Forældres valg. af frie og private grundskoler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forældres valg. af frie og private grundskoler"

Transkript

1 Forældres valg af frie og private grundskoler 1

2 2

3 Forældres valg af frie og private grundskoler 3

4 Forfatter: Projektkoordinator Heidi Buxbom Junker Nationalt Videncenter for Frie Skoler, januar 2014 Rapporten kan citeres med tydelig kildeangivelse. isbn Nationalt Videncenter for Frie Skoler Svendborgvej Vester Skerninge 4

5 Indhold Forord Undersøgelsens baggrund og formål Baggrund Formål Eksisterende viden Metode og design Spørgeskema Dataindsamling Undersøgelsens resultater spørgeskema Opsummering af spørgeskema Undersøgelsens resultater forældres kommentarer Opsummering kommentarer Opsummering af undersøgelsens resultater Litteratur Bilag 1: Spørgeskema

6 Forord Denne undersøgelse omhandler forældres valg af frie og private grundskoler i Danmark. Fokus er på forældrenes tilvalg af det alternative skoletilbud, og det er derfor ikke en undersøgelse af, hvad der er galt med folkeskolen men mere hvad det er, frie og private grundskoler har at tilbyde, som tiltrækker forældrene. Undersøgelsen er på ingen måde dækkende eller generel for alle forældre med børn på frie og private skoler, men resultaterne kan anses som pegepinde eller første skridt på vejen til en mere omfattende undersøgelse. Mange har bidraget undervejs. En særlig tak til forældre og skoler, som har deltaget i undersøgelsen, og især dem, som generøst gav deres tid, tanker og meninger under den eksplorative fase. Tak til Lilleskolerne, Dansk Friskoleforening og Danmarks Privatskoleforening for deres medvirken til, at undersøgelsen kunne blive lavet. Tak til leder for Nationalt Videncenter for Frie Skoler Christina Lüthi og centerets medarbejdere for faglig inspiration og sparring samt stor tak til cand.stud.polit. Mohammad K. Selahadeen for altid dygtigt arbejde. Også tak til ac-medarbejder André Torre fra dpu. Slutteligt en stor tak til ekstern faglig reviewer professor Peter N. Allerup fra dpu for godt samarbejde og sparring omkring undersøgelsen. Heidi Buxbom Junker, projektkoordinator Nationalt Videncenter for Frie Skoler Ollerup, januar

7 1. Undersøgelsens baggrund og formål 1.1 Baggrund For snart 200 år siden underskrev kong Frederik 6. en række såkaldte anordninger, der fastslog undervisningspligten for alle danske børn 1. Op gennem 1800-tallet blev skolebilledet i Danmark nuanceret med almueskoler på landet og både borger- og almueskoler i byerne. I byerne fandtes også latinskoler, der oprindeligt var statslige, men som i stadig højere grad blev private. Borgerskolerne bestod i byerne omkring 1840, dels af gratis borgerskoler, de såkaldte fattigskoler, og dels af finere betalingsborgerskoler. I 1855 vedtog man friskoleloven, der fastslog, at forældre på egen bekostning kunne oprette skole i harmoni med hjemmenes holdninger 2. I næsten 200 år har forældre haft mulighed for at vælge og/eller (i næsten 160 år) oprette skole ud fra deres normer, værdier og holdninger. Og antallet af frie grundskoler 3 voksede støt op gennem det 19. og 20. århundrede. Dog begyndte man først i 1970 erne (måske som konsekvens af folkeskolereformen i 72 og 75) for alvor at debattere folkeskole vs. fri grundskole og fænomenet flugten fra folkeskolen blev til (Egelund, 2006). Debatten har efterfølgende bølget frem og tilbage i årenes løb, indimellem i heftige toner. En ting har dog været kendetegnende ved dem alle som oftest har debatten været holdt på baggrund af politiske holdninger, synsninger og personlige meninger om, hvorfor den øjensynlige flugt finder sted. Man har aldrig rigtig vidst, hvorfor forældre har valgt et andet alternativ end folkeskolen til deres børn andet end at de faktisk har gjort det og siden 70 erne i stigende grad. 1.2 Formål Formålet med denne undersøgelse har derfor været, at se på, om ikke man kunne få et lidt klarere billede af, hvorfor forældre vælger en fri grundskole til deres børn, og hvordan de forældre, der træffer disse valg, ser ud ud fra et socioøkonomisk indeks. Derudover har en forudsætning for undersøgelsen været ikke at skulle finde ud af, hvad der er galt med folkeskolen, men mere se på, hvad det er, der er ved frie grundskoler, som gør, at nogle forældre vælger denne type skoleform. Dette fokus afspejles også i selve spørgeskemaet, hvor størstedelen af spørgsmålene omhandler frie grundskolers tilbud, og spørgsmål om folkeskolen begrænses til et enkelt spørgsmål. Den viden, der her opnås, skulle gerne danne grundlag for en mere nuanceret debat, der ikke blot har bund i fordomme og holdninger for og imod, men som kunne komme med input til, hvad der er vigtigt for forældre, når de træffer valg om deres børns skole. På den måde kan vi som samfund og alle skoleformer, private såvel som offentlige, gøre vores for at skabe det bedste undervisningstilbud til børn uanset om det er den ene eller anden skoleform Ibid. 3 Frie grundskoler bruges her som en samlebetegnelse for alle grundskoler under lov om friskoler og private grundskoler m.v. 7

8 1.3 Eksisterende viden I det følgende fremlægges noget af den eksisterende viden og litteratur om forældres valg af frie grundskoler. Der er gennemført et researchstudie suppleret med litteratursøgning via Google Scholar og Scopus. Sidstnævnte gav dog ikke gav nogen hits. I den forbindelse er søgningen baseret på buzzwords som forældre, valg, friskole, privatskole, interview og undersøgelse. Endvidere er der søgt i dpu s universitetsdatabase, da flere af de fundne artikler stammer fra netop dpu. Desuden er en ph.d.-afhandling, som ikke direkte handler om forældres valg af fri skole og således ikke fremgik af litteratursøgningen, inkluderet på baggrund af forhenværende kendskab til undersøgelsen. Indledningsvist fremlægges noget ældre materiale, som er inddraget på grund af den forholdsvis lille mængde nyere litteratur, som litteratursøgningen har frembragt. Siden præsenteres nyere viden fra en række forskellige kilder, der på forskellig vis berører forældres valg af friskoler. Videncenterets mindre held med litteratursøgningen skal ikke ses som udelukkelse af andet materiale, der måtte findes. Dette er således ikke nogen udtømmende liste, men skal blot ses som resultat af denne litteratursøgning. I Undervisningsministeriets tidsskrift kommenterede professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet Niels Egelund i 2006 tre undersøgelser angående forældres valg af friskoler (Egelund, 2006). Alle undersøgelserne var på daværende tidspunkt mindst 20 år gamle. Første undersøgelse, Albertslundundersøgelsen, er fra Her så man, at den debatterede flugt fra folkeskolen ikke var en ensrettet affære, men gik begge veje: Hver gang 11 elever gik fra folkeskolen til privatskolen, kom 9 tilbage. Bevægelsen fra folkeskolen til privatskolen skyldtes ifølge analyserne, at forældrene oplevede, at de faglige standarder i folkeskolen var for lave, samt at der var for lidt disciplin. Derimod handlede skiftet fra privatskolen til folkeskolen om, at eleverne ikke kunne leve op til faglige og disciplinære krav. I 1984 offentliggjordes en undersøgelse i Berlingske Tidende, hvor holdninger til privat- og folkeskolen i den danske befolkning blev undersøgt. Der blev spurgt, om danskerne oplevede, at der var en forskel på privat- og folkeskoler, som handlede om andet end betalingen. Undersøgelsen var foretaget af Gallup og viste, at 55 % mente, at dette var tilfældet. Af disse 55 % svarede 67 %, at de mente, at privatskolerne gav dygtigere elever. Sidst refererede Egelund til Gladsaxeundersøgelsen fra Gladsaxeundersøgelsen var en kvantitativ undersøgelse af forældres prioriteringer ved valg af skoleform og oplevelse af opfyldelse af disse ønsker. Via en interessentanalyse af 320 privat- og folkeskoleforældres prioriteringer kunne det ses, at privatskolen blev valgt for orden og disciplin, skolens faglige profil samt pædagogisk orientering, og folkeskolen for sin nærhed, gode transportmuligheder og klasselærerprincippet (Thuesen m.fl., 1986). Endvidere viste Gladsaxeundersøgelsen, at der i folkeskoleforældrenes tilfælde var en høj grad af diskrepans mellem ønskede prioriteringer og opfyldelse af disse, hvor privatskoleforældrene oplevede en ret god harmoni mellem disse. Egelund sluttede af med at kategorisere tre klynger af årsager, som han havde fået indtryk af, men ikke videnskabeligt belæg for, via skolebesøg og forelæsninger, til valg af friskolen (Egelund, 2006:35-36): 1. Ønsket om en bestemt pædagogisk, politisk, national eller religiøs profil 2. Ønsket om mere faglighed og disciplin 3. Protestskoler, dvs. valg af skoler, der var oprettet i protest mod nedlæggelse af lokal folkeskole. Lise Bruun og Jørn Thulstrup analyserede i Forældre og skole forældres holdninger til deres børns skole. Undersøgelsen blev gennemført af Institut for Konjunktur-Analyse for Søndagsavisen i Der blev foretaget 305 telefoninterviews, hvor der blev spurgt ind til forskellige forhold, der kunne være afgørende for valg af skole, og hvordan forholdene oplevedes på den 8

9 pågældende skole. Det blev konkluderet, at privatskoleforældre generelt var mere tilfredse med deres barns skole end kommuneskoleforældre omend der måtte tages forbehold for, at der kun var 27 privatskoleforældre i surveyen. Af mulige årsager til forskellen i tilfredshed fremhævedes f.eks. privatskoleforældrenes aktive valg af en bestemt skole. I førnævnte Gladsaxeundersøgelse blev dette nævnt i en sidebemærkning. Endvidere nævntes det lavere antal af elever med særlige problemer i privatskolerne samt de generelt lavere elevkvotienter i privatskolerne. I den videre analyse fokuseredes der ikke på forskelle mellem privat- og folkeskoleforældres holdninger til deres børns skole. I Ulrik Overgaards ph.d.-afhandling Den grundtvig-koldske grundskolepædagogik fra 2008 (Overgaard, 2008) var omdrejningspunktet den grundtvig-koldske idé, versus hvordan den blev effektueret i den danske friskole. Overgaard var således en af de eneste kilder, der fokuserede direkte på en bestemt skoletype nemlig friskolen og endnu mere specifikt på den grundtvigkoldske friskole, omend der kun var begrænset fokus på forældres valg og begrundelser for valg af friskolen. I analysen benyttedes både kvalitative og kvantitative metoder, og undersøgelsen fremgår gennemsigtig, da valg af deltagerskoler og respondentgrupper samt bredere metodiske og analytiske valg og fravalg præsenteres og kommenteres systematisk. Empirien bestod af e-surveys med 652 forældre, 264 lærere og 64 ledere samt 6 fokusgruppeinterviews med 44 informanter. Overgaard fandt, at 68 % af de forældre, der havde valgt friskolen, gjorde det på baggrund af utilfredshed med folkeskolen. Denne utilfredshed begrundes blandt andet med, at den lokale folkeskole var for stor eller havde for mange elever i klasserne (42 %), at friskolen havde bedre muligheder for at være holdningsbaseret (41 %), og at folkeskolens værdier, normer og holdninger ikke var tydelige nok (31 %). Desuden viste Overgaard, at størstedelen (87 %) af de 519 adspurgte friskoleforældrene vægtede faglighed og almen dannelse lige højt, omend 10 % mente, at almen dannelse er vigtigere end faglige kundskaber. Betydningen af tilstedeværelse af høje koncentrationer af immigranter blev belyst af Beatrice Schindler Rangvid i School choice, universal vouchers and native flight out of local public schools, som blev bragt i European Sociological Review i Den kvantitative undersøgelse var baseret på data fra skoleregistre samt pisa Copenhagen med københavnske skolebørn i klasse. Ifølge Rangvid var de etniske danske forældre mere tilbøjelige til at flytte deres børn fra folkeskolen, når koncentrationen af immigranter oversteg 35 %, samt begynde at kigge efter alternative tilbud med en lavere koncentration. Immigranternes konkrete herkomst viste sig at have betydning. Immigranterne selv påvirkedes forskelligt, alt efter om disse talte dansk eller et andet sprog i hjemmet forældre af den førstnævnte gruppe var ligeledes mere tilbøjelige til at flytte deres børn ud af folkeskolen, mens den sidstnævnte gruppe ikke lod til at reagere på højere koncentrationer af tosprogede. Der sondredes mellem folkeskole, alternativ folkeskole og privatskole, men friskolen blev ikke undersøgt selvstændigt. I Lilleskolen 2012 fortællinger om engagement (Pedersen, red., 2012) udgivet af foreningen Lilleskolerne tematiseredes engagement i lilleskoleregi på en række forskellige niveauer. I den forbindelse foretog Lilleskolerne en e-survey, som forældre svarede på. Til spørgsmålet om, hvad der ligger bag valget af Lilleskolen, var skolens værdier eller menneskesyn topscorer med 80 %, skolens pædagogik lå på 54 %, og skolens størrelse på 53 %. De lavest prioriterede, som var inkluderet i resultatfremstillingen, var elevsammensætning og skolens fysiske rammer (12 % hver). I relation til et særfokus på Aalborg Friskole nævntes en swot-analyse, der blev foretaget med henblik på at analysere, hvilke forældre der søgte Lilleskolen. Heraf fremgik det, at det segment, som skolen i høj grad var rettet mod, enten ikke søgte skolen eller ikke eksisterede. Hvilken gruppe dette konkret var, fremgik ikke (Pedersen, red., 2012). I den sammenhæng fremgik det, at der var kønsforskelle på engagementet i friskolen, altså at mødrene var engagerede og ønskede friskolen, hvorimod fædrene udviste større ligegyldighed. Denne konklusion blev draget på baggrund af swot-analysen. 9

10 Privatskoler i vækst vinder på fagligheden skrev Lars Olsen og Noa Redington i 2004 i Ugebrevet A4 baseret på en undersøgelse foretaget af Gallup. Gallup havde telefonisk interviewet forældre til børn under 20 år, hvilket havde lagt grund for den kvantitative analyse af forældres syn på forholdet mellem privat- og folkeskolen. 36 % af forældrene mente, at privatskolen er bedst egnet til at sikre et højt fagligt niveau, mod de 22 %, som pegede på, at dette bedst varetages af folkeskolen. Endvidere kategoriserede Gallup tre typer fri- og privatforældre: de ambitiøse, der ønsker fokus på faglighed og udvikling af de dygtigste elever, de alternative, der vægter en særlig pædagogisk profil, og de pressede, der adskiller sig fra de to foregående grupper ved en bred social profil, og som drives ud af folkeskolerne grundet høj koncentration af sprogligt svage indvandrerbørn. Der blev ikke redegjort nærmere for, hvordan disse kategorier var blevet defineret, men de betegnede forskellige klynger af motiver for valg af fri- og privatskole knyttet til socialgruppe. Fattigste forældre vælger privatskole skrev Michael Bræmer i Ugebrevet A4 i Artiklen var baseret på en undersøgelse foretaget af Kaas & Mulvad, der havde undersøgt indkomstforskelle mellem folkeskoler og 499 private grundskoler og friskoler. På baggrund af en liste over de 25 skoler med lavest indkomst, hvor 17 privatskoler fremgik, samt en række ekspertudsagn konkluderedes det, at det er en myte, at privatskoler er et reservat for rige folks børn. Der blev i artiklen dog ikke kommenteret på, at privatskolernes forældre tjener mest, hvis man sammenligner de to gruppers gennemsnitlige husstandsindkomst 4, hvilket fremgår af en tabel sidst i artiklen. Et andet forbehold, der må tages for disse konklusioner, er, at der hverken i denne eller foregående artikel blev kommenteret på metodiske eller designrelaterede valg i de pågældende undersøgelser. Statistiske valg i undersøgelsen (og dens validitet) fremstår således noget ugennemsigtige. Dette billede understreges også af, at A4 8 dagen forinden førte artiklen Rige forældre vælger privatskole (Ugebrevet A4) på baggrund af samme undersøgelse. Den eksisterende litteratur peger altså på, at utilfredshed med folkeskolen af varierende grunde forårsager skiftet til de frie skoler. I litteraturen sondres der mellem forskellige årsager til utilfredshed, men også typer af forældre. De mest systematiske og dybdegående kortlægninger af forældres valg af frie og private skoler blev dog foretaget for omkring 30 år siden. 4 Gennemsnit er anvendt af korte illustrative grunde i stedet for at præsentere fraktilværdier, som i højere grad tager højde for, at indkomstfordelinger er skæve. 10

11 2. Metode og design 2.1 Spørgeskema Resultaterne i denne undersøgelse er baseret på en elektronisk spørgeskemaundersøgelse blandt forældre med børn på frie grundskoler. Undersøgelsen er opdelt i to dele. 1. del: Spørgsmål 1-8 er baggrundsvariabler såsom bopælskommune, erhverv, indkomst og uddannelse. 2. del: Spørgsmål 9-13 spørger ind til forældres holdninger og valg. Derved tages der afsæt i to teoretiske paradigmer: Første del tager et positivistisk afsæt 5, og anden del en mere hermeneutisk position 6 (Habermas, 1968). Spørgeskema som kvantitativ undersøgelsesmetode er valgt, fordi man derved kan operere med så stort et respondentantal, at det er muligt at udføre statistiske analyser og dermed skabe mulighed for at generalisere fra de deltagende respondenter til den samlede population. Der er indledningsvis benyttet en kvalitativ metode (interview) som en forundersøgelse til udformning af spørgsmål i den kvantitative hoveddel (spørgeskemaundersøgelsen). Der var her tale om en eksplorativ afdækning af problemfelterne i form af spørgsmålenes indhold som f.eks.: Hvilke svarmuligheder foreligger? Er der særlige individuelle træk i respondentgruppen, som vi skal tage højde for? Til grund for valg af forundersøgelse ligger bl.a., at det: bidrager ud over den rent tekniske afprøvning til at vurdere aspekter af spørgsmålenes kvalitet, som den tekniske afprøvning alene ikke kan give. Det drejer sig fx om spørgsmålenes pålidelighed og gyldighed samt deres diskriminatoriske potentiale (Hansen & Andersen, 2000:139). Denne kvalitative metode har dermed givet afklaring (be- og afkræftelse) af en forhåndsviden og hypoteser som derved har bidraget til at strukturere og målrette spørgeskemaet. Spørgeskemaet består af 13 spørgsmål, der blev udarbejdet på baggrund af de tematiske tendenser og begrundelser, der viste sig gennem interviewene i forundersøgelsen. Retninger og udsagn blev samlet op og formuleret som direkte spørgsmål med to klare formål: 1. Hvilke begrundelser ligger der bag forældrenes valg af fri/privat grundskole? 2. Hvordan ser de forældre ud, der træffer disse valg? Ganske givet findes der lige så mange forskellige begrundelser for valg af fri skole, som der findes forældre dog er de valgmuligheder, der forekommer i spørgeskemaet, de mest typiske og hyppigst nævnte begrundelser fra de interviewede forældre. Spørgsmålene er konstrueret med lukkede spørgsmålstyper som multiple choice og single choice. Dette format er valgt for at opnå ensartethed og give adgang til lettere bearbejdning af data (Olsen, 2005:54; Babbie, 1990:127). Spørgsmålene relaterer altså til retninger og udsagn i interviewene, og svarkategorierne henleder til de begrundelser, de interviewede forældre gav. 5 Det kvantitative data er såkaldt hårde data, der typisk omfatter handlinger. Denne del af dataindsamlingen er koncentreret om objektive oplysninger uddannelse, erhverv, indkomst, bopælskommune mv. 6 Data her er bløde data og omfatter typisk holdninger. Dataindsamlingen er koncentreret om interaktionsvariable, følelser og handlinger mv. i den hensigt at forklare og forstå dem. 11

12 2.2 Dataindsamling Data fra spørgeskemaet blev indsamlet ved at udsende spørgeskemaerne elektronisk via samplingprogrammet SurveyXact. En forespørgsel om deltagelse i undersøgelsen er udsendt til 443 frie grundskoler organiseret under Danmarks Privatskoleforening, Dansk Friskoleforening, Deutscher Schulund Sprachverein für Nordschleswig (dssv) samt foreningen Lilleskolerne 7. Mailadresser er leveret af skoleforeningerne selv, og modtagerne har været enten den pågældende skoleleder eller en medarbejder på skolens kontor. Mailen bestod af et introducerende brev, og hvis den pågældende skole ønskede at deltage i undersøgelsen, modtog de efterfølgende en mail med et brev til forældrene samt et link til undersøgelsen. Dernæst har skolerne skullet videregivet linket til elevernes forældre med opfordring til dem om at besvare spørgeskemaet. Der blev udsendt spørgeskemaer til i alt 111 skoler med et sammenlagt elevantal på Selve dataindsamlingsperioden forløb fra 17. maj til 17. juni Der blev ikke udsendt en elektronisk påmindelse om besvarelse af spørgeskemaet undervejs. Alle forældres svar blev behandlet fortroligt. Tabel 2.A 8 Svarprocenter for spørgeskemaundersøgelsen. Antal og procent. Spørgeskema Antal mulige respondenter Antal besvarelser Svarprocent 14 Den lave svarprocent gør, at undersøgelsens resultater skal ses som pegepinde og derved kan bruges som et forstudie for en evt. bredere undersøgelse med større svarprocent. Svarprocenten kan også ses i lyset af, at det generelt er vanskeligt at opnå høje svarprocenter i forbindelse med større spørgeskemaundersøgelser. Dette kan bl.a. skyldes, at alle har en travl hverdag, men også at man generelt modtager mange opfordringer til at deltage i undersøgelser. Det har ikke været muligt at gennemføre en rigid frafaldsanalyse ud fra karakteristik vedrørende respondenternes køn, alder mv., men det kan bemærkes, at den samlede gruppe af respondenter har en god geografisk repræsentativitet, og populationen udgør godt 1/4 af det samlede antal mulige skoler. Spørgeskemaet indeholder en mulighed for, at respondenterne til slut kunne skrive en kommentar. Der blev givet kommentarer (39 % af de adspurgte respondenter), disse blev efterfølgende gennemgået, opdelt i kategorier og optalt. Herefter er de enkelte kommentarer, som falder inden for de enkelte kategorier, udregnet som procenttal ud fra det samlede antal af kommentarer og danner således grundlag for analysen i kapitel De religiøse skoler (Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningen af Katolske Skoler i Danmark samt muslimske skoler organiseret under Dansk Friskoleforening) er i denne undersøgelse udeladt, da Nationalt Videncenter for Frie Skoler i et forløb forinden har foretaget en undersøgelse af Forældres motivation for valg af religiøs skole. For ikke at belemre forældrene med to lignende spørgeskemaer er de derfor udeladt. Det har derfor været intentionen fra starten, at denne undersøgelse skulle referere til den omtalte undersøgelses resultater. Dog er undersøgelsen om valg af religiøs skole p.t. ikke afsluttet, og derfor har det ikke været muligt at inddrage disse resultater. 8 Svarprocenterne for spørgeskemaet er målt ved antallet af svar på det første spørgsmål i spørgeskemaundersøgelsen: I hvilken region bor du?. Til dette spørgsmål var der besvarelser. Der ses efterfølgende en mindre reduktion i antallet af svar, efterhånden som respondenterne når længere frem i spørgeskemaerne. Således blev der modtaget svar på det sidste spørgsmål. 9 Enkelte af respondenternes kommentarer er brugt som citater i rapporten. 12

13 3. Undersøgelsens resultater spørgeskema I det følgende kommer en gennemgang af undersøgelsens resultater. Som nævnt i foregående kapitel er spørgeskemaets indledende spørgsmål såkaldte baggrundsspørgsmål, som samles til en beskrivende statistik. Efterfølgende behandles andel del af spørgeskemaet, som er af mere værdimæssig og holdningspræget karakter. Beskrivende statistik Spørgsmål 1 Cirka 30 % af respondenterne er fra Region Midtjylland, mens kun 7,5 % er fra Region Nordjylland. Fordelingen af forældrene på regioner illustreres i figur 1. Spørgsmål 4 13

14 Spørgsmål 5 Langt de fleste respondenter, cirka 70 %, er gift, mens cirka 12 % er samlevende, og 18 % enlige forældre. Spørgsmål 6 For tre ud af fire forældre er en videregående uddannelse den højeste fuldførte uddannelse, mens hver anden har fuldført enten en mellemlang eller en lang videregående uddannelse. Andelen af respondenter, som har grundskole eller gymnasial som den højeste fuldførte uddannelse, er ret lavt og svarer til cirka 6 %. 14

15 Spørgsmål 7 En ret stor andel af respondenterne er lønmodtagere, 60 % på fuldtid og 11 % på deltid. Over hver tiende respondent er selvstændigt erhvervsdrivende. Civilstatus på tværs af regioner Det ses i figur 6, at lidt flere af respondenterne fra Region Sjælland og Hovedstaden er gift. Dog er forskellen ikke statistisk signifikant (signifikansniveau: 5 %). 15

16 Socioøkonomisk indeks Det socioøkonomisk indeks er beregnet fra respondentenes civilstatus og indkomst 10. Gennemsnittet for det socioøkonomiske indeks for respondenterne er pr. definition lig med nul. I regionerne Syddanmark og Hovedstaden klarer forældrene sig bedre, når det drejer sig om uddannelse og indkomst. Nordjyske forældre scorer lavest. 10 Normalt anvendes uddannelses-, erhvervs- og indkomstoplysninger, som via en faktoranalyse definerer det socioøkonomiske indeks. I denne analyse mangler erhvervsoplysningerne, men supplerende analyser har vist, at uddannelses- og indkomstoplysninger giver et tilstrækkelig sikkert grundlag for beregningerne. Gennemsnittet for det socioøkonomiske indeks er nul. Hvis den blå søjle er over gennemsnittet, betyder det, at forældre, der vælger svarmuligheden, scorer højere i det socioøkonomiske indeks. Dette kan have som konsekvens, at forældre med højere og lavere socioøkonomisk indeks svarer forskelligt. 16

17 Spørgsmål 9: ydre omstændigheder, der har haft betydning for valg af skole Skolen har et godt ry, Det personlige møde og Jeg kender andre familier med børn på skolen, som har anbefalet den er de hyppigst valgte af svarmulighederne, når forældrene skal angive, hvad der har haft størst betydning for deres valg af skole. At Barnet gik i en fri børnehave tilknyttet skolen, har ikke haft stor betydning for forældrene. Åbent hus-arrangementer er markant vigtigere i hovedstaden end i andre landsdele. Forældre med højere socioøkonomisk indeks svarer anderledes end deres parter, mens der også er forskel på svarene, når vi ser på tværs af det trin, barnet går på. Landsdele 17

18 Skolen har et godt ry har den største betydning for forældrene fra Nordjylland, Syddanmark og Sjælland. Men forældrene vægter også det personlige møde med f.eks. skolelederen højt, når de skal vælge skoler. På figuren er omstændighederne sorteret fra den højeste til den laveste valgte af alle respondenterne. På figuren ses det, at cirka 70 % af respondenterne fra Nordjylland svarer, at det personlige møde har betydning for deres valg. Her er der signifikante forskelle mellem regionerne, idet respondenterne fra Sjælland vægter det mindst, cirka 50 %, mens cirka 55 % af respondenterne i de andre landsdele mener, at dette har haft betydning for deres valg. Betydningen af Åbent hus-arrangementer har været høj i hovedstaden, mens at Barnet gik i en fri børnehave tilknyttet skolen, har haft stor betydning for forældre fra Nordjylland. Til gengæld ses det, at når det drejer sig om skolens hjemmeside og informationsmateriale, er der ingen forskel på betydningen på tværs af landsdelene. Det socioøkonomiske indeks For forældre med højere socioøkonomisk indeks betyder det personlige møde (med f.eks. skolelederen eller en lærer), og at de kender andre familier med børn på skolen, som har anbefalet den, signifikant mere, når de vælger skole, end andre begrundelser. De sætter til gengæld signifikant mindre vægt på informationsmateriale, skolens introforløb, og at barnet gik i en fri/privat børnehave tilknyttet skolen. Når det drejer sig om, at skolen har et godt ry, skolen ligger tæt på vores bopæl, skolens hjemmeside og åbent hus-arrangementer, er der ikke signifikante forskelle mellem forældre med høj og lav socioøkonomisk baggrund. Gennemsnittet for det socioøkonomiske indeks er lig med nul. Hvis den blå søjle er over gennemsnittet, betyder det, at forældre, der vælger svarmuligheden, scorer højere i det socioøkonomiske indeks. Dette kan have som konsekvens, at forældre med højere og lavere socioøkonomisk indeks vægter valgmuligheden forskelligt. 18

19 Skoletrin Der er signifikant forskel på, hvordan forældre med børn i forskellige trin svarer til Jeg kender andre familier med børn på skolen, som har anbefalet den, Skolen ligger tæt på vores bopæl, Skolens introforløb, Åbent hus-arrangementer og Barnet gik i fri/privat børnehave tilknyttet skolen, forældre med børn i indskolingen svarer hyppigere, at disse har haft betydning for deres valg af skole, end forældre med børn i højere trin. Spørgsmål 10: Hvad lægger du vægt på, når det drejer sig om skolens pædagogik og værdier? At skolen har tydelige værdier, høj vægtning af fællesskab blandt eleverne og gode traditioner, er de vigtigste aspekter for forældrene. Det ses, at Nordjylland afviger meget fra de andre regioner, hvor respondenterne vægter flere svarkategorier. Med hensyn til socioøkonomisk indeks er der også stor forskel mellem forældre: De, der vælger Skolen har tydelige værdier, har et meget højere socioøkonomisk indeks, mens de, der vælger Skolen har høj grad af forældreindflydelse, har et lavere. Respondenter med børn på indskolingen ser ud til at vægte skolens pædagogik og værdier højere end forældre til børn på mellemtrin. Jo ældre barnet bliver, jo mindre ser forældrene ud til at prioritere skolens pædagogik og værdier. 19

20 Landsdele Der er signifikante forskelle mellem landsdelene på alle svar undtagen for det sidste i figuren. For svaret At gå på en fri grundskole er en tradition i vores familie er der ikke signifikante forskel mellem landsdelene (signifikansniveau: 5 %). Når der sammenlignes på af tværs regionerne, sætter nordjyske forældre kryds ved seks ud af de ni svarmuligheder, her er der signifikant forskel mellem landsdelene. I Syddanmark fx, lægger forældrene mere vægt på, at skolen har en tydelig struktur. 20

21 Socioøkonomisk indeks Gennemsnittet for det socioøkonomiske indeks er nul. Hvis den blå søjle er over gennemsnittet, betyder det, at forældre, der vælger svarmuligheden, scorer højere i det socioøkonomiske indeks. Hvis dette er signifikant (p < 0,05), så kan det ikke afvises, at forældre med højere og lavere socioøkonomisk indeks vægter valgmuligheden forskelligt. Forældre med højere socioøkonomisk indeks lægger mere vægt på, at skolen har tydelige værdier, og at skolen har en tydelig struktur end andre forældre. Samtidig lægger de mindre vægt på, at skolen er rummelig og fleksibel, har et tæt skole-hjem-samarbejde, har høj grad af forældre indflydelse og har høj vægtning af fællesskab blandt forældrene. Som det fremgår, er der ikke signifikante forskelle mellem svarene fra forældre, der scorer højere eller lavere på det socioøkonomiske indeks, når det gælder deres vægtning af, at skolen har høj vægtning af fællesskab blandt eleverne, har gode traditioner (f.eks. morgensamling) og tilslutter sig en særlig pædagogik (f.eks. Steinerskole), og dem, som svarer At gå på en fri/privat grundskole er en tradition i vores familie. 21

For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014

For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013

For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 Brugertilfredshedsundersøgelse For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe Kabel, udviklingskonsulent

Læs mere

NYBORG KOMMUNE BRUGERUNDERSØGELSE PÅ SKOLEOMRÅDET 2014 NYBORG KOMMUNE SKOLEOMRÅDET 2014

NYBORG KOMMUNE BRUGERUNDERSØGELSE PÅ SKOLEOMRÅDET 2014 NYBORG KOMMUNE SKOLEOMRÅDET 2014 BRUGERUNDERSØGELSE PÅ INDHOLD 1. Indledning.. 3 2. Svarprocent 4 3. Del 1 I. Valg af skole... 5 II. Information... 19 III.Tilfredshed med folkeskolen..... 24 IV. Konklusion del 1........ 32 4. Del 2 I.

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed 2009. Skole og SFO

Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed 2009. Skole og SFO Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed 2009 Indhold 1 2 3 Introduktion 3 Læsevejledning 4 Skolen 6 4 SFO Bilag Rangering af samtlige spørgsmål 5 40 25 2 1. Introduktion Lyngby-Taarbæk Kommune har i løbet

Læs mere

For Aarhus Kommune, Myndighedsområdet

For Aarhus Kommune, Myndighedsområdet Brugertilfredshedsundersøgelse For Aarhus Kommune, Myndighedsområdet 2013-2014 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe Kabel, udviklingskonsulent

Læs mere

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 2013-14 Andel del En undersøgelse af det fysiske undervisningsmiljø i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 3 4 AFSNIT 1: Profil på

Læs mere

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede

Læs mere

Voksne med Handicap 2014

Voksne med Handicap 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse Voksne med Handicap 2014 Bostøtte, Bofællesskaber og Boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus

Læs mere

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1 Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Nærværende rapport giver et overblik over, hvorledes eleverne fra 4. til 10. klasse i Rebild Kommune trives i forhold til deres individuelle

Læs mere

Fakta om frie skoler

Fakta om frie skoler Fakta om frie skoler FAKTA OM FRIE SKOLER Af Christina Lüthi og Bettina Carlsen, Nationalt Videncenter for Frie Skoler Rapporten er blevet peer reviewet Nationalt Videncenter for Frie Skoler, maj 2012

Læs mere

1 Metodeappendiks. Spørgeskemaet omhandler ledernes erfaringer med forældresamarbejde og indeholder både faktuelle spørgsmål og holdningsspørgsmål.

1 Metodeappendiks. Spørgeskemaet omhandler ledernes erfaringer med forældresamarbejde og indeholder både faktuelle spørgsmål og holdningsspørgsmål. 1 Metodeappendiks Om undersøgelserne Der er foretaget to spørgeskemaundersøgelser blandt hhv. forældre til børn, som går i daginstitution og daginstitutionsledere. Danmarks Statistik har stået for udsendelse

Læs mere

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport 2016 Skolebestyrelsens rolle i den nye skole 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015]

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015] RAPPORT Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC 2015 [UDGAVE NOVEMBER 2015] Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Formål og fokus... 3 1.2 Design og indhold... 3 1.3 Distribution af

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Uddannelse og dannelse. - ledere, lærere og børnehaveklasseledere på frie grundskoler og efterskoler

Uddannelse og dannelse. - ledere, lærere og børnehaveklasseledere på frie grundskoler og efterskoler Uddannelse og dannelse - ledere, lærere og børnehaveklasseledere på frie grundskoler og efterskoler 1 Uddannelse og dannelse - ledere, lærere og børnehaveklasseledere på frie grundskoler og efterskoler

Læs mere

Randers Kommune Brugertilfredshed 2008. Skole & fritidsordning

Randers Kommune Brugertilfredshed 2008. Skole & fritidsordning Randers Kommune Brugertilfredshed 2008 Skole & fritidsordning Indhold 1 2 Introduktion Sammenfatning 3 5 3 Skole 4 Fritidsordning (SFO, fritidshjem og fritidsklub) 27 5 Bilag 36 6 2 1. Introduktion Randers

Læs mere

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune

Læs mere

Danskerne: Lad børnefamilier arbejde mindre

Danskerne: Lad børnefamilier arbejde mindre Danskerne: Lad børnefamilier arbejde mindre Op mod hver anden dansker flere kvinder end mænd - mener, at børnefamilier skal have ret til at gå på deltid, mens de har børn under seks år. På spørgsmålet

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2012 LYNGBY TAARBÆK KOMMUNE HOVEDRAPPORT

FORÆLDRETILFREDSHED 2012 LYNGBY TAARBÆK KOMMUNE HOVEDRAPPORT LYNGBY TAARBÆK KOMMUNE HOVEDRAPPORT 0 A INDHOLD 01 Introduktion 2 02 Sammenfatning 3 03 Læsevejledning 7 04 Dagtilbud 9 05 Skole 29 06 SFO 47 07 Klub 62 08 Metode 79 1 01. INTRODUKTION Forældretilfredshed

Læs mere

Profil af den danske kiropraktorpatient

Profil af den danske kiropraktorpatient Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 2013-14 Tredje del En undersøgelse af brugerbetaling i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Om Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Datagrundlag

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Inklusion på de frie grundskoler

Inklusion på de frie grundskoler Inklusion på de frie grundskoler En kortlægning af skolernes arbejde med supplerende undervisning eller anden faglig støtte for elever med støttebehov under 12 ugentlige lektioner Inklusion på de frie

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? RAPPORT MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING OKTOBER 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD 1. Indledning og resumé 2. Indskolingen 3. Mellemtrinnet 4. Udskolingen

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Elevers veje. fra grundskole til ungdomsuddannelser

Elevers veje. fra grundskole til ungdomsuddannelser Elevers veje fra grundskole til ungdomsuddannelser 1 Elevers veje fra grundskole til ungdomsuddannelser Forfatter: Mette Munk Jensen Nationalt Videncenter for Frie Skoler, 2013 ISBN: 978-87-995989-0-8

Læs mere

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis

Læs mere

Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014

Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Bostøtte, Bofællesskaber og Boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15

Læs mere

Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014

Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014 Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014 Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2015) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling af udeskole Artiklen præsenterer kort

Læs mere

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

UPV i 8. Klasse. Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse

UPV i 8. Klasse. Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse UPV i 8. Klasse Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse UPV i 8. klasse Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse 2015 UPV i 8. klasse 2015 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse

Læs mere

Trivsel og social baggrund

Trivsel og social baggrund Trivsel og social baggrund Den nationale trivselsmåling i grundskolen, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i fire indikatorer - social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Eleverne

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING NOTAT 31. AUGUST 2015 RESUMÉ Det er i denne kortlægning blandt landets folkeskoler blevet undersøgt, hvor stor en andel

Læs mere

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 [Skriv tekst] [Skriv tekst] [Skriv tekst] Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Københavns Erhvervsakademi Ryesgade

Læs mere

Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014

Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Delrapport: Boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus C

Læs mere

Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner

Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner 2016 Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner 2016

Læs mere

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel)

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) 8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) maj 2005 1 Indledning Børnerådet har foretaget en afstemning i Børnerådets Børne- og

Læs mere

RAPPORT Natur i generationer September 2009 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING PROJEKT 56456. Udarbejdet af: Celia Paltved-Kaznelson

RAPPORT Natur i generationer September 2009 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING PROJEKT 56456. Udarbejdet af: Celia Paltved-Kaznelson Masnedøgade 22-26 DK-2100 København Ø Denmark RAPPORT Natur i generationer September 2009 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING PROJEKT 56456 Udarbejdet af: Celia Paltved-Kaznelson CVR 11 94 51 98 VAT DK 11

Læs mere

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen Børn med diabetes og deres trivsel i skolen Indholdsfortegnelse Indledning Hovedresultater Baggrund..... 3 Formål....... 4 Metode og gennemførelse.... 6 Udvalgets sammensætning.... 7 Kommunikation med

Læs mere

SKOLERS TRANSPORT AF ELEVER TIL KULTURINSTITUTIONER OG EKSTERNE LÆRINGSMILJØER

SKOLERS TRANSPORT AF ELEVER TIL KULTURINSTITUTIONER OG EKSTERNE LÆRINGSMILJØER SKOLERS TRANSPORT AF ELEVER TIL KULTURINSTITUTIONER OG EKSTERNE LÆRINGSMILJØER En kortlægning af nationale erfaringer fra skoler, kommuner, kulturinstitutioner og andre eksterne læringsmiljøer NATIONALT

Læs mere

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Capacent Epinion for Arbejdsmarkedsstyrelsen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og formål... 4 1.1 Rapportens opbygning... 4 1.2 Respondentgrundlag...

Læs mere

Voksne med Handicap 2014

Voksne med Handicap 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse Voksne med Handicap 2014 Delrapport: Bostøtte UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Mette

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe Kommune Udviklingssekretariatet Januar 2007 Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe, januar 2007 Indholdsfortegnelse: Rapportens opbygning:... 2 1. Sammenfatning...

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014

Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014 Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014 Indhold Indledning... 4 Om undersøgelsen... 4 Oplægget til borgerne... 5 Sådan læses grafikken... 6 Kommunens information...

Læs mere

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 ISBN 978-87-92689-33-7 Københavns Kommune Marts 2011 Center for Ressourcer Teknik-

Læs mere

ONLINE-APPENDIKS Politiske partier som opinionsledere: Resultater fra en panelundersøgelse Repræsentativitet og frafald i panelundersøgelsen

ONLINE-APPENDIKS Politiske partier som opinionsledere: Resultater fra en panelundersøgelse Repræsentativitet og frafald i panelundersøgelsen ONLINE-APPENDIKS for Politiske partier som opinionsledere: Resultater fra en panelundersøgelse af Rune Slothuus, Michael Bang Petersen og Jakob Rathlev Politica 44. årg., nr. 4, 2012 14. maj 2012 I dette

Læs mere

Bosætningsanalyse februar 2014. Borgernes motiver for at flytte fra eller til Rebild Kommune.

Bosætningsanalyse februar 2014. Borgernes motiver for at flytte fra eller til Rebild Kommune. Bosætningsanalyse februar 2014 Borgernes motiver for at flytte fra eller til Rebild Kommune. Interessante iagttagelser i ny bosætningsanalyse Resultaterne af nærværende bosætningsrapport dokumenterer markant

Læs mere

Minianalyse: Hvad påvirker de unges uddannelsesvalg?

Minianalyse: Hvad påvirker de unges uddannelsesvalg? Minianalyse: Hvad påvirker de unges svalg? har i samarbejde med Epinion og Pluss Leadership udarbejdet en analyse af faktorer, der påvirker de unge svalg. Analysen fokuserer særligt på, hvor afstandsfølsomme

Læs mere

Ja Nej - Gå til Hvem præsenterede første gang forslaget om at gå på efterskole? (Vælg en svarmulighed)

Ja Nej - Gå til Hvem præsenterede første gang forslaget om at gå på efterskole? (Vælg en svarmulighed) 1. Har du et eller flere børn i 10. klasse på efterskole i skoleåret 2014/15? Ja Nej - Gå til 25 2. Hvilket køn er jeres barn på efterskole? Pige Dreng 3. Har jeres barn også gået på efterskole i 9. klasse?

Læs mere

2014 Årsrapport Forældrerådgivningen

2014 Årsrapport Forældrerådgivningen 2014 Årsrapport Forældrerådgivningen Indhold Kort resume af Årsrapport 2014... 2 Om Forældrerådgivningen... 2 Forældrerådgivningens rådgivere... 3 Antal henvendelser... 4 Hvilke problemstillinger henvender

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2014 GLADSAXE KOMMUNE - SKOLE HOVEDRAPPORT

FORÆLDRETILFREDSHED 2014 GLADSAXE KOMMUNE - SKOLE HOVEDRAPPORT GLADSAXE KOMMUNE - SKOLE HOVEDRAPPORT 0 A INDHOLD 1 Baggrund og formål med undersøgelsen 2 2 Sammenfatning: Skoleområdet 3 3 Sammenfatning: SFO-området 4 4 Om dataindsamlingen 5 5 Læsevejledning 6 6 Skoleområdet

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer 8. december 2015 Arbejdstid blandt FOAs medlemmer Hvert fjerde medlem af FOA ønsker en anden arbejdstid end de har i dag. Det viser en undersøgelse om arbejdstid, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

Organiseringen af udskolingen i linjer og hold

Organiseringen af udskolingen i linjer og hold Organiseringen af udskolingen i linjer og hold Organiseringen af udskolingen i linjer og hold 2015 Organiseringen af udskolingen i linjer og hold 2015 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Er de veluddannede mere tolerante?

Er de veluddannede mere tolerante? ANALYSE Juni 2010 Er de veluddannede mere tolerante? Mehmet Ümit Necef Med udgangspunkt i debatten om en række socialdemokratiske politikeres skolevalg for deres børn diskuterer artiklen den tilsyneladende

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter Patienters oplevelser i Region Nordjylland 202 Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.60 indlagte og 7.589 ambulante patienter Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Region Nordjylland Enheden

Læs mere

Patienterne har ordet

Patienterne har ordet Patienterne har ordet Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Midtjylland, 2007-08 Center for Kvalitetsudvikling på vegne af: Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Scharling.dk

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland

Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Tekniske Skoler Østjylland Side [0] Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Intern Benchmarkingrapport Rapporten er baseret 1.389 medarbejdere, hvilket giver en svarprocent på 67%. Tekniske

Læs mere

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 I 2008 gennemførte Sundhedsministeriet en række ændringer i uddannelsen af speciallæger, herunder den meget omtalte 4-årsregel. Ændringerne var en del af en

Læs mere

Læreres erfaringer med it i undervisningen

Læreres erfaringer med it i undervisningen Læreres erfaringer med it i undervisningen Formål Denne rapport er baseret på spørgsmål til læserpanelet om deres erfaringer med brugen af it i undervisningen. Undersøgelsen har desuden indeholdt spørgsmål

Læs mere

Tillæg til LEKS-Longitudinal

Tillæg til LEKS-Longitudinal 1 Tillæg til LEKS-Longitudinal En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler Vibeke Hetmar, Peter Allerup og André Torre Institut for Uddannelse

Læs mere

Efter konkursen. Formål. Hovedkonklusioner. Efter konkursen Analyse udarbejdet af ASE i samarbejde med Erhvervsstyrelsen August 2012

Efter konkursen. Formål. Hovedkonklusioner. Efter konkursen Analyse udarbejdet af ASE i samarbejde med Erhvervsstyrelsen August 2012 Efter konkursen Formål Nærværende analyse er lavet i et samarbejde mellem a-kassen ASE og Erhvervsstyrelsen. Formålet med analysen er at afdække nogle specifikke forhold vedrørende konkurser. Herunder

Læs mere

Bilag 1 - Læsning i folkeskolen. Indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder

Bilag 1 - Læsning i folkeskolen. Indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder Bilag 1 - Læsning i folkeskolen Indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder Bilag 1 - Læsning i folkeskolen Indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder Spørgerskemaundersøgelse blandt skoleledere

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Metodeappendiks. Understøttende undervisning

Metodeappendiks. Understøttende undervisning Metodeappendiks Understøttende undervisning Metodeappendiks Understøttende undervisning 1.0 22.06.2016 Metode Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Rosendahls Eftertryk med kildeangivelse er tilladt Bestilles

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på videregående. Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

Føler du overordnet set, at det danske samfund har taget godt eller dårligt imod dig?

Føler du overordnet set, at det danske samfund har taget godt eller dårligt imod dig? Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 10 3. Kryds med alder... 17 4. Kryds med Region... 24 5. Kryds med Indkomst... 31 6. Kryds med oprindelsesland... 38 7. Om undersøgelsen...

Læs mere

BRUGERTILFREDSHED PÅ DAGTILBUDS-, SFO- OG HJEMMEPLEJEOMRÅDET

BRUGERTILFREDSHED PÅ DAGTILBUDS-, SFO- OG HJEMMEPLEJEOMRÅDET BRUGERTILFREDSHED PÅ DAGTILBUDS-, SFO- OG HJEMMEPLEJEOMRÅDET SOCIAL- OG INDENRIGSMINISTERIET INDHOLD 01 Introduktion 03 02 Sammenfatning 04 03 Læsevejledning 05 04 Dagtilbud 08 05 SFO 36 06 Hjemmepleje

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelse

Elevtrivselsundersøgelse Elevtrivselsundersøgelse Gymnasieuddannelserne 2012 Gymnasieskolernes Lærerforening, maj 2013 Opsummering Overordnet er elevernes vurderinger af de gymnasiale uddannelser høje. Alt vurderes over middel

Læs mere

evaluering af 16 åben skole-piloter

evaluering af 16 åben skole-piloter evaluering 16 åben skole-piloter April 2015 indhold Resumé og evalueringens vigtigste konklusioner... 3 Om evalueringen... 4 Forløbene har indfriet forventningerne skolerne er mest tilfredse... 4 Foreningerne

Læs mere

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Lærke Mygind, Steno Diabetes Center, Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2016) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling

Læs mere

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013 post på din måde E-HANDEL 2013 Post Danmark A/S & Megafon 2013 Internetundersøgelse foretaget af Megafon, juli 2013 Respondenter: 1042

Læs mere

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Unge, der går på en erhvervsskole eller produktionsskole, er oftere blevet mobbet i folkeskolen end unge, der vælger gymnasiet. Det viser en ny

Læs mere

Trivselsmåling GS1 Denmark

Trivselsmåling GS1 Denmark Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Trivselsmåling GS1 Denmark November 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Folkeskolereform Forældrespørgeskema 2016.

Folkeskolereform Forældrespørgeskema 2016. Skemaet gennemføres blandt forældre i 0. klasse, 2. klasse og 4. klasse Forældrene vælges ud fra ét barn og svarer i forhold til dette barn Undersøgelsen gennemføres telefonisk af DST Survey Interviewinstruks:

Læs mere