Danskerne har en samlet nettoformue på mia. kr.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danskerne har en samlet nettoformue på 4.300 mia. kr."

Transkript

1 Kortlægning af de danske husholdningers formuer og gæld Danskerne har en samlet nettoformue på 4.3 mia. kr. I de seneste år har det i stigende grad vakt bekymring, at de danske husholdninger har en høj bruttogæld. Set i et internationalt perspektiv er det imidlertid en naturlig konsekvens af bl.a. store danske pensionsformuer, et veludviklet realkreditsystem, velpolstrede virksomheder og lav offentlig nettogæld. Danskernes samlede bruttogæld er i dag på 2.7 mia. kr., men sammenholdt med en bruttoformue på 7. mia. kr., lander den samlede nettoformue på 4.3 mia. kr. Ser man på tallene i et historisk perspektiv, har nettoformuen aldrig været større i bunden af en lavkonjunktur. af stud.polit Jeppe Druedahl & chefanalytiker Frederik I. Pedersen 21. maj 212 Analysens hovedkonklusioner De danske husholdninger har en bruttogæld på over 3 pct. af deres disponible indkomst, hvilket internationalt set er den højeste bruttogældskvote. Bruttogælden er i dag på 2.7 mia. kr. De danske husholdningers nettoformuer er dog på godt 5 pct. af deres disponible indkomst, hvilket er gennemsnitligt internationalt set. Danskernes nettoformue er i dag på 4.3 mia. kr. Over de sidste 15 år har nettoformuen udviklet sig mere gunstigt i Danmark end i de lande, vi normalt sammenligner os med. Et veludviklet realkreditsystem, et højt rentefradrag, velpolstrede virksomheder, store pensionsformuer og holdbare offentlige finanser er afgørende forklarende faktorer for balanceopbygningen i husholdningssektoren. Formuekvoten (uden pension) ligger over sit historiske gennemsnit, mens forbrugskvoten ligger omtrent på sit historiske gennemsnit. Det tyder på, at husholdningerne ikke har brug for en længere periode med gældsnedbringelse og lavt privatforbrug. Kontakt Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Tlf Mobil Mail: Kommunikationschef Janus Breck Tlf Mobil Mail: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Danskerne har en samlet nettoformue på 4.3 mia. kr. Husholdningernes gæld er stor, men formuerne er større Debatten om de danske husholdningers formue- og gældssituation tager typisk afsæt i, at de danske husholdninger har verdens største bruttogæld. Bruttogælden udgøres af alle forbrugs- og boliglån og opgøres før modregning af både finansielle aktiver (aktier, obligationer, indestående i banker mv.) og fysiske aktiver (bolig, båd, bil mv.). Figur 1 viser, at de danske husholdningers bruttogæld i 21 krøb over 3 pct. af deres disponible indkomst. Det er knap dobbelt så meget som eksempelvis de svenske husholdninger. I kroner og ører er de danske husholdningers bruttogæld knap 2.7 mia. kr. Figur 1. Bruttogælden i pct. af den disponible indkomst i ITA BEL FRA TYS ØST FIN JAP USA SPA POR CAN UK SVE AUS NOR HOL DNK Anm.: For Tyskland 29. Se boks 1. Kilde: AE pba. af Nationalbanken og OECD. En høj gældskvote kan have afgørende negativ betydning for den enkelte husholdnings økonomiske velbefindende, da renter og afdrag skal betales til tiden uanset ændringer i ens indkomstsituation. Er gælden høj, er der således en større fare for, at eksempelvis pludselig arbejdsløshed resulterer i personlig konkurs. En høj gældskvote gør også, at husholdningerne er mere følsomme over for renteudsving og prisfald på boliger og aktier, der hurtigere fører til teknisk insolvens. For hele samfundsøkonomien kan en høj gældskvote føre til større udsving i det private forbrug, og i den nuværende situation kan den medvirke til, at det private forbrug fastholdes på et lavt niveau, og at det derfor er svært at få sat gang i økonomiens hjul igen. Selvom de danske husholdninger har en stor bruttogæld, viser figur 2A, at de danske husholdningers restancer på boliglån og husleje ligger i bund internationalt set. Kun i Sverige og Tyskland er restancerne mindre. Figur 2B viser, at antallet af tvangsauktioner og restancerne på realkreditlån steg i perioden 27-21, men herefter faldt igen i 211. Historisk er tvangsauktionsmængden og restanceniveauet forholdsvis lavt. I 211 var der ca. 3. tvangsauktioner, mens der i begyndelsen af 199 erne var over 1. om året. Kun knap,5 pct. af realkreditudlånet var i restance i 211, hvilket er en femtedel af restanceniveauet i begyndelsen af 199 erne. 2

3 Danskerne har en samlet nettoformue på 4.3 mia. kr. Figur 2A. Restancer på boliglån og husleje Figur 2B. Tvangsauktioner og restancer i DK 7 7 Antal 12. 3, , , 1,5 1, ,5 TYS SVE DNK HOL ITA BEL ØST FIN NOR POR UK SPA FRA , Tvangsauktioner (vs) Restancer på realkreditlån (hs) Anm.: Tal er for 21. Kilde: AE pba. EUROSTAT. Anm.: Restancerne er opgjort som den procentandel af ydelsen, der ikke er betalt 3½ måned efter terminen. Kilde: AE pba. DST og RKR. Boks 1. Datagrundlag og -problemer Husholdningssektoren består nationalregnskabsteknisk set hovedsagligt af lønmodtagere, pensionister osv., men også både personligt ejede virksomheder (herunder mange landmænd) og non-profit selskaber (typisk af kulturel eller religiøs karakter) indgår. I Danmark har vi mulighed for at underopdele husholdningernes lån i pengeinstitutter og realkreditinstitutter i udlån til hhv. lønmodtagere, pensionister mv. på den ene side og personligt ejede virksomheder på den anden. Tallene går kun tilbage til år 2, men de personligt ejede virksomheders andel har ligget forholdsvist fast på ca. 21 procent af det samlede udlån. Som bruges husholdningernes disponible bruttoindkomst før korrektion for ændringer i nettoformuen i pensionskasserne. En korrektion for ændringer i nettoformuen i pensionskasser ville omfatte forskellen mellem de indbetalte nettobidrag til pensionsordninger (inklusiv afkast af pensionsreserverne) og de udbetalte pensioner minus den udregnede realrenteafgift). Da de danske pensionsformuer er store, må det derfor sluttes, at den danske gældsbyrde relativt set overvurderes i figur 1, når denne korrektion ikke laves, men det har ikke været muligt at indsamle internationalt sammenlignelige korrigerede data. Korrektionen har de sidste 1 år i gennemsnit opjusteret de danske husholdningers disponible indkomster med 9,4 procent, hvilket reducer bruttogældskvoten med knap 3 pct. point. Data er enten hentet direkte fra OECD eller er baseret på et internationalt datasæt indsamlet af Nationalbanken og beskrevet i Husholdningernes balancer og gæld et internationalt landestudie, Nationalbanken, Kvartalsoversigten, 4. kvartal 211, del 2. Gennemsnitlig nettoformue Der ses typisk på bruttogældskvoten, fordi den er forholdsvis let at opgøre og sammenligne på tværs af landegrænser. Økonomisk set er det dog hovedsageligt nettogælden/nettoformuen, der er afgørende. Det er ikke nødvendigvis et problem at have en høj gæld, hvis du samtidig har mange værdifulde aktiver. Figur 3 viser nettoformue, hvor der ud over bruttogælden tages højde for værdien af finansielle aktier (herunder pensionsopsparingen) og boligformuen. Heraf ses det, at de danske husholdningers nettoformue er ca. 5 gange deres disponible indkomst, hvilket er meget tæt på Sverige. Og det er eksempelvis højere end Tyskland, selvom de tyske husholdningers bruttogæld kun er en tredjedel af den danske, hvilket skyldes, at både de danske pensions- og boligformuer er betydeligt større end de tyske. De danske husholdningers bruttoformue er i alt er på ca. 7. mia. kr. fordelt på boliger (2.8 mia. kr.), aktier (1. mia. kr.), pensioner (2.5 mia. kr.) og andre aktiver (7 mia. kr.). Da de danske husholdningers bruttogæld som nævnt ovenfor er knap 2.7 mia. kr., giver det en nettoformue på godt 4.3 mia. kr. 3

4 Danskerne har en samlet nettoformue på 4.3 mia. kr. Figur 3. Nettoformuen i pct. af den disponible indkomst i NOR FIN USA POR ØST TYS SVE DNK CAN AUS JAP HOL FRA ITA UK BEL SPA Anm.: For Tyskland og Canada estimeret pba. af 29 data. Se boks 1. Kilde: AE pba. af Nationalbanken og OECD. Der er dog en række alvorlige problemer med opgørelsen af nettoformuen. For det første er det problematisk at indregne hele pensionsformuen, da vi kun burde tage højde for dens værdi efter skat. I Danmark betales der eksempelvis først indkomstskat i forbindelse med udbetalingen, hvilket sænker værdien efter skat typisk antages værdien efter skat at være ca. 5 procent. Problemet er dog, at det afgørende er skatten på udbetalingstidspunktet, og at selv en international sammenligning af skattesatserne i dag derfor ikke er tilstrækkelig. Samlet vil en korrektion for skat af pensionsformuen reducere de danske nettoformuer både absolut og sandsynligvis også relativt til andre lande. Ydermere burde der også tages højde for modregning i og forskelle i ikkeforsikringsmæssige offentlige pensioner. For det andet er boligformuen opgjort som værdien af boliger, der fysisk set ligger i landet. Dvs. at en feriebolig i eksempelvis Spanien ejet af en dansker optræder som formue for de spanske husholdninger og ikke for de danske. Herved overvurderes de spanske husholdningers boligformue, mens bl.a. de danske husholdningers boligformue undervurderes. For det tredje er der store skattemæssige forskelle i forbindelse med gæld på tværs af lande, hvor det høje danske rentefradrag alt andet lige gør så vel høj brutto- som nettogæld mere fordelagtig. For det fjerde kan afgrænsningen mellem husholdningssektoren og virksomhedssektoren være lidt flydende, og ejerskabsstrukturen på boligmarkedet kan have stor betydning. Hvis en virksomhed i et land bygger boliger og lejer dem ud, påvirker det ikke gælden i husholdningssektoren. Hvis en virksomhed i et andet land bygger tilsvarende boliger, men sælger dem til husholdninger, som optager gæld for at købe dem, stiger gælden kraftigt. At økonomien skulle være betydelig mere ustabil i den anden situation er langt fra oplagt. Det betyder, at man skal være meget påpasselig med brugen af internationale sammenligninger på dette område. Figur 4 viser, at de danske ikke-finansielle virksomheders bruttoopsparing i pct. af husholdningernes disponible indkomst har været meget stor i Danmark i perioden 4

5 Danskerne har en samlet nettoformue på 4.3 mia. kr Det vidner om betydelige finansielle aktiver og velpolstrede virksomheder. Internationalt set er der en klar positiv sammenhæng mellem disse og husholdningernes bruttogæld. Baggrunden for dette kan være, at det er husholdningerne som i sidste ende ejer virksomhederne, og hvis der er en stor opsparing i virksomhederne, kan husholdningerne lettere leve med en høj bruttogæld. Figur 4. Virksomhedernes opsparing og husholdningernes bruttogæld i DNK NOR HOL POR USA ITA FRA SPA TYS UK ØST BEL SVE JAP FIN Virksomhedernes opsparing i pct. af husholdningernes disp. indkomst 95-1 Anm.: Det er ikke muligt i et bredt internationalt perspektiv at lave en egentlig beholdningsopgørelse for de ikke-finansielle virksomheders aktiver og passiver, og det bliver kun endnu mere kompliceret, hvis de finansielle virksomheder inddrages. Kilde: AE pba. af Nationalbanken og OECD. Den samlede effekt af disse problemer med opgørelsen af nettoformuen kan ikke let kvantificeres. Men i sidste ende sætter de pæne danske nettoformuer et alvorligt spørgsmålstegn ved konklusionen om, at de danske husholdningers gældssituation er særlig alvorlig set i et internationalt perspektiv. Den høje bruttogæld kan i høj grad forklares I en vurdering af de danske husholdningers gældssituation er det også vigtigt at se på hvilken gældstype, der er tale om. Der findes ikke nogen gode internationale sammenligninger af de renter, som husholdningerne låner til, men man må forvente, at renten på boliglån altid er lavere end renten på forbrugslån mv., da disse ikke optages med samme grad af sikkerhedsstillelse. Figur 5 viser, at boliggælden i pct. af husholdningernes samlede bruttogæld ifølge ECB kun ligger højere i Holland end i Danmark. Da boliggæld er billig gæld, burde den vægtes lavere end traditionel forbrugsgæld, hvilket ville mindske de danske husholdningers bruttogældskvote. 5

6 Danskerne har en samlet nettoformue på 4.3 mia. kr. Figur 5. Boliggælden i pct. af den samlede bruttogæld i ØST ITA CAN TYS FIN USA SPA FRA BEL SVE POR UK DNK HOL Anm.: Boliggæld udgøres her både af realkreditlån og lån i pengeinstitutter til boligformål. Kilde: AE pba. af ECB, FED og Statistics Canada. Den høje danske boliggæld kan bl.a. forklares med vores veludviklede danske realkreditsystem, som gør det let og billigt både at låne til køb af bolig og belåne en bolig, der allerede ejes. Et velfungerende realkreditmarked gør husholdningernes boligaktiver mere likvide, hvilket betyder, at ændringer i belåningsgraden i højere kan bruges til at udjævne indkomstudsving og derfor mindske faren ved at have en høj bruttogæld. Internationalt set viser figur 6, at der er en tæt sammenhæng mellem IMF s Realkreditindeks (opgjort i 28), der måler, hvor udviklet et lands realkreditsystem er, og husholdningernes bruttogældskvote. Det ses, at IMF vurderer, at kun det amerikanske realkreditsystem er mere udviklet end det danske. Figur 6. Realkreditindeks og bruttogæld i DNK JAP BEL FRA TYS ØST HOL SPA ITA UK CAN FIN POR NOR AUS SVE USA ,,2,4,6,8 1, Anm.: Se boks 1. Kilde: AE pba. af Nationalbanken, IMF og OECD. Realkreditindeks 6

7 Danskerne har en samlet nettoformue på 4.3 mia. kr. Figur 7 viser, at der internationalt set også er en tæt sammenhæng mellem pensionsformuen og bruttogældskvoten. De danske pensionsformuer er de næststørste internationalt set og overgås kun af Holland. Det gør, at de danske husholdninger eksempelvis ikke i så høj grad behøver basere sig på at have en stor friværdi, når de skal pensioneres. Det skal bemærkes, at effekten godt kan være indirekte i den forstand, at de danske husholdninger ikke er bevidste om den præcise størrelse af dens pensionsformue, men at de modsat i mange andre lande til gengæld ikke bekymrer sig om, at de skal spare op til alderdommen på anden måde. Figur 7. Pensionsformue og bruttogæld i DNK 3 25 HOL NOR POR SPA FIN TYS ØST FRA ITA BEL SVE USA JAP AUS CAN UK Pensionsformue i pct. af disponobel indkomst Kilde: Anm.: Se figur 1. Anm.: AE pba. af Nationalbanken og OECD. Samlet set har vi altså fire afgørende forklaringer på, hvorfor de danske husholdningers bruttogæld er så høj. Den danske bruttogæld er billig boliggæld. Det danske realkreditsystem er veludviklet. Det høje danske rentefradrag gør bruttogæld fordelagtig. De danske pensionsformuer er høje. De danske virksomheder lader til at være velpolstrede. Herudover kan det nævnes, at der internationalt set er en forholdsvis tæt negativ sammenhæng mellem den offentlige nettogæld og bruttogældskvoten i husholdningerne. Stor offentlig nettogæld vidner om uholdbare offentlige finanser og derfor udsigt til fremtidig stigende skatter og faldende overførselsindkomster (herunder offentlige pensioner) og forringelser i servicen. Risikoen for sådanne ændringer kan få husholdningerne til at nedbringe deres gæld i dag. Den danske offentlige nettogæld er meget lav i forhold til andre lande, hvilket altså også kan være med til at forklare den høje bruttogældskvote i husholdningerne. Endelig kan et højt dansk offentligt forbrug og stort socialt sikkerhedsnet samt en lav langsigtet arbejdsløshed også bidrage til øget risikomulighed og -villighed i husholdningerne, resulterende i en højere bruttogældskvote. Boks 2 ser på sammenhængen mellem bruttogælden og en række af de nævnte 7

8 Danskerne har en samlet nettoformue på 4.3 mia. kr. forklaringsfaktorer. Der er intet, der tyder på, at den danske bruttogældskvote er ekstraordinær høj i dag, sammenlignet med tidligere. Boks 2. Regressionsanalyse af bruttogælden Samlet trækker en række afgørende faktorer altså i retning af, at de danske husholdningers bruttogæld ikke er så stor en outlier internationalt set, som figur 1 umiddelbart vidnede om. Alle disse sammenhænge ser ud til at være nogenlunde robuste over tid. Da det kun har været muligt at skaffe data for 17 lande over en forholdsvis kort periode fra , hvor de forklarende variable svinger forholdsvist lidt, er det svært at lave en egentlig statistisk analyse. En simpel regression af bruttogældskvoten på pensionsformuen, den offentlige nettogæld i pct. af BNP, det offentlige forbrug i pct. af BNP, den langsigtede arbejdsløshed og IMF s realkreditindeks i hhv og 21, og uden hensynstagen til den statistiske signifikans, viser, at den uforklarede del af den danske bruttogæld i begge år ligger på ca. 4 pct. af den disponible indkomst1. Det viser figur 8. Figur 8. Residualer fra regressionsanalyse i hhv og 21 Residual 21 Residual POR DNK HOL ØST AUS ITA NOR FRA BEL CAN SVE USA FIN UK SPA TYS JAP AE pba. af Nationalbanken, EU, IMF og OECD. Residual 1995 Dette resultat kan forklares med, at det er de samme ikke-kvantificerbare forhold, som trækker den danske bruttogældskvote ekstraordinært op i både 1995 og 21. Hvis det vurderes, at den danske bruttogældskvote er ekstraordinær høj i dag, følger det derfor, at problemet ikke er nyt, men tværtimod også fandtes i midten af 199 erne. Der er altså ikke sket en forværring. Ser vi på udviklingen i den finansielle nettoformue i lande, som vi normalt sammenligner os med, relativt til Danmark, så viser figur 9, at det kun er de svenske husholdninger, som har øget deres nettoformue mere i procent af den disponible indkomst end de danske. Vi ser desuden, at dette er sket oven på de store fald i de danske boligpriser, som har haft en afgørende negativ betydning de seneste år, mens boligpriserne er steget i Sverige, hvilket har trukket den modsatte vej. 1 Det samme gælder for alle årene imellem. 8

9 Danskerne har en samlet nettoformue på 4.3 mia. kr. Figur 9. Nettoformuen over tid i udvalgte lande relativt til Danmark DK= DK= Finland Tyskland Holland Sverige Storbritannien Anm.: Se boks 1. Norge ikke med grundet datamangel før 22. Kilde: AE pba. af Nationalbanken og OECD. Formuekvote og forbrugskvote En mere detaljeret historisk analyse af de danske husholdningers formue- og gældssituation muliggøres af en række lange kvartalstidsserier begyndende i 1973, som Nationalbanken har opstillet. Figur 1A og 1B viser udviklingen i forbrugs- og nettoformuekvoten hhv. helt uden pension og med en antaget efter skat-værdi på 5 procent. Det ses, at nettoformuen helt uden pension målt som andel af den disponible indkomst er på 23 procent. Dette er dog næsten en halvering siden begyndelsen af 27. Historisk set er det dog højere end alle kvartaler på nær perioden Medtager vi 5 procent af pensionsformuen, kravler nettoformuen op på 375 pct. af den disponible indkomst, hvilket historisk set er meget højt. Figur 1A. Forbrugskvote og formuekvote Figur 1B. uden pension Nettoformue (5 pct. af pension) Forbrugskvote (hs) (årligt gennemsnit) Anm.: Tal til og med 3. kvartal 211. Kilde: AE pba. Nationalbanken og DST Nettoformue (uden pension) Forbrugskvote (hs) (årligt gennemsnit) Anm.: Tal til og med 3. kvartal 211. Kilde: AE pba. Nationalbanken og DST. Det ses også af figuren, at der er en stor grad af samvariation i forbrugskvoten og nettoformuekvoten uden pension, og at graden af samvariation ikke øges ved at medtage pensionsformuen i nettoformuekvoten. Det viser, at pensionsformuen ikke har den store betydning for konjunkturelle udsving i forbru- 9

10 Danskerne har en samlet nettoformue på 4.3 mia. kr. get. Enten fordi husholdningerne ikke kender deres pensionsformue, eller fordi pensionsformuen først skal bruges i en forholdsvis fjern fremtid. Fokuserer vi på figur 1B, ser vi, at de store stigninger på bolig- og aktiemarkedet op til krisen i 27, der øgede nettoformuekvoten kraftigt, ikke slog helt så voldsomt ud i forbrugskvoten, som man historisk kunne forvente. Historisk har det typisk været sådan, at forbrugskvoten har vist kraftigere svingninger end formuekvoten, mens det i den seneste periode har været omvendt. Formuekvoten har i gennemsnit ligget på knap 2 pct. af den disponible indkomst, mens forbrugskvoten har ligget på 1 pct. I de seneste tal for 3. kvartal 211 lå forbrugskvoten på 99 pct., altså på sit historiske gennemsnit, mens formuekvoten lå på 234 pct., altså betydeligt over sit historiske gennemsnit. Samlet set tyder det ikke på, at husholdningerne har brug for en længere periode med gældsnedbringelse, øget opsparing og derfor en svag udvikling i det private forbrug. Dog kan enkelte gruppers tekniske insolvens have en stor betydning for det private forbrug, hvis deres forbrugskvote er høj. Ydermere kan fortsat faldende boligpriser presse formuekvoten yderligere ned og dermed lægge et nedadgående pres på forbrugskvoten. Måske kan alene forventninger om fremtidige boligprisfald skabe en sådan effekt. Øget følsomhed Den forudgående analyse viser, at de danske husholdningers nettoformuer både internationalt og historisk ligger på et højt niveau, som ikke fører til nogen alvorlig bekymring. Samtidig har vi dog også bemærket en betydelig balanceopbygning. Figur 11 viser den procentvise effekt på nettoformuen (uden pension) af en ændring på 1 procent i hhv. boligpriserne og aktiepriserne. Figur 11. Effekten på nettoformuen af 1 % ændring i hhv. boligpris og aktiepris 2,5 2,5 2, 2, 1,5 1,5 1, 1,,5,5, , Boligpriseffekt på friværdi Aktiepriseffekt på nettoformue Boligpriseffekt på nettoformue Anm.: Nettoformuen er uden pensioner. Kilde: AE pba. af Nationalbanken og DST. Grundet den store balanceopbygning ses det, at eksempelvis et fald i boligprisen på 1 procent i dag fører til et fald i friværdien på knap 2,5 pct., hvilket historisk set er meget højt. Som andel af nettoformu- 1

11 Danskerne har en samlet nettoformue på 4.3 mia. kr. en er friværdien dog aftaget, og derfor påvirker et fald på 1 procent af boligprisen nu kun nettoformuen med under 1,5 procent, hvilket historisk set ikke er unikt. Derimod udgør aktierne en større andel af nettoformuen, og derfor fører et fald på en procent i aktieprisen nu til et fald på,5 procent i nettoformuen, mens effekten kun var halvt så stor i 199 erne. Et samtidigt fald i boligpriserne og aktiepriserne giver en effekt på nettoformen på ca. 1,9 procent, hvilket er noget højere end det historiske gennemsnit på 1,5 procent, men ikke alarmerende. Faren er begrænset Samlet set er de danske husholdningers høje bruttogældskvote ikke faretruende. Et veludviklet realkreditsystem, et højt rentefradrag, velpolstrede virksomheder, store pensionsformuer og holdbare offentlige finanser er afgørende forklarende faktorer for balanceopbygningen. Nettoformuemæssigt ligger de danske husholdninger pænt både internationalt og især historisk. Holdbarheden af de danske husholdningers gælds- og formuesituation ses også af det lave restanceniveau og de få tvangsauktioner. Der er stor usikkerhed forbundet med den internationale sammenligning, men data tyder faktisk på, at de danske husholdningers nettoformuesituation er blevet relativt forbedret de sidste 1-15 år. Eventuelle problemer kan derfor ikke være af nyere dato. Der er selvfølgelig visse risici forbundet med en høj bruttogældskvote, både hvad angår store udsving i det private forbrug, svækket finansiel stabilitet og teknisk insolvens for visse grupper. Ønsker man at bremse balanceopbygningen og nedbringe bruttogældskvoten, bliver man nødt til at gøre det dyrere at optage gæld. Eksempelvis kunne man begrænse adgangen til rentetilpasningslån og afdragsfrihed ud over en vis grad. Et mere voldsomt virkemiddel ville være at sænke rentefradraget. Nærværende analyse tyder dog på, at faren ved balanceopbygningen i de danske husholdninger er begrænset, og at de danske husholdninger trods store boligprisfald og tilbagegang på aktiemarkedet stadig er velpolstrede. 11

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for

Læs mere

Danmarks offentlige finanser stadig helt i top

Danmarks offentlige finanser stadig helt i top Danmarks offentlige finanser stadig helt i top Analysen viser, at Danmark målt på de offentlige finanser og ikke mindst den finanspolitiske holdbarhed ligger helt i top blandt sammenlignelige lande. Målt

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Vækst og velstand gennem uddannelse

Vækst og velstand gennem uddannelse Vækst og velstand gennem uddannelse Økonomiske Tendenser 212 Vækst og velstand gennem uddannelse Økonomiske Tendenser 212 1 Udgivet af AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1. sal 1651

Læs mere

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som

Læs mere

Skjult pensionsskat på 1,2 billioner kr. må frem i lyset

Skjult pensionsskat på 1,2 billioner kr. må frem i lyset Skjult pensionsskat på 1,2 billioner kr. må frem i lyset Danskernes gigantiske pensionsformue på mere end 3.000 mia. kr. rummer et enormt tilgodehavende for de offentlige finanser i form af udskudt skat.

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp 37. danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp Knap 37. danskere kan hverken få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det svarer til hver syvende beskæftigede i Danmark.

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

Misligholdte lån i Danmark Nyt kapitel

Misligholdte lån i Danmark Nyt kapitel Misligholdte lån i Danmark Nyt kapitel Den private gælds niveau og størrelsen af gældsopbygningen kan have betydning for den makroøkonomiske og finansielle stabilitet. Betydningen af gælden for den finansielle

Læs mere

Store formuer efterlades til de højest lønnede

Store formuer efterlades til de højest lønnede Store formuer efterlades til de højest lønnede I gennemsnit havde personer, der døde i 2012, en nettoformue på 860.000 kr. Det dækker over meget store efterladte nettoformuer i toppen og gæld i bunden.

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

Restancer på realkreditlån

Restancer på realkreditlån 61 Restancer på realkreditlån Asger Lau Andersen, Økonomisk Afdeling, og Charlotte Duus, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Langt de fleste danske familier med realkreditgæld betaler

Læs mere

Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem

Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem Det hævdes ofte, at den danske konkurrenceevne er forringet markant siden år 2000. Der tales om et tab af konkurrenceevne på

Læs mere

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015 11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig

Læs mere

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige 9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING 29. september 2003 Af Mikkel Baadsgaard - Direkte telefon: 33 55 77 21 Resumé: FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING I perioden 1995 til 2001 er husholdningernes gennemsnitlige nettoformue steget med i gennemsnit

Læs mere

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Bygge- og anlægssektor befinder sig i en meget dyb krise. Byggeriets beskæftigelse er det seneste år faldet med hele 25. fuldtidspersoner, svarende

Læs mere

Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark

Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark I en ny rapport har DA udråbt Sverige som et forbillede og peget på, at Danmark bør sænke de sociale ydelser til overførselsmodtagerne for

Læs mere

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.

Læs mere

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser Ny prognose for langtidsledigheden viser, at langtidsledigheden i EU, som i øjeblikket er den højeste siden slutningen af 9 erne, kan blive vanskelig

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

BNP undervurderer væksten i dansk velstand

BNP undervurderer væksten i dansk velstand BNP undervurderer væksten i dansk velstand I forhold til udviklingen i vores velstand er der typisk fokus på væksten i priskorrigeret/realt BNP. Bruttonationalindkomsten (BNI) er imidlertid et mere retvisende

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Tilpasning af gæld og forbrug

Tilpasning af gæld og forbrug Tilpasning af gæld og forbrug En række institutionelle og strukturelle forhold herunder en betydelig pensionsopsparing og et veludviklet realkreditsystem gør det generelt muligt for danske husholdninger

Læs mere

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt Finansudvalget 28-9 FIU alm. del Bilag 19 Offentligt N O T A T Møde med Folketingets finansudvalg d. 3/9 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Afdragsfrie lån bruges til at styrke privatøkonomien!

Afdragsfrie lån bruges til at styrke privatøkonomien! Afdragsfrie lån bruges til at styrke privatøkonomien! Realkreditrådet besvarer kritikken af de afdragsfrie lån. Mere end halvdelen af realkreditudlånet til boligejerne er afdragsfrit. Det har udløst en

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Det danske boligmarked - dengang, nu og fremover. Nykredit Markets Research Seniorøkonom Jens Lieutenant Pedersen

Det danske boligmarked - dengang, nu og fremover. Nykredit Markets Research Seniorøkonom Jens Lieutenant Pedersen Det danske boligmarked - dengang, nu og fremover Nykredit Markets Research Seniorøkonom Jens Lieutenant Pedersen 30. maj 2012 1 Aktuelle tendenser på det danske boligmarked Nye kraftige prisfald ramte

Læs mere

Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat

Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Hver tredje lærer og hver fjerde elektriker betaler i dag topskat, mens omkring hver femte metalarbejder og sygeplejerske betaler topskat. Hæver man

Læs mere

2. Privat opsparing og gæld Nyt kapitel

2. Privat opsparing og gæld Nyt kapitel 2. Nyt kapitel 2.1 Indledning Svagt privatforbrug og lave investeringer er centrale medvirkende årsager til, at konjunkturtilbageslaget har været dybere og den efterfølgende genopretning langsommere i

Læs mere

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente NR. 5 MAJ 2010 40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente Et variabelt forrentet lån med afdragsfrihed er danskernes mest benyttede låneform i dag. Et sådant lån har 40 pct. af boligejerne, hvilket

Læs mere

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Efter flere år, hvor fokus udelukkende har været på besparelser i Europa, har dagsordenen i flere europæiske lande ændret sig, og det ser nu ud til,

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan

Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan På baggrund af Finansministeriets familietypemodel har AE beregnet konsekvenserne af VKOs genopretningsplan for en række danske familier. Beregningerne

Læs mere

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen NR. 8 OKTOBER 2010 Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen En halv million boligejere står over for en rentetilpasning af deres lån i december måned - og de har udsigt til lave renter. Men det er

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Der er meget store usikkerheder forbundet med international økonomi i øjeblikket og meget taler for, at væksten i udlandet bliver lavere end først

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner og datagrundlag Papiret gennemgår de tekniske baggrunde for valget af datagrundlag til AE s indkomstanalyser, herunder analyserne om fattigdom i Danmark.

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU

Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU Arbejdsløsheden er for de unge faldende. Samtidige er den danske ungdomsledighed blandt de laveste i EU. Mindst lige så positivt er det

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Den rigeste 1 pct. ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark

Den rigeste 1 pct. ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark Den rigeste 1 ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark Danmark har oplevet stigende uligheder målt på indkomst de seneste år. Men indkomstforskelle fortæller dog kun én side af historien om velstandsfordelingen

Læs mere

Insolvens blandt danske boligejere 2010

Insolvens blandt danske boligejere 2010 Syddansk Universitet Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi Gintautas Bloze og Morten Skak 20. august 2012 Insolvens blandt danske boligejere 2010 I den følgende analyse er det valgt at se på ejerboliger

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Forbrug, indkomst og formue

Forbrug, indkomst og formue 51 Forbrug, indkomst og formue Jens Bang-Andersen, Tina Saaby Hvolbøl, Paul Lassenius Kramp og Casper Ristorp Thomsen, Økonomisk Afdeling Det private forbrug udgør en betydelig del af den indenlandske

Læs mere

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet N O T A T Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet 26. februar 2010 Konklusioner Finansrådets analyse viser, at forholdene på de finansielle markeder

Læs mere

Husholdningernes balancer og gæld et internationalt landestudie

Husholdningernes balancer og gæld et internationalt landestudie 39 Husholdningernes balancer og gæld et internationalt landestudie Jacob Isaksen, Paul Lassenius Kramp, Louise Funch Sørensen, og Søren Vester Sørensen, Økonomisk Afdeling 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Mens de danske familier i 2010 oplevede stigende rådighedsbeløb, udhules familiernes indkomstfremgang i 2011 af stigende skatter og forbrugspriser.

Læs mere

Tvivlsom effekt af lavere ølafgift

Tvivlsom effekt af lavere ølafgift Tvivlsom effekt af lavere ølafgift Afgifterne på øl og sodavand blev reduceret 1. juli 2013 i forbindelse med Vækstplan DK. Sigtet var at mindske grænsehandelen. En foreløbig status på afgiftsændringerne

Læs mere

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Papiret gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a-kasser. af Chefanalytiker Jonas Schytz Juul 25. juni 2012 Kontakt Chefanalytiker

Læs mere

Priserne på bus og tog er steget voldsomt under VK

Priserne på bus og tog er steget voldsomt under VK Priserne på bus og tog er steget voldsomt under VK De sidste ti år under VK-regeringen er det i gennemsnit blevet dobbelt så dyrt at køre med bus og tog i hovedstadsområdet. Alene i hovedstadsområdet er

Læs mere

Boligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån

Boligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån Boligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån 2011 Boligejerne anvender deres afdragsfrihed med omtanke - og mest af alt til investeringer, opsparing og nedbringelse af anden gæld. Boligejerne

Læs mere

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse 6. oktober 2008 Jeppe Druedahl, Martin Madsen og Frederik I. Pedersen (33 55 77 12) Resumé: AERÅDETS PROGNOSE FOR BOLIGMARKEDET, OKTOBER 2008: BOLIGPRISFALD VIL PRESSE VÆKST OG BESKÆFIGELSE Priserne på

Læs mere

Kender du din pensionsalder?

Kender du din pensionsalder? Det er de færreste i dag, som kender sin pensionsalder med de nye regler fra velfærdsaftalen fra 2006, der løfter både efterløns- og folkepensionsalderen fra 2019/2024. Aftalen er mere drastisk end en

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT 14. maj 2003 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 og Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT Salg af almene boliger betyder, at der bliver

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

Husholdningernes balancer og gæld et internationalt landestudie

Husholdningernes balancer og gæld et internationalt landestudie 39 Husholdningernes balancer og gæld et internationalt landestudie Jacob Isaksen, Paul Lassenius Kramp, Louise Funch Sørensen, og Søren Vester Sørensen, Økonomisk Afdeling. INDLEDNING OG SAMMENFATNING

Læs mere

DI s efterårsprognose:

DI s efterårsprognose: Den 22. september 2009 DI s efterårsprognose: Først i 2013 vil det tabte være vundet tilbage Af cheføkonom Klaus Rasmussen, økonomisk konsulent Tina Kongsø og økonomisk konsulent Jens Erik Zebis Dansk

Læs mere

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmark ligger på en 23. plads ud af 28 europæiske lande med hensyn til at integrere indvandrere fra ikke-eu lande på arbejdsmarkedet i 1,

Læs mere

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Udviklingen på arbejdsmarkedet sættes traditionelt i forhold til udviklingen i vækst målt ved egenproduktionen (BVT). Ny analyse fra AE viser imidlertid,

Læs mere

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris NR 9. NOVEMBER 2010 Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris Den seneste statistik for realkredittens udlån i 3. kvartal viser, at der indfris flere fastforrentede lån end der udbetales.

Læs mere

Boligmarkedet også i en international optik. Chefanalytiker Jakob Legård Jakobsen Nykredit Markets jlj@nykredit.dk

Boligmarkedet også i en international optik. Chefanalytiker Jakob Legård Jakobsen Nykredit Markets jlj@nykredit.dk Boligmarkedet også i en international optik Chefanalytiker Jakob Legård Jakobsen Nykredit Markets jlj@nykredit.dk Boligkrisen i USA Kan det samme ske herhjemme? Forskelle og ligheder Boligmarkedets rutsjetur

Læs mere

Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået

Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået Nye arbejdsløshedstal november 21 Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået Bruttoledigheden faldt med 9 fuldtidspersoner fra oktober til november 21. Udviklingen giver håb om, at bunden på

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Danmark har lavere skat på arbejde og større reformiver end Sverige

Danmark har lavere skat på arbejde og større reformiver end Sverige vs. har lavere skat på arbejde og større reformiver end I den offentlige debat bliver ofte fremhævet som et økonomisk foregangsland. er kommet bedre gennem krisen. Det kædes ofte sammen med lavere skat

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere