November Optimeringskatalog - Forslag til optimering af indsats pa sygedagpenge- og jobafklaringsomra det i Jobcenter Syddjurs

Transkript

1 Nvember 2018 Optimeringskatalg - Frslag til ptimering af indsats pa sygedagpenge- g jbafklaringsmra det i Jbcenter Syddjurs 1

2 Indhldsfrtegnelse 1. INDLEDNING SAMMENFATNING AF INDSATSEN PÅ SYGEDAGPENGE OG JOBAFKLARING... 5 ORGANISERINGEN AF INDSATSEN...5 UDVIKLINGEN I ANTALLET AF SYGEDAGPENGEMODTAGERE OG BORGERE I JOBAFKLARING...5 RESULTATER AF INDSATSEN...6 RESSOURCEFORBRUG FIRE OPTIMERINGSOMRÅDER OPTIMERINGSOMRÅDE I: ORGANISERING AF INDSATSEN OPTIMERINGSFORSLAG 1: DEN ADMINISTRATIVE ENHEDS ROLLE VED UDPLACERINGER OPTIMERINGSFORSLAG 2: OPTIMERING AF SAGSFLOW OPTIMERINGSFORSLAG 3: HÅNDTERING AF KOMPETENCESPÆND OPTIMERINGSFORSLAG 4: SAMSPIL MELLEM BORGER- OG VIRKSOMHEDSRETTET INDSATS OPTIMERINGSOMRÅDE II: UDPLACERING, FASTHOLDELSE OG EFFEKTER OPTIMERINGSFORSLAG 5: FASTHOLDELSESINDSATS FOR SYGEMELDTE I JOB OPTIMERINGSFORSLAG 6: ETABLERING AF PRAKTIKKER OPTIMERINGSFORSLAG 7: MÅLRETNING AF PRAKTIKKER OPTIMERINGSFORSLAG 8: OPFØLGNING OG FASTHOLDELSE I PRAKTIKKER OPTIMERINGSFORSLAG 9: SMÅJOB OG PRAKTIK MED ORDINÆRE LØNTIMER OPTIMERINGSOMRÅDE III: JOBFOKUS I SAMTALER OG INDSATSER OPTIMERINGSFORSLAG 10: SAMTALESTRATEGI OPTIMERINGSFORSLAG 11: FOKUS PÅ JOB OG RESSOURCER OPTIMERINGSFORSLAG 12: CV ARBEJDE OPTIMERINGSFORSLAG 13: FOKUS PÅ MÅL OG DELMÅL OPTIMERINGSFORSLAG 14: 7 VURDERINGER OPTIMERINGSFORSLAG 15: JOBFOKUS I TVÆRFAGLIG INDSATS OPTIMERINGSOMRÅDE IV: STYRING OG OPFØLGNING Bilag OPTIMERINGSFORSLAG 16: INDSATSSTRATEGI OPTIMERINGSFORSLAG 17: STYRING OG OPFØLGNING BILAG 1: SUPPLERENDE OPGØRELSER

3 1. Indledning Syddjurs Kmmunes Erhvervs- g Beskæftigelsesafdelingen har i 2018 gennemført en budgetanalyse, der skal bidrage til at realisere et ptentiale fr hele kmmunen på 100 mi. kr. i periden Budgetanalysen har særligt udpeget kntanthjælp g sygedagpenge, sm mråder hvr der er ptentiale fr at løfte indsatsen g hjælpe flere brgere hurtigere til selvfrsørgelse. Det samlede ptentiale på disse mråder vurderes at være 12,6 mi. kr. i 2019, vksende til 18,3 mi. kr. i Refusinsrefrmen, der trådte i kraft den 1. januar 2016, ændrer markant ved kmmunernes øknmi på beskæftigelsesmrådet g frstærker behvet fr, at kmmunerne skaber gde resultater på beskæftigelsesmrådet. De kmmuner, der har den bedste resultatprfil i beskæftigelsesindsatsen, vil således typisk få den bedste dækningsgrad på frsørgelsesudgifterne via blktilskud g refusiner. Det er derfr afgørende, at det identificerede ptentiale realiseres. Fr at realisere ptentialet har Syddjurs kmmune bedt mply m, at gennemføre grundige analyser af begge mråder samt arbejdet med jbafklaringsfrløb. Frmålet med analyserne er at identificere styrker g svagheder i den nuværende pgavehåndtering, indsats g effektskabelse g på den baggrund frmulere anbefalinger til, hvrdan indsats g resultater fremadrettet kan ptimeres. Fr at sikre den bedst mulige frankring af de udarbejdede ptimeringsfrslag har prcessen været tilrettelagt med en høj grad af inddragelse af ledere g medarbejdere. På den baggrund har mply løbende fået input til analyser g identifikatin af ptentialer fr at frbedre pgavehåndtering, indsatser af resultater fr målgruppen, lige sm det har været muligt at få feedback på knkrete frslag. Analysen er gennemført sm et intensivt frløb fra august til ktber 2018, hvr der er gennemført følgende aktiviteter: Resultat g indsatspgørelser med baggrund i registerdata fra bl.a. jbindsats.dk, DREAM g Danmarks Statistik. Gennemgang af skriftlige materialer, herunder beskæftigelsesplaner, rganisatinsdiagrammer, arbejdsgange, administratinsgrundlag mv. Interviews g gruppeinterviews med relevante ledere, knsulenter g medarbejdere på sygedagpenge- g jbafklaringsmrådet. Gennemgange af 75 tilfældigt udvalgte brgersager blandt sygedagpengemdtagere g brgere i jbafklaringsfrløb. Opgørelse g benchmarking af ressurceanvendelse g enhedsmkstninger på sygedagpenge- g jbafklaringsmrådet med 9 andre kmmuner. Kvalificeringswrkshps med ledere samt udvalgte medarbejdere. I det følgende præsenteres resultaterne af analysen af sygedagpenge- g jbafklaringsmrådet, de identificerede ptentialer samt de anbefalinger, der skal understøtte at ptentialerne indfries. 3

4 Rapprten er pbygget sm følger: Afsnit 2 indehlder en krtfattet sammenfatning af rganiseringen samt indsats- g resultatprfilen på mråderne. Indsats- g resultatprfilen er primært udarbejdet på baggrund af kvantitative registerdata. Afsnit 2 afsluttes med en intrduktin af fire ptimeringsmråder, inden fr hvilke der er frmuleret 17 fremadrettede anbefalinger. Afsnit 3-6 går i dybden med hvert af de fire ptimeringsmråder g præsenterer fr hvert ptimeringsmråde de knkrete anbefalinger g baggrunden fr disse. 4

5 2. Sammenfatning af indsatsen på sygedagpenge g jbafklaring Dette afsnit indehlder en sammenfatning af sygedagpenge- g jbafklaringsindsatsen med fkus på, hvrdan indsatsen er rganiseret på mråderne, hvilke resultater der skabes, hvilke indsatser der anvendes samt ressurcefrbruget på hvert af de t mråder. Organiseringen af indsatsen Jb g Fasthldelse råder ver cirka 28 medarbejdere, heraf 1 afdelingsleder g 2 faglige knsulenter. Afdelingen varetager indsatsen fr blandt andet kmmunens sygedagpenge-, jbafklarings- g ressurcefrløbsmdtagere, herunder samtaler, sagsbehandling i relatin til aktive tilbud, frberedelse til rehabiliteringsteam, møder i rehabiliteringsteam, revalidering, persnlig assistance g hjælpemidler. Af medarbejderne i Jb g fasthldelse arbejder 12 medarbejdere med sygedagpenge, 5 medarbejdere arbejder med jbafklaringssager, 4 medarbejdere arbejder med ressurcefrløbssager g 1 medarbejder arbejder med persnlig assistance g hjælpemidler. Internt er afdelingen rganiseret i et sygedagpengeteam samt et team, sm varetager jbafklarings- g ressurcefrløbssager. Afdelingen deltager i et prjekt rettet md ressurcefrløb. Afdelingen bestiller ydelser hs andre aktører g andre afdelinger i jbcentret i frbindelse med aktive tilbud til målgruppen. Der bestilles interne wrkshps (ansøgning, CV, nyrientering g brancheskift), virksmhedsfrløb ved Virksmhedsservice samt 4-12 ugers 32 tilbud, udviklingsfrløb g mentr ved Center fr Arbejdsmarkedsindsatsen Syddjurs (CAS), sundhedsfrløb ved Jb g Sundhed (mindfulness, mental trivsel, fysisk træning, angstfrløb), cachingfrløb ved Organisatinsknsulenterne. Sygedagpengeteamet g jbafklaringsteamet har adgang til samme ydelser med undtagelse af, at jbafklaringsteamet har adgang til beskæftigelsesmentrer i myndighedsafdelingen. Medarbejderne har faste sagsstammer g styrer, indkalder g krdinerer selv deres samtaler. Antallet af sager varierer i de t teams. Medarbejderne har cirka sager i sygedagpengeteamet g cirka sager i jbafklaring. Medarbejderne har 5-15 samtaler m ugen. Afviklingen af de ugentlige samtaler varierer fra mråderne sygedagpenge g jbafklaring, g særligt i frhld til antallet af sygedagpengesager, sm kan variere i smmer- g vinterperider. Udviklingen i antallet af sygedagpengemdtagere g brgere i jbafklaring Udvikling i antallet af sygedagpengemdtagere g brgere i jbafklaring Syddjurs Kmmune havde i alt 571 fuldtidspersner på sygedagpenge i Fra faldt antallet af sygedagpengemdtagere med 5 pct. Niveauet har været stabilt fra Faldet fra ligger lidt under klyngegennemsnittet, jf. figur 1. 5

6 Figur 1: Udviklingen i antal årspersner i alle målgrupper fr de seneste tre år Syddjurs Klynge Seneste år I periden Seneste år I periden Dagpenge mv % -21% -7% -20% Kntanthjælp % -35% -25% -37% Jbparate % -1% -24% -30% Aktivitetsparate % -43% -25% -40% Uddannelseshjælp % -19% -6% -10% Uddannelsesparate % -31% -12% -17% Aktivitetsparate % -11% -1% -4% Integratinsydelse % 3683% 42% 3624% Sygedagpenge % -5% -2% -5% Jbafklaring % 74% 15% 77% Revalidering/Frrevalidering % -85% -16% -29% Ressurcefrløb % 71% 19% 63% Ledighedsydelse % -31% 5% 1% Fleksjb % 8% 7% 13% Førtidspensin % -8% -2% -5% I alt % -6% -1% 0% Kilde: Jbindsats.dk g mplys beregninger Figur 1 viser, at der i 2017 var 193 fuldtidspersner i jbafklaringsfrløb. Antallet er steget med 74 pct. fra Niveauet var stabilt fra Udvikling i frsørgelsestryk Frsørgelsestrykket er de ffentligt frsørgedes andel af den årige beflkning. I 2017 udgjrde frsørgelsestrykket fr sygedagpengemdtagere 2,2 pct. af de årige i Syddjurs Kmmune. Det er lidt ver klyngegennemsnittet. I 2017 udgjrde frsørgelsestrykket fr jbafklaring 0,7 pct., hvilket er lidt under klyngegennemsnittet, jf. figur 2. Resultater af indsatsen Frløbsvarighed er på niveau med eller lidt længere end gennemsnittet Figur 3 viser varigheden på ffentlig frsørgelse. På sygedagpengemrådet er den gennemsnitlige varighed af frløb lidt længere end klyngegennemsnittet. Sygedagpengemdtagerne mdtg i gennemsnit ffentlig frsørgelse i 0,44 år md et gennemsnit på 0,42 år i klyngen. Varigheden af jbafklaringsfrløb svarer til klyngegennemsnittet på 2,42 år. Figur 2: Udvikling i frsørgelsestryk fr alle målgrupper, Andel af årige i beflkningen Syddjurs Klynge Dagpenge mv. 2,2% 1,9% 1,7% 1,7% Kntanthjælp 2,2% 1,9% 1,4% 1,5% Jbparate 0,4% 0,4% 0,4% 0,4% Aktivitetsparate 1,8% 1,4% 1,0% 1,0% Uddannelseshjælp 1,0% 0,8% 0,8% 0,9% Uddannelsesparate 0,4% 0,3% 0,2% 0,4% Aktivitetsparate 1,8% 1,4% 1,0% 1,0% Integratinsydelse 0,0% 0,7% 0,9% 0,8% Sygedagpenge 2,3% 2,2% 2,2% 1,9% Jbafklaring 0,4% 0,8% 0,7% 0,6% Revalidering/Frrevalidering 0,5% 0,2% 0,1% 0,2% Ressurcefrløb 0,3% 0,4% 0,4% 0,5% Ledighedsydelse 0,6% 0,5% 0,4% 0,5% Fleksjb 3,0% 3,2% 3,2% 2,1% Førtidspensin 6,6% 6,4% 6,0% 5,7% I alt 19,1% 18,9% 18,0% 16,8% Kilde: Beskæftigelsesministeriets frløbsdatabase DREAM g mplys egne beregninger Figur 3: Varighed på ffentlig frsørgelse frdelt på nuværende ydelse, 2017 Syddjurs Klynge Tp 3 Dagpenge mv. 0,53 0,53 0,50 Kntanthjælp 4,09 3,90 2,96 - Jbparat 1,71 1,69 1,42 - Aktivitetsparat 5,69 5,34 4,47 Uddannelseshjælp 2,05 1,69 1,37 - Uddannelsesparat 0,68 0,77 0,79 - Aktivitetsparat 3,05 2,83 2,87 Sygedagpenge 0,44 0,42 0,36 Jbafklaringsfrløb 2,42 2,42 2,08 Ressurcefrløb 6,33 6,21 5,36 Ledighedsydelse 7,20 7,43 7,38 Integratinsydelse 1,99 2,00 1,78 Kilde: Beskæftigelsesministeriets frløbsdatabase DREAM g mplys egne beregninger 6

7 Fr både sygedagpengefrløbene g jbafklaringsfrløbene gælder det, at frløbsvarigheden i tp-3 kmmunerne er nget lavere end i Syddjurs Kmmune. Afgangsrater fr SDP er lidt under klyngegennemsnittet g fr JAJ lidt under Afgangsraterne til selvfrsørgelse fr sygedagpengemdtagere er lidt lavere end klyngegennemsnittetg nget lavere en i tp-3 kmmunerne. I Syddjurs Kmmune er 35 pct. af sygedagpengemdtagerne kmmet i jb, uddannelse eller anden selvfrsørgelse i 2017, mens det i klyngen er 36,3 pct. g i tp 3-kmmunerne er 41,4 pct., jf. figur 7. Afgangsraten fr jbafklaringsfrløb er højere Kilde: Beskæftigelsesministeriets frløbsdatabase DREAM g end i klyngen. I Syddjurs Kmmune er 9 pct. mplys egne beregninger kmmet i jb, uddannelse eller anden selvfrsørgelse, mens det i klyngen er 6,7 pct. Syddjurs Kmmune er blandt tp-3 kmmunerne. Figur 8 viser afgangsraterne pdelt på anciennitetsgrupper. Afgangsraterne ligger generelt lavere end klyngegennemsnittet fr sygedagpenge med undtagelse af frløb ver 4 år med 2,5 pct. ver klyngegennemsnittet. Afgangsraterne fr jbafklaringsfrløb er højere end klyngegennemsnittet fr alle anciennitetsgrupperne. Figur 7: Afgangsrater til selvfrsørgelse, 2017 Syddjurs Klynge Tp 3 Dagpenge mv. 39,4% 37,0% 40,0% Kntanthjælp 10,7% 9,7% 12,2% - Jbparat 26,0% 21,3% 27,2% - Aktivitetsparat 4,6% 4,2% 7,2% Uddannelseshjælp 10,7% 14,4% 17,9% - Uddannelsesparat 24,6% 26,1% 29,4% - Aktivitetsparat 4,2% 5,0% 6,8% Sygedagpenge 35,0% 36,8% 41,4% Jbafklaringsfrløb 9,0% 6,7% 10,3% Ressurcefrløb 1,3% 1,4% 2,1% Ledighedsydelse 24,3% 18,1% 27,4% Integratinsydelse 12,7% 11,3% 16,5% Figur 8: Afgangsrater frdelt på varighed, sygedagpenge g jbafklaring, 4. kvt kvt 2017 Sygedagpenge Jbafklaringsfrløb Under ½ år ½-1 år 1-2 år 2-3 år 3-4 år ver 4 år Syddjurs 46,0% 22,8% 9,6% 5,2% 4,5% 7,6% Klynge 47,0% 23,4% 10,9% 9,0% 6,4% 5,1% Tp 3 50,0% 26,8% 11,2% 11,4% 6,6% 4,2% RAR Østjylland 45,9% 23,2% 11,2% 8,7% 7,1% 5,1% Syddjurs 26,0% 16,4% 8,4% 6,5% 7,2% 4,0% Klynge 20,0% 12,3% 6,3% 5,0% 4,5% 3,6% Tp 3 30,8% 18,7% 11,5% 4,7% 3,6% 6,4% RAR Østjylland 20,3% 12,3% 6,3% 4,7% 4,0% 3,8% Kilde: Beskæftigelsesministeriets frløbsdatabase DREAM g mplys egne beregninger Andelen af gengangere er på niveau med klyngegennemsnittet Hvis ledigheden skal nedbringes, er det afgørende, at brgere på sygedagpenge g i jbafklaring sm udsluses til selvfrsørgelse, fasthldes på arbejdsmarkedet g ikke returnerer til ledighed. Figur 4: Andel af sygedagpengemdtagere sm vender tilbage til jbcentret efter selvfrsørgelse Prcent Syddjurs (N=828) RAR Østjylland (N=15.149) Gengangere inden fr 13 uger Kilde: Jbindsats g mplys beregninger Klynge (N=20.409) 7 Tp 3 kmmuner (N=4172) Prcent Gengangere inden fr 26 uger Figur 5: Andel i jbafklaring sm vender tilbage til jbcentret efter selvfrsørgelse Prcent Syddjurs (N=78) RAR Østjylland (N=7.760) Gengangere inden fr 13 uger Kilde: Jbindsats g mplys beregninger Klynge (N=9.962) 15 Tp 3 kmmuner (N=124) Prcent Gengangere inden fr 26 uger Figur 4 viser, at 5 pct. af sygedagpengemdtageren returnerer til ledighed indenfr de første 13 uger g 11 pct. returnerer inden fr 26 uger. Blandt brgerne i jbafklaringsfrløb returnerer 8 pct. efter 13 uger g 21 pct. efter 26 uger jf. figur 5. 7

8 Andelen af gengangere inden fr 13 uger blandt sygedagpengemdtagere er på niveau med klyngen, mens der er 2 pct. flere gengangere i klyngen efter 26 uger. Syddjurs Kmmune har 4 pct. flere gengangere end tp 3-kmmunerne efter 26 uger. Andelen af gengangere fra jbafklaring efter 13 uger er på niveau med klyngen, mens der er 2 pct. flere gengangere i Syddjurs end i klyngen efter 26 uger. Der er dg stadigvæk ptentiale fr at nærme sig tp 3-kmmunerne, sm har 6 pct. færre gengangere efter 26 uger. Samtaler g indsatser Aktiveringsgrad er lavere end klyngegennemsnittet Figur 6 viser, at aktiveringsgraden på sygedagpengemrådet er lavere end klyngegennemsnittet men lidt højere end tp-3 kmmunerne. Aktiveringsgraden fr sygedagpengemdtagere er 4 pct., mens klyngegennemsnittet er 7 pct. Figur 6: Indsats, sygedagpenge g jbafklaring, 3. kvt kvt 18 Antal fuldtidpersner i syddjurs Aktiveringsgrad Aktiveringsgrad fr virksmhedsrettet aktivering (ekskl. Nytteindsats) Virksmhedsrettede frløbs andel af aktivering (ekskl. nytteindsats) Andel berørt af et aktivt tilbud (ekskl. mentr) Andel berørt af virksmhedsrettet aktivering (ekskl. nytteindsats) Samtaler per kvatal Sygedagpenge Kilde: Beskæftigelsesministeriets frløbsdatabase DREAM g mplys egne beregninger Jbafklaring Syddjurs 4% 16% Klynge 7% 20% Tp 3 kmmuner 3% 17% Syddjurs 3% 12% Klynge 3% 11% Tp 3 kmmuner 2% 10% Syddjurs 74% 77% Klynge 50% 56% Tp 3 kmmuner 60% 60% Syddjurs 35% 65% Klynge 34% 57% Tp 3 kmmuner 33% 48% Syddjurs 30% 44% Klynge 30% 35% Tp 3 kmmuner 30% 30% Syddjurs 0,0 1,1 Klynge 0,0 1,2 Tp 3 kmmuner 0,0 1,4 På jbafklaringsmrådet har Syddjurs gså en aktiveringsgrad, sm er lavere end klyngegennemsnittet g lidt ver tp-3 kmmunerne. Aktiveringsgraden fr jbafklaring er 16 pct., md et klyngegennemsnit på 20 pct. Berøringsgrad på niveau med eller højere end klyngegennemsnittet Hvr aktiveringsgraden fr sygedagpengemdtagere g jbafklaringsfrløb er lavere end klyngegennemsnittet, ligger berøringsgraden fr sygedagpenge på niveau med klyngen, mens berøringsgraden fr jbafklaring ligger 8 pct. ver klyngen. Sammenhldes dette med den lave aktiveringsgrad viser det, at der sammenlignet med klyngen, er flere brgere på jbafklaring, sm aktiveres, men med krtere tilbud. Syddjurs har altså en højere berøringsgrad end klyngen fr både sygedagpenge g jbafklaring. Virksmhedsrettet indsats på niveau med klyngen Figur 3 viser, at Syddjurs Kmmunes virksmhedsrettede aktiveringsgrad er på niveau med klyngegennemsnittet fr sygedagpengemdtagerne. Det samme er tilfældet fr jbafklaringsfrløb. Den virksmhedsrettede aktiveringsandel af den samlede aktivering fr både sygedagpengemdtagere g brgere i jbafklaring er imidlertid væsentlig højere end både klyngegennemsnittet g tp-3 kmmunerne. 8

9 Brgere i jbafklaring i Syddjurs mdtager i gennemsnit 1,1 samtaler i kvartalet, hvilket er færre samtaler end klyngen g tp 3-kmmunerne. Høje afgangsrater fra virksmhedsrettede tilbud Afgangsraterne fra øvrig vejledning g pkvalificering fr brgerne på sygedagpenge g i jbafklaringsfrløb er lidt lavere end klyngegennemsnittet g markant lavere fr især sygedagpenge end tp-3 kmmunerne. Efter at have mdtaget øvrig vejledning g pkvalificering sm sygedagpengemdtager, er 15 pct. af deltagerne selvfrsørgende efter 13 uger. Det er både lavere end i klyngen (22 pct.) g tp 3-kmmunerne (27 pct.). Afgangsraterne fra virksmhedspraktik er højere (31 pct.) end klyngen (28 pct.) g tp 3-kmmunerne (32 pct.) jf. figur 9. Figur 2.1: afgangsrater fra tilbud, SDP Prcent Vejl/pkv (347) Løntilskud (5) Kilde: DREAM g mplys egne beregninger Virksmhedspraktik (156) Syddjurs Klynge RAR Østjylland Tp 3 kmmuner Prcent Prcent Figur 2.2: Afgangsrater fra tilbud, JAF Kilde: DREAM g mplys egne beregninger Fr brgere i jbafklaring er afgangsraterne fra vejledning g pkvalificering 6 pct. Det er både lavere end i klyngen (8 pct.) g tp 3-kmmunerne (9 pct.). Afgangsraterne fra virksmhedspraktik er højere (25 pct.) end klyngegennemsnittet (18 pct.) g tp 3-kmmunerne (21 pct.) jf. figur 10. Samlet er afgangsraterne på begge ydelsesmråder markant højere fra virksmhedspraktik end fra øvrig vejledning g pkvalificering Vejl/pkv (201) Virksmhedspraktik (118) 21 Prcent 30 Syddjurs Klynge RAR Østjylland Tp 3 kmmuner

10 Ressurcefrbrug Ressurcefrbruget på SDP er 20 pct. under sammenligningskmmunerne Den gennemførte benchmarking analyse af ressurcefrbruget viser, at Syddjurs Kmmune i 2018 anvender i alt 12,84 mi. kr. på 570 fuldtidspersner på sygedagpenge, hvilket giver en gennemsnitlig enhedspris på kr. pr. årspersn. Enhedsprisen ligger ca. 16 pct. under gennemsnittet fr de 9 sammenligningskmmuner. Syddjurs Kmmune har den næst laveste enhedsmkstning fr denne målgruppe. De pnåede enhedsmkstninger adskiller sig på følgende mråder fra gennemsnittet i de øvrige kmmuner. Der bruges væsentligt færre ressurcer på beskæftigelsestilbud, virksmhedsindsats g sagsbehandling g næsten samme ressurcer på ledelse/teamledelse samt administratin g møder. Figur 11: Prcentvis afvigelse af enhedsmkstninger i Syddjurs fra gennemsnittet Prcent 30% 24% 27% 20% 20% 19% 17% 16% 10% 10% 2% 0% -10% -20% -13% -16% -30% -27% DGP KTH jbparat KTH akt.parat UDH udd.parat UDH akt.parat INT jbparat INT akt.parat -24% REVA SDP JOBAF FLEKS g LEY RES Kilde: Ressurcepgørelser fra de 10 deltagende kmmuner g mplys beregninger Ressurcefrbruget på JAF er 16 pct. ver sammenligningskmmunerne Der anvendes 8,57 mi. kr. i indsatsen fr 192 fuldtidspersner i jbafklaringsfrløb, hvilket giver en gennemsnitlig enhedspris på kr. pr. årspersn. Enhedsprisen ligger ca. 16 pct. ver gennemsnittet fr de 9 sammenligningskmmuner. Syddjurs Kmmune har en af de fjerde højeste enhedsmkstninger på denne målgruppe. I frhld til sammenligningskmmunerne bruger Syddjurs Kmmune færre ressurcer på beskæftigelsestilbud g lidt flere ressurcer på administratin, virksmhedsindsats g sagsbehandling. 10

11 Fire ptimeringsmråder Afdækningen viser generelt, at Syddjurs Kmmune skaber gde resultater i sygedagpengeindsatsen g særligt på jbafklaringsmrådet. Der er der dg stadig ptentialer fr at frbedre resultaterne ift. både varighed af frløb g effekter g derved kmme på niveau g hlde niveauet med tp-3 kmmunerne i klyngen. På baggrund af den krtlagte rganisering samt indsats- g resultatprfil på mråderne sygedagpenge g jbafklaring har mply identificeret fire ptimeringsmråder, sm det vil være relevant at fkusere på, hvis pgavehåndtering g resultatskabelse skal ptimeres. Inden fr hvert ptimeringsmråde er der udarbejdet en række knkrete anbefalinger, jf. nedenstående figur. Figur 3: Oversigt ver ptimeringsmråder g ptimeringsfrslag Sm det fremgår, er der inden fr de fire ptimeringsmråder udarbejdet i alt 17 anbefalinger. I det følgende gennemgås hvert enkelt ptimeringsmråde g de indehldte anbefalinger. 11

12 3. Optimeringsmråde I: Organisering af indsatsen Afdækningen har generelt vist, at der er ptentialer fr at styrke de rganisatriske rammer fr indsatsen på sygedagpenge- g jbafklaringsmrådet. Mply har fire frslag til rganisatriske justeringer, sm samlet tager sigte på: At fjerne den administrative enheds rlle ifm. udplaceringer. At ptimere sagsflwet på sygedagpenge fra sagen startes. At håndtere indsatsdifferentiering g kmpetencekrav til medarbejderne inden fr den valgte rganisatinsmdel. At understøtte et bedre samspil mellem den brgervendte g den virksmhedsvendte indsats. I det følgende beskrives baggrunden fr de enkelte ptimeringsfrslag g de knkrete anbefalinger. Optimeringsfrslag 1: Den administrative enheds rlle ved udplaceringer Baggrund fr frslaget Afdækningen viser, at udplaceringer af brger i f.eks. virksmhedspraktikker g løntilskud sker via skriftlige bestillinger fra sagsbehandlerne til Virksmhedsservice, sm frmidles via den administrative enhed. Bestillingerne sendes således til den administrative enhed, sm tildeler bestillingen til en virksmhedsknsulent i Virksmhedsservice. Afdækningen viser, at der i Jbcenter Syddjurs er generel enighed m, at den etablerede mdel fr udplaceringer er uhensigtsmæssig. Det påpeges af interviewpersnerne, at mdellen bl.a. indebærer: Kmplekse g tidskrævende arbejdsgange med mange prcestrin fra en bestilling m virksmhedspraktik afgives til bestillingen er mdtaget i den administrative enhed g er frdelt til en virksmhedsknsulent. Uhensigtsmæssige g tidskrævende arbejdsgange hvis virksmhedsknsulenten ikke kan finde den bestilte praktik g der derfr skal fretages ændringer i bestillingen. Mindre grad af samarbejde g dialg mellem sagsbehandlere g virksmhedsknsulenter i frbindelse med udplaceringer. Virksmhedsservices indsats i frhld til bl.a. etablering af praktikker g løntilskud er knt 5 finansieret g dermed refusins berettiget. De eksisterende arbejdsgange ved udplaceringer, herunder den administrative enheds rlle, er etableret under hensyn til hjemtagelse af refusin. Sm led i aftalen m erhvervs- g iværksætterinitiativer fra nvember 2017 frenkles den øknmiske styring af den aktive beskæftigelsesindsats (STAR 2018). Det indebærer bl.a., at den direkte statsrefusin af mentr g driftsudgifter ved aktivering på sygedagpenge phører fra 1. januar På baggrund af venstående vurderer mply, at der er ptentialer fr ressurcebesparelser g arbejdsgangsptimeringer ved at gentænke den administrative enheds rlle g pgaver i frbindelse med udplacering af sygedagpengemdtagere g brgere i jbafklaringsfrløb. Anbefalinger Knkret anbefaler mply, at der gennemføres følgende ptimeringstiltag: 12

13 At den administrative enheds rlle g pgaver i frhld til udplaceringer phører. De ressurcer, der frigøres i den administrative enhed sm knsekvens freslås i stedet anvendt til andre pgaver. At der implementeres nye mdeller g arbejdsgange fr udplaceringer, sm er mindre tidsg ressurcekrævende g sm øger dialgen g samarbejdet mellem sagsbehandlere g virksmhedsknsulenter g sm dermed kan reducere tids- g ressurcefrbrug g øge kvalitet g effekt. Frventede knsekvenser g pmærksmhedspunkter Fjernelsen af den administrative enheds pgaver i frbindelse med udplaceringer frventes at bidrage til en enklere sagsgang g et mere smidigt sagsflw ifm. udplaceringer i sygedagpengeg jbafklaringssager - g deraf følgende tids- g ressurcebesparelse. Sm led i at arbejde med ptentialet skal der derfr udarbejdes nye mdeller g tilgange til udplaceringer g dertil knyttede arbejdsgange. Optimeringsfrslag 2: Optimering af sagsflw Baggrund fr frslaget Afdækningen viser, at der er ptentialer fr at tids- g kvalitetsptimere flere prcesser i jbcentret eller afdelingen. Der peges på, at følgende udfrdringer i det aktuelle sagsflw. Analysen peger på, at visitatinen i ngle typer sygedagpengesager, kan fregå usystematisk. Dette bl.a. frdi, Brgerservice, herunder Udbetalingen ifm. anmeldelse af brgerens sygefravær, pstarter sager uden i tilstrækkelig grad at vurdere, m betingelserne fr at mdtage sygedagpenge er tilstede, dvs. m brgeren er syg pga. egen sygdm mv. I pstarten af sagen fkuseres primært på beskæftigelseskravet. Af interviewundersøgelsen fremgår det, at der er påbegyndt et arbejde med at ptimere arbejdsgangen mellem de t afdelinger således sygedagpengeafdelingen undgår at få visiteret sager ind, sm i første mgang ikke skulle have været pstartet. Afdelingen kan pleve ventetid ifm. brgere, der skal have deres sag behandlet i rehabiliteringsteamet. Sagsbehandlerne kan ligeledes få sagen retur frdi der ikke er indhentet nye lægelige plysninger eller udarbejdet CV. Afdelingen peger på, at der kan være ventetider til samtalefrløb g virksmhedsrettede frløb hs Virksmhedsservice. Dette gså frdi den administrative afdelings arbejde tager tid, jf. ptimeringsptentiale 1. På baggrund af venstående vurderer mply, at der arbejdes med at smidiggøre sagsflwet i sygedagpengesager ifm. pstart af sager g behandling i rehabiliteringsteamet. Anbefalinger Knkret anbefaler mply, at der gennemføres følgende ptimeringstiltag: At der udvikles en ny arbejdsgangsbeskrivelse i frhld til visitatin af nye sygedagpengesager, der sikrer at sager pstartes på et plyst grundlag, herunder at plysningsskema altid er mdtaget g udfyldt tilstrækkeligt af arbejdsgiver. Der kan i den frbindelse 13

14 indlægges en prcedure m at tage telefnisk kntakt til brger g/eller arbejdsgiver ifm. pstart af sagen såfremt der er tvivlsspørgsmål til sygemeldingens karakter eller hvis arbejdsgiver ikke har udfyldt spørgsmål mkring frventet varighed af sygdm mv. At styrke videndeling mellem brgerservice g sygedagpenge via et tættere samarbejde mkring pstart af sager. Dette kan eksempelvis ske ved fysisk placering af medarbejder fra Brgerservice i sygedagpengeafdelingen eller løbende afhldelser af samarbejdsmøder hvr samarbejdet drøftes g evalueres. At der udarbejdes nye arbejdsgange fr samarbejdet med Brgerservice g Virksmhedsservice, der sikrer tydelighed m rller g ansvar i sagsbehandlingen. At tydeliggøre krav til dkumentatinsgrundlag fr sager, der skal behandles i rehabiliteringsteamet via arbejdsgangsbeskrivelse g gennemgang g drøftelser af denne på møder i afdelingen sm led i implementering af arbejdsgangen. At investere g prcesptimere i rehabiliteringsteamet fr at nedbringe ventetider. I perider med mange sager kan dette bl.a. ske ved at indlægge et større antal møder, så det undgås at sagerne hber sig p. Frventede knsekvenser g pmærksmhedspunkter Anbefalingerne relateret til pstart g visitatin af sygedagpengesager, frventes at styrke den indledende behandling af sygedagpengesagerne g visitatinen af sagen fra Brgerservice til sygedagpengeafdelingen, så det undgås at sager pstartes i Brgerservice g visiteres til sygedagpengeafdelingen på et frkert eller mangelfuldt grundlag. Kvalificering af dkumentatinsgrundlaget i sager der skal behandles i rehabiliteringsteamet samt den freslåede investering til rehabiliteringsteamet frventes at medføre mindre tab af prduktivitet g øget tidsptimering g effektivitet i afdelingen g rehabiliteringsteamet, der på sigt at medføre en nedbringelse af varigheden i sagerne. På fr at pnå de frventede knsekvenser, er det væsentligt at udarbejdede arbejdsgangsbeskrivelser altid implementeres via dialg med medarbejderne. Fr at få medarbejderne til at følge arbejdsgangene er det vigtigt at sikre at alle har frstået selve arbejdsgangen g vigtigheden af at følge denne. Dette sker i højere grad når arbejdsgangsbeskrivelser er gennemgået g drøftet på afdelingsmøder.lign. Optimeringsfrslag 3: Håndtering af kmpetencespænd Baggrund fr frslaget Afdækningen viser, at der i sygedagpengeteamet er en pmærksmhed på, hvrdan arbejdspgaverne tilrettelægges bedst muligt g hvrdan kmpetencespænd relateret til frskellige muligheder fr rganisering af indsatsen kan håndteres. Sygedagpengeindsatsen har tidligere været specialiseret i hhv. tidlig indsats g indsats i længerevarende sager. Denne mdel gav udfrdringer i frm af phbning af nye sager mv. Der er derfr i stedet lavet en rganisering, hvr medarbejderne i sygedagpengeteamet behandler samtlige typer af sygedagpengesager. Syddjurs Kmmune har valgt at rganisere sig i et 14

15 team, hvr sagerne frdeles ligeligt blandt medarbejderne uden skelen til indhldet af den knkrete sag. Interviewundersøgelsen viser, at rganiseringen har afhjulpet phbning af nye sager. Medarbejderne har derfr i løbet af dagen mange skift mellem frskellige pgavetyper, herunder ift. beskæftigede g ledige sygedagpengemdtagere, krte g længerevarende frløb, kmplekse g mindre kmplekse sager mv. Ved disse pgaveskift skal medarbejderne anlægge et frskelligt fkus g f.eks. mstille sig til nye regler, nye arbejdsgange, nye systemer, mv., hvilket kan kste ressurcer. Samtidig er der pgaver, sm medarbejderne ikke når at pbygge rutine i at løse, frdi de ikke har særlig mange af dem. Det stiller krav m, at sagsbehandlerne er gde til systematisk at differentiere samtaler g indsatser, så de afspejler de enkelte sygedagpengemdtageres ressurcer g barrierer. Samtidig stiller bredden i målgruppen stre krav til bredden i medarbejdernes kmpetencer. De skal således fagligt kunne håndtere de meget frskellige grupper af brgere g de indsatser, sm disse brgergrupper skal tilbydes. Interviewundersøgelsen viser, at den nuværende rganisering i sygedagpengeteamet pleves meningsfuld. Der peges dg på, at medarbejdernes kmpetencer til at håndtere hhv. beskæftigede g ledige sygedagpengemdtagere med frdel kan styrkes. Interviewene viser desuden, at det pririterede fkus på den tidlige indsats i sygedagpengesagerne kan medføre udfrdringer med at hlde tilsvarende fkus i de langvarige sager. På baggrund af venstående freslår mply, at der i sygedagpengeteamet arbejdes med at håndtere kmpetencespænd g sikre den mest ptimale specialiseringsrad i sygedagpengegruppen. Anbefalinger Knkret anbefaler mply, at der gennemføres følgende ptimeringstiltag: At der implementeres en samtale- g indsatsstrategi, sm skal sikre priritering af ressurceanvendelsen g specificerer, hvad der skal være fkus på, g hvrdan der skal arbejdes med de frskellige delmålgrupper i samtaler g indsatser, jf. ptimeringsfrslagene 10 g 16. At samtale-g indsatsstrategien følges p med målrettede trænings- g kmpetenceudviklingsaktiviteter, sm understøtter, at medarbejderne udvikler deres evne til at eksekvere de frskellige strategiske tilgange til samtaler g indsatser, sm specificeres i samtale- g indsatsstrategien fr de frskellige delmålgrupper på sygedagpengemrådet. Fr at hlde løbende fkus på varigheden af sygedagpengesagerne, anbefales det endvidere, at sygedagpengeteamet frtsætte arbejdet med at implementere stp-p-møder, hvr medarbejder drøfter sager, sm verstiger varighed på hhv. 22 uger g 40 uger med leder/faglig krdinatr. Det kan desuden vervejes m sygedagpengegruppen skal rganisere sig i t grupper, der arbejder med hhv. fasthldelsesindsats fr beskæftigede g indsats fr ledige sygedagpengemdtagere. Dette kan særligt være relevant såfremt ptimeringsfrslag 5 udvikles g implementeres g der i den frbindelse vælges at arbejde med et ambassadørkrps af medarbejdere. 15

16 Frventede knsekvenser g pmærksmhedspunkter Det frventes, at samtale- g indsatsstrategien kan understøtte effektskabelsen ved at sikre, at der sker en reel differentiering af samtaler g indsatser verfr målgruppen, jf. ptimeringsfrslag 16. Arbejdet med at udvikle g løbende justere samtale- g indsatsstrategien freslås tilrettelagt sm en medarbejderinddragende prces, sm sikrer videndeling g dialg m hvad der virker fr målgruppen. Såfremt det besluttes at indføre en øget grad af specialisering, bør det samtidig sikres, at denne ikke medfører skævvridning i arbejdsmængden mellem de t grupper, der arbejder med hhv. fasthldelsesindsats fr beskæftigede g indsats fr ledige sygedagpengemdtagere. Dette kan bl.a. ske ved at pgøre tidsfrbrug på de frskellige sagstyper sm afsæt fr frdeling af sager. Det er desuden vigtigt, at håndtering af de frskelligartede pgaver frtsat drøftes i hele medarbejdergruppen. Dette fr at understøtte, at medarbejderne prethlder g udvikler deres kmpetencer bredt set på trds af specialisering, så de kan skifte mellem frskellige arbejdsfunktiner efter behv. Hermed kan sårbarheden ved fravær, psigelser mv. mindskes. Optimeringsfrslag 4: Samspil mellem brger- g virksmhedsrettet indsats Baggrund fr frslaget Virksmhedsindsatsen i Jbcenter Syddjurs er samlet i Virksmhedsservice, sm er en central enhed, der bl.a. varetager pgaver vedrørende jbfrmidling, udplacering g fasthldelse fr alle målgrupper. Virksmhedsindsatsen er rganiseret med afsæt i en BUM-mdel. Sagsbehandlere g virksmhedsknsulenter sidder i fysisk adskilte kntrer g en str del af kntakten mellem sagsbehandlere g virksmhedsknsulenter sker via skriftlige bestillinger g tilbagemeldinger, sm frmidles via en administrativ enhed, sm udgør frbindelsesleddet mellem den brger- g virksmhedsrettede indsats. Mdellen begrænser den systematiske g direkte dialg g kntakt mellem sagsbehandlere g virksmhedsknsulenter, g kan medføre at der køres parallelle g ukrdinerede indsatser verfr brgeren. Den manglende dialg indebærer, at der ikke altid er et fælles billede af brgeren, mål g plan fr brgerens udplacering, fkus i pfølgning på praktik, mv. Interviewundersøgelsen viser, at der umiddelbart pleves at være et fint samarbejde mellem sagsbehandlerne g virksmhedsknsulenterne mkring brgerfrløbene, hvr dialgen mellem parterne sker efter behv. Afdækningen viser desuden, at både sagsbehandlere g virksmhedsknsulenter efterspørger en styrket dialg g samarbejde mellem virksmhedsknsulenter g sagsbehandlere, bl.a. i frbindelse med 32 samtaler g udplacering af brgere i praktik. Dette fr i højere grad at kunne arbejde i samme retning g efter fælles mål fra start til slut. På baggrund af venstående vurderer mply, at der er ptentialer fr at styrke krdinatinen g samarbejdet på tværs af den brger- g virksmhedsvendte indsats fr sygedagpengemdtagere g brgere i jbafklaringsfrløb. Anbefalinger Knkret anbefaler mply, at der gennemføres følgende ptimeringstiltag: 16

17 At der verflyttes et antal virksmhedsknsulenter fra Virksmhedsservice til Jb g fasthldelse - g evt. ind i en teamrganisering hvr en mindre gruppe af sagsbehandlere g én virksmhedsknsulent får fælles ansvar fr en afgrænset gruppe af brgersager. At samtaler hs virksmhedsknsulenter inden udplacering afskaffes g erstattes af trepartssamtaler mellem sagsbehandler, virksmhedsknsulent g brger, hvr kmpleksiteten af udplaceringen taler fr det. Fr virksmhedsknsulenten medfører den fælles samtale ikke nødvendigvis et ekstra tidsfrbrug, da de typisk gennemfører en til tre samtaler ( 32 samtaler) med brgeren sm led i udplaceringsprcessen. At der etableres månedlige møder mellem Jb g fasthldelse g Virksmhedsservice. Frmålet med tavlemøderne skal være at sikre en systematisk dialg m situatinen på arbejdsmarkedet, sm skal understøtte den jb- g ressurcefkuserede tilgang til brgergruppen. Frmålet er desuden at sikre en dialg m gruppen af brgere, sm kan understøtte fkuseringen af den psøgende indsats. Mulige temaer fr tavlemøder Tavlemøderne er krte møder af p til 30 minutters varighed med fkus på rekrutteringsservice. Tavlemøderne kan bygges p mkring en tavle eller en elektrnisk inf-skærm, sm viser centrale tal, der løbende følges p på, eksempelvis: Data m udviklingen på arbejdsmarkedet, antal jbrdrer på jbåbningsliste g antal brgere i emnebanker. Tavlemøderne kan behandle følgende emner: Gennemgang af den aktuelle situatin på arbejdsmarkedet, bl.a. med udgangspunkt i de kvartalsvis udarbejdede arbejdsmarkedsstatus. Gennemgang af jbåbningslisten infrmatin m virksmheder med aktuelle rekrutteringsbehv hvilke medarbejderprfiler efterspørges? Gennemgang af den kmmende måneds kntakt- g besøgsplan. Gennemgang af brgerne, herunder emnebanker, med fkus på, hvilke brgere, der kan bringes i spil til de ledige stillinger. Virksmhedsservice udpeger 1-2 medarbejdere, sm plæres til at kunne facilitere gde g effektive tavlemøder. Frventede knsekvenser g pmærksmhedspunkter Det frventes at frslaget vil styrke samspillet mellem den brger- g virksmhedsrettede indsats g dermed det knkrete arbejde med både brgere g virksmheder. Et styrket samspil skal desuden sikre en bedre vidensdeling mellem sagsbehandlere g virksmhedsknsulenter, så sagsbehandlerne får større viden m arbejdsmarkedet g virksmhedsknsulenterne får større viden m gruppen af sygedagpengemdtagerne g brgere i jbafklaringsfrløb. Det styrkede samspil frventes samlet at kunne bidrage til tids- g kvalitetsptimering i samarbejdet samt bedre effektskabelse i frm af højere afgangsrater til jb- g uddannelse. Ved implementeringen af tavlemøder er det afgørende at der udarbejdes et fast kncept, så møderne bliver krte g effektive. I den frbindelse skal der udpeges en facilitatr, sm ptrænes i at afhlde møderne. 4. Optimeringsmråde II: Udplacering, fasthldelse g effekter 17

18 I dette afsnit sættes fkus på arbejdet med at pnå gde effekter gennem fasthldelse i jb g udplaceringer af brgere i virksmhedspraktikker g/eller i jb. I frhld til dette ptimeringsmråde har mply fem ptimeringsfrslag sm samlet tager sigte på: At styrke fasthldelsesindsatsen fr sygemeldte i jb. At ptimere prcessen ved etablering af praktikker. At styrke målretningen af praktikker. At styrke pfølgning g fasthldelse i virksmhedspraktikker. At styrke arbejdet med småjb g praktik med rdinære løntimer. I det følgende beskrives baggrunden fr hvert enkelt ptimeringsfrslag g de knkrete anbefalinger. Optimeringsfrslag 5: Fasthldelsesindsats fr sygemeldte i jb Baggrund fr frslaget Frskning indikerer, at der pnås bedre effekter g krtere frløb i sygedagpengesager, når der arbejdes med tidlig indsats g invlvering af arbejdsgiver i brgerens plan g mål fr frløbet 1. Af interviewundersøgelsen fremgår, at der pririteres en tidlig samtaleindsats med sygedagpengemdtagere g at der tages kntakt til arbejdsgiver i alle sager, hvr brgeren er i jb. Sagsgennemgangen viser, at kntakten til arbejdsgiver sker i frlængelse af den 1. samtale med brgeren i mkring halvdelen af sagerne. I den anden halvdel af sagerne tages kntakt til arbejdsgiveren senere i frløbet. I ca. halvdelen af sagerne er der tale m telefnisk kntakt til arbejdsgiver mens kntakten i de øvrige sager fregår sm rundbrdssamtaler med arbejdsgiver g den sygemeldte på arbejdspladsen. De interviewede peger på, at der er ptentiale fr at udvikle fasthldelsesindsatsen via tidligere kntakt til arbejdsgiver g afhldelse af flere rundbrdssamtaler. Der er taget de første skridt til at udvikle g implementere en sådan mdel. De interviewede giver udtryk fr, at rundbrdssamtalerne er meningsfulde g giver et gdt afsæt fr at kunne lægge en plan fr delvis raskmelding, virksmhedspraktik eller igangsættelse af andre, understøttende indsatser tidligt i frløbet. I den frbindelse peges på et behv fr hurtigere at kunne prette g iværksætte virksmhedspraktik sm et led i brgerens plan fr tilbagevenden til arbejde. På baggrund af venstående vurderer mply, at der er mulighed fr at styrke fasthldelsesindsatsen fr sygemeldte i jb. Anbefalinger Knkret anbefaler mply, at der tages følgende ptimeringstiltag: At udvikle en mdel g lave en implementeringsplan fr en fremrykket g styrket fasthldelsesindsats, der indehlder prcedurer g arbejdsgange fr, hvrdan der kan hldes flere rundbrdssamtaler på virksmhederne fr brgere med frventet ledighed ver 8 uger (med inspiratin fra Favrskv-mdellen). Dette i frbindelse med første eller anden samtale med brgeren g afhængig af, hvad der giver mening i den enkelte sag. 1 Sieling-Mnas & Bredgaard,

19 Sm et led i udvikling af mdellen anbefales det at udarbejde en strategi fr, hvrnår g i hvilke sagstyper, det giver mening at afhlde rundbrdssamtalerne. Dette både ud fra et mkstningsmæssigt- g kvalitetsmæssigt perspektiv. At styrke fkus - i rundbrdssamtalerne - på hurtig tilbagevenden til jb gennem virksmhedsrettet indsats, herunder via fasthldelsesplaner fr delvis tilbagevenden, alternativ praktik g andre understøttende indsatser. Desuden anbefales det at smidiggøre prceduren fr prettelse af praktikker, eksempelvis ved at sagsbehandlerne får mulighed fr at varetage denne pgave. At igangsætte kmpetenceudvikling fr de medarbejdere, sm skulle have behv herfr. Det kan eksempelvis være udvikling af kmpetencer indenfr mødeledelse, knflikthåndtering, frhandlingsteknik, salgsteknik g andre kmmunikative greb. Kmpetenceudviklingen kan eksempelvis ske gennem kursusaktivitet g/eller plæring fra virksmhedsknsulenter eller andre klleger, der har erfaring med denne frm fr møder g kntakt til arbejdsgivere. Endeligt anbefales det sm led i kmpetenceudviklingen at etablere et frum hvr sagsbehandlerne kan videndele, udveksle erfaringer g sparre med hinanden m gde greb til håndtering af rundbrdssamtalerne g de udfrdringer, der kan være frbundet herved. Frventede knsekvenser g pmærksmhedspunkter At implementere frslaget skal ses sm en investering i indsatsen fr beskæftigede sygedagpengemdtagere. Sm følge af frslaget må det frventes, at afdelingens tidsfrbrug på samtaleindsatsen stiger i implementeringsperiden. Dette både sm følge af de ændrede arbejdsgange g sm følge af den kmpetenceudvikling af medarbejdere, der skal finde sted. På sigt vil ptimeringsfrslaget efter mplys vurdering medføre en kvalitetsptimering, der øger mulighederne fr at fasthlde flere sygemeldte på arbejdsmarkedet. Samtidig kan det frventes, at varigheden på sygedagpengefrløbene falder. Optimeringsfrslaget rummer en række frdele jf. venfr, men kan samtidig udfrdre den samlede krdinering ift. virksmhedskntakten. Derfr bør der sm led i en realisering af frslaget indtænkes, hvrdan Jb g fasthldelse kan krdinere deres respektive kntakt g dialg med virksmhederne. Det skal desuden indtænkes m alle medarbejdere skal varetage fasthldelsesindsatsen eller, m den skal implementeres gennem et ambassadørkrps af medarbejdere, der er mtiverede fr at arbejde med mdellen. Dette er der gd erfaring med i andre kmmuner, der implementerer mdellen. Samtidig frudsætter frslaget, at sagsflwet mellem Brgerservice g Jb g fasthldelse ptimeres, jf. ptimeringsfrslag 2. Optimeringsfrslag 6: Etablering af praktikker Baggrund fr frslaget Afdækningen har vist, at arbejdet med at etablere praktikker initieres på baggrund af en skriftlig bestilling fra sagsbehandler, sm via den administrative enhed frmidles til en virksmhedsknsulent, sm skal eksekvere bestillingen. Der bestilles i den frbindelse et 32-tilbud til brgeren, sm indehlder 2-3 samtaler med en virksmhedsknsulent efterfulgt af en udplacering af brgeren i et praktikfrløb. Virksmhedspraktikken etableres sm en håndhldt 1-1 udplacering. Afdækningen viser, at der er ptentialer fr at tids- g kvalitetsptimere ift. den eksisterende mdel fr udplacering af brgere i virksmhedspraktikker. 19

20 Afdelingen peger på, at der fte går lang tid fra der bestilles en virksmhedspraktik til brgeren, starter p i praktikfrløb. Der peges desuden på, at der kan ske returløb af sagen, hvis der ikke kan findes en virksmhedspraktik til brgeren, der skal findes en ny praktik eller hvis bestillingen ikke vurderes fyldestgørende. Der indledes en tidskrævende prces, hvr bestillingen går retur til sagsbehandleren, sagsbehandleren retter bestillingen g sender den til den administrative enhed, hvrefter den administrative enhed igen frdeler bestillingen til en (ny) virksmhedsknsulent, g hvr der på ny gennemføres samtaler med brgeren. Det samme returløb gør sig gældende hvis der skal findes ny arbejdsplads til brgere der allerede er i praktik. På baggrund af venstående vurderer mply, at der er ptentiale fr at ptimere prcessen ved etablering af praktikker fr sygedagpengemdtagere g brgere i jbafklaringsfrløb, herunder erstatte de håndhldte 1-1 udplaceringer med mindre ressurcetunge tilgange til udplaceringer. Bks 1: Frskellige tilgange til udplacering Der kan være frskellige veje at gå i det virksmhedspsøgende arbejde relateret til sygedagpengemdtagere g brgere i jbafklaringsfrløb. Syddjurs kmmune benytter sig vervejende af en håndhldt frmidling, hvr der tages afsæt i den enkelte brger, jf. højre side af figuren nedenfr. Mdellen indebærer typisk, at virksmhedsknsulenten først skal sætte sig ind i brgerens behv g ønsker g derefter skal finde den virksmhed, sm vil indgå i indsatsen fr den knkrete brger. En anden vej er en åben psøgning af virksmhederne, hvr der med afsæt i virksmhedernes behv indgås en aftale m, hvrdan de kan bidrage til indsatsen, jf. venstre side af figuren nedenfr. Det indebærer, at der hentes pladser hjem til jbcentret, sm jbcentret skal finde/udsøge brgere til. Det er en betydeligt mere ressurcelet vej til placeringsmuligheder g betyder, at virksmhedsknsulenterne naturligt får en dialg m de rekrutteringsbehv, der ligger i virksmhederne g dermed henter viden hjem g evt. rdinære jb, småjb eller andet der kan følge af dialgen. Til gengæld kan den egentlige placering af en brger kræve arbejde efterfølgende fr at sikre en gd frventningsafstemning med virksmhederne. Jb g virksmhedspladser Efterspørgselsstyret Jb-/pladsbørs Gevinst: Afsæt i virksmheden Mange jb g pladser hentes g synliggøres Str vlumen i indsatsen virksmhedsservice Specialisering i pgave Gevinst: Afsæt i brger Direkte kbling mellem brgere g virksmhed Plads tilpasses brgeren Frventningsafstemning fra start Udbudsstyret Håndhldt Udfrdring: Pladser er ikke altid målrettet den enkelte Behv fr at tilpasse / mdellere pladser Udfrdring: Ressurcekrævende fr virksmhedsknsulent Svært at få vlumen én persn af gangen Anbefalinger Knkret anbefaler mply, at der gennemføres følgende ptimeringsfrslag: At der etableres differentierede tilgange til etablering af virksmhedspraktikker g at der således fremadrettet arbejdes med flere metder; håndhldt 1-1 udplacering, psøgende canvassalg mv., jf. bks 1. Udgangspunktet fr de differentierede tilgange skal være, at brgeren så vidt muligt inddrages i at finde sin praktik. 20

21 At der fremadrettet arbejdes med følgende tilgange til etablering af virksmhedspraktikker: Det tilstræbes at alle brgere med de nødvendige ressurcer, sm udgangspunkt selv finder praktikpladser. Virksmhedsknsulenten rlle vil være at kvalitetssikre g prette praktikken. Der etableres en praktikbørs med åbne praktikpladser (gerne inden fr mangelmråder), sm Virksmhedsservice indhenter i frbindelse med den psøgende virksmhedsindsats. Match af brgere til åbne praktikpladser i praktikbørsen kan f.eks. fretages af sagsbehandleren. Håndhldt 1-1 udplacering af brgere sm etableres via direkte visitatin fra sagsbehandler til virksmhedsknsulent (uden frudgående 32 samtaler). At de nuværende 32 samtaler afskaffes. I stedet etableres der i frbindelse med udplaceringer trepartssamtaler fr visse brgere (typisk brgere langt fra arbejdsmarkedet). Det specificeres i indsatsstrategien hvilke brgere, der vil have gavn af trepartssamtaler. I trepartssamtalen aftales en fælles plan fr det virksmhedsrettede frløb, der indehlder jbmål/jbfunktiner, frmål, mål g delmål med indsatsen samt evt. igangsættelse af understøttende, parallelle indsatser. Planen tager afsæt i brgerens CV g drøftelse af brgerens ressurcer, kmpetencer, udfrdringer g skånebehv samt virksmhedsknsulentens viden m arbejdsmarkedet g realistiske jbmuligheder. Frmålet med trepartssamtalen er at sikre en fælles retning i brgerens frmål. Frventede knsekvenser g pmærksmhedspunkter De nye mdeller fr etablering af virksmhedspraktikker med fkus på en praktikbørs frventes at medføre, at vejen ud i praktik bliver hurtigere g at ressurcefrbruget ved udplaceringer vil mindskes. I frbindelse med hver mdel skal der udarbejdes arbejdsgange, sm beskriver de enkelte trin i udplaceringen, fra beslutning m udplacering tages til brgeren er pstartet i praktik. Dette med fkus på rller, ansvar, arbejdsgange, prcedurer g systemunderstøttelse. Udarbejdelsen af arbejdsgange bør ske med inddragelse af relevante medarbejdere. Etablering af trepartssamtaler vil styrke videndeling mellem sagsbehandler g virksmhedsknsulent, der understøtter kvalificering af brgers plan, bedre match mellem virksmhed g brger i frløbene g at der arbejdes i samme retning med fælles mål g delmål fr frløbet. Samtidig medfører frslaget en tidsptimering af frløbet, idet leddet med 32-samtalerne kan afløses af en enkelt samtale, g at den skriftlige bestilling til virksmhedsknsulenten fte kan frenkles betydeligt. Frslaget frudsætter, at sagsbehandlerne - sm en del af samtaleindsatsen - sikrer, at brgeren udarbejder et CV, herunder at brgerens kmpetencer er afdækket g beskrevet, at der er frmuleret frmål, mål g delmål med indsatsen g at mulige jbmål er drøftet. Virksmhedsknsulentens rlle er derefter at kvalificere jbmål med afsæt i viden m arbejdsmarkedet. 21

22 Optimeringsfrslag 7: Målretning af praktikker Baggrund fr frslaget Afdækningen viser, at Syddjurs Kmmune anvender virksmhedsrettet indsats på niveau med andre kmmuner i sygedagpenge g jbafklaring. Resultaterne peger på, at der pnås gde afgangsrater fra den virksmhedsrettede indsats. Afgangsraterne fra virksmhedspraktik (fra 4. kvartal 2016 til 3. kvartal 2017) fr sygedagpengemdtagerne i Syddjurs Kmmune er højere end klyngegennemsnittet g på niveau med tp 3-kmmunerne, jf. figur 9. Fr brgerne i jbafklaring er afgangsraterne (fra 4. kvartal 2016 til 3. kvartal 2017) fra virksmhedspraktik både højere end klyngegennemsnittet g tp 3-kmmunerne, jf. figur 10. De gde effekter af den virksmhedsrettede indsats taler fr at tilbyde denne indsats til endnu flere brgere i afdelingen. Interviewundersøgelsen indikerer dg gså, at der frtsat er ptentiale fr at udvikle virksmhedsindsatsen fr målgruppen. Der peges på, at matchet mellem virksmhed g brger kan gøres bedre i en række frløb, g at der er mulighed fr at skabe endnu bedre effekter via fkuseret pfølgning af praktikkerne. Virksmhedsknsulenterne etablerer typisk praktikker blandt de virksmheder, der indgår i deres persnlige netværk. I frhld til pdyrkningen af praktikker har analysen afdækket, at der i Virksmhedsservice kun i begrænset mfang målrettet arbejdes med at pdyrke praktikker i brancher g virksmheder, sm mangler arbejdskraft, g sm er parate til at ansætte de ledige efterfølgende. På baggrund af venstående vurderer mply, at der i Syddjurs Kmmune kan arbejdes fr at styrke virksmhedsstrategien, g at der er ptentialer fr at frbedre effekterne af udplaceringer i både sygedagpenge- g jbafklaringssager ved at målrette udplaceringen md brancher g virksmheder, sm mangler arbejdskraft. Anbefalinger Knkret anbefaler mply, at der gennemføres følgende ptimeringstiltag: At sætte fkus på at styrke virksmhedsstrategien, gså jf. ptimeringsfrslag 6, så flere brgere kan tilbydes denne indsats. At der generelt sker en målretning af praktikker g småjb md brancher g virksmheder, der mangler arbejdskraft. Indhentningen af praktikker inden fr mangelmråder kan med frdel ske sm et led i den generelle psøgende virksmhedsservice inden fr mangelmråder. At der altid i frbindelse med virksmhedspraktikker er en dialg med virksmheden, m muligheden fr, at brgeren efterfølgende kan få et jb eller m muligheden fr at brgeren kan få rdinære timer. Frventede knsekvenser g pmærksmhedspunkter Syddjurs Kmmune skaber allerede nu gde effekter i den virksmhedsrettede indsats. Målretningen af praktikker md mangelmråder eller virksmheder, der mangler arbejdskraft, frventes dg at ville kunne øge antallet af åbninger g fremme udslusningseffekterne af udplaceringer. Samtidig kan der pdyrkes et større antal småjb til brgere i jbafklaringsfrløb sm led i den psøgende indsats. 22

23 Målretningen af praktikker md mangelmråder kræver, at der sikres en løbende indsamling g frmidling af viden i jbcentret m udviklingen på det kmmunale g reginale arbejdsmarked, g at der på den baggrund sker en målrettet besøgs- g kntaktplanlægning fr de virksmhedsknsulenter, der laver den psøgende indsats. Der er desuden behv fr at ændre arbejdsgange g prcedurer, så de i højere grad kan understøtte en systematisering af virksmhedsknsulenternes psøgende arbejde. Optimeringsfrslag 8: Opfølgning g fasthldelse i praktikker Baggrund fr frslaget Virksmhedsknsulenter anvender relativ mange ressurcer på månedlige pfølgninger på alle praktikker. De månedlige pfølgninger sker primært via besøg på virksmhederne, men pfølgningerne sker gså telefnisk. Ved pfølgninger følger virksmhedsknsulenterne p på de mål med de enkelte praktikker, sm er frmuleret i henvisningsskemaerne fra sagsbehandlerne. Afdækningen indikerer, at der er ptentialer fr at kvalitetsptimere i frhld til at tydeliggøre frmål, mål g delmål fr både brger g virksmheden, når der igangsættes g følges p på virksmhedspraktikker. Interviewundersøgelsen peger på, at der generelt er pmærksmhed på - g allerede er taget skridt til at kvalificere arbejdet med at frmulere mål g delmål i sagsbehandlernes bestillinger af indsatser. Dette bl.a. gennem sparring g møder i afdelingen, jf. ptimeringsptentiale 15. Sagsgennemgangen viser dg, at der fte ikke er tydelige beskrivelser af frmål g mål med praktikker i henvisningsskemaerne, hvilket vanskeliggør en præcis pfølgning på, hvrvidt målene nås g dermed beskrivelse g vurdering af brgerens prgressin i jbbet. I kvalificeringswrkshppen peger både sagsbehandlere g virksmhedsknsulenter på, at pfølgningen på de virksmhedsrettede frløb kan fregå usystematisk, g at der er ngen uklarhed m den aftalte pfølgningsfrm, herunder mfanget af statusntat, slutpfølgningsntat eller en slutevaluering. Medarbejderne peger på, at en mangelfuld pfølgning kan gøre det svært at følge brgernes udvikling i frbindelse med praktikker. Et tydeligt mål med frløbet (hvad skal praktikken føre til) samt pstilling af delmål fr skridtene på vejen (hvilke kmpetencer skal brgeren udvikle g hvrdan) til at pnå målet virker samtidig retningsvisende, meningsskabende g mtiverende fr brgeren, hvilket understøtter brgerens fasthldelse g udvikling i praktikken. Det er mplys vurdering, at der i både sygedagpenge- g jbafklaringssager er ptentiale fr at styrke brugen af mål g delmål ifm. virksmhedsplaceringer samt ptentiale fr at fkusere g systematise pfølgningen g fasthldelsen i udplaceringer. Anbefalinger Knkret anbefaler mply, at der gennemføres følgende ptimeringstiltag: At der udarbejdes retningslinjer fr en mere systematisk tilgang til frmulering af frmål, mål g delmål fr frløbet g brgerens udvikling i praktik, g at målene frventningsafstemmes med brger g virksmhed. De gælder gså fr praktikfrløb, sm brgeren selv finder. At der arbejdes med praktiktyplgier fr at afklare frmålet med de enkelte virksmhedspraktikfrløb, jf. eksempel i bks 2. Praktiktyplgierne vil dermed blive et systematisk 23

24 grundlag fr frventningsafstemning med virksmhederne før g under praktikfrløbene. De vil samtidig være udgangspunkt løbende pfølgning på brgernes prgressin i praktikfrløbet. Det indebærer: At der med udgangspunkt i brgernes typiske udviklings- g prgressinsbehv defineres hvilke typer af praktikfrløb, der er behv fr i frhld til de frskellige målgrupper. At der fr hvert praktikfrløb defineres hvad det verrdnede frmål er med praktikken g hvilke eventuelle delmål, der skal pstilles. Mål g delmål kan efterfølgende være udgangspunkt fr pfølgning g prgressinsmåling. At der i frbindelse med hver praktiktype tages stilling til praktikkens varighed g kriterier fr frlængelser. At der fr alle praktikfrløb pstilles eksplicitte mål g delmål sm drøftes g frventningsafstemmes med brger g virksmhed, jf. ptimeringsptentiale 6. Med udgangspunkt i disse mål g delmål udvikles en metdik til pfølgning på, m disse mål g delmål realiseres. Der kan f.eks. arbejdes med: At der hentes feedback fra arbejdsgiveren vedr. brgerens udvikling under praktikken, beskæftigelsesmuligheder g indsatsbehv i afrundingen af virksmhedsrettede tilbud. At pfølgningen i virksmheden derudver anvendes til mersalg herunder at afdække m brgeren kan få jb eller rdinære timer i frlængelse af praktikken mv. At der følges p på de virksmhedsrettede frløb i dialgen med brgeren, herunder m de frmulerede mål fr frløbet blev nået, næste skridt i retning af jb sv. At der aftales tydelig rllefrdeling mellem sagsbehandler g virksmhedsknsulent ift. kmmunikatin mkring pfølgningen på mål, delmål, ptræning af jbfunktiner, mulighed fr rdinære timer, behv fr pkvalificering, fastsættelse af nye delmål mv. Herunder at det kvalitetsmæssige indhld i pfølgningerne frventningsafstemmes. 24

25 Bks 2. Eksempel på praktiktyplgi Nedenstående skema viser et eksempel på en praktiktyplgi udarbejdet i frhld til praktikker fr integratinsbrgere. I tilknytning til praktiktyplgien har kmmunen udviklet en pfølgningsmetdik g et værktøj til måling af brgernes prgressin i frhld til de pstillede mål g delmål fr praktikker. Frventede knsekvenser g pmærksmhedspunkter Styrket arbejde med mål g delmål fr praktikker samt pfølgning på disse vil kunne bidrage til at skabe mening g mtivatin fr brgerne g sikre, at de enkelte praktikker i videst muligt mfang understøtter brgernes mål m jb eller prgressin md jb. Det vil fremme effekterne af praktikkerne. Det er mplys erfaring, at netp arbejdet med at frmulere knkrete delmål fr brgerens frløb er vanskeligt fr mange medarbejdere. Arbejdet frudsætter, at medarbejderen har metder til at fretage en grundig kmpetenceafdækning i samarbejde med brgeren g kbling af udviklingsptentialer til knkrete aktiviteter eller pgaver i praktikken. Videndeling m gde greb til kmpetenceafdækning, træning i frmulering af delmål gennem casearbejde samt frmulering af frandringsterier virker gdt til at understøtte dette arbejde. Optimeringsfrslag 9: Småjb g praktik med rdinære løntimer Baggrund fr frslaget Erfaringer fra Dag-til-dag prjektet, Jbfirst g Flere skal med viser, at der kan være gde beskæftigelseseffekter i frbindelse med arbejdet med rdinære løntimer til brgergrupper langt fra arbejdsmarkedet. Erfaringerne viser, at selv få rdinære løntimer øger brgerens 25

26 mtivatin g tr på en fremtid på arbejdsmarkedet. Brgerne plever sig værdsat g anerkendt på arbejdspladsen, g får styrket deres selvtillid, når de får løn fr at løse arbejdspgaver. Det fremkmmer af afdækningen, at medarbejderne har str pmærksmhed på at indtænke rdinære timer sm en del af virksmhedsindsatsen. Der arbejdes gså knkret med frmidling af praktik med rdinære løntimer til brgere i jbafklaringsfrløb. Dette dg i mindre mfang. Interviewpersnerne peger på, at mfanget af rdinære timer vil kunne øges ved at pdyrke flere praktikker med rdinære timer g egentlige småjbs. På baggrund af venstående vurderer mply, at der er et ptentiale fr at pnå bedre effekter g krtere frløb gennem etablering g frmidling af flere praktikker med rdinære timer g småjb, der på sigt kan føre til selvfrsørgelse, herunder etablering af fleksjbs. Dette særligt fr brgere i jbafklaringsfrløb. Anbefalinger Knkret anbefaler mply, at der gennemføres følgende ptimeringstiltag: At øge fkus på anvendelsen af praktik med rdinære løntimer g frmidling af småjb fr en del af brgerne i jbafklaringsfrløb, dvs. at der bl.a. arbejdes systematisk med etablering g frmidling af virksmhedsplaceringer, hvr der sker en gradvis intrduktin til det rdinære arbejdsmarked gennem kmbinatin af praktik med rdinære timer. Det kan eksempelvis ske ved at virksmhedspsøgningen primært rettes md virksmheder indenfr mråder med gde jbmuligheder g hvr der er en tr på, at der kan være efterfølgende muligheder fr rdinært jb g inddragelse af rdinære timer, jf. ptimeringsptentiale 6. At frmulere g præciseret, hvilke brgere der skal mødes med jb, småjb, praktik med rdinære timer (kmbinatinspraktikker) g praktik. Dette sm led i indsats- g virksmhedsstrategien, jf. ptimeringsptentiale 16. At arbejde med at styrke sagsbehandlernes g virksmhedsknsulenternes kmpetencer ift. håndtering af det frberedende arbejde med brgeren såvel sm det psøgende, pfølgende g fasthldende arbejde. Dette eksempelvis gennem videndeling g erfaringsudveksling med klleger i Syddjurs Kmmune, der har arbejdet med Jbfirst g/eller temamøder m virksmme tilgange g metder i arbejdet med afsæt i egne erfaringer g materialer udviklet af STAR. Frventede knsekvenser g pmærksmhedspunkter Det frventes, at et mere systematisk arbejde med etablering g frmidling af rdinære timer g småjb vil medvirke til at sætte fkus g temp på frløbene g løfte effekten af indsatsen verfr persner i særligt jbafklaringsfrløb. Arbejdet med etablering g frmidling af rdinære timer (småjb g kmbinatinspraktikker) frudsætter at medarbejderne - sagsbehandlere g virksmhedsknsulenter - er klædt på til at tage den frventningsafstemmende dialg m rdinære timer/småjb med både brgere g arbejdsgivere. Erfaringer fra andre prjekter viser desuden, at det rette match mellem brger g virksmheder er en frudsætning fr at det lykkes. Herunder understøtter et grundigt arbejde med frmulering af delmål fr udvikling af brgerens kmpetencer i praktik, at der hurtigere g nemmere kan arbejdes henimd småjb g hybridpraktikker. 26

27 5. Optimeringsmråde III: Jbfkus i samtaler g indsatser I dette afsnit sættes fkus på mulighederne fr at skabe bedre resultater på sygedagpenge- g jbafklaringsmrådet ved at sikre et styrket jbfkus i samtaler g indsatser. I frhld til dette ptimeringsmråde har mply tte ptimeringsfrslag sm samlet tager sigte på: At priritere g frmulere en strategi fr samtaleindsatsen således indsatsen målrettes brgernes behv i sygedagpenge- g jbafklaringssager. At sikre et jbfkus- g ressurcefkus i dialgen med brgeren. At styrke arbejdet med CV. At styrke målstyring g fkus i sagerne med baggrund i et arbejde med mål g delmål. At styrke arbejdet med 7 vurderinger. At styrke et fkus på jb g prgressin md jb i den tværfaglige indsats. I det følgende beskrives baggrunden fr hvert enkelt ptimeringsfrslag g de knkrete anbefalinger. Optimeringsfrslag 10: Samtalestrategi Baggrund fr frslaget Afdækningen viser, at Syddjurs Kmmune pririterer samtaleindsatsen, herunder en tidlig indsats fr sygdagpengemdtagere g en øget samtalekadence fr brgere i jbafklaringsfrløb. Afdækningen peger samtidig på et behv fr at styrke kvaliteten af samtalerne samt et behv fr at arbejde ud fra en mere fælles tilgang g metdisk platfrm. Derudver viser interviewundersøgelsen, at det nuværende fkus g ressurcebrug på den tidlige indsats kan betyde et mindre fkus på de mere kmplekse sager i sygedagpenge g varigheden af frløbene. Der er derfr taget skridt til priritering af disse sager bl.a. via sparring med leder/faglig knsulent undervejs i sagen. Bks 1: Nuværende lvgivning Sygedagpenge: Første samtale indenfr 8. uger 1 månedelig samtale efterfølgende Krav til den tidsmæssige placering af samtaler Tidlig tværfaglig indsats fr sygedagpengemdtagere Regler m indhld i samtalerne Jbafklaring: 6 samtaler indenfr 12 kalendermåneder Efter 3,5 år følges p mindst 6 gange inden fr 6 kalendermåneder, hvis det vurderes, at være risik fr, at persnen frtsat vil være uarbejdsdygtig efter 4 år Regler m indhld i samtalerne Der er i dag detaljerede regler fr indhldet i de individuelle samtaler. Med aftalen m frenklet beskæftigelsesindsats lægges der imidlertid p til at jbcentret fremadrettet mødes med færre prceskrav g flere resultatkrav. Dette gælder blandt andet reglerne fr indhld i samtalerne samt prceskrav til kntaktfrløbet. I bks 1 ses en versigt ver ngle af fkuspunkterne fr udspil til frenklingen. Fremver hvis regelfrenkling implementeres jf. udspil Frenklingen vil medføre friere rammer til at tilrettelægge jbsamtaler, g gøre det lettere at hlde samtaler, sm giver reel værdi (Beskæftigelsesministeriet 2018a). Fr at samtaleindsatsen bedst understøtter brgerens prgressin md beskæftigelse eller uddannelse, er det blandt andet væsentligt at samtaleindsatsen målrettes brgernes behv. Frenklingen vil således medføre, at indkaldelse til samtaler g visitatiner til indsatser i langt højere grad behvsbestemmes, hvilket stiller øgede krav til medarbejdernes faglighed. Første samtale indenfr 8 uger 4 samtaler indenfr de første 6 måneder Herefter fleksibelt kntaktfrløb efter behv Ingen krav til tidsmæssig placering af samtaler Ved vergang til anden ydelse fx fra sygedagpenge til jbafklaring nye 4 samtaler indenfr 6 måneder Færre krav til indhld i samtaler 27

28 På baggrund af venstående vurderer mply, at der er et ptentiale fr at frmulere en strategi fr samtaleindsatsen i sygedagpenge- g jbafklaringssager. Anbefalinger Knkret anbefaler mply, at der gennemføres følgende ptimeringstiltag: At der sm en del af indsatsstrategien udarbejdes g implementeres en samtalestrategi fr delmålgrupper indenfr hhv. sygedagpenge g jbafklaring, herunder frmulering af både intensitet g indhldet i samtalerne baseret på delmålgruppens karakteristika g behv. Det verrdnede frmål med samtalestrategien er at understøtte en bedre priritering af indsatsen, således at eksempelvis intensiv samtaleindsats alene gives til de brgere hvr samtalerne vurderes at skabe prgressin md raskmelding g jb. Målet med at udarbejde en samtalestrategi er desuden at styrke kvaliteten af samtalefrløbet. I udviklingsarbejdet kan der derfr med frdel fkuseres på indhld såsm differentiering i tilgang til samtaler, differentiering af fkus, indhld g metde til samtaler, metdiske redskaber, arbejdet med mål g delmål, beskrivelse g vurdering af prgressin mv. At sætte fkus på udvikling af medarbejdernes metdiske afsæt fr eksempelvis at håndtere den svære samtale, den mtiverende samtale, den jbrettede samtale mv - samt generelt hlde prfessinelle, effektive g målrettede samtaler med afsæt i samtalestrategien. Kmpetenceudviklingen kan eksempelvis ske gennem kursusaktivitet, temadage baseret på plæg, videndeling g erfaringsudveksling, læringsgrupper g/eller kllegial samtalesparring. At hlde et frtsat g løbende fkus på g frankring af prcedurer g sparring i sygedagpengesagerne, der understøtter at sagen ikke frlænges højst nødvendig. Frventede knsekvenser g pmærksmhedspunkter Frslaget frventes at medvirke til en ptimeret samtaleindsats både fra et mkstningseffektivt perspektiv. Derudver vil udarbejdelse af samtalestrategien g kvalificering af medarbejdernes samtaletekniske færdigheder kunne understøtte et mere kvalitativt g effektivt sagsstyringsarbejde, herunder arbejde med planer fr brgerens fasthldelse eller tilbagevenden til arbejdsmarkedet samt 7 vurderinger, jf. ptimeringsptentiale 14. Det er mplys erfaring, at invlvering af medarbejdere i frmulering af samtalestrategier understøtter ejerskab g meningsskabelsen fr medarbejderne, hvilket har str betydning når strategien efterfølgende skal implementeres g frankres. I de følgende ptimeringsfrslag gås mere i dybden med tilgangen, indhldet g redskaberne i samtalerne med sygedagpengemdtagere g brgere i jbafklaringsfrløb. Optimeringsfrslag 11: Fkus på jb g ressurcer Baggrund fr frslaget Samtaler er grundlæggende et væsentligt g virkningsfuldt redskab i beskæftigelsesindsatsen. Psitive resultater med samtaleindsatsen frudsætter dg bl.a. at der anlægges et ressurceg jbfkus i samtalerne. Beskæftigelsesindikatrprjektet (Væksthuset mfl. 2017) peger desuden på, at det gså er væsentligt fr resultatet, at medarbejderne har en tr på, at gså brgere længere væk fra arbejdsmarkedet kan pnå beskæftigelse. Interviewundersøgelsen indikerer, at der generelt arbejdes med en ressurcerienteret tilgang i samtalefrløbet. Samtidig peger medarbejderne på, at de plever at mangle redskaber til at 28

29 fasthlde ressurcefkus g at det kan pleves sm en udfrdrende balancegang at arbejde med afdækning af funktinsnedsættelse g samtidig hlde fkus på ressurcer g jb. Sagsgennemgangen viser, at der i en del sager er fkus på at afklare g beskrive brgernes barrierer g skånebehv frem fr afdækning g udvikling af kmpetencer. Samtidig er msætningen af helbredsbarrierer til funktinsevne eller arbejdsevne ikke altid tydelig. Det samme gælder fr msætning af kmpetencer til knkrete jbfunktiner eller jbmråder. Afdækningen har vist, at Syddjurs Kmmune har en gruppe på sygedagpenge, sm skifter en, t eller flere gange mellem ydelser i løbet af året, sm vist i bilag i 1 figur E. I interviewene peges på, at der i sagerne typisk arbejdes md målet raskmelding. Fr denne gruppe brgere betyder det raskmelding til ledighed. Afdækningen indikerer i den frbindelse, at der i mindre grad samarbejdes med dagpengeafdelingen mkring indsatser mv. På baggrund af venstående anbefaler mply, at der fremadrettet arbejdes på at styrke jbfkus i arbejdet med sygedagpengemdtagere g brgere i jbafklaring. Anbefalinger Knkret anbefaler mply, at der tages følgende ptimeringstiltag: At afdelingen gennemfører kmpetenceudviklingsaktiviteter, der kan styrke medarbejdernes ressurcefkus i sygedagpenge- g jbafklaringssager ved at arbejde med metder g teknikker i samtalen, herunder eksempelvis mtivatinssamtalen sm samtaleteknik, greb fra caching, brugen af CV, ABC-plan mv. At der arbejdes med msætning af helbredsbarrierer til kmpetencer g hvad brgeren kan på trds eksempelvis gennem systematiseret faglig sparring g videndeling. At der igangsættes et arbejde med at frmulere tydeligere mål m jb frem fr raskmelding i indsatsen fr sygedagpengemdtagere, der kmmer fra ledighed. Dette ved at anlægge et systematisk jbfkus i både samtalefrløb (ved at afdække kmpetencer, udarbejde CV mv.) g virksmhedsrettet indsats. Det jbrettede samtalefrløb kan i mange sager afvikles sideløbende med, at der indhentes lægelige akter, brgeren deltager i behandling mv. At der tages skridt til at samarbejde med dagpengeafdeling m udarbejdelse af fælles indsatsplan fr de brgere, der skifter mellem sygedagpenge- g dagpengeafdelingen. Frventede knsekvenser g pmærksmhedsmråder Det frventes at et større jb- g ressurcefkus i sagerne kan medvirke til at kvalificere sagsarbejdet g sætte et øget temp i frløbene g dermed pnå en mereffekt på sygedagpenge- g jbafklaringsmrådet. Mere fkuseret arbejde md jb frem fr raskmelding g tættere samarbejde med dagpengeafdeling mkring dette frventes at medføre færre skift mellem ydelsesgrupperne g øgede afgangsrater. Det tættere samarbejde med dagpengeafdelingen vil indebære en analyse af, hvilke brgere der typisk skifter flere gange mellem de t ydelseskategrier g hvad der er gået frud fr skiftet. I frlængelse heraf skal der udarbejdes en strategi fr, hvrdan der skal samarbejdes g kmmunikeres m indsatsen - g på hvilken måde, herunder skal der udarbejdes nye prcedurer g arbejdsgange. 29

30 Optimeringsfrslag 12: CV arbejde Baggrund fr frslaget Interviewundersøgelsen indikerer, at der er mulighed fr at styrke ressurcefkus i samtalerne med sygedagpengemdtagerne g brgere i jbafklaring g skabe en mere fælles tilgang til hvrdan der kan arbejdet med det. Et redskab til at fasthlde fkus på brgerens ressurcer er CV. Det fremgår af regeringens udspil m frenklet beskæftigelsesindsats, at alle ledige fremadrettet skal have et digitalt CV på Jbnet. Af initiativbeskrivelsen fremgår endvidere, at der vil være behv fr at arbejde frskelligt med CV erne afhængigt af målgruppen. Afdækningen viser, at der i dag ikke anvendes en systematisk brug af CV et i samtaler g indsatsen. Interviewpersnerne peger på, at der er mulighed fr at skabe bedre effekter af samtaleindsatsen ver fr sygedagpengemidtagere g persner i jbafklaringsfrløb ved en systematisk brug af CV et i indsatsen g ved at styrke indhldet g kvaliteten af CV et. Herunder er der ptentiale fr at have mere fkus på jb g uddannelse i samtalerne med afsæt i CV et sm dialgredskab. På baggrund af venstående vurderes der er være ptentiale fr at styrke udarbejdelsen af CV g anvendelsen af CV et sm dialgværktøj fr sygedagpengemdtagere g brgere i jbafklaring. Anbefalinger Knkret anbefaler mply, at der gennemføres følgende ptimeringsfrslag: At CV et med frdel kan være et større mdrejningspunkt i samtalerne. CV et har til frmål at beskrive g afdække brgernes kmpetencer g kvalifikatiner på arbejdsmarkedet g understøtter blandt andet en højere grad af ressurcefkus i samtalerne med brgerne. Ydermere kan arbejdet med CV et give klarhed g styrke brgerens tr på egne evner. At der fr flest muligt brgere i Jb g fasthldelse, g hvr kmpleksiteten taler fr, udarbejdes CV sm et fast element i samtalefrløbet. Udarbejdelsen af CV et danner ramme fr en beskrivelse g vurdering af brgernes ressurcer, udviklingsmuligheder g barrierer i henhld til at kunne indgå i jbfunktiner på arbejdsmarkedet. Ydermere kan arbejdet med CV et være et psitivt grundlag fr at tale jbønsker g vejen til jb med brgerne. Desuden vurderes det, at CV et er et gdt grundlag fr at præsentere g sælge brgeren til en virksmhed ift. jb eller praktik. Arbejdet med CV vil gså kunne støtte vurderingen af, hvrvidt brgeren er arbejdsdygtig eller uarbejdsdygtig. At der igangsættes et arbejde med at styrke indhldet g kvaliteten af Jbnet-CV. Dels fr at sikre en styrket afdækning g beskrivelse af brgernes kvalifikatiner g dels fr at sikre, at CV erne har et indhld g en frm, der er ptimal ift. udsøgning g matchning af de ledige g ledige jbs. At der på tværs af Jb g fasthldelse udvikles g besluttes en fælles standard fr det gde Jbnet-CV. Herunder hvilke krav der er til indhldet g frm hvad skal beskrives, hvrdan g hvr det skal beskrives fr, at det giver et dækkende billede af den ledige g er søgbart mv., jf. bks 3. 30

31 At der besluttes en tydelig pgave- g rllefrdeling ift. arbejdet med Jbnet-CV et. Herunder hvem der sikrer en gd kvalitet g hvem der sikrer, at CV et pdateres efterhånden, sm brgeren pnår nye kmpetencer g kvalifikatiner i frbindelse med aktiveringstilbud mv. At der udarbejdes g iværksættes en plan fr udrulning g implementering af det gde Jbnet-CV. Herunder udmelding af vigtigheden af arbejdet med CV et, den fælles standard, pgave- g rllefrdelingen, eventuel kmpetenceudvikling i CV-arbejdet. At der udarbejdes g iværksættes en plan fr løbende pfølgning på indhldet i g kvaliteten af Jbnet-CV et. Bks 3: Indhld i det gde Jbnet-CV 1. CV et skal indehlde en grundig g dækkende beskrivelse af brgerens tidligere erhvervserfaring g jbfunktiner mv.: Skal angive de kvalifikatiner g kmpetencer, sm brgeren har pnået Skal pdateres løbende efter hver praktik, løntilskud mv. 2. CV et skal så vidt muligt beskrive brgerens samlede kvalifikatiner g kmpetencer. Fkus på, hvad eksisterende kvalifikatiner g kmpetencer kan anvendes til g inden fr hvilke mråder Kan bruges til at udvide jbsøgningen til alternative jbmråder, samt udsøge brgere med bestemte kvalifikatiner 3. CV et skal indehlde en beskrivelse af g løbende pdateres med kurser, certifikater, IT-kmpetencer mv. CV et skal indehlde de aktuelle begreber (rd ift. uddannelse, kurser, certifikater mv.) Det er vigtigt at beskrive, hvilke kvalifikatiner g kmpetencer brgeren har pnået 4. Den persnlige beskrivelse i den faglige prfil skal være jbrelateret g jbrelevant. Det skal handle m de arbejdsmæssige kmpetencer 5. Prfilen på Jbnet skal indehlde mtiverede g realistiske bud på flere jbønsker Jbønsker skal være specifikke specialbetegnelser (fx tømrer, køkkenassistent ) Jbønsker skal så vidt muligt tage udgangspunkt i realistiske jbmråder g mangelmråder 6. Alle plysninger i CV et skal registreres de rigtige steder g på den rigtige måde, så de er verskuelige g søgbare fr virksmheder, integratinscenter g jbcenter 7. Jbnet-CV erne skal sm tmmelfingerregel ikke være længere end 3 sider Frventede knsekvenser g pmærksmhedsmråder Arbejdet med CV frventes at medføre et øget fkus på jb g ressurcer i den løbende sagsbehandling g indsats fr sygedagpengemdtagere g brgere i jbafklaring. Brugen af CV kan desuden være med til at gøre samtalerne mere jbrettede samt sikre et gdt virksmhedsmatch. Det er mplys erfaring at mange sagsbehandlere ser CV arbejdet sm svært. Det kan særligt gøre sig gældende ift. brgere sm har mange huller i Cv et eller sm ikke har så meget at skrive på CV et. Det kan i den frbindelse være hensigtsmæssigt at drøfte, hvrdan disse håndteres g hvrdan der kan arbejdes med CV med afsæt i kmpetenceprfil. Der kan via ledelsestilsyn på sagsniveau følges p på, m alle har et CV g m det har den rette kvalitet. 31

32 Optimeringsfrslag 13: Fkus på mål g delmål Baggrund fr frslaget I aftale m en frenklet beskæftigelsesindsats lægges der p til, at der fremadrettet kmmer flere krav til kmmunernes resultater g sagsstyring. Der er herunder fkus på tydelige mål med indsatser (herunder virksmhedsrettede indsatser). Afdækningen viser, at brugen af mål g delmål kan styrkes i samtalefrløbet med sygedagpengemdtagere g brgere i jbafklaringsfrløb i Syddjurs Kmmune. Afdækningen har vist, at det blandt andet drejer sig m en mere kvalificeret g systematisk brug af mål g delmål i frbindelse med: Virksmhedsplaceringer Udarbejdelse af Min Plan Indsatser inden fr øvrig vejledning g pkvalificering Indstillinger g planer i jbafklaring Samtalefrløbet Dette billede bekræftes desuden i sagsgennemgangen, hvr der ses en svingende kvalitet g i en del sager mindre brug af knkrete mål g delmål med indsatser (jurnal, Min Plan, i sygedagpenge, indstillinger g planer i jbafklaring), beskrivelser g vurderinger af prgressin. Erfaringer fra Empwermentprjektet (Delitte 2017) viser, at det er vigtigt, at brgeren har en plan baseret på egne mål, da de aktiverer brgerens egne ressurcer fr at nå planens mål g dermed øges chancerne fr prgressin. Det løbende arbejde med at frmulere delmål fr brgerens udvikling g evaluere på disse sammen med brgeren, er med til at gøre vejen tilbage til jb mere verskuelig g understøtter derfr brgerens mtivatin plevelse af mening med indsatsen. Der er i afdelingen fretaget frskellige initiativer fr at styrke arbejdet med at frmulere mål g delmål fr indsatsen g i frbindelse med visitatin til virksmhedsrettet- g tværfaglig indsats. Interviewene viser, at medarbejderne frtsat plever det vanskeligt at frmulere knkrete mål g delmål g vise skridtene på vejen til jb. Der henvises til ptimeringsfrslag 8, hvr arbejdet med mål g delmål ligeledes skitseres ifm. pfølgning g fasthldelse i praktikker. På baggrund af venstående freslår mply, at der tages en række skridt til at styrke en aktiv brug af mål g delmål i frbindelse med samtalerne fr at styrke arbejdet med prgressin. Det gælder fr både sygedagpenge- g jbafklaringssager. Anbefalinger Knkret anbefaler mply, at der gennemføres følgende ptimeringsfrslag: At der i afdelingen arbejdes med at udvikle g kvalificere samtaleskabelnen til frskellige samtaletyper, så der kmmer mere fkus på frmulering af mål g delmål samt beskrivelse g vurdering af prgressin. At der frud fr visitatin til indsatser, herunder praktiketablering arbejdes mere systematisk med at afdække g frmulere frmål, mål g delmål - g der visiteres med afsæt i de frmulerede mål. Den systematiske afdækning skal således styrke grundlaget fr visitatin til indsatser g efterfølgende pfølgning i sagen. 32

33 At der i afdelingen arbejdes med at kvalificere arbejdet med Min Plan, sm gennemgående redskab i sagsstyringen. Dette gennem tydelige frmuleringer af mål g delmål med de aktiviteter der skitseres i planen. At afdelingen gennemfører kmpetenceudviklingsaktiviteter, der kan styrke medarbejdernes arbejde med at sætte struktur på arbejdet med mål g delmål. Medarbejderne kan anvende frskellige hjælperedskaber til at sætte knkrete mål g delmål herunder eksempelvis brug af SMART-mdellen. At afdelingen drøfter sager med fkus på frmål g mål. Frventede knsekvenser g pmærksmhedspunkter Frslaget kan frventes at styrke målstyringen g fkus i sagerne. Arbejdet med mål g delmål understøtter desuden en kvalificeret pfølgning g at der tages aktivt stilling til prgressin i sagerne. Den vurderede effekt af ptimeringsfrslaget er under frudsætning af, at der investeres tid til frslaget således medarbejdere trænes i at dygtiggøre sig i arbejdet med målstyring. Det er mplys erfaring, at der med jævne mellemrum bør arbejdes med målstyring i afdelingen. Optimeringsfrslag 14: 7 vurderinger Baggrund fr frslaget Afdækningen har vist, at der er muligheder fr at styrke indhldet g kvaliteten i 7 vurderingerne både i sygedagpenge- g jbafklaringssager. Sagsbehandlerne har i deres pfølgningsskabeln pejlemærker til, hvrdan der udarbejdes en fyldestgørende 7. Der er desuden udarbejdet gde hjælpespørgsmål, der understøtter arbejdet. I sagsgennemgangen ses dg dels svingende kvalitet i vurderingerne g dels frskellig anvendelsesgrad af den eksisterende pfølgningsskabeln. Af sagsgennemgangen fremgår det, at der løbende sker vurdering af uarbejdsdygtighed i knap 70 pct. af sagerne fr ledige g beskæftigede sygedagpengemdtagere. I knap 20 pct. af sagerne fretages delvis vurdering g i 14 pct. af sagerne gentages vurderingen fra sidste samtale uden at der tilføjes nyt. Af sagsgennemgangen i jbafklaringsfrløbene fremgår det, at der fretages en løbende (i hver jbsamtale) vurdering af uarbejdsdygtighed i 40 pct. af sagerne. I 56 pct. af sagerne gentages vurderingen fra sidste samtale uden, der tilføjes nyt. I nedenstående bks 4 ses eksempler fra Syddjurs Kmmunes praksis på den mindre gde 7 vurdering samt den gde 7 vurdering. Bks 4a: Den mindre gde 7 vurdering Eksempel fra praksis Det vurderes, at brger frtsat er fuld uarbejdsdygtig grundet egen sygdm, jf. Sygedagpengelvens 7 g derfr frtsat er mfattet af bestemmelserne fr ressurcefrløbsydelse efter 69 j i Lv m aktiv scial plitik. Ved vurderingen er der særligt lagt vægt på, at brger er uarbejdsdygtig grundet egen sygdm, idet brger er sygemeldt grundet psykiske belastninger. Der afventes pt. en statusattest fra egen læge. Frinden denne er mdtaget, iværksættes der ikke erhvervsrettede aktiviteter. Brger deltager aktivt i etablerede jbafklaringsfrløb. 33

34 Den mindre gde 7 vurdering er blandt andet kendetegnet ved at indehlde Fravær af faglige begrundelser såsm: uspecifikke plysninger ift. brgerens aktuelle helbredsmæssige situatin uspecifikke plysninger ift. til lidelsens karakter, g i hvilket mfang lidelsen påvirker funktinsevne/arbejdsevne vurderinger kpieres uden at tilføje nye plysninger m prgressin.lign. Bks 4b: Den gde 7 vurdering Eksempel fra praksis Eksempel til 7: I vurderingen er der lagt vægt på, at brger ikke er i stand til at genptage sit arbejde sm parkeringsvagt, da han har en akut g krnisk belastningsreaktin, sm medfører at han er: utryg ved at være sammen med mange mennesker har svært ved at hlde fkus på pgaver, har prblemer med at falde i søvn g sver dårligt, utryg når han handler, er lys- g støjfølsm, har krnisk hvedpine g tankemylder. SDPL 9, er der er mdtaget LÆ 285 sm vurderes fyldestgørende. Der skal desuden indhentes vurdering fra psyklg. Herudver afventes der psykiatrisk speciallægeerklæring fra psykiater efter anmdning. Der er tilknyttet fasthldelsesknsulent i sagen, sm er klar til at deltage i samtale på arbejdspladsen når brger er parat til at lave en plan m tilbagevenden til arbejde. Der henvises ikke til beskæftigelsesrettede aktiviteter, da brger ikke er i stand til at deltage i en sådan pga. sit helbred. Brger har behv fr r til at fkusere på den iværksatte behandling. Der vurderes ikke behv fr iværksættelse af yderligere indsats end venstående iht. SDPL 15. Den gde 7 vurdering er blandt andet kendetegnet ved at indehlde a) relevante pdaterede lægelige plysninger, sm beskriver den helbredsbetingede funktinsevne g funktinsprgnse b) faglige ressurcer i frm af arbejdet, sm persnen ikke pt. kan varetages c) afvejning af knkrete jb g jbfunktiner/indsatsbehv d) brgerens diagnse/lidelse hvrdan har denne indvirkning på funktinsniveauet/funktinsnedsættelse, sm frhindrer vedkmmende i at varetage knkrete arbejdspgaver/funktiner. På baggrund af venstående freslår mply, at der tages en række skridt til at øge kvaliteten i 7 vurderingerne i afdelingen i både sygedagpenge- g jbafklaringssager. Anbefalinger Knkret anbefaler mply, at der gennemføres følgende ptimeringsfrslag: At afdelingen gennemfører aktiviteter, der kan styrke medarbejdernes arbejde med sygedagpengelvens 7 m uarbejdsdygtighed således at det sikres, at vurderingen aktivt anvendes i hver pfølgnings- g jbsamtale. I den frbindelse kan der være behv fr at arbejde med anvendelse g (evt. redigering) af eksisterende pfølgningsskabeln, herunder drøfte g sparre mkring msætningen g øget inddragelse af, hvrledes et beskæftigelsesperspektiv kan fremgå aktivt af vurderingen. At der etableres sparringskulturer, hvr medarbejderne får mulighed fr systematisk at gennemgå et antal udvalgte sager ift. 7 vurderinger i fr eksempel én-til-én sparring eller kllegasparring. Det anbefales desuden, at eksempler på gde 7 vurderinger videndeles g spredes i afdelingen. Det skal tilsammen sikre faglig udvikling af arbejdet med kvaliteten i 7 vurderingerne. At der i afdelingen indføres temadrøftelser m 7 vurderinger, herunder refleksin ift. hvrnår, g med hvilket dkumentatinsgrundlag, der raskmeldes i afdelingen. 34

35 Frventede knsekvenser g pmærksmhedspunkter Arbejdet med frslaget frventes at medføre skærpede 7 vurderinger, hvr knkrete individuelle begrundelser finder sted fr, hvrfr sygdmsbilledet har indvirkning på arbejdsevne/funktinsevne, sm frårsager sygefraværet m end det er delvis eller helt uarbejdsdygtighed. Det vil sikre, at der henvises til de faktiske frhld, sm der er lagt vægt på. Arbejdet med frslaget vil desuden understøtte, at der sker en udvikling af den faglige linje fr de beskæftigelsesmæssige skøn m uarbejdsdygtighed. Den vurderede effekt af ptimeringsfrslaget er under frudsætning af, at der investeres tid til frslaget så medarbejdere trænes i at dygtiggøre sig i uarbejdsdygtighedsvurderingen. Det er mplys erfaring, at der med jævne mellemrum bør arbejdes med 7 i afdelingen, g at medarbejdere på tværs af sygedagpenge g jbafklaring med frdel kan drage psitive erfaringer af hinandens erfaringer med arbejdet. Optimeringsfrslag 15: Jbfkus i tværfaglig indsats Baggrund fr frslaget Afdækningen har vist, at resultaterne af øvrig vejledning g pkvalificering fr brgere på sygedagpenge g i jbafklaringsfrløb i Syddjurs Kmmune samlet set er lidt lavere end i klyngen, g markant lavere fr især sygedagpenge set ift. tp-3 kmmunerne. Interviewundersøgelsen viser, at der ikke pnås de ønskede effekter af sundhedstilbud. Frskning indikerer, at psitiv sammenhæng mellem sundhedsindsatser g beskæftigelse bl.a. frudsætter, at der er jbfkus i indsatsen. Interviewundersøgelsen viser imidlertid, at der er en mindre grad af jbfkus i de sundhedstilbud, der benyttes sm en del af indsatsen fr sygedagpengemdtagerne g brgere i jbafklaring. Sagsgennemgangen viser samtidig, at der ikke er tydelige beskrivelser g vurderinger af prgressin af tværfaglige tilbud. Interviewpersnerne peger på, at der pågår et arbejde med at kvalificere afdelingens bestillinger g visitatiner til frskellige indsatser. Der vurderes dg frtsat at være ptentiale fr at styrke disse ved kvalificering af indhldet af bestillinger. Herunder er det ikke alle sagsbehandlere sm anvender skabelner til bestillinger. På baggrund af venstående vurderes der at være ptentialer fr at styrke fkus på jb g prgressin md jb i den tværfaglige indsats. Mply freslår, at der tages skridt til at øge jbfkus i den tværfaglige indsats fr sygedagpengemdtagere g brgere i jbafklaringsfrløb. Anbefalinger Knkret anbefaler mply, at der tages følgende ptimeringstiltag: At der sm led i udarbejdelsen af indsatsstrategien sættes fkus på hvilke brgere der får udbytte af hvilke tilbud g frudsætningerne fr udbyttet. Anbefalingen skal ses i sammenhæng med ptimeringsfrslag 16 m indsatsstrategi. At der udarbejdes tydelige visitatinskriterier i alle tilbud, så det kan sikres at der visiteres brgere i den rette målgruppe. At der udarbejdes en skabeln til brug fr beskrivelse af prgressin i et beskæftigelsesperspektiv. En skabeln kan skærpe grundlaget fr en kntinuerlig dialg med jbfkus. At der tilstræbes et fkus på at kble sundhedstilbud med virksmhedspraktik/fasthldelse. 35

36 At der frtsat arbejdes med at kvalificere bestillinger af indsatser, bl.a. ved at sætte tydelige beskæftigelsesrettede mål g delmål i frbindelse med visitatinen g følge p på g evaluere disse under g efter frløbene. Dette kan gså være med til at mdvirke fasthldelseseffekter i tilbuddene. At der frmuleres ønsker g behv fr indhld i indsatser, herunder fælles mål på tværs af indsatser. Der kan i den frbindelse være behv fr at understøtte versættelse af trivsel mv. til en jbrettet kntekst. At der frventningsafstemmes ønsker, behv g mål fr indsatser med tilbudsgiver. Frventede knsekvenser g pmærksmhedspunkter Arbejdet med implementeringen af disse anbefalinger vurderes at kunne understøtte et bedre match mellem afdelingens ønsker, behv g mål fr indsatser - g det knkrete indhld i tilbuddene. Derudver vil øget fkus på kvalificering af visitatinsarbejdet understøtte at der arbejdes i den rette retning g med det rette fkus i sagen. Frslaget frventes samlet - g især i sammenhæng med frmulering af indsatsstrategien - at kunne medføre, at der pnås mereffekt på sygedagpenge- g jbafklaringsmrådet ift. afgangsrater fra øvrig vejledning g pkvalificering samt sundhedstilbud. 36

37 6. Optimeringsmråde IV: Styring g pfølgning I dette afsnit sættes fkus på mulighederne fr at skabe bedre resultater på sygedagpenge- g jbafklaringsmrådet ved at styrke styringen g pfølgningen. I frhld til dette ptimeringsmråde har mply t ptimeringsfrslag sm samlet tager sigte på: At tilbyde alle brgergrupper på sygedagpengemrådet de mest mkstningseffektive g virksmme samtaler g indsatser på baggrund af målrettet indsatsdifferentiering. At skabe større resultat- g effektfkus gennem styrket styring g pfølgning. I det følgende beskrives baggrunden fr hvert enkelt ptimeringsfrslag g de knkrete anbefalinger. Optimeringsfrslag 16: Indsatsstrategi Baggrund fr frslaget Afdækningen viser, at der fr begge grupper, men især sygdagpengemdtagere er mulighed fr at styrke brugen af de frskellige indsatser fr at pnå bedre effekter. Resultaterne (fra 4. kvartal 2016 til 3. kvartal 2017) peger på, at effekterne af vejledning g pkvalificering kan øges. Afgangsraterne fra vejledning g pkvalificering (15 pct.) er lavere end i klyngen (22 pct.) g tp-3 kmmunerne (27 pct.) jf. figur 9. Afgangsraten fr vejledning g pkvalificering er samtidig væsentlig lavere end afgangsraten fr virksmhedspraktik fr både sygedagpengemdtagere g brgere i jbafklaringsfrløb. Selvm der anvendes mindre vejledning g pkvalificering end tidligere, giver afdækningen anledning til at verveje, hvrdan de enkelte indsatser anvendes g fr hvem. Den gennemførte interviewundersøgelse indikerer samtidig, at der ikke pnås de ønskede eller frventede resultater af sundhedstilbud, der benyttes i indsatsen fr sygedagpengemdtagere g brgere i jbafklaringsfrløb. Derudver viser interviewene, at differentiering af indsatsen sker med udgangspunkt i de enkelte sagsbehandlers vurdering af brgernes behv, g at det fælles udgangspunkt fr priritering af indsatsen g strategier fr resultatskabelse kan styrkes. På baggrund af venstående freslår mply, at der tages en række skridt til at styrke en differentieret brug af indsatser fr både sygedagpengemdtagere g brgere i jbafklaringsfrløb i Syddjurs Kmmune. Anbefalinger Knkret anbefaler mply, at der tages følgende ptimeringstiltag: At der udarbejdes g implementeres særlige indsatsstrategier fr delmålgrupper indenfr hhv. sygedagpenge g jbafklaring. Delmålgrupper (eller indsatsgrupper) kan være brgere, hvr der arbejdes md arbejdsfasthldelse eller hurtig tilbagevenden til jb samt brgere hvr perspektivet er virksmhedsrettet indsats versus et mere et tværfagligt perspektiv.lign. Frmålet er at sikre en større tydelighed i, hvilke indsatser der anvendes fr målgrupperne g at indsatsen pririteres der, hvr den kan få størst virkning g beskæftigelseseffekt. 37

38 Den knkrete frmulering af indsatsstrategien tager afsæt i frmulering af frandringsterier fr de valgte delmålgrupper (eller indsatsgrupper) baseret på antagelser m hvad der virker fr hvem g hvrnår. I frandringsterierne skitseres karakteristika fr delmålgruppen, mål g delmål med indsatsen, primære g sekundære aktiviteter, der igangsættes g frudsætninger fr at frandringsterien kan frventes at virke efter hensigten. Det anbefales desuden, at der i frmulering af indsatsstrategien, sættes fkus på at sætte indsatser i gang parallelt fremfr i frlængelse af hinanden - fr brgere hvr det er relevant - g dermed gøre p med tanken m, at brgere skal paratgøres i vejledning g pkvalificering / sundhedstilbud til at kunne deltage i virksmhedsrettede tilbud. At der er fkus på løbende frbedringer af indsatsstrategierne, således at indsatsstrategierne bliver et dynamisk værktøj, der løbende justeres g frbedres. At etablere et årshjul fr arbejdet med indsatsstrategien, sm sætter erfaringspsamlingen g justeringen af indsatsstrategien i system. At tilvejebringe ledelsesinfrmatin sm sikrer, at der løbende følges p på m indsatsens indhld g tyngde svarer til hvad der er frudsat i strategien, g m resultaterne lever p til frventningerne. I bks 5 skitseres grundtanken i arbejdet med indsatsstrategier. Bks 5: Grundtanken i en indsatsstrategi Nedenstående figur viser i skematisk frm grundtanken i udarbejdelsen af indsatsstrategier, der differentierer g målretter indsatsen ud fra brgerens behv. Indsatsgrupper Delmålgruppe 1 Mål g delmål Mål Delmål Priritering Samtaler g indsatser Suppl. Suppl. Suppl. Suppl. Samtale g primær indsats Suppl. Suppl. Suppl. Suppl. Delmålgruppe 2 Mål Delmål Priritering Suppl. Suppl. Suppl. Suppl. Samtale g primær indsats Suppl. Suppl. Suppl. Suppl. Delmålgruppe 3 Mål Delmål Priritering Suppl. Suppl. Suppl. Suppl. Samtale g primær indsats Suppl. Suppl. Suppl. Suppl. 38

39 Frventede knsekvenser g pmærksmhedspunkter Det er mplys vurdering, at frmulering g implementering af en indsatsstrategi kan medvirke til at kvalificere medarbejdernes visitatin til tilbud g understøtte priritering af frløb til brgere, sm rent faktisk pnår et udbytte (meningsfuld behvstilpasset indsats, jf. aftale m frenklet beskæftigelsesindsats), hvrved effekterne fra de enkelte tilbud kan øges. En større brug af parallelindsatser vil medvirke til at sætte temp på frløbet, hvilket kan afkrte den samlede varighed af frløbet. Det er mplys erfaring at skitsering af, hvilke delmålgrupper g målrettede indsatsstrategier der kan arbejdes med, får størst virkning når denne sker sm led i en inddragende prces. Der kan i prcessen være værdifuldt, at der er fkus på hurtig implementering g afprøvning af strategier, sm løbende evalueres g justeres, hvis det viser sig, at behvet er anderledes end frventet. Med henblik på at sikre, at der er et gdt grundlag fr løbende at evaluere strategierne, vil det være værdifuldt, at der udvikles mulighed fr at følge p på resultaterne af indsatsen. Eksempelvis ved hjælp af ledelsesinfrmatin til afdelingerne ift. ngle centrale pejlemærker, jf. ptimeringsfrslag 17 m styring g pfølgning. Optimeringsfrslag 17: Styring g pfølgning Baggrund fr frslaget Afdækningen har vist, at der er muligheder fr at styrke indsamlingen, synliggørelse g anvendelsen af prduktinsdata i afdelingen. Hermed vil der kunne sikres et fælles retvisende verblik ver eksempelvis udviklingen i pgavetilgangen g status på løbende prduktin. Med et sådan verblik vil det være muligt aktivt at styre sagsbehandlingen g løbende allkere medarbejdere til de mråder, hvr presset er størst. Analysen viser, at der er igangsat et arbejde med at frmulere en række mål g delmål fr ydelsesmråderne i Jb g fasthldelse. De gennemførte interviews peger imidlertid på, at den strategiske handleplan ikke fr alvr lever i afdelingen. Medarbejderne plever at have begrænset kendskab til målene, g de er således ikke fr alvr styrende i hverdagen. Der peges desuden på et behv fr øget fkus på hvrdan der knkret skal arbejdes mv. fr at nå målene. På baggrund af venstående anbefaler mply, at der sættes fkus på at færdiggøre arbejdet med frmulering af mål g delmål - g at der påbegyndes et arbejde med systematisk at indsamle, synliggøre g anvende relevante prduktinsdata til løbende at synliggøre relevante resultater fr medarbejdere, der arbejder med sygedagpenge- g jbafklaringssager - g facilitere dialg m hvrdan målene kan nås i Jb g fasthldelse. Anbefalinger Knkret anbefaler mply, at der gennemføres følgende ptimeringstiltag: Det anbefales at styrke afdelingens resultat- g effektfkus gennem udarbejdelse af et styrings- g pfølgningskncept. Knceptet skal sikre: At der er kvantitative resultat- g effektmål samt mål fr de indsatser, der skal realisere disse bl.a. gennem indsatsstrategi, jf. ptimeringsfrslag 16. At mål peratinaliseres, kmmunikeres g at der skabes mening g sammenhæng fr medarbejderne. 39

40 At der sættes kvalitative mål fr g følges p på gd beskæftigelsesfaglighed fx mål fr kvalitet i Min plan, kvalitet i CV er, tydelighed m frmål g mål med praktikfrløb, pfølgning på prgressin i praktik, mv. At der indarbejdes faste rutiner fr pfølgning på målene på sygedagpenge- g jbafklaringsmrådet, eksempelvis gennem facilitering af ugentlige tavlemøder, hvr resultater gennemgås g arbejdsmetder, tiltag mv. til at nå målene drøftes g aftales. At der arbejdes med udvikling g træning af beskæftigelsesfaglighed - sparring på samtaler, læringsgrupper, fagligt ledelsestilsyn fulgt p af én-til-én samtaler. Frventede knsekvenser g pmærksmhedspunkter Frslaget frventes at kunne understøtte en frbedret prduktinsstyring, herunder pgavepriritering g ressurcefrdeling. Det vil samtidig sikre et faktuelt grundlag fr dialg mellem ledere g medarbejdere m sagsmængder g arbejdspres. Endelig vil det sikre et samlet verblik ver prduktinsstatus, sm vil understøtte ambitinen m en højere grad af gennemsigtighed g fællesskab m pgaveløsningen. Optimeringsfrslaget frudsætter, at det præcist defineres hvilke typer af prduktinsdata, der skal indsamles, g hvrdan de skal gøres tilgængelige. Det frudsætter endvidere, at ledelsen sm supplement til den faglige ledelse har et markant fkus på prduktinsledelse. 40

41 jan-08 kt-08 jul-09 apr-10 jan-11 kt-11 jul-12 apr-13 jan-14 kt-14 jul-15 apr-16 jan-17 kt-17 Bilag 1: Supplerende pgørelser Supplerende resultater fra den verrdnede analyse Bilagsfigur A: Udvikling i ffentlig frsørgelse, Syddjurs Kmmune Persner Førtidspensin Ledighedsydelse Revalidering/frrevalidering Sygedagpenge Uddannelseshjælp Dagpenge mv. Fleksjb Ressurcefrløb Jbafklaringsfrløb Integratinsydelse Kntanthjælp Persner Bilagsfigur B: Udvikling i frsørgelsestryk Prcent 22 Prcent , , ,117 16,4 16 Jan Jun Nv Apr Sep Feb Jul Dec Maj Okt Mar Syddjurs Klynge RAR Østjylland Tp Kilde: Jbindsats.dk g mplys beregninger Kilde: Beskæftigelsesministeriets frløbsdatabase DREAM g mplys beregninger Bilagsfigur C: Tp 3 versigt Kntanthjælp aktivitetsparat Sygedagpenge Jbafklaring Kntanthjælp jbparat Kntanthjælp i alt Alle ydelser Ringkøbing-Skjern Ringkøbing-Skjern Ringkøbing-Skjern Ringkøbing-Skjern Ringkøbing-Skjern Middelfart Vejle Herlev Syddjurs Vibrg Albertslund Billund Stevns Syddjurs Billund Køge Srø Vejle Kilde: Jbindsats.dk. Bilagsfigur E: Målgruppeskift mellem dagpenge g sygedagpenge Prcent Prcent Bilagsfigur D: Klyngeversigt Klynge - Alle ydelser Klynge - Sygedagpenge Klynge - Kntanthjælp Klynge - Dagpenge Klynge - Permanente ydelser Klynge 4 Klynge 3 Klynge 6 Klynge 5 Klynge 6 Ringsted Hlbæk Ikast-Brande Odder Herlev Albertslund Gribskv Rskilde Struer Brøndby Vibrg Herning Hillerød Syddjurs Syddjurs Faxe Struer Silkebrg Favrskv Køge Ringkøbing-Skjern Rebild Assens Slrød Ringkøbing-Skjern Klding Hrsens Billund Rskilde Vejen Køge Favrskv Greve Skanderbrg Fanø Herning Srø Nrdfyns Fredensbrg Herning Tårnby Silkebrg Jammerbugt Klding Middelfart Ishøj Furesø Vejle Vejle Slrød Lemvig Stevns Srø Syddjurs Stevns Billund Billund Klding Syddjurs Rødvre Stevns Ikast-Brande Frederikssund Hrsens Silkebrg Svendbrg Middelfart Ikast-Brande Hvidvre Helsingør Vallensbæk Frederikssund Syddjurs Samsø Læsø Gribskv Ikast-Brande Odder Ringkøbing-Skjern Ballerup Herlev Hvidvre Aarhus Vejle Frederikssund Greve Ærø Kilde: Jbindsats.dk Et skift T skift Tre eller flere skift Syddjurs Østjylland 0 Kilde: Jnindsats.sk g mplys beregninger 41

42 MPLOY A/S GOTHERSGADE 103, STUEN 1123 KØBENHAVN K TEL MPLOY@MPLOY.DK 42