Præeklampsi/eklampsi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Præeklampsi/eklampsi"

Transkript

1 Præeklampsi/Eklampsi, DASAIM. 01. febr.uar Præeklampsi/eklampsi Vejledningen erstatter vejledningen af september 2008: Behandling ved præeklampsi/eklampsi Vejledningen er revideret af Obstetrisk Anæstesiudvalg under Dansk Selskab fr Anæstesilgi g Intensiv Medicin - DASAIM. HS Helb Hansen Ulla Bang Eva Weitling Désirée Rsenbrg Charltte Albrechtsen Lars Møller Pedersen Anja Ulrike Mitchell Odense Universitetshspital Århus Universitetshspital, Skejby Klding Sygehus Hvidvre Hspital Rigshspitalet Hvidvre Hspital Herlev Hspital 1

2 Præeklampsi/Eklampsi, DASAIM. 01. febr.uar Indhldsfrtegnelse INDLEDNING... 4 DEFINITION GRADER AF HYPERTENSION... 4 KLASSIFIKATION AF HYPERTENSION HOS GRAVIDE:... 4 ANTIHYPERTENSIV BEHANDLING:... 5 REKOMMANDATION:... 5 Ante- g intra-partum antihypertensiv behandling... 5 Let hypertensin:... 5 Mderat hypertensin:... 6 Svær hypertensin... 6 Skema fr antihypertensiv behandling:... 7 Pstpartum antihypertensiv behandling... 8 BAGGRUND:... 9 Definitiner... 9 Antihypertensiv behandling... 9 Valg af medikamentel behandling:... 9 Labetall Nifedipin Hydralazin Knklusin MONITORERING AF PATIENTER MED SVÆR PRÆEKLAMPSI/ EKLAMPSI REKOMMANDATION: Ante partum mnitrering: Peri partum mnitrering: Pst partum mnitrering: BAGGRUND: Observatin af patienter VÆSKEBEHANDLING REKOMMANDATION: Ante partum væskebehandling: Peri partum væskebehandling: Pst partum væskebehandling: BAGGRUND: HELLP DEFINITIONER: HELLP: Partiel HELLP: Kliniske tegn: BEHANDLING VED HELLP OG ELLP: Differentialdiagnser: BAGGRUND: Prevalæns Definitin g diagnse Patfysilgi Klassifikatin: Klinik Behandling Krtiksterider Trmbcyttransfusin Differentialdiagnser Plasmaferese

3 Præeklampsi/Eklampsi, DASAIM. 01. febr.uar Frlængelse af graviditeten Mrbiditet g mrtalitet EKLAMPSI REKOMMANDATION: Definitin Behandling Mnitrering - udredning Differentialdiagnser (5) Frløsning efter eklamptisk anfald MgSO 4 krampeprfylakse ved præ-eklampsi MAGNESIUMSULFAT DOSERINGSSKEMA BAGGRUND: Krampeprfylakse: MgSO 4 administratin g dsering: MgSO 4 virkningsmekanisme: MgSO 4 interaktin: MgSO 4 bivirkninger: MgSO 4 kmplikatiner ved verdsering: MgSO 4 kinetik: MgSO 4 mnitrering: MgSO 4 versus MgCl 2 : Frløsning: ANÆSTESI TIL SECTIO REKOMMANDATION: Før anæstesi (g epidural analgesi) Anæstesivalg til secti Kntraindikatiner md reginal anæstesi Reginal anæstesi: Generel anæstesi: Væskestatus g bldtab: Bldtryksregulering: Utertnika: Blødning: Pstpatum: BAGGRUND: Anæstesivalg: Kagulatinsfrstyrrelser: Reginal anæstesi til secti: Reginal anæstesi ved eklampsi: Kmbineret spinal/epidural (CSE) anæstesi: Epidural anæstesi: Generel Anæstesi: Utertnika EPIDURAL ANALGESI TIL VAGINAL FORLØSNING POSTOPERATIV SMERTEBEHANDLING REKOMMANDATION: BAGGRUND: INTENSIV OVERVÅGNING APPENDIX CATEGORIES OF EVIDENCE STRENGTH OF RECOMMENDATIONS REFERENCER

4 Præeklampsi/Eklampsi, DASAIM. 01. febr.uar Indledning Vejledningen er udarbejdet g revideret på baggrund af litteraturstudier g i verensstemmelse med nyere, internatinale guidelines. Definitiner g behandlingsprincipper svarer i hvedtræk til følgende guidelines: ACOG Practice Bulletin N. 33, 2002: (1), NICE Clinical Guideline 107, (2) CEMACH 2011, (3) samt SOGC Clinical practice guideline N 206. (4) Definitin grader af hypertensin Let hypertensin Systlisk BT mmhg g diastlisk BT mmhg (mindst 3 målinger) Mderat hypertensin: Systlisk BT mmhg g diastlisk BT mmhg Svær Hypertensin: Systlisk BT 160 mmhg g diastlisk BT 110 mmhg Klassifikatin af hypertensin hs gravide: Krnisk hypertensin: Hypertensin frud fr graviditeten eller diagnsticeret før 20. gestatinsuge. Gestatinel hypertensin: Hypertensin uden prteinuri pstået efter 20. gestatinsuge. Præeklampsi: Gestatinel hypertensin pstået efter 20.uge med prteinuri 0.3 g/døgn ± ødemer. Præeklampsi verbygget på krnisk hypertensin: Prteinuri g bldtryksstigning hs en kvinde med bestående hypertensin. Svær Præeklampsi: Gestatinel hypertensin efter 20.uge ± prteinuri med frekmst af et eller flere af følgende symptmer g abnrme fund sm følge af rgan dysfunktin: Maternelle symptmer: Svær hvedpine, synsfrstyrrelser Smerter i epigastriet eller under ribbenskurvaturen Opkastninger Trykken i brystet Dyspnø, krtåndethed bjektive fund: Svær hypertensin: systlisk BT 160 mmhg, diastlisk BT 110 mmhg 4

5 Præeklampsi/Eklampsi, DASAIM. 01. febr.uar Eklampsi: Oliguri < 500 ml/døgn Pulmnalt ødem Abrupti placentae labratrie fund: Trmbcytter < 100 x 10 9 /l Dissemineret intravaskulær kagulatin (DIC) Hæmlyse: LDH > 600 U/l g/eller haptglbin < 0,3 g/l = <3,0 µml/l, S-bilirubin > 24 µml/l Frhøjede leverenzymer: ASAT/ALAT > 70 U/l Svær prteinuri > 5 g/døgn, eller 3+ ved t urinprøver taget med mindst 4 timers interval HELLP- syndrm: Hemlysis, Elevated Liverenzymes, Lw Platelets (se afsnit m HELLP). HELLP kan frekmme uden hypertensin g/eller prteinuri Føtale fund: Intrauterine grwth restrictin (IUGR) Olighydramnis Dppler us. af a.umbilicalis: Nedsat eller retrgradt diastlisk flw Kramper g/eller kma uden anden kendt årsag under graviditet, fødsel eller indenfr 4 uger pst-partum hs patienter med tegn eller symptmer på præeklampsi. (5) Antihypertensiv behandling: Rekmmandatin: Ante- g intra-partum antihypertensiv behandling Indikatin Behandlingen afhænger af graden af hypertensin uanset m det er krnisk hypertensin, gestatinel eller præeklampsi Mål BT 150/100 ved flere målinger indenfr 30 min. til 2 timer afhængigt af niveau. (B/C) Ved cerebrale symptmer kan behandling ved et lavere BT være indiceret. (C) Ved asscierede symptmer: cerebrale frstyrrelser, synsfrstyrrelser, påvirket almentilstand, HELLP g/eller ved systlisk BT > 180 mmhg eller diastlisk BT >115 mmhg er der indikatin fr akut reduktin af bldtrykket, d.v.s. indenfr 1 time. (C) Før indledning af anæstesi g epidural analgesi skal bldtrykket være Systlisk BT < 150 mmhg, diastlisk BT mmhg. (C) Systlisk BT < 150 mmhg, diastlisk BT mmhg. (C) Let hypertensin: Ved BT 140/90-149/99 mmhg er der ikke knsensus fr antihypertensiv behandling. (B) Kntrl af bldtryk afhænger af ætilgi g patientens tilstand (indlagt/ambulant) (C) 5

6 Præeklampsi/Eklampsi, DASAIM. 01. febr.uar Bldprøver 2 x ugentligt: Hb, trmbcytter, ALAT, LDH, S-Creatinin (C) Mderat hypertensin: BT 150/100 mmhg ved flere målinger indicerer behandling indenfr 30 minutter til 2 timer afhængigt af niveau. (C) Målet er at pnå g vedligehlde systlisk BT < 150 g diastlisk BT mmhg. (C) Førstevalg er tabl. labetall mg x 2-4. (A) Alternativt behandles med tabl. methyldpa mg x 3-4. (A) Kan suppleres med nifedipin dept tabl mg x 1. (A) Der anbefales bldtrykskntrl x 4 daglig. (C) Bldprøver x 3 ugentligt: Hb, trmbcytter, ALAT, LDH, S-Creatinin. (D) Svær hypertensin Vedvarende svær hypertensin: 160 mmhg systlisk g /eller 110 mmhg diastlisk, indicerer akut behandling. (C) Dette gælder gså, selvm frløsning er nært frestående, idet frløsning frudsætter, at patienten er stabiliseret. (C) Ved cerebrale symptmer, synsfrstyrrelser, påvirket almentilstand, HELLP g/eller ved systlisk BT > 180 eller diastlisk BT > 115 mmhg er der indikatin fr akut reduktin af BT indenfr 1 time. (B) Før indledning g anæstesi g epidural skal bldtrykket være < 150/100 mmhg. (C) Vælg så vidt muligt perral behandling fr at undgå drastisk bldtryksfald. (C) Førstevalg er tabl. labetall 200 mg p.., alternativt tabl. nifedipin 10 mg p.. (A) Patientens tilstand eller manglende effekt af perral behandling kan indicere at starte med intravenøs behandling. I disse tilfælde bør behandlingen fregå under tæt bldtrykskntrl hver 5.min i den første halve time efter behandlingens pstart (B) 6

7 Præeklampsi/Eklampsi, DASAIM. 01. febr.uar Skema fr antihypertensiv behandling: Let hypertensin BT: 140/90 til 149/99 mmhg Mderat hypertensin BT: 150/100 til 159/109 mmhg Svær hypertensin BT: 160/110 til 180/115 mmhg Hypertensiv krise BT 180/115 mmhg eller højere Akut behandling Ingen antihypertensiv behandling Tabl. Labetall (Trandate ) mg p.. Kan gentages med 60 min interval Tabl. Labetall (Trandate ) 200 mg p.. BT måles mindst hvert 5 minut indtil BT < 160/110 mmhg Kntinuerlig invasiv bldtryksmåling kan være indiceret Hvis BT frtsat er ver 160/110 mmhg efter 30 min. indledes i.v. behandling: Første dsis: Inj. Labetall (Trandate ) 20 mg i.v. Derefter 40 mg, 80 mg, 80 mg g 80 mg med 5-10 minutters intervaller Max ttal i.v. dsis: 300 mg/d. Hvis BT frtsat er ver 160/110 mmhg 90 min efter første dsis Labetall suppleres der med Tabl Nifedipin. Første dsis 10 mg p.. derefter mg med 30 min intervaller p til max 60 mg Indikatin fr akut reduktin af bldtrykket. indenfr 1 time BT måles mindst hvert 5 minut indtil BT < 160/110 mmhg Kntinuerlig invasiv bldtryksmåling er fte indiceret Der startes direkte med iv Labetall Inj. Labetall (Trandate ) 5-10 mg i.v.) Derefter 20 mg, 40 mg, 80 mg, 80 mg g 80 mg med 5 minutters intervaller Vedligehldelsesbehandling Tabl. Labetall (Trandate ) mg x 3-4 p.. eller Tabl. Methyldpa (Aldmet ) mg x 3-4 p. BT måles mindst 4 gange dagligt.. Labetall (Trandate ) mg x 4 p.. ved BT > 160/110 mmhg suppleres med tabl. Nifedipin (Adalat ) mg p.. max 2 gange per time Evt. suppleret med: Tabl. Methyldpa (Aldmet ) mg x 3-4 p.. g/eller: Tabl. Nifedipin dept tabl. (Adalat ) mg x 1 p.. 7

8 Præeklampsi/Eklampsi, DASAIM. 01. febr.uar I sjældne tilfælde anvendes IV Infusin Labetall (Trandate ): Ufrtyndet Labetall (Trandate ) 5 mg/ml i 50 ml sprøjte. Start med 4 ml/time. Infusinshastigheden frdbles med 30 min interval til ønsket effekt eller til max max. 32 ml/time. (160 mg/time) Hydralazin (Nepresl ): 5-6,25 mg I.V. Hydralazin (Nepresl ) kan gentages med minutters intervaller p til max dsis 32 mg Ved terapisvigt af venstående anvendes: Antidt IV Infusin Natriumnitrprussid (Nipride ): Invasiv BT mnitrering. Initial infusinshastighed 0.15 µg/kg/min. Følsmheden fr nitrprussid er øget hs patienter med præ-eklampsi. Paradksalt fald i maternel HR ses fte (reduceret sinartic barreceptr følsmhed). Pludselig maternel hyptensin er set ved dser så lave sm 0,3 µg/kg/min Inj. Efedrin 5-10 mg i.v. p.n. ved utilsigtet fr kraftigt bldtryksfald med påvirket FHR. Pstpartum antihypertensiv behandling Opvågnings- g Intensivafsnit BT bør pst-partum ikke verstige 150/100 mmhg. (B) Mål: systlisk BT < 150 diastlisk BT mmhg Inden fr de første 6-12 timer pst-partum kan det være indiceret at supplere med : Labetall (Trandate ) mg i.v. (B) g/eller Hydralazin (Nepresl ) 6,25 mg i.v. (B) Captpril, sm er kntraindiceret under graviditeten, kan anvendes efter fødslen, gså til ammende. (B) Den perrale antihypertensive behandling skal frtsætte efter fødslen. Følgende antihypertensiva kan anvendes pstpartum: Labetall, nifedipine, captpril. Tabl. Labetall (Trandate ). Dsis: mg x 2-4 p.. (B) Tabl. Nifedipin depttabl.. (Adalat. Dsis: mg x 1 p... (B) Tabl Captpril 25 mg. Dsis: 25 mg x 1-2 p.. (B) Barselsafsnittet BT kntrlleres med 1-2 timers intervaller de første 8 timer, herefter med længere intervaller afhængig af patientens tilstand.. (C) Ved BT > 150/100 skal den antihypertensive behandling intensiveres. (B) Antihypertensiv behandling kan nedtrappes når BT < 140/90. (C) Antihypertensiv medicin kan sepneres når BT < 130/80 mmhg. (C) Aftrapning (i løbet af 2 døgn) kun nødvendigt hs mødre, der har været i antihypertensiv behandling i flere uger. (C) Aftrapning efter længerevarende antihypertensiv behandling fretages individuelt. Sm hvedregel kan Methyldpa sepneres umiddelbart hvrimd længerevarende betablkker behandling (Labetall = Trandate) behandling kræver langsm nedtrapning. (C) Hvis BT vedvarende er > 150/100 påbegyndes eller frtsættes antihypertensiv behandling. (B) 8

9 Præeklampsi/Eklampsi, DASAIM. 01. febr.uar Mødre i antihypertensiv behandling g mødre med BT > 140/90 ved udskrivelsen skal tilsiges kntrl hs egen læge 1 uge efter udskrivelsen. (D) Baggrund: Definitiner Definitinerne er i verensstemmelse med NICE guideline fra 2010 (side 4) (2) Antihypertensiv behandling Der er knsensus m at undlade behandling af gravide ved BT <150/100 mmhg, idet studier har vist en mulig risik fr væksthæmning g ingen bedring af maternel utcme. (2,6) Der er derimd nu knsensus m at behandle mderat hypertensin. Ifølge de seneste guidelines fra NICE (2010) g CEMACH (2011) er der indikatin fr akut antihypertensiv behandling ved BT 150 mmhg systlisk g /eller dbt 100 mmhg. (2,3) Cerebral hæmragi er den hyppigste årsag til maternel død ved præeklampsi g eklampsi (7) (Cemach 2007). Der er i de seneste år kmmet fkus på relatinen mellem det systliske bldtryk g risiken fr intracerebral katastrfe. I et studium fra 2005 undersøgte man sammenhængen mellem bldtryk g intracerebral hæmrrhagi hs kvinder med præeklampsi. Af de kvinder, der fik hæmragi, havde 100 % systlisk bldtryk > 155 mmhg, mens kun 12,5 % havde diastlisk bldtryk > 110 mmhg. (8) Udver at frårsage cerebrale skader udgør svært frhøjet bldtryk en risik fr nyre-g leversvigt, retinafrandringer g lungestase, g fr barnet risik fr nedsat placentaperfusin g placentaløsning. (9) Svær hypertensin indicerer derfr behandling g indlæggelse. Behandlingen bør tilstræbe en gradvis reduktin af bldtrykket, idet et drastisk bldtryksfald kan medføre en nedsat perfusin af cerebrum, nyrer g det uterplacentare kredsløb. (10) Maternel hyptensin udgør en særlig risik hs kvinder med svær præeklampsi p.g.a. nedsat intravaskulært vlumen. (11) Valg af medikamentel behandling: Ifølge det seneste Cchrane review (Duley) er der ikke evidens fr at fremhæve et antihypertensivum frem fr et andet til akut behandling af svær hypertensin under graviditet. (11) Firegtyve (24) studier (2949 kvinder) indgik i review et, der mfattede i alt 12 frskellige sammenligninger af et antihypertensivum med et andet. Hydralazin indgik i 5 af de 12 sammenligninger. I øvrigt undersøgtes: nifedipine, labetall, diazexid, prstacyclin, ketanserin, urapidil, magnesium sulfat, nimdipine, issrbid, chlrprmazin g prazsin. Alle de undersøgte medicamina sænkede bldtrykket, dg blev calciumblkkere fundet mere effektive end hydralazin (5 undersøgelser). I øvrigt blev der ikke fundet evident frskel mellem de undersøgte behandlinger. På grund af bivirkninger eller andre ulemper fraråder frfatterne følgende antihypertensiva: magnesium sulfat (skønt dette kan være indiceret sm prfylakse md eklampsi), højdsis diazxid, ketanserin, nimdipine g chlrprmazin. Af de resterende behandlinger fremhæves især nifedipin g labetall sm de mest lvende alternativer til hydralazin, der hidtil har været det hyppigst anvendte first chice i USA. En anden metaanalyse har sammenlignet effekten af hydralazin med de øvrige, hyppigst anvendte antihypertensiva til akut behandling af svær hypertensin. (12) Af 21 randmiserede studier sammenlignede 8 hydralazin med nifedipin g 5 med labetall. Resultaterne tyder på en mere effektiv bldtryksreduktin efter hydralazin sammenlignet med labetall, g en større effekt af nifedipin sammenlignet med hydralazin, men frskellene var ikke signifikante. Hydralazin var frbundet med flere tilfælde af maternel hyptensin (13 studier), secti (14 studier), abrupti placenta (5 studier), liguri (3 studier), påvirket FHR (12 studier) g lave Apgar scres ved 1 minut (3 studier). Sammenlignet med labetall var hydralazin frbundet med flere maternelle bivirkninger (12 studier) men med mindre nenatal bradycardi. På trds af den utilstrækkelige styrke af data er knklusinen af metaanalysen, at der ikke synes at være grundlag fr at bibehlde hydralazin sm first-line behandling af svær hypertensin. 9

10 Præeklampsi/Eklampsi, DASAIM. 01. febr.uar Labetall Labetall, en α-β-adrenerg blkker, har mange steder erstattet hydralazin sm førstevalg i behandlingen af svær hypertensin ved præeklampsi. Labetall kan administreres både i.v. g perralt. Labetall har færre maternelle bivirkninger end hydralazin. Endvidere kan labetall reducere det intracerebrale perfusinstryk uden samtidig at medføre verperfusin af cerebrum, hvilket kan ses ved andre vasdilatrer. (13) (evidens 1b). Der er beskrevet tilfælde af frbigående nenatal bradycardi i frbindelse med i.v. Labetall. (14-16) Nifedipin Nifedipin er i flere studier vist at være mere effektivt end henhldsvis methyldpa g hydralazin til bldtrykskntrl, g nifedipin øger tillige urinprduktinen såvel præ- sm pstpartum. (17) (evidens 1b). Endvidere bevirker nifedipin, sammenlignet med methyldpa, en signifikant øgning af det uterplacentare bld flw g en øget føtal vækst efter flere ugers behandling. (18) I en randmiseret, dbbeltblind undersøgelse af nifedipine g labetall blev de t præparater fundet ligeværdige med hensyn til bldtrykskntrl, men nifedipin bevirkede samtidig en signifikant øgning af cardiac index g et fald i den perifere mdstand, hvilket ikke sås efter labetall. (19) (evidens 1b). Øgning af cardiac utput g xygentransprt kan mindske rganskader hs kritisk syge patienter. Hydralazin Hydralazin er ikke længere registreret i DK, men kan skaffes på licens. Sm nævnt er hydralazin stadig det fficielle førstevalgs præparat i USA til behandling af svær hypertensin sm følge af præeklampsi, især på grund af lang erfaring med stffet. (20) Hydralazin er dg i Canada, UK g DK blevet erstattet sm førstevalgs præparat af labetall (perralt eller intravenøst) g nifedipin. (21,22) Hydralazin kan imidlertid stadig være indiceret hs kvinder med astma, hvr labetall er kntraindiceret, eller ved utilstrækkelig effekt af labetall eller nifedipin. Knklusin Ved metaanalyser er der ikke fundet ngen sikker frskel i effekten af de antihypertensiva, der hyppigst anvendes til behandling af svær hypertensin: labetall, nifedipin g hydralazin. De er alle effektive til bldtrykskntrl, men flere undersøgelser tyder på en mere gunstig effekt af nifedipin på nyrefunktin/urinprduktin, cardiac utput g placentakredsløb, g en mere gunstig effekt af labetall på det cerebrale perfusinstryk. Af disse grunde anbefales såvel nifedipin g labetall sm førstevalgs præparater ved behandling af svær hypertensin-/præeklampsi. 10

11 Præeklampsi/Eklampsi, DASAIM. 01. febr.uar Mnitrering af patienter med svær præeklampsi/ eklampsi Rekmmandatin: Ante partum mnitrering: Omfanget g hyppigheden af mnitreringen afgøres af de initiale bservatiner g det kliniske frløb. Mderen: Kredsløb: BT g puls eventuelt EKKO-kardigrafi Respiratin: Leverfunktin: Nyrefunktin Respiratinsfrekvens g pulsximetri (hs patienter med dyspnø/tachypnø) ALAT/ASAT, p-albumin, bilirubin, LDH Diureser, væskebalance S-creatinin, S-carbamid, elektrlytter U-prtein, evt. døgnurin Kagulatin: Trmbcytter, INR, APTT, fibringen Hvis disse er abnrme: Se under HELLP Neurlgi: Cerebral tilstand, synsfrstyrrelser Senereflekser. Se gså under MgSO 4 behandling Fsteret: NST-CTG Dppler-flw Bifysisk prfil (ultralydsvurdering af føtal aktivitet g fstervandsmængde) Peri partum mnitrering: Ved frløsning uden anæstesilgisk medvirken: Ved vaginal frløsning med føde-epidural Ved secti i reginal anæstesi: Ved secti i universel anæstesi sm ante partum sm ante partum DASAIMs basismnitrering: SpO2, nn-invasivt BT, EKG g timediurese DASAIMs basismnitrering: SpO2, nn-invasivt BT, EKG, ET-CO2, FiO2, NMT, luftvejstryk g timediurese Invasiv bldtryksmnitrering bør vervejes ved ustabil hypertensin, akut hypertensiv krise, når nn-invasiv BTmåling er vanskelig (besitas), ved behv fr hyppig bldprøvetagning (HELLP). Brug af centralt venekateter (CVK) eller pulmnalarteriekateter er almindeligvis ikke indiceret. (23) Ekk-kardigrafi kan være af værdi (24). Pst partum mnitrering: Frtsat tæt mnitrering sm ante- g peri-partum, indtil der er tegn på frbedring af kliniske g bikemiske parametre. 11

12 Præeklampsi/Eklampsi, DASAIM. 01. febr.uar Baggrund: Frmålet med ante-partum mnitrering er at bservere eventuel prgressin af tilstanden fr at kunne frebygge maternelle kmplikatiner g fr at sikre den føtale trivsel [2]. Nyere undersøgelser har vist at indføring af standardiserede vervågningsprgrammer fr gravide med præeklampsi kan nedsætte maternel mrbiditet g mrtalitet signifikant pga øget behandlingsintensitet med antihypertensiva, crticsterider g magnesium. Tiden fr indlæggelse til frløsning øgedes samtidig med tendens til frbedret nenatal utcme, der dg ikke var signifikant (25) (Evidens 1b). Observatin af patienter Der er i de senere år udviklet scringssystemer, early warning scres; sm kan afsløre udviklingen af livstruende symptmer hs risikpatienter uanset m patienten ligger på stamafdeling eller afdeling med højere mnitreringskapacitet. Scringsystemet sikrer at et defineret scre udløser handling f.eks lægetilkald, sm kan tilpasses den enkelte institutin (26,27). I England har ngle institutiner mdificeret scringssystemet til bstetriske patienter, MEOWS, Mdified Early Warning Scring System, fr tidligt at kunne diagnsticere livstruende tilstande hs den bstetriske patient g handle rettidigt herpå (28).(29) Nedenstående bservatinsskema er et eksempel på early warning scres fr den præeklamptiske patient. Kntinuerlige bservatiner afslører når enkelte parametre hs patientens frværres, således at terapi kan rettes md enkelte symptmer, g dermed kan hindre, at patienten når en livstruende tilstand. Eksempelvis O 2 tilskud ved faldende saturatin, antihypertensiv behandling ved stigende BT etc. Early warning scres bør fregå på alle afdelinger g medføre hurtig medicinsk indsats g vurdering af, m patienten kan frblive på stamafdeling eller kræver verflytning til intensiv behandling. I henhld til bservatiner rekmmanderes at sygeplejerske/jrdemder tilkalder læge hvis patienten screr en værdi der ligger i det røde mråde eller 2 i det gule mråde, se nedenstående skema. 12

13 Præeklampsi/Eklampsi, DASAIM. 01. febr.uar Obstetrisk Early Warning Scre - bservatinsskema (mdificeret fra Aberdeen Maternity Hspital) Respiratins frekvens Saturatin Dat Klkken O2 tilskud l/min Temperatur > % <95% Puls Systlisk BT Diastlisk BT Diurese ja/nej Prteinuri Vågen Neu rlgi Reagerer på tiltale Reagerer på smerte Ingen reaktin VAS 0-3 >3 AT upåvirket påvirket Ttal grå scre Ttal skraveret scre Læge kntaktes ved 1 kryds i rødt (skraveret) mråde eller 2 krydser i gult (gråt) mråde 13

14 Væskebehandling Rekmmandatin: Ante partum væskebehandling: Væskerestriktin tilrådes fr at reducere risik fr verhydrering Den ttale væskeindgift bør begrænses til 80 ml/time eller 1ml/kg/time Timediureser bør måles, g der bør altid lægges blærekateter, når der gives i.v. væske Peri partum væskebehandling: Der tilstræbes 0-balance Der gives højst 1000 ml krystallid Blødning > 700 ml bør vervejes erstattet med bld eller kllid (Vluven ) Andre bldkmpnentprdukter: se under HELLP syndrm g anæstesi til præeklampsi Pst partum væskebehandling: Tilstræb negativ væskebalance på > 1000 ml/ 24 timer. Basalt væskebehv (inklusive perral g medicin-infusinsvæske) sm ante partum: 80 ml/time eller 1 ml/kg/time Ved behv fr xytcindrp bør kncentreret pløsning anvendes Oliguri er hyppigt frekmmende Hvis urinprduktin < 40 ml/time ver 6-8 knsekutive timer eller ved anuri i 2 knsekutive timer påbegyndes behandling: Fursemid: 5-80 mg IV Hvis CVK etableres: CVP < 5 mmhg: ml krystallid, evt ml kllid (vluven ) under løbende CVP kntrl. Dpamin er ikke indiceret ved nrmalt bldtryk. Baggrund: Der er ikke evidens fr effekt af plasma vlumen ekspansin fr kvinder med præ-eklampsi. (30) ( evidens 1a), der er ikke evidens fr effekt af plasma vlumen ekspansin fr hverken kvinder eller deres børn. (31) (evidens 1a), maternel plasma vlumen ekspansin havde ingen effekt på den perinatal 1 års verlevelse. (32) (evidens1a) I pgørelser fra UK igennem 20 år har lungeødem været årsag til maternel mrtalitet hs kvinder med præ-eklampsi (33), (evidens IV). I disse pgørelser har aggressiv væskeindgift været hvedårsagen til lungeødem. Rekmmandatiner m væskerestriktin har siden medført et fald i den maternelle mrbiditet g mrtalitet sm følge af lungeødem ved præ-eklampsi (34) (evidens IV). (35,36) (evidens II b), (7) (evidens IV). Væskerestriktin skal frtsætte, indtil diuresen kmmer i gang g er sufficient. Oliguri er hyppig ved svær præeklampsi. Der er ikke evidens fr at tilstræbe en timediurese fr at frebygge nyresvigt, da nyresvigt sjældent ptræder uden samtidig frekmst af HELLP, blødning eller sepsis (35). Væskebalancen skal derfr nøje bserveres, g der skal tilstræbes en negativ balance (37) Såkaldt pre-lad før anlæggelse af epidural eller spinal blkade til gravide kvinder er ineffektivt g anbefales derfr ikke (38) (evidens I b). Ved uacceptabelt bldtryksfald anbefales dg vaspressr samt væske i begrænset mængde (34). Der findes ingen evidens fr hvilken type væske, man bør anvende til præ-eklampsi patienter. Både albumin g syntetiske kllider har været diskuteret bredt i litteraturen (39,40). Hydrxyethyl-stivelser (Vluven ) har en bedre farmakkinetik end andre syntetiske kllider g har vist sig at blive vel tlereret ved mild til svær nyrepåvirkning (40) (evidens II b). Når der er behv fr kllid kan Vluven anvendes (41). 14

15 Pst partum sker et skift af væske fra interstitialvævet til karbanen. Herved øges risiken fr at udvikle lungeødem. Ved liguri er dpamin, selv i nyrevenlige dser, ikke indiceret (42). HELLP Definitiner: HELLP: En speciel frm af svær præ-eklampsi med en triade bestående af H = hemlysis defineret sm mikrangipatisk hæmlytisk anæmi, EL = leverpåvirkning med elevated liver enzymer, g LP = lavt pladetal = lw platelets. De fleste, men ikke alle, har samtidig gestatinel hypertensin g/eller prteinuri. (43,44) H = Hæmlyse Mikrangipatisk hæmlytisk anæmi med Schistcytter i bldudstrygning: S-LDH > 600 U/l g en eller flere af følgende: S-Bilirubin > 24 µml/l (> 1,4 mg/dl) S-Haptglbin under referencemrådet: (<0,3 g/l = <3 µml/l - NB! Varierer afhængig af analysemetde) Fald i Hb > 2 mml/l EL = Frhøjede leverenzymer S-ASAT eller S-ALAT > 70 IU/L LP = Thrmbcytpeni B-trmbcytter < 50 x 10E9/l Class 1 HELLP: trmbcytter < 50 x 10E9/l. (44) Class 2 HELLP: trmbcytter x 10E9/l. (44) Partiel HELLP: Svær præ-eklampsi plus en eller t af venstående variable i triaden. (43,45) Kliniske tegn: De kliniske tegn kan være til stede flere timer før labratrieværdierne ændrer sig. Smerter g/eller ømhed i epigastriet eller under højre cuvertur Kvalme g/ eller pkastning Almen sygdmsfølelse, influenzalignende symptmer Hvedpine Synsfrstyrrelser Trmbcytpene blødninger Hypertensin Prteinuri 15

16 Behandling ved HELLP g ELLP: Vurdering af sværhedsgrad med henblik på afslutning af graviditeten Antihypertensiv behandling (se afsnit m antihypertensiv behandling). Magnesiumsulfat (se afsnit m Eklampsi). Krtiksterider Krtiksterider (Dexamethasne) er ikke rutinemæssigt indiceret til behandling af HELLP. (A) Krtiksterider kan vervejes ved svær HELLP. Initial dsering - Dexamethasn 10 mg x 2 i.v. (D) Krticsterider er indiceret ved exacerbatin af lupus erythematsus disseminatus g når lupus nefrit ikke kan udelukkes Trmbcyttransfusin Prfylaktisk trmbcyttransfusin er ikke indiceret ved thrmbcyttal ver 50 x 10E9/l (C) Trmbcyttransfusin bør vervejes ved trmbcyttal under 50 x 10E9/l i tilfælde hvr der er tegn på kagulpati eller hurtigt faldende trmbcytal (D) Prfylaktisk thrmbcyttransfusin er indiceret ved trmbtyttal under 20 X 10E9/l umiddelbart før kejsersnit (D) Prfylaktisk trmbcyttransfusin bør kraftigt vervejes ved trmbcyttal < 20 x 10E9 umiddelbart før vaginalfrløsning (D) Om muligt, bør trmbcyttranfusin udføres vejledt af thrmbelastgrafi (TEG) Trmbcyttransfusin er kntraindiceret ved TTP medmindre, der er livstruende blødning (46). Plasmapherese Differentialdiagnser: Der er utilstrækkelig evidens fr at rekmmandere plasmapherese ved HELLP Plasmapherese kan vervejes ved refraktær HELLP Plasmapherese er indiceret når TTP g Catastrpic Antiphsplipid Syndrme (CAPS) ikke kan udelukkes. Acute fatty liver f pregnancy (AFLP) Thrmbtic thrmbcytpenic purpura (TTP) Hemlytic uremic syndrme (HUS) Immune thrmbcytpenic purpura (ITP) Exacerbatin af systemisk lupus erythematsus (SLE) Antiphsplipid syndrme (APS) Chlecystitis Ulcus Hepatitis Pancreatitis Baggrund: Prevalæns 0,5-0,9 af alle graviditeter g 10-20% ved svær præeklampsi. (44), 2/3 af tilfældene pstår ante-partum, 1/3 pstår pstpartum. (47). Definitin g diagnse HELLP er et syndrm med hæmlyse, eleverede leverenzymer g trmbcytpeni (48). Der er imidlertid ingen internatinal knsensus m de eksakte diagnstiske kriterier (43,49). Hyppigst anvendes LDH > 600 U/l (eller Bilirubin 16

17 > 1,2 mg/dl ~ > 20 µml/l), schistcytter i bldudstrygning, ASAT > 70 U/l g thrmbcytter < 100 x 10E9/l sm kriterier fr diagnsen (45,50). S-haptglbin under reference mrådets nedre grænse er en sensitiv markør fr hæmlyse (51,52). Patfysilgi Tilstanden karakteriseres af endthelcelleskade i leveren, thrmbcytaktivering, thrmbcytaggregatin g knsumptin, periprtal nekrse, fkal parenkymatøs nekrse, fkale blødninger, større intrahepatiske eller subkapsulære hæmatmer g endelig leverruptur med blødningsshck (43,49). Klassifikatin: Tennesee klassifikatinen: Inddeling i kmplet g partiel HELLP. Kmplet HELLP: alle tre kriterier (hæmlyse, frhøjede leverenzymer g trmbcytpeni) pfyldt. Partiel HELLP: en eller t af venstående kriterier (45). Mississippi klassifikatinen: Inddeling i 3 sværhedsgrader efter trmbcytnadir: Class I: < 50 x 10E9/l, Class II: x 10E9/l g Class III: x 10E9/l (53). Graden af trmbcytpeni er krreleret til øget incidens af maternel mrtalitet g mrbiditet (53-55). Thrmbcyttal g enzymkncentratiner er dg ikke uafhængige risikfaktrer. Lav gestatinsalder, ascites, abrupti placenta, præeklampsi i tidligere graviditet, frekmst g grad af kliniske symptmer så sm hvedpine, synsfrstyrrelser epigastrielle smerter g kvalme/pkastning er betydende risikfaktrer fr alvrlige kmplikatiner (56-58). Klinik Kliniske symptmer er smerter under højre kurvatur eller i epigastriet, fte ledsaget af kvalme g pkastninger efter et par dage med almen utilpashed. Hs 15% af patienterne er der ikke hypertensin eller signifikant prteinuri. Differential-diagnstisk kan dette give vanskeligheder, da tilstanden kan blive fejltlket sm gastrenterlgisk lidelse eller galdevejslidelse. Det kliniske frløb er ufrudsigeligt, g kan udvikle sig hurtigt med faldende trmbcytter g stigende levertal, eller tilstanden kan hlde sig ngenlunde stabil. Dkumentatinen herfr er generelt dårlig med evidens niveau III g IV. Hs gravide med hypertensin, hvr man mistænker præeklampsi, men hvr der ikke er mistanke m blødning, kan man sm screening nøjes med trmbcytter g LDH (59) (evidens III). Behandling Behandlingsanvisninger findes i 3 versigtsartikler af nyere dat (43,44,49). Krtiksterider Et Cchrane review fra 2010 knkluderer at der endnu er der utilstrækkelig evidens fr at rutinemæssig administratin af krtiksterider til patienter med HELLP frbedrer klinisk vigtige utcme variable. Administratin af krtiksterider kan være indiceret i kliniske situatiner hvr en øgning af thrmbcyttallet vurderes at være klinisk frdelagtig. (Evidens grad I) (60) NICE kliniske guideline fra 2010 rekmmanderer ligeledes, at dexamethasn ikke skal anvendes til behandling af HELLP. (Evidens grad I) (2) Anvendelse af krtiksterider ved HELLP er kntrversiel. Rutinemæssig behandling med krtiksterider anbefales g anvendes frtsat af ngle (44) Der freligger ingen dsis-respnse studier. Dexamethasn (Frtecrtin ) 10 mg + 10 mg + 5 mg + 5 mg intravenøst med 12 timers interval er anvendt i flere studier (61-64). Ngle anvender en højere dsering ved specielt svær HELLP (49). Der er rejst vigtig kritik af de randmiserede studier g der pågår aktuelt studier, sm skal imødegå denne kritik. (ClinicalTrials.gv Identifier: NCT g NCT ) Resultater fra disse studier frventes først i

18 Trmbcyttransfusin Grænsen fr prfylaktisk trmbcyttransfusin til patienter med malign hæmatlgisk lidelse er 10 x 10E9/l (65). British Cmmittee fr Standards in Haematlgy anbefaler at trmbycyttallet ved akut blødning hldes ver 50 x 10E9/l, men angiver ingen grænse fr prfylaktisk trmbcyttransfusin ved abdminal kirurgi (46). Hs patienter med HELLP er der i frbindelse med fødsel g kejsersnit øget risik fr pst-partum blødning ved trmbcyttal < 40 x 10E9/l (66). Der findes ingen prspektive randmiserede studier ver effekten af prfylaktisk trmbcyttransfusin frud fr kejsersnit eller vaginal frløsning. Trmbcyttransfusin anbefales før kejsersnit ved trmbcytter < x 10E9/l g bør stærkt vervejes før vaginal frløsning ved trmbcytter < x 10E9/l (4) I en retrspektiv undersøgelse mfattende 132 patienter med klasse 1 HELLP g 160 patienter med klasse 2 HELLP fandt Rberts et al. ingen effekt af prfylaktisk trmbcyttransfysin til HELLP patienter med trmbcyttal < 40 x 10E9/l. (66). I en anden pgørelse ver 46 Class 1 HELLP patienter, hvr 20 patienter fik prfylaktisk trmbcyttransfusin før kejsersnit eller vaginal frløsning bserveredes hurtigere recvery i gruppen der ikke fik trmbcyttransfusin (67) Differentialdiagnser En række medicinske tilstande har et symptm-sammenfald med HELLP g svær præeklampsi. Endvidere kan de samme tilstande kmpliceres med verbygget HELLP/Præeklampsi (68,69). Acute fatty liver f pregnancy (AFLP): Thrmbtic thrmbcytpenic purpura (TTP): Kvalme, pkast, smerter i abdmen, icterus, BT fte nrmalt, fte ingen prteinuri, Frlænget INR g APPT, lav fibringen g lav B-glukse, stigende S-creatinin (70,71) Meget sjælden under graviditet. Neurlgiske symptmer, feber, svær trmbcytpeni, svær hæmlyse, Lavt Hb g Hct. Nrmale eller kun let frhøjede leverenzymer. Trmbcyttransfusin kan frværre tilstanden. Frisk frsset plasma g plasmapherese kan være livreddende.(72,73) Hemlytic uremic syndrme (HUS): Højt creatinin, de fleste pstår først pst partum (95%) Immune thrmbcytpenic purpura (ITP): Thrmbcytpenisk purpura, BT g leverenzymer ftest nrmale Exacerbatin af Lupus Erythematsus Disseminatus = Systemic Lupus Erythematsus (SLE): Antiphsplipid syndrme (APS). Catastrphic Antiphsphlipid Syndrme (CAPS). Mange med SLE har hudfrandringer, ledsymptmer g feber. I aktiv fase er der pancytpeni g psitive anti-dna titer Mindre end 1% udvikler så kaldt katastrfe antifsflipid syndrm (CAPS), sm er karakteriseret ved akut thrmbtisk mikangipathi i multiple rganer (mindst 3) ftest nyrer, hjerte-lunger g CNS Behandling: Krticsterider, LMWH g lavdsis acetylsalicylsyre. (74-76) Plasmaferese Der er utilstrækkelig evidens fr at rekmmandere plasmapherese ved HELLP. (2) Plasmapherese er indiceret når TTP ikke kan udelukkes, (72,73) g kan vervejes ved refraktær HELLP (77,78) g ved Catastrphic Antiphsphlipid Syndrme (CAPS) (74) 18

19 Frlængelse af graviditeten Ved HELLP er der ikke dkumentatin fr at frlængelse af graviditeten ud ver 48 timer frbedrer barnets prgnse (49). I enkelte tilfælde er der bserveret spntan remissin af sygdmmen (79). Mrbiditet g mrtalitet Svær mrbiditet ses med en frekvens på helt p til 45 %, specielt når HELLP pstår pstpartum (9)(evidens III). De hyppigste kmplikatiner er DIC (21 %) g placenta løsning (16%). Den alvrligste kmplikatin er leverruptur (1 %), hvr både den maternelle g føtale mrtalitet er > 50 %. Eklampsi er fte asscieret med HELLP syndrm. Tilstanden kan frværres efter frløsningen g tpper fte timer efter frløsningen (80). Tilstanden debuterer pst-partum i % af tilfældene. Eklampsi Rekmmandatin: Definitin Kramper g/eller kma uden anden kendt årsag under graviditet, fødsel eller indenfr 4 uger pst-partum hs patienter med tegn eller symptmer på præeklampsi. (5) Behandling ABC (Airway, Breathing, Circulatin) (5,81) (C) Tilkald hjælp. Lejring i venstre sideleje. Fri luftvej, Ilt, vurder vejrtrækning, evt. tungehlder, evt. sugning i rpharynx. Bliv hs patienten, beskyt md traumer. Etabler i.v. adgang. Intravenøs MgSO 4 blus 16 mml = 4 g i.v. ver 5 min. efterfulgt af kntinuerlig intravenøs MgSO 4 infusin 4 mml/time = 1 g/time i 24 timer efter sidste krampeanfald. (2) (A) Yderligere intravenøs MgSO 4 blus 8-16 mml = 2-4 g i.v. ver 5 min. ved tilbagevendende kramper. (2) (A) Hvis anfaldet ikke kan brydes med MgSO 4, intuberes patienten efter anæstesiindledning sm angivet under generel anæstesi til secti. (C) Antihypertensiv behandling ved BT > 150/100 mmhg. Mål Systlisk BT < 150, Diastlisk BT mmhg (2) (C) Væskerestriktin: Ttal væsketilførsel (perral + intravenøs) begrænses til max 80 ml/time eller 1 ml/kg/time. (21) (C) Laktatacidse efter generaliserede krampeanfald er selvlimiterende g kræver nrmalt ikke behandling med natriumbikarbnat med mindre frløsning er nært frestående. (21,82) (C) Mnitrering - udredning Kntinuerlig pulsximetri (SpO 2 ), Carditcgrafi (CTG) BT, timediurese. Kntrller syrebase status. Bldtype g frlig, Hb, thrmbcytter, INR, KFNT, APTT, S-Na, S-K, S- Creatinin, S-LDH, S-ALAT. Gentag efter 6 timer. Cerebral CT/MR-scanning er indiceret ved debut > 48 timer pst-partum, ved fkalneurlgiske udfald, vedvarende bevidsthedspåvirkning, Glascw cma scale scre <8, eller ved atypisk præsentatin (5,83,84). Den urlige, hvileløse patient restless eclamptic sm er uden neurlgiske udfald, ikke hypksisk eller hypkapnisk er ikke i behv af videre billeddiagnstisk udredning, men bør mistænkes fr cerebralt ødem. 19

20 Differentialdiagnser (5) Cerebral blødning tumr, aneurysme, A-V malfrmatin angim arteriel embli eller thrmbse venøs thrmbse vasculitishypxisk iskæmisk encephalpati eller psterir leukencephalpati hypertensiv encephalpati epilepsi Hypglykæmi eller hypnatriæmi TTP Thrmbtisk Thrmbcytpenisk Purpura Antiphsphlipid syndrme Frløsning efter eklamptisk anfald Umiddelbart efter det eklamptiske anfald vil der fte være føtal bradykardi. Dette er nrmalt ikke indikatin fr umiddelbar frløsning ved kejsersnit. (1,85) (C) Frløsning. (vaginal eller kejsersnit) planlægges indenfr 2-4 timer. Ved igangværende fødsel g ukmpliceret eklampsi (velbefindende patient, trmbcytter > 100, stabilt BT, upåvirket CTG) accepteres dg frløsning indenfr 8 timer. Secti kan udføres når mderen er stabil, magnesiumbehandling er etableret g der freligger svar på bldprøver. (81) (C) Vedvarende føtal bradykardi eller sene decelleratiner ud ver min efter krampeanfaldet kan være tegn på abrupti g intrauterin asfyksi g indicere akut frløsning. (5) (C) MgSO 4 krampeprfylakse ved præ-eklampsi Indikatin MgSO 4 er førstevalgs præparat til krampeprfylakse. (A). Diazepam eller phenytin bør ikke anvendes. (A) MgSO 4 kan anvendes ved svær gestatinel hypertensin eller svær præeklampsi når fødsel kan frventes indenfr 24 timer. (2) Svær hypertensin g prteinuri HELLP Let til mderat hypertensin g prteinuri samt mindst en af følgende Svær hvedpine Kntraindikatin Synsfrstyrrelser Epigastriel smerte eller pkastning Papilødem Clnus (3 ryk eller flere) Ømhed ver leveren Thrmbcytfald til mindre end 100 x 10E9/l Frhøjede leverenzymer ALT eller AST > 70 IU/l Abslut kntraindiceret ved myastenia gravis, myastent syndrm g ved levercma med nyresvigt. 20

Sedation af patienter til procedurer eller indgreb uden medvirken af anæstesipersonale

Sedation af patienter til procedurer eller indgreb uden medvirken af anæstesipersonale Sedatin af patienter til prcedurer eller indgreb uden medvirken af anæstesipersnale Gyldighedsperide 01.06.2015-31.05.2018 Revideres 31.05.2018 Ansvarlig fr dkumentet Gdkendt af: PV/BH PV/BH Frmålet er

Læs mere

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresum éet og indlægssedlen

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresum éet og indlægssedlen Bilag III Ændringer til relevante afsnit i prduktresum éet g indlægssedlen Bemærk: Ændringerne til de relevante afsnit i prduktresumeet g indlægssedlen er resultatet af referralprceduren. Prduktinfrmatinen

Læs mere

Præeklampsi. Slide 1-9 Teori Slide 10-15 Case 1 Slide 16-19 Case 2 Slide 20-22 Case 3 Slide 23-25 Case 4

Præeklampsi. Slide 1-9 Teori Slide 10-15 Case 1 Slide 16-19 Case 2 Slide 20-22 Case 3 Slide 23-25 Case 4 Præeklampsi Slide 1-9 Teori Slide 10-15 Case 1 Slide 16-19 Case 2 Slide 20-22 Case 3 Slide 23-25 Case 4 1 Definitioner Præeklampsi Hypertension BT>140 systolisk og/eller BT>90 diastolisk Proteinuri >0.3g/24

Læs mere

Opgaver De oplistede strategiske opgaver i MRSA-enheden herunder, vil blive udmøntet i lokalt udarbejdede funktionsbeskrivelser.

Opgaver De oplistede strategiske opgaver i MRSA-enheden herunder, vil blive udmøntet i lokalt udarbejdede funktionsbeskrivelser. Kmmissrium fr den reginale MRSA-enhed, herunder beskrivelse af snitflader til primærsektren g hspitalernes Klinisk Mikrbilgiske Afdelinger g infektinshygiejniske enheder. Baggrund På baggrund af Sundhedsstyrelsens

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Voltaren Ophtha, øjendråber, opløsning

PRODUKTRESUMÉ. for. Voltaren Ophtha, øjendråber, opløsning 28. ktber 2014 PRODUKTRESUMÉ fr Vltaren Ophtha, øjendråber, pløsning 0. D.SP.NR. 3588 1. LÆGEMIDLETS NAVN Vltaren Ophtha 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING 1 ml Vltaren Ophtha indehlder 1 mg diclfenacnatrium

Læs mere

Præeklampsi

Præeklampsi Præeklampsi Definitioner Hypertension BT 140 mm Hg systolisk og/eller 90 mm Hg diastolisk (mindst 3 målinger) Proteinuri a) Udskillelse af 0.3 g total protein/døgn, eller b) 1+ ved steril midtstråle urinstix

Læs mere

Visitation til og fra Hjemmefødselsordning Sjælland

Visitation til og fra Hjemmefødselsordning Sjælland Niveau: Retningslinjer Hjemmefødsel - en naturlig del af livet Visitatin til g fra Hjemmefødselsrdning Sjælland ID-nr.: R-15 Versin: 1 Standard(er): 2.4.1 g 2.12.1 DDKM 2. vers. Gyldighed: 21.03.14-20.03.17

Læs mere

Dystoci. U-kursus i Intrapartal i Obstetrik. Skejby december 2013. Jordemoder Marie Juhl Jørgensen, Hvidovre Hospital

Dystoci. U-kursus i Intrapartal i Obstetrik. Skejby december 2013. Jordemoder Marie Juhl Jørgensen, Hvidovre Hospital Dystci U-kursus i Intrapartal i Obstetrik Skejby december 2013 Jrdemder Marie Juhl Jørgensen, Hvidvre Hspital Læge Thmas Berghlt, Nrdsjællands Hspital Dystci Dystci (græsk) : dys = langsm, dårlig tkia

Læs mere

Insemination med donor sæd

Insemination med donor sæd Patient infrmatin Inseminatin med dnr sæd - IUID www.nrdica.rg 1 Patient infrmatin Nrdica Fertilitetsklinik E-mail: cpenhagen@nrdica.rg Inseminatin med dnr sæd - IUID www.nrdica.rg 2 Inseminatin med dnr

Læs mere

Fakta, spørgsmål og svar om udredningsretten

Fakta, spørgsmål og svar om udredningsretten Reginshuset Vibrg Sundhedsplanlægning Fakta, spørgsmål g svar m udredningsretten Skttenbrg 26 Pstbks 21 DK-8800 Vibrg Tel. +45 7841 0000 kntakt@rm.dk www.rm.dk Flketinget har den 19. december 2012 vedtaget

Læs mere

Bilag 5: Medicinsk behandlingsprogram for diskusprolaps, isolerede lændesmerter og spinalstenose.

Bilag 5: Medicinsk behandlingsprogram for diskusprolaps, isolerede lændesmerter og spinalstenose. Side 1 Bilag 5: Medicinsk behandlingsprgram fr diskusprlaps, islerede lændesmerter g spinalstense. 01.09.2013 Bilag til kntrakt mellem Danske Reginer g leverandører der udfører behandlinger under udvidet

Læs mere

ÅRSRAPPORT 2009: EKSPERIMENTEL BEHANDLING

ÅRSRAPPORT 2009: EKSPERIMENTEL BEHANDLING ÅRSRAPPORT 2009: EKSPERIMENTEL BEHANDLING 2010 Årspgørelse 2009 I 2003 etableredes rdningen vedrørende eksperimentel behandling, g Sundhedsstyrelsen nedsatte samtidigt et rådgivende panel. Det rådgivende

Læs mere

Modulbeskrivelse - Modul 6

Modulbeskrivelse - Modul 6 Fysiterapeutuddannelsen i Aalbrg Fysiterapeutuddannelsen i Aalbrg Mdulbeskrivelse - Mdul 6 Undersøgelse diagnstik g differentialdiagnstik 1 Fysiterapeutuddannelsen i Aalbrg Mdul 6 - Undersøgelse, diagnstik

Læs mere

ÅRSRAPPORT 2008: EKSPERIMENTEL BEHANDLING

ÅRSRAPPORT 2008: EKSPERIMENTEL BEHANDLING ÅRSRAPPORT 2008: EKSPERIMENTEL BEHANDLING 2009 Årspgørelse 2008 I 2003 etableredes rdningen vedrørende eksperimentel behandling, g Sundhedsstyrelsen nedsatte i januar 2003 et rådgivende panel. Det rådgivende

Læs mere

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Privat leverandør personlig pleje og praktisk hjælp. Aktiv Hjemmehjælp ApS Rughavevej 2, st.th.

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Privat leverandør personlig pleje og praktisk hjælp. Aktiv Hjemmehjælp ApS Rughavevej 2, st.th. INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Københavns Kmmune Sundheds- g Omsrgsfrvaltningen Tilsynsrapprt Uanmeldt tilsyn Privat leverandør persnlig pleje g praktisk hjælp Aktiv Hjemmehjælp ApS Rughavevej 2, st.th.,

Læs mere

Modulbeskrivelse - Modul 6

Modulbeskrivelse - Modul 6 Fysiterapeutuddannelsen i Aalbrg Mdul 6 Undersøgelse, diagnstik g differentialdiagnstik Fysiterapeutuddannelsen UCN Mdulbeskrivelse - Mdul 6 Undersøgelse diagnstik g differentialdiagnstik 1 Fysiterapeutuddannelsen

Læs mere

Tjekliste Medfødt immundefekt

Tjekliste Medfødt immundefekt Tjekliste Medfødt immundefekt Familien g barnet Daginstitutin g skle Pasningstilbud med få børn Frældrene hlder barnet hjemme pga. infektinsrisik. Kmpensatin fr tabt arbejdsfrtjeneste Pædaggiske støttefranstaltninger,

Læs mere

Modulbeskrivelse - Modul 6

Modulbeskrivelse - Modul 6 Fysiterapeutuddannelsen i Aalbrg Fysiterapeutuddannelsen i Aalbrg Mdulbeskrivelse - Mdul 6 Undersøgelse diagnstik g differentialdiagnstik 1 Fysiterapeutuddannelsen i Aalbrg Mdul 6 - Undersøgelse, diagnstik

Læs mere

Mild (mellem 32-35 C) Moderat (28-32 C) Kan også klassificeres efter grad: Grad 1: 32-35 C. Grad 2: 26-32 C. Hyppigst blandt mænd

Mild (mellem 32-35 C) Moderat (28-32 C) Kan også klassificeres efter grad: Grad 1: 32-35 C. Grad 2: 26-32 C. Hyppigst blandt mænd Hyptermi Seneste faglige revidering: 10.02.2012 Basisplysninger Definitin Den menneskelige rganismes kernetemperatur reguleres nrmalt mellem 36,4 C g 37,5 C 1 Kernetemperatur under 35 C defineres sm hyptermi.

Læs mere

Specialevejledning for arbejdsmedicin

Specialevejledning for arbejdsmedicin j.nr. 7-203-01-90/14 Specialevejledning fr arbejdsmedicin Specialevejledningen indehlder en krt beskrivelse af hvedpgaverne i specialet samt den faglige g rganisatriske tilrettelæggelse af specialet. Dernæst

Læs mere

Tjekliste Galaktosæmi

Tjekliste Galaktosæmi Tjekliste Galaktsæmi Familien g barnet Dækning af merudgifter Kmpensatin fr tabt arbejdsfrtjeneste Dækning af udgifter til transprt Dækning af frældrenes udgifter til kst g lgi i frbindelse med hspitalsindlæggelse

Læs mere

Tjekliste Ehlers-Danlos syndrom

Tjekliste Ehlers-Danlos syndrom Tjekliste Ehlers-Danls syndrm Familien, barnet g den unge Nødvendige hensyn Støtte g rådgivning vedrørende persnlige eller praktiske prblemer Hensigtsmæssig indretning af arbejdspladsen i institutin g

Læs mere

Kredsløb. Carsten Tollund AN-OP-POTA. Abdominalcentret, Rigshospitalet

Kredsløb. Carsten Tollund AN-OP-POTA. Abdominalcentret, Rigshospitalet Kredsløb Carsten Tollund AN-OP-POTA. Abdominalcentret, Rigshospitalet Under dette foredrag skal du være klar til at gå online på din mobiltelefon, alternativt kan du anvende sms. Hotellets net hedder Munkebjerg

Læs mere

Sundhedsstyrelsen indkalder hermed ansøgninger fra private organisationer om tilskud fra puljen Børn som pårørende til psykisk syge og misbrugere

Sundhedsstyrelsen indkalder hermed ansøgninger fra private organisationer om tilskud fra puljen Børn som pårørende til psykisk syge og misbrugere OPSLAG AF SATSPULJE Børn sm pårørende til psykisk syge g misbrugere indkalder hermed ansøgninger fra private rganisatiner m tilskud fra puljen Børn sm pårørende til psykisk syge g misbrugere Under satspuljen

Læs mere

Når vejrtrækningsevnen bliver nedsat

Når vejrtrækningsevnen bliver nedsat Når vejrtrækningsevnen bliver nedsat Om at få respiratr g leve med den i hverdagen revideret 020911 RehabiliteringCenter fr Muskelsvind (RCfM) RCfM har til pgave at rådgive såvel mennesker med muskelsvind

Læs mere

Projektbeskrivelse Aktive hurtigere tilbage!

Projektbeskrivelse Aktive hurtigere tilbage! NOTAT juni 2008 Prjektbeskrivelse Aktive hurtigere tilbage! J.nr. 08-70-232 2. kntr/upe,hjh,itc 3. kntr/ath, aj Baggrund g frmål Erfaringerne fra bl.a. indsatsen NY CHANCE.TIL ALLE viser, at en aktiv,

Læs mere

Tjekliste Rygmarvsbrok

Tjekliste Rygmarvsbrok Tjekliste Rygmarvsbrk Familien, barnet g den unge Bligændringer g bligskift Hjælp til befrdring Hjælpemidler Fysiterapi Dækning af merudgifter Aflastningsphld Psyklgisk støtte Kmpensatin fr tabt arbejdsfrtjeneste

Læs mere

Hot Topics Torsdag den 18/1

Hot Topics Torsdag den 18/1 Hot Topics Torsdag den 18/1 Arbejdsgruppen: Frank pedersen, Lillan Kempf og Marianne Johansen (tovholder) Hypertension hos gravide 1. Transport af kritisk syge patienter 2. Den antihypertensive behandling

Læs mere

Tjekliste Tourette syndrom

Tjekliste Tourette syndrom Tjekliste Turette syndrm Familien, barnet g den unge Kmpensatin fr tabt arbejdsfrtjeneste Ergterapi eller anden persnlig hjælp Aflastning i hjemmet eller uden fr hjemmet Andet Støtte g rådgivning Psyklgisk

Læs mere

Opdateret 30 marts 2013. Kommentarer modtages gerne og kan mailes til jette.led.soerensen@regionh.dk

Opdateret 30 marts 2013. Kommentarer modtages gerne og kan mailes til jette.led.soerensen@regionh.dk Mål for fællestræning Obstetrisk Klinik og Anæstesi- Operationsklinikken JMC, Rigshospitalet Mål er baseret på diskussioner i hver faggruppe, og diskussioner i JMC arbejdsgruppen, der har ansvar for at

Læs mere

Nattevagtsbeskrivelse bostedet Solstriben

Nattevagtsbeskrivelse bostedet Solstriben Nattevagtsbeskrivelse bstedet Slstriben - Situatinsbetinget videndeling g pgavebeskrivelser Af Ulla Thrup Nielsen PRAKSIS-design juli 2012 Det, der karakteriserede arbejdsfrhldene g pgaverne fr nattevagterne

Læs mere

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive

Læs mere

Tjekliste Osteogenesis imperfecta (medfødt knogleskørhed)

Tjekliste Osteogenesis imperfecta (medfødt knogleskørhed) Tjekliste Ostegenesis imperfecta (medfødt kngleskørhed) Familien, barnet g den unge Psyklgisk støtte Dækning af merudgifter Bligændringer g bligskift Hjælpemidler Specialsyet tøj Aflastning Træning i varmtvandsbassin

Læs mere

Psykologhjælp betaler sig for den enkelte og for samfundet

Psykologhjælp betaler sig for den enkelte og for samfundet Psyklghjælp betaler sig fr den enkelte g fr samfundet Af Danske Patienter g Danske Handicaprganisatiner Alle kan i dag få gratis hjælp til fysiske sygdmme sm en brækket arm g galdesten. Men ikke til psykiske

Læs mere

Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Københavns Kmmune Sundheds- g Omsrgsfrvaltningen Tilsynsrapprt Uanmeldt tilsyn Privat leverandør Lergravsvej 53, 2300 København S Tilsynet er udført den 14. september 2009, kl. 8.00-15.30 af specialknsulenter

Læs mere

Lægemiddel industri foreningen

Lægemiddel industri foreningen Lægemiddel industri freningen Appendiks til fælleserklæring m kliniske lægemiddelfrsøg g nn-interventins-frsøg mellem Lægemiddelindustrifreningen (Lif), Lægevidenskabelige Selskaber (LVS) g Lægefreningen

Læs mere

EVALUERING AF KØBENHAVNS KOMMUNES STRESSKLINIKKER. Marts 2016

EVALUERING AF KØBENHAVNS KOMMUNES STRESSKLINIKKER. Marts 2016 EVALUERING AF KØBENHAVNS KOMMUNES STRESSKLINIKKER Marts 2016 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Evalueringens hvedknklusiner... 3 2.1 Opfølgende evaluering af indsatsen i 2016 g 2017... 5 3. Krt

Læs mere

KOMPENDIUM TIL TANDLÆGER OM FARMAKOLGI

KOMPENDIUM TIL TANDLÆGER OM FARMAKOLGI RET OG PLIGT: Ved lægemiddelrdinatiner skal tandlægen vurdere indikatinen, kntraindikatiner g risik fr bivirkninger samt tage stilling til mulige interaktiner med øvrige lægemidler g ksttilskud, sm patienten

Læs mere

INDLEVELSE SKABER UDVIKLING. Tilsynsrapport Vesthimmerlands Kommune. Røde Kors Hjemmet. Uanmeldt tilsyn November 2011 WWW.BDO.DK

INDLEVELSE SKABER UDVIKLING. Tilsynsrapport Vesthimmerlands Kommune. Røde Kors Hjemmet. Uanmeldt tilsyn November 2011 WWW.BDO.DK INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Tilsynsrapprt Vesthimmerlands Kmmune Røde Krs Hjemmet Uanmeldt tilsyn Nvember 2011 WWW.BDO.DK Vesthimmerlands Kmmune Uanmeldt tilsyn, Røde Krs Hjemmet Nvember 2011 Indhldsfrtegnelse

Læs mere

Regional vejledning Utilsigtede hændelser i sektorovergange.

Regional vejledning Utilsigtede hændelser i sektorovergange. Dateret: 29. juni 2011. Gdkendt af DAK: 22.juni 2011 frventet revisin sidst i 2011 Reginal vejledning Utilsigtede hændelser i sektrvergange. Begrebsafklaring, håndtering g læring i rganisatiner 1. Indledning

Læs mere

Vejledning om Den Ældre Medicinske Patient. Til sundhedspersoner på sygehuse, i kommuner og i almen praksis

Vejledning om Den Ældre Medicinske Patient. Til sundhedspersoner på sygehuse, i kommuner og i almen praksis Vejledning m Den Ældre Medicinske Patient Til sundhedspersner på sygehuse, i kmmuner g i almen praksis UDKAST pr. 27. februar 2014 En styrket indsats fr den ældre medicinske patient - Vejledning til sundhedspersner

Læs mere

Kvalitetsstandard for støtte i eget hjem ( 85) Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for støtte i eget hjem ( 85) Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 11 Kvalitetsstandard fr støtte i eget hjem ( 85) Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Frmålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet rd fr serviceniveau. Den beskriver indhldet g mfanget

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG Retningslinjer fr sygeplejestuderendes medvirken ved medicinhåndtering Indhld 1 Ansvarsfrdeling i klinikken... 4 2 Delegering af medicingivning... 4 3 Den sygeplejestuderendes

Læs mere

BEDØMMELSESSKEMA Praktisk prøve kategori AM(lille)

BEDØMMELSESSKEMA Praktisk prøve kategori AM(lille) BEDØMMELSESSKEMA Praktisk prøve kategri AM(lille) Elevens navn: Persnnummer: Underviser: Censr: Ungdmsskle: Prøvedat: Tid: Hldnummer: Prøverute: Du har i dag været til praktisk prøve på lille knallert.

Læs mere

Orencia (abatacept) ved behandling af reumatoid artritisis (RA)

Orencia (abatacept) ved behandling af reumatoid artritisis (RA) Orencia (abatacept) ved behandling af reumatid artritisis (RA) Hvad er Orencia (abatacept)? Orencia (abatacept) er det første bilgiske lægemiddel, der bliver tilgængeligt både sm intravenøs infusin samt

Læs mere

Biogasproduktion i Tyskland

Biogasproduktion i Tyskland Bigasprduktin i Tyskland Af Prjektleder Henning Lyngsø Fged, Center fr Bienergi g Miljøteknlgisk Innvatin, hlf@cbmi.dk Tyskland har ca. 4.000 bigas gårdanlæg, g ca. halvdelen af den bimasse de prducerer

Læs mere

Behandlingsvejledning med lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af metastatisk kastrationsresistent prostatacancer, mcrpc

Behandlingsvejledning med lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af metastatisk kastrationsresistent prostatacancer, mcrpc Behandlingsvejledning med lægemiddelrekmmandatin fr medicinsk behandling af metastatisk kastratinsresistent prstatacancer, mcrpc Fagudvalg under Rådet fr Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne,

Læs mere

Syntocinon til vestimulation i Danmark

Syntocinon til vestimulation i Danmark Syntocinon til vestimulation i Danmark Konsulent Steen Rasmussen, Sundhedsstyrelsen Overlæge Ole Bredahl Rasmussen, Herning TOF, Middelfart, 4.-5. nov. 2011 Syntocinon: et high-alert medikament 2008: Institute

Læs mere

Data vedr. Fødeplanen i Region Syddanmark

Data vedr. Fødeplanen i Region Syddanmark Område: Sundhedsmrådet Udarbejdet af: Anne Uller Afdeling: Sundhedssamarbejde g Kvalitet E-mail: anne.uller@reginsyddanmark.dk Jurnal nr.: 12/838 Telefn: 7663 1318/ 2920 1318 Dat: 29. maj 2012 Ntat Data

Læs mere

Regional vejledning Utilsigtede hændelser i sektorovergange.

Regional vejledning Utilsigtede hændelser i sektorovergange. Reginal vejledning Utilsigtede hændelser i sektrvergange. Begrebsafklaring, håndtering g læring i rganisatiner 1. Indledning Grundaftalen fr Sundhedsaftalerne fr 2011-14 mfatter samarbejdet m utilsigtede

Læs mere

Hvad tænker anæstesiologer om fødeepidural? Overlæge Eva Weitling Anæstesiologisk afd Kolding Sygehus

Hvad tænker anæstesiologer om fødeepidural? Overlæge Eva Weitling Anæstesiologisk afd Kolding Sygehus Hvad tænker anæstesiologer om fødeepidural? Overlæge Eva Weitling Anæstesiologisk afd Kolding Sygehus Det kommer an på Hvad er klokken? Hvor langt er anæstesilægen i sin uddannelse? Hvad er der ellers

Læs mere

Uddannelsesplan. Opdateringsuddannelse Livreddende førstehjælp. Varighed 180 minutter. Maj 2015. Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer:

Uddannelsesplan. Opdateringsuddannelse Livreddende førstehjælp. Varighed 180 minutter. Maj 2015. Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer: Uddannelsesplan Opdateringsuddannelse Varighed 180 minutter Maj 2015 BASIS- UDDANNELSE Tilvalgs uddannelser Funktins uddannelser Dansk Førstehjælpsråds medlemsrganisatiner: Samarbejdsrganisatiner: Uddannelsesplan

Læs mere

1. Uddannelsens sammenhæng til jobområde (FKB)

1. Uddannelsens sammenhæng til jobområde (FKB) Uddannelsens titel: 46898 Pleje af patienter på intensiv- g pvågningsafd. Inspiratinsmaterialet er udviklet af: Annette Cecilie Langdahl, Århus Scial- g Sundhedsskle 1. Uddannelsens sammenhæng til jbmråde

Læs mere

Model for forstærket samarbejde om de mest specialiserede sociale tilbud i Nordjylland

Model for forstærket samarbejde om de mest specialiserede sociale tilbud i Nordjylland 27. februar 2014 Mdel fr frstærket samarbejde m de mest specialiserede sciale tilbud i Nrdjylland Indhld 1. Baggrund... 2 2. Frmål... 2 3. Kriterier fr udvælgelse af de mest specialiserede tilbud... 3

Læs mere

Europæiske principper for behandling af almindelige hovedpinesygdomme i almen praksis

Europæiske principper for behandling af almindelige hovedpinesygdomme i almen praksis Eurpæiske principper fr behandling af almindelige hvedpinesygdmme i almen praksis TJ Steiner 1, K Paemeleire 2, R Jensen 3, D Valade 4, L Savi 5, MJA Lainez 6, H-C Diener 7, P Martelletti 8 g EGM Cuturier

Læs mere

J.nr. 2010 1937 28. februar 2011

J.nr. 2010 1937 28. februar 2011 J.nr. 2010 1937 28. februar 2011 (EU-reference nr. 2011-031741) Udbud af krtlægning af erfaringerne med efterværn g mægling samt afdækning af nye frmer fr støttemuligheder fr mænd g kvinder, der har været

Læs mere

Effektevaluering af gruppetilbud og individuel vejledning i Handicap & Socialpsykiatri i Stevns Kommune Januar 2016

Effektevaluering af gruppetilbud og individuel vejledning i Handicap & Socialpsykiatri i Stevns Kommune Januar 2016 Effektevaluering af gruppetilbud g individuel vejledning i Handicap & Scialpsykiatri i Stevns Kmmune Januar 2016 Side 1 af 15 Indhld Hvedresultater... 3 Effektevaluering af kvalitet... 3 Test fr at frskellen

Læs mere

Notat. Opsummering af resultater fra Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende 2014 (LUP Fødende)

Notat. Opsummering af resultater fra Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende 2014 (LUP Fødende) Ntat Opsummering af resultater fra Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientplevelser blandt Fødende 204 (LUP Fødende) Sundhedsplanlægning, Patientdialg g Kvalitet Kvalitet Niels Bhrs Vej 0 9220 Aalbrg

Læs mere

Hjemmeplejen, Distrikt Hesseløvej

Hjemmeplejen, Distrikt Hesseløvej Hjemmeplejen, Distrikt Hesseløvej Rapprt ver tilsyn 2013 Scialcentret 1 Indhld Hjemmeplejen, Distrikt... 1 Hesseløvej... 1 Beskrivelse af enheden: Lvgrundlag, rammer g vurdering... 3 Navn g Adresse...

Læs mere

Programplan - Vejledning

Programplan - Vejledning Prgramplan - Vejledning Januar 2014 Indhld 1. HVAD ER PROGRAMPLAN... 3 2. FORMÅL MED PROGRAMPLAN... 3 3. HVEM MODTAGER PROGRAMPLAN... 3 4. UDARBEJDELSE AF PROGRAMPLAN... 3 5. SKABELON... 3 1. Hvad er prgramplan

Læs mere

Kommunalbestyrelsen Langeland kommune. Regionsrådet Region Syddanmark

Kommunalbestyrelsen Langeland kommune. Regionsrådet Region Syddanmark Kmmunalbestyrelsen Langeland kmmune Reginsrådet Regin Syddanmark mdtg den 30. marts 2007 sundhedsaftale på de bligatriske seks indsatsmråder, indgået mellem reginsrådet i Regin Syddanmark g kmmunalbestyrelsen

Læs mere

Beskæftigelsesgrader september 2007

Beskæftigelsesgrader september 2007 Beskæftigelsesgrader september 2007 29. nvember 2007 Indhld 1 Beskæftigelsesgrader 3 - g stillingsgrupper 5 - g gegrafi 5 - g alder 6 - g køn 7 - g flere ansættelsesfrhld 8 Metde Beskæftigelsesgrader fr

Læs mere

Effektivisering af vandforsyningsanlæg kræver mere nuanceret benchmarking

Effektivisering af vandforsyningsanlæg kræver mere nuanceret benchmarking Ingeniør, MSc Jørgen G. Øllgaard, ØLLGAARD Rådgivende Ingeniører A/S Civilingeniør Anders Christiansen, ØLLGAARD Rådgivende Ingeniører A/S Ingeniør Mads Nørgaard, ØLLGAARD Rådgivende Ingeniører A/S Fkus:

Læs mere

Bedre Psykiatris vurdering af Handlingsplan til forebyggelse af vold på botilbud

Bedre Psykiatris vurdering af Handlingsplan til forebyggelse af vold på botilbud Bedre Psykiatris vurdering af Handlingsplan til frebyggelse af vld på btilbud INDLEDNING Partierne bag satspuljeaftalen er blevet enige m, at der er behv fr en målrettet indsats fr at frebygge vld g vergreb

Læs mere

REKOMMANDATION FOR ANÆSTESI 2012 Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM)

REKOMMANDATION FOR ANÆSTESI 2012 Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM) REMMANDATIN FR ANÆSTESI 2012 Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM) De enkelte anæstesiologiske afdelinger skal beskrive, hvorledes de opfylder denne standard med hensyn til anæstesiologiske

Læs mere

Smerter under graviditet 30-10-2009 LH 1

Smerter under graviditet 30-10-2009 LH 1 Smerter under graviditet 30-10-2009 LH 1 Smerter under graviditet Graviditetsrelateret Ikke graviditetsrelateret 30-10-2009 LH 2 Case 1 29-årig grav.1 Menostasi 9 uger + 6 dage Pletblødning Tiltagende

Læs mere

Bølgeplan - Vejledning

Bølgeplan - Vejledning Bølgeplan - Vejledning Januar 2014 Indhld 1. HVAD ER BØLGEPLAN... 3 2. FORMÅL MED BØLGEPLAN... 3 3. HVEM MODTAGER BØLGEPLAN... 3 4. UDARBEJDELSE AF BØLGEPLAN... 3 5. SKABELON... 3 1. Hvad er bølgeplan

Læs mere

Kvalitetsstandard for støttecentre og de små bofællesskaber. Vedtaget af Byrådet den 31. august 2015

Kvalitetsstandard for støttecentre og de små bofællesskaber. Vedtaget af Byrådet den 31. august 2015 12 Kvalitetsstandard fr støttecentre g de små bfællesskaber Vedtaget af Byrådet den 31. august 2015 1 Frmålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet rd fr serviceniveau. Den beskriver

Læs mere

EN/DA 087211/EU XXIV. GP. Eingelangt am 05/07/12. Brussels, 5 July 2012 COUNCIL OF THE EUROPEAN UNION 12231/12 AGRIFIN 127 FIN 505

EN/DA 087211/EU XXIV. GP. Eingelangt am 05/07/12. Brussels, 5 July 2012 COUNCIL OF THE EUROPEAN UNION 12231/12 AGRIFIN 127 FIN 505 087211/EU XXIV. GP Eingelangt am 05/07/12 COUNCIL OF THE EUROPEAN UNION Brussels, 5 July 2012 12231/12 AGRIFIN 127 FIN 505 NOTE frm: t: Subject: Danish delegatin Cuncil Cmmunicatin n the 31 st cnference

Læs mere

PRÆSENTATION AF FORLØB I VALGMODUL Modul 13. Valgmodulets titel: Den Palliative indsats i Århus Kommune

PRÆSENTATION AF FORLØB I VALGMODUL Modul 13. Valgmodulets titel: Den Palliative indsats i Århus Kommune PRÆSENTATION AF FORLØB I VALGMODUL Mdul 13 Valgmdulets titel: Den Palliative indsats i Århus Kmmune Uddannelsesenhed/klinisk undervisningssted: 2 Lkalcentre i Århus Kmmune (navn på lkalcenter følger snarest)

Læs mere

Tjekliste Rett syndrom

Tjekliste Rett syndrom Tjekliste Rett syndrm Familien g det lille barn Psyklgisk støtte Rådgivning m mulighed fr lønkmpensatin/tabt arbejdsfrtjeneste Pasning: specialtilbud/fritidstilbud/aflastning Rådgivning m hjælpemidler

Læs mere

Vejlederinstruks Struktureret sidemandsoplæring i hjemmet. Indhold

Vejlederinstruks Struktureret sidemandsoplæring i hjemmet. Indhold Struktureret sidemandsplæring i hjemmet Indhld Håndhygiejne... 3 Trachestmipleje... 4 Sugning... 5 Sugning i næse g mund... 6 Manuel ventilatin... 7 Tubeskift... 8 Taleventil, Svensk næse g prp... 9 Cuff...

Læs mere

Vejlederinstruks Struktureret sidemandsoplæring i hjemmet. Indhold

Vejlederinstruks Struktureret sidemandsoplæring i hjemmet. Indhold Struktureret sidemandsplæring i hjemmet Indhld Håndhygiejne... 3 Trachestmipleje... 4 Sugning... 5 Sugning i næse g mund... 6 Manuel ventilatin... 7 Tubeskift... 8 Taleventil, Svensk næse g prp... 9 Cuff...

Læs mere

Referat Workshop for aktive akutmedicinske forskere i Region Sjælland og Region Syddanmark d. 19/9 2013

Referat Workshop for aktive akutmedicinske forskere i Region Sjælland og Region Syddanmark d. 19/9 2013 Referat Wrkshp fr aktive akutmedicinske frskere i Regin Sjælland g Regin Syddanmark d. 19/9 2013 Effekten af en funktinsevnevurdering i det akutte patientfrløb fra indlæggelse til pfølgning i kmmunalt

Læs mere

Recidiverende nedre urinvejsinfektioner

Recidiverende nedre urinvejsinfektioner Recidiverende nedre urinvejsinfektiner Frskningstræningspgave Kirsten Slemming Helle Irvine Jnas Rask Søren Tp Vejleder: Prfessr B Christensen September 2015 1 Indhldsfrtegnelse Indhldsfrtegnelse... 2

Læs mere

1 Baggrund og sammenfatning

1 Baggrund og sammenfatning Byrådssekretariat Sagsnr. 91362 Brevid. 882362 Ref. NIR Dir. tlf. 46 31 80 09 niclair@rskilde.dk NOTAT: Evaluering af Særligt Tilrettelagt Ungdmsuddannelse (STU) Januar 2010 1 Baggrund g sammenfatning

Læs mere

Opsamling på høringssvar i forbindelse med forslaget om at etablere ferieinstitutioner i skolefritidsordninger i Randers Kommune

Opsamling på høringssvar i forbindelse med forslaget om at etablere ferieinstitutioner i skolefritidsordninger i Randers Kommune Opsamling på høringssvar i frbindelse med frslaget m at etablere ferieinstitutiner i sklefritidsrdninger i Randers Kmmune 1. Indledning Børn g skleudvalget besluttede på deres møde d. 7. februar 2012,

Læs mere

Tjekliste Hæmofili hos ældre blødere - arbejdsliv

Tjekliste Hæmofili hos ældre blødere - arbejdsliv Tjekliste Hæmfili hs ældre blødere - arbejdsliv Frværring af symptmer med alderen behv fr mere støtte Der kan knytte sig ngle særlige prblemstillinger til det at have blødersygdmme g at blive ældre. På

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.1 Kommunikation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.1 Kommunikation 4.1.2010 Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde Fælles reginale retningslinjer fr: Standard 1.1 Kmmunikatin Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde er igangsat af reginerne g Danske Reginer i fællesskab.

Læs mere

Vejledning. Overvejelser vedrørende ophør af behandling ved kritiske neurokirurgiske tilstande

Vejledning. Overvejelser vedrørende ophør af behandling ved kritiske neurokirurgiske tilstande Vejledning Overvejelser vedrørende phør af behandling ved kritiske neurkirurgiske tilstande Dansk Neurtraume Udvalg (DNKS g DASAIM) 2013 Overvejelser vedrørende phør af behandling ved kritiske neurkirurgiske

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. STOCRIN 600 mg filmovertrukne tabletter efavirenz

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. STOCRIN 600 mg filmovertrukne tabletter efavirenz INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN STOCRIN 600 mg filmvertrukne tabletter efavirenz Læs denne indlægsseddel grundigt inden De begynder at tage medicinen. Gem indlægssedlen. De kan få brug fr at læse

Læs mere

Specialevejledning for oto-rhinolaryngologi

Specialevejledning for oto-rhinolaryngologi Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Bilag 255 Offentligt j.nr. 7-203-01-90/5 Specialevejledning fr t-rhinlarynglgi Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Specialebeskrivelse Ot-rhin-larynglgi

Læs mere

Jakob Willesen, Dyrlæge, PhD Hospital for Mindre Husdyrs Sygdomme

Jakob Willesen, Dyrlæge, PhD Hospital for Mindre Husdyrs Sygdomme Akut diagnostik og terapi & Monitorering af den kritiske patient Del II MK 30006 18. januar 2011 Jakob Willesen, Dyrlæge, PhD Hospital for Mindre Husdyrs Sygdomme Intensiv Care Unit (ICU) Courtesy of Bo

Læs mere

Hypertension og præeklampsi. Guideline

Hypertension og præeklampsi. Guideline 1 Hypertension og præeklampsi Godkendt på Sandbjerg 2012 Arbejdsgruppens medlemmer: 2001: Marianne Johansen, Niels Kjærgaard, Jesper Legarth, Jannie Dalby Salvig, Kristjar Skajaa, Charlotte Wilken-Jensen

Læs mere

Vejledning om betalingsfrister og opkrævning af gebyrer og renter ved forsinket betaling. November 2015

Vejledning om betalingsfrister og opkrævning af gebyrer og renter ved forsinket betaling. November 2015 Vejledning m betalingsfrister g pkrævning af gebyrer g renter ved frsinket betaling Nvember 2015 Indhld 1. Indledning 3 2. Regler fr betalingsfrister 5 2.1 Betalingsfrister i aftaler mellem virksmheder

Læs mere

EPINIÇJN. VS: Oplæg - færgeforbindele og turismepotentiale. Side i af i. Ole Paaske (op@aar.dk) Erling Post (erling@viderup.

EPINIÇJN. VS: Oplæg - færgeforbindele og turismepotentiale. Side i af i. Ole Paaske (op@aar.dk) Erling Post (erling@viderup. VS: Oplæg - færgefrbindele g turismeptentiale Side i af i Fra: Til: Ole Paaske (p@aar.dk) Erling Pst (erling@viderup.cm) Dat: 08/06/2010 13:52 Emne: VS: Oplæg - færgefrbindele g turismeptentiale Attachments:

Læs mere

Tilsynsrapport 2009 Hvalsø ældrecenter

Tilsynsrapport 2009 Hvalsø ældrecenter J. nr.: 5-17-59/4 P nr.: Tilsynsrapprt 2009 Hvalsø ældrecenter Kmmune: Adresse: Leder: Lejre Rskildevej 11, 4330 Hvalsø Susanne Marcussen Dat fr tilsynet: 23.09.2009 Telefn: 46464740 eller lederen 46464745

Læs mere

SÅRBEHANDLING MED VACUUMTERAPI (VAC) (Vacuum assisted closure)

SÅRBEHANDLING MED VACUUMTERAPI (VAC) (Vacuum assisted closure) Bispebjerg Hspital SÅRBEHANDLING MED VACUUMTERAPI (VAC) (Vacuum assisted clsure) Udarb. af: Susan Bermark Birgitte Kjær Gdkendt af: Kl.versygeplejerske Susan Bermark Udarb.: 14.5.03 Rev.: 5/08 Frmål At

Læs mere

Godkendelse af projektforslag om flisfyret kedel til fjernvarme for Oksbøllejren Dok.nr.: 10087 Sagsid.: 15/11839 Initialer: Heox Åben sag

Godkendelse af projektforslag om flisfyret kedel til fjernvarme for Oksbøllejren Dok.nr.: 10087 Sagsid.: 15/11839 Initialer: Heox Åben sag Gdkendelse af prjektfrslag m flisfyret kedel til fjernvarme fr Oksbøllejren Dk.nr.: 10087 Sagsid.: 15/11839 Initialer: Hex Åben sag Sagsfremstilling Baggrund COWI har fr Oksbøl Varmeværk A.m.b.a. udarbejdet

Læs mere

Kikhøj. Rapport over uanmeldt tilsyn 2011. Socialcentret

Kikhøj. Rapport over uanmeldt tilsyn 2011. Socialcentret Kikhøj Rapprt ver uanmeldt tilsyn 2011 Scialcentret 1 Indhld Beskrivelse af enheden: Lvgrundlag, rammer g vurdering... 2 Navn g Adresse...2 Ledelse...3 Målgruppe...3 Dat fr tilsynet...3 Anvendte tilsynsmetder...3

Læs mere

Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Københavns Kmmune Sundheds- g Omsrgsfrvaltningen Tilsynsrapprt Uanmeldt tilsyn Privat leverandør Dansk Hjemmepleje Service Ryttergårdsvej 3 Farum Tilsynet er udført den 15. september 2009 kl. 8.00-16.30

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilag: Et faktaark pr. retning i censorkorpset... 7

Indholdsfortegnelse. Bilag: Et faktaark pr. retning i censorkorpset... 7 Indhldsfrtegnelse Beretning fra censrfrmandskaberne fr Ingeniøruddannelserne g Diplmuddannelserne fr IT g Teknik fr periden september 2013 til september 2014... 2 Resume... 2 Uddannelsernes niveau... 2

Læs mere

STATIONSSTRUKTUREN I DANMARK

STATIONSSTRUKTUREN I DANMARK STATIONSSTRUKTUREN I DANMARK - en undersøgelse Indledning Andreas Røhl, Banestyrelsen g Peter Feilberg Schjødt, Trafikministeriet Banestyrelsen g Trafikministeriet gennemførte i 2. halvår af 2001 en undersøgelse

Læs mere

Beskrivelse af klinikophold B og C

Beskrivelse af klinikophold B og C Beskrivelse af klinikphld B g C Rygcenter Syddanmark Middelfart Syddansk Universitet Institut fr Idræt g Bimekanik Campusvej 55 5230 Odense M 1 Indhldsfrtegnelse Klinikphld B... 3 Generelt... 3 Eksamen...

Læs mere

Specialevejledning for kirurgi

Specialevejledning for kirurgi Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Bilag 255 Offentligt j.nr. 7-203-01-90/39 Specialevejledning fr kirurgi Krt specialebeskrivelse Kirurgi mfatter frebyggelse, diagnstik, behandling, palliatin g rehabilitering

Læs mere

Anafylaksi Diagnosticering & behandling Hans-Jørgen Malling

Anafylaksi Diagnosticering & behandling Hans-Jørgen Malling Anafylaksi Diagnosticering & behandling DAC Hans-Jørgen Malling Dansk AllergiCenter Region Hovedstaden Definition af anafylaksi Anafylaksi er en akut, potentielt livstruende tilstand, der skal erkendes

Læs mere

Regionsrådet har med Vision og handleplan afstukket retningen for Region Sjællands arbejde i de kommende år.

Regionsrådet har med Vision og handleplan afstukket retningen for Region Sjællands arbejde i de kommende år. NOTAT Dat: 21. nvember 2014 Udfrdringer i behandlingen af kræftpatienter Reginsrådet har med Visin g handleplan 2014-17 afstukket retningen fr Regin Sjællands arbejde i de kmmende år. Det er med udgangspunkt

Læs mere

Rapportering 1. halvår 2011. Genoptræningen. Rapportering fra 1. halvår 2011. Udarbejdet af: Genoptræningen i Esbjerg Kommune

Rapportering 1. halvår 2011. Genoptræningen. Rapportering fra 1. halvår 2011. Udarbejdet af: Genoptræningen i Esbjerg Kommune Rapprtering 1. halvår 211 Genptræningen Rapprtering fra 1. halvår 211 Udarbejdet af: Genptræningen i Esbjerg Kmmune Udarbejdet: August 211 1 Rapprtering 1. halvår 211 Indhldsfrtegnelse Indledning... 3

Læs mere

Vedr. opfølgningsplan rettet mod skolens resultater: Projekt Fagligt Løft

Vedr. opfølgningsplan rettet mod skolens resultater: Projekt Fagligt Løft Rungsted d, 5. Maj 2014 Undervisningsministeriet Kvalitets- g tilsynsstyrelsen Frederikshlms Kanal 25 1220 København K. Vedr. pfølgningsplan rettet md sklens resultater: Prjekt Fagligt Løft I henhld til

Læs mere