Danske Fysioterapeuter gentager ønsket om, at praktiserende fysioterapeuter får repræsentation i sundhedskoordinationsudvalgene. Læs høringssvaret.

Transkript

1 Politisk nyhedsbrev Nr. 6/ Psykiatriudspil Regeringens psykiatri-udvalg lægger op til at fysisk aktivitet skal spille en langt større rolle i psykiatrien. Et stort skridt frem, mener Danske Fysioterapeuter, der dog gerne havde set flere konkrete anbefalinger. Læs nyheden på hvor der også er link til det samlede oplæg. 2. Undersøgelse om kommunal genoptræning Den årlige undersøgelse om ventetider, specialisering m.v. Ventetiden er fortsat for lang, og der har ikke været nogen positiv udvikling de seneste år. Al faglig viden tilsiger, at der maksimalt bør være en uges ventetid til genoptræning. Læs om resultaterne og/eller hele undersøgelsen. Dato: 8. oktober 2013 Kontaktperson: Ann Sofie Orth aso@fysio.dk Tlf. direkte: Høringssvar om ændring af sundhedslovens regler om sundhedskoordinationsudvalg Danske Fysioterapeuter gentager ønsket om, at praktiserende fysioterapeuter får repræsentation i sundhedskoordinationsudvalgene. Læs høringssvaret. 4. Regeringens lovkatalog Folketingsåret blev indledt i sidste uge. Få et overblik over de lovforslag, der har umiddelbar relevans for Danske Fysioterapeuter. Læs notatet. 5. Undersøgelse om vedligeholdende træning Kommunerne og terapeuterne løser opgaven med den vedligeholdende træning fint. Det viser en undersøgelse, som Ergoterapeutforeningen, Ældre Sagen og Danske Fysioterapeuter har fået lavet i forbindelse med kommunalvalget. Læs nyheden på fysio.dk, hvor der også er et link til he- 1/2

2 le undersøgelsen /Nyheder/Kommunerne-gor-det-godt/ 6. Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Spændende og relevante anbefalinger, men det havde været optimalt, hvis det terapeutfaglige område havde været repræsenteret i kommissionen. Læs høringssvaret. 2/2

3 Notat Danske Fysioterapeuter Fag & Erhverv Notat - Undersøgelse om kommunal træning af ældre (ventetidsundersøgelse) Ventetidsundersøgelsen for 2013 er netop færdiggjort. Sammenlignet med undersøgelsen fra 2012 så er der ikke sket forbedringer. Danske Fysioterapeuter arbejder fortsat for, at der fastsættes en grænse på uge fra hjemkomst fra sygehus til træningen iværksættes. Danske Fysioterapeuter har siden kommunalreformen hvert år sammen med Ældre Sagen, Danske Handicaporganisationer og Ergoterapeutforeningen 1 undersøgt elementer som ventetid, andel af specialiserede tilbud og befordring i den kommunale træning af ældre. Nedenfor følger et udpluk af hovedkonklusionerne. Undersøgelsen er på nuværende tidspunkt ikke offentliggjort, hvorfor hovedkonklusionerne er fortrolige. Dato: 23. september cm@fysio.dk Tlf. direkte: +45 Ventetider på genoptræning og vedligeholdelsestræning Ventetiden for genoptræning efter Sundhedsloven er i 60 % af kommunerne mere end 1 uge. Ventetiden for genoptræning efter Serviceloven er i 70 % af kommunerne mere end 1 uge. Ventetiden på vedligeholdelsestræning efter Serviceloven er i 69 % af kommunerne mere end 1 uge. Specialrettede tilbud Alle kommuner organiserer de specialrettede tilbud i egen kommune. Men derudover organiserer 16 % af kommunerne ligeledes specialrettede tilbud gennem samarbejde med andre kommuner. 1 I modsætning til tidligere år har Ergoterapeutforeningen valgt ikke at være med i undersøgelsen /1

4 Tiltag, der kan forbedre træningen i kommunerne De tre hyppigst nævnte tiltag, som kan forbedre kvaliteten af træningen, er normering (41 %), tværfagligt samarbejde (36 %) og uddannelse (27 %). Kommunerne fik flere svarmuligheder. Prioritering af træningsområder 54 % af kommunerne prioriterer genoptræning efter Sundhedsloven højere end vedligeholdelsestræning efter Serviceloven. 40 % af kommunerne prioriterer begge områder lige højt. 52 % af kommunerne prioriterer vedligeholdelsestræning efter Serviceloven og genoptræning efter Serviceloven lige højt. 41 % af kommunerne prioriterer genoptræning efter Serviceloven højest. Hvordan har udviklingen været fra 2012 til 2013? Nedenfor præsenteres udviklingen i forhold til undersøgelsen for Ventetider på genoptræning og vedligeholdelsestræning Den reelle ventetid på genoptræning og vedligeholdelsestræning er nogenlunde uændret siden Der er sket en stigning i antallet af kommuner, der ikke ved, hvor lang ventetiden er. Prioritering af træningsområder Siden 2010 er tendensen, at flere kommuner prioriterer genoptræning efter Sundhedsloven og Serviceloven lige højt. Hvis kommunerne ikke prioriterer områderne lige højt, er det genoptræning efter Sundhedsloven, der prioriteres højest. Siden 2010 er tendensen, at genoptræning efter Sundhedsloven prioriteres stationært højere end vedligeholdelsestræning efter Serviceloven. Siden 2010 er tendensen, at genoptræning efter Serviceloven og vedligeholdelsestræning efter Serviceloven prioriteres stationært lige højt. Hvis kommunerne ikke prioriterer områderne lige højt, er det genoptræning efter Serviceloven, der prioriteres højest. Danske Fysioterapeuters tanker om resultaterne et udpluk Ventetiden er fortsat for lang, og der har ikke været nogen positiv udvikling de seneste år. Al faglig viden tilsiger, at der maksimalt bør være en uges ventetid til genoptræning. 2/1

5 Det er for dårligt, at ældre med et vedligeholdende træningsbehov skal vente længere end en person, der udskrives med en genoptræningsplan. Der står intet sted i lovgivningen, at der må skelnes mellem den træning, der skal gives efter sundhedsloven og serviceloven. Der er et manglende samarbejde mellem kommunerne - og også mellem kommuner om regioner om løsningen af nogle af de komplekse genoptræningsbehov. Det gælder for eksempel senhjerneskadede. 3/1

6 Kommunal træning af ældre 2013 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer og Ældre Sagen Udarbejdet af Bia R. J. Nielsen September 2013 Projektnummer:

7 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. DATAINDSAMLINGSMETODE OG OPNÅET SAMPLE HOVEDKONKLUSIONER VENTETIDER SPECIALRETTEDE TILBUD TILTAG DER KAN FORBEDRE TRÆNINGEN I KOMMUNERNE BEFORDRING OG EGENBETALING PRIORITERING AF TRÆNINGSOMRÅDER UDVIKLINGEN BILAG 1 SPØRGESKEMA OVERSIGT OVER FIGURER

8 1. Dataindsamlingsmetode og opnået sample Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer og Ældre Sagen har ønsket at få gennemført en undersøgelse om træning (genoptræning og vedligeholdelsestræning) for personer over 65 år i de danske kommuner. Undersøgelsen er en gentagelse af tilsvarende undersøgelser som blev foretaget i 2009, 2010, 2011 og Spørgeskemaet til undersøgelsen i 2013 er kortere end skemaet til undersøgelsen i 2012, men mange af spørgsmålene i skemaet for 2013 er spørgsmål som også blev stillet i Målgruppen for interviewene er den ansvarlige for genoptræning i kommunerne eller dennes stedfortræder. Interviewene er foretaget i perioden den 13. maj 28. juni 2013 og er gennemført af TNS Gallups telefoninterviewere (CATI-afdelingen). Interviewene er foretaget ved, at TNS Gallups interviewere har ringet til kommunernes hovednummer og bedt om at tale med den ansvarlige for genoptræningsområdet for ældre på 65 år og derover. Herigennem er der opnået interview med i alt 85 genoptræningsansvarlige eller stedfortrædere. Undersøgelsen er en totalundersøgelse med en meget høj svarprocent på 8. Nedenfor ses en oversigt over kommunernes fordeling på regioner: Tabel 1.1 Region Antal kommuner Antal respondenter (kommuner) i undersøgelsen Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Total I rapporten er besvarelserne vist som figurer med procentvis angivelse af kommunernes svar, dels på total- og dels på regionsniveau. Det skal bemærkes, at antallet af kommuner i hver region er forskelligt, og spænder lige fra 10 kommuner i Region Nordjylland til 24 kommuner i Region Hovedstaden. Dette skal tages i betragtning, når der analyseres på regionsniveau, hvor eksempelvis 2 kommuner i Region Nordjylland svarer til 20 % og 2 kommuner i Region Hovedstaden svarer til 8%. De procentvise angivelser af kommunernes svar summer ikke altid præcis til 100% ved spørgsmål med kun en svarmulighed, da der er decimaler på datamaterialet. 3

9 De genoptræningsansvarlige og kommunerne optræder som udgangspunkt som anonyme i undersøgelsen. Respondenterne har dog til sidst i spørgeskemaet haft muligheden for at ophæve kommunens anonymitet. Her har 58 svaret, at kommunen ikke behøver at være anonym. I den leverede datafil er det muligt at se, hvilke kommuner der har opgivet deres anonymitet, idet disse kommuner er kodet med navn, mens de 27 anonyme kommuner er kodet som andre kommuner. Alle respondenter har fået tilsendt egne besvarelser til gennemsyn og har haft mulighed for at indsende eventuelle rettelser til TNS Gallup. Dette tiltag indførtes i 2010 for at få en ekstra verificering af besvarelserne forud for offentliggørelsen af resultaterne. Kommuner, der har deltaget i undersøgelsen Nedenfor ses en opgørelse af de kommuner, der har deltaget i undersøgelsen i 2012 og 2013, som har valgt ikke at være anonyme. Antal kommuner Ikke anonyme kommuner 2013 Ikke anonyme kommuner 2012 Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Total I 2013 deltog 85 kommuner i undersøgelsen. 2 kommuner som ikke har deltaget i undersøgelsen i 2013, deltog heller ikke i undersøgelsen i kommuner deltog i undersøgelsen i % af kommunerne, der har deltaget i undersøgelsen i 2013, har valgt ikke at være anonyme. 64% af kommunerne, der deltog i undersøgelsen 2012, var ikke anonyme. Deltaget i undersøgelsen % 2012 % Mere end indbyggere % 32% % 56% og derunder 4 5 5% 5% Total % 100% Størstedelen af de kommuner, der har deltaget i undersøgelsen i 2012 og 2013 (som ikke er anonyme) er kommuner med indbyggere. Kommunerne der har deltaget i undersøgelsen har samme profil som kommunerne, der deltog i undersøgelsen i 2012, set på kommunestørrelse via indbyggertal. 4

10 Frafaldsanalyse Det er vigtigt, at der ikke sker et systematisk bortfald i undersøgelsen, som skævvrider undersøgelsens samlede resultater. Det optimale er at opnå en høj, og ikke mindst jævn, besvarelsesprocent. Det bør ikke være sådan, at særlige grupper af kommuner har et markant højere frafald end gennemsnittet. Der er foretaget en frafaldsanalyse for undersøgelsen i Frafaldsanalysen er baseret på en analyse af følgende hypoteser: 1. Kommuner, der ikke har deltaget i undersøgelsen i 2013, er kommuner med en bestemt størrelse (baseret på indbyggertal). 2. Kommuner, der ikke har deltaget i undersøgelsen i 2013, er i stor udstrækning kommuner, der deltog i undersøgelsen i 2012 som anonyme. 3. Kommuner, der ikke har deltaget i undersøgelsen i 2013, er kommuner, der har svaret anderledes på spørgsmålene end gennemsnittet i Ad 1. De kommuner, der ikke har deltaget i undersøgelsen, omfatter store, mellemstore og små kommuner set på indbyggertal. Der er derfor ikke et mønster, hvor man kan konstatere, at det er en bestemt størrelse kommune, der ikke har deltaget i undersøgelsen i Ad 2. De kommuner, der ikke har deltaget i undersøgelsen i 2013, er en blandet gruppe, bestående af kommuner, der ikke var anonyme, var anonyme og kommuner, der heller ikke deltog i undersøgelsen i Ad 3. De kommuner, der ikke deltager i undersøgelsen i 2013, svarede overordnet ikke anderledes end gennemsnittet i undersøgelsen i På baggrund af ovenstående analyse/hypotesetest er konklusionen, at der ikke er systematisk bortfald i undersøgelsen

11 2. Hovedkonklusioner Ventetider på genoptræning og vedligeholdelsestræning Ventetiden for genoptræning efter Sundhedsloven er i 32% af kommunerne op til 1 uge. 60% af kommunerne har en ventetid på mere end 1 uge. 8% af kommunerne ved ikke, hvor lang ventetiden er. Ventetiden for genoptræning efter Serviceloven er i 19% af kommunerne op til 1 uge. 70% af kommunerne har en ventetid på mere end 1 uge. 11% af kommunerne ved ikke, hvor lang ventetiden er. Ventetiden på vedligeholdelsestræning efter Serviceloven er i 15% af kommunerne op til en uge. 69% af kommunerne har en ventetid på mere end 1 uge. 16% af kommunerne ved ikke, hvor lang ventetiden er. Specialrettede tilbud Alle kommuner organiserer de specialrettede tilbud i egen kommune. Men derudover organiserer 16% af kommunerne ligeledes specialrettede tilbud gennem samarbejde med andre kommuner. Tiltag, der kan forbedre træningen i kommunerne De tre hyppigst nævnte tiltag, som kan forbedre kvaliteten af træningen, er normering (41%), tværfagligt samarbejde (36%) og uddannelse (2). Kommunerne fik flere svarmuligheder. Befordring og egenbetaling (brugerbetaling på kørselsordninger) Der er store forskelle mellem kommunerne på størrelsen af egenbetaling for borgere, der anvender kommunernes kørselsordning til genoptræning og vedligeholdelsestræning. I 64% af kommunerne er der egenbetaling for kørselsordning til genoptræning efter Serviceloven, mens der i 66% af kommunerne er egenbetaling for kørselsordning til vedligeholdelsestræning efter Serviceloven. Det er primært, når en terapeut har vurderet, at der er et kørselsbehov, at borgeren omfattes af kommunens kørselsordning til genoptræning efter Serviceloven og vedligeholdelsestræning efter Serviceloven. I 14% af kommunerne tilbydes der ikke kørselsordning til genoptræning efter Serviceloven, mens der i 16% af kommunerne ikke tilbydes kørselsordning til vedligeholdelsestræning efter Serviceloven. 6

12 Prioritering af træningsområder 6 af kommunerne prioriterer genoptræning efter Serviceloven og genoptræning efter Sundhedsloven lige højt. 32% af kommunerne prioriterer genoptræning efter Sundhedsloven højest. 54% af kommunerne prioriterer genoptræning efter Sundhedsloven højere end vedligeholdelsestræning efter Serviceloven. 40% af kommunerne prioriterer begge områder lige højt. 52% af kommunerne prioriterer vedligeholdelsestræning efter Serviceloven og genoptræning efter Serviceloven lige højt. 41% af kommunerne prioriterer genoptræning efter Serviceloven højest. Udvikling Ventetider på genoptræning og vedligeholdelsestræning Den reelle ventetid på genoptræning og vedligeholdelsestræning er nogenlunde uændret siden Der er sket en stigning i antallet af kommuner, der ikke ved, hvor lang ventetiden er. Befordring og egenbetaling (brugerbetaling på kørselsordninger) Siden 2009 har egenbetalingen til befordring til både genoptræning efter Serviceloven og vedligeholdende træning efter Serviceloven været stigende. Siden 2009 har andelen af kommuner, der ingen egenbetaling opkræver for befordring til genoptræning efter Serviceloven og vedligeholdende træning efter Serviceloven været faldende. Siden 2009 har antallet af kommuner, der ikke har en kørselsordning til genoptræning efter Serviceloven, været stigende. Prioritering af træningsområder Siden 2010 er tendensen, at flere kommuner prioriterer genoptræning efter Sundhedsloven og Serviceloven lige højt. Hvis kommunerne ikke prioriterer områderne lige højt, er det genoptræning efter Sundhedsloven, der prioriteres højest. Siden 2010 er tendensen, at genoptræning efter Sundhedsloven prioriteres stationært højere end vedligeholdelsestræning efter Serviceloven. Siden 2010 er tendensen, at genoptræning efter Serviceloven og vedligeholdelsestræning efter Serviceloven prioriteres stationært lige højt. Hvis kommunerne ikke prioriterer områderne lige højt, er det genoptræning efter Serviceloven, der prioriteres højest. 7

13 3. Ventetider I undersøgelsen er der stillet en række spørgsmål om kommunernes ventetider på træning. Genoptræning efter Sundhedsloven Figur 3.1 spørgsmål 4: Hvor lang er den reelle ventetid i jeres kommune på genoptræning efter Sundhedsloven? Her tænkes på ventetiden fra kommunen kender behovet til borgeren påbegynder træningen første gang. Base n= 85 0% 20% 40% 60% 80% 100% Alle 32% 4 11% 1% 8% Hovedstaden 54% 25% 8% Sjælland 53% 40% Syddanmark 29% 48% 5% 5% 14% Midtjylland 33% 53% Nordjylland 50% 30% Op til 1 uge Op til 2 uger Op til 3 uger Op til 4 uger Op til 5 uger Op til 6 uger Over 6 uger Ved ikke Figur 3.1 viser, at den reelle ventetid på genoptræning efter Sundhedsloven for 32% af kommunerne er op til en uge. 4 af kommunerne har en ventetid på op til 2 uger, og i 11% af kommunerne er ventetiden på op til 3 uger. 1% af kommunerne har en ventetid på op til 4 uger, og 1% af kommunerne har en ventetid på op til 5 uger. 8% af kommunerne har svaret ved ikke. For 60% af kommunerne er den reelle ventetid på genoptræning efter Sundhedsloven mere end en uge. I af kommunerne i Region Hovedstaden er ventetiden op til 1 uge. 53% af kommunerne i Region Sjælland har svaret det samme. 8

14 Genoptræning efter Serviceloven Figur 3.2 spørgsmål 5: Hvor lang er den reelle ventetid i jeres kommune på genoptræning efter Serviceloven? Her tænkes på ventetiden fra kommunen kender behovet til borgeren påbegynder træningen første gang. Base n= 85 0% 20% 40% 60% 80% 100% Alle 19% 45% 6% 1% 4% 2% 11% Hovedstaden 8% 33% 25% 8% 4% 8% Sjælland 20% 4 Syddanmark 19% 52% 5% 14% Midtjylland 20% 60% 20% Nordjylland 40% 30% Op til 1 uge Op til 2 uger Op til 3 uger Op til 4 uger Op til 5 uger Op til 6 uger Over 6 uger Ved ikke Figur 3.2 viser, at på området genoptræning efter Serviceloven er den reelle på op til 1 uge for 19% af kommunerne. For 45% af kommunerne er ventetiden på op til 2 uger. af kommunerne har en ventetid på op til 3 uger. 6% af kommunerne har en ventetid på op til 4 uger. 1% af kommunerne har en ventetid på 5 uger. 4% af kommunerne har en ventetid på op til 6 uger. 2% af kommunerne har en ventetid på over 6 uger. 11% af kommunerne har svaret ved ikke. I 70% af kommunerne er den reelle ventetid på genoptræning efter Serviceloven mere end en uge. I 8% af kommunerne i Region Hovedstaden er den reelle ventetid på genoptræning efter Serviceloven over 6 uger. 9

15 Vedligeholdelsestræning efter Serviceloven Figur 3.3 spørgsmål 6: Hvor lang er den reelle ventetid i jeres kommune på vedligeholdelsestræning efter Serviceloven? Her tænkes på ventetiden fra kommunen kender behovet til borgeren påbegynder træningen første gang. Base n= 85 0% 20% 40% 60% 80% 100% Alle 15% 36% 9% 2% 2% 5% 16% Hovedstaden 8% 25% 25% 1 8% 1 Sjælland 20% 40% 20% Syddanmark 14% 38% 5% 14% 5% 5% 19% Midtjylland 4 20% Nordjylland 30% 40% Op til 1 uge Op til 2 uger Op til 3 uger Op til 4 uger Op til 5 uger Op til 6 uger Over 6 uger Ved ikke Figur 3.3 viser, at den reelle ventetid på vedligeholdelsestræning efter Serviceloven er op til en uge for 15% af kommunerne. 36% af kommunerne har en ventetid på op til 2 uger, mens af kommunerne har en ventetid på op til 3 uger. 9% af kommunerne har en ventetid på op til 4 uger. 2% af kommunerne har en ventetid på op til 5 uger og 2% af kommunerne har en ventetid på op til 6 uger. 5% af kommunerne har en ventetid på over 6 uger. 16% af kommunerne har svaret ved ikke til spørgsmålet. I 69% af kommunerne er ventetiden på vedligeholdelsestræning efter Serviceloven mere end en uge. 10

16 4. Specialrettede tilbud I undersøgelsen spørges der til, hvordan de specialrettede genoptræningstilbud er organiseret i kommunerne fx ved tilbud til patienter med apopleksi, KOL eller ryglidelser. Figur 4.1 spørgsmål 8: Hvordan er de specialrettede genoptræningstilbud organiseret i din kommune, f.eks. tilbud til patienter med apopleksi, KOL eller ryglidelse? (Flere svar muligt) NB: Resultaterne vist nedenfor er omkodede resultater. Base n= 85 0% 20% 40% 60% 80% 100% Alle 2% 16% 14% 100% Hovedstaden 1 25% 100% Sjælland 2 100% Syddanmark 14% 100% Midtjylland 100% Nordjylland 40% 100% Organiseret i egen kommune Købt på sygehuset Ingen specialtilrettede tilbud i kommunen Organiseret i samarbejde med andre kommuner Andet, notér: Ved ikke Figur 4.1 viser, at de specialrettede genoptræningstilbud er organiseret i egen kommune i alle kommuner. 16% af kommunerne samarbejder også med andre kommuner. 14% af kommunerne har svaret andet (omkodede resultater), hvilket primært dækker over, at genoptræningstilbuddene er købt hos en privat leverandør. 11

17 5. Tiltag der kan forbedre træningen i kommunerne Respondenterne er blevet bedt om at vurdere hvilke tiltag, der kan skabe forbedringer inden for træningsområdet for borgere over 65 år i deres kommune. Figur 5.1 spørgsmål 11: Hvilke tiltag mener du, der bør til, for at kvaliteten af træning i din kommune kan forbedres? (Flere svar muligt). NB: Resultaterne vist nedenfor er omkodede resultater. Base n= 85 0% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Normering Tværfagligt samarbejde Uddannelse Fokus på forebyggelse Faciliteter Bedre koordinering med regionen, herunder sygehusene Befordring Flere ressourcer til vedligeholdelsestræning Nedbringelse af ventetiden Politisk vilje 41% 40% 20% 38% 21% 36% 38% 20% 2 21% 29% 30% 21% 25% 24% 40% 33% 21% 24% 19% % 22% 40% 4% 9% 14% 20% 8% 9% 20% 20% 9% 0% 1% 54% 50% % 60% Andet, notér: Der er ikke behov for forbedring Ved ikke 1% 1% 5% 22% 33% 30% 33% Alle Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland 12

18 Figur 4.2 viser forskellige tiltag, som respondenterne i undersøgelsen mener, at der skal til for at forbedre kvaliteten af træningen i kommunerne. De tre hyppigst nævnte svar blandt respondenterne er normering 41%, tværfagligt samarbejde 36% og uddannelse 2. Mange respondenter nævner også fokus på forebyggelse 25%, faciliteter 24% og bedre koordinering med regionen, herunder sygehusene 22%. 22% af kommunerne har svaret andet. 13

19 6. Befordring og egenbetaling Kommunerne er blevet spurgt til kørselsordninger og egenbetaling i denne forbindelse. Kørselsordning til genoptræning efter Serviceloven Figur 6.1 spørgsmål 12: Hvem er omfattet af kommunens kørselsordning til genoptræning efter Serviceloven? Base n= 85 0% 20% 40% 60% 80% 100% Alle 5% 21% 56% 14% 1% 2% Hovedstaden 21% 58% 4% 4% Sjælland 40% 20% 33% Syddanmark 6 19% 5% Midtjylland 93% Nordjylland 40% 30% 20% Borgere, der selv vurderer, at de ikke selv kan transportere sig til træning Borgere som visitationsenheden vurderer, ikke selv kan transportere sig til træning Borgere som en terapeut vurderer, ikke selv kan transportere sig til træning Andre Kommunen har ikke kørselsordning på området Ingen Ved ikke Figur 6.1 viser, at i 56% af kommunerne er de borgere som af en terapeut vurderes til ikke selv at kunne transportere sig til træning, der er omfattet af kommunens kørselsordning til genoptræning efter Serviceloven. I 21% af kommunerne er det de borgere, som visitationsenheden vurderer ikke selv kan transportere sig til træning. 14% af kommunerne har ikke nogen kørselsordning på området. 33% af kommunerne i Region Sjælland har ikke nogen kørselsordning på området. Alle kommuner i Region Midtjylland har kørselsordning på området. 14

20 Figur 6.2 spørgsmål 13: Hvad er egenbetalingen for borgere, der anvender kommunens kørselsordning til genoptræning efter Serviceloven? Base n= 70 (Kun svar fra kommuner, der har kørselsordning på området) 0% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Alle 26% 3% 19% 20% 16% Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland 32% 20% 25% 5 18% 14% 30% 31% 40% 14% 29% 23% 30% 25% 6% 14% Der er ingen egenbetaling Maksimalt 15 kr. retur pr. træningsgang Maksimalt 25 kr. retur pr. træningsgang Maksimalt 35 kr. retur pr. træningsgang kr. retur pr. træningsgang Over 50 kr. retur pr. træningsgang Ved ikke Figur 6.2 viser, at der i 26% af kommunerne ingen egenbetaling er for kørselsordning til genoptræning efter Serviceloven. I 64% af kommunerne er der en egenbetaling for kørselsordningen. Figuren viser endvidere, at egenbetaling for borgere, der anvender kommunens kørselsordning til genoptræning efter Serviceloven er forskelligt fra kommune til kommune. Eksempelvis er der i 5 af kommunerne i Region Nordjylland ingen egenbetaling, hvorimod der i Region Midtjylland er, der ikke har egenbetaling. I 30% af kommunerne i Region Sjælland er egenbetalingen på over 50 kr. retur pr. træningsgang. 15

21 Kørselsordning til vedligeholdelsestræning efter Serviceloven Figur 6.3 spørgsmål 14: Hvem er omfattet af kommunens kørselsordning til vedligeholdelsestræning efter Serviceloven? Base n= 85 0% 20% 40% 60% 80% 100% Alle 5% 22% 51% 2% 16% 1% 2% Hovedstaden 25% 58% 4% Sjælland 40% 20% 33% Syddanmark 48% 5% 29% 5% 5% Midtjylland 8 Nordjylland 40% 30% 20% Borgere, der selv vurderer, at de ikke selv kan transportere sig til træning Borgere som visitationsenheden vurderer, ikke selv kan transportere sig til træning Borgere som en terapeut vurderer, ikke selv kan transportere sig til træning Andre Kommunen har ikke kørselsordning på området Ingen Ved ikke Figur 6.3 viser, at i 51% af kommunerne er det de borgere som af en terapeut vurderes til ikke selv at kunne transportere sig til træning, som er omfattet af kommunens kørselsordning til vedligeholdelsestræning efter Serviceloven. I 22% af kommunerne er det borgere som visitationsenheden vurderer ikke selv kan transportere sig til træning, der er omfattet af kørselsordningen. I 16% af kommunerne er der ingen kørselsordning på området. 16

22 Figur 6.4 spørgsmål 15: Hvad er egenbetalingen for borgere, der anvender kommunens kørselsordning til vedligeholdelsestræning efter Serviceloven? Base n= 68 (Kun svar fra kommuner, der har kørselsordning på området) 0% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Alle 19% 3% 19% 21% 16% 15% Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland 8% 22% 20% 15% % 30% 40% 35% 30% 31% 8% 29% 14% Der er ingen egenbetaling Maksimalt 15 kr. retur pr. træningsgang Maksimalt 25 kr. retur pr. træningsgang Maksimalt 35 kr. retur pr. træningsgang kr. retur pr. træningsgang Over 50 kr. retur pr. træningsgang Ved ikke Figur 6.4 viser, at der i 19% af kommunerne ingen egenbetaling er for kørselsordning til vedligeholdelsestræning efter Serviceloven. I 66% af kommunerne er der en egenbetaling for kørselsordningen. Figuren viser endvidere, at egenbetalingen for borgere, der anvender kommunens kørselsordning til vedligeholdelsestræning efter Serviceloven er forskelligt fra kommune til kommune. I 5 af kommunerne i Region Nordjylland er der ingen egenbetaling. I 40% af kommunerne i Region Midtjylland er egenbetalingen på maksimalt 35 kr. retur pr. træningsgang. I 38% af kommunerne i Region Syddanmark er egenbetalingen på området kr. retur pr. træningsgang. 35% af kommunerne i Region Hovedstanden har svaret ved ikke til spørgsmålet. 17

23 7. Prioritering af træningsområder Kommunerne er blevet bedt om at vurdere, hvilket træningsområde der bliver prioriteret højest i kommunen. Respondenterne er blevet bedt om at sammenholde tre forskellige områder, fordelt på tre spørgsmål. De tre områder er genoptræning efter Sundhedsloven, genoptræning efter Serviceloven og vedligeholdelsestræning efter Serviceloven. Hvis kommunerne har svaret, at et område bliver prioriteret højere end et andet, har de efterfølgende fået spørgsmålet om, hvordan de oplever dette. Prioritering af genoptræning efter Serviceloven i forhold til genoptræning efter Sundhedsloven Figur 7.1 spørgsmål 18: Hvilket område vurderer du bliver prioriteret højest i kommunen? Base n= 85 0% 20% 40% 60% 80% 100% Alle 32% 6 1% Hovedstaden 33% 6 Sjælland 4 53% Syddanmark 29% 6 5% Midtjylland 20% 80% Nordjylland 30% 70% Genoptræning efter Serviceloven Genoptræning efter Sundhedsloven De bliver prioriteret lige højt Ved ikke Figur 7.1 viser, at genoptræning efter Serviceloven og genoptræning efter Sundhedsloven bliver prioriteret lige højt i 6 af kommunerne. 32% af kommunerne prioriterer genoptræning efter Sundhedsloven højest. Ingen kommuner prioriterer genoptræning efter Serviceloven højest. Flere kommuner henviser til, at eksistensen af kommunale kvalitetsstandarder, faglige vejledninger, servicemål og/eller sundhedsaftaler gør, at genoptræning efter Sundhedsloven prioriteres højere end genoptræning efter Serviceloven. At borgere med genoptræningsplaner oftere henvises til akut genoptræning efter Sundhedsloven end efter Serviceloven angives også som en årsag. 18

24 Prioritering af vedligeholdelsestræning efter Serviceloven i forhold til genoptræning efter Sundhedsloven Figur 7.2 spørgsmål 19: Hvilket område vurderer du bliver prioriteret højest i kommunen? Base n= 85 0% 20% 40% 60% 80% 100% Alle 54% 40% 6% Hovedstaden 54% 38% 8% Sjælland 4 53% Syddanmark 5 33% Midtjylland 6 2 Nordjylland 40% Vedligeholdelsestræning efter Serviceloven De bliver prioriteret lige højt 60% Genoptræning efter Sundhedsloven Ved ikke Figur 7.2 viser, at 54% af kommunerne prioriterer genoptræning efter Sundhedsloven højest, mens 40% af kommunerne prioriterer vedligeholdelsestræning efter Serviceloven og genoptræning efter Sundhedsloven lige højt. Ingen kommuner prioriterer vedligeholdelsestræning efter Serviceloven højest. Flere kommuner henviser til, at eksistensen af kommunale kvalitetsstandarder, faglige vejledninger, servicemål og/eller sundhedsaftaler gør, at genoptræning efter Sundhedsloven prioriteres højere end vedligeholdelsestræning efter Serviceloven. At borgere med genoptræningsplaner oftere henvises til akut genoptræning efter Sundhedsloven end til vedligeholdende træning beskrives også som en årsag. 19

25 Prioritering af vedligeholdelsestræning efter Servicelov i forhold til genoptræning efter Servicelov Figur 7.3 spørgsmål 20: Hvilket område vurderer du bliver prioriteret højest i kommunen? Base n= 85 0% 20% 40% 60% 80% 100% Alle 1% 41% 52% 6% Hovedstaden 38% 54% 8% Sjælland 2 6 Syddanmark 52% 38% Midtjylland 53% 40% Nordjylland 30% 70% Vedligeholdelsestræning efter Serviceloven De bliver prioriteret lige højt Genoptræning efter Serviceloven Ved ikke Figur 7.3 viser, at 52% af kommunerne prioriterer vedligeholdelsestræning efter Serviceloven og genoptræning efter Serviceloven lige højt. 41% af kommunerne prioriterer genoptræning efter Serviceloven højest. Få kommuner 1% prioriterer vedligeholdelsestræning efter Serviceloven højest. af kommunerne i Region Sjælland prioriterer vedligeholdelsestræning efter Serviceloven højest. Blandt de kommuner, der har svaret, at genoptræning efter Serviceloven prioriteres højest, henviser flere til, at behovet for hurtig genoptræning ofte er større end behovet for vedligeholdende træning, da borgerens situation kræver mere akut behandling. Genoptræning tildeles et større forbedringspotentiale end vedligeholdende træning. 20

26 8. Udviklingen I det følgende vises figurer, hvor besvarelserne fra 2013 sammenlignes med besvarelserne fra de øvrige år. Herved fås et indblik i udviklingen fra 2009 til Figur 8.1 spørgsmål 4: Hvad er den reelle ventetid i jeres kommune på genoptræning efter Sundhedsloven? NB: Her sammenlignes kun 2010, 2011, 2012 og 2013 da svarkategorierne ikke var 100% identiske i Base 2010 n= 98, base 2011 n= 97, base 2012 n= 95, base 2013 n= 85 0% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Alle % 4 11% 1% 8% Alle % 52% 11% 2% 1% 2% Alle % 53% 9% 4% 1% Alle % 45% 2% 1% 2% Op til 1 uge Op til 2 uger Op til 3 uger Op til 4 uger Op til 5 uger Op til 6 uger Over 6 uger Ved ikke Figur 8.1 viser, at ventetiden for genoptræning efter Sundhedsloven stort set er uændret siden Den reelle ventetid på genoptræning efter Sundhedsloven er i de fleste kommuner fortsat op til 2 uger. Der er dog flere kommuner, der har svaret ved ikke til spørgsmålet i 2013 end i de andre år. 21

27 Figur 8.2 spørgsmål 5: Hvad er den reelle ventetid i jeres kommune på genoptræning efter Serviceloven? NB: Her sammenlignes kun 2010, 2011, 2012 og 2013, da svarkategorierne ikke var 100% identiske i Base 2010 n= 98, base 2011 n= 97, base 2012 n= 95, base 2013 n= 85 0% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Alle % 45% 6% 1% 4% 2% 11% Alle % 49% 1 4% 2% 1% 2% 6% Alle % 42% 23% 9% 1% 3% 3% Alle % 41% 19% 2% 6% 4% Op til 1 uge Op til 2 uger Op til 3 uger Op til 4 uger Op til 5 uger Op til 6 uger Over 6 uger Ved ikke Figur 8.2 viser, at den reelle ventetid på genoptræning efter Serviceloven fortsat er op til 1 uge eller op til 2 uger for over halvdelen af kommunerne. Færre kommuner svarer op til 3 uger i 2013 end de andre år. Flere kommuner svarer ved ikke til spørgsmålet i 2013 end de andre år. 22

28 Figur 8.3 spørgsmål 6: Hvad er den reelle ventetid i jeres kommune på vedligeholdelsestræning efter Serviceloven? NB: Her sammenlignes kun 2010, 2011, 2012 og 2013, da svarkategorierne ikke var 100% identiske i Base 2010 n= 98, base 2011 n= 97, base 2012 n= 95, base 2013 n= 85 0% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Alle % 36% 9% 2% 2% 5% 16% Alle % 38% 16% 6% 3% 1% 3% 14% Alle % 31% 25% 11% 3% 3% 5% 2% Alle % 30% 20% 16% 2% 2% 5% 8% Op til 1 uge Op til 2 uger Op til 3 uger Op til 4 uger Op til 5 uger Op til 6 uger Over 6 uger Ved ikke Figur 8.3 viser, at den reelle ventetid for vedligeholdelsestræning efter Serviceloven fortsat er op til en eller op til to uger for halvdelen af kommunerne. Flere kommuner har svaret ved ikke i 2013 end i de foregående år. 23

29 Befordring Figur 8.4 spørgsmål 12: Hvem er omfattet af kommunens kørselsordning til genoptræning efter Serviceloven? Base 2009 n = 98, base 2010 n= 98, base 2011 n= 97, base 2012 n= 95, base 2013 n= 85 0% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Alle % 21% 56% 14% 1% 2% Alle % 26% 49% 1% 12% 3% 5% Alle % 26% 53% 2% 3% Alle % 41% 2% 3% 1% Alle % 38% 46% 3% 1% Borgere, der selv vurderer, at de ikke selv kan transportere sig til træning Borgere som visitationsenheden vurderer, ikke selv kan transportere sig til træning Borgere som en terapeut vurderer, ikke selv kan transportere sig til træning Andre Kommunen har ikke kørselsordning på området Ingen Ved ikke Figur 8.4 viser, at det fortsat primært er en terapeut og visitationen, der foretager vurderingen af kørselsbehovet i forbindelse med genoptræning efter Serviceloven. I 2013 er det dog hyppigere er en terapeut, der vurderer kørselsbehovet, end i de andre år. Lidt flere kommuner har ikke nogen kørselsordning på området i 2013 sammenlignet med de andre år. 24

30 Figur 8.5 spørgsmål 13: Hvad er egenbetalingen for borgere, der anvender kommunens kørselsordning til genoptræning efter Serviceloven? Base 2009 n= 87, base 2010 n= 87, base 2011 n= 81, base 2012 n= 76, base 2013 n= 70 0% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Alle % 3% 19% 20% 16% Alle % 3% 14% 16% 14% 16% 11% Alle % 21% 1 16% 9% Alle % 6% 21% 20% 9% 5% 8% Alle % 11% 16% 15% 3% 6% Der er ingen egenbetaling Maksimalt 15 kr. retur pr. træningsgang Maksimalt 25 kr. retur pr. træningsgang Maksimalt 35 kr. retur pr. træningsgang kr. retur pr. træningsgang Over 50 kr. retur pr. træningsgang Ved ikke Figur 8.5 viser, at der fra 2009 til 2013 er sket et fald i andelen af kommuner, som angiver, at der ingen egenbetaling er for borgere, der anvender kommunens kørselsordning til genoptræning efter Serviceloven. Den viser endvidere, at egenbetalingen for borgere, der anvender kommunens kørselsordning til genoptræning efter Serviceloven siden 2009 har været stigende for egenbetalingen fra maksimalt 35 kr. til over 50 kr. retur pr. træningsgang. 25

31 Figur 8.6 spørgsmål 14: Hvem er omfattet af kommunens kørselsordning til vedligeholdelsestræning efter Serviceloven? Base 2009 n= 98, 2010 n= 98, base 2011 n= 97, base 2012 n= 95, base 2013 n= 85 0% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Alle % 22% 51% 2% 16% 1% 2% Alle % 28% 44% 3% 3% 6% Alle % 28% 44% 5% 1% 5% Alle % 38% 34% 5% 12% 4% 2% Alle % 3 43% 1% 15% 2% Borgere, der selv vurderer, at de ikke selv kan transportere sig til træning Borgere som visitationsenheden vurderer, ikke selv kan transportere sig til træning Borgere som en terapeut vurderer, ikke selv kan transportere sig til træning Andre Kommunen har ikke kørselsordning på området Ingen Ved ikke Figur 8.6 viser, at det fortsat primært er en terapeut og visitationen, der foretager vurderingen af kørselsbehovet i forbindelse med vedligeholdelsestræning efter Serviceloven. I 2013 er det dog hyppigere en terapeut, der vurderer kørselsbehovet, end i de tidligere år. 26

32 Figur 8.7 spørgsmål 15: Hvad er egenbetalingen for borgere, der anvender kommunens kørselsordning til vedligeholdelsestræning efter Serviceloven? Base 2009 n= 81, base 2010 n= 83, base 2011 n= 78, base 2012 n= 74, base 2013 n= 68 0% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Alle % 3% 19% 21% 16% 15% Alle % 5% 15% 16% 18% 16% 12% Alle % 3% 21% 21% 15% 9% Alle % 6% 23% 19% 11% 6% Alle % 22% 1 11% 4% Der er ingen egenbetaling Maksimalt 15 kr. retur pr. træningsgang Maksimalt 25 kr. retur pr. træningsgang Maksimalt 35 kr. retur pr. træningsgang kr. retur pr. træningsgang Over 50 kr. retur pr. træningsgang Ved ikke Figur 8.7 viser, at der fra 2009 til 2013 er sket et fald i andelen af kommuner, som angiver, at der ingen egenbetaling er for borgere, der anvender kommunens kørselsordning til vedligeholdelsestræning efter Serviceloven. Den viser endvidere, at egenbetalingen for borgere, der anvender kommunens kørselsordning til vedligeholdelsestræning efter Serviceloven siden 2009 har været stigende fra maksimalt 35 kr. til over 50 kr. retur pr. træningsgang. 27

33 Prioritering af genoptræning efter Serviceloven i forhold til genoptræning efter Sundhedsloven Figur 8.8 spørgsmål 18: Hvilket område vurderer du bliver prioriteret højest i kommunen? Base 2010 n= 98, base 2011 n= 97, base 2012 n= 95, base 2013 n= 85 0% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Alle % 6 1% Alle % 61% Alle % 55% Alle % 54% 2% Genoptræning efter Serviceloven Genoptræning efter Sundhedsloven De bliver prioriteret lige højt Ved ikke Figur 8.8 viser, at over halvdelen af kommunerne prioriterer genoptræning efter Serviceloven og genoptræning efter Sundhedsloven lige højt. Tendensen er, at flere kommuner prioriterer de to træningstyper lige højt, men at der fortsat er en stor andel af kommunerne, der prioriterer området genoptræning efter Sundhedsloven højest. 28

34 Prioritering af vedligeholdelsestræning efter Serviceloven i forhold til genoptræning efter Sundhedsloven Figur 8.9 spørgsmål 19: Hvilket område vurderer du bliver prioriteret højest i kommunen? Base 2010 n= 98, base 2011 n= 97, base 2012 n= 95, base 2013 n= 85 0% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Alle % 40% 6% Alle % 54% 40% 4% Alle % 38% 1% Alle % 36% 5% Vedligeholdelsestræning efter Serviceloven De bliver prioriteret lige højt Genoptræning efter Sundhedsloven Ved ikke Figur 8.9 viser, at der er minimal forskel i kommunernes svar fra på spørgsmålet om prioritering af vedligeholdelsestræning efter Serviceloven og genoptræning efter Sundhedsloven. Lidt over halvdelen af kommunerne prioriterer fortsat genoptræning efter Sundhedsloven højest. Dernæst prioriterer kommunerne begge områder lige højt. 29

35 Prioritering af vedligeholdelsestræning efter Serviceloven i forhold til genoptræning efter Serviceloven Figur 8.10 spørgsmål 20: Hvilket område vurderer du bliver prioriteret højest i kommunen? Base 2010 n= 98, base 2011 n= 97, base 2012 n= 95, base 2013 n= 85 0% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Alle % 41% 52% 6% Alle % 38% 56% 5% Alle % 46% 49% 3% Alle % 35% 58% 4% Vedligeholdelsestræning efter Serviceloven Genoptræning efter Serviceloven De bliver prioriteret lige højt Ved ikke Figur 8.10 viser, at ca. halvdelen af kommunerne fortsat prioriterer vedligeholdelsestræning efter Serviceloven og genoptræning efter Serviceloven lige højt. Dernæst er det fortsat genoptræning efter Serviceloven, der bliver prioriteret højest i kommunerne. 30

36 9. Bilag 1 Spørgeskema Spørgeskema for genoptræningsundersøgelse 2013 Opringning til kommunens hovednummer: Goddag, du taler med.. Jeg ringer fra Gallup, hvor vi er i gang med at lave en undersøgelse omkring genoptræning i kommunerne. Jeg skal i den forbindelse bede om at tale med den person i forvaltningen, som er ansvarlig for dette område, er det muligt at træffe ham/hende (svarende til ledende fysioterapeut)? Standard startskærm med mulighed for følgende oplysninger: Notér kommune der skal indsættes en variabel, der beregner regionen, så denne kommer med ud i data, der skal flettes indbyggertal på fra liste Notér postnummer der skal være tjek på at kommune og postnummer passer sammen Notér navn på person Notér evt. direkte telefonnummer Notér evt. aftale, hvis personen ikke er til stede Når den rigtige respondent er i røret: Indledning: Goddag, du taler med Jeg ringer fra Gallup. Jeg ringer på vegne af Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer og Ældre Sagen, fordi vi er ved at lave en landsdækkende undersøgelse af styrker og svagheder i den kommunale ældretræning. De tre organisationer og Ergoterapeutforeningen foretog en lignende undersøgelse De tre organisationer ønsker nu at følge op med en undersøgelse i kommuner deltog i undersøgelsen sidste år. Det er vigtigt, at så mange kommuner som muligt deltager i undersøgelsen, fordi det giver den største viden. Både du og din kommune deltager anonymt i undersøgelsen. Det tager ca. 6 minutter at deltage i undersøgelsen. Må jeg have lov at stille dig nogle spørgsmål om den kommunale ældretræning? Ja begynd interview Evt. notering af aftale på et andet tidspunkt Nej afslut interview Vores samtale kommer både til at handle om træning, der gives efter Sundhedsloven og efter Serviceloven. Jeg er klar over, at kommunerne også varetager træning af yngre mennesker, men i vores samtale vil jeg bede dig fokusere på personer over 65 år. SP 1 Hvad er din stillingsbetegnelse? Notér stillingsbetegnelse 31

37 SP 4 [Ventetider] Hvor lang er den reelle ventetid i jeres kommune på genoptræning efter Sundhedsloven? Her tænkes på ventetiden fra kommunen kender behovet til borgeren påbegynder træningen første gang. 1. Op til 1 uge 2. Op til 2 uger 3. Op til 3 uger 4. Op til 4 uger 5. Op til 5 uger 6. Op til 6 uger 7. Over 6 uger 8. Ved ikke SP 5 Hvor lang er den reelle ventetid i jeres kommune på genoptræning efter Serviceloven? Her tænkes på ventetiden fra kommunen kender behovet til borgeren påbegynder træningen første gang. 1. Op til 1 uge 2. Op til 2 uger 3. Op til 3 uger 4. Op til 4 uger 5. Op til 5 uger 6. Op til 6 uger 7. Over 6 uger 8. Ved ikke SP 6 Hvor lang er den reelle ventetid i jeres kommune på vedligeholdelsestræning efter Serviceloven? Her tænkes på ventetiden fra kommunen kender behovet til borgeren påbegynder træningen første gang. 1. Op til 1 uge 2. Op til 2 uger 3. Op til 3 uger 4. Op til 4 uger 5. Op til 5 uger 6. Op til 6 uger 7. Over 6 uger 8. Ved ikke 32

38 SP 8 Hvordan er de specialtilrettede genoptræningstilbud organiseret i din kommune, f.eks. tilbud til patienter til apopleksi, KOL eller ryglidelser? (Flere svar er muligt) 1. Organiseret i egen kommune 2. Købt på sygehuset 3. Organiseret i samarbejde med andre kommuner 4. Andet, notér: 5. Ingen specialtilrettede tilbud i kommunen 6. Ved ikke SP 11 Hvilke tiltag mener du, der bør til, for at kvaliteten af træning i din kommune kan forbedres? (INT: Hvis der siges ressourcer eller økonomi, så prøv at probe for at få det konkretiseret, evt. som normering eller faciliteter). (Flere svar muligt) 1. Normering 2. Faciliteter 3. Tværfagligt samarbejde 4. Uddannelse 5. Politisk vilje 6. Fokus på forebyggelse 7. Befordring 8. Flere ressourcer til vedligeholdelsestræning 9. Bedre koordinering med regionen, herunder sygehusene 10. Nedbringelse af ventetiden 11. Der er ikke behov for forbedringer 12. Andet, notér: 13. Ved ikke SP 12 [Befordring] Hvem er omfattet af kommunens kørselsordning til genoptræning efter Serviceloven? 1. Borgere, der selv vurderer, at de ikke selv kan transportere sig til træning 2. Borgere som visitationsenheden vurderer, ikke selv kan transportere sig til træning 3. Borgere som en terapeut vurderer, ikke selv kan transportere sig til træning 4. Andre 5. Kommunen har ikke kørselsordning på området 33

39 6. Ingen 7. Ved ikke Filter 1 start: Hvis svarmulighed 5,6,7 i sp. 12, skal sp. 13 ikke stilles SP 13 Hvad er egenbetalingen for borgere, der anvender kommunens kørselsordning til genoptræning efter Serviceloven? (Svarmulighederne læses ikke op) 1. Der er ingen egenbetaling 2. Maksimalt 15 kr. retur pr. træningsgang 3. Maksimalt 25 kr. retur pr. træningsgang 4. Maksimalt 35 kr. retur pr. træningsgang kr. retur pr. træningsgang 6. Over 50 kr. retur pr. træningsgang 7. Ved ikke Filter 1 slut SP 14 Hvem er omfattet af kommunens kørselsordning til vedligeholdelsestræning efter Serviceloven? 1. Borgere, der selv vurderer, at de ikke selv kan transportere sig til træning 2. Borgere som visitationsenheden vurderer, ikke selv kan transportere sig til træning 3. Borgere som en terapeut vurderer, ikke selv kan transportere sig til træning 4. Andre 5. Kommunen har ikke kørselsordning på området 6. Ingen 7. Ved ikke Filter 2 start: Hvis svarmulighed 5,6,7 i sp. 14, skal sp. 15 ikke stilles SP 15 Hvad er egenbetalingen for borgere, der anvender kommunens kørselsordning til vedligeholdelsestræning efter Serviceloven? (Svarmulighederne læses ikke op) 1. Der er ingen egenbetaling 2. Maksimalt 15 kr. retur pr. træningsgang 3. Maksimalt 25 kr. retur pr. træningsgang 34

40 4. Maksimalt 35 kr. retur pr. træningsgang kr. retur pr. træningsgang 6. Over 50 kr. retur pr. træningsgang 7. Ved ikke Filter 2 slut SP 18 Hvilket område vurderer du bliver prioriteret højest i kommunen? 1. Genoptræning efter Serviceloven 2. Genoptræning efter Sundhedsloven 3. De bliver prioriteret lige højt 4. Ved ikke Filter 3 start: Hvis svar: Genoptræning efter Serviceloven eller Genoptræning efter Sundhedsloven, stilles SP18A. SP 18A Hvordan oplever du dette? Notér: Filter 3 slut SP 19 Hvilket område vurderer du bliver prioriteret højest i kommunen? 1. Vedligeholdelsestræning efter Serviceloven 2. Genoptræning efter Sundhedsloven 3. De bliver prioriteret lige højt 4. Ved ikke Filter 4 start: Hvis svar i SP 19 er: Vedligeholdelsestræning efter Serviceloven eller Genoptræning efter Sundhedsloven, stilles SP 19A. SP 19A Hvordan oplever du dette? 35

41 Notér: Filter 4 slut SP 20 Hvilket område vurderer du bliver prioriteret højest i kommunen? 1. Vedligeholdelsestræning efter Serviceloven 2. Genoptræning efter Serviceloven 3. De bliver prioriteret lige højt 4. Ved ikke Filter 5 start: Hvis svar i SP 20 er: Vedligeholdelsestræning efter Serviceloven eller Genoptræning efter Serviceloven, stilles SP 20A. SP 20A Hvordan oplever du dette? Notér: Filter 5 slut SP 25 Afslutning fra Gallup Her til sidst vil jeg høre, om du stadig ønsker, at din kommune er anonym, eller om vi må videregive svarene for den netop gennemførte undersøgelse, sammen med kommunens navn til Ældre Sagen (dit navn vil ikke blive videregivet). I så fald er det muligt, at undersøgelsens resultater vil blive offentliggjort med angivelse af svarene fra de enkelte kommuner. Efter interviewet vil du have mulighed for at få dine svar til gennemsyn. 1. Ja til at videregive resultater og kommunens navn 2. Nej, ønsker at være anonym Du vil lige efter vores interview få sendt en mail med alle besvarelserne på spørgsmålene, så du kan se dem igennem en ekstra gang. Hvis du har eventuelle indsigelser skal vi have modtaget dem senest om 1 uge fra i dag. Det eneste, du skal gøre er at klikke på linket i mailen. Så vil du få adgang til at gennemgå og rette dine svar. 36

42 Notér mailadresse. INT: Efter indtastning: Læs en tydeligt op og spørg om den er korrekt. Ønsker ikke at modtage mail Tak for hjælpen 37

43 10. Oversigt over figurer Figur 3.1 spørgsmål 4: Hvor lang er den reelle ventetid i jeres kommune på genoptræning efter Sundhedsloven?... 8 Figur 3.2 spørgsmål 5: Hvor lang er den reelle ventetid i jeres kommune på genoptræning efter Serviceloven?... 9 Figur 3.3 spørgsmål 6: Hvor lang er den reelle ventetid i jeres kommune på vedligeholdelsestræning efter Serviceloven?...10 Figur 4.1 spørgsmål 8: Hvordan er de specialrettede genoptræningstilbud organiseret i din kommune, f.eks. tilbud til patienter med apopleksi, KOL eller ryglidelse?...11 Figur 5.1 spørgsmål 11: Hvilke tiltag mener du, der bør til, for at kvaliteten af træning i din kommune kan forbedres? Figur 6.1 spørgsmål 12: Hvem er omfattet af kommunens kørselsordning til genoptræning efter Serviceloven?...14 Figur 6.2 spørgsmål 13: Hvad er egenbetalingen for borgere, der anvender kommunens kørselsordning til genoptræning efter Serviceloven?...15 Figur 6.3 spørgsmål 14: Hvem er omfattet af kommunens kørselsordning til vedligeholdelsestræning efter Serviceloven?...16 Figur 6.4 spørgsmål 15: Hvad er egenbetalingen for borgere, der anvender kommunens kørselsordning til vedligeholdelsestræning efter Serviceloven?...17 Figur 7.1 spørgsmål 18: Hvilket område vurderer du bliver prioriteret højest i kommunen?..18 Figur 7.2 spørgsmål 19: Hvilket område vurderer du bliver prioriteret højest i kommunen?..19 Figur 7.3 spørgsmål 20: Hvilket område vurderer du bliver prioriteret højest i kommunen?..20 Udviklingen for Figur 8.1 spørgsmål 4: Hvad er den reelle ventetid i jeres kommune på genoptræning efter Sundhedsloven?...21 Figur 8.2 spørgsmål 5: Hvad er den reelle ventetid i jeres kommune på genoptræning efter Serviceloven?...22 Figur 8.3 spørgsmål 6: Hvad er den reelle ventetid i jeres kommune på vedligeholdelsestræning efter Serviceloven?...23 Figur 8.4 spørgsmål 12: Hvem er omfattet af kommunens kørselsordning til genoptræning efter Serviceloven?...24 Figur 8.5 spørgsmål 13: Hvad er egenbetalingen for borgere, der anvender kommunens kørselsordning til genoptræning efter Serviceloven?

44 Figur 8.6 spørgsmål 14: Hvem er omfattet af kommunens kørselsordning til vedligeholdelsestræning efter Serviceloven?...26 Figur 8.7 spørgsmål 15: Hvad er egenbetalingen for borgere, der anvender kommunens kørselsordning til vedligeholdelsestræning efter Serviceloven?...27 Figur 8.8 spørgsmål 18: Hvilket område vurderer du bliver prioriteret højest i kommunen?..28 Figur 8.9 spørgsmål 19: Hvilket område vurderer du bliver prioriteret højest i kommunen?..29 Figur 8.10 spørgsmål 20: Hvilket område vurderer du bliver prioriteret højest i kommunen? 30 39