Finansialisering af dansk økonomi?

Transkript

1 Finansialisering af dansk økonomi? En undersøgelse af, om den finansielle kapitalisme er kommet til Danmark Bacheloropgave januar 2008 Anine M. B. Hagemann Vejleder: Bolette M. Christensen Institut for Statskundskab, Københavns Universitet Side 1 af 39

2 ABSTRACT In recent decades, finance has gained importance as a key determinant of world economics. This paper is an attempt to apply recent theory on financialization to a Danish setting. Following Epstein, financialization is understood as the increasing role of financial motives, financial markets, financial actors and financial institutions in the operation of the domestic and international economies. The main argument of this paper is, that the process of financialization has been a contributing factor to the growing income equality in the Danish society. First, financialization theory is applied to provide a theoretical account of the process of financialization. Second, an empirical analysis of financialization is conducted, focusing on two indicators: the financial sector and the new heavy weighters on the market; the private equity funds. Further, the development in economic inequality is decomposed and analyzed, looking at differences in income, fortune, housing and debt. The analysis shows, that the financial sector has experienced remarkable growth compared to the rest of the economy and that there has been a considerable concentration within the sector, giving the few largest actors advantages close to a state of oligopoly. Secondly, the period is characterized by a marked rise in income inequalities with an extra concentration at the very top and bottom of the specter. Possibilities for causality between the two factors of financialization and income inequality are discussed. I find that the process of financialization, with respect to the indicators analyzed, is an empirical reality in the Danish economy, and that, accepting the given assumptions, this process likely has been a contributing factor to the growing income equality in the Danish society. I argue that financialization has had an embedded structural effect, which I call financiality. Side 2 af 39

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning: Finansialiseringen af dansk økonomi... side Begrebet finansialisering 1.2. Problemformulering og indsnævring 1.3. Arbejdsprocessen 1.4. Begrundelse for valg af problemstilling og case 1.5. Begrundelse for valg af teori 1.6. Begrundelse for valg af metode 1.7. Opgavens struktur 2. Videnskabsteori... side Metode... side Pålidelighed 3.2. Gyldighed 3.3. Datamaterialet 3.4. De enkelte analysers metode 4. Analyse:... side Væksten i den finansielle sektor... side 16 Dekomponering af væksten i den finansielle sektor Pengeinstitutterne Koncentration og brancheglidning Investeringsforeninger i Danmark 4.2. Kapitalfonde i Danmark... side 21 Corporate governance Kapitalfonde og skat 4.3. Sammenfatning... side Indkomstulighed... side 25 Lejere og ejere Gældssætning af boligejere Andre typer af lån De rigeste og de fattigste 4.5. Sammenfatning... side Sammenhængen mellem finansialisering og indkomstulighed... side Konklusion... side Perspektiv: moralsk økonomi... side Litteratur... side 35 Side 3 af 39

4 1. Indledning: finansialiseringen af dansk økonomi? Ingen kaffe til de ansatte, men TDC-chef får millioner lød en overskrift i Politiken da tidligere TDC-chef Henning Dyremose i juni 2006 trådte tilbage med et gyldent håndtryk på ca. 50 mio. kr. 1 Samme sommer kunne tv-magasinet Kontant afsløre, hvordan forbrugere havnede i en gælds-fælde, hvis de lod sig lokke af kæden Punkt1 s tilbud om lån af kolde kontanter til 20 procents rente. Er der en sammenhæng mellem de to historier? Ikke umiddelbart - og dog alligevel? I de seneste årtier er der foregået en stigende integration af globale markeder. Således peger teoretikere på, at tre processer simultant former de eksisterende rammer for global kapitalisme i disse år: Nyliberalisme, globalisering og finansialisering. Med finansialisering menes her den voksende indflydelse af finansielle motiver, finansielle markeder, finansielle aktører og finansielle institutioner i (...) økonomien. 2 Hvor det nye er den kvalitative ændring i den økonomiske integrations natur. 3 For en lille nationalstat som Danmark har den nye kapitalisme en række umiddelbart mærkbare konsekvenser. Inden for de seneste år er mindst 120 danske virksomheder blevet købt og videresolgt af kapitalfonde. Her kan nævnes ISS, Matas, TDC og Københavns Lufthavne. 4 Det er blevet væsentligt lettere for husstande at låne og for private at investere - i flere forskellige typer aktiver. 5 Men der sker også mange andre ting med økonomien og samfundet. Henning Dyremoses gage er bare ét eksempel på en af de mange direktører i Danmark, der har fået en høj løn og/eller voldsomme gyldne håndtryk. Ligesom Punkt1 s tilbud blot er ét blandt mange fra de 85 pct. af danske kreditvirksomheder uden for banksektoren, der låner penge ud på betingelser, der er vanskeligt gennemskuelige for låntageren. Der er typisk tale om lån på kontokort eller hurtige forbrugslån. På ét kvartal i 2005 lånte danskerne 16,3 mia. kroner uden for bankerne og realkreditinstitutterne af sådanne virksomheder og tallet er stigende. 6 Samtidig får flere borgere problemer med ophobet gæld. Det gælder som regel de mindre velstillede og de unge. 7 1 Ebbensgaard et al. (2006) 2 Baker et al. (1998), Epstein (2007) s. 6, Crotty kap. 4, Power et. Al (2003), Jayadev & Epstein (2007), Krippner (2004), De Martino (2000) 3 De Martino (2002) s. 2 4 Kaarsholm (2007) 5 Wolf (2007) 6 Det drejer sig om tredje kvartal. Tallene er fundet ved en særlig forbrugerundersøgelse foretaget i 2005 ved Forbrugerstyrelsen, jf. artiklen Ritzau (2006) 7 Skovsgaard (2006) Side 4 af 39

5 Måske tænker man som dansker, at selvom der sker så meget med økonomien ude i verden, som har store konsekvenser for folks privatøkonomi, så er det ikke det samme herhjemme, for vi har velfærdsstaten der passer på os og en markedsregulering eller lovgivning, der forhindrer alt for vidtgående højrisiko-tilbud til eller bondefangeri af den enkelte forbruger. Måske tænker danskeren, at en situation som subprime-krisen på det amerikanske boligmarked ikke kunne forekomme i Danmark. Men hvad nu, hvis der er ved at ske nogle grundlæggende ændringer i dansk økonomi? De, der forsker i finansialisering, peger på, at den ofte indebærer en forskydning af magt i samfundet og medfører nye strukturer, der har implikationer for aktørernes økonomiske og politiske handlen og dermed for den politiske frihed. Denne opgave undersøger, om der sker en finansialisering af dansk økonomi, og hvis der gør, hvilke konsekvenser denne finansialisering afstedkommer Begrebet finansialisering Finansialisering, eller financialization på engelsk, er et relativt nyt begreb. Forestillingen om en ny form for kapitalisme, hvor den traditionelle industrielle økonomi overtages af en spekulationsøkonomi, er ikke ny, og fx Hilferding beskriver i 1910 den finansielle kapitalisme som en voksende politisk og økonomisk magt hos en bestemt klasse, finanskapitalisterne. 8 Finansialisering er imidlertid et nyt udtryk. Som nævnt peger flere teoretikere peger på, at tre processer former de eksisterende rammer for global kapitalisme i disse år, nemlig nyliberalisme, globalisering og finansialisering. 9 Hvor litteraturen om de to første emner er omfangsrig, er forskning og udgivelser om finansialisering relativt begrænset. 10 Det moderne finansialiseringsbegreb hænger som Hilferdings begreb sammen med, at der sker en forskydning af politisk og økonomisk magt, og at dette sker på nye måder. Greta Krippner definerer finansialisering som værende et akkumulationsmønster, hvor profitten i stigende grad tjenes gennem finansielle kanaler frem for handel og produktion af varer. 11 En mere specifik definition, og den der anvendes som udgangspunkt for opgaven, finder man hos Epstein 12 : finansialisering er den voksende indflydelse af finansielle motiver, finansielle markeder, finansielle aktører og finansielle institutioner i både indenrigs- og udenrigsøkonomien. 8 Hilferdings i Holland (1987) s Baker et al. (1998), Epstein (2007) s. 6, Crotty kap. 4, Power et. Al (2003), Jayadev & Epstein (2007), Krippner (2004) 10 Epstein (2007) s Min oversættelse fra engelsk. Fra Krippner (2004) s Epstein (2007) s. 1 Side 5 af 39

6 Den har ifølge Palley 13 følgende fem implikationer 14 : 1) Den finansielle sektor får en forøget betydning i forhold til realøkonomien, 2) indkomst overføres fra den reale del af økonomien til den finansielle sektor, 3) indkomstuligheder forøges, 4) direktionslønninger stiger mens lavere klassers lønninger stagnerer og 5) arbejdsmarkedssolidariteten falder og fagforeninger nedbrydes. Ifølge Palley, virker finansialiseringen gennem forskellige kanaler 15 : 1) Forandringer i strukturen og måden hvorpå de finansielle markeder fungerer, 2) forandringer i opførslen hos ikke-finansielle aktører og 3) ændringer i økonomisk politik. Finansialiseringen dækker over et bredt spekter af årsager og virkninger. I det følgende specificeres, hvilke elementer af disse definitioner der anvendes i opgaven Problemformulering og indsnævring Med afsæt i ovenstående begrebsafklaring, lyder problemformuleringen som følger: Kan der findes tegn på, at der i de seneste år er sket en finansialisering af dansk økonomi? Hvilke konsekvenser følger i givet fald af denne finansialisering? Som den valgte definition klargør, omhandler finansialiseringen den voksende indflydelse af finansielle motiver, finansielle markeder, finansielle aktører og finansielle institutioner i både indenrigs- og udenrigsøkonomien. Jeg beskæftiger mig udelukkende med indenrigsøkonomien i Danmark. I analysen udvælges to af de fire parametre, og jeg undersøger følgelig den voksende betydning af finansielle institutioner og finansielle aktører. Ved finansielle institutioner forstår jeg den private finansielle sektor, dvs. pengeinstitutter, realkreditinstitutter, investeringsforeninger og andre foreninger. 16 Denne afgrænsning er bl.a. valgt ud fra den tilgængelige empiri på området. Dernæst ser jeg på en ny kategori af finansielle aktører i Danmark, kapitalfondene. De er udvalgt, idet de udgør en ny type finansiel aktør, der har væsentlig betydning for dansk økonomi i øjeblikket. 17 Således besvares det første 13 Jeg tillader mig at koble Epsteins definition og Palleys konsekvenser - deres begreb om konsekvenser er næsten ens, Palleys liste er bare klarere. Jeg mener ikke denne kobling er noget problem, idet deres definitioner på finansialisering er meget tætte på hinanden. Palleys definition lyder: En proces hvorigennem finansielle markeder, finansielle institutioner og finansielle eliter opnår øget indflydelse på økonomisk politik - en forandring både på mikro og makroniveaum min oversættelse fra Palley (2007) s Palley (2007) s Palley (2007) s Abildgren 2007 s Nyrup Rasmussen (2007) s. 35 Side 6 af 39

7 spørgsmål ved en undersøgelse af dels, om der er sket en vækst i den finansielle sektor. Dels hvilken betydning kapitalfonde har for dansk økonomi i øjeblikket. I den anden del af analysen, der omhandler konsekvenserne, bedes læseren huske tilbage på Palleys liste over implikationerne af finansialiseringen. Af disse har jeg valgt at se på den tredje implikation, der vedrører, om indkomstuligheder er vokset. Herefter undersøges kort, hvordan udviklingen kan kobles til finansialiseringen. Det antages altså at de fire karakteristika ved finansialiseringen alle er tilstrækkelige men ikke nødvendige træk, så at sige. Denne antagelse er helt afgørende for hvorvidt jeg ender med at kunne svare på problemformuleringen. Problematikken er uddybet i afsnittet om målingsvaliditet. Det antages også, at kapitalfondene som en aktør ud af flere kan være en slags eksemplificerende indikator for, om aktører har opnået en øget betydning. Opgaven kunne have søgt at afdække forholdet mellem finansialiseringen og den ikke-finansielle sektor eller udviklingen i de nye typer derivater på aktiemarkedet. Internationalt kunne man se på udviklingen af det internationale monetære system og sammenhængen med forskellige bobler/kriser. Endvidere kunne det have været relevant, at se nærmere på lovgivningen på området og den kraftige deregulering, der har fundet sted i EU og dermed også Danmark, 18 for ikke at tale om skattelovgivningen og beskatningen af finansielle transaktioner og indtjening. Interessant ville det også have været at se på sammenhængene mellem globalisering, nyliberalisme og finansialisering. Disse emner berøres imidlertid ikke i nærværende opgave, pga. omfangshensyn Arbejdsprocessen Da mit arbejde gik i gang, var min forforståelse præget af en vis forventning om at kunne finde tegne på finansialisering i Danmark. Denne forventning var i høj grad drevet af, at mine egne iagttagelser havde drevet mig til at undersøge teorien på området, og det teorikompleks jeg mødte passede igen til nogle mønstre jeg mente at kunne genfinde i hverdagens Danmark, fx den finansielle adfærd og den stigende låntagning. I forbindelse med operationaliseringen af teorien, er flere af fravalgene truffet undervejs i den empiriske analyse, da jeg flere gange fandt en teoretisk problemstilling der var spændene, men som jeg så måtte forlade eller begrænse fordi den ved nærmere eftertanke viste sig for vanskelig at operationalisere givet omfanget af projektet. Processen af kobling mellem teori og 18 ØEM (2006a.) Side 7 af 39

8 empiri har således båret præg af fortsat vekslen, idet mit emnevalg ikke var drevet af nogen færdig model indenfor et veludviklet teorikompleks. Selve processen, dette forsøg på at lade empiri og teori oplyse hinanden, synes jeg har båret præg af en hermeneutisk forståelsesproces, hvor min forforståelse er blevet ændret undervejs og hvor jeg også mange gange har måttet tilbage og søge efter ny teori, oplyst af nye empiriske fund, eller omvendt, tilbage og finde ny statistik, når en nyfunden teoretiker beskrev et relevant fænomen - med udgangspunktet i det valgte problem har jeg været drevet frem og tilbage mellem teori og forsøg på operationaliseringer Begrundelse for valg af problemstilling og case Finansialiseringen er et interessant fænomen at studere fra en politologisk vinkel, fordi det, ifølge de der beskæftiger sig med det, er et fænomen der kan få stor betydning for grundlæggende økonomiske strukturer og dermed for fordelingen af magt og ressourcer i samfundet. Danmark er en interessant case fordi det er en lille åben økonomi, hvilket gør at man kan forestille sig en finansialisering vil have let ved hurtigt at sprede sig i Danmark og få en væsentlig indflydelse. Omvendt er der en relativt høj økonomisk omfordeling i den danske økonomi i forhold til resten af verden og det er spændende at se om en velfærdsstat er mere resistent end andre stater mod denne type af udvikling. På denne måde kan man sige der er tale om en type af studie der kan karakteriseres som det unikke casestudie 20 eller eventuelt det eksemplificerende casestudie 21, med en eventuel mindre mulighed for at finde tendenser med gyldighed for de andre skandinaviske lande Begrundelse for valg af teori Denne undersøgelse er problemdrevet og idet emnet er relativt nyt er der ikke formuleret så megen teori omkring det. Valget af kombinationen af Palley og Epsteins definitioner er truffet fordi de til sammen har formuleret den klareste og mest uddybende teori om hvad finansialiseringen indebærer og samtidig har de, som nogle af de eneste, specificeret hvilke indikatorer man kan bruge til at operationalisere begrebet Begrundelse for valg af metode Problemformuleringens overordnede karakter betyder, at kvantitativ metode anvendes. Hermed afskærer jeg mig fra kvalitative tilgange, herunder diskursanalyse. Til gengæld muliggør den 19 Ankersborg (2002) s Bryman (2004) s Ibid. s. 51 Side 8 af 39

9 kvantitative tilgang at man tager stilling til, om der kan drages konklusioner for de parametre der undersøges med en gyldighed - dog selvfølgelig med en statistisk usikkerhed - for dele eller ligefrem hele den danske økonomi. Datagrundlaget er ikke selvindsamlede data. Jeg har truffet det valg kun at beskæftige mig med en periode der strækker sig omkring 10 år tilbage i tid, da det var den nyere udvikling og tendenser til finansialisering jeg ønskede at belyse. Det empiriske materiale viser da også at det er i denne periode der er sket de mest voldsomme forandringer. Et fænomen der ville have været særligt spændende at undersøge, men som formodentlig ville have krævet en anden tilgang, er den adfærdsændring teorierne peger på der sker, hvor ikke-finansielle aktører opfører sig mere som finansielle aktører Opgavens struktur I det følgende afsnit forklares den kritiske realisme, der udgør det videnskabsteoretiske grundlag for arbejdet med finansialiseringstesen. Herefter følger et kort afsnit med en introduktion af begrebet finansialisme, kan opfattes ses som et udtryk for den struktur der produceres af den proces finansialiseringen udgør. I afsnit 3 gennemgås konkrete metodiske valg og fravalg og der ses på udvalgte operationaliseringer i analysen til hvilke der er specifikke metodiske kommentarer at knytte omkring de valg der ligger bag og de begrænsninger disse medfører. Bagefter er en behandling af den overordnede pålidelighed og gyldighed. Analysen i afsnit 4 er toleddet. I den første del undersøges de to indikatorer for finansialisering, hvilke dels er den finansielle sektor, der dekomponeres i brancher for at forstå hvad der har drevet udviklingen. Derefter ses på kapitalfondene og deres rolle i den danske økonomi som den anden indikator for finansialiseringsprocessen. I anden del af analysen er fokus uligheden i det danske samfund og der ses på indkomstforskelle, boligforskelle, forskelle i gældsætning og på de to ekstreme grupper - de meget rige og de fattige. Til sidst i analysen findes et diskuterende afsnit om forholdet mellem de to variable. I afsnit 5 sammenfattes de fundne resultater og en konklusion drages. Der er også her problemformuleringen søges endeligt besvaret. Afsnit 6 er en perspektivering om finansialisering, videnskab og moralsk økonomi. Side 9 af 39

10 2. Videnskabsteori Anine M. B. Hagemann: Finansialisering af dansk økonomi? Rent epistemologisk arbejdes der i denne opgave ud fra en ramme der er kritisk realistisk idet jeg søger at transcendere en adskillelse af empirisk undersøgelse og teoretisk konstruktion. 22 Forcen ved den kritiske realisme er dens opfattelse af underliggende magtstrukturer som determinerende for samfundet. Den empiristiske tilgang til stat og politik fokuserer på de observerbare instanser i politiske beslutningsprocesser og er instrumentalistisk i den forstand at det vigtigste bliver at korroborere 23 teorier om kausale forhold, snarere end at beskrive kompleksiteterne i den empiriske verden eller afdække iboende strukturer der påvirker genstandsfeltet. 24 Denne empiristiske forestilling om symmetri mellem forklaring og forudsigelse, gør idealismen op med og den idealistiske opfattelse mener, ud fra en kendsgerning om, at teorier ikke er mimetiske refleksioner af virkeligheden, at det kun kan være muligt for videnskaben at forudsige mønstre frem for specifikke resultater. (Smith 200:34,51) Men i lighed med empirismen, specificerer idealismen ikke de iboende strukturer og kendetegn ved de studerede objekter (hvilket er det afgørende kendetegn ved realismen). Idealistiske tilgange er ofte eksplicit normative i deres identifikation af politiske forhold og forklaring af politiske begivenheder, idet der skelnes mellem tingenes faktiske tilstand og en ideel situation, man som forsker kan fordre til - en transformation der bygger på principper om menneskelig realisation. I stedet for at tage den eksisterende tilstand for givet, specificerer de mulighedsbetingelser indenfor hvilke menneskelige subjekter kan udfolde fuld autonomi, hvad enten dette refererer til de politiske betingelser indenfor hvilke de kan deltage direkte i de beslutninger der vedrører deres liv (som hos en teoretiker som Robert Dahl) eller til de betingelser indenfor hvilke økonomiske aktører kan fuldføre deres planer og motiver i markedsøkonomien (som hos en teoretiker som F. A. Hayek). Den realistiske tilgang medtager et idealistisk element idet den anerkender den transitive dimension, dog ved at stille et anderledes transcendentalt spørgsmål: Hvad er mulighedsbetingelserne for (social- )videnskab? og forsøger at identificere forhold og strukturer i den empiriske verden, den intransitive dimension, der opfattes som eksisterende uafhængigt af vores viden om dem. Ved at fokusere på de uobserverbare strukturer og mekanismer som genererer begivenheder, redefinerer denne tilgang 22 Smith (2000) s Udtrykket kommer fra Karl Popper, hvis falsifikationisme er bredt anerkendt i empiristisk forskning. Ideen er, at den forsker der arbejder ud fra en hypotetiske deduktiv metode, hverken kan eller skal søge at verificere (bekræfte) teorier, men snarere kun kan korroborere (styrke) dem, hvis man i hypotesetestning finder en overensstemmelse mellem teori og data. (Popper 24 Smith (2002) s. 51 Side 10 af 39

11 grundlaget for at konstruere en kausallov, en position defineret som allestedsnærværende determinisme. Dette skel mellem det konkrete-i-tanken og det reelt-konkrete udviklet indenfor den neomarxistiske tilgang til politisk økonomi, er en god illustration af brugen af skellet mellem det transitive og det intransitive. Neomarxistisk statsteori trækker på de realistiske antagelser i Marx metode indenfor hans studier af den kapitalistiske økonomi, for at kunne konstruere en redegørelse for suprastrukturen. På samme måde som Susan Strange bygger videre på Marx begreb om produktionsstrukturer og peger på den finansielle sfære som en ud af de fem determinerende strukturer i samfundet, er erkendelsesinteressen også i denne opgave, at afdække et strukturelt betingende fænomen, en strukturel magt. 25 Magt opfattes her som afgørende for forholdet mellem autoritet og marked og strukturelle magtformer udgør de rammer indenfor hvilke aktørerne skal forholde sig til hinanden. 26 Med hensyn til finansialiseringen, ligger det i ordets betydning at der er tale om en proces, en forandring. Med den kritisk realistiske forståelse kan man lægge op til en forståelse af denne finansielle magt, ikke blot som en proces, men også som en struktur, dvs. noget der bliver mere permanent og fastgroet. Man kan altså forstå udviklingen sådan, at der ikke kun er tale om en forandringsproces, en finansialisering, men at udviklingen er nået skridtet videre, til at der hersker en finansialitet. 27 Her forstås begreberne sådan, at finansialiseringen er den proces der virker igennem, reproducerer og forstærker den ramme, jeg kalder finansialitet, der er en magtstruktur som betinger aktørers handlerum. Dette skal forstås som et perspektiv og en klargørelse af forholdet mellem begrebet finansialisering og den realistiske tilgang. Det er dog fortsat finansialiseringen som den er formuleret teoretisk i indledningen der operationaliseres og undersøges og finansialiteten blot en antydet struktur, idet dette er et eget begreb. I forlængelse af dette strukturelle blik, vender jeg i perspektiveringen tilbage til den transcenderende fordring til at stille spørgsmålstegn ved mulighedsbetingelser for videnskaben. 25 Strange ser på den internationale politiske økonomi og skelner mellem fire sfærer indenfor hvilke magt udøves. Der er tale om produktionssfæren, sikkerhedsstrukturen, den finansielle struktur og vidensstrukturen. Strange (1983), Strange (1988) s. 88 Senere kommer velfærdsstrukturen til som den femte struktur. 26 Strange (1988) s Ideen til skellet mellem proces og strukture har jeg fra Ulrich Becks skelnen mellem tre betydninger af globalisering: globalitet, globalisme, og globalisering. Hvor globalitet refererer til en global social struktur der udgør rammen for aktørers handlen, er globaliseringen den proces der producerer denne ramme, mens globalismen er politik retfærdiggjort med udgangspunkt i globaliseringen. Det er dog udelukkende formen af finansialitetsargumentet der har en lighed med Beck. Han behandler ikke finansialitet og i øvrigt beskriver han en udvikling á là finansialiseringen som en del af sit begreb om globalisme. Beck (2000), globalitet omtalt s. 12, globalisering s. 11, globalisme s. 9 Side 11 af 39

12 3. Metode I dette afsnit ses der først mere generelt på pålidelighed og gyldighed, dernæst på fremgangsmåde og operationalisering benyttet ved behandlingen af de enkelte variable Pålidelighed Hvad angår pålideligheden af resultaterne, er mulighederne for a) replikabilitet, dvs. hvorvidt der ved gentaget studie kan findes de samme resultater, gode. På baggrund af det anvendte datamateriale skulle det være muligt at rekonstruere alle de beregninger foretaget her. Anvendes andre data kan der fås et andet billede, men spørgsmålet om repræsentativitet burde ikke være et problem, idet der for det meste er tale om udtræk fra Danmarks Statistik. Derimod kan der være tale om problemer med b) konsistensen af målene enkelte steder, eksempelvis ved en ændring af opgørelsesmetoderne for data, fx som det er tilfældet med visse størrelse Nationalregnskaber fra 2005 ændret, for en uddybning se afsnit Gyldighed Målingsvaliditeten, om indikatorerne måler de man ønsker de skal måle, er generelt høj, da de valgte indikatorer generelt er snævre økonomiske størrelser. Mere overordnet kan man kritisere dette valg for ikke at fange så mange nuancer som hvis man brugte et bredere begreb. Et eksempel på dette fra analysen, er indikatoren for ulighed, der her går på økonomisk ulighed. En bredere indikator for uligheden i samfundet havde været indikatoren social ulighed, og til operationaliseringen af denne havde man kunnet se på andre væsentlige ting end indkomster, så som sundhed og uddannelse. Den samme kritik kan man rejse af nogle af de andre operationaliseringer. Dette er en relevant kritik, idet teorien om finansialisering netop påpeger, at processen også har en effekt på andre strukturer og sfærer end den finansielle og økonomiske struktur. Desuden kan man pege på en lignende problematik omkring operationaliseringen af variablen finansielle aktører. Som også nævnt i forbindelse med problemformuleringen, vælger jeg kun at se på kapitalfondene og disse trækkes frem som en eksemplificerende indikator på en type af finansielle aktører. Valget er drevet af en viden om at der er sket en vækst i antallet af dem og med denne viden kan der rettes en kritik af, at min dataudvælgelse har båret præg at ønsket om at belyse en bestemt udvikling, dvs. så jeg et svar til én bestemt side på min problemformulering. 28 Bryman (2004) s. 28 Side 12 af 39

13 Et andet element der kan kritiseres i forbindelse med min operationalisering, er valget af kun at fokusere på enkelte aspekter af finansialiseringen. Teorien peger på fire træk der kendetegner processen finansialisering, nemlig indflydelsen af finansielle: 1) motiver, 2) markeder, 3) aktører og 4) institutioner, men der ses i undersøgelsen kun på de to sidste. Som nævnt i afsnit 1.2, hviler dette på en antagelse om, at de fire træk ikke hver især er nødvendige træk for at kunne påvise finansialiseringen. Man kan argumentere for, at denne antagelse giver god mening, idet de fire træk omfatter forskellige sfærer, men det har alligevel implikationer for den konklusion der kan drages. Det bliver klart at man ikke kan sige om der er sket en generel finansialisering eller ej, men vurdering kan kun angå, om der er sket en finansialisering på netop de pågældende parametre. Som nævnt i forbindelse med valg af case, gælder spørgsmålet om den eksterne validitet 29, dvs. hvorvidt studiets forskningsresultater kan generaliseres til at gælde udover det specifikke studier, at undersøgelsen er specifik for Danmark og derfor en unik case. I bedste fald kan man måske tale om at der er træk ved undersøgelsen som kan være eksemplificerende for et lille land med en åben økonomi og en høj grad af omfordeling, men det ville man ikke kunne sige noget nærmere om uden at have et komparativt grundlag, så i sig selv er det kun casens interne validitet der har relevans. Hvad angår den interne validitet 30, er dette spørgsmål særlig relevant i forhold til kausaliteten mellem første og anden del af analysen. Den valgte teori peger på, at finansialiseringen fører til en øget økonomisk og social ulighed, men denne kausalitet er ikke noget jeg kan påvise. Hvis resultaterne blev, at begge størrelser viste en vækst, kunne en relevant forklaring fx. være, at der I stedet for kausalitet var tale om multikollinearitet 31 og at den positive samvariation skyldtes at de to størrelser begge varierede positivt med en anden variabel, eksempelvis den nyliberale bølge i dansk politik. Den reelle forklaring ville så fx være, at politiske indgreb fik uligheden til at stige og foretog liberaliseringer, således at finansielle aktører og institutioner havde bedre betingelser for at vokse, men at de to variable ikke påvirker hinanden internt. Dette problem er forsøgt imødegået af et afsnit om netop sammenhængen mellem de to størrelser. Dette er dog ikke noget bevis, og det må forblive et ubesvaret spørgsmål om, hvilken kausal sammenhæng der er mellem nyliberalisme, globalisering og finansialisering og de mange nye tendenser der er tegn på. 29 Bryman (2004) s Bryman (2004) s Agresti & Finlay (1997) s. 541 Side 13 af 39

14 3.3. Datamaterialet Nationalregskabet (tabel NAT02) anvendes som baggrund for en del af figurerne. Opgørelsen af betalingsbalancen består af en samling af en række andre statistikker, herunder Handel med andre lande, EU-handel (intrastat) og Udenrigshandel med tjenester samt oplysninger fra Nationalbankens finansielle statistikker og fra Regnskaber for offentlig forvaltning og service. Statistikkens pålidelighed bliver derfor afhængig af pålideligheden af de underliggende statistikker og da tallene kommer en del forskellige steder fra, må man være opmærksom på at usikkerheden kan være stor. Der vil iflg. Danmarks Statistik navnlig være usikkerhed forbundet med de første opgørelser af en periode, idet nogle vigtige oplysninger først fremkommer på et senere tidspunkt. Derudover er man i opgørelsen af de indeholdte statistikker gået over til nye kilder og metoder fra januar 2005, hvilket medfører, at opgørelsen i overgangsperioden, herunder sammenligneligheden af tallene, bliver er behæftet med øget usikkerhed. 32 Mange af figurerne er baseret på regnskabstal fra den finansielle sektor. Der er tale om den finansielle sektors interesseorganisation, Finansrådets, opgørelse der anvendes meget er Finansrådets opgørelse Sektoren i Tal, der er et regnskab for den finansielle sektor. I forbindelse med hele dette regnskab er der anvendt tal som virksomhederne selv har indberettet, hvilket man skal være opmærksom på. Med regnskabstal vil det være svært som udenforstående at afgøre om de foreliggende tal er slørede og eksempelvis en størrelse som virksomhedernes afskrivning af aktiver er en skønssag De enkelte delanalysers metode I de følgende afsnit gennemgås fremgangsmåde for udvalgte operationaliseringer i de enkelte delundersøgelser Finansialisering DEN FINANSIELLE SEKTOR Figur 4.1. For at få et helhedsindtryk er det valgt først at se på den finansielle sektors vækst i forhold til væksten i den øvrige økonomi. Som indikator for hele økonomiens vækst er valgt Nettonationalproduktet, der er den samlede produktion af varer og tjenester i samfundet (BNP) medregnet nedslidning af kapitalapparat. Dette sammenlignes med den finansielle sektors resultat før skat men efter afskrivninger, der er det sammenlignelige vækstmål for sektoren. Tallene er før skat, da 32 Fra Administrative oplysninger om statistikproduktet tilgængelig i forbindelse med NAT02 på Side 14 af 39

15 det der ønskes illustreret, er den værdi sektoren har genereret, uden det eventuelle slør af fx ændrede skatteregler resultatet efter skat ville vise. Figur 4.2. Den næste undersøgelse er en dekomponering af sektoren i brancher. Indenfor den finansielle sektor er to grupper valgt ud, for at kunne lave en mere udførlig dekomponering, end hvis alle brancher skulle gennemgås. Først undersøges pengeinstitutterne i figurerne 4.3. og 4.4., idet de udgør 40 pct. af sektoren 33 og dermed er den dominerende branche indenfor sektoren. Her er benyttet tal fra Finansrådet. Den anden gruppe der er udvalgt er investeringsforeningerne og de relaterede forvaltningsselskaber, der indenfor sektoren er den gruppe der har oplevet den største relative vækst i andel. Investeringsbranchen ses der på i figur 4.5. Der er her benyttet tal fra Økonomiog Erhvervsministeriet. KAPITALFONDENE Dette afsnit har ikke nogen figurer, men består snarere af en analyse af kapitalfondenes rolle i Danmark. Der findes ingen større datasæt med statistik om kapitalfondene, i stedet er det enkeltstående tal. Valget blev at bevare denne del af analysen sådan. Selvom der ikke ligger nogen selvstændig statistisk operationalisering bag, giver afsnittet alligevel et billede af hvad kapitalfondene er for en størrelse og hvilken udvikling der har fundet sted de seneste år Ulighed INDKOMSTULIGHED I dette afsnit ses de først på udviklingen i real disponibel bruttoindkomstuligheden. Figur 4.6. viser udviklingen mellem 1995 og Inddelingen er foretaget således at mellemindkomstgruppen indeholder femte og sjette decil. Udviklingen er indexeret, således at det der ses er den relative udvikling i forhold til basisåret Tabel 4.1. viser gennemsnitlig årlig realvækst, stigningen i disponibel indkomst samt den disponible indkomst i 2004 så det man både får indtryk af den reale værdi og udviklingen. Tabellen er delt op ud fra indkomstdeciler. Figur 4.7 viser størrelsen af nettoformuen for folk med forskellige boligtyper, mens Figur 4.8. viser udviklingen i realkreditgæld og figur 4.9. viser udviklingen i renteudgifter i forhold til bruttoindkomst. Her er der igen tale om opgørelser i faste priser, for at undgå prisudviklingens effekt på de observerede tendenser 33 Disse 40 pct. refererer til den procentvise andel af den samlede balance for den finansielle sektor, jf. også figur 42. (Kilde: Finansrådets samlede regnskab for den finansielle sektor Sektoren i tal ) Side 15 af 39

16 4. Analyse Det følgende er en analyse af de udvalgte indikatorer for finansialisering og indkomstulighed. Først analyseres den finansielle sektor udvikling, dernæst ses på kapitalfonde i Danmark. I anden del af analysen, undersøges udviklingen i indkomstfordelingen i Danmark i de senere år Væksten i den finansielle sektor Den først indikator for finansialiseringen der ses på, er udviklingen i den finansielle sektor. Den private finansielle sektor omfatter pengeinstitutter og andre typer virksomheder, der arbejder med bankvirksomhed og finansiering, dvs. realkreditinstitutter og forsikringsselskaber samt investeringsforeninger, pensionskasser, ATP og Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD). 34 Figur 4.a. Væksten i den finansielle sektor i forhold til væksten i den samlede økonomi. (Basisår = 1996) Kilde: Nationalregnskabet (tabel NAT02) samt Finansrådet (2007) der indeholder regnskabet for den finansielle sektor. Figur 4.1 viser den indekserede udvikling i den finansielle sektors resultat før skat i forhold til nettonationalproduktet. Bemærk at figuren afspejler, hvordan den finansielle sektor relativt til sit udgangspunkt i 1996 har haft en større vækst end den samlede økonomi. 34 Lovgivningen sondrer mellem forskellige typer finansiel virksomhed: 1. kreditinstitutter, pengeinstitutter (herunder banker, sparekasser og andelskasser) og realkreditinstitutter, 2. forsikringsselskaber, pensionskasser og offentlige fonde, og 3. Fondsmæglerselskaber og investeringsforeninger. (Wendt 2002 s. 22) Side 16 af 39

17 For at forstå baggrunden for denne vækst i den finansielle sektor, er det nødvendigt at foretage en dekomponering og se på de enkelte delsektorer for at afgøre, hvad der har drevet udviklingen. Dekomponering af væksten i den finansielle sektor Ser vi på udviklingen i sammensætningen af den finansielle sektor, er der især sket en vækst i pengeinstitutternes indtjening. Figur 4b viser udviklingen i sammensætningen af den finansielle sektor i Danmark. Interessant er den øgede vækst i pengeinstitutternes indtjening. I 1994 er balancen hos pengeinstitutterne på 981 mia. kr., et tal der i 2006 er steget til 3484 mia., hvilket er en forøgelse på 255 pct. Inden for sektoren er der dog kun tale om en relativ stigning på fire pct., hvilket, ligesom det sås i figur 4a., vidner om den kolossale vækst, sektoren har oplevet i perioden. Figur 4a. Sammensætning af den finansielle sektor Kilde: egne beregninger på baggrund af sektortal fra Finansrådet. Dekomponeringen er foretaget med udgangspunkt i den finansielle sektors samlede balance. Figuren omfatter kun brancher, der bidrager med over en pct. til den samlede balance for den finansielle sektor. Den procentvise andel af sektoren for hhv og 2006 er angivet for de fem største brancher. En anden udvikling, der er værd at bemærke i figur 4b., er den vækst, der sker i investerings- og specialforeningerne. I begyndelsen af 1990 erne udgjorde denne gruppe under en pct. af den finansielle sektor; i dag er den vokset til at udgøre over 10 pct. Dette er en markant stigning især taget i betragtning den kraftige vækst, den samlede sektor har oplevet. Denne branche berøres nærmere i afsnit 4.2. Side 17 af 39

18 I det følgende ses nærmere på den største branche, nemlig pengeinstitutterne. Pengeinstitutterne Figur 4c. anskueliggør pengeinstitutternes historiske udvikling gennem de seneste 40 år. Her er der valgt at gå lidt længere tilbage i tid, for at vise, hvordan den beskrevne tendens gør sig gældende allerede fra omkring midt-80 erne. Det er tydeligt, at der er sket en koncentration, således at de tre største pengeinstitutter i 2000 stod for ca. to tredjedele af den samlede omsætning, mens dette tal kun var en tredjedel fyrre år tidligere. De pengeinstitutter, der er mindre end de 28 største, er i denne periode gået fra at udgøre 38 pct. til kun at udgøre ti pct. Antallet af pengeinstitutter er kraftigt reduceret i perioden. I 1960 var der i Danmark 638 selvstændige pengeinstitutter 35, et antal der i 1990 var reduceret til 219 og i 2006 var nede på Figur 4c. Pengeinstitutternes historiske udvikling Kilde: Egne beregninger på data fra Wendt (2002) s. 16 Nedenfor ses en dekomponering af pengeinstitutternes indtjening i Heraf fremgår, at de syv største pengeinstitutter udgør hele 86 pct. af branchen. Figuren viser tillige forskellen på den relative størrelse af bankerne, hvor Danske Bank er stærkt dominerende. 35 Wendt (2002) s Finansrådet (2007) Side 18 af 39

19 Figur 4d. De største pengeinstitutter Kilde: Egne beregninger på data fra Finansrådets regnskab for den finansielle sektor, Sektoren i tal Danske Banks dominans i branchen illustreres tydeligt af ovenstående figur. Koncentration og brancheglidning Der er i løbet af de seneste ca. 20 år sket en øget koncentration i den finansielle sektor, hvor en lille gruppe aktører står for en stor procentdel af den samlede indtjening. Dette mønster sås illustreret blandt pengeinstitutterne. Udviklingen kan til dels forklares ved, at der er sket en såkaldt brancheglidning i den finansielle sektor, som indebærer tendenser til overlap i de aktiviteter, man udfører, og de produkter, man konkurrerer på tværs af brancherne. 37 Som eksempel kan nævnes banker, der i stigende grad driver forsikrings- og investeringsvirksomhed, eller realkreditinstitutterne, der investerer i bankvirksomhed. Dette har bevirket, at der er mindre forskel på banker, forsikringsselskaber og realkreditinstitutioner, end der var tidligere. Investeringsforeninger i Danmark Husker man tilbage til figur 4b., var der en påfaldende vækst i investeringsforeningerne, som de sidste femten år har udviklet sig til at udgøre ti pct. af den samlede indtjening i sektoren. Investeringsforeninger er til for, at små investorer skal kunne investere i aktier og obligationer og samtidig få spredt deres risici, fordi foreningen kan investere bredere og i en større mængde værdipapirer end en enkelt investor med en begrænset formue. Investeringsforeningerne stiftes ofte 37 Wendt (2002) s. 98 Side 19 af 39

20 på initiativ af et pengeinstitut. 38 De fleste foreninger overlader deres administration til et investeringsforvaltningsselskab, der står for den daglige administration, og som typisk er ejet af de investeringsforeninger, det administrerer. Foreningerne havde et overskud på i alt 65 mia. kr. i 2006 og medlemmernes samlede formue er vokset med 100 mia. kr. i løbet af 2006, således at den ved udgangen af 2006 var 872 mia. kr. I afsnit 4.1 og figur 4.b var det tydeligt, at der igennem det sidste tiår er sket en voldsom vækst inden for denne type finansiel virksomhed. Denne branche er således gået fra at udgøre en pct. af den finansielle sektor i 1994 til i 2006 at udgøre ca. 10 pct. Foreningerne havde i 2006 et overskud på 65 mia. kr., hvoraf omkring en tredjedel blev udloddet til foreningernes medlemmer og resten opsparet i foreningerne. Alene i 2006 voksede medlemmernes formue med 100 mia. kr., hvilket svarer til 12 pct. Figur Markedssammensætningen af investeringsforvaltningsforeninger 2006 Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Finanstilsynet (FTN 2007d:4). Opgørelsen vedrører størrelsen af formuen under administration og omfatter alle foreningstyper. 39 Figuren ovenfor illustrerer, hvorledes de største fem investeringsforvaltningsselskaber ved udgangen af 2006 forvaltede omkring 83 pct. af den samlede formue placeret i investeringsforeningsbeviser Specialforeninger dækker over en række foreningstyper med friere investeringsgrænser end for almindelige investeringsforeninger. Fåmandsforeninger er investeringsforeninger, der ikke retter sig mod den bredere offentlighed. Hedgeforeninger er relativt nye i Danmark. De fungerer ligesom investeringsforeninger, men de har mulighed for at placere medlemmernes midler i valuta eller finansielle instrumenter, ligesom de har mulighed for at optage lån for at geare medlemmernes investeringer. FNT (2007d) s. 3 Disse typer af foreninger kommer berøres ikke nærmere her. 39 De fem selskabers fulde navne er: Nykredit Portefølje A/S, Danske Invest Administration A/S, Nordea Invest Fund Management A/S, BI Management A/S og Jyske Invest A/S Side 20 af 39