Det almene gymnasium i tal

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det almene gymnasium i tal"

Transkript

1 Det almene gymnasium i tal

2 Indhold Forord... 3 Uddannelsesinstitutionerne...4 Hvor mange er de?...4 Skolestørrelse... 5 Lærer/elevratio...6 De almengymnasiale studenter - før, under og efter...6 Det almene gymnasium som det foretrukne valg...6 Hvem er de? Studieretninger - muligheden for at kombinere interesser og hensynet til karrieremuligheder Gennemførelse - når de først er startet, bliver de Studentereksamen - et godt springbræt for videre uddannelse Overgang til videre uddannelse - en verden af muligheder Økonomi og personale Omsætning og resultat Årsværk... 26

3 Forord Gymnasieskolernes Rektorforening har et fortsat fokus på at tilvejebringe viden og dokumentation som grundlag for foreningens arbejde. Tilsvarende har vi en stærk interesse i og ønske om, at den offentlige og politiske debat om gymnasierne og deres vilkår baserer sig på solid viden om og dokumentation af sektorens aktiviteter. Rektorforeningen præsenterer derfor i denne publikation en række fakta og nøgletal, som giver et samlet billede af de almene gymnasiers aktiviteter, vilkår og resultater. Konklusionen er klar. Det almene gymnasium har formået at opretholde en uddannelse af høj kvalitet samt fastholde dette billede hos ungdomsårgang efter ungdomsårgang. Publikationen er udarbejdet af sekretariatet for Gymnasieskolernes Rektorforening i sommeren 2012 og er baseret på offentligt tilgængelige data fra forskellige databaser. Tallene dokumenterer en uddannelsessucces. De seneste år er optaget på vore uddannelser steget mærkbart. Vi har en stor frekvensfremgang og er uden sammenligning den ungdomsuddannelse, der bidrager mest til at opfylde de politiske målsætninger om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse og 60 procent en videregående uddannelse. Vi gør det samtidig godt. Gennemførelses - procenten er høj og vi er den primære leverandør af studerende - og fagligt dygtige studerende vel at mærke - til de videregående uddannelser. Lad tallene skabe klarhed i den uddannelsespolitiske debat. God læselyst! Jens Boe Nielsen Formand Gymnasieskolernes Rektorforening det almene gymnasium i tal 3

4 Uddannelsesinstitutionerne De almengymnasiale ungdomsuddannelser - stx og hf samt den internationale stx-uddannelse, International Baccalaureate (IB) - udgør sammen med højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) udbuddet af gymnasiale ungdomsuddannelser i Danmark. De almene gymnasieuddannelser foregår på de danske gymnasieskoler og VUC centre. De gymnasiale ungdomsuddannelser indtager en central placering i det danske uddannelsessystem mellem folkeskolen og de videregående uddannelser. Uddannelserne tiltrækker et bredt udsnit af unge og for hf s vedkommende også voksne. Hvor mange er de? I Danmark er der i alt 166 uddannelsesinstitutioner, der udbyder stx, hf 1 og/eller IB. Langt de fleste af disse er offentlige institutioner nemlig institutioner er private. 138 af uddannelsesinstitutionerne udbyder den 3-årige stx gymnasieuddannelse. En del af disse udbyder ligeledes den 2-årige hf-uddannelse og den 3-årige IB. I alt er der 93 uddannelsesinstitutioner, der udbyder hf-uddannelsen, og 12 uddannelsesinstitutioner der udbyder IB-uddannelsen. Uddannelsesinstitutionerne er fordelt bredt ud over landet og sikrer således, at der er et uddannelsestilbud til unge fra alle dele af landet. Figur 1: Antal uddannelsesinstitutioner fordelt på regioner og uddannelsesudbud i 2012 Kilde: UNI*C databank [FTU] 1 Optællingen gælder hovedinstitutioner, hvorfor VUC afdelinger ikke tæller selvstændigt. 4 det almene gymnasium i tal

5 Skolestørrelse Der er en del variation i størrelsen på de danske gymnasieskoler. Dette skyldes til dels ønsket om også at have alment gymnasieudbud i tyndt befolkede områder og dels ønsket om at etablere udbud, der matcher forskellige unges forskelligartede interesser og uddannelsesønsker. Diversitet i størrelse og profil er med til at sikre, at der er et tilbud, der passer til alle unge. Særligt størrelsen på de institutioner, der har stx-uddannelsen, varierer meget, set ud fra antallet af stx-elever på skolen. Der var i 2010 i alt 9 gymnasieskoler (svarende til 7 procent), der havde 200 stxelever eller derunder, og 7 skoler (svarende til 5 procent) der havde over 1000 stx-elever. Variationen er ikke helt så markant på hfområdet. Der er generelt færre hf-elever og hovedparten af de skoler, der udbyder hf-uddannelsen, havde mellem 100 og 200 hf-elever Figur 2: Andelen af skoler med en given skolestørrelse ud fra antallet af stx-elever (bestand) i 2010 Kilde: UNI*C databank [EAK] Figur 3: Andelen af skoler med en given skolestørrelse ud fra antallet af hf-elever (bestand) i 2010 Kilde: UNI*C databank [EAK] det almene gymnasium i tal 5

6 Lærer/elevratio På de almengymnasiale ungdomsuddannelser forudsættes en stor del af læringen at foregå i den tid, eleverne følger undervisningen på skolen og i de øvrige lærerstyrede aktiviteter. På gymnasieskolerne har eleverne generelt stor mulighed for at suge læring til sig fra lærerne. I 2010 var antallet af elever pr. lærer (lærer/ elevratio) 10,2 på de almengymnasiale ungdomsuddannelsesinstitutioner. Lærer/ elevrationen på de almengymnasiale ungdomsuddannelsesinstitutioner har været forholdsvis stabil i de seneste år. Tabel 1: Antal årselever pr. årsværk brugt til undervisningens gennemførelse i perioden Gennemsnitlig lærer/ elevratio 9,8 10,0 10,2 Skole med højeste lærer/ elevratio 13,5 12,3 13,1 Skole med laveste lærer/ elevratio 7,5 8,0 8,0 Kilde: Regnskabsportalen De almengymnasiale studenter - før, under og efter Flere og flere unge har efter grundskolen det almene gymnasium som det foretrukne valg af ungdomsuddannelse. I takt med at de almengymnasiale ungdomsuddannelser er vokset voldsomt i volumen, rummer uddannelserne nu en bredere vifte af elever med mange forskellige kompetencer og interesser. Gymnasieskolen har bevæget sig væk fra at være en eliteskole for de få, til nu at være en tidssvarende uddannelsesinstitution for de mange, der ønsker at udnytte og udvikle deres potentialer til gavn for dem selv og til gavn for samfundet - et samfund der stiller stadig større krav til befolkningens uddannelsesniveau og dermed også til bredden i uddannelserne. I det følgende præsenteres, hvor mange og hvem det almene gymnasiums elever er, samt hvordan deres kompetencer udvikles og udnyttes i og efter det almene gymnasium. 2 I denne opgørelse indgår kun de offentlige gymnasier. 6 det almene gymnasium i tal

7 Figur 4: 9. og 10. klasseselevers tilmelding til de almengymnasiale ungdomsuddannelser i perioden Kilde: UNI*C databank [FTU] *Søgetallene er tilmeldingerne fra 15. marts. Da flere hf-ansøgere først kommer til i løbet af sommerferien og da flere hf-elever ikke kommer direkte fra grundskolen vil hf-tilmeldingsantallet ikke afspejle den samlede ansøgerskare. Det almene gymnasium som det foretrukne valg Ansøgerne Flere og flere ønsker efter grundskolen at starte direkte på en almengymnasial ungdomsuddannelse. Stigningen i ansøgertallet fra grundskolen til både stx- og hf-uddannelsen har været stabil gennem de sidste seks år. Ansøgertallet til stx-uddannelsen er nu i år helt oppe på Det vil sige en stigning fra på 23 procent. For hf er stigningen på hele 87 procent. Dette svarer til at 46 procent af de, der forlod henholdsvis 9. og 10. klasse i 2012, søgte ind på stx-uddannelsen. Tilsvarende valgte 6 procent af afgangseleverne i grundskolen i 2012 at søge ind på hfuddannelsen. Halvdelen af de, der forlader grundskolen i dag, vurderer altså, at en almengymnasial ungdomsuddannelse er den bedste uddannelsesmæssige investering for dem. 96 procent af stx-ansøgerne i 2012 var alle erklæret uddannelsesparate på ansøgningstidspunktet og blev dermed direkte optaget. Der er således et godt match mellem ansøgerne til stx-uddannelsen og de kompetencekrav, der er til optaget på denne gymnasiale ungdomsuddannelse. For hf er det ikke muligt at foretage en tilsvarende retvisende opgørelse, da en stor del af ansøgerne til hf ikke kommer direkte fra grundskolen og derfor ikke uddannelsesparathedsvurderes af Ungdommens Uddannelsesvejledning. Det kan dog konstateres, at andelen af uddannelsesparate er lavere for hf end for stx. Hf-uddannelsen har imidlertid en bredere funktion og målgruppe end stx. Hf tjener mange uddannelses- og beskæftigelsespolitiske mål som henholdsvis first choice, sweeper, second chance, den hurtige vej, den målrettede vej. Formodentlig giver dette sig til udtryk i en højere procentdel af ansøgerne, der ikke vurderes uddannelsesparate. det almene gymnasium i tal 7

8 De der påbegynder personer var pr. 30. september 2010 påbegyndt en stx-uddannelse og var påbegyndt en hf-uddannelse. 3 Figur 5: Tilgang til de almengymnasiale ungdomsuddannelser i perioden Når man undersøger, hvor mange der begynder på en gymnasial ungdomsuddannelse, taler man som oftest om gymnasiefrekvensen. 4 Gymnasiefrekvensen defineres her som den andel af en afgangsårgang, der påbegynder 1. år på en gymnasial ungdomsuddannelse 27 måneder (2 år og en sommerferie) efter afslutning af grundskolen. Gymnasiefrekvensen for stx er i følge denne definition 34 procent og for hf 7 procent. 5 Med en så stor andel af de unge i de almengymnasiale ungdomsuddannelser er gymnasieskolerne blevet en endnu mere markant og afgørende spiller i arbejdet med at nå de politiske målsætninger om en veluddannet befolkning. Kilde: UNI*C databank [EAK] *Tilgang omfatter det antal elever, der påbegynder en uddannelse et givent tællingsår (1/10-30/9) 3 Forskellen mellem ansøgertallet fra grundskolen pr. 15. marts og antallet af elever, der er påbegyndt uddannelserne 30. september skyldes givetvis både, at ikke alle bliver optaget, og at der altid er nogle, der aldrig dukker op, og nogle der falder fra i de første uger. Tilsvarende er der altid nogle elever, der kommer til efter sommerferien. Dette gælder særligt for hf-ansøgerne. For hf gælder desuden, at en stor del af hf-eleverne ikke kommer direkte fra grundskolen, hvorfor de ikke er med i opgørelsen af ansøgerne ovenfor. 4 Gymnasiefrekvensen er af Undervisningsministeriet defineret som den andel af en ungdomsårgang, der påbegynder 1. år på en gymnasial ungdomsuddannelse. Gymnasiefrekvensen er en størrelse som kan variere henover hele årgangens livsforløb, idet man ikke nødvendigvis påbegynder den gymnasiale ungdomsuddannelse umiddelbart efter afslutning af grundskolen. Principielt kan man derfor først opgøre gymnasiefrekvensen, når den pågældende årgang er afgået ved døden. 5 Kilde: UNI*C databank [EOU] 8 det almene gymnasium i tal

9 De der er i gang Da tilgangen til de almengymnasiale ungdomsuddannelser har været konstant stigende i en lang periode, er der også en konstant stigning i antallet af unge, der er i gang med at tage en stx- eller hf-uddannelse. Over en 4-årig periode ( ) er antallet af unge, der er i gang med en stx-uddannelse, steget med over personer på landsplan. Dette svarer til en stigning på 14 procent. I samme periode har hf-uddannelsen oplevet en endnu større procentvis stigning i antallet af unge, der er i gang med en hf. Stigningen for hf-uddannelsen fra er på 34 procent. Der er således tale om en stadig stigende aktivitetsvækst over en længere periode. Ekspansion er generelt ikke en nem opgave, men gymnasieskolerne har bevist, at de kan varetage opgaven på en professionel og forsvarlig måde, og har dermed udfyldt og udfylder fortsat deres samfundsmæssige rolle. Figur 6: Udviklingen i bestanden af elever i de almengymnasiale ungdomsuddannelser i perioden Kilde: UNI*C databank [EAK] det almene gymnasium i tal 9

10 Hvem er de? Som vist tidligere er de mange, og de bliver flere! Den typiske stx-elev er en pige på 16,6 år af dansk herkomst med 8 eller derover i karaktergennemsnit fra grundskolen. Den typiske hf-elev er en pige på 19 år af dansk herkomst med mellem 4,1 og 7 i karaktergennemsnit fra grundskolen. Både på hf- og stx-uddannelsen er der en større tilgang af piger end drenge. På stx-uddannelsen har kønsfordeling for de elever, der starter på gymnasiet, været stabil over en årrække, hvorimod der på hf-uddannelsen er kommet en større procentvis tilgang af mandlige elever inden for de seneste år. Generelt gælder det desuden, at pigerne klarer sig bedst hvad angår karakterniveau ved studentereksamen 6 og gennemførelsesprocent 7. Hovedparten af de, der påbegynder stxog hf-uddannelsen, har etnisk dansk herkomst. På stx gælder dette for 90 procent og på hf 89 procent. På landsplan udgør indvandrere og efterkommere i alt 10,5 procent. Elevskaren på de almengymnasiale ungdomsuddannelser afspejler således det omkringliggende samfund. Der er en markant forskel på, hvilket karaktergennemsnit stx-eleverne og hfeleverne har med sig fra grundskolen. Der er meget få stx-elever, der har under 4 i karaktergennemsnit fra grundskolen. Billedet for hf-eleverne er noget anderledes, idet 16 procent af hf-eleverne har karaktergennemsnittet 4 eller derunder i grundskolen. 6 Pigerne får i gennemsnit 0,3 karakterpoint mere end drengene i stx-studentereksamensgennemsnit. På hf er der ingen forskel på kønnene. Kilde: UNI*C databank [KGY] 7 Pigernes gennemførelsesprocent ligger 3 procentpoint over drengenes på stx og 4 procentpoint over drengenes på hf. Kilde: UNI*C databank [EAK] 10 det almene gymnasium i tal

11 Figur 7: Tilgang til de gymnasiale ungdomsuddannelser, fordelt på karakterer i grundskolen i 2010 Kilde: UNI*C databank [EAK] det almene gymnasium i tal 11

12 Studieretninger muligheden for at kombinere interesser og hensynet til karrieremuligheder Efter gymnasiereformen i 2005 er stxgymnasiet blevet et studieretningsgymnasium, hvor hver studieretning indeholder tre studieretningsfag plus de obligatoriske fag. Ved tilmeldingen til stx-uddannelsen, skal ansøgerne beslutte sig for en af de udbudte studieretninger. Således tones stx-studentereksamen efter elevernes interesser og ønsker. Med indførelsen af stx som et studieretningsgymnasiet har den enkelte elev fået større mulighed end tidligere for at vælge mellem et bredt udbud af fag, der matcher interesser og krav til drømmestudiet blandt de videregående uddannelser. Dette er vigtigt set i lyset af de politiske målsætninger om, at 60 procent af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse og heraf 25 procent en lang videregående uddannelse. Matematik (A), Fysik (B) og Kemi (B) er den fagkombination, som sammen med Engelsk (A) og Historie, giver adgang til stort set samtlige videregående uddannelser. Der er sket en tydelig stigning i antallet af stx-studenter, der har de fag, der åbner flest døre til de videregående uddannelser. 12 det almene gymnasium i tal

13 Figur 8: Udviklingen af antallet af stx-studenter med fag-niveauerne: Matematik (A), Fysik (B) og Kemi (B) i perioden Kilde: UVMs statistik om studieretninger og fag på de gymnasiale uddannelser Figur 9: Udviklingen af antallet af stx-studenter med fag-niveauet A i engelsk i perioden Kilde: UVMs statistik om studieretninger og fag på de gymnasiale uddannelser det almene gymnasium i tal 13

14 Gennemførelse - når de først er startet, bliver de Generelt er de almene gymnasieuddannelser kendetegnet ved en høj gennemførelsesprocent, særligt set i forhold til andre uddannelser ungdomsuddannelser såvel som videregående uddannelser. På stx-uddannelsen har gennemførelsesprocenten ligget stabilt - med en svag stigning. Succesen bliver ikke mindre af, at antallet af unge, der påbegynder stxuddannelsen, samtidig er steget markant. Gymnasieskolerne har i takt med stigningen i antallet af elever indført en lang række fastholdelsesinitiativer, der sammen med uddannelsens generelle kvalitet sikrer et lavt frafald. Gennemførelsesprocenten lå i 2010 på 87 procent for stx-uddannelsen og 78 procent for hfuddannelsen. Nævnte gennemførelsesprocenter tager dog ikke højde for de elever, der har foretaget omvalg af ungdomsuddannelse. I Rektorforeningens frafaldsundersøgelse fra konstateres, at det kun er 16 procent stx-elever, der ikke har gennemført fire år efter, de påbegyndte uddannelsen. De stx-elever, der falder fra, fortsætter typisk på en anden ungdomsuddannelse. Således er kun 6 procent af de elever, der påbegyndte en stx-uddannelse, hverken i gang med eller har afsluttet en ungdomsuddannelse godt fire år efter de påbegyndte stx-uddannelsen. For hfeleverne gælder dette for 17 procent af de elever, der startede på hf-uddannelsen i Figur 10: Gennemførelsesprocent for de almengymnasiale uddannelser i perioden Kilde: UNI*C databank [EAK] 8 Veje og omveje i gymnasiet, Gymnasieskolernes Rektorforening. 14 det almene gymnasium i tal

15 Lige så interessant er, at når eleverne påbegynder de almengymnasiale ungdomsuddannelser, så går de lige igennem - uden pauser. Det er først, når gymnasieskolen slipper de unge, at pauser indtræffer. Stxstudenter er i gennemsnit 21,8 år, når de påbegynder en videregående uddannelse, og hf-studenterne er i gennemsnit 23,2 år. Dette svarer gennemsnitligt til henholdsvis 2,3 års pause efter gennemførelsen af stx-uddannelsen, og 2,6 års pause efter gennemførelsen af hf-uddannelsen. Figur 11: Gennemsnitlig alder ved start og gennemførelse af almengymnasial uddannelse, samt gennemsnitlig alder ved påbegyndelse af videregående uddannelse i 2010 Kilde: UNI*C databank [EAK] det almene gymnasium i tal 15

16 Studentereksamen - et godt springbræt for videre uddannelse Gymnasieskolerne leverer fagligt dygtige studenter til de videregående uddannelser. Stigningen i antallet af elever i det almene gymnasium har ikke haft negativ indflydelse på de kompetencer, de nyudklækkede studenter har opnået. Gymnasieskolerne er lykkedes med at dygtiggøre gymnasieeleverne i samme grad som tidligere. Det gennemsnitlige karakterniveau ligger stabilt med mindre udsving for både stx-uddannelsen og hf-uddannelsen. Karaktergennemsnittet på stx-uddannelsen er i årene steget med 0,2 karakterpoint. Hf er faldet tilsvarende 0,2 karakterpoint i samme periode. I 2011 lå landsgennemsnittet for stx-studentereksamen på 7,0 og for hf-eksamen på 5,9. Figur 12: Udviklingen i eksamensresultat (gennemsnit) for de gymnasiale uddannelser i perioden Kilde: UNI*C databank [KGY] 16 det almene gymnasium i tal

17 Der er en klar sammenhæng mellem grundskolekarakterer og eksamensresultat på de almengymnasiale ungdomsuddannelser. De, der fik lave karakterer i grundskolen, ligger ligeledes i den lave ende i gymnasiet. For stx-uddannelsen betyder dette, at elever, der påbegynder stx-uddannelsen med karakterer fra grundskolen, der ligger på 4 og derunder, også får en lille studentereksamen. Som tidligere vist er der dog tale om en antalsmæssig lille gruppe af elever. For hfuddannelsen gælder, at denne uddannelse rent faktisk løfter de fagligt svageste elever. Der er ikke tale om et stort løft, men trods alt et løft af den fagligt svageste gruppe, som generelt har det svært i ungdomsuddannelserne. Figur 13: Sammenhæng mellem karakterer i grundskolen og i det almene gymnasium i 2011 Kilde: UNI*C databank [KGY] det almene gymnasium i tal 17

18 Overgang til videre uddannelse - en verden af muligheder Når de almengymnasiale studenter skal vælge uddannelse, vælger særligt stxstudenterne generelt bredest blandt de forskellige muligheder set i forhold til de andre gymnasiale ungdomsuddannelsers studenter. De almengymnasiale uddannelser er derfor med til at sikre diversitet i den danske befolknings uddannelsesprofil. Desuden er de almengymnasiale ungdomsuddannelser suverænt den største bidragsyder til opfyldelsen af de politiske målsætninger om, at 60 procent af en ungdomsårgang skal tage en videregående uddannelse, og heraf 25 procent en lang videregående uddannelse. Der er dog forskel på, hvilke videregående uddannelser henholdsvis stx- og hf-studenterne vælger. Stx-studenterne vælger i langt højere grad end hf-studenterne en bacheloruddannelse og i højere grad en universitetsuddannelse end en professionsbacheloruddannelse. Figur 14: Overgang til uddannelse 27 måneder efter fuldført gymnasial ungdomsuddannelse i 2008 ungdomsuddannelse i 2008 Kilde: UNI*C databank [EOU] 18 det almene gymnasium i tal

19 Når stx- og hf-studenterne vælger en kort videregående uddannelse, vælger de oftest uddannelserne inden for økonomi og det merkantile område. Disse to områder vælges af ca. halvdelen af de stx- og hf-studenter, der vælger en kort videregående uddannelse. Figur 15: Overgang til kort videregående uddannelse 27 måneder efter fuldført gymnasial ungdomsuddannelse fordelt på uddannelsesområder i 2008 Kilde: UNI*C databank [EOU] Når stx- og hf-studenterne vælger en professionsbacheloruddannelse, vælger de oftest uddannelserne inden for sundhed og pædagogik. Figur 16: Overgang til professionsbacheloruddannelse 27 måneder efter fuldført gymnasial ungdomsuddannelse fordelt på uddannelsesområder i 2008 Kilde: UNI*C databank [EOU] det almene gymnasium i tal 19

20 Når stx- og hf-studenterne vælger en universitetsbacheloruddannelse, vælger de oftest uddannelserne inden for de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser. Figur 17: Overgang til universitetsbacheloruddannelse 27 måneder efter fuldført gymnasial ungdomsuddannelse fordelt på uddannelsesområder i 2008 Kilde: UNI*C databank [EOU] 20 det almene gymnasium i tal

21 Der er interessante geografiske forskelle på, hvilken uddannelse man vælger efter det almene gymnasium. Således vælger man i højere grad en universitetsbacheloruddannelse, når man er fra Region Hovedstanden, end når man er fra de andre landsdele, og i højere grad en professionsbacheloruddannelse, når man er fra Syddanmark. Figur 18: Overgang til uddannelse 27 måneder efter fuldført stx, fordelt på regioner i 2008 Kilde: UNI*C databank [EOU] Figur 19: Overgang til uddannelse 27 måneder efter fuldført hf, fordelt på regioner i 2008 Kilde: UNI*C databank [EOU] det almene gymnasium i tal 21

22 Statstilskuddet omfatter: Undervisningstaxameter Fællesudgiftstilskud Bygningstaxameter Øvrige driftsindtægter Særlige tilskud Kostafdeling Andet (bl.a. konsulentordning) Økonomi og personale Omsætning og resultat Økonomien på de almengymnasiale uddannelsesinstitutioner (henholdsvis offentlige gymnasium, private gymnasium, VUC og kombinationsskole, der udbyder stx) baserer sig hovedsageligt på tilskud fra staten. Indtægter fordeler sig på et statstilskud, som udgør størstedelen, og øvrige indtægter. Generelt er der ikke stor forskel på den relative fordeling af indtægterne på tværs af institutionstyperne (henholdsvis offentlige gymnasium, VUC og kombinationsskole, der udbyder stx 9 ), men nogen variation findes. Undervisningstaxameteret er uden undtagelse den største indtægtskilde på alle tre institutionstyper. Undervisningstaxameteret udgør 72 procent af de offentlige gymnasiers indtægter, mens det udgør henholdsvis 67 procent af VUC indtægter og 62 procent af kombinationsskolernes indtægter. De øvrige indtægter omfatter: Deltagerbetaling, uddannelse Anden ekstern rekvirentbetaling Administrativefællesskaber, værtsinstitution Kostafdeling Andre indtægter Figur 20: Relativ fordeling af indtægter for offentlige gymnasier i 2011 Kilde: Regnskabsportalen, 9 De private gymnasier har deres regnskaber opgjort på en anden måde, hvorfor det ikke er muligt at vise tilsvarende fordeling for disse gymnasier 22 det almene gymnasium i tal

23 Også på udgiftssiden er der stor lighed mellem institutionstyperne. Udgifterne på de offentlige gymnasier går først og fremmest til undervisning. Bygningsdrift er den næststørste udgiftspost med 14 procent. Den tredjestørste udgift er ledelse og administration med 10 procent. De offentlige gymnasier bruger stort set ikke penge på markedsføring. Figur 21: Relativ fordeling af udgifter for offentlige gymnasier i 2011 De offentlige gymnasier og VUC bruger en lige stor andel på undervisning, mens kombinationsskolerne kun bruger 67 procent på undervisning. VUC og kombinationsskolerne bruger henholdsvis 2 procent og 4 procent på særlige aktiviteter, mens de bruger 1 procent af deres udgifter på markedsføring. Kilde: Regnskabsportalen, det almene gymnasium i tal 23

24 Årets gennemsnitlige resultat varierer til gengæld forholdsvis meget på tværs af institutionstyperne. Fælles for dem alle er dog, at der i 2011 har været overskud. Tabel 2: Gennemsnitligt driftsresultat pr. offentligt gymnasium i kr. i perioden Nøgletal (mio.kr.) Omsætning i alt 43,6 45,7 49,8 56,3 60,6 Finansielle poster i alt 0,3 0,4 0,2-0,5-0,7 Drifsomkostninger i alt -41,1-44,8-48,3-53,4-57,5 Driftsresultat før ekstraordinære poster 2,7 1,3 1,7 2,3 2,4 Ekstraordinære poster i alt 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Årets resultat 2,8 1,3 1,7 2,3 2,4 Kilde: Regnskabsportalen, Tabel 3: Gennemsnitligt driftsresultat pr. privat gymnasium i kr. i perioden Nøgletal (mio.kr.) Omsætning i alt 46,3 48,8 53,3 53,8 Finansielle poster i alt -0,6-0,4-0,4-0,6 Drifsomkostninger i alt -44,7-47,8-51,5-52,7 Driftsresultat før ekstraordinære poster 1,0 0,7 1,4 0,5 Ekstraordinære poster i alt 0,0 0,0 0,0 0,0 Årets resultat 0,9 0,7 1,4 0,4 Kilde: Regnskabsportalen, 24 det almene gymnasium i tal

25 Tabel 4: Gennemsnitligt driftsresultat pr. VUC i kr. i perioden Nøgletal (mio.kr.) Omsætning i alt 60,7 63,0 77,8 98,1 105,4 Finansielle poster i alt 0,4 0,6 0,4-0,2 0,0 Drifsomkostninger i alt -57,4-60,6-70,5-87,9-99,3 Driftsresultat før ekstraordinære poster 3,7 3,0 7,7 10,0 6,1 Ekstraordinære poster i alt 0,0-0,1-0,1-0,1 0,0 Årets resultat 3,7 2,9 7,6 9,9 6,1 Kilde: Regnskabsportalen, Tabel 5: Gennemsnitligt driftsresultat pr. kombinationsskole der udbyder stx i kr. i perioden Nøgletal (mio.kr.) Omsætning i alt 247,3 162,6 210,0 237,9 204,3 Finansielle poster i alt -2,9-5,2-7,0-6,8-4,7 Drifsomkostninger i alt -243,2-158,7-205,3-230,5-198,7 Driftsresultat før ekstraordinære poster 1,3-1,3-2,3 0,6 0,9 Ekstraordinære poster i alt 0,0 5,2 0,0 0,0 0,1 Årets resultat 1,3 3,9-2,3 0,6 1,0 Kilde: Regnskabsportalen, det almene gymnasium i tal 25

26 Årsværk Der har de sidste fire år været en stor stigning i antallet af lærere ansat på gymnasieskolerne. Denne udvikling er sket i takt med den stigende søgning til de almengymnasiale ungdomsuddannelser. Fra 2008 til 2011 har stigningen i antallet af lærere ansat på gymnasieskolerne været på knap 37 procent. Regionerne har alle oplevet en stigning i personalet. Region Sjælland har oplevet den største stigning, men der er fortsat flest ansatte i Region Hovedstaden. Personalet fordeler sig ligeligt mellem de to køn også hen over regionerne. På landsplan er fordelingen gået fra 51 procent mænd og 49 procent kvinder i 2008 til 51 procent kvinder og 49 procent mænd i Kun i Region Nordjylland har der i 2008 og 2009 været et flertal af mandlige lærere. Tabel 6: Personale fordelt på region og antal årsværk i perioden Region Hovedstaden 2.367, , , ,08 Sjælland 1.033, , , ,15 Syddanmark 1.661, , , ,23 Midtjylland 1.667, , , ,23 Nordjylland 788,15 964,28 988, ,33 I alt 7.518, , , ,00 Kilde: Finansministeriets forhandlingsdatabase 26 det almene gymnasium i tal

27

28 Ny Vestergade 13, stuen / 1471 København K / Telefon / Fax / /

Det almene gymnasium i tal

Det almene gymnasium i tal Det almene gymnasium i tal 2014 Indhold Forord... 3 Uddannelsesinstitutionerne... 4 Udbydere af de almengymnasiale ungdomsuddannelser... 4 Skolestørrelse... 5 De almengymnasiale studerende - før, under

Læs mere

Det almene gymnasium i tal

Det almene gymnasium i tal Det almene gymnasium i tal 2013 Indhold Forord... 3 Uddannelsesinstitutionerne... 4 Udbydere af de almengymnasiale ungdomsuddannelser... 4 Skolestørrelse... 5 De almengymnasiale elever - før, under og

Læs mere

Fakta og myter om stx

Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Hvordan kan det være et problem, at omkring 30 procent af en ungdomsårgang får en studentereksamen (stx), når regeringens målsætning om, at 95 procent af en

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne 9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne Af Susanne Irvang Nielsen De uddannelsesvalg, eleverne i 9. og 10. klasse har foretaget pr. 15. marts, viser, at de gymnasiale uddannelser

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Punkt nr. 22 - Høring vedr. udbud af htx på hotel- og restaurantskolen Bilag 1 - Side 1 af 24

Punkt nr. 22 - Høring vedr. udbud af htx på hotel- og restaurantskolen Bilag 1 - Side 1 af 24 Bilag 1 - Side 1 af 24 Bilag 1 - Side 2 af 24 Bilag 1 - Side 3 af 24 Bilag 1 - Side 4 af 24 Bilag 1 - Side 5 af 24 Bilag 1 - Side 6 af 24 Bilag 1 - Side 7 af 24 Bilag 1 - Side 8 af 24 Bilag 1 - Side 9

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Uddannelsesvalg. Statistisk oversigt pr. 15. marts 2011. Ungdomsuddannelsesønske efter 9. og 10. klasse

Uddannelsesvalg. Statistisk oversigt pr. 15. marts 2011. Ungdomsuddannelsesønske efter 9. og 10. klasse Uddannelsesvalg Statistisk oversigt pr. 15. marts 2011 Ungdomsuddannelsesønske efter 9. og 10. klasse Indholdsfortegnelse Forod 3 Tilmelding efter 9. klasse 4 Tilmelding efter 10. klasse 5 Fra 9. klasse

Læs mere

Minianalyse: De ufokuserede studenter

Minianalyse: De ufokuserede studenter Minianalyse: De ufokuserede studenter En regional analyse af unge uden job og viste sidste år, at der i regionen er 4.100 unge mellem 22 og 30 år, der ikke har fået sig en erhvervskompetencegivende efter

Læs mere

STATISTIK. 9. og 10. klasses tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 2000-2006. UU Center Himmerland

STATISTIK. 9. og 10. klasses tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 2000-2006. UU Center Himmerland STATISTIK 9. og 10. klasses tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 2000-2006 UU Center Himmerland Bilag til årsberetning 2005-2006 Udvikling i antallet af 9. og 10. kl. elever der søger ind på de gymnasiale

Læs mere

NYKØBING KATEDRALSKOLE. Katedralskolen i Tal. Lars Erik Petersen 01-07-2015

NYKØBING KATEDRALSKOLE. Katedralskolen i Tal. Lars Erik Petersen 01-07-2015 NYKØBING KATEDRALSKOLE Katedralskolen i Tal 2015 Lars Erik Petersen 01-07-2015 0 Indhold Antal elever der er startet på Katedralskolen... 2 Rekrutteringsgrundlag for STX... 3 Folkeskolens afgangselever

Læs mere

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til

Læs mere

NORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK 2013

NORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK 2013 NORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK 2013 Udarbejdet for Region Nordjylland, Regional Udvikling af: Moos-Bjerre Analyse Tilde Moos-Bjerre tilde@moos-bjerre.dk Tlf. 29935208 www.moos-bjerre.dk Lange analyser Thomas

Læs mere

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Side 1 af 11 I dette baggrundsnotat præsenteres et uddrag af analyser og fakta for 10. klasse i Aarhus Kommune: Udviklingen i søgningen

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag Kan folkeskolen favne drengene godt nok? Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag I fire ud af fem fag ved afgangsprøverne i 9. klasse klarer pigerne sig bedre end drengene. En gennemgang

Læs mere

Professionshøjskolerne i tal

Professionshøjskolerne i tal Professionshøjskolerne i tal 2011 Indhold Side 1. PræSentation af ProfeSSionShøjSkoleSektoren.... 4. 1.1. Institutioner.... 4. 1.2. Professionshøjskolerne.set.i.et.videregående.uddannelsesbillede.... 5

Læs mere

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser REGIONAL UDVIKLING Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser i Nordjylland Indhold Indledning.............................................................................. 3 Kampen om de unge......................................................................

Læs mere

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Uddannelsestal 2012 fra grundskole til ungdomsuddannelse Odder Kommune Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Indholdsfortegnelse Forord... - 3 - Hvordan ser det ud lige nu?...

Læs mere

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning. Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,

Læs mere

For at underbygge ansøgningen, har ansøger udarbejdet et bilagsmateriale, der tydeliggør uddannelsesproblematikkerne i Faxe Kommune.

For at underbygge ansøgningen, har ansøger udarbejdet et bilagsmateriale, der tydeliggør uddannelsesproblematikkerne i Faxe Kommune. Baggrund for ansøgning om etablering af HG i Haslev Zealand Business College har i samarbejde med Køge Handelsskole indsendt en ansøgning for at oprette HG (det merkantile grundforløb) i Haslev. Målet

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning Køge Bugt. Tal på vejen 2008. UUV Greve Kommune

Ungdommens Uddannelsesvejledning Køge Bugt. Tal på vejen 2008. UUV Greve Kommune Ungdommens Uddannelsesvejledning Køge Bugt Tal på vejen 2008 UUV Greve Kommune Tal på vejen 2008 De unge i 9. og 0. klasse ved, hvad de skal efter grundskolen. 99 % af de unge har med deres uddannelsesvalg

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

N G EN I KOMMUNERNE PÅ

N G EN I KOMMUNERNE PÅ S TATISTIK FOR M EDARBEJDERSAMMENSÆT NI N G EN I KOMMUNERNE PÅ K ØN, ALDER OG ETNICI TET Den 10. juni 2009 Ref AKA aka@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt ansatte Som det ses i tabel 1, er fordeling af

Læs mere

RAMBØLL UNDERSØGELSE AF GSK- ANSØGERNES VALG

RAMBØLL UNDERSØGELSE AF GSK- ANSØGERNES VALG Til Ministeriet for Børn og Undervisning Dokumenttype Rapport Dato December, 2011 RAMBØLL UNDERSØGELSE AF GSK- ANSØGERNES VALG RAMBØLL UNDERSØGELSE AF GSK-ANSØGERNES VALG INDHOLD 1. Resumé 1 2. Sammenfatning

Læs mere

KORTLÆGNING AF BEHOVET FOR INTERNATIONALT ORIENTERET GYMNASIAL UDDANNELSE - RESUMÉ

KORTLÆGNING AF BEHOVET FOR INTERNATIONALT ORIENTERET GYMNASIAL UDDANNELSE - RESUMÉ Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Resumé Dato Januar 2014 KORTLÆGNING AF BEHOVET FOR INTERNATIONALT ORIENTERET GYMNASIAL UDDANNELSE - RESUMÉ RESUMÉ 1. Indledning baggrund og formål Nærværende rapport

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Profilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2013 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse årgang vil uddanne sig i løbet af 25 år. Det er

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Færre unge kan se frem til at få en uddannelse

Færre unge kan se frem til at få en uddannelse Nye tal: Det går ikke længere den rigtige vej med unges uddannelsesniveau Færre unge kan se frem til at få en uddannelse Undervisningsministeriets nye tal for uddannelsesforventningen til de nuværende

Læs mere

E-kursus. Introduktion til anvendelse af databanken på grundskoleområdet

E-kursus. Introduktion til anvendelse af databanken på grundskoleområdet E-kursus Introduktion til anvendelse af databanken på grundskoleområdet E-kursus Introduktion til anvendelse af databanken på grundskoleområdet Forfatter: Mathilde Molsgaard & Line Steinmejer Nikolajsen,

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

UU Århus Ungdommens Uddannelsesvejledning i Samsø og Århus Kommuner

UU Århus Ungdommens Uddannelsesvejledning i Samsø og Århus Kommuner UU Århus Ungdommens Uddannelsesvejledning i Samsø og Århus Kommuner Uddannelsesvalget pr. 15. marts 2007 Marts 2007 Side 1 af 12 Uddannelsesvalget pr. 15. marts 2007 er en opgørelse over de unges tilmeldinger

Læs mere

Fremtidsperspektiver for elevoptag på de gymnasiale uddannelser i Nordjylland

Fremtidsperspektiver for elevoptag på de gymnasiale uddannelser i Nordjylland Fremtidsperspektiver for elevoptag på de gymnasiale uddannelser i Nordjylland REGIONAL UDVIKLING Fremtidsperspektiver for elevoptag på de gymnasiale uddannelser i Nordjylland 1 Udarbejdet for Region Nordjylland,

Læs mere

Tværfaglighed i et ungeperspektiv. Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune

Tværfaglighed i et ungeperspektiv. Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune Tværfaglighed i et ungeperspektiv Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune UU-Lillebælt, sept. 2012 Indledning På de følgende par sider kan du læse om uddannelsesparathedsvurderingerne i 2012,

Læs mere

%"& ' (#)! *!+ #$$! - " "$! $!!#".! / ", "#& # # & & %" # (

%& ' (#)! *!+ #$$! -  $! $!!#.! / , #& # # & & % # ( !! "#$! %"& ' (#)! *!+ #$$!,# - " "$! $!!#".! / " -##% # "#, "#& # # & & %" # (!"#$%&'& ( ' () Procent 0 5 10 15 20 25 30 35 Højeste fuldførte uddannelse Grundskole Almengymnasial udd. Erhvervsgymnasial

Læs mere

UURS Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Lærerhæfte

UURS Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Lærerhæfte Kørekort til ungdomsuddannelserne UURS Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Lærerhæfte 1 Forord Kære klasselærer. UURS ( UU Region Sjælland) har udarbejdet et materiale til dig og din klasse.

Læs mere

Uddannelsestal Middelfart Kommune

Uddannelsestal Middelfart Kommune Uddannelsestal Middelfart Kommune Uddannelse til alle II Redigeret og publiceret af Ungdommens Uddannelsesvejledning Lillebælt April 2009 Indhold Uddannelsestal Middelfart Kommune... Uddannelse til alle

Læs mere

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf Engelskfaget udvikler sig i disse år som konsekvens af sprogets stadig større udbredelse som lingua franca i den digitaliserede og globaliserede

Læs mere

Uddannelsesaften. På vej mod ungdomsuddannelse

Uddannelsesaften. På vej mod ungdomsuddannelse Uddannelsesaften På vej mod ungdomsuddannelse Program Velkomst Præsentation Forældrenes rolle Første fælles opgave Start på fremtiden Ungdomsuddannelser og adgangskrav E - Vejledningen Ansøgning og optagelse

Læs mere

Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer,

Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer, Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer, Nyborg Strand 04-11-2014 Jørgen Brock, jb@uvm.dk Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Frafald Frafald på gymnasiale

Læs mere

Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd. Uddannelse er vejen til en god fremtid

Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd. Uddannelse er vejen til en god fremtid Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd Uddannelse er vejen til en god fremtid Uddannelsessystemet Krav til unge i uddannelse Den unge skal: Ønske

Læs mere

effektmodel 2012 uddannelser i verdensklasse

effektmodel 2012 uddannelser i verdensklasse uddannelser i verdensklasse Syddansk Uddannelsesaftales effektmodel 2012 Aftalens parter Region Syddanmark Kommunerne i Syddanmark Ungdommens Uddannelsesvejledning Produktionsskolerne Landbrugsskolerne

Læs mere

Ungdomsuddannelsernes uddannelsesparathedsvurdering (optagelsesprøve)

Ungdomsuddannelsernes uddannelsesparathedsvurdering (optagelsesprøve) VEJLEDNING VIRKER Ungdomsuddannelsernes uddannelsesparathedsvurdering (optagelsesprøve) Baggrund I informationen om uddannelsesparathed er beskrevet, at lovgivningen om uddannelsesparathed indebærer: At

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Bilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

Bilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 ilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 ilagsfigur 1 Fordelingen af eksamensresultater inkl. bonus blandt studenterne fra hf* 2013 ndel studenter i pct. Note *: Hf er her inkl. hf ere,

Læs mere

Studievalg og videregående uddannelse. Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland

Studievalg og videregående uddannelse. Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland Studievalg og videregående uddannelse Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland Hvem er jeg? Charlotte Høygaard Hansen Vejleder, Studievalg Nordjylland Uddannelse: Student Hjørring Gymnasium og HF Cand.mag.

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Elevtal for grundskolen 2009/2010

Elevtal for grundskolen 2009/2010 Elevtal for grundskolen 29/21 Af Alexander Uldall Kølving Elevtallet har været faldende i perioden 26/7 til 29/1. For skoleåret 29/1 var der sammenlagt 715.833 elever i den danske grundskole, og sammenlagt

Læs mere

Taxametersystemet helt enkelt

Taxametersystemet helt enkelt Taxametersystemet helt enkelt I det følgende gennemgås erhvervsskolernes primære finasieringskilder. Baggrund Den 1. januar 1991 overgår erhvervsskolerne til selveje og skal hermed vænne sig til at deres

Læs mere

Gymnasier til fremtiden. Parat til at læse videre

Gymnasier til fremtiden. Parat til at læse videre Gymnasier til fremtiden Parat til at læse videre December 2014 Gymnasier til fremtiden Parat til at læse videre December 2014 Gymnasier til fremtiden 5 Indhold Gymnasier til fremtiden... 7 Regeringens

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 2013-14 Tredje del En undersøgelse af brugerbetaling i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Om Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Datagrundlag

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning. afskaffelse af bonus A-fag

Forslag til folketingsbeslutning. afskaffelse af bonus A-fag Beslutningsforslag nr. B 19 Folketinget 2012-13 Fremsat den 1. november 2012 af Rosa Lund (EL), Lars Dohn (EL) og Pernille Skipper (EL) Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af bonus A-fag Folketinget

Læs mere

UURS Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland

UURS Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Kørekort til ungdomsuddannelserne UURS Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Kørekort til ungdomsuddannelser: Søg info på www.ug.dk Velkommen til kørekort til ungdomsuddannelser. I skal nu møde

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning)

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) 2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) Dette notat beskriver visionen for UU sjælland syd (UUSS, som består af Næstved, Faxe samt Vordingborg) 2020. Notatet inddrager de officielle lovkrav,

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation Uddannelser efter 9. og 10. klasse Job eller uddannelse Erhvervsuddannelser 1½ - 5 år Fx murer, smed, bager, elektriker, salgsassistent, social- og sundhedsassistent EUX Gymnasiale uddannelser 3 år STX

Læs mere

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014 1 Indhold 1. Om Ungdommens Uddannelsesvejledning 2. Kollektive vejledningsaktiviteter 3. Uddannelsesparathed 4. Særlig vejledningsindsats 5. Forældreopgaver og optagelsesproceduren 6. Uddannelsesoverblik

Læs mere

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Til elever og forældre Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Aarhus-Samsø Januar 2011 Vurdering af uddannelsesparathed Når du forlader

Læs mere

Forslag om etablering af et uddannelsesforum

Forslag om etablering af et uddannelsesforum 17.2.2010 Forslag om etablering af et uddannelsesforum 1. Behov for en sammenhængende uddannelsespolitik Uddannelsesniveauet udgør en nøglefaktor for Danmarks internationale konkurrenceevne og er dermed

Læs mere

Forældremøde 10. klasse

Forældremøde 10. klasse Forældremøde 10. klasse Dagsorden: Fokus på valg af uddannelse inden den 1. marts 2015 Nyt på erhvervsskoleområdet og uddannelsestendenser Informationer om uddannelsesmulighederne Brobygning i uge 47 og

Læs mere

Rødkilde Gymnasium Ressourceregnskab 2012

Rødkilde Gymnasium Ressourceregnskab 2012 Rødkilde Gymnasium Ressourceregnskab 2012 1 2012 Arkiv 212 Profil og særlige mål for året Faglig profil Rødkilde Gymnasium er en statslig selvejende institution, som tilbyder almendannende og studieforberedende

Læs mere

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk SKOLER OG INSTITUTIONER NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 9. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3339 E-mail: jsw@balk.dk Kontakt: Janne Schwaner ÆNDRING I SØGEMØNSTERET

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

Tabel 1 Samlede besparelser for de gymnasiale uddannelser

Tabel 1 Samlede besparelser for de gymnasiale uddannelser Detaljeret gennemgang af finanslovsforslag 2011 samt dispositionsbegrænsning 2010 Regeringens forslag til finanslov 2011 blev offentliggjort tirsdag den 24. august 2010. Der er ingen egentlige overraskelser

Læs mere

Statistik for skoleåret 2012-13

Statistik for skoleåret 2012-13 Ungdomsuddannelsernes Psykologiske Center Nordvestsjælland Statistik for skoleåret 2012-13 Indholdsfortegnelse Skoleåret 2012/13 statistik kort fortalt... 2 Sammenholdt med de sidste tre års statistik...

Læs mere

Faktaark: Den generelle iværksætter i 2012

Faktaark: Den generelle iværksætter i 2012 11. november 214 /agnela og marrat Sag Faktaark: Den generelle iværksætter i 212 Den generelle iværksætter i Danmark i 212 er en dansk mand på mellem 36-4. Han er gift og har ingen børn. Han kommer fra

Læs mere

ANALYSE AF ØKONOMIEN PÅ HHX- OG HTX-UDDANNELSERNE OG SAMMENLIGNING AF ØKONOMISKE VILKÅR PÅ DE GYM- NASIALE UDDANNELSER.

ANALYSE AF ØKONOMIEN PÅ HHX- OG HTX-UDDANNELSERNE OG SAMMENLIGNING AF ØKONOMISKE VILKÅR PÅ DE GYM- NASIALE UDDANNELSER. ANALYSE AF ØKONOMIEN PÅ HHX- OG HTX-UDDANNELSERNE OG SAMMENLIGNING AF ØKONOMISKE VILKÅR PÅ DE GYM- NASIALE UDDANNELSER. UNDERVISNINGSMINISTERIET OG FINANSMINISTERIET, JUNI 2007 Indledning 1. INDLEDNING...

Læs mere

UDDANNELSESAFTEN i 8. kl. 2012 VEJLEDNING VIRKER

UDDANNELSESAFTEN i 8. kl. 2012 VEJLEDNING VIRKER UDDANNELSESAFTEN i 8. kl. 2012 VEJLEDNING VIRKER Uddannelsesorientering Bente Villadsen Sønderup, UU-konsulent (Ungdommens Uddannelsesvejledning) Mobil: 24 45 70 59 E-mail: uuvbs@herning.dk Aftenens program

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen. Effekter af gymnasiereformen

Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen. Effekter af gymnasiereformen Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Effekter af gymnasiereformen Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Effekter af gymnasiereformen 2012 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Læs mere

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer Forord I oktober 2011 udsendte De nordjyske byggesten for udvikling og vækst. Det skete for at give et faktuelt billede af Region Nordjylland. Rapporten

Læs mere

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST Organisation for erhvervslivet Juni 2010 FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST AF KONSULENT SARAH GADE HANSEN, DI, SGA@DI.DK Flere unge med en videregående uddannelse vil bidrage til at øge produktiviteten

Læs mere

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg UU-Frederiksberg Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg Finsensvej 86, 2 sal 2000 Frederiksberg www.uu-frederiksberg.dk Vejledning i 8.klasse Kollektiv orientering om uddannelsessystemet Uddannelsesmesse

Læs mere

Nyt om uddannelsessystemet.1. runde

Nyt om uddannelsessystemet.1. runde Nyt om uddannelsessystemet.1. runde Aalborghus Gymnasium & HF Onsdag den 8. april 2015 Vita Schou, Vejleder Studievalg Nordjylland vas@studievalg.dk Emner Adgangskrav til videregående uddannelser Adgangsbegrænsning

Læs mere

Resultatlønsaftale 2010-11

Resultatlønsaftale 2010-11 Resultatlønsaftale 2010-11 Obligatoriske indsatsområder 1) Fælles skoleprojekt mere fleksibel anvendelse af kompetencerne på skolen. Det store generationsskifte i personalegruppen samt flere store udefra

Læs mere

Fakta-ark vedrørende Svendborg HandelsGymnasium

Fakta-ark vedrørende Svendborg HandelsGymnasium Fakta-ark vedrørende Svendborg HandelsGymnasium Det er en helt central ambition på Svendborg HandelsGymnasium og Svendborg Erhvervsskole i øvrigt - at hver enkelt elev skal lære så meget som overhovedet

Læs mere

Region Hovedstaden. Geografisk uddannelsesdækning og søgning til uddannelserne i Region Hovedstaden. Rapport. September2013

Region Hovedstaden. Geografisk uddannelsesdækning og søgning til uddannelserne i Region Hovedstaden. Rapport. September2013 Geografisk uddannelsesdækning og søgning til uddannelserne i Region Hovedstaden Rapport Region Hovedstaden September2013 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 4 1.1 Baggrund 4 1.2 Formål og metode 5 1.3

Læs mere

Region Hovedstaden. Geografisk uddannelsesdækning og søgning til uddannelserne i Region Hovedstaden. September2013. Rapport

Region Hovedstaden. Geografisk uddannelsesdækning og søgning til uddannelserne i Region Hovedstaden. September2013. Rapport Geografisk uddannelsesdækning og søgning til uddannelserne i Region Hovedstaden Rapport Region Hovedstaden September2013 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 4 1.1 Baggrund 4 1.2 Formål og metode 5 1.3

Læs mere

DE MERKANTILE ELEVER 2013

DE MERKANTILE ELEVER 2013 UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2013 Ajourført den 13. februar 2015 Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.: 33 36 66 00 www.uddannelsesnaevnet.dk

Læs mere

Studenter i erhvervsuddannelserne. En undersøgelse af gymnasiale dimittenders valg og veje gennem uddannelsessystemet

Studenter i erhvervsuddannelserne. En undersøgelse af gymnasiale dimittenders valg og veje gennem uddannelsessystemet Studenter i erhvervsuddannelserne En undersøgelse af gymnasiale dimittenders valg og veje gennem uddannelsessystemet Studenter i erhvervsuddannelserne En undersøgelse af gymnasiale dimittenders valg og

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere