, hvad laver vi ude hos os i forhold til det her og det her. 'og ej, er bare helt vildt inspireret af den blomst der og de kører...', 'nå... altså' Deltager 4: 'det er sku da ikke noget...' hehe Deltager 2: Nårh okay, jamen hvorfor er den egentlig interessant, hvorfor virker den ovre hos dem? Hvad er det vi ikke ser? Og det jo det der højner fagligheden. det er jo netop at vi kan bruge de her ting som vi faktisk får... altså for nogle år siden der var jeg på et kursus for eksempel i ADHD. Og alle de her metoder og tests der lå i det var det nyeste nye og jeg var det kun en dag og jeg har aldrig brugt det siden, og det var så ærgeligt for der var en masse god pædagogik i det og gode tanker. Men jeg fik aldrig brugt det for det var ikke noget huset brugte. Deltager 3: nej... Deltager 2: Det her, trivsel, udvikling... det var allesammen, det var det man følte, det var en helhed, det var hele huset der skulles ændres på de fysiske læringsmiljøer og alle de her ting, Det gav god mening men ja, men formidlingen... : I forhold til ADHD, Det kursus, nu siger du en dag, alt hvad der overhovedet er.. Havde i noget som helst hvor i brugte det til noget... Deltager 2: Nej, nej... Altså det var sådan lidt... vi kunne jo godt bruge det i hverdagen. Hvad er det vi... Hvis nu vi læste den der og ah det kan vi lige bruge... Men min kollega havde ikke været på kurset, så når jeg sad og sagde 'ej, sådan og sådan og sådan' så var det 'arh...arh...' og så går man hurtigt tilbage i en gammel rytme ik. 24

52 Bilag 2 Deltager 4: det der med at sende en afsted på kursus det er bare... Deltager 2: ja, det duer ikke... Deltager 4: det skal godt nok være en der kan... Deltager 1: jamen også selvom det er en der kan tale sin sag så har du alligevel ikke siddet der med dine ører, og hvis jeg fortæller dig noget så vil du stille nogle spørgsmål jeg ikke havde tænkt på og spørge om... øh! ville jeg så sidde ikke for det er jeg jo ikke i stand til at... Deltager 2: Nej, præcis... ja... Alle deltagere: Samstemmer : Et spørgsmål jeg endte med i forhold til alle de her fantastiske skemaer, så vil jeg at nu har vi jo også snakket med individer, altså lavet individuelle interviews... Deltager 4: Virkelige mennesker... hehe... : Ja..ja... Individuelle mennesker... og tortureret dem lidt... Nu har der jo selvfølgelig været paraplyen vi har haft hen over har heddet 'Dokumentation'. Så den måde de her skemaet er blevet adresseret på, og jeg har jo været 'så dokumenterer jeg'... Et spørgsmål jeg sidder med er, kunne vi have haft næsten hele denne her snak og kaldt det refleksion? Stilhed... : Altså fordi... Deltager 3: Prøv lige at sige lidt mere, jeg skal lige... : I forhold til de her skemaer, i forhold til... Fordi jeg har jo spurgt jer; Hvad gør dokumentation, hvad giver dokumentation? - Og det er som om, måske er det en ligning, fordi jeg kunne jeg måske have sagt; hvordan reflekterer du godt? Er vi der hvor at... Deltager 1: Altså den er jo en del af din dokumentation... : Ja? Deltager 1: fordi du reflekterer over din praksis i din dokumentation. Deltager 4: Man finder jo dermed også ud af nye handlinger eller nye veje eller noget ik.. Deltager 3: perspektiv, perspektivering... Deltager 4: ja... i dokumentationen via refleksionen, så du kan ikke lave dokumentation uden refleksionen kan man sige... Jo i forhold til forældre kan man vel godt plastre en gammeldags plache op ik? 25

53 Bilag 2 Deltager 3: jaja... Deltager 4: Men... Deltager 1: Spørgsmålet er om det er det der er meningen når der i sin tid er tænkt at nu skulle vi dokumentere noget mere. Om det så bare, i gåesøjne, vi klipper et billede ud og så 'det er Anton, de leger med ler'. Ja det an vi sgu godt se, det viser billedet men hvorfor leger de med ler altså, havde de en dialog ud af det, hvad fik de ud af det? Der var socialt samspil, altså det var godt for Sofie, for hun er en stille pige, her der fik hun simpelthen talt... Så er det jo refleksionen kommer ind og bakker op omkring billedet. Vi kan sgu allesammen tage billeder og smække på, 'Se de leger, se det er hyggeligt'... Deltager 3: Men det er refleksionen der gør noget... Deltager 1: ja...ja... Deltager 2: Men der ville heller ikke være nogen pædagogisk praksis, hvis der ikke var refleksion... Deltager 4: nej... så passer vi bare børn jo... Deltager 2: Ja, præcis. Så kunne man jo komme fra gaden af og sige 'hej'... altså... og kører den stil... Det er jo også det jeg synes der så fantastisk ved faget, det er jo at det udvikler en hele tiden og det er jo også det der er hårdt nogle gange når folk går ned med stress og sådan noget fordi man har kun os selv som redskab. Så hvis vi ikke er gode til at reflektere og være åbne for dialogen med kollegaen og de der feedback's man får, så brænder man jo ud. Og så skal man helt sikkert have styr på ens faglighed, at man har det der ting. Deltager 4: passe på sig selv ik?.. Deltager 2: ja... : Har nogle af de her... Ja nu snakker i om at lave en årsevaluering sammen og i har også en eller anden form for fælles opsamling, men de her små ting, det skal jeg have uddybet. For inde i mit hovede bliver det til at så sidder man alene eller med en computerskærm og udfylder en TUL, eller en... en af de svære forkortelser... Alle deltagere: Griner : ICT... Deltager 1: ICDP... : ICDP fra norge... Om ikke andet så får det til at lyde dyrt ik... Deltager 1: ICDP er jo en uddannelse, det jo en øh en... Den består af tre moduler, og jeg har fået de to af dem, og den tredje så skal ud og undervise selv. Så sagde jeg 'forget it...' Jeg har ikke læst til lære, jeg skal fandme ikke ud og undervise mine kollegaer. Det behøver ikke være lige 26

54 Bilag 2 mine hus-kollegaer, for det er jeg certificeret til, men gå ud og undervise naboens... aargh... det gør jeg sgu ikke vel. : men i forhold til denne her refleksive dokumentation, tror jeg jeg vælger at kalde den nu, i hvert fald denne her dokumentation hvor i har denne her refleksionsproces, som også gør i udvikler jeres praksis og gør at det... det virker som om det ikke er meningsløst og noget af meningen er måske at i får noget ud af det selv... Er det noget man gør alene? Deltager 2: øh... altså nu kan jeg... Nu har jeg haft et barn som jeg har lavet en TUL på og den valgte jeg at lave... der lavede jeg den første, det var noget der lige slog mig 'ej, nu laver vi en TUL', så lavede jeg...hvad er det vi skal undersøge ik...øh som er den første rubrik. Og så tog jeg den med til et stuemøde, så siger jeg 'prøv at hør han...der er et eller andet i mig, der gør at...uhuhu...' og s lavede vi TUL'en sammen. Altså de første tre punkter, og så skulle man ligesom sådan ud og se på marken, hvad er det egentlig der sker? Hvilken relation har jeg egentlig til ham. Og så til det næste stuemøde så fyldte vi resten ud og så gav det mening at... 'Nå, men du har den tilgang til ham, den prøver jeg så om jeg kan bruge...'. Den der med så reflekterer man ligesom sammen over denne her TUL man så har fået lavet. : Men er det undtagelsen eller er det reglen? Deltager 4: TUL'en er lavet til at man skal gøre sammen et eller andet sted. Man kan starte den op alene, men du skal altid have det refleksive sammen. Ja du kan godt egentlig starte den op og du kan også lave undersøgelser, for eksempel så er det refleksive rum, det er meningen man laver den sammen med nogle kollegaer. Det kan være sammen med nogen på stuen man kan også altså... Vi har jo her i vores område hvor vi er 6 institutioner, der har vi de læringsgrupper som vi har henvist til et par gange, som er... Lige nu er to fra hver institution som... Jeg er i læringsgruppe med to fra (institutionsnavn) og to fra (institutionsnavn) og (institutionsnavn) osv. Der er vi så de der 8 mennesker der sidder sammen. Jeg kan også tage en TUL med der for at få nogle helt andre øjne på. Så det er egentlig ment at jeg skal få andre med til at reflektere over min TUL. Og det samme med mange af de andre analyse og refleksionsredskaber vi bruger her i Roskilde, det er i hvert fald meningen at man skal sidde min. to sammen. Man kan godt lave dem alene, men man får klart mest ud af det når... Deltager 3: jaaa... jeg sidder lige og tænkte på... jo jeg kan godt lave dem men så bliver det mere at jeg udfylder dem ik? Altså selvfølgelig kan jeg godt reflektere selv men jeg får altså mere ting med... Deltager 4: nogle gange så udfylder vi selv, men så tager vi dem med udfyldt og så sidder der en eller anden pisse irriterende kollega og siger 'nå, guuud ser du det? jeg ser noget helt andet der...', (gispelyd) og så får man en fed proces ud af det ik? Alle deltagere: Samstemmer Deltager 2: Det er også det fede ved at være studerende ik. Altså pisse provokerende nogle gange, for' hvorfor sidder du og sætter spørgsmålstegn ved det... jeg har overhovedet ikke brug for at fortælle hvorfor lige nu, nu gør jeg det bare!'...hehe... men det er også der man rykker. Jeg oplever rigtig meget, hver gang jeg har haft en studerende, tænker jeg bare 'og hvor er det godt du kom til os så du lige kunne sparke os lidt' altså i den rigtige retning eller en anden retning, det 27

55 Bilag 2 behøver ikke være... Deltager 1: I har nogle andre studerende end vi har... Deltager 4: hahahaha Deltager 2: Ved du hvad, den 18 årige kan også lære en noget... Deltager 1: Jaja... Det har slet ikke noget med alder at gøre... jeg har sådan en, han vil gerne have sat det hele ind i en kasse. 'Jamen når du siger at han skal styrkes i og sige fra, skal jeg så gøre som du gjorde hver gang?', 'øh nej', 'jamen...', 'nej! pædagogik er ikke en kasse!' 'Det er konteksten du står i, og som jeg gør det nu...jamen jeg gør det anderledes om en halv time...' Fordi så er situationen en anden... Alle deltagere: Samstemmer Deltager 1: 'nårh...' Det er sådan nogle vi får, sådan... Deltager 1: Nå det var et sidespring... hehe Deltager 4: De kommer vel også fra et helt andet seminarie end dem vi får vel? Deltager 1: ja... de kommer desværre fra det gamle Højvang... Deltager 4: haha, det er det jeg mener... haha... lorteseminariet... Deltager 1: haha... ej, jeg vil sige vores SP analyse, der laver man noget hjemmearbejde selv. Altså SP'erne det er når man tager et barn op man gerne vil vende en... en problematik omkring et bar, eller en kollega eller en forældre, det jo ligegyldigt. Og der laver man selv starten. Hvad er det der sker? Hvor tit sker det? Hvornår sker det ikke? Hvad tror du selv det er? Og så læser man det så højt når man så sidder i det her refleksionsrum, SP-møde kalder vi det. Og så er der jo så en der interviewer og alle de andre tier stille. Så bliver den der har papiret, bliver interviewet af en anden og så sidder man jo og reflektere, så åbner man op for de andre. Hvad sidder i og tænker? Og så skal man jo undervejs sidde og tage en masse notater og så spørger man ind. Man må ikke løfte pegefinger for hinanden for det lære vi ikke noget af men man skal tænke sådan 'tror du det kan være at...når nu du fortæller mig sådan, kunne det så være at han prøver og fortælle dig det...?' Og det er jo og lære af hinanden og reflektere lidt mere, også at lære sig selv 'hov nu, det kan godt være jeg noget smart at sige men lad mig lige lytte hvad det er hun fortæller og så må jeg lige vente ik. Og det er skide godt. : Hvor lang tid tager det så at...? Deltager 1: Et SP-møde vare 1½ time... : men at udfylde det først? Deltager 1: det kan tage 10 min. et kvarter, det jo alt efter hvor klar man er i... 'Det har jeg virkelig brug for at få vendt..' 28

56 Bilag 2 : Og det tager længere tid alt efter hvad det er for en proces? Deltager 1: Nej, jeg tror mere hvor problematisk det er det du egentlig vil have fokus på, for det kan jo godt være at barnet ikke kan A,B,C,D. Men du er nødt til at rette dit fokus et sted. Hvad er det der er mest vigtigt lige nu at have fokus på? Fordi ret tit så kommer alt det andet når du har fokus et sted. : Hvad med TUL'en? eller hvis vi skal gøre det mere norsk hedder det vel T-U-L 'en...? så lyder det allerede... Deltager 3: så lyder det lidt vigtigere... : Ja... Hvor lang tid tager det når man sidder og laver forarbejde med det? Deltager 2: Det kan tage fem sekunder når man lige har tanken ik? Deltager 3: jo, så er den jo ret hurtigt fordi så er det det der fylder. Det skulle jo gerne være de ting der opstår. Det er ikke noget vi egentlig opfinder, eller hvad skal man sige... det er jo noget der fylder også, noget vi er nysgerrige på, noget vi er nødt til at gøre noget ved... Deltager 4: det er noget vi stadig er øvelse på, netop om nu når vi får de der udfordringer at vi skal tænke 'den laver eg sgu lige lave en TUL på'. Deltager 3: Ja, så kan analyserne omkring arbejdet med at komme hen ad vejen, de kan jo selvfølgelig variere i tid. Det kommer an på hvad for en metode vi gerne vil andvende ik? Deltager 4: kan også være man gerne vil lave film eller... Deltager 3: jaja... Det kan også være vi laver en, de der som vi tænker 'uh, de er lidt svære, men vi prøver lige alligevel' Så kan de godt tage lang tid. Fordi noget af det stadig er nyt et eller andet sted ik, det er jo ikke fuldstændig inde under huden, alle de her ting... Deltager 2: Det jo også det der er det eneste MEN i forhold til denne her uddannelse vi har fået ik. Det var alle de modeller der kom. Jeg kan godt se det skulle give et bredere billede af at der var flere forskellige... Deltager 3: man skulle lige finde sin vej ik? Deltager 2: jo... det der var rigtig svært det var jo, jamen hvad er det første håndgribelige ting vi kan ik? Der måtte vi ud og spørge, 'Hvad for en skal vi få helt under huden først? For vi kan ikke tage seks skemaer ind fordi det bliver aldrig helt ordenligt. Altså det bliver sådan lidt lala, eller halvt udfyldt. Jeg fik forståelsen af der... husene har valgt nogle forskellige, men TUL'en er ligesom hovede... gennemgående i hele området. : Så er et andet... Nu tager vi lige et helt andet, vi er lidt ved nogel opsamlingsspørgsmål i forhold til hvad vi ligesom fik ind og ud i pausen her. Når jeg spørger til tid så er det også bare for at få en ide om hvordan jeres hverdag er. Og især fordi sådan noget skema her det... Hvis i stille og rolig internalisere det så ville vi heller ikke kunne observere jeres praksis og finde ud af det. 29

57 Bilag 2 Alle deltagere: Samstemmer : Men sådan lidt provokerende. Hvis et barn har et personligt gennembrud og ingen filmer det? Deltager 4: Så er det ikke sket... Jo! hahahaha Alle deltagere: griner Deltager 1: Så er det jo en praksisfortælling. Så må du... Vi bruger meget praksisfortælling hos os. Så er det simpelthen at skrive ned, den og den dag, der skete det her og hans han gjorde simpelthen... Og så fortæller vi den selvfølgelig også til forældrene. 'Nu skal i bare hører her, det her har vi oplevet...'. Altså så det er jo den mundtlige dokumentation. Men vi skriver også ned fordi det kan bruges senere. : Og så spørger jeg... og det er sådan en provokerende ting... men hvorfor? Må Johanna ikke have et gennembrud uden at nogen dokumenterer det? Deltager 4: Jo, men nogle gange er det bare fedt og have fordi sæt nu der var en årsag til? Så det handler også om nogle gange 'hvad var det egentlig der skete?' Så det at lave en praksisfortælling behøver ikke at være til nogen andet end til mig for at sige 'hvad var det, nu har jeg simpelthen lokke ham ud og tisse og ligepludselig så gik han bare ud og tissede... Hvad var anderledes idag? Hvem var på stuen, hvorfor? Hvad skete der?' Fordi det kan være jeg kan bruge det senere jo. Så de handler ikke nødvendigvis om at det skal fremlægges i en årsevaluering alt muligt andet, eller til forældre eller noget, dem kan jeg sgu godt nøjes med at fortælle det til og sige 'nu skal du høre, idag der var den der!' Men det kan lige så godt være at jeg er nysgerrig på, kan jeg tage noget med i min praksis... Deltager 2: ja, egen prakis... : Hvordan fremlægges sådan en praksisfortælling? - Det ved du hvad det er et ledende spørgsmål, jeg tror vi viser videoen nu, fordi... Tekniker: Tror jeg er meget godt... Deltager 2: Hvorfor har i taget oliven med... (spiser oliven fra bordet). : Fordi vi godt kan lide dem og fordi de er sunde og gode... : Det vi gerne vil vise jer, det er en Digital Story. Det ved jeg ikke om... hvis i har oplevet dem så håber jeg vi har fundet en i ikke har set før. Digital storytelling er en proces og et produkt. Processen er noget med noget refleksion og noget sparring og derefter noget leg med en computer eller en tablet, hvor man... jeg kan sige det på den dyre måde eller den billige måde. Den billige måde er at man laver et diasshow til noget musik og indtaler en historie hen over. Men det er en organiseret måde at gøre det på og det er en fastsat proces... Tekniker: Og det er egentlig processen der er ret vigtig for Digital storytelling... men det kan vi lige... 30

58 Bilag 2 : For sådan brandet i det ik... Tekniker: Men nu ser i en video af en der... : Apropo praksisfortællinger... Og den er selvfølgelig på engelsk FILMEN GÅR IGANG : Ja... Det findes mange forskellige Digital Stories setups. Der findes folk der laver det om vigtige hændelser i deres liv, der findes folk der laver det om dengang de selv lærte at lave digital stories... I denne her sammenhæng er det blevet brugt til og give et indblik i arbejdet på et hospital. Og det er en af grundene til at vi sidder og snakker med jer er at vi tænker, det er en praksisfortælling. Lonny har nævnt at der er nogle pædagogiske praksisfortællinger. Og et af vores spørgsmål til jer er om i tænker at sætte noget op sådan her ville kunne give et andet værktøj til jer, eller kunne fortælle noget af det i formidler allerede, på en anden måde? Vi vil først starte med at sige, er det...øh... Tekniker: Er det inspirende... : Ja... er det noget i kan se i jeres egen praksis? Deltager 4: Jeg synes det var helt vildt fedt... Jeg sad og fik en masse ideer. Deltager 1: Men et eller andet sted så synes jeg den læner lidt tilbage til sådan da vi snakkede om forældremøder hvor at så lavede du en film om hvad er det egentlig dagligdagen er i en institution. Hvad betyder det for Hans at gå på... Hans tre år, hvad betyder det når vi gør de her ting. Så det er jo lidt det vi gør... på en anden vis ik? : Jo... jo det var... Deltager 1: En præsentation til forældrene hvor de er... den der hvor tiøren ligesom falder 'nårh, det er det i gør'. Deltager 4: Men man kan også bruge den på en anden måde, jeg tænker man også kan bruge den for at fremhæve det vi er gode til. Altså som salgsmateriale i disse tider hvor... Deltager 1: Når nu du skal lave en salgsvideo ik? Deltager 4: Ja! vi skal lave en salgsvideo fordi vi mangler børn så desperat jo! Det kunne da være fedt et eller andet sted og... Dels kan man jo gøre det over et specifikt lærings... som de jo også har gjort et eller andet sted... Det handler jo om denne her sygeplejerske der står og bliver helt vildt frustreret 'Så hold dog kæft Hr. Madsen!' Deltager 2: Så sover vi! hehe Deltager 4: hehe ja... På den måde kunne man jo også gøre det over en specifik læring her. Men man kan også gøre det over, Hvad er det at gå i børnehuset (institutionsnavn) eller hvad det nu er ik. Og sige Hvad går en dag ud på? Altså det kunne være pisse sjovt og have dagens gang. Hvad 31

59 Bilag 2 har vi skrevet i den der død kedelige udgave på internettet... kl. 8, kl men at sætte den op sådan der kunne jo være meget sjovt... Deltager 2: ja i billedform ik... Deltager 4: så det kunne jeg sagtens forestille mig, men også at de der lærings... som i nævner, og bruge til forældresamtaler men også til forældremøder. Det der med at få historien ind over altså. Altså historien må jo ikke gå væk for så falder... det må jo ikke bare være et diasshow et eller andet sted, så er der jo ikke noget i dem jo. : Så er det et billedeshow ik... Alle deltagere: Samstemmer Deltager 2: ja... der skal være stemningen... og der skal være følelsen af hvad der... ja... Jeg kom bare til at tænke på en af de første læringsgruppe møder, det var at vi skulle optage et rum de ikke fungerede, altså vi skulle dokumentere rum der ikke fungerede for os. Så vi gik i vores puderum for at vise hvor vildt det var og hvor højt det var. Og det var meget sjovt, for det var egentlig rummet vi skulle arbejde med, men ligepludselig er der en der siger sådan 'Gud, er ham der altid hunden?' 'Gud, det havde jeg slet ikke set...' Altså de der fem min. jeg havde optaget fra tre forskellige dage, der var det den samme dreng der var den der skulle slås med de andre. Og så tænkte jeg ej hvor er det godt vi fik filmet det for det var ikke synligt for mig umiddelbart. Så tænker jeg jeg det jo også en god øh... det der med noget for øje og opdage nogle andre ting, det jo simpelthen så fedt på en eller anden måde, det som dokumentation og filmen kan gøre i forhold til det... : En af de ting der ligger i hvordan man laver en digital story, er at man arbejder med manuskript og så har man så en historiecirkel hvor man sætter sig ned i en feedback runde som er før man laver hisorien færdig og før man ligesom offentliggør den. Hvor man sidder sammen med de andre der laver historie, læser sit manuskript op, så langt man er nået og giver feedback også. En af de ting vi tænker i det var at der kunne være noget refleksionspotentiale i sådan en story cirkel, i forhold til netop at arbejde med praksisfortællinger, men også måske i forhold til at få formidlet, det virker også som om... altså en af de andre steder, en ting er de her 'Hvad er der så sket og hvordan får i det indaf' men i forhold til forældrene, synes jeg også i sagde, især starten, i snakkede om de her sådan... Det ved jeg ikke om i kan genkende, det er i hvert fald noget jeg har opfattet så sender jeg den tilbage til jer. Video virker ret effektivt til at få dem til at forstå hvad i alverden det er i gør med deres børn. Alle deltagere: Samstemmer Deltager 4: og til at se det samme som det vi ser... ja... Fordi man kan tale forbi hinanden, men når man ser noget, så bliver det mere konkret. Deltager 3: ja... samme udgangspunkt kan man sige ik? Deltager 1: Og så alligevel kommer vi med hvert vores perspektiv ik? Deltager 4: jojo... 32

60 Bilag 2 Deltager 1: Der er forældrerollen og vi kommer med den faglige rolle ik. Vi kan sagtens tale forbi selvom vi sidder og kigger på det samme billede. Den skal man øh... Deltager 4: Men det er lettere at spore sig ind på hinanden når man har videoen ik? Deltager 1: jojo, men man skal også have det for øje når vi sidder og taler, men vi har hvert vores perspektiv til det her blik på filmen. Og det skal jo ikke være hvem har ret og hvem har uret, men i hvert fald at få dem fortalt mit syn på det her. 'Der sker sådan... Der tænker jeg sådan... Derfor vil jeg gerne gøre sådan... Hvad sigeer du når du ser det...'. Fordi ellers kan det sagtens gå skævt. Deltager 4: Jaja... Deltager 1: Og så ser de alt det udenom, hvor vi ser lige i kernen ik? Fordi det har vi jo lært, det har vi jo tillært os, jamen vi skal se... blikket, han sender et blik til lige der når jeg gør sådan og så betyder det at jeg skal gøre mere af det. De lægger mærke til 'jamen der var også nogen der forstyrerede i baggrunden det var derfor han ikke kunne finde ud af det...' eller et eller andet ik. Så det er meget vigtigt at have for øje at vi er hver vores perspektiv. Deltager 2: Men man skal nok have meget mere af det i forhold til hvis vi skal have forældre... Altså det der med, i roskilde kommune for eksempel 'Med hånden på hjertet' eller hvad den hedder, forældresamarbejdet ik, der er det måske den vej man kunne gå. I forhold til at dokumentere at vi ikke bare leger. Altså den der følelse vi nogle gange har ik. Også for nogle af de børn som er socialt dårligt stillet. Deltager 4: Men så kommer jeg så ind som 70'er pædagogen nu og siger 'Det tager bare også meget tid ikke også' Alle deltagere: Griner og samstemmer : Ja, men... fordi det er en af de veje vi sådan afsøger det er også en af grundende til, udover for at hører om jeres hverdag, så er det også jamen 'Vi har et værktøj, det har vi ikke tænkt os og torturere nogen med medmindre der er nogen der synes det kunne være... Det er ikke lavet til det her men vi tænker måske det kunne omformes til det. Alle deltagere: Samstemmer : Vi tænkte det kunne være at det kunne være som... Nu havde du fortællingen om balancegangen, og det kunne man jo godt have en fortælling der ligesom hed balancegangen og så ligesom fremlægge hvad der, pædagogisk var foregået... Deltager 3: Altså man har ligesom en... man har allerede en ide eller hvad skal man sige, man har en mening med det, det man filmer på den måde ik? Jeg skal bare forstå det rigtigt hvad... : Processen er at man sætter sig ned med en historie, vi har diskuteret frem og tilbage i forhold til faglighed, men der er jo... På nettet er der jo en mase gratis billeder man kan bruge og der er gratis musik. det er uden copyright og det er en måde man kan gøre det på. Man behøver jo ikke nødvendigvis og have et konkret billede af et barn, man kan have et metafor billede eller man kan have lov til at bruge billeder af børn, alt efter hvad man vil bruge det til ik. 33

61 Bilag 2 Deltager 3: jo... : Det kan jo også repræsenteres i deres tegninger... der er mange... Det virker også som om i har masser af forskellige former for dokumentation. Så det er... Så skriver man et manuskript og det er enten i sådan et story-board som er et værktøj 'der tænker jeg det skal sådan cirka være det her billede, og så siger jeg det her og det her' eller man skriver en historie igenenm. Når det er ved at være på plads så går man til sin refleksion-cirkel, sætter sig ned og snakker om, jamen her er jeg, læser sin historie op, får feedback, hvad skal der mere af, hvad virker stærkt på mig. Og så er der processen med og strikke det sammen som... Tekniker: På 'Moviemaker' som er sådan et... nogle af jer bruger jo ipads, moviemaker...? Alle deltagere: samstemmer : Så det er mere måden at strukturere det på og tænke det på end det nødvendigvis er et højt nyt niveau af teknisk kunnen der skal til. Og så viser man det for hinanden når man så har lavet det, og så er det derefter et produkt man kan bruge til noget ik. Men selvfølgelig også en del af det... Det tror jeg i hvert fald ville være mærkeligt for jer hvis jeg sagde 'Og så skal man være rigtig kritisk' Selvfølgelig er det noget andet hen i det, når man så kigger på det. Det er i hvert fald fald sådan workshoppen afholdes ik. Så der er noget af det her knowhow, i forhold til at vide hvilke kilder man kan gå ind på, som måske er noget nyt og så en anden måde at bruge værktøjet på. Alle deltagere: samstemmer : gav det svar? Deltager 3: ja... Tekniker: Så det handler rigtig meget om at kunne få formidlet sin historie og få sagt det man gerne vil sige, og så det feedback man får i den der storycirkel handler også om ' Kommer mine pointer frem egentlig, får jeg sagt det jeg gerne vil sige' det finder man jo ud af når man så hører andres kommentare på det ik. alle deltagere: Samstemmer : Her lyder det som i allesammen kommer fra noget hvor det har en værdi og hvor det aktivt bliver sådan en personlig værdi. Men så har vi også tænkt det forhold til om det kunne være relevant i forholdt til at få formidlet hvad det så er der giver jer individuelt værdi. Altså simpelthen 'så lærer du alt det der, hvordan får jeg lov at hører hvordan du er det?' Deltager 1: Altså jeg er bare lige lidt nysgerrig... får vi en opgave nu eller? Alle deltagere: griner : Nej nej overhovedet ikke... 34

62 Bilag 2 Deltager 1: tænker åh hvor vil i hen med det? min hjerne den kører... : Nu skal jeg også huske at gentage... Deltager 1: altså er det noget i har stødt på undervejs og lidt nysgerrige på om vi tænker det er noget der kunne blive brugt i vores... : Lige netop, det er bare sådan hvad i tænker... Deltager 1: Okay, så er tiøren faldet for selv mig... hehe.. : Nej undskyld det... jeg siger, vi vil gerne lige hører det her og så snakker jeg lige to min efter... det er unfair, det er unfair odds... Deltager 4: Altså jeg tænker godt... men det handler jo om, netop som du siger, det er nogle helt nye måde at tænke på det er nogle helt nye arbejdsredskaber. Selvom man kender moviemaker og så videre så er det jo en helt ny måde at sætte sig ned på og det... umiddelbart meget individuelt også, det kræver at man lige bruger mere end 5-10 min. i hvert fald ik på at sidde og... ikke så meget praksisfortællingen fordi den tænker jeg tit sker. Altså det gør den i hvert fald for mig, men nu har jeg jo også været uddannet længe ik...hehe... Deltager 1: totalt udbrændt... Deltager 4: ja... hehe totalt udbrændt... så mens jeg går dernede med ham der skal øve balance der er den jo ved at dannes et eller andet sted, så den vil jo ikke tage lang tid at skrive ned et eller andet sted. Men derfra og så få lavet story-board osv. det jo helt nyt ik? Deltager 2: jeg tænker man kunne jo godt lave en... altså man skriver jo alligevel en praksisfortællingen, så det er bare billederne man skal have proppet ind i det der diasshow. Jeg tror vi har begge ting, vi skal bare have sat det sammen, uden at den... Deltager 4: Jo men jeg tror også bare passe på man ikke springer over fordi så går der også noget tabt tror jeg hvis man springer story-board over. 'Nu har jeg praksisfortællingen og her er billederne'. Ja så bliver det bare sådan en B-udgave...hehe... Jeg tror det er vigtigt i hvert fald at starte med at man tager processen fra A til B til at starte med i hvert fald. Så kan det være, det kender vi jo allesammen med alle de processer vi har, at når man ligesom er blevet stærk i dem så kan man sgu godt springe et par punkter over i ny og næ, men jeg tror det er vigtig for at få det til at fungere først og for at forstå det til bunds, at man gør det rigtig. Altså at man har sin praksisfortælling, man tænker over sit story-board, hvad skal jeg sige til hvad for et billede, skal der være musik hen over hele tiden, skal der ikke være musik, er det bare forstyrende, hvordan fungerer det? Og hvad vil jeg egentlig bruge det til? : Giver det noget og tage det, det niveau op, fordi du siger i har praksisfortællingerne, i har formidlingen videre, er det interessant at få det på på sådan et... altså ja netop sådan et øh... altså øge formidlingen i det. Netop hvor man går ind og siger 'nå, men hvad for en følelse skal mit baggrundsmusik give' mere... Deltager 2: Det skal jo ikke være klovnemusik når han går der... 35

63 Bilag 2 Deltager 4: hahaha...(nynner cirkus melodi) Deltager 2: Altså det der med... Noget sejr ik, altså noget Star Wars kørende at det her det kan jeg, dadada! Deltager 1: altså det handler om hvad er det vi vil med den fortælling altså fordi en praksisfortælling det er jo hvad skete der lige i praksis her og nu. Men skal det være en udviklingsforløb man kører et eller andet udviklingsplan på et barn 'Her var han da vi startede, nu har vi arbejdet alt det her ind imellem og nu kommer resultatet ud til sidst' og så lidt hans forløb undervejs, kunne jeg godt se man kunne sætte ind i sådan en og det ville give mening for både den der laver det men også for dem der skal se det. Fordi at der ligger noget substans bag. Deltager 4: og også barnet selv tænker jeg, jeg tror faktisk barnet selv ville få ret meget fedt ud af det. Deltager 2: Ja, det jo det der er det rigtig sjove, for jeg kan nemlig huske den første film har jeg jo vist til ham her drengen. Og da vi så om fredagen havde sådan en filmarrengement, det er den sidste fredag i måneden det er der hvor vi ser film på (institutionsnavn), i middagstunden når vi skal slappe af, så ville han gerne have at de andre så hans film, om at han fik hjælp med at gå på den der balance ting og så... Jamen så siger jeg det er fint at vi så den. og vi så den og så vendte de sig allesammen om 'ej du kunne gå på den! ej det var godt!' Så roste de ham for alle de der ting og det var simpelthen så fint. Men det er jo den anden side af...altså hans selvbillede han fik der ik. Hvor jeg bare tænkte 'Jamen det er måske også det der skal til'. Og så prøvede vi faktisk og have en samling hvor vi optog det, og det jo lidt sjovt også fordi så kan de ligepludselig se hvem der larmer mest. 'ej har du set hvor meget du råber, ej prøv og se hun kan slet ikke komme ind'. Jeg skulle netop sidde og sige 'prøv lige at... nu skal vi igang med samling... og nu skal i hører hvad der skal ske idag' og sådan. 'Ej du råber helt vildt! Prøv at se!', 'Nej jeg gør ikke, det er ikke mig' hahaha. Så bliver de ligesom sådan med at se sig selv ik? Deltager 3: Så bliver de ligepludselig bevidst om det ik, men det vel også... vi kan jo ligeså godt bruge det den vej som man kan bruge det de andre veje ik. : Men kunne det give mening... du sagde det næsten... men kunne det give mening at lave det med et barn som har været igennem en lang proces, og have det med ind over? Deltager 1: Altså jeg vil sige man skal tænke, det øjeblik du retter fokus på ham, fordi du er jo nødt til at sige jamen hvor er vi nu og hvad forløbet så hvor havner vi... altså vi kan jo ikke bare lave den... det jo et forløb, det tager jo den tid det nu tager. Så den fortælling vil måske være to måneder om at blive fuldendt og så kan man vise det til forældrene eller til barnet eller hvem det nu er der skal se at vi har rykket fordi vi har arbejdet på denne her måde... øhm.. Deltager 4: Jeg tror det kan blive ret sårbart at tage barnet med fra start af et eller andet sted ik, fordi man udstiller også barnet, der er noget etisk i det tænker jeg også. Du kan ikke gå på line, og det skal du lære, nu skal du hører her nu laver vi en proces her ik'. Deltager 1: Jeg tænker sådan en den virker mere for mig som en salgsvare. Altså vi kan det her, se hvad vi kan, vi har faktisk tænkt en tanke. Skal du bruge den, i min verden, pædagogisk så bliver som jeg sagde før, så bliver det et længere forløb og så er det kun den indstands som skal 36

64 Bilag 2 se det så man rent faktisk går og arbejder for. Kan vi se et forløb? Deltager 2: Og så er det der at man tænkte over tiden i forholdt til det enkelte barn... Deltager 3: mmm...ja... Deltager 2: Så er der faktisk andre børn som egentlig også skulle have samme runde på en eller anden måde, selvom... men det ville være følelsen...man føler man afgav noget fra andre. Deltager 1: Altså vi gør det jo lidt i forvejen når vi laver udviklingsplaner, så skal vi jo ind og rette fokus på det her barn. Hvad er det det har svært ved og hvad er det vi skal give dem mere af? Så ved at man tog sådan nogle stilbilleder i ny og næ, og så når den der udviklingsplan den skal evalueres jamen så sætter man også filmen sammen. på den måde kan jeg se det giver mening. : Nu har vi leget inde på enkelte børn. Hvad med en enkelt pædagog, altså hvad med jer som pædagoger i forhold til noget i har slåsset med. Altså i forholdt til at at reflektere over egen praksis og fortælle en historie om det. Nu havde vi her en film om en sygeplejers oplevelse ik, noget der gjorde indtryk noget til at det kunne bruges som en forælling kunne man vel sige. stilhed... Deltager 4: Ja... så blev det straks værre... Deltager 1: skal vi lige finde vores hoveder først jo... hehe... Deltager 2: Nej men det kunne jo også godt være en synliggørelse af hvordan jeg gør som jeg vil lære videre altså... for eksempel, lad os nu sige det er en leg for eksempel man gerne vil lære sine kollegaer for det giver godt relationsdannelse hos børnene. Så viser man vejen, man får en til at filme og man laver legen med børnene og viser det til personalegruppen 'se det er det her jeg mener når jeg siger vi leger'. Så giver det meget god mening. Deltager 4: ja...ja... Deltager 2: Jeg tror det er hvad man vælger at bruge det redskab til. Man kan jo godt lave sådan en film, bare med en fortælling, uden at der er musik på eller noget... eller bare lade dem se filmen og så lad dem reflektere over filmen. Men bare at have det der setup... Deltager 4: Ja når man fanger noget ik, altså... Nu når vi snakker meget TUL og sådan noget... nu når man ligesom 'nårh det er der jeg bruger TUL'en faktisk, NU!' efter to år, tataa, nu tror jeg jeg har forstået det'. og på den måde få videreformidlet hvordan det er at jeg ligesom har fanget det. Men det kræver også lidt mod og sige 'Nu skal i hører... nu har jeg faktisk forstået noget. Enten er jeg snotdum, synes i andre fordi jeg først har forstået det nu, eller også så tænker okay hun skal rigtig blære sig fordi hun skal fremvise'...altså så man sætter sig selv ret meget på spil et eller andet sted synes jeg jo. Men det kunne jo sagten være måden man gjorde det på og sige 'Det er der præcis, jeg bruger TUL'en og så gør jeg sådan...' Processen i forhold til at gøre det ik. Men man bliver... Deltager 2: Men det jo også fordi... jeg synes også vores fag lugter langt væk af at vi ikke må 37

65 Bilag 2 sige vi er pisse gode til noget... altså vi skal hele tiden 'jamen det jo bare...' Vi er ikke gode nok til at... altså faglig stolthed på en eller anden måde. Deltager 4: Helt klart! Deltager 2: Den der med, vi er også det eneste fag nærmest... altså du kan ikke komme og være sygeplejerske fra gaden, men du kan komme ind og lege pædagog fra gaden ik. Alle Deltagere: samstemmer Deltager 4: Den hører jeg stadigvæk Deltager 1: I passer jo bare børn... Deltager 3: Jojo jeg kan ikke lade være med så også og vende den og sige 'hvorfor er det så vi ikke kan gøre det tydeligt nok at vi ikke bare passer børn?' Deltager 2: Ja, ja... Deltager 3: Det må jo være noget vi gør forkert, vi kan jo åbenbart ikke vise det, hvorfor kan vi ikke det? er det fordi det ikke er håndgribeligt? Deltager 1: Det er fordi at ravl og kravl kan komme ind på seminariet... jamen helt seriøst, der er fandme ikke særlig store krav til de studerende, og vi må ikke stille store krav som vejledere til dem. : Der vil jeg så, nu deltager jeg lige lidt... Det anede jeg ikke. Jeg ved ikke om det er med til at præge mit... jeg aner ikke, stille og roligt selvfølgelig igennem der her får jeg indsigt i det og indsigt i hvad pædagogisk praksis er. Jeg er selv uddannet lærer. Det er ikke fordi jeg antager at i ikke har en praksis, men jeg aner ikke hvad den er. men jeg har ikke... jeg har ikke mødt den der fortælling om at det fordi alle bare kan blive pædagoger. Det er mere et, hvornår pædagoger man... lige så snart at man... nu driller jeg jer... vi er stille og rolig ved at runde af, vi er på vej over i hvad skulle vi have spurgt jer om - delen af det ik. Jeg sidder stadig med den der, hvis der ikke er nogen der filmer det var jeg så ikke pædagog, eller hvis det ikke bliver dokumenteret, var jeg så ikke pædagog. Og jeg ved ikke... der sådan et spændingsfelt imellem... Deltager 4: Jeg synes... altså jeg havde en specialpædagog nede på min stue idag, hvor vi faktisk snakkede om at jeg har... på min stue har jeg 13 børn hvoraf der nok er fire i hvert fald med særlige behov og min påstand er at hvis ikke jeg var dernede og, nu har jeg også en medhjælper med rigtig rigtig mange års erfaring, men jeg vil vove og påstå at der kunne snildt gå to vikare og en medhjælper dernede uden at opdage de der børn med særlige behov. Fordi det ikke er nogle der skejer ud på den måde, de er bare nogen der netop er det modsatte... Deltager 3: Dem der skejer ud dem opdager... Deltager 4: Ja, ja dem dder kravler på væggene dem skal de sgu nok spotte ik. Men hende der sidder og triller navle henne i hjørnet hver dag, det er jeg sgu ikke sikker på de ville opdage altså.. Hun er simpelthen så nem får jeg af vide hver gang. 'ja, det er da det der bekymre mig'. Det der med at spotte de der ting, det er jo derfor vi er pædagoger, det er fordi vi kan spotte de 38

66 Bilag 2 ting og fodi vi kan sig 'hov, der skal vi lige have en lille hånd her så vi kommer ind i det sociale samspil...' Deltager 1: Og det ville vi jo gøre uanset om det blev filmet eller om vi skulle dokumentere det eller hvad pokker vi skal... Altså så ville vi jo gå ind og understøtte det barns udvikling på bedste vis... Deltager 2: Nu bliver jeg lidt...jaaaa... jeg er ikke enig, fordi nu har jeg 80'er barn altså jeg er født i '84 og mit institutionsliv ik, det var lidt den der med, det var at passe børn, det var bare at have dem i en, altså vi er på legepladsen, i er her. Denne her der kommet op gennem 90'erne, bevidstheden ved det der pædagogiske arbejde op igennem nullerne og så nu, hvis ikke den var kommet altså. Så er jeg ikke sikker på at vi havde spottet og gjort de her, altså så havde vi stadig været i den der 'ahm, han er bare i en anden verden... han er bare...' Jeg har bare hørt Tim med guitaren nede fra rød stue altså hvor jeg bare tænker 'ej, der faktisk noget med ham her' Og det kan man kun ud af at have en viden og en øhm... vi skal lige tilbage hvor er det... hvad er det vi vil og altså de her refleksioner... Deltager 1: Men den viden har uanset om der er krav fra kommunen om at du skal dokumentere din faglighed. Deltager 4: Men tror du ikke vi er blevet skarpere på det (henvendt til Deltager 1: ) ved at vi skulle dokumentere vores faglighed? Det tror jeg, det tror jeg ( Deltager 2: ) har ret i. Fordi vi skal dokumentere, vi skal se indad hele tiden, hvad er det vi render og laver? Deltager 1: nja... det er jeg sgu ikke helt sikker på, fordi at inden vi begyndte på læreplaner, som jo var kimen til dokumentation, jamen der spottede jeg jo stadigvæk de her børn som har brug for noget ekstra som enten har lidt gardin, eller som er navlepiller eller bare noget helt andet, total skrøbelig af en eller anden årsag. Og der måtte jeg jo stadigvæk sidde og reflektere 'Hvad fanden er det der foregår og hvad skal jeg gøre her?' Deltager 4: Nu er du jo også en usandsynlig dygtig pædagog jo... Deltager 1: Det ved du jo ikke...hehehe Deltager 4: Nu ved jeg jo... : Det fik du til at lyde som en anklage Alle deltagere: griner Deltager 4: Det ved jeg du er jo... Deltager 1: Jamen det ville man jo gøre for fanden... Deltager 4: Jeg har da også mødt mange som ( Deltager 2: ) siger altså Flemming på rød stue der sidder bare... ding ding ding ding ding (luftguitar). Deltager 1: Det jo dem der er med til at trække faget ned. 39

67 Bilag 2 Deltager 4: Lige præcis, det jo det jeg kan blive aller mest hidsig over... Deltager 1: Men han tager jo ikke evalueringsskemaet og siger 'nårh, men så har hun sgu nok ret i når hun siger...' Han ville nok stadigvæk sidde med sin ding ding ding... Deltager 2: Det er jo også det jeg tænker. Der er jo kommet en... Altså læreplanerne så man som sådan et... 'ej hvor er det tarveligt mand... og nu skal vi... og...' Nej det er faktisk for at vise hvad vi egentlig gjorde og den opstand der kom med læreplanerne det øh... Deltager 4: Men det er jo rigtigt det har jo kun højnet nogle af os... Flemming sidder stadig og spiller guitar... Deltager 1: Men det har gjort det lettere, men jeg tror altså stadigvæk, jeg vil sige jeg kan stadigvæk huske at inden der kom lærerplaner for ti år siden, jeg fra (kommune), der spottede jeg stadigvæk de samme børn. Deltager 2: Men jeg tænker bare når jeg sådan reflektere over min barndom, nu boede jeg i en landsby ik, og så var det den store by ved siden af Skibby som jeg gik i børnehave i ik. Og jeg har jo veninder der idag sagde, der var ingen der så dig være et barn der... jeg var altid beskidt, min far lugtede altid af alkohol, der var aldrig nogeen der så mig, der var aldrig en eneste der løftede et øjenbryn for den familie fordi far var buschauffør og min veninde som er skizofren den dag idag hun havde så mange problemer. Men der var ikke nogen, fordi hun var jo bare en fjollefis... altså... jeg er ikke sikker på, jeg tror de var blevet spottet idag, frem for i 80'erne og i starten af 90'erne. Deltager 1: Du kan stadigvæk finde de der miljøer ude på landet eller, også inde i byen hvor der er overfyldt ed børn, der kunne sådan et barn måske... altså det værste er der ville hun jo falde ind fordi hun er ligesom alle de andre så hvor er det unormalt henne? Det er også lidt, hvor er de henne i... altså geografisk... Deltager 4: Men det handler også om fagligheden i huset et eller andet sted. Fordi hvis der er to der er drønfaglige i forholdt til læreplanerne... de kan ikke løfte det... Altså det er da noget af det der gør at vi bliver virkelige bliver hidsige her i huset ( Deltager 3: ) og jeg fordi vi er så pisse faglig stolte, at det kan nogle gange være vi er ved snuble over os selv, fordi vi bliver provokeret af når vi finder dagbogen dernede hvor ' idag har vi været på legepladsen og nydt det gode vejer...' og så bliver det sådan lidt 'ej men come on!' Det stod der også i sidste uge... Deltager 2: Men så er det der så kommer der... så er det jo der 70'er pædgogikken... hvad er der i vejn med bare at lege, vi har bare leget og hygget. : Men så sige jeg så... Så en proces hvor man skulle sætte sig ned... Nu skal vi ud og prøve det her af på nogle pædagoger... hvis fokus er på hvad de oplever er pædagogisk faglighed, som godt kunne være et tema som de ville lægge op, fordi det er til en af deres arbejdeslærdage hvor de alligevel skal hen over det. Og simpelthen bruge en dag på at lave sådan en her video, individuelt til at starte med; 'Hvad oplever jeg er pædagogisk faglighed eller hvornår gjorde jeg noget, hvad er min proces, hvordan...' Hvor vi tænker vi kommer længere ind. En ting er 'Jeg tænker det her konkrete om det barn' som virker som om at det kommer smadder dybt ind. Men 40

68 Bilag 2 måske en... sådan en eller anden fornemmelse af længere en historie, eller noget der har taget tid eller som har siddet ved. De sætter sig ned og arbejder med det og giver hinanden sparring, så har vi en mistanke om og ønsker rigtig meget at folk bliver vildt overrasket over hvad hinanden synes pædagogisk faglighed er. Det har vi jo snakket om, men det synes jeg det ligger op til at der er mange forskellige... har i sådan summet over de sidste ti-tyve minutter ik, hvad er det at være pædagog? alle deltagere: samstemmer : Vi har en undersøgelse også som grundlag for det her, hvad er det..? Tekniker: Enighed, uenighed og et eller andet... : Ja, ja hvor at de pædagoger de skulle melde sig enige eller uenige i forhold til pædagogisk praksis og de pædagoger som var mindst enige med størstedelen af de andre pædagoger, var mest sikre på at alle var enige med dem... Alle deltagere: griner Deltager 4: hahaha fedt, hvor godt... Deltager 3: det er skægt sådan noget... Deltager 4: Men det er også klassisk et eller andet sted. Vi har jo lige haft trivselsundersøgelse og der et klassik spørgsmål det er 'føler du at du altid giver en hånd til, hvis der er nogen der skal have hjælp?' 'JA, femmer, altid!' 'Føler du altid du får den hjælp du har behov for?' 'ej, never ever mand!' hehehe. Det hænger et eller andet sted ikke sammen når alle svare det, og den er klassik i Roskilde hver gang. Hehe 'vi har allesammen hjulpet titusind men der er kraftedme aldrig nogen der hjælper mig!' det kan jo ikke stemme altså hvis der er fem ud af fem her der siger de har hjulpet men jeg aldrig får hjælp, så hjælper de kun hinanden og aldrig mig ellr hvad? Det er jo svært uheldigt... Så der går et eller andet galt... : Men i forhold til det her, hvad pædagogisk faglig... i forhold til at få nogle fortællinger om hvad det er der er fagligt, det er noget i den ting vi har... Altså det her er en undersøgelse af om det kan noget som helst, vi leder ikke efter et ja eller et nej, vi er bare stille og roligt igang med at undersøge det... Hurra for humanoire, vi behøver ikke lave resultater...det er løgn... men stadigvæk... Deltager 4: Jeg synes det lyder interessant den der med at skulle lave sådan en der på hvad jeg synes er pædagogisk fagligt men jeg synes også det kunne være interessant og sige 'Okay, hvis i skulle sammen som personalegruppe, hvis så skulle sælge jeres hus, hvad for noget af det her... for der må man vel skulle tage noget af det de hver især har taget, og sige hvad var det så i ville stykke sammen til jeres salgsvideo eller et eller andet sted. Fordi det bliver også bare... før har vi gjort det med de gule post-it's og alle mulige metoder, og det her det så bare en ny metode og gøre det på som man faktisk kan bruge til noget bagefter, det kan du sgu ik... jo post-it metoden det er sådan... så lærte vi det... Men kan jo ikke ligesom vise det til andre bagefter. Denne her ville du jo faktisk kunne lægge på en hjemmeside bagefter og sige det her, det er det her hus. Det er indbegrebet af hvad de laver pædagogisk der. 41

69 Bilag 2 : Ja, altså det er en af de ting vi også tænker der er interessant ved det her det er det tager længere tid men det er et færdigt produkt... alle deltagere: Samstemmer : til forskel til alle mulige andre evaluerings... netop skemaer og alle mulige ting, så er det her lavet... så laver man det færdigt så at det faktisk kan stå alene. Selvfølgelig præsentere man det, man kan også godt forklare en forældre 'Det er del af en workshop, det er ikke fordi jeg altid stirre på dit barn' Deltager 4: hehe bare et eksempel : Mere det der med at der noget proces over det og det der er færdigt er et færdigt produkt. Vi har jo selvfølgelig masser af dem men bare denne her det er sådan nogenlunde... det er sort/hvid, det er det samme foto flere gange, altså der er faktisk utrolig... Deltager 4: simpelt... : Der skal ikke meget til for at lære os folk fra før årtusindskiftet... der er musik, nogle snakker, der er billeder til, wow. Deltager 2: Jeg bliver sådan helt inspireret af at... det behøver ikke altid at være noget der sker i huset nu men sådan hvad er det venskab gør ved et barn og så lægge op til ik... den der fortælling af S der vokser af at have denne her ven... den der samhørighed og alle de her ting. Det kunne man sagtens i forhold til hvor vigtig det er man arbejder for ens børns relationer. Både at vi gør men også derhjemme ik. Det giver god mening uden at man har peget nogen ud. Alle deltagere: Samstemmer Deltager 3: Jojo det jo sådan generel... ja... : Og det er også sådan videreformidling af dine, altså din faglighed og din erfaringer. Deltager 2: Ja... jeg ved at det er vigtig at vi allesammen har en ven og vi allesammen har de her ting ik. : ja... nu kigger jeg på uret... og kigger på dig... Deltager 3: ja jeg skal altså... tekniker: Ja vi skal slutte... : På falderebet... der har du... og spis noget kage... Men TUL? TUL det lyder som Tyl... det lyder som at tulle rundt... Deltager 4: nu skal jeg hente en... : nej det er ikke det, har i nogle hadeord der hører til i pædagogfaget? 42

70 Bilag 2 Deltager 4: hadeord... øh Deltager 1: øh... tekniker: jeg slukker lige... hehe 43

71 Bilag 3 Bilag 3: Kategoriserede udsagn; fokusgruppe interview Dokumentationskravet en kendsgerning og en konsensus at skulle dokumentere praksis men fakta er jo at vi allesammen ved godt at hvis vi skal dokumentere vores faglighed jamen så er det via læreplanerne. Så der tror jeg at de fleste pædagoger, jeg hører stadigvæk en snært, for eksempel når vi på kursus, trivsel, læring og udvikling, der sidder nogle sure damer ik. 'ej det forstår jeg simpelthen ikke, hvorfor skal jeg det...' der ikke har fattet at det ligesom måden du kan få lov at vise hvor dygtig du egentlig er. ja jeg bander det jo langt væk engang om året når man skal evaluere det og når man så skal finde på noget nyt ik, men jeg kan da godt se fornuften idet, for det holder altså en rød tråd i det du gør og holder dig på sporet af... altså vi... vores vigtigste opgaver det er altså at udvikle de her børn og gøre dem skoleklar, for nu er jeg i en børnehave, og det er min vigtigste opgave, så hvis jeg ikke ligesom har noget der sådan støtter mig til den retning, så kunne man godt sådan lade dagene gå og så når man ingenting, men det har da været meget hyggeligt pæd. konsulent er med til at evaluere deres arbejde årligt nej det er en gang om året så skal man... så bliver man samlet... altså vi gør det så i vores område. Så sidder der en pædagogisk konsulent og vores områdeleder og så er der så en læreplansansvarlig i hvert hus og en leder som skal med til det her møde ik, og så skal vi sidde og sælge og vise og fortælle oplevelsen af at skulle refærdiggøre praksis hvis man ikke har fulgt de planlagte aktiviteter omkring læreplanstemaerne 1

72 Bilag 3 du skal virkelig ind og dokumentere i petitesser og argumentere for hvorfor at vi nu ikke jeg vil også sige, der hvor man går ind og dokumenterer for kommunens skyld fordi de skal se jamen ' laver vi nu det arbejde som vi siger vi laver'. Altså hallo, det gør jeg, det er jeg ansat til, du behøver ikke komme og puste mig i nakken! Altså der skal man lave sådan en KENT, det hedder det hos os... nærmest et diasværk der tager en krig nærmest at lave fordi man skal sælge til de pædagogiske konsulenter at vi.. vi laver faktisk noget altså. Nogle bliver torvholdere på at dokumentationen udføres alle mulige forskellige grunde, så har vi fået lov til at evaluere på hele året og været dem der ligesom har samlet alt sammen, læst det igennem, hvad er det så vi har gjor, hvad er det så... det er også vi er så tydelige på hvad det er vi ikke er så gode til, og fået formidlet det ud til vores kollegaer, sammen med dem, få dem ind i processen, og det er helt klart det hvor jeg synes jeg er lykkedes pamfilius! Deltager 4:...og så i år har vi gjort det at vi tog sådan kæmpe kæmpe stykke papir...hvor vi skrev... Deltager 3: det var et dejligt papir, det var også netop med at fange de andre år, og vi fik vildt meget fagligt ud af det men de andre var ikke en del af processen... anerkendes af forældre når der vises mere faglighed altså jeg oplever vi får meget mere positiv respons fra forældrene for vi bliver mere faglige. Det er ikke det der, sådan noget passen børn, altså tørre røv, tørre næse ik. Altså der er en substans i det vi gør, der er en mening med det vi gør læreplanstemaerne synes at være rammen for den evaluering og dokumnetation der laves. læreplanstemaerne når hen over hele året ik, så vi... januar, februar har børnenes alsidige personlige udvikling og...sociale relationer og så har vi sprog og... det kan jeg sgu ikke huske lige nu...haha...men så øhm, fordelt hen over helt hen til, de sidste dækker så i oktober med tror jeg, for har vi valgt at have november og december fri til ligesom og. dokumentation er mange ting 2

73 Bilag 3 jeg synes egentlig dokumentation er mange forskellige sådan ting, og synes også det er noget vi får øje på hver gang vi arbejder med det. Der er meget af den der hverdagsdokumentation vi viser... hvad har vi lavet idag og hvad er det forældrene kan tage udgangspunkt når de snakker med deres børn om, der bruger vi mest ipads ik, og så er der nogle billeder og noget tekst og, det håber vi jo så forældrene bruger og kan tage udagnspunkt i det, og snakke med deres børn om deres tur eller et eller andet ik... øhm den samler vi jo så op på sidst på året og ser hvad er det så vi har lavet indenfor de forskellige temaer, hvor er det vi kan se den halter og det jo der jeg synes den bliver rigtig pædagogisk og der den bliver meget faglig ik, altså hvad er det vi får øje på, Når dokumentation ikke giver mening Oplevelse af at dokumentation bliver ikke brugt af nogen udenfor huset Det kan være svært at overkue mængden af dokumentationsredskaber og metoder man skulle lige finde sin vej ik? jo... det der var rigtig svært det var jo, jamen hvad er det første håndgribelige ting vi kan ik? Der måtte vi ud og spørge, 'Hvad for en skal vi få helt under huden først? For vi kan ikke tage seks skemaer ind fordi det bliver aldrig helt ordenligt. dokumentation som bevisførelse Og det er ligesom de der forældre der også kommer og... nu har de talt med turene, hvor mange gange man har været oppe i byen med bussen. Og der havde jeg det bare sådan lidt en dag, 'ej, hved du hvad nu kan det være... fra dags dato der dokumentere jeg, sætter kryds samtlige børnenavne der har været med på der hvor de har været henne og laver sådan et helt skema som jeg har printet ud og så krydser jeg ud hver gang vi har været på tur og så når forældrene kommer og siger 'ej min har altså slet ikke været ude og kører bus...', 'jo fordi den 13.2 der var vi på bustur og der var din påde med...' tid til kerneopgaven - børnene 3

74 Bilag 3 Altså den der med, den der sådan lidt stress at man skal nå det fordi man vil jo gerne dokumentere det vi går og laver, men samtidig er det jo min kerneopgave at være sammen med de her børn ik, det var derfor jeg blev gog, det var for at være sammen med børn. Men den følelse kan man jo godt have. Altså jeg tænker da også nogle gange når jeg sidder... eller vi har altid på (institutionsnavn) gjort den der med og klippe ud og skrive, klippe ud og skrive og det var simpelthen så dræbende i forholdt til den dokumentation, og der synes jeg virkelig fordi jeg sad med tre børn der skulle have tørret næse og nogle der fik klippet sig i fingeren for de fandt lige en saks mens jeg sad og lavede...altså den der sådan lidt kaos ting når vi skulle lave de her dokumentationer, og vi fik ikke lavet det særlig tit fordi det netop blev sådan noget. Meningsfuld dokumentation Øget fokus på pædagogisk faglighed opleves som en styrkelse af faget En deltager er dog uenig: Og det ville vi jo gøre uanset om det blev filmet eller om vi skulle dokumentere det eller hvad pokker vi skal... Altså så ville vi jo gå ind og understøtte det barns udvikling på bedste vis (fokusgruppe, deltager 1, s. 41) Dokumentation kan også have til formål at udvikle fagligheden vores kollega skal have feedback imorgen, på den ene og vi tror jeg, vi får... hun filmer på onsdag også ik, som vi skal have feedback på om 14 dage, og det glæder jeg mig da vildt til, for jeg synes de gange fået det, netop med det der med at se muligheder. Netop fordi de bruger Marte Meo som udgangspunkt, så er det jo netop og finde barnets ressourcer, så der bliver netop ikke trykket ned på der hvor 'ej, prøv at se hvor mærkelig han er eller...ahm men øh, kan godt forstå i har problemer', det jo ikke det vel...hehe.. det handler jo om. dokumentation har fundet indpas i pæd. praksis. nu kunne vi ikke forestille os at arbejde uden det, for det giver os selv noget... altså jeg kan meget bedre vurdere et barn til en forældresamtale hvis jeg har noget visuelt og noget skriftligt, sådan så jeg kan sige til forældrene, ' 4

75 Bilag 3 pæd. refleksion er det der styrker fagligheden. sparring og feedback er betingelser for udvikling Muligheder for fælles/gruppe refleksion vægtes i dokumentationsarbejdet Altså SP'erne det er når man tager et barn op man gerne vil vende en... en problematik omkring et bar, eller en kollega eller en forældre, det jo ligegyldigt. Og der laver man selv starten. Hvad er det der sker? Hvor tit sker det? Hvornår sker det ikke? Hvad tror du selv det er? Og så læser man det så højt når man så sidder i det her refleksionsrum, SP-møde kalder vi det. Og så er der jo så en der interviewer og alle de andre tier stille. Så bliver den der har papiret, bliver interviewet af en anden og så sidder man jo og reflektere, så åbner man op for de andre. Hvad sidder i og tænker? Og så skal man jo undervejs sidde og tage en masse notater og så spørger man ind. Det er jo også det jeg synes der så fantastisk ved faget, det er jo at det udvikler en hele tiden og det er jo også det der er hårdt nogle gange når folk går ned med stress og sådan noget fordi man har kun os selv som redskab. Så hvis vi ikke er gode til at reflektere og være åbne for dialogen med kollegaen og de der feedback's man får, så brænder man jo ud. Og så skal man helt sikkert have styr på ens faglighed, at man har det der ting. men du skal altid have det refleksive sammen. Ja du kan godt egentlig starte den op og du kan også lave undersøgelser, for eksempel så er det refleksive rum, det er meningen man laver den sammen med nogle kollegaer. den med problemstillingen har sin tur til at blive hørt Man må ikke løfte pegefinger for hinanden for det lære vi ikke noget af men man skal tænke sådan 'tror du det kan være at...når nu du fortæller mig sådan, kunne det så være at han prøver og fortælle dig det...?' Og det er jo og lære af hinanden og reflektere lidt mere, også at lære sig selv 'hov nu, det kan godt være jeg noget smart at sige men lad mig lige lytte hvad det er hun fortæller og så må jeg lige vente ik. Og det er skide godt. dokumentation giver mening når det er til reflektion af praksis og til forældrekommunikation 5

76 Bilag 3 :jeg synes det er en hårfin balance med alt dokumentation, det er jo hvem vi dokumenterer for. Der er jo ligesom flere dokumentationsformer. Der er den for os selv, og den kan på ingen måde undværes, for det er den der udvikler os fagligt også i forhold til at se på børnene og se deres udvikling. Så er der forældredokumentationen kan jo et eller andet sted heller ikke undværes fordi det ligesom... redskaber hvor egenreflektionen ikke er begrænset virker meningsfulde Deltager 3: også fordi du smider jo alt ind i den der ik? det må gerne være som du tænker... det kan hun jo ikke mene, det kan hun jo slet ikke finde ud af... Du må gerne... du skal kaste det hele ind ik? At blive tvunget til at reflektere og handle i svære situationer vægtes som en faglig styrke Men det er jo så nok også det mange af de redskaber de gør, de tvinger os lidt til blive der hvor det rent faktisk er lidt svært, og hvor vi måske allerede har sat os fast og sagt... der synes at være en vægtning på egen refleksion og forældrekomminikation det jo også der dokumentationen bliver rigtig spændende et eller andet sted, både at forældrene kan få øje på nogle ting, men også at vi kan får øje på nogle ting, fordi tit er det den der med, hvad er det egentlig vi gør og vi kan ikke se det, vi står med det hver eneste dag ik... de følte at vi, altså de troede at vi trænede ham med og øhm...med pisk.. 'og nu skal du! og nu går du på line og...kom så!' altså den der, de følte at det var et øhm, de kunne ikke rigtig... løbende og årlige evalueringer vægtes i forhold til pæd. refleksion og udvikling de løbende er dem jeg laver når der for eksempel er gået to måneder, der har jeg jo startet med en og sagt, 'hvad er det vi skal lave det næste stykke tid, hvad er vores mål med det, hvad er det for en børnegruppe og hvad har jeg af tanker og så udfylder jeg den jo egentlig lidt undervejs ik og ender ud med nogle reflksioner og... sammen med min gruppe selvfølgelig på stuen, så den giver mig også noget men det... 6

77 Bilag 3 visualisering af egen praksis kan være en god måde at diskutere sin faglighed ud fra ja, og kan børnene fordybe sig i mere end ti sekunder, som man har et eller andet billede af...visse børn kan kun i ti sekunder og hvorfor er det de ikke kan længere. Når du så ser det, nå men han har jo faktisk leget en halv time der, så jeg skal ikke være så bekymret, det synes jeg også er spændende. nå så må vi sgu filme ham og så må vi simpelt hen, hvad er det så vi gør forkert, altså så må i give os nogle redskaber for vi kan sipelt hen ikke få ham i det her tøj, uden at det er en kamp eller uden at det er synd for ham øhm...så hvad gør vi? prioritere de børn med særlige behov har ikke tiden til at gøre det med alle, men børn der har særlige behov i forhold til sådan nogle her ting, det kunne man sagtens lave mere dokumentation på ik, det synes jeg har været rigtig fint med de der ipads, jeg synes det har været ret godt i forhold til det her, at være låst fast i egen forståelsesramme - godt med input udefra og det giver også rigtig god mening, det er en udefra der kommer og gør det, for man kan simpelt hen være så låst i det der, så man kan slet ikke se det Pædagogers bløde og kvalitative værdier arbejder med styrkelse af barnets selvtillid den succes han får på den anden side, den følelse han får af sig selv, det gør jo han vil noget mere... den der 'ej det var en rar følelse, jeg kunne faktisk noget selv, den der med at opelske den der følelse hos barnet, det jo mega vigtigt for den udvikling han er igennem ik. Pædagogfaget indeholder en særlige viden det er jo derfor vi er pædagoger, det er fordi vi kan spotte de ting og fodi vi kan sig 'hov, der skal vi lige have en lille hånd her så vi kommer ind i det sociale samspil (fokusgruppe, deltager 4, s. 41) Svært at formidle pædagogisk praksis Det må jo være noget vi gør forkert, vi kan jo åbenbart ikke vise det, hvorfor kan vi ikke det? er det fordi det ikke er håndgribeligt? (fokusgruppe, deltager 3, s. 40) 7

78 Bilag 3 Deltager 4: Gullerods... hun skrællede gullerods og så var det jo orme ik! og så kom alle de der unger 'pip pip pip' og det var jo en vild fed leg og de byggede reder og jeg ved ik hva...der var ikke nogen der havde dokumenteret det vel, hverken via en læringshistorie som jo kunne være altså... jaja, fair nok man ikke lige smider alt for at hente en ipad, men man kunne jo have skrevet det ned bagefter som en læringshistorie, det er jo også dokumnetation, men den findens kun kun heropppe i vores viden, der er ikke noget billede der er ikke noget nogen video der er ikke nogen skrift på den overhovedet... det er bare ærgeligt og det har vi haft virkelig fokus på og det skal vi være bedre til i år.. men den findens kun kun heropppe i vores viden, der er ikke noget billede der er ikke noget nogen video der er ikke nogen skrift på den overhovedet... Pædagoger viser ikke faglig stolthed Men det jo også fordi... jeg synes også vores fag lugter langt væk af at vi ikke må sige vi er pisse gode til noget... altså vi skal hele tiden 'jamen det jo (fokusgruppe, deltager 2, s. 39) Praksisfortællinger kan favner de situationer der ikke kan planlægges Praksisfortællinger bruges som reflkesion over handlemåder i specifikke situationer Så er det jo en praksisfortælling. Så må du... Vi bruger meget praksisfortælling hos os. Så er det simpelthen at skrive ned, den og den dag, der skete det her og hans han gjorde simpelthen... Og så fortæller vi den selvfølgelig også til forældrene. 'Nu skal i bare hører her, det her har vi oplevet...'. Altså så det er jo den mundtlige dokumentation. Men vi skriver også ned fordi det kan bruges senere. Fokusgruppe, deltager 1, s 31) Så det at lave en praksisfortælling behøver ikke at være til nogen andet end til mig for at sige 'hvad var det, nu har jeg simpelthen lokke ham ud og tisse og ligepludselig så gik han bare ud og tissede... Hvad var anderledes idag? Hvem var på stuen, hvorfor? Hvad skete der?' Fordi det kan være jeg kan bruge det senere jo. Så de handler ikke nødvendigvis om at det skal fremlægges i en årsevaluering alt muligt andet, eller til forældre eller noget, dem kan jeg sgu godt nøjes med at fortælle det til og sige 'nu skal du høre, idag der var den der!' Men det kan 8

79 Bilag 3 lige så godt være at jeg er nysgerrig på, kan jeg tage noget med i min praksis...fokusgruppe, deltager 4, s. 32 Pædagogik kan ikke kassetænkes. pædagogik er kontekstafhængigt Deltager 1: Jaja... Det har slet ikke noget med alder at gøre... jeg har sådan en, han vil gerne have sat det hele ind i en kasse. 'Jamen når du siger at han skal styrkes i og sige fra, skal jeg så gøre som du gjorde hver gang?', 'øh nej', 'jamen...', 'nej! pædagogik er ikke en kasse!' 'Det er konteksten du står i, og som jeg gør det nu...jamen jeg gør det anderledes om en halv time...' Fordi så er situationen en anden fokusgruppe, deltager 1, s, 29) Digital storytellings potentialer og begrænsninger film som bevismateriale for sin faglighed film som salgsmateriale bekrymring omkring tidsfaktor - ikke hverdagsdokumentation Nogle pædagoger er ikke trygge ved at bruge teknologiske redskaber men det er så sårbart for det er kun lederen og mig der kan gå derind lige nu med den der hjemmesider, alle har rigeligt med bare at... for nogle er det bare det at lave den der skide ibook der, i book creator, der bare (skrækgrimasse), så hvis man også skulle lære at gå på den der hjemmeside så bliver det enormt farligt ik.. Film som samtaleredskab i børnehøjde Ja, det jo det der er det rigtig sjove, for jeg kan nemlig huske den første film har jeg jo vist til ham her drengen...og vi så den og så vendte de sig allesammen om 'ej du kunne gå på den! ej det var godt!' Så roste de ham for alle de der ting og det var simpelthen så fint. Men det er jo den anden side af...altså hans selvbillede han fik der ik. Hvor jeg bare tænkte 'Jamen det er måske også det der skal til deltager 2, s. 38 den der 'ej det var en rar følelse, jeg kunne faktisk noget selv, den der med at opelske den der følelse hos barnet, det jo mega vigtigt for den udvikling han er igennem ik. 9

80 Bilag 3 praksisfortællinger og billeder/film er nu forskellige steder. kan kobles sammen i en dst proces det er nogle helt nye måde at tænke på det er nogle helt nye arbejdsredskaber. Selvom man kender moviemaker og så videre så er det jo en helt ny måde at sætte sig ned på og det... umiddelbart meget individuelt også, det kræver at man lige bruger mere end 5-10 min. i hvert fald ik på at sidde og... ikke så meget praksisfortællingen fordi den tænker jeg tit sker. Altså det gør den i hvert fald for mig, men nu har jeg jo også været uddannet længe ik...hehe fokusgruppe, deltager 4, s. udtrykker dst som en potentiel fomidling til forældre 'Med hånden på hjertet' eller hvad den hedder, forældresamarbejdet ik, der er det måske den vej man kunne gå. I forhold til at dokumentere at vi ikke bare leger. Altså den der følelse vi nogle gange har ik. Også for nogle af de børn som er socialt dårligt stillet. Deltager 4: Men så kommer jeg så ind som 70'er pædagogen nu og siger 'Det tager bare også meget tid ikke også' Alle deltagere: Griner og samstemmer Film kan favne stemninger og følelser på en anden måde hehe ja... På den måde kunne man jo også gøre det over en specifik læring her. Men man kan også gøre det over, Hvad er det at gå i børnehuset (institutionsnavn) eller hvad det nu er ik. Og sige Hvad går en dag ud på? Altså det kunne være pisse sjovt og have dagens gang. Hvad har vi skrevet i den der død kedelige udgave på internettet... kl. 8, kl men at sætte den op sådan der kunne jo være meget sjovt... ser både læringspotentiale og kommunikationspotentiale i digital story Ja! vi skal lave en salgsvideo fordi vi mangler børn så desperat jo! Det kunne da være fedt et eller andet sted og... Dels kan man jo gøre det over et specifikt lærings... som de jo også har gjort et eller andet sted... Det handler jo om denne her sygeplejerske der står og bliver helt vildt frustreret 'Så hold dog kæft Hr. Madsen!' 10

81 Bilag 3 Potentielle undersøgelsespunkter Oplevelsen er at alle kan komme ind og blive pædagog Det er fordi at ravl og kravl kan komme ind på seminariet... jamen helt seriøst, der er fandme ikke særlig store krav til de studerende, og vi må ikke stille store krav som vejledere til dem. (fokusgruppe, deltager 1, s. 40) institutioner er en forretning ja ja... det jo det, vi bliver shoppet Deltager 1: ja... lige pludselig så blev vi meget opmærksom på hvordan vi sælger os selv udadtil 11

82 Bilag 4 Bilag 4: Netnografisk indsamling; Pædagogers særlige viden At gøre pædagogik 16. juni Hvad kan en socialrådgiver Hvad kan en sygeplejerske Og hvad kan en pædagog? Tænker argumenter for os pædagoger i forhold til specialområdet. Hvorfor skal der være pædagoger? Hvsd kan vi som de andre ikke kan. Socialpsykiatrien evt Kommentarer Følger :) 16. juni kl. 11:51 Helt kort, så ser pædagoger mennesket, uden nødvendigvis at forholde sig til udenomlæggende ting; somaliske sygdomme, jura etc. Jeg mener der er brug for pædagoger inde for dette område, fordi vi netop koncentrere os om mennesket, og lader de andre faggrupper om hvad de er gode til - jeg mener fx ikke pædagoger bør stå for medicin. 16. juni kl. 11:52 Jeg tænker at pædagoger er specialister i menneskets dannelse, samt ser mennesket som et hele og ikke blot psykiske eller fysiske processer og arbejder gennem relationsdannelse og omsorg. 16. juni kl. 12:10 Pædagoger er uddannet i at danne andre i forhold til samfundet. Socialpædagoger er bla uuddannet til at forstå mennesket bag og dennes resourser, som jeg ser det. 1

83 Bilag juni kl. 12:21 Vi kan det samme som en blanding af sosu og pau 16. juni kl. 12:21 1 socialrå. = vejlede om en problemstilling. 2 Sygepl. = øge omsorg og pleje. 3. Pædagog = det samme som de to andre fag til sammen!! 16. juni kl. 12:30 Først og fremmest oplever jeg, at pædagoger kan danne givende og bærende relationer skal deres brugere. Vi ved, at udvikling sker gennem relation og interaktion med andre individer, og vi er i stand til at forstå mennesker, deres handlinger og forudsætninger 16. juni kl. 12:34 Tænker at man som pædagog er individ orienteret og ik har øje for samfundets interesser (jura, økonomi m.m) som f.eks. Socialrådgivere. Men som pædagog ser man hele mennesket og har menneskets bedste interesse for øje.. Sygeplejesker tænker jeg også har mennesket for øje men er mere pleje, medicin og sygedomsorienteret 16. juni kl. 12:37 Pædagogens holistiske menneskesyn. 16. juni kl. 13:11 Socialpædagogen fra april har en artikel der hedder noget ala "kernen i socialpædagogisk arbejde". Handler om relationer i/på forskellige niveauer. 16. juni kl. 14:02 Pædagoger kan reflektere og vurderer teori til praksis. Og argumentere med belæg i nuværende gældende lov 16. juni kl. 14:28 Socialrådgiverne sørger for at den lovgivning/paragraf der er fx på børneområdet bliver varetaget, pædagogerne er dem der er tættest på barnet og skal beskrive deres observationer, støtte barnet mm. 17. juni kl. 10:37 Vi kan sørge for at forældres børn har det godt mens de er på arbejde m.m. :) 17. juni kl. 23:14 Professionel eller personlig relationsdannelse i daginstitutioner? 2

84 Bilag juni Hej. Jeg har to spørgsmål. 1. Hvordan forholder I jer til når et barn siger "Jeg elsker dig"? Svarer I tilbage med den samme kærlighedserklæring eller svarer I med noget mere distanceret og professionelt, eller synes I at det er helt okay som professionel? 2. Efter hvor lang tids ansættelse synes I at det er rimeligt at forvente af en ny kollega at han/hun har fået styr på strukturen, rammerne, rytmerne og de forskellige arbejdsopgaver, der er udover arbejdet med børnene? Kommentarer At man elsker sin mor og far, men At man kan sige man syntes en er sød og så iligemåde den anden vej :-) 14. juni kl. 15:02 Men du kan vel ikke tage hendes oplevelse af at elske dig fra hende. Du kan vel kun tale for dig selv 14. juni kl. 16:36 Ja men det kan jo godt være hun mangler hjælp til at udtrykke sig på en anden måde eller lære hvad begrebet vil sige. Det er dog helt afgørende af alderen. 14. juni kl. 17:25 Som jeg ser det er der fordi når de siger det til deres mor og far får de en postitiv reaktion og respons som de nok forventer at få til dem de siger det til og fordi det er deres/nogens måde at fortælle de syntes godt om en. 14. juni kl. 15:04 Spændende problemstillinger. 1. Jeg har personligt aldrig haft lyst til at sige jeg elsker dig til børn i institutionerne, og jeg synes det grænser til uprofessionelt. Til gengæld har jeg arbejdet som au pair og nu som nanny.og i begge tilfælde har børnene (efter en rimelig tid) sagt at de elskede mig og jeg har sagt det tilbage.. Men der har også været en helt anden form for relation og man har boet i samme hus som børnene. Men i institionerne synes jeg det er et svært dilemma og jeg kunne også godt bruge nogle gode svar.. Hvis man ikke har lyst til at fortælle et barn man ikke elsker at man elsker det. 2. Hmm.. Jeg synes alt pædagogisk arbejde er svært indtil man kender børnene og har en vis relation og fx kender deres navn. Derfor synes jeg også at en uges tid plus minus er fair i forhold til bare at fokusere på at lære børnene at kende (jeg har arbejdet mest i SFO hvor der er MANGE børn!). Men i den første periode på måske en måned synes jeg godt man må blive taget lidt i hånden i forhold til rutiner. Men forhåbentlig derefter begynde at kunne fungere mere selvstændigt. Men det er selvfølgelig en flydende ting, og jeg synes man skal gøre alt hvad man kan for så hurtigt og muligt at lære dagligdagen at kende. Der løbes jo 3

85 Bilag 4 stærkt! Og selvom man er ved at lære rutinerne at kende så betyder det jo ikke at man ikke aktivt deltager. Man er selv ansvarlig for at stille mange spørgsmål! Men på den anden side går der jo også typisk et år før man har været alle traditioner igennem. 14. juni kl. 15:09 Børn har bare brug for en tilbagemelding om at de er ok og accepteret, vi kan give dem andre måder at sige at man holder af nogen ved at ændre vores egen formulering til: jeg synes du er en dejlig dreng/ pige og jeg er så glad for at kende dig. vi behøver ikke fortælle at deres eget ordvalg er forkert. 14. juni kl. 15:20 1. Jeg kan også godt li dig 2. Jeg fik på min nuværende arbejdsplads at vide at der går et år. Tænkte no Way. Meeeen det gav ro og tryghed for mig. Når man har været gennem alle højtider og årstider føler man sig helt med. Men i det almindelig daglige arbejde ville jeg sige 3-6 mdr 14. juni kl. 15:22 Jeg plejer at svare "jeg kan også rigtig godt lide dig"gerne sammen med et kram. Jeg mener, det er vigtigt, at børnene får kendskab til at der er forskellige måder at udtrykke sig på. Samtidig mener jeg, at det med at elske er forbeholdt den nærmeste familie. Det vil sige forældre og søskende. Til spørgsmål 2 vil jeg sige inden for det første halve år, og allerede i løbet af de første tre måneder bør en ny ansat have styr på hverdagen og det daglige arbejde. Men for at få styr på husets traditioner m.m. vil jeg sige et år. 14. juni kl. 15:26 Jeg er også glad for dig, svarer jeg. 14. juni kl. 15:29 Jeg svarer også at jeg godt kan li ham/hende men at det kun er mor og far og søskende man elsker 14. juni kl. 15:34 Man kan sagtens elske andre end mor-far-søskende osv. Kærlighed er altfavnende. Det er vigtigt at tage imod budskabet fra barnet. Så kan man jo selv sige, at "jeg synes også du er sød" juni kl. 15:55 Jeg plejer også selv at bruge "Jeg kan også lide dig" eller "Jeg synes også du er sød", og kram giver jeg også, men det er vidst første gang, jeg oplever et barn sige "Jeg elsker dig". 14. juni kl. 15:43 Vil os mene som der bliver nævnt i tråden at børnene har brug for accept og at de ikke skal få af vide at de ikke må sige jeg elsker dig da jeg tror det vil gå ud over deres selvtillid/selv 4

86 Bilag 4 iddentit... men at de bliver bekræftet på en prof. Måde så er det jo bare lige hvorn man gøre det 14. juni kl. 15:50 jeg ville sige, at det er jeg glad for. tag imod det som en gave. Jeg tænker at man er ny i ca en måned.så skal man være på omgangshøjde - stort set. 14. juni kl. 15:54 Jeg siger 'jeg elsker også dig' fordi jeg tænker at det barn har lært at fortælle at de er glade for en på den måde - og jeg synes det er okay at sige det tilbage i det sprog de kender og forstår! Tænker dog at det er en smagssag og måske også at det afhænger af den relation man har til barnet, om det fx er på ens stue! Jeg har kun prøvet det med børn fra mine egne grupper, og der har det virket okay at sige det tilbage! Jeg har altid efterfølgende berettet om det til forældrene, og de har alle fortalt at de tit siger det til børnene og at de synes det er sødt/fint at de siger det videre! Synes det er væsentligt at huske at børnehaven ikke er et professionelt sted for børnene og deres forældre! 14. juni kl. 15:55 1) jeg kan også rigtig godt li dig. Synes ikke man skal fortælle dem, at det er "forkert", når de fortæller de elsker mig. Det er den oplevelse de har lige nu. 2) meget individuelt. Men må indrømme, at jeg efter 6 mdr nok bliver lidt træt, hvis de ikke er inde i det endnu. 14. juni kl. 16:20 6 måneder er også lang tid. :) 14. juni kl. 16:21 Helt enig. Men det er bare en kendsgerning, at nogen bruger længere tid end andre. 14. juni kl. 16:35 Jeg plejer at svare tilbage at jeg også godt kan li dem efterfulgt af et kram. Som andre påpeger, så skal vi ikke definere for børnene, hvad de må føle- eller hvordan de udtrykker det at ville fortælle at de holder af nogen. Vi ved jo reelt ikke om de virkelig føler de elsker os, eller om de faktisk mener at de bare godt kan lide os, men bare ik kan skelne mellem den store kærlighedserklæring og det at kunne lide nogen. Mht nr. 2. Så synes jeg det er svært at sætte en tidsramme på. Nogle ting lærer folk hurtigere end andre ting- det er jo individuelt. Synes egentlig det vigtigste er at mine nye kollegaer udviser at de gerne VIL lære det. Så kommer det stille og roligt. Omkring en måned, så har de fleste ret godt styr på de fleste praktiske ting og rutiner. 14. juni kl. 16:24 1) Tak, jeg kan også godt lide dig - elsker er et meget stort ord, der i min bog bør bruges på dem reelt elsker - jeg elsker ikke de børn, jeg arbejder med - holder måske af dem glimtvis 2) Det er jo meget individuelt, men efter 6 måneder bør man nok være inde i de mest gængse rutiner - men det kommer selvfølgelig an på kompleksitetsniveauet i institutionen kontra medarbejderens kompetencer. 5

87 Bilag juni kl. 16:27 1. Vigtig at være autentisk 2. Kommer så meget an på, om det er helt ny pædagogik og hvor hurtig man er til at implementere det. Og igen hvor let det er for dig at få det du godt forstår, nedfældet på en arbejdsvenlig måde 14. juni kl. 16:32 Jeg har aldrig elsket nogle af de børn jeg arbejder med og jeg gør meget ud af at være autentisk og ærlig. Jeg ville svarer tak jeg holder også utrolig meget af dig. Eller du betyder også meget for mig eller hvad der måtte falde mig ind. 14. juni kl. 16:38 Meget enig med [NAVN] i at anerkende de udtryksformer børnene har. Personligt fortæller jeg børnene at deres tilkendegivelse gør mig glad. Til spørgsmål 2: Det vil jeg mene afhænger af hvor mange skrevne såvel som uskrevne regler og rutiner der er på arbejdspladsen. Hvis en ny kollega ikke helt har styr på bestemte ting, så vil mit råd være at spørge om der er noget man kan hjælpe med. Det er krævende at forholde sig til nye børn, forældre og kollegaer og det vil jeg nok vægte at en ny kollega først og fremmest koncentrerede sig om. Der vil være længere udløbsdato for de mere praktisk orienterede ting juni kl. 16:51 Jeg blev spurgt af en knægt i sfo en om hvornår jeg kunne komme med hjem og lege. Lidt overrumplet tror jeg at jeg svarede noget i retning af at det ikke var noget pædagoger gjorde. Så ærligt som muligt. Det er vel de episoder, hvor ungerne opdager grænserne for relationerne til de voksne. 14. juni kl. 16:53 Det bliver jeg også spurgt om i den børnehave, jeg arbejder i. Om jeg kommer med til fødselsdag og sådan. Til det svarer jeg at det gør jeg kun, hvis det er sammen med børnehaven. 14. juni kl. 16:55 Jeg har oplevet både " jeg elsker dig", "du må komme til min fødselsdag", "du må komme med til Lalandia ", "du må komme med til Tyrkiet" osv. Alle skønne tilkendegivelser og et skulderklap for mit arbejde. Specielt "jeg elsker dig" responderer jeg med et stort smil og kram og "du er en dejlig dreng"/"jeg kan også godt lide dig"... De andre udsagn bliver mødt med: "sikke en sød tanke"/"det lyder hyggeligt"/"det vil være skønt" juni kl. 22:09 6

88 Bilag 4 Det kommer da helt an på hvor gammel barnet er, hvad man svarer. Er det et børnehave barn, vil jeg også svare, tusind tak jeg kan også li' dig. Men er det ældre vil jeg tage en snak med barnet og definere kærlighed.6 Måneder er i mine øjne for lang tid. 3 måneder højest. 14. juni kl. 17:00 Super gode og relevante spr. Må trække på smilebåndet over kommentaren om at man bliver træt efter et stykke tid hvis de nye ikke er kommet ind i kampen 14. juni kl. 17:10 Du må trække på smilebåndet fordi du synes at man skal have en anden og mere positiv tilgang til den nye kollegas proces? 14. juni kl. 17:16 Gode pædagoger skal turde elske børn Når nogle børn tilbringer op mod 10 timer om dagen i institution, så har vi som pædagoger en særlig kristeligt-dagblad.dk 14. juni kl. 17:11 Børn skal da "druknes" i kærlighed. :) 14. juni kl. 17:16 - og mosles og grines med...! 14. juni kl. 17:18 1) jeg siger-jeg kan osse' godt lide dig. Uden at forklare noget, men smiler selvfølgelig til barnet!! 2) et par uger, men jeg skal nok ha' noget længere tid-et par år måske Mine kolleger er heldigvis meget overbærende!! 14. juni kl. 17:14 Lige pt har jeg et barn der flere gange dagligt siger til mig at hun elsker mig. I starten svarede jeg: jeg synes også du er dejlig/sød/kan også rigtigt godt lide dig. En dag vi var på tur sammen hørte jeg hende sige det til 3 andre børn, et træ og en snegl. Så nu siger jeg: jeg elsker også dig! Det er hendes måde at give en positiv tilkendegivelse, jeg ved jo godt at jun ikke elsker mig, som hun elsker sin familie, så det er nogle fine flotte ord hub godt kan lide at sige, jeg tænker at det må være dejligt at høre det selv også:):) 7

89 Bilag juni kl. 17:30 Hun lyder som et skønt barn. 14. juni kl. 17:32 Det er hun 14. juni kl. 17:38 Jeg svarer blot - jeg kan også godt li dig! For sandfærdig er man ihvertfald ikke hvis man siger jeg elsker også dig. Jeg ved jo, det er en kærlighedserklæring, og anerkendelse fra barnet at han eller hun kan lide mig, og vores relation. Men jeg retter ik og siger at man kun kan elske sin mor og far o.l., for det passer jo ligesom ikke. - Og barnet giver udtryk for sine egne følelser, hvilket det har ret til, det fortæller vi dem ofte, så skal jeg ikke stå og bestemme hvem man kan elske og hvem man ikke kan! Mht. Det andet, det er forskelligt fra oerson til person, og fra institution til institution. I vires hus kan det tage et helt år, for det er et kæmpe hus. Men på stuebasis, vil jeg nok sige at tager det mere end et halvt år, så er der noget der skal kommunikeres om. 14. juni kl. 19:04 Meget enig mht barnets udgangspunkt og udtryksform... Mht 2 sp. også enig At sætte tid på er ikke muligt for det afhænger af personen der er startet, den kommunikation som foregår mellem det eksisterende personale og den nye og hvor stor en institution det er og hvilken slags institution... Og så kan man være hurtig omkring tillæring af nogle rutiner og andre tager længere tid... Og igen, afhængigt af det personale som er i den gældende institution, hvordan videregiver de den tavse viden mm. 14. juni kl. 22:04 1. Jeg synes også at du er helt fantastisk/jeg holder også af dig og mere i den dur er også det jeg svarer. Jeg er i børnehave og de børn på den alder har jo endnu ikke mødt et stort netværk af folk, vi er nogle af deres primære voksne og de bruger meget tid sammen med os, så for dem tror jeg godt at 'jeg elsker dig'-følelsen kan være helt reel.. Og de skal nok lære over tid at skelne uden vi behøver at korrigere dem (børnehavealder) juni kl. 19:39 1. Jeg kan også rigtig godt lide dig eller jeg holder også af dig 2. 3 måneder 14. juni kl. 19:42 Hvorfor skal et "jeg elsker dig" fra et barn enten svares med det samme eller en "irettesættelse"? Hvorfor dog ikke bare sige "jeg er også glad for dig"? Hvorfor problematisere noget som fra barnets side bare er en tillidserklæring som enhver pædagog burde være mere end glad for at få? 8

90 Bilag juni kl. 19:46 2. Det kommer jo i høj grad an på hvor synlig/tilgengængelig rammerne og strukturen er på det pågældende sted. Nogle steder er der en kultur, hvor det der nogle steder hedder årshjul/årskalender bare er en omgang 'sådan plejer det at være-viden' og så er det dælme svært at få styr på noget som helst som ny. Så det afhænger meget af kulturen og ledelsen det pågældende sted juni kl. 19:47 Ny er man ikke længere når man har været alt igennem, altså et år. Ind til da må man som kollega leve med at ikke alt er indlysende og soleklart. 14. juni kl. 19:48 1. En sådan erklæring ville jeg møde med et modsvar "jeg syntes også du er et rigtig dejligt barn" 2. Rutiner, rammer og strukturer i forhold til en nyansat kan tage op til et helt år at få implementeret i følge Bjørg Kjær - læs evt bogen Inkludernede pædagogik, god praksis og gode praktikere kap. 6 omkring Kollegialitetskultur 14. juni kl. 19:58 Kærlighed er en del af jobbet, sæt pris på at være elsket: det professionelle respons ville være: Jeg kan også rigtig godt lide dig og husk kropssproget skal følge med Ift styr på rammer og hvad det er ud over! Det handler vel om det enkelte menneskes evner, hvor gode de er til at have overblik og situationsfornemmelse. Tag en snak om forventninger, så i ikke går fejl af hinanden 14. juni kl. 20:52 Som forhenværende pædagog (er 70) glæder nuancerne i den debat her mig. Det er/var og vedbliver at være et relevant emne. Vore svar og reaktioner skal efter min mening afspejle det enkelte barns "stade" og situation. Men at børn skal mærke varme og kærlighed i bredeste forstand står ikke til diskussion, men jeg menr også at vore/jeres udtryk bør skelne mellem den nære familie og vores/jeres.varme ønsker om at I på trods af krav,sparetider holder den gode fane med varme og kærlighed højt. 14. juni kl. 21:14 Jeg svarer med et stort smil og siger tak for de fine ord og at det var sødt sagt. Giver et lille kram eller klem. Jeg kan godt vise "kærlighed" tilbage uden at sige "jeg elsker også dig" Jeg elsker mine børn herhjemme og ville aldrig bruge det til mine børn i børnehaven 14. juni kl. 21:29 1) det kommer meget and på hvem man er, fordi der er nogne der bruger ordet kærlighed ofrer og breder end andre, og der kan jeg personligt godt lige, fordi dansker er meget tilbøjeligt med at nedtone følelserne og er private. jeg tror det fremmedgørende folk fra hinanden og måske burde støtte barnet sige ved svaret. jo jeg elsker dig også. 2. ny kolleger - lige fra freske fra uddannelse eller? 9

91 Bilag juni kl. 21:46 Ad1: læs om relationspsykologi og find indspark om "kærlighed i arbejdet" Ad2: kan man ikke sætte tid på - reflekter sammen - så bliver I klogere. Hilsen en tidligere Afd. Leder og god fornøjelse 15. juni kl. 19:30 Ville aldrig korrigere barnets kærlighederklæring, men imødekomme det med et "jeg kan også rigtig godt lide dig" efterfulgt af et knus. 19. juni kl. 10:14 1. Hvis et barn leger med begrebet: at elske og bruger det i relation til sit forhold til en professionel, er det den professionelles opgave at bibringe barnet muligheden for at reflekterer over hvordan begrebet kan forstås af andre end barnet selv, således at relationen og begrebet, i mellem barn og prof bliver afbalanceret så det passer i deres fælles kontekst. Hvis man som professionel kan konstaterer, at man elsker sine klienter, tænker jeg at der må være noget galt. Forestil dig at din bankrådgiver sagde, at han elsker dig - jeg ville nok skifte bank. 2.hvilken form for og hvilken grad af introduktion kan en ny medarbejder forvente af sin nye arbejdsplads, og hvor lang tid skal en ny medarbejder finde sig i at vente på en intro der gør det muligt for ham at blive selvstændigt operativ. Alle nye medarbejdere har brug for, at blive introduceret - det er først og fremmest arbejdspladsens ansvar - samtidig er det arbejdspladsens ansvar at sørge for at skabe rummelighed i medarbejdergruppen, så den nye ikke allerede i prøvetiden føler sig ekskluderet fra fællesskabet pga. manglende tålmodighed fra kolleger. At være ny, er i sig selv svært nok. 20. juni kl. 23:36 Dokumentation, Kontrolstyring og New public Manegement 12. april NPM.. Jeg har svært ved helt at forstå det. der er blevet lavet en masse dokumentations osv, så borgerne ved at de "får" det de er blevet lovet. men hvordan hænger det sammen med fokusset på effektiviseringen? hvordan er den god for fx forældrene? Kommentarer Jeg forstår ikke hvad du mener? 10

92 Bilag 4 Når du omtaler borger går jeg ud fra det er voksne mennesker - hvorfor tænker du det skal være vigtig for forældrene? De må reelt ikke se det medmindre borger giver tilladelse 12. april kl. 12:46 jeg mener at pædagoger skal dokumentere en masse, for at vise sit værd.. så de bliver valgt til. men hvordan hænger det sammen med at der også skal effektiviseres en masse? altså hvordan kommer effektiviseringen forældrene til gode? 12. april kl. 12:47 Men spørgsmålet er vel om det skal komme forældrene til gode når du taler om borger?? Pointen er vel det skal komme den enkelte borger der bliver dokumenteret om til gode... Du dokumentere vel forhåbenligt ikke for at vise dit "værd " som pædagog! 12. april kl. 12:51 hmm. jeg tror vi snakker forbi hinanden :) jeg kan ikke rigtig forklare hvad jeg mener :) 12. april kl. 12:53 Jeg forstår bare ikke helt indlægget derfor spurgte jeg. Da jeg læser det som hvilken effekt borgere forældre skulle have af dokumentation. 12. april kl. 12:59 NPM er en (økonomisk) effektivisering af offentlige instanser. Hensigten er, via dokumentation, at uddelegere forskellige arbejdsopgaver til 'pædagogen på gulvet', da dette i længden skulle være billigere, end at en højt betalt leder fx gør arbejdet. Problemet er bare, at al denne ekstra dokumentation der påkræves gør, at pædagogen ikke har tid til sit vigtige arbejde, nemlig arbejdet med borgeren! Der er også flere undersøgelser der på det seneste skyder NPM i sænk læs bla Bombe under 30 års styringstænkning: Hood og Dixon lægger New Public denoffentlige.dk 12. april kl. 13:07 Nej, det er også derfor det i flere artikler, som den ovenover, påpeges at NPM faktisk forringer og fordyrer den offentlige sektor! 12. april kl. 13:10 BUPL's opslag. 17. maj»læreplanerne er et stykke -papir, der beskriver personalets am-bitioner. Når det skal om-sættes til virkelighed, er det en kæmpe udfordring, at institutionerne ikke har tid og hænder til de ressource-krævende børn. Der er sprogbørn, børn med familieproblemer, tosprogede børn og så -videre, og der kan lære-planer være godt, men der er brug for minimumsnormeringer, hvis det for alvor skal have effekt,«siger professor Stig Broström. NEMLIG! Like og del, hvis du også går ind for minimumsnormeringer. Læs også 'Læreplaner hjælper ikke udsatte børn' 11

93 Bilag 4 Kun hver femte pædagog oplever, at læreplanerne har indflydelse på arbejdet med udsatte børn, viser rapport om læreplanernes betydning i praksis. bupl.dk Af Maja Hansen/Forbund/BUPL Synes godt om, ked, vild med: delinger Kommentarer Nemlig! Læreplaner kan være gode til at reflektere og diskutere om 'vi gør det vi tror vi gør', men der skal helt andre boller på suppen, hvis de udsatte børn skal sikres en ordentlig barndom. Det koster penge, ja. Men dét er den nødvendige politik! Læs i øvrigt: Pædagoger skaber kvalitet ikke læreplaner voresvirkelighed.dk 17. maj kl. 19:25 Politikere og administratorer har længe nok drevet lærere og pædagoger rundt i manegen ned ekspansive planer og minimerende budgetter. Det er ikke til at fatte at nogen kan tro at det kan hænge sammen og fungere. 18. maj kl. 06:47 Sådan er det bare,!!!!!!!!!! 17. maj kl. 20: maj Har vi penge og ressourcer til dyre evidensbaserede koncepter, som muligvis ikke virker alligevel? Eller skulle vi hellere bruge pengene på bedre normeringer? Det vi sparede på det første, kunne f.eks. bruges på det sidste. Koncepter har tvivlsom evidens - bupl.dk Effekten af de pædagogiske koncepter er ofte udokumenterede. Nogle gange bygger de på forventninger til, hvad der vil ske, andre gange på uvildige evalueringer, viser analyse af seks koncepter fra lektor Christian Aabro. bupl.dk Af Trine Vinther Larsen/Forbund/BUPL Synes godt om 1616 Kommentarer Så enig!!!!! 23. maj kl. 07:21 Det ku' der vist være noget om! 23. maj kl. 07:58 12

94 Bilag 4 Monica Hjort Traxl Hejsa folkens! Hvormeget havde i om dokumentation og/eller læreplaner da i gik på seminariet? Edit: Hvornår blev du færdiguddannet? :) Kommentarer Intet... Der er dælme også mange år siden 9. juni kl. 13:01 Jeg er ved at skrive i BA nu og det er ekstremt begrænset hvad vi har haft af undervisning omkring dokumentation. Da jeg kom i min sidste praktik, måtte jeg sætte mig ind i alt dokumentationsarbejdet, da det (naturligt nok) blev forventet af mig som snart færdiguddannet. Men jeg anede absolut INTET om at skrive f.eks. status rapporter. 9. juni kl. 13:15 Er igang med 2. Praktik. Inden da er jeg blevet tærsket rundt i flere forskellige didaktiske modeller som kan bruges til dokumentation, ydermere forskellige medier til at formidle arbejdet 9. juni kl. 13:22 Intet. Udd. januar juni kl. 15:19 Ikke noget Udd. Januar juni kl. 15:18 Vi har haft rigtig meget om det og har det løbende igennem uddannelsen stadig Er færdig i januar juni kl. 17:39 ikke ret meget andet end det vi selv valgte at læse om læreplaner. Tror de blev nævnt nogle gange. Vi har dog arbejdet med temaerne i læreplanerne, men ikke så voldsomt meget synes jeg ikke. Og jeg er uddannet fra januar i år i Esbjerg 9. juni kl. 20:29 vi havde meget om det og jeg blev færdigt i juni kl. 20:37 En hel del - færdigudd fra januar juni kl. 21:59 Intet Udd Synes godt om Svar 1 9. juni kl. 23:50 13

95 Bilag 4 Blir færdig i februar og lige afleveret dokumentations raport som er en del af 3og sidste praktik... fik en lille smule tekster i specialiserings forløbet men ellers er det lært under praktikken 10. juni kl. 08:45 Intet - blev færdig i januar 2016! 11. juni kl. 21:48 Opslag fra pædagogisk meningsdanner på Pædagog :) 30. juni kl. 14:18 Pædagog eller kongelig hofnar? Hvad kræver det, hvis vi for alvor skal forebygge mobning? Det handler primært om at arbejde hen mod en sund grundlæggende kultur med en pædagogisk tilgang, der giver børnene de nødvendige redskaber, så de lærer at være omsorgsfulde og tydelige og respektfulde. Det er nærliggende at ty til et program eller et koncept, som løsning på problemet. F.eks. fri for mobberi. Ja, Tænk, hvis løsningen på mobning lå i en kuffert, som Maryfonden og Redbarnet siger. Jeg er helt enig i, at forebyggelse er essentielt i forhold til at lære mennesker at opføre sig respektfuldt og ansvarsfuldt overfor hinanden. Men jeg er ked af, at være den der afslører, at løsningen på ingen måde findes i en kuffert! Værktøjerne er helt udmærkede i sig selv. Men skal der arbejdes forebyggende med mobning som ønsket er, skal der med stor præcision sættes ind overfor grundkultur og pædagogisk tilgang og svaret på hvor og hvordan, der arbejdes med at højne kvaliteten af det FINDES IKKE I KUFFERTEN. Derfor føler jeg mig som kongelig hofnar, når jeg gang på gang hører Fri for mobberi omtalt som det evig saliggørende i forhold til forebyggelse af mobning. Aktiviteterne er helt okay, massage, samtale, billeder, bamsevenner. Det er da helt okay men det er bare ikke det, der gør forskellen. Forskellen består derimod i, at forholde sig til helheden at se på børnekulturen, at have evne til at analysere, hvor der i kulturen skal sættes ind. Det kan være mange forskellige steder men med den fællesnævner at der skal interveneres i praksis i nuet når den asociale, ekskluderende (mobbende) adfærd viser sig! Et eksempel: Børn ved godt, det er forbudt at slå, og at det ikke er rart, hvis nogen siger, man er dum eller grim. De ved også, hvordan man er en god ven. De ved det, og de er supergode til at svare rigtigt, når fri for mobberi kufferten er fremme, og de bliver spurgt. Men selvom børn ved det, er det svært at huske i kampens hede for når børn lærer social adfærd foregår det i handling/i leg. Den adfærd børn lærer via de mennesker og den kultur, de er i lagres/automatiseres hos børnene. 14

96 Bilag 4 F.eks: Hey Kalle, ja du ville gerne have skovlen, og nu siger du, Peter er dum. Ved du hvad? Det er helt i orden, du bliver vred og ked af det, men hvis du gerne vil låne skovlen, må du spørge Peter, om du må låne den. Har du brug for, at jeg hjælper dig med det? Den rette positive adfærd lærer børnene altså, når de er i en sund grundkultur med gode rollemodeller rigtige mennesker med følelser og med lyst, evne og erfaring med at guide og vejlede børn. En sund voksenkultur er lig med en sund børnekultur! Så enkelt er det. Det giver børnene erfaringer, som de kan drage nytte af, når de selv er i konflikt i relation til andre børn og til voksne. Det er i relationsarbejdet, vi skal bruge vores pædagogiske energi når situationen opstår, og barnet har brug for guidning. Når Kalle tilstrækkeligt mange gange har fået hjælp til at spørge i stedet for at slå, automatiseres det hos ham, så han slet ikke har brug for at slå mere. En grundkultur, som er præget af den måde at gå ind i arbejdet på. Er det, der er brug for. Det er forebyggelse, der batter! Og ja, det kræver dygtige pædagoger, der kan gå foran, og det kræver pædagogfaglig ledelse og så kræver det naturligvis, at vi har de nødvendige menneskelige og økonomiske ressourcer! Så bring it on: Men fri mig for koncepter og programmer! Kommentarer Kufferten er efter min mening fin til at tale om mobning - situationsuafhængigt. Synes godt om Svar 30. juni kl. 16:49 Tak for et dejligt indlæg. Kufferter m.m. kan være et fint supplement - men enig i, at det er kulturen i hverdagen og stærke børnefællesskaber, der rykker! Synes godt om Svar juni kl. 19:45 Jeg syntes det er fint med de mange socio - kulturelle tiltag om mobberi i børnegrupperne. Men det der efter min mening, har den største indflydelse på mobberi i børnegrupper, er ganske enkelt - de internaliserer de kulturelle normer der er blandt voksne. En kultur er udspringer af konkurrancestaten, dens individualisering og stigende pres på den enkelte Fjern Synes godt om Svar 2 1. juli kl. 07:20 Tid, ressourcer og kollegial sparring 15

97 Bilag juni Hej Jeg står i den situation at jeg skal skrive nogle ting ned om en pigen til et møde, som skal holdes med pigens forældre. Jeg har fået fire A4 sider som guidelines til hvad jeg skal berøre: Bl.a. skal jeg ind over Nygrens professionelle omsorgsbegreb og ellers et par sider, der handler om forberedelse til forældresamtale. Jeg har spurgt min leder om jeg kan gå fra for at skrive det, og hun har givet mig 30 minutter. Da jeg er temmelig ny i felten, ved jeg ikke om det er normen, men på mig virker det som utrolig lidt tid. Hvad har I andre herinde erfaringer med, og hvor lang tid plejer I at få til den slags? Kommentarer Det er ikke ualmindeligt :-) Jeg tænker det kunne være spændende at se hvad du har fået af oplæg, kan det lægges ind som dokument her på siden? 13. juni kl. 18:21 Jeg kan tage er par billeder med telefonen 13. juni kl. 18:23 Umiddelbart tænker jeg det er spørgsmål i har besvaret i personalegruppen i den forgangne periode - og den tid du får til rådighed er udelukkende for at 'strukturere' dit møde? 13. juni kl. 18:26 Jeg har snakket med et par kollegaer, omkring barnets adfærd, for at høre om de så det samme som jeg så. Det er det. 13. juni kl. 18:28 Det var ikke til et møde, men mere når jeg er stødt på dem. 13. juni kl. 18:28 Du skal da være ualmindelig skarp hvis du kan udfylde dette så det bli'r et godt fundament for samtalen... Hvis det er en svær samtale eller risiki for det,er det vigtigt at være så gidt forberedt som muligt. Jeg satser på du er sammen med en kollega om samtalen, ik??!? 13. juni kl. 18:36 Jo jeg har allieret mig med den pædagog som har meat erfaring med den slags på min arbejdsplads :) 13. juni kl. 18:38 Hvis du kender barnet er 30 Min fint. Kender du ikke barnet godt nok til at kunne besvare alle punkter- ville jeg lade den der 16

98 Bilag 4 kender barnet bedst udfylde det. 13. juni kl. 18:46 30 min er luksus i mine øjne. Tit foregår forberedelse i pause eller fritid. Håber at mødet gik godt. 13. juni kl. 18:59 Har du ikke øtid. Har vi og forberede vi os bl.a. Til møder 13. juni kl. 19:14 Det er nok desværre virkeligheden selvom det ikke er meget og egentligt ikke iorden. Men når der er noget 'ekstra', der hvor jeg arbejder, forsøger vi at hjælpe hinanden ved at koordinere dagen lidt på tværs af huset, så det kan lade sig gøre at gå fra til forberedelse. Men vi bruger også ofte pauser og fritid, for det er jo tid væk fra børnene og de har os jo ikke meget i forvejen 13. juni kl. 19:16 Det må være muligt at kunne gå fra og forberede sig til så vigtigt et møde. Hvor lang tid, er individuelt. Nogle er hurtige, andre ikke. Ligesom det er forskelligt fra menneske til menneske om hvor hurtigt de kan grave et hul. Det er så vigtigt med disse forældre samtaler. 13. juni kl. 19:57 Tak for jeres svar, det var rart at høre hvordan landet ja og udlandet ligger :) 13. juni kl. 22:18 Vi har team møde hver 3 uge, kl 9.30 til 11. Ellers planlægger vi os selv ud af det. Har man brug for et møde mere, aftales det med kollegaer, 14. juni kl. 05:57 prøv at få en kollega med over både imens og bagefter der kender barnet som kan hjælpe dig 14. juni kl. 18:28 17

99 Bilag 4 Den pædagogiske professionsidentitet - formidling og forståelse 10. Maj JEG SIGER DET BARE: Pædagogfaget er benhårdt! Nogen gange må jeg virkelig minde mig selv om, hvorfor i alverden jeg har valgt at læse til pædagog! Var det den gode løn? NEJ var det de super gode arbejdsvilkår? NEJ. Det et er hårdt, når man oplever alt den uretfærdighed der findes: Alt den tænkning i besparelser og økonomi. Kroner og ører! Der går udover de mennesker i Vores samfund, som har brug for at blive guidet og vejledt på livets vej. Det er SÅ åndssvagt og giver ABSOLUT ingen mening, at man spænder ben for de mennesker der i fremtiden -og hvis man tør satse og tænke ud af sin meget firkantede kasse -kan bidrage til at løfte samfundet op på et højere plan. Jeg stoler og satser på mennesker. På børnene. Kæft de er skønne det var jo derfor jeg ville læse til pædagog Kommentarer Nej, det gir absolut ingen meninge med alle de besparelser. Det er under alt kritik de vilkår børnene blir budt. jeg har taget sagen i egen hånd og starter op som privat dagplejer. Jeg tar kun 3 børn ind(max 4). Nu vil jeg gi kvalitet og nærværd til børnene, de fortjener det. 10. maj kl. 19:09 Spot on!!!!' 10. maj kl. 21:03 Det er sandt. Husk at der afholdes demonstrationer i over 70 kommuner torsdag. Netop for at få ordentlige vikår og stoppe milliardbesparelserne :) 11. maj kl. 11: maj Overvejede her til morgen da jeg åbnede i inst at sætte et stort skilt på min kjole hvor der stod " servicemedarbejder" men blev så enig med mig selv at hvis jeg skulle have et skilt på så skulle der hellere stå " pædagog IKKE servicemedarbejder" synes godt nok at forældre har en stigende tendens til at ville serviceres. De ser kun dem selv og deres barns behov, de forlanger og har brug for de utroligste ting og glemmer at der er mange andre børn, der skal have opmærksomhed!! Kunne være interessant at høre andres mening om dette!! 18

100 Bilag 4 Synes godt om 5757 Kommentarer Kunne ikke være mere enige...! 10. maj kl. 16:54 Groft sagt, så er daginstitutioner jo en service til forældrene så både mor og far kan arbejde maj kl. 17:04 SVAR: Det er "kun" en service i den forstand, at vi fx udvikler børnenes kompetencer i mange henseender. Man kan da ikke vide hvor 78 forskellige børn befinder sig maj kl. 18:00 Kompetencer ligefrem. Det lyder ikke som en dansk daginstitution. 10. maj kl. 19:42 Påtager mig gerne ansvaret for børnenes trivsel og udvikling i den tid de er i inst det er jo det jeg er ansat til, men oplever en stigende tendens til at forældre bliver krævende og forlangende på mere praktiske ting som jeg mener de selv har et ansvar for at have styr på, desuden bruger de en masse af min tid som jeg synes jeg burde bruge på børnene i stedet for!! 10. maj kl. 17:13 HELT ENIG 10. maj kl. 17:20 Totalt og aldeles enig! Har tænkt samme tanke så sent som i dag maj kl. 17:35 Man skal huske at det er et service fag, men ja alt som man kan selv som forældre når man er der skal ikke tage tid fra andre børn. 10. maj kl. 17:39 Jeg er så træt af den holdning!! 10. maj kl. 17:52 Hvilken holdning! Uddyb lige??? 10. maj kl. 17:54 Helt enig! 10. maj kl. 18:08 19

101 Bilag 4 Måske er vi - pædagoger/servicemedarbejdere/... ) ikke særlig gode til at melde vilkårene (både for børn og ansatte) ud til forældre. Læs i øvrigt om kvalitetsreformen 2007, "bedre velfærd, større arbejdsglæde". Der er noget at leve op til. Kan anbefale at læse Rasmus Willig, som i øvrigt udgiver ny bog 13. Maj. Han forsker i off ansattes arbejdsvilkår 10. maj kl. 18:40 SVAR: Tak fordi du byder ind med læsestof angående emnet så det ikke bliver så subjektivt.. Der er en generel tendens til at mennesker (heriblandt pædagoger) kommer med udsagn angående hvad de synes og tænker.. Hvis man ikke har styr på reglerne og ikke kan videregive disse i et dagtilbud til sin brugergruppe/forældre ender man, som man ser i dette eksempel, at man ender med en masse brok over arbejdsvilkår.. Det handler i min optik om at vide hvad det er din stilling går ud på og kunne formidle den viden assertivt til andre.. Det er ikke forældrene der er at give skylden her.. Skal man tillægge skyld må det være de ansatte der ikke ved eller ikke kan elaborere på deres stillingsbetegnelse og ansvarsområde der har skylden 10. maj kl. 19:38 Uha det var da en masse fine ord, men det ændrer bare ikke ved at forældre i dag, og det bliver da ofte også pointeret både indenfor dag inst området og inden for skoleområdet, bliver mere og mere krævende og fralæggende sig ansvar for opgaver som man ligesom må være indstillet på er en del af en forældrerolle! Jeg ved godt hvad der kan forventes af mig i min stilling men det fjerner da ikke problematikken omkring at nogle forældre idag kan have svært ved at se at deres børn er en del af et fællesskab fx inst/skole og der gerne skal være plads/tid til alle og der er nogle behov der er vigtigere end andre!!!! 11. maj kl. 16:12 Jeg er ikke ude på at hverken forældre eller pædagoger skal have skyldfølelse, men der er sket så meget på institutionsområdet gennem mange år, strukturelt, normering, stigende krav til målinger, kontrol, tests,... Samtidig med større "kvalitets og service" krav og nedskæringer forventes det samme engagement fra stakkels pædagoger, som generelt yder det ypperste, men som befinder sig i en krydspressituation, hvor det er umuligt at leve op til egne forventninger om arbejdsindsats og ydeevne og også til de forventninger forældre er stillet i udsigt. Det er her jeg synes forventningsafklaringen halter. Pædagoger, ledere, forvaltning, kommune, stat, (EU og OECD styrede/henviste tiltag),... Nogen burde tage sig af at få forventninger til daginstitutionernes tilbud til at hænge sammen med de arbejdsvilkår pædagogerne har for at udføre arbejdet. Desværre har jeg hørt pædagoger sige, at de ikke må give udtryk for forhold, "som kan gøre forældre utrygge"... Jeg synes pædagoger er i et dilemma Det skal forældrene ikke bebrejdes, men orienteres om, så de har en mulighed for at forholde sig til det. 20

102 Bilag maj kl. 18:51 Sådan er det...så er der heldigvis de mange forældre som forstår :-) 10. maj kl. 18:48 Jeg synes faktisk, at de forældre jeg møder i det store hele er ret rimelige i deres forventninger til os. 10. maj kl. 19:32 Enig!!!!!!! 10. maj kl. 19:43 Jeg mangler lidt eksempler og argumenter for, hvorfor du ser dig selv som servicemedarbejder, 10. maj kl. 19:57 Eksempler!! Hov kan du ikke lige smøre mit barn med solcreme, jeg har glemt det - du skal sørge for mit barn får væske nok han har lige været syg - eller forældre der ikke forstår at man ikke kan hyggesnakke i timer om hvad de og børnene har lavet i weekenden når der sidder 10 børn og venter på morgenmad! 10. maj kl. 19:58 SVAR: Nemlig!!! 10. maj kl. 20:02 Altså er det ikke mere end rimeligt at man sørger for at et barn der lige har lagt syg får væske?? Kan godt se de andre pointer, men den med væske kan jeg slet ikke se problemet i 10. maj kl. 21:08 Enig! Det var mere måden det blev sagt på, som om jeg ikke ville tage vare på hendes barn som iøvrigt slet ikke virkede frisk nok til at være i inst!! 10. maj kl. 21:16 ja okay, så er det også i orden ;) tænkte bare lige :D 10. maj kl. 21:36 alle børn skal da havde væske nok om de har været syg eller ej - jeg ser problemet i alle de unødige informationer forældrene ønsker at videregive - det bliver desværre bare støj i en travl hverdag hvor børnene er det vigtigste 11. maj kl. 15:11 21

103 Bilag 4 Eller forældre der ser ml fingre med at børnene slæber legetøj med ind hverdag selv om vi kun har legetøjsdag en gang om måneden! 10. maj kl. 20:01 Mit barn er træt her til morgen, kan du ikke sidde lidt med ham, så han får en go start 10 børn venter stadig på morgenmad!!! 10. maj kl. 20:03 Hmm. Jeg er pædagog og forælder. 2 overvejelser:1. (som forælder): Jeg afleverer mit kæreste eje til andre personer. Jeg forventer, at de yder deres bedste og kan imødekomme det ansvar jeg som forælder pålægger dem. Jeg forventer, at de, skulle mit barn have behov for det, kan være der lige præcis når det har brug for det. Hvis ikke de kan det, så er det åndssvagt at have uddannet personale til at gøre det. Basal trøst og leg er noget en medhjælper kan finde ud af. Det kræver ingen uddannelse. Så ja. Jeg forventer, at de kan være professionelle. 2. (som pædagog): Jeg er servicemedarbejder. For jeg yder en service. Jeg bliver betalt for at passe andres børn. Min regering forventer af mig, at jeg skal arbejde efter nogle rammer og dem kan jeg sagtens imødekomme, men jeg blev pædagog fordi jeg ønsker at give barnet nogle gode udviklingsbetingelser, for de tilbringer den største del af deres vågne timer i institutionen. Der møder de mig og mine kollegaer og der skal jeg kunne skabe den gode relation. Det er en service min arbejdsgiver tilbyder. Det betyder ikke, at jeg skal imødekomme forældrenes urimelige krav, men jeg skal i samarbejde med dem kunne kommunikere om barnets udvikling og trivsel. Deri leverer jeg en service. Det var de to overvejelser. I forhold til de urimelige krav forældrene kan stille op, så kan man (pga det samarbejde der nødvendigvis skal forekomme) kommunikere omkring forventningerne. Her må ledelsen på banen og italesætte hvad man kan og bør forvente af pædagogerne. Man kan sagtens bede en forælder om at tage en lorteble (især når man er underbemandet), men omvendt kan man også sagtens tilbyde at gøre det, når der er personale til det. Men ledelsen må på banen og kridte denne op overfor forældrene. Det forventer jeg i hvert fald at de gør! 10. maj kl. 20:24 Spændende indlæg men har du belæg for forældrenes krav er stigende? Eller handler det ikke om vilkårene og rammerne desværre sætter kursen i en retning hvor arbejdes betingelserne bare ikke er hensigtsmæssige for det pædagogiske arbejde? Også kommer man måske bare i sin afmagt til at projektere det over på forældrene som desværre bliver "det forstyrrende element". Du skriver det lidt imellem linjerne i det eksempel du selv skitsere med de ti børn og forældrene der ytre han / hun gerne vil have du sidder med deres barn (Jeg tænker set fra forældres side kan de også have et travlt job der gør de ikke lige har de 5 min ekstra for at sidde med barnet). Jeg underkender ikke indlægget men jeg syntes måske heller ikke denne antagelse fremmer forældre samarbejde at finde årsager hos forældres forventninger - jeg er 22

104 Bilag 4 overbevist om i langt flest tilfæde gør forældrene det ikke for at gøre din arbejds dag mere besværlig. Tematikken er relevant men jeg tror ikke kun den skal findes hos forældrene men ligeså meget i struktur, dialog, arbejds miljø osv. Det er klart en ledelsesopgave at betone hvilke opgaver de som forældre kan forvente og sætte rammerne - som forældre er det også nemmere at navigere i rammer som er tydelige og konsensus er samarbejde. Som forældre må jeg indrømme jeg stiller krav til min børnehave (selvom jeg ved de render stærkt) men jeg har også tilliden til de gøre alt hvad de kan for at håndhæve for deres ledelse hvis der skulle være udfordringer. Så vil jeg gerne stå på mål for at være ego centrisk men det er den kvalitets sikring jeg kan give mine børn og den jeg betaler for! 11. maj kl. 00:04 Jeg har ikke andet belæg end min erfaring fra de sidste næsten 20 år i faget!! Jeg er enig med dig i at arbejdsbetingelserne ikke er blevet bedre og jeg synes faktisk at vi ellers har et godt samarbejde med forældrene og at vi har nogle glade og positive forældre, men jeg mangler bare at de i spidsbelastningsituationer er bedre til have forståelse for at jeg skal gøre det bedste for alle børn og ikke kun dem og deres barn!! Og dertil skal siges at jeg også har stor forståelse for at de har brug for min opmærksomhed når de kommer og virkelig forsøger at tilgodese dem så de kommer ud af døren igen med en go fornemmelse i maven! 11. maj kl. 06:13 Jeg synes ikke det er arbejdsvilkår men et spørgsmål om at lære kommunikation. Der er rigtig meget at hente her. Det bliver mere og mere spændende at gå til den når man først er sporet ind på hvor meget man egentlig kan "regulere" blot ved selv at blive god til at respondere. Spørg en Kempler uddannet. Det et ret spændende. Vi pædagoger skal ikke sætte os selv i offerrolle men gøre noget ved det og sætte os i den rigtige respekt. På en anerkendende måde vel og bemærke. Når det er sagt synes jeg det er vigtigt vi samarbejder om børnene. Det betyder også at man gensidigt kan sige hvad der lige er brug for nu. F.eks. En skulder, hvis barnet er træt. 11. maj kl. 20:10 I kampen om Anerkendelse 25 maj BUPL Normeringerne i daginstitutionerne er nu så dårlige, at forskerne slår alarm. Kommunerne lever ganske enkelt ikke op til dagtilbudsloven! 23

105 Bilag 4 Tak til Ditte Winther-Lindqvist for opråbet på TV 2 NEWS. Stort LIKE fra BUPL! visninger 2685 delinger Kommentarer Kom nu ind i kampen forældre, det er jeres børn der lider under dette. Da jeg startede for 19 år siden i børnehave, var vi 3 voksne på 37 timer til 18 børn, i dag er vi 23 børn til samme antal voksne men, nu ca 10 timer mindre om ugen. Vi var 4 voksne til 12 vuggestuebørn, nu 3 til 12 børn og igen mindre timer. 25. maj kl. 20:28 Jeg savner i den grad at BUPL kommer seriøst ind i kampen! Og jeg tror at grunden til at forældre tøver med at råbe op, er at de ikke rigtig ved, hvem de skal råbe op!!! Det er desværre korrekt, at der gradvist er skåret SÅ meget ind til benet i vores fag, at det mest er alt, kun er pasning og overlevelse der er tid til... Jeg husker tilbage på min start som pædagog for 25 år siden... Da var der s'gu TID til at gøre det, jeg havde uddannet mig til. Nemlig at sikre børn tryghed, nærvær og pædagogisk indhold i dagligdagen... Hvordan skal man kunne levere den slags, når vi er skåret i timeantal og personalenormering..??? Det er dagligt en faglig frustration, man går hjem med... Så BUPL!!!!! Kom SERIØST ind i kampen!!!!! 27. maj kl. 16:40 Har arbejder indenfor området i år... I lange perioder som vikar. Har kun set forringelser i denne perioder over hele linien, vuggestue, børnehave, SFO, klub og skole... På langt sigt kommer besparelserne til at koste flere penge end det der er sparet i form af mistrivsler hos børn og voksne. Børn der mistrives, er der ikke råd til, at følge op på, men som kunne have været rettet... Inklusionsbørn der kræver specialtilbud osv... Voksne der er stressede- sygemeldte-langtidssygemeldte, med øget stress til det resterende personale, som skal løbe endnu hurtigere... Ikke altid der er "råd til" vikar...+ vikarens lod = tit og ofte at smides ind i en opkørt, stresset og tilspidset situation..., det er heller ikke alt tid så let. Når vikaren ret faktisk viser sig, at være den gennemgående voksne, fordi det faste personale ligger "underdrejede" derhjemme. 26. maj kl. 08:28 Kom ind i kampen, kære forældre. Det er jeres børn, der lider under dette. 25. maj kl. 16:41 Hvor jeg håber der snart bliver gjort noget på vores område, det gælder både for børnene og det gode arbejdsmiljø. Social kapital svært at arbejde udfra under de vilkår der er ude i 24

106 Bilag 4 institionerne. Ofte er vi 2 voksne til 13 vuggestue børn og fra kl 1530 er du bare alene med alle børnene. Lederne prøver at lave skemaer men der er ikke timerne til det kan gå op. Vågn op nu inden det koster meget mere at rette op på de skader der kan ske for børn og voksne. 28. maj kl. 10:49 Kom så i gang med at nedlægge arbejdet pædagoger. Vis at I mener det alvorligt og at I har set nok! Det er jer der går med børnene hver, dag, som må protestere. Og vidne om, hvor sløjt det står til. Jeg ville ikke turde tage ansvar for børn under de vilkår? I " producerer" jo det vigtigste i dette samfund, nemlig små nye borgere, der skal føre alting videre og have det godt i mellemtiden. Råb op! 26. maj kl. 15:15 SVAR: Det ville virke bedre hvis alle forældre blev hjemme fra deres arbejde pga. uforsvarlige forhold for deres børn. Vi (pædagoger - el. medhjælpere) kan sagtens passe 17 børn alene, men det er der bare ingen udvikling el. læring i, for det enkelte barn... Så er det fri leg og den stærkeste trumler den mindre stærke, mens pædagogen slukker de alvorligste ildebrande! Men forældrene må også deres tage deres del af slæbet - det er for nemt at bede os om at nedlægge arbejdet... Vi vil jo gerne være sammen med jeres børn! 26. maj kl. 16:01 Det kunne jo være begge dele. Jeg mener bare, at det er pædagogerne der går med børnene og er direkte vidner til, hvor grelt det står til. Jeg ville ikke påtage mig ansvaret for 17 børn alene? Fatter ikke I tør. Nogen må sgu stoppe den mishandling af barndommen. Hvor er den pædagogiske og faglige stolthed? Hvordan kan man være med til det du beskriver og bevare sin arbejdsglæde/integritet som pædagog? I kommer måske heller ikke på efteruddannelse længere? Og i så fald hvorfor? I kan jo ikke bruge det til noget efterfølgende i det kaos I arbejder i. Råb nu højt! Børnene regner med Jer. 27. maj kl. 07:27 Vi som pædagoger kan ikke gøre det alene, nå vi ikke bliver respekteret som er fagfolk. Det kraver at politikerne se os som fagfolk og ikke som børnepasser. Nå det sagt, er det på tide, at forældrene også tag deres del af ansvaret i og råbe op, I kan godt nå jeres EGEN pus ikke bliver set eller hørt. Det nu VI pædagoger og forældre burde kæmpe for ordenlige forhold for vores barn og deres venner i institutioner. SIKKE EN SLAGKRAFT VI KUNNE HAVE, HVIS VI BARE STOD SAMME. SAMETIDIGE. 27. maj kl. 09:29 25

107 Bilag 4 1. juni 2016 En lille teaser inden start på videreuddannelse i Kbh. starter i dag. God dag til alle. Vigtig pædagogisk viden skal videreformidles. Hold nu kæft, hvor trænger det danske samfund til et gennemgribende sundhedstjek! Jeg får lyst til at råbe grib til våben! og Vive la revolution! Jeg har fået nok af sure gamle mænd og kvinder, der sætter dagsordenen for, hvordan vi, der er OPPE i det virkelige liv OPPE i praksis, skal leve livet og udføre vores arbejde. Jeg er så privilegeret, at jeg har et godt job i en offentlig daginstitution, som jeg trives i, og som giver stor mening for mig hver dag. Men på trods af det, føler jeg ofte, jeg sidder i en synkende skude! Jeg må hver dag forholde mig til tåbelige centralt skabte værdier, idéer og arbejdsgange, der danner grundlag for, hvordan mit arbejde skal udføres. Værdier og idéer skabt af mennesker, der aldrig nogensinde har set den institution, jeg arbejder i aldrig nogensinde har mødt Petra på 4 år, som er udsat og i den grad har særlige behov. Petra, som vi ved hjælp af godt og solidt pædagogiske arbejde nu har fået på ret køl- Sikke en knowhow vi har. En viden og erfaring vi hele tiden udbygger med nysgerrighed og undren. Men den knowhow får lov at hvile i fred, fordi INGEN er nysgerrige på, hvad vi foretager os OPPE i praksis. Når en af naboinstitutionerne støder ind i lignende problemer med et barn så er det sgu ikke mig OPPE fra praksis, med en kæmpe stor portion viden og knowhow om at arbejde med udsatte børn, der bliver ringet efter! Nej, så starter hele møllen. Tilkald konsulenter udefra, tilkald talepædagog, tilkald fysioterapeut og tilkald psykologen (Den selvsamme psykolog, der blev bange for Petra, da hun kom og skulle iagttage hende.) Har I prøvet med piktogrammer? Ja, gu fanden har vi prøvet med piktogrammer!!! Jeg underkender på ingen måde, at vi i det pædagogiske felt skal samarbejde på tværs, det er en værdifuld og vigtig del af at arbejde i helheder komme omkring det hele barn. Jo jo, der findes masser af superkompetente psykologer og konsulenter bevares!!! Det er ikke dem, jeg er efter! Men jer, der har skabt tåbelige arbejdsgange, floskelfulde værdier og idéer nu kommer jeg efter jer! For mor her, ka ik klare mer Om det handler om Petra eller om mig! Nu er det nok! Er der da intet håb? Jo, håb er der! Giv den max gas! Stod det til mig, skulle ægte levende pædagoger med hænderne i mulden ud at holde stribevis af foredrag, inspirere hinanden, lære af hinanden, bruge hinanden og blive klogere på det, det handler om! Lærere, pædagoger, sygeplejersker og andet godtfolk. På trods af forskellige virkeligheder så sidder vi os oppe i praksis sgu i samme båd UDEN ÅRER! for dem har sure og gamle mænd og kvinder med skyklapper på taget fra os. De står og vinker til os med årer, de slet ikke har fantasi til, hvordan de skal bruge!!!! Men vi skal gi dem, skal vi! Vive la revolution! God kamp til alle os oppe i praksis. Vigtig pædagogisk viden skal videreformidles. 26

108 Bilag 4 Hold nu kæft, hvor trænger det danske samfund til et gennemgribende sundhedstjek! Jeg får lyst til at råbe "grib til våben!" og "Vive la revolution!" Je voresvirkelighed.dk Kommentarer Vigtig problematik du tager op, ikke mindst fordi det også er et billede på hvor ressourcerne forsvinder hen... Et godt råd, og det jeg også selv arbejder med, er at erstatte "vred pædagog" med saglige argumenter. Tror at flere ikke pædagoger vil have forståelse for dine synspunkter på den måde. Billedet med båd og årer kunne du godt dyrke lidt mere, måske endda til en start i indlægget. 1. juni kl. 07:07 Du er så fantastisk en pædagog! Og at du så samtidig evner at sprogligegøre det vigtigste og fornemmeste, du gør i praksis - ja det er beundringsværdigt ;-). Hvor er dine kolleger, din leder, de børn og forældre, du hver dag giver noget særligt, heldige!! 1. juni :34 23 maj Desværre, har jeg selv prøvet at stå i ligende situationer. Hvor jeg var heldig at en forældre, kom for at aflevere og, kunne give en hjælpende hånd. Jeg har desværre også stå i en situation hele selv. Ja, faktisk flere. Tænker, er det virkelig blevet vores hverdag? Pædagog sender køkkendamen på skadestuen med såret dreng Pædagoger fortæller om ti uforsvarlige situtationer. politiken.dk Kommentarer Hvornår gør vi noget ved det så? 23. maj kl. 07:50 27

109 Bilag 4 Hvad foreslår du vi kan gøre? Andet end at blive ved at prøve at åbne politikernes øjne maj kl. 08:33 Vi skal generalt til at tage os sammen og tage os selv seriøst hvis vi vil have at andre skal gøre det. Vi skal stoppe med at acceptere ufaglærte, vi skal skabe muligheden for at sige fra ved eksempelvis en strejke kasse så vi har råd til at strejke, vi skal ikke lade politikerne bestemme hvad der er pædagogisk ansvarligt. 23. maj kl. 11:57 Der er lige været demostartioner over hele landet. Der er ikke mange ansatte der mødte op, til tros for at det næsten var i alle landets kommuner. Det omhandlede omprioteringsbidraget som rammer kommunerne hårdt de næste år. :( Og hvorfor kæmper fagforeningerne ikke mere. Jo de var til stede under demoen i København. Men ellers sker der ikke meget. De snakker ja. Men der skal jo handling til. 23. maj kl. 12:15 Har siden jeg selv var ganske ung oplevet pædagoger demonstrere. Det hjælper ikke. Har længe overvejet om det ville rykke mere hvis vi strejkede. Og ja, gerne med andre faggrupper. På den måde kunne man da håbe at folk og politikere endelig kunne indse hvor vigtige vi "små" mennesker er for samfundets hjul. Dette gælder pædagoger, sosuer, skraldemanden osv osv 23. maj kl. 17:53 BUPL er for svage. Stop med at give medlemmerne skylden. 23. maj kl. 20:22 Jeg er ikke medlem af BUPL, men SL. Og organisationerne er kun så stærke som deres aktive medlemmer; det giver sig selv at hvis flere medlemmer viste interesse for det i stedet for at kræve og brokke, så ville tingene måske være anderledes. 23. maj kl. 20:28 Tomato tomato. Du lyder som en apologet. Fagbevægelsen ligger i den grav, som de selv har været med til at grave. 23. maj kl. 20:34 Ja det tror jeg desværre er en virkelighed for mange både voksne og børn.. Nogle dage kan man tage hjem med følelsen af at det bare har været brandslukning, fordi man har været få voksne. En trist udvikling. 23. maj kl. 08:04 25 maj Vi kommer ikke udenom at diskutere læring i daginstitutioner - det er såmænd på mange 28

110 Bilag 4 måder godt - men hvorfor vil politikerne så ikke diskutere præmisserne hvor på læringen skal foregå? Christiansborg tror vi kan sprogstimulere os ud af alle problemer. Men sprogarbejdet er bare en del af barnets udvikling i en institution og spørgsmålet er, om vi når vi står alene med 17 børn, overhovedet har muligheden for st gøre det? Pædagoger på blå stue kalder planeten Christiansborg Politikere vil lave læringsmål for børnehaverne. Imens slås pædagoger for bare at sikre, at børn ikke kommer til skade. politiken.dk Synes godt om delinger Umyndiggørelse Opslag på pædagogisk forum af pædagogisk meningsdanner den 22. marts 2015 Hvor ville min hverdag dog være meget nemmere, hvis bare jeg skulle pudse næse og binde snørebånd.. Jeg var i chok, da jeg havde lagt ører til en uheldig formulering omkring den pædagogiske praksis.. Endnu et af mine indspark til debatten omkring den pædagogiske virkelighed! Jeg pudser næse og binder snørebånd!!? Desuden skifter jeg bleer, tørrer numser, laver havregrød, skærer frugt, vasker hagesmække og sengetøj, fejer gulve, tager opvasken og alt muligt Voresvirkelighed.dk Jeg pudser næse og binder snørebånd!!? Desuden skifter jeg bleer, tørrer numser, laver havregrød, skærer frugt, vasker hagesmække og sengetøj, fejer gulve, tager opvasken og alt muligt andet, alle andre kunne gøre ligeså godt som jeg! Hvorfor er det så lige, at jeg har taget en professionsbachelor for at arbejde som pædagog?! Og hvornår er det lige, at jeg har tid og mulighed for at gøre det, som er så vigtigt i den pædagogiske praksis Udviklingsarbejdet?!! Jeg bilder mig ind, at jeg gør andet end bare at passe børn.. Jeg har en mission for min arbejdsdag, der handler om, at give samfundets børn de allerbedste forudsætninger for et 29

111 Bilag 4 optimalt børneliv og voksenliv. Et liv hvor det enkelte barns potentiale udnyttes maksimalt! Jeg ved, at menneskets seks første leveår er essentielle for at skabe optimale betingelser for den videre udvikling! Lige præcis derfor har jeg taget en uddannelse som pædagog. Jeg har ikke et af de vigtigste job i det danske velfærdssamfund! Jeg har DET vigtigste job!! Torsdag d. 5. marts 2015 kl. 19 hører jeg nyheder i Radio Nova. Nyhederne omhandlede blandt andet det faktum, at der i Norge er adskillige pædagogjobs. Jobs der ikke er nemme at finde her i landet. Jeg kan ikke huske den præcise formulering fra radioværten, men hendes råd til de danske arbejdsløse pædagoger var at tage til Norge, så de igen kunne komme til at pudse næse og binde snørebånd De sidste par år af mit arbejdsliv har jeg haft stort fokus på den pædagogiske profession samt omverdenens opfattelse heraf. Et fokus der blandt andet er opstået på baggrund af en undren omkring de betingelser, som den pædagogiske praksis skal eksekveres under. Det individbaserede og samfundsmæssige ansvar som pædagog er enormt, men forståelsen og anerkendelsen for praksis synes at være minimal. Er vi pædagoger ikke gode nok til at synliggøre vigtigheden af praksis? Hvorfor er det folk uden for den pædagogiske verden og ikke os pædagoger, der sætter rammerne for praksis? Skal jeg måske bare nøjes med at give børnene en god dag i daginstitutionen? Mine svar på egne spørgsmål er ret simple! Nej, vi pædagoger er generelt ikke gode nok til at sætte ord på den pædagogiske praksis, og sikkert netop derfor er det heller ikke os, der definerer rammerne for praksis, og nej jeg hverken vil eller kan nøjes med at give børnene en god dag i daginstitutionen!!! Jeg står lige nu overfor et valg i forhold til mit videre arbejdsliv Skal eller skal jeg ikke fortsat være en del af den pædagogiske praksis?? Her er svaret ikke helt lige så simpelt.. Jeg brænder for mit fag, men jeg brænder ud, hvis jeg sammen med børnene skal fortsætte i den pædagogiske praksis under de forudsætninger, der til stadighed ser ud til, at ville udvikle sig i en uhensigtsmæssig retning for det enkelte barn. Alligevel er jeg ikke helt klar til at opgive den pædagogiske profession. Jeg drømmer om, at den pædagogiske profession vil få den anderkendelse, som vil kunne gøre, at landets børn ikke længere vil være de store tabere i et spil, hvor spillereglerne tilsyneladende synes at være blevet borte, og ingen helt forstår den fulde pointe af vejen til målet! I sidste uge var jeg af personlige årsager forbi en psykolog.. Mit arbejdsliv er en stor del af min personlighed, og samtalen kom hurtigt til at omhandle tanker om og fra pædagogisk praksis.. For at gøre en lang historie kort var hendes råd til mig, at jeg ikke skulle give mere af mig selv og min faglighed, end det jeg blev betalt for. Med andre ord skal jeg ikke kompensere for andres misforstået opfattelse og tilrettelæggelse af børns muligheder samt overordnede rammer for pædagogisk praksis. Jeg er ikke blevet pædagog for lønnens skyld, men jeg er ej heller blevet pædagog for at tilsidesætte min egen familie til fordel for andre børn og familier! Måske skal vi pædagoger netop blive bedre til kun at pudse næser og binde snørebånd?! Måske da vil det gå op for omverdenen, hvor vigtig en arbejdsopgave vi i virkeligheden udfører i det store spil 33 kommentarer14 delinger, 3636 Synes godt om Kommentarer 30

112 Bilag 4 Det samme her. Savnede kollegaer og børn, men det nye sted vokser også på mig så det skal nok gå :) det var det bedste at skifte 23. marts 2015 kl. 19:01 Synes godt om 1 jeg er overhovedet ikke blæst bagover af den såkaldte læringsdebat - Tværtimod! Og ja, der kan ligge rigtig meget faglighed i de små hverdagsgøremål.. Pædagogisk arbejde er også bare så meget mere! 23. marts 2015 kl. 22:09 I dag har jeg læst din artikel igen med friske øjne og jeg får noget andet ud af den. Jeg vil gerne beklage min kommentar om klynkeri. 24. marts 2015 kl. 11:20 Synes godt om 2 Jeg har lige søgt ind på universitetet på trods af jeg har villet være vuggestuepædagog så længe jeg kan huske. Forholdene er bare ikke i orden og det beskriver Maja godt. At det også er pædagogik at pudse næse er rigtigt men er ikke pointen. Og jer der siger man skal kigge indad og enten ændre sin praksis eller sige op: det er super vigtigt at sige stop på et tidspunkt, både for børnene og pædagogerne. 24. marts 2015 kl. 11:37 Synes godt om april "Så på et tidspunkt giver alle op."... Det er barsk læsning, den her artikel fra 2009, og den rammer lige 'hovedet på sømmet' efter min bedste overbevisning. Andet citat er: "Lederne kommer så på kurser i anerkendende ledelse, men det gør måske i virkeligheden problemet værre. Nogle pædagoger fortæller om, at de bliver mødt med den her: 'Ja, jeg hører jeres kritik, ja vi anerkender jeres synspunkter', men at deres kritik ikke har gennemslagskraft. De er netop kun på medhør." En pædagog fortæller hun skriger i bilen hjem fra arbejde... Pædagogerne har fået sutten 'Umyndiggørelse' hedder sociologen Rasmus Willigs nye bog. Den er bygget på beretninger fra de århusianske daginstitutioner, hvor al kritik er blevet kvalt eller vendt indad. information.dk Synes godt om delinger Kommentarer Det mest irriterende er at det er så DUMT det her... Pædagoger er jo uddannet til at vide hvordan man giver børn en god opvækst og støtter alle børn i deres unikke evner og personlighed ;o). Og en stor gruppe pædagogiske forskere står klar i kulissen til at inspirere og videreudvikle pædagogikken. Det er selvfølgelig DUMT, når en kommunal forvaltning, 31

113 Bilag 4 eller et ministerium tror de ikke behøver bruge denne kæmpestore pædagog-faglige viden!!!??? Vi pædagoger skal blive bedre til at komme 'systemerne' i forkøbet og komme med løsninger, før den kommunale forvaltning selv gør det. Vi skal blive bedre til at formulere og forklare, at vi skal allerede gør det, som der efterlyses. Vi HAR gang i læring, hele tiden. Vi HAR gang i den bedste uddannelse af næste generation, det foregår allerede nu, hvis vi ellers får arbejdsro... ;o) 17. april kl. 09:45 Er selv træt af at skulle bevise, vil meget heller vise april kl. 08:05 Fremragende artikel. Det er præcis det der sker. Vi bliver proppet med mindfulness, yoga kursus, stresskonsulenter osv. Hele samfundet er præget af en sørgelig tendens til at sige at det er nok det enkelte menneske der ikke gør det godt nok.. For systemet er ufejlbarligt. Selvfølgelig har vi alle et ansvar. Men det kan kun udfolde sig hvis fællesskabet virker. Personligt er jeg ihvertfald ikke i tvivl. Hvis jeg havde pengene forlod jeg faget. Og tog en lang pause. 14. april kl. 08:32 SVAR: Jeg fandt udvejen i det private- trist at set skal være dådan 14. april kl. 08:50 Lov mig at du prøver Mindfulness!! Hvis det foregår på den korrekte måde, så får man NETOP kræfter til at se sammenhængen i systemets vanvid og NETOP kræfter til at kæmpe videre. Men ellers har du selvfølgelig ret, tendensen går på at den enkelte er forkert og det er ikke i orden!! Det er endda direkte ødelæggende, jeg har selv prøvet det... Men mindfulness hjalp mig faktisk videre, fordi det klarer hjernen og gav mig overskud igen. Og MOD til at gå imod systemet og turde nye uprøvede løsninger. ;o) 14. april kl. 08:53 Mindfulness-træning er så effektivt, at 'system-vogterne' hellere må forbyde det, for de får en masse stærke medarbejdere ud igen, der ikke finder sig i mere...;o) 14. april kl. 08:57 Mindfulness er helt sikkert godt. Det jeg taler imod er at det bliver brugt som symptom behandling. Så vi lige kan holde ud lidt længere. [NAVN] Var det sådan at du kunne hjælpe mig? Hvad laver du? Har du evt et netværk jeg måske må bruge? 14. april kl. 09:33 Så enig pædagoger skal ikke gøres mere robuste det er samfundet der skal trækkes inden anden retning. Mere ro på så vi kan udføre det vi er udd. Til. Giv os nogle bedre rammer og lad være med at forstyrre vores arbejde vi ved faktisk godt hvad vi laver og hvorfor 32

114 Bilag april kl. 09:46 Godt jeg er på pension 14. april kl. 09:11 Willig er en god forsker! Det anerkendende koncept har hærget den offentlige sektor i cirka 20 år...med stadig øget kraft. Det har han peget på mange gange. Brug hans viden på alle niveauer. Foreløbig kan vi alle sammen insistere på, at vores faglige, kritiske kommentarer bliver hørt og taget til referat. Og så ivrigt afmontere ethvert forsøg på at lægge et røgslør ud over reelle konflikter. At bruge anerkendelse, som beskrevet er undertrykkende og stemmer slet ikke med pædagogers etiske kodeks. God kamp 14. april kl. 10:20 Jeg sagde stop i januar, da jeg fik et ultimatum. Enten retter du ind ellers indleder vi en afskedigelse imod dig. Jeg fik en lavet en fratrædelsesordning. Dejligt at være ude, men ærgelig fordi jeg har meget mere at byde med i pædagogisk arbejde. 14. april kl. 11:12 Bare vær robust ;-) 15. april kl. 08:43 jeg syns at fok har et hvis ansvar et være organiseret og opbygge en hvis modmagt på arbejdspladserne og at og hvordan man etableres mangler der totalt i den debat og især i hverdagsperspektivet i at organisere kollegerne. 16. april kl. 23:50 2. juni 2015 Shit, hvor har jeg stor respekt for pædagoger. I morges i min datters børnehave var der fuld fart på, som der ofte er. Børnene susede rundt i nattøj med sovedyr og snak om popcorn og madrasser på gulvet. Fedt nok. Som sædvanligt møder lederen mig med et stort smil, og hun magter på én og samme tid at holde øje med drengene i puderummet, sikre sig at der er anden voksen til den grædende 4-årige, modtage min besked om, at min datters farmor henter hende i dag, holde øje med at min datter er okay med, at jeg går og lige idet jeg går ud af børnehaven, løber en fortravlet læge-far i fuld uniform ind med sin datter - og den samme pædagog og leder sætter sig straks ned på gulvet og giver den lille pige et stort knus og hjælper hende med at sige farvel. Midt i kaos. Det samme gør sig i øvrigt gældende i min søns vuggestue. Jeg har flere gange afleveret ham til en humørfyldt pædagog, som snildt kan tage imod 3 børn og have en lidt betuttet 2- årig siddende på skødet samtidig. 33

115 Bilag 4 Kommentarer Hør lige her. Vi skal dælme sørge for at så kompetente omsorgsfaglige personer ikke brænder ud. Det er vores børn, vores voksne, vores syge, vores svage, vores udsatte simpelthen for værdifulde til. Der skal frigives nogle ressourcer til omsorgs- og sygdomsområderne i vores samfund. Bl.a. ved at opgradere tilliden og nedskalere dokumentationskrav. Ved at nedbringe medicinforbrug. Ved at udvikle på tværs i stedet for i siloer. Vi er så kloge i vores lille land. Det klarer vi snildt delinger TAK!!!! Hilsen en pædagogstuderende der kontant bliver mødt med fordomme! #jegskifterikkekunble 26. juni kl. 21:28 Selv tak! - hold fanen højt, når du kommer ud i det virkelige arbejdsliv. Håber I nyuddannede har overskud til at tale højt om det, der ikke fungerer ift registreringer, administration og folk, der taler jeres profession ned. 26. juni kl. 21:36 Husk ikke kun at tale med lederen, da hun er ansat til at tale loyalt for dokumentation. Tal med pædagogerne på gulvet, der udfører dette nonsens til daglig. 3. juni 2015 kl. 21:29 Lederen er også uddannet pædagog, og jeg har fuld tillid tid at ledere vil det bedste for deres arbejdsplads og faglighed. Husk på, at det ikke er lederen, men kommune og Folketing der fastsætter dokumentationskrav. 4. juni kl. 17:16 Hmm. At dømme efter folks respons (!) på dette opslag får jeg helt lyst til at spørge lederen af min datters børnehave om hvordan de oplever deres professionelle hverdag. Hvilke spørgsmål synes I jeg skal stille? SVAR: Som pædagog er jeg træt af alt skal skrives ned og dokumenteres...handleplaner, udviklingsprofiler, tras, smittemodeller osv...ikke at vi ikke skal kunne dokumentere og være faglige...men for hunde alt tiden går fra børnene 2. juni 2015 kl. 21:14 34

116 Bilag 4 Pudsigt nok kommer dette indlæg midt i en valgkamp... Men når det er sagt, så vil jeg som pædagog gerne spørges om, hvordan VI mener, der skabes trivsel, udvikling og læring i daginstitutioner frem for hvad akademikere langt fra virkeligheden mener 2. juni 2015 kl. 21:31 Jeg genkender min hverdag i det der beskrives. Jeg syntes der skal flere pædagoger ud i vores institutioner. I vores institution er vi glade for det skriftlig faglige, vores leder har fået det på et niveau der er ok, men flere hænder vil gavne vores små guldklumper og sænke sygefravær. Det er ikke det skriftlige der stresser os, men at jeg ikke har tid over længere tid, til fordybelse med børnene. 3. juni 2015 kl. 06:53 Jeg vil spørge dine børns daglige leder om hun også føler at kravet om at gøre børn til noget i for høj grad overskygger det at gøre dem til nogen. 3. juni 2015 kl. 06:53 Uanset hvad er det jo også vigtigt med den skriftlige dokumentation om ikke andet så overfor os selv så vi altid vil holde fast i det faglige perspektiv i vores job. Minde os selv og andre om hvorfor vi gør som vi gør. Men det skal være en fin balance i samværet med børn og den skriftlige del og det kan det blive hvis der bliver ansat flere pædagoger og man ikke står selv med 16 børn 3. juni 2015 kl. 08:11 Som forældre er det vigtigt at vi støtter op omkring pædagogerne og institutionen i det hele taget. Vis og anerkend det stykke arbejde de gør for vores børn. Intet er mere drænende, end sure, kritiske måske endda nedladende forældre. 3. juni 2015 kl. 09:19 Det er en sød tanke, [NAVN]. Jeg er selv pædagog, og det at tørre øjne, puste på knæ og lære dem at lege med andre er vores job. - derfor mener jeg ikke det er noget man nødvendigvis skal gå og takke for. Jeg vil hellere have tak for at have gjort en ekstra indsats overfor et barn, som andre instanser har svigtet. Du takker vel heller ikke din kassedame for at have scannet dine varer? :) 3. juni 2015 kl. 11:02 Jeg vil fritages for alt den dokumentation der skal skrives i min arbejdstid. Jeg vil have tid til andet arbejde som lærerne og sfo- personalet har, så det ikke går ud over børnene. Jeg vil bruge min energi og mine resoucer på børnene, det er det jeg brænder for, og jeg er god til det. Kaosangst? Ikke her. Er vild med mine "rotter"... ;-) 3. juni 2015 kl. 15:32 det er ganske simpelt at svare på begge dele. Det positive er at have tid til nærhed og omsorg for og med børnene og så at opleve alle de dejlige inputs der kommer fra de 35

117 Bilag 4 små poder :) Til gengæld er det der dræner arbejdsglæden alt det administrative og dokumentation for det vi laver og ydermere de forældre der ikke kan tænke selv og som kommer og spørger efter hvor deres lille guldklumps regntøj er (hvor skulle vi vide det fra når der er omkring 100 børn). Det er nogle af de punkter der dræner min arbejdsglæde og som gør at jeg nogle gange tænker om det er den rigtige uddannelse jeg har taget og det rigtige job at få så sigt.. [NAVN] det lyder som en god ting lige at minde sig selv om. Og så vil jeg som pædagog sige at bare det at få et smil og beskeden "hav en fortsat god dag. Vi ses i morgen" er guld værd som pædagog Jeg synes du skulle spørge dit barns daginstitutionsleder om hvilken forskel i arbejdsglæde det ville give med et par ekstra pædagoger. Om hun mener at det vil give mere tid til det enkelte barn. Om børnene ville opleve at have kortere ventetid på opmærksomhed. Om der var større sandsynlighed for at der var voksne nok til at modtage alle børn. Om det ville blive mindre stressede at få skrevet lærerplaner, pædagogiske ottekanteter, handleplaner, stafetlogger, mødereferater, tras og trasmo skemaer osv. Om der med lidt flere pædagoger måske kunne findes tid til planlægning af aktiviteter, samtaler, overlevering til skolen, p-møder så vi pædagoger ikke skal bruge vores fritid dertil og på denne måde lave en slags skjult opnormering som årligt koster en masse afspadsering, men også koster stress, sygemeldinger og dårlig livskvalitet for os som skal udvikle blomsten af Danmarks råstof og arbejdskraft. Jeg er glad for mit job og de børn jeg dagligt har mellem hænderne men jeg er ikke altid glad for det jobbet gør ved mig. Hilsen en for anden gang stressramt og deltids sygemeldt pædagog 4. juni 2015 kl. 16:36 Alt god pædagogik bliver ødelagt af for lidt hænder, mangel på afløse i tilfælde af sygdom og møder. Udfordringer man ikke er klædt på til, pga. Mangel på kursus og efteruddannelse. Tid til supervision - fra professionelle, pædagoger vil rigtig gerne gøre sit bedste med alle børn, nogen børn kræver bare mere tid og en særlig viden. Så spørg om de har uddannelse nok eller de mangler nogle kurser og efteruddannelse. Hør dem da om de må aflyse mange aktiviteter pga. Sygdom i huset eller møder i dagtimerne. Ville supervision hjælpe med at få de mere specielle børn til ikke bare at være et krævende problem, men en spænde udfordring. Og hvem tager sig af personalet/ pædagogerne når de er trætte - fyldt op af problemstilling i institutionen. 8. juni 2015 kl. 23:15...det gør jeg faktisk ind imellem, for den kassedame har sgu også brug for et skulderklap...hun som sidder og venter på betaling, fordi en ubehøvlet kunde har mere travlt med at tale i telefon mens han prøver at køre kortet igennem. Uden så meget som et blik på mennesket der sidder og scanner dine vare en hel dag... Den følelse man får som kassedame, er den samme som man får som pædagog, når man en hel dag har giver alt i sig selv af nærhed, ømhed, empati og har hørt ens navn nævnt af 27 børn, ca 20 gange hver...og der så står en forældre og siger...nå I har 36

118 Bilag 4 ikke lavet noget i dag kan jeg se, men telefonen sidder klistret til øret på ham/hende samtidig... Synes godt om Svar 1 4. juni kl. 08:31 KÆRE ALLE JER - hvis fortællinger og high fives og opråb gav mig lidt en mavepuster, på den gode måde. Jeg åbner trælågen til kolonihaven på onsdag, og I er meget velkomne til at kigge forbi. Så kan vi fortsætte snakken. Jeg har i øvrigt videregivet jeres spørgsmål til børnehavens leder, som vil sætte sig ned og besvare dem, så snart hun har tid. Politik i Kolonihaven: SVAR: Den trak tårer :( fra en udbrændt pædagog :( 2. juni 2015 kl. 18:19 Er også selv stressramt/ udbrændt pædagog, der har måtte træffe den svære beslutning ikke at vende tilbage til mit fag Bliver så glad over de rosende ord. I vores barns Børnehave, har vi pædagoger som du beskriver, jeg roser og takker dem dagligt for deres store og fantastiske arbejde. 3. juni 2015 kl. 08:20 Jeg har det på samme måde [NAVN]. Men hvad så nu? Det er skræmmende 3. juni 2015 kl. 08:35 Ja, det er underligt at skal finde en ny arbejdsidentitet, jeg håber dog på at jeg kan komme igang med at læse igen på et tidspunkt. Men det tager lang tid, at komme ud på den anden side. Jeg var helt kørt ned, og er efter 4 år endnu ikke raskmeldt. 3. juni 2015 kl. 16:05 Hold da op. Det lyder voldssomt. Min drøm er at tage en ny uddannelse. Ved ikke som hvad. Ved bare at lige nu kan jeg ikke overskue det. 3. juni 2015 kl. 18:35 Jeg er udbrændt pædagog tilkendt flexjob i en garnforretning - det er ikke muligt for mig, at tage mig en anden uddannelse eller læse videre - indlæring, koncentration og hukommelse er kraftig ramt af nedsmeltningen. Er lykkelig for mit flexjob - men har måtte smide ambitioner og uddannelse drømme i glemmebogen. Mit problem kommer af dårlig ledelse i de sidste to institutioner, jeg har været ansat i - arbejdskulturen var helt syg. Ærgeligt for jeg var en skide dygtig pædagog og jeg elskede mit job med de 37

119 Bilag 4 unge handicappet på værkstedet og kunne leve længe på deres sejre og små udviklingssucceser. Ledelsen var bare ikke ordentlig ved sine folk og jeg blev et irritationsmoment og i svære tider havde jeg ikke ledelsen opbakning snare tvært i mod. Hjernen er stærk medtaget og den har det ikke bedre nu 3,5 år efter nedsmeltning - men jeg har en hverdag jeg holder af og lever med træthed - den evige træthed - trinitus og hovedpiner. 8. juni 2015 kl. 23:32 Jeres fortællinger rører mig meget. Og jeg tænker sådan på: Findes der et netværk for pædagoger (og/eller andre omsorgsfaglige personer), der er stressramte? Mine umiddelbare tanker er, at der er meget støtte at hente ved hinanden - og så besidder I hver og en nogle fuldkommen værdifulde erfaringer, som både interesseorganisationer og politikere kan få gavn af, når der skal udvikles og tænkes nyt på området. Bare en tanke. God dag til jer alle 10. juni 2015 kl. 11:45 Mig bekendt er der ingen netværker. Jeg er først efter fire års sygemelding kommet i behandling, fordi jeg sideløbende med mit stress udviklede angst i en svær grad. Der er desværre ingen mulighed fr at vende tilbage til mit fag, og pt ved jeg endnu ikke hvad jeg kan holde til, da jeg aldrig er blevet arbejdsprøvet. For mig har stress betydet, at min hukommelse ikke er hvad den har været, angst og div andre ting, det jeg jeg synes erså svært, er den knoklen rundt i systemet, er pt på min 4 sagsbehandler, uden nogen former for afklaring. Det at være stressramt, bliver ikke lettere af at navigere i systemet. 10. juni 2015 kl. 11:56 En professionel gruppe med hjælp til at få det bedre - ville være fantastisk. Alt læsning er om hvad symptomerne er og ingen rigtig viden om hvordan hjernen kan heles igen. Politisk kunne i sørge for ordentlig vilkår på arbejdspladserne i omsorgsverden. Vilkår er så ringe nu - at der vil komme flere og flere udbrændte pga. Arbejde og sørge for ordentlig vilkår for de sygemeldte med stress, det hjælper igen, at blive jagtet af kommunen og jobcenter - når man forsøger at hele'. Og så kunne det være fantastisk om det blev anerkendt som en arbejdsskade og arbejdspladsen - ikke bare slipper med at gi medarbejderne en fyre seddel og sige det er hendes egen skyld - ihvertefalde ikke vores. Min sygemelding har kostet ringe mange penge til psykolog og nedgang i løn - udgifter til psykofarmaka. Og så hver sygemeldt have en bonus for at holde sindssyge mange personer i job i det offentlige - eks. Antal sagsbehandler, læger, konsulenter, underviser, psykiater og m.m - der sad 8 mennesket og vurderet om jeg kunne tildeles et flex job - hvoraf en havde jeg set før og ingen skulle jeg se igen. Det er helt vild hvor mange der involveres i ens sag og hvor mange penge der bruges på lægeerklæringer og psykiatervurderinger. - jeg er lykkelig for at leve i et samfund med mulighed for fx. Flexjob. Der er Danmark dejligs, 38

120 Bilag 4 men der skulle rodes lidt op i systemerne og overbevisninger om, at syge kan arbejdes sig raske igen. 10. juni 2015 kl. 18:53 Tak for en fin historie, det varmer når forældre ser vores vigtige arbejde og i Odense kæmper vi lige nu med masser af skriv og underskrifter. Hjælp i kampen mod politikernes nedprioritering af penge til området. 3. juni kl. 15:36 Tak for dit opslag Tina. Hvor glæder det mit faglige hjerte at høre denne fortælling. Vi løber rigtig stærkt og skal med læreplaner, sprogtests, udviklingsbeskrivelser og meget andet også nå at være nærværende, omsorgsfulde og gøre børnene parate til selv at kunne mestre det næste her i livet, således at vi sender dem skoleparate afsted og klar til at udvikle sig videre og være inden for 95% målsætningen. Pædagoger, medhjælpere løber så stærkt og lederene får flere og flere komplekse opgaver, som skal løses. Dejligt, når det anerkendes 2. juni 2015 kl. 22:20 Skønt når nogen værdsætter vores arbejde men endnu mere trist når man får stukket i skoene at alle og enhver da kan "passe" børn. Jeg har haft kollegaer som til tider har stået alene med op til 80 børn. Ja I læste rigtig. Det er ikke hverdagskost men det hænder. Det som undrer mig mest det er hvor forældrenes opbakning er henne i disse tilfælde? Vi gør vores bedste men vi er også en del som efterhånden har grædt en del tårer på personalestuen. 2. juni 2015 kl. 19: maj Har du en fortælling eller oplevelser, hvor du mener din ytringfrihed er blevet knægtet, eller hvor du er afvist i din kritik af de faktiske forhold, er jeg meget interesseret i at høre den. Jeg skal i første omgang bruge fortællingen til et debatarrangement og i anden af almen interesse. Du kan fange mig her eller på meg@bupl.dk Bedste hilsen Michael Egelund 39

121 Bilag 4 formand BUPL Storkøbenhavn Kommentarer Ja nu kunne jeg jo godt sige noget om den måde som ledelses strategien i Ballerup kommune er forløbet, men jeg siger ikke så meget lige pt. ;) 31. maj kl. 08:36 Marts måned sidste år medvirkede jeg til en artikel til børn og unge. Efterfølgende blev jeg ringet op af landsdækkende aviser at de meget gerne ville på besøg i vores institution i Ishøj. Dette ville vores ledere ikke tillade. 31. maj kl. 09:58 Det skulle da være let at få eksempler på det - der sker jo nærmest ikke andet i øjeblikket, desværre...folk lærer at holde mund, ellers bliver de "knægtet"...utroligt at tænke på, at dagtilbudslederne er pædagoger - mange af dem opfører sig i hvert fald LANGT FRA pædagogisk - hverken til børn eller voksne. 31. maj kl. 11:51 Er så utrolig træt af den ny ledersætning ;) " jeg høre hvad du siger " og så blir der alligevel ikke lyttet det er sørme ikke kun i kommunerne men i den grad også i det private :(((( 31. maj kl. 21:22 Vi sidder til møde om den nye store klynge.et møde,hvor vi(personalet) har fået at vide,at vi må spørge om alt,hvad der kan vække vores bekymringer.jeg har fået en arkitekt,jeg kender til at se på tegningerne,og han fortæller mig at den ene vinge kun vil få et lys der minder om atelie-lys.det spørge jeg til den aften.jeg får det svar,at det skal jeg ikke tænke på,der vil være lys nok til alle.da jeg så spørge til hvor mange kvartratmeter pr barn der vil være til den vinge,hvor jeg hørte til,da vi skal være på samme plads,som nogle som kun har halvt så mange børn,får jeg en MEGET mine,og hvis jeg ikke kan li lugten i bageriet osv.bare en ud af mange gode historier fra en tidligere TR,der spurgte ind til de nye forhold for personalet. 31. maj kl. 21:48 Sociale strategier og arbejdsgange i daginstitutionspraksis 40

122 Bilag april 2016 Min helt personlige historie om konsekvenserne af et arbejdspres der blev for stort. At miste fodfæstet Jeg husker dagen for snart 5 år siden tydeligt. Det var en onsdag eftermiddag i november. Jeg havde hentet børnene fra børnehave og skole. Min mand var på voresvirkelighed.dk At miste fodfæstet Jeg husker dagen for snart 5 år siden tydeligt. Det var en onsdag eftermiddag i november. Jeg havde hentet børnene fra børnehave og skole. Min mand var på aftenvagt, så jeg var alene hjemme med børnene. Jeg kan huske at jeg havde det mærkeligt. Det summede ligesom i hele kroppen. Jeg følte mig usædvanligt træt havde egentlig mest lyst til bare at lægge mig til at sove. Men børnene skulle jo have aftensmad og puttes, så jeg slæbte mig igennem som en søvngænger. Undervejs kan jeg huske at jeg skrev en sms til min mand om, at jeg hang i med det yderste af neglene. Min datter kom ikke til gymnastik den dag jeg kunne slet ikke overskue det. Da min mand kom hjem lå jeg på sofaen, og da han spurgte hvad der var galt brød jeg sammen. Jeg tror nok det blev til en del tårer den aften. Næste morgen syntes jeg ikke at det var så slemt jeg havde det vist ok- men heldigvis holdt min mand fast i, at jeg skulle sygemelde mig. Da jeg snakkede med min kollega i telefonen brød jeg sammen igen. Den eneste årsag jeg kunne give til min sygemelding var: Jeg kan ikke mere. Den næste måneds tid sov jeg ret meget. Jeg stod op og sagde godmorgen til mand og børn, vinkede farvel og gik i seng igen. Når de kom hjem var jeg lige oppe og spise aftensmad sammen med dem. Sådan husker jeg det i hvert fald. Men jeg må også indrømme at det første lange stykke tid af min sygemelding henstår i lidt af en tåge i min hukommelse. Det jeg til gengæld husker er kvalmen, den manglende evne til at overskue noget som helst, gråden, følelsen af ikke at slå til, følelsen af ikke at være noget for min familie og følelsen af afmagt. Jeg husker også den dag, hvor jeg mente, at jeg godt kunne følge min søn i børnehave, men var ude og kaste op, fordi bare det, at skulle ud af døren alligevel var for stort et pres. Jeg havde heldigvis en god leder. Han sørgede for at jeg fik psykologhjælp og han bakkede mig op i forhold til jobcenteret, da de begyndte at rasle med sablerne og snakke om aktivering. Jeg var sygemeldt i 3 mdr, og da jeg skulle starte på arbejde igen foregik det meget meget langsomt og fuldstændig i mit tempo. Det var en stor befrielse. Jeg kan jo nok betegnes som en af de heldige. Min sygemelding var forholdsvis kort og jeg kom tilbage på arbejde igen. Men jeg er ikke mere heldig end, at der er mange ting der aldrig bliver som før. Min hukommelse er ikke så god som den har været. Jeg kan have svært ved at overskue sammenhænge med rigtig mange mennesker, eller også bliver jeg hurtigt træt. Det bliver til 41

123 Bilag 4 sådan en summen i hovedet, hvor jeg får svært ved at fokusere jeg får svært ved at koncentrere mig om hvad andre f.eks. siger til mig. Og så er kvalmen blevet min trofaste følgesvend. Hvis jeg bliver for presset melder den sig med det samme. Det er faktisk en hjælp, for det gør mig opmærksom på, hvor jeg er på vej hen og hvilke af mine, efterhånden veludviklede, strategier jeg skal gøre brug af. Og nogle gange ramler det hele en lille smule igen. Så bliver jeg frustreret, irritabel og træt. Jeg har stadig svært ved at være i de følelser fra dengang. Det at skrive historien får det til, igen, at stå lysende klart for mig, hvordan det føles at miste sig selv, og fodfæstet, for en tid. Og ikke mindst giver det tårer i øjnene, for det var en følelsesladet og hård tid, hvor jeg følte at jeg svigtede på rigtig mange måder. Det er rigtig svært at forholde sig til at jeg aldrig rigtigt bliver mig selv igen. Jeg bliver med jævne mellemrum frustreret over situationer eller opgaver jeg ikke helt kan overskue. Også ting jeg rigtig gerne vil. Jeg er en ny udgave af mig selv, med nogle begrænsninger som jeg ikke selv har valgt, og som i rigtig mange sammenhænge også har betydning for mine aller nærmeste. De fleste mennesker er rigtig gode til at ignorere de signaler kroppen og hjernen sender, når vi bliver for pressede. Derfor er det nødvendigt at der er nogen der kigger os i øjnene og fortæller hvad de ser: Du virker stresset, det virker som om det er svært for dig at overskue, er du sikker på at du, også, skal påtage dig den her opgave? I en travl hverdag glemmer vi nogen gange at passe på hinanden, men det er lige præcis i den travle hverdag, at det er så vigtigt at vi får kigget hinanden dybt i øjnene, og set hvordan kollegaerne har det. Så pas godt på hinanden omkostningerne er for store når man mister fodfæstet. Synes godt om 8282 Kommentarer Stærk fortælling. Tak for den 25. april kl. 22:50 Ja en stærk fortælling! Kender desværre for mange af dem. Det tragiske er, at fortællingerne ikke bliver taget alvorligt! Nu søges der efter robuste pædagoger i job annoncerne. Hvor kunne det være rart at de arbejdsvilkår vi står i blev taget alvorligt! 25. april kl. 23:08 Det kunne have været mig der skrev den historie. Jeg havde bare ikke en forstående leder, men ellers er det hele som min egen oplevelse. Tak for fortællingen. 25. april kl. 23:30 42

124 Bilag 4 Stærk beskrivelse af hvad der sker, når man bryder sammen. 26. april kl. 05:45 Tak. - jeg går ud fra at det er ok at dele din historie, så det har jeg gjort. 26. april kl. 07:53 Virkeligt flot skrevet 26. april kl. 08:00 Jeg kunne have skrevet den historie om mig selv. Skræmmende og dog befriende. Jeg går dog stadig og venter på at blive mit gamle jeg., men efter at have læst din historie kan jeg se at jeg måske skal acceptere at jeg er en ny mig! Tak for din historie! 26. april kl. 08:50 Tak for en fin beskrivelse. Jeg har selv været der/er der lidt en gang i mellem endnu og var så heldig, at have en rigtig god chef og nogle fantastiske kolleger, som anerkender den situation jeg var/er i. Held og lykke til dig fremover 26. april kl. 08:52 Meget rammende fortælling! Jeg kan især nikke genkendende til det med hukommelsen. Jeg vil ikke sige jeg husker dårligere, jeg husker nærmere anderledes. 26. april kl. 09:41 Flot, modigt, gribende og tankevækkende. Desværre bliver flere og flere ramt af det hårde arbejdstempo/ arbejdsmiljø 26. april kl. 16:03 dejligt når nogle tør at tage bladet fra munden og fortælle, hvad arbejdet gør ved dem 26. april kl. 16:15 Tak, godt og modigt du deler din historie, vigtigt at det kommer frem i lyset, hvor mange og hvor meget det påvirker den enkeltes livskvalitet at arbejde under fuldstændigt urimlige forhold, hvor du konstant er presset og samtidigt ikke kan få lov at...se mere 26. april kl. 20:11 Hvor er det bare sandt!!! Godt at du fik hjælp til at kommer igen 26. april :13 Jeg mistede også fodfæstet. Det giver styrke at læse, hører og se andre har eller har haft det lige som mig. Jeg er ikke alene. 26. april :45 Super godt skrevet.. lige de ord jeg mangler når jeg prøver at forklare andre hvordan der er i mine sko lige nu 26. april :59 43

125 Bilag 4 Jeg har haft det på samme måde, men jeg havde en leder som mente at når jeg ikke kunne starte på fuldtid efter 3 1/2 måneds sygemelding, så skulle jeg fyres. Det er så lidt over 1 1/2 år siden. Her I januar skulle jeg så i 4 ugers virksomhedspraktik, jeg nåede 3 uger så blev jeg sygemeldt igen. Så nu er jeg på sygedagpenge og kommunen har givet mig et Stresshåndteringskursus, men det er først efter 4 gang jeg begyndte at kunne bruge det. De sagde at det var fordi jeg først har været i stand til at modtage de redskaber som skulle hjælpe mig, så der er lys og håb på at jeg er på rette vej igen. 26. april :09 24 juni Kontrolfreaks versus bløddyret. Kender I typen? Hun spæner rundt hele tiden. Hun har overblik over børnegruppen, hun har tjek på navneliste og de daglige rutiner før andre. Hun kommer altid først til en situation, der kræver konflikthåndtering. Så er der bløddyret der lunter afsted og tager det lidt mere med ro. Han går ikke og tæller børnene hele tiden og han tænker at det hele nok skal gå selvom pigen der skal have laktosefri ikke blev talt med på madbestillingen. Børnene har mere respekt for kontrolfreaken mens bløddyret har dyrket mere nærvær. Efter 4 måneders erfaring har bløddyret her svært ved at blive mere kontrolfreak og er ikke sikker på at han burde. Kender i til den balancegang? Er det også en proces nogle af Jer kan nikke genkendende til? Kommentarer Hun lyder kanondygtig og stresset, ikke som en freak. Og lad dog vær med at kald dig selv et bløddyr... Måske er dynamikken imellem jer er selvforstærkende juni kl. 13:24 Det var også for at ridse det lidt skarpt op. Jeg gætter på mange personalegrupper optages af den balancegang. Hun ER virkelig dygtig. 24. juni kl. 05:53 Vi kan og skal ikke altid være ens, og heldigvis for det! Jeg ser det enlig mere som en fordel at der findes " kontrolfreaken" og så "bløddyret". Du beskriver jo præcis det som de forskellige typer kan og gør! Så længe at børnenes behov bliver opfyldt 24. juni kl. 06:09 44

126 Bilag 4 Ja, jeg genkender det! Og synes du har ret Dennis. Ansvaret skal fordeles både i forhold til det praktiske og nærværet, begge dele er vigtigt. Oplever at kontrolfreaken synes bløddyret er dovent, og i stressede situationer er hun træt af at have kontrol 24. juni kl. 06:23 Nu handler det i den grad også om at tage ansvar for sig selv.. At melde ud hvis ikke det fungere.. Bløddyret gør jo hvad Bløddyret har lært og kontrolfreaken hvad kontrolfreaken har lært.. Den der ikke synes at det fungere på denne måde kan jo blot melde ud... Hurra for dialog... Hurra for forskelligheden.. i kan helt sikkert lære noget af hinanden. 24. juni kl. 06:26 Begge parter skal give mere plads. Jeg har allerede en gang sagt på gruppemøde at man skal ikke gå ind over mig når jeg konflikthåndterer. Det er ikke blevet bedre og det er ikke af en ond mening men hun har simpelthen svært ved at lade være. 24. juni kl. 06:26 Jeg tror aldrig du vil få en kontrol"freak" til at slippe taget, hun vil altid have øjnene en millionsteder. Hun vil også altid have styr på hvad, hvem og hvor. Sådan er hun bare - det kræver hvert fald sindssygt meget arbejde og selv jeg får af vide at tingene er i orden, tæller jeg alligevel børnene, ser hvem der er hvor, og skanner lige legepladsen, for konflikter. Et "bløddyr" derimod kan sagtens oppe sig - og det kan måske i sidste ende taget noget af ansvaret fra kontrolfreaken - men det er bestemt ikke sikkert hun vil tage imod det :). Men bløddyr er ikke en dårlig ting - det er måske bare de mennesker der vægter nærvær højest - jeg mener bestemt vi har brug for begge mennesker, og selvfølgelig alt derimellem - jeg tror ikke et bløddyr er mindre vigtig for børnene. Men plads - er nok det væsentlig her.. Nok mest fra hende af, hun kunne meget hurtigt have lyst til at blande sig i din praksis, hvis ikke du gør tingene som hende 24. juni kl. 06:27 Min personlige holdning er, at det praktiske bare skal gøres og fylde så lidt som muligt. I forhold til konflikter kunne man jo diskutere, hvordan man kunne nedbringe mængden af konflikter med nærvær og aktiviteter. Tror selv jeg er en blanding af de to typer, hældende mod bløddyret 24. juni kl. 06:30 Lige præcis. Der har jeg en lidt komisk beretning. Sådan noget småt noget som, hvorvidt man skal skære kernehusene ud af et æble før man serverer det. Jeg tænker lad være. Der er noget sansestimulerende og motorisk over at håndtere æbler i sin råform og så oplever man at naturen ikke er en smoothies. Hun synes det sviner og har nævnt for mig 4 gange at jeg skal huske det. Jeg kunne mærke på hende at hun begyndte at blive irriteret og jeg vælger mine kampe med omhu så jeg skærer selvfølgelig kernehusene ud uden brok og uden en masse ævl men se hvordan en lille ting kan fylde. 24. juni kl. 06:36 Ok Dennis Jensen 45

127 Bilag 4 Kernehushistorien er freaky og du har pædagogisk argument.. Løøøb. 24. juni kl. 06:47 Har du forsøgt den faglige tilgang til uenighederne? Eller fortsætter du uden større dialog? Jeg er selv "kontrolfreaken", så længe jeg arbejder sammen med "bløddyret" - én er jo nødsaget til at ha overblikket ellers er det svært. Men arbejder jeg sammen med endnu en "kontrolfreak" med overblik og der tager ansvar, så slapper jeg klart mere af og har pludselig ikke brug for at holde styr på alt, fordi jeg ved min kollega har styr på den ene halvdel. Og et lille fif mht konflikthåndtering, som jeg er helt enig i, at man skal ordne selv, så kan det hjælpe at sige det direkte fremfor "man ikke skal gå ind over mig", da det ikke er sikkert "man" selv ser der. 24. juni kl. 06:46 Kontrolfreaken har det muligvis svært.. Altid at være på "overarbejde" rent mentalt er bestemt ikke rart.. Jeg har selv været der og jo det kan ændres til det bedre...alle kan udvikle sig 24. juni kl. 06:49 Det bliver bare endnu svære når flere mener at kontrolfreaken har fat i den lange ende. Vi har en børnegruppe der hele tiden er meget aktive og støjende på en desktruktiv måde.min påstand er "Kan det have noget at gøre med at den toneangivende i vores personalegruppe også render rundt hele tiden og har et højt energiniveau?" Men der synes at være enighed om at det er mere struktur der skal til. Det vil sige...mindre bløddyr. 24. juni kl. 06:53 Åh ja det lyder lidt "oppe af bakke".. Børnene gør bestemt det de voksne gør... Ikke det de siger 24. juni kl. 06:53 Brammer Jeg er indtil videre den ydmyge. Jeg forsøger at navigere i det og afventer og ser. Jeg gider ikke være den kværulerende. Det er livet for kort til. 24. juni kl. 06:55 Det KAN faktisk være en "udfordring " overhovedet at få plads med sådan en der er her og der og alle vegne... I know!! Mon den overhovedet VED det... at at det kan føles lidt som en "gøgeunge i reden" 24. juni kl. 07:03 Av! Jeg kender kontrolfreaken! Rigtig godt! Jeg får helt ondt i maven over at tænke på hvordan jeg har været og hvordan jeg havde det. En dag ramlede det hele, det tog halvandet år for mig at komme på benene igen og det var ikke muligt på samme arbejdsplads. Så jo denne kontrolfreak kunne godt slippe det, det krævede "bare" en ordentlig omgang stress for at indse at man ikke kan alt og at man faktisk kan være en endnu dygtigere pædagog når man slipper taget. 24. juni kl. 07:18 46

128 Bilag 4 SVAR: Sender dig de kærligste smil ind imellem kommer det GODT ud af at "suge lidt grundvand " - har været der selv 24. juni kl. 07:19 Det gør der nemlig! Idag næsten 3 år efter jeg knækkede knuselsker jeg min stress, ikke at det var sjovt, det var faktisk ret forfærdeligt og kostede også ægteskabet. Men jeg er et andet og mere helt menneske. 24. juni kl. 07:21 Nemlig jeg har set flere kontrolfreak falde på stribe.. Også mærket det på egen krop juni kl. 07:22 Samme her 24. juni kl. 07:22 I øvrigt er det ikke givet at kontrolfreaken overhovedet bryder sig om at tage den kasket på! 24. juni kl. 07:20 Hvad så hvis kontrolfreaken slipper kontrollen og det laktoseintoralle barn bliver glemt? Eller der ikke bliver talt, så ét barn bliver glemt på turen? Jeg mener bestemt ikke, at hverken den ekstreme kontrolfreak eller bløddyr er at foretrække. Men tror bestemt også, at man forstærker hinanden. Man kan sagtens være nærværende, men samtidig have overblik. Overblikket giver ro til nærvær for nogen, og manglende overblik det modsatte. 24. juni kl. 07:30 Hun er jo nødt til at have den rolle, når du nægter at tage medansvar. At kalde sin kollega for kontrolfreak, når man ved hvor presset man er i en daginstitution, er dybt respektløst. Jeg har haft kolleger som dig og det er pga typer som dig at alle andre skal løbe dobbelt så hurtigt. Overblik er en nødvendighed og du gør det til noget personligt nederen omkring hende. Absolut ukollegialt 24. juni kl. 07:39 SVAR: Jeg oplever du har misforstået og vi har ikke arbejdet sammen du og jeg. 24. juni kl. 07:42 Jeg har ikke misforstået hvor nederen du må være at arbejde sammen med og nej! Gudsketakoglov for det! Du lyder som et ekstra barn på stuen. Skrækscenarie! 24. juni kl. 07:45 Jeg tænker at Dennis ridser det meget hårdt op, for at sætte tingene på spidsen og få en debat. Det ekstreme "bløddyr" vs. "den ekstreme kontrolfreak". Jeg har før arbejdet 47

129 Bilag 4 sammen med en pædagog som på ingen måde kunne lægge kontrollen fra sig, give ansvar til andre og med en hård og barsk tone styrede hun hele institutionen. Tro mig, hun er meget værre og "mere farlig" end det såkaldte bløddyr. 24. juni kl. 09:19 Lige præcis! 24. juni kl. 09:37 En arbejdsplads som denne er jo et sted m virkelig mange forskellige typer. Det er også kemi mellem voksne der er på spil. Men det er samtidig voksne mennesker der PROFESSIONELT skal kunne få en stue til at fungere. Hvis ansvaret for stuens daglige struktur skal fungere, skal alle voksne på stuen påtage sig det. På hver deres måde og stil, bevares, men ligesom et forældrepar kan være dybt forskellige, skal de alligevel danne fælles front ift værdier og ideologier. At se sin kollega som kontrolfreak er ikke at ville det nødvendige samarbejde. Det er bare pisse barnligt og ansvarsfralæggende 24. juni kl. 11:24 Din rigiditet begynder at provokere mig. Der står ingen steder skrevet at jeg ikke påtager mig ansvar. At du sammenligner med en eller anden "type" fra din fortid er ren og skær dumhed fra din side. Jeg kalder ingen kontrolfreak. En anden har forklaret dig hvorfor jeg opstiller det sådan. Har du endnu ikke fattet konteksten er det dit problem. Over and out fra min side. 24. juni kl. 11:40 Det var da en utrolig ubehagelig tone du diskuterer i [NAVN]... Men kan sagtens se din pionte, som flere har udtrykt her i tråden, dog på mere saglige og upersonlige måder... Det er ødelæggende for samarbejdet hvis et kollegapar ikke repekerer og forsøger at arbejde hen imod hinanden. Jeg læser [NAVN] opslag som en historie der opridser en svær situation. og selvfølgelig er den farvet af hans position i den relation! - Når jeg læser ned gennem tråden, handler det ikke om at han ikke gider alt det lavpraktiske, det handler om at få plads til at gøre sit arbejde. Han skriver hun er en dygtig pædagog, men at hun ikke giver ham plads til noget så centralt som konflikthåndtering juni kl. 11:41 Eller bedre endnu - hvis den ikke er rigid så bør du vise den til din kollega. Det fortjener hun som minimum, i stedet for at du sidder og prøver at høste brownie-points i en gruppe som ikke har noget med din, kollega og børnene at gøre, men kun dit eget behov for at blive strøget med hårene 24. juni kl. 13:23 Tossen er hermed blokeret. 24. juni kl. 13:30 48

130 Bilag 4 Resume fra igår: Jeg afholdte samling om morgenen. Jeg gik derfra og skrev incidentanmeldning færdig på et barn der har fået en skovl i panden. Vi legede vandkrig udenfor og senere afholdte jeg min sidste udviklingssamtale. Trist afslutning på dagen var da et barn skulle afslutte. Et barn jeg havde kæmpet for skulle have mere opmærksomhed og på grund af mine samtaler med moren bliver sendt i et forløb. 24. juni kl. 07:56 SVAR: Hvad har det med bløddyr og kontrolfreaks at gøre? Det er en normal hverdag i en institution? Muligvis trist for dig, men hvad regner du egentlig med at din hverdag som pædagog indeholder? Ren gøgl og cirkus? 24. juni kl. 12:11 Nogle af Jer læser godt nok som fanden læser biblen. 24. juni kl. 12:12 Jeg er bestemt typen der virkelig gerne ville 100% nærværende hele tiden! Jeg gad godt spille kongespil med vores unger og kigger på skarnbasser dagen lang! Det elsker jeg! Jeg er totalt enig i at vi som voksne bliver nødt til at udstråle ro for at kunne give børnene en følelse af ro. Det er især blevet klart for mig de perioder jeg har arbejdet med mennesker med forskellige diagnoser. Der skal en del til at stresse mig. Men noget der især gør mig urolig, noget der især stresser mig, det er når jeg føler at eg står alene med alt det praktiske. Måske du kunne prøve at forsikre din kollega om at du nok skal få ordnet et par sager du ved han/hun ellers havde halset rundt og forsøgt at få færdige hele dagen? Eller måske prøve en dag hvor du simpelthen satte din kollega ned og sagde: idag.gør.jeg.det.hele!! Det ku være du ville se en ny side af hende/ham? 24. juni kl. 08:09 Helt sikkert en god ide. Jeg har aldrig påstået at jeg er et offer i det her. :-) 24. juni kl. 08:13 vigtigt at du husker "kontrolfreaken" ikke kontrollere dig og respekter dine egne grænser juni kl. 08:47 I ku også forsøge at arbejde med positioneringsroller. Mandag er du overbliksvoksen, hun praktiskvoksen og en 3. fordybelse, tirsdag bytter i osv 24. juni kl. 08:50 49

131 Bilag 4 Mentalisering! Den gyldne middelvej mellem kaos og rigiditet! 24. juni kl. 09:48 Lyder rigtigt men hvordan gør man det? 24. juni kl. 09:48 Jeg er personligt nok en slags mellemting. Men jeg er en introvert rolig type og har ofte oplevet at blive kørt over af en mere "på " person. Og det er også min erfaring at ledelsen ikke rigtig ser kvaliteterne i det. Selvom man kan lave nogle rigtig gode interventioner med børnene. Man er ikke automatisk en bedre pædagog fordi man er kontrol freak juni kl. 10:48 Måske kunne "kontrolfreaken" slappe lidt af hvis bløddyret fik en rygrad? "Kontrolfreaks" er der jo ofte fordi strukturerne sejler og arbejdsmiljøet er hårdt at være i, fordi der ikke er styr på en skid, støjniveauet er tårnhøjt (voldsom stressor for mange mennesker) og fordi ingen tager ansvar hvor det skal tages. Hvor er det sørgeligt at stemple sine kolleger på den måde, bare fordi de gør tingene anderledes. Gud ved hcad "bløddyrene" ville sige til at blive kaldt skvat? Det er ikke så anerkendene, vel? 24. juni kl. 12:09 Man kan ikke gøre andet end at ryste opgivende på hovedet. 24. juni kl. 12:11 Jeg tænker at det kun er godt vi har forskellige personligheder, forskellige værdier samt måder at tage fat på vores arbejde på. Hvis vi alle var kontrol freaks, ville nærværen mangle og hvis alle var "bløddyr" ville alt det praktiske altid halte. Personligt føler jeg det handler om at kommunikerer med sine kollegaer og blive enige om hvad der er vigtige ting der skal gøres på den enkelte dag, så der kan blive bedre tid til feks at sætte sig ned og lege med børnene eller få lavet praktiske ting.. Det er vel egentlig også en balancegang hver dag for, hvordan man får strukturet dagen så alt det man hver især synes skal nåes i løbet dagen, kan forekomme Og ja, så er vi lidt inde i det med kontrol igen, men måske er det bare en nødvendig ting at have med sig i arbejdet som pædagog hvor man har mange bolde i luften 24. juni kl. 12:48 Det er ihvertfald en øvelse for mig at blive kontrolfreaken men er langsomt blevet bedre til det 24. juni kl. 12:51 Det er spot on mig! Jeg er i hvert fald også en slags 'bløddyr' - jeg vil hellere give mig tid til nærvær og et ekstra kram end jeg vil ajourføre en liste, redde sovepladser eller fylde bleer op. Dermed ikke sagt at jeg ikke vil hjælpe med det praktiske - for det gør jeg faktisk i høj 50

132 Bilag 4 grad, jeg vil bare gerne lige rumme børnene først :-) Jeg synes det er super med begge slags voksne på stuen - hvis alle er som 'kontrolfreaken' ville det hele måske blive for koldt og firkantet - mens det med kun 'bløddyrs-voksne' ville sejle fuldstændig 24. juni kl. 16:39 Du er en super kollega 24. juni kl. 18:06 Det var sødt sagt 24. juni kl. 18:10 Jeg er kontrolfreaken - og nogle gange bliver jeg irriteret på bløddyret, for jeg er faktisk også et bløddyr og elsker at være det, men jeg ved bare at der er nogle ting der vigtige at der er styr på. Så længe kontrolfreaken tager ansvar behøver bløddyret ikke bekymre sig - men det er ikke helt fair vel? Det ligger naturligt for kontrolfreaks at gøre det og måske ikke så naturligt for bløddyr at gøre det. Det betyder dog ikke at man ikke kan arbejde med ens roller, tror det er vigtigt. Jeg forstår dog sagtens din lyst til at være bløddyr og vigtigheden af at være bløddyr. Det er vigtig at børn / beboere mv. Får nærvær - det er en mangel vare i dag- men det behøves ikke være den samme der giver nærværet hver gang. 24. juni kl. 16:39 Alt afhænger af øjnene som ser og mennesket som oplever På en skala fra 1-10 hvor meget bløddyr er du kontra kontrollant Tænker da det rigtig fint om vi anerkender at der er fordele ved begge og læring at finde 24. juni kl. 16:47 Dennis Jensen du hersker herinde.. Øv at du blokker folk. Dit startindlæg lægger jo op til en shitstorm. Din historie og ordvalg er sindssygt provokerende og du fisker jo efter reaktioner. Du skal da ikke blokke nogen der er rygende uenig, for fanden... På grund af tone sikkert.. Øv. 24. juni kl. 16:54 Måske skal man holde op med at opdele hvem der er gode til praksis og hvem der ikke er? At bevare overblikket og være struktureret er ikke det samme som at være en dårlig og fraværende pædagog. Nogen evner begge dele, ligesom nogen bløddyr evner at være struktureret. Måske skal man anerkende, frem for at slå hinanden oven i hovedet og underkende. 24. juni kl. 17:04 Det er godt nok en lille storm. Der er EN der har misforstået og gået i selvsving. Det er din oplevelse at jeg fisker efter reaktioner. Som du kan se har alle der har reageret indenfor kontekst og debatten har gået fint. Jeg blokerer aldrig på grund af uenighed. Jeg blokerer 51

133 Bilag 4 folk der opfører sig for umodent eller irrationelt. Desuden hersker jeg ikke en skid. Jeg debatterer bare. Noget som enkelte ikke kan forholde sig til. Den refleksive process der IKKE går ud på at selviscenesætte sig selv. 24. juni kl. 17:02 Til tråden: Jeg kan sagtens sætte mig ind i irritationen mod bløddyret. Man kan måske opleve vedkommende som en der tager for let på tingene. 24. juni kl. 17:09 He he ja, man skal være hurtig på aftrækkeren for at følge med kontrolfreaks Det er godt når bløddyr gør opmærksom på om der er noget de kan hjælpe med eller gerne vil sættes ind i. Det er klart at det tager tid at komme ind i rutinerne og nogle gange gør kontrols freaks for meget, fordi de ikke orker at sætte andre ind i sagerne, men det er vigtig at alle bliver fortrolig med flest mulige opgaver for pludselig er en medarbejder der ikke mere og så er det vigtigt at andre kan tage over. 24. juni kl. 17:51 Personligt tænket jeg at det mest konstruktive her er at finde en måde at komplimenter hinanden. Hvor den ene er svag er den anden stærk og omvendt. Det er forskellighed der kan være med til at give et stærkt samarbejde. Det er klart at det tager tid at komme ind i rutinerne og nogle gange gør kontrols freaks for meget, fordi de ikke orker at sætte andre ind i sagerne, men det er vigtig at alle bliver fortrolig med flest mulige opgaver for pludselig er en medarbejder der ikke mere og så er det vigtigt at andre kan tage over. 24. juni kl. 19:36 Hvor er det godt skrevet. Man kan hurtigt føle at man ikke lever op til sin rolle, hvis man som bløddyr ikke får afstemt forventninger. 24. juni kl. 19:45 Jeg lægger mærke til at HUN er kontrolfkreaken og HAN er der lunter og tager det med ro... Er det bevidst, noget du virkelig har oplevet eller er det et kedeligt ubevidst kønsmønster?? 24. juni kl. 21:22 [NAVN] Det er noget jeg tror hersker på mange arbejdssteder og jeg tillægger personlige oplevelser. Mit brug af Han og hun er præget af egen erfaring. Køn spiller ingen rolle ift. denne problematik. 25. juni kl. 08:04 Brug af teknologi 52

134 Bilag 4 Opslag til projektets undersøgelse Monica Hjort Traxl 28. juni kl. 10:42 Copenhagen, Capital Region of Denmark, Denmark Hurtigt spørgsmål! Havde i noget uddannelse i brug af IT på seminariet? - og hvornår var i færdiguddannet? :) Kommentarer Jeg blev færdig i feb. 14. Der var ikke noget it i vores uddannelse, hvis vi ville bruge det måtte vi selv lærer det, de havde et lille medie kursus man kunne komme på... Synes godt om Svar juni kl. 10:53 Min oplevelse er det samme som Jeanni og jeg blev færdig i fredags. Synes godt om Svar 28. juni kl. 11:47 Uddannet i 2000, havde intet it undervisning Synes godt om Svar 28. juni kl. 11:53 Det var ikke er fag for sig selv, men vi havde en del cases mm. Omkring brugen af IT på vores seminar, jeg blev færdig feb. 15. Synes godt om Svar 28. juni kl. 11:53 Monica Hjort Traxl Var det hvor i øvede eller lærte at bruge bestemte værktøj eller typer af devices? ala ipad eller moviemaker eller den slags? :) Synes godt om Svar 28. juni kl. 12:09 Det var en blanding af lidt af hvert- vi var meget inspireret af den første institution i Kbh, der bruger it og kamera mm. Med børnene.. vi blev blandt andet introduceret for imovie og hvordan man kan inddrage børn i at lave egne videoer mm. Jeg brugte det også efterfølgende i en af mine praktikker.. Synes godt om Svar juni kl. 12:22 Vi havde lidt, men kan pt ikke helt huske hvad det handlede om.. :P Er færdiguddannet juni '14 :) Synes godt om Svar 28. juni kl. 11:58 Jeg blev færdig sidste tirsdag og vi har ikke haft et fag omkring IT.. Jeg startede i 2013 Synes godt om Svar 28. juni kl. 12:10 Jeg havde linjefaget medier, kreativitet og digital kultur gennem hele uddannelsen. Blev færdig i juni kl. 12:18 Hvad mener du med IT? 53

135 Bilag juni kl. 12:21 Monica Hjort Traxl informationsteknologi generelt :) - om det er et mediefag eller et edb-fag eller om det er et forløb der har det med som en vigtig del af undervisningen er lige vel - det hele er spændende :) 28. juni kl. 12:52 NEJ udd i juni kl. 12:51 er startet her i år i februar, vi har haft lidt om digitalisering og vi har haft en opgave hvor vi skulle aflevere et digitalt produkt og så ved jeg at der kommer noget mere om det på et valgmodul senere. Men ikke sådan noget om it brug af forskellige programmer. 28. juni kl. 12:58 Vi har arbejdet med stopmotion og video redigering i studieopgaver. Altså at der var et produktkrav som indebar at man skulle bruge det, uden at vi blev undervist i hvordan. Vi har også skulle opbygge vores arbejdsportfolio på en hjemmeside (bricksite). Selvom der ingen decideret undervisning har været, forventes der en masse. 28. juni kl. 16:00 Havde MKD, og bliver uddannet Meritpædagog januar Har fået en fin indføring i digitale medier, æstetiske læreprocesser og virksomhed. Har fuld tryk på praksis med digitale medier, og glæder mig dels over hvordan det rykker for børnene og jeg, samt at begrebet digital pædagogik har slået rod 28. juni kl. 18:07 Færdig i 2008 på jysk i Århus og der var intet. Det var op til os selv at få styr på det til de enkelte opgaver. Men det var muligt at vælge valgfag med IT men det var med henblik på brugeren. 28. juni kl. 19:05 Intet, det var jo ikke sikkert det holdt det der nymodens noget, dengang i 1988 ;) Men helt som med alt andet, så er man aldrig færdiguddannet og så er det bare at sætte i gang og lære sig det. 28. juni kl. 19:37 Uddannet Vi havde lidt undervisning i IT på bruger niveau. 28. juni kl. 19:48 Vi havde undervisning i brug af IPADS med forskellige brugergrupper.. hvor vi lavede film og brugte selve IPADen som pædagogisk redskab i faget DKK.. blev færdig i januar.. 54

136 Bilag juni kl. 07:20 55

137 Bilag 5 Bilag 5: Interviewguide - et semistruktureret interview Målgruppe Pædagoger og ledere fra daginstitutioner Fokus: Formidling af pædagogisk praksis - til hvem, hvorfor og hvordan? Åbne spørgsmål; FORSKNINGSSPØRGSMÅL Hvor stor en del af pædagogisk praksis går på dokumentation? INTERVIEWSPØRGSMÅL Hvor meget fylder dokumnetation og formidling af prakis i din hverdag? Hvor meget af din arbejdstid går på dokumnetation? Hvordan kan pædagoger formidle og udvikle praksis på en meningsfuld måde? Hvad er holdningen til at skulle dokumnetere praksis? Hvad er holdningen til at bruge teknologi i dokumnetationsarbejdet? Hvilken form for dokumnetation giver mest mening for dig? - Hvorfor? Er der nogle dokumnetationopgaver der kan undværes eller ændres? Hvordan har du det med at skulle dokumnetere praksis? Synes du det er vigtig at formidle pædagogisk praksis? - Hvorfor? Hvordan kan dokumnetation gavne pædagogisk praksis? Bruger du teknologier til dit formidlingsog dokumnetationsarbejde? Hvilke? Hvorfor dem? Hvilke former for digitale medier eller andre teknologier er bedst egnet til formidling af praksis? Tror du generelt der bliver brugt teknologier i daginstitutioner? Kunne du forestille dig at kombinere flere medier til at udtrykke dig? Hvilke?

138 Bilag 6 Bilag 6: Fokusgruppeinterviewdesign Hele vejen igennem projektet har vi valgt informanter der selv har udvist interesse i deltagelse. Dette har været en vigtig premis, da vi ikke er interesseret i bagvedliggende modstandselementer, men det potentiale der ligger hos pædagoger der selv opsøger muligheder. ( eller noget i den stil - i forhold til at retfærdiggøre vores valg af deltagere og indsnævring af samme) Helle Neergaard (2001:23-24) om udvælgelse af informater (til fokusgrupper?) Lille og tilsyneladende homogen gruppe. For at undersøge de små forskelle i tilsyneladende éns praksis. Fundet via aktiv deltagelse i online fora for pædagoger. Valgt ud fra stærk aktiv tilstedeværelse. Gruppestørrelsen er relativt lille, på baggrund af et ønske om, at alle deltagere skal have tid til at uddybe deres besvarelser og for at samtalen kan bevæge sig ud i nuancer af faglige oplevelser og forklaringer. Vi har planlagt to omgange af 45 minutter med 15 minutters pause i midten. Hvordan er jeres tidshorisonter i forhold til det? Og hvis vi skulle ende med at gå over tid, hvordan har i det så med det? min. 1) Hvad er pædagogisk dokumentation for jer? Hvordan har i det med at skulle dokumentere praksis? Hvilken form for dokumentation giver mest mening for jer? - Hvorfor? Mener i at dokumentation kan gavne jeres pædagogiske praksis? Er der nogle dokumentationsopgaver i mener der kan undværes eller ændres?

139 Bilag 6 2) Et par citater der siger noget om de holdninger vi har mødt (tidligere interview/artikler). hehe - jeg synes, de skulle komme ud og opleve praksis på egen hånd og have tillid til, at de ledere, der er sat til at varetage dokumentationen, gør det på en hensigtsmæssig måde. Jeg synes dokumentation er vigtigt - netop fordi, det er med til at sætte ord på og belyse, hvad det er vi pædagoger kan med det pædagogiske arbejde. Jeg tror, det er med dokumentation, som med andre dele af det pædagogiske arbejde. For mig at se handler det om, at se kulturen i en institution som en helhed. Hvis grundkulturen er i orden fungerer dokumentationen som regel også hensigtsmæssigt. Jeg synes, der fra politisk hold og fra embedsmænd i kommunerne symptombehandles for meget. Der gribes ofte fat i en enkelt ting, i stedet for at se på helheden. Hvis du forstår, hvad jeg mener? Hvis noget feks. pustes op i medierne, er det let at gå efter en enkelt detalje i stedet for helheden. Det er sådan jeg oplever Ellen Trane Nørbys forslag om at centralisere læreplanerne - dokumentation er en del af det. Hvordan har du det med at du skal dokumentere praksis? Det har jeg det fint med, men det kommer igen an på hvor meget der forventes og hvordan. Det er jo også med til at skabe en synlighed omkring hvad der laves i institutionerne. Ja, men det skal ikke ses som overvågning.

140 Bilag 6 Mener du dokumentation kan bruges til formidling og samtidig give pædagoger mulighed for faglig udvikling? Ja, for det skal vel også være med til at man kan reflektere over egen praksis. Det kan også være med til at give en selv et skulderklap fordi ens arbejde pludselig bliver synligt Det ved jeg ikke. De dage hvor der er faste aktiviteter er det klart lettest at huske at få taget billeder og sådan, men det er også vigtig at der er plads til "fri leg" i hverdagen. Jeg ved ikke hvad der skal laves om, for dokumentation er tidskrævende. Jeg er splittet. Vil gerne være mere kreativ og have mere inspiration, men kan ikke se hvordan det ikke også samtidig skal forblive en tidsrøver. C Men min umiddelbare holdning til hvorfor det er skidt, er at meget af dokumentationskravene kommer "oppefra". Dvs at mange pædagoger ikke får ejerskab og farer fra den ene dokumentationsform til den anden. Der kommer ikke ejerskab og dokumentationen bliver ikke implementeret. Nogle vil måske mene at det frie børneliv som var førhen, mister lidt sin glans, hvis alt skal iværksættes ud fra et mål om dokumentation og ikke blot ved at lade tingene voksne nedefra...så er der jo selvfølgelig tidsfaktorene, men i hvert fald også det at hvis man tror dokumentation i sig selv er midlet til en bedre hverdag, så tager man fejl efter min mening Synes du det er vigtig at pædagoger formidler deres praksis? ja meget. Både ift erfaringsudveksling og deres egen refleksion, menjo osse ift de mange intressanter der er...forældre, kommune, skoler,politikere men det er bare metoderne der ind til videre kan diskuteres sys jeg...for hvad er udgangspunktet for at vælge en bestemt slags dokumentation...det er det store spørgsmål [INTERMEZZO] 15 min.

141 Bilag 6 45 min. 3) 4) Digitial story eksempel vises Hvilke former for digitale medier eller andre teknologier er bedst egnet til formidling af praksis? (Kunne i forestille jer at kombinere flere medier til at udtrykke dig? Hvilke?) Er der områder i mener der er vigtige i forhold til de her emner som vi ikke har berørt? Link: Potentialer for Digital storytelling i deres praksis Digital storytelling som temaer; behøver ikke været en specifik situation men mere en specifik tema eller undren - dialogen omkring dst potentilaer vokser til flere ideer og flere handlemuligheder i praksis

142 Bilag 6 Forældre, bevis på faglighed, udviklingsredskab Altså at man har sin praksisfortælling, man tænker over sit story-board, hvad skal jeg sige til hvad for et billede, skal der være musik hen over hele tiden, skal der ikke være musik, er det bare forstyrende, hvordan fungerer det? Og hvad vil jeg egentlig bruge det til? ser en komblingsmulighed i den dokumentation de i forvejen laver nye studerende, nye forståelser for pædagogik? - Jeg oplever rigtig meget, hver gang jeg har haft en studerende, tænker jeg bare 'og hvor er det godt du kom til os så du lige kunne sparke os lidt' altså i den rigtige retning eller en anden retning, det behøver ikke være.. - Collapse - værdifuldt med studerende der kan stille kritiske spørgsmål til praksis - ser værdi i at flere perspektiver på samme situation, barn eller problemstilling - Collapse - Collapse - Deltager 2: Ja, præcis. Så kunne man jo komme fra gaden af og sige 'hej'... altså... og kører den stil... Det er jo også det jeg synes der så fantastisk ved faget, det er jo at det udvikler en hele tiden og det er jo også det der er hårdt

143 Bilag 6 nogle gange når folk går ned med stress og sådan noget fordi man har kun os selv som redskab. Så hvis vi ikke er gode til at reflektere og være åbne for dialogen med kollegaen og de der feedback's man får, så brænder man jo ud. Og så skal man helt sikkert have styr på ens faglighed, at man har det der ting. - - Deltager 4: passe på sig selv ik? Deltager 2: ja Collapse udtrykker uenighed med de andre kan genkende meningslæsheden i dokumentationsarbejdet når tiden presser på og det bliver på bekostning af børnene læreplanstemaerne synes at være den foretrukne form dem der kritisere dokumentationskravet opleves som sure damer Collapse manglende anerkendelse fra kommune og stat men det er jo også det der gør det spændende i det her område nu. Collapse fokus på formidling af praksis gør praksis spændende

144 Bilag 6 havde du spurgt os for et par år siden, så havde det nok ikke været så positivt, hahaha Collapse tilpasset sig dokumentationskravene der nu, et år efter synes at være en positiv ting og den ro havde jeg ikke nået til i det her felt, hvis ikke jeg havde siddet med det skema, tænker jeg... pædagogisk praksis synes at være meget handlingsorienteret, og derfor kan det være godt med redskaber der får pædagogen til at stoppe op og reflekstere over de enkelte situationer for derfra at kunne handle indsigtfuldt det er processen ned igennem der gør at man faktisk rykker... enten med barnet eller med gruppen eller med problematikken og der... Collapse vægter refleksionsprocessen som værende den givende del af dokumentationen vi jo meget resultatorienteret, vi vil jo bare gerne have at den... Deltager 3: vi prøver at nå punkt 6... hehe Collapse resultatorientering synes at være en selvfølge - en konsensus nej vi har haft den lidt i forhold ti forældre fordi på et tidspunkt havde vi jo også ligesom jer de her mapper vi lavede hvor vi viste, men samtidig er det jo også et redskab til mig, og jeg kan jo ikke sidde... samtidig med jeg jo har en tavshedspligt, kan jeg jo ikke reflektere og være helt åben i min evaluering så vi bruger den for at gøre det tydeligt, men der bruger vi så alligevel ikke det hele vel.

145 Bilag 6 Collapse dokumentationen og indholdet af den er afhængig af hvem der skal formidles til. Deltager 3: det er sådan et skema ik? - vi kan sidde og kan udfylde på computeren eller i hånden, eller hvad man har lyst til. Collapse evalueringer laves ud fra et skema Deltager 1: hvorfor var de ikke en del af processen Deltager 3: jamen det tror jeg er fordi de gamle arbejdsformer - for det er jo lang tid vi har siddet og lavet de der evalueringer ik? Deltager 1: men hvis folk kan få ejerskab så man jo nødt til at være en del af det... Deltager 4: ja... men vi oplevede bare at gjorde folk ikke alligevel... Deltager 1: nå... Deltager 4: og vi rykkede ikke rigtig.. Collapse Deltager 4's kollega bakker forklaringen op og virker til at tage en position der ligger mellem sin kollega og den andens undren. Collapse

146 Bilag 6 ambivalens oplevelse af dokumentionspraksis. Udtrykker frustration når det skal gøres, særligt i de årlige evalueringer. udtrykker enighed om behovet for dokumentation for at sikre fagligheden Deltager 4: ja...jeg bliver nysgerrig på det der før... nu bliver det dig der bliver pågrbet fordi du kommer et andet sted fra ik...hehe Deltager 1: ja, kom an... haha Collapse deltageren fra en anden kommune virker til at skulle forklare sig mere end de andre Collapse samstemmer Collapse Collapse Collapse dok. opleves som uundværligt til at udvikle praksis samt til samarbejdet med forældre Collapse ed jeg atcollapse vil gerne reflektere over egen prkasis filme praksis virker godt Collapse Collapse

147 Bilag 6 dokumentaionsbegrebet bliver relevant og virker till at give mening i disse situationer hvor et barns udvikling bliver forklaret og handlet på Collapse filme som redskab til at kigge på sin egen praksis Collapse forsøger at forklare interviewer hvad hun mener Collapse Collapse tid til visuel dok. på alle børn er ikke muligt. emnet drejer hen mod visuel dokumentation. At vise virker som et bedre kommunikationsmiddel mellem pæd. og forældre Collapse vægter børnenes initiativer som vigtig pædagogik - vil gerne dokumentere disse historier læringshistorier Collapse kræver et overksud at sætte sig ind i teknologien som skal bruges for at dokumentere på hjemmesiden uadtil. tyder på hun har kollegaer der ikke er glade for skulle bruge digitale medier Collapse

148 Bilag 6 At sælge sin intstitution er i højsædet da de er ikke har fyldt alle pladser. læreplanstemaerne vægtes som salgsmeteriale på hjemmesiden og er derfor prioriteret. Collapse hun siger de har taget to måneder fri fra denne ramme da det rammer ind i julehøjtiden hvor der skal laves julegaver vi skal jo dokumentere alt hvad vi foretager os med børnene. Collapse ordvalgene tyder på at det er en selvfølge at netop de skal dokumentere alt hvad de laver Collapse dokumentation er rigtig pædagogisk når den bruges til at evaluere praksis ud fra den daglige dokumentation der først og fremmest er til forældrekommunikation

149 Bilag 7 Bilag 7 Timeline Fra pædagogens dokumentationsarbejde til Faglighed Fortalt