Hvordan ville en rendyrket dual indkomstskattemodel. Arbejdspapir III

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvordan ville en rendyrket dual indkomstskattemodel. Arbejdspapir III"

Transkript

1 Hvordan ville en rendyrket dual indkomstskattemodel virke i Danmark? Simulering af en ensartet skat på al kapitalindkomst Arbejdspapir III Ejerboligpriseffekter Skatteministeriet III

2 Arbejdspapir III Ejerboligpriseffekter Indledning...1 Beskrivelse af den skitserede model og resultatet...2 Principperne bag ejerboligprisdannelsesmodellen...4 En model til bedømmelse af maksimal priseffekt...8 Priseffekten og dennes sammensætning...8 Kun et fåtal vil opleve en skærpelse af ejendomsværdiskatten...11 Prisfaldet afhænger af alternativbeskatningen...13 Prisfaldet og progressionen...16 Prisfaldet afhænger af forventningerne til skattestoppet...17 Prisfaldet og indfasningen...18 En samlet vurdering af priseffekten...19 Prisfaldets betydning for provenueffekten...20 Provenutab som følge af lempelse af ejendomsværdiskatten...20 Prisfaldet leder til lavere grundskyld...21 Bilag 1. En (relativ) ikke-teknisk gennemgang af modellen...26 Modellens akilleshæl...30 Bilag 2. En teknisk gennemgang af modellen...32 Bilag 3. Husholdningernes finansielle formue og fordelingen af denne...33 Indledning En vidtgående reform af kapitalindkomstbeskatningen som minimerer det offentlige provenutab vil reducere rentefradraget til 15 pct. En neutral ejendomsværdibeskatning kan efterfølgende sikres ved at reducere den formelle ejendomsværdiskat til 0,5 pct. samt, at betalingen fra 2013 og frem igen knyttes til de aktuelle vurderinger. Tiltagene reducerer ejerboligpriserne og dermed også provenuet fra særligt grundskylden. I dette arbejdspapir gives et bud på ejerboligpriseffekternes kvantitative størrelse. I arbejdspapir I er modellen beskrevet, og de overordnede provenumæssige konsekvenser af den skitserede model præsenteres. I arbejdspapir II beskrives virkningerne på opsparingen, mens de fordelingsmæssige virkninger præsenteres i arbejdspapir IV

3 Beskrivelse af den skitserede model og resultatet Arbejdspapiret fokuserer alene på den del af den skitserede model, der direkte påvirker ejerboligpriserne, jf. boks 1. Boks 1. Tiltag, der direkte påvirker ejerboligpriserne Nedenfor listes den del af reformskitsen, der direkte påvirker ejerboligpriserne: Al kapital- og aktieindkomst beskattes med 15 pct. Skattenedsættelsen indfases over 7 år fra 2010 til Skattestoppet løber til Herefter ophæves ejendomsværdiskattestoppet, og den formelle sats nedsættes til 0,5 pct. for alle boliger. Således ophæves progressionen i ejendomsværdibeskatningen. Disse tiltag indebærer, at al kapital- og aktieindkomst vil blive beskattet med 15 pct. En sådan generel nedsættelse af beskatningen af afkastet fra investeringer i obligationer eller aktier betyder, at boligejeren mister mere ved at have formue bundet i boligen: Når en person står overfor at skulle købe en ejerbolig, vil vedkommende altid tænke på, hvad denne alternativt kunne have opnået ved at investere sine midler i aktier eller obligationer. Såfremt vedkommende lånefinansierer hele investeringen, vil denne i stedet inddrage renteudgifterne i overvejelserne. En generel reduktion af kapital- og aktieindkomstbeskatningen betyder, at disse såkaldte alternativomkostninger ved investering af en krone i en ejerbolig stiger. Det trækker i retning af en reduktion af ejerboligpriserne. Tiltaget i forhold til ejendomsværdiskatten trækker i den modsatte retning. Nedenfor vil det blive vist, hvorledes en ophævelse af skattestoppet samlet set indebærer en lempelse for boligejerne, når dette kombineres med en nedsættelse af den formelle sats til 0,5 pct. 1 Det vurderes, at ejerboligbeholdningen i gennemsnit vil blive reduceret med mellem 10 og 25 pct. som følge af den vidtgående model. Det relativt lave prisfald på 10 pct. opnås, såfremt pensionsopsparing i dag udgør alternativet til investering i ejerboliger. Prisfaldet på 25 pct. opnås, 1 Foruden disse ændringer indeholder den skitserede vidtgående model også en ophævelse af de såkaldte 98-særregler. 98-særreglerne giver ejerboligindehavere, der har besiddet deres bolig siden juli 1998, en særlig skatterabat. Selvom en ophævelse af 98- særreglerne påvirker boligmarkedet indirekte den vil forbedre mobiliteten på boligmarkedet har den ingen direkte betydning for priseffekten. Det skyldes, at 98-særregler alene gælder for boliger, der ikke handles mere præcist for boliger, der blev købt før juli Således påvirker 98-særrelgerne slet ikke nyetablerede køberes beslutninger. Der eksisterer også et særligt pensionistnedslag i ejendomsværdiskatten, som der ikke her er taget stilling til Ligeledes ses der i det følgende bort fra andre indirekte effekter. Eksempelvis kan en skattereform i sig selv øge efterspørgslen efter boliger på kort sigt, såfremt den er underfinansieret på kort sigt. Sådanne afledte ændringer i efterspørgslen indgår heller ikke i vurderingen af priseffekten

4 såfremt de derimod ville have investeret i obligationer udenfor pensionsopsparingen, jf. tabel 1. Tabel 1. Ejerboligpriseffekt ved den vidtgående model Priseffekt ved alternativ placering af friværdien i ejerboligen, beskattes med Pensionsafkastskat Kommune-, amts-, og kirkeskat Som kapitalindkomst Gennemsnitligt prisfald som følge af projektgruppen anbefalinger, pct Kilde: Egne beregninger Det vurderes, at prisfaldet formentlig vil ligge i den lave ende af intervallet. Det begrundes med, at private i dag foretrækker at indskyde midler på pensionsopsparinger frem for at investere i obligationer udenfor pensionsordningerne. Dermed skal dette sandsynligvis også opfattes som alternativet til investering i en ejerbolig. Det gennemsnitlige prisfald dækker over store geografiske variationer. Boliger der frem til 2010 hvor reformen forudsættes annonceret har opnået relativt store prisstigninger, og vil opnå større prisfald end det gennemsnitlige, mens boliger med svagt stigende eller stagnerede konstantpriser vil opleve betydeligt lavere prisfald. Endelig kan det ikke udelukkes, at visse liebhaverboliger ligefrem vil kunne opnå en værdistigning. Det skyldes, at ophævelsen af progressionen i ejendomsværdiskatten og nedsættelsen af den formelle sats til 0,5 pct. indebærer en betydelig lempelse for meget dyre boliger. Prisfaldet vurderes at lede til et betydeligt mindreprovenu fra grundskylden. Således skønnes mindre provenuet som følge af prisfaldet at blive mellem 5,1 og 14,3 mia. kr. afhængigt af, om prisfaldet bliver hhv. 10 eller 25 pct. Dermed bliver det samlede provenutab fra boligbeskatningen mellem 6,1 og 16,9 mia. kr., jf. tabel 2 Tabel 2. Det samlede provenutab som følge af prisfaldet Provenutab, mia kr priser Prisfald 10 pct. 18 pct. 25 pct. Ejendomsværdiskat 0,8 1,8 2,6 Grundskyld 5,3 9,8 14,3 I alt 6,1 11,6 16,9 Kilde: Egne beregninger

5 Nedenfor redegøres for en ejerboligprisdannelsesmodel, som er anvendt til at vurdere provenueffekterne af prisfaldet samt modellens resultater. Principperne bag ejerboligprisdannelsesmodellen Fra 2001 til 2006 er prisen på ejerboliger steget betydeligt, således er prisen på sommerhuse eksempelvis blevet fordoblet, jf. figur 1. Figur 1. Udvikling i priser og byggeomkostninger, 2001 til 1. kvartal Kvartal 2001 = Pris enfamiliehuse Pris ejerlejligheder Pris sommerhuse Byggeomkostningsindeks for boliger Kilde: DST En grundlæggende forudsætning bag beregningerne er, at de ekstraordinære ejerboligprisstigninger fra 2001 til 2006 er af permanent karakter. Endvidere forudsættes de ekstraordinært store stigninger på sigt at slå ud i grundværdierne: Prisen på bygninger er i sidste ende bundet til omkostningerne ved at bygge et hus. Dermed er der et vist loft over, hvor meget en given bygning er værd. Bemærk imidlertid, at ejerboligprisstigningerne har ligget væsentligt over stigningerne i byggeomkostningerne i perioden, jf. figur 1. Således har ejerboligprisstigningerne i betydeligt omfang overskredet dette langsigtede loft. Der er derimod ikke i samme omfang et prisloft over grunde. Det skyldes, at det ikke i samme omfang er muligt at producere grunde: Eksempelvis er der nu engang de grunde, der er, omkring Rådhuspladsen. Da de ekstraordinære prisstigninger på ejerboliger ikke kan forklares med stigningen i byggeomkostningerne, forudsættes de at dække over ekstraordinære stigninger i grundværdierne

6 I den forbindelse er det nyttigt at skelne mellem tre modeller for ejerboligprisdannelsen på langt sigt, jf. nedenfor. Tilfælde A) Udbuddet af ejerboliger er helt uafhængigt af prisen I de dele af landet, hvor det ikke er muligt at finde flere byggegrunde, kan der argumenteres for, at udbuddet af boliger slet ikke eller kun i meget ringe grad afhænger af prisen. Dermed bliver prisen på boliger alene bestemt af efterspørgslen, jf. figur 2. Figur 2. Beholdningen af ejerboliger er givet på langt sigt Boligpris Udbud Efterspørgselsreduktion Beholdning En reduktion af efterspørgslen leder dermed alene til et prisfald. Man taler i den forbindelse om, at efterspørgselsstigningen kapitaliseres i ejerboligpriserne. Tilfælde B) Ejerboligprisen er helt uafhængig af udbuddet I det modsatte tilfælde, hvor det altid er muligt at skaffe byggegrunde til samme pris, vil prisen for nyopførsler derimod være helt uafhængig af den eksisterende beholdning af ejerboliger, jf. figur

7 Figur 3. Prisen på ejerboliger er givet på langt sigt Boligpris Efterspørgselsreduktion Udbud Beholdning I dette tilfælde vil prisen på ejerboliger således være givet på langt sigt. På kort sigt inden udbuddet af boliger er tilpasset efterspørgslen kan ejerboligprisen afvige fra det langsigtede niveau, men da ejerboligprisen i dag også afhænger af prisen i morgen, vil den langsigtede ejerboligpris også lægge et loft over ejerboligprisen på kort sigt. Tilfælde C) Udbuddet afhænger af prisen og omvendt Tilfælde A og B repræsenterede to yderpunkter. I tilfælde C giver såvel prisen som mængden sig på sigt, jf. figur 4. Figur 4. Prisen og beholdningen ændres på langt sigt Boligpris Efterspørgselsreduktion Udbud Beholdning Priseffekten af en given ændring af efterspørgslen afhænger i dette tilfælde af hældningen på såvel efterspørgsels- som udbudskurven En model for ejerboligprisdannelsen Ved opstilling af den model, der er anvendt til vurdering af priseffekten af den skitserede model, er den eksisterende ejerboligbeholdning blevet ind

8 delt i de 3 kategorier A til C ovenfor. Som indikation for hvilken gruppe den enkelte ejerbolig tilhører, anvendes den årlige prisstigningstakt for boligtypen (enfamiliehuse, ejerlejlighed eller sommerhus) i kommunen fra 2001 til primo 2006, jf. tabel 3. Tabel 3: Inddeling af ejerboligerne på tilfælde A til C Tilfælde B Tilfælde C Tilfælde A Samlet Under 2 pct. årligt Mellem 2 og 4 pct. årligt Mellem 4 og Mellem 7 og 7 pct. årligt 10 pct. årligt Over 10 pct. årligt Ejendomsværdi (offentlig vurdering) 2004, mia. kr. 20,9 79,7 275,7 366,7 808,5 1551,6 Andel af samlet ejendomsværdi, pct Kilde: Lovmodelberegninger foretaget på baggrund af oplysninger fra Realkreditrådets hjemmeside. Prisdannelsen for ejerboliger beliggende i kommuner med ejerboligprisstigninger på mere end 7 pct. årligt fra 2001 til 2006 modelleres som tilfælde A. Prisstigningerne i disse kommuner har ligget væsentligt over stigningerne i byggeomkostningerne i perioden, hvorfor prisstigningerne må være et udtryk for, at grundprisen er steget betydeligt. Dette kan kun lade sig gøre på sigt, såfremt der er tale om et såkaldt ikke-reproducerbart gode. 76 pct. (24+52 pct.) af ejerboligernes samlede ejendomsværdi i 2004 repræsenterede denne type boliger. Boliger med prisstigninger på under 4 pct. årligt fra 2001 til primo 2006 modelleres derimod som tilfælde B. Dvs. prisen på disse boliger forudsættes at være givet på sigt og uafhængig af efterspørgselsændringerne. Det ses, at denne type boliger udgjorde 6 pct. af ejendomsværdien i 2004 (1+5 pct.). Endeligt forudsættes boliger med prisstigninger på mellem 4 og 7 pct. at kunne modelleres som tilfælde C. 18 pct. af beholdningen dækker over denne type boliger. Ved bedømmelsen af priseffekten opstilles en model for prisdannelsen i tilfælde A: Der opstilles en model til bedømmelse af priseffekten ved fuld kapitalisering. Priseffekten i tilfælde C modelleres dernæst ved at forudsætte en priseffekt, der lidt arbitrært svarer til halvdelen af denne maksimale priseffekt. Endeligt forudsættes ejerboligpriserne at være uberørt i tilfælde B. Nedenfor præsenteres resultaterne fra den for tilfælde A opstillede model. Dernæst anvendes gruppeinddelingen (A til C) til at angive et estimat for den samlede priseffekt

9 En model til bedømmelse af maksimal priseffekt Vurderingen af priseffekterne af reformeksemplet må nødvendigvis bygge på en række antagelser. Antagelserne er udformet, så modellen giver et bud på den maksimale priseffekt, jf. boks 2. Boks 2. En model til bedømmelse af priseffekten For det første forudsættes fuld forudseenhed: Det betyder, at alle præcis ved, hvad der sker i fremtiden, og antages at reagere herpå i dag. For det andet forudsættes fuldstændig kapitalisering af skatter i boligprisen: Køber vil hverken give mere eller mindre for at benytte boligen, og boligbeholdningen kan ikke tilpasse sig. Modellen er således en såkaldt partiel model, idet den kun tager hensyn til de umiddelbare effekter af en skatteændring. Endelig fastsættes den nominelle rente og inflation til hhv. 5 og 2 pct. Der opstilles en model for de fem forskellige kategorier af boliger inddelt efter prisstigningstakt fra 2001 til 2006, jf. tabel 3. De gennemsnitlige skattesatser, grundværdiers andel af ejendomsværdierne og grundskyldspromillerne for hver enkelt gruppe fastsættes ud fra lovmodelberegninger, jf. også bilag 1. 2 Der er konstrueret en model, hvor skatteomlægninger alene påvirker grundpriserne. Bygningspriserne forudsættes derimod uændrede, idet de antages bundet til omkostningerne ved nybyggeri, som ikke påvirkes af skatteomlægningerne. For en nærmere beskrivelse af modellen henvises til bilag 1 og bilag 2. Nedenfor redegøres for priseffekten og dennes sammensætning. Der fokuseres i første omgang alene på tilfældet, hvor kommune, amts- og kirkeskatten er afgørende for investors beslutning. Modelresultaterne afhænger af en række forhold herunder den alternative placering af midlerne, skattestoppets varighed og progressionen i ejendomsværdiskatten. Dette forklares efterfølgende. Priseffekten og dennes sammensætning I tabel 4 gengives den maksimale ejerboligpriseffekt ved en nedsættelse af kommune, amts- og kirkeskatten til 15 pct., en ophævelse af skattestoppet og en nedsættelse af den formelle sats til 0,5 pct. Priseffekterne vurderes for det tilfælde, hvor skattestoppet alternativt var blevet fastfrosset på 2015-niveauet, og boligen ikke (som i dag) er berørt af progressionen i ejendomsværdiskatten. 2 Beregningerne baserer sig på satser før kommunalreformen

10 En nedsættelse af rentefradraget til 15 pct. og den formelle ejendomsværdiskattesats til 0,5 pct. kombineret med en ophævelse af ejendomsværdiskattestoppet fra 2013 vurderes i dette tilfælde maksimalt at ville medføre et prisfald ved annoncering af reformen på mellem godt 20 og 15 pct., jf. tabel 4. Tabel 4: Maksimal priseffekt ved reduktion amts-, kommune- og kirkeskatten Prisstigning Gennemsnitlig Samlet Heraf : amts-, prisfald 2001 til primo 2006 kommune- og 2010 isoleret effekt af reduktion isoleret effekt af ophævelsen af skattestoppet og kirkeskat af amt., kommune- og kirkeskat nedsættelse af den formelle ejendomsværdiskat til 0,5 pct. Over 10 pct. årligt 32, Mellem 7 og 10 pct. årligt 34, Mellem 4 og 7 pct. årligt 34, Mellem 2 og 4 pct. årligt 33, Under 2 pct. årligt 34, Kilde: Egne beregninger. Det er forudsat at kommune-, amt og kirkeskatten udgør alternativbeskatningen Teoretisk set vil priseffekten indtræde så snart reformen annonceres (i 2010), jf. figur

11 Figur 5: Prisudvikling , prisstigning over 10 pct. fra 2001 til 2006 Indeks 2001= Reform Ingen reform I praksis vil der imidlertid formentlig gå et stykke tid før, det fulde prisfald er indtrådt. Priseffekten afhænger af den værdistigning, boligerne opnåede fra 2001 til 2006, jf. tabel 4. Boliger med høje værdistigninger vil opleve det største prisfald, hvorimod boliger, der alene opnåede lave prisstigninger vil opleve relativt lave prisfald. Forskellen skyldes nedsættelsen af den formelle ejendomsværdiskat (og ophævelsen af skattestoppet). Nedsættelsen har forholdsvis stor betydning for de boliger, der næsten ikke har opnået prisstigninger fra 2001 til i dag. Dette fordi skattestoppet stort set ikke har haft nogen betydning for disse boliger. 3 For boliger, der oplevede prisstigninger på under 2 pct. fra 2001 til primo 2006, tilsiger modellen således, at det samlede prisfald reduceres med hele 10 pct. point som følge af nedsættelsen af den formelle ejendomsværdiskat, hvorfor den samlede priseffekt alene bliver et prisfald på 15 pct., jf. tabel Dermed svarer deres effektive ejendomsværdiskat (dvs. skattebetalingen i forhold til den offentlige aktuelle ejendomsværdi) (stort set ) til den formelle sats på 1 pct., der nedsættes til 0,5 pct. Det betyder, at en nedsættelse til 0,5 pct. indebærer en betydelig lempelse. 4 Bemærk i øvrigt, at den isolerede effekt af nedsættelsen af rentefradraget har størst effekt ( 25 pct.) for boliger, der alene har opnået værdistigninger på under 2 pct. fra 2001 til primo Det skyldes, at boligerne ligger i kommuner med relativt høje kommuneog amtsskatter. Således udgjorde summen af den gennemsnitlige amts- kommune og

12 Derimod har nedsættelsen af ejendomsværdiskatten stort set ingen effekt på boliger, der har opnået store værdistigninger siden Dette fordi skattestoppet allerede har reduceret den effektive ejendomsværdiskat væsentligt. Kun et fåtal vil opleve en skærpelse af ejendomsværdiskatten Ved fravær af en reform vil den effektive ejendomsværdiskat for mange boliger være mindre end 0,5 pct. i Alligevel tilsiger beregninger, at (næsten) ingen boligejere vil opleve en skærpelse af ejendomsværdiskatten som følge af den beskrevne reform. I fravær af en reform, vil boliger med værdistigninger på over 10 pct. årligt fra 2001 til primo 2006 betale ejendomsværdiskat i 2012 svarende til 0,43 pct. af den offentlige ejendomsvurdering, jf. figur 6. Figur 6: Ejendomsværdiskat, boliger med prisstigninger over 10 pct. årligt Effektiv ejendomsværdiskat (i fht. SKATs ejendomsvurdering) 1,0% 0,9% 0,8% 0,7% 0,6% 0,5% 0,4% 0,3% Ingen reform Kilde: Egne beregninger. Anm: ejendomsværdiskatten opgøres i pct. af SKAT s vurdering. Reform Som følge af den generelle nedsættelse af kapitalbeskatningen vil ejerboligpriserne imidlertid falde i Det kan modgås ved at skattestoppet kirkeskat 34,5 pct. i 2005 for denne gruppe, hvorfor effekten af en nedsættelse til 15 pct. også bliver relativ stor, jf. tabel

13 først ophæves, når ejerboligpriserne efter et par år har fundet det nye ligevægtsniveau. Med prisfaldet vil den effektive ejendomsværdiskat udgøre 0,55 pct. i Dermed vil den kombinerede ophævelse af skattestoppet og nedsættelsen af den formelle sats til 0,5 pct. medføre en lille umiddelbar lempelse på 0,05 pct. For alle de andre kategorier af boliger tegner der sig et lignede billede, jf. tabel 5. Tabel 5: Den effektive ejendomsværdiskat i 2012 med og uden reform Prisstigning 2001 til primo Effektiv ejendomsværdiskat Effektiv ejen- Oplevet reduktion ved domsværdiskat af ejendomsværdi- fravær af reform 2012 ved reform skat i pct. af vurdering fra 2012 til (dvs. inden tiltag i.fht. ejendomsværdiskatten 2013 ) Pct. Over 10 pct. årligt 0,43 0,55 0,05 Mellem 7 og 10 pct. årligt 0,51 0,65 0,15 Mellem 4 og 7 pct. årligt 0,62 0,76 0,26 Mellem 2 og 4 pct. årligt 0,74 0,90 0,40 Under 2 pct. årligt 0,81 0,98 0,48 Kilde: Egne beregninger. Det er forudsat at kommune-, amt og kirkeskatten udgør alternativbeskatningen. Det skal dog bemærkes, at dette alene gælder for den gennemsnitlige bolig i kategorien med prisstigninger over 10 pct. De boliger, der har oplevet de allerstørste værdistigninger siden 2001, vil opleve tiltaget i forhold til ejendomsværdiskatten som en skærpelse. Det skal imidlertid også ses i sammenhæng med, at en del af disse boliger er liebhaverboliger, der udover reduktionen af den formelle sats også opnår en lempelse i kraft af ophævelsen af progressionen i ejendomsværdiskatten. Effekten af disse tiltag vil for en del af disse boliger tilsammen opveje den isolerede effekt af ophævelsen af skattestoppet. Dermed vil en del af disse boliger på trods af den lempelse som skattestoppet har givet dem alligevel opleve tiltaget i forhold til ejendomsværdiskatten som en lempelse, jf. også senere. Bemærk endvidere, at en ophævelse af skattestoppet og en nedsættelse af ejendomsværdiskatten til 0,5 pct. også indebærer en lempelse for de boliger, der har oplevet prisstigninger på under 7 pct. i det tilfælde, hvor ejerboligpriserne slet ikke påvirkes af reformen: Ved fravær af reform tilsiger modellen således, at ejendomsværdiskatten udgør 0,81 pct. af ejendomsværdien i 2012 for boliger med prisstigninger på under 2 pct. Selvom prisdannelsen for denne type boliger skulle svare til den, der er skitseret under tilfælde B, jf. ovenfor, og ejerboligpriserne dermed slet ikke påvirkes, vil

14 ejerne af disse boliger stadig opleve tiltaget i forhold til ejendomsværdiskatten som en lempelse. Prisfaldet afhænger af alternativbeskatningen Ejerboligprisfaldet som følge af reduktionen af kapitalbeskatningen fremkommer, fordi boligejeren efter reformen alternativt kunne have fået mere ud af at investere midlerne i andre aktiver. Grundet den nuværende forskel på beskatningen af hhv. kapital- og aktieindkomst samt afkast fra pensionsopsparing afhænger den faktiske satsnedsættelse og dermed priseffekten af den type investering, investor alternativt ville have foretaget. Et maksimalt skøn for alternativbeskatningen og dermed for prisfaldet Ved denne beregning forudsættes boligejeren alternativt til investering i ejerboligen at ville have investeret friværdien i aktiver, der i dag beskattes som kapitalindkomst. Positiv kapitalindkomst beskattes i dag med helt op til 59 pct., og udgør dermed den hårdest beskattede opsparingsform. Dermed opnås den største satsreduktion og dermed også det største ejerboligprisfald. Ifølge lovmodelberegninger udgør boligejernes alternativbeskatning i dette tilfælde mellem 42 og 40 pct. i dag 5, jf. tabel 6. 5 Konkret udregnes den alternativ skattesatsen ved at tillægge et imputeret afkast ( 5 pct. gange ejendomsværdien) til kapitalindkomsten. Derefter sættes stigningen i skattebetalingen i forhold til ejendomsværdien. Den partielle gennemsnitsskattesats, der dermed fremkommer, summeres til totalen ved at vægte den enkeltes sats med den enkelte boligs ejendomsværdi

15 Tabel 6: Den maksimale priseffekt for de fem forskellige kategorier Prisstigning 2001 til primo 2006 Maksimal Maksimalt samlet nuværendeprisfald 2010 alternativ beskatning Heraf : Isoleret effekt af reduktion af beskatning af kapitalindkomst Isoleret effekt af ophævelsen af skattestoppet og nedsættelse af den formelle ejendomsværdiskat til 0,5 pct. Pct. Over 10 pct. årligt 39, Mellem 7 og 10 pct. årligt 39, Mellem 4 og 7 pct. årligt 39, Mellem 2 og 4 pct. årligt 39, Under 2 pct. årligt 41, Kilde: Egne beregninger. Det er forudsat, at boligejeren alternativt havde investeret i aktiver, der i dag kapitalbeskattes. I dette tilfælde bliver prisfaldet for ejerboliger, der har oplevet værdistigninger på over 10 pct. årligt hele 30 pct. i Boliger, der har oplevet prisstigninger på under 4 pct., vil ifølge beregningerne derimod opleve et prisfald på 22 pct. Et minimalt skøn for alternativ beskatningen Ved denne beregning forudsættes boligejer alternativt til investering i ejerboligen at skyde friværdien ind i en pensionsordning. 6 Dermed udgør alternativbeskatningen i dag alene mellem 24 og 26 pct., jf. tabel 7. Tabel 7: Priseffekt når friværdi alternativt investeres i pensionsopsparing Prisstigning 2001 til primo 2006 nuværendeprisfald 2010 Minimal Maksimalt samlet Heraf: alternativ beskatning Isoleret effekt af reduktion af beskatning af kapitalindkomst Isoleret effekt af ophævelsen af skattestoppet og nedsættelse af den formelle ejendomsværdiskat til 0,5 pct. 6 Konkret udregnes satsen ved først at udregne den partielle gennemsnitlige skattesats for renteudgifter fra realkreditlån: Opnås ved at beregne stigning i skatten ved fravær af disse udgifter og derefter dividere med realkreditrenteudgifterne. Derefter udregnes den enkeltes alternativ beskatning som: Den partielle gennemsnitlige skattesats for renteudgifter fra realkreditlån * (realkreditlån/ ejendomsværdi )+ 0,15 *(1-realkreditlån/ ejendomsværdi ). Ved sammenvejningen af de enkelte boligejeres alternativbeskatning vægtet med ejendomsværdien

16 Pct. Over 10 pct. årligt 25, Mellem 7 og 10 pct. årligt 26, Mellem 4 og 7 pct. årligt 26, Mellem 2 og 4 pct. årligt 26, Under 2 pct. årligt 24, Kilde: Egne beregninger. Det er forudsat, at boligejeren alternativt havde investeret i pensionsopsparing I dette tilfælde vil det samlede prisfald kun udgøre mellem 11 og 5 pct. i Et lille prisfald medfører alt andet lige at den effektive ejendomsværdiskat i 2012 vil være forholdsvis lav. Dermed indebærer en lille priseffekt en større risiko for, at visse boligejere oplever tiltaget i forhold til ejendomsværdiskatten som en skærpelse. Ifølge modelberegningerne vil boliger, der opnåede prisstigninger på over 10 pct. årligt fra 2001 til 2006, i dette tilfælde i gennemsnit opleve en lille skærpelse af ejendomsværdibeskatningen fra 2012 til Således vil ejendomsværdiskattens andel af ejendomsvurderingen udgøre 0,49 pct. i 2012 under reformforløbet, hvorfor en ophævelse af skattestoppet og en formel sats på 0,5 pct. indebærer en marginal skærpelse. For alle andre boliger vil tiltaget i forhold til ejendomsværdiskatten stadig indebære en lempelse, jf. tabel 8. Tabel 8: Den effektive ejendomsværdiskat i 2012 med og uden reform Prisstigning 2001 til primo 2006 Effektiv ejendomsværdiskat 2012 ved fravær af reform Effektiv ejendomsværdiskat 2012 ved reform Oplevet reduktion af ejendomsværdiskat i pct. af vurdering fra 2012 til 2013 Pct. Over 10 pct. årligt 0,43 0,49-0,01 Mellem 7 og 10 pct. årligt 0,51 0,58 0,08 Mellem 4 og 7 pct. årligt 0,62 0,69 0,19 Mellem 2 og 4 pct. årligt 0,74 0,81 0,31 Under 2 pct. årligt 0,81 0,87 0,37 Kilde: Egne beregninger. Det er forudsat at investor indskyder friværdien på en pensionsopsparing. Resultatet: At det kun er i tilfældet med pensionsopsparing som alternativ beskatning, at boligejer med boliger, der opnåede værdistigninger på over 10 pct. oplever en skærpelse af ejendomsværdiskatten, hviler imidlertid på den præmis, at ejerboligprisstigningstakten fra 2008 til 2010 vil være forholdsvis beskeden. 7 7 Konkret tilsiger modellen, at ejerboligpriserne kun stiger med gennemsnitligt 1,6 pct. årligt ved fravær af reform fra 2008 til Det skyldes at grundskyldsskatteloftet inde

17 Jo større de gennemsnitlige årlige værdistigninger fra 2001 til 2012 i alt viser sig at blive, jo større et prisfald skal der til for at sikre, at boligejerne ikke oplever tiltaget i forhold til ejendomsværdiskatten som en skærpelse, jf. tabel 9. Er værdistigningen fra 2001 til 2012 gennemsnitlig større end 10,5 pct. årligt, skal prisfaldet udgøre hele 30 pct. før tiltaget ikke indebærer en stigning i ejendomsværdiskattebetalingerne fra 2012 til Tabel 9. Break even for skærpelse af ejendomsværdiskatten fra 2012 til 2013 Gennemsnitlig årlig stigningstakt 2001 til Prisfald ved annoncering af reform, pct. 2012, pct. 8,0 10 9, ,5 30 Som nævnt, at der er en vis risiko for at boliger, der fra 2001 til i dag har oplevet værdistigninger på over 10 pct. årligt, vil opleve tiltaget i forhold til ejendomsværdiskatten som en skærpelse. Særligt såfremt de høje værdistigninger fortsætter. Risikoen skal imidlertid ses i sammenhæng med, at en del af disse boliger vil opnå en lempelse i kraft af ophævelsen af progressionen i ejendomsværdiskatten. Effekten af dette har indtil nu ikke været inkluderet i beregningerne, jf. næste afsnit. Prisfaldet og progressionen Ejendomsværdi over progressionsgrænsen beskattes i dag med 3 pct. Ophævelsen af progressionen og nedsættelsen af den formelle ejendomsværdiskat til 0,5 pct. implicerer dermed umiddelbart en satsnedsættelse på 2,5 pct. point. Det forhold, at skattestoppet allerede har udhulet skattebetalingen medfører imidlertid, at den faktiske lempelse ved en nedsættelse af den formelle ejendomsværdiskattesats bliver noget mindre. Boliger, der i dag rammes af progressionsgrænsen, ligger typisk i den del af landet, hvor ejerboligpriserne er steget med mere end 10 pct. årligt fra 2001 til primo Derfor fokuseres på denne gruppe nedenfor. Inden for denne gruppe gælder endvidere, at boligernes ejendomsværdi skal udgøre mere end 6 mio. kr. ultimo 2006 for, at de i 2001 havde en ejendomsværdi, der oversteg progressionsgrænsen. Det skyldes netop de store værdistigninger i de mellemliggende år. bærer at grundskylden langsomt øges. Dermed vil prisstigningen ligge under den langsigtede prisstigningstakt, der forudsættes at svare til inflationen på 2 pct., jf. også bilag

18 Ophævelsen af progressionsgrænsen har selvsagt større betydning for ejendomme med en høj ejendomsværdi: Jo større ejendomsværdi, jo større effekt vil ophævelsen af progressionen i ejendomsværdiskatten have, hvorfor prisfaldet bliver mindre, jf. tabel 10. Tabel 10. Priseffekt, prisstigninger på over 10 pct. årligt fra 01 til 06 Ejendomsværdi ultimo Alternativ placering af friværdi, beskattes med 2006, mio. kr. Pensionsafkastskat Kommune-, Som kapitalindkomst amts-, og kirkeskat Priseffekt 2009 til 2010, i pct Det kan ikke udelukkes, at prisen på visse liebhaverboliger ligefrem vil stige. Effekten af lempelsen som følge af ophævelsen af progressionen for boliger med en kontantværdi på mere end 17 mio. kr. vurderes således at være stor nok til at opveje effekten af reduktionen af kapitalbeskatningen i øvrigt, såfremt investor alternativt havde investeret sin friværdi i en pensionsopsparing, jf. tabel 10. Prisfaldet afhænger af forventningerne til skattestoppet Som udgangspunkt forudsættes skattestoppet ved fravær af en reform alene fastholdt til og med Herefter forudsættes ejendomsværdiskattens andel af ejendomsvurderingen fastholdt på niveauet i Hvis skattestoppet alternativt forudsættes fastholdt helt frem til 2099 bliver prisfaldet større. Det vurderes, at priserne vil falde med yderligere ca. 3 pct. point, hvis dette er tilfældet, jf. tabel

19 Tabel 11: Effekten af skattestop til 2009, boliger med gen. prisstign til 2006 Alternativ placering af friværdi, beskattes med Pct. Pensionsafkastskat Kommune-, amts-, og kirkeskat Som kapitalindkomst Prisfald , skattestop til Prisfald , skattestop til Effektiv ejendomsværdiskat 2012 ved reform bench-mark: Skattestop til ,58 0,65 0,72 Kilde: Egne beregninger. Prisstigningstakten fra 2001 til 2006 forudsættes at svare til prisstigningerne for en gennemsnitlig ejerbolig. Forøgelsen af prisfaldet skyldes, at tiltaget i forhold til ejendomsværdiskatten ikke i lige så høj grad udgør en lempelse. Forventer boligejerne, at skattestoppet løber helt frem til 2099, tilsiger modellen, at den samlede priseffekt stort set vil svare til den isolerede effekt af reduktionen af alternativbeskatningen dvs. tiltaget i forhold til ejendomsværdiskatten vil ikke indebære en lempelse. Bemærk, at boligejerne stadig opnår en reduktion af ejendomsværdiskatten fra 2012 til 2013 i reformforløbet. Således er den effektive ejendomsværdiskat 0,58 pct. i 2012, jf. tabel 11. Dermed vil de opleve, at deres ejendomsværdiskattebetaling falder fra 2012 til Effekten af dette opvejes imidlertid af, at de på sigt havde forventet en større lempelse, hvorfor det ikke slår igennem på prisen. Prisfaldet og indfasningen Ved at indfase reduktionen af kapitalbeskatningen over 7 år reduceres priseffekten en smule. Med det nuværende rente- og inflationsniveau er effekten af at indfase reformen imidlertid meget marginal, således reduceres prisfaldet kun med mellem 1 og 2 pct., jf. tabel 12. Tabel 12: Indfasning og prisfaldet fra , gen. prisstign til 2006 Alternativ placering af friværdi, beskattes smed Pct. Pensionsafkastskat Kommune-, amts-, og kirkeskat Som kapitalindkomst Indfasning -10,5-19,7-27,4 Ingen indfasning -11,5-21,1-29,2 Anm: Skattestoppet forudsættes ved fravær af reform fastfrosset på

20 Indfasningen vil primært tage hensyn til effekten på de allerede etablerede boligejeres rådighedsbeløb, jf. arbejdspapir IV om fordelingseffekter. En samlet vurdering af priseffekten I indledningen blev det forklaret, hvorledes beholdningen af ejerboliger er blevet inddelt i kategorierne A til C. For boliger tilhørende kategori A forudsættes fuld kapitalisering. Med de ekstraordinære prisstigninger i 2006 og 2007 på hhv. 22 og 6 pct. forudsættes disse boliger at udgøre i alt 80,8 pct. af ejerboligbeholdningen i Priserne på ejerboliger tilhørende kategori B forudsættes uberørt, mens priserne for boliger tilhørende kategori C forudsættes påvirket svarende til halvdelen af effekten ved fuld kapitalisering. Med udgangspunkt i dette vurderes, at den samlede værdi af ejerboligbeholdningen vil falde med mellem 10 og 25 pct. som følge af reformskitsen, jf. tabel 13. Tabel 13: Ejerboligpriseffekt af reformskitsen Kategori Prisstigning 2001 til primo 2006 Andel af beholdningen Priseffekt ved alternativ placering af fraværdi, beskattes med i ulti- Pensions- Kommune-, amts-, Som kapitalind- mo 2012 afkastskat og kirkeskat komst A C B Over 10 pct. årligt 57,3-11% -21% -30% Mellem 7 og 10 pct. årligt 23,5-11% -20% -26% Mellem 4 og 7 pct. årligt 14,8-4% -8% -11% Mellem 2 og 4 pct. årligt 3, Under 2 pct. årligt 0, I alt 100,0-10% -18% -25% Betragter den enkelte friværdien i ejerboligen som et alternativ til investering i en pensionsopsparing, bliver prisfaldet kun 10 pct. Udgør investering i obligationer (udenfor pensionsopsparingen) derimod alternativet bliver det samlede prisfald derimod 25 pct. Det forhold, at langt den største del af husholdningernes finansielle formue er placeret i pensionsopsparing kunne indikere, at det mest sandsynli- 8 Prisstigningerne fordeles forholdsmæssigt i forhold til prisstigningerne fra 2001 til 2006, jf. eventuelt bilag

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Hvordan ville en rendyrket dual indkomstskattemodel. Arbejdspapir I

Hvordan ville en rendyrket dual indkomstskattemodel. Arbejdspapir I Hvordan ville en rendyrket dual indkomstskattemodel virke i Danmark? Simulering af en ensartet skat på al kapitalindkomst Arbejdspapir I Provenukonsekvenser Skatteministeriet 2007 2007.I Arbejdspapir I

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

BG Indsigt. De gode tider fortsætter modelfamilien får næsten seks pct. mere til forbrug i 2007. Familieanalyse. 18 december, 2006

BG Indsigt. De gode tider fortsætter modelfamilien får næsten seks pct. mere til forbrug i 2007. Familieanalyse. 18 december, 2006 18 december, 2006 BG Indsigt Familieanalyse Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte: Anne Buchardt +45 39 14 43 03 abuc@bgbank.dk Christian Hilligsøe Heinig +45 33 44 05 73 chei@bgbank.dk

Læs mere

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger 14. august 2008 Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger Det giver stadig god mening at købe en andelsbolig. Men med den seneste udvikling på boligmarkedet er der grund til at tænke sig ekstra godt

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er

Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er Januar 2014 Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er Af chefkonsulent Kathrine Lange, kala@di.dk Mindre og mellemstore virksomheder (MMV er) er i høj grad afhængige af, at danskere

Læs mere

Ejendomsskattegrundlaget. Rasmus Bisgaard Larsen

Ejendomsskattegrundlaget. Rasmus Bisgaard Larsen Ejendomsskattegrundlaget Rasmus Bisgaard Larsen 1 Indledning Beskatningen af ejerboliger er faldet markant siden begyndelsen af 00 erne, især som følge af boligskattestoppet. Desuden er kritikken af boligbeskatningen

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 17 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 17 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 17 Offentligt Socialministeriet ØSK-bolig J.nr. 5215-5 avr 24. marts 2006 Notat om Sammenligning af boligomkostninger mellem boligtyperne til brug for besvarelsen

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Resumé // 17/10/05 RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN

Resumé // 17/10/05 RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN Resumé // 17/10/05 Danmark har i dag en meget kompliceret beskatning af aktie- og kapitalindkomst med en lang række forskellige skattesatser. Endvidere

Læs mere

UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST

UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST 4. april 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST Kapitalafkast beskattes meget forskelligt afhængigt af, om opsparing foretages i form af en pensionsopsparing

Læs mere

Beskatning af boliger - hvorfor og hvordan

Beskatning af boliger - hvorfor og hvordan Beskatning af boliger - hvorfor og hvordan Af John Smidt, Kontorchef i Det Økonomiske Råds Sekretariat 1 Artiklen påviser, at ejendomsværdiskatten med den aktuelle skattemæssige værdi af rentefradragsretten

Læs mere

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING 29. september 2003 Af Mikkel Baadsgaard - Direkte telefon: 33 55 77 21 Resumé: FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING I perioden 1995 til 2001 er husholdningernes gennemsnitlige nettoformue steget med i gennemsnit

Læs mere

Tillid til ejendomsvurderingerne. Udspil til en model for de offentlige ejendomsvurderinger

Tillid til ejendomsvurderingerne. Udspil til en model for de offentlige ejendomsvurderinger Tillid til ejendomsvurderingerne Udspil til en model for de offentlige ejendomsvurderinger Oktober 2013 Tillid til ejendomsvurderingerne Udspil til en model for de offentlige ejendomsvurderinger Oktober

Læs mere

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet 19. maj 2014 Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet Vi har set nærmere på udviklingen på andelsboligmarkedet i Region Hovedstaden i første kvartal 2014 med udgangspunkt i vores kendskab

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

Bilag. Bilag 1 Boligmodellen i ADAM. phk pc. Boligefterspørgsel: Boligudbud: Boligbeholdning, ultimo: K K. phk NI g IX pi. Nettoinvesteringer:

Bilag. Bilag 1 Boligmodellen i ADAM. phk pc. Boligefterspørgsel: Boligudbud: Boligbeholdning, ultimo: K K. phk NI g IX pi. Nettoinvesteringer: Bilag Bilag 1 Boligmodellen i ADAM Boligefterspørgsel: phk K D f Y, i,, infl,... pc Boligudbud: S K K 1 Boligbeholdning, ultimo: K K 1 NI Nettoinvesteringer: phk NI g IX pi D S Kontantpris: phk h K K,

Læs mere

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år 5. november 212 Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år Boligmarkedet har været i svag bedring gennem 212, og vi har siden foråret oplevet en skrøbelig form for prisstabilisering. Trods

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S November 2007 Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S Investeringsprodukt Ved køb af aktier i Vexa Pantebrevsinvest investerer De indirekte i fast ejendom i Danmark, primært i parcelhuse på Sjælland. Investering

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes

Læs mere

Af Bent Madsen 25. februar 2000 RESUMÈ

Af Bent Madsen 25. februar 2000 RESUMÈ i:\jan-feb-2000\boligom-bm.doc Af Bent Madsen 25. februar 2000 RESUMÈ BOLIGOMKOSTNINGER I EJERBOLIGER OG ALMENE BOLIGER Af visse dele af den offentlige debat har man næsten kunne få indtryk af, at Pinsepakken

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt Lavere skat på arbejde Skattekommissionens forslag til skattereform Februar 2009 Kommissorium Markant reduktion af skatten på arbejde, herunder sidst

Læs mere

Beskatning af pensionsopsparing

Beskatning af pensionsopsparing Beskatning af pensionsopsparing Beskrivelse af sammensat beskatning af pensionsopsparing 19. juni 2008 Sune Enevoldsen Sabiers sep@dreammodel.dk Det Økonomiske Råds forårsrapport 2008 indeholder en analyse

Læs mere

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen NR. 8 OKTOBER 2010 Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen En halv million boligejere står over for en rentetilpasning af deres lån i december måned - og de har udsigt til lave renter. Men det er

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskassers regnskaber 1. halvår 2006

Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskassers regnskaber 1. halvår 2006 Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskassers regnskaber 2006 Konklusioner Samlet resultat efter skat på 3,7 mia. kr. i 2006 mod 2,0 mia. kr. i 1. halvår 2005 Livsforsikringshensættelser faldt

Læs mere

Forbedring af ejendomsvurderingen. Resultater og anbefalinger fra regeringens eksterne ekspertudvalg, september 2014

Forbedring af ejendomsvurderingen. Resultater og anbefalinger fra regeringens eksterne ekspertudvalg, september 2014 Forbedring af ejendomsvurderingen Resultater og anbefalinger fra regeringens eksterne ekspertudvalg, september 2014 Velkomst og introduktion 2 Peter Engberg Jensen Tidligere koncernchef i Nykredit Lise

Læs mere

Krakas vurdering af regeringens udspil til en skattereform

Krakas vurdering af regeringens udspil til en skattereform Fonden Kraka www.kraka.org Vester Farimagsgade 1 1606 København V 1. juni 2012 NOTAT Krakas vurdering af regeringens udspil til en skattereform Tabel: Overordnet vurdering af reformelementer (givet reformens

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

Tobins q og udbudssiden af boligmodellen

Tobins q og udbudssiden af boligmodellen Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* SOA 29. september 2011 Tobins q og udbudssiden af boligmodellen Resumé: Tobins q og boligmængden bør ifølge teorien samvariere. I sen 90'erne brydes denne

Læs mere

Boliger subsidier og tilskud. Torben M Andersen Økonomisk Råd Marts 2014

Boliger subsidier og tilskud. Torben M Andersen Økonomisk Råd Marts 2014 Boliger subsidier og tilskud Torben M Andersen Økonomisk Råd Marts 2014 Boligpolitik er vanskelig! Grundlæggende krav til en rimelig bolig for alle Varigt forbrugsgode: Stor up-front investering løbende

Læs mere

Guide til selvangivelsen. Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2010 behandles skattemæssigt

Guide til selvangivelsen. Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2010 behandles skattemæssigt Guide til selvangivelsen Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2010 behandles skattemæssigt 10 13 Indhold Indledning Udloddende obligationsbaserede afdelinger danske obligationer Dannebrog,

Læs mere

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt Analyse af ældrecheck Sammenfatning Følgende analyse af ældrechecken har Ældre Sagen foretaget på baggrund af tal fra 2007, der er de senest tilgængelige.

Læs mere

Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper

Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper 19. maj 2008 Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper Sammenfatning Realkreditrådet har gennemført en analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie lån

Læs mere

Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked

Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked 9. marts 2012 Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked De usikre tider på både boligmarkedet og arbejdsmarkedet har gennem de seneste år bevirket til, at flere

Læs mere

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Konklusioner: Foreningernes samlede formue er vokset med knap 208 mia. kr. i 2004, og udgjorde ultimo året i alt knap 571 mia.

Læs mere

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen

Læs mere

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000 i:\december-2000\vel-b-12-00.doc Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ 11. december 2000 FORMUERNE I DANMARK Formålet med dette notat er at give et billede af fordelingen af formuerne i Danmark. Analyserne

Læs mere

Boligpriser og normaliseringen af renterne frem mod 2020

Boligpriser og normaliseringen af renterne frem mod 2020 Boligpriser og normaliseringen af renterne frem mod 22 Nyt kapitel Det danske boligmarked har været igennem ti turbulente år, hvor uholdbare prisstigninger frem til 27 blev afløst af kraftige prisfald.

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING

Læs mere

flexinvest forvaltning

flexinvest forvaltning DANSkE FORVALTNING flexinvest forvaltning aktiv investeringspleje og MuligHed for Højere afkast Professionel investeringspleje for private investorer Når værdipapirer plejes dagligt, øges muligheden for,

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

Danske Invest og skatten. Forår 2009

Danske Invest og skatten. Forår 2009 09 Danske Invest og skatten Forår 2009 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om besvarelse af supplerende spørgsmål vedrørende beretning nr. 1/2007 om gennemsigtighed vedrørende skatteudgifter

Notat til Statsrevisorerne om besvarelse af supplerende spørgsmål vedrørende beretning nr. 1/2007 om gennemsigtighed vedrørende skatteudgifter Notat til Statsrevisorerne om besvarelse af supplerende spørgsmål vedrørende beretning nr. 1/2007 om gennemsigtighed vedrørende skatteudgifter (fradrag mv.) Januar 2008 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale

Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale 5. december 2011 Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Ved månedens udgang bliver rentefradragsretten nok engang reduceret.

Læs mere

i:\jan-feb-2001\skat-c-02-01.doc

i:\jan-feb-2001\skat-c-02-01.doc i:\jan-feb-2001\skat-c-02-01.doc Af Martin Hornstrup 2. februar 2001 RESUMÉ SKATTEREFORMERNE SIDEN 1986 Hovedformålene med skattereformerne siden 1986 har været at sænke skatterne på indkomst ved at udvide

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Skattebrochure 2013. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft

Skattebrochure 2013. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft Skattebrochure 2013 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende sund fornuft 2013 Beskatning af afkast og udbytte Denne brochure beskriver reglerne for afkast

Læs mere

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse 6. oktober 2008 Jeppe Druedahl, Martin Madsen og Frederik I. Pedersen (33 55 77 12) Resumé: AERÅDETS PROGNOSE FOR BOLIGMARKEDET, OKTOBER 2008: BOLIGPRISFALD VIL PRESSE VÆKST OG BESKÆFIGELSE Priserne på

Læs mere

Analyse. Stigende temperatur på boligmarkedet kalder på meget snarlige indgreb. 25. august 2015. Af Jens Hauch og Bjørn Meyer

Analyse. Stigende temperatur på boligmarkedet kalder på meget snarlige indgreb. 25. august 2015. Af Jens Hauch og Bjørn Meyer Analyse 2. august 201 Stigende temperatur på boligmarkedet kalder på meget snarlige indgreb Af Jens Hauch og Bjørn Meyer Temperaturen stiger på boligmarkedet. Priserne er over deres strukturelle niveau,

Læs mere

Regional boligprisprognose historisk prisfald i 2009

Regional boligprisprognose historisk prisfald i 2009 23. marts 2009 Regional boligprisprognose historisk prisfald i 2009 Boligmarkedet er i øjeblikket ramt af en række kraftige økonomisk slag, der har sendt markedet i tovene. Der er dog store regionale forskelle,

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE 9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

Derfor skal du investere

Derfor skal du investere Derfor skal du investere Investering er ofte lig med store kursudsving og mange bekymringer. Er det ikke bedre blot at spare op og undgå risiko? Nej, for hvis du ikke investerer, mister du penge hver dag,

Læs mere

Skattebrochure 2014. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene

Skattebrochure 2014. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Juledag. 1990. Af Michael Ancher. Billedet tilhører Skagens Museum. Billedet er blevet manipuleret. Skattebrochure 2014 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende

Læs mere

For personaktionærer foreslås, at gevinst og tab fremover beskattes som aktieindkomst, uanset ejertid, aktietype eller beløbsstørrelse.

For personaktionærer foreslås, at gevinst og tab fremover beskattes som aktieindkomst, uanset ejertid, aktietype eller beløbsstørrelse. i:\oktober-2000\6-a-okt-00.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 6. oktober 2000 RESUMÈ ÆNDRING I AKTIEAVANCEBESKATNINGEN En arbejdsgruppe under Skatteministeriet er fremkommet med forslag

Læs mere

Analyse af danskernes boligøkonomiske situation

Analyse af danskernes boligøkonomiske situation Analyse af danskernes boligøkonomiske situation Indledning Udviklingen på boligmarkedet har stor bevågenhed. Både fordi det direkte berører alle boligejerne, men samtidig er af stor betydning for hele

Læs mere

AKTIEAVANCEBESKATNING: FORENKLING OG SKATTELETTELSE

AKTIEAVANCEBESKATNING: FORENKLING OG SKATTELETTELSE 18. november 2005/FH Af Frithiof Hagen Direkte telefon: 33 55 77 19 AKTIEAVANCEBESKATNING: FORENKLING OG SKATTELETTELSE Resumé: Regeringen har indgået en aftale med det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti

Læs mere

Afkast op til. - over 3 år. Invester med sikkerhed Skandinaviske Aktier er investering i aktier med sikkerhedsnet.

Afkast op til. - over 3 år. Invester med sikkerhed Skandinaviske Aktier er investering i aktier med sikkerhedsnet. 58 Afkast op til % - over 3 år Invester med sikkerhed Skandinaviske Aktier er investering i aktier med sikkerhedsnet. De penge, man investerer, er man sikker på at få igen og samtidig få en pæn gevinst,

Læs mere

. Tid til rentetilpasning hvad gør du med dit FlexLån?

. Tid til rentetilpasning hvad gør du med dit FlexLån? 22.oktober 2012. Tid til rentetilpasning hvad gør du med dit FlexLån? Årets største rentetilpasningsauktion står snart for døren. Samlet set skal realkreditinstitutterne refinansiere lån for over 450 milliarder

Læs mere

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger 4-årsbudget 2010-2013 Nr. 9 ØKONOMI & PLANLÆGNING Konsulent & Planlægning Dato: 18. september 2009 Tlf. dir.: 4477 2231 Fax. dir.: 4477 2743 E-mail: kst@balk.dk Kontakt: Kåre Stevns Sagsnr: 2009-4695 Dok.nr:

Læs mere

NÅR DU INVESTERER SELV

NÅR DU INVESTERER SELV NÅR DU INVESTERER SELV Her kan du læse om de muligheder, du har i Lægernes Pensionsbank, og de overvejelser, du skal gøre dig, hvis du selv vil investere din opsparing. 115/04 14.05.2013 I Lægernes Pensionsbank

Læs mere

Skal du eje eller leje sommerhus?

Skal du eje eller leje sommerhus? 11. april 2011 Skal du eje eller leje sommerhus? Påsken lurer rundt om hjørnet, og det markerer typisk det tidspunkt, hvor sommerhusene atter bliver lukket op efter en lang vinter. For de danskere, der

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter mv.

Renter, tilskud, udligning, skatter mv. Renter, tilskud, udligning, skatter mv. 70.70 Renter af likvide aktiver 70.72 Renter af lån 70.74 Renter i øvrigt 70.80 Generelle tilskud mv. 70.82 Skatter BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 70.70 Renter af likvide

Læs mere

Prisboble eller ej på københavnske ejerlejligheder

Prisboble eller ej på københavnske ejerlejligheder 25. marts 2015 Prisboble eller ej på københavnske ejerlejligheder Priserne på ejerlejligheder i København er steget med hele 42 % siden starten af 2009, og især over de seneste tre år er det gået stærkt

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet NR. 8 NOVEMBER 2011 Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet Mere end 25 pct. af ejerlejlighederne på Sjælland kan kun sælges med tab. Konsekvenserne er alvorlige. Risikoen er, at ejerne stavnsbindes,

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER

SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER Indhold Skatteguide for privatpersoner, selskaber og lignende ved investering i investeringsforeninger...1 Indhold...1

Læs mere

Danske Invest og skatten. Juni 2010

Danske Invest og skatten. Juni 2010 10 Danske Invest og skatten Juni 2010 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Departementet 12. oktober 2005 J.nr. 2005-511-0048 Skerh Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Regeringen har inden valget tilkendegivet, at den ønsker at forenkle

Læs mere

Indkomstskat i Danmark

Indkomstskat i Danmark - 1 - Indkomstskat i Danmark Introduktion Materialet her er muligt at anvende som supplerende materiale til bogens del 2: Procent og rente (s. 41-66). Materialet kan anvendes som et forløb, eller det kan

Læs mere

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 67 Offentligt J.nr. 2005-309-0131 Dato: Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens 15 A. Kristian Jensen

Læs mere

Restancer på realkreditlån

Restancer på realkreditlån 61 Restancer på realkreditlån Asger Lau Andersen, Økonomisk Afdeling, og Charlotte Duus, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Langt de fleste danske familier med realkreditgæld betaler

Læs mere

Forældrekøb er økonomisk attraktivt.

Forældrekøb er økonomisk attraktivt. 1. juli 2015 Forældrekøb er økonomisk attraktivt. Sommerferien står for døren, og om et par måneder skal tusinde af studerende starte på deres studie. Studiestart er traditionen tro lig med at mange forældre

Læs mere

Danske Invest og skatten

Danske Invest og skatten Danske Invest og skatten Januar 2010 OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! Teksten på side 12 er ikke korrekt, da der forventes nye regler for beskatning af såkaldt blåstemplede obligationer. De nye regler forventes

Læs mere

Dansk aktieindkomstbeskatning. bremser mindre virksomheder

Dansk aktieindkomstbeskatning. bremser mindre virksomheder Canada Irland Australien Frankrig Danmark Korea Chile Luxembourg Storbritannien Tyrkiet New Zealand Finland USA Israel Mexico Sverige Norge Portugal Spanien Tyskland Østrig Belgien Holland Slovenien Iceland

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

INVESTERINGSFORENINGER GENERELT. Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer:

INVESTERINGSFORENINGER GENERELT. Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: INVESTERINGSFORENINGER GENERELT Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: Kontoførende foreninger, der skattemæssigt anses som transparente enheder,

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning

Læs mere

Jensen & Møller Invest A/S Delårsrapport 1. kvartal 2006 Side 2 af 7. Hoved- og nøgletal

Jensen & Møller Invest A/S Delårsrapport 1. kvartal 2006 Side 2 af 7. Hoved- og nøgletal Jensen & Møller Invest A/S Delårsrapport 1. kvartal 2006 Side 2 af 7 Hoved- og nøgletal Hovedtal (t.kr.) 2006 2005 2005 Resultatopgørelse Resultat af udlejning 251 74 897 Avance ved salg af lejligheder

Læs mere

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for

Læs mere

Stort skattesmæk truer boligejerne

Stort skattesmæk truer boligejerne NR. 10 DECEMBER 2012 Stort skattesmæk truer boligejerne Realkreditinstitutternes refinansieringsauktioner i november og december betyder, at boligejere med rentetilpasningslån og boligejere der har konverteret

Læs mere

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen N O T A T Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2007 til 2012. Endvidere er der foretaget mindre

Læs mere

Lejlighedsanalyse: Den økonomiske rentabilitet i at eje og leje

Lejlighedsanalyse: Den økonomiske rentabilitet i at eje og leje Lejlighedsanalyse: Den økonomiske rentabilitet i at eje og leje Boligpriserne er faldet, og boligrenterne er historisk lave. Det betyder dog stadig ikke, at køb af en lejlighed er det billigste i alle

Læs mere

INVESTERINGSFORENINGER OG SKAT

INVESTERINGSFORENINGER OG SKAT INVESTERINGSFORENINGER GENERELT Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: Kontoførende foreninger, der skattemæssigt anses som transparente enheder,

Læs mere

Forældrekøb kan give plus på kontoen

Forældrekøb kan give plus på kontoen 5. maj 2009 Forældrekøb kan give plus på kontoen Priserne på ejerlejligheder falder, renterne har taget sig et dyk de seneste måneder og bunden synes endnu ikke at være nået for hverken boligpriser eller

Læs mere

FINANSIERING AF LAVERE SKAT PÅ ARBEJDE

FINANSIERING AF LAVERE SKAT PÅ ARBEJDE 5. august 2008 FINANSIERING AF LAVERE SKAT PÅ ARBEJDE En lettelse af skat på arbejde skal have en afbalanceret fordelingsprofil og være fuldt finansieret. I denne analyse peges der på konkrete forslag

Læs mere

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Skattereformen Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009 Kuppelsalen v/afdelingsdirektør Marianne Bossen, Tax Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Kommisssiorium i 2008 Lavere

Læs mere