ANALYSER OM CYKELTRAFIK I FREDENSBORG KOMMUNE

Transkript

1 DECEMBER 2014 FREDENSBORG KOMMUNE ANALYSER OM CYKELTRAFIK I FREDENSBORG KOMMUNE DOKUMENTATIONSRAPPORT

2

3 ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk DECEMBER 2014 FREDENSBORG KOMMUNE ANALYSER OM CYKELTRAFIK I FREDENSBORG KOMMUNE DOKUMENTATIONSRAPPORT PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. A VERSION 2.0 UDGIVELSESDATO 8. december 2014 UDARBEJDET hgr KONTROLLERET kbjn GODKENDT hgr

4

5 ANDLINGSPLAN FÓR CYKELTRAFIK I FREDENSBORG KOMMUNE - CYKELANALYSER 5 INDOLD 1 Indledning 7 2 Sammenfatning 8 3 Resultater fra den nationale transportvaneundersøgelse 11 4 Resultater fra borgeranalyse Overordnede resultater Transportmiddelvalg og cykelvaner Vurdering af cykelforhold Forslag til forbedringer 30 5 Resultater fra skolevejsanalyse Transportvaner Elevernes oplevelser af skolevej og cykling Udpegede problemsteder 42 6 Resultater fra analyse af transportvaner på tre arbejdspladser Kort karakteristik af de tre arbejdspladser ovedresultater om transportvaner 47 Bilag A Tekstkommentarer fra borgeranalyse 53 Bilag B Udsnit af kort fra skolevejsanalyse 133 Bilag C Tekstkommentarer fra arbejdspladsanalyser 137

6

7 ANDLINGSPLAN FÓR CYKELTRAFIK I FREDENSBORG KOMMUNE - CYKELANALYSER 7 1 Indledning Fredensborg Kommune udarbejder i efteråret 2014 en handlingsplan for cykeltrafik. Et vigtigt element er at gennemføre en række analyser om cykeltrafik i kommunen. COWI har bistået Fredensborg Kommune med dette analyse arbejde. Analyserne er baseret på følgende fire dataindsamlinger: Indhentning af data fra den nationale transportvaneundersøgelse (TU) om transportvaner blandt borgere i Fredensborg Kommune. Internet baseret spørgeskemaanalyser for borgere om transportvaner, holdninger til cykeltrafik og motivationsfaktorer for at cykle mere. Internet baseret spørgeskemaanalyse for skoleelever i kommuneskoler om deres transportvaner og oplevede problemer med sikkerhed og utryghed. Internet baseret spørgeskemaanalyse blandt ansatte på tre udvalgte arbejdspladser i kommunen om transportvaner, holdninger til cykeltrafik og motivationsfaktorer for at cykle mere. Denne rapport beskriver resultater af de fire analyser.

8 8 ANDLINGSPLAN FÓR CYKELTRAFIK I FREDENSBORG KOMMUNE 2 Sammenfatning Resultater fra national transportvaneundersøgelse Tal fra den nationale transportvaneundersøgelse (kaldet TU-undersøgelsen) 1 viser, at borgere i Fredensborg Kommune i forhold til hele regionen og hele landet har en relativ lav andel af cykelture og tilsvarende en relativ høj andel af bilture. Næsten halvdelen af alle ture er som bilfører og yderligere 10 procent er som bilpassager. En sammenligning med nabokommunerne viser dog ca. samme tal. Eneste væsentlige forskel er, at borgere i Fredensborg tilsyneladende kører relativt flere km i tog. Resultater fra borgeranalyse I alt har ca. 630 personer svaret på det internetbaserede spørgeskema. Der er en overvægt at personer, der bruger cyklen (ca. 25 procent svarer, at de bruger cykel til arbejde, mens TU tal viser, at det kun er ca. 15 procent, der har cykel som hovedtransportmiddel til arbejde). Imidlertid er der en relativ god spredning med svar fra mange trafikantgrupper. Ligeså er der svar fra mange aldersgrupper og fra alle geografiske områder i kommunen. Resultaterne er således gode til at beskrive årsager til måder at transportere sig og til at få synspunkter på forbedringsmuligheder for cykeltrafik til brug for kommunens videre arbejde med cykeltrafik. Om årsager til at vælge cyklen fremkommer især svar om, at det giver motion, det er billigt, man kan nyde naturen og der opnås stor fleksibilitet. Interessant er det også, at mere end 60 procent svarer, at de af og til eller ofte cykler som en fritidsaktivitet i sig selv eller for at få motion. For sådanne ture er der især ønsker om forbedringer af belægninger, sikkerhed og belysning på veje og stier. Ligeledes viser svarene, at mere end 40 procent af de adspurgte børnefamilier cykler sammen i fritiden mindst 1 2 gange om måneden. 1 TU er en landsdækkende interviewundersøgelse, som løbende foretages af DTU Transport. I perioden er der foretaget interview af ca 260 borgere i Fredensborg Kommune.

9 ANDLINGSPLAN FÓR CYKELTRAFIK I FREDENSBORG KOMMUNE - CYKELANALYSER 9 På spørgsmål om årsager til ikke at cykle til arbejde angives for lang afstand som den vigtigste årsag og dernæst transport af varer eller børn samt øvrige ærinder. Af særlig betydning for kommunens arbejde fremhæves imidlertid også dårlige vej- og stiforhold samt manglende faciliteter for cykelparkering ved stationer og dårlige (eller dyre) muligheder for at tage cykel med toget. Det samme billede får man, når man ser på svarene om, hvad der evt. kunne få en til at cykle mere. Der er spurgt til forbedring af en række forhold og svarene viser, at mere sikre forhold for cyklister samt bedre forhold for parkering ved stationer fremhæves af flest personer. Det skal dog pointeres, at mere end 70 procent generelt er tilfredse med antallet af cykelstier, cykelparkering, fortove og rekreative cykelruter. Den største utilfredshed er i forhold til vedligehold, herunder snerydning og saltning. Endelig har borgere peget på problemer og forbedringsbehov for en række konkrete steder. De dækker både de mindre byer med en gennemgående vej, der opleves utryg, konkrete vejkryds i de større byområder, nærområder ved skoler og en række stier, hvor udformning eller vedligehold påpeges som et problem. Skolevejsanalyse Kommunens folkeskoler er lokaliseret 10 steder og heraf deltog 9 i analysen i september-oktober 2014 med svar fra i alt ca. 650 elever på klasetrin. Resultatet viser, at en meget stor del af eleverne ca. 80 procent - altid går eller cykler til skole, og kun 3 procent bliver altid kørt i bil. Meget interessant er også, at der tilsyneladende kun er små forskelle afhængig af klassetrin. Også elever på 3. klassetrin går eller cykler. Imidlertid er der stor forskel i brug af cykelhjelm blandt eleverne. De yngste bruger stort set altid hjelm, mens de ældste næsten ikke bruger hjelm. På spørgsmål om holdning til at cykle og egne opfattelser af, hvor farlig trafikken er, svarer de cyklende elever i overvejende grad positivt. ovedparten svarer, at de godt kan lide at cykle, at cykelvejen er rimelig i længde, at den ikke er farlig og, at belægningerne er gode. Interessant er også, at eleverne selv mener, at de er gode til at passe på i trafikken. Det kan enten skyldes, at de reelt er meget opmærksomme, eller at de er for optimistiske i deres selvvurdering. Resultatet viser også, at eleverne giver et meget nyttigt input, som kun de kan give, men en samlet vurdering af skoleveje kræver også andre vurderinger foretaget af fagpersoner og øvrige voksne. Endelig blev eleverne også spurgt om, hvad de tror kan få flere til at cykle. Bedre fysiske forhold (stier og veje) blev nævnt, men interessant er også, at forældres vaner / holdninger samt brug af kampagner, information og konkurrencer hyppigt blev nævnt. Til brug for kommunens videre arbejde blev eleverne også bedt om at udpege konkrete steder på deres skolevej, hvor de oplever problemer. I alt gav de ca. 120 ud-

10 10 ANDLINGSPLAN FÓR CYKELTRAFIK I FREDENSBORG KOMMUNE pegninger. Som årsager angav de især forholdet til biler (for høj fart, for mange biler og svært at overskue trafikken), men også konflikter med andre cykler og med knallerter blev nævnt. Arbejdspladsanalyse Det fjerde ben i at belyse cykeltrafik med analyser og statistik var en spørgeskemaanalyse hos medarbejdere på tre arbejdspladser i kommunen. De tre blev valgt fordi de repræsenterer en stor medarbejderskare (i alt knap medarbejdere), og fordi de ligger i tre forskellige områder i kommunen; nemlig umlebæk, Fredensborg og Kokkedal. Analysen giver et godt udgangspunkt for at drøfte eventuelle tiltag og forbedringer sammen med arbejdspladserne samtidig med, at resultaterne kan anvendes til at vurdere om, der skal tages lignende initiativer over for andre arbejdspladser. De ansattes transportvaner viser et relativt ens billede på tværs af arbejdspladserne, men alligevel med forskelle, som kan skyldes både medarbejdernes bopæl, deres adgang til en bil og nærhed til god kollektiv transport. Lige så kan præsentationen af spørgeskemaet på den enkelte arbejdsplads have betydet, at især medarbejdere med interesse i cykeltrafik har svaret, hvilket giver en statistisk skævhed. Imidlertid giver analysen mange nyttige kommentarer om de ansattes oplevelser af og holdninger til cykeltrafik. Blandt bilister er det afgørende, at det er for langt at cykle til arbejde, at bilen er det hurtigste transportmiddel og, at kollektiv transport er for besværlig. Blandt cyklister nævnes især, at man cykler for at få motion, fordi det er fleksibelt, billigt eller hurtigst og at kollektiv transport er for besværlig. En meget stor del af de ansatte, der cykler til arbejde, er tilfredse med cykelparkeringsforholdene på arbejdspladsen, mens lidt færre er tilfredse med stiforholdene i området tæt på arbejdspladsen. I eventuelle videre samarbejder med arbejdspladser kan kommunen ligeledes bruge de kommentarer, som medarbejderne er kommet med om konkrete problemer.

11 ANDLINGSPLAN FÓR CYKELTRAFIK I FREDENSBORG KOMMUNE - CYKELANALYSER 11 3 Resultater fra den nationale transportvaneundersøgelse TU er en landsdækkende interviewundersøgelse, som løbende foretages af DTU Transport. I perioden er der foretaget interview af 257 borgere i Fredensborg Kommune. Interviewpersonerne i TU er udvalgt, således at stikprøven bliver repræsentativ for danskere mellem 10 og 84 år, og er samtidig tilstræbt geografisk retvisende. Data til TU indsamles hver dag året rundt, og er derfor også repræsentativ i forhold til sæsonudsving osv. 2 Stikprøven for borgere i Fredensborg Kommune er så lille, at man skal være forsigtig med at analysere på alle forhold, f.eks. om cykeltrafik opdelt på forskellige aldersgrupper. For hver tur foretaget af en interviewperson indeholder TU databasen oplysninger om transportmiddel, formål, turformål, turlængde, tidsforbrug og baggrundsoplysninger som alder, stilling, indkomst, samt bilrådighed for interviewpersonen og dennes husstand. De følgende resultater er baseret på det ovenstående dataudtræk fra TU. Resultaterne beskriver turfordelingen for alle ture samt pendlerture foretaget af borgere i Fredensborg Kommune sammenlignet med de tilsvarende tal for hele Region ovedstaden og hele Danmark. erefter beskrives tilsvarende oplysninger alene for gang- og cykelture. Endelig sammenlignes udvalgte tal for borgere i Fredensborg med tilsvarende tal for nabokommuner. Generelle oplysninger Til brug for overordnede vurderinger er det relevant at nævne følgende fra TU undersøgelsen, hvor der sammenlignes med regionen og med landet som helhed: 2 nes%20transport_trafikdage09.pdf

12 12 ANDLINGSPLAN FÓR CYKELTRAFIK I FREDENSBORG KOMMUNE 88 procent af alle husstande i Fredensborg Kommune har bil, mens tallet for resten af hovedstadsområdet er 71 procent og for landet som helhed 83 procent. Der er en lille tendens til, at kvinder i Fredensborg Kommune udfører en større andel af den samlede transport blandt borgere i kommunen i forhold til kvinder i andre områder. Borgere over 60 år udgør en større andel i Fredensborg Kommune, hvilket også kan ses ved, at denne aldersgruppe står for en større andel af den samlede transport blandt borgere i kommunen end tilfældet er i andre områder Ture fordelt på transportmidler I figur 3.1 ses fordelingen af ture på transportmidler for samtlige borgere i Fredensborg Kommune, Region ovedstaden og i hele Danmark. Det ses blandt andet, at borgere i Fredensborg Kommune har en relativ lav andel af cykelture og tilsvarende en relativ høj andel af bilture; næsten 50 procent som bilfører og yderligere 10 procent som bilpassager. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Fredensborg Kommune Region hovedstaden ele landet Bilfører Bilpassager Cykel gang Bus Tog Øvrig Figur 3.1: Turfordeling på hovedtransportmiddel for alle ture foretaget af borgere i Fredensborg Kommune, Region ovedstaden og hele Danmark. Figuren viser kun turens hovedtransportmiddel. En tur kan bestå af flere delture, som samlet kaldes en turkæde. Ture, hvor f.eks. gang eller cykel benyttes for at komme til et tog, indgår med tog som hovedtransportmiddel. Rejsetid og turlængder fordelt på transportmidler Af Tabel 3.1Tabel 3.1Tabel 3.1Tabel 3.1Tabel 3.1 kan ses, at en gennemsnitlig borger i Fredensborg Kommune ligesom borgere fra Region ovedstaden og resten af landet - bruger meget længere tid i bil end på andre transportformer. Borgere i Fredensborg Kommune cykler tilsyneladende kortere tid og bruger mere tid i tog end gennemsnittet for både hovedstadsområdet og hele landet.

13 ANDLINGSPLAN FÓR CYKELTRAFIK I FREDENSBORG KOMMUNE - CYKELANALYSER 13 Tabel 3.1 Tid benyttet med forskellige transportformer i Fredensborg Kommune, Region ovedstaden og i hele Danmark opgjort i minutter pr borger pr dag, samlet for alle turformål. (Tid i minutter pr dag) Bilfører Cykel Gang Bus Tog Øvrige Fredensborg Kommune 20,88 4,51 9,60 1,97 7,50 9,16 Region ovedstaden 17,8 9,73 11,02 2,93 4,89 7,26 ele Danmark 23,61 6,35 8,84 2,34 2,89 9,94 Næsten samme billede gælder for de tilbagelagte distancer, som kan ses af tabel 3.2. Borgere i Fredensborg Kommune rejser længere i bil og kortere på cykel end gennemsnittet for hele Region ovedstaden. Tabel 3.2: Distancer tilbagelagt med forskellige transportformer pr person pr dag for borgere i Fredensborg Kommune, Region ovedstaden og i hele Danmark opgjort i km per person per dag, samlet for alle turformål. (Km pr dag) Bilfører Cykel Gang Bus Tog Øvrige Fredensborg Kommune 17,24 1,03 0,98 1,13 6,57 9,91 Region ovedstaden 15,41 2,42 1,01 1,27 4,34 7,03 ele Danmark 22,83 1,60 0,80 1,25 3,19 10,71 Pendlingsture fordelt på transportmidler Figur 3.2 illustrerer turfordelingen alene for pendlerture, forstået som ture mellem bolig og arbejdsplads/uddannelsessted. er ses det igen, at borgere i Fredensborg Kommune har en højere andel bilture og lavere andel cykelture sammenlignet med gennemsnittet for hele Region ovedstaden og for hele Danmark. Andelen af togture er til gengæld relativ høj for borgere i Fredensborg Kommune.

14 14 ANDLINGSPLAN FÓR CYKELTRAFIK I FREDENSBORG KOMMUNE 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 19% 13% 7% Fredensborg Kommune Region hovedstaden ele landet Bilfører Bilpassager Cykel gang Bus Tog Øvrig Figur 3.2: Turfordeling på hovedtransportmiddel for pendlerture i Fredensborg Kommune, Region ovedstaden og Danmark. Sammenligninger med nabokommuner I det følgende er vist resultater, hvor hvert enkelt transportmiddels fordeling på henholdsvis ture og km sammenlignes med tilsvarende tal for nabokommunerne. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Øvrige Tog Bus Gang Cykel Bilpassager Bilfører Figur 3.3 Fordeling af antal km på hovedtransportmiddel pr. borger for forskellige transportformer i Fredensborg Kommune sammenlignet med nabokommunerne. Resultaterne for antal km indikerer, at borgere i Fredensborg kører relativt flere km i tog og tilsvarende relativt færre km i bil end borgere i nabokommunerne, se Figur 3.3.

15 ANDLINGSPLAN FÓR CYKELTRAFIK I FREDENSBORG KOMMUNE - CYKELANALYSER % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Øvrige Tog Bus Gang Cykel Bilpassager Bilfører Figur 3.4 Fordeling af ture på hovedtransportmiddel pr. borger for forskellige transportformer i Fredensborg Kommune sammenlignet med nabokommunerne. Figur 3.4 viser, at billedet er mere ens, når man ser på antallet af ture, hvor der ikke er væsentlige forskelle mellem borgere i de viste kommuner. Cykelture, supplerende resultater Borgere i Fredensborg anvender i højere grad end borgere i resten af hovedstadsområdet cyklen til fritidsture (ca. 50 procent mod ca. 30 procent i de andre områder), se Figur 3.5. Mindre end 20 procent af alle cykelture er pendlingsture, hvor tallet i resten af hovedstadsområdet er ca. 28 procent. Det skal huskes, at antallet af svar fra borgere i Fredensborg, der cykler, er relativt lille, hvilket kan give tilfældige udsving i resultaterne. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Fredensborg Kommune Region hovedstaden ele landet Pendling Ærinde Fritid Erhverv Uddannelse Figur 3.5 Turformål for cykelture (som hovedtransportmiddel) blandt borgere i Fredensborg Kommune, Region ovedstaden og Danmark.

16 16 ANDLINGSPLAN FÓR CYKELTRAFIK I FREDENSBORG KOMMUNE I mange sammenhænge er det fundet, at hovedparten af alle cykelture er under 5 km. Det er også tilfældet blandt borgere i Fredensborg Kommune, hvor 62 procent af alle cykelture er under 5 km, se Tabel 3.3. Tallene indikerer (men baseret på relativt lille datamateriale), at en stor del af cykelturene foretaget af borgere i Fredensborg er korte sammenlignet med resten af hovedstadsområdet. Tabel 3.3 Cykelture fordelt på turlængder for borgere i Fredensborg Kommune, Region ovedstaden og i hele Danmark, opgjort i km Over 20 Fredensborg Kommune 31 % 31 % 17 % 6 % 15 % Region ovedstaden 15 % 31 % 29 % 17 % 8 % ele Danmark 19 % 31 % 25 % 14 % 10 %

17 ANDLINGSPLAN FÓR CYKELTRAFIK I FREDENSBORG KOMMUNE - CYKELANALYSER 17 4 Resultater fra borgeranalyse I oktober 2014 kunne borgere i kommunen og andre interesserede deltage i en internet baseret spørgeskemaundersøgelse om transportvaner, herunder især cykeltrafik. Undersøgelsen blev annonceret på kommunens hjemmeside, med sms til telefonabonnenter i kommunen og med uddeling af flyers på biblioteker, ved fire stationer i kommunen (inkl. Kokkedal Station på grænsen til kommunen) samt ved fire butiksområder i kommunen. 4.1 Overordnede resultater I alt har ca. 630 personer svaret på spørgeskemaet, heraf ca. 55 procent kvinder og 45 procent mænd. En stor andel har givet supplerende kommentarer, som indgår i kommunens videre arbejde. Svarene dækker repræsentanter for alle aldersgrupper. Personer over 50 år udgør over halvdelen og heraf relativt mange over 60 år, mens unge under 30 år er ret svagt repræsenteret se Figur 4.1. Voksne med børn mellem 6 og 16 år udgør ca. en fjerdedel (26 procent 3 ). 3 Dette resultat kommer fra et specifikt spørgsmål, hvor der blev spurgt om hjemmeboende børn mellem 6 og 16 år og ikke fra spørgsmål om alder.

18 18 ANDLINGSPLAN FÓR CYKELTRAFIK I FREDENSBORG KOMMUNE Over 70 år 10% år 6% år 5% år 19% år 14% år 24% år 22% Figur 4.1 Aldersfordelingen blandt indkomne svar 62 procent af svarene er fra personer, der er i arbejde, 21 procent er fra pensionister, 9 procent fra personer under uddannelse og resten (8 procent) er fra hjemmegående, arbejdsledige, hjemmearbejdende, deltidspensionister/arbejdende eller selvstændige. I det følgende gengives en række resultater, der kan opgøres i tal. Desuden indeholder Bilag A supplerende tekstkommentarer givet til nogle af spørgsmålene. 4.2 Transportmiddelvalg og cykelvaner Svarene om daglige transportvaner til og fra arbejde / uddannelse viser en næsten ligelig fordeling mellem cykel og gang (30 procent), bil (34 procent) og kollektiv trafik evt. i kombination med cykel eller gang (36 procent), se Figur 4.2.

19 ANDLINGSPLAN FÓR CYKELTRAFIK I FREDENSBORG KOMMUNE - CYKELANALYSER 19 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Figur 4.2 Transportmiddelfordeling på ture til og fra arbejde eller uddannelse blandt indkomne svar. For transportvaner til indkøb er billedet lidt anderledes. er viser resultaterne, at ca. 50 procent af turene foretages i bil, 30 procent på cykel og 12 procent som fodgænger, mens kollektiv trafik kun benyttes i 8 procent af turene, se Figur 4.3.

20 20 ANDLINGSPLAN FÓR CYKELTRAFIK I FREDENSBORG KOMMUNE 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Figur 4.3 Transportmiddelfordeling på ture til og fra indkøb blandt indkomne svar. For ture knyttet til fritidsaktiviteter er der, som for ture til indkøb, relative store andele af bilture (43 procent) og ture på cykel eller som fodgænger (41 procent) og en lille andel ture med kollektiv trafik (16 procent), se Figur 4.4.

21 ANDLINGSPLAN FÓR CYKELTRAFIK I FREDENSBORG KOMMUNE - CYKELANALYSER 21 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Figur 4.4 Transportmiddelfordeling på ture til og fra fritidsaktiviteter blandt indkomne svar Årsager til valg og fravalg af cykel i den daglige transport For hver af de tre turtyper blev desuden spurgt om årsager til valg af cykel (blandt de, som brugte cykel) og årsager til ikke at vælge cykel (blandt de, som ikke brugte cykel). Resultaterne for ture mellem bolig og arbejde / uddannelse viste, at motion har stor betydning for dem, der valgte cykel. Desuden er "bløde" forhold som natur og miljø sammen med mere rationelle forhold som tid, fleksibilitet og afstand af betydning for dem, der valgte cykel, se Figur 4.5. For ture til indkøb og til fritidsaktiviteter er fordelingen på årsager stort set det samme og derfor ikke vist i figurer i rapporten. Tekstkommentarer findes i Bilag A.

22 Antal 22 ANDLINGSPLAN FÓR CYKELTRAFIK I FREDENSBORG KOMMUNE Det giver motion Det er billigere Mulighed for at nyde naturen Det er nemmest tidsmæssigt Det er nemmest i forhold til afstand Cyklen giver mig fleksibilitet i forhold til anden transport For at skåne miljøet Cyklen giver mig fleksibilitet i forhold til transport af ting/indkøb Jeg har ikke anden transportmulighed Det er nemmere at komme til at parkere ar børn med Andet Figur 4.5 Årsager til valg af cykel til arbejde / uddannelse angivet i antal svar (man kunne angive mere end et svar) blandt de personer, der har svaret, at de cykler. På spørgsmål om årsager til ikke at cykle viser svarene, at for lang afstand angives som den vigtigste årsag. Desuden peges især på årsager som transport af varer eller børn, ærinder og dårlige vej- og stiforhold, se Figur 4.6. I kategorien "Andet" uddybes ofte ovennævnte årsager og i øvrigt nævnes især dovenskab, dårlige eller dyre muligheder for at tage cykel med toget på Kystbanen, vejret, ønsker ikke at køre i mørke og for lang tid.

23 Antal ANDLINGSPLAN FÓR CYKELTRAFIK I FREDENSBORG KOMMUNE - CYKELANALYSER Der er for langt til min destination ar typisk brug for at kunne transportere ting/købe ind på vejen ar brug for fleksibilitet til andre ærinder undervejs Der er ikke så gode muligheder for at cykle (fx. dårlige veje, stier mv) ar typisk børn med Bruger bil i arbejdstiden ar ingen cykel Arbejder hjemme Der er ikke så gode faciliteter (fx. manglende cykelparkering ved Andet Figur 4.6 Årsager til ikke at vælge cykel til arbejde / uddannelse angivet i antal svar (man kunne angive mere end et svar) blandt de personer, der har svaret, at de ikke bruger cyklen. For ture til og fra arbejde indgik desuden spørgsmål om, hvad der kunne have betydning for, om man ville vælge at cykle mere. Svarpersonerne skulle forholde sig til en række opstillede udsagn. Svarene viser, at især fysiske forbedringer i kryds og på stier samt forbedrede muligheder for at kombinere cykel og tog anses for at kunne have betydning, se Figur 4.7. erefter nævnes bad og omklædning på arbejdspladser og i mindre grad forbedrede muligheder for at kombinere bus og cykel. Forhold som højere benzinpriser eller øgede parkeringsafgifter synes derimod ikke at have stor betydning.

24 24 ANDLINGSPLAN FÓR CYKELTRAFIK I FREDENSBORG KOMMUNE 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Meget stor betydning Nogen betydning Meget lille eller ingen betydning Stor betydning Lille betyndning Ikke relevant Figur 4.7 Svar på spørgsmål om, hvilken betydning en række forhold ville have for om man evt. ville cykle mere på ture til og fra arbejde eller uddannelse. Cykling som fritidsaktivitet I undersøgelsen indgik også spørgsmål om brug af cyklen som fritidsaktivitet. På spørgsmålet om man bruger cyklen som en fritidsaktivitet eller til motion svarer ca. to tredjedele (64 procent), at de gør det ofte eller af og til, se Figur 4.8.

25 ANDLINGSPLAN FÓR CYKELTRAFIK I FREDENSBORG KOMMUNE - CYKELANALYSER 25 Ikke relevant; 5% Nej; 30% Ja, Ofte; 23% Ja, af og til; 41% Figur 4.8 Svarfordeling på spørgsmål om man anvender cyklen som en fritidsaktivitet i sig selv eller som motionsform Svarpersoner, der bruger cyklen som fritidsaktivitet eller til motion, blev desuden spurgt om, hvad der kunne forbedre deres oplevelse. Svarene viser, at bedre belægning på ruterne står højt på ønskelisten, se Figur 4.9.

26 Antal 26 ANDLINGSPLAN FÓR CYKELTRAFIK I FREDENSBORG KOMMUNE Figur 4.9 Fordeling af svar på spørgsmål om, hvad der ville kunne forbedre oplevelsen, når man cykler som fritidsaktivitet blandt de i alt ca. 400 personer, der har svaret, at de bruger cykling som fritidsaktivitet. Man kunne angive flere svar. Cykling blandt børnefamilier Ud af de 632 besvarelser svarede 163 personer, at de havde hjemmeboende børn mellem 6 og 16 år. Disse børnefamilier blev spurgt om familiens cykelvaner. For transport til skole viser tallene, at ca. to tredjedele selv cykler næsten hver dag og yderligere knap 20 procent sammen med forældre, hvilket svarer ganske godt til resultaterne fra skolevejsanalysen, se Figur Næsten tilsvarende svar fås for børns cykling til fritidsaktiviteter, bortset fra antal ture pr uge, hvilket sandsynligvis skyldes, at børnene ikke skal til en fritidsaktivitet hver dag. På spørgsmålet om familien cykler sammen i fritiden, svarer over 40 procent, at de gør det mindst en gang om måneden

27 ANDLINGSPLAN FÓR CYKELTRAFIK I FREDENSBORG KOMMUNE - CYKELANALYSER % Sjældnere 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 1-5 gange om året 1-2 gange om måneden 1-2 gange om ugen 3-7 gange om ugen 20% 10% 0% Figur 4.10 Svar på spørgsmål om børnefamiliers cykelvaner 4.3 Vurdering af cykelforhold På spørgsmål om holdninger til faciliteter for cykeltrafik i kommunen viser svarene en relativ stor tilfredshed. Ganske kort kan siges, at udbuddet af stier og parkering vurderes positivt, mens vedligeholdelsen af dem vurderes lidt mindre positivt, se Figur 4.11.

28 28 ANDLINGSPLAN FÓR CYKELTRAFIK I FREDENSBORG KOMMUNE 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Meget tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Tilfredsstillende Slet ikke tilfredsstillende Figur 4.11 Svarfordeling på spørgsmål om, hvordan man vurderer de viste faciliteter for cykeltrafik i kommunen. Desuden blev spurgt om holdninger til mere generelle forhold om sikkerhed, vejvisning og afstande. Svarene viser, at der er en relativ stor tilfredshed med muligheder for at finde vej og med sikkerheden, se Figur 4.12, selvom ca. 30 procent ikke finder sikkerheden tilfredsstillende. Svarene på spørgsmålet om afstand til vigtige rejsemål er mere spredt, og de 20 procent "ved ikke" svar kan skyldes både manglende viden om afstandene eller problemer med at forstå spørgsmålet.

29 ANDLINGSPLAN FÓR CYKELTRAFIK I FREDENSBORG KOMMUNE - CYKELANALYSER % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Afstand mellem vigtige rejsemål Finde vej Sikkerhed Meget tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Ved ikke Tilfredsstillende Slet ikke tilfredsstillende Figur 4.12 Svarfordeling på spørgsmål om vurderinger af generelle forhold for cykeltrafik i kommunen. Vurdering af forhindringer for at cykle Svarpersonerne havde også muligheden for uden på forhånd opstillede svarkategorier selv at beskrive, "vad forhindrer dig i at bruge cyklen mere end du allerede gør?" Svarene omfatter mange emner, men en overordnet opdeling er vist i Tabel 4.1. Desuden svarede 66 personer, at intet forhindrede dem eller, at de allerede cykler så meget, som de kan. Kommentarer kan også ses i Bilag A.

30 30 ANDLINGSPLAN FÓR CYKELTRAFIK I FREDENSBORG KOMMUNE Tabel 4.1 Antal Emne En overordnet fordeling af svar (tekst) på spørgsmålet "vad forhindrer dig i at bruge cyklen mere end du allerede gør?" 137 Sikkerhed, herunder dårlige veje/stier mv. (f.eks. manglende snerydning, huller, manglende stier, dårlig belysning) 53 Afstand (f.eks. for lang afstand til arbejde 38 Tid, herunder f.eks. at skulle nå at hente/bringe 38 Diverse andre forhold (f.eks. uddybninger af andre forhold eller kombinationer af flere forhold) 33 Dovenskab, magelighed, manglende lyst mv 21 Sygdom, handicaps, aldersforhold 20 Vejret 18 Dårlige / dyre forhold for kombination cykel - kollektiv trafik 11 Risiko for tyveri/hærværk ved f.eks. station eller bolig 9 Ingen eller defekt cykel 7 Ved ikke - eller ingen særlig beskrivelse 7 Manglende behov, f.eks. at motion opnås på anden måde 5 Øvrige praktiske forhold som f.eks. at have børn med, varer mv 4.4 Forslag til forbedringer Svarpersonerne kunne også med egne ord beskrive om der "er konkrete steder, hvor du ønsker bedre faciliteter for cyklister?". I alt 350 personer kom med bemærkninger. Kommunen vil i sit videre arbejde inddrage disse kommentarer. Nogle kommentarer dækker forholdsvis generelle forhold, som f.eks. " Langs store veje", " Stinettet er ikke sammenhængende. Der mangler skiltning" mens andre er meget specifikke, som f.eks. " Aflåst skur på Kokkedal Station, "Ophævelse af ensretning for cyklister på Gl. Strandvej igennem Sletten" og "Ved Nivå skole syd - mange børn krydser den store rundkørsel - de kører i stor stil på fortovene fordi der mangler cykelstier", se også Bilag A. Forslag og idéer til at forbedre forhold for cykeltrafik Endelig kunne svarpersonerne med egne ord komme med forslag og idéer til kommunens arbejde med at forbedre forhold for cykeltrafik. Knap 200 personer kom med forslag, som spænder fra få konkrete ord (f.eks. "Snerydning" og "Skiltning" til mere sammenhængende beskrivelser som f.eks. "webside med mulighed

31 ANDLINGSPLAN FÓR CYKELTRAFIK I FREDENSBORG KOMMUNE - CYKELANALYSER 31 for angivelse af huller i asfalt, store mængder glasskår mv. Pumpestandere til cykler steder hvor mange cyklister færdes fx. biblioteker, indkøbscentre, togstationer mv." Langt hovedparten af forslagene handler om fysiske tiltag som snerydning, lapning af huller, nye stier, bedre cykelparkering, bedre belysning og bedre/flere stier i landområder. Endelig er der nogle kommentarer rettet mod kampagner og lignende for cyklister på racercykler, der åbenbart opleves som problematiske.

32 32 ANDLINGSPLAN FÓR CYKELTRAFIK I FREDENSBORG KOMMUNE 5 Resultater fra skolevejsanalyse I september - oktober 2014 kunne skoleelever på klassetrin i kommunens skoler deltage i en internet baseret spørgeskemaundersøgelse om deres transport til og fra skole samt oplevet tryghed. I alt deltog ca. 650 elever fra kommunens folkeskoler. Alle skolerne deltog undtagen Endrupskolen, som meddelte, at de ikke havde ressourcer til at gennemføre analysen. Tabel 5.1 viser, at svarene er rimeligt fordelt på klassetrin og skoler. Der er dog relativt få 9. klasser, der har svaret, hvilket sandsynligvis skyldes, at man på 9. klassetrin har et mere presset skema end de øvrige klasser. Endelig viste resultaterne, at svarene er fordelt rimeligt på køn, i det 47 procent af svarene er givet af drenge og 53 procent af piger. Tabel 5.1 Fordeling af skolevejsanalysens besvarelser på skoler og klassetrin. De med gråt markerede celler indikerer, at dette klassetrin ikke findes på den pågældende lokalitet. Klassetrin Ej oplyst I alt Fredensborg Skole, Benediktevej Fredensborg Skole, Karlebo Fredensborg Skole Vilhelmsro umlebæk Skole, Baunebjergvej umlebæk Skole, Gl. Strandvej Kokkedal Skole Langebjergskolen Nivå Skole Nord Nivå Skole Syd I alt

33 ANDLINGSPLAN FÓR CYKELTRAFIK I FREDENSBORG KOMMUNE - CYKELANALYSER 33 Antallet af svar er for nogle af skolerne så lille, at det ikke er troværdigt at lave sammenlignende statistik mellem skolerne eller statistik pr skole på alle stillede spørgsmål, i det man risikerer for tilfældige udsving i resultaterne. 5.1 Transportvaner Eleverne blev hovedsagelig spurgt om deres skolevej, men også med enkelte spørgsmål om mere generelle transportvaner. Transportvaner til og fra skole Cykel og gang udgør elevernes foretrukne transportmiddel til skole. De blev spurgt om deres normale transportmiddel og kunne angive flere forskellige transportformer. Resultatet viser, at 79 procent altid går eller cykler, mens yderligere 12 procent veksler mellem cykel eller gang og at blive kørt i bil eller tage kollektiv trafik, se Figur 5.1. Kun 3 procent svarer, at de altid bliver kørt i bil og 4 procent, at de altid kører med kollektiv trafik. Enkelte elever (ca. 2 procent) bruger f.eks. rulleskøjter, skateboard eller løbehjul. Forskellene i valg af transportmiddel mellem de enkelte klassetrin er små og tyder ikke på en systematisk forskel mellem f.eks. de yngste og ældste klasser. 4% 3% 2% Går 10% Cykler 12% Går eller cykler 7% Går, cykler eller kører med bil / kollektiv Kører med kollektiv 62% Bliver kørt i bil Andet Figur 5.1 Elevernes svarfordeling på deres normale valg af transportmiddel til skole. Eleverne har også svaret på, om de følges med nogen til skole. Tallene viser, at langt hovedparten færdes alene eller sammen med venner eller med søskende, se Figur 5.2. Tendensen er dog, at yngste elever i lidt højere grad følges med voksne eller med søskende. Andet angiver primært, at eleven har svaret, at man nogle gange går alene og andre gange følges med venner, søskende eller forældre.

34 34 ANDLINGSPLAN FÓR CYKELTRAFIK I FREDENSBORG KOMMUNE 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% I alt Jeg er alene Jeg følges med min bror/søster Andet Jeg følges med en ven/veninde Jeg følges med en voksen Figur 5.2 Svarfordeling pr klassetrin og i alt på spørgsmål om man følges med nogen til skole (spørgsmål blev ikke stillet til elever, der køres i bil til skole). Brugen af cykelhjelm varierer derimod betydeligt mellem klassetrin. Blandt de elever, der cykler til skole, bruger over 90 procent på klassetrin cykelhjelm (nogle dog kun sjældent). For klassetrin gælder, at kun ca. 60 procent, færrest blandt de ældste, bruger cykelhjelm, se Figur % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% i alt Ja, altid Ja, oftest Nej, kun sjældent Nej, aldrig Figur 5.3 Svarfordeling pr klassetrin og i alt på spørgsmål om brug af cykelhjelm til skole (spørgsmål blev kun stillet til elever, der kører på cykel til skole). Elever, der blev kørt til skole, blev spurgt om årsagen. Svarene dækker kun ca. 80 elever, og det er ikke muligt at sige noget statistisk holdbart om de enkelte klassetrin. Imidlertid viser resultaterne, at en stor del svarer, at afstanden er for lang eller, at de ikke gider at cykle eller gå. Mange har svaret under svarmuligheden "Andet", hvor der er nævnt uddybende forklaringer og årsager, men ofte i tråd med de andre svarmuligheder. Andre årsager kan f.eks. være "min far skal samme vej", "nogle gange er det for koldt", " eller "når jeg kommer for sent op / har travlt", se Figur 5.4.

35 ANDLINGSPLAN FÓR CYKELTRAFIK I FREDENSBORG KOMMUNE - CYKELANALYSER 35 Andet Der er for langt at gå eller cykle til skole Det er farligt eller utrygt at gå eller cykle til skole Jeg gider ikke at gå eller cykle Jeg har ingen cykel Figur 5.4 Svarfordeling på spørgsmål om årsager til at blive kørt i bil (spørgsmål blev kun stillet til elever, der bliver kørt i bil). På 3. og 4. klassetrin tager hovedparten af eleverne enten direkte hjem eller til en fritidsordning. Des højere klassetrin, des større andel tager tilsyneladende direkte hjem. I alt tager ca. 50 procent direkte hjem, se Figur 5.5. Kategorien Andet uddyber ofte de andre svar, f.eks. "jeg tager til håndbold /ridning" eller beskriver, at det er forskelligt, f.eks. "jeg tager direkte hjem eller til venner". Desuden angiver en del i klasse, at de tager i "klub". 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% I alt Andet Jeg tager i fritidsordning Jeg tager direkte til fritidsaktiviteter Jeg tager direkte hjem Figur 5.5 Svarfordeling pr klassetrin og i alt på spørgsmål om, hvad man gør, når man får fri fra skole. Elevernes transportmiddelvalg fra skole (ikke vist i figur) svarer i store træk til mønsteret til skole. Den største forskel er, at en større andel varierer mellem at gå, cykle eller blive kørt i bil, hvilket kan hænge sammen med, at nogle bliver transporteret direkte til en fritidsaktivitet.

36 36 ANDLINGSPLAN FÓR CYKELTRAFIK I FREDENSBORG KOMMUNE Transportvaner generelt Eleverne blev desuden spurgt om deres generelle transportvaner med fokus på cykeltrafik. Næsten 90 procent angiver at bruge cyklen mindst en gang om ugen, hvilket stort set gælder elever på alle klassetrin, se Figur % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% I alt Næsten hver dag Mindst en gang om måneden Aldrig Mindst en gang om ugen Sjældent Figur 5.6 Elevernes svarfordeling pr klassetrin og i alt på spørgsmål om, hvor ofte de bruger cykel. På spørgsmål om, hvad cyklen bruges til, viser svarene tydeligt, at cyklen bruges ca. lige meget til skole, til fritidsaktiviteter eller til besøg hos venner stort set uafhængigt af klassetrin. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% I alt Besøg hos venner Leg med cykel Til fritidsaktiviteter Til skole Andet Jeg cykler ikke Figur 5.7 Elevernes svarfordeling pr klassetrin og i alt på spørgsmål om, hvad cyklen bruges til

37 ANDLINGSPLAN FÓR CYKELTRAFIK I FREDENSBORG KOMMUNE - CYKELANALYSER Elevernes oplevelser af skolevej og cykling Oplevelse af skolevej Eleverne, som cykler til skole, fik yderligere fem spørgsmål til at belyse deres oplevelse af rutens længde, kvalitet, tryghed og sikkerhed. Ca. 80 procent svarede, at skolevejen ikke var for lang. Svarene viser kun mindre udsving mellem klassetrin, hvor de yngste i lidt højere grad kan opleve afstanden "lidt for lang", se Figur % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% I alt for kort ok lidt for lang Alt for lang ved ikke Figur 5.8 De cyklende elevers svarfordeling pr klassetrin og i alt på spørgsmål om, hvordan de oplever afstanden til skolen. På spørgsmål om oplevet kvalitet af belægningen (asfalt og fliser) svarede næsten 70 procent, at de oplever den som rigtig god eller god, se Figur 5.9. Der er forskelle mellem klassetrin, men uden en tydelig aldersrelateret tendens. Forskellene kan skyldes tilfældigheder eller overvægt af svar fra ét klassetrin på én skole, hvor der f.eks. lige netop opleves dårlig belægning. Tallene for de enkelte skoler er så få, at der ikke kan peges på om forholdene ved nogle skoler generelt opleves som værre eller bedre end andre steder.

38 38 ANDLINGSPLAN FÓR CYKELTRAFIK I FREDENSBORG KOMMUNE 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% I alt Rigtig god god dårlig meget dårlig ved ikke Figur 5.9 De cyklende elevers svarfordeling pr klassetrin og i alt på spørgsmål om, hvordan de oplever kvaliteten af belægning (asfalt, fliser) på deres skolevej. På spørgsmålet om, hvor farligt eleverne oplever cykelruten, svarer ca. halvdelen, at de ikke oplever ruten som farlig og yderligere ca. 25 procent svarer lidt mere tøvende ("delvist enig"), se Figur Der er ingen entydige forskelle afhængig af klassetrin og alder. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% I alt meget enig enig delvist enig uenig meget uenig Figur 5.10 De cyklende elevers svarfordeling pr klassetrin og i alt på spørgsmålet om "vor enig er du i følgende: Det er ikke farligt at cykle i trafikken til skole?" På spørgsmålet om eleverne selv synes, at de er gode til at passe på, er der stor overbevisning om egne evner og formåen. Over 80 procent mener, at de passer på. Svaret kan være udtryk for, at eleverne er meget bevidste om trafikken, men kan også være udtryk for en (for?) optimistisk holdning til og viden om egen formåen, se Figur 5.11.

39 ANDLINGSPLAN FÓR CYKELTRAFIK I FREDENSBORG KOMMUNE - CYKELANALYSER % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% I at meget enig enig delvist enig uenig meget uenig Figur 5.11 De cyklende elevers svarfordeling pr klassetrin og i alt på spørgsmålet om "vor enig er du i følgende: Jeg passer altid på, når jeg cykler i trafikken?" På spørgsmål om, hvorvidt eleverne tør cykle alene, svarer under 10 procent, at det tør de ikke. Ikke overraskende er der dog blandt de yngste en del (ca. 25 procent), der ikke tør cykle alene, se Figur % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% I alt meget enig enig delvist enig uenig meget uenig Figur 5.12 De cyklende elevers svarfordeling pr klassetrin og i alt på spørgsmålet om "vor enig er du i følgende: Jeg tør ikke cykle alene?" Elevernes generelle holdninger til cykeltrafik På et spørgsmål om, "hvor godt kan du lide at cykle", viser resultaterne, at cykling for langt over halvdelen af eleverne er en positiv oplevelse og meget få synes, at det er kedeligt. Tendensen er, at det tilsyneladende opleves mest positivt for de yngste elever, se Figur 5.13.

40 40 ANDLINGSPLAN FÓR CYKELTRAFIK I FREDENSBORG KOMMUNE 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% I alt Ved ikke Det er bare sindsygt kedeligt Det er ok Det er dejligt med frisk luft og motion Jeg er helt vild med det Figur 5.13 Elevernes svarfordeling pr klassetrin og i alt på spørgsmål om, "hvor godt kan du lide at cykle?". Endelig blev eleverne spurgt om, hvad de tror kan få flere til at cykle. Mere end 300 elever havde kommentarer eller forslag. Figur 5.14 opsummerer typiske eksempler på elevernes forslag.

41 ANDLINGSPLAN FÓR CYKELTRAFIK I FREDENSBORG KOMMUNE - CYKELANALYSER 41 Bedre stier eller veje (over 70 svar) Bedre cykelstier Mere lys på vejen, når det er mørkt Bedre asfalt og hyggeligere cykelstier Mindre trafik omkring skolen. Specielt mindre trafik med forældre som holder alle mulige steder og sætter børn af spejle så man kan se om der kommer folk mod en rundt om de skarpe og meget trafikerede sving på cykelstierne Bedre cykelparkering Færre og langsommere biler Fortælle om sundhed og miljø (over 40 svar) At det er god motion, og msn lærer bedre Den friske luft Sige at det er det bedste i hele verden at cykle, man får motion af det Man siger, at du får stærkere ben af det Fortælle, at jorden går hurtigt under pga. al den CO₂ biler slipper ud Forældre (over 40 svar) Forældre skal huske dem på, at de skal motionere mere ellers bliver de dovne og svage At forældre tvinger dem Forældre cykler sammen med dem til f.eks. skole vis afstanden er som den skal være, så bare få forældre til at lade være med at køre dem En god cykel (ca. 30 svar) Alle skal have en god cykel Give gratis cykler Elmotor så du ikke skal cykle med så megen kraft Konkurrencer, præmier, belønning (over 30 svar) Lave konkurrencer en belønning for at cykle en hel uge kage til dem der cykler Fortælle, at det er sjovt, hurtigt (over 20 svar) Fortælle, at det er mega sjovt at cykle med sine venner Cykle en tur og vise, hvor sjovt det er Fortælle, at der hurtigere Cykel aktiviteter i skolen (ca. 20 svar) olde cykledage i skolen Tage på flere cykelture i skolen Følges med nogen, gøre noget sammen (over 10 svar) At have nogle at følges med Spørge om de vil følges for at have det sjovt At man prøver eller får træning (over 10 svar) Øve sig Lave kurser Øvrige emner (over 10 svar) At man ikke får stjålet sin cykel Flottere cykelhjelme Figur 5.14 Udvalg af elevers svar på spørgsmål om, hvad de tror kan få flere til at cykle.

42 42 ANDLINGSPLAN FÓR CYKELTRAFIK I FREDENSBORG KOMMUNE 5.3 Udpegede problemsteder Eleverne kunne på et kort udpege steder, hvor de oplever utryghed i trafikken utryg. I alt har eleverne foretaget ca. 120 udpegninger og angivet årsager til oplevet problem. Det fremgår, at bilernes fart, mængden af biler og problemer med at krydse veje med biler er de vigtigste årsager til et oplevet problem. I kategorien "Andet" indgår ofte kombinationer eller uddybninger, men også enkelte påpegninger af "social" utryghed (vores formulering) ved at møde persontyper, som eleven er bange for. Endelig er problemer med udformningen (huller, manglende belysning mv.) også blandt de udpegede årsager, se Figur % 20% 15% 10% 5% 0% Figur 5.15 Elevernes angivelse af årsager til de udpegede problemsteder. Figur 5.16 viser en oversigt over de udpegede problemsteder. Der er ikke tale om meget store koncentrationer af problemer på enkelte lokaliteter, men tendensen er dog, at på enkelte større veje peges især på problemer med biler (f.eks. Kongevejen/umlebækvej i Fredensborg, Øresundsvej og umlebæk Strandvej i umlebæk, olmegårdsvej i Kokkedal og Niverødgårdsvej i Nivå. Øvrige problemer er fordelt på veje og stier i nærområderne ved skolerne. Da antallet af svar fra de enkelte skoler er meget forskelligt, kan man ikke alene ud fra elevernes svar rangordne problemernes omfang. I Bilag B er kortet zoomet ind for hvert af de fire byområder i kommunen: Fredensborg, Kokkedal, Nivå og umlebæk.

43 ANDLINGSPLAN FÓR CYKELTRAFIK I FREDENSBORG KOMMUNE - CYKELANALYSER 43 Figur 5.16 Konkrete problemsteder udpeget af eleverne. Kommunens seks skoledistrikter er markeret med skraverede felter

44 44 ANDLINGSPLAN FÓR CYKELTRAFIK I FREDENSBORG KOMMUNE 6 Resultater fra analyse af transportvaner på tre arbejdspladser I samarbejde med tre arbejdspladser gennemførte kommunen i oktober-november 2014 en internet baseret analyse af ansattes transportvaner. De tre arbejdspladser var Fredensborg Rådhus i Kokkedal, SKAT i Fredensborg og Coloplast i umlebæk. I alt deltog ca. 460 personer i analysen, hvilket er ca. 30 procent af det samlede antal medarbejdere på de tre arbejdspladser. På en række centrale parametre viste resultaterne, at transportvanerne er relativt ens på tværs af de tre arbejdspladser, men lokalisering og særlige forhold spiller sandsynligvis også ind og giver forskelle. I det følgende er gengivet hovedresultater. Resultaterne er gengivet kortfattet i dette kapitel. 6.1 Kort karakteristik af de tre arbejdspladser Coloplast Coloplast er en medico virksomhed med ca ansatte på adressen i umlebæk, som er virksomhedens hovedsæde. ovedparten af de ansatte er funktionærer, der arbejder inden for marketing, udvikling og administration. Virksomheden betjenes vejmæssigt med den regionale trafikvej ørsholmvej og en tilslutning til elsingørmotorvejen i en afstand af ca. 500 m. umlebæk Station (Kystbanen) ligger i fugleflugtslinje knap 2 km væk. Buslinje 370 kører mellem umlebæk Station og stoppested ca. 350 m fra virksomheden hver halve time med en køretid på ca. 18 minutter. Desuden går buslinje 353 / 354 på ørsholmvej med stoppested ved virksomheden og forbindelse til Nivå Station (køretid ca. 40 minutter). Virksomheden har i en prøveperiode egen bustransport fra umlebæk Station. Der er separat dobbeltrettet sti mellem umlebæk Station og virksomheden (ca. 2,6 km). På ørsholmvej er dog kun cykelbaner.

45 ANDLINGSPLAN FÓR CYKELTRAFIK I FREDENSBORG KOMMUNE - CYKELANALYSER 45 Der findes ca. 500 bilparkeringspladser på virksomhedens område og de udnyttes næsten fuldt ud. Der findes desuden 150 overdækkede uaflåste cykelparkeringspladser i ca. 100 m afstand fra indgange. Disse udnyttes ca. 80 procent. Virksomheden har baderum (over 20) og omklædningsfaciliteter (skabe til over 80 personer). Der er tradition for at deltage i "Vi cykler til arbejde" kampagnen og virksomhedens sportsforening arrangerer ofte cykelevents. Fredensborg Rådhus Rådhuset er kommunens administrationsbygning med ca. 400 ansatte inden for administration på adressen på Egevangen i Kokkedal. Rådhuset betjenes vejmæssigt af den regionale trafik vej Usserød Kongevej og en tilslutning til elsingørvejen i en afstand af ca. 700 m. Kokkedal Station (Kystbanen) ligger i fugleflugtslinje ca. 1.8 km væk. Buslinje 150S og 384 kører mellem Kokkedal Station og stoppesteder ca m fra Rådhuset med en køretid på ca. 15 minutter og en frekvens på under 10 minutter. Der er enkeltrettede cykelstier langs Ådalsvej, i ørsholm Kommune, og Usserød Kongevej mellem Kokkedal Station og Rådhuset (ca. 2,4 km). Der findes ca. 290 bilparkeringspladser til Rådhuset og yderligere 80 pladser, der er offentligt tilgængelige alle med høj belægningsprocent. Der findes desuden ca. 35 cykelparkeringspladser, heraf 25 overdækkede. Endelig benytter nogle ansatte diverse "mellemrum" ved bygninger til cykelparkering. Der er tilsyneladende rigeligt med pladser. Rådhuset har to brusere og omklædningsfaciliteter til knap 20 personer. Kommunen har en trafikpolitik og deltager i "Vi cykler til arbejde" kampagnen. Skat Arbejdspladsen er en del af den statslige styrelse "SKAT" og er en kontorarbejdsplads med ca. 280 ansatte på adressen i Fredensborg. Arbejdspladsen ligger i et erhvervsområde og betjenes vejmæssigt af den regionale trafikvej (Rute 6) illerødvejen. Kratbjerg Station med times drift (Lille Nord mellem illerød og elsingør) ligger i gangafstand ca. 200 m fra arbejdspladsen. Alternativet er busbetjening med linje 374 via Fredensborg Station (ca. 5 minutters køretid), hvor toget kører hvert 30. minut. Der er enkeltrettede cykelstier langs illerødvejen mellem Fredensborg Station og arbejdspladsen (ca. 2 km). Der findes ca. 200 bilparkeringspladser med en belægningsprocent tæt på 100%. Der findes desuden ca. 30 overdækkede uaflåste cykelparkeringspladser tæt ved

46 46 ANDLINGSPLAN FÓR CYKELTRAFIK I FREDENSBORG KOMMUNE indgangen. De fyldes af ca cykler i sommerhalvåret. Der findes 2 brusere, men ingen skabe til omklædning. Arbejdspladsen er med i Vi cykler til arbejde" kampagnen. Karakteristik af deltagere RÅDUSET SKAT COLOPLAST I alt Antal Procent Procent Antal Procent Antal Procent Antal Kvinde 76% % 84 61% 67 72% 327 Mand 24% 55 28% 32 39% 43 28% 130 Total 100% % % % 457 Tabel 6.1 Fordeling på køn og arbejdsplads blandt svarpersonerne RÅDUSET SKAT COLOPLAS T I alt Antal Antal Procent Procent Antal Procent Procent Antal Under 30 år 9% 21 6% 7 12% 13 9% år 55% % 39 65% 72 52% år 34% 78 59% 68 22% 24 37% 170 Over 65 år 3% 6 2% 2 1% 1 2% 9 Total 100% % % % 457 Tabel 6.2 Fordeling på alder og arbejdsplads bland svarpersonerne