Finansialisering af dansk økonomi?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Finansialisering af dansk økonomi?"

Transkript

1 Finansialisering af dansk økonomi? En undersøgelse af, om den finansielle kapitalisme er kommet til Danmark Bacheloropgave januar 2008 Anine M. B. Hagemann Vejleder: Bolette M. Christensen Institut for Statskundskab, Københavns Universitet Side 1 af 39

2 ABSTRACT In recent decades, finance has gained importance as a key determinant of world economics. This paper is an attempt to apply recent theory on financialization to a Danish setting. Following Epstein, financialization is understood as the increasing role of financial motives, financial markets, financial actors and financial institutions in the operation of the domestic and international economies. The main argument of this paper is, that the process of financialization has been a contributing factor to the growing income equality in the Danish society. First, financialization theory is applied to provide a theoretical account of the process of financialization. Second, an empirical analysis of financialization is conducted, focusing on two indicators: the financial sector and the new heavy weighters on the market; the private equity funds. Further, the development in economic inequality is decomposed and analyzed, looking at differences in income, fortune, housing and debt. The analysis shows, that the financial sector has experienced remarkable growth compared to the rest of the economy and that there has been a considerable concentration within the sector, giving the few largest actors advantages close to a state of oligopoly. Secondly, the period is characterized by a marked rise in income inequalities with an extra concentration at the very top and bottom of the specter. Possibilities for causality between the two factors of financialization and income inequality are discussed. I find that the process of financialization, with respect to the indicators analyzed, is an empirical reality in the Danish economy, and that, accepting the given assumptions, this process likely has been a contributing factor to the growing income equality in the Danish society. I argue that financialization has had an embedded structural effect, which I call financiality. Side 2 af 39

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning: Finansialiseringen af dansk økonomi... side Begrebet finansialisering 1.2. Problemformulering og indsnævring 1.3. Arbejdsprocessen 1.4. Begrundelse for valg af problemstilling og case 1.5. Begrundelse for valg af teori 1.6. Begrundelse for valg af metode 1.7. Opgavens struktur 2. Videnskabsteori... side Metode... side Pålidelighed 3.2. Gyldighed 3.3. Datamaterialet 3.4. De enkelte analysers metode 4. Analyse:... side Væksten i den finansielle sektor... side 16 Dekomponering af væksten i den finansielle sektor Pengeinstitutterne Koncentration og brancheglidning Investeringsforeninger i Danmark 4.2. Kapitalfonde i Danmark... side 21 Corporate governance Kapitalfonde og skat 4.3. Sammenfatning... side Indkomstulighed... side 25 Lejere og ejere Gældssætning af boligejere Andre typer af lån De rigeste og de fattigste 4.5. Sammenfatning... side Sammenhængen mellem finansialisering og indkomstulighed... side Konklusion... side Perspektiv: moralsk økonomi... side Litteratur... side 35 Side 3 af 39

4 1. Indledning: finansialiseringen af dansk økonomi? Ingen kaffe til de ansatte, men TDC-chef får millioner lød en overskrift i Politiken da tidligere TDC-chef Henning Dyremose i juni 2006 trådte tilbage med et gyldent håndtryk på ca. 50 mio. kr. 1 Samme sommer kunne tv-magasinet Kontant afsløre, hvordan forbrugere havnede i en gælds-fælde, hvis de lod sig lokke af kæden Punkt1 s tilbud om lån af kolde kontanter til 20 procents rente. Er der en sammenhæng mellem de to historier? Ikke umiddelbart - og dog alligevel? I de seneste årtier er der foregået en stigende integration af globale markeder. Således peger teoretikere på, at tre processer simultant former de eksisterende rammer for global kapitalisme i disse år: Nyliberalisme, globalisering og finansialisering. Med finansialisering menes her den voksende indflydelse af finansielle motiver, finansielle markeder, finansielle aktører og finansielle institutioner i (...) økonomien. 2 Hvor det nye er den kvalitative ændring i den økonomiske integrations natur. 3 For en lille nationalstat som Danmark har den nye kapitalisme en række umiddelbart mærkbare konsekvenser. Inden for de seneste år er mindst 120 danske virksomheder blevet købt og videresolgt af kapitalfonde. Her kan nævnes ISS, Matas, TDC og Københavns Lufthavne. 4 Det er blevet væsentligt lettere for husstande at låne og for private at investere - i flere forskellige typer aktiver. 5 Men der sker også mange andre ting med økonomien og samfundet. Henning Dyremoses gage er bare ét eksempel på en af de mange direktører i Danmark, der har fået en høj løn og/eller voldsomme gyldne håndtryk. Ligesom Punkt1 s tilbud blot er ét blandt mange fra de 85 pct. af danske kreditvirksomheder uden for banksektoren, der låner penge ud på betingelser, der er vanskeligt gennemskuelige for låntageren. Der er typisk tale om lån på kontokort eller hurtige forbrugslån. På ét kvartal i 2005 lånte danskerne 16,3 mia. kroner uden for bankerne og realkreditinstitutterne af sådanne virksomheder og tallet er stigende. 6 Samtidig får flere borgere problemer med ophobet gæld. Det gælder som regel de mindre velstillede og de unge. 7 1 Ebbensgaard et al. (2006) 2 Baker et al. (1998), Epstein (2007) s. 6, Crotty kap. 4, Power et. Al (2003), Jayadev & Epstein (2007), Krippner (2004), De Martino (2000) 3 De Martino (2002) s. 2 4 Kaarsholm (2007) 5 Wolf (2007) 6 Det drejer sig om tredje kvartal. Tallene er fundet ved en særlig forbrugerundersøgelse foretaget i 2005 ved Forbrugerstyrelsen, jf. artiklen Ritzau (2006) 7 Skovsgaard (2006) Side 4 af 39

5 Måske tænker man som dansker, at selvom der sker så meget med økonomien ude i verden, som har store konsekvenser for folks privatøkonomi, så er det ikke det samme herhjemme, for vi har velfærdsstaten der passer på os og en markedsregulering eller lovgivning, der forhindrer alt for vidtgående højrisiko-tilbud til eller bondefangeri af den enkelte forbruger. Måske tænker danskeren, at en situation som subprime-krisen på det amerikanske boligmarked ikke kunne forekomme i Danmark. Men hvad nu, hvis der er ved at ske nogle grundlæggende ændringer i dansk økonomi? De, der forsker i finansialisering, peger på, at den ofte indebærer en forskydning af magt i samfundet og medfører nye strukturer, der har implikationer for aktørernes økonomiske og politiske handlen og dermed for den politiske frihed. Denne opgave undersøger, om der sker en finansialisering af dansk økonomi, og hvis der gør, hvilke konsekvenser denne finansialisering afstedkommer Begrebet finansialisering Finansialisering, eller financialization på engelsk, er et relativt nyt begreb. Forestillingen om en ny form for kapitalisme, hvor den traditionelle industrielle økonomi overtages af en spekulationsøkonomi, er ikke ny, og fx Hilferding beskriver i 1910 den finansielle kapitalisme som en voksende politisk og økonomisk magt hos en bestemt klasse, finanskapitalisterne. 8 Finansialisering er imidlertid et nyt udtryk. Som nævnt peger flere teoretikere peger på, at tre processer former de eksisterende rammer for global kapitalisme i disse år, nemlig nyliberalisme, globalisering og finansialisering. 9 Hvor litteraturen om de to første emner er omfangsrig, er forskning og udgivelser om finansialisering relativt begrænset. 10 Det moderne finansialiseringsbegreb hænger som Hilferdings begreb sammen med, at der sker en forskydning af politisk og økonomisk magt, og at dette sker på nye måder. Greta Krippner definerer finansialisering som værende et akkumulationsmønster, hvor profitten i stigende grad tjenes gennem finansielle kanaler frem for handel og produktion af varer. 11 En mere specifik definition, og den der anvendes som udgangspunkt for opgaven, finder man hos Epstein 12 : finansialisering er den voksende indflydelse af finansielle motiver, finansielle markeder, finansielle aktører og finansielle institutioner i både indenrigs- og udenrigsøkonomien. 8 Hilferdings i Holland (1987) s Baker et al. (1998), Epstein (2007) s. 6, Crotty kap. 4, Power et. Al (2003), Jayadev & Epstein (2007), Krippner (2004) 10 Epstein (2007) s Min oversættelse fra engelsk. Fra Krippner (2004) s Epstein (2007) s. 1 Side 5 af 39

6 Den har ifølge Palley 13 følgende fem implikationer 14 : 1) Den finansielle sektor får en forøget betydning i forhold til realøkonomien, 2) indkomst overføres fra den reale del af økonomien til den finansielle sektor, 3) indkomstuligheder forøges, 4) direktionslønninger stiger mens lavere klassers lønninger stagnerer og 5) arbejdsmarkedssolidariteten falder og fagforeninger nedbrydes. Ifølge Palley, virker finansialiseringen gennem forskellige kanaler 15 : 1) Forandringer i strukturen og måden hvorpå de finansielle markeder fungerer, 2) forandringer i opførslen hos ikke-finansielle aktører og 3) ændringer i økonomisk politik. Finansialiseringen dækker over et bredt spekter af årsager og virkninger. I det følgende specificeres, hvilke elementer af disse definitioner der anvendes i opgaven Problemformulering og indsnævring Med afsæt i ovenstående begrebsafklaring, lyder problemformuleringen som følger: Kan der findes tegn på, at der i de seneste år er sket en finansialisering af dansk økonomi? Hvilke konsekvenser følger i givet fald af denne finansialisering? Som den valgte definition klargør, omhandler finansialiseringen den voksende indflydelse af finansielle motiver, finansielle markeder, finansielle aktører og finansielle institutioner i både indenrigs- og udenrigsøkonomien. Jeg beskæftiger mig udelukkende med indenrigsøkonomien i Danmark. I analysen udvælges to af de fire parametre, og jeg undersøger følgelig den voksende betydning af finansielle institutioner og finansielle aktører. Ved finansielle institutioner forstår jeg den private finansielle sektor, dvs. pengeinstitutter, realkreditinstitutter, investeringsforeninger og andre foreninger. 16 Denne afgrænsning er bl.a. valgt ud fra den tilgængelige empiri på området. Dernæst ser jeg på en ny kategori af finansielle aktører i Danmark, kapitalfondene. De er udvalgt, idet de udgør en ny type finansiel aktør, der har væsentlig betydning for dansk økonomi i øjeblikket. 17 Således besvares det første 13 Jeg tillader mig at koble Epsteins definition og Palleys konsekvenser - deres begreb om konsekvenser er næsten ens, Palleys liste er bare klarere. Jeg mener ikke denne kobling er noget problem, idet deres definitioner på finansialisering er meget tætte på hinanden. Palleys definition lyder: En proces hvorigennem finansielle markeder, finansielle institutioner og finansielle eliter opnår øget indflydelse på økonomisk politik - en forandring både på mikro og makroniveaum min oversættelse fra Palley (2007) s Palley (2007) s Palley (2007) s Abildgren 2007 s Nyrup Rasmussen (2007) s. 35 Side 6 af 39

7 spørgsmål ved en undersøgelse af dels, om der er sket en vækst i den finansielle sektor. Dels hvilken betydning kapitalfonde har for dansk økonomi i øjeblikket. I den anden del af analysen, der omhandler konsekvenserne, bedes læseren huske tilbage på Palleys liste over implikationerne af finansialiseringen. Af disse har jeg valgt at se på den tredje implikation, der vedrører, om indkomstuligheder er vokset. Herefter undersøges kort, hvordan udviklingen kan kobles til finansialiseringen. Det antages altså at de fire karakteristika ved finansialiseringen alle er tilstrækkelige men ikke nødvendige træk, så at sige. Denne antagelse er helt afgørende for hvorvidt jeg ender med at kunne svare på problemformuleringen. Problematikken er uddybet i afsnittet om målingsvaliditet. Det antages også, at kapitalfondene som en aktør ud af flere kan være en slags eksemplificerende indikator for, om aktører har opnået en øget betydning. Opgaven kunne have søgt at afdække forholdet mellem finansialiseringen og den ikke-finansielle sektor eller udviklingen i de nye typer derivater på aktiemarkedet. Internationalt kunne man se på udviklingen af det internationale monetære system og sammenhængen med forskellige bobler/kriser. Endvidere kunne det have været relevant, at se nærmere på lovgivningen på området og den kraftige deregulering, der har fundet sted i EU og dermed også Danmark, 18 for ikke at tale om skattelovgivningen og beskatningen af finansielle transaktioner og indtjening. Interessant ville det også have været at se på sammenhængene mellem globalisering, nyliberalisme og finansialisering. Disse emner berøres imidlertid ikke i nærværende opgave, pga. omfangshensyn Arbejdsprocessen Da mit arbejde gik i gang, var min forforståelse præget af en vis forventning om at kunne finde tegne på finansialisering i Danmark. Denne forventning var i høj grad drevet af, at mine egne iagttagelser havde drevet mig til at undersøge teorien på området, og det teorikompleks jeg mødte passede igen til nogle mønstre jeg mente at kunne genfinde i hverdagens Danmark, fx den finansielle adfærd og den stigende låntagning. I forbindelse med operationaliseringen af teorien, er flere af fravalgene truffet undervejs i den empiriske analyse, da jeg flere gange fandt en teoretisk problemstilling der var spændene, men som jeg så måtte forlade eller begrænse fordi den ved nærmere eftertanke viste sig for vanskelig at operationalisere givet omfanget af projektet. Processen af kobling mellem teori og 18 ØEM (2006a.) Side 7 af 39

8 empiri har således båret præg af fortsat vekslen, idet mit emnevalg ikke var drevet af nogen færdig model indenfor et veludviklet teorikompleks. Selve processen, dette forsøg på at lade empiri og teori oplyse hinanden, synes jeg har båret præg af en hermeneutisk forståelsesproces, hvor min forforståelse er blevet ændret undervejs og hvor jeg også mange gange har måttet tilbage og søge efter ny teori, oplyst af nye empiriske fund, eller omvendt, tilbage og finde ny statistik, når en nyfunden teoretiker beskrev et relevant fænomen - med udgangspunktet i det valgte problem har jeg været drevet frem og tilbage mellem teori og forsøg på operationaliseringer Begrundelse for valg af problemstilling og case Finansialiseringen er et interessant fænomen at studere fra en politologisk vinkel, fordi det, ifølge de der beskæftiger sig med det, er et fænomen der kan få stor betydning for grundlæggende økonomiske strukturer og dermed for fordelingen af magt og ressourcer i samfundet. Danmark er en interessant case fordi det er en lille åben økonomi, hvilket gør at man kan forestille sig en finansialisering vil have let ved hurtigt at sprede sig i Danmark og få en væsentlig indflydelse. Omvendt er der en relativt høj økonomisk omfordeling i den danske økonomi i forhold til resten af verden og det er spændende at se om en velfærdsstat er mere resistent end andre stater mod denne type af udvikling. På denne måde kan man sige der er tale om en type af studie der kan karakteriseres som det unikke casestudie 20 eller eventuelt det eksemplificerende casestudie 21, med en eventuel mindre mulighed for at finde tendenser med gyldighed for de andre skandinaviske lande Begrundelse for valg af teori Denne undersøgelse er problemdrevet og idet emnet er relativt nyt er der ikke formuleret så megen teori omkring det. Valget af kombinationen af Palley og Epsteins definitioner er truffet fordi de til sammen har formuleret den klareste og mest uddybende teori om hvad finansialiseringen indebærer og samtidig har de, som nogle af de eneste, specificeret hvilke indikatorer man kan bruge til at operationalisere begrebet Begrundelse for valg af metode Problemformuleringens overordnede karakter betyder, at kvantitativ metode anvendes. Hermed afskærer jeg mig fra kvalitative tilgange, herunder diskursanalyse. Til gengæld muliggør den 19 Ankersborg (2002) s Bryman (2004) s Ibid. s. 51 Side 8 af 39

9 kvantitative tilgang at man tager stilling til, om der kan drages konklusioner for de parametre der undersøges med en gyldighed - dog selvfølgelig med en statistisk usikkerhed - for dele eller ligefrem hele den danske økonomi. Datagrundlaget er ikke selvindsamlede data. Jeg har truffet det valg kun at beskæftige mig med en periode der strækker sig omkring 10 år tilbage i tid, da det var den nyere udvikling og tendenser til finansialisering jeg ønskede at belyse. Det empiriske materiale viser da også at det er i denne periode der er sket de mest voldsomme forandringer. Et fænomen der ville have været særligt spændende at undersøge, men som formodentlig ville have krævet en anden tilgang, er den adfærdsændring teorierne peger på der sker, hvor ikke-finansielle aktører opfører sig mere som finansielle aktører Opgavens struktur I det følgende afsnit forklares den kritiske realisme, der udgør det videnskabsteoretiske grundlag for arbejdet med finansialiseringstesen. Herefter følger et kort afsnit med en introduktion af begrebet finansialisme, kan opfattes ses som et udtryk for den struktur der produceres af den proces finansialiseringen udgør. I afsnit 3 gennemgås konkrete metodiske valg og fravalg og der ses på udvalgte operationaliseringer i analysen til hvilke der er specifikke metodiske kommentarer at knytte omkring de valg der ligger bag og de begrænsninger disse medfører. Bagefter er en behandling af den overordnede pålidelighed og gyldighed. Analysen i afsnit 4 er toleddet. I den første del undersøges de to indikatorer for finansialisering, hvilke dels er den finansielle sektor, der dekomponeres i brancher for at forstå hvad der har drevet udviklingen. Derefter ses på kapitalfondene og deres rolle i den danske økonomi som den anden indikator for finansialiseringsprocessen. I anden del af analysen er fokus uligheden i det danske samfund og der ses på indkomstforskelle, boligforskelle, forskelle i gældsætning og på de to ekstreme grupper - de meget rige og de fattige. Til sidst i analysen findes et diskuterende afsnit om forholdet mellem de to variable. I afsnit 5 sammenfattes de fundne resultater og en konklusion drages. Der er også her problemformuleringen søges endeligt besvaret. Afsnit 6 er en perspektivering om finansialisering, videnskab og moralsk økonomi. Side 9 af 39

10 2. Videnskabsteori Anine M. B. Hagemann: Finansialisering af dansk økonomi? Rent epistemologisk arbejdes der i denne opgave ud fra en ramme der er kritisk realistisk idet jeg søger at transcendere en adskillelse af empirisk undersøgelse og teoretisk konstruktion. 22 Forcen ved den kritiske realisme er dens opfattelse af underliggende magtstrukturer som determinerende for samfundet. Den empiristiske tilgang til stat og politik fokuserer på de observerbare instanser i politiske beslutningsprocesser og er instrumentalistisk i den forstand at det vigtigste bliver at korroborere 23 teorier om kausale forhold, snarere end at beskrive kompleksiteterne i den empiriske verden eller afdække iboende strukturer der påvirker genstandsfeltet. 24 Denne empiristiske forestilling om symmetri mellem forklaring og forudsigelse, gør idealismen op med og den idealistiske opfattelse mener, ud fra en kendsgerning om, at teorier ikke er mimetiske refleksioner af virkeligheden, at det kun kan være muligt for videnskaben at forudsige mønstre frem for specifikke resultater. (Smith 200:34,51) Men i lighed med empirismen, specificerer idealismen ikke de iboende strukturer og kendetegn ved de studerede objekter (hvilket er det afgørende kendetegn ved realismen). Idealistiske tilgange er ofte eksplicit normative i deres identifikation af politiske forhold og forklaring af politiske begivenheder, idet der skelnes mellem tingenes faktiske tilstand og en ideel situation, man som forsker kan fordre til - en transformation der bygger på principper om menneskelig realisation. I stedet for at tage den eksisterende tilstand for givet, specificerer de mulighedsbetingelser indenfor hvilke menneskelige subjekter kan udfolde fuld autonomi, hvad enten dette refererer til de politiske betingelser indenfor hvilke de kan deltage direkte i de beslutninger der vedrører deres liv (som hos en teoretiker som Robert Dahl) eller til de betingelser indenfor hvilke økonomiske aktører kan fuldføre deres planer og motiver i markedsøkonomien (som hos en teoretiker som F. A. Hayek). Den realistiske tilgang medtager et idealistisk element idet den anerkender den transitive dimension, dog ved at stille et anderledes transcendentalt spørgsmål: Hvad er mulighedsbetingelserne for (social- )videnskab? og forsøger at identificere forhold og strukturer i den empiriske verden, den intransitive dimension, der opfattes som eksisterende uafhængigt af vores viden om dem. Ved at fokusere på de uobserverbare strukturer og mekanismer som genererer begivenheder, redefinerer denne tilgang 22 Smith (2000) s Udtrykket kommer fra Karl Popper, hvis falsifikationisme er bredt anerkendt i empiristisk forskning. Ideen er, at den forsker der arbejder ud fra en hypotetiske deduktiv metode, hverken kan eller skal søge at verificere (bekræfte) teorier, men snarere kun kan korroborere (styrke) dem, hvis man i hypotesetestning finder en overensstemmelse mellem teori og data. (Popper 24 Smith (2002) s. 51 Side 10 af 39

11 grundlaget for at konstruere en kausallov, en position defineret som allestedsnærværende determinisme. Dette skel mellem det konkrete-i-tanken og det reelt-konkrete udviklet indenfor den neomarxistiske tilgang til politisk økonomi, er en god illustration af brugen af skellet mellem det transitive og det intransitive. Neomarxistisk statsteori trækker på de realistiske antagelser i Marx metode indenfor hans studier af den kapitalistiske økonomi, for at kunne konstruere en redegørelse for suprastrukturen. På samme måde som Susan Strange bygger videre på Marx begreb om produktionsstrukturer og peger på den finansielle sfære som en ud af de fem determinerende strukturer i samfundet, er erkendelsesinteressen også i denne opgave, at afdække et strukturelt betingende fænomen, en strukturel magt. 25 Magt opfattes her som afgørende for forholdet mellem autoritet og marked og strukturelle magtformer udgør de rammer indenfor hvilke aktørerne skal forholde sig til hinanden. 26 Med hensyn til finansialiseringen, ligger det i ordets betydning at der er tale om en proces, en forandring. Med den kritisk realistiske forståelse kan man lægge op til en forståelse af denne finansielle magt, ikke blot som en proces, men også som en struktur, dvs. noget der bliver mere permanent og fastgroet. Man kan altså forstå udviklingen sådan, at der ikke kun er tale om en forandringsproces, en finansialisering, men at udviklingen er nået skridtet videre, til at der hersker en finansialitet. 27 Her forstås begreberne sådan, at finansialiseringen er den proces der virker igennem, reproducerer og forstærker den ramme, jeg kalder finansialitet, der er en magtstruktur som betinger aktørers handlerum. Dette skal forstås som et perspektiv og en klargørelse af forholdet mellem begrebet finansialisering og den realistiske tilgang. Det er dog fortsat finansialiseringen som den er formuleret teoretisk i indledningen der operationaliseres og undersøges og finansialiteten blot en antydet struktur, idet dette er et eget begreb. I forlængelse af dette strukturelle blik, vender jeg i perspektiveringen tilbage til den transcenderende fordring til at stille spørgsmålstegn ved mulighedsbetingelser for videnskaben. 25 Strange ser på den internationale politiske økonomi og skelner mellem fire sfærer indenfor hvilke magt udøves. Der er tale om produktionssfæren, sikkerhedsstrukturen, den finansielle struktur og vidensstrukturen. Strange (1983), Strange (1988) s. 88 Senere kommer velfærdsstrukturen til som den femte struktur. 26 Strange (1988) s Ideen til skellet mellem proces og strukture har jeg fra Ulrich Becks skelnen mellem tre betydninger af globalisering: globalitet, globalisme, og globalisering. Hvor globalitet refererer til en global social struktur der udgør rammen for aktørers handlen, er globaliseringen den proces der producerer denne ramme, mens globalismen er politik retfærdiggjort med udgangspunkt i globaliseringen. Det er dog udelukkende formen af finansialitetsargumentet der har en lighed med Beck. Han behandler ikke finansialitet og i øvrigt beskriver han en udvikling á là finansialiseringen som en del af sit begreb om globalisme. Beck (2000), globalitet omtalt s. 12, globalisering s. 11, globalisme s. 9 Side 11 af 39

12 3. Metode I dette afsnit ses der først mere generelt på pålidelighed og gyldighed, dernæst på fremgangsmåde og operationalisering benyttet ved behandlingen af de enkelte variable Pålidelighed Hvad angår pålideligheden af resultaterne, er mulighederne for a) replikabilitet, dvs. hvorvidt der ved gentaget studie kan findes de samme resultater, gode. På baggrund af det anvendte datamateriale skulle det være muligt at rekonstruere alle de beregninger foretaget her. Anvendes andre data kan der fås et andet billede, men spørgsmålet om repræsentativitet burde ikke være et problem, idet der for det meste er tale om udtræk fra Danmarks Statistik. Derimod kan der være tale om problemer med b) konsistensen af målene enkelte steder, eksempelvis ved en ændring af opgørelsesmetoderne for data, fx som det er tilfældet med visse størrelse Nationalregnskaber fra 2005 ændret, for en uddybning se afsnit Gyldighed Målingsvaliditeten, om indikatorerne måler de man ønsker de skal måle, er generelt høj, da de valgte indikatorer generelt er snævre økonomiske størrelser. Mere overordnet kan man kritisere dette valg for ikke at fange så mange nuancer som hvis man brugte et bredere begreb. Et eksempel på dette fra analysen, er indikatoren for ulighed, der her går på økonomisk ulighed. En bredere indikator for uligheden i samfundet havde været indikatoren social ulighed, og til operationaliseringen af denne havde man kunnet se på andre væsentlige ting end indkomster, så som sundhed og uddannelse. Den samme kritik kan man rejse af nogle af de andre operationaliseringer. Dette er en relevant kritik, idet teorien om finansialisering netop påpeger, at processen også har en effekt på andre strukturer og sfærer end den finansielle og økonomiske struktur. Desuden kan man pege på en lignende problematik omkring operationaliseringen af variablen finansielle aktører. Som også nævnt i forbindelse med problemformuleringen, vælger jeg kun at se på kapitalfondene og disse trækkes frem som en eksemplificerende indikator på en type af finansielle aktører. Valget er drevet af en viden om at der er sket en vækst i antallet af dem og med denne viden kan der rettes en kritik af, at min dataudvælgelse har båret præg at ønsket om at belyse en bestemt udvikling, dvs. så jeg et svar til én bestemt side på min problemformulering. 28 Bryman (2004) s. 28 Side 12 af 39

13 Et andet element der kan kritiseres i forbindelse med min operationalisering, er valget af kun at fokusere på enkelte aspekter af finansialiseringen. Teorien peger på fire træk der kendetegner processen finansialisering, nemlig indflydelsen af finansielle: 1) motiver, 2) markeder, 3) aktører og 4) institutioner, men der ses i undersøgelsen kun på de to sidste. Som nævnt i afsnit 1.2, hviler dette på en antagelse om, at de fire træk ikke hver især er nødvendige træk for at kunne påvise finansialiseringen. Man kan argumentere for, at denne antagelse giver god mening, idet de fire træk omfatter forskellige sfærer, men det har alligevel implikationer for den konklusion der kan drages. Det bliver klart at man ikke kan sige om der er sket en generel finansialisering eller ej, men vurdering kan kun angå, om der er sket en finansialisering på netop de pågældende parametre. Som nævnt i forbindelse med valg af case, gælder spørgsmålet om den eksterne validitet 29, dvs. hvorvidt studiets forskningsresultater kan generaliseres til at gælde udover det specifikke studier, at undersøgelsen er specifik for Danmark og derfor en unik case. I bedste fald kan man måske tale om at der er træk ved undersøgelsen som kan være eksemplificerende for et lille land med en åben økonomi og en høj grad af omfordeling, men det ville man ikke kunne sige noget nærmere om uden at have et komparativt grundlag, så i sig selv er det kun casens interne validitet der har relevans. Hvad angår den interne validitet 30, er dette spørgsmål særlig relevant i forhold til kausaliteten mellem første og anden del af analysen. Den valgte teori peger på, at finansialiseringen fører til en øget økonomisk og social ulighed, men denne kausalitet er ikke noget jeg kan påvise. Hvis resultaterne blev, at begge størrelser viste en vækst, kunne en relevant forklaring fx. være, at der I stedet for kausalitet var tale om multikollinearitet 31 og at den positive samvariation skyldtes at de to størrelser begge varierede positivt med en anden variabel, eksempelvis den nyliberale bølge i dansk politik. Den reelle forklaring ville så fx være, at politiske indgreb fik uligheden til at stige og foretog liberaliseringer, således at finansielle aktører og institutioner havde bedre betingelser for at vokse, men at de to variable ikke påvirker hinanden internt. Dette problem er forsøgt imødegået af et afsnit om netop sammenhængen mellem de to størrelser. Dette er dog ikke noget bevis, og det må forblive et ubesvaret spørgsmål om, hvilken kausal sammenhæng der er mellem nyliberalisme, globalisering og finansialisering og de mange nye tendenser der er tegn på. 29 Bryman (2004) s Bryman (2004) s Agresti & Finlay (1997) s. 541 Side 13 af 39

14 3.3. Datamaterialet Nationalregskabet (tabel NAT02) anvendes som baggrund for en del af figurerne. Opgørelsen af betalingsbalancen består af en samling af en række andre statistikker, herunder Handel med andre lande, EU-handel (intrastat) og Udenrigshandel med tjenester samt oplysninger fra Nationalbankens finansielle statistikker og fra Regnskaber for offentlig forvaltning og service. Statistikkens pålidelighed bliver derfor afhængig af pålideligheden af de underliggende statistikker og da tallene kommer en del forskellige steder fra, må man være opmærksom på at usikkerheden kan være stor. Der vil iflg. Danmarks Statistik navnlig være usikkerhed forbundet med de første opgørelser af en periode, idet nogle vigtige oplysninger først fremkommer på et senere tidspunkt. Derudover er man i opgørelsen af de indeholdte statistikker gået over til nye kilder og metoder fra januar 2005, hvilket medfører, at opgørelsen i overgangsperioden, herunder sammenligneligheden af tallene, bliver er behæftet med øget usikkerhed. 32 Mange af figurerne er baseret på regnskabstal fra den finansielle sektor. Der er tale om den finansielle sektors interesseorganisation, Finansrådets, opgørelse der anvendes meget er Finansrådets opgørelse Sektoren i Tal, der er et regnskab for den finansielle sektor. I forbindelse med hele dette regnskab er der anvendt tal som virksomhederne selv har indberettet, hvilket man skal være opmærksom på. Med regnskabstal vil det være svært som udenforstående at afgøre om de foreliggende tal er slørede og eksempelvis en størrelse som virksomhedernes afskrivning af aktiver er en skønssag De enkelte delanalysers metode I de følgende afsnit gennemgås fremgangsmåde for udvalgte operationaliseringer i de enkelte delundersøgelser Finansialisering DEN FINANSIELLE SEKTOR Figur 4.1. For at få et helhedsindtryk er det valgt først at se på den finansielle sektors vækst i forhold til væksten i den øvrige økonomi. Som indikator for hele økonomiens vækst er valgt Nettonationalproduktet, der er den samlede produktion af varer og tjenester i samfundet (BNP) medregnet nedslidning af kapitalapparat. Dette sammenlignes med den finansielle sektors resultat før skat men efter afskrivninger, der er det sammenlignelige vækstmål for sektoren. Tallene er før skat, da 32 Fra Administrative oplysninger om statistikproduktet tilgængelig i forbindelse med NAT02 på Side 14 af 39

15 det der ønskes illustreret, er den værdi sektoren har genereret, uden det eventuelle slør af fx ændrede skatteregler resultatet efter skat ville vise. Figur 4.2. Den næste undersøgelse er en dekomponering af sektoren i brancher. Indenfor den finansielle sektor er to grupper valgt ud, for at kunne lave en mere udførlig dekomponering, end hvis alle brancher skulle gennemgås. Først undersøges pengeinstitutterne i figurerne 4.3. og 4.4., idet de udgør 40 pct. af sektoren 33 og dermed er den dominerende branche indenfor sektoren. Her er benyttet tal fra Finansrådet. Den anden gruppe der er udvalgt er investeringsforeningerne og de relaterede forvaltningsselskaber, der indenfor sektoren er den gruppe der har oplevet den største relative vækst i andel. Investeringsbranchen ses der på i figur 4.5. Der er her benyttet tal fra Økonomiog Erhvervsministeriet. KAPITALFONDENE Dette afsnit har ikke nogen figurer, men består snarere af en analyse af kapitalfondenes rolle i Danmark. Der findes ingen større datasæt med statistik om kapitalfondene, i stedet er det enkeltstående tal. Valget blev at bevare denne del af analysen sådan. Selvom der ikke ligger nogen selvstændig statistisk operationalisering bag, giver afsnittet alligevel et billede af hvad kapitalfondene er for en størrelse og hvilken udvikling der har fundet sted de seneste år Ulighed INDKOMSTULIGHED I dette afsnit ses de først på udviklingen i real disponibel bruttoindkomstuligheden. Figur 4.6. viser udviklingen mellem 1995 og Inddelingen er foretaget således at mellemindkomstgruppen indeholder femte og sjette decil. Udviklingen er indexeret, således at det der ses er den relative udvikling i forhold til basisåret Tabel 4.1. viser gennemsnitlig årlig realvækst, stigningen i disponibel indkomst samt den disponible indkomst i 2004 så det man både får indtryk af den reale værdi og udviklingen. Tabellen er delt op ud fra indkomstdeciler. Figur 4.7 viser størrelsen af nettoformuen for folk med forskellige boligtyper, mens Figur 4.8. viser udviklingen i realkreditgæld og figur 4.9. viser udviklingen i renteudgifter i forhold til bruttoindkomst. Her er der igen tale om opgørelser i faste priser, for at undgå prisudviklingens effekt på de observerede tendenser 33 Disse 40 pct. refererer til den procentvise andel af den samlede balance for den finansielle sektor, jf. også figur 42. (Kilde: Finansrådets samlede regnskab for den finansielle sektor Sektoren i tal ) Side 15 af 39

16 4. Analyse Det følgende er en analyse af de udvalgte indikatorer for finansialisering og indkomstulighed. Først analyseres den finansielle sektor udvikling, dernæst ses på kapitalfonde i Danmark. I anden del af analysen, undersøges udviklingen i indkomstfordelingen i Danmark i de senere år Væksten i den finansielle sektor Den først indikator for finansialiseringen der ses på, er udviklingen i den finansielle sektor. Den private finansielle sektor omfatter pengeinstitutter og andre typer virksomheder, der arbejder med bankvirksomhed og finansiering, dvs. realkreditinstitutter og forsikringsselskaber samt investeringsforeninger, pensionskasser, ATP og Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD). 34 Figur 4.a. Væksten i den finansielle sektor i forhold til væksten i den samlede økonomi. (Basisår = 1996) Kilde: Nationalregnskabet (tabel NAT02) samt Finansrådet (2007) der indeholder regnskabet for den finansielle sektor. Figur 4.1 viser den indekserede udvikling i den finansielle sektors resultat før skat i forhold til nettonationalproduktet. Bemærk at figuren afspejler, hvordan den finansielle sektor relativt til sit udgangspunkt i 1996 har haft en større vækst end den samlede økonomi. 34 Lovgivningen sondrer mellem forskellige typer finansiel virksomhed: 1. kreditinstitutter, pengeinstitutter (herunder banker, sparekasser og andelskasser) og realkreditinstitutter, 2. forsikringsselskaber, pensionskasser og offentlige fonde, og 3. Fondsmæglerselskaber og investeringsforeninger. (Wendt 2002 s. 22) Side 16 af 39

17 For at forstå baggrunden for denne vækst i den finansielle sektor, er det nødvendigt at foretage en dekomponering og se på de enkelte delsektorer for at afgøre, hvad der har drevet udviklingen. Dekomponering af væksten i den finansielle sektor Ser vi på udviklingen i sammensætningen af den finansielle sektor, er der især sket en vækst i pengeinstitutternes indtjening. Figur 4b viser udviklingen i sammensætningen af den finansielle sektor i Danmark. Interessant er den øgede vækst i pengeinstitutternes indtjening. I 1994 er balancen hos pengeinstitutterne på 981 mia. kr., et tal der i 2006 er steget til 3484 mia., hvilket er en forøgelse på 255 pct. Inden for sektoren er der dog kun tale om en relativ stigning på fire pct., hvilket, ligesom det sås i figur 4a., vidner om den kolossale vækst, sektoren har oplevet i perioden. Figur 4a. Sammensætning af den finansielle sektor Kilde: egne beregninger på baggrund af sektortal fra Finansrådet. Dekomponeringen er foretaget med udgangspunkt i den finansielle sektors samlede balance. Figuren omfatter kun brancher, der bidrager med over en pct. til den samlede balance for den finansielle sektor. Den procentvise andel af sektoren for hhv og 2006 er angivet for de fem største brancher. En anden udvikling, der er værd at bemærke i figur 4b., er den vækst, der sker i investerings- og specialforeningerne. I begyndelsen af 1990 erne udgjorde denne gruppe under en pct. af den finansielle sektor; i dag er den vokset til at udgøre over 10 pct. Dette er en markant stigning især taget i betragtning den kraftige vækst, den samlede sektor har oplevet. Denne branche berøres nærmere i afsnit 4.2. Side 17 af 39

18 I det følgende ses nærmere på den største branche, nemlig pengeinstitutterne. Pengeinstitutterne Figur 4c. anskueliggør pengeinstitutternes historiske udvikling gennem de seneste 40 år. Her er der valgt at gå lidt længere tilbage i tid, for at vise, hvordan den beskrevne tendens gør sig gældende allerede fra omkring midt-80 erne. Det er tydeligt, at der er sket en koncentration, således at de tre største pengeinstitutter i 2000 stod for ca. to tredjedele af den samlede omsætning, mens dette tal kun var en tredjedel fyrre år tidligere. De pengeinstitutter, der er mindre end de 28 største, er i denne periode gået fra at udgøre 38 pct. til kun at udgøre ti pct. Antallet af pengeinstitutter er kraftigt reduceret i perioden. I 1960 var der i Danmark 638 selvstændige pengeinstitutter 35, et antal der i 1990 var reduceret til 219 og i 2006 var nede på Figur 4c. Pengeinstitutternes historiske udvikling Kilde: Egne beregninger på data fra Wendt (2002) s. 16 Nedenfor ses en dekomponering af pengeinstitutternes indtjening i Heraf fremgår, at de syv største pengeinstitutter udgør hele 86 pct. af branchen. Figuren viser tillige forskellen på den relative størrelse af bankerne, hvor Danske Bank er stærkt dominerende. 35 Wendt (2002) s Finansrådet (2007) Side 18 af 39

19 Figur 4d. De største pengeinstitutter Kilde: Egne beregninger på data fra Finansrådets regnskab for den finansielle sektor, Sektoren i tal Danske Banks dominans i branchen illustreres tydeligt af ovenstående figur. Koncentration og brancheglidning Der er i løbet af de seneste ca. 20 år sket en øget koncentration i den finansielle sektor, hvor en lille gruppe aktører står for en stor procentdel af den samlede indtjening. Dette mønster sås illustreret blandt pengeinstitutterne. Udviklingen kan til dels forklares ved, at der er sket en såkaldt brancheglidning i den finansielle sektor, som indebærer tendenser til overlap i de aktiviteter, man udfører, og de produkter, man konkurrerer på tværs af brancherne. 37 Som eksempel kan nævnes banker, der i stigende grad driver forsikrings- og investeringsvirksomhed, eller realkreditinstitutterne, der investerer i bankvirksomhed. Dette har bevirket, at der er mindre forskel på banker, forsikringsselskaber og realkreditinstitutioner, end der var tidligere. Investeringsforeninger i Danmark Husker man tilbage til figur 4b., var der en påfaldende vækst i investeringsforeningerne, som de sidste femten år har udviklet sig til at udgøre ti pct. af den samlede indtjening i sektoren. Investeringsforeninger er til for, at små investorer skal kunne investere i aktier og obligationer og samtidig få spredt deres risici, fordi foreningen kan investere bredere og i en større mængde værdipapirer end en enkelt investor med en begrænset formue. Investeringsforeningerne stiftes ofte 37 Wendt (2002) s. 98 Side 19 af 39

20 på initiativ af et pengeinstitut. 38 De fleste foreninger overlader deres administration til et investeringsforvaltningsselskab, der står for den daglige administration, og som typisk er ejet af de investeringsforeninger, det administrerer. Foreningerne havde et overskud på i alt 65 mia. kr. i 2006 og medlemmernes samlede formue er vokset med 100 mia. kr. i løbet af 2006, således at den ved udgangen af 2006 var 872 mia. kr. I afsnit 4.1 og figur 4.b var det tydeligt, at der igennem det sidste tiår er sket en voldsom vækst inden for denne type finansiel virksomhed. Denne branche er således gået fra at udgøre en pct. af den finansielle sektor i 1994 til i 2006 at udgøre ca. 10 pct. Foreningerne havde i 2006 et overskud på 65 mia. kr., hvoraf omkring en tredjedel blev udloddet til foreningernes medlemmer og resten opsparet i foreningerne. Alene i 2006 voksede medlemmernes formue med 100 mia. kr., hvilket svarer til 12 pct. Figur Markedssammensætningen af investeringsforvaltningsforeninger 2006 Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Finanstilsynet (FTN 2007d:4). Opgørelsen vedrører størrelsen af formuen under administration og omfatter alle foreningstyper. 39 Figuren ovenfor illustrerer, hvorledes de største fem investeringsforvaltningsselskaber ved udgangen af 2006 forvaltede omkring 83 pct. af den samlede formue placeret i investeringsforeningsbeviser Specialforeninger dækker over en række foreningstyper med friere investeringsgrænser end for almindelige investeringsforeninger. Fåmandsforeninger er investeringsforeninger, der ikke retter sig mod den bredere offentlighed. Hedgeforeninger er relativt nye i Danmark. De fungerer ligesom investeringsforeninger, men de har mulighed for at placere medlemmernes midler i valuta eller finansielle instrumenter, ligesom de har mulighed for at optage lån for at geare medlemmernes investeringer. FNT (2007d) s. 3 Disse typer af foreninger kommer berøres ikke nærmere her. 39 De fem selskabers fulde navne er: Nykredit Portefølje A/S, Danske Invest Administration A/S, Nordea Invest Fund Management A/S, BI Management A/S og Jyske Invest A/S Side 20 af 39

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

Investeringskrisen og væksten i vækstlaget - Betydningen af et dansk investormiljø

Investeringskrisen og væksten i vækstlaget - Betydningen af et dansk investormiljø Investeringskrisen og væksten i vækstlaget - Betydningen af et dansk investormiljø Axcel Future DK 18. juni 2012 Forfattere: Partner, Martin Hvidt Thelle Economist, Martin Bo Hansen 2 Danmark befinder

Læs mere

Gæld i almene boliger

Gæld i almene boliger 15. maj 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Gæld i almene boliger Analysen viser, at gæld ikke er mere udbredt blandt beboere i almene boliger end hos resten

Læs mere

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Konklusioner: Foreningernes samlede formue er vokset med knap 208 mia. kr. i 2004, og udgjorde ultimo året i alt knap 571 mia.

Læs mere

MIRANOVA ANALYSE. Investeringsforeninger med obligationer: Omkostningerne æder afkastet. Udgivet 4. juni 2014

MIRANOVA ANALYSE. Investeringsforeninger med obligationer: Omkostningerne æder afkastet. Udgivet 4. juni 2014 MIRANOVA ANALYSE Udgivet 4. juni 2014 Investeringsforeninger med obligationer: Omkostningerne æder afkastet Når omkostningerne æder dit afkast Lige nu tales der meget om de lave renter på obligationer,

Læs mere

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse DANMARKS NATIONALBANK Statistisk Afdeling Version 3 Juli 2011 Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse 1. Baggrund og generelle forhold Udlånsundersøgelsen er en kvalitativ statistik,

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

OK14. Der er råd til både ordentlig løn og ordentlige arbejdsvilkår. Udarbejdet for Enhedslisten af Anders Hadberg og Frank Aaen 27.

OK14. Der er råd til både ordentlig løn og ordentlige arbejdsvilkår. Udarbejdet for Enhedslisten af Anders Hadberg og Frank Aaen 27. OK14 Der er råd til både ordentlig løn og ordentlige arbejdsvilkår Udarbejdet for Enhedslisten af Anders Hadberg og Frank Aaen 27. februar 2014 Indledning Foråret 2014 byder på overenskomstforhandlinger

Læs mere

ANALYSE AF 1. OG 2. KVARTAL 2010: Det danske venturemarked investeringer og forventninger. fokus på opfølgningsinvesteringer. dvca

ANALYSE AF 1. OG 2. KVARTAL 2010: Det danske venturemarked investeringer og forventninger. fokus på opfølgningsinvesteringer. dvca ANALYSE AF 1. OG 2. KVARTAL 2010: Det danske venturemarked investeringer og forventninger fokus på opfølgningsinvesteringer i 2010 dvca DVCA Danish Venture Capital & Private Equity Association er brancheorganisation

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes

Læs mere

Banker presses på overskuddet

Banker presses på overskuddet N O T A T Banker presses på overskuddet 11. oktober 2012 Bankernes overskud er lavt i disse år både historisk set og når der sammenlignes med andre sektorer. Det viser nye tal fra Finanstilsynet samt en

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER Indledning Lægernes Pensionsbank tilbyder handel med alle børsnoterede danske aktier, investeringsbeviser og obligationer

Læs mere

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter HVILKEN EFFEKT HAR VÆKSTFONDENS AKTIVITETER? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine investeringer? Det har vi

Læs mere

StockRate Asset Management. Din uafhængige formueforvalter

StockRate Asset Management. Din uafhængige formueforvalter StockRate Asset Management Din uafhængige formueforvalter StockRate Asset Management Din uafhængige formueforvalter StockRate Asset Management Din uafhængige formueforvalter kvalitet og sikkerhed StockRate

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation

Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation Det er velkendt, at især de store banker i Danmark spekulerede i stadigt større omfang op til den finansielle krise i 2007. Men krisen har ikke taget modet

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

Emerging Markets Debt eller High Yield?

Emerging Markets Debt eller High Yield? Emerging Markets Debt eller High Yield? Af Peter Rixen Portfolio Manager peter.rixen@skandia.dk Aktiver fra Emerging Markets har i mange år stået øverst på investorernes favoritliste, men har i de senere

Læs mere

Hedgeforeningen Sydinvest, afdeling Virksomhedslån

Hedgeforeningen Sydinvest, afdeling Virksomhedslån Hedgeforeningen Sydinvest, afdeling Virksomhedslån Ny attraktiv investeringsmulighed for danske investorer Hedgeforeningen Sydinvest kan som den første i Danmark tilbyde sine medlemmer adgang til markedet

Læs mere

Krystalkuglen. Gæt et afkast

Krystalkuglen. Gæt et afkast Nr. 2 - Marts 2010 Krystalkuglen Nr. 3 - Maj 2010 Gæt et afkast Hvis du vil vide, hvordan din pension investeres, når du vælger en ordning i et pengeinstitut eller pensionsselskab, som står for forvaltningen

Læs mere

Bilag om markedet for risikovillig kapital 1

Bilag om markedet for risikovillig kapital 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Dato: 12. januar 26 Bilag om markedet for risikovillig kapital

Læs mere

MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN

MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN Af advokat Bodil Tolstrup og advokat Nikolaj Bjørnholm, Hannes Snellman Forfatterne har tidligere i dette nyhedsbrev fra DVCA genoptrykt en artikel fra Tidsskrift for Skatteret

Læs mere

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning 18. februar 14 Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning Historier om andelsboligforeninger i økonomiske problemer har igennem efterhånden flere år domineret nyhedsbilledet på andelsboligmarkedet.

Læs mere

Venturefinansierede virksomheder i Danmark

Venturefinansierede virksomheder i Danmark APRIL 2014 Venturefinansierede virksomheder i Danmark Hvem er de? Og hvem er personerne bag? Hvad investerer danske VC ere i? Denne analyse giver et indblik i, hvordan ventureinvestorernes præferencer

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge marts 2010 HP Hedge gav et afkast på 2,90% i marts måned. Det betyder, at det samlede afkast for første kvartal 2010 blev 7,79%. Afdelingen har nu eksisteret i lige over 3 år, og det er tid at

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

Derfor skal du investere

Derfor skal du investere Derfor skal du investere Investering er ofte lig med store kursudsving og mange bekymringer. Er det ikke bedre blot at spare op og undgå risiko? Nej, for hvis du ikke investerer, mister du penge hver dag,

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat EU BANKUNION: Godt eller skidt for dansk økonomi? Medlemskab af EU s bankunion risikerer

Læs mere

om investering og økonomi Nr. 4 = Februar 2006 Udsagn 1: Kapitalfondene er et forbigående modefænomen

om investering og økonomi Nr. 4 = Februar 2006 Udsagn 1: Kapitalfondene er et forbigående modefænomen alpha ATP's om investering og økonomi Nr. 4 = Februar 2006 Kapitalfonde - myter og realiteter Danskerne har lært et helt nyt ord på det seneste - kapitalfonde. Men hvad er en kapitalfond? Hvordan opererer

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse VEJ nr. 9047 af 07/02/2013 1. Indledning 2. Tilsynsdiamantens pejlemærker 2.1. Summen af store engagementer under 125 pct. 2.2. Udlånsvækst

Læs mere

Rekordvækst i realkreditudlån i euro

Rekordvækst i realkreditudlån i euro NR. 2 OKTOBER 2009 Rekordvækst i realkreditudlån i euro Realkreditsektoren udlåner flere og flere penge i euro sammenlignet med i danske kroner. Især landbruget har fordel af den internationale valuta.

Læs mere

Sell in May? 13. oktober 2015. Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk 2.0% 1.5% 1.0% 0.5% 0.0% -0.5% -1.0%

Sell in May? 13. oktober 2015. Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk 2.0% 1.5% 1.0% 0.5% 0.0% -0.5% -1.0% Sell in May? Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk Det er ikke kun vejret, som har vist sig fra den kedelige side denne sommer. Aktiemarkedet har været ramt af en koldfront, der

Læs mere

Finansrapport. pr. 31. juli 2014

Finansrapport. pr. 31. juli 2014 pr. 31. juli ØKONOMI Assens Kommune 30. august 1 Resume I henhold til kommunens finansielle strategi skal der hvert kvartal gives en afrapportering vedrørende kommunens finansielle forhold på både aktiv

Læs mere

Investoranalysen 2014

Investoranalysen 2014 Danske investorers syn på rådgivning og information i forbindelse med investeringsbeviser. 1 Indhold Introduktion 3 Investorprofil.4 Investortyper.5 Information.6 Rådgivning..9 Sådan blev undersøgelsen

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

37 Redegørelse til investorerne i:

37 Redegørelse til investorerne i: i: Investeringsforeningen Sydinvest, Investeringsforeningen Sydinvest International, Investeringeforeningen Sydinvest Emerging Markets, Investeringsforeningen Strategi Invest, Investeringsforeningen Finansco,

Læs mere

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Indledning I banken kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. En begrænsning er dog f.eks. gældende lovregler om pensionsmidlernes

Læs mere

MIRANOVA ANALYSE. Bag om de officielle tal: 83 % af danske investeringsforeninger med globale aktier underpræsterer, når man medregner lukkede fonde

MIRANOVA ANALYSE. Bag om de officielle tal: 83 % af danske investeringsforeninger med globale aktier underpræsterer, når man medregner lukkede fonde MIRANOVA ANALYSE Udarbejdet af: Oliver West, porteføljemanager Jon Reitz, assisterende porteføljemanager Rune Wagenitz Sørensen, adm. direktør Udgivet 21. maj 2015 Bag om de officielle tal: 83 % af danske

Læs mere

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering

Læs mere

Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013

Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013 Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013 På den lange bane kan det give et større afkast at sætte opsparingen i aktier end at lade den stå uberørt i banken. Vi giver dig her en hjælpende hånd til, hvordan

Læs mere

DECEMBER 2013. Danske venturefinansierede it-virksomheder

DECEMBER 2013. Danske venturefinansierede it-virksomheder DECEMBER 2013 Danske venturefinansierede it-virksomheder Danske venturefinansierede it-virksomheder Danske ventureinvestorer har de seneste 10-15 år investeret milliarder af kroner i danske it-virksomheder.

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for

Læs mere

Indhold. Baggrund for børsnoteringen. Organisation. Målsætning. Investeringsstrategien. Risikofaktorer. Forventninger til fremtiden

Indhold. Baggrund for børsnoteringen. Organisation. Målsætning. Investeringsstrategien. Risikofaktorer. Forventninger til fremtiden Indhold Baggrund for børsnoteringen Organisation Målsætning Investeringsstrategien Risikofaktorer Forventninger til fremtiden Fordele ved Spar Nord FormueInvest A/S Aftaler, beskatning, udbyttepolitik,

Læs mere

Status på SKATs kontrolindsats vedrørende kapitalfondes overtagelse af 7 danske koncerner

Status på SKATs kontrolindsats vedrørende kapitalfondes overtagelse af 7 danske koncerner Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 115 Offentligt Notat Center for Store selskaber 20. marts 2007 Status på SKATs kontrolindsats vedrørende kapitalfondes overtagelse af 7 danske koncerner Indledning Kapitalfondes

Læs mere

Information til dig om Risikomærkning af værdipapirer og investorbeskyttelse

Information til dig om Risikomærkning af værdipapirer og investorbeskyttelse Information til dig om Risikomærkning af værdipapirer og investorbeskyttelse Indhold Kend din risiko... 3 Risikomærkning af værdipapirer... 5 Ens information på tværs af landegrænser... 8 Skærpede kompetencekrav

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2013

Direkte investeringer Ultimo 2013 Direkte investeringer Ultimo 213 14. oktober 214 DIREKTE INVESTERINGER I UDLANDET STIGER FORTSAT I 213 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet steg igen i 213, mens værdien af de indadgående

Læs mere

Revision af pengeinstitutter

Revision af pengeinstitutter Revision af pengeinstitutter Hvor meget information kan en revisor overskue? Ledende økonom Nikolaj Warming Larsen 03/04/2014 1 Hovedkonklusioner Det overordnede mål med ekstern revision af finansielle

Læs mere

Den rigeste 1 pct. ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark

Den rigeste 1 pct. ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark Den rigeste 1 ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark Danmark har oplevet stigende uligheder målt på indkomst de seneste år. Men indkomstforskelle fortæller dog kun én side af historien om velstandsfordelingen

Læs mere

Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd

Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd Investment Research General Market Conditions 25. marts 2015 Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd Euroen og dermed kronen er blevet svækket. Det er en fordel for dansk økonomi, men

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

Investeringsforeningen Danske Invest Bilag til dagsordenens pkt. 5.1 5.12 16. april 2013

Investeringsforeningen Danske Invest Bilag til dagsordenens pkt. 5.1 5.12 16. april 2013 16. april 2013 De af bestyrelsen fremsatte forslag indebærer nedenstående ændringer af vedtægterne. De berørte formuleringer er markeret med kursiv: Ad dagsordenens pkt. 5.1: [udgår] International: Omfatter

Læs mere

Vedtagne love i 2. kvartal 2007

Vedtagne love i 2. kvartal 2007 Vedtagne love i 2. kvartal 2007 I 2. kvartal 2007 er der vedtaget fire love på Finanstilsynets område: Lov nr. 397 af 30. april 2007 Lov om ændring af lov om investeringsforeninger og specialforeninger

Læs mere

NÅR DU INVESTERER SELV

NÅR DU INVESTERER SELV NÅR DU INVESTERER SELV Her kan du læse om de muligheder, du har i Lægernes Pensionsbank, og de overvejelser, du skal gøre dig, hvis du selv vil investere din opsparing. 115/04 14.05.2013 I Lægernes Pensionsbank

Læs mere

FAIF Loven DVCA orientering

FAIF Loven DVCA orientering FAIF Loven DVCA orientering Indledning Den 22. juli 2013 trådte den ny lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ( FAIF loven ) i kraft. FAIF loven implementerer EU Direktiv 2011/61/EU om

Læs mere

Markedskommentar marts: Den perfekte storm!

Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Nyhedsbrev Kbh. 7. apr. 2015 Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Marts blev også en god måned med afkast på 1,0 % - 1,8 % i vores afdelinger. Afkastene er et resultat af stigende aktiekurser og

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Lavere selskabsskat forgylder de rigeste

Lavere selskabsskat forgylder de rigeste Lavere selskabsskat forgylder de rigeste Et af de mest omdiskuterede tiltag i regeringens vækstplan er sænkningen af selskabsskatten. Efter fuld indfasning i 2016 vil den koste de offentlige budgetter

Læs mere

Korte eller lange obligationer?

Korte eller lange obligationer? Korte eller lange obligationer? Af Peter Rixen Portfolio manager peter.rixen @skandia.dk Det er et konsensuskald at reducere rentefølsomheden på obligationsbeholdningen. Det er imidlertid langt fra entydigt,

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Gældende fra 01.01-2018 Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter...2

Læs mere

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000 i:\december-2000\vel-b-12-00.doc Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ 11. december 2000 FORMUERNE I DANMARK Formålet med dette notat er at give et billede af fordelingen af formuerne i Danmark. Analyserne

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Finansrapport. pr. 1. april 2015

Finansrapport. pr. 1. april 2015 Finansrapport pr. 1. april 215 1 Indledning Finansrapporten giver en status på renteudviklingen samt bevægelserne indenfor aktivsiden med fokus på kassebeholdningen samt afkastet på de likvide midler.

Læs mere

Sagens omstændigheder:

Sagens omstændigheder: Kendelse af 19. marts 1997. J.nr. 96-86.232. Nærmere bestemt virksomhed krævede tilladelse som fondsmæglerselskab. Lov om værdipapirhandel 4, stk. 2. Lov om fondsmæglerselskaber 1. Bekendtgørelse nr. 721

Læs mere

Private Banking Portefølje. et nyt perspektiv på dine investeringer

Private Banking Portefølje. et nyt perspektiv på dine investeringer Private Banking Portefølje et nyt perspektiv på dine investeringer Det er ikke et spørgsmål om enten aktier eller obligationer. Den bedste portefølje er som regel en blanding. 2 2 Private Banking Portefølje

Læs mere

Axcelfuture Lead. En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer

Axcelfuture Lead. En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer Axcelfuture Lead En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer De faste bruttoinvesteringer frem mod 2020 Begyndende vækst i erhvervsinvesteringer men investeringsgab fortsat højt: 82 mia.kr.

Læs mere

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt Finansudvalget 28-9 FIU alm. del Bilag 19 Offentligt N O T A T Møde med Folketingets finansudvalg d. 3/9 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

Boligmarkedet også i en international optik. Chefanalytiker Jakob Legård Jakobsen Nykredit Markets jlj@nykredit.dk

Boligmarkedet også i en international optik. Chefanalytiker Jakob Legård Jakobsen Nykredit Markets jlj@nykredit.dk Boligmarkedet også i en international optik Chefanalytiker Jakob Legård Jakobsen Nykredit Markets jlj@nykredit.dk Boligkrisen i USA Kan det samme ske herhjemme? Forskelle og ligheder Boligmarkedets rutsjetur

Læs mere

Jyske Invest ikke som de fleste

Jyske Invest ikke som de fleste Jyske Invest ikke som de fleste 2 jyske invest Jyske Invest ikke som de fleste Jyske Invest er ikke som de fleste i investeringsbranchen. Vi går gerne vores egne veje for at optimere investorernes afkast.

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007 HP Hedge juli 2009 Juli måned var atter en rigtig god måned for HP Hedge, som endelig er tilbage i en kurs omkring 100. Den indre værdi er nu 100,64, og det betyder at afkastet i juli var 4,44%. Afkastet

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors PROSPEKT TradingAGROA/S Investering i afgrødefutures AgroConsultors TradingAGRO A/S HVORFOR? Peter Arendt og Anders Dahl har i en årrække investeret i afgrødefutures. I de seneste år har de genereret et

Læs mere

Region Hovedstaden Kvartalsrapport januar 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Region Hovedstaden Kvartalsrapport januar 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Region Hovedstaden Kvartalsrapport januar 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Region Hovedstaden har en passende fordeling mellem

Læs mere

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år København, den 26. oktober 2009 Ny pensionsanalyse: Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år Morningstar analyserer nu som noget nyt pensionsselskabernes egne risikoprofil fonde fra Unit Link

Læs mere

Fonden skal derfor, uanset børsnoteringen, forsat bogføre investeringen i A under kvoten efter 6, stk. 8, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Fonden skal derfor, uanset børsnoteringen, forsat bogføre investeringen i A under kvoten efter 6, stk. 8, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Kendelse af 13. maj 1998. 97-36.837. Dyrtidsfondens aktier i et nu børsnoteret selskab var fortsat omfattet af 1% investeringsloftet for aktiviteter vedrørende forskning og udvikling.lov om Lønmodtagernes

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere