Sædding Centret. Vurdering af udviklingsmulighederne
|
|
- Anna Maria Lone Brandt
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sædding Centret Vurdering af udviklingsmulighederne April 2016
2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i markedsområdet Befolknings- og forbrugsforhold 23
3 Vurderinger og konsekvenser 3
4 Vurderinger og konsekvenser Sædding Centret har bedt Institut for Center-Planlægning (ICP) om at analysere udviklingsmulighederne for centret, samt at vurdere centrets fremtidige rolle i centerstrukturen i Esbjerg kommune. Analyserne har særlig fokus på at bevare centrets status som bydelscenter. Herunder vurderes i hvilket omfang det er muligt at etablere yderligere detailhandel inden for centrets nuværende ramme ligesom der fremsættes et forslag til et samlet fremtidigt butiksmix. Vurderingerne sker blandt andet på baggrund af detailhandelens nuværende kapacitet, sammensætning og beliggenhed i forhold til den forventede udvikling i det markedsmæssige underlag så som befolkningsudvikling, forbrugsudvikling og den fremtidige konkurrencesituation. Ligeledes vil tilkomsten af nye detailhandelskoncepter og udviklingen i butikkernes arealforbrug indgå i vurderingerne. Status Sædding Centret Sædding Centret har i dag 3 dagligvarebutikker: discountbutikken Fakta, apotek og Matas og 2 udvalgsvarebutikker: Ure, guld og sølv samt en fotohandler. Herudover ligger her en frisør, en pub, et bibliotek og en kirke. Samlet set har Sædding Centret knap m 2 udlejningsareal, heraf vurderes knap halvdelen at være udlejet til butikker eller kundeorienterede servicefunktioner. På trods af at centret fremstår med mange tomme lokaler og ikke er fuldt udlejet, har Sædding Centret nogenlunde fastholdt et kundetal omkring 1,1 til 1,2 mio. kunder om året. I 2013 oplevede kundetallet et dyk i forbindelse med lukningen af SuperBrugsen og derefter lukningen af en række udvalgsvarebutikker. De seneste måneder har centret endda oplevet en stigning i kundetallet. Således er kundetallet fra januar 2015 til januar 2016 steget 8 %. Figur 1.1 Kundetal i Sædding Centret 2006 til 2015* Kundetal pr. år *Oplysninger fra Sædding Centrets Centerforening Hovedparten af kunderne opleves af de eksisterende butikker at være stabile stamkunder, som kommer på trods af det begrænsede udbud i sammenligning med tidligere. Kundeanalyser fra centret viser, at godt halvdelen af kunderne kommer fra postnummer 6710 Esbjerg V, mens 13% kommer fra Esbjerg N og 15 % af 4
5 Vurderinger og konsekvenser kunderne kommer fra Esbjerg Ø og C. Herudover kommer 16 % af kunderne fra oplandet til Esbjerg i øvrigt så som Fanø, Varde, Nr. Nebel, Oksbøl etc. Placeringen centralt på indfaldsvejen til Esbjerg fra sommerhusområderne ved vestkysten i Blåvand tæt på turistattraktionerne Mennesket ved Havet samt Fiskeri- og Søfartsmuseet gør Sædding Centret til et naturligt stop ikke kun for de lokale kunder, men også for turisterne. Således var 5 % af kunderne i seneste kundeanalyse i februar 2016 turister. Figur 1.2 Hvor kommer kunderne fra i Sædding Centret, februar 2016 Esbjerg V 52% Esbjerg N 13% Esbjerg Ø/C 15% I øvrigt 16% Turister 5% Hvor kommer kunderne fra? 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% *Analyser foretaget af Sædding Centrets Centerforening 5
6 Vurderinger og konsekvenser Detailhandelen i markedsområde De største detailhandelsudbudspunkter i Esbjerg er Esbjerg City med i alt 143 butikker og storbutiksområdet Esbjerg Nord med i alt 66 butikker. Her er begge steder et bredt og dybt udbud af både dagligvarer og udvalgsvarer. Esbjerg City ligger knap 5 km fra Sædding Centret, mens Esbjerg Nord ligger godt 4 km væk. I området Sædding, Hjerting og Sønderris er i alt 20 dagligvarebutikker og 23 udvalgsvarebutikker. Butikkerne er primært til lokalområdernes forsyning af både dagligvarer og udvalgsvarer. Dagligvareudbuddet er præget af discountbutikker i både Sædding og Hjerting. I Sædding ligger, ud over Fakta i Sædding Centret, discountbutikkerne Netto og Aldi på Tarphagevej samt Rema 1000 på Parkvej. I Hjerting ligger Rema 1000 og Fakta i det sydlige Hjerting, mens Netto ligger i Bytoften. I Sønderris ligger Fakta i lokalcentret i Vandmandskvarteret. Udvalgsvarebutikkerne er primært koncentreret i Sædding i området omkring Tarphagevej og Sædding Ringvej. Her ligger en række større udvalgsvarebutikker som Jem&Fix, møbelbutik, forhandler af tæpper og gulve, farvehandel samt genbrugsbutikker. På Tarphagevej overfor Sædding Centret ligger en dametøjsbutik, en brugskunstbutik, en bager, en blomsterhandler samt en række kundeorienterede servicefunktioner som frisør, pizzeria og tandteknik. Forbrug i oplandet I bydelen Sædding, som udgør det primære opland for Sædding Centret, boede personer i 2015, hvilket forventes at være nogenlunde konstant i perioden 2015 til Det samlede dagligvareforbrug var 318 mio. kr. og det samlede udvalgsvareforbrug var 277 mio. kr. i det primære opland. Det forventes, at dagligvareforbruget forbliver nogenlunde konstant i perioden 2015 til 2019, mens udvalgsvareforbruget forventes at stige 5 %. I det sekundære opland, som består af det øvrige nordlige Esbjerg kommune, boede personer i 2015, hvilket ligeledes forventes at være konstant i perioden 2015 til Dagligvareforbruget i det sekundære opland var 727 mio. kr. i 2015, mens udvalgsvareforbruget var mio. kr. i Konkurrencesituationen I 2017 forventes Broen Shoppingcenter at åbne på banearealerne ved Esbjerg station i forlængelse af Kongensgade. Shoppingcentret på knap m 2 med ca. 70 butikker og kundeorienterede servicefunktioner vil være med til at styrke Esbjerg bymidte som det største og vigtigste udbudspunkt i Sydvestjylland. Herudover vil Esbjerg Nord med Bilka, en række store udvalgsvarebutikker samt shoppingcentret Esbjerg Storcenter fortsat have betydning i oplandet. Der er på nuværende tidspunkt ikke konkrete planer om etablering af yderligere dagligvarebutikker i Sædding eller Sønderris, men der er løbende interesse for etablering af dagligvarebutikker især i det nordlige Esbjerg ved de store indfaldsveje. 6
7 Vurderinger og konsekvenser Samtaler med lejerne ICP har gennemført samtaler med samtlige lejere i Sædding Centret for at kortlægge de nuværende lejeres opfattelse af Sædding Centret. Herudover gav samtalerne et indtryk af lejernes opfattelse af deres egen butik med særlig fokus på lejemålsstørrelse, beliggenhed og eventuelle fremtidsplaner. Generelt er de nuværende lejere tilfredse med en placering i Sædding Centret og ønsker generelt at blive i centret. På trods af centrets tomgang udtrykker lejerne, at de på nuværende tidspunkt har en trofast kundegruppe og en fornuftig forretning. De eksisterende butikker har ikke oplevet et markant fald i antal kunder. Lejerne oplever, at de lokale kunder fortsat gerne vil handle i Sædding Centret. De fleste er ligeledes tilfredse med placering og størrelse. Fotohandleren ønsker optimalt m 2 mindre areal, hvis muligt. Der er i centret bred enighed om, at man naturligvis gerne så flere butikker i centret. Især et bredere udbud af dagligvarer efterlyses. Ligeledes ønsker lejerne en generel opgradering af centret. Især indgangspartierne og synligheden fra Tarphagevej bør forbedres. Nogle udtrykker utilfredshed med huslejen i centret som i sidste ende kan tvinge lejerne ud af centret. Huslejen er høj i forhold til Tarphagevej, hvilket har medvirket til, at nogle enheder er flyttet derud eller ikke er kommet ind i centret. 7
8 Vurderinger og konsekvenser Nuværende og fremtidige rolle i centerstrukturen Sædding Centret er udpeget til bydelscenter i Esbjerg kommune. Et bydelscenter skal, udover at varetage en god lokalforsyning med dagligvarer, også kunne tilbyde forbrugerne et standardiseret udbud af udvalgsvarer. Formålet med etablering af et bydelscenter er at sprede indkøbsmulighederne, således at der er begrænsede afstande til indkøb for borgerne. Et bydelscenter må dog ikke være en konkurrent til bymidten, derfor er udbuddet typisk mere standardiseret i bydelscentret, mens det brede og dybe udbud findes i bymidten. Herudover skal et bydelscenter ligge centralt for borgerne i hele bydelen, og skal betjene et selvstændigt opland. Sædding Centret er placeret centralt i bydelen Sædding ved indfaldsvejen Tarphagevej til Esbjerg med gode adgangsforhold for borgerne i hele bydelen. Det nuværende dagligvareudbud i bydelen er præget af 4 discountbutikker, heraf er Fakta placeret i Sædding Centret jf. figur 1.3. De øvrige større dagligvarebutikker er placeret i soloplaceringer ved indfaldsvejene Tarphagevej og Parkvej. Figur 1.3 Sædding bydel med dagligvarebutikker 8
9 Vurderinger og konsekvenser Den centrale placering i bydelen og et tilstrækkeligt markedsunderlag i Sædding bydel på indbyggere og et samlet forbrug på knap 600 mio. kr. i 2015 kombineret med en bydel afgrænset af grønne områder, som giver en mental afstand til både Esbjerg bymidte og Esbjerg Nord. Sædding Centret bør også i fremtiden kunne varetage en god lokalforsyning med dagligvarer og udvalgsvarer til Sædding bydel. Sædding Centret er således på mange måder det naturlige centrum i det nordlige Esbjerg, og bør dermed opretholde sin status som bydelscenter i Esbjerg kommune. Fremtidigt butiksmix Sædding Centret Sædding Centret skal ikke matche udvalgsvareudbuddet i Esbjerg bymidte og Esbjerg Nord. Sædding Centret skal udfylde rollen som bydelscenter og dermed være det væsentligste indkøbssted for især dagligvarer og kundeorienterede servicefunktioner i bydelen Sædding. Nedenstående er forslag til et fremtidigt butiksmix for Sædding Centret. Figur 1.4 Forslag til fremtidigt butiksmix i Sædding Centret Butikstype Areal i m 2 Varehus/supermarked Discountbutik Parfume 350 Bager/cafe 150 Apotek 120 Blomster 75 Køkkenudstyr/gaveartikler 400 Optik 100 Ure, sølv, guld 220 Foto 200 Dyrehandel/klinik 500 Cykler 200 Detailhandel i alt Frisør 120 Frisør 120 Skønhed (pleje) 150 Læge-/tandlægecenter 600 Fitnesscenter Pub 200 Cafe 200 Bibliotek Service i alt I alt
10 Vurderinger og konsekvenser I en bydel med indbyggere med et dagligvareforbrug på 318 mio. kr. i den givne konkurrencesituation med kun 4 discountbutikker i bydelen som største dagligvarebutikker, er det ICP s vurdering, at Sædding Centret bør indeholde en fuldsortiment dagligvarebutik på omkring m 2. Et fuldsortiment supermarked som Løvbjerg, Meny, SuperBrugsen eller ABC Lavpris eller alternativt varehuset Føtex vil kunne forbedre indkøbsforholdene i Sædding bydel væsentligt. Hermed vil borgerne i bydelen ikke i nær så høj grad være tvungne til at handle dagligvarer udenfor bydelen. Etablering af en dagligvarebutik på op til m 2 vil kræve en ændring af lokalplanen, da den kun tillader dagligvarebutikker på m 2. Det vil dog være muligt at gennemføre ændringen med den fornødne politiske opbakning, da planlovens maksimale ramme for dagligvarebutikker i bydelscentre på nuværende tidspunkt er m 2. Den vurderede handelsbalance for dagligvarer omsætning i forhold til forbrug er i Sædding bydel på 64 %. Det vil sige at dagligvareomsætningen i Sædding bydel udgør 64 % af dagligvareforbruget i bydelen. Det er relativt lavt for en bydel af Sæddings størrelse. Lokalkøbsandelen i Sædding vurderes at være omkring 40. Det vil sige, at borgerne i Sædding bydel får dækket omkring 40 % af deres dagligvareforbrug i Sædding bydel. Taget oplandets størrelse og konkurrencesituationen i betragtning er det ICP s vurdering, at lokalkøbsandelen i Sædding burde være højere. Etablering af et supermarked eller et varehus i Sædding Centret vil få konsekvenser for den eksisterende detailhandel, men vil omvendt forbedre indkøbsforholdene for borgerne i Sædding bydel væsentligt. Det vil især begrænse afstandene til indkøb for borgerne i Sædding bydel. Etableringen af et fuldsortiment supermarked betyder, at borgerne ikke i samme omfang er tvungne til at køre ud af bydelen for at få dækket deres dagligvareforbrug. Herudover bør Sædding Centret indeholde andre bydelsfunktioner som apotek, materialist, blomster og bager. En koncentration af denne typer af funktioner er med til at styrke Sædding Centret som bydelscenter. I den givne konkurrencesituation med en koncentration af især udvalgsvarebutikker i få, større beliggenheder kombineret med en øget e-handel, er det ICP s vurdering, at beklædningsbutikker og mere modeorienterede butikker 10
11 Vurderinger og konsekvenser ikke i første omgang er realistisk at etablere i Sædding Centret i større omfang. Beklædningsbutikkernes etableringskrav forventes at blive skærpet yderligere i fremtiden, og de skal primært koncentreres centralt i Esbjerg bymidte. Sædding Centret skal tiltrække funktioner, som betjener bydelen bedst muligt med hverdagsting, så forbrugerne i bydelen kan spare en tur ud af bydelen. Dog uden at det bliver en konkurrent til Esbjerg bymidte. Det kunne være funktioner som cykler, køkkenudstyr/gaveartikler og optik. Ligeledes bør de eksisterende udvalgsvarebutikker fastholdes i centret. Herudover vil kundeorienterede servicefunktioner som skønhedsklinikker, frisører, læge/tandlæge og motionscenter være med til at styrke den daglige kundestrøm i centret. En kombineret dyrehandel og dyrelæge kunne ligeledes styrke den daglige kundestrøm. Det er vigtigt, at biblioteket fastholdes i centret, da det er med til at styrke centret som bydelscenter. Ligeledes ville andre kommunale funktioner som kulturhus og medborgerhus kunne styrke Sædding Centret. Det er essentielt, at funktionerne i centret bliver så koncentreret som muligt og at der skabes et naturligt kundeflow gennem centret. Herudover er det naturligvis vigtigt, at butikkerne fremstår som attraktive for kunderne. Butikkerne i Sædding Centret har i dag en trofast kundeskare, men butikkerne skal til stadighed investere i indretning, personale etc. 11
12 Vurderinger og konsekvenser Konsekvenser ved fremtidigt Sædding Center Nedenfor vurderes hvilke konsekvenser etablering af et fuldsortiment supermarked på m 2 vil få på den eksisterende detailhandel i Esbjerg. Udviklingen i dagligvareomsætningen i markedsområdet beskrives ud fra to scenarier: 0-alternativ Sædding Centret ser ud som i dag med discountbutikken Fakta. Hoved-alternativ Der etableres et fuldsortment supermarked på op til m 2 i Sædding Centret, og discountbutikken Fakta bliver i centret. Konsekvenserne for den eksisterende detailhandel er beregnet for Konsekvenserne vurderes ud fra følgende forudsætninger: I Hjerting etableres et supermarked på op til m 2 inden Der etableres ikke andre større dagligvarebutikker frem til 2019 i Sædding eller Sønderris. Shoppingcentret Broen åbner i 2017 på m 2 med blandt andet varehuset Kvickly som ankerlejer. Befolkningsudviklingen følger den gældende befolkningsprognose for Esbjerg Kommune. Der regnes i forbindelse med fremskrivningen af det potentielle forbrug med en begrænset mængdemæssig stigning i forbruget pr. person frem til Handel med dagligvarer via internettet vil ikke udvikle sig i et omfang, der betyder en væsentlig reduktion i den omsætning, der genereres i den traditionelle dagligvarehandel. Det forudsættes, at 2 % af dagligvareforbruget dækkes ved nethandel i
13 Vurderinger og konsekvenser Metode Med udgangspunkt i forbrugsberegningerne og konkurrencesituationen for dagligvarer i markedsområdet udarbejdes på grundlag af de foreliggende oplysninger samt vurderinger og erfaringer fra lignende analyser et indkøbsmønster i I denne model indlæses forbrugsforudsætningerne for 2019 og der fås et niveau for en omsætning i Derefter vurderes ændringerne i detailhandelsstrukturen og den generelle forventning til forbrugernes indkøbsorientering frem til På denne baggrund fremkommer omsætningen, såfremt supermarkedet ikke etableres i Sædding Centret (0-alternativet). Med udgangspunkt i denne beregning foretages vurderinger af, i hvor høj grad etableringen af et supermarked i Sædding Centret vil påvirke dette indkøbsmønster og omsætningen i markedsområdet. Der er alene foretaget en egentlig beregning af konsekvenserne for dagligvarer. For så vidt angår udvalgsvarer, forventes omsætningen at være marginal i Sædding Centret i forhold til udvalgsvareomsætningen i Esbjerg City og Esbjerg Nord. Konsekvenser Nedenstående beskrives konsekvenserne ved etablering af et supermarked i Sædding Centret. De fremtidige omsætninger i 2019 er et udtryk for et omsætningsniveau og skal ikke opfattes som præcise tal Uden etablering af et supermarked i Sædding Centret (0-alternativet) Forbrugerne køber generelt dagligvarer så tæt på bopælen som muligt, især hvis det rigtige udbud kan tilbydes lokalt. Med etableringen af varehuset Kvickly i shoppingcentret Broen bliver dagligvareudbuddet styrket væsentligt i Esbjerg City. Det forventes primært at være på bekostning af dagligvarebutikkerne i Esbjerg bymidte i øvrigt og i Esbjerg Nord, mens dagligvarebutikkerne i den øvrige Esbjerg by i mindre grad forventes at få konsekvenser. Hvis der ikke etableres et supermarked i Sædding bydel, forventes det, at borgerne fortsat får dækket en del af deres dagligvareforbrug udenfor bydelen. Den generelle strukturudvikling, hvor mindre dagligvarebutikker lukker på bekostning af de større dagligvarebutikker, forventes at fortsætte og udfordre dagligvarebutikkerne også i Sædding bydel. Ikke mindst de øgede åbningstider med åbent til 22 hverdag og søndagsåbent hos discountbutikkerne og varehusene vil få betydning for omsætningen og dermed antallet af mindre dagligvarebutikker og tankstationers kiosker. I Sædding bydel forventes således, at en række af de mindre dagligvarebutikker i fremtiden vil være lukningstruede. 13
14 Vurderinger og konsekvenser 2019 Med etablering af et supermarked i Sædding Centret (Hovedalternativet) Etableringen af et supermarked i Sædding Centret vil styrke Sædding Centret som bydelscenter og forbedre indkøbsforholdene for borgerne i Sædding bydel. Figur 1.5 illustrerer konsekvenserne for dagligvareomsætningen, det vil sige forskellen i dagligvareomsætningen i 2019 uden etableringen af supermarkedet (0-alternativet) og med etableringen af supermarkedet (Hovedalternativet). Figur 1.5 Konsekvenserne for dagligvareomsætningen i Esbjerg by område ved etablering af et supermarked i Sædding Centret (mio. kr. inkl. moms i 2015-priser) Supermarked Sædding Centret 75 Sædding bydel iø -20 Hjerting/Sønderris -6 Esbjerg City -13 Esbjerg Nord -29 Esbjerg iø -3 Udenfor Esbjerg by Figur 1.5 viser, at etableringen af et supermarked i Sædding Centret vil betyde en omsætningsstigning for centret på 75 mio. kr. i forhold til 0-alternativet. Det vurderes, at dagligvareomsætningen i Sædding i øvrigt vil miste 20 mio. kr. i forhold til 0-alternativet, svarende til et fald i omsætningen på 11 %. Generelt forventes dagligvareomsætningen i Sædding i øvrigt ikke at blive taget fra nogle få butikker, men forventes at få betydning for alle dagligvarebutikker i bydelen, da borgerne i Sædding i højere grad vil få dækket deres dagligvareforbrug i bydelscentret Sædding. De eksisterende dagligvarebutikker i bydelen vil få forringet deres driftsvilkår og det kan ikke udelukkes at medføre en enkelt lukningstruet dagligvarebutik. Sædding Centret vil også for det sekundære opland blive et mere interessant indkøbssted. Således vurderes dagligvarebutikkerne i Hjerting og Sønderris at miste 6 mio. kr. svarende til et fald på 4 % i forhold til 0-alternativet. I Esbjerg City vurderes dagligvareomsætningen at falde 13 mio. kr. ved etableringen af et supermarked i Sædding svarende til et fald på 2 % i forhold til 0-alternativet. Borgerne i Sædding vil fortsat betragte Esbjerg City 14
15 Vurderinger og konsekvenser som den primære shopping destination for udvalgsvarer, men vil i højere grad få dækket dagligvareforbruget lokalt i bydelen. Dagligvarebutikkerne i Esbjerg Nord vurderes at miste 29 mio. kr. svarende til 5 % i forhold til 0-alternativet. Det vurderes, at borgerne i Sædding i højere grad vil benytte det lokale alternativ i Sædding Centret og dermed spare turen til varehuset Kvickly og hypermarkedet Bilka. I Esbjerg by i øvrigt vurderes dagligvareomsætningen at falde marginalt i forhold til 0-alternativet, da borgerne i Sædding i mindre grad vil søge udenfor bydelen for at handle i fuldsortiment supermarkeder og varehuse. Det er ikke ICP s vurdering, at det vil betyde lukningstruede dagligvarebutikker i Esbjerg i øvrigt. Det vurderes, at ca. 5 % af dagligvareomsætningen svarende til 4 mio. kr. vil blive taget fra dagligvarebutikker udenfor Esbjerg by. Placeringen ved indfaldsvejen til Esbjerg betyder, at Sædding Centret har en del besøgende uden for Esbjerg kommune især en del turister. Da hovedparten af dagligvareindkøbene fortsat vil blive købt så tæt på bopælen som muligt, vil disse i høj grad være suppleringskøb. Etableringen af et fuldsortiment supermarked vurderes samlet at betyde en stigning i dagligvareomsætningen på 55 mio. kr. i Sædding bydel, svarende til en omsætningsstigning på 32 % i forhold til 0-alternativet. Borgerne i Sædding bydel vil samlet set få forbedret deres indkøbsforhold væsentligt, hvis Sædding Centret således i højere grad udfylder rollen som bydelscenter. 15
16 Vurderinger og konsekvenser 16
17 Detailhandelen i markedsområdet 17
18 Detailhandelen i markedsområdet ICP har i februar 2015 foretaget en rekognoscering af butiksudbuddet i markedsområdet til Sædding Centret. Der er særlig fokus på Sædding og Sønderris, som er det umiddelbare næropland. Detailhandelsudbuddet i de langt større detailhandelskoncentrationer Esbjerg City og Esbjerg Nord er beskrevet mere overordnet på baggrund af tidligere rekognosceringer og tidligere analyser af detailhandelen i Esbjerg Kommune. Figur 2.1 viser opdelingen af markedsområdet til Sædding Centret. Figur 2.1 Detailhandel i markedsområdet til Sædding Centret Sædding Antal butikker Sædding Centret huser i dag 5 detailhandelsbutikker. Her ligger discountbutikken Fakta, et apotek, Matas, en fotohandler samt en guld, ure sølvbutik. Herudover ligger en række kundeorienterede servicefunktioner som en frisør, en pub samt bibliotek og kirke. I Sædding området i øvrigt er i alt 8 dagligvarebutikker og 17 udvalgsvarebutikker. På Tarphagevej tæt på Sædding Centret ligger en klynge butikker samt andre funktioner. Her ligger en damebeklædningsbutik, en genbrugsbutik, en bager, en blomsterhandler samt en række kunde orienterede servicefunktioner som frisør, pizzeria og tandteknik. 18
19 Detailhandelen i markedsområdet Omkring 500 meter syd for Sædding Centret ligger discountbutikkerne Netto og Aldi. Herudover ligger discountbutikken Rema 1000 ca. 1 km sydøst for Sædding Centret. Nord for Sædding Centret i området omkring Sædding Ringvej/ Tarphagevej ligger enkelte typisk større udvalgsvarebutikker som byggemarked, farvehandel, forhandler af tæpper og gulve, genbrugsbutikker, køkkenbutikker, forhandlere af autoudstyr og motorcykeludstyr samt en butik med babyudstyr. Der ligger ingen større dagligvarebutikker i Sædding området nord for Sædding Centret, men en mindre nærbutik i Ådalsparken. Figur 2.2 Placering af butikkerne 2016 i Sædding I Sønderris ca. 3 km fra Sædding Centret ligger discountbutikken Fakta. Nord for Sædding i bydelen Hjerting er i alt 8 dagligvarebutikker og 4 udvalgsvarebutikker. Den største koncentration af butikker findes på Havbakken, hvor discountbutikken Rema 1000 samt apoteksudsalg og bager ligger. På Havborgvej i et villakvarter tæt på Havbakken ligger discountbutikken Fakta. Hjerting Centret på Bytoften huser i dag en kiosk, en frisør, solarium og et pizzaria. Resten af centret er tomt. Discountbutikken Netto ligger ved siden af Hjerting Centret med selvstændig parkeringsplads og uden direkte kontakt til Hjerting Centret. På Gl. Guldagervej ligger en række mindre detailhandelsbutikker, som en delikatessebutik, en blomsterhandel, en tøjbutik, kunsthåndværker og en cykelhandler, samt en række kundeorienterede servicefunktioner som ejendomsmægler, pub, frisør og cafe. I nedenstående tabel 2.1 vises det samlede antal butikker i markedsområdet samt i Esbjerg City og Esbjerg Nord. 19
20 Detailhandelen i markedsområdet Tabel 2.1 Antal butikker 2016 i markedsområdet Dagligvarer Udvalgsvarer I alt Sædding Centret Sædding i øvrigt Sædding i alt Sønderris 1-1 Markedsområdet i alt Hjerting Esbjerg City Esbjerg Nord Esbjerg City I Esbjerg City er et bredt udbud af både dagligvarer og udvalgsvarer samt kundeorienterede servicefunktioner. Her er i alt 143 butikker, hvoraf 82 % er udvalgsvarebutikker. Der er i alt 109 kundeorienterede servicefunktioner, hvoraf 41 er spisesteder. Antallet og udvalget af beklædningsbutikker er oftest styrende for valget af shoppingdesination. I Esbjerg City er 63 af butikkerne beklædningsbutikker, hvilket er den største koncentration af beklædningsbutikker i regionen. Detailhandelen er koncentreret i gågaden Kongensgade. Detailhandelen i Esbjerg City forventes at blive styrket med etableringen af shoppingcentret Broen ved Esbjerg Station i forlængelse af Kongensgade. Centret, som forventes at åbne i 2017, har et bruttoareal på ca m 2 og forventes at have ca. 70 butikker og kundeorienterede servicefunktioner. Ankerlejerne er blandt andet Kvickly, Hennes&Mauritz, Bahne og Sportsmaster. 20
21 Detailhandelen i markedsområdet Esbjerg Nord Esbjerg Nord, som består af hypermarkedet Bilka og det omkringliggende storbutiksområde samt shoppingcentret Esbjerg Storcenter, har i alt omkring 66 butikker. Shoppingcentret Esbjerg Storcenter har blandt andet 29 butikker, hvor af ankerbutikkerne er varehuset Kvickly, discountbutikken Fakta, beklædningsbutikken Nielsen s samt boligindretningsbutikken Bahne og sportsbutikkerne Intersport og Sportmaster. Her er i alt 5 dagligvarebutikker og 24 udvalgsvarebutikker. Attraktion For at give en karakteristik af butiksudbuddet i markedsområdet, har ICP i forbindelse med rekognosceringen af butikkerne foretaget en overordnet bedømmelse af hver enkelt butiks attraktion. I vurderingen er der blandt andet taget hensyn til kvaliteten og bredden i butikkens sortiment, butikkens størrelse i forhold til sortimentet og branchen, disponeringen af arealerne samt butikkens indretning og fremtoning herunder skilte og facader. Følgende skala er anvendt: 5: Meget høj 4: Høj 3: Middel 2: Lav 1: Meget lav Vurderingen skal derfor opfattes som en forbrugers bedømmelse af den enkelte butiks attraktion. I tabel 2.2 fremgår den gennemsnitlige attraktion for butikkerne i markedsområdet samt for Hjerting, Esbjerg City og Esbjerg Nord fordelt på dagligvarer og udvalgsvarer. 21
22 Detailhandelen i markedsområdet Tabel 2.2 Gennemsnitlige attraktion 2016 i markedsområdet Dagligvarer Udvalgsvarer I alt Sædding Centret * * 3,0 Sædding i øvrigt 2,9 2,9 2,9 Sædding i alt 2,9 2,9 2,9 Sønderris * - * Markedsområdet i alt 2,9 2,9 2,9 Hjerting 3,5 2,3 3,2 Esbjerg City 3,2 3,3 3,3 Esbjerg Nord 3,6 3,5 3,5 *kan af anonymitetshensyn ikke vises Den gennemsnitlige attraktion i Sædding området er omkring middel. Samtlige dagligvarebutikker har en gennemsnitlige attraktion på omkring middel, mens de gennemsnitlige attraktioner for udvalgsvarebutikkerne er mere forskellige. De har enten en attraktion godt under middel eller godt over middel. I Hjerting er de gennemsnitlige attraktioner for dagligvarebutikkerne over middel, mens de gennemsnitlige attraktioner for udvalgsvarer ligger under middel. I Esbjerg City er de gennemsnitlige attraktioner et stykke over middel for både dagligvarer og udvalgsvarer, mens de gennemsnitlige attraktioner i Esbjerg Nord ligger højt for både dagligvarer og udvalgsvarer. 22
23 Befolknings- og forbrugsforhold 23
24 Befolknings- og forbrugsforhold Nedestående afsnit er udarbejdet med henblik på at belyse størrelsen af det nuværende og fremtidige forbrug i Sædding Centrets markedsområde. Forbruget er beregnet for dagligvarer samt branchegrupperne beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer for Sædding Centrets primære og sekundære opland. Områderne er illustreret i nedenstående figur 3.1. Figur 3.1 Det primære og sekundære markedsområde Datagrundlag og horisontår Der er ved beregningen af forbruget anvendt ICP s bearbejdning af Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelser samt oplysninger om bl.a. indkomstog befolkningsforhold fra Danmarks Statistik. Der er endvidere anvendt den seneste befolkningsprognose for Esbjerg kommune. Beregningerne og opgørelserne knytter sig til 2015 samt horisontåret
25 Befolknings- og forbrugsforhold Befolknings- og indkomstforhold Figur 3.2 viser udviklingen i befolkningstallet i markedsområdet. Befolkningstallet i det samlede markedsområde udgør personer og forventes at forblive uændret i perioden 2014 til Figur 3.2 Udviklingen i befolkningstallet i markedsområdet (antal personer) Primære opland Sekundære opland Niveauer for husstandsindkomst Forbruget i den enkelte husstand afhænger bl.a. af husstandens indkomstniveau samt antallet af personer pr. husstand. Niveauet for den gennemsnitlige husstandsindkomst i det primære opland ligger på kr., i det sekundære opland ligger den på , hvilket er en del over landsgennemsnittet (ca kr.). Niveauet for den gennemsnitlige husstandsstørrelse i det primære opland ligger på 2,2 personer pr. husstand og i det sekundære opland ligger den på 2,3 personer, hvilket er lidt over landsgennemsnittet på 2,05. 25
26 Befolknings- og forbrugsforhold Forbrugsforhold På baggrund af ovenstående oplysninger om befolknings- og indkomstforholdene samt ICP s specialtabeller fra Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelser er dagligvareforbruget for 2015 og 2019 beregnet. Det samlede dagligvareforbrug er omkring 1,04 mia. kr. i det samlede markedsområde, jf. figur 3.3. Det forventes, at det samlede dagligvareforbrug i markedsområdet stiger ca. 1 % i perioden 2015 til Således forventes det samlede dagligvareforbrug i markedsområdet at stige med 11 mio. i I det primære opland var dagligvareforbruget ca. 318 mio. kr. i Her forventes en mindre stigning på 1 mio. kr. Dagligvareforbruget forventes at stige ca. 1 % i perioden 2015 til 2019 idet sekundære markedsområde. Således forventes dagligvareforbruget at ligge på 737 mio. kr. i Figur 3.3 Udviklingen i forbruget af dagligvarer i alt (mio. kr.) Primære opland Sekundære opland
27 Befolknings- og forbrugsforhold Det samlede udvalgsvareforbrug var mio. kr. i markedsområdet, hvilket forventes at stige 5 % i perioden 2015 til 2019 til mio. kr. I det primære opland var udvalgsvareforbruget 277 mio. kr. i 2015, hvilket forventes at stige 5% til 289 mio. kr. i I det sekundære opland forventes udvalgsvareforbruget at stige 6 % fra mio. kr. i 2015 til mio. kr. i Figur 3.4 Udviklingen i forbruget af udvalgsvarer i alt (mio. kr.) Primære opland Sekundære opland Det samlede forbrug af beklædning var 229 mio. kr. i markedsområdet, hvilket forventes at stige 4 % i perioden 2015 til 2019, hvilket svarer til en stigning på 10 mio. kr. I det primære opland var beklædningsforbruget 70 mio. kr. i 2015, hvilket forventes at stige 3 % til 73 mio. kr. i I det sekundære opland var beklædningsforbruget 159 mio. kr. i 2015 og forventes at stige med 7 mio. kr. i Figur 3.5 Udviklingen i forbruget af beklædning i alt (mio. kr.) Primære opland Sekundære opland
28 Befolknings- og forbrugsforhold Det samlede forbrug af boligudstyr var 492 mio. kr. i markedsområdet, hvilket forventes at stige 6 % i perioden 2015 til 2019 til 523 mio. kr. I det primære opland var forbruget af boligudstyr 145 mio. kr. i 2015, hvilket forventes at stige 6% til 153 mio. kr. i I det sekundære opland og oplandet i øvrigt forventes forbruget af boligudstyr at stige med stige 7 %, hvilket svarer til en stigning på 23 mio. kr. i Figur 3.6 Udviklingen i forbruget af boligudstyr i alt (mio. kr.) Primære opland Sekundære opland Det samlede forbrug af øvrige udvalgsvarer var 201 mio. kr. i markedsområdet, hvilket forventes at stige 4 % i perioden 2015 til 2019 til 210 mio. kr. I det primære opland var forbruget af øvrige udvalgsvarer 62 mio. kr. i 2015 og forbruget forventes at stige med 2 mio. kr. i I det sekundære opland var forbruget af øvrige udvalgsvarer 140 mio. kr. i 2015 og forventes at stige med 6 mio. kr. i Figur 3.7 Udviklingen i forbruget af øvrige udvalgsvarer i alt (mio. kr.) Primære opland Sekundære opland
29 Befolknings- og forbrugsforhold I det primære og det sekundære opland til Sædding Centret er ca. 60 % af de bosiddende 40 år plus. Den gennemsnitlige husstandsindkomst ligger over gennemsnittet på landsplan på ca kr. Især husstandsindkomsten i Det sekundære opland ligger væsentligt over gennemsnittet. Andelen af husstande der har bil, ligger også over gennemsnittet på landsplan på ca. 60 % af husstandene. I det primære opland har 73 % af husstandene bil til rådighed og 78 % i et sekundære opland. Figur 3.8 Data for det primære og sekundære opland Sædding Centret Det primære opland Det sekundære opland I alt Befolkning Antal personer Antal kvinder Antal mænd år år år år år år eller der over Bolig Antal husstande Gns. husstandsstørrelse 2,2 3,3 2,24 Enfamiliehuse Flerfamiliehuse Økonomi Gns. husstandsindkomst Antal husstande med bilrådighed
Marsk Centret. Etablering af en dagligvarebutik
Marsk Centret Etablering af en dagligvarebutik Januar 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold 12 Vurderinger og konsekvenser
Læs mereHjerting Bycenter. Vurdering af udviklingsmulighederne
Hjerting Bycenter Vurdering af udviklingsmulighederne 9. maj 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i markedsområdet 13 3. Befolknings- og forbrugsforhold 19 Bilag
Læs mereSorgenfri Torv. Konsekvenser ved en udvidelse
Sorgenfri Torv Konsekvenser ved en udvidelse November 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Lyngby-Taarbæk kommune 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold 16 4. Den
Læs mereSorgenfri bymidte. Konsekvenser ved etablering af to nye discountbutikker
Sorgenfri bymidte Konsekvenser ved etablering af to nye discountbutikker Februar 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 11 3. Befolknings- og forbrugsforhold
Læs mereRema 1000, Farum Hovedgade 50. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik
Rema 1000, Farum Hovedgade 50 Konsekvenser ved etablering af en discountbutik August 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold
Læs mereVVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17
VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17 Baggrundsrapporter Teknisk Forvaltning Indhold Baggrundsrapporter til VVM-redegørelse og miljøvurdering for butikscenter på Herlev Hovedgade 17. 1. ICP
Læs mereSolrød Center. Konsekvenser af etablering af discountbutik
Solrød Center Konsekvenser af etablering af discountbutik Juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Solrød kommune 10 3. Befolknings- og forbrugsforhold i Solrød
Læs mereUDKAST. Holstebro City Center. Bidrag til VVM Vurdering af konsekvenser for detailhandelen
UDKAST Holstebro City Center Bidrag til VVM Vurdering af konsekvenser for detailhandelen April 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i markedsområdet 23 3. Konkurrencesituationen
Læs mereKonsekvenser ved etablering af Rema 1000 i Nexø
Konsekvenser ved etablering af Rema 1000 i Nexø 1 1.0. Indledning ICP er af Reitan Ejendomsudvikling A/S blevet bedt om at udarbejde en redegørelse for de planlægningsmæssige forhold i Lokalcenter Søbækken
Læs mereELF Development A/S. VVM input til belysning af de detailhandelsmæssige konsekvenser af Irma-Byen
ELF Development A/S VVM input til belysning af de detailhandelsmæssige konsekvenser af Irma-Byen 29. oktober 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Detailhandelsmæssige konsekvenser af butikker i Irma-byen 3 2. Konkurrencesituationen
Læs mereKøge Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park
Køge Kommune Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park Oktober 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 11 3.
Læs mereInnovater A/S. Omsætningsvurdering af to dagligvarebutikker i Haderslev
Innovater A/S Omsætningsvurdering af to dagligvarebutikker i Haderslev 23. maj 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Omsætningsmuligheder for to dagligvarebutikker i Haderslev 3 2. Dagligvarehandelen i den nordlige
Læs mereRema 1000, Kvistgård. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik
Rema 1000, Kvistgård Konsekvenser ved etablering af en discountbutik Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold 12
Læs mereSkal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres?
Rødovre, den 2. september 2013 Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Reitan Ejendomsudvikling A/S har bedt Institut for Center-Planlægning (ICP) om at uddybe Notat af 24. juli 2013
Læs mereKøge Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park
Køge Kommune Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park November 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 13 3.
Læs mereVURDERING AF DAGLIGVAREBUTIK VED VÅRSØVEJ INDHOLD. 1 Dagligvarebutik ved Vårsøvej 2. 2 Effekter på dagligvarehandlen 2
HORSENS KOMMUNE VURDERING AF DAGLIGVAREBUTIK VED VÅRSØVEJ ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Dagligvarebutik ved Vårsøvej 2 2 Effekter
Læs mereFuresø Kommune. Analyse af detailhandelen
Furesø Kommune Analyse af detailhandelen Juni 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusioner og vurderinger 3 2. Detailhandelen i Furesø kommune 2013 12 3. Udviklingen i detailhandelen i Furesø kommune 22 4.
Læs mereREMA 1000 ved Strib Landevej 75. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik
REMA 1000 ved Strib Landevej 75 Konsekvenser ved etablering af en discountbutik September 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 7 3. Befolknings- og forbrugsforhold
Læs mereHørsholm Konsekvenser ved etablering af nye butikker i bymidten. Februar 2019
Hørsholm Konsekvenser ved etablering af nye butikker i bymidten Februar 2019 Hørsholm bymidte Vurdering af konsekvenserne ved etablering af et urbant knudepunkt med butikker i krydset Usserød Kongevej
Læs mereRoskildevej 340, Rødovre. Vurderinger af og konsekvenser ved etablering af dagligvarebutik
Roskildevej 340, Rødovre Vurderinger af og konsekvenser ved etablering af dagligvarebutik 23. januar 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i markedsområdet 9 3. Befolknings-
Læs mereDetailhandel i Brøndby
Detailhandel i Brøndby NB. Du kan klikke på tabellen og se den mere tydeligt. Status for detailhandlen i Brøndby Primo 2013 var der i Brøndby Kommune 77 butikker med et samlet bruttoareal på 40.600 m2.
Læs mereNY DAGLIGVAREBUTIK I HØRSHOLM BYMIDTE INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Dagligvarehandlens udvikling i oplandet omkring Hørsholm Kommune 2
HØRSHOLM KOMMUNE NY DAGLIGVAREBUTIK I HØRSHOLM BYMIDTE ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Dagligvarehandlens udvikling
Læs mereVærløse Bymidte. Konsekvensanalyse og udvikling af detailhandelen
Værløse Bymidte Konsekvensanalyse og udvikling af detailhandelen September 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udvikling af detailhandelen i Værløse 3 2. Detailhandelen i Værløse 18 3. Nuværende og fremtidig konkurrencesituation
Læs mereRedegørelse og argumentation for flytning og udvidelse af eksisterende varehus fra bydelscenter Østerbyen til bydelscenter Rørkær i Esbjerg Kommune
BLST Miljøcenter Odense Bilag 1 marts 2011 Redegørelse og argumentation for flytning og udvidelse af eksisterende varehus fra bydelscenter Østerbyen til bydelscenter Rørkær i Esbjerg Kommune I forbindelse
Læs mereVurdering af konsekvenserne af etablering af en dagligvarebutik på ca m 2 i Fårevejle Kirkeby
Rødovre, den 16. januar 2017 Vurdering af konsekvenserne af etablering af en dagligvarebutik på ca. 1.000 m 2 i Fårevejle Kirkeby Odsherred Kommune har bedt ICP gennemføre en vurdering af hvilke konsekvenser
Læs mereAllerød Kommune. Konsekvensanalyse af varehusetablering
Allerød Kommune Konsekvensanalyse af varehusetablering på Posthus-grunden August 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konsekvenser af varehusetablering 3 2. Detailhandelen i Allerød Kommune 11 3. Befolknings- og
Læs mereRudersdal Kommune. Detailhandelsanalyse
Rudersdal Kommune Detailhandelsanalyse August 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Rudersdal kommune 16 3. Befolknings- og forbrugsforhold 27 4. Handelsbalance
Læs mereHvidovre Kommune. Detailhandelsanalyse i Hvidovre Kommune
Hvidovre Kommune Detailhandelsanalyse i Hvidovre Kommune 19. december 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Hvidovre kommune 19 3. Befolknings- og forbrugsforhold
Læs mereOdense Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenserne ved udvidelser af detailhandelen
Odense Kommune Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenserne ved udvidelser af detailhandelen August 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Odense 23 3. Befolknings-
Læs mereVordingborgvej 78-82. Konsekvenser for detailhandelen og bylivet
Vordingborgvej 78-82 Konsekvenser for detailhandelen og bylivet Juli 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Den nuværende og fremtidige konkurrencesituation 13 3. Befolknings- og
Læs mereTaastrup, Kuldysssen. Konsekvensvurderinger af etablering af Lidl-dagligvarebutik i Taastrup
Taastrup, Kuldysssen Konsekvensvurderinger af etablering af Lidl-dagligvarebutik i Taastrup November 2006 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konsekvenser ved etablering af en Lidl dagligvarebutik ved Kuldyssen i Taastrup
Læs mereSchaumann Development A/S. Bydelscenter på Huginsvej 2-4, Ringsted
Schaumann Development A/S Bydelscenter på Huginsvej 2-4, Ringsted September 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger 3 2. Konkurrencesituationen 8 3. Befolknings- og forbrugsforhold 14 Vurderinger 3 Vurderinger
Læs mereAnalyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune
Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune Konklusioner, vurderinger og anbefalinger fra ICP, Institut for Center-Planlægning, februar 2016 Dramatisk fald i antallet af handelsbyer i Danmark I de kommende
Læs mereBrøndby Kommune. Analyse af detailhandelen
Brøndby Kommune Analyse af detailhandelen Maj 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusioner og vurderinger 3 2. Detailhandelen i Brøndby kommune 2013 18 3. Udviklingen i detailhandelen i Brøndby Kommune 2009
Læs mereGladsaxe Kommune 4. september 2014
Jens Chr. Petersen Gladsaxe Kommune 4. september 2014 Udviklingstendenser Udviklingen i antal butikker i DK 1969 til 2010 Mængdemæssig udvikling i udvalgsvareomsætningen i DK E-handel mangler i denne statistik
Læs mereVirklund Konsekvenser ved etablering af dagligvarebutikker
Virklund Konsekvenser ved etablering af dagligvarebutikker November 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i markedsområdet 12 3. Befolknings- og forbrugsforhold 15
Læs mereÅrhus kommune. Analysegrundlag til planstrategi
Århus kommune Analysegrundlag til planstrategi August 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammendrag og konklusion 3 2. Detailhandelen i Århus kommune 7 3. Befolknings- og forbrugsforhold i Århus kommune 14 4.
Læs mereLejre Kommune. Udviklingsmulighederne for detailhandelen i Hvalsø
Lejre Kommune Udviklingsmulighederne for detailhandelen i Hvalsø 24. februar 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder og arealudlæg 3 2. Detailhandel i Hvalsø bymidte 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold
Læs mereAmtstue Allé. Detailhandelsmæssig betydning
Amtstue Allé Detailhandelsmæssig betydning Oktober 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Betydningen af en åbning af Amtstue Allé 3 2. Detailhandelen i Ringsted bymidte 7 Betydningen af en åbning af Amtstue Allé
Læs mereNYT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Dagligvarehandlen i Rønne 2. 3 Forbrugsforhold i Rønne Øst 2
REMA 1000 NYT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Dagligvarehandlen i Rønne 2
Læs mereJens Christian Petersen
Jens Christian Petersen Næstved den 29. august 2013 Agenda 1. Fakta om detailhandelen Næstved kommune 2. Detailhandelsudviklingen i DK 3. Næstved bymidte Næstved kommune Status for detailhandelen Antal
Læs mereNotat. Teknik & Miljø Kommune- & Byplan. Centerstrukturen i Esbjerg by
Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 24. maj 2016 Sagsid 14/19345 Telefon direkte 76 16 33 10 E-mail mosto@esbjergkommune.dk Notat Centerstrukturen i Esbjerg by Esbjergs fokus på bymidten Esbjerg Kommune har
Læs mereNovember 2013 Effekter af frikommuneforsøg viborg kommune Detailhandel
November 2013 Detailhandel 2 Effekter ved frikommuneforsøg 3 Indhold 4 Sammenfatning 7 Metode 8 0-alternativet 10 Udvidelse af viborg bymidte 18 store udvalgsvarebutikker i viborg bymidte 22 Ny centerstruktur
Læs mereNY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND
NOVEMBER 2015 FREDERIKSSUND KOMMUNE NY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOVEMBER 2015 FREDERIKSSUND
Læs mereSyddjurs kommune. Analyse af detailhandelen
Syddjurs kommune Analyse af detailhandelen December 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Syddjurs kommune 19 3. Befolknings- og forbrugsforhold 29 4.
Læs mereBetydning af e-handel i Lyngby- Taarbæk kommune
Betydning af e-handel i Lyngby- Taarbæk kommune April 2014 ICP s forventninger til den fremtidige e-handel Dagligvarer Inden for dagligvarer er det vanskeligt at spå om udviklingen. På den ene side har
Læs mereVirum Sorgenfri. Konsekvensanalyse ved udvidelse af Sorgenfri bymidte og Virum bymidte
Virum Sorgenfri Konsekvensanalyse ved udvidelse af Sorgenfri bymidte og Virum bymidte Maj 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i markedsområdet 11 3. Befolknings-
Læs mereLYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE
Udviklings- og Strategiudvalget den 05-03-2013, s. 1 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Udviklings- og Strategiudvalget Protokol Tirsdag den 5. marts 2013 kl. 08:15 afholdt Udviklings- og Strategiudvalget møde i udvalgsværelse
Læs mereHalsnæs Kommune. Vurderinger og konsekvenser af ny dagligvarebutik på Høje Tøpholm i Hundested
Halsnæs Kommune Vurderinger og konsekvenser af ny dagligvarebutik på Høje Tøpholm i Hundested Marts 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen i markedsområdet
Læs mereForslag til. Kommuneplantillæg nr. 014. Frederikssund Kommuneplan 2009-2021. Lokalcenter på Holmensvej i Frederikssund
Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014 Lokalcenter på Holmensvej i Frederikssund Vedtaget af Frederikssund byråd den 21. marts 2012 til offentliggørelse i perioden Frederikssund Kommuneplan 2009-2021 Redegørelse
Læs mereFrederikssundsvej 272. Vurdering af konsekvenser for detailhandelen
Frederikssundsvej 272 Vurdering af konsekvenser for detailhandelen Marts 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i markedsområdet 17 3. Konkurrencesituationen 25 4.
Læs mereBallerup Kommune. Analyse af detailhandelen
Ballerup Kommune Analyse af detailhandelen Juli 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusioner og udvikling af Skovlunde bymidte 3 2. Detailhandelen i Ballerup kommune 2013 18 3. Detailhandelen i Ballerup kommune
Læs mereJammerbugt Kommune Team Plan Att. Jesper Runge Madsen Kalkværksvej 10 8000 Århus C Århus d. 19. april 2016
Jammerbugt Kommune Team Plan Att. Jesper Runge Madsen Kalkværksvej 10 8000 Århus C Århus d. 19. april 2016 Vedr. Svar på indsigelser til lokalplan 23-009 Hermed svar på indsigelser til lokalplan 23-009,
Læs mereFOROFFENTLIGHED NYT OMRÅDE TIL DAGLIGVAREBUTIK M.FL. VED DUEDALEN I VISSENBJERG
FOROFFENTLIGHED NYT OMRÅDE TIL DAGLIGVAREBUTIK M.FL. VED DUEDALEN I For- og bagside: Panorama af hjørnet ved Søndersøvej og Middelfartvej. 2 Indhold OMRÅDE TIL LOKALCENTER VED DUEDALEN I INDHOLD Oversigtskort........................................................................................
Læs mereNOTAT. Etablering af nyt bydelscenter på Nordens areal. Projektet. Bydelscenter. Befolkningsgrundlag
1 Etablering af nyt bydelscenter på Nordens areal Projektet I nærværende notat undersøges mulighederne for at etablere et bydelscenter til detailhandel på maskinfabrikken Nordens areal nord for Mølholmvej
Læs mereLolland kommune. Analyse af detailhandelen
Lolland kommune Analyse af detailhandelen Oktober 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Lolland kommune 17 3. Statistisk bymidteafgrænsning 25 4. Befolknings-
Læs mereEgedal Kommune Detailhandelsanalyse
Egedal Kommune Detailhandelsanalyse Marts 2019 INDHOLDSFORTEGNELSE 0. Indledning 3 1. Konklusioner og vurderinger 5 2. Detailhandelen i Egedal Kommune 17 3. Befolknings- og forbrugsforhold 31 4. Handelsbalance
Læs mereLandsplanafdelingen, Miljøministeriet
Landsplanafdelingen, Miljøministeriet Synergieffekter mellem bymidter og eksterne centre December 2005 1. Interviewanalyser For at belyse i hvor stort et omfang, der er synergieffekter imellem større
Læs mereDETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted
DETAILHANDELSSTRATEGI 2016 Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted Forord Denne detailhandelsstrategi er resultatet af den proces, som Byrådet i Vejen Kommune igangsatte i foråret 2015.
Læs mereCenterstruktur og detailhandel
Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.
Læs mereBORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING
BORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING - DEN KOMMUNALE KERNEVELFÆRD BØRN, SKOLE OG ÆLDREOMRÅDET - UDVIKLING AF HANDEL OG KULTUR I
Læs mereSilkeborg Kommune. Analyse af detailhandelen
Silkeborg Kommune Analyse af detailhandelen Februar 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE Metode, begreber og definitioner 3 Hovedanbefalinger 9 Status på detailhandelen i Silkeborg kommune 10 Udviklingen i detailhandelen
Læs mereOdense 12. juni 2015
Louise Tarp Odense 12. juni 2015 Eksempler kommuner og ministerier Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Rødovre Kommune Brøndby Kommune Aalborg Kommune Aarhus Kommune Odense
Læs mereHalsnæs kommune Detailhandelsanalyse Marts 2008
Halsnæs kommune Detailhandelsanalyse Marts 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Halsnæs kommune 15 3. Befolknings- og forbrugsforhold 24 4. Handelsbalance
Læs mereØnsker til revision af detailhandelsplanlægning
Ønsker til revision af detailhandelsplanlægning Baggrund Der er i løbet af det sidste års tid dukket en række ønsker og forslag til ændret detailhandelsplanlægning op. Disse er kort redegjort for i nedenstående,
Læs mereVedr. Detailhandelsanalyse 2016, metodebeskrivelse, analyseresultater samt notat om konsekvenser af etablering af dagligvarebutik i Fårevejle Kirkeby
Rødovre, den 10. marts 2017 Vedr. Detailhandelsanalyse 2016, metodebeskrivelse, analyseresultater samt notat om konsekvenser af etablering af dagligvarebutik i Fårevejle Kirkeby Odsherred Kommune har bedt
Læs mereUdenrigsøkonomisk analyse: Globale handelsstrømme mod 2020. Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 24.
Udenrigsøkonomisk analyse: Globale handelsstrømme mod 2020 Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 24. september 2015 Sammenfatning: Global vækst mod 2020: Det forventes, at den globale økonomiske
Læs mereBILAG 5 - DETAILHANDELANALYSE. Etablering af aflastningsområde i Brande Redegørelse
BILAG 5 - DETAILHANDELANALYSE Etablering af aflastningsområde i Brande Redegørelse November 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Redegørelse 3 2. Detailhandelen i markedsområdet 19 3. Fremtidig konkurrencesituation
Læs mereLouise Tarp Vordingborg den 12. juni 2012
Louise Tarp Vordingborg den 12. juni 2012 ICP A/S Eksempler påp investorer og entreprenører rer Aareal Bank Cargill Carlsberg Grontmij Carl Bro Ceraco DADES/DATEA Dan-Ejendomme DSB ECE Projektmanagement
Læs mereForslag til ændret afgrænsning af bydelscenter Over Hornbæk Randers
Forslag til ændret afgrænsning af bydelscenter Over Hornbæk Randers Over Hornbæk området er kendetegnet ved tilflytning og herunder udvikling af nye beboelsesområder. I forbindelse med byomdannelse af
Læs mereEsbjerg Kommune. Analyse af detailhandelen
Esbjerg Kommune Analyse af detailhandelen Juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 1 Fremtidig centerstruktur 4 2. Konsekvenser ved flytning af butikker 11 Etablering af
Læs mereNY DAGLIGVAREBUTIK I KOLDING
JANUAR 2015 INNOVATER NY DAGLIGVAREBUTIK I KOLDING OPLANDSANALYSE ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JANUAR 2015 INNOVATER NY DAGLIGVAREBUTIK
Læs mereEtablering af aflastningsområde ved Kåremagervej ibrande Redegørelse
Etablering af aflastningsområde ved Kåremagervej ibrande Redegørelse Oktober 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsperspektiver 3 2. Detailhandelen i markedsområdet 21 3. Fremtidig konkurrencesituation
Læs mereDer har i flere år været overvejelser om at opgradere busbetjeningen på den tværforbindelse linje 18 dækker fra Friheden Station til Nordhavn Station.
Notat Til: Hvidovre Kommune Kopi til: Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune Sagsnummer Sagsbehandler TOR Direkte +45 36 13 16 40 Fax - TOR@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 9.
Læs mereGladsaxe Kommune. Detailhandelsanalyse
Gladsaxe Kommune Detailhandelsanalyse 15. maj 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Gladsaxe kommune 17 3. Befolknings- og forbrugsforhold 31 4. Handelsbalance 39
Læs mereDetailhandelsplanlægningens
Detailhandelsplanlægningens Hvad er meningen med reglerne? Del 1 Mia Christiernson, arkitekt Rasmus Hee Haastrup, byplanlægger By- og Landskabsstyrelsen, november 2010 Hvad vil vi med vore bymidter? Fremme
Læs mereInterviewundersøgelse i Faaborg
Interviewundersøgelse i Faaborg Analyse af borgernes brug af Faaborgs butikker og strøgområde November 2008 COWI A/S Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Interview
Læs mereFor at styrke eksisterende og allerede planlagte centerområder udlægges der ingen nye områder i forslag til Kommuneplan 2015.
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 9: Detailhandelsudviklingen i København 2008-2014 Udviklingen inden for den fysiske detailhandel har de seneste år været præget
Læs mereGreve kommune. Detailhandelsanalyse
Greve kommune Detailhandelsanalyse Juli 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Greve kommune 16 3. Befolknings- og forbrugsforhold 31 4. Handelsbalance
Læs mereOdsherred 24. januar 2017
Jens Chr. Petersen Odsherred 24. januar 2017 Detailhandelsanalyse i Odsherred kommune 2016 Hovedresultater Hovedresultater Antal butikker Dagligvarer Udvalgsvarer i alt I alt 2013 2016 2013 2016 2013 2016
Læs mereSkive Kommune. Konsekvenser ved etablering af bydelscenter på Slagterigrunden
Skive Kommune Konsekvenser ved etablering af bydelscenter på Slagterigrunden August 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konsekvensanalyse og vurderinger 3 2. Detailhandelen i Skive by 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold
Læs merePlanstrategi 2011 detailhandel
Planstrategi 2011 detailhandel Notatet indeholder en samling af aktuel information om detailhandelstemaet: Kommunens strategi og planlægning for detailhandelen Detailhandelsanalyse 2011 Høring af planstrategi
Læs mereDETAILHANDELSANALYSE 2011 FOR HILLERØD KOMMUNE. Formålet med undersøgelsen var: 2) at vurdere det fremtidige behov for butiksarealer.
Notat DETAILHANDELSANALYSE 2011 FOR HILLERØD KOMMUNE 6. juni 2012 Projekt nr. 206436 Version 4 Dokument nr. 123057003 Version 4 Udarbejdet af MST Kontrolleret af PFK Godkendt af RD NIRAS har i vinteren
Læs mereKonsekvenser for udviklingen af Måløv bymidte ved etablering af en dagligvarebutik syd for Måløv Byvej.
Rødovre, den 3. januar 2018 Konsekvenser for udviklingen af Måløv bymidte ved etablering af en dagligvarebutik syd for Måløv Byvej. Ballerup Kommune har bedt Institut for Center-Planlægning (ICP) om at
Læs mereFrederikssund Kommune. Konsekvenser for detailhandelen ved etablering af nyt butikscenter i Frederikssund
Frederikssund Kommune Konsekvenser for detailhandelen ved etablering af nyt butikscenter i Frederikssund Februar 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 1 2. Tendenser på detailhandelsområdet
Læs mereDetailhandelsplan. Kommuneplantillæg nr. 5
Detailhandelsplan Kommuneplantillæg nr. 5 Sydfalster Kommune 2003 Kommuneplantillæg nr. 5 Detailhandel/butiksstruktur i Sydfalster Kommune REDEGØRELSE Indledning I 1997 vedtog Folketinget en ændring af
Læs mereFOLKETS HUS - 10. JANUAR 2012 STRUER KOMMUNE DETAILHANDELSANALYSE
FOLKETS HUS - 10. JANUAR 2012 STRUER KOMMUNE 3 DETAILHANDLEN I STRUER KOMMUNE ER UNDERSØGT I EFTERÅRET 2011 HVAD ER STATUS OG UDFORDRINGER FOR DETAILHANDLEN? HVORDAN KAN DETAILHANDLEN I STRUER STYRKES?
Læs mereBorgerne i Region Syddanmark er tilfredse men bekymrede for finanskrisen
Notat Borgerne i Region Syddanmark er tilfredse men bekymrede for finanskrisen Borgerpanelet. 95 procent af respondenterne i Region Syddanmarks Borgerpanel erklærer sig tilfredse med deres tilværelse.
Læs mereAREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3.
HOLBÆK KOMMUNE AREALBEHOV NOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Resultat og fremtidig planlægning 1 2 Grundlag og forudsætninger
Læs mereFrederikssund Kommune. Detailhandelsanalyse
Frederikssund Kommune Detailhandelsanalyse November 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Frederikssund Kommune 15 3. Befolknings- og forbrugsforhold 24
Læs mereDEN ØKONOMISKE UDVIKLING FOR DANSKE BIOGRAFER 2008-2012
DEN ØKONOMISKE UDVIKLING FOR DANSKE BIOGRAFER 2008-2012 Dansk RegnskabsAnalyse Øverødvej 46 2840 Holte Telefon : 50449148 www.dra.dk Økonomisk brancheanalyse udgivet af Dansk RegnskabsAnalyse Januar 2014
Læs mereAssens. Oplande og konsekvenser ved etablering af lokalcenter med en Netto på Faaborgvej i Assens
Assens Oplande og konsekvenser ved etablering af lokalcenter med en Netto på Faaborgvej 14-16 i Assens 18. april 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i markedsområdet
Læs mereSolrød Kommune. Detailhandelsanalyse vurderinger og konsekvenser
Solrød Kommune Detailhandelsanalyse vurderinger og konsekvenser April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Anbefalinger - udviklingsmuligheder 3 Vurderinger og konsekvenser 7 Detailhandelen i Solrød kommune 27 Befolknings-
Læs mereLavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem
Fakta om økonomi 18. maj 215 Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem Beregningerne nedenfor viser, at reduktion i kontanthjælpssatsen kun i begrænset omfang øger incitamentet
Læs mereForslag til Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2009-2020
1 Forslag til Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2009-2020 Ændring af detailhandelsbestemmelser Marts 2012 INDLEDNING 2 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanen indeholder en overordnet hovedstruktur for
Læs mereButiksstrukturen i Hovedstadsområdet
Maj 2017 Butiksstrukturen i Hovedstadsområdet Den generelle strukturudvikling i Hovedstadsområdet betyder en øget koncentrationstendens mod de større byer og har generelt betydet færre butikker i de mindre
Læs mereHandel med særligt pladskrævende varegrupper i Farum erhvervsområde
Handel med særligt pladskrævende varegrupper i Farum erhvervsområde Med vedtagelsen af Lokalplan 106 for Farum erhvervsområde fastslog Byrådet, at området både skulle give plads til de eksisterende værksteds-
Læs mereOdense kommune. Analyse af detailhandelen
Odense kommune Analyse af detailhandelen April 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og arealudlæg 3 2. Detailhandelen i Odense bykerne 8 3. Detailhandelen i Aflastningscenter Sydøst 16 4. Detailhandelen
Læs mereSkal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides?
Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides? Bemærkninger fra Bornholmske Borgerforeningers Samvirke Efter nedenstående redegørelse har været til høring i samtlige lokalforeninger
Læs mereCITY SENSE VIBORG INDHOLD. 1 Indledning og baggrund 2 1.1 Forudsætninger 3 1.2 Fejlkilder og usikkerheder 3
VIBORG KOMMUNE CITY SENSE VIBORG AFRAPPORTERING, EFTERÅR 2015 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning og baggrund 2 1.1 Forudsætninger
Læs mere