Sønderborg Forsyning Nordals Fjernvarme. 29. februar 2016

Transkript

1 Sønderborg Forsyning Nordals Fjernvarme 29. februar 2016

2 Version 3B Dato Udarbejdet af Tina Hartun Nielsen, Jane Moustgaard Kontrolleret af Bjarne Lykkemark Godkendt af Bjarne Lykkemark Beskrivelse Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Nordborg, Havnbjerg, Svenstrup, Guderup og Egen. Ref.: pw:\\projectwise.ramboll.dk:pw_ds_energy_pw1\docume nts\energy\projects\es\dk\2015\ SDRBFORS - Projektforslag\2 Project basis\21 Autorities\211 Project Proposal\SDRBFORS Projektforslag - september

3 INDHOLD 1. Indledning og sammenfatning Indledning og baggrund Projektforslagets formål Beskrivelse af projektforslaget Samfundsøkonomi Selskabsøkonomi Brugerøkonomi Miljø Øvrige forhold Indstilling og det videre forløb 7 2. Projektansvarlig 9 3. Forholdet til varmeplanlægningen og den øvrige planlægning Projektforslagets forhold til kommunens varmeplanlægning Projektforslagets forhold til krav i henhold til varmeforsyningsloven og projektbekendtgørelsen Projektforslagets forhold til plan- og miljøforhold Projektforslagets forhold til anden lovgivning Tekniske specifikationer Fælles forudsætninger Referencen fortsat uændret varmeforsyning Projektet fjernvarmeforsyning af Nordborg, Havnbjerg, Svenstrup og Guderup/Egen Tidsplan Arealafståelse, servitutpålæg m.m Redegørelse for projektansøgers forhandlinger med, herunder evt. udtalelser fra, berørte forsyningsselskaber, virksomheder m. fl Energi-og miljømæssig vurdering Energivurdering Miljømæssig vurdering Samfundsøkonomi Samfundsøkonomi Projekt i forhold til referencen Samfundsøkonomisk konklusion Selskabsøkonomi Brugerøkonomi Brugerøkonomien Samfundsøkonomi - Følsomhedsberegninger Øgede investeringer Ændrede brændselspriser Ændrede investeringer i produktionsanlæg henholdsvis fjernvarmeunits Konklusion 41 2

4 BILAG Bilag 1.1 Forudsætningsnotat Bilag 1.2 Varmegrundlag Reference Bilag 1.3 Varmegrundlag Projekt Bilag 1.4 Økonomiske forudsætninger Bilag 2 Beregninger: Bilag 2.1 Selskabsøkonomiske beregninger for Projektet Bilag 2.2 Samfundsøkonomi Reference Bilag 2.3 Samfundsøkonomi Projekt Bilag 2.4 Samfundsøkonomi alternativ 1 KVV Bilag 2.5 Brugerøkonomi Bilag 3.1 Kort med konverteringsområder og tidsplan for tilslutning 3

5 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING 1.1 Indledning og baggrund Sønderborg Forsyning A/S fremsender hermed et projektforslag for etablering af fjernvarmeforsyning af byerne Nordborg, Havnbjerg, Svenstrup, Guderup og Egen i Sønderborg Kommune. Fjernvarmeforsyningen vil omfatte de 5 samlede byområder, inkl. fritliggende bygninger langs Forsyningsledningerne mellem byerne. I en evt. senere fase vil omkringliggende bebyggelser kunne tilkobles og distributionsledningsnettet er udlagt til alle potentielle forbrugere inden for områderne. Områderne er vist på nedenstående figur. Figur 1 Områder der konverteres til fjernvarme, markeret med hvid skravering, blå er områder, der allerede har fjernvarme. I henhold til Sønderborg Kommunes visioner på energiområdet lever dette Projektforslag op til målsætningen om konvertering af forbrugere med individuel opvarmning baseret på fossile brændsler til en forsyning baseret på ikke-fossile brændsler. 4

6 Projektet vil være baseret på lokale brændsler i form af halm. Derudover bibeholdes de eksisterende naturgasmotorer og/eller naturgasfyrede kedler til forsyning af de eksisterende fjernvarmeforbrugere i Nordborg. Der er lagt vægt på at etablere et værk, der har reduceret forbrug af brændsel og er udformet fleksibelt, således at nye produktionsformer relativt enkelt kan implementeres, når det er relevant for selskabet. Projektforslaget er baseret på halm, hvilket med de nugældende afgifter mv. er den løsning der kan gennemføres såvel samfundsøkonomisk som brugerøkonomisk rentabelt. Halmkedelanlægget har en levetid på ca. 20 år, hvorfor der til den tid kan skiftes til anden forsyning, der ikke eller kun i begrænset omfang anvender halm, hvis dette er mere optimalt. Forslaget tager således afsæt i dagens muligheder og begrænsninger og er bedst muligt forberedt for fremtidige omlægninger til andre forsyningskilder, når afgifter, teknologi etc. tilsiger dette. 1.2 Projektforslagets formål Formålet med projektforslaget er at belyse muligheder og konsekvenser ved at konvertere byområderne Nordborg, Havnbjerg, Svenstrup, Guderup og Egen, der i dag forsynes med individuel naturgas eller olie til fjernvarme baseret på biomasse. Projektforslaget, der er udarbejdet efter Energistyrelsens retningslinjer, skal danne grundlag for Sønderborg Kommunes myndighedsbehandling og godkendelse af projektforslaget i henhold til Varmeforsyningsloven. Endvidere skal projektforslaget anvendes til orientering af de parter, der berøres af projektet og som derfor skal have det i høring. 1.3 Beskrivelse af projektforslaget Projektforslaget er et sædvanligt projektforslag, der sammenligner varmeforsyningssituationen i dag (referencen) med et alternativ (projektet) med et biomasseværk, samt en biomassekraftvarmeløsning. Der er således gennemført standardberegninger for et projektforslag med følgende hovedberegninger: Opstilling af en reference: Samfundsøkonomi er beregnet situationen som den er i dag med følgende: o De områder, der i dag hovedsagelig forsynes med individuel naturgas, el, biomasse og olie. Der forudsættes i denne fortsat individuel forsyning og nødvendige reinvesteringer gennem den 20-årige planperiode. o Eksisterende fjernvarme i Danbo Boligforening og Østerlund boligaftagerforening fortsætter som hidtil med kedel og motordrift på naturgas. Der investeres i nødvendige ledningsudskiftninger i det eksisterende fjernvarmeområde og foretages en renovering af motoranlægget. BBR udtræk fra området anvendes til at beregne varmeforbrug ud fra bygningstype/alder. BBR udtrækket er sammenkørt med DONG s gasregister således at disse 2 registre matcher. Projektet: 90 % af de nævnte områder konverteres til fjernvarme. Der etableres nyt halmvarmeværk i nærheden af Danfoss til forsyning af de nye områder iht. Projektbekendtgørelsen 17, stk. 4. Beregningerne er baseret på Energistyrelsens gældende brændselsprisprognoser (opdateret december 2014). Fjernvarmeværkets effekt på halm er 10 MW i 2017 og ekstra 6 MW biomasse i Dertil anvendes de eksisterende gasmotorer når elprisen er tilpas høj. Som spids og reservelast påtænkes køb af naturgasvarme fra Danfoss, idet værket placeres i nærheden af deres anlæg, hvor der er tilstrækkelig kapacitet og der pågår indledende forhandlinger om brug af deres anlæg til spidslast. Alternativt produceres denne spidslast på egne na- 5

7 turgasbaserede anlæg. Beregningsmæssigt antages det at omkostningerne til varmekøb fra Danfoss er lig med omkostninger fra et anlæg opstillet af Sønderborg forsyning. Følsomhedsanalyser: I kapitel 12 er der gennemført en række følsomhedsanalyser, der viser, hvor robust projektet er i forhold til fortsat naturgasforsyning. 1.4 Samfundsøkonomi Projektforslagets formål er at belyse, om det er samfunds-, selskabs- og brugerøkonomisk mest attraktivt at fjernvarmeforsyne de nævnte områder eller om forbrugerne skal fortsætte med individuel opvarmning. Samtidig skal projektforslaget belyse, hvad der samfundsøkonomisk er mest fordelagtigt mht. de varmekilder, der skal fjernvarmeforsyne de konverterede områder, herunder om der skal være tale om kraftvarme eller kedelvarme, og hvilket brændsel der skal benyttes. I projektforslaget er der gennemført beregninger af de samfundsøkonomiske omkostninger ved de i foregående kapitel nævnte alternativer og referencen. Projektforslagets gennemførelse vil ud over etablering af en ny biomassevarmeeffekt mv. kræve etablering af distributionsnet og fjernvarmestik. I referencen reinvesteres i videreførelse af de eksisterende individuelle varmeforsyningsformer. Beregningerne viser en samfundsøkonomisk fordel ved projektet i forhold til referencen på 27 mio.kr. (nutidsværdi over 20 år). Resultaterne af beregningerne kan sammenfattes således: Samfundsøkonomi Nutidsværdi (2015 priser) Enhed Reference Projekt Projektfordel Reduktion i % Brændselsomkostninger Mio. kr. 514,7 268,9 245,9 Drift og vedligehold Mio. kr. 98,0 42,5 55,5 Kapitalomkostninger Mio. kr. 57,3 225,4-168,1 Miljøomkostninger Mio. kr. 10,6 15,0-4,4 CO2ækv-omkostninger Mio. kr. 48,7 6,3 42,4 Afgiftforvridningseffekt Mio. kr. -51,1-12,3-38,9 Elsalg Mio. kr. -105,3 0,0-105,3 I alt Mio. kr. 572,8 545,8 27,0 4,719% Tabel 1 Samfundsøkonomiske omkostninger fordelt på de forskellige omkostningsposter der indgår i samfundsøkonomiske beregninger. Som der ses giver projektet de laveste samfundsøkonomiske omkostninger. Der henvises i øvrigt til de samfundsøkonomiske beregninger i kapitel 8 og følsomhedsberegningerne i kapitel 12, hvor det vurderes, at projektet er robust. 1.5 Selskabsøkonomi Beregningerne viser et stort selskabsøkonomisk overskud over planperioden, der alt andet lige vil resultere i en lavere varmepris for samtlige forbrugere. Ved konvertering af parcelhuse mv. påregnes IKKE generelt anvendt klimakompensering, hvorfor der søges en dispensation fra dette krav. (se afsnit ). Dette fravælges, fordi dette ikke vurderes rentabelt. 1.6 Brugerøkonomi For de individuelt opvarmede forbrugere, der forventes at blive konverteret til fjernvarme, er en naturgasopvarmet bolig den mest almindelige individuelle opvarmningsform i dag. Står denne 6

8 forbruger ikke overfor at skulle reinvestere i en ny naturgaskedel, skal fjernvarmen kunne konkurrere mod en ren opvarmningspris fra individuel naturgas. Sammenlignes varmeregningen for individuel naturgas med varmeregningen for fjernvarme er der en besparelse på ca. 5000,- kr./år ved fjernvarme. Sammenlignes den forventede årlige omkostning ved fjernvarmeforsyning (inkl. investering og tilslutningstakster) med individuelle naturgaskedler (inkl. afskrivninger), er der en besparelse på ca. 4000,- kr. pr år inklusiv moms. Der er således store brugerøkonomiske fordele set med en gennemsnitsforbrugers øjne - såvel som miljømæssige fordele - ved konvertering for forbrugerne til biomassebaseret fjernvarme. 1.7 Miljø Konverteringen fra individuel naturgas til fjernvarme baseret på biomasse betyder, at CO 2 belastningen reduceres med ca CO 2 set over hele beregningsperioden. 1.8 Øvrige forhold Med i de gode samfunds-og selskabsøkonomiske resultater - er ikke den række af øvrige forhold og argumenter, der er med til at sikre området et godt projekt som: Værket vil generere faste arbejdspladser. Anvendelsen af lokal biomasse vil yderligere øge beskæftigelsen. Der sikres en fleksibel og sammenhængende struktur, der giver en stor forsyningssikkerhed. Der sikres en integration af fremtidens energisystemer, der lever op til de overordnede politiske målsætninger. 1.9 Indstilling og det videre forløb Projektforslaget er udarbejdet i henhold til Lovbekendtgørelse nr af 24/ om varmeforsyning, og Bekendtgørelse nr af 23/ om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (Projektbekendtgørelsen). Projektforslaget sendes hermed til behandling hos Sønderborg Kommune jf. ovennævnte lovgivning med anmodning om godkendelse baseret på de positive samfundsøkonomiske resultater samt de gode selskabsøkonomiske og brugerøkonomiske resultater. Hertil kommer de ligeledes positive klimamæssige konsekvenser. Projektforslagets godkendelse omfatter følgende forhold: Den fremtidige varmeforsyning Konvertering af 90 % af varmegrundlaget for de individuelt opvarmede bygninger til fjernvarme i områderne nævnt i kapitel 1.1. Etablering af nyt biomasseanlæg til fjernvarmeforsyning af de konverterede individuelle forbrugere i områderne nævnt i kapitel 1.1 Følgende boligselskaber tæt på Sønderborg forsynings fjernvarmenet har med folketingets vedtagelse af L 177 Forslag Til Lov om ændring af lov om varmeforsyning og byggeloven d 19. maj 2015, fået lov til at bygge hver 1 MW biomasse varme som erstatning for deres nuværende naturgas baserede fjernvarme. Boligselskabet Danbo - Havnbjerg Varmecentral Boligselskabet Danbo - Langesø Varmecentral Boligselskabet Danbo - Nordborg Varmecentral Sønderborg Forsyning - Østerlund Varme A/S Disse 4 boligselskabsområder forsynes også med biomasse varme fra det nye anlæg, foruden de nye individuelle fjernvarmeforbrugere. Øvrige fjernvarmeforbrugere forsynes som de gør i dag, dog med den fordel at det nye fjernvarmesystem alt andet lige giver et betydeligt selskabsøkonomisk overskud, som vil medføre lavere fjernvarmepriser for alle forbrugere. 7

9 1.9.2 Tilslutningspligt Projektforslaget forudsætter ikke tilslutningspligt. 8

10 2. PROJEKTANSVARLIG De ansvarlige for projektet er: Sønderborg Forsyning Jens Nansen Paulsen Projektleder, Projekt & Plan M T JEPA@sonfor.dk Vedrørende projektforslagets indhold kan Sønderborg forsynings rådgiver kontaktes: Rambøll Olof Palmes alle Århus N. Kontaktperson: Tina Hartun Nielsen Tlf.: Mail: TIHL@ramboll.dk 9

11 3. FORHOLDET TIL VARMEPLANLÆGNINGEN OG DEN ØV- RIGE PLANLÆGNING 3.1 Projektforslagets forhold til kommunens varmeplanlægning Sønderborg Kommune har vedtaget en vidtrækkende Klima- og Energipolitik blandt andet ved Project ZERO. Den afspejler de statslige mål omkring reduktion af CO 2 udledningen via energibesparelser og indførsel af vedvarende energi. Med projektforslagets beregnede fald i CO 2 udledning, lever projektforslaget i høj grad op til målsætningen om energibesparelser via virksomhedsinitiativer og individuel opvarmning. 3.2 Projektforslagets forhold til krav i henhold til varmeforsyningsloven og projektbekendtgørelsen Projektforslaget belyser konsekvenserne af fjernvarmeforsyning af områderne efter varmeforsyningslovens bestemmelser, Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning nr af 24/ og Projektbekendtgørelsen. Projektforslaget har til formål at danne grundlag for myndighedsbehandling og godkendelse efter Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg nr af 23/ Endvidere skal projektforslaget orientere de parter, der berøres af projektet, og som skal have projektet til høring Forsyning af områderne Det forudsættes at dette projektforslag erstatter eksisterende projektforslag for fjernvarmeforsyning af områderne, da Sønderborg Fjernvarme ikke ønsker at gennemføre projektet. Det er i forbindelse med projektet lagt til grund, at der skal betales kompensation til naturgasselskabet i overensstemmelse med projektbekendtgørelsens 8, stk. 2 og 3. Dette indgår iht. vejledningen til projektbekendtgørelsen ikke i de samfundsøkonomiske beregninger, men indgår i de selskabsøkonomiske beregninger Kraftvarmekravet, projektbekendtgørelsens 11 Da der ønskes etableret varmekapacitet over 1 MW, skal det efter projektbekendtgørelsens 11 vurderes, om det skal ske som kraftvarme, eller om det kan ske som et varmeproducerende anlæg. Det fremgår af de samfundsøkonomiske beregninger, at etablering som et varmeproducerende anlæg er samfundsøkonomisk mere fordelagtigt end kraftvarme alternativet. Et biomasse kraftvarmeanlæg på flis eller halm vil give et samfundsøkonomisk underskud på ca. 5 mio. hvor halmanlægget giver lidt over 27 mio. kr. i samfundsøkonomisk overskud. 10

12 Samfundsøkonomi Nutidsværdi (2015 priser) Enhed Reference Projekt Projektfordel Reduktion i % Brændselsomkostninger Mio. kr. 514,7 343,4 171,4 Drift og vedligehold Mio. kr. 98,0 66,9 31,1 Kapitalomkostninger Mio. kr. 57,3 374,1-316,8 Miljøomkostninger Mio. kr. 10,6 16,3-5,8 CO2ækv-omkostninger Mio. kr. 48,7 6,8 41,9 Afgiftforvridningseffekt Mio. kr. -51,1-13,4-37,8 Elsalg Mio. kr. -105,3-216,0 110,7 I alt Mio. kr. 572,8 578,1-5,2-0,916% Tabel 2 Samfundsøkonomiske omkostninger fordelt på de forskellige omkostningsposter der indgår i samfundsøkonomiske beregninger. Som der ses giver kraftvarmealternativet negativ samfundsøkonomi. Varmekapaciteten kan derfor etableres som et varmeproducerende anlæg i overensstemmelse med projektet Distributionsledninger Der sikres med den opstillede udbygningsplan tilstrækkelig ledningskapacitet herunder distributionskapacitet fra varmeværket og ud i yderområderne sidst i udbygningsperioden således, at hovedforsyningsledningerne også har kapacitet til de områder, der evt. ikke forsynes i første omgang. Sådanne ledninger kan efter projektbekendtgørelsens 10, stk. 1, godkendes uanset områdeafgrænsning og indgår i de samfundsøkonomiske beregninger i projektet. Projektet kan derfor godkendes inkl. disse distributionsledninger, da det er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige Tilslutningspligt Der påregnes ikke tilslutningspligt til fjernvarmenettet. 3.3 Projektforslagets forhold til plan- og miljøforhold VVM-anmeldelse og VVM-screening Etablering af nyt biomasseværk vurderes, at være omfattet af VVM-bekendtgørelsens (Bek. nr af 16/12/2015) bilag 2 punkt 3a (industrianlæg til fremstilling af elektricitet, damp og varmt vand). Projektet skal derfor VVM-screenes, og Sønderborg kommune skal på den baggrund træffe en afgørelse om VVM-pligt. Bygherre skal indsende en VVM anmeldelse. Krav til VVManmeldelsen er beskrevet i VVM bekendtgørelsens bilag 4 og 5. Projektet vurderes for udbygningen med de nye ledningsanlæg at være omfattet af VVMbekendtgørelsen (Bek. nr af 16/12/2015) bilag 2 punkt 3b (Industrianlæg til transport af gas, damp og varmt vand). Projektet skal derfor VVM-screenes, og Sønderborg kommune skal på den baggrund træffe en afgørelse om VVM-pligt. Bygherre skal indsende en VVM anmeldelse. Krav til VVM-anmeldelsen er beskrevet i VVM bekendtgørelsens bilag 4 og Miljøvurdering af planer og programmer Ifølge Lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 939 af 03/07/2013) skal der foretages miljøvurdering af planer og programmer, hvis gennemførelse af en plan/tillæg til en plan kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Bygherre indsender en miljøscreening, og Sønderborg kommune skal på den baggrund træffe en afgørelse om der skal udarbejdes en miljøvurdering af planforslaget. 11

13 3.3.3 Kommuneplan Det nye biomasseværk søges placeret indenfor rammeområde nr E i Kommuneplan for Sønderborg Kommune. Kommuneplanen udlægger områder til erhvervsområde, tungere industri. Det vurderes, at det nye biomasseværk er i overensstemmelse med formålet med rammeområdet, men Sønderborg Kommune træffer på baggrund af en konkret vurdering en afgørelse om der skal udarbejdes kommuneplantillæg Lokalplan Området hvor det nye biomasseværk ønskes placeret, er ikke omfattet af lokalplan. Sønderborg Kommune har derfor meddelt at der skal udarbejdes ny lokalplan. 3.4 Projektforslagets forhold til anden lovgivning Projektet er ikke berørt af lov om elforsyning, da der ikke produceres el, og er ikke berørt af lov om naturgasforsyning. 12

14 4. TEKNISKE SPECIFIKATIONER De vigtigste forudsætninger bliver gennemgået i dette kapitel. I Bilag 1.1 Forudsætningsnotat er der en uddybende gennemgang af forudsætningerne og i bilagene præsenteres beregningerne. 4.1 Fælles forudsætninger Eksisterende tekniske anlæg Fjernvarmeforsyningen i Nordborg varetages i dag primært af Sønderborg Forsyning og Boligforeningen Danbo. Sønderborg Forsyning ejer og driver den gasbaserede kraftvarmeproduktion og et transmissionsnet der forsyner 4 centraler, hvorfra varmen distribueres til forbrugerne. Den ene central er ejet af Sønderborg Forsyning og de øvrige 3 af Boligforeningen Danbo. De 4 centraler er hver forsynet med en varmeveksler og en eller to gaskedler til spids- og reserveforsyning samt når elprisen er så lav at det ikke er rentabelt at have drift på motorerne. Det forudsættes, at Sønderborg Forsyning vil overtage hele varmeforsyningen i Nordborg. Kraftvarmeværket er opbygget med 2 Rolls Royce gasmotorer, hver med en elydelse på ca. 3 MW og en varmeydelse på 4,2 MW. Gasmotorerne har hver kørt ca timer og skal gennemgå en mindre renovering ved timer, hvilket er indlagt i omkostningerne i både reference og alternativ. Endvidere er der en akkumuleringstank på m³. Transmissionsnettet leverer varme fra kraftvarmeværket til de fire varmecentraler. Transmissionsnettet mellem kraftvarmeværket og de fire centraler er etableret i 1993, som et 10 bars net. Nedenstående figur viser modellen i referencen hvor Nordborg fjv (Nordborg kraftvarmeværk A/S) forsyner Danbo centralerne og Østerlund (hvor der også er opsat naturgasfyrede produktionsmuligheder). Som der ses er der ikke forbindelse til de individuelle områder. Figur 2 EnergyPro model med varmeområder og sammenkoblinger, i referencen. 13

15 Det eksisterende fjernvarmesystems tekniske nøgletal er som følgende: Tabel 3 tekniske specifikationer for de eksisterende anlæg. Kraftvarmeanlægget estimeres at have faste omkostninger for 1,5 mio. om året og der er i indlagt 2 mio. kr. til motorrenovering i 2019 i både referenceberegningen samt alternativet. Der skal, i den nærmeste årrække investeres ca. 34,5 Mio. kr. til renovering af det eksisterende net, men da dette indgår i både reference og alternativ, er denne investering ikke medtaget Varmebehov Eksisterende fjernvarme Der regnes med at varmebehovet i det eksisterende fjernvarmeområde mindskes, idet der helt konkret skal nedrives et antal boligblokke og det eksisterende fjernvarmenet forventes at gennemgå en omfattende renovering, hvorved varmetabet mindskes betydeligt. Nedenstående graf viser den forventede udvikling i varmebehovet for de eksisterende fjernvarmekunder: Figur 3 Udvikling i varmeproduktionen i det eksisterende fjernvarmesystem Individuelt opvarmede bygninger Varmebehovet er baseret på BBR-opgørelser, hvor varmebehovet er beregnet på baggrund af bygningernes alder, størrelse og anvendelse. Denne opgørelse er sammenholdt med DONGs register og gaskunder. BBR udtræk fra området viser nedenstående antal bygninger og forventet varmeforbrug beregnet ud fra bygningstype/alder. o BBR udtrækket er sammenkørt med data fra DONG naturgas for derved at opnå det mest korrekte datagrundlag. 27 adresser i DONGs register blev ikke fundet i BBR, disse bygninger er opslået på OIS.dk separat og deres data er lagt ind og indgår i beregningerne. 14

16 115 bygninger var i BBR registreret med naturgas, men indgår ikke i DONGs register. Disse bygninger er konservativt korrigeret til opvarmning med Varmepumpe, da det ikke vides hvad de er opvarmet med. 71 Kunder i DONGs register, var i BBR registreret med en anden opvarmningsform, disse kunder er korrigeret, således at de nu er opført som gaskunder. I alt er der fundet 2008 unikke adresser inden for konverteringsområderne i DONGs register. I alt er der fundet 2008 unikke gaskunder i det redigerede BBR-udtræk. Tabel 4 BBR oplysninger for området. Tabel 5 BBR oplysninger summeret på 4 brændsler. Biobrændselsgruppen består af grupperne: Andet, Fastbrændsel samt Halm fra BBR registret. Varmepumpe grupperne (183 bygninger) er ikke medregnet i projektet, men der er mulighed for at de uden videre kan tilsluttes fjernvarme hvis dette ønskes, da nettet bliver udlagt til alle forbrugere. Som der kan ses af trabellen er der 2047 Naturgas opvarmede bygninger, men som nævnt ovenover er der 2008 unikke adresser, dette skyldes at der på nogle adresse findes mere end en opvarmet bygning. Det har vist sig i praksis, at selvom varmekravene er blevet strammet op i det nye bygningsreglement, så bruger boligerne generelt mere varme end forventet. Så selv om der de kommende år vil ske en del energirenovering af den eksisterende bygningsmasse forudsættes besparelsen at blive mindre end først antaget. Det forventes desuden, at bygningsmassen og dermed varme- 15

17 grundlaget vil blive udbygget. Samlet set forventes det derfor, at det samlede varmegrundlag for de individuelt opvarmede bygninger vil være uændret over planperioden. De individuelt opvarmede bygninger i de eksisterende naturgasforsynings områder har forskellige brændsler: naturgas, olie, el og biomasse. Selvom beslutningen om at skifte til fjernvarme er en individuel beslutning, som den enkelte forbruger må tage, er det i dette projektforslag forudsat, at 90 % af de individuelt opvarmede bygninger konverteres i projektet. Dog er der konservativt set bort fra de 183 bygninger, der er opvarmet med varmepumper. Disse bygninger kan konvertere til fjernvarme, hvis det ønskes og dette vil blot medføre et positiv påvirkning på samfundsøkonomien, da der så vil være flere kunder at fordele antal distributionsledninger og forsyningsledninger på, idet nettet er udlagt til at dække hele området. For elopvarmede ejendomme er gældende at omkostningerne til radiatorer og lignende installationer ikke er medregnet, da disse investeringer vurderes at være identiske i projektet og referencen Økonomiske forudsætninger I de samfundsøkonomiske beregninger bruges Energistyrelsens seneste opdaterede forudsætninger, som er fra december Endvidere anvendes den af Energistyrelsen udarbejdede vejledning i samfundsøkonomiske analyser. Tilsvarende anvendes den senest udmeldte diskonteringsrente fra Finansministeriet. I de selskabsøkonomiske beregninger bruges Energistyrelsens brændselspriser med de tilknyttede fremskrivninger. Desuden bliver alle investeringer optaget som annuitetslån med en rente på 3 % pr. år. Lånene optages som 20-årige annuitetslån svarende til planperioden. Anlæg med længere levetid end planperioden, angives med en scrap værdi. 16

18 4.2 Referencen fortsat uændret varmeforsyning I referencen regnes på en situation, hvor der ikke ændres på den nuværende varmeforsyning. Det betyder, at der ikke sker konverteringer af individuelt opvarmede bygninger. Se dog nedenstående punkter vedr. olieopvarmede bygninger. Anlæggende i Nordborg, samt boligselskaberne drives som hidtil. Figur 4 Varmebehov fordelt på opvarmningsformer. Benævnelserne Eksisterende Gasmotor KVV og Eksisterende Gaskedler er eksisterende fjernvarme produceret på naturgas. De øvrige er individuel opvarmning Individuelle anlæg De individuelt opvarmede bygninger i de eksisterende naturgasforsynings områder har forskellige brændsler: naturgas, olie, el og biomasse. Nøgletallene for de individuelle forbrugere er fastlagt til følgende: Tabel 6 tekniske specifikationer for de eksisterende individuelle anlæg - eksklusiv moms. 17

19 Alderen af de enkelte individuelle naturgasanlæg kendes ud fra DONGs register over gaskunder og der regnes med 15 års økonomisk levetid. Naturgasfyr: pris kr. for et parcelhus (Der er fundet 23 gasforbrugere med et noget højere effektforbrug end et normalt parcelhus og der er investeringen erfaringsmæssigt sat til kr.) Der regnes med løbende reinvestering i nye anlæg, når anlæggenes alder passerer 15 år. Det er antaget, at anlægget vil have en drifts- og vedligeholdelsesomkostning på kr./år kr. til drift af cirkulationspumperne, som er nødvendige for drift af naturgaskedler (på det sikre side er denne værdi benyttet for alle gaskedler). Naturgasfyrene har en årsvarmevirkningsgrad på 95 % i gennemsnit, ud fra oplyst gasinstallations alder og type fra DONG. Denne er stigende til 97 % i takt med at gaskedlerne bliver udskiftet. Oliefyr: Da oliefyr forventes udskiftet til andre opvarmningsformer er der regnet med at disse i referencen lineært over beregnings perioden udskiftes til varmpumper med en investering på (overslagmæssigt sat ud fra observerede priser på forskellige varmepumpetyper (V&S prisbøger)) og en konservativ sat virkningsgrad på 315 %. Se bilag for yderligere forudsætninger for individuelle anlæg. 18

20 4.3 Projektet fjernvarmeforsyning af Nordborg, Havnbjerg, Svenstrup og Guderup/Egen. Model for varmeforsyning for projektet: Figur 5 EnergyPro model med varmeområder og sammenkoblinger for projektet. Som det ses af ovenstående er der kun indlagt en 1 MW forbindelse fra biomasse kedlen og hver af de 4 varmecentraler. Derved sikres at der ikke erstattes mere gas end tilladt i det eksisterende fjernvarmeområde, hvorimod der er åben forbindelse ned til de nye fjernvarmeforbrugere. Der forudsættes følgende ændring af det nuværende fjernvarmesystem: Sønderborg Forsyning overtager Danbos tre centraler og Danbos sekundære net. Fjernvarmesystem opbygges til ét distributionssystem. Sønderborg Forsyning afregner direkte med slutbruger/den enkelte bygning. Derudover: Opføres en ny central i nærheden af Danfoss området, hvor der opføres en 10 MW halmkedel i 2017, efterfulgt af en 6 MW biomasse kedel i 2019 i takt med at de individuelle forbrugere bliver konverteret. Der anlægges forsyningsledninger mellem områderne og gadeledninger anlægges i år 1 i de respektive områder. Individuelt opvarmede bygninger i nedenstående områder tilsluttes løbende til fjernvarme. En opsummering af BBR data for området viser følgende bygninger/varmebehov. 19

21 Tabel 7 Opsummering af BBR udtræk for områderne fordelt på opvarmningsform. I projektet etableres fjernvarmeværk og ledningsnet sideløbende. Når der kan leveres varme fra værket påbegyndes konverteringerne. Der er forudsat en konvertering 1 af ca. 90 % af det samlede varmegrundlag med følgende takt for de enkelte konverteringsområder: Hvilket giver nedenstående totale konverteringstakt, når alle områder er slået sammen: Alternativ konvertering % af totale boliger Elvarme % 27% 16% 26% 11% 5% 3% 2% 0% Olie % 27% 16% 26% 11% 5% 3% 2% 0% Biobrændsel % 27% 16% 26% 11% 5% 3% 2% 0% Naturgas % 27% 16% 26% 11% 5% 3% 2% 0% Tabel 8 Forventet konverteringstakt. De sidste bygninger forudsættes ikke tilsluttet, og denne restgruppe dækker over bygninger med varmeforsyninger, hvor fjernvarme umiddelbart ikke er konkurrencedygtig, eller hvor der af personlige grunde ikke ønskes fjernvarme. Dette svarer til den tilslutning, der kan ses på en række konverteringsprojekter i dag, hvor interessen for fjernvarme er meget stor på grund af økonomi, miljø og kommende reinvesteringer for den enkelte forbruger. Det er dog ofte set, at den endelige tilslutning ligger over 90 %, og distributionsnettet er således lagt ud til at kunne dække 100 % af de potentielle fjernvarmeforbrugere Anlægsinvesteringer Projektet omfatter etablering af halmfyret kedelanlæg på 10 MW i 2017 og et 6 MW biomasseanlæg i 2019, når de sidste store områder er tilsluttet. Begge med tilhørende lagerfaciliteter og hjælpefunktioner, dog på samme position, således at funktioner kan slås sammen hvor dette måtte være hensigtsmæssigt. 1 Senest oplever Silkeborg Forsyning - på trods af stor debat om udbygningen af Funder, at tilslutningsprocenten det første år er over 60 %. Tilsvarende erfaringer for områder i Horsens. 20

22 Der er udarbejdet anlægsbudget og tekniske data for anlæggene: Tabel 9 Tekniske data samt D&V for projektforslag. Investeringer Eksisterende Gasmotor KVV Mio kr - - 2, Gaskedel Mio kr Halmkedel Mio kr 37,50-22, Danfoss Gaskedel Mio kr Mio kr Mio kr Mio kr Forsyningsledning Mio kr Distribution+stik Mio kr 62,08 13,33 69,61 5,32 2,41 1,23 0,97 Fjv. units++ Mio kr 13,20 7,71 13,11 5,41 2,45 1,25 0,99 Produktionsanlæg i alt Mio kr 37,50 0,00 24,50 0,00 0,00 0,00 0,00 Fjernvarmenet Mio kr 75,29 21,05 82,72 10,73 4,86 2,48 1,96 Sum Mio kr 112,79 21,05 107,22 10,73 4,86 2,48 1,96 Tabel 10 Investeringsforløb projektforslag. Anlæggets størrelse er fastlagt ud fra den forventede varighedskurve over varmebehovet i alle områder, her er der analyseret frem til at 16 MW dækker 60 % af det maksimale effektbehov (MW), hvilket dækker ca 96 % af den totale varmeproduktion (MWh) i et fuldt udbygget system. 21

23 ÅR Max effekt MW Biomasse MW Spids MW varmebehov MWh ,3 10 9, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , samlet biomasse produktion MWh andel biomasse 94% 88% 97% 96% 95% 95% 94% 94% 95% 95% 95% 95% 95% 95% 95% 95% 96% 96% 96% 96% Fjernvarmeinvesteringer Ved konvertering af de individuelt opvarmede bygninger til fjernvarme skal der etableres et distributionsnet, stikledninger og installeres fjernvarmeunits i de enkelte bygninger. Områderne indeholder et mix af rækkehuse etc. (Boligselskaber og andelsboligforeninger) og traditionelle parcelhuse og dertil storforbrugere. Der er foretaget en vurdering af det fremtidige forsynings- og distributionsnet, der skal til for at forsyne alle de potentielle områder. Distributionsnettet er foreløbigt opmålt og dimensioneret og prissat i de fundne dimensioner. Nettet har en levetid på 40 år og et beregnet varmetab fra nettet på 15 % ved fuld udbygning. Stikledningerne koster erfaringsmæssigt kr. pr. parcelhus eksklusiv moms og har en levetid på 40 år. Fjernvarmeunits er sat til pr hus ( for unit for måler), dog er naturgaskunder dyrere pga. udgift til frakobling af naturgassen. Fjernvarmeunitten har en levetid på 30 år. Priserne er ekskl. moms. Klimastyring er ikke indeholdt. Prisen på fjernvarmeunits er baseret på de priser Sønderborg Fjernvarme har indkøbt dem til de senere år og som er fremført på deres takstblad. 2 Erfaringstal fra lignende projekter udført i de seneste år 22

24 Der investeres i alt følgende: Antal Pris/enhed Total mio. Dkr. Stikledninger m ,4 Gadeledninger m ,2 Forsyningsledninger m ,4 Fjernvarme units ,0 Frakobling Naturgas ,5 10,3 10 MW halm anlæg 1 stk ,5 6 MW biomasse anlæg 1 stk ,5 Kompensation til DONG ,9 Total Kompensationsbetalingen til DONG er fordelt på følgende bygningskategorier: Grupper Antal bygninger Sum kompensation Areal m 2 Kr. Sum of samlet areal m I alt Der er indregnet 90 % af ovenstående bygninger i projektforslaget. Dermed også 90 % af arealet og kompensationen. (Der tages forbehold for afrundinger etc.) Klimastyring. Ifølge DS 469 er der generelt krav om at der installeres klimastyrings automatik ved bl.a. konverteringer. Umiddelbart ser rentabiliteten i en sådan installation ud, som følger: Med 18 MWh á 7% = årlig besparelse på 1,26 MWh. Med Sønderborg som udgangspunkt: Sparet 1,26 MWh á kr. 400,- 504,- Ekstra elforbrug 180,- Forskel i service (395,- - 95,-) 300,- Samlet besparelse: 504, , ,- = 24,- kr. / år. Med ekstrainvesteringen på unit 5.500,-, bliver investeringen tilbagebetalt på 229 år. Med henvisning til Bygningsreglementet og det tilhørende Bilag 6, søges derfor dispensation fra krav om klimastyring Generelt Nedenstående figur viser fordelingen af det totale varmeforbrug for de individuelle bygninger i referencen ved et fuldt udbygget system. 23

25 Figur 6 Varmeproduktioner fordelt på individuelle opvarmningsformer, samt de eksisterende fjernvarmeforbrugere i Nordborg. En del af disse varmeforbrug konverteres til fjernvarme og for projektet ser grafen således ud: Figur 7 Varmeproduktioner fordelt på opvarmningsformer. Vær opmærksom på at selvom der kun konverterer 90 % af forbrugerne så dækker halmkedel og gaskedel mere end det. Dette skyldes at der bliver et højere varmeforbrug i det nye system pga. ledningstab i de nye ledninger. 24

26 Figur 8 Varmebehov fordelt op opvarmningsform. Benævnelserne Danfoss Gaskedel og Halmkedel MW er fjernvarmeproduceret på naturgas og halm. De øvrige er individuel opvarmning, og på figuren ses, at det ikke forventes, at alle individuelt opvarmede bygninger konverterer til fjernvarme. Figur 9 max. effekt for biomasseproduktion og spidslast på naturgas for hele planperioden. 25

27 4.3.4 Installeret effekt referencen og projektet I nedenstående tabel ses installeret effekt på produktionsanlæggene i referencen og projektet. Eksisterende gaskedler anvendes som reserve- og spidslast i projektet. Referencen Gasmotor 1 Gasmotor 2 Gaskedel 1 Gaskedel 2 Veksler Biomassekedel 1 Biomassekedel 2 kw kw kw kw kw kw kw Brorsonsvej Østerlund Langesø Havnbjerg Danfoss grunden Danfoss grunden Projektet Kraftvarmeværket Kraftvarmeværket Brorsonsvej Østerlund Langesø Havnbjerg Danfoss grunden Danfoss grunden

28 5. TIDSPLAN Planlægning, godkendelser og projektering forventes i Realisering vil ske i perioden Det forventes endvidere, at 90 % af alle individuelle forbrugere er konverterede i år konvertering % af totale boliger Elvarme % 0% 27% 16% 27% 11% 5% 3% 2% 0% Olie % 0% 27% 16% 27% 11% 5% 3% 2% 0% Biobrændsel % 0% 27% 16% 27% 11% 5% 3% 2% 0% Naturgas % 0% 27% 16% 27% 11% 5% 3% 2% 0% Tabel 11 konverteringshastighed Overordnet plan for naturgaskonvertering vedr. Nordals Fjernvarme År: Nordborg 55% 75% 80% 85% 90% 90% 90% Svenstrup 55% 75% 80% 85% 90% 90% Guderup 55% 75% 80% 85% 90% Tabel 12 Forventet udbygningstakt i de forskellige områder. 27

29 6. AREALAFSTÅELSE, SERVITUTPÅLÆG M.M. Anlægsarbejdet vedrørende etablering af forsyningsnettet frem til de enkelte boliger vil så vidt muligt ske i arealer, der er offentligt ejede, og det forventes ikke, at der vil blive behov for ekspropriation af private arealer. Forsyningsledningerne mellem områderne går langs hovedvejen og i områderne langs veje, hvilket ses af nedenstående kort. Figur 10 Forsyningsledning og distributionsledninger optegnet. De nye områder er vist med hvid. Blå er eksisterende fjernvarmeområder. Centralen forventes bygget på matrikel Matr. 183 Svenstrup ejerlav, Svenstrup ved Lundenvej ved Danfoss ejet af Danfoss, og der foreligger hensigtserklæring fra Danfoss. 28

30 7. REDEGØRELSE FOR PROJEKTANSØGERS FORHANDLIN- GER MED, HERUNDER EVT. UDTALELSER FRA, BERØRTE FORSYNINGSSELSKABER, VIRKSOMHEDER M. FL. Projektforslaget har været drøftet med Sønderborg Fjernvarme, der har givet udtryk for, at de ikke ønsker at fjernvarmeforsyne de berørte områder. Der er ikke indgået forpligtende samarbejde med nogen parter endnu, men der er indledt forhandlinger med Danfoss om køb af areal. 29

31 8. ENERGI-OG MILJØMÆSSIG VURDERING 8.1 Energivurdering Det samlede ressourceforbrug over de 20 år, opgjort som forbrug af ressourcer for referencen og projektet, fremgår af følgende 2 tabeller opgjort i hhv. TJ og ton, m 3 eller MWh. Ressourceforbrug Sum over 20 år Reference Projekt Projektfordel kul TJ affald TJ halm TJ træflis TJ træpiller TJ gasolie TJ naturgas TJ biogas TJ bioolie TJ fuelolie TJ El TJ Sum TJ Tabel 13 Det samlede energiforbrug ved produceret varme fordelt på brændsler opgjort i GJ over planperioden for referencen og projektet. Ressourceforbrug Sum over 20 år Reference Projekt Projektfordel kul ton affald ton halm ton træflis ton træpiller ton gasolie ton naturgas 1000 m biogas ton bioolie ton fuelolie ton El MWh Tabel 14 Det samlede forbrug af ressourcer og produceret varme og el opgjort i ton, 1000m 3 og MWh over planperioden. Fra referencen til projektet sker der en omlægning fra naturgas og olie til fjernvarme baseret på biomasse. 8.2 Miljømæssig vurdering Emissionerne ved varmeproduktionen er beregnet for referencen og projektet. Resultatet fremgår af nedenstående tabel. Udledningen af drivhusgasserne CO 2, CH 4 og N 2 O er omregnet til CO 2 - ækvivalenter. Emissioner Sum over 20 år Reference Projekt Projektfordel Reduktion i % CO2-ækvivalente ton % SO2 ton % Nox ton % PM2,5 (partikler) kg 0,13 0,76-0,63-483% Tabel 15 De samlede emissioner forårsaget af varmeproduktionerne fra referencen og projektet angivet for hele planperioden på 20 år. 30

32 Projektets store fordel er, at varmeproduktionen samles på et stort effektivt anlæg. Det betyder, at varmen kan produceres på et varmeværk i stedet for i små individuelle anlæg. Der opnås en stor besparelse i CO 2 -udledningerne, fordi der omlægges fra naturgas til biomasse. Der sker således en CO 2 -reduktion på ca tons CO 2 over planperioden De udledte emissioner er baseret på Energistyrelsens forudsætninger og tager ikke hensyn til den valgte rensningsteknologi på anlæggene. Udledningen af partikler kan for eksempelvis blive opsamlet i posefiltre på biomasseanlægget. 31

33 9. SAMFUNDSØKONOMI 9.1 Samfundsøkonomi Projektforslagets formål er at belyse, om det er samfunds-, selskabs- og brugerøkonomisk mest attraktivt at fjernvarmeforsyne de nævnte områder, eller om forbrugerne skal fortsætte med individuel opvarmning. Samtidig skal projektforslaget belyse, hvad der samfundsøkonomisk er mest fordelagtigt mht. de varmekilder, der skal fjernvarmeforsyne de konverterede områder, herunder om der skal være tale om kraftvarme eller kedelvarme, og hvilket brændsel, der skal benyttes, og hvor varmeproduktionen bedst placeres. I projektforslaget er der gennemført beregninger af de samfundsøkonomiske omkostninger ved de i foregående kapitel nævnte alternativer og referencen. Projektforslagets gennemførelse vil ud over etablering af et nyt biomassevarmeanlæg kræve etablering af distributionsnet og fjernvarmestik i de nye fjernvarmeområder. I referencen reinvesteres i videreførelse af de eksisterende individuelle varmeforsyningsformer. Beregningerne viser en samfundsøkonomisk fordel ved projektet i forhold til referencen på 27 mio.kr. (nutidsværdi over 20 år). Resultaterne af beregningerne kan sammenfattes således: Samfundsøkonomi Nutidsværdi (2015 priser) Enhed Reference Projekt Projektfordel Reduktion i % Brændselsomkostninger Mio. kr. 514,7 268,9 245,9 Drift og vedligehold Mio. kr. 98,0 42,5 55,5 Kapitalomkostninger Mio. kr. 57,3 225,4-168,1 Miljøomkostninger Mio. kr. 10,6 15,0-4,4 CO2ækv-omkostninger Mio. kr. 48,7 6,3 42,4 Afgiftforvridningseffekt Mio. kr. -51,1-12,3-38,9 Elsalg Mio. kr. -105,3 0,0-105,3 I alt Mio. kr. 572,8 545,8 27,0 4,719% Tabel 16 De samfundsøkonomiske omkostninger i henholdsvis reference og projektet. Mio. kr. som nutidsværdi. 9.2 Projekt i forhold til referencen I nedenstående tabel er oplistet de enkelte elementer i den samfundsøkonomiske beregning. Det ses hvorledes omkostningerne udvikler sig over planperioden for referencen og projektet: Brændselsomkostninger såvel som driftsomkostninger falder for projektet Kapitalomkostninger er større for projektet på grund af de store anlægsarbejder Miljøomkostningerne er større for projektet pga. større NOx emission med biomasse. CO 2 omkostningerne er mindre pga. den store reduktion af CO 2 belastningen Afgiftsforvridningseffekten altså det mindre afgiftsprovenu til staten fra energiafgiften har en negativ effekt på den samfundsøkonomiske fordel El-salget er mindre i det, det nye biomasseanlæg overtager produktion fra det eksisterende naturgas kraftvarmeanlæg (de 4 x 1 MW for Danbo boligforeningerne samt Østerlund) 32

34 9.3 Samfundsøkonomisk konklusion. Med udgangspunkt i Sønderborg Kommunes ønsker om at konvertere individuelt forsynede boliger i området til fjernvarme viser ovenstående samfundsøkonomiske nøgletal, at: Beregningerne viser en samfundsøkonomisk fordel ved projektet i forhold til referencen på 27 mio.kr. (nutidsværdi over 20 år). Projektforslagets gennemførelse vil ud over etablering af en ny biomassevarmeeffekt kræve etablering af distributionsnet og fjernvarmestik i de nye fjernvarmeområder. I referencen reinvesteres i videreførelse af de eksisterende individuelle varmeforsyningsformer. 33

35 10. SELSKABSØKONOMI Selskabsøkonomien for selskabet skal samlet set hvile i sig selv. Gennemregningen af det samlede projekt for de nye forbrugere viser et selskabsøkonomisk overskud over perioden ved de benyttede forudsætninger. Da den samlede økonomiske konsekvens af projektforslaget over 20 år ikke må give anledning til et over- eller underskud vil varmeprisen alt andet lige kunne sænkes. De økonomiske beregninger for selskabsøkonomien findes i Bilag 2.1. Forudsætninger: Varmebehov, konverteringer og produktion følger samfundsøkonomien. Der regnes i faste 2015-værdier Der regnes med en inflation på ca. 1,8 % pr. år jævnfør Energistyrelsens data Indtægter baserer sig på vejledende tarif jævnfør nedenstående tabel. Tariffen lægger sig tæt på Sønderborg Fjernvarme. Investeringer i distributionsnet, stikledninger og produktionsenheder afregnes som annuitetslån med en rente på 3 % inklusiv bidragssatser og en løbetid på 20 år. På udgiftssiden indgår brændselskøb, drift og vedligehold, samt investering, distributionsnet, stikledninger og de nye produktionsenheder. FJV selskabsøkonomi - priser excl. moms Målerleje/abonnement - årlig Fast bidrag/kapacitetsbidrag - årlig < 400 m2 kr/bolig kr/m² kr./mwh kr/bolig kr/bolig Elvarme Olie , Biobrændsel , Naturgas , Tabel 17 Indtægter fra de nye og eksisterende fjernvarmekunder (priser er eksklusiv moms). Forbrugsbidrag Stikledningsbidrag Investeringsbidrag/rumbidrag Som det fremgår af nedenstående figur oparbejdes der over planperioden et likviditetsoverskud. Dette overskud er alene vist som illustration af, at projektet selskabsøkonomisk har en positiv virkning. De konkrete brugerpriser for den samlede fjernvarmeforsyning tilpasses efter hvile-isig selv princippet, og vil medføre, at de udmeldte priser på varme må ventes reduceret, såfremt tilslutning og investeringer etc. forløber som forudsat. 34

36 Tabel 18 Overordnet likviditetsbudget inkl. de gamle forbruger, der er overgået til samme varmepriser som de nye. Overtagelsen af Danbos tre centraler og net forudsættes at ske omkostningsfrit for Sønderborg Forsyning. Dog skal der i likviditetsberegningen modregnes et beløb til renovering af eksisterende fjernvarmeledninger, som er holdt ude af dette projekt. 35

37 11. BRUGERØKONOMI Den beregnede varmeregning for år 1 er opgjort på baggrund af de økonomiske omkostninger for en gennemsnitsforbruger, som hhv. referencen udviser i dag og efter en konvertering til fjernvarme med de opstillede forudsætninger for den fremtidige fjernvarmetarif Brugerøkonomien Brugerøkonomien beregnes som de udgifter en gennemsnitlig bygning fordelt på de forskellige opvarmningstyper måtte tænkes at have ved uforandret drift i referencen eller ved overgang til et fælles fjernvarmesystem. Omkostningen til eksisterende varmesystem vil også være baseret på individuelle forhold. Der regnes med udgangspunkt i omkostningerne til varme i år 1 i projektforslaget - altså år Der regnes for år 1, da det er denne pris, der skal kunne overbevise nye forbrugere om at skifte. De forbrugere, der forventes at skifte fra individuelle anlæg til fjernvarme, er ikke en homogen masse og de vil derfor have helt forskellige udgangspunkter for om de ønsker at skifte til fjernvarme. Der regnes derfor med en gennemsnitsforbruger. Der tages desuden udgangspunkt i en standard varmevirkningsgrad for de anvendte opvarmningsformer. De forbrugere, der forventes at blive konverteret, har mange forskellige udgangspunkter i forhold til, hvor interesserede de er i at skifte til fjernvarme. Ud over den årlige varmeregning - så er alderen af det eksisterende varmesystem også af væsentlig betydning. Beregningen af varmeregningen for en forbruger, der står overfor at skulle investere i f.eks. et nyt naturgasfyr i forhold til en forbruger, der stadig har 10 år restlevetid i anlægget - er afgørende for, hvor attråværdigt fjernvarmen vil være. Der regnes derfor for de individuelt opvarmede boliger på to situationer. Der regnes kun på omkostningerne til at varmeforsyne boligen Der indregnes desuden de årlige omkostninger til afbetaling af reinvesteret varmesystem. Interne anlæg i bygninger f.eks. et nyt vandbåret radiatorsystem er holdt ude for denne beregning. Til sammenligning regnes der i alternativet på hvad en ny fjernvarmeforbruger vil skulle betale. Drift & vedligehold for fjernvarme er indeholdt i abonnementet. 36

38 Brugerøkonomi Forudsætninger Elvarme Olie Biobrændsel Naturgas Opvarmet areal m² Varmepumpe Lån Periode år Rente 3% 3% 3% 3% 3% Reference Varmebehov MWh 18,1 18,1 18,1 18,1 18,1 Varmevirkningsgrad 100% 85% 85% 95% 315% Brændselsbehov MWh 18,10 21,29 21,29 19,05 5,75 Varmebetaling Brændselspris kr/kwh 1,19 0,74 0,47 0,63 1,19 I alt kr/år Abonnement kr/år Drift og vedligehold kr/år Samlet varmeregning kr/år incl moms Reinvestering i varmeunit kr Årlig annuitet kr/år Samlet varmeregning kr/år incl moms Alternativ Varmebehov MWh 18,1 18,1 18,1 18,1 18,1 Varmebetaling Varmepris kr/mwh Varmebetaling kr/år Fast bidrag kr/m² 20,0 20,0 20,0 20,0 20,0 Fast bidrag kr/år Målerleje kr/år Drift og vedligehold kr/år Samlet varmeregning kr/år incl moms Investering i fjernvarmeunit * Fjernvarmeinstallation kr Stikledning kr Tilkoblingsbidrag kr Installationsbidrag kr Samlet investering kr Årlig annuitet kr/år Samlet varmeregning kr/år incl moms Besparelser (ren varmeregning) Besparelse inkl reinvestering * incl afkobling fra n-gas Tabel 12 De brugerøkonomiske omkostninger ved forskellige former for varmeforsyning. Som forbrug er benyttet forbrug fra en gennemsnitlig forbruger med et nettovarmeforbrug på 18,1 MWh og et bygningsareal på 130 m 2. Der er således brugerøkonomiske fordele set med en standardforbrugers øjne såvel som en betydelig CO 2 -reduktion ved konvertering for forbrugerne til fjernvarme. 37