Forældres valg. af frie og private grundskoler

Transkript

1 Forældres valg af frie og private grundskoler 1

2 2

3 Forældres valg af frie og private grundskoler 3

4 Forfatter: Projektkoordinator Heidi Buxbom Junker Nationalt Videncenter for Frie Skoler, januar 2014 Rapporten kan citeres med tydelig kildeangivelse. isbn Nationalt Videncenter for Frie Skoler Svendborgvej Vester Skerninge 4

5 Indhold Forord Undersøgelsens baggrund og formål Baggrund Formål Eksisterende viden Metode og design Spørgeskema Dataindsamling Undersøgelsens resultater spørgeskema Opsummering af spørgeskema Undersøgelsens resultater forældres kommentarer Opsummering kommentarer Opsummering af undersøgelsens resultater Litteratur Bilag 1: Spørgeskema

6 Forord Denne undersøgelse omhandler forældres valg af frie og private grundskoler i Danmark. Fokus er på forældrenes tilvalg af det alternative skoletilbud, og det er derfor ikke en undersøgelse af, hvad der er galt med folkeskolen men mere hvad det er, frie og private grundskoler har at tilbyde, som tiltrækker forældrene. Undersøgelsen er på ingen måde dækkende eller generel for alle forældre med børn på frie og private skoler, men resultaterne kan anses som pegepinde eller første skridt på vejen til en mere omfattende undersøgelse. Mange har bidraget undervejs. En særlig tak til forældre og skoler, som har deltaget i undersøgelsen, og især dem, som generøst gav deres tid, tanker og meninger under den eksplorative fase. Tak til Lilleskolerne, Dansk Friskoleforening og Danmarks Privatskoleforening for deres medvirken til, at undersøgelsen kunne blive lavet. Tak til leder for Nationalt Videncenter for Frie Skoler Christina Lüthi og centerets medarbejdere for faglig inspiration og sparring samt stor tak til cand.stud.polit. Mohammad K. Selahadeen for altid dygtigt arbejde. Også tak til ac-medarbejder André Torre fra dpu. Slutteligt en stor tak til ekstern faglig reviewer professor Peter N. Allerup fra dpu for godt samarbejde og sparring omkring undersøgelsen. Heidi Buxbom Junker, projektkoordinator Nationalt Videncenter for Frie Skoler Ollerup, januar

7 1. Undersøgelsens baggrund og formål 1.1 Baggrund For snart 200 år siden underskrev kong Frederik 6. en række såkaldte anordninger, der fastslog undervisningspligten for alle danske børn 1. Op gennem 1800-tallet blev skolebilledet i Danmark nuanceret med almueskoler på landet og både borger- og almueskoler i byerne. I byerne fandtes også latinskoler, der oprindeligt var statslige, men som i stadig højere grad blev private. Borgerskolerne bestod i byerne omkring 1840, dels af gratis borgerskoler, de såkaldte fattigskoler, og dels af finere betalingsborgerskoler. I 1855 vedtog man friskoleloven, der fastslog, at forældre på egen bekostning kunne oprette skole i harmoni med hjemmenes holdninger 2. I næsten 200 år har forældre haft mulighed for at vælge og/eller (i næsten 160 år) oprette skole ud fra deres normer, værdier og holdninger. Og antallet af frie grundskoler 3 voksede støt op gennem det 19. og 20. århundrede. Dog begyndte man først i 1970 erne (måske som konsekvens af folkeskolereformen i 72 og 75) for alvor at debattere folkeskole vs. fri grundskole og fænomenet flugten fra folkeskolen blev til (Egelund, 2006). Debatten har efterfølgende bølget frem og tilbage i årenes løb, indimellem i heftige toner. En ting har dog været kendetegnende ved dem alle som oftest har debatten været holdt på baggrund af politiske holdninger, synsninger og personlige meninger om, hvorfor den øjensynlige flugt finder sted. Man har aldrig rigtig vidst, hvorfor forældre har valgt et andet alternativ end folkeskolen til deres børn andet end at de faktisk har gjort det og siden 70 erne i stigende grad. 1.2 Formål Formålet med denne undersøgelse har derfor været, at se på, om ikke man kunne få et lidt klarere billede af, hvorfor forældre vælger en fri grundskole til deres børn, og hvordan de forældre, der træffer disse valg, ser ud ud fra et socioøkonomisk indeks. Derudover har en forudsætning for undersøgelsen været ikke at skulle finde ud af, hvad der er galt med folkeskolen, men mere se på, hvad det er, der er ved frie grundskoler, som gør, at nogle forældre vælger denne type skoleform. Dette fokus afspejles også i selve spørgeskemaet, hvor størstedelen af spørgsmålene omhandler frie grundskolers tilbud, og spørgsmål om folkeskolen begrænses til et enkelt spørgsmål. Den viden, der her opnås, skulle gerne danne grundlag for en mere nuanceret debat, der ikke blot har bund i fordomme og holdninger for og imod, men som kunne komme med input til, hvad der er vigtigt for forældre, når de træffer valg om deres børns skole. På den måde kan vi som samfund og alle skoleformer, private såvel som offentlige, gøre vores for at skabe det bedste undervisningstilbud til børn uanset om det er den ene eller anden skoleform Ibid. 3 Frie grundskoler bruges her som en samlebetegnelse for alle grundskoler under lov om friskoler og private grundskoler m.v. 7

8 1.3 Eksisterende viden I det følgende fremlægges noget af den eksisterende viden og litteratur om forældres valg af frie grundskoler. Der er gennemført et researchstudie suppleret med litteratursøgning via Google Scholar og Scopus. Sidstnævnte gav dog ikke gav nogen hits. I den forbindelse er søgningen baseret på buzzwords som forældre, valg, friskole, privatskole, interview og undersøgelse. Endvidere er der søgt i dpu s universitetsdatabase, da flere af de fundne artikler stammer fra netop dpu. Desuden er en ph.d.-afhandling, som ikke direkte handler om forældres valg af fri skole og således ikke fremgik af litteratursøgningen, inkluderet på baggrund af forhenværende kendskab til undersøgelsen. Indledningsvist fremlægges noget ældre materiale, som er inddraget på grund af den forholdsvis lille mængde nyere litteratur, som litteratursøgningen har frembragt. Siden præsenteres nyere viden fra en række forskellige kilder, der på forskellig vis berører forældres valg af friskoler. Videncenterets mindre held med litteratursøgningen skal ikke ses som udelukkelse af andet materiale, der måtte findes. Dette er således ikke nogen udtømmende liste, men skal blot ses som resultat af denne litteratursøgning. I Undervisningsministeriets tidsskrift kommenterede professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet Niels Egelund i 2006 tre undersøgelser angående forældres valg af friskoler (Egelund, 2006). Alle undersøgelserne var på daværende tidspunkt mindst 20 år gamle. Første undersøgelse, Albertslundundersøgelsen, er fra Her så man, at den debatterede flugt fra folkeskolen ikke var en ensrettet affære, men gik begge veje: Hver gang 11 elever gik fra folkeskolen til privatskolen, kom 9 tilbage. Bevægelsen fra folkeskolen til privatskolen skyldtes ifølge analyserne, at forældrene oplevede, at de faglige standarder i folkeskolen var for lave, samt at der var for lidt disciplin. Derimod handlede skiftet fra privatskolen til folkeskolen om, at eleverne ikke kunne leve op til faglige og disciplinære krav. I 1984 offentliggjordes en undersøgelse i Berlingske Tidende, hvor holdninger til privat- og folkeskolen i den danske befolkning blev undersøgt. Der blev spurgt, om danskerne oplevede, at der var en forskel på privat- og folkeskoler, som handlede om andet end betalingen. Undersøgelsen var foretaget af Gallup og viste, at 55 % mente, at dette var tilfældet. Af disse 55 % svarede 67 %, at de mente, at privatskolerne gav dygtigere elever. Sidst refererede Egelund til Gladsaxeundersøgelsen fra Gladsaxeundersøgelsen var en kvantitativ undersøgelse af forældres prioriteringer ved valg af skoleform og oplevelse af opfyldelse af disse ønsker. Via en interessentanalyse af 320 privat- og folkeskoleforældres prioriteringer kunne det ses, at privatskolen blev valgt for orden og disciplin, skolens faglige profil samt pædagogisk orientering, og folkeskolen for sin nærhed, gode transportmuligheder og klasselærerprincippet (Thuesen m.fl., 1986). Endvidere viste Gladsaxeundersøgelsen, at der i folkeskoleforældrenes tilfælde var en høj grad af diskrepans mellem ønskede prioriteringer og opfyldelse af disse, hvor privatskoleforældrene oplevede en ret god harmoni mellem disse. Egelund sluttede af med at kategorisere tre klynger af årsager, som han havde fået indtryk af, men ikke videnskabeligt belæg for, via skolebesøg og forelæsninger, til valg af friskolen (Egelund, 2006:35-36): 1. Ønsket om en bestemt pædagogisk, politisk, national eller religiøs profil 2. Ønsket om mere faglighed og disciplin 3. Protestskoler, dvs. valg af skoler, der var oprettet i protest mod nedlæggelse af lokal folkeskole. Lise Bruun og Jørn Thulstrup analyserede i Forældre og skole forældres holdninger til deres børns skole. Undersøgelsen blev gennemført af Institut for Konjunktur-Analyse for Søndagsavisen i Der blev foretaget 305 telefoninterviews, hvor der blev spurgt ind til forskellige forhold, der kunne være afgørende for valg af skole, og hvordan forholdene oplevedes på den 8

9 pågældende skole. Det blev konkluderet, at privatskoleforældre generelt var mere tilfredse med deres barns skole end kommuneskoleforældre omend der måtte tages forbehold for, at der kun var 27 privatskoleforældre i surveyen. Af mulige årsager til forskellen i tilfredshed fremhævedes f.eks. privatskoleforældrenes aktive valg af en bestemt skole. I førnævnte Gladsaxeundersøgelse blev dette nævnt i en sidebemærkning. Endvidere nævntes det lavere antal af elever med særlige problemer i privatskolerne samt de generelt lavere elevkvotienter i privatskolerne. I den videre analyse fokuseredes der ikke på forskelle mellem privat- og folkeskoleforældres holdninger til deres børns skole. I Ulrik Overgaards ph.d.-afhandling Den grundtvig-koldske grundskolepædagogik fra 2008 (Overgaard, 2008) var omdrejningspunktet den grundtvig-koldske idé, versus hvordan den blev effektueret i den danske friskole. Overgaard var således en af de eneste kilder, der fokuserede direkte på en bestemt skoletype nemlig friskolen og endnu mere specifikt på den grundtvigkoldske friskole, omend der kun var begrænset fokus på forældres valg og begrundelser for valg af friskolen. I analysen benyttedes både kvalitative og kvantitative metoder, og undersøgelsen fremgår gennemsigtig, da valg af deltagerskoler og respondentgrupper samt bredere metodiske og analytiske valg og fravalg præsenteres og kommenteres systematisk. Empirien bestod af e-surveys med 652 forældre, 264 lærere og 64 ledere samt 6 fokusgruppeinterviews med 44 informanter. Overgaard fandt, at 68 % af de forældre, der havde valgt friskolen, gjorde det på baggrund af utilfredshed med folkeskolen. Denne utilfredshed begrundes blandt andet med, at den lokale folkeskole var for stor eller havde for mange elever i klasserne (42 %), at friskolen havde bedre muligheder for at være holdningsbaseret (41 %), og at folkeskolens værdier, normer og holdninger ikke var tydelige nok (31 %). Desuden viste Overgaard, at størstedelen (87 %) af de 519 adspurgte friskoleforældrene vægtede faglighed og almen dannelse lige højt, omend 10 % mente, at almen dannelse er vigtigere end faglige kundskaber. Betydningen af tilstedeværelse af høje koncentrationer af immigranter blev belyst af Beatrice Schindler Rangvid i School choice, universal vouchers and native flight out of local public schools, som blev bragt i European Sociological Review i Den kvantitative undersøgelse var baseret på data fra skoleregistre samt pisa Copenhagen med københavnske skolebørn i klasse. Ifølge Rangvid var de etniske danske forældre mere tilbøjelige til at flytte deres børn fra folkeskolen, når koncentrationen af immigranter oversteg 35 %, samt begynde at kigge efter alternative tilbud med en lavere koncentration. Immigranternes konkrete herkomst viste sig at have betydning. Immigranterne selv påvirkedes forskelligt, alt efter om disse talte dansk eller et andet sprog i hjemmet forældre af den førstnævnte gruppe var ligeledes mere tilbøjelige til at flytte deres børn ud af folkeskolen, mens den sidstnævnte gruppe ikke lod til at reagere på højere koncentrationer af tosprogede. Der sondredes mellem folkeskole, alternativ folkeskole og privatskole, men friskolen blev ikke undersøgt selvstændigt. I Lilleskolen 2012 fortællinger om engagement (Pedersen, red., 2012) udgivet af foreningen Lilleskolerne tematiseredes engagement i lilleskoleregi på en række forskellige niveauer. I den forbindelse foretog Lilleskolerne en e-survey, som forældre svarede på. Til spørgsmålet om, hvad der ligger bag valget af Lilleskolen, var skolens værdier eller menneskesyn topscorer med 80 %, skolens pædagogik lå på 54 %, og skolens størrelse på 53 %. De lavest prioriterede, som var inkluderet i resultatfremstillingen, var elevsammensætning og skolens fysiske rammer (12 % hver). I relation til et særfokus på Aalborg Friskole nævntes en swot-analyse, der blev foretaget med henblik på at analysere, hvilke forældre der søgte Lilleskolen. Heraf fremgik det, at det segment, som skolen i høj grad var rettet mod, enten ikke søgte skolen eller ikke eksisterede. Hvilken gruppe dette konkret var, fremgik ikke (Pedersen, red., 2012). I den sammenhæng fremgik det, at der var kønsforskelle på engagementet i friskolen, altså at mødrene var engagerede og ønskede friskolen, hvorimod fædrene udviste større ligegyldighed. Denne konklusion blev draget på baggrund af swot-analysen. 9

10 Privatskoler i vækst vinder på fagligheden skrev Lars Olsen og Noa Redington i 2004 i Ugebrevet A4 baseret på en undersøgelse foretaget af Gallup. Gallup havde telefonisk interviewet forældre til børn under 20 år, hvilket havde lagt grund for den kvantitative analyse af forældres syn på forholdet mellem privat- og folkeskolen. 36 % af forældrene mente, at privatskolen er bedst egnet til at sikre et højt fagligt niveau, mod de 22 %, som pegede på, at dette bedst varetages af folkeskolen. Endvidere kategoriserede Gallup tre typer fri- og privatforældre: de ambitiøse, der ønsker fokus på faglighed og udvikling af de dygtigste elever, de alternative, der vægter en særlig pædagogisk profil, og de pressede, der adskiller sig fra de to foregående grupper ved en bred social profil, og som drives ud af folkeskolerne grundet høj koncentration af sprogligt svage indvandrerbørn. Der blev ikke redegjort nærmere for, hvordan disse kategorier var blevet defineret, men de betegnede forskellige klynger af motiver for valg af fri- og privatskole knyttet til socialgruppe. Fattigste forældre vælger privatskole skrev Michael Bræmer i Ugebrevet A4 i Artiklen var baseret på en undersøgelse foretaget af Kaas & Mulvad, der havde undersøgt indkomstforskelle mellem folkeskoler og 499 private grundskoler og friskoler. På baggrund af en liste over de 25 skoler med lavest indkomst, hvor 17 privatskoler fremgik, samt en række ekspertudsagn konkluderedes det, at det er en myte, at privatskoler er et reservat for rige folks børn. Der blev i artiklen dog ikke kommenteret på, at privatskolernes forældre tjener mest, hvis man sammenligner de to gruppers gennemsnitlige husstandsindkomst 4, hvilket fremgår af en tabel sidst i artiklen. Et andet forbehold, der må tages for disse konklusioner, er, at der hverken i denne eller foregående artikel blev kommenteret på metodiske eller designrelaterede valg i de pågældende undersøgelser. Statistiske valg i undersøgelsen (og dens validitet) fremstår således noget ugennemsigtige. Dette billede understreges også af, at A4 8 dagen forinden førte artiklen Rige forældre vælger privatskole (Ugebrevet A4) på baggrund af samme undersøgelse. Den eksisterende litteratur peger altså på, at utilfredshed med folkeskolen af varierende grunde forårsager skiftet til de frie skoler. I litteraturen sondres der mellem forskellige årsager til utilfredshed, men også typer af forældre. De mest systematiske og dybdegående kortlægninger af forældres valg af frie og private skoler blev dog foretaget for omkring 30 år siden. 4 Gennemsnit er anvendt af korte illustrative grunde i stedet for at præsentere fraktilværdier, som i højere grad tager højde for, at indkomstfordelinger er skæve. 10

11 2. Metode og design 2.1 Spørgeskema Resultaterne i denne undersøgelse er baseret på en elektronisk spørgeskemaundersøgelse blandt forældre med børn på frie grundskoler. Undersøgelsen er opdelt i to dele. 1. del: Spørgsmål 1-8 er baggrundsvariabler såsom bopælskommune, erhverv, indkomst og uddannelse. 2. del: Spørgsmål 9-13 spørger ind til forældres holdninger og valg. Derved tages der afsæt i to teoretiske paradigmer: Første del tager et positivistisk afsæt 5, og anden del en mere hermeneutisk position 6 (Habermas, 1968). Spørgeskema som kvantitativ undersøgelsesmetode er valgt, fordi man derved kan operere med så stort et respondentantal, at det er muligt at udføre statistiske analyser og dermed skabe mulighed for at generalisere fra de deltagende respondenter til den samlede population. Der er indledningsvis benyttet en kvalitativ metode (interview) som en forundersøgelse til udformning af spørgsmål i den kvantitative hoveddel (spørgeskemaundersøgelsen). Der var her tale om en eksplorativ afdækning af problemfelterne i form af spørgsmålenes indhold som f.eks.: Hvilke svarmuligheder foreligger? Er der særlige individuelle træk i respondentgruppen, som vi skal tage højde for? Til grund for valg af forundersøgelse ligger bl.a., at det: bidrager ud over den rent tekniske afprøvning til at vurdere aspekter af spørgsmålenes kvalitet, som den tekniske afprøvning alene ikke kan give. Det drejer sig fx om spørgsmålenes pålidelighed og gyldighed samt deres diskriminatoriske potentiale (Hansen & Andersen, 2000:139). Denne kvalitative metode har dermed givet afklaring (be- og afkræftelse) af en forhåndsviden og hypoteser som derved har bidraget til at strukturere og målrette spørgeskemaet. Spørgeskemaet består af 13 spørgsmål, der blev udarbejdet på baggrund af de tematiske tendenser og begrundelser, der viste sig gennem interviewene i forundersøgelsen. Retninger og udsagn blev samlet op og formuleret som direkte spørgsmål med to klare formål: 1. Hvilke begrundelser ligger der bag forældrenes valg af fri/privat grundskole? 2. Hvordan ser de forældre ud, der træffer disse valg? Ganske givet findes der lige så mange forskellige begrundelser for valg af fri skole, som der findes forældre dog er de valgmuligheder, der forekommer i spørgeskemaet, de mest typiske og hyppigst nævnte begrundelser fra de interviewede forældre. Spørgsmålene er konstrueret med lukkede spørgsmålstyper som multiple choice og single choice. Dette format er valgt for at opnå ensartethed og give adgang til lettere bearbejdning af data (Olsen, 2005:54; Babbie, 1990:127). Spørgsmålene relaterer altså til retninger og udsagn i interviewene, og svarkategorierne henleder til de begrundelser, de interviewede forældre gav. 5 Det kvantitative data er såkaldt hårde data, der typisk omfatter handlinger. Denne del af dataindsamlingen er koncentreret om objektive oplysninger uddannelse, erhverv, indkomst, bopælskommune mv. 6 Data her er bløde data og omfatter typisk holdninger. Dataindsamlingen er koncentreret om interaktionsvariable, følelser og handlinger mv. i den hensigt at forklare og forstå dem. 11

12 2.2 Dataindsamling Data fra spørgeskemaet blev indsamlet ved at udsende spørgeskemaerne elektronisk via samplingprogrammet SurveyXact. En forespørgsel om deltagelse i undersøgelsen er udsendt til 443 frie grundskoler organiseret under Danmarks Privatskoleforening, Dansk Friskoleforening, Deutscher Schulund Sprachverein für Nordschleswig (dssv) samt foreningen Lilleskolerne 7. Mailadresser er leveret af skoleforeningerne selv, og modtagerne har været enten den pågældende skoleleder eller en medarbejder på skolens kontor. Mailen bestod af et introducerende brev, og hvis den pågældende skole ønskede at deltage i undersøgelsen, modtog de efterfølgende en mail med et brev til forældrene samt et link til undersøgelsen. Dernæst har skolerne skullet videregivet linket til elevernes forældre med opfordring til dem om at besvare spørgeskemaet. Der blev udsendt spørgeskemaer til i alt 111 skoler med et sammenlagt elevantal på Selve dataindsamlingsperioden forløb fra 17. maj til 17. juni Der blev ikke udsendt en elektronisk påmindelse om besvarelse af spørgeskemaet undervejs. Alle forældres svar blev behandlet fortroligt. Tabel 2.A 8 Svarprocenter for spørgeskemaundersøgelsen. Antal og procent. Spørgeskema Antal mulige respondenter Antal besvarelser Svarprocent 14 Den lave svarprocent gør, at undersøgelsens resultater skal ses som pegepinde og derved kan bruges som et forstudie for en evt. bredere undersøgelse med større svarprocent. Svarprocenten kan også ses i lyset af, at det generelt er vanskeligt at opnå høje svarprocenter i forbindelse med større spørgeskemaundersøgelser. Dette kan bl.a. skyldes, at alle har en travl hverdag, men også at man generelt modtager mange opfordringer til at deltage i undersøgelser. Det har ikke været muligt at gennemføre en rigid frafaldsanalyse ud fra karakteristik vedrørende respondenternes køn, alder mv., men det kan bemærkes, at den samlede gruppe af respondenter har en god geografisk repræsentativitet, og populationen udgør godt 1/4 af det samlede antal mulige skoler. Spørgeskemaet indeholder en mulighed for, at respondenterne til slut kunne skrive en kommentar. Der blev givet kommentarer (39 % af de adspurgte respondenter), disse blev efterfølgende gennemgået, opdelt i kategorier og optalt. Herefter er de enkelte kommentarer, som falder inden for de enkelte kategorier, udregnet som procenttal ud fra det samlede antal af kommentarer og danner således grundlag for analysen i kapitel De religiøse skoler (Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningen af Katolske Skoler i Danmark samt muslimske skoler organiseret under Dansk Friskoleforening) er i denne undersøgelse udeladt, da Nationalt Videncenter for Frie Skoler i et forløb forinden har foretaget en undersøgelse af Forældres motivation for valg af religiøs skole. For ikke at belemre forældrene med to lignende spørgeskemaer er de derfor udeladt. Det har derfor været intentionen fra starten, at denne undersøgelse skulle referere til den omtalte undersøgelses resultater. Dog er undersøgelsen om valg af religiøs skole p.t. ikke afsluttet, og derfor har det ikke været muligt at inddrage disse resultater. 8 Svarprocenterne for spørgeskemaet er målt ved antallet af svar på det første spørgsmål i spørgeskemaundersøgelsen: I hvilken region bor du?. Til dette spørgsmål var der besvarelser. Der ses efterfølgende en mindre reduktion i antallet af svar, efterhånden som respondenterne når længere frem i spørgeskemaerne. Således blev der modtaget svar på det sidste spørgsmål. 9 Enkelte af respondenternes kommentarer er brugt som citater i rapporten. 12

13 3. Undersøgelsens resultater spørgeskema I det følgende kommer en gennemgang af undersøgelsens resultater. Som nævnt i foregående kapitel er spørgeskemaets indledende spørgsmål såkaldte baggrundsspørgsmål, som samles til en beskrivende statistik. Efterfølgende behandles andel del af spørgeskemaet, som er af mere værdimæssig og holdningspræget karakter. Beskrivende statistik Spørgsmål 1 Cirka 30 % af respondenterne er fra Region Midtjylland, mens kun 7,5 % er fra Region Nordjylland. Fordelingen af forældrene på regioner illustreres i figur 1. Spørgsmål 4 13

14 Spørgsmål 5 Langt de fleste respondenter, cirka 70 %, er gift, mens cirka 12 % er samlevende, og 18 % enlige forældre. Spørgsmål 6 For tre ud af fire forældre er en videregående uddannelse den højeste fuldførte uddannelse, mens hver anden har fuldført enten en mellemlang eller en lang videregående uddannelse. Andelen af respondenter, som har grundskole eller gymnasial som den højeste fuldførte uddannelse, er ret lavt og svarer til cirka 6 %. 14

15 Spørgsmål 7 En ret stor andel af respondenterne er lønmodtagere, 60 % på fuldtid og 11 % på deltid. Over hver tiende respondent er selvstændigt erhvervsdrivende. Civilstatus på tværs af regioner Det ses i figur 6, at lidt flere af respondenterne fra Region Sjælland og Hovedstaden er gift. Dog er forskellen ikke statistisk signifikant (signifikansniveau: 5 %). 15

16 Socioøkonomisk indeks Det socioøkonomisk indeks er beregnet fra respondentenes civilstatus og indkomst 10. Gennemsnittet for det socioøkonomiske indeks for respondenterne er pr. definition lig med nul. I regionerne Syddanmark og Hovedstaden klarer forældrene sig bedre, når det drejer sig om uddannelse og indkomst. Nordjyske forældre scorer lavest. 10 Normalt anvendes uddannelses-, erhvervs- og indkomstoplysninger, som via en faktoranalyse definerer det socioøkonomiske indeks. I denne analyse mangler erhvervsoplysningerne, men supplerende analyser har vist, at uddannelses- og indkomstoplysninger giver et tilstrækkelig sikkert grundlag for beregningerne. Gennemsnittet for det socioøkonomiske indeks er nul. Hvis den blå søjle er over gennemsnittet, betyder det, at forældre, der vælger svarmuligheden, scorer højere i det socioøkonomiske indeks. Dette kan have som konsekvens, at forældre med højere og lavere socioøkonomisk indeks svarer forskelligt. 16

17 Spørgsmål 9: ydre omstændigheder, der har haft betydning for valg af skole Skolen har et godt ry, Det personlige møde og Jeg kender andre familier med børn på skolen, som har anbefalet den er de hyppigst valgte af svarmulighederne, når forældrene skal angive, hvad der har haft størst betydning for deres valg af skole. At Barnet gik i en fri børnehave tilknyttet skolen, har ikke haft stor betydning for forældrene. Åbent hus-arrangementer er markant vigtigere i hovedstaden end i andre landsdele. Forældre med højere socioøkonomisk indeks svarer anderledes end deres parter, mens der også er forskel på svarene, når vi ser på tværs af det trin, barnet går på. Landsdele 17

18 Skolen har et godt ry har den største betydning for forældrene fra Nordjylland, Syddanmark og Sjælland. Men forældrene vægter også det personlige møde med f.eks. skolelederen højt, når de skal vælge skoler. På figuren er omstændighederne sorteret fra den højeste til den laveste valgte af alle respondenterne. På figuren ses det, at cirka 70 % af respondenterne fra Nordjylland svarer, at det personlige møde har betydning for deres valg. Her er der signifikante forskelle mellem regionerne, idet respondenterne fra Sjælland vægter det mindst, cirka 50 %, mens cirka 55 % af respondenterne i de andre landsdele mener, at dette har haft betydning for deres valg. Betydningen af Åbent hus-arrangementer har været høj i hovedstaden, mens at Barnet gik i en fri børnehave tilknyttet skolen, har haft stor betydning for forældre fra Nordjylland. Til gengæld ses det, at når det drejer sig om skolens hjemmeside og informationsmateriale, er der ingen forskel på betydningen på tværs af landsdelene. Det socioøkonomiske indeks For forældre med højere socioøkonomisk indeks betyder det personlige møde (med f.eks. skolelederen eller en lærer), og at de kender andre familier med børn på skolen, som har anbefalet den, signifikant mere, når de vælger skole, end andre begrundelser. De sætter til gengæld signifikant mindre vægt på informationsmateriale, skolens introforløb, og at barnet gik i en fri/privat børnehave tilknyttet skolen. Når det drejer sig om, at skolen har et godt ry, skolen ligger tæt på vores bopæl, skolens hjemmeside og åbent hus-arrangementer, er der ikke signifikante forskelle mellem forældre med høj og lav socioøkonomisk baggrund. Gennemsnittet for det socioøkonomiske indeks er lig med nul. Hvis den blå søjle er over gennemsnittet, betyder det, at forældre, der vælger svarmuligheden, scorer højere i det socioøkonomiske indeks. Dette kan have som konsekvens, at forældre med højere og lavere socioøkonomisk indeks vægter valgmuligheden forskelligt. 18

19 Skoletrin Der er signifikant forskel på, hvordan forældre med børn i forskellige trin svarer til Jeg kender andre familier med børn på skolen, som har anbefalet den, Skolen ligger tæt på vores bopæl, Skolens introforløb, Åbent hus-arrangementer og Barnet gik i fri/privat børnehave tilknyttet skolen, forældre med børn i indskolingen svarer hyppigere, at disse har haft betydning for deres valg af skole, end forældre med børn i højere trin. Spørgsmål 10: Hvad lægger du vægt på, når det drejer sig om skolens pædagogik og værdier? At skolen har tydelige værdier, høj vægtning af fællesskab blandt eleverne og gode traditioner, er de vigtigste aspekter for forældrene. Det ses, at Nordjylland afviger meget fra de andre regioner, hvor respondenterne vægter flere svarkategorier. Med hensyn til socioøkonomisk indeks er der også stor forskel mellem forældre: De, der vælger Skolen har tydelige værdier, har et meget højere socioøkonomisk indeks, mens de, der vælger Skolen har høj grad af forældreindflydelse, har et lavere. Respondenter med børn på indskolingen ser ud til at vægte skolens pædagogik og værdier højere end forældre til børn på mellemtrin. Jo ældre barnet bliver, jo mindre ser forældrene ud til at prioritere skolens pædagogik og værdier. 19

20 Landsdele Der er signifikante forskelle mellem landsdelene på alle svar undtagen for det sidste i figuren. For svaret At gå på en fri grundskole er en tradition i vores familie er der ikke signifikante forskel mellem landsdelene (signifikansniveau: 5 %). Når der sammenlignes på af tværs regionerne, sætter nordjyske forældre kryds ved seks ud af de ni svarmuligheder, her er der signifikant forskel mellem landsdelene. I Syddanmark fx, lægger forældrene mere vægt på, at skolen har en tydelig struktur. 20

21 Socioøkonomisk indeks Gennemsnittet for det socioøkonomiske indeks er nul. Hvis den blå søjle er over gennemsnittet, betyder det, at forældre, der vælger svarmuligheden, scorer højere i det socioøkonomiske indeks. Hvis dette er signifikant (p < 0,05), så kan det ikke afvises, at forældre med højere og lavere socioøkonomisk indeks vægter valgmuligheden forskelligt. Forældre med højere socioøkonomisk indeks lægger mere vægt på, at skolen har tydelige værdier, og at skolen har en tydelig struktur end andre forældre. Samtidig lægger de mindre vægt på, at skolen er rummelig og fleksibel, har et tæt skole-hjem-samarbejde, har høj grad af forældre indflydelse og har høj vægtning af fællesskab blandt forældrene. Som det fremgår, er der ikke signifikante forskelle mellem svarene fra forældre, der scorer højere eller lavere på det socioøkonomiske indeks, når det gælder deres vægtning af, at skolen har høj vægtning af fællesskab blandt eleverne, har gode traditioner (f.eks. morgensamling) og tilslutter sig en særlig pædagogik (f.eks. Steinerskole), og dem, som svarer At gå på en fri/privat grundskole er en tradition i vores familie. 21

22 Der er en tendens til, at forældrene med børn i indskolingen lægger mere vægt på skolens pædagogik og værdier, mens forældre lægger mindre vægt på det, jo ældre deres børn bliver. Dette kan ses i alle de værdier, hvor der er signifikante forskelle mellem forældrene til børn i de forskellige trin. Der er fundet signifikante forskelle mellem forældrene, der mener, at skolen har høj vægtning af fællesskab blandt eleverne, gode traditioner (f.eks. morgensamling), et tæt skole-hjem-samarbejde, høj grad af forældreindflydelse og høj vægtning af fællesskab blandt forældrene. For forældre af børn i indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen ses der ingen signifikante forskelle på, hvor meget vægt de lægger på, at skolen har tydelige værdier, er rummelig og fleksibel, har en tydelig struktur og tilslutter sig en særlig pædagogik, og på, at dét at gå på en fri grundskole er en tradition i vores familie. Spørgsmål 11: Hvad lægger du vægt på, når det drejer sig om, at skolen skal tilbyde et godt fagligt miljø til dit barn? Hvor meget respondenterne lægger vægt på det faglige miljø, er belyst i figuren nedunder. I Nordsjælland er Alternative undervisningsformer vægtet højt sammenlignet med andre landsdele. Med hensyn til det socioøkonomiske indeks ses det, at forældre med socioøkonomiske indekser højere end gennemsnittet vægter mange af svarmulighederne højere end deres modparter. Dette er specielt interessant, hvis man sammenligner deres svar med afsnittet før, hvor de ikke vægtede skolens pædagogik og værdier så højt. Der findes ikke stor forskel mellem forældre med børn på forskellige trin, når det gælder vægtningen af fagligt miljø. 22

23 Landsdele 23

24 Forskellene på tværs af landsdelene er ikke signifikante for lærernes engagement på skolen og skolens vægtning af fag (signifikansniveau: 5 %). Igen ser vi, at de nordjyske forældre skiller sig ud fra de andre regioner: Under det faglige miljø vælger de hyppigere følgende sammenhængende svarmuligheder end forældre fra andre landsdele: at barnet også lærer andre ting (som f.eks. at stå foran forsamlinger eller opnå gode sociale kompetencer), skolen tilbyder alternative undervisningsformer og skolens særlige fagtilbud (som f.eks. svømning, sprog, musik eller fortælling). Socioøkonomisk indeks Respondenter med højere socioøkonomisk indeks lægger signifikant mere vægt på skolens vægtning af fag (som f.eks. boglige, kreative eller musiske fag), faglige niveau af skolens lærere og lærernes engagement på skolen end forældre med lavere værdier af socioøkonomisk indeks. Til gengæld betyder det signifikant mere, at skolen tilbyder alternative undervisningsformer. For respekt for læreren, læring og skolen, skolens særlige fagtilbud (f.eks. svømning, sprog...) og at barnet også lærer andre ting (f.eks. at stå foran forsamlinger...) er der ikke signifikante forskelle mellem forældre med lavt og forældre med højt socioøkonomisk indeks. 24

25 Trin Der er ikke meget forskel på tværs af forældre med børn på forskellige trin. Der er kun én kvalitet, som forældre lægger vægt på signifikant forskelligt. At skolen tilbyder alternative undervisningsformer, betyder nemlig mindre for forældre af børn på udskolingen. For alle andre kvaliteter vægter forældrene dem på det samme niveau, uafhængigt af hvor gamle deres børn er. Spørgsmål 12: Hvilke fysiske rammer for selve skolen lægger du vægt på i forbindelse med dit valg af skole til dit barn? 25

26 Skolens inventar er vægtet højt i Syddanmark, og det viser sig, at kvalitet er noget, forældre med højere socioøkonomiske indekser vægter mere end de andre forældre. Som for pædagogik og værdier gælder det, at jo højere trin barnet er på, jo mindre vægt forældrene lægger på skolens fysiske rammer. Landsdele Der er signifikante regionale forskelle mellem svarene afgivet af forældrene for alle spørgsmål. Nordjyske forældre lægger mere vægt på skolens størrelse og skolens omgivende rammer. 71 % af forældrene fra Midtjylland og 88 % af forældrene fra Sjælland lægger vægt på elevtallet i klassen. Forældre fra Syddanmark og hovedstaden lægger mere vægt på skolens inventar. 26

27 Socioøkonomisk indeks Der er alene signifikant forskel mellem forældre med højere og lavere socioøkonomisk indeks, når det drejer sig om skolens inventar (f.eks. nye bøger, nyt og godt it-udstyr...). Det lægger forældre med højere socioøkonomisk indeks mere vægt på. 27

28 Trin Det viser sig, at der er signifikante forskelle (signifikansniveau: under 5 %), når det gælder forældres præferencer for elevtallet i klassen og skolens størrelse. Forældrene lægger signifikant mindre vægt på disse fysiske kvaliteter, jo ældre deres børn er. Opsummering af 9-12 Forældre med børn på lavere trin svarer, at de fleste ydre omstændigheder har haft mere betydning for dem. De lægger også mere vægt på skolens pædagogik og værdier og fysiske rammer end forældre med børn på højere trin. Til gengæld er der ikke signifikante forskelle mellem forældrene med børn på forskellige trin, når det drejer sig om godt fagligt miljø til barnet. For respondenterne i Region Nordjylland ses det, at ydre omstændigheder betyder mere for deres valg af skole, samt at de lægger højere vægt på skolens pædagogik og værdier, mens de også lægger mere vægt på godt fagligt miljø og fysiske rammer end forældrene fra de andre regioner. Der ses også mange forskelle på, hvordan forældre med forskellige socioøkonomiske indekser svarer. For ydre omstændigheder, der har haft betydning for forældres valg, ses det, at forældre med højere socioøkonomisk indeks i højere grad valgte skolen har et godt ry, det personlige møde med f.eks. skolelederen, at de blev anbefalet skolen af en familie og skolens åbent hus-arrangement. For forældre med lavere socioøkonomisk indeks betyder følgende mere: informationsmateriale, skolens introforløb, og at barnet gik i en fri børnehave tilknyttet skolen. Dette indikerer, at for forældre med højere socioøkonomiske indeks betyder det personlige indtryk mere og omvendt for forældrene med lavere socioøkonomisk indeks. 28

29 Når det drejer sig om, hvad respondenterne lægger vægt på med hensyn til skolens pædagogik og værdier, fagligt miljø og fysiske rammer, vælger forældre med højere socioøkonomisk indeks færre svarmuligheder. For pædagogik og værdier lægger forældre med højere socioøkonomisk indeks højere vægt på, at skolen har tydelige værdier og tydelig struktur. Af de signifikante forskelle ses det, at forældre med et socioøkonomisk indeks under gennemsnittet lægger højere vægt på, at skolen er rummelig og fleksibel, at skolen har et tæt skole-hjem-samarbejde, høj grad af forældreindflydelse og høj vægtning af fællesskab blandt forældrene. Med hensyn til fagligt miljø lægger forældre med højere socioøkonomisk indeks højere vægt på flere af de nævnte karakteristika bundet til selve skolerne. F.eks. lægger de mere vægt på lærernes engagement på skolen, skolens vægtning af fag (som f.eks. boglige, kreative eller musiske fag) og faglige niveau af skolens lærere. Forældre med et socioøkonomisk indeks under gennemsnittet vælger i højere grad skoler der tilbyder alternative undervisningsformer. Af fysiske rammer lægger forældre, der scorer højere i socioøkonomisk indeks, i højere grad vægt på skolens inventar. Dog med insignifikante forskelle lægger disse forældre mindre vægt på skolens størrelse og skolens omgivende rammer. Forældre med højere socioøkonomisk indeks vælger i højere grad skoler efter personlige møder med skolens personale og anbefalinger fra personer, de kender. De lægger mere vægt på tydelige værdier og struktur. Lærernes engagement, faglige niveau og skolens inventar betyder mere for dem. For forældre med lavere socioøkonomisk indeks har skolens informationsmateriale og introforløb betydet mere for deres valg af skole. Disse forældre har en tendens til at vægte skolens pædagogik og værdier generelt mere end forældre med højere socioøkonomisk indeks 11. Svaret på spørgsmålet om fagligt miljø og fysiske rammer indikerer, at de lægger mindre vægt på disse, når de sammenlignes med respondenter med højere socioøkonomisk indeks Se figur Se figur 19 og

30 Spørgsmål 13: Har dit barn tidligere gået på en folkeskole? Landsdele Der er signifikante forskelle mellem landsdelene, når det drejer sig om, om barnet tidligere har gået på en folkeskole. I Nordjylland har de færreste børn i frie skoler (cirka 25 %) været på en folkeskole tidligere, mens tallet er højest i Midtjylland, hvor cirka 45 % svarer, at deres barn tidligere har været på en folkeskole. 30

31 Socioøkonomisk indeks Der er ikke signifikant forskel på det socioøkonomiske indeks hos forældre, hvis børn tidligere har gået på en folkeskole, og de forældre, som ikke har. Trin Som forventet har flere børn på udskolingen gået på en folkeskole end børn på mellemtrinnet, og flere børn på mellemtrinnet har tidligere gået på en folkeskole end børn i indskolingen. Der er signifikante forskelle. 31

32 Spørgsmål 13a: Hvorfor flyttede du barnet fra folkeskolen til en fri/privat grundskole? Landsdele Der er signifikante forskelle mellem svaret fra respondenterne fra de forskellige landsdele, når de mener, at de flyttede barnet fra folkeskolen til en fri/privat grundskole på grund af, at barnet trivedes dårligt socialt og fagligt. Færre midtjyske og syddanske forældre flytter deres børn fra folkeskolen, fordi de mener, at de trivedes dårligt socialt eller fagligt. 32

33 Socioøkonomisk indeks Forældre med lavere socioøkonomisk indeks har i højere grad flyttet deres børn, på grund af at barnet trivedes dårligt fagligt/socialt, end forældre med højere socioøkonomisk indeks. Dog er denne forskel ikke statistisk signifikant (signifikansniveau: 5 %). Trin 33

34 Der fandtes ingen signifikante forskelle mellem begrundelserne for flytningen af børn på forskellige trin. Dog ses der en ikke signifikant tendens til, at børn på mellemtrinnet og i udskolingen bliver flyttet mere, fordi de trivedes dårligt socialt. Spørgsmål 13b: Hvad er årsagen til, at dit barn ikke går i folkeskolen? Landsdele Der er ikke signifikante forskelle mellem regionerne, når svaret er det er et fravalg af den nærmeste folkeskole og dårlige arbejdsvilkår for lærerne i folkeskolen i almindelighed. Forældrene fravælger mest folkeskolen, fordi der er for få ressourcer i folkeskolen. ellers er det et fravalg af den nærmeste folkeskole. I Nordjylland fravælger respondenterne folkeskolen i højere grad end forældre fra andre landsdele, fordi den ikke er tilstrækkelig rummelig/fleksibel, og på grund af lukning af den lokale folkeskole. Respondenterne i Syddanmark og Sjælland fravælger i højere grad folkeskolen end de andre, fordi de mener, at der er for få ressourcer i folkeskolen og stor politisk uro omkring folkeskolen. 34

35 Socioøkonomisk indeks Der er signifikante forskelle på de forældres socioøkonomiske indeks, som fravælger folkeskolen af forskellige årsager. De respondenter, som scorer højere i socioøkonomisk indeks, svarer i højere omfang, at det er et fravalg af den nærmeste folkeskole (distriktsskolen), ikke folkeskolen som helhed. Forældre, der svarer, at årsagen til, at barnet ikke går i folkeskolen, er stor politisk uro omkring folkeskolen, folkeskolen er ikke tilstrækkelig rummelig/fleksibel, lukning af den lokale folkeskole og for få ressourcer i folkeskolen, har signifikant lavere socioøkonomisk indeks. Trin 35

36 Forældre til yngre børn fravælger i højere grad folkeskolen end forældre med ældre børn på grund af for få ressourcer i folkeskolen, stor politisk uro omkring folkeskolen, sammenlægning af den lokale folkeskole med en anden og lukning af den lokale folkeskole. Forældre til ældre børn fravælger mere end deres modparter, når det gælder årsagen det er et fravalg af den nærmeste folkeskole, ikke folkeskolen som helhed. Opsummering af 13 I gennemsnit har knap hvert tredje barn på en fri skole gået på en folkeskole tidligere. Flere børn fra Midtjylland, 45 %, har tidligere gået på en folkeskole end i de andre regioner % af forældrene svarer, at de har flyttet deres barn fra folkeskolen, fordi barnet trivedes dårligt socialt eller fagligt. I Region Midtjylland og Syddanmark flytter forældrene deres børn mindre til fri grundskoler af denne grund. Forældre, som aldrig har sendt deres børn til folkeskolen, fravælger folkeskolen i højere grad med begrundelsen for få ressourcer i folkeskolen, et fravalg af den nærmeste folkeskole og folkeskolen er ikke tilstrækkelig rummelig. Flere forældre fra Regionerne Syddanmark og Sjælland mener, at der er for få ressourcer i folkeskolen og stor politisk uro omkring folkeskolen. Nordjyske forældre fravælger mest folkeskolen, fordi folkeskolen ikke er tilstrækkelig rummelig/fleksibel, mens lukning af den lokale folkeskole i større omfang har ført til, at deres børn aldrig har prøvet folkeskolen, end i de resterende regioner. Intet tyder på forskelle mellem forældre med højere og lavere socioøkonomisk indeks, når det drejer sig om, om deres barn tidligere har gået på en folkeskole. Figur 29 indikerer, at forældre med lavere socioøkonomisk indeks har en højere tendens til at flytte deres børn til frie skoler, fordi deres børn trivedes dårligt socialt og fagligt. Det skal tilføjes, at disse forskelle er ikkesignifikante på et 5-% s signifikansniveau. Dog er de signifikante (p < 0,05), og begge spørgsmål (socialt og fagligt) viser den samme tendens. Forældre med højere socioøkonomisk indeks svarer i højere grad, at deres børn aldrig har gået på en folkeskole, fordi de har fravalgt den nærmeste folkeskole og ikke folkeskolen som helhed. Forældre med lavere socioøkonomisk indeks har i højere grad fravalgt folkeskolen, fordi de mener, at der er for få ressourcer i folkeskolen, at folkeskolen ikke er tilstrækkelig rummelig/fleksibel, stor politisk uro omkring folkeskolen og lukningen af den lokale folkeskole. Hvert syvende barn i indskolingen og flere end hvert andet i udskolingen har tidligere gået på en folkeskole. Der ses ingen signifikante forskelle mellem børn på forskellige trin, når det drejer sig om, hvorfor barnet er flyttet fra en folkeskole. Knap 60 % af forældrene til børn i indskolingen mener, at der er for få ressourcer i folkeskolen, mens færre forældre til børn på højere trin mener, at dette er årsagen til, at barnet ikke går i folkeskolen. Når barnet er på et højere trin, fravælger flere forældre den nærmeste folkeskole. Dette kan skyldes, at når barnet bliver ældre, kan forældre være mere trygge ved at vide, at barnet skal rejse længere væk. 36

37 3.1 Opsummering af spørgeskema Ved gennemgang af respondenternes baggrundsoplysninger ser man, at langt størstedelen af respondenterne i denne undersøgelse er gift, har en mellemlang videregående uddannelse og arbejder på fuldtid. Der opleves mange forskelle på, hvordan forældre med forskellige socioøkonomiske indekser svarer. Af de omstændigheder, der har haft betydning for forældres valg, ses det, at forældre med højere socioøkonomisk indeks i højere grad vægtede skolens ry og det personlige møde samt tydelige værdier og struktur, lærernes engagement og faglighed og skolens vægtning af fag. For forældre med lavere socioøkonomisk indeks lå vægten f.eks. mere på skolens introforløb, og at barnet gik i en fri børnehave tilknyttet skolen, samt skolens rummelighed, fleksibilitet, tætte skole-hjem-samarbejde, forældreindflydelse og høj vægtning af fællesskab blandt forældrene samt alternative undervisningsformer. I gennemsnit har knap hvert tredje barn på en fri skole tidligere gået på en folkeskole. Lige under halvdelen svarer, at de har flyttet deres barn fra folkeskolen, fordi barnet trivedes dårligt socialt eller fagligt. Forældre, som aldrig har sendt deres børn i folkeskolen, fravælger den i højere grad med begrundelsen om for få ressourcer i folkeskolen, fravalg af den nærmeste folkeskole, eller at folkeskolen ikke er tilstrækkelig rummelig. Der synes ikke at være forskelle på fravalg af folkeskole mellem forældre med højere og lavere socioøkonomisk indeks hos de respondenter, hvor barnet tidligere har gået på en folkeskole. Dog er der visse indikationer på, at forældre med lavere socioøkonomisk indeks har en højere tendens til at flytte deres børn til frie og private skoler, hvis deres børn trives dårligt. Til gængæld ses det, at forældre med højere socioøkonomisk indeks i højere grad har fravalgt folkeskolen fra starten af. 37

38 4. Undersøgelsens resultater forældres kommentarer Som tidligere nævnt efterlod spørgeskemaet mulighed for, at respondenterne kunne afgive en kommentar. Disse gennemgås og behandles i nedenstående. I alt blev der afgivet kommentarer. 7 % er frataget fra nedenstående gennemgang, da indholdet af dem enten ikke kunne forstås, var kommentarer til spørgeskemaet, var ris/ros til egen skole el.lign., og de derfor ikke var brugbare i forhold til valg af fri grundskole. De resterende kommentarer falder inden for en naturlig emnestruktur (meget lig spørgeskemaet) og er derfor kategoriseret således : 1. Skolens pædagogik og værdier 2. Skolens faglige miljø 3. Fysiske rammer 4. Ydre omstændigheder 5. Fravalg grundet kommunale ændringer 6. Fravalg af den pågældende folkeskole og/eller folkeskolen som helhed. Den frie og private grundskoles pædagogik og værdier Ca. 22 % af respondenterne betegner deres valg af fri og privat grundskole som et aktivt tilvalg og altså ikke et fravalg af folkeskolen. Det, der typisk motiverer disse forældre, er: Aktivt tilvalg pga. værdier, pædagogik mv. Stor forældreindflydelse Kort vej til handlemuligheder Større rummelighed/mere omsorg til børn med forskellige behov eller ekstra behov. For denne forældregruppe handler det slet ikke om for/imod folkeskole. De har truffet et bevidst valg ud fra personlige overbevisninger om, hvilken skoleform deres barn skal tilbydes: vores grunde til at vælge friskole/lilleskole har ikke været et fravalg af folkeskolen, men derimod et tilvalg af det værdisæt og de specielle områder (kreativitet, musik og teater), en Lilleskole tilbyder/står for. Jeg har valgt friskolen til og slet ikke folkeskolen fra. Vi har helt sikkert også gode lokale folkeskoler. I disse to citater ses det altså tydeligt, at folkeskolen egentlig ikke spiller en rolle i de valg, der tages for denne gruppe deres fokus ligger på bestemte værdier og holdninger til læring. Men der er også andre ting, som har indflydelse på det aktive tilvalg for forældrene: Vores dreng er meget fysisk aktiv, og vi kunne i den forbindelse se en udfordring i, at han skulle være bundet til et klasseværelse. Xx friskole gør meget ud af afveksling i undervisningen og bruger udearealer samt gymnastiksal utrolig meget. Det er vores overbevisning, at denne uddannelsesform er bedre tilrettet vilde drenge, og vi har derfor valgt den form, da vi selvfølgelig ønsker størst mulig trivsel for vores barn. At kunne have sit på en skole, hvor diagnoser og medicin er sekundært, og omsorg, nærvær, fællesskab og dermed ro til at lære og udvikle sig på det sted, mit barn er er det absolut væsentligste i vores valg. 38

39 Min datter er højt begavet og har brug for den ro og struktur, som den private skole har ressourcer til at stille til rådighed. Kommentarerne indikerer altså, at forældre har en oplevelse af, at hvis deres barn har brug for noget andet end det normale, mere rummelighed og større omsorg og flere faglige udfordringer, så findes det i det frie og private skolevalg og ikke det offentlige. Andre elementer gør sig også gældende for forældre, hvor den frie grundskole har været et aktivt tilvalg: Vigtigt er det personlige ejerskab til skolen, både børn og voksne, samt leder og lærere nærhed i beslutning om skolens drift ligger i skolens bestyrelse og ikke en fjern kommunalbestyrelse. Vi oplever en høj grad af medbestemmelse og forældreindflydelse på vores friskole. Derved ser man altså, at forældreindflydelse og den korte vej til handlemuligheder også spiller en rolle for forældrene. Der indikeres en oplevelse af, at der er større spillerum for forældre på de frie og private grundskoler, end man ser på kommuneskoler, der drives som stordrift og derfor ligger under for et tungere administrativt system. Skolens faglige miljø Godt og vel 11 % af respondenterne tilkendegiver i deres kommentarer, at de har taget et aktivt tilvalg om en fri eller privat grundskole til deres børn motivationen herfor var ikke pædagogiske synspunkter, men oftere skolens faglige miljø og fagtilbud. Nedenstående er hyppigt fremkommende eksempler på dette: Aktivt tilvalg pga. skolens fagtilbud (dans, musiske og kreative fag, høj vægtning af klassiske boglige fag) Respekt for læreren Disciplin Engagerede og fagligt dygtige lærere. F.eks. er nedenstående kommentarer hyppigt fremkommende i denne gruppering af kommentarer: Hun var vild med at danse, og dér kunne hun gøre det hver dag. Mine børn har tilbragt de første år af deres liv i udlandet og er tosprogede. Jeg valgte primært xx, fordi undervisningen foregår på engelsk Herved ses tydelige eksempler på, at en fri og privat grundskole primært er valgt på grund af den pågældende skoles fagtilbud. Der er altså ikke tale om et fravalg af en kommuneskole, men mere valg truffet på baggrund af familiens og/eller barnets behov. Andre ting spiller også ind for det segment af respondenter, der begrunder deres valg i det faglige miljø. Respekt og disciplin nævnes også hyppigt som årsager for valg: Jeg kan godt lide privatskolers disciplin 1. Respekten over for hinanden 2. Sproget, der bliver tilladt at bruge 3. Fagligheden koncentrationen. 39

40 Disse udsagn bærer præg af, at forældre, der vælger et alternativ til folkeskolen, har et mere klassisk syn på det at gå i skole, hvor respekten og disciplinen vægtes højt, og dette betragtes som en god grobund for høj faglighed. Faglighed og engagement er også store fokuspunkter hos disse respondenter, og det synes ikke kun at være hos børnene, men også hos lærerne generelt: Vores største motivation er lærernes engagement i skolen og tydelige glæde ved at undervise og være sammen med vores børn. Vi møder her smilende lærere, der kigger vores børn i øjnene og byder velkommen om morgenen. Stor respekt og engagement. Det er vigtigt at satse på udvikling af kompetencer til lærerne generelt set, da vores børn skal udvikle så mange kompetencer som muligt for på sigt at kunne begå sig også i international sammenhæng. Udvikling af nye læringsstile, it-kompetencer, masser af naturvidenskab og sproglige udfordringer skal børnene møde i en tidlig alder. Det synes derfor vigtigt for dette segment af forældre, at lærerne udviser et engagement og er fagligt dygtige og det indikeres, at de finder dette i det frie og private skoletilbud. Fysiske rammer 9 % af respondenterne nævner fysiske rammer som en vigtig faktor, der har haft indflydelse på deres skolevalg. Af begrundelser herunder hører som oftest: Mindre skole Lav klassekvotient Trygge rammer. Især den lille skole og lave klassekvotient betyder meget for disse forældre. Det synes derfor at skabe tryghed for både deres børn, men også i høj grad for dem selv: Skolen blev udelukkende valgt pga. elevtallet i klassen Vi mener, at det er en meget stor folkeskole, der ligger i vores område, og klasserne er store. Vi kan godt lide det mindre og mere trygge miljø, der er i privatskolen. Det, at skolen er overskuelig (200 elever), og rummelighed og meget tæt samarbejde mellem hjem og skole er vægtet højt for os. I det hele taget synes størrelse at spille en stor rolle for forældrene. Ikke kun den korte kommandovej er som tidligere nævnt vigtig. Størrelsen på skole og klassekvotienten er også vigtige, hvilket igen relaterer nærhed og tryghed for forældrene. Man ser klare indikationer af, at den lille skole med få elever betyder meget for forældrene. De ser det som en tryghedsfaktor, som de selv har brug for. 40

41 Ydre omstændigheder En lille del af respondenterne (5 %) forklarer deres valg ud fra, hvad vi har valgt at definere som ydre omstændigheder forhold, som hverken relaterer sig til værdier, holdninger eller fravalg af folkeskole. Nedenstående er eksempler på ofte nævnte begrundelser: Skolens geografiske placering i forhold til bopæl, arbejdsplads mv. Tradition i familien Barnet ville selv skifte skole. Umiddelbart mest valgt, fordi den ligger 3 km fra bopælen kontra 12 km til distriktsskolen. Skolen er bl.a. valgt, fordi den ligger tæt på vores bopæl Man ser altså også, at helt almindelige praktiske forhold spiller en stor rolle for nogle forældre, når de skal træffe skolevalg for deres børn. Men andre ting gør sig også gældende, som eksempelvis at dét at gå på en privatskole eller friskole er en tradition i familien: Både min mand og jeg har gået på vores lokale friskole, og alle vores 4 børn. Jeg har selv gået på skolen og havde derfor et indgående kendskab til skolens værdier. En tredje grund, som også klassificeres under ydre omstændigheder, findes i, at det ikke så meget er et valg truffet af forældrene, men at det er barnets eget ønske at gå på en bestemt skole: Vi valgte ikke folkeskolen fra, men privatskolen til pga. barnets ønske om at danse. Flyttede skole, fordi han ikke lærte noget i de første 9 måneder, efter at han havde flyttet skole efter skolelukning. Bad selv om at blive flyttet på xx skole, fordi han vidste, han ville lære meget. Blandt respondenterne gives der også udtryk for, at motiver for at vælge en alternativ skoleform også hænger sammen med andre forhold som f.eks. bopælens geografiske placering i forhold til skolen, traditioner i familien, og endelig at barnet selv ytrede ønske om en bestemt skole. Af de forældre som, som havde frie og private skoler som et aktivt tilvalg, havde altså ikke umiddelbart noget at udsætte på folkeskolen. Det indikeres, at kommuneskolen slet ikke var en del af deres bevidsthed de ville simpelthen noget andet. Hos denne gruppe, nævnes meget ofte begreber som værdier, holdning til læring, fællesskab, ejerskab og selvfølgelig de, som fx har valgt ud fra et specifikt fagtilbud som dans eller en international skole. På trods af at spørgeskemaet ikke gjorde meget ud af at spørge ind til problematikkerne vedrørende folkeskolen, har det alligevel præget forældrenes kommentarer. Ca. halvdelen (47 %) af respondenternes kommentarer relaterer sig i et eller andet omfang til enten direkte kritik af folkeskolen eller begrundelser om, at valg er truffet pga. dens fejl og/eller mangler. Dette har naturligvis indflydelse på gennemgangen af de angivne kommentarer. 41

42 Fravalg grundet kommunale ændringer Denne kategori tæller ca. 10 % af de angivne kommentarer. Disse indeholder typisk begrundelser som f.eks.: Lukket folkeskole, evt. omdannet til friskole Sammenlægning af lokale folkeskoler Ingen overbygning. Eksempelvis ser man forældre, der var glade for deres folkeskole, men som i forbindelse med lukningen valgte en fri grundskole: Vi var rigtig glade for den lokale folkeskole, som børnene gik på tidligere, men i forbindelse med en skolelukning valgte vi i stedet en privatskole. I andre tilfælde ser man også, at valget af fri grundskole hænger sammen med den lukkede folkeskoles genåbning som friskole: Friskole opstod, da den tidligere folkeskole i blev nedlagt, og vores børn var de første på den nye friskole. Derfor var det i høj grad et valg, der drejede sig om nærhed og om at bevare en skole i byen. Her ser man altså typiske eksempler på, at selve det faktum, at skolen er en friskole, er sekundært for forældrene det, der betyder noget, er nærhed til skolen i fysisk forstand. Ved sammenlægning af skoler er det dog ikke kun den nærhed, som forsvinder, der spiller ind andre problematikker rejser sig også: Ved lukning/sammenslutning af skolerne bliver vores børn tvunget på en meget stor skole efter 6. klasse og i stik modsat retning af, hvor deres fritidsaktiviteter ligger. Her er det altså ikke kun nærhedsprincippet, der spiller ind. Skoleskift midt i skoleforløbet samt skolens størrelse spiller også en afgørende rolle. Fravalg af den pågældende folkeskole og/eller folkeskolen som helhed Kommentarer om fravalg af den enkelte skole eller folkeskolen som helhed tæller ca. 37 % af trespondenternes kommentarer. Følgende begrundelser er typiske for denne kategori: Dårlig folkeskole med dårlig ledelse og lærere Folkeskolen for rummelig/inklusion virker ikke For få ressourcer (tid, lærere mv.) For mange ressourcekrævende børn For lidt fleksibilitet For lidt ro Mobning og mistrivsel, der ikke bliver taget hånd om Ikke tilstrækkelig faglig/dygtige børn brugt som støttelærere Forældre havde selv dårlig oplevelse med deres egen folkeskoletid Fravalget det svære valg. 42

43 Ofte nævnes mange af disse eksempler i samme omgang. Der synes at være en konsensus blandt forældrene om, at folkeskolen er blevet for rummelig, samtidig med at den må slås med manglende ressourcer. Og derfor tabes både de svage og de stærke børn: Folkeskolen er som grundtanke vældig god, men fungerer ikke alle steder i praksis. I dens forsøg på at være rummelig og at undervise differentieret bliver resultatet desværre ofte modsat. Folkeskolen i dag taber både de fagligt svage og de fagligt stærke. Lærerne får ikke de ressourcer, der kræves for at opfylde de mål, som sættes. Er selv lærer og har valgt privatskole til mit barn, fordi jeg synes, folkeskolen skal rumme mange forskellige børn, og det er den slet ikke gearet til. Vi har selv et barn med særlige behov, der intet passende skoletilbud kan få. Folkeskolen kan ikke tilbyde hende den rigtige undervisning og støtte og specialskolerne tilbydes kun for de meget dårligt stillede. Så hun er et gråzonebarn Mange kommentarer, der omhandler en dårlig folkeskole, kommer fra forældre, der har haft deres barn gående på en kommuneskole og skiftet undervejs. De fortæller f.eks. om grundene til skiftet fra offentlig til privat skole: Vi flyttede vores søn fra den lokale folkeskole, primært fordi han begyndte at blive ked af at komme i skole og pludselig følte sig dum og dårlig til alt! Han gik fra at føle sig som supermand som 6-årig til at være trist efter skolestarten. Skolen havde ikke fokus på det enkelte barn det var der simpelthen ikke ressourcer til med 29 børn i klassen. Tonen var skrap, og målet var at lære dem bogstaver hurtigst muligt uden hensyntagen til børnenes sociale trivsel eller faglige kompetencer. Der manglede rummelighed og dygtige voksne, som kunne favne børnenes forskelligheder. Der synes derfor, ud fra det, forældrene fortæller, at være problematiske forhold, i forhold til at folkeskolen skal kunne rumme alle: Når ressourcerne/tiden/kompetencerne ikke følger med, så bliver folkeskolen rent faktisk det stik modsatte nemlig ikke rummelig nok, og det skaber mistrivsel blandt børnene. Og især mistrivsel hos børnene går igen ved mange af kommentarerne: Mit barn blev flyttet fra folkeskolen, pga. at hun blev holdt udenfor, pga. at hun ikke ville gå i samme tøj, som de andre piger, dyrkede ikke sport og var mere interesseret i at læse om gammel historie og kultur. Endvidere gjorde skolen intet for at stoppe mobningen/holdt udenfor. Læreren mente, at sådan var piger jo bare, og inspektøren mente, mobning ikke fandtes på hendes skole. ppr kunne først finde tid 1½ måned, efter at vi kontaktede dem, og barnet brækkede sig i frygt hver morgen for skulle i skole Mobning går igen i rigtig mange af disse kommentarer. mobning Vi valgte primært at flytte vores søns skolegang pga. omfattende mobning på den lokale folkeskole. Det var et meget stort problem i den pågældende klasse og noget, som skolen ikke tog ordentligt hånd om. Jeg ved fra andre, der stadig går i klassen, at der i dag, næsten 3 år efter, stadig er store problemer. Vi forsøgte et helt år at få lov at skifte klasse på skolen, men dette afviste skolen. Vi blev bl.a. henvist til skolepsykolog, som vi konsulterede, og hun bakkede os op. Hertil var skolens kommentar, at de ikke kunne forstå, hvordan hun var kommet frem til den konklusion, og at de derfor ikke ville tage den til efterretning. En umådelig langstrakt og pinefuld oplevelse for vores søn, og for os forældre også. Det var et stort svigt. Jeg kunne blive ved rækken af dårlige oplevelser er meget lang og skuffelsen over, at det gode skoleliv i lokalsamfundet ikke blev spor lykkeligt, er stor. Meget af kritikken lyder altså på, at der er for få ressourcer. Folkeskolen skal rumme for meget og for mange, som der ikke er plads til. Mistrivsel og mobning fylder meget for mange forældre, og de oplever ikke, at der kan tages eller måske vil blive taget hånd om det. Det er dog ikke kun social mistrivsel, der påpeges af forældrene. Mange fremhæver også manglende faglighed samt dårligere lærere og ledelse i folkeskolen: 43

44 Vores 2 store børn startede i den lokale folkeskole og blev flyttet til privatskole pga. kvaliteten af lærerne/for store udsving samt dårlig ledelse på skolen Der er ikke nok læring i den almindelige folkeskole og det er der mange årsager til! I denne gruppe af argumenter imod folkeskolen findes der også en del kommentarer fra forældre, hvor begrundelsen af fravalget egentlig ikke hænger så meget sammen deres børns mistrivsel i skolen men mere er begrundet i deres egne erfaringer fra deres egen tid i folkeskolen: Har selv gået i en rigtig dårlig folkeskole. Mit barn skulle have en bedre skolegang end mig, såvel socialt som fagligt! På trods af at spørgeskemaet ikke havde sit primære fokus på, hvorfor forældre valgte folkeskolen fra men mere kredsede om, hvad det var ved de frie grundskoler, der gjorde, at valget faldt på dem synes det for mange af respondenterne at hænge sammen. Der tegner sig hermed et billede af en gruppe, som i første omgang havde valgt den lokale kommuneskole, men altså endte med fravalg og skoleskift, fordi folkeskolen på den enten ene eller anden måde var for dårlig, eller fordi den lokale skole (som de egentlig var glade for) lukkede eller blev lagt sammen med en anden. Ud fra denne gruppe at vurdere vil mange forældre egentlig gerne folkeskolen og har derfor ikke bevidst og aktivt valgt en anden skoleform ud fra pædagogiske eller værdimæssige holdninger. De har, grundet de vilkår, de har oplevet, valgt noget andet til deres børn. En mindre gruppe af respondenter indikerer tilmed også, at dette ikke er noget nemt valg: At vælge en fri/privat grundskole for mit barn har været et svært valg. Jeg mener grundlæggende, at den danske folkeskole er et vigtigt fundament for et samfund, hvor forskellene mellem borgerne er mindst mulig. I mit barns tilfælde spillede den lokale folkeskole fallit i forhold til den konkrete klasse, og vi valgte at flytte vores barn efter 5. klasse. Den aktuelle privatskole var for os det sikre valg Tror, jeg taler for alle forældre, der ønsker en stærk folkeskole. Ideologien omkring folkeskolen betyder dog mindre end ønsket som forældre om at være tryg omkring skolevalget for sine børn. Der tegner sig dermed et billede af, at en stor gruppe gerne vil skolen for alle, men føler sig utryg og stiller spørgsmål ved, om den nu også er for alle, og derved er tvunget til et andet valg. Dette må i høj grad siges ikke at være formålstjenligt for hverken folkeskolen eller de frie og private grundskoler. 44

45 4.1 Opsummering kommentarer Forældrenes kommentarer spænder vidt, og deres begrundelser indeholder sikkert lige så stor diversitet som mellem respondenterne selv. Dog tegner der sig en vis overensstemmelse, der alligevel danner et billede og giver mulighed for en gruppering. Blandt de seks kategorier kan der igen dannes fire overordnede grupperinger: 1. Det aktive tilvalg (ikke et fravalg) om skolevalg, som grunder i pædagogiske, værdimæssige syn, fagtilbud og faglighed, mulighed for forældreindflydelse samt kort vej til handlemuligheder. Den 2. gruppe, det implicitte fravalg, vægter også visse af de ovenstående elementer, men beskriver deres valg af frie og private grundskoler som et bevidst fravalg af folkeskolen, som de af mange forskellige grunde betragter som for dårlig, ud fra lige netop det, de søger. De beskriver behov som f.eks. større rummelighed og omsorg til børn med ekstra behov, rummelighed og udfordringer til børn med højere intelligens, mindre skole, lav klassekvotient og større tryghed. Den 3. gruppe, det tvungne fravalg, synes slet ikke dårligt om folkeskolen og var glade for den, de havde, men var tvunget til at vælge et privat tilbud, da deres egen lukkede eller i nogle tilfælde blev sammenlagt med en kommuneskole, de ikke brød sig om, eller som de syntes lå for langt væk. I denne gruppe placeres også de forældre, som heller ikke synes dårligt om folkeskolen, men alene har valgt den frie og private grundskole f.eks. af praktiske grunde som geografisk placering i forhold til bopæl, fordi barnet selv ville, eller simpelthen fordi det var en tradition i familien. Den 4. gruppering, det store fravalg, indlemmer de forældre, som i første omgang havde valgt folkeskolen til, men senere har fravalgt den, fordi den af den ene eller anden grund opleves som dårlig, og/eller de havde en oplevelse af, at deres barn mistrivedes. Der findes i denne gruppe også en lille fraktion, som tydeligt beskriver, at de egentlig er kede af, at de følte sig tvunget til at vælge andet end folkeskolen, men som for deres barns skyld ikke turde tage chancen. Ordet tryghed bruges også rigtig meget af forældrene. De føler sig ikke trygge ved store skoler og store klasser og føler sig i det hele taget ikke trygge ved de vilkår, der findes i folkeskolen, og derfor vælger de noget andet. Dermed indikerer disse kommentarer også, at uanset hvor mange grupperinger og underinddelinger af forældrene og deres valg man kan lave, kan man egentlig nøjes med at inddele dem i to store grupper hvoraf den ene aldrig ville vælge folkeskolen, uanset hvor kvalificeret, tryg og god den var, og den anden gruppe egentlig gerne ville folkeskolen, men ikke under de vilkår, den på nuværende tidspunkt eksisterer under. 45

46 5. Opsummering af undersøgelsens resultater Ved gennemgang af respondenternes baggrundsoplysninger ser man, at langt størstedelen af respondenterne ved denne undersøgelse er gift, har en mellemlang videregående uddannelse og arbejder på fuldtid. Der opleves mange forskelle på, hvordan forældre med forskellige socioøkonomiske indekser svarer. Af de omstændigheder, der har haft betydning for forældres valg, ses det, at forældre med højere socioøkonomisk indeks i højere grad vægtede skolens ry og det personlige møde samt tydelige værdier og struktur, lærernes engagement og faglighed og skolens vægtning af fag. For forældre med lavere socioøkonomisk indeks lå vægten f.eks. mere på skolens introforløb, og at barnet gik i en fri børnehave tilknyttet skolen, samt skolens rummelighed, fleksibilitet, tætte skole-hjem-samarbejde, forældreindflydelse og høj vægtning af fællesskab blandt forældrene samt alternative undervisningsformer. I gennemsnit har knap hvert tredje barn på en fri skole gået tidligere gået på en folkeskole. Lige under halvdelen svarer, at de har flyttet deres barn fra folkeskolen, fordi barnet trivedes dårligt socialt eller fagligt. Forældre, som aldrig har sendt deres børn i folkeskolen, fravælger den i højere grad med begrundelsen om for få ressourcer i folkeskolen, fravalg af den nærmeste folkeskole, eller at folkeskolen ikke er tilstrækkelig rummelig. Der synes ikke at være forskelle på fravalg af folkeskole mellem forældre med højere og lavere socioøkonomisk indeks hos de respondenter, hvor barnet tidligere har gået på en folkeskole. Dog er der visse indikationer på, at forældre med lavere socioøkonomisk indeks har en højere tendens til at flytte deres børn til frie og private skoler, hvis deres børn trives dårligt. Til gængæld ses det, at forældre med højere socioøkonomisk indeks i højere grad har fravalgt folkeskolen fra starten af. En del af de forældre, der deltog i denne undersøgelse, valgte også et give en kommentar i det mulige kommentarfelt. Forældrenes kommentarer spænder vidt, og deres begrundelser indeholder sikkert lige så stor diversitet som mellem respondenterne selv. Dog tegner der sig en vis overensstemmelse, der alligevel danner et billede og giver mulighed for en gruppering. Blandt de seks kategorier kan der igen dannes fire overordnede grupperinger: 1. Det aktive tilvalg. Den 2. gruppe, det implicitte fravalg, vægter også visse af mange af de elementer, som den første gruppe gør, men beskriver deres valg af frie og private grundskoler som et bevidst fravalg af folkeskolen, som de af mange forskellige grunde betragter som for dårlig. Den 3. gruppe, det tvungne fravalg, synes slet ikke dårligt om folkeskolen og var glade for den, de havde, men var tvunget til at vælge et privat tilbud. Den 4. gruppering, det store fravalg, indlemmer de forældre, som i første omgang havde valgt folkeskolen til, men senere har fravalgt den, fordi den af den ene eller anden grund opleves som dårlig, og/eller de havde en oplevelse af, at deres barn mistrives. På trods af at spørgeskemaet ikke havde sit primære fokus på, hvorfor forældre valgte folkeskolen fra men mere kredsede om, hvad det var ved de frie grundskoler, der gjorde, at valget faldt på dem synes det for mange af respondenterne at hænge sammen. Der tegner sig hermed et billede af en gruppe, som i første omgang havde valgt den lokale kommuneskole, men altså endte med fravalg og skoleskift, fordi folkeskolen på den enten ene eller anden måde var for dårlig, eller fordi den lokale skole (som de egentlig var glade for) lukkede eller blev lagt sammen med en anden. I det hele taget er tryghed noget, som går igen i størstedelen af kommentarerne. Forældrene vil gerne være sikre på, at deres børn lærer det, de skal, de vil gerne være sikre på, at deres børn har det godt socialt og fagligt, de vil være sikre på, at deres barn møder glade, engagerede og dygtigere lærere, at de som forældre selv har mulighed for indflydelse på den skolegang, skolen giver deres børn, og den sikkerhed (og tryghed) finder de ikke folkeskolen og søger derfor andre steder hen. Der tegner sig dermed et billede af, at en stor gruppe gerne vil skolen for alle, men føler sig utryg og stiller spørgsmål ved, om den nu også er for alle, og derved er de tvunget til et andet valg. Dette må i høj grad siges ikke at være formålstjenligt for hverken folkeskolen eller de frie og private grundskoler. 46

47 Litteratur Babbie, E.R. (1990). Survey Research Methods. Belmont: Wadsworth Publications. Bruun, L. & Thulstrup, J. (2000). Forældre og skole. Institut for Konjunktur-Analyse, Søndagsavisen. Egelund, N. (2006). Forældre og de frie grundskoler. Undervisningsministeriets Tidsskrift Uddannelse. 39. årgang. København: uvm. Habermas, J. (1968). Technik und Wissenschaft als Ideologie. Frankfurt am Main: Suhrkamp Verlag. Hansen, E.J. & Andersen, B.H. (2000). Et sociologisk værktøj: Introduktion til den kvantitative metode. København: Hans Reitzels Forlag. Olsen, H. (2005). Fra spørgsmål til svar. København: Akademisk Forlag. Overgaard, U. (2008). Dengang og nu Den grundtvig-koldske grundskolepædagogik. Aarhus: Aarhus Universitet. Pedersen, P.H. m.fl. (red.). (2012). Lilleskolen 2012 fortællinger om engagement. København: Lilleskolerne. Rangvid, B.S. (2010). School Choice, Universal Vouchers and Native Flight from Local Schools. European Sociological Review, vol. 26, nr. 3. Thuesen, B. (ansv.). (1986). Privatskoleundersøgelse i Gladsaxe Kommune. Gladsaxe Kommune, Skole- og Fritidsforvaltningen. Websider: Privatskoler i vækst vinder på fagligheden, Ugebrevet A4. Lokaliseret på: Fattigste forældre vælger privatskole, Ugebrevet A4. Lokaliseret på: 47

48 Billag 1 Forældres flugt fra folkeskolen til frie og private grundskoler har længe været diskuteret i offentligheden. For at bidrage til en mere nuanceret debat igangsætter Nationalt Videncenter for Frie Skoler nu en spørgeskemaundersøgelse af forældres valg af frie grundskoler. Undersøgelsen vil fokusere på jeres bevæggrunde for til- og fravalg og ikke mindst forsøge at tegne et billede af, hvem det er, der træffer de forskellige valg. Spørgeskemaet er konstrueret på baggrund af interviews med forældre med børn på frie og private grundskoler. Spørgeskemaet er inddelt i seks hovedkategorier. Den første kategori (og spørgsmål) ser umiddelbart ud til at falde uden for rammerne af de efterfølgende kategorier (og spørgsmål). De er medtaget, fordi vi ved de efterfølgende analyser ønsker at knytte et mål for det socioøkonomiske indeks til vores beregninger. Dette socioøkonomiske indeks er internationalt bygget på tre informationer: uddannelse, erhverv og indkomst. Kategorierne to til seks omhandler de forskellige årsager, der kan ligge til grund for dit valg. De omhandler bl.a. ydre rammer (f.eks. om skolen har et godt ry), værdisæt og pædagogik, skolens faglighed, skolens fysiske rammer (f.eks. elevtal og skolens inventar), samt om barnet før har gået på en folkeskole, eller om den frie/private grundskole var førstevalg. Har du flere børn i skolealderen, skal du svare i forbindelse med valg/overvejelser i forhold til dit yngste barn. Undersøgelsen er fuldstændig anonymiseret. Dvs. at vi ikke registrerer, hvem der svarer. Har du en yderligere eller uddybende kommentar, har vi i bunden af spørgeskemaet lavet plads til dette. Spørgeskemaet er ganske kort og vil derfor kun tage få minutter at besvare. På forhånd tak. 48

49 (1) Region Nordjylland (2) Region Midtjylland 1. I hvilken region bor du? (3) Region Syddanmark (4) Region Sjælland (5) Region Hovedstaden (6) Ved ikke/ikke relevant 2. I hvilken kommune bor du? 3. Skolens navn 4. Hvilket trin går dit barn på? (1) Indskolingen (2) Mellemtrinnet (3) Udskolingen (4) Ved ikke/ikke relevant (1) Gift (2) Samlevende 5. Hvad er din civilstatus? (3) Enlig (4) Fraskilt (5) Andet (6) Ved ikke/ikke relevant 49

50 6. Hvad er din højeste fuldførte uddannelse? (1) Grundskole (2) Gymnasial uddannelse (3) Erhvervsfaglig uddannelse (4) Kort videregående uddannelse (5) Mellemlang videregående uddannelse (6) Lang videregående uddannelse (7) Ved ikke/ikke relevant 7. Hvad er din nuværende beskæftigelse? (1) Selvstændigt erhvervsdrivende (2) Lønmodtager på fuldtid (mindst 32 timer ugentligt) (3) Lønmodtager på deltid/nedsat tid (4) Ufaglært (5) Faglært (6) Under uddannelse (7) Ledig (8) Førtidspensionist (9) Andet (10) Ved ikke/vil ikke svare 8. Hvad er din husstands samlede indkomst før skat? (1) Under kr. (2) kr. (3) kr. (4) kr. (5) kr. (6) kr. (7) kr. (8) kr. (9) kr. eller mere (10) Ved ikke/ikke relevant 9. Hvilke af følgende ydre omstændigheder havde betydning for dit valg af skole? (Sæt gerne flere krydser) (1) Det personlige møde (med f.eks. skolelederen eller en lærer) (2) Skolens introforløb (3) Åbent hus-arrangement (4) Skolens hjemmeside (5) Informationsmateriale (6) Ingen/ved ikke (7) Barnet gik i en fri/privat børnehave tilknyttet skolen (8) Skolen ligger tæt på vores bopæl (9) Skolen har et godt ry (10) Jeg kender andre familier med børn på skolen, som har anbefalet den (11) Ingen/ved ikke 50

51 10. Hvad lægger du vægt på, når det drejer sig om skolens pædagogik og værdier? (Sæt gerne flere krydser) (1) At gå på en fri/privat grundskole er en tradition i vores familie (2) Skolen tilslutter sig en særlig pædagogik (f.eks. Steinerskole eller udeskole) (3) Skolen har tydelige værdier/et tydeligt værdigrundlag (4) Skolen er rummelig og fleksibel (5) Skolen har en tydelig struktur (6) Skolen har høj grad af forældreindflydelse (7) Skolen har høj vægtning af fællesskab blandt eleverne (8) Skolen har høj vægtning af fællesskab blandt forældrene (9) Skolen har gode traditioner (f.eks. morgensamling) (10) Skolen har et tæt skole-hjem-samarbejde (11) Ingen/ved ikke 11. Hvad betyder noget, når det drejer sig om, at skolen skal tilbyde et godt fagligt miljø til dit barn? (Sæt gerne flere krydser) (1) Respekt for læreren, læring og skolen (2) Skolens vægtning af fag (som f.eks. af boglige, kreative eller musiske fag) (3) Skolens særlige fagtilbud (som f.eks. svømning, sprog, musik eller fortælling) (4) At barnet også lærer andre ting (som f.eks. at stå foran forsamlinger eller opnå gode sociale kompetencer) (5) Det faglige niveau af skolens lærere (6) Lærernes engagement på skolen (7) Skolen tilbyder alternative undervisningsformer (8) Ingen/ved ikke 12. Hvilke fysiske rammer for selve skolen lægger du vægt på i forbindelse med dit valg af skole til dit barn? (Sæt gerne flere krydser) (1) Skolens størrelse (2) Elevtallet i klassen (3) Skolens omgivende rammer (f.eks. udsmykning og grønne områder) (4) Skolens inventar (f.eks. nye bøger, nyt og godt IT-udstyr, eller at stole, borde mv. er i pæn stand) (5) Ingen/ved ikke 51

52 13. Har dit barn tidligere gået på en folkeskole? (1) Ja (2) Nej 13.a Hvad er årsagen til, at dit barn ikke går i folkeskolen? (Sæt gerne flere krydser) (1) Det er et fravalg af den nærmeste folkeskole (distriktsskolen), ikke folkeskolen som helhed (2) Stor politisk uro omkring folkeskolen (3) Folkeskolen er ikke tilstrækkelig rummelig/fleksibel (4) Sammenlægning af den lokale folkeskole med en anden skole (5) Lukning af den lokale folkeskole (6) Dårlige arbejdsvilkår for lærerne i folkeskolen i almindelighed (7) For få ressourcer i folkeskolen (8) Ingen/ved ikke 13.b Hvorfor flyttede du barnet fra folkeskolen til en fri/privat grundskole? (1) Barnet trivedes dårligt fagligt (2) Barnet trivedes dårligt socialt (3) Ingen/ved ikke 52

53 Yderligere kommentarer: Tak for, at du ville deltage. HUSK at taste Afslut for at gemme besvarelsen. 53

54 isbn