Hvordan ville en rendyrket dual indkomstskattemodel. Arbejdspapir III

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvordan ville en rendyrket dual indkomstskattemodel. Arbejdspapir III"

Transkript

1 Hvordan ville en rendyrket dual indkomstskattemodel virke i Danmark? Simulering af en ensartet skat på al kapitalindkomst Arbejdspapir III Ejerboligpriseffekter Skatteministeriet III

2 Arbejdspapir III Ejerboligpriseffekter Indledning...1 Beskrivelse af den skitserede model og resultatet...2 Principperne bag ejerboligprisdannelsesmodellen...4 En model til bedømmelse af maksimal priseffekt...8 Priseffekten og dennes sammensætning...8 Kun et fåtal vil opleve en skærpelse af ejendomsværdiskatten...11 Prisfaldet afhænger af alternativbeskatningen...13 Prisfaldet og progressionen...16 Prisfaldet afhænger af forventningerne til skattestoppet...17 Prisfaldet og indfasningen...18 En samlet vurdering af priseffekten...19 Prisfaldets betydning for provenueffekten...20 Provenutab som følge af lempelse af ejendomsværdiskatten...20 Prisfaldet leder til lavere grundskyld...21 Bilag 1. En (relativ) ikke-teknisk gennemgang af modellen...26 Modellens akilleshæl...30 Bilag 2. En teknisk gennemgang af modellen...32 Bilag 3. Husholdningernes finansielle formue og fordelingen af denne...33 Indledning En vidtgående reform af kapitalindkomstbeskatningen som minimerer det offentlige provenutab vil reducere rentefradraget til 15 pct. En neutral ejendomsværdibeskatning kan efterfølgende sikres ved at reducere den formelle ejendomsværdiskat til 0,5 pct. samt, at betalingen fra 2013 og frem igen knyttes til de aktuelle vurderinger. Tiltagene reducerer ejerboligpriserne og dermed også provenuet fra særligt grundskylden. I dette arbejdspapir gives et bud på ejerboligpriseffekternes kvantitative størrelse. I arbejdspapir I er modellen beskrevet, og de overordnede provenumæssige konsekvenser af den skitserede model præsenteres. I arbejdspapir II beskrives virkningerne på opsparingen, mens de fordelingsmæssige virkninger præsenteres i arbejdspapir IV

3 Beskrivelse af den skitserede model og resultatet Arbejdspapiret fokuserer alene på den del af den skitserede model, der direkte påvirker ejerboligpriserne, jf. boks 1. Boks 1. Tiltag, der direkte påvirker ejerboligpriserne Nedenfor listes den del af reformskitsen, der direkte påvirker ejerboligpriserne: Al kapital- og aktieindkomst beskattes med 15 pct. Skattenedsættelsen indfases over 7 år fra 2010 til Skattestoppet løber til Herefter ophæves ejendomsværdiskattestoppet, og den formelle sats nedsættes til 0,5 pct. for alle boliger. Således ophæves progressionen i ejendomsværdibeskatningen. Disse tiltag indebærer, at al kapital- og aktieindkomst vil blive beskattet med 15 pct. En sådan generel nedsættelse af beskatningen af afkastet fra investeringer i obligationer eller aktier betyder, at boligejeren mister mere ved at have formue bundet i boligen: Når en person står overfor at skulle købe en ejerbolig, vil vedkommende altid tænke på, hvad denne alternativt kunne have opnået ved at investere sine midler i aktier eller obligationer. Såfremt vedkommende lånefinansierer hele investeringen, vil denne i stedet inddrage renteudgifterne i overvejelserne. En generel reduktion af kapital- og aktieindkomstbeskatningen betyder, at disse såkaldte alternativomkostninger ved investering af en krone i en ejerbolig stiger. Det trækker i retning af en reduktion af ejerboligpriserne. Tiltaget i forhold til ejendomsværdiskatten trækker i den modsatte retning. Nedenfor vil det blive vist, hvorledes en ophævelse af skattestoppet samlet set indebærer en lempelse for boligejerne, når dette kombineres med en nedsættelse af den formelle sats til 0,5 pct. 1 Det vurderes, at ejerboligbeholdningen i gennemsnit vil blive reduceret med mellem 10 og 25 pct. som følge af den vidtgående model. Det relativt lave prisfald på 10 pct. opnås, såfremt pensionsopsparing i dag udgør alternativet til investering i ejerboliger. Prisfaldet på 25 pct. opnås, 1 Foruden disse ændringer indeholder den skitserede vidtgående model også en ophævelse af de såkaldte 98-særregler. 98-særreglerne giver ejerboligindehavere, der har besiddet deres bolig siden juli 1998, en særlig skatterabat. Selvom en ophævelse af 98- særreglerne påvirker boligmarkedet indirekte den vil forbedre mobiliteten på boligmarkedet har den ingen direkte betydning for priseffekten. Det skyldes, at 98-særregler alene gælder for boliger, der ikke handles mere præcist for boliger, der blev købt før juli Således påvirker 98-særrelgerne slet ikke nyetablerede køberes beslutninger. Der eksisterer også et særligt pensionistnedslag i ejendomsværdiskatten, som der ikke her er taget stilling til Ligeledes ses der i det følgende bort fra andre indirekte effekter. Eksempelvis kan en skattereform i sig selv øge efterspørgslen efter boliger på kort sigt, såfremt den er underfinansieret på kort sigt. Sådanne afledte ændringer i efterspørgslen indgår heller ikke i vurderingen af priseffekten

4 såfremt de derimod ville have investeret i obligationer udenfor pensionsopsparingen, jf. tabel 1. Tabel 1. Ejerboligpriseffekt ved den vidtgående model Priseffekt ved alternativ placering af friværdien i ejerboligen, beskattes med Pensionsafkastskat Kommune-, amts-, og kirkeskat Som kapitalindkomst Gennemsnitligt prisfald som følge af projektgruppen anbefalinger, pct Kilde: Egne beregninger Det vurderes, at prisfaldet formentlig vil ligge i den lave ende af intervallet. Det begrundes med, at private i dag foretrækker at indskyde midler på pensionsopsparinger frem for at investere i obligationer udenfor pensionsordningerne. Dermed skal dette sandsynligvis også opfattes som alternativet til investering i en ejerbolig. Det gennemsnitlige prisfald dækker over store geografiske variationer. Boliger der frem til 2010 hvor reformen forudsættes annonceret har opnået relativt store prisstigninger, og vil opnå større prisfald end det gennemsnitlige, mens boliger med svagt stigende eller stagnerede konstantpriser vil opleve betydeligt lavere prisfald. Endelig kan det ikke udelukkes, at visse liebhaverboliger ligefrem vil kunne opnå en værdistigning. Det skyldes, at ophævelsen af progressionen i ejendomsværdiskatten og nedsættelsen af den formelle sats til 0,5 pct. indebærer en betydelig lempelse for meget dyre boliger. Prisfaldet vurderes at lede til et betydeligt mindreprovenu fra grundskylden. Således skønnes mindre provenuet som følge af prisfaldet at blive mellem 5,1 og 14,3 mia. kr. afhængigt af, om prisfaldet bliver hhv. 10 eller 25 pct. Dermed bliver det samlede provenutab fra boligbeskatningen mellem 6,1 og 16,9 mia. kr., jf. tabel 2 Tabel 2. Det samlede provenutab som følge af prisfaldet Provenutab, mia kr priser Prisfald 10 pct. 18 pct. 25 pct. Ejendomsværdiskat 0,8 1,8 2,6 Grundskyld 5,3 9,8 14,3 I alt 6,1 11,6 16,9 Kilde: Egne beregninger

5 Nedenfor redegøres for en ejerboligprisdannelsesmodel, som er anvendt til at vurdere provenueffekterne af prisfaldet samt modellens resultater. Principperne bag ejerboligprisdannelsesmodellen Fra 2001 til 2006 er prisen på ejerboliger steget betydeligt, således er prisen på sommerhuse eksempelvis blevet fordoblet, jf. figur 1. Figur 1. Udvikling i priser og byggeomkostninger, 2001 til 1. kvartal Kvartal 2001 = Pris enfamiliehuse Pris ejerlejligheder Pris sommerhuse Byggeomkostningsindeks for boliger Kilde: DST En grundlæggende forudsætning bag beregningerne er, at de ekstraordinære ejerboligprisstigninger fra 2001 til 2006 er af permanent karakter. Endvidere forudsættes de ekstraordinært store stigninger på sigt at slå ud i grundværdierne: Prisen på bygninger er i sidste ende bundet til omkostningerne ved at bygge et hus. Dermed er der et vist loft over, hvor meget en given bygning er værd. Bemærk imidlertid, at ejerboligprisstigningerne har ligget væsentligt over stigningerne i byggeomkostningerne i perioden, jf. figur 1. Således har ejerboligprisstigningerne i betydeligt omfang overskredet dette langsigtede loft. Der er derimod ikke i samme omfang et prisloft over grunde. Det skyldes, at det ikke i samme omfang er muligt at producere grunde: Eksempelvis er der nu engang de grunde, der er, omkring Rådhuspladsen. Da de ekstraordinære prisstigninger på ejerboliger ikke kan forklares med stigningen i byggeomkostningerne, forudsættes de at dække over ekstraordinære stigninger i grundværdierne

6 I den forbindelse er det nyttigt at skelne mellem tre modeller for ejerboligprisdannelsen på langt sigt, jf. nedenfor. Tilfælde A) Udbuddet af ejerboliger er helt uafhængigt af prisen I de dele af landet, hvor det ikke er muligt at finde flere byggegrunde, kan der argumenteres for, at udbuddet af boliger slet ikke eller kun i meget ringe grad afhænger af prisen. Dermed bliver prisen på boliger alene bestemt af efterspørgslen, jf. figur 2. Figur 2. Beholdningen af ejerboliger er givet på langt sigt Boligpris Udbud Efterspørgselsreduktion Beholdning En reduktion af efterspørgslen leder dermed alene til et prisfald. Man taler i den forbindelse om, at efterspørgselsstigningen kapitaliseres i ejerboligpriserne. Tilfælde B) Ejerboligprisen er helt uafhængig af udbuddet I det modsatte tilfælde, hvor det altid er muligt at skaffe byggegrunde til samme pris, vil prisen for nyopførsler derimod være helt uafhængig af den eksisterende beholdning af ejerboliger, jf. figur

7 Figur 3. Prisen på ejerboliger er givet på langt sigt Boligpris Efterspørgselsreduktion Udbud Beholdning I dette tilfælde vil prisen på ejerboliger således være givet på langt sigt. På kort sigt inden udbuddet af boliger er tilpasset efterspørgslen kan ejerboligprisen afvige fra det langsigtede niveau, men da ejerboligprisen i dag også afhænger af prisen i morgen, vil den langsigtede ejerboligpris også lægge et loft over ejerboligprisen på kort sigt. Tilfælde C) Udbuddet afhænger af prisen og omvendt Tilfælde A og B repræsenterede to yderpunkter. I tilfælde C giver såvel prisen som mængden sig på sigt, jf. figur 4. Figur 4. Prisen og beholdningen ændres på langt sigt Boligpris Efterspørgselsreduktion Udbud Beholdning Priseffekten af en given ændring af efterspørgslen afhænger i dette tilfælde af hældningen på såvel efterspørgsels- som udbudskurven En model for ejerboligprisdannelsen Ved opstilling af den model, der er anvendt til vurdering af priseffekten af den skitserede model, er den eksisterende ejerboligbeholdning blevet ind

8 delt i de 3 kategorier A til C ovenfor. Som indikation for hvilken gruppe den enkelte ejerbolig tilhører, anvendes den årlige prisstigningstakt for boligtypen (enfamiliehuse, ejerlejlighed eller sommerhus) i kommunen fra 2001 til primo 2006, jf. tabel 3. Tabel 3: Inddeling af ejerboligerne på tilfælde A til C Tilfælde B Tilfælde C Tilfælde A Samlet Under 2 pct. årligt Mellem 2 og 4 pct. årligt Mellem 4 og Mellem 7 og 7 pct. årligt 10 pct. årligt Over 10 pct. årligt Ejendomsværdi (offentlig vurdering) 2004, mia. kr. 20,9 79,7 275,7 366,7 808,5 1551,6 Andel af samlet ejendomsværdi, pct Kilde: Lovmodelberegninger foretaget på baggrund af oplysninger fra Realkreditrådets hjemmeside. Prisdannelsen for ejerboliger beliggende i kommuner med ejerboligprisstigninger på mere end 7 pct. årligt fra 2001 til 2006 modelleres som tilfælde A. Prisstigningerne i disse kommuner har ligget væsentligt over stigningerne i byggeomkostningerne i perioden, hvorfor prisstigningerne må være et udtryk for, at grundprisen er steget betydeligt. Dette kan kun lade sig gøre på sigt, såfremt der er tale om et såkaldt ikke-reproducerbart gode. 76 pct. (24+52 pct.) af ejerboligernes samlede ejendomsværdi i 2004 repræsenterede denne type boliger. Boliger med prisstigninger på under 4 pct. årligt fra 2001 til primo 2006 modelleres derimod som tilfælde B. Dvs. prisen på disse boliger forudsættes at være givet på sigt og uafhængig af efterspørgselsændringerne. Det ses, at denne type boliger udgjorde 6 pct. af ejendomsværdien i 2004 (1+5 pct.). Endeligt forudsættes boliger med prisstigninger på mellem 4 og 7 pct. at kunne modelleres som tilfælde C. 18 pct. af beholdningen dækker over denne type boliger. Ved bedømmelsen af priseffekten opstilles en model for prisdannelsen i tilfælde A: Der opstilles en model til bedømmelse af priseffekten ved fuld kapitalisering. Priseffekten i tilfælde C modelleres dernæst ved at forudsætte en priseffekt, der lidt arbitrært svarer til halvdelen af denne maksimale priseffekt. Endeligt forudsættes ejerboligpriserne at være uberørt i tilfælde B. Nedenfor præsenteres resultaterne fra den for tilfælde A opstillede model. Dernæst anvendes gruppeinddelingen (A til C) til at angive et estimat for den samlede priseffekt

9 En model til bedømmelse af maksimal priseffekt Vurderingen af priseffekterne af reformeksemplet må nødvendigvis bygge på en række antagelser. Antagelserne er udformet, så modellen giver et bud på den maksimale priseffekt, jf. boks 2. Boks 2. En model til bedømmelse af priseffekten For det første forudsættes fuld forudseenhed: Det betyder, at alle præcis ved, hvad der sker i fremtiden, og antages at reagere herpå i dag. For det andet forudsættes fuldstændig kapitalisering af skatter i boligprisen: Køber vil hverken give mere eller mindre for at benytte boligen, og boligbeholdningen kan ikke tilpasse sig. Modellen er således en såkaldt partiel model, idet den kun tager hensyn til de umiddelbare effekter af en skatteændring. Endelig fastsættes den nominelle rente og inflation til hhv. 5 og 2 pct. Der opstilles en model for de fem forskellige kategorier af boliger inddelt efter prisstigningstakt fra 2001 til 2006, jf. tabel 3. De gennemsnitlige skattesatser, grundværdiers andel af ejendomsværdierne og grundskyldspromillerne for hver enkelt gruppe fastsættes ud fra lovmodelberegninger, jf. også bilag 1. 2 Der er konstrueret en model, hvor skatteomlægninger alene påvirker grundpriserne. Bygningspriserne forudsættes derimod uændrede, idet de antages bundet til omkostningerne ved nybyggeri, som ikke påvirkes af skatteomlægningerne. For en nærmere beskrivelse af modellen henvises til bilag 1 og bilag 2. Nedenfor redegøres for priseffekten og dennes sammensætning. Der fokuseres i første omgang alene på tilfældet, hvor kommune, amts- og kirkeskatten er afgørende for investors beslutning. Modelresultaterne afhænger af en række forhold herunder den alternative placering af midlerne, skattestoppets varighed og progressionen i ejendomsværdiskatten. Dette forklares efterfølgende. Priseffekten og dennes sammensætning I tabel 4 gengives den maksimale ejerboligpriseffekt ved en nedsættelse af kommune, amts- og kirkeskatten til 15 pct., en ophævelse af skattestoppet og en nedsættelse af den formelle sats til 0,5 pct. Priseffekterne vurderes for det tilfælde, hvor skattestoppet alternativt var blevet fastfrosset på 2015-niveauet, og boligen ikke (som i dag) er berørt af progressionen i ejendomsværdiskatten. 2 Beregningerne baserer sig på satser før kommunalreformen

10 En nedsættelse af rentefradraget til 15 pct. og den formelle ejendomsværdiskattesats til 0,5 pct. kombineret med en ophævelse af ejendomsværdiskattestoppet fra 2013 vurderes i dette tilfælde maksimalt at ville medføre et prisfald ved annoncering af reformen på mellem godt 20 og 15 pct., jf. tabel 4. Tabel 4: Maksimal priseffekt ved reduktion amts-, kommune- og kirkeskatten Prisstigning Gennemsnitlig Samlet Heraf : amts-, prisfald 2001 til primo 2006 kommune- og 2010 isoleret effekt af reduktion isoleret effekt af ophævelsen af skattestoppet og kirkeskat af amt., kommune- og kirkeskat nedsættelse af den formelle ejendomsværdiskat til 0,5 pct. Over 10 pct. årligt 32, Mellem 7 og 10 pct. årligt 34, Mellem 4 og 7 pct. årligt 34, Mellem 2 og 4 pct. årligt 33, Under 2 pct. årligt 34, Kilde: Egne beregninger. Det er forudsat at kommune-, amt og kirkeskatten udgør alternativbeskatningen Teoretisk set vil priseffekten indtræde så snart reformen annonceres (i 2010), jf. figur

11 Figur 5: Prisudvikling , prisstigning over 10 pct. fra 2001 til 2006 Indeks 2001= Reform Ingen reform I praksis vil der imidlertid formentlig gå et stykke tid før, det fulde prisfald er indtrådt. Priseffekten afhænger af den værdistigning, boligerne opnåede fra 2001 til 2006, jf. tabel 4. Boliger med høje værdistigninger vil opleve det største prisfald, hvorimod boliger, der alene opnåede lave prisstigninger vil opleve relativt lave prisfald. Forskellen skyldes nedsættelsen af den formelle ejendomsværdiskat (og ophævelsen af skattestoppet). Nedsættelsen har forholdsvis stor betydning for de boliger, der næsten ikke har opnået prisstigninger fra 2001 til i dag. Dette fordi skattestoppet stort set ikke har haft nogen betydning for disse boliger. 3 For boliger, der oplevede prisstigninger på under 2 pct. fra 2001 til primo 2006, tilsiger modellen således, at det samlede prisfald reduceres med hele 10 pct. point som følge af nedsættelsen af den formelle ejendomsværdiskat, hvorfor den samlede priseffekt alene bliver et prisfald på 15 pct., jf. tabel Dermed svarer deres effektive ejendomsværdiskat (dvs. skattebetalingen i forhold til den offentlige aktuelle ejendomsværdi) (stort set ) til den formelle sats på 1 pct., der nedsættes til 0,5 pct. Det betyder, at en nedsættelse til 0,5 pct. indebærer en betydelig lempelse. 4 Bemærk i øvrigt, at den isolerede effekt af nedsættelsen af rentefradraget har størst effekt ( 25 pct.) for boliger, der alene har opnået værdistigninger på under 2 pct. fra 2001 til primo Det skyldes, at boligerne ligger i kommuner med relativt høje kommuneog amtsskatter. Således udgjorde summen af den gennemsnitlige amts- kommune og

12 Derimod har nedsættelsen af ejendomsværdiskatten stort set ingen effekt på boliger, der har opnået store værdistigninger siden Dette fordi skattestoppet allerede har reduceret den effektive ejendomsværdiskat væsentligt. Kun et fåtal vil opleve en skærpelse af ejendomsværdiskatten Ved fravær af en reform vil den effektive ejendomsværdiskat for mange boliger være mindre end 0,5 pct. i Alligevel tilsiger beregninger, at (næsten) ingen boligejere vil opleve en skærpelse af ejendomsværdiskatten som følge af den beskrevne reform. I fravær af en reform, vil boliger med værdistigninger på over 10 pct. årligt fra 2001 til primo 2006 betale ejendomsværdiskat i 2012 svarende til 0,43 pct. af den offentlige ejendomsvurdering, jf. figur 6. Figur 6: Ejendomsværdiskat, boliger med prisstigninger over 10 pct. årligt Effektiv ejendomsværdiskat (i fht. SKATs ejendomsvurdering) 1,0% 0,9% 0,8% 0,7% 0,6% 0,5% 0,4% 0,3% Ingen reform Kilde: Egne beregninger. Anm: ejendomsværdiskatten opgøres i pct. af SKAT s vurdering. Reform Som følge af den generelle nedsættelse af kapitalbeskatningen vil ejerboligpriserne imidlertid falde i Det kan modgås ved at skattestoppet kirkeskat 34,5 pct. i 2005 for denne gruppe, hvorfor effekten af en nedsættelse til 15 pct. også bliver relativ stor, jf. tabel

13 først ophæves, når ejerboligpriserne efter et par år har fundet det nye ligevægtsniveau. Med prisfaldet vil den effektive ejendomsværdiskat udgøre 0,55 pct. i Dermed vil den kombinerede ophævelse af skattestoppet og nedsættelsen af den formelle sats til 0,5 pct. medføre en lille umiddelbar lempelse på 0,05 pct. For alle de andre kategorier af boliger tegner der sig et lignede billede, jf. tabel 5. Tabel 5: Den effektive ejendomsværdiskat i 2012 med og uden reform Prisstigning 2001 til primo Effektiv ejendomsværdiskat Effektiv ejen- Oplevet reduktion ved domsværdiskat af ejendomsværdi- fravær af reform 2012 ved reform skat i pct. af vurdering fra 2012 til (dvs. inden tiltag i.fht. ejendomsværdiskatten 2013 ) Pct. Over 10 pct. årligt 0,43 0,55 0,05 Mellem 7 og 10 pct. årligt 0,51 0,65 0,15 Mellem 4 og 7 pct. årligt 0,62 0,76 0,26 Mellem 2 og 4 pct. årligt 0,74 0,90 0,40 Under 2 pct. årligt 0,81 0,98 0,48 Kilde: Egne beregninger. Det er forudsat at kommune-, amt og kirkeskatten udgør alternativbeskatningen. Det skal dog bemærkes, at dette alene gælder for den gennemsnitlige bolig i kategorien med prisstigninger over 10 pct. De boliger, der har oplevet de allerstørste værdistigninger siden 2001, vil opleve tiltaget i forhold til ejendomsværdiskatten som en skærpelse. Det skal imidlertid også ses i sammenhæng med, at en del af disse boliger er liebhaverboliger, der udover reduktionen af den formelle sats også opnår en lempelse i kraft af ophævelsen af progressionen i ejendomsværdiskatten. Effekten af disse tiltag vil for en del af disse boliger tilsammen opveje den isolerede effekt af ophævelsen af skattestoppet. Dermed vil en del af disse boliger på trods af den lempelse som skattestoppet har givet dem alligevel opleve tiltaget i forhold til ejendomsværdiskatten som en lempelse, jf. også senere. Bemærk endvidere, at en ophævelse af skattestoppet og en nedsættelse af ejendomsværdiskatten til 0,5 pct. også indebærer en lempelse for de boliger, der har oplevet prisstigninger på under 7 pct. i det tilfælde, hvor ejerboligpriserne slet ikke påvirkes af reformen: Ved fravær af reform tilsiger modellen således, at ejendomsværdiskatten udgør 0,81 pct. af ejendomsværdien i 2012 for boliger med prisstigninger på under 2 pct. Selvom prisdannelsen for denne type boliger skulle svare til den, der er skitseret under tilfælde B, jf. ovenfor, og ejerboligpriserne dermed slet ikke påvirkes, vil

14 ejerne af disse boliger stadig opleve tiltaget i forhold til ejendomsværdiskatten som en lempelse. Prisfaldet afhænger af alternativbeskatningen Ejerboligprisfaldet som følge af reduktionen af kapitalbeskatningen fremkommer, fordi boligejeren efter reformen alternativt kunne have fået mere ud af at investere midlerne i andre aktiver. Grundet den nuværende forskel på beskatningen af hhv. kapital- og aktieindkomst samt afkast fra pensionsopsparing afhænger den faktiske satsnedsættelse og dermed priseffekten af den type investering, investor alternativt ville have foretaget. Et maksimalt skøn for alternativbeskatningen og dermed for prisfaldet Ved denne beregning forudsættes boligejeren alternativt til investering i ejerboligen at ville have investeret friværdien i aktiver, der i dag beskattes som kapitalindkomst. Positiv kapitalindkomst beskattes i dag med helt op til 59 pct., og udgør dermed den hårdest beskattede opsparingsform. Dermed opnås den største satsreduktion og dermed også det største ejerboligprisfald. Ifølge lovmodelberegninger udgør boligejernes alternativbeskatning i dette tilfælde mellem 42 og 40 pct. i dag 5, jf. tabel 6. 5 Konkret udregnes den alternativ skattesatsen ved at tillægge et imputeret afkast ( 5 pct. gange ejendomsværdien) til kapitalindkomsten. Derefter sættes stigningen i skattebetalingen i forhold til ejendomsværdien. Den partielle gennemsnitsskattesats, der dermed fremkommer, summeres til totalen ved at vægte den enkeltes sats med den enkelte boligs ejendomsværdi

15 Tabel 6: Den maksimale priseffekt for de fem forskellige kategorier Prisstigning 2001 til primo 2006 Maksimal Maksimalt samlet nuværendeprisfald 2010 alternativ beskatning Heraf : Isoleret effekt af reduktion af beskatning af kapitalindkomst Isoleret effekt af ophævelsen af skattestoppet og nedsættelse af den formelle ejendomsværdiskat til 0,5 pct. Pct. Over 10 pct. årligt 39, Mellem 7 og 10 pct. årligt 39, Mellem 4 og 7 pct. årligt 39, Mellem 2 og 4 pct. årligt 39, Under 2 pct. årligt 41, Kilde: Egne beregninger. Det er forudsat, at boligejeren alternativt havde investeret i aktiver, der i dag kapitalbeskattes. I dette tilfælde bliver prisfaldet for ejerboliger, der har oplevet værdistigninger på over 10 pct. årligt hele 30 pct. i Boliger, der har oplevet prisstigninger på under 4 pct., vil ifølge beregningerne derimod opleve et prisfald på 22 pct. Et minimalt skøn for alternativ beskatningen Ved denne beregning forudsættes boligejer alternativt til investering i ejerboligen at skyde friværdien ind i en pensionsordning. 6 Dermed udgør alternativbeskatningen i dag alene mellem 24 og 26 pct., jf. tabel 7. Tabel 7: Priseffekt når friværdi alternativt investeres i pensionsopsparing Prisstigning 2001 til primo 2006 nuværendeprisfald 2010 Minimal Maksimalt samlet Heraf: alternativ beskatning Isoleret effekt af reduktion af beskatning af kapitalindkomst Isoleret effekt af ophævelsen af skattestoppet og nedsættelse af den formelle ejendomsværdiskat til 0,5 pct. 6 Konkret udregnes satsen ved først at udregne den partielle gennemsnitlige skattesats for renteudgifter fra realkreditlån: Opnås ved at beregne stigning i skatten ved fravær af disse udgifter og derefter dividere med realkreditrenteudgifterne. Derefter udregnes den enkeltes alternativ beskatning som: Den partielle gennemsnitlige skattesats for renteudgifter fra realkreditlån * (realkreditlån/ ejendomsværdi )+ 0,15 *(1-realkreditlån/ ejendomsværdi ). Ved sammenvejningen af de enkelte boligejeres alternativbeskatning vægtet med ejendomsværdien

16 Pct. Over 10 pct. årligt 25, Mellem 7 og 10 pct. årligt 26, Mellem 4 og 7 pct. årligt 26, Mellem 2 og 4 pct. årligt 26, Under 2 pct. årligt 24, Kilde: Egne beregninger. Det er forudsat, at boligejeren alternativt havde investeret i pensionsopsparing I dette tilfælde vil det samlede prisfald kun udgøre mellem 11 og 5 pct. i Et lille prisfald medfører alt andet lige at den effektive ejendomsværdiskat i 2012 vil være forholdsvis lav. Dermed indebærer en lille priseffekt en større risiko for, at visse boligejere oplever tiltaget i forhold til ejendomsværdiskatten som en skærpelse. Ifølge modelberegningerne vil boliger, der opnåede prisstigninger på over 10 pct. årligt fra 2001 til 2006, i dette tilfælde i gennemsnit opleve en lille skærpelse af ejendomsværdibeskatningen fra 2012 til Således vil ejendomsværdiskattens andel af ejendomsvurderingen udgøre 0,49 pct. i 2012 under reformforløbet, hvorfor en ophævelse af skattestoppet og en formel sats på 0,5 pct. indebærer en marginal skærpelse. For alle andre boliger vil tiltaget i forhold til ejendomsværdiskatten stadig indebære en lempelse, jf. tabel 8. Tabel 8: Den effektive ejendomsværdiskat i 2012 med og uden reform Prisstigning 2001 til primo 2006 Effektiv ejendomsværdiskat 2012 ved fravær af reform Effektiv ejendomsværdiskat 2012 ved reform Oplevet reduktion af ejendomsværdiskat i pct. af vurdering fra 2012 til 2013 Pct. Over 10 pct. årligt 0,43 0,49-0,01 Mellem 7 og 10 pct. årligt 0,51 0,58 0,08 Mellem 4 og 7 pct. årligt 0,62 0,69 0,19 Mellem 2 og 4 pct. årligt 0,74 0,81 0,31 Under 2 pct. årligt 0,81 0,87 0,37 Kilde: Egne beregninger. Det er forudsat at investor indskyder friværdien på en pensionsopsparing. Resultatet: At det kun er i tilfældet med pensionsopsparing som alternativ beskatning, at boligejer med boliger, der opnåede værdistigninger på over 10 pct. oplever en skærpelse af ejendomsværdiskatten, hviler imidlertid på den præmis, at ejerboligprisstigningstakten fra 2008 til 2010 vil være forholdsvis beskeden. 7 7 Konkret tilsiger modellen, at ejerboligpriserne kun stiger med gennemsnitligt 1,6 pct. årligt ved fravær af reform fra 2008 til Det skyldes at grundskyldsskatteloftet inde

17 Jo større de gennemsnitlige årlige værdistigninger fra 2001 til 2012 i alt viser sig at blive, jo større et prisfald skal der til for at sikre, at boligejerne ikke oplever tiltaget i forhold til ejendomsværdiskatten som en skærpelse, jf. tabel 9. Er værdistigningen fra 2001 til 2012 gennemsnitlig større end 10,5 pct. årligt, skal prisfaldet udgøre hele 30 pct. før tiltaget ikke indebærer en stigning i ejendomsværdiskattebetalingerne fra 2012 til Tabel 9. Break even for skærpelse af ejendomsværdiskatten fra 2012 til 2013 Gennemsnitlig årlig stigningstakt 2001 til Prisfald ved annoncering af reform, pct. 2012, pct. 8,0 10 9, ,5 30 Som nævnt, at der er en vis risiko for at boliger, der fra 2001 til i dag har oplevet værdistigninger på over 10 pct. årligt, vil opleve tiltaget i forhold til ejendomsværdiskatten som en skærpelse. Særligt såfremt de høje værdistigninger fortsætter. Risikoen skal imidlertid ses i sammenhæng med, at en del af disse boliger vil opnå en lempelse i kraft af ophævelsen af progressionen i ejendomsværdiskatten. Effekten af dette har indtil nu ikke været inkluderet i beregningerne, jf. næste afsnit. Prisfaldet og progressionen Ejendomsværdi over progressionsgrænsen beskattes i dag med 3 pct. Ophævelsen af progressionen og nedsættelsen af den formelle ejendomsværdiskat til 0,5 pct. implicerer dermed umiddelbart en satsnedsættelse på 2,5 pct. point. Det forhold, at skattestoppet allerede har udhulet skattebetalingen medfører imidlertid, at den faktiske lempelse ved en nedsættelse af den formelle ejendomsværdiskattesats bliver noget mindre. Boliger, der i dag rammes af progressionsgrænsen, ligger typisk i den del af landet, hvor ejerboligpriserne er steget med mere end 10 pct. årligt fra 2001 til primo Derfor fokuseres på denne gruppe nedenfor. Inden for denne gruppe gælder endvidere, at boligernes ejendomsværdi skal udgøre mere end 6 mio. kr. ultimo 2006 for, at de i 2001 havde en ejendomsværdi, der oversteg progressionsgrænsen. Det skyldes netop de store værdistigninger i de mellemliggende år. bærer at grundskylden langsomt øges. Dermed vil prisstigningen ligge under den langsigtede prisstigningstakt, der forudsættes at svare til inflationen på 2 pct., jf. også bilag

18 Ophævelsen af progressionsgrænsen har selvsagt større betydning for ejendomme med en høj ejendomsværdi: Jo større ejendomsværdi, jo større effekt vil ophævelsen af progressionen i ejendomsværdiskatten have, hvorfor prisfaldet bliver mindre, jf. tabel 10. Tabel 10. Priseffekt, prisstigninger på over 10 pct. årligt fra 01 til 06 Ejendomsværdi ultimo Alternativ placering af friværdi, beskattes med 2006, mio. kr. Pensionsafkastskat Kommune-, Som kapitalindkomst amts-, og kirkeskat Priseffekt 2009 til 2010, i pct Det kan ikke udelukkes, at prisen på visse liebhaverboliger ligefrem vil stige. Effekten af lempelsen som følge af ophævelsen af progressionen for boliger med en kontantværdi på mere end 17 mio. kr. vurderes således at være stor nok til at opveje effekten af reduktionen af kapitalbeskatningen i øvrigt, såfremt investor alternativt havde investeret sin friværdi i en pensionsopsparing, jf. tabel 10. Prisfaldet afhænger af forventningerne til skattestoppet Som udgangspunkt forudsættes skattestoppet ved fravær af en reform alene fastholdt til og med Herefter forudsættes ejendomsværdiskattens andel af ejendomsvurderingen fastholdt på niveauet i Hvis skattestoppet alternativt forudsættes fastholdt helt frem til 2099 bliver prisfaldet større. Det vurderes, at priserne vil falde med yderligere ca. 3 pct. point, hvis dette er tilfældet, jf. tabel

19 Tabel 11: Effekten af skattestop til 2009, boliger med gen. prisstign til 2006 Alternativ placering af friværdi, beskattes med Pct. Pensionsafkastskat Kommune-, amts-, og kirkeskat Som kapitalindkomst Prisfald , skattestop til Prisfald , skattestop til Effektiv ejendomsværdiskat 2012 ved reform bench-mark: Skattestop til ,58 0,65 0,72 Kilde: Egne beregninger. Prisstigningstakten fra 2001 til 2006 forudsættes at svare til prisstigningerne for en gennemsnitlig ejerbolig. Forøgelsen af prisfaldet skyldes, at tiltaget i forhold til ejendomsværdiskatten ikke i lige så høj grad udgør en lempelse. Forventer boligejerne, at skattestoppet løber helt frem til 2099, tilsiger modellen, at den samlede priseffekt stort set vil svare til den isolerede effekt af reduktionen af alternativbeskatningen dvs. tiltaget i forhold til ejendomsværdiskatten vil ikke indebære en lempelse. Bemærk, at boligejerne stadig opnår en reduktion af ejendomsværdiskatten fra 2012 til 2013 i reformforløbet. Således er den effektive ejendomsværdiskat 0,58 pct. i 2012, jf. tabel 11. Dermed vil de opleve, at deres ejendomsværdiskattebetaling falder fra 2012 til Effekten af dette opvejes imidlertid af, at de på sigt havde forventet en større lempelse, hvorfor det ikke slår igennem på prisen. Prisfaldet og indfasningen Ved at indfase reduktionen af kapitalbeskatningen over 7 år reduceres priseffekten en smule. Med det nuværende rente- og inflationsniveau er effekten af at indfase reformen imidlertid meget marginal, således reduceres prisfaldet kun med mellem 1 og 2 pct., jf. tabel 12. Tabel 12: Indfasning og prisfaldet fra , gen. prisstign til 2006 Alternativ placering af friværdi, beskattes smed Pct. Pensionsafkastskat Kommune-, amts-, og kirkeskat Som kapitalindkomst Indfasning -10,5-19,7-27,4 Ingen indfasning -11,5-21,1-29,2 Anm: Skattestoppet forudsættes ved fravær af reform fastfrosset på

20 Indfasningen vil primært tage hensyn til effekten på de allerede etablerede boligejeres rådighedsbeløb, jf. arbejdspapir IV om fordelingseffekter. En samlet vurdering af priseffekten I indledningen blev det forklaret, hvorledes beholdningen af ejerboliger er blevet inddelt i kategorierne A til C. For boliger tilhørende kategori A forudsættes fuld kapitalisering. Med de ekstraordinære prisstigninger i 2006 og 2007 på hhv. 22 og 6 pct. forudsættes disse boliger at udgøre i alt 80,8 pct. af ejerboligbeholdningen i Priserne på ejerboliger tilhørende kategori B forudsættes uberørt, mens priserne for boliger tilhørende kategori C forudsættes påvirket svarende til halvdelen af effekten ved fuld kapitalisering. Med udgangspunkt i dette vurderes, at den samlede værdi af ejerboligbeholdningen vil falde med mellem 10 og 25 pct. som følge af reformskitsen, jf. tabel 13. Tabel 13: Ejerboligpriseffekt af reformskitsen Kategori Prisstigning 2001 til primo 2006 Andel af beholdningen Priseffekt ved alternativ placering af fraværdi, beskattes med i ulti- Pensions- Kommune-, amts-, Som kapitalind- mo 2012 afkastskat og kirkeskat komst A C B Over 10 pct. årligt 57,3-11% -21% -30% Mellem 7 og 10 pct. årligt 23,5-11% -20% -26% Mellem 4 og 7 pct. årligt 14,8-4% -8% -11% Mellem 2 og 4 pct. årligt 3, Under 2 pct. årligt 0, I alt 100,0-10% -18% -25% Betragter den enkelte friværdien i ejerboligen som et alternativ til investering i en pensionsopsparing, bliver prisfaldet kun 10 pct. Udgør investering i obligationer (udenfor pensionsopsparingen) derimod alternativet bliver det samlede prisfald derimod 25 pct. Det forhold, at langt den største del af husholdningernes finansielle formue er placeret i pensionsopsparing kunne indikere, at det mest sandsynli- 8 Prisstigningerne fordeles forholdsmæssigt i forhold til prisstigningerne fra 2001 til 2006, jf. eventuelt bilag

Hvordan ville en rendyrket dual indkomstskattemodel. Arbejdspapir I

Hvordan ville en rendyrket dual indkomstskattemodel. Arbejdspapir I Hvordan ville en rendyrket dual indkomstskattemodel virke i Danmark? Simulering af en ensartet skat på al kapitalindkomst Arbejdspapir I Provenukonsekvenser Skatteministeriet 2007 2007.I Arbejdspapir I

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget J.nr. 2008-318-0044 Dato: 8. maj 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 217-221 og 223 af 23. april 2008. Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

Læs mere

STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING

STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING 15. april 2003 Af Thomas V. Pedersen og Agnethe Christensen Resumé: STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING De regionale konsekvenser af skattestoppet specielt vedrørende ejendomsværdiskatten

Læs mere

Hvordan ville en rendyrket dual indkomstskattemodel. Arbejdspapir IV

Hvordan ville en rendyrket dual indkomstskattemodel. Arbejdspapir IV Hvordan ville en rendyrket dual indkomstskattemodel virke i Danmark? Simulering af en ensartet skat på al kapitalindkomst Arbejdspapir IV Fordelingsmæssige konsekvenser Skatteministeriet 2007 2007.IV Arbejdspapir

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 550 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 550 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 550 Offentligt 12. oktober 2016 J.nr. 16-0846323 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 550 af 4. juli 2016 (alm.

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 17. april 2002 Af Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 DA s lønstatistik for 2001 viser en gennemsnitlige stigning på 4,4 procent i timefortjenesterne

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 7. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Resumé: Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 Mænd får i gennemsnit knap 2.000 kr. mere i gevinst

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

Umiddelbart mindreprovenu

Umiddelbart mindreprovenu Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 139 Offentligt Notat 15. december 2015 J.nr. 15-3244828 Selskab, Aktionær og Erhverv Provenunotat Notatet beskriver de overordnede beregningsmæssige

Læs mere

Grundskyldspromillen bliver 3 gange så høj i udkanten som i storbyerne

Grundskyldspromillen bliver 3 gange så høj i udkanten som i storbyerne Grundskyldspromillen bliver 3 gange så høj i udkanten som i storbyerne Med fastfrysningen af grundskylden og fastlåsning af kommunale grundskyldsprovenuer, som er en del af VLAK s forslag til et nyt boligskattesystem,

Læs mere

En hensigtsmæssig boligbeskatning. DØR seminar 17. august 2016 Morten Skak

En hensigtsmæssig boligbeskatning. DØR seminar 17. august 2016 Morten Skak En hensigtsmæssig boligbeskatning DØR seminar 17. august 2016 Morten Skak Overordnede mål ens beskatning af forskellige boligformer Overordnede mål ens beskatning af forskellige boligformer ens beskatning

Læs mere

Folketingets Lovsekretariat. Dato: 8. maj 2007

Folketingets Lovsekretariat. Dato: 8. maj 2007 Folketingets Lovsekretariat Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 8. maj 2007 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk AVR/ J.nr. 2007-348 Under henvisning til Folketingets brev af

Læs mere

De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010

De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser som følge af de skattepakker, regeringen har gennemført i perioden fra 2001-2010.

Læs mere

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger 14. august 2008 Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger Det giver stadig god mening at købe en andelsbolig. Men med den seneste udvikling på boligmarkedet er der grund til at tænke sig ekstra godt

Læs mere

KONSEKVENSERNE AF AT SÆNKE EJENDOMSVÆRDISKATTEN

KONSEKVENSERNE AF AT SÆNKE EJENDOMSVÆRDISKATTEN 14. Oktober juni 2006 2001 Journal 0203 Af Thomas V. Pedersen ad pkt. Resumé: KONSEKVENSERNE AF AT SÆNKE EJENDOMSVÆRDISKATTEN De konservative forslag om at nedsætte ejendomsværdiskatten må betegnes som

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

Beskatning af ejerboliger Seminar d. 17. august Michael Svarer Overvismand for De Økonomiske Råd

Beskatning af ejerboliger Seminar d. 17. august Michael Svarer Overvismand for De Økonomiske Råd Beskatning af ejerboliger Seminar d. 17. august 2016 Michael Svarer Overvismand for De Økonomiske Råd Hovedbudskaber Bevar grundskylden det er en god skat Ophæv skattestoppet på ejendomsværdiskatten Ejendomsværdiskatten

Læs mere

Markante sæsonudsving på boligmarkedet

Markante sæsonudsving på boligmarkedet N O T A T Markante sæsonudsving på boligmarkedet 9. marts 0 Denne analyse estimerer effekten af de sæsonudsving, der præger prisudviklingen på boligmarkedet. Disse priseffekter kan være hensigtsmæssige

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

Notat 14. januar 2014

Notat 14. januar 2014 Notat 14. januar 2014 Fordelingseffekter af skattestoppet på ejerboliger Af Esben Anton Schultz Dette notat belyser de fordelingsmæssige virkninger af skattestoppet på ejerboliger (fastfrysningen af ejendomsværdiskatten

Læs mere

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr.

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr. Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 154 Offentligt Departementet J.nr. 2005-318-0398 De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et

Læs mere

Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger

Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Konklusioner Foreningernes samlede formue er vokset med 206 mia. kr. i 2005, og udgjorde ved udgangen af året

Læs mere

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år 5. november 212 Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år Boligmarkedet har været i svag bedring gennem 212, og vi har siden foråret oplevet en skrøbelig form for prisstabilisering. Trods

Læs mere

Bilag. Bilag 1 Boligmodellen i ADAM. phk pc. Boligefterspørgsel: Boligudbud: Boligbeholdning, ultimo: K K. phk NI g IX pi. Nettoinvesteringer:

Bilag. Bilag 1 Boligmodellen i ADAM. phk pc. Boligefterspørgsel: Boligudbud: Boligbeholdning, ultimo: K K. phk NI g IX pi. Nettoinvesteringer: Bilag Bilag 1 Boligmodellen i ADAM Boligefterspørgsel: phk K D f Y, i,, infl,... pc Boligudbud: S K K 1 Boligbeholdning, ultimo: K K 1 NI Nettoinvesteringer: phk NI g IX pi D S Kontantpris: phk h K K,

Læs mere

Bilag 1. Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger. 10. september 2010

Bilag 1. Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger. 10. september 2010 Bilag 1 10. september 2010 Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger 1. Indledning Med Forårspakke 2.0 blev der indført et loft over ratepensionsindbetalinger på 100.000 kr. om året. Loftet betyder,

Læs mere

Kapitalisering af grundskylden i enfamiliehuse

Kapitalisering af grundskylden i enfamiliehuse Mads Rahbek Jørgensen Anne Kristine Høj Kapitalisering af grundskylden i enfamiliehuse I dette notat redegøres for resultaterne af estimationen af kapitaliseringen af grundskylden i ejendomspriserne som

Læs mere

Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er

Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er Januar 2014 Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er Af chefkonsulent Kathrine Lange, kala@di.dk Mindre og mellemstore virksomheder (MMV er) er i høj grad afhængige af, at danskere

Læs mere

Analyse 10. oktober 2013

Analyse 10. oktober 2013 10. oktober 2013 Regionale forskelle i ejendomsbeskatningen Af Christian Heebøll, Rasmus Larsen og Esben Anton Schultz Denne analyse belyser den regionale udvikling i ejendomsbeskatningen fra 1992 og frem

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 46 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 46 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 46 Offentligt Socialministeriet ØSK-bolig J.nr. 5215-5 avr 23. juni 2006 Notat om Sammenligning af boligomkostninger mellem boligtyperne til brug for besvarelsen

Læs mere

BG Indsigt. De gode tider fortsætter modelfamilien får næsten seks pct. mere til forbrug i 2007. Familieanalyse. 18 december, 2006

BG Indsigt. De gode tider fortsætter modelfamilien får næsten seks pct. mere til forbrug i 2007. Familieanalyse. 18 december, 2006 18 december, 2006 BG Indsigt Familieanalyse Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte: Anne Buchardt +45 39 14 43 03 abuc@bgbank.dk Christian Hilligsøe Heinig +45 33 44 05 73 chei@bgbank.dk

Læs mere

Ejendomsskattegrundlaget. Rasmus Bisgaard Larsen

Ejendomsskattegrundlaget. Rasmus Bisgaard Larsen Ejendomsskattegrundlaget Rasmus Bisgaard Larsen 1 Indledning Beskatningen af ejerboliger er faldet markant siden begyndelsen af 00 erne, især som følge af boligskattestoppet. Desuden er kritikken af boligbeskatningen

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Efterårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning

Læs mere

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken i:\juni-2000\vel-a-06-mh.doc Af Martin Hornstrup 19.juni 2000 RESUMÈ MIDTVEJSSTATUS FOR PINSEPAKKEN Set fra samfundsøkonomisk side er der ingen tvivl om, at pinsepakken var et yderst fornuftigt finanspolitiks

Læs mere

Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001

Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001 Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 001 VK-regeringen har i flere omgange gennemført skattelettelser. Det betyder, at der i 010 blev givet skattelettelser for over 50 mia. kr. Skattelettelserne

Læs mere

Bilag 5 Skatteindtægter

Bilag 5 Skatteindtægter Bilag 5 Skatteindtægter 26. marts 2015 Sagsbeh: jtp Sag: 2015/0007766 Dokument: 2 Økonomiafdelingen Opsummering Det nye skøn for skatteindtægter viser samlede mindreindtægter på 78 mio. kr. i 2016 med

Læs mere

ØK23 Borgerrepræsentationens beslutning af 25. april om budgetnotat vedrørende fremadrettet justering af grundskyld

ØK23 Borgerrepræsentationens beslutning af 25. april om budgetnotat vedrørende fremadrettet justering af grundskyld Økonomiforvaltningen BUDGETNOTAT ØK23 Borgerrepræsentationens beslutning af 25. april om budgetnotat vedrørende fremadrettet justering af grundskyld Tema: Vækst og beskæftigelse Baggrund Borgerrepræsentationen

Læs mere

Syv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter

Syv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter 15. december 2016 2016:27 Syv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter Af Niels Madsen Siden 1995 har der været syv skattereformer i Danmark. Det gennemgående tema i reformerne

Læs mere

Væsentlig mere end en milliard

Væsentlig mere end en milliard Væsentlig mere end en milliard Indledning Dette program beskriver en radikal omlægning af det danske skattesystem, der i langt højere grad tilgodeser arbejde, mens boliger og miljø beskattes yderligere.

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 36 af 21. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 36 af 21. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF). Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 36 Offentligt 6. november 205 J.nr. 5-3020380 Til Folketinget Skatteudvalget

Læs mere

FEJLBEHÆFTET BEREGNING AF DE HØJERE OLIE- OG BENZINPRISER

FEJLBEHÆFTET BEREGNING AF DE HØJERE OLIE- OG BENZINPRISER i:\november-2000\olie-nov.doc Af Martin Hornstrup 28. november 2000 RESUMÉ FEJLBEHÆFTET BEREGNING AF DE HØJERE OLIE- OG BENZINPRISER Revisions- og konsulentfirmaet Deloitte & Touche har beregnet konsekvenserne

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL 27. februar 2009 Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL I det følgende er fordelingseffekterne af regeringens skatteudspil beregnet. Udover den finansiering, der direkte påhviler husholdningerne,

Læs mere

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S November 2007 Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S Investeringsprodukt Ved køb af aktier i Vexa Pantebrevsinvest investerer De indirekte i fast ejendom i Danmark, primært i parcelhuse på Sjælland. Investering

Læs mere

Tillid til ejendomsvurderingerne. Udspil til en model for de offentlige ejendomsvurderinger

Tillid til ejendomsvurderingerne. Udspil til en model for de offentlige ejendomsvurderinger Tillid til ejendomsvurderingerne Udspil til en model for de offentlige ejendomsvurderinger Oktober 2013 Tillid til ejendomsvurderingerne Udspil til en model for de offentlige ejendomsvurderinger Oktober

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING 29. september 2003 Af Mikkel Baadsgaard - Direkte telefon: 33 55 77 21 Resumé: FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING I perioden 1995 til 2001 er husholdningernes gennemsnitlige nettoformue steget med i gennemsnit

Læs mere

Regeringens udspil til boligbeskatning

Regeringens udspil til boligbeskatning - 1 Regeringens udspil til boligbeskatning Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I sidste uge lancerede regeringen et udspil til den fremtidige boligbeskatning i Danmark. Skattestigninger er ikke

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 31. marts 2006.

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 31. marts 2006. Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 273 Offentligt J.nr. 2006-318-0508 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 273-278 af 31. marts 2006. (Alm. del). Kristian

Læs mere

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen NR. 8 OKTOBER 2010 Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen En halv million boligejere står over for en rentetilpasning af deres lån i december måned - og de har udsigt til lave renter. Men det er

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

Beskatning af boliger - hvorfor og hvordan

Beskatning af boliger - hvorfor og hvordan Beskatning af boliger - hvorfor og hvordan Af John Smidt, Kontorchef i Det Økonomiske Råds Sekretariat 1 Artiklen påviser, at ejendomsværdiskatten med den aktuelle skattemæssige værdi af rentefradragsretten

Læs mere

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes

Læs mere

Regeringens udspil om skatteændringer 2007

Regeringens udspil om skatteændringer 2007 22.8.27 Notat 1614 LIBA/kiak Regeringens udspil om skatteændringer 27 Regeringen har i forbindelse med offentliggørelsen af deres forslag til kvalitetsreform og 215-plan offentliggjort et udspil der skal

Læs mere

By- og Boligudvalget 2014-15 B 112 Bilag 2 Offentligt

By- og Boligudvalget 2014-15 B 112 Bilag 2 Offentligt By- og Boligudvalget 2014-15 B 112 Bilag 2 Offentligt NOTAT Dato: 15. april 2015 Kontor: Boligøkonomi Sagsnr.: 2015-345 Skøn over konsekvenserne ved ophævelse af maksimalprisbestemmelsen ud fra DREAM (2012)

Læs mere

Skattebrochure 2015. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene

Skattebrochure 2015. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene = Juledag, 1990. Af Michael Ancher. Billedet tilhører Skagens Museum. Billedet er blevet manipuleret. Skattebrochure 2015 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at

Læs mere

Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper

Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper 19. maj 2008 Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper Sammenfatning Realkreditrådet har gennemført en analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie lån

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 17 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 17 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 17 Offentligt Socialministeriet ØSK-bolig J.nr. 5215-5 avr 24. marts 2006 Notat om Sammenligning af boligomkostninger mellem boligtyperne til brug for besvarelsen

Læs mere

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2016

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2016 Bilag 7 Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2016 Forudsætninger for budget 2016 KL og Finansministeriet aftalte ult. juni 2015 et fremadrettet garantiskøn for udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser, som følge af de skattepakker regeringen har gennemført i perioden fra

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt Klik og vælg dato J.nr. 5-304906 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 39 af 23. oktober 205 (alm.

Læs mere

Resumé // 17/10/05 RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN

Resumé // 17/10/05 RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN Resumé // 17/10/05 Danmark har i dag en meget kompliceret beskatning af aktie- og kapitalindkomst med en lang række forskellige skattesatser. Endvidere

Læs mere

Tak for indkaldelsen til dette samråd om grundskyld.

Tak for indkaldelsen til dette samråd om grundskyld. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 563 Offentligt Samrådsspørgsmål S, stillet af Jan E. Jørgensen (V) Tale 23. marts 2015 J.nr. 15-0377634 Samrådsspørgsmål S Hvordan forholder

Læs mere

Notat. Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat. Juni 2014

Notat. Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat. Juni 2014 Notat Juni 2014 Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat Det strukturelle provenu fra øvrig selskabsskat 1 blev genberegnet i forbindelse med Økonomisk Redegørelse, maj 2014, hvilket gav anledning til

Læs mere

UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST

UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST 4. april 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST Kapitalafkast beskattes meget forskelligt afhængigt af, om opsparing foretages i form af en pensionsopsparing

Læs mere

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Finansministeriet Skatteministeriet Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Juni 14 Der er i de seneste år sket en forskydning af bilsalget mod mindre og mere brændstoføkonomiske biler. Det har,

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere

Demografi giver medvind til københavnske huspriser

Demografi giver medvind til københavnske huspriser 2. januar 2012 Demografi giver medvind til københavnske huspriser Københavnsområdet har gennem en årrække oplevet, at flere og flere danskere har fundet det attraktivt at bosætte sig her set i forhold

Læs mere

Bachelorafhandling.. En!teoretisk!og!empirisk!analyse!af!boligmarkedet!

Bachelorafhandling.. En!teoretisk!og!empirisk!analyse!af!boligmarkedet! AARHUS UNIVERSITY BUSINESS & SOCIAL SCIENCES DEPARTMENT OF ECONOMICS & BUSINESS HATop'up HOLD41'SUPL Bachelorafhandling.. Enteoretiskogempiriskanalyseafboligmarkedet Studerende: SteffenMøllerMellerup Studienummer:201400104

Læs mere

Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked

Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked N O T A T Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked Baggrund og resume Efter i årevis at have rapporteret om et fastfrosset boligmarked, har de danske

Læs mere

VK S SAMLEDE SKATTELETTELSER GIVER 15 GANGE MERE TIL

VK S SAMLEDE SKATTELETTELSER GIVER 15 GANGE MERE TIL 18. februar 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: VK S SAMLEDE SKATTELETTELSER GIVER 15 GANGE MERE TIL DE RIGESTE END DE FATTIGSTE VK regeringen har i alt gennemført skattelettelser, der

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 318 af 15. april 2009.

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 318 af 15. april 2009. Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 318 Offentligt J.nr. 2009-318-0124 Dato: 28. april 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 318 af 15. april 2009. (Alm.

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 282 og 283 af 4. april /Birgitte Christensen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 282 og 283 af 4. april /Birgitte Christensen Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 283 Offentligt J.nr. 2006-318-0509 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 282 og 283 af 4. april 2006. (Alm. del). Kristian

Læs mere

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN 9. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN Der har været kraftige merstigninger i hovedstadens boligpriser igennem de sidste fem år. Hvor (f.eks.) kvadratmeterprisen

Læs mere

. Tid til rentetilpasning hvad gør du med dit FlexLån?

. Tid til rentetilpasning hvad gør du med dit FlexLån? 22.oktober 2012. Tid til rentetilpasning hvad gør du med dit FlexLån? Årets største rentetilpasningsauktion står snart for døren. Samlet set skal realkreditinstitutterne refinansiere lån for over 450 milliarder

Læs mere

Anm.: Ovenstående tabel bygger på beregninger med en grænse på 100.000 kr. En grænse på 125.000 kr. vil gøre fordelingen endnu mere skæv.

Anm.: Ovenstående tabel bygger på beregninger med en grænse på 100.000 kr. En grænse på 125.000 kr. vil gøre fordelingen endnu mere skæv. Sagsnr. 08-185 Ref. Skatteteknisk arbejdsgruppe Den 7. november 2008 %LODJ'HHQNHOWHILQDQVLHULQJVIRUVODJ 8GVNULYQLQJVJUXQGODJHW IRU EHWDOLQJ DI PHOOHPVNDW KDUPRQLVHUHV WLO UHJOHUQHIRUEHWDOLQJDIWRSVNDW Under

Læs mere

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 67 Offentligt J.nr. 2005-309-0131 Dato: Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens 15 A. Kristian Jensen

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven Lovforslag nr. L 74 Folketinget 2009-10 Fremsat den 18. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af personskatteloven (Kompensation for kommunale skatteforhøjelser)

Læs mere

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform,

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Notat 1. marts 2011 Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Vi kan jo ikke låne os til velfærd Til det udspil til en tilbagetrækningsreform, der blev præsenteret

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 323 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 323 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 323 Offentligt 19. januar 2015 J.nr. 14-5325303 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 323 af 22. december 2014

Læs mere

flexinvest forvaltning

flexinvest forvaltning DANSkE FORVALTNING flexinvest forvaltning aktiv investeringspleje og MuligHed for Højere afkast Professionel investeringspleje for private investorer Når værdipapirer plejes dagligt, øges muligheden for,

Læs mere

Kommunale dækningsafgifter stiger mere end skattestoppet

Kommunale dækningsafgifter stiger mere end skattestoppet Kommunale dækningsafgifter stiger mere end skattestoppet tillader Sammenfatning Gennem de seneste år er der for den kommunale dækningsafgift opkrævet mere i forhold til udviklingen i beskatningsgrundlaget.

Læs mere

Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 12 mia. kr.

Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 12 mia. kr. Regningen for krisen er dyr for danskerne Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 1 mia. kr. En samlet beregning af regeringens økonomiske krisestyring i form af Forårspakke. og Genopretningspakken

Læs mere

Arveafgiften hæmmer opsparing og investeringer

Arveafgiften hæmmer opsparing og investeringer Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 21. marts 2014 Arveafgiften er en ekstra kapitalskat, der kommer oven på den eksisterende aktie- og kapitalindkomstbeskatning, når værdier går

Læs mere

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen

Læs mere

Danmark. Det danske privatforbrug Ketchupflasken er tom. Makrokommentar 28. august 2013

Danmark. Det danske privatforbrug Ketchupflasken er tom. Makrokommentar 28. august 2013 Makrokommentar 28. august 2013 Danmark Relaterede publikationer Økonomisk Oversigt Danmark, maj 2013 Det danske privatforbrug Ketchupflasken er tom Den varme danske sommer har smittet af på humøret blandt

Læs mere

Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.

Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion. Hjørring Kommune 16. september 2016 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering for Budget 2017 Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.

Læs mere

Beskatning af pensionsopsparing

Beskatning af pensionsopsparing Beskatning af pensionsopsparing Beskrivelse af sammensat beskatning af pensionsopsparing 19. juni 2008 Sune Enevoldsen Sabiers sep@dreammodel.dk Det Økonomiske Råds forårsrapport 2008 indeholder en analyse

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG

FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG 20. februar 2009 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG Resumé: INKL. ERHVERVSSKATTER I det følgende er fordelingseffekterne af Skattekommissionens

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K Notat: jobfradrag og pensionsbonus har lav jobeffekt og løser ikke pensionsudfordringen 29-09-2016 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52), Jørgen Sloth Bjerre Hansen og Carl-Christian Heiberg Dette notat

Læs mere

Af Bent Madsen 25. februar 2000 RESUMÈ

Af Bent Madsen 25. februar 2000 RESUMÈ i:\jan-feb-2000\boligom-bm.doc Af Bent Madsen 25. februar 2000 RESUMÈ BOLIGOMKOSTNINGER I EJERBOLIGER OG ALMENE BOLIGER Af visse dele af den offentlige debat har man næsten kunne få indtryk af, at Pinsepakken

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Metodenotat. Rentefradrag 1980-2012

Metodenotat. Rentefradrag 1980-2012 JAQ / August 2014 vs. 1.0 Metodenotat om Rentefradrag 1980-2012 August 2014 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø Forord I Danmark kan afholdte renteudgifter delvist fradrages i den indkomst

Læs mere

Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskassers regnskaber 1. halvår 2006

Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskassers regnskaber 1. halvår 2006 Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskassers regnskaber 2006 Konklusioner Samlet resultat efter skat på 3,7 mia. kr. i 2006 mod 2,0 mia. kr. i 1. halvår 2005 Livsforsikringshensættelser faldt

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om besvarelse af supplerende spørgsmål vedrørende beretning nr. 1/2007 om gennemsigtighed vedrørende skatteudgifter

Notat til Statsrevisorerne om besvarelse af supplerende spørgsmål vedrørende beretning nr. 1/2007 om gennemsigtighed vedrørende skatteudgifter Notat til Statsrevisorerne om besvarelse af supplerende spørgsmål vedrørende beretning nr. 1/2007 om gennemsigtighed vedrørende skatteudgifter (fradrag mv.) Januar 2008 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL

Læs mere