Projektrapport over projektet:

Transkript

1 Det erhvervsrelaterede projekt 2009 Projektrapport over projektet: Biblioteksbrugerne i Ejby og Bjæverskov En undersøgelse af brugerne og deres benyttelse af Ejby og Bjæverskov biblioteker af Carina Petersson (CP) og Anne-Sophie Olsen (AO), hold 3, årg. 2006, ca ord 15. januar 2010 Vejleder: Erik Alstrup 0

2 Indholdsfortegnelse Abstract Indledning... s. 2 Problemformulering... s. 3 Analyse af produktet.... s Projektets problemformulering...s. 4 Anvendte teorier og metoder samt dataindsamling....s. 6 Valg af målgruppe...s. 9 Arbejdet med spørgeskemaets udformning....s. 10 Databehandling og datanalyse....s. 14 Opbygning af rapporten..s. 22 Vurdering af projektforløbet.. s De faste deadlines...s. 27 Møderne...s. 28 Vejledermøder og vejlederens rolle..s. 29 Tidsplanen. s. 30 Evaluering af formidlingen af produktet til projektstedet...s. 33 Konklusion... s. 35 Litteraturhenvisninger... s. 39 Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 1

3 Indledning På den sidste del af vores uddannelse indenfor biblioteks- og informationsvidenskab har vi skullet lave et erhvervsrelateret projekt, som har været af lidt mere praktisk karakter, end hvad vi ellers har lavet af opgaver, idet at vi heri har skullet samarbejde med et fysisk bibliotek og udføre et stykke (praktisk) arbejde for dem i form af et produkt. Som projekt har vi valgt at lave en brugerundersøgelse på henholdsvis Ejby og Bjæverskov Bibliotek, som begge er en del af Køge Kommunes biblioteker. Køge bibliotekerne består af i alt seks biblioteker: hovedbiblioteket i Køge, et bibliotek i Ølby, Herfølge, Borup, Ejby og Bjæverskov. Siden år 2007 har der været meget debat omkring lige netop Ejby og Bjæverskovs biblioteker, fordi begge har været truet af lukning pga. en ny kommunesammenlægning i Køge Kommune. Sammenlægningen gjorde at kommunens biblioteksstruktur blev taget op til fornyet overvejelse, og det blev i første omgang besluttet, at bibliotekerne i Ejby og Bjæverskov skulle lukkes, fordi de generelt havde et meget lavere besøgstal end de øvrige biblioteker. Dette medførte dog at lokalbefolkningen i de to byer rejste sig i protest, og beslutningen om lukningen blev derefter sat midlertidig i bero. I år 2009 tog Kulturudvalget i Køge kommune så problematikken op igen, og fik ud fra de udmeldinger som lokalbefolkningen var kommet med, og ud fra en indbyrdes snak omkring emnet, udarbejdet en plan på biblioteksområdet. Ejby og Bjæverskovs biblioteker skulle fortsat bestå som et åbent bibliotekstilbud, men skulle til gengæld laves om til profilbiblioteker 1 ; dvs. deres åbningstider, materialebestanden etc. skulle målrettes nogle helt specifikke brugergrupper eller profilgrupper. I dette tilfælde er brugergrupperne børn, småbørnsfamilier og de ældre 2, på baggrund af en vurdering af, at det lige netop er disse tre brugergrupper, der har de fleste begrænsninger i forhold til at komme ud til de andre biblioteker i Køge Kommune, og derfor er de grupper, der ville blive hårdest ramt af en evt. nedlukning. Pga. denne nye planlagte omlægning fra almene biblioteker til profilbiblioteker havde Køge bibliotekerne brug for en opdatering med hensyn til deres viden omkring brugerne på Ejby og Bjæverskovs biblioteker og disses brug af bibliotekerne. Denne viden skulle erhverves igennem en brugerundersøgelse på hvert af de to biblioteker, og det er denne undersøgelse, som vi har gjort til vores erhvervsrelaterede projekt. 1 Hele profilen for de to biblioteker kan ses i produktet s. 3 2 For nærmere definition af de ældre se produktet s. 5 2

4 I løbet af efteråret 2009 har vi gennemført en spørgeskemaundersøgelse på bibliotekerne, hvilket har været en erfaringsrig, men også til tider lidt frustrerende proces. Dog har det også været et ret interessant forløb, da vi igennem dette fik muligheden for at opleve bibliotekararbejdet tæt på og de interne og bagvedliggende problemstillinger og beslutningsprocesser, der opstår i det faglige miljø i forhold til biblioteket som fungerende institution overfor dets brugere. I denne rapport vil vi gennemgå og analysere selve processen bag projektforløbet, og det produkt det i sidste ende har resulteret i. (Fælles) Problemformulering Formålet med denne rapport er at undersøge og analysere arbejdsprocessen bag, og produktet af det erhvervsrelaterede projekt vi har gennemført i samarbejde med Køge kommunes biblioteker, med udgangspunkt i den problemstilling vi blev stillet. Ydermere vil vi evaluere selve projektforløbet med udgangspunkt i projektplanen og vurdere vores formidling af produktet til projektstedet, som består af den fremlæggelse af produktet vi lavede for projektstedet. Problemformuleringen kan operationaliseres i disse spørgsmål: Hvordan er produktet opbygget, og hvorfor? Hvordan virkede de anvendte metoder og teorier i praksis, og var de hensigtsmæssige i denne sammenhæng, eller kunne noget have været lavet anderledes? Blev den givne problemstilling besvaret tilfredsstillende gennem produktet? Hvordan var arbejdsprocessen og samarbejdet med projektstedet? Blev projektplanen overholdt, og hvis der var ændringer, hvilke var disse og hvilke konsekvenser havde de for det videre forløb? Hvordan formidledes produktet til projektstedet? Og var denne formidling fyldestgørende? Hvilket udbytte har vi haft af det erhvervsrelaterede projekt og hvilke erfaringer fra uddannelsen har vi gjort brug af? (Fælles) 3

5 Analyse af produktet Dette afsnit indeholder, som overskriften antyder, en analyse af produktet, altså den rapport der blev afleveret til projektstedet, der formidlede resultaterne af den gennemførte undersøgelse. Vi vil her gennemgå dens opbygning og dens tilblivelse, samt hvorfor vi har valgt at gøre, som vi har gjort, og om vores valg har været hensigtsmæssige i forhold til implementeringen af teori i praksis. Projektets problemformulering: Som nævnt i indledningen ønskede Køge kommunes biblioteker at gøre Ejby og Bjæverskov biblioteker til profilbiblioteker, der primært skulle servicere nogle bestemte brugergrupper. Derfor valgte vi i vores problemformulering i produktet først at præsentere profilerne for bibliotekerne, som Køge kommunes biblioteker selv havde fastsat. Dette blev gjort for at give læseren en bedre forståelse af selve formålet, da det jo udspringer af denne profil og derfor ikke er fuldstændig uden. Formålet er formuleret på baggrund af profilen 3, og omfatter det formål Køge bibliotekerne havde angivet som mål for en ønsket undersøgelse i deres præsentation af projektet i Biblioteksskolens projektdatabase. Formålet skal her ses som problemformuleringen for produktet. Problemformuleringen er herefter blevet operationaliseret i fire spørgsmål. Dette blev gjort for at tydeliggøre formålet endnu mere, og fordi det gjorde selve arbejds- og skriveprocessen nemmere for os, da vi hele tiden skulle holde os for øje, at disse fire centrale spørgsmål skulle besvares. Ydermere gør det, det også nemmere at skrive en sammenfattende konklusion til sidst, uden at man glemmer noget vigtigt, således at konklusionen, kan ses som en kort, refererende besvarelse af selve problemformuleringen. Herefter knyttes de fire spørgsmål til spørgsmålene i spørgeskemaet, for kort at vise læseren hvordan de implementeres i den praktiske undersøgelse. Vi uddyber også her, hvad vi mener med begrebet ældre i rapporten, og hvordan vi bruger denne term, og hvorledes den skal tolkes gennem hele rapporten, for at der ikke skal opstå misforståelser omkring vores brug af denne term. Beslutningen om fra starten at klarlægge disse ting tog vi med baggrund i tanken om, at rapporten skulle være lettilgængelig og gennemskuelig for vores målgruppe: vores kontaktpersoner på Køge bibliotekerne og andre med interesse i sagen omkring at gøre Ejby og Bjæverskov biblioteker til profilbiblioteker. 3 Se s. 3 i produktet 4

6 Udover selve problemformuleringen, følger herefter to hypoteser vi formulerede 4, således at de kunne dække begge profilbrugergrupper og deres brug af bibliotekerne. Hypoteserne blev formuleret, med to formål for øje: til dels for at de skulle fungere som en rød tråd gennem hele rapporten og til dels, for at vise variablernes indbyrdes afhængighedsforhold, da de igennem formuleringen i hypoteserne klart kan sættes ind i en kausalmodel 5, der viser dette afhængighedsforhold, mellem de uafhængige variabler, de mellemliggende variabler og de afhængige variabler. Kausalmodel for den første hypotese: Uafhængig variabel: Alder Mellemliggende variabel: Foretrukket materiale Afhængig variabel: Foretrukken genre Kausalmodel for den anden hypotese: Uafhængig variabel: Alder Mellemliggende variabel: Foretrukne besøgstider Afhængig variabel: Foretrukne besøgsdage Kausalmodellen bruges til at klargøre det indbyrdes forhold mellem variablerne og hvorledes de påvirker hinanden, således at det gør det mere overskueligt at analysere de indsamlede data i forhold til hinanden i f.eks. krydstabeller. Vi har udelukkende brugt kausalmodellerne som arbejdsredskab i forbindelse med analysen af de indsamlede data, og det er også begrundelsen for, at vi ikke har haft disse med i selve produktet. De var så at sige en bagvedliggende faktor, der ikke gjorde nogen forskel for vores målgruppe, hvis interesse primært lå i resultaterne af analysen af de indsamlede data og ikke i de anvendte metoder. Hvis vi havde valgt at tage kausalmodellerne med, ville de have givet en 4 Se s. 6 i produktet 5 Hansen, Erik Jørgen og Hjorth Andersen, Bjarne (2006), s. 45 og Alstrup, Erik (2008), s

7 udmærket indsigt i arbejdsmetoden bag analysen, men samtidig, mener vi, ville de have givet anledning til forvirring, da vi ikke var sikre på om vores målgruppe besad forudsætningerne for at forstå modellerne. (AO) Anvendte teorier og metoder samt dataindsamling: Vi har igennem dette projektforløb gjort os mange overvejelser omkring, hvilke metoder og teorier vi skulle gøre brug af, for at lave undersøgelsen bedst muligt. Vi har valgt den kvantitative metode frem for den kvalitative metode altså at undersøge et lille antal kendetegn hos en stor gruppe af mennesker frem for at undersøge et stort antal kendetegn hos en lille gruppe af mennesker (at gå i bredden og ikke i dybden) 6. Dette har vi gjort fordi, at det vi har skullet undersøge, har været hvordan biblioteksbrugerne brugte bibliotekerne og hvem det var, der egentlig kom der som befolkningsgruppe 7. Til dette skulle vi bruge et stort antal respondenter for at få et reelt og generelt billede af det samlede antal brugere og deres adfærdsmønstrer og for at få et datasæt som vi kunne bruge til at generalisere over, hvis vi ellers fik respondenter nok, således at undersøgelsen er repræsentativ. Hvis vi havde valgt at fokusere på den kvalitative metode, havde vi fået flere informationer, men om et færre antal respondenter, hvilket vi kun kunne have brugt til at sige meget om lige netop den lille respondentgruppe, og ikke bredt set om en større befolkningsgruppe. 8 Når vi valgte den kvantitative metode, så blev det givet, at vi skulle bruge det, der kaldes for surveymetoden. 9 Herefter skulle vi vælge, hvordan vi ville indsamle den data, vi havde brug for til undersøgelsen. Vi valgte her en spørgeskemabaseret survey, også kaldet enquete 10, og ikke en interviewbaseret survey. I starten havde vi tænkt os at kombinere de to metoder; altså lave et spørgeskema helt fra bunden af, og så stå med det i hånden og interviewe brugerne én for én ud fra spørgeskemaet og selv afkrydse det, der skulle afkrydses ud fra de svar, som brugeren gav. Vi tog denne beslutning med formodningen om, at det ville give nogle mere præcise besvarelser, og at vi på denne måde kunne undgå de misforståelser, der nogen gange kan opstå, når respondenter selv skal udfylde et spørgeskema. Vi fandt dog efterhånden ud af, at det ville blive alt for tidskrævende i forhold til den tid, vi havde til rådighed, så vi valgte i stedet kun at uddele spørgeskemaerne og lade respondenterne svare 6 Hansen, Erik Jørgen og Hjorth Andersen, Bjarne (2006), s Se produktrapporten s Hansen, Erik Jørgen og Hjorth Andersen, Bjarne (2006), s Hansen, Erik Jørgen og Hjorth Andersen, Bjarne (2006), s Hansen, Erik Jørgen og Hjorth Andersen, Bjarne (2006), s. 98 6

8 selv. Vi måtte altså gå lidt på kompromis med kvaliteten af vores data, til gengæld for at kunne overholde de fastsatte tidsfrister. Vi tog denne beslutning både, fordi vi var nødt til det, men også fordi, at vi vurderede, at vi ville kunne udrede eventuelle misforståelser af spørgeskemaerne under selve databehandlingen eller imens respondenterne udfyldte spørgeskemaerne, da vi, i en kort tekst forud for spørgeskemaet, havde gjort opmærksom på at eventuelle spørgsmål til spørgeskemaet var velkomne. Ud fra Kruuses teori 11 kunne vi rent matematisk regne ud, hvor mange respondenter, vi skulle havde for at undersøgelsen kunne blive repræsentativ, hvor igennem vi endte med tallet 370 for hvert bibliotek 12. Vi kunne med det samme se at dette var et forholdsvist højt antal respondenter, men vi sigtede efter at opnå dette antal, da vi gerne ville have at undersøgelsen var repræsentativ. For at opnå dette var vi klar over at vi måtte anvende flere indsamlingsmetoder simultant, så vi lagde en plan, der gik ud på at være fysisk tilstede på bibliotekerne i en to ugers periode, hvor vi delte spørgeskemaerne ud samtidig med, at det skulle være muligt for bibliotekets brugere at udfylde et online spørgeskema således, at vi også fik nogle af de respondenter med, der måske ikke ville møde fysisk op i de to uger, men som stadig anvendte biblioteket. I forbindelse med dette opstod der et problem, vi ikke kunne løse, nemlig at brugerne således ville have mulighed for at snyde og udfylde flere spørgeskemaer, da vi ikke havde mulighed for at checke deres identitet og registrerer den, således at dobbeltbesvarelser blev undgået. Da vi fremlagde planen for projektstedet, modsatte de sig delen, hvor respondenterne kunne svare online, fordi de ikke havde de tekniske ressourcer til rådighed, og derfor blev indsamlingsmetoden stærkt begrænset til, at vi kun fysisk kunne uddele spørgeskemaerne. Dette havde dog den fordel, at vi så var sikre på at vi ville få besvarelserne retur direkte. På grund af dette, og den forholdsvis korte tid vi havde til dataindsamlingen, kunne vi ikke opnå det fornødne respondentantal, og derfor vidste vi at undersøgelsen ikke ville blive repræsentativ, men ville få karakter af en stikprøve i stedet, og vi forsøgte derfor at få så mange respondenter som muligt på de to uger. Vi havde på forhånd aftalt, at vi begge ville stå der i sammenlagt to uger på hvert vores bibliotek dvs. sådan så den ene stod på Ejby Bibliotek i to uger og den anden på Bjæverskov Bibliotek ligeledes i to uger. Dette tidsforbrug afviger fra vores projektplan, hvor vi oprindeligt havde aftalt og nedskrevet, at vi ville bruge én uge på uddelingen og så efter denne uge vurdere, om der i forhold til den indsamlede data var brug for en uge 11 Kruuse, Emil (2007), s En nærmere beskrivelse af de brugte tal til selve udregningen kan ses på s. 2 i projektplanen samt på s i produktrapporten 7

9 mere 13. Afvigelsen skyldes at vi ret tidligt efter afleveringen af projektplanen blev klar over, at en uge ikke var nær nok. Derimod stod det meget klart, at vi i hvert fald skulle bruge to uger, og at dette desværre var det, vi maksimalt kunne bruge på den del af projektet i forhold til, at der også skulle være tid til den efterfølgende databehandling samt skrivningen af selve produktrapporten. En anden årsag til at vi max kunne bruge to uger, var at i ugerne før dem vi brugte til dataindsamlingen, var ikke alle kontaktpersonerne tilstede på bibliotekerne på grund af ferie, og biblioteket modsatte sig, at vi benyttede uge 42 med, da dette jo som bekendt ville falde sammen med skolernes efterårsferie, med det argument, at de mente, at der ikke ville komme nok respondenter i den uge. Vi modargumenterede med at i den ekstra uge ville der trods alt komme nogen, og at respondenter fra tre uger ville være bedre end fra to uger, da vi jo så ville få en del flere ind, men de afviste det alligevel, med samme begrundelse som før. Opdelingen med den ene person det ene sted og den anden person det andet sted, var for at spare tid i forhold til, hvis vi skulle havde stået der sammen og også for at sikre os at vi fik så mange respondenter som muligt. Valget af de to uger var som sagt efter en vurdering af, hvor meget tid vi maksimalt kunne afsætte til selve dataindsamlingen. Efter disse to uger endte vi med at have uddelt i alt 291 spørgeskemaer; 155 på Bjæverskov Bibliotek og 136 på Ejby Bibliotek. Grunden til den relativt store forskel på de to tal hænger ikke sammen med, at der er mindre besøgende på Ejby bibliotek end på Bjæverskov bibliotek men, at der pga. en enkelt dags sygdom ikke blev samlet besvarelser ind på Ejby bibliotek. Vores oplevelse af folks villighed til at svare på spørgeskemaet har generelt været meget positiv. For begge biblioteker gælder det, at brugerne generelt udviste en stor lyst til at deltage i undersøgelsen, mange med den begrundelse, at de gerne ville være med til at gøre noget for at det pågældende bibliotek ikke blev lukket. Dog var der også nogle der takkede nej, og for at få det præcise antal på disse, samt grundende til hvorfor det var, at brugerne sagde nej, lavede vi hver især et system med at sætte en streg på et stykke papir, hver gang vi fik fat på en nej-siger, samt at skrive vedkommendes grund til at sige nej. På denne måde kunne vi til sidst se, hvor mange nej-sigere, der var på hvert enkelt bibliotek, hvor mange der var tilsammen, samt de bagvedliggende bevæggrunde. Antallet af nej-sigere på Ejby Bibliotek er 40, hvor det på Bjæverskov Bibliotek ligger på 46. Dette giver tilsammen 86, hvilket ikke kan siges at være specielt mange i forhold til de 291 ja-sigere, der så var i den anden ende. Ud fra vores optegnelser kan vi se, at det meget er grunden med, at folk ikke havde den nødvendige tid lige i det øjeblik vi spurgte, der går igen. Til gengæld kunne 13 Se s. 2 i projektplanen 8

10 vi så også fornemme, at de fleste af de brugere, der sagde nej med lige netop manglende tid som bevæggrund, samtidig også var positivt stemt overfor at være med i undersøgelsen. De ville meget gerne havde svaret på et spørgeskema, men havde desværre bare ikke mulighed for det lige der pga. stress og mangel på tid, dog var der flere af dem, der vendte tilbage nogle dage senere og udfyldte et spørgeskema. Der var meget få, som direkte sagde, at de ikke havde lyst til at svare. Andre grunde, som til gengæld optrådte mindre hyppigt, var f.eks. at den pågældende bruger bare lige hurtigt var kommet ind på biblioteket og havde børn siddende i bilen, som hun/han skulle tilbage til, eller, at den pågældende bruger, ikke havde været på biblioteket i mange år, hvilket gjorde ham/hende irrelevant for vores undersøgelse, som jo skulle dække regelmæssige brugere. Valg af målgruppe: De brugergrupper som undersøgelsen skulle dække var børn, småbørnsfamilier og ældre 14. Efter aftale med projektstedet satte vi aldersgrænsen for børn fra 0-14 år, fordi det harmonerede bedst med hvorledes biblioteket selv skelner børn, unge og voksne 15. De ældre kom til at gå fra år 16. Dog valgte vi ikke at gøre det så stringent, når vi delte spørgeskemaerne ud. I forhold til det antal respondenter vi skulle op på, havde vi ikke helt råd til at være så kræsne med, hvilke brugere vi spurgte eller ikke spurgte, så vi prøvede at spørge alle dem, der kom ind på biblioteket for derved at få så mange respondenter vi kunne per dag. Småbørnsfamilier er jo til gengæld også en temmelig bred gruppe set i forhold til alder, og er en gruppe, man ikke rigtig kan definere mere præcist, end de brugere, der har børn (i dette tilfælde børn under 14 år), ligegyldigt hvor gammel vedkommende så er, hvilket jo ikke umiddelbart, er noget vi kan se på dem. Udover dette var ét af vores operationaliserede spørgsmål jo også hvilke brugergrupper der i det hele taget brugte bibliotekerne 17. Sagt med fagterminologi har vi altså lavet det, der kaldes for en simpel tilfældig udvælgelse, når vi har skullet indfange vores respondenter 18. Med et kritisk tilbageblik kunne vi måske havde fået mere præcise brugere, set ud fra de brugergrupper vi skulle undersøge, hvis vi inden, vi lod dem svare på spørgeskemaet, havde spurgt om deres alder, samt om de havde børn under 14 år eller ikke, men denne selektion fravalgte vi med henblik på at antallet af respondenter i forvejen ville blive for lavt, og at vi som sagt vurderede at vi havde brug for så mange respondenter som muligt, 14 Se produktrapporten s Se Bilag 1 16 Se Bilag 2 i produktet 17 Se produktrapporten s Hansen, Erik Jørgen og Hjorth Andersen, Bjarne (2006), s

11 og også fordi, at vi skulle identificere de forskellige brugergrupper som led i undersøgelsen. (CP) Arbejdet med spørgeskemaets udformning: At lave et spørgeskema der dækker alt det, man gerne vil undersøge og som samtidig ikke bliver for langt og alt for trægt at komme igennem, for den der skal besvare det, er ikke nogen helt nem opgave. Udover dette er der også selve respondentens forståelse af indholdet i spørgeskemaet at tage hensyn til. Derfor var det at udforme spørgeskemaet en proces, hvor vi lavede det om og rettede det til over flere omgange, og ikke noget vi lavede færdigt på én gang. Til at forstå opbygningen af et ordentligt funderet spørgeskema tog vi udgangspunkt i to fagbøger: Forskningsmetode i sosiologi og statsvitenskap (2003) af Ottar Hellevik og Fra spørgsmål til svar konstruktion og kvalitetssikring af spørgeskemadata (2008) af Henning Olsen. Den sidste af Henning Olsen har vi ikke skrevet på i projektplanen, men er en publikation vi først fik kendskab til efter afleveringen af denne. Disse teorier, der er meget ens, og som derfor understøtter hinanden, gav os det nødvendige overblik over og forståelse for, hvordan man konstruerer et spørgeskema fra bunden. F.eks. gav de os viden om vigtigheden af selve formuleringen af spørgsmålene, betydningen af hvilken rækkefølge spørgsmålene kommer i, hvornår og hvorfor det skal være lukkede eller åbne spørgsmål etc. 19 Da det var to biblioteker, vi skulle undersøge havde vi selvfølgelig et par overvejelser omkring, om vi skulle lave to forskellige spørgeskemaer eller kun ét med spørgsmål, der dækkede begge biblioteker. Efter at havde kigget meget nøje på de to bibliotekers sammensætning af materialer samt selve indholdet af materialebeholdningen besluttede vi, at vi godt kunne nøjes med kun at lave ét spørgeskema for begge biblioteker, da bibliotekerne ikke afveg synderligt meget fra hinanden, hvad dette angik. Der var en lille smule forskel i forhold til, hvor meget de hver især havde af hvert materiale samt, at det ene bibliotek havde nogle få materialer som det andet ikke havde, men det var så få forskelle, at ét spørgeskema sagtens kunne dække begge bibliotekerne, hvis vi blot medtog alt, hvad der fandtes af materiale på de to biblioteker, indenfor spørgsmål omhandlende denne kategori. Vi havde en del problemer med, hvordan vi i spørgeskemaet skulle få dækket alle de vinkler, som vi skulle havde undersøgt. For at have noget at sammenligne med blev vi jo 19 For at se en mere detaljeret gennemgang af teorierne samt hvordan vi trin for trin har brugt disse til den konkrete udformning af spørgeskemaet, se s i produktrapporten 10

12 nødt til at få klarlagt, både hvordan brugerne benyttede Ejby og Bjæverskovs biblioteker, samt hvordan de benyttede deres sekundære valg af bibliotek næst efter enten Ejby eller Bjæverskov (hvis det var et bibliotek indenfor Køge kommunes biblioteker). Dernæst skulle vi også undersøge, hvordan de derudover brugte de andre biblioteker i Køge kommune. Vi valgte derfor en strategi med først at spørge specifikt om brugen af udelukkende Ejby eller Bjæverskov bibliotek. Hvis man ikke brugte nogle af dem, skulle vedkommende i stedet svare på spørgsmål om brugen af det primære bibliotek i Køge Kommune han/hun så brugte i stedet for Ejby eller Bjæverskov. Til sidst spurgte vi ind til brugen af eventuelle andre biblioteker i Køge Kommune udover de nævnte 20. Der hvor respondenten evt. skulle undlade at besvare en spørgsmålsrække og i stedet springe videre til en anden, indsatte vi en henvisning med, at man skulle gå til det næste relevante spørgsmål 21. Desværre gjorde vi os den erfaring, da vi delte spørgeskemaerne ud, at vi rent layout-mæssigt ikke havde lavet henvisningerne tydelige nok. For det første skulle de have været placeret mere strategisk på siden, for det andet skulle de skrift-mæssigt have været større og med en mere synlig skrifttype. Sådan som vi fik lavet dem oversete, respondenterne dem hyppigt, hvilket skabte stor forvirring hos dem, fordi det derfor så ud som om, at de samme spørgsmål gik igen og igen uden nogen tydelig mening. Det gik dog alligevel med at få spørgeskemaerne besvaret korrekt, da de fleste kom og bad om hjælp til at udfylde det, men det ville have været en del bedre, hvis denne forvirring ikke var blevet skabt fra starten af. En anden problematisk del vedrørende spørgeskemaernes konstruktion var forholdet mellem, mængden af hvad projektstedet gerne ville havde os til at undersøge og den tid som vi kunne forvente, at folk generelt havde lyst til at bruge på at besvare et spørgeskema. Oprindeligt havde projektstedet en idé om, at undersøgelsen skulle dække hele biblioteket; dvs. både voksen-, børne- og musikafdelingen og hele materialebestanden. Til dette lavede vi derfor i starten et spørgeskema, med spørgsmål, der berørte alle disse afdelinger og materialer. Efter at havde snakket med vores vejleder, fandt vi dog ud af, at dette ville blive et alt for omfattende spørgeskema i forhold til, hvor lang tid man kan regne med, at folk har lyst til at bruge på at besvare det. Derudover mente vores vejleder, at det var alt for store krav fra projektstedets side at stille til os, i forhold til omfanget af det erhvervsrelaterede projekt, og i forhold til den tid der var til rådighed 22. Dette meddelte både vi og vores vejleder projektstedet, hvorefter de gik med til, at vi skar 20 Se spørgeskemaet (bilag 2) 21 Se spørgeskemaet (bilag 2) s Se Bilag 3 11

13 de spørgsmål væk, som omhandlede faglitteraturen samt musik- og børneafdelingen. Én af undersøgelsens målgrupper var jo netop børn, så derfor blev vi nødt til på én eller anden måde, at have nogle spørgsmål med, der havde noget med børnematerialerne at gøre. Dette løste vi ved at slå voksen og børnelitteraturen sammen, sådan så at vi spurgte ind til det hele på én gang i det samme spørgsmål 23. Desuden var vi opmærksomme på at formulere spørgsmålene sådan, at også børn kunne svare på dem. Dog regnede vi de allermindste børn fra i denne tankegang, da de jo naturligt nok ikke er i stand til, på samme måde som lidt større børn og voksne, at læse og forstå spørgsmålene. Disse fik vi dog alligevel indirekte med, igennem undersøgelsen, da forældrene svarede på, hvilke børnematerialer de lånte med hjem til deres børn. En anden fremgangsmåde kunne have været at lave et spørgeskema separat til børnene og den unge del af fokusgruppen, men vi valgte den anden fremgangsmåde for at spare tid, i forhold til konstrueringen af et helt nyt spørgeskema til, hvad vi forventede ville blive, en forholdsvis lille respondentgruppe. Vi vurderede at det tidsforbrug, der skulle til en sådan konstruering, ikke ville stå mål med de resultater, vi eventuelt ville have kunnet få ud af det. Endnu et argument, der talte imod dette var, at ikke alle de børn, der skulle svare på et sådant skema ville kunne læse og forstå det efter hensigten, og derfor ville vi have været nødt til at interviewe børnene og udfylde spørgeskemaet selv, i forhold til de afgivne svar. Dette var i tråd med vores oprindelige plan om at interviewe samtlige respondenter, og udfylde spørgeskemaet løbende under interviewet, men dette blev vi som nævnt frarådet af vores vejleder, og derfor ville det heller ikke være hensigtsmæssigt at gøre det i dette tilfælde, med denne ene respondentgruppe. Under et sådant interview ville vi højst sandsynligt have mistet muligheden for at få en del besvarelser ind, da vi ikke ville have kunnet være opmærksomme på eventuelle respondenter, der benyttede biblioteket i mellemtiden. Hvis vi alligevel havde valgt denne fremgangsmåde, i forhold til børnenes besvarelser, ville vi ikke kunne have fået besvarelser i forhold til de børn, der ikke var med deres forældre på biblioteket, men hvor det var forældrene, der gik på biblioteket og lånte for hele familien, men det sikrede vi os jo netop var muligt med den udformning, vi valgte, for så kunne forældrene selv angive i spørgeskemaet, hvor mange børn de havde i hvilke aldre, og hvordan deres lånevaner fordelte sig. Den eneste fordel ved den anden fremgangsmåde ville have været de mere præcise besvarelser, vi derigennem ville havde fået, og dette kunne i høj grad have været anvendeligt, hvis det havde været en kvalitativ 23 Se spørgeskemaet (bilag 2) s. 8, spørgsmål 26 (skellet mellem voksen- og børnelitteraturen går ved genrerne let læste romaner og gys ) 12

14 undersøgelsesform og ikke en kvantitativ undersøgelsesform, vi havde valgt. Et andet problem der opstod, var at fange respondenter, der lå i den af biblioteket definerede profilgruppe ældre. Deres mål med profilgrupperne var at tilgodese de svageste brugere, set i forhold til mobilitet idet, at dem der var mest afhængige af det lokale bibliotek i høj grad var dem, der ikke havde gode muligheder for at benytte nogle af de andre biblioteker i Køge kommune, f.eks. på grund af gangbesvær. Vi kunne have valgt i spørgeskemaet at spørge ind til brugernes mobilitetsniveau for på den måde, at få nogle mere præcise kategorier af brugere i forhold til projektstedets ønsker om brugen af ordet gangbesværet. Dette er vi dog overbeviste om, ville kunne virke stødende på mange, fordi det er en meget mere personlig ting at spørge ind til, end f.eks. alder, som er brugt i langt størstedelen af alle spørgeskemaer. Derfor valgte vi kun at spørge ind til alder, og derefter tage højde for analysen af dataene i forhold til de definerede profilgrupper igennem en dikotomisering af variablen alder, således at de omtalte profilgrupper, blev passet ind i de grupper, der udsprang af dikotomiseringen 24. (AO) Generelt kan det siges, at bortset fra den nævnte forvirring pga. henvisningerne til næste spørgsmålsrække, fungerede metoderne i forhold til udformningen og uddelingen af spørgeskemaerne ganske godt. Vi oplevede ikke nogen andre problemer, hvilket tyder på, at den yderligere spørgeskemakonstruktion virkede efter hensigten. Dog kunne vi bagefter i databehandlingen konstatere, at der var nogle få af respondenterne, som uvis af hvilke grunde ikke havde besvaret alle spørgsmålene. Dette er dog en fejlmargin, som man normalt regner med i denne form for undersøgelser, da man jo ikke kan tvinge folk til at svare. Mulige grunde til, hvorfor folk har undladt at svare, kan enten være pga. dovenskab, travlhed eller fordi folk simpelthen ikke har vidst, hvad de skulle svare. For at undgå dette, så kunne vi godt havde tjekket hvert eneste skema igennem hver gang, vi fik det tilbage, for derefter at have hevet fat i den pågældende respondent, hvis nu at denne manglede at besvare nogle af spørgsmålene. Dette ville dog for det første have taget alt for lang tid, hvorved vi så heller ikke ville have fået fat på de brugere, der så i mellemtiden ville passere os på biblioteket. For det andet er det heller ikke god kutyme at holde så skarpt øje med respondenterne, da dette nemt kunne komme til at skabe en følelse af ubehag og irritation hos den enkelte. Efter uddelingen af spørgeskemaerne opdagede vi en fejl i det sidste spørgsmål omkring brugen af faciliteter. Her har vi blandt andet skrevet som svarmuligheder: computer til 24 Se s

15 søgning og computer til søgning i bibliotekets katalog 25. Det vi mente med disse to svarmuligheder var egentlig det samme, så derfor skulle der ikke havde været to men bare ét: computer til søgning i bibliotekets katalog. Dette kan muligvis have påvirket validiteten af de svar, som vi så har fået i dette spørgsmål, da respondenterne kan have været blevet forvirret, og måske undladt at svare på disse to overhovedet. Dog vurdere vi skaden til ikke at være så stor endda, da de to svarmuligheder jo trods alt er de samme, så hvis bare respondenterne har sat kryds i den ene eller den anden, hvis det er hvad de har brugt af faciliteter, så har fejlen jo udjævnet sig selv. Her skal det nævnes, at vi i databehandlingen valgte at programmere en variabel for hver af disse to spørgsmål, for at få et så klart billede som muligt af de afgivne svar. Vi kunne have valgt at lægge de to variabler sammen, men da vi ikke helt kunne vide, hvad respondentens hensigt var med f.eks. at svare på den ene men ikke den anden mulighed, så valgte vi ikke at gøre dette. De kunne jo have ment, at de brugte computeren til søgning på nettet, selvom der også var en svarmulighed for dette, og at gå ind og tolke på resultaterne her i forhold til en sammenlægning af variablerne, ville have kunnet givet et urigtigt billede af den indsamlede data. (CP) Databehandling og dataanalyse: Da de to uger vi havde til selve dataindsamlingen var ovre, kunne vi begynde at se nærmere på dataene og behandle dem, sådan så de i sidste ende, kunne blive analyseret og brugt til at sige noget konkret om resultatet af undersøgelsen, selvom vi ikke havde fået samlet nok data til at undersøgelsen kunne betegnes som repræsentativ. Dette gjorde vi ved at taste alle dataene ind i statistikprogrammet SPSS, hvorefter vi lavede forskellige tabeller over dem for netop at kunne analysere dem og se hvilke mønstre der evt. gemte sig bag dem. Forinden uddelingen af spørgeskemaerne havde vi fået en kyndig og grundig introduktion til SPSS via vores vejleder, som fra starten havde tilbudt at genindføre os i programmet igennem et par times undervisning. Genindføre, fordi vi jo har haft undervisning i programmet før på 2. og 3. semester i faget forskningsmetode, men da vores vejleder godt vidste, at det var forholdsvis langt tid siden, og vidste hvor vanskeligt det kan være at lære programmet at kende igen, tilbød han os en kort men alligevel grundig gennemgang af programmets funktioner, hvilket vi gladelig tog imod. Generelt kan det siges, at vi brugte vores erfaringer fra netop forskningsmetode ekstensivt i forbindelse med projektet, og at det ikke ville have været muligt at gennemføre, hvis vi ikke havde haft 25 Se spørgeskemaet (bilag 2) s. 8, spørgsmål 27 14

16 denne baggrund. Vi brugte altså SPSS til at indtaste dataene i og til bagefter at lave forskellige former for tabeller: krydstabeller og i nogle tilfælde frekvenstabeller. Vi havde sammen med projektstedet fundet frem til de variabler, som skulle være grundlag for konstruktionen af tabellerne, således at de harmonerede med formålet af undersøgelsen. Således blev aldersvariablen dikotomiseret, for bedre at stemme overens med de profilgrupper, biblioteket havde identificeret som deres målgrupper i forbindelse med oprettelsen af profilbibliotekerne. Dikotomisering er ét ud af flere redskaber, man kan benytte sig af, hvis man gerne vil gøre sine data mere overskuelige at arbejde med. Dog er det oprindelige formål med at bruge disse redskaber ikke en forenkling af datene, men en måde hvorpå man kan få et mere præcist billede af ens data. Derfor kommer det an på det stillede spørgsmål, der udgør variablen, om man overhovedet kan anvende disse redskaber, og samtidig er det spørgsmålets karakter der bestemmer, hvilket redskab det er, man skal bruge. Det at dikotomisere bruges ofte i forbindelse med en variabel som alder, og det betyder ganske enkelt, at man deler de relevante værdier i to grupper i stedet for at de står som enkeltværdier 26. Ved at bruge metoden dikotomisering fik vi altså to aldersgrupperinger: en yngre og en ældre. Dikotomiseringen foretog vi omkring alderen 50, fordi den var gennemsnittet af vores indsamlede aldersdata, hvilket må siges at være et temmelig højt gennemsnit, men også fordi at vi på den måde nogenlunde sikrede os at børnefamilierne blev samlet i en gruppe, da det er de færreste over 50 år, der har børn under 14 år. Den yngre gruppe er altså folk i alderen fra 8-50 år, og den ældre gruppe er folk i alderen fra år. Begreberne yngre og ældre er nogle ret diffuse definitioner af vores to grupper, og de skal heller ikke forstås som unge og gamle. Vi har valgt at gøre det på denne måde fordi den yngre gruppe på denne måde kommer til at omfatte både børnene og børnefamilierne, og den ældre gruppe kommer til at omfatte den gruppe, der af biblioteket, blev defineret som ældre. Vi var ikke ubetingede enige i bibliotekets definition af ældre, men de prøvede at afgrænse deres definition i forhold til, at deres profilgrupper omfattede de svageste grupper af befolkningen set i forhold til muligheden for at benytter andre biblioteker i kommunen, f.eks. gangbesværede ældre o. lign. 27 Vi valgte at anvende dikotomisering efter et mislykket forsøg på at lave vores egne aldersgrupper at analysere dataene ud fra. Oprindeligt havde vi seks aldersgrupper, der var 26 Alstrup, Erik (2008), s og s Se s. 5 i produktet 15

17 baseret på de mål Køge kommune selv anvender når de laver demografiske undersøgelser i kommunen, men disse seks grupper ville kun vise meget lidt rent statistisk, hvis vi skulle havde brugt dem til en analyse. Som eksempel kan det nævnes, at der kun var to respondenter i en af aldersgrupperne, og det ville jo langt fra være nok til baggrund for en analyse, hvor der skulle kunne siges noget generelt ud fra. Ingen af de grupper, vi endte med indeholdt respondenter nok til en analyse, der ville kunne vise noget fornuftigt. Vi prøvede at eksperimentere lidt i SPSS med aldersgrupperne taste dem ind og lave en tabel over dem osv. for at se, hvilke der så ud som om de ville give os mest i forhold til, når vi skulle begynde at analysere, og her var det ret tydeligt, at det var dikotomiseringen, der gav de bedste resultater. Vi havde derudover valgt, at slå de fem svarmuligheder vi havde i forhold til besøgshyppighed i spørgeskemaet sammen til to. I spørgeskemaet havde vi spurgt, om respondenterne kom der: hver dag, en gang om ugen, hver 14. dag, en gang om måneden eller sjældnere. Disse havde vi slået sammen til: en eller flere gange hver 14. dag og en gang om måneden eller sjældnere, fordi dette var nemmere at arbejde med i databehandlingen samt gav mere rent analysemæssigt, da antallet af respondenter der fordelte sig over de fem grupper, var for lavt i hvert tilfælde til at give noget brugbart statistisk set. Da projektstedet ikke var interesseret i køn og bopæl benyttede vi ikke disse uafhængige variabler i vores analyse af dataene da de ingen relevans havde for selve undersøgelsen. Vi havde spørgsmålene om køn og bopæl med i undersøgelsen, fordi projektstedet udtrykte et ønske om at få noget af vide om disse to, hvis der var nogen helt markante resultater i forbindelse med dem, f.eks. blev de nødt til at overveje at definere nogle yderligere profilgrupper, hvis det havde vist sig at f.eks. 90 procent af deres brugere var kvinder eller at 95 procent boede i en bestemt by. Dette blev dog ikke tilfældet, og derfor valgte vi dem fra i samråd med projektstedet efter dataindsamlingen og den indledende dataanalyse. Vi anvendte både frekvens- og krydstabeller i vores analyse. Vi anvendte frekvenstabellerne for at vi derved kunne få et overblik over, hvor mange respondenter, der samlet set havde svaret på de enkelte spørgsmål, hvordan de fordelte sig og for at se, hvad de havde svaret. Disse tabeller havde vi i nogen grad alle konstrueret selv, på baggrund af de analyser vi fik i SPSS, fordi der i de fleste af vores spørgsmål var mulighed for at sætte flere kryds ved flere muligheder og dette gjorde, at vi var nødt til at lave en variabel for hver svarmulighed. Den eneste variabel programmet kunne give os en fuld frekvenstabel over var alder, men her kunne vi så til gengæld også bruge en del forskellige mål, der alle kunne give os et indtryk af alders fordeling. Disse mål er skævhed, gennemsnittet, 16

18 medianen, modus og kurtose. Vi vil her give et eksempel på, hvordan vi har anvendt disse mål i forhold til alder: Tabel 2 Alder, med centraltendens og spredning respondentens alder N Valid 154 Missing 2 Mean 50,90 Median 50,00 Mode 63 Skewness -,308 Std. Error of Skewness,195 Kurtosis -,592 Std. Error of Kurtosis,389 I denne tabel vises centraltendensen og spredningen i respondenternes alder. Centraltendensen er vist igennem de tre værdier Mean (gennemsnit), Median (median) og Mode (modus). Dette kan man bruge til at aflæse gennemsnitsalderen (ca. 50), medianen (50) og modus (63). Centraltendensen kan ses udtrykt hvis man sammenligner disse tre værdier, jo tættere de ligger på hinanden jo større er centraltendensen og dermed udtrykket for en normalfordeling 28. Tallene ligger i vores undersøgelse forholdsvis tæt på hinanden, dog med undtagelse af modus som er højere, og derfor kan vi forvente at vores fordeling bliver en smule venstreskæv 29 og ikke helt symmetrisk som en normalfordeling ellers ville være. Spredningen vises igennem de to værdier Skewness (skævhed) og Kurtosis (kurtose). Hvis skævhed har en værdi af 0 er det udtryk for at der ingen skævhed er, da den så rammer normalfordelingen. Skævhed fordeler sig mellem værdierne +3 og og vores skævhed er på -0,308. Dette er jo temmelig tæt på 0 og dette er et udtryk for den symmetriske normalfordeling, dog med en lille venstreskævhed, der bekræfter forventningen ovenover i forhold til størrelsen af modus. Altså er respondenters aldersfordeling ikke asymmetrisk, men derimod næsten symmetrisk 31. Normalfordelingens kurtose er også 0 og vores kurtose er på -0,592 det vil sige vi har en lidt flad fordeling i forhold til normalfordelingen. Grunden til at vi her inddrager begrebet normalfordeling er at det her giver god mening at se på resultaterne i forhold til dette begreb. Vi kan her se at fordelingen er symmetrisk eller lige i forhold til gennemsnittet og at der her i dette tilfælde er tale om normalfordeling uden de store skævheder. Dvs. respondenternes svar falder nogenlunde inden for det 28 Alstrup, Erik (2008), s Alstrup, Erik (2008), s Alstrup, Erik (2008), s Alstrup, Erik (2008), s

19 samme gennemsnit eller det normale og der stort set ikke er nogen der skiller sig markant ud. I selve produktet har vi ikke brugt disse fagtermer direkte, men forsøgt at forklare frekvenstabellerne i et mere alment sprog i forhold til fordelingen. (AO) Krydstabellerne anvendte vi når vi ville se, hvordan en uafhængig variabel påvirkede de afhængige variabler, og om der kunne siges noget om deres sammenhæng gennem samvariation. For at lave krydstabellerne, krydsede vi spørgsmålene i spørgeskemaet med baggrundsvariablerne alder og variablen der viste, om respondentens børn brugte biblioteket, da det er disse to uafhængige variabler, som vi tog udgangspunkt i, da de dækker profilgrupperne 32. For at vurdere samvariationen i krydstabellerne anvendte vi i nogle tilfælde nogle forskellige mål der skulle understøtte hinanden og vise graden af samvariation. Disse mål var, procentdifferencen, lambda, tau og chi-i-anden og vi vil her give et eksempel på hvordan vi har anvendt disse til at sige noget om samvariationen mellem to variabler i selve dataanalysen: Tabel B 9.3 Bjæverskov bibliotek Aldersfordelingen i forhold til besøgsdage Krydstabel Benytter biblioteket onsdag Total ja nej Alder Aldersgruppen 8-49 år Antal Procent 19,1% 80,9% 100,0% Aldersgruppen år Antal Procent 52,6% 47,4% 100,0% Total Antal Procent 36,8% 63,2% 100,0% Redegørelsen for samvariation som den tager sig ud i produktet: Som det ses i denne tabel for Bjæverskov bibliotek er der en stor vertikal procentdifference og dette er tegn på kraftig samvariation mellem alder og det at benytte biblioteket onsdag Som det ses her har vi valgt at gøre opmærksom på procentdifferencen der indikerer en vis grad af samvariation, da den er over 10 % 33, i teksten der beskriver tabellen. Samvariationen bekræftes yderligere af værdien chi-i-anden. Chi-i-anden benyttes til at undersøge, om der er statistisk samvariation mellem to variabler 34. Det er anvendeligt på alle måleniveauer, samt på symmetriske og asymmetriske 32 Se produktet s Alstrup, Erik (2008), s Babbie, Earl (2003), s

20 variabler og det viser derfor statistisk signifikans. Jo mere signifikant den er, jo længere væk er chi-i-anden fra nul 35. Vi anvender chi-i-anden til at vise, hvor sandsynligt det er, at alder har indflydelse på hvilke dage biblioteket bliver benyttet. Vi vil undersøge sandsynligheden for, om den fordeling, der ses i krydstabellen (Jf. tabel B 9,3), er fremkommet som et resultat af samvariation eller tilfældighed. Tabel 1 Chi-i-anden Value df Asymptotisk Signifikans (tosidet) Pearson Chi-Square 17,331 a 1,000 Valide undersøgelses-enheder 144 a. 0 celler (,0%) har forventede frekvenser på under 5. Den mindste forventede frekvens er 25,03 Tabel 1 viser Pearson Chi-Square - altså chi-i-anden. For at kunne bedømme chi-i-andens statistiske troværdighed, benytter vi antallet af forventede cellefrekvenser 36 (a). I tabel 1 ses, at laveste forventede (teoretiske) cellefrekvens ligger over 1,0, hvorfor vores chi-i-anden må betragtes som værende statistisk troværdig 37. Vores chi-i-anden er markant, idet den er større end 0, og den er signifikant da den ligger på 17,331. Den må betragtes som værende signifikant, idet Jo større værdien for chi-ianden er, desto større er forskellen mellem den observerede (empiriske) og den forventede (teoretiske) frekvensfordeling, og desto større er sandsynligheden for, at variablerne samvarierer. 38 Målene for lambda og tau er henholdsvis 0,075 og 0,120 og derfor er graden af samvariationen svag til moderat 39 I selve produktet har vi kun gjort rede for brugen af procentdifferencen, da det er det mål, der er lettest at gøre rede for og formidle til en målgruppe, der ikke har erfaring med statistiske beregninger, som projektstedet jo var. Det havde givet anledning til mere forvirring end klarhed hvis vi skulle have gennemgå de andre mål, der er forholdsvis komplicerede, og dette harmonerede ikke overens, med vores målsætning om at gøre vores produkt så gennemskueligt og forståeligt som muligt Alstrup, Erik (2008) s Alstrup, Erik (2007) s Alstrup, Erik (2008) s Alstrup, Erik (2008) s Alstrup, Erik (2008) s Se s

21 Da vi havde data for to biblioteker havde vi snakket meget om, hvordan vi skulle gribe det an; om det var smartest at lave to datasæt ét for hvert bibliotek eller om vi skulle ligge alle dataene sammen og skrive det ind i det samme datasæt. Vi valgte at lave to datasæt: ét for Bjæverskov Bibliotek og ét for Ejby Bibliotek, da vi vurderede, at projektstedet gerne ville se analyser og resultater for de to biblioteker adskilt, og ikke have analyser og resultater kun for bibliotekerne som ét samlet hele. Vi delte det op sådan så at den af os, der havde stået på Bjæverskov Bibliotek skulle taste dataene ind for dette bibliotek og lave frekvensog krydstabeller, som kun gjaldt for lige netop dette bibliotek, og det samme gjaldt så også for Ejby Bibliotek, som den anden person stod for. Vi sørgede selvfølgelig hele vejen igennem for, at det var helt de samme variabler, vi hver især brugte, at måden vi tastede dataene ind var præcis den samme, og at det var helt de samme tabeller vi lavede. Hvis vi ikke havde holdt os dette for øje, var der gået rod i hele systemet, hvilket ville havde gjort, at vi ikke kunne have brugt dataene til noget i sidste ende, og at vi ikke kunne have lagt datasættene sammen. Udover frekvens- og krydstabeller for hvert enkelt af de to biblioteker valgte vi også nogle variabler og spørgsmål fra spørgeskemaet ud, som vi lavede fælles tabeller over; dvs. frekvens- og krydstabeller som viste tal fra Ejby og Bjæverskovs biblioteker samlet set. Disse fælles tabeller lavede vi ved at samle de to datasæt til et samlet datasæt for begge biblioteker, således at vi nu havde tre datasæt. Vi kunne have valgt at lave et samlet datasæt for begge biblioteker, og kun have benyttet det, for at spare tid, men dette ville i seriøs grad have gået ud over de resultater, vi kunne have opnået, da muligheden for at se på forskellene og lighederne mellem de to biblioteker, ville have været faldet bort, ved en sådan sammenlægning. Igennem hele produktet har vi i analysen af dataene også valgt blandt andet at fokusere på netop ligheder og forskelle mellem de to biblioteker, for at give produktet en ekstra dimension, og for at vise at de to biblioteker fungere som hver deres enhed. Dette var en pointe som vi i nogen grad følte projektstedet havde overset, da de i det store hele fokuserede på dem samlet i stedet for enkeltvis. Selvfølgelig har de to biblioteker mange ligheder, både i forhold til størrelse og deres brugersammensætning, men derfor må de stadig behandles som to enkelte enheder. Efter endnu en snak med projektstedet over mail fandt vi ud af, at de i produktet gerne ville kunne have et overblik over alle de relevante data, som vi sad og arbejdede med. Derfor besluttede vi at lave konkrete tabeller over alt det, som vi vidste, vi skulle bruge til analysen, men kun at medtage de, der viste interessante statistiske tendenser i selve rapporten. Resten vedlagde vi som bilag, således at projektstedet havde et minikatalog de kunne slå op i, hvis de havde brug for det i deres videre faglige drøftelse af hvad der skal 20

22 ske med Ejby og Bjæverskovs biblioteker 41. De kommentarer, som respondenterne var kommet med i fri skrift ved de åbne spørgsmål med formuleringen: andet?, hvor der i nogle få af spørgsmålene var lavet en linje til formuleringen af mere personlige besvarelser, indtastede og analyserede vi også i SPSS. Disse tabeller skulle kun bruges til os selv for at få et overblik over, hvad folk havde skrevet, og om der var nogle af kommentarerne der gik igen etc. Disse tabeller eller oversigter over disse frie besvarelser blev meget lange, og ofte skrev folk det samme, så derfor blev de ikke medtaget i rapporten i deres fulde form, men nogle af de mere sigende og interessante udsagn, der gik igen blev nævnt i produktet og i fremlæggelsen af produktet. Vi fik dog god brug for dem, da vi herud af samlet set kunne konkludere en generel tilfredshed med både Ejby og Bjæverskov biblioteker og en stor vilje til at ville beholde dem begge. Dette stemmer godt overens med vores fornemmelse af folks åbenhed og villighed til at ville være med i undersøgelsen, samt de af kommunen indsamlede protester fra lokalbefolkningen imod en nedlukning 42. Vi kunne også konkludere, at der faktisk var en del af kommentarerne, som var de samme for de to biblioteker. Nu skal det så siges at kommentarerne ikke var så talrige endda, så derfor var det heller ikke så svært at få et overblik over dem. Alt i alt synes vi, at de metoder vi valgte at behandle dataene ud fra, har fungeret overordentlig godt. Der var selvfølgelig nogle problemer undervejs; f.eks. opdagede vi nogle fejl i indtastningen efter vi havde siddet og tastede dataene fra spørgeskemaerne ind, som vi så hurtigt fik rettet inden vi gik i gang med at lave analysen. Det at lave tabellerne var heller ikke helt gnidningsfrit, da vi for det første skulle sørge for, at de blev lavet helt ens for hver datasæt, og for det andet sad vi tilmed med hver vores skriveprogram på computeren, hvilket gav en del problemer og frustrationer engang imellem pga. forskellighederne i formateringen, som vi så måtte rette til bagefter. Dette var rent tekniske detaljer, der dog tog en meget stor del af vores tid og det var det mest frustrerende, da vi var i tidnød i forvejen. Denne tidnød kunne have været undgået ved bedre planlægning 43 og dette er en vigtig erfaring vi kan bruge i vores fremtidige arbejde. Men udover dette synes vi, at det gik ganske fint, og at det vi fik ud af det, til at kunne analysere på, var godt og brugbart. (CP) 41 Se bilag 1 i produktet % /referat/ % / PDF s.1 43 Se s