Prognose over Frederiksberg Kommunes. befolkning

Transkript

1 Prognose over Frederiksberg Kommunes 2019 befolkning 1

2 Befolkningsprognose for Frederiksberg Kommune 2019 Udviklingen i befolkningens størrelse og alderssammensætning har stor betydning for kommunens økonomi og fysiske planlægning. Derfor udarbejdes hvert år i Frederiksberg Kommune en befolkningsprognose. Dette års prognose beskriver befolkningsudviklingen for perioden 1. januar 2019 til og med 1. januar Befolkningsprognosen anvendes blandt andet til udarbejdelsen af sektorprognoser på skole-, dagtilbuds- og ældreområdet og til beregning af kommunens indtægtsbudget. Befolkningsprognosen udgør derfor også en del af grundlaget for udarbejdelsen af kommunens budgetrammer, som i år vedrører budgetrammerne for Prognosens fremskrivning bygger på historiske data vedrørende kommunens befolkningstal, udvikling i fødsler, dødsfald og til- og fraflytning, ind- og udvandring samt boligudbygning og flygtninge. Befolkningsprognosen er et skøn baseret på en række konkrete forudsætninger, hvor der er sandsynlighed for, at de ændres over tid. Dette betyder, at usikkerheden i prognosen vokser med længden af den betragtede tidshorisont. I denne rapport beskrives en opfølgning på sidste års prognose og derefter en gennemgang af den historiske udvikling i befolkningen på Frederiksberg. Sluttelig følger en gennemgang af forudsætningerne bag prognosen samt tabeller med de skønnede folketal opdelt på etårs intervaller og udvalgte aldersgrupper for hele kommunen. Frederiksberg Kommunes Befolkningsprognose 2019 er udarbejdet af Økonomi og Udbud. 2

3 Indholdsfortegnelse Befolkningsprognose for Frederiksberg Kommune Sammenfatning af prognosens resultater Hvordan var prognosepræcisionen for 2019?... 6 Befolkningsprognose 2018 om 1. januar Opfølgning på boligprognose Sammenligning med Danmarks Statistiks prognose Befolkningsudviklingen hidtil...10 Mellemkommunale flytninger...12 Frederiksbergs flytteopland...14 Større husstande erstattes af mindre...17 Kommer der flere 50+ årige?...20 Vandringer Fremskrivning af befolkningen i Frederiksberg Kommune...22 Prognosens antagelser...22 Forventninger til flyttebalancen...22 Forventninger til boligudbygning...23 Overordnet prognose...24 Udviklingen i parametre...26 Udviklingen i aldersgrupper Datagrundlag og forudsætninger i prognosen...33 Grundlæggende opbygning af prognosen Resultattabel

4 1. Sammenfatning af prognosens resultater Forvaltningen har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen fordelt på alder og delområder for perioden I dette kapitel sammenfattes prognosens overordnede forventning til den fremtidige befolkningsvækst. Figur 1: Befolkningsudvikling i Frederiksberg Kommune Kilde: Demografix og Danmarks Statistik Figur 1 viser udviklingen i det samlede folketal for Frederiksberg Kommune pr. 1 januar i året i perioden 1980 og frem til 2019, samt den forventede udvikling fra 2020 og frem til 2030 (stiplet). Som figuren viser, har der været vækst i folketallet siden ca. 1990, dog kraftigst i perioden fra ca til I de efterfølgende år er væksten aftaget en smule, mens der i 2017 og 2018 har været fald i folketallet for første gang siden slutningen af 1980 erne. I de første prognoseår forventes et lille fald i folketallet i forbindelse med, at befolkningsvæksten stabiliseres omkring en lille vækst drevet af boligudbygning og fødselsoverskud, dog aldrig på samme niveau som vækstårene fra 2007 til Befolkningen forventes i alt at vokse fra borgere i 2020 til borgere i 2030, det vil sige i alt personer svarende til en vækst på 3,1 pct. Boligudbygning forventes isoleret set at give en befolkningstilvækst på nye borgere. De enkelte aldersgrupper forventes at udvikle sig som følger: Dagtilbud: Antallet falder i starten af prognoseperioden, og stiger herefter meget lidt Totalt set forventes en vækst i befolkningsgruppen på 83 borgere. I budgetperioden forventes et fald på 151 borgere. Skoler: Antallet af 6-16 årige falder gennem hele prognoseperioden med 431 børn, hovedsageligt i sidste del af prognoseperioden. I budgetperioden forventes således stagnation med et samlet fald på 58 børn. 4

5 Unge: Antallet af årige stiger i prognoseperioden med 285 borgere. I budgetperioden stiger gruppen med 762 borgere, primært drevet af stor udbygning af ungdomsboliger. Yngre erhvervsaktive: Antallet af årige stiger i prognoseperioden med 65 borgere. I budgetperioden falder gruppen dog med 132 borgere. Ældre erhvervsaktive: Antallet af årige stiger i prognoseperioden med 921 borgere. I budgetperioden stiger gruppen med 380 borgere. Omsorg: Antallet af årige forventes at stige gennem hele prognoseperioden, mens antallet af 85+ årige forventes at falde frem i 2021 men ellers stige i resten af prognoseperioden. Totalt set forventes en vækst på borgere. I budgetperioden forventes en vækst på 626 borgere. Nedenstående tabel viser den forventede befolkningsudvikling i perioden fordelt på aldersgrupper. Figur 2: Befolkningsudvikling fordelt på aldersgrupper 1. januar I alt Kilde: Demografix 5

6 2. Hvordan var prognosepræcisionen for 2019? I dette afsnit sammenlignes det realiserede befolkningstal pr. 1. januar 2019 med det skønnede befolkningstal i Frederiksbergs og Danmarks Statistiks prognose Befolkningsprognose 2018 om 1. januar 2019 I befolkningsprognose 2018 var der en forventning om en befolkningstilvækst fra 1. januar 2018 til 1. januar 2019 på 154 personer, svarende til ca. 0,1 pct. Den faktiske udvikling var en befolkningsreduktion på 438 personer, svarende til -0,4 pct. Der var således en befolkningstilvækst på 592 færre borgere end forudsagt. Befolkningsreduktionen er sket på trods af, at den faktiske boligudbygning oversteg forventningerne der blev opført 612 nye boliger i 2018 mod forventet 384 boliger, forudsat. Fødselsoverskuddet var en anelse højere end forudsat, men flytte- og vandringsbalancen har vist sig markant værre end forventet, jf. Figur 3. Det skal desuden bemærkes, at der i 2018 er modtaget færre flygtninge og familiesammenførte end forventet, hvilket skyldes nedjusterede kvoter fra Udlændingestyrelsen Figur 3: Faktisk og forventet befolkningsudvikling Flyttebalance Fødselsoverskud Nye boliger Udvikling Faktisk Forventet Afvigelsen fordelt på demografiske parametre Der har i pressen hen over sommeren 2018 været skrevet en del om pres på de danske fødegange, hvilket kan ses på den faktiske udvikling, hvor der er blevet født 66 flere børn end forudsat i prognose Til gengæld er der døde lidt flere end forventet, hvorfor fødselsoverskuddet kun er 47 personer højere end forventet. Hovedårsagen til afvigelsen skal derfor findes på den samlede flyttebalance (flytninger fra kommuner og udlandet samlet), hvor der i 2018 netto er fraflyttet borgere. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at der er blevet opført 612 nye boliger i 2018, mens der i prognose 2018 kun var forudsat 384 boliger. Afvigelsen på flyttebalancen er derfor reelt større, hvis der korrigeres for tilflytning til disse nye boliger. Som det fremgår af Figur 4 er det især på fraflytningssiden befolkningsprognosen har undervurderet udviklingen, og der er 989 flere borgere, der har fraflyttet end forventet, mens afvigelsen på tilflytningssiden udgør 339 borgere. Fordelt på aldersgrupper rammer afvigelsen ikke overraskende størst på de aldersgrupper, der flytter mest, navnlig årige og årige samt 0-5 årige (Figur 5). 6

7 Figur 4: Prognosepræcision, udviklingsparametre Prognosepræcision parametre Forventet Faktisk udvikling Forskel Fødsler Dødsfald Fødselsoverskud Tilflytning Fraflytning Korrektion Flyttebalance Samlet ændring Kilde: Demografix Figur 5: Prognosepræcision, aldersgrupper Prognosepræcision, aldersopdelt Forventet Faktisk udvikling Forskel Forskel i pct. 0-5 år ,3% 6-16 år ,2% år ,5% år ,5% år ,0% år ,3% år ,4% 85+ år ,8% Samlet folketal ,6% Kilde: Demografix Opfølgning på boligprognose 2018 I 2018 blev der opført 612 boliger mod 384 forventet i prognose 2018, og den afledte effekt i antallet af tilflyttere udgør en mertilflytning på 589 borgere. Boligudbygningen i 2018 er udspecificeret i Figur 6, hvoraf det fremgår, hvilke boligprojekter der var kendt på forhånd, og hvilke der ikke var. Den store afvigelse mellem forventet og faktisk opførte antal boliger skyldes, at flere boligprojekter er opført og indflyttet hurtigere end forventet. Der er taget bestik af dette i udarbejdelsen af boligprognose 2019, som er nærmere beskrevet i kapitel 4 og 6. 7

8 Figur 6: Boligudbygning i 2018, specificeret Adresse Boligtype Ejerforhold Byudviklings- kategori Indflyttet i 2018 Boliger, der indgår i boligprognosen Nimbusparken Ungdomsbolig Privat Byomdannelse 315 Nordens Plads 2, Domus Vista Ungdomsbolig Privat Konvertering 127 Dronningensvej 14A-B-C og 16A-B-C Ældrebolig Privat Byomdannelse 46 Flintholm kollegiet 2 (Preben Kaas Vænge 1) Ungdomsbolig Privat Byomdannelse 27 Rahbeks Alle Familiebolig Privat Infill 20 Bernhard Bangs Alle 39 Ungdomsbolig Privat Konvertering 30 Svend Trøstsvej 21 Familiebolig Privat Konvertering 5 Dronning Olgas Vej 18 B + E Familiebolig Privat Infill 2 Kochsvej 30 Familiebolig Privat Konvertering 5 Jakob Dannefærds Vej Familiebolig Kommunal Konvertering 3 Norsvej 1 - Vodroffsvej Familiebolig Privat Konvertering 5 Øvrige mindre projekter Familieboliger Privat 3 Boligprognosen i alt 588 Yderligere registrerede boliger, hvor der er sket indflytning i 2018 Bernhard Bangs Alle 1 (flygtningeb. 2017) Familiebolig Kommunal Konvertering 2 Forchhammersvej 24 Familiebolig Pirvat Tagboliger 2 Forchhammersvej 26 Familiebolig Privat Tagboliger 2 Hovedvejen 17 (Frederiksberg Hospital) Ungdomsbolig Offentlig? 14 Vesterbrogade 202D Ungdomsbolig Privat Tagboliger 4 I alt 24 Boliger, hvor der er sket indflytning/ i alt 612 Kilde: BBR og CPR, Demografix Sammenligning med Danmarks Statistiks prognose Danmarks Statistiks (DST) befolkningsfremskrivning for 2018 forudsatte en stigning i folketal på 613 borgere fra 1. januar 2018 til 1. januar 2019, og der var således større afvigelse mellem befolkningsfremskrivningen og den faktiske udvikling end for så vidt angår kommunens egen (FK) befolkningsprognose. Udviklingen forudsat af både DST og FK sammenholdt med den faktiske udvikling fremgår af Figur 7. Som det fremgår, kunne ingen af prognoserne forudse udviklingen i antallet af årige, mens FK-prognosen generelt prognosticerede udviklingen på de 0-5, og årige bedre end DST. 8

9 Figur 7: Egen og Danmarks Statistiks befolkningsprognose sammenholdt med faktisk ændring år 6-16 år år år år år år 85+ år DST prognose for 1. januar 2019 FK prognose for 1. januar 2019 Faktisk ændring 9

10 3. Befolkningsudviklingen hidtil I dette kapitel undersøges den demografiske udvikling som Frederiksberg har gennemgået over de sidste år fsva. de demografiske parametre, som udgør fremskrivningsgrundlaget for befolkningsprognosen. Særlig vægt lægges på tendenser inden for flytninger (mellem kommuner) og til dels vandringer (til og fra udlandet). At ændringer i flyttetendenser har størst betydning for befolkningsvæksten hænger sammen med, at Frederiksberg set i forhold til landet som helhed er en relativt ung kommune, med en overrepræsentation af 0-5 og årige i forhold til landsgennemsnittet Børne,- ældre- og forsørgerbrøk, 2019 Frederiksberg Danmark Antal 0-14 årige Antal 66+ årige Borgere i arbejdsduelig alder Børnebrøk 22% 25% Ældrebrøk 24% 28% Forsørgerbrøk 46% 54% Kilde: Demografix, Danmarks Statistik (Figur 8). Dette giver Frederiksberg en gunstig forsøgerbrøk både hvad angår børn og ældre, men betyder også, at kommunen har en særdeles mobil befolkning, hvor ca. 20 pct. hvert år fraflytter deres bolig. Ændringer i borgernes bosætningsmønstre har derfor afgørende betydning for kommunens samlede befolkningsvækst. Figur 8: Befolkningspyramider 2019 Kilde: Danmarks Statistik og Demografix Befolkningsudviklingen kan grundlæggende set deles op i tre demografiske parametre; fødselsoverskud, flyttebalance og vandringsbalance, som til sammen udgør befolkningsudviklingen i kommunen. 1. Fødselsoverskud: Fødsler fratrukket dødsfald 2. Flyttebalancen: Tilflytninger fratrukket fraflytninger inden for Danmark 3. Vandringsbalancen: Indvandring fratrukket udvandring over landegrænser 10

11 Figur 9 viser udviklingen i de tre demografiske parametre samt befolkningsudviklingen (søjle) fra 2004 til Flytte- og vandringsbalancen er vist både som totaler (fuldt optrukken) samt ekskl. tilflytning til nye boliger (vedrørende vandringer også ekskl. flygtninge), da ændringer i bosætningsmønstre bedre kan aflæses, hvis tallene renses for boligudbygning, som i sagens natur varierer stærkt fra år til år. Af figuren fremgår, at fødselsoverskuddet (rød kurve) er let stigende over hele perioden, men ligger forholdsvis stabilt fra år til år. Det høje fødselsoverskud skyldes dels, at befolkningen på Frederiksberg er ung, og at der derfor er mange kvinder i den fertile alder, og dels at der er færre borgere i aldersgrupper med høj mortalitet. Vandringsbalancen (blå kurve) kan svinge kraftigt fra år til år, men der er som hovedregel nettoindvandring. Flyttebalancen har siden 2016 været faldende hvilket hovedsageligt kan tilskrives efterregistreringer i CPRgrundlaget, men set over hele perioden kan konstateres en let stigende tendens. Flyttebalancen (grøn kurve) varierer kraftigt fra år til år og er i højere grad end de øvrige parametre sårbar over for ændringer i befolkningens bosætningsmønstre. Det er derfor især ændringer i flyttebalancen, der afgør, hvordan Frederiksberg Kommunes befolkning ændrer sig. Dette kan helt konkret ses ved, at siden ca. 2013, hvor befolkningsvæksten har været aftagende (og i været helt negativ), er det flyttebalancen, der er faldet. I denne sammenhæng er det værd at bemærke, at 2018 ikke er en forværring i forhold til 2017, som allerede udgjorde et historisk lavt niveau. Figur 9: Udviklingen i befolkningen på parametre Udvikling Flyttebalance Flyttebalance ex nye boliger Fødselsoverskud Vandringsbalance Vandringsbalance ex nye boliger Kilde: Demografix Frederiksberg Kommunes samlede befolkning er siden 2004 kendetegnet af befolkningsvækst, som i perioder har været ganske kraftig. Årene siden 2004 kan med med fordel deles op i 4 perioder: 11

12 : Årene op til finanskrisen, kendetegnet ved lav befolkningvækst drevet af især boligudbygning og fødselsoverskud : Årene under og efter finanskrisen, som er kendetegnet ved meget kraftig befolkningsvækst drevet af overskud på alle de demografiske parametre : År med aftagende befolkningsvækst, som er drevet af fald i flyttebalance, mens stigende fødselsoverskud og overskud på vandringsbalancen sikrer befolkningsvækst : År med udtynding, hvor både flytninger og vandringer bidrager til befolkningstilbagegang, mens fødselsoverskuddet kun i begrænset omfang kan kompensere herfor. Figur 10 viser udviklingen (indekseret) opdelt på enkelte aldersgrupper siden Af tabellen fremgår det, at væksten er sket i næsten alle aldersgrupper, men især de 6-16 årige og årige er vokset meget. Fra 2013 ændrer udviklingen sig dog og især antallet af 0-5 årige og årige begynder at falde først lidt og frem til 2018 og 2019 kraftigt. Faldet fra 2018 til 2019 i aldersgruppen årige kan i høj grad tilskrives udvandring. Figur 10: Udvikling på aldersgrupper (indekseret fra 1. jan 2005) Indeks = år år år år år år år år år I alt Mellemkommunale flytninger I Figur 11 er den mellemkommunale flyttebalance yderligere opdelt på landsdele 1. Heraf fremgår det, at kommunen igennem hele perioden netto har afleveret borgere i varierende grad til kommunerne i Københavns omegn, mens Frederiksberg frem til 2013 har modtaget borgere fra de øvrige kommuner i Byen København. Det første skifte i imod højere befolkningsvækst er især drevet af en kraftig stigning i nettotilflytning fra resten af landet, mens skiftet fra 2013 og frem skyldes nettofraflytning til København de første par år, mens Frederiksberg fra 2016 har haft nettofraflytning til alle regionerne. 1 Byen København: København, Dragør, Tårnby Københavns omegn: Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Vallensbæk 12

13 Figur 11: Mellemkommunal flyttebalance opdelt på landsdele Byen københavn Resten af landet Balance ex. nye boliger Københavns omegn Mellemkommunal flyttebalance De samlede niveauer (brutto) for mellemkommunale flytninger til og fra Frederiksberg fremgår af Figur 12. Den høje flyttebalance fra 2007 til ca har især været drevet af et fald i fraflytning i forhold til Fra 2010 til 2015 har mængden af fraflytninger været i vækst, mens mængden af tilflytninger har ligget stabilt og fra 2015 faldet. Fra 2013 overstiger niveauet af fraflytninger tilflytninger, og fra og med 2016 er antallet af tilflyttere faldet, mens antallet af fraflyttere har ligget nogenlunde konstant. Figur 12: Til- og fraflytninger Tilflytning uden nye boliger Fraflytning 13

14 Faldet i tilflytninger og stigningen i fraflytninger kan især tilskrives de 0-5 og årige (børnefamilierne). Figur 13 viser, at der for aldersgrupperne både har været en faldende tendens i tilflytningen siden 2010 og en stigende tendens i fraflytningen i samme periode. Figur 13: Til- og fraflytning af børnefamilier (mellemkommunale inkl. Tilflytning til nye boliger) Tilflyttet i alt Fraflyttet i alt Frederiksbergs flytteopland I dette afsnit gives en karakteristik af tilflytning til kommunen i perioden , herunder hvor tilflytterne kommer fra, og hvilke aldersgrupper, der tilflytter. Lidt karikeret kan man sige, at Frederiksbergs flytteopland består af Københavns Kommune som tilflytningskommune nr. 1 og alle de andre kommuner som tilflytningskommune nr. 2. Dette kan ses af infoboksen, som viser top 10 tilflytningskommuner, hvor Københavns Kommune udgør 58 pct., mens nr. 2 på listen (Århus) udgør 3 pct. af den samlede tilflytning til kommunen. Figur 14 viser aldersfordelingen på tilflyttere til Frederiksberg Kommune fra andre danske kommuner fra Tilflytningen kan groft opdeles i 4 segmenter på baggrund af alder og flyttetendenser: Top 10 tilflytterkommuner Kommune Antal I pct København % Århus % Gentofte % Gladsaxe % Lyngby-Taarbæk % Odense % Roskilde % Hvidovre % Rudersdal % Rødovre % Total % - Børnefamilierne: Udgøres af 0-5 og årige. - Studerende: Udgøres af og årige. - Ældre børnefamilier: Udgøres af 6-16 og årige. - Grå guld: Udgøres af 55+ årige. 2 Det skal bemærkes at årige er en mellemgruppe som i en vis udstrækning både er relateret til studerende og børnefamilie segmentet. 14

15 Som det fremgår af Figur 14 udgør de studerende langt størstedelen af tilflytterne til kommunen og over halvdelen af alle tilflyttere ligger i denne aldersgruppe i alle år. For så vidt angår børnefamilierne ligger andelen af tilflytninger nogenlunde stabilt på pct. frem til ca. 2010, hvorefter andelen falder de efterfølgende år til 21 pct. i Andelen af ældre børnefamilier og det grå guld ændrer sig kun marginalt i samme periode, og uden at udvise klare tendenser. Figur 14: Tilflyttere fordelt på aldersgrupper Børnefamilier (0-5, 30-39) 27% 26% 26% 26% 27% 25% 24% 24% 23% 23% 22% 22% 21% Studerende (17-24, 25-29) 54,9% 56,7% 56,7% 57,7% 54,9% 57,5% 57,3% 57,8% 57,9% 57,5% 58,6% 60,3% 59,2% Ældre børnefamilier (6-16, 40-54) 12,3% 11,6% 11,8% 11,5% 12,0% 11,9% 12,8% 12,7% 12,9% 13,1% 12,6% 11,8% 12,8% Grå guld (55+) 6,0% 5,5% 5,5% 5,1% 5,9% 5,2% 5,6% 5,4% 6,2% 6,0% 6,6% 6,0% 6,6% Figur 15 viser hvilken landsdel tilflyttere kommer fra, når de rykker til Frederiksberg. Fælles for alle aldersgrupper er, at det primært er kommunerne i Byen København, der afgiver borgere til Frederiksberg, hvilket især gør sig gældende for børnefamilierne, mens de studerende i højere grad kommer fra Københavns omegn og de øvrige kommuner. Figur 15: Hvor fraflytter tilflytterne fra? ( ) Børnefamilier Studerende Ældre Børnefamilier Grå guld Byen København 74% 54% 56% 41% Københavns Omegn 10% 13% 17% 19% Resten af landet 16% 33% 27% 39% Antal tilflyttere Byen København: København, Tårnby, Dragør Københavns omegn: Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Vallensbæk Figur 16 og Figur 17 viser udviklingen i den samlede fraflytning fra flytteoplandet opdelt på regioner samt udviklingen i tilflytningen til Frederiksberg opdelt på fraflytningsregion. Alle graferne er indekseret efter niveau. Således viser Figur 16 udviklingen i potentielle tilflyttere fra flytteoplandet, mens Figur 17 viser udviklingen i hvor mange, der faktisk er flyttet til Frederiksberg. Graferne i Figur 16 viser, at der både for studerende og børnefamilier har været vækst i mængden af fraflyttere siden Dette gælder for både Byen København, Københavns omegn og resten af landet. For de studerende har fraflytningen været stabil frem til 2010, mens flytteaktiviteten for børnefamilierne ser ud til at have ligget på et lavt niveau i årene omkring finanskriskrisen, men har været kraftigt stigende de seneste år. Af graferne i Figur 17 fremgår, at der for de studerende, på trods af en stigning i antallet af fraflyttede i flytteoplandet, kun i mindre grad har været en stigning af tilflyttere til Frederiksberg Kommune siden 2013, og 15

16 denne vækst er isoleret til Københavns omegn. For Byen København er mængden af tilflyttere i bedste fald stagneret, mens tilflytningen fra resten af landet er faldet. For børnefamilierne afspejles den øgede fraflytning fra oplandet heller ikke i en stigning i tilflyttende børnefamilier til Frederiksberg Kommune. Tværtimod har tilflytningen af børnefamilier været faldende de senere år Figur 16: Samlet fraflytning fra flytteopland af hhv. studerende og børnefamilier, indeks 2013=100 Figur 17: Samlet tilflytning til Frederiksberg opdelt på fraflytningsregion af hhv. studerende og børnefamilier, indeks 2013=100 Figur 18 viser, hvor de fraflyttende børnefamilier flytter til, når de flytter fra København, Tårnby og Dragør (inkl. interne flytninger). Af figuren ses, at mængden, der finder en anden bolig i byen har været faldende siden 2013, mens antallet, der flytter ud af byen til både Københavns omegn og endnu længere ud er i vækst fra Fra 2015 er mængden, der flytter ud til Københavns omegnskommuner faldende, mens mængden, der flytter endnu længere væk er i fortsat vækst. 16

17 Figur 18: Destination ved fraflytning fra Byen København (ekskl. Frederiksberg) Antal flyttende i aldersgruppen Byen København Københavns Omegn Resten af landet Kilde: DST Større husstande erstattes af mindre Figur 19 illustrerer, hvordan udviklingen i bosætningsmønstre omsættes til husstandsstørrelser fra perioden med høj vækst til perioden med mere afdæmpet eller negativ vækst. I den øverste illustration, som viser perioden , producerer og fastholder Frederiksberg børnefamilier. Antallet af store husstande (3-5 personer) vokser fra 2007 til 2013, fordi mange familier bliver boende i boligen eller finder en ny større bolig på Frederiksberg, når familien bliver større, og når først børnene er startet i skole bliver de fleste boende. I den nederste illustration, som viser perioden , producerer Frederiksberg fortsat børnefamilier, men når børnefamilierne bliver større, er der en større tendens til, at de flytter ud af byen fremfor at finde en anden bolig enten på Frederiksberg eller i andre dele af København. Herefter flytter et nyt par ind i boligen, som på sigt bliver til en børnefamilie osv. Bevægelsen fra højvækstårene kan bl.a. ses på udviklingen i store husstande (Figur 20), som efter en kraftig vækst er stagneret og faldet fra

18 Figur 19: Ændrede bosætningsmønstre fra højvækstårene og frem til nu Mange interne flytninger på FK Dagtilbud Dagtilbud Skole Dagtilbud År 0 År 2 År 4 År 6 År 8 2 borgere per bolig 4 borgere per bolig og de levede lykkeligt til deres dages ende på Frederiksberg Dagtilbud Dagtilbud År 0 År 2 År 4 År 6 År 8 2 borgere per bolig 2 borgere per bolig og de levede lykkeligt til deres dages ende i en omegnskommune og de levede lykkeligt til deres dages ende i en omegnskommune Figur 20 Udvikling i store husstande, indekseret fra personers husstande personers husstande Kilde: DST Det skal bemærkes, at flytteaktiviteten på Frederiksberg er så stor, at der sker til- og fraflytninger i alle aldersgrupper, og ovenstående bevægelser er således ud fra en marginalbetragtning begge tendenser gør sig i en vis grad gældende i begge perioder, men er stærkere i nogen perioder end andre. 18

19 I Figur 21 er flyttebalancen for de fire tidsperioder , , og opdelt på aldersgrupper. Det fremgår af grafen, at nettotilflytningen i alle perioder udgøres af årige, mens der altid er sket nettofraflytning af 0-5 og årige også i højvækstårene , hvor flyttebalancen var positiv. Da det primært er børnefamilier der netto fraflytter, og unge studerende der tilflytter, er høj flytteaktivitet som hovedregel til ugunst for befolkningsvæksten, fordi store husstande udskiftes med små, jf. figuren ovenfor. I perioder kan der dog godt ske samlet befolkningsvækst fra flyttebalancen på trods af, at børnefamilierne netto fraflytter kommunen, som var tilfældet i højvækstårene. Dette skyldes, at flytteaktivitet ikke kun udgøres af, at en hel husstand udskiftes med en anden. Det sker også, at folk flytter sammen eller at borgere flytter ind i en lejlighed efter et dødsfald (tilflytning uden fraflytning) eller at folk går fra hinanden (fraflytning uden tilflytning). Hvorvidt høj flytteaktivitet omsættes i udtynding afhænger derfor af, om volumen i udflytningen er større end volumen i familiedannelsen. Figur 21: Flyttebalance fordelt på alder Figur 22 viser den samlede ændring i befolkningen som følge af til- og fraflytninger på gennemgående adresser (dvs. adresser med borgere registreret i både 2004 og 2018, dvs. nedlagte og nye boliger er således frasorteret). Af figuren ses, at flytteaktiviteten i vækstårene generelt har bidraget til en fortætning af borgere i boligerne, mens det i de senere år bidrager til udtynding. Figur 22: Flyttebalance i gennemgående boliger År Flyttebalance

20 Kommer der flere 50+ årige? Boligerne står ikke tomme på Frederiksberg, og når børnefamilierne flytter ud er det primært studerende, der kommer til. Når kommunens befolkning alligevel forventes at blive ældre i stil med udviklingen i resten af landet skyldes det almindelig aldringen af befolkningen, snarere end at det er det grå guld, der flytter til, når børnefamilierne flytter ud. Flytteaktiviten for borgere over 50 år er nemlig meget begrænset. Aldringseffekten er illustreret i Figur 23, hvor sidste serie med historiske data er markeret med rød. De store ændringer i befolkningssammensætningen som følge af flytninger sker fra års alderen og års alderen hvilket kan ses ved at grafen parallelforskydes henholdsvis op og ned. Herefter parallelforskydes grafen mod højre for hvert år der går, i takt med at de store årgange bliver ældre. Figur 23: Kommer der flere 50+ årige? I de flyttende aldersgrupper ser vi vækst/fald som følge af nettotil- og nettofraflytning. Ja, men ikke som følge af tilflytning. Men fordi, at de, der var 40 år i 2009, 10 år senere er blevet 50 år Vandringer Vandringsbalancen bidrager som hovedregel til positiv befolkningsvækst. Da efterregistreringer i nogen år fylder op mod en tredjedel af den samlede udvandring, er det dog ikke muligt meningsfuldt at konstatere klare tendenser i balanceniveauet, ud over at både niveauet for ind- og udvandring generelt har været stigende siden Niveauet for ind- og udvandring samt efterregistreringer fremgår af Figur

21 Figur 24: Vandringer og efterregistreringer Ingen data Efterregistreringer Indvandring ex flygt/nye boliger Udvandring Indvandringen kommer hovedsageligt fra Europa samt store lande i Asien og Nordamerika, herunder USA, Indien og Kina. Af Figur 25 ses desuden, at indvandring fra Asien og Nordamerika har været stigende i en årrække, mens indvandring fra Europa ligger mere stabilt. Ca. 23 pct. af den samlede indvandring er danske statsborgere, der indvandrer efter at have boet i udlandet i en periode. Figur 25: Top 10 indvandringslande samt indvandring fordelt på verdensdele Land USA 3356 Tyskland,forb.rep Indien 2291 Norge 2075 Storbritannien 2046 Sverige 1953 Frankrig 1710 Kina,folkerep Italien 1191 Spanien

22 4. Fremskrivning af befolkningen i Frederiksberg Kommune Befolkningsprognosen for 2019 er udarbejdet ved brug af prognoseværktøjet Demografix. Prognosen laves med udgangspunkt i den historiske befolkningsudvikling tillagt en prognose for boliger i kommunen samt et skøn for nye flygtninge. Prognosen løber fra 1 januar 2019 og frem til 1 januar Befolkningsprognosen er et skøn baseret på en række konkrete forudsætninger, hvor der er sandsynlighed for, at de ændres over tid. Dette betyder, at usikkerheden i prognosen vokser med længden af den betragtede tidshorisont. Prognosens antagelser Befolkningsudviklingen påvirkes af udviklingen på tre parametre: flyttebalance, vandringsbalance og fødselsoverskud. Når befolkningstallet prognosticeres, anvendes historikken på flytninger, vandringer, fertilitet og mortalitet til at beskrive den fremtidige udvikling. Derudover tillægges forventet boligudbygning og nye flygtninge. Metoden er nærmere beskrevet i kapitlet Datagrundlag og forudsætninger i prognosen. Flyttebalancen er det parameter, som har størst betydning for befolkningsudviklingen, og forventningerne til den fremtidige flyttebalance er derfor beskrevet nedenfor. Forventninger til boligudbygning påvirker i høj grad tilflytningen, og forventningerne er derfor beskrevet efterfølgende. Forventninger til flyttebalancen Prognosen arbejder med en antagelse om, at tendensen med stigende fraflytning samt vigende tilflytning af især børnefamilier og i mindre grad studerende fortsat vil gøre sig gældende i de kommende år. På kort sigt (frem til år 2020) forventes der således befolkningstilbagegang, som en konsekvens af en fortsat høj nettofraflytning. Herefter forventes nettofraflytningen at stabilisere sig på et lavere niveau. Antagelsen om, at nettofraflytningen på kort sigt fortsat vil være høj, bunder i en række observationer: Fortsat høje, om end stagnerende, boligpriser på boliger i byen er en barriere for nye tilflyttere. Boligpriserne på en lejlighed i byen er fortsat højere end priserne på et hus i omegnskommunerne, hvilket giver et gunstigt bytteforhold for fraflyttende husstande og øger fraflytningen. Fortsat øget boligudbud i omegnskommunerne tiltrækker tilflyttere, der ellers ville være flyttet til Frederiksberg og motiverer fraflytning. Nettofraflytningen vurderes således at hænge sammen med udviklingen på boligmarkedet. På længere sigt kan der være indikationer på en aftagende prisudvikling, hvilket er baggrunden for antagelsen om lidt lavere nettofraflytning på langt sigt (efter 2021). Vurderinger af fremtidige flyttemønstre er selv på kort sigt meget svære, der er derfor usikkerhed knyttet til skøn vedrørende flyttebalancen. Det er dog en tydelig tendens, at flere flytter fra end flytter til Frederiksberg, og denne tendens ligger til grund for antagelserne. 22

23 Forventninger til boligudbygning På Frederiksberg forventes der i de kommende år en betydelig stigning i boligmassen. Det drejer sig primært om opførelse af ungdomsboliger, men der vil også blive bygget familieboliger og ældreboliger (Figur 26). Forventningerne er baseret på Frederiksberg Kommunes Boligbarometer, og omfatter alle boligprojekter, der er vurderet som sikre eller sandsynlige. Derudover er forudsat nedlagt 30 boliger om året i tråd med historikken. Af Figur 27 fremgår de største boligprojekter i boligprognose Vedrørende Hospitalsgrunden forventes opført i alt 700 boliger, hvoraf 600 forventes opført i prognoseperioden. Det er typisk eksterne bygherrer, der opfører den nye boligmasse, og det er dermed ikke noget kommunen direkte er ansvarlige for. Da det typisk er private udbydere, der opfører disse boliger, er fremdriften i byggeriet ofte mere konjunkturfølsomt, end hvis det havde været en offentlig bygherre. Det betyder også, at der er en øget risiko for forsinkelser, og at forudsætningerne for den øgede befolkningsvækst dermed ikke vil holde. Figur 26: Forventet boligbyggeri Boligprognose I alt Familieboliger Ungdomsboliger Ældreboliger I alt Nedlagte boliger Figur 27: Største boligprojekter Adresse Primær beboerkategori Antal Rolighedsvej Ungdoms-/Familiebolig 792 Hospitalsgrunden Familie-/Ungdoms-/Ældrebolig 600 Ikke konkretiserede projekter, 60 boliger om året fra 2023 Familie-/Ungdomsbolig 420 C.F. Richsvej 103 Ungdomsbolig 249 Finsensvej 15 Ungdoms-/Familiebolig 180 Mariendalsvej Ungdoms-/Familiebolig 220 Start Up City (Finsensvej 12 LP 217) Familiebolig 80 Nordre Fasanvej 176 Ungdomsbolig 75 Flintholm kollegiet 2 (Preben Kaas vænge 1) Ungdomsbolig 65 Dirch Passers Alle 12 Familiebolig 65 Værnedamsvej nr. 13 a og 13 b Familiebolig 45 Bernhard Bang Alle 17 A Familiebolig 45 Roskildevej 54 m.fl. Ungdomsbolig 41 Kong Georgs vej Familiebolig 40 C. F. Richs Vej 107 Familiebolig 36 Lundtoftegade 87 Ungdomsbolig 35 Frederiksberg Alle 41 Familie 30 H C Ørsteds Vej Familie-/Ungdomsbolig 24 Sofus Francks Vænge 2-14 Familiebolig 17 23

24 Antal borgere Adresse Primær beboerkategori Antal Falkoner Alle 128 Familiebolig 14 FfB Betty Nansens Allé (Betty 2) Ældrebolig 14 Alhambravej Familiebolig 13 Peter Graus Vej 2. m.fl Tagboliger (100 almene) Familiebolig 12 Lindevangs Alle 3A Familiebolig 11 Åboulevard 37 Ungdomsbolig 11 Peter Graus Vej 2 m.fl. Rækkehuse (100 almene) Familiebolig 10 Én af antagelserne i befolkningsprognosen er, at alle nye boliger omfattet af boligprognosen bliver fyldt op. Det vil sige, at nye boliger indgår direkte i befolkningsprognosen som befolkningsvækst. Dermed antages det forventede boligbyggeri at give nye borgere i årene og nye borger i årene herefter, i alt nye borgere. Figur 28 viser forventet antal indflyttere fordelt på år, samt den forventede aldersfordeling for alle nye borgere. Figur 28: Forventet aldersfordeling på tilflyttere til nye boliger i alt i perioden samt antal tilflyttere per år Forventet aldersfordeling Overordnet prognose Befolkningsvæksten i de kommende år forventes at komme primært som følge af et fødselsoverskud samt boligudbygning. Der forventes i alle årene nettofraflytning fra kommunen. I Figur 29 nedenfor er den forventede udvikling illustreret grafisk. Det fremgår, at fødselsoverskuddet (rød søjle) i alle årene er positiv, mens flyttebalancen (blå søjle) i alle årene er negativ. Det skal bemærkes, at flyttebalancen i grafen er en sum af vandringsbalancen og den mellemkommunale flyttebalance. 24

25 Figur 29: Befolkningsudvikling i befolkningsprognose 2019, opdelt på fødselsoverskud, flyttebalance og tilflytning til nye boliger Flytte- og vandringsbalance uden nye boliger Fødselsoverskud Tilflytning til nye boliger Udvikling Figur 30 og Figur 31 viser den forventede befolkningsudvikling i Frederiksberg Kommune fra 2019 frem til år I løbet af prognoseperioden skønnes det, at befolkningen vil stige fra til , det vil sige med i alt personer svarende til 3,1 pct. Prognosen er lavet med en forventning om befolkningstilbagegang på kort sigt (frem til og med 2020), og efterfølgende en forventning (fra og med 2021) om let stigende befolkningstal. Den forventede vækst er nedjusteret markant i forhold til prognose De kommende 10 år forventes således en gennemsnitlig årlig vækst på ca. 0,3 pct. fremfor 0,4 pct. i prognose Figur 30: Befolkningsudvikling, prognose 2018 og 2019 Folketal 1. januar Prognose Prognose Ændring Årlige vækstprocenter Vækst i året, prognose ,2% 0,4% 0,7% 0,6% 0,4% 0,4% Vækst i året prognose ,3% -0,4% 1,3% 0,8% 0,2% 0,2% 25

26 Figur 31: Befolkningsudvikling, prognose 2018 og Prognose 2019 Prognose 2018 Udviklingen i parametre Figur 32 viser udviklingen i flyttebalance i prognose 2018 og prognose Det fremgår, at forventningerne til befolkningsvæksten er nedjusteret især i starten af perioden. Nedjusteringen i flyttebalancen er drevet af den lavere tilflytning til Frederiksberg Kommune. Flyttebalancen er opgjort eksklusiv den tilflytning, der sker som følge af nye boliger samt tilflytning fra flygtninge. Øget boligbyggeri vil derfor alt-andet-lige mindske den reelle nettofraflytning. Der forventes i alt nye borgere som følge af boligudbygning i perioden Se også Figur 33. Dette skal ses i forhold til, at borgere forventes netto at fraflytte i prognoseperioden. Nye flygtninge bidrager beskedent til befolkningsvæksten med ca. 36 modtagne flygtninge om året (se også Figur 34: Forventninger til antal flygtninge). 26

27 Figur 32: Forventet flyttebalance- og vandringsbalance, prognose 2019 og prognose 2018 Flytte- og vandringsbalance (ekskl. nye boliger og flygtninge) Prognose 2018 Prognose 2019 Figur 33: Forventet tilflytning til nye boliger, prognose 2019 og prognose Prognose 2018 Prognose 2019 Figur 34 viser forventningerne til modtagelsen af nye flygtninge. Antallet fastsættes manuelt efter Frederiksbergs tildelte kvote fra Udlændingestyrelsen samt et skøn for familiesammenføringen. Figur 34: Forventninger til antal flygtninge Tilgang af flygtninge Flygtninge Familiesammenføringer I alt Figur 35 viser udviklingen i fødselsoverskud i prognose 2018 og prognose Fødselsoverskuddet er lidt lavere i forhold til prognose 2018, hvilket primært er en konsekvens af, at der fremover forventes færre kvinder 27

28 i den fødedygtige alder. Samme figur viser udviklingen i antal fødte og døde i prognose 2018 og I prognose 2019 er der en lille nedjustering på sigt i antallet af fødsler i forhold til prognose 2018, som følge af en højere fertilitet på Frederiksberg, men et lavere antal borgere i den fødedygtige alder. Antallet af døde er opjusteret på kort sigt i forhold til prognose 2018, hvilket skyldes en højere mortalitet på Frederiksberg i forhold til landsplan. Figur 35: Forventet fødselsoverskud, prognose 2019 og 2018 Fødselsoverskud Fødselsoverskud, prognose 2019 Fødselsoverskud, prognose 2018 Fødte Døde Prognose 2018 Prognose 2019 Prognose 2018 Prognose

29 Udviklingen i aldersgrupper Den skønnede befolkningsstigning på personer frem til 2030 er ujævnt fordelt på de forskellige aldersgrupper. Figur 36 viser udviklingen indekseret i forhold til Antallet af børn går samlet set tilbage, og ligeledes går aldersgrupperne årige og årige også tilbage. Væksten sker primært hos de unge (17-24 årige) samt hos de årige. Det er derudover især de ældre aldersgrupper (55+ årige), der vokser som følge af aldring. Figur 36: Befolkningsændring på aldersgrupper år år år år år år år år år Befolkningsudviklingen målt på udvalgte aldersgrupper sammenholdt med prognose 2018 fremgår af Figur 37. Mere detaljerede tal findes i resultattabellerne sidst i rapporten. Figur 37: Befolkningsudvikling på aldersgrupper, prognose 2018 og prognose årige årige Prognose 2019 Prognose 2018 Prognose 2019 Prognose

30 årige årige Prognose 2019 Prognose 2018 Prognose 2019 Prognose årige årige Prognose 2019 Prognose 2018 Prognose 2019 Prognose årige årige Prognose 2019 Prognose 2018 Prognose 2019 Prognose

31 årige Prognose 2019 Prognose 2018 Med befolkningsprognose 2019 vil Frederiksberg fortsat være en ung kommune relativt til landsgennemsnittet. Børne-, ældre og forsørgerbrøken forventes dog frem mod 2030 at stige til lige under det nuværende landsgennemsnitlige niveau. Se Figur 38. Af de forventede fremtidige befolkningspyramider (Figur 39) fremgår også, at Frederiksberg relativt til landsgennemsnittet fortsat vil være en ung kommune. Figur 38: Børne-, ældre- og forsørgerbrøk i 2019 og Frederiksberg Danmark Antal 0-14 årige Antal 66+ årige Borgere i arbejdsduelig alder Børnebrøk 22% 25% Ældrebrøk 24% 28% Forsørgerbrøk 46% 54% 2030 Frederiksberg Danmark Antal 0-14 årige Antal 66+ årige Borgere i arbejdsduelig alder Børnebrøk 21% 28% Ældrebrøk 26% 34% Forsørgerbrøk 47% 62% 31

32 Figur 39: Befolkningspyramider Frederiksberg og landsplan 2030 Frederiksberg ,0% -2,0% -1,0% 0,0% 1,0% 2,0% 3,0% Danmark ,0% -1,0% 0,0% 1,0% 2,0% Mænd Kvinder Mænd Kvinder 32

33 5. Datagrundlag og forudsætninger i prognosen Ud fra data om historiske flyttemønstre, lokale fødselshyppigheder, forventet levealder, planlagt boligbyggeri og forventning til modtagelse af flygtninge, fremskrives befolkningsudviklingen for kommunen. Det er disse historiske parametre, der udgør grundlaget og forudsætningerne for prognosen. Fremskrivningen sker ved brug af prognoseværktøjet Demografix, som udvikles og vedligeholdes af COWI, og som i 2018 blev brugt af 56 danske kommuner. Nedenfor beskrives de forudsætninger, der ligger til grund for prognosen. Grundlæggende opbygning af prognosen Statustal Fra Det Centrale Personregister (CPR) indhentes befolkningsdata for perioden Ud over folketal fordelt på køn og alder, indeholder datasættet oplysninger om antal fødsler, dødsfald samt til- og fraflytninger for alle områder i kommunen. Prognosen tager således afsæt i befolkningsudviklingen i Frederiksberg Kommune siden Områdeinddeling I forbindelse med udarbejdelsen af prognosen, opdeles kommunen i mindre geografiske basisområder, hvor et basisområde generelt svarer til en boligkarré. Frederiksberg Kommune er opdelt i 496 basisområder, der kombineret danner kommunens 9 skoledistrikter. For at minimere usikkerheder samles basisområderne i såkaldte parameterområder for henholdsvis flyttemønstre og fertilitet. Det vil sige, at områder, som minder om hinanden vedrørende disse to faktorer, er fremskrevet som samlede enheder. I prognosen regnes med følgende 12 parameterområder: 11 Lav andel børn og lav udskiftning 12 Lav andel børn og middel udskiftning 13 Lav andel børn og høj udskiftning 21 Middel andel børn og lav udskiftning 22 Middel andel børn og middel udskiftning 23 Middel andel børn og høj udskiftning 31 Høj andel børn og lav udskiftning 32 Høj andel børn og middel udskiftning 33 Høj andel børn og høj udskiftning 80 Kollegier 90 Plejeboliger 91 Pleje- og handicapboliger 92 Ældre- og ungdomsboliger Ubeboet 33

34 Figur 40: Kommunen opdelt på parameterområder Vægtning af år i prognosen Fire parametre har betydning for befolkningstallets fremtidige udvikling: Mortalitet, Fertilitet, Flyttebalance og Vandringsbalance de såkaldte demografiske parametre. Mortaliteten beskriver, hvor hyppigt Frederiksbergborgere dør målt i antal døde pr borgere pr. år for hvert køn og aldersgruppe. Fertilitet beskriver, hvor mange børn der fødes per kvinder i den fødedygtige alder, mens flytte- og vandringsbalance angiver forholdet mellem til- og fraflytninger mellem Frederiksberg og andre danske kommuner samt ind- og udvandring mellem Frederiksberg og udlandet. Hvert år er kendetegnet ved et niveau for hhv. mortalitet, fertilitet, flyttebalance og vandringsbalance. Fertiliteten varierer kun lidt fra år til år, mortaliteten fremskrives på baggrund af afvigelse til landsgennemsnit, og afviger ligeledes kun lidt, selvom der generelt er faldende dødelighed fra år til år for de ældre aldersgrupper. Der kan til gengæld være store forskelle fra år til år for så vidt angår flytte- og vandringsbalancerne. Valget af, hvilke år der vægtes som fremskrivningsgrundlag, har afgørende betydning for befolkningsfremskrivningen. 34