Husholdningsgælden. et dansk bidrag til gældskrisen?
|
|
- Mia Dahl
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Husholdningsgælden et dansk bidrag til gældskrisen? Danmark har verdens højeste husholdningsgæld på 333% af den disponible indkomst i De sidste 20 år blev det niveau næsten fordoblet. Dette indgik indtil for nylig sjældent med nogen større vægt i danske økonomisk-politiske analyser, herunder af den finansielle stabilitet. Men i dette forår har OECD, IMF og EU advaret om risici ved høj husholdningsgæld. Risici ved husholdningsgæld er umiddelbart privatiseret til de enkelte låntagere, men kan let involvere den finansielle sektor og optræde som en systemisk risiko i samfundet, der i sidste instans kan ramme de offentlige budgetter og dermed statsgælden. Foruden udenrigsøkonomiske trusler og de særlige risici ved en fortsat turbulens på boligmarkedet ligger der oplagt betydelige generelle økonomiske risici foran de danske husholdninger, herunder meget lave renter. Der er ¼ million familier med ejerbolig med negativ egenkapital, svarende til omkring 20% af boligejerne. Gældsbyrden, kapitalstrukturen og rentebyrden blandt boligejere og lejere belyses i en artikel i et kommende nummer af Finans/Invest med opdaterede skattestatistiske data. 18 FORFATTER Lektor Jens Lunde Copenhagen Business School, Institut for Finansiering jl.fi@cbs.dk Jens Lunde er ansat ved Institut for Finansiering på Copenhagen Business School. Han forsker og underviser indenfor fagområdet boligøkonomi og boligfinansiering og har i de senere år især skrevet om ulighederne på boligmarkedet, og om realkreditfinansiering. Danske husholdningers høje gæld Danmark er i udlandet kendt for en velfungerende økonomi med god effektivitet, herunder det fleksible arbejdsmarked. Vort realkreditsystem har en høj reputation som effektivt. Mindre kendt men unikt er, at vi har et fint offentligt system til at vurdere vore ejendomme. Men det er lidt som humlebien, der kan flyve. Udenlandske økonomer undrer sig i særdeleshed over to hjørneløsninger i dansk økonomi: det næsthøjeste skattetryk i verden og den højeste husholdningsgæld. Det sidste handler denne artikel om. Den danske husholdningsgæld har nærmest permanent ligget højt internationalt set, men er yderligere vokset voldsomt de sidste 20 år, fra 185% af de disponible indkomster i 1992 til 333% i Danmark ligger i en uantastet førerposition. Kvoten var oppe på 356% i 2009, men er faldet svagt de sidste par år. Det er et meget højt niveau. Med en populistisk forenkling: tænk at bruge al indtjening igennem 3½ år for at tilbagebetale gæld. I januar 2012 pegede OECD netop på den høje husholdningsgæld som en afgørende trussel imod den finansielle stabilitet og herigennem den danske økonomi. Tilsvarende advarsler kom fra IMF i april 2012 og fra EU i maj Året 2012 blev ellers indledt med, at udenlandske investorer anså Danmark for at være en sikker havn og købte danske obligationer til lavere renter end tilsvarende euro denominerede papirer. Under opturen frem til finanskrisens udbrud i 2008, under denne og siden er det fremført, at dansk økonomi var og er sund, målt på de almindelige samfundsøkonomiske indikatorer så som forbrugerpriserne, arbejdsløsheden/ beskæftigelsen, overskuddet på de offentlige finanser, statsgælden og eventuelt betalingsbalancen. Sundhedstilstanden i dansk økonomi var og er dog mere tvivlsom, for analytikere og kommentatorer har en god evne til at se bort fra de hastigt voksende og siden faldende ejendomspriser såvel som fra den høje private gæld, ikke mindst husholdningsgælden. Disse høje gældstal får mange til som en forklaring at pege på, at det høje indkomstskattetryk nødvendigvis må lede til, at kvoten husholdningsgæld/disponibel indkomst bliver høj. Dertil føjer man, at vi har et kompetent og effektivt finansielt system og ikke mindst realkreditsystem. Disse indvendinger rækker slet ikke til at begrunde kvotens størrelse. Det høje private gældsniveau i Danmark rummer erfaringsmæssigt høje risici. I årene og faldt de reale huspriser med cirka 1/3, og der var mere end tvangsauktioner årligt. Fra 2007 og til nu er de reale huspriser faldet cirka 30%, men antallet af tvangsauktioner er relativt lavt. Siden 2008 har Nationalbanken, qua valutakursens binding til euro en, ført en lav-rente politik som en de facto redningsplanke for bolig- og ejendomsmarkederne. Ydermere har bolig- og andre ejendomsejere i høj grad omprioriteret til rentetilpasnings- og afdragsfrie realkreditlån med lave betalinger. Netop de lave renter og denne gældsomlægning rummer en høj indbygget risiko. Risikoen ved høj husholdningsgæld understøttes af Reinhart & Rogoff (2009, p. xxv), der sammenfatter studiet af 8 århundredes finansielle kriser i følgende sætning: If there is one common theme to the vast range of crises., it is that excessive debt accumulation, whether it be by the government, banks, corporations, or consumers, often poses greater systemic risks than is seems during a boom. Danmark har en relativ lav statsgæld men en høj husholdningsgæld. Husholdningsgældens størrelse og udvikling en international sammenligning Danske husholdninger har gennem en lang årrække haft det højeste niveau for husholdningsgæld ift. den disponible indkomst blandt de 28 lande, som OECD har data for over en længere årrække. Tilmed er den dan-
2 ske gældskvote mere end fordoblet fra 152% i 1981 til 333% i I Figur 1 er husholdningsgæld/disponibel indkomst kvoterne vist for de 20 lande med de højeste kvoter for årene 1995, 2000 og Kun Holland og Irland, havde en endnu mere eksplosiv stigning end Danmark i husholdningsgælden. Husholdningsgælden er nok steget markant i alle OECD landene, undtagen Japan og Tyskland, men forøgelsen af de øvrige landes kvoter ligger på 2/3 eller mindre af den danske kvote forøgelse. Næsten alle de 20 lande har oplevet en ganske kraftig ekspansion i husholdningsgælden. Omkring 70% af denne gæld er boliggæld, optaget som realkredit eller almindelig bankfinansiering, jf. IMF (2012, s. 92). De fleste af landene har oplevet stærke boligprisstigninger, hvad der både har været en årsag til gældsekspansionen og været en følge af en lige så kraftigt øget adgang til låntagning. Nye realkreditsystemer er skabt i nogle lande, mens adgangen til realkredit er udbygget i andre lande, ofte efter en forudgående deregulering af lovgivningen eller hos kreditgiverne, jf. bl.a. Green & Wachter (2007) og Meen (2011). De seneste årtier har budt på et lav-rente regime, og samtidig har man i mange lande accepteret længere løbetider og nye lånetyper med lavere betalinger jf. Scanlon et al. (2008 og 2011). Denne udvikling har muliggjort servicering af stadig højere gæld. Også dansk realkredit har været ude i en kraftig ekspansion, men der var allerede nærmest tradition for høje lånegrænser i realkreditten, i hvert fald siden En nærmere undersøgelse af udviklingen i husholdningsgælden i de enkelte lande rummer interessante træk. Blandt lande med høj statsgæld, der har været ude i den særlige euro-turbulens, er Irland og Portugal nået relativt højt op efter års kraftige stigninger. Nye markedsøkonomier har ofte introduceret mere eller mindre statsligt styrede realkreditsystemer med Estland som det mest markante eksempel. Også Norge og Sverige har haft betydelig vækst i deres husholdningsgæld, selv om hverken vækst eller niveau har nået danske højder. Japans glidende forringelse af ejendomspriserne genfindes som fald i husholdningsgælden. Boligpriserne i Tyskland og Schweiz har vist en relativ moderat udvikling, der genfindes i udviklingen i deres husholdningsgæld. Schweiz har dog i mange år ligget relativt højt, jf. Figur 1 såvel som Figur 2. Hvis landenes husholdningsgæld i stedet sammenlignes i forhold til deres bruttonationalprodukt, bliver rangordningen af landene lidt anderledes, men Danmark lå stadig højest i 2009 med en husholdningsgæld på knap 160% af bruttonationalproduktet, efterfulgt af Holland, jf. OECD (2012). Danmark har siden 1986 uantastet haft den højeste husholdningsgæld ift. de disponible indkomster blandt OECD landene. Sammenligningen i Figur 2 af de seks lande, der nu har det højeste niveau for husholdningsgæld, viser, at forskellene til de øvrige lande er blevet udvidet. I Danmark mener mange boligkøbere og mange låneformidlere, at en fuld realkreditfinansiering på 80% af købesummen og supplerende låntagning i en bank er en simpel nødvendighed, specielt for første gangs købere. De anser det som nærmest umuligt at spare op til en udbetaling på 20-30% af købesummen, selv om dette ville være ønskværdigt ud fra en risikovurdering. Samtidig er det ofte vanskeligt at finde en lejebolig med ønskværdig beliggenhed og kvalitet i øvrigt, ligesom mange stadigvæk tror, at en ejerbolig er økonomisk mest fordelagtig i længden. Sådanne synspunkter skal ikke kommenteres nærmere, men de trækker i retning af en stor låntagning. Holland har nu det næsthøjeste niveau for husholdningsgælden og har haft kraftigst stigning heri. På det hollandske realkreditmarked har låntagerne adgang til en billig realkreditforsikring, der gør det muligt at optage lån ud over 100% af købsprisen til bl.a. at finansiere handelsomkostningerne. Dog må ydelsen efter skat på realkreditlånet ikke overstige omkring 30% af indkomsten. 1 Dette bidrager nok uundgåeligt til det høje niveau for den hollandske husholdningsgæld. Det er bemærkelsesværdigt, at den danske husholdningsgæld/disponibel indkomst kvote nåede et maksimum i 2009 året efter finanskrisens udbrud. Kvoten faldt herefter 4½% for 2010 og 2% for En del af faldet kan henføres til, at skattereformen reducerede indkomstskattetrykket i 2010, hvad der i sig selv øgede de disponible indkomster. I alle tilfælde kan især realkreditgæld kun falde langsomt, da de fleste realkreditlån er 30 årige, og da der foreløbig ikke er afdrag på godt halvdelen. Når opgang på boligmarkedet, i den private gældsstiftelse og i konjunkturerne vender, er resultatet normalt, at den private gæld reduceres der sker en deleveraging, jf. Reinhart og Rogoff (2010). Dette bekræftes for Danmark, hvis husholdningsgæld/disponibel indkomst kvoten er faldet siden 2009, ligesom den faldt fra 1981 (første år med data her) til 1982 og igen fra 1987 til I disse tre perioder faldt både de nominelle og reale boligpriser kraftigt. OECD statistikken viser igennem årene mange andre eksempler Figur 1 De 20 lande med højest husholdningsgæld i f t. disponibel indkomst pct Østrig Tyskland Frankrig Finland Estland USA Japan Spanien Canada Korea Portugal United Kingdom New Zealand Sverige Australien Schweiz Norge Irland Holland Danmark Note: 2009 sidste år for Estland og New Zealand. Kilde: OECD, National accounts database, juli Figur 2 Husholdningsgæld / disponibel indkomst kvoter for de seks lande med de højeste kvoter, Procent Kilde: OECD, National accounts database, juli Danmark Holland Irland Norge Schweiz Australien 19
3 20 på relativt faldende husholdningsgæld. IMF har på basis af samme OECD data fundet, at reduktionen af husholdningsgæld/ disponibel indkomst kvoten er kraftigst for de lande, hvor denne kvote steg mest under opturen, mens der ikke er noget fald i kvoten i landene med lavt gældsniveau. Dette ændrer ikke på, at husholdningsgælden fortsat i dag ligger på et ekstraordinært højt niveau i de fleste lande. Nominelt er de danske husholdningers gæld fortsat med at stige siden boligkrisens start i 2007, men i aftagende takt. Realkreditinstitutterne har bidraget mest til stigningen, der er anvendt til boliglån, jf. Tabel 1. Det er overraskende, at en diskussion af det høje niveau for husholdningsgælden i Danmark har været nærmest fraværende i hvert fald indtil for nylig. I modsætning hertil har debatten været intens i en række andre lande på trods deres lavere kvoter. Det gælder eksempelvis i Norge og Sverige. Et andet eksempel findes i Australien jf. Yates and Berry (2011) på trods af, at den australske kvote kun er godt det halve af den danske, og stigningen heri fra 1995 til 2010 var kun 2/3 af stigningen i den danske kvote. Familiernes langt største gældspost i de forskellige lande er realkreditgæld, og realkreditrestgæld i boligejendomme har ofte været sammenlignet mellem landene vha. European Mortgage Federation data. Her har Holland og Danmark skiftedes til at have det højeste gældsniveau på i de seneste år godt 100% af bruttonationalproduktet; dog pludselig overgået af Island efter deres finansielle sammenbrud med forbundne valutakursforringelser, jf. Meen (2011) og EMF (2012). Islændingene kan tilsyneladende ikke længere true de danske husholdningers status som de mest forgældede. Et working paper fra den islandske centralbank opgør husholdningsgælden til omkring 240% af de disponible indkomster i 2010, altså klart mindre end for Danmark og Holland, jf. Ólafsson & Vignisdóttir (2012). De internationale økonomiske organisationers advarsler En førsteplads som nation med relativ højest husholdningsgæld er ikke en glorværdig sejr i en international kappestrid. Tværtimod udgør de hermed forbundne risici for husholdningerne samlet en risiko for den finansielle og økonomiske stabilitet i Danmark. Det er ofte påpeget, at Danmark har et effektivt realkreditsystem og generelt veludviklet finansielt og pensionssystem, senest af Nationalbanken i Isaksen m.fl. (2011b, s. 48). Men førstepladsen i husholdningsgæld siden midten af 1980erne synes først i denne sammenhæng at have vakt opmærksomhed i økonomisk-politiske analyser og debat. De danske låntagere med ejerboliger har dog selv tidligere mærket konsekvenserne af det høje gældsniveau ved internationalt set kraftige tvangsauktionsbølger og , mens de i denne krise har været noget forskånet for tvangsauktioner. Viden om det rekordhøje niveau for dansk husholdningsgæld burde imidlertid have været velkendt, efter OECD i 2006 /2007 ved Girouard et al. (2007) pegede på, at Danmark blandt 15 analyserede OECD lande havde den højeste husholdnings gæld / BNP kvote husholdnings gæld / disponibel indkomst kvote total gæld / netto formue kvote realkreditgæld / netto ikke-finansielle formue kvote så de danske husholdninger var de relativt mest forgældede i OECD. Disse analyseresultater vakte ikke opmærksomhed i Danmark. Lunde har gentagne gange peget på, at de danske boligejere og dermed reelt de Tabel 1 Penge- og realkreditinstitutters udestående lån til husholdningerne, 2007 juni 2012, mia. kr. Realkreditinstitutternes udestående lån til ejerboliger og fritidshuse Pengeinstitutternes udestående lån til lønmodtagere, pensionister m.v. Pengeinstitutternes udestående lån til boligformål (> 5år) Pengeinstitutternes udestående lån til personligt ejede virksomheder Kilde: Danmarks Nationalbanks MFI statistik , juni 1277,5 1335,4 1372,8 1396,2 1419,5 446,4 439,6 432,7 431,9 421, ,5 254,7 265,9 264,6 140,5 136,1 137,5 130,1 131,4 danske husholdninger var blevet stadig mere forgældede, da deres nettogæld ift. bruttoindkomst var steget siden 1993 og nåede op på stadig højere rekord-niveauer, jf. f.eks. Lunde (2005a og b, 2007 og 2009). John Muellbauer (2007, p. 271), Oxford University udpegede ved FED s Jackson Hole konferencen i 2007 direkte Danmark som the world champion for high levels of household debt. Den høje danske husholdningsgæld blev i første halvår af 2012 fremhævet af både OECD, IMF og EU. I alle tre bidrag er kritikken klar, men forsigtig. Først publicerede OECD i januar et Economic Survey for Danmark, jf. OECD (2012). OECD indleder med at sætte markant fokus på boligkrisen og finanskrisen i Danmark ved at påpege de indbyggede nye risici, da The Danish economy has not fully recovered from the property collapse and the global economic crisis when renewed economic weakness became apparent in OECD ser, at det fortsatte globale tilbageslag skygger for dansk økonomisk fremgang og gør i den sammenhæng opmærksom på, at den danske husholdningsgæld i 2009 på knap 160% af BNP lå på det højeste niveau blandt de 28 lande i statistikken. OECD nævner herefter den positive indflydelse på udviklingen i indkomsten efter skat fra skattelettelser og udbetaling af pensionsopsparing såvel som fra det lave renteniveau, men forventer også, at låntagerne vil reducere deres gæld som det også er tilfældet i 2010 og 2011, jf. Figur 1. OECD nævner også, at husholdningernes aktiver bolig og pension er store men illikvide. Men fortsatte stigninger i arbejdsløsheden og fald i boligpriserne gør husholdningerne udsatte for chok fra arbejdsmarkedet, boligmarkedet eller andre kilder og øger risikoen for tab i den finansielle sektor, jf. OECD (2012, s. 2-5). IMF publicerede i april 2012 en gennemgribende og læseværdig analyse af husholdningsgælden, baseret på OECD data (2012, kap. 3). IMF s hovedresultat er, at jo kraftigere husholdningsgælden voksede før tilbageslag på boligmarkedet og finanskrisens udbrud (og tilsvarende før tidligere tilbageslag), desto stærkere og længere bliver det efterfølgende tilbageslag i boligforbruget, boligpriserne, det private forbrug i øvrigt, investeringerne, BNP og arbejdsløsheden. IMF viser, at de virkninger ikke kun skyldes prisfaldet på boligerne, men i stedet
4 en kombination af boligprisfaldet og opbygningen af gæld forud for vendingen. Endvidere er det væsentlige tilbageslag ikke kun skabt af den finansielle krise. IMF behandler ikke de enkelte landes husholdningsgæld og leverer dermed heller ikke nogen kritik af et land. Men IMF nævner indledningsvis, at i Danmark og 4 andre lande har husholdningsgælden toppet på over 200% af husstandsindkomsten (formentlig den disponible). IMF s analyse må læses som en advarsel om, at husholdningsgældens højde rummer en afgørende risikofaktor for dansk økonomi. Forårets tredje bidrag til sådanne advarsler kom ultimo maj i et staff review om at forebygge og korrigere makroøkonomiske ubalancer, jf. European Commission (2012). EU hæfter sig ved to makroøkonomiske ubalancer i Danmark: det høje niveau for den private gæld og tabet af eksportmarkeder. I EU review et vurderes det, at boligboblen synes at have bragt gælden op over et niveau, der kan forklares ved strukturelle faktorer. This poses higher potential risks in terms of financial and economic stability. Ganske vist siges pensionsopsparing, opsparing i real estate og et generøst sikkerhedsnet for borgerne at rumme en række pålidelige finansielle buffere. Men de fleste aktiver er illikvide og kan kun blive realiseret ved høje omkostninger. Desuden er realkreditgælden siden 2003 omlagt i retning af afdragsfrie lån og rentetilpasningslån, hvor EU kredser om den øgede rentefølsomhed ved refinansieringen. I EU review et konstateres det også, at høj husholdningsgæld er et strukturelt træk i den danske økonomi. Der peges endvidere på, selv om husholdningsgælden er fordoblet, har der kun været små tab på lån til husholdningerne. EU synes dog ikke at have større bekymringer omkring det høje niveau for husholdningsgælden, der indtil nu anføres at have haft begrænset betydning for den finansielle stabilitet i dansk økonomi. EU s analyse bidrager således mere med en velkendt beskrivelse af dansk økonomi og boligmarked end med en egentlig analyse af de økonomiske og finansielle risici ved høj husholdningsgæld. Desuden fremlægges kendte forslag til at forbedre sikkerheden i den finansielle sektor m.m. Risici ved høj husholdningsgæld Advarslerne til Danmark fra de internationale økonomiske organisationer om den høje husholdningsgæld beror selvsagt på, at der er væsentlige økonomiske risici ved denne gæld for såvel den enkelte familie som for samfundet, jf. Reinhart & Rogoff (2009). Risici ved husholdningsgæld kan ikke blot udtrykkes ved et makrotal for udestående lån til husholdningerne, men knytter sig først og fremmest til de enkelte familiers gældsætning. Noget pudsigt fokuserer analytikere og medier mest på som nylig formuleret af Nationalbanken at risikoen ved høj husholdningsgæld er, at den finansielle sektor i økonomiske tilbageslag eller ved stigende renter vil få øgede tab på udlån til husholdningerne, jf. Isaksen m.fl. (2011a, s. 54). Husholdningerne selv bliver dog de første ofre. At høj gæld er en trussel imod familiernes økonomi ses der et klart eksempel på i årets analyse af den finansielle stabilitet. Tvangsauktionerne varierer efter købstidspunktet for boligen og var hyppigst for ejere, der købte på boligpristoppen i 2006 og 2007, jf. Danmarks Nationalbank (2012c, s. 117). Årsagen er ikke købsprisen som sådan, men gælden, fordi der meget ofte har været ydet en fuld finansiering på 90-95% af købesummen. Husstande med høj gæld boligejere som lejere har svag modstandskraft over for chok i økonomien såsom voks - ende arbejdsløshed og rentestigninger og mere usæd vanlige økonomiske begivenheder. Boligejernes gæld er langt større end lejernes gæld. Gældsrisici er i høj grad knyttet til boligmarkedet, og finansielle kriser er meget ofte startet med et tilbageslag i boligpriserne, jf. IMF (2012, s. 103). De fortsat kraftigt voksende boligpriser fra 1993 og frem til 2007 danner en væsentlig baggrund for den tilsvarende kraftige vækst i husholdningernes gæld. Der sker en balanceoppustning ved et boligkøb, og gearingen øges yderligere umiddelbart efter købet, da der er omkostninger forbundet med køb og låntagning. Årene med stærkt stigende boligpriser fra 1993 til 2007 blev ikke ledsaget af forbedret solvens (højere egenkapitalandele) blandt boligejerne. Tværtimod må boligejernes gæld og egenkapital være steget i tilnærmelsesvis samme takt som boligpriserne, da boligejernes nettogæld/boligformue kvoter var ret konstante i de enkelte aldersgrupper, jf. Lunde (2007, 2009, 2010). Siden 1980 har den lavere inflation, længere løbetider på lån, permanent adgang til at optage nye realkreditlån, omprioriteringer til lån med lavere rente og indførelse af afdragsfrie lån bidraget til at øge gælden og dermed låntagernes risiko. Samtidig har det tilsyneladende været en vel solgt og udbredt aktivitet at optage lån i friværdien, hvor provenuet er brugt til at øge pensionsopsparingen. Boligejernes gældsrisici materialiserer sig som en likviditetsrisiko og en risiko for negativ egenkapital (teknisk insolvens). Hvis en boligejer ikke kan servicere sin gæld og med negativ egenkapital ikke kan optage yderligere lån, fører det til et tvangssalg eller en tvangsauktion. Den enkelte boligejer med store lån har altid en række personlige risici (indkomstbortfald, skilsmisse, sygdom), hvis mulige konsekvenser øges markant under et økonomisk tilbageslag. Det alvorligste problem ligger imidlertid i, at negative udfald af markedsrisici rammer mange boligejere med lån på en gang. Et boligprisfald rammer alle ejere (naturligvis afhængigt af, hvor jævnt prisfaldet sker), og en rentestigning øger betalingerne hos alle med variabelt forrentede lån og virker nedpressende på boligpriserne. Långivernes sikkerhed i pant har da beskeden effekt. Der kan i værste fald optræde masse-tvangsauktioner. Med det stærke boligprisfald siden 2007 er der kommet et tydeligt nedadgående pres på gælden med sikkerhed i boligerne. Som omtalt ovenfor har IMF (2012) vist, at jo kraftigere husholdningsgælden voksede før tilbageslag på boligmarkedet og finanskrisens udbrud (og før tidligere tilbageslag), desto stærkere og længere bliver det efterfølgende tilbageslag. Isaksen m.fl. (2011b, s. 75) fandt tilsvarende, at Danmark har højest husholdningsgæld og næsthøjest volatilitet i det private forbrug. Geoffrey Meen har fundet et tilsvarende resultat, hvilket bekræfter argumentet hos Reinhart & Rogoff (2009), at lande med høj gæld er mest udsatte for markedssammenbrud, jf. Meen (2011, s. 265). IMF peger i sin analyse (2012, kap. 3, s ) desuden på: 1. at låntagerne efterfølgende kan blive fastholdt på høje låneomkostninger, hvis de tvinges til at sælge en højt belånt ejendom eller må over en tvangsauktion. 2. at boligejere med høj gæld (og måske negative egenkapital) vil begrænse vedligeholdelse og forbedring af deres bolig, 3. at tvangsauktioner og konkurser er en ineffektiv og dyr måde at servicere en for høj gæld på, 21
5 22 4. at den høje gæld kan hæmme samfundsøkonomiens og boligmarkedets normalisering, 5. at der sker en nedbringelse af gælden efter et kollaps i ejendoms- og andre aktivpriser. Husholdningsgælden repræsenterer den måske største risikofaktor i dansk økonomi. I yderste konsekvens løber Danmark ligefrem en risiko for, at den store husholdningsgæld kunne bidrage til den europæiske gældskrise. Som vist er trykket fra niveauet for husholdningsgælden nu svagt faldende. Den udvikling vil formentlig fortsætte, så længe boligpriserne falder og kreditgiverne er tilbageholdende med at yde nye lån, grænsende til credit crunch. Denne trend kan blive forstærket, når de afdragsfrie lån gradvist fra 2013 skal påbegynde afdragsfasen, jf. den kommende artikel i Finans/Invest om de danske familiers gæld og finansielle sårbarhed. Husholdningsgæld og pensionsopsparing Nærmest per refleks kæder interessenter og analytikere den høje danske husholdningsgæld sammen med, at den danske pensionsopsparing har næsten samme størrelse. Pensionsopsparingen bliver da opgjort før fradrag af den skat, der skal erlægges ved udbetalingen af pensionen. Samlet ligger pensionsopsparingen i Danmark over gennemsnittet i OECD, men dog markant lavere end i Holland, Island, Australien, UK og USA. Lande som Irland og Island har ved siden af en relativ høj husholdningsgæld også en relativ høj samlet pensionsopsparing, og alligevel har disse lande stået over for betydelige økonomiske vanskeligheder. Den enkelte familie med typisk både pensionsopsparing, anden opsparing og gæld vil formentlig indrette sine formuedispositioner, så pensionsopsparing fører til lavere anden opsparing og højere gæld end ellers. Tilstedeværelsen af en stor pensionsformue mindsker behovet for at være gældfri inden pensionering jf. Isaksen m.fl. (2011a, s. 53) og det kan skabe et incitament til låntagning. Men typisk overser pensionsspareren den herved indbyggede gearing af deres økonomi og vælger sjældent hvis de har muligheden at nedbringe gælden mest muligt før opbygningen af en pensionsopsparing, ligesom de står med forskellige typer risici på pensionsopsparing, almindelig opsparing, lån og så på boligens værdi. Især i årene med stærke boligprisstigninger medvirkede banker og realkreditinstitutter med ildhu til, at kunderne kunne optage lån i deres friværdi og placere provenuet som pensionsopsparing. Den indbyggede skattearbitrage (skattesatsen for renteudgifter > PAL-skattesatsen) drev aktiviteten, mens disse låntagere indså ikke, at gebyrer ved låntagning og pensionsopsparingen var højere end den opnåede skattefordel. Denne aktivitet har formentlig medvirket til, at midaldrende boligejere i stigende grad har stadig større gæld, jf. Lunde (2010). Umiddelbart før OECD pegede på den høje danske husholdningsgæld, publicerede Nationalbanken et studie over husholdningernes aktiver og gæld i OECD landene, jf. Isaksen m.fl. (2011a og b). I studiet fremhæves husholdningernes balanceopbygning med voksende gæld, der især finansierede stigende boligpriser og voksende pensionsopsparing. De viser i en figur, at den danske husholdningsgæld tilnærmelsesvis matches af en lige så stor pensionsopsparing (før skat). I fodnoten til figuren gør forfatterne opmærksom på, at de ikke har reduceret opsparingen med den skat, pensionisten kommer til at betale. De vurderer, at skatten på pensionsopsparingen ved udbetaling vil reducere nettoformuen efter skat og dermed pensionsopsparingen med 100% af den disponible indkomst. Derfor udgør den samlede pensionsopsparing efter skat kun omkring 2/3 af husholdningernes gæld. Aggregeringen af husholdningsgæld og af pensionsopsparingsformuen skjuler imidlertid det faktum, at gælden og pensionsopsparingen er forskelligt fordelt ud over befolkningen. De ældste har forholdsvis størst pensionsopsparing, mens de yngre og midaldrende har størst boliggæld, der typisk falder med alderen. Der er ydermere lejere (uden større gæld) med pensionsopsparing og boligejere uden pensionsopsparing. Det har allerede derfor begrænset værdi at sammenligne de aggregerede værdier af husholdningsgæld og pensionsformue. IMF gør tydeligt opmærksom på, at fordelingen af gælden inden for økonomien og dermed brutto-begrebet husholdningsgæld har væsentlig betydning. (2012, s. 97) For de færreste boligejere vil en truende tvangsauktion kunne afværges ved, at de hæver og anvender deres pensionsopsparing. De fleste kan nemlig ikke hæve deres pensionsopsparing overhovedet, f.eks. hvis den er bunden i en arbejdsmarkeds pensionsordning. I de relativt få tilfælde, hvor det er muligt (bankordninger), vil det føre til en ekstra hård beskatning og eventuelt udløse særlige administrationsomkostninger ved hævningen. Tvangsauktionstruede pensionssparere vil formentlig med nogen tilfredshed notere, at kreditorerne ikke har adgang til at gøre udlæg i deres pensionsopsparing. Under et tilbageslag på bolig- og ejendomsmarkedet giver pensionsopsparing hverken ejerne eller långiverne et væsentligt værn imod tvangsauktion. Under de seneste perioder og med kraftigt boligprisfald og omfattende tvangsauktioner var arbejdsmarkeds- og andre pensionsopsparingsordninger da også stærkt udbredte, uden at nogen tilsyneladende hævede deres pensionsopsparing for at undgå tvangsauktion. Der er næppe heller belæg for, at det skulle kunne ske i dag. Formuen i pensionsopsparingerne er altså efter skat lavere end husholdningsgælden, findes delvist hos andre end låntagerne og er tilnærmelsesvis helt illikvid. Det kan derfor ikke være rimeligt at begrunde den høje danske husholdningsgæld med tilstedeværelsen af en stor pensionsopsparing i en analyse af risiciene ved husholdningsgælden for den finansielle stabilitet. Nationalbanken har da også senest vurderet, at Hvis formålet med analysen er at analysere, hvordan familiernes økonomiske situation påvirker den finansielle stabilitet, taler disse forhold for ikke at medregne pensionsformuer på familiernes aktivside., jf. Andersen m.fl. (2012b, s. 21). Statsgælden Statsgælden og den private gæld (i husholdninger og virksomheder) udgør tilsammen det danske samfunds gæld. Statsgældskrisen i de forskellige lande er væsentligst skabt ved fortsatte underskud på de offentlige budgetter, jf. Andersen (2012). Et hurtigt øget underskud på de offentlige finanser kan også opstå, hvis den private gæld løber løbsk og giver større tab for banker og realkreditinstitutter, der som næste skridt nødvendiggør redningsaktioner for offentlige midler. Andersen peger på, at både Irland og Island havde en relativt lav statsgæld forud for de finansielle sammenbrud i landene og en høj gæld efter, idet støttepakker til den finansielle sektor øgede statsgældskvoten med 42 procentpoints for Irland og 13 procentpoints for Island, jf. Andersen, (2012, s. 5). I gennemsnit vokser en regerings gæld med 86%
6 over de tre år, der følger en bankkrise, jf. Reinhart & Rogoff (2009, p. xxxii). Danmark har imidlertid en god tradition, da det er et af de relativt få lande, der har undgået defaults on central government debt igennem historien 2 (Reinhart & Rogoff, 2009, p. xxx). Statsgæld og privat gæld adskiller sig fundamentalt fra hinanden på punktet: tilbagebetaling. Ved private lån har låntageren allerede accepteret at betale gælden. Ved statsgæld skal en regering først sidenhen sikre, at skatteyderne vil tilbagebetale gælden igennem højere skatter. De fleste regeringer vil formentlig derfor foretrække en høj privat gæld frem for en høj statsgæld. Med en række landes uheldige erfaringer med høj og/eller stigende statsgæld in mente, burde de skiftende danske regeringers nærmest uniforme politik de seneste årtier op til krisen med at skabe overskud på statsfinanserne og dermed begrænse statsgælden efterlade danske borgere med taknemmelighed. Den danske statsgæld var i 1990 erne tæt oppe under 60% af BNP, jf. Danmarks Nationalbank (2012d, s 22). Nationalbanken opgør statsgælden til 413 mia. kr. ved udgangen af 2011, hvilket angives at svare til 23% af BNP, jf. Danmarks Nationalbank (2012d, s 21-22). Der er ved denne opgørelse fratrukket statens konto i Danmarks Nationalbank og Den Sociale Pensionsfond m.v., men uden disse fradrag ville statsgælden være 757,8 mia. kr. eller 42% af BNP. OECD opgør general government gross debt i overensstemmelse med Maastrict definitionen og når da til, at denne gæld udgjorde 44,2% af BNP for OECD venter, at statsgælden vokser til 46,8% af BNP for 2013, jf. OECD (2012, s. 4). Uanset opgørelsesmetoden må den danske statsgæld vurderes til at være moderat. I betragtning af husholdningsgældens størrelse er dette ekstra tilfredsstillende. Behov for individuelle data på husholdningsniveau Husholdningsgæld er privatiseret til den enkelte husholdning. Risici ved husholdningsgælden bør derfor vurderes ud fra den enkelte husholdnings, dvs. familiens aktiver og gæld, mens aggregerede tal og gennemsnit alene kan tjene som indikatorer. EU efterlyser i review et analyser af sådanne data og kunne under policy challenges oplyse, at sådanne analyser var under udarbejdelse både i Ministry of Business and Growth og Nationalbanken, jf. EU (2012, p. 31). Nationalbanken fremsatte helt samme ønsker i sin første analyse af husholdningernes formue og gæld, jf. Isaksen et al. ( 2011, pp ). Sådanne analyser har dog foreligget mange gange, første gang for årene , jf. Finansrådet (1990) og Lunde (1990). Flere af de seneste analyser er publiceret i Finans/Invest, jf. Lunde (2005b og 2006). Resultaterne af disse analyser har endda jævnt hen blevet alment kendt, da det har vist sig, at en betydelig og nærmest konstant fraktion på % af boligejere var teknisk insolvente. Nationalbanken har i kvartalsoversigten juni 2012 publiceret en meget omfattende og værdifuld analyse af de danske familiers formue og gæld, jf. Andersen m.fl. (2012a og b). Det er i denne analyse vist, at ¼ million boligejere, svarende til 20% var teknisk insolvente i Denne opgørelse inkluderer ikke familier med egen virksomhed. I en kommende artikel i Finans/Invest anvendes tilsvarende individuelle data fra skattestatistikken, opdateret frem til 2010, til at belyse de danske familiers gældssituation. Her er data ene i fortsættelse af de tidligere undersøgelser tilrettelagt ud fra, om familien er boligejer eller lejer, hvilket har afgørende betydning for den enkelte families gældssituation. Afrunding Danmark har formentlig den højeste husholdningsgæld i verden. I 2009 var husholdningsgælden på 356% af den disponible indkomst. Der er sket mere end en fordobling af gældsniveauet siden Boligkrise og finanskrise har ganske vist ført til, at husholdningsgælden er reduceret svagt frem til 2011, hvor husholdningsgæld/disponibel indkomst kvoten var 333%. En så høj husholdningsgæld bør og burde have ført til overvejelser om de hermed forbundne risici for den finansielle stabilitet. Nationalbanken har gennemført to omfattende analyser af familiens formue og gælds betydning for den finansielle stabilitet og når senest frem til denne (del)konklusion: I forhold til den finansielle sektors sundhed underbygger resultaterne, at forholdet mellem gæld og indkomst i familierne er sådan, at det ikke er fra familierne, man finder de største trusler mod den finansielle stabilitet., jf. Andersen m.fl. (2012b, s. 3). Der nås her og i min kommende artikel i Finans/Invest en lidt afvigende konklusion. OECD, IMF og EU har alle i foråret 2012 advaret om risikoen ved en høj husholdningsgæld. Disse risici gør som et worst case at Danmark løber en risiko for, at landets store husholdningsgæld kommer til at levere en slags bidrag til den europæiske gældskrise. Udgangspunktet er bl.a., at ¼ million boligejerfamilier eller 20% er teknisk insolvente, og at der ikke er nogen identifikation af, at turbulensen på boligmarkedet er ophørt. Der er velkendte udenrigsøkonomiske risici, hvis mulige virkninger ikke er kendt fra nyere tid. Renterisikoen er i dag tilnærmelsesvis ensidig og ville hurtigt kunne udløse en stigning i betalingerne for de 2/3 af boligejernes realkreditgæld, der er rentetilpasningslån. Og der vil med sikkerhed komme en fordobling eller mere af ydelsen, når låntagerne med afdragsfrie lån efter 10 år skal påbegynde afdragsbetalingen uden god udsigt til at kunne omlægge til lige så store nye lån. Det positive i udviklingen er, at disse endnu ikke har materialiseret sig endnu. Risiko betyder også, at det kan gå bedre end frygtet. Men en høj husholdningsgæld skaber nu engang både en privat- og en samfundsøkonomisk trussel. Litteratur Andersen, Asger Lau, Anders Møller Christensen, Nick Fabrin Nielsen, Sigrid Alexandra Koob, Martin Oksbjerg og Ri Kaarup, 2012: Familiernes formue og gæld sammenfatning. s i: Danmarks Nationalbank, 2012a. Andersen, Asger Lau, Anders Møller Christensen, Nick Fabrin Nielsen, Sigrid Alexandra Koob, Martin Oksbjerg og Ri Kaarup, 2012: Familiernes formue og gæld.. s i: Danmarks Nationalbank, 2012b. Andersen, Torben M., 2012: Statsgældskrisen, Finans/Invest, 1/2012, s Danmarks Nationalbank, 2011a: Kvartalsoversigt 4. Kvartal. Del Danmarks Nationalbank, 2011b: Kvartalsoversigt 4. Kvartal. Del Danmarks Nationalbank, 2012a: Kvartalsoversigt 2. Kvartal. Del Danmarks Nationalbank, 2012b: Kvartalsoversigt 2. Kvartal. Del Danmarks Nationalbank, 2012c: Finansiel Stabilitet Danmarks Nationalbank, 2012d: Statens Låntagning og gæld April. European Commission, 2012: In-Depth Review for Denmark in accordance with Article 5 of 23
7 Regulation (EU) No 1176/2011 on the prevention and correction of macroeconomic imbalances. Commission Staff Working Document. Brussels, European Mortgage Federation, 2012: Hypostat. asp?pageid=524 Federal Reserve Bank of Kansas City, 2007: Housing, Housing Finance, and Monetary Policy. Symposium proceedings. Federal Reserve Bank of Kansas City s Jackson Hole Symposium, 31 st August 1 st September evel=3&theid=10548&subweb=5 Finansrådet, 1990: Boligmarkedet slalom, styrtløb eller langrend. Om ejerboligmarkedet og dets rolle i den økonomiske politik. Girouard N, Kennedy M and Andre C, 2007: Has the rise in debt made households more vulnerable? Economics Department Working Paper, Number 535, OECD, ECO/ WKP(2006)63. Green, Richard K and Susan Wachter (2007): The Housing Finance Revolution. In: Federal Reserve Bank of Kansas City, (2007), pp Isaksen, Jacob, Paul Lassenius Kramp, Louise Funch Sørensen og Søren Vester Sørensen, 2011: Husholdningernes balancer og gæld et internationalt landestudie. s i Danmarks Nationalbank, 2011a, og samme titel pp i Danmarks Nationalbank, 2011b. International Monetary Fund, 2012: Dealing with household debt. Chapter 3 in: IMF, 2012: Growth Resuming. Dangers Remain. World Economic Outlook. April Lunde, Jens, 1990: Boligejernes formuesituation en empirisk undersøgelse. Institute of Finance, Copenhagen Business School, Working Paper 90/10. Lunde, Jens, 2005a: The owner-occupiers capital structure during a house price boom. Does negative equity exist as a permanent feature in the Danish housing market. Working Paper. WP Department of Finance, Copenhagen Business School. Lunde, Jens, 2005b: Et vue over boligejernes kapitalstruktur og dens aldersvariation. Finans/Invest 8/05, s Lunde, Jens, 2006: Boligejernes og lejernes renteudgifter et bidrag til belysning af den finansielle stabilitet blandt danske husholdninger. Finans/Invest 1/06, s Lunde, Jens, 2007: Distributions of owneroccupiers housing wealth, debt and interest expenditures as financial soundness indicators. Department of Finance, Copenhagen Business School, Working Paper 2007/1. Lunde, Jens, 2009: Financial Soundness Indicators for Owner Occupiers. Housing Studies, Volume 24, Number 1, January, s Lunde, Jens, 2010: Boligejerne hæver egenkapital. Økonomi & Politik. Nr. 4. December. 83. Årgang, s Meen, Geoffrey, 2011: The economic consequences of mortgage debt. Journal of Housing and the Built Environment. Vol. 26 number 3, s Muellbauer, John N., 2007: Housing, Credit and Consumer Expenditure. In: Federal Reserve Bank of Kansas City, (2007), pp OECD, 2012: OECD Economic Surveys Denmark. January. Ólafsson, Thorvardur Tjörvi & Karen Áslaug Vignisdóttir, 2012: Households position in the financial crisis in Iceland. Sedlabanki Islands Working Papers. No. 59, June. Reinhart, Carmen M. & Kenneth S. Rogoff, 2009: This time is different. Eight Centuries of Financial Folly. Princeton and Oxford. Reinhart, Carmen M. & Kenneth S. Rogoff, 2010: Growth in a Time of Debt. American Economic Review: Papers & Proceedings. Vol. 100, Issue 2, s Scanlon K, Lunde J and Whitehead C, 2008: Mortgage Product Innovation in Advanced Economies: More Choice, More Risk. European Journal of Housing Policy June 2008, s Scanlon K, Lunde J and Whitehead C, 2011: Responding to the housing and financial crises: mortgage lending, mortgage products and government policies. International Journal of Housing Policy, 11:1, Skibye-Lotz, Rikke og Thomas Kyhl, 2012: Tolagsbelåning i praksis. Finans/Invest, 4/12, s Yates, Judith and Mike Berry, 2011: Housing and Mortgage Markets in Turbulent Times: Is Australia Different? Housing Studies.Vol. 26, Issue 7-8, s Økonomi- og erhvervsministeriet, 2010: Boligmarkedet og boligejernes økonomi. April. Noter 1. Oplyst af Jan Rouwendal, Vrije Universiteit, Amsterdam. 2. De øvrige nævnte lande er: Australien, New Zealand, Canada, Thailand og USA. Børs- og kapitalmarkedsret 24 Børs- og kapitalmarkedsret indeholder som hidtil en samlet fremstilling af hele børs- og kapitalmarkedsretten med undtagelse af særlige regelsamlinger angående specifikke typer finansselskaber. Bogen giver et opdateret indblik i nye regler, bestemmelser og praksis og introducerer et nyt kapitel om de kreditretlige regler ved værdipapirregistrering og -clearing. Særligt de studerende ved videregående uddannelser har glæde af denne gennemarbejdede lærebog, der indfører dem i selskabs-, børs-, og kapitalmarkedsretten. Praktikere vil dog også finde bogen nyttig, når de skal have et mere detaljeret kendskab til børs- og kapitalmarkedsretten bl.a. til brug for rådgivning af klienter eller in-house. Bogen kan købes via Internettet: Af Peer Schaumburg-Müller og Erik Werlauff Jurist- og Økonomforbundets Forlag 744 sider 5. udgave 2012 Indbundet Pris: 1.250,00 DKK inkl. moms ISBN
Familiernes formue og gæld
Kvartalsoversigt, 2. kvartal 212 - Del 1 39 Familiernes formue og gæld Af Asger Lau Andersen, Anders Møller Christensen og Nick Fabrin Nielsen, Økonomisk Afdeling, Sigrid Alexandra Koob og Martin Oksbjerg,
Læs mereGældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad
Et stigende antal husholdninger skal i perioden fra 2013 påbegynde afdrag på deres realkreditgæld eller omlægge til et nyt lån med afdragsfrihed. En omlægning af hele realkreditgælden til et nyt afdragsfrit
Læs mereGennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.
Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al
Læs mereDanskerne har langt større formue end gæld
Danskerne har langt større formue end gæld Danskerne havde ved udgangen af 2013 i gennemsnit 1.116.000 kr. i overskud, når al gæld er trukket fra al formue herunder i boliger, biler mv. Der er i den økonomiske
Læs mereBoligmarkedet nu og fremover
Boligmarkedet nu og fremover V. cheføkonom Jens Christian Nielsen BRFkredit e-mail: chr@brf.dk 25. november 2004 Vi vil forsøge at besvare følgende spørgsmål: Kan vi forklare de seneste års prisstigninger
Læs mereHusholdningernes balancer og gæld et internationalt landestudie
47 Husholdningernes balancer og gæld et internationalt landestudie Jacob Isaksen, Paul Lassenius Kramp, Louise Funch Sørensen og Søren Vester Sørensen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Hvilke
Læs mereAnalyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper
19. maj 2008 Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper Sammenfatning Realkreditrådet har gennemført en analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie lån
Læs mereDanskerne er nu rigere end før krisen
18. august 2016 Danskerne er nu rigere end før krisen Tal fra Danmarks Statistik viser, at danskernes private formuer sidste år steg med 0 mia.kr., mens gælden lå nogenlunde uændret. Den samlede nettoformue
Læs mereUndgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen
NR. 8 OKTOBER 2010 Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen En halv million boligejere står over for en rentetilpasning af deres lån i december måned - og de har udsigt til lave renter. Men det er
Læs mereRestancer på realkreditlån
61 Restancer på realkreditlån Asger Lau Andersen, Økonomisk Afdeling, og Charlotte Duus, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Langt de fleste danske familier med realkreditgæld betaler
Læs mereBoligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån
Boligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån 2011 Boligejerne anvender deres afdragsfrihed med omtanke - og mest af alt til investeringer, opsparing og nedbringelse af anden gæld. Boligejerne
Læs mereAERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET
4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970
970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE
Læs mereSpecielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris
NR 9. NOVEMBER 2010 Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris Den seneste statistik for realkredittens udlån i 3. kvartal viser, at der indfris flere fastforrentede lån end der udbetales.
Læs mereIndholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009...
Indholdsfortegnelse Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1 Finansuro giver billigere boliglån... 3 Sådan har ydelsen udviklet sig...3 Økonomi retter sig op i 2009... 5 Recession i euroland til midt 2009...5
Læs mereEn analyse af de danske familiers gældsætning og finansielle sårbarhed
En analyse af de danske familiers gældsætning og finansielle sårbarhed Risiciene ved høj husholdningsgæld er knyttet til dem, der har gælden. Det er derfor frugtbart at analysere familiernes formuesituation,
Læs mereDanske unges gældsadfærd
Danske unges gældsadfærd Indledning De unge gældssætter sig som aldrig før, men mange har svært ved at tilbagebetale deres gæld. Ifølge de seneste tal fra Experian står godt 55.000 unge mellem 18 og 30
Læs mereFørste fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år
5. november 212 Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år Boligmarkedet har været i svag bedring gennem 212, og vi har siden foråret oplevet en skrøbelig form for prisstabilisering. Trods
Læs mere2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare
DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne
Læs mereGLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN
GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN FINANSKRISER Gearing og nedgearing af økonomien BRIK landene (ex. Rusland) gik uden om Finanskrisen mens Vesten er i gang med en kraftig nedgearing ovenpå historisk
Læs mereDansk realkredit er billig
København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet
Læs mereEuropaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt
Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970
1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG
Læs mereUdviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen
Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes
Læs mereFordeling af indkomster og formuer i Danmark
Fordeling af indkomster og formuer i Danmark 6. august 214 Præsentation er udviklet som baggrund for diskussion om indkomstfordeling i Danmark ved Folkemødet på Bornholm 214. Diskussionen var arrangeret
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK
DANMARKS NATIONALBANK UDFORDRINGER FOR DEN DANSKE PENSIONSSEKTOR Nationalbankdirektør Lars Rohde, præsentation for Den Danske Aktuarforening 6. februar 2019 Disposition af dagens præsentation 1.) Lavere
Læs mereLandbrugets gælds- og renteforhold 2007
Dansk Landbrug 25. august 2008 Sektionen for økonomi, statistik og analyse Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Sammendrag dansk Landbrug foretager hvert år en opgørelse af realkreditinstitutternes
Læs mereDanmark går glip af udenlandske investeringer
Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det
Læs mereAnsvarlige eller uansvarlige boligejere? Afdragsfrihed er langt fra ensbetydende med en afdragsfri boligfinansiering
25. marts 2019 Ansvarlige eller uansvarlige boligejere? Afdragsfrihed er langt fra ensbetydende med en afdragsfri boligfinansiering Lidt over halvdelen af realkreditudlånet til boligejere i alderen op
Læs mereFremtidens realkredit
Fremtidens realkredit - så sætter du lidt til side Tolagsbelåning ganske enkelt Fem nye realkreditpakker. Det er ganske enkelt sund fornuft. Fremtidens realkredit hjælper dig med at spare op i din bolig.
Læs mere40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente
NR. 5 MAJ 2010 40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente Et variabelt forrentet lån med afdragsfrihed er danskernes mest benyttede låneform i dag. Et sådant lån har 40 pct. af boligejerne, hvilket
Læs mereIndkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende
Danmarks Statistik pegede for nyligt på, at den laveste indkomstgruppe (bund pct.) har oplevet et fald i de reale disponible indkomster de seneste år (fra -1). Det fremgik desuden, at de øvrige indkomstgrupper
Læs mereFremtidens realkredit
Fremtidens realkredit - så sætter du lidt til side Tolagsbelåning ganske enkelt Fem nye realkreditpakker. Det er ganske enkelt sund fornuft. Fremtidens realkredit hjælper dig med at spare op i din bolig.
Læs mereEU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld
EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom
Læs mereHovedpunkter for statsgældspolitikken
7 Hovedpunkter for statsgældspolitikken Det danske statspapirmarked var velfungerende i 212. Efterspørgslen efter danske statspapirer var høj, og renterne var historisk lave. Det afspejlede Danmarks AAA-kreditvurdering,
Læs mereMyter og fakta om bankerne
Myter og fakta om bankerne December 2012 FORORD Myter og fakta om bankerne Der har de seneste år været massivt fokus blandt politikere, medier og offentligheden generelt på banksektoren. Det er forståeligt
Læs mereINVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK
Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer
Læs mereHvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015
Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,
Læs mereStigende friværdier men hvad vil vi bruge dem til?
1.kvt.1998 1.kvt.2000 1.kvt.2002 1.kvt.2004 1.kvt.2006 1.kvt.2008 1.kvt.2010 1. kvt.2012 1. kvt.2014 1. kvt.2016 1. kvt.2018 3. september 2018 Stigende friværdier men hvad vil vi bruge dem til? Boligejernes
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS
DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale
Læs mereDansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er brølstærk
ØKONOMISK ANALYSE. juni 019 Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk Den danske lønkonkurrenceevne, altså hvordan danske virksomheders lønomkostninger og produktivitet ligger i forhold til udlandet, er brølstærk.
Læs mereEr uhensigtsmæssig låneadfærd arvelig?
Formål og policy relevans Er uhensigtsmæssig låneadfærd arvelig? Claus Thustrup Kreiner, Søren Leth Petersen og Louise Willerslev Olsen Economic Policy Research Unit, Københavns Universitet EPRN ansøgning,
Læs mereIndkomstforskelle og vækst
Indkomstforskelle og vækst OECD har analyseret sammenhængen mellem indkomstforskelle og vækst og fundet, at ind-komstforskelle i nogle tilfælde kan være skadelige for den økonomiske vækst. I den danske
Læs mereSTIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001
17. april 2002 Af Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 DA s lønstatistik for 2001 viser en gennemsnitlige stigning på 4,4 procent i timefortjenesterne
Læs mereDanskerne har en samlet nettoformue på 4.300 mia. kr.
Kortlægning af de danske husholdningers formuer og gæld Danskerne har en samlet nettoformue på 4.3 mia. kr. I de seneste år har det i stigende grad vakt bekymring, at de danske husholdninger har en høj
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK
DANMARKS NATIONALBANK LOKALE PENGEINSTITUTTER 24. MAJ 218 Nationalbankdirektør Per Callesen Dagsorden 1. Risikoudsigter international økonomi 2. Risikoudsigter dansk økonomi 3. Kreditudvikling årsager
Læs mereRegeringen bør sætte forbruget i bero
Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som
Læs mereAfdragsfrihed kan være en dyr fornøjelse
23. februar 211 Afdragsfrihed kan være en dyr fornøjelse Afdragsfrie lån kan ved første øjekast fremstå som en ekstrem billig finansieringsløsning, men i princippet udskyder man blot regningen til et senere
Læs mereFlygtninge sætter de offentlige finanser under pres
Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige
Læs mereNationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011
Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011 DANMARKS NATIONALBANK DET TALTE ORD GÆLDER Væksten i den globale økonomi er fortsat robust og i stigende grad selvbærende.
Læs mereDanske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk
NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer
Læs mereRealkreditrådets pressemeddelelse om realkreditaktiviteten i 2005
Pressemeddelelse nr. 1 19. januar 2006 Rekordhøjt realkreditudlån i 2005 i alt 748 mia. kr. Realkreditrådets pressemeddelelse om realkreditaktiviteten i 2005 Realkreditinstitutterne har igen i 2005 ydet
Læs mereFormuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre
Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede
Læs mereANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark
Kapitalforvaltning i Danmark 2016 KAPITALFORVALTNING I DANMARK 2016 FORORD Kapitalforvaltning er en ofte overset klynge i dansk erhvervsliv. I 2016 har den samlede formue, der kapitalforvaltes i Danmark,
Læs mereMulighederne for at finansiere den fremtidige produktion og bedriftsudvikling
Mulighederne for at finansiere den fremtidige produktion og bedriftsudvikling Set i lyset af den aktuelle Økonomiske situation og nye regler for finansielle virksomheder Hvad bringer fremtiden? Mere regulering
Læs mereOECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer
OECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer OECD s lange BNP-fremskrivninger har enorm vægt i den danske økonomiske debat. Den nyeste fremskrivning afslører, at OECD ikke har styr på de danske
Læs mereIndkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning
Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede
Læs mereFremgang på boligmarkedet sender friværdierne til vejrs
15. december 2016 Fremgang på boligmarkedet sender friværdierne til vejrs Boligpriserne har generelt været i fremgang siden 2012, og fremgangen på boligmarkedet gik for alvor et gear eller to op i 2015
Læs mereSTUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING
p:\gs\mb\studerende-mb.doc 1. september 2006 af Mikkel Baadsgaard dir. tlf. 33557721 STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING Den 8. august 2006 bragte Jyllandsposten tal fra SU-styrelsen, der blandt andet viste,
Læs mereGrækenland kan ikke spare sig ud af krisen
Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen Den græske gæld er endnu engang til forhandling, når Euro-gruppen mødes den.maj. Grækenlands gæld er den højeste i EU, og i 1 skal Grækenland som en del af låneaftalen
Læs mereNationalregnskab og betalingsbalance
Dansk økonomi til Økonomisk vækst i Bruttonationalproduktet steg med, pct. i. Efter fire år med høje vækstrater i -7, økonomisk nedgang i 8 og den historiske tilbagegang på, pct. i 9 genvandt dansk økonomi
Læs mere11 millioner europæere har været ledige i mere end et år
millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er
Læs mereDANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING
13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til
Læs mereSucces med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned
NR. 4 MAJ 2013 Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned I 2010 begyndte flere realkreditinstitutter at sprede deres refinansieringsauktioner fra december
Læs mereHvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?
17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført
Læs mereREALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE
26-09-2012 14:47 REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 2012 26. september 2012 Ingeniørforeningens Mødecenter VELKOMMEN DISPOSITION 1. KRISEN HVOR STÅR VI NU? 2. DANSK REALKREDIT 2011 STATUS 3. UDFORDRINGER - I DANMARK
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 201 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 201 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 27. marts 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 201 (Alm. del) af 16. januar
Læs mereFinansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt
Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over
Læs mereUdlandet og det danske ejerboligmarked. v. Jens Hauch, vicedirektør i Kraka
Udlandet og det danske ejerboligmarked v. Jens Hauch, vicedirektør i Kraka Udenlandske investeringer Bankkriser Migration Ejerboligmarkedet i Danmark International økonomi Agglomeration Realpris ejerlejligheder
Læs mereREALKREDITFORENINGENS ÅRSMØDE DEN 3. APRIL 2014
REALKREDITFORENINGENS ÅRSMØDE DEN 3. APRIL 2014 KUN DET TALTE ORD GÆLDER Fornylig var jeg en tur på Bornholm. Desværre ikke på ferie, men for at besøge det lokale erhvervsliv. Her fik jeg også lejlighed
Læs mereDanmarks Nationalbank
Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 203 Offentligt -H m Danmarks Nationalbank Kvartalsoversigt 2. kvartal Del 1 1 I I _ ^ - ^ -^n^^gr _, D A,'" N. N A T B A N, : A. R 1 O N K 2 0 M K S A ; L %,'
Læs mereØkonomisk Perspektiv -ved en korsvej. Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009
Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009 1 Global økonomisk krise men nu lysner det Langvarig krise med rod i boligmarkedet Krisen har spredt sig fra Wall
Læs mereØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag
Uddelt ved møde i Gladsaxe om Den voksende fattigdom og den øgede ulighed, den 8. november 2016 ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag 1. Fakta om ulighed og fattigdom Det følgende er baseret på
Læs mereAfdragsfrihed er oftest midlertidig
NR. 9 DECEMBER 2013 Afdragsfrihed er oftest midlertidig Godt 40 pct. af låntagere med afdragsfrihed planlægger at betale afdrag når 10-årsperioden udløber. Ny undersøgelse foretaget for Realkreditforeningen
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK
DANMARKS NATIONALBANK NATIONALBANKENS ANALYSER AF PRODUKTIVITET I DANMARK Morten Spange, DØRS, Dagsorden og litteratur Produktivitet på makro- og brancheniveau. Andersen og Spange (212); Jensen og Jørgensen
Læs mere> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling
Side 14 Vækst og udvikling Sådan ligger landet > 1.00 Vækst og udvikling Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for vækst og udvikling 16(14) Danmark og deler førstepladsen, når man ser på landenes
Læs merelavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.
Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD
Læs mereTale til Realkreditforeningens årsmøde onsdag den 25. marts 2015
Tale til Realkreditforeningens årsmøde onsdag den 25. marts 2015 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] Tak for invitationen til at tale her i dag. Dansk økonomi er for alvor tilbage på vækstsporet. Det private forbrug
Læs mereLåntagernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægslån
Låntagernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægslån - hovedresultater fra en repræsentativ undersøgelse i 00 foretaget af Synovate side 0 Realkreditrådet har hvert år siden 00 fået gennemført
Læs mereJyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter
Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.
Læs mereINVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012
INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.
Læs merePositive takter på boligmarkedet
NR. 3 MARTS 2015 Positive takter på boligmarkedet Det kan godt være, at foråret har bragt positive nøgletal med sig, men danskerne tænker sig alligevel godt om, før de går i markedet efter en ejerbolig.
Læs mereBoligejere låner igen: Tyder på et boligmarked i bedring
P R E S S E M E D D E L E L S E Boligejere låner igen: Tyder på et boligmarked i bedring "Nettoudlånet til ejerboliger blev på 13 mia. kr. i 2. kvartal. Det er det højeste niveau siden 4. kvartal 2009.
Læs mereNYT FRA NATIONALBANKEN
1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.
Læs mereDansk Erhvervs NøgletalsNyt Øget risiko for global recession
NØGLETAL UGE 33 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Øget risiko for global recession Af: Kristian Skriver, økonom Den forgangne uge fik vi fremragende tal for udviklingen i dansk økonomi, der viste vækst på hele
Læs mereRekordstor stigning i uligheden siden 2001
30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis
Læs mereRentevåbnet løser ikke vækstkrisen
. marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne
Læs mereSTORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN
Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 19. oktober 9 En kraftig lempelse af finanspolitikken i 9 og 1 kombineret med et voldsomt konjunkturer udsigt til et tilbageslag har medført
Læs merenævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser
(nyeste regnskab: 2011) Side 1 af 1 plus forklaringer Information Ændring siden sidste regnskab Grafer over udvikling Status Stabil Dato 2012-05-31 Stiftelsesår 1977 Byggeår 1936 Antal enheder Antal andele
Læs merenævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser
Oversigtsrapport for andelsboligforeningen Eksempel Købt gennem Boliga 2012-11-07 (nyeste regnskab: 2011) Side 1 af 1 plus forklaringer Information Ændring på 1 år Grafer over udvikling Status E E Dato
Læs mereLåntagerne vælger fastforrentede realkreditlån
Pressemeddelelse 18. oktober 2007 Låntagerne vælger fastforrentede realkreditlån Realkreditinstitutternes udlån var større i 3. kvartal 2007 end kvartalet før. Låntagere vælger fastforrentede lån og andelen
Læs mereDansk økonomi og boligmarkedet
Dansk økonomi og boligmarkedet Kilde: The Economist Jan Størup Nielsen, Odense, 3. oktober 213 Samspil mellem boligmarkedet og resten af økonomien Formue, tillid, byggeaktivitet, geografisk mobilitet,
Læs mereDansk Erhvervs NøgletalsNyt Lavere fart på europæisk opsving
NØGLETAL UGE 18 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Lavere fart på europæisk opsving Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom Den forgangne uge bød på tal for ledigheden frem til marts. Ledigheden steg
Læs mereFamiliernes økonomiske robusthed, variabel rente og afdragsfrihed
43 Familiernes økonomiske robusthed, variabel rente og afdragsfrihed Asger Lau Andersen og Anders Møller Christensen, Økonomisk Afdeling, Charlotte Duus og Ri Kaarup, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING
Læs mereBANKERNE PUMPER BOLIGPRISERNE I VEJRET OG KONCENTRERER EJERBOLIGER PÅ FÆRRE HÆNDER
KONTAKT: Rasmus Hougaard Nielsen (Formand) M.: rasmus@godepenge.dk T.: 51903741. 27. September 2017 BANKERNE PUMPER BOLIGPRISERNE I VEJRET OG KONCENTRERER EJERBOLIGER PÅ FÆRRE HÆNDER Prisen på boliger
Læs mereDanmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010
Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 21 Regeringen henviser til, at finanslovsstramningerne i 211 er afgørende for at fastholde tilliden til dansk økonomi, så renten holdes nede. Argumentet
Læs mereLEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN
LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget
Læs mereGuide: Skift bank og spar op mod 40.000
Guide: Skift bank og spar op mod 40.000 Bankerne hæver udlånsrenten, selvom Nationalbanken gør det modsatte. BT guider dig her frem til at forhandle om prisen i banken og overveje bankskift Af Lisa Ryberg
Læs mere