UDDANNELSE AF LEDERE I AALBORG KOMMUNES SKOLEVÆSEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UDDANNELSE AF LEDERE I AALBORG KOMMUNES SKOLEVÆSEN"

Transkript

1 UDDANNELSE AF LEDERE I AALBORG KOMMUNES SKOLEVÆSEN

2 INDHOLDSFORTEGNELSE UDDANNELSE AF LEDERE I AALBORG KOMMUNES SKOLEVÆSEN... 3 DET ER VIGTIGT FOR AALBORG KOMMUNES SKOLEVÆSEN UDDANNELSESPOLITIKKENS FORMÅL... 3 UDMØNTNING AF UDDANNELSESPOLITIKKEN... 5 Nyansatte medlemmer af en skoles teamledelse... 5 Introduktion til arbejdet med skoleledelse... 5 Uddannelsesplanlægning for ledere i Aalborg Kommunes Skolevæsen... 6 Principper for uddannelsesplanlægning... 6 Ledere i teamledelserne krav, forventninger og muligheder... 8 Medlemmer af en skoles teamledelse skal gennemføre en grundlæggende, funktionsrettet uddannelse i ledelse... 8 Medlemmer af en skoles teamledelse har andre, ikke obligatoriske tilbud om deltagelse i funktionsrettet uddannelse...8 Uddannelse på diplomniveau... 9 Videregående uddannelser ud over diplomniveauet Eksempler på organisering af kompetenceudvikling og ledelsesudvikling i øvrigt Afdelingsledere i DUS krav og forventninger Uddannelsesplanlægning for afdelingsledere i DUS Uddannelsesmuligheder for ikke-ledere Samarbejde med institutioner for efter- og videreuddannelse for ledere Vilkår ved deltagelse i lederuddannelser BILAG Medlemmer af en skoles teamledelse Udgave maj

3 UDDANNELSE AF LEDERE I AALBORG KOMMUNES SKOLEVÆSEN DET ER VIGTIGT FOR AALBORG KOMMUNES SKOLEVÆSEN... Det er vigtigt, at lederstillingerne er besat med velkvalificerede medarbejdere. Det er vigtigt, at kunne rekruttere og fastholde velkvalificerede ledere på alle niveauer. Det er vigtigt, at ledernes kvalifikationer vedligeholdes og løbende videreudvikles. Det er vigtigt, at der findes relevante uddannelses- og udviklingsmuligheder på alle niveauer. Det er vigtigt, at medarbejdere i skolevæsenet kan se karrieremuligheder og -veje. UDDANNELSESPOLITIKKENS FORMÅL Aalborg Kommunale Skolevæsens uddannelsespolitik for ledere i skolevæsenet refererer overordnet til Aalborg Kommunes og dermed Skole- og Kulturforvaltningens personalepolitik. Grundlæggende forhold derfra gentages ikke i dette papir, som kan ses som en konkretisering af personalepolitik på et afgrænset område. Aalborg Kommunale Skolevæsen ønsker ude fra ovennævnte grundlag gennem tiltag på områderne uddannelse og videreuddannelse: At videreudvikle lederes kompetencer i forhold til varetagelse af de opgaver, der er forbundet med lederstillingen Målgruppen er ledere, som allerede er ansat i skolevæsenet, og omfatter skoleinspektører, viceskoleinspektører, afdelingsledere, DUS-fællesledere og DUS-afdelingsledere. Begrundelsen er et vedvarende behov hos den ansatte selv og hos skolevæsenet som sådant for udvikling af den ansattes ledelsesmæssige kompetencer. En del af dette behov kan opfyldes gennem deltagelse i grundlæggende funktionsuddannelser; men lederne må gennem ansættelsesperioden til stadighed supplere erhvervede kvalifikationer gennem deltagelse i målrettet efter- og videreuddannelse, såvel individuelt som sammen med ande ledere. Målgruppens bredde indebærer ikke, at der prioriteres ensartet for alle grupper eller for alle kategorier af uddannelser, fx i forhold til skolevæsenets økonomiske engagement i den enkeltes uddannelse; men alle gruppers uddannelsesforhold og alle kategorier af uddannelser for ledere er et anliggende for uddannelses- og personalepolitikken. At forbedre rekrutteringsgrundlaget til skolevæsenets egne lederstillinger i skolernes undervisningsdel og DUS-del Målgruppen er ledere, som er ansat i ledergrupper, der er rekrutteringslag for andre lederstillingskategorier, samt i et vist omfang medarbejdere i skolevæsenet uden for ledergrupperne. Målgruppens to-deling: ledere og ikke-ledere, er begrundet i ansættelse og funktion. Lederes Udgave maj

4 uddannelse ses i forhold til den aktuelle ledelsesfunktion, men også i forhold til, at alle niveauer kan betragtes som potentielle rekrutteringslag til andre stillingskategorier. Ikke-lederes uddannelse ses i forhold en evt. kommende ansættelse i en lederstilling i skolevæsenet. Det tilstræbes at give disse medarbejdere mulighed for at afklare, om ledelses- og udviklingsopgaver er potentielle arbejdsfelter for dem, såvel som at give medarbejderne mulighed for at kvalificere sig til eller at påbegynde kvalificering til (andre) ledelses- og udviklingsopgaver. Punktets begrundelse er, at der skal skabes mulighed for et bredere rekrutteringsgrundlag ved besættelse af lederstillinger i skolevæsenet, og at medarbejdere med potentiale både skal kunne spottes og selv have mulighed for uden for en lederstillings ansvar at afklare ønsker og muligheder. Begrundelsen er videre, at de medarbejdere, som har besluttet sig for at kvalificere sig inden evt. ansættelse i en (anden) lederstilling, skal kunne støttes i bestræbelserne for at erhverve de bedste forudsætninger for på et kvalificeret grundlag dels at træffe beslutning om at søge (anden) lederstilling, dels fra begyndelsen af ansættelsen at løse opgaver på et bredt kompetencegrundlag og dermed at lette overgangen til den nye stilling. At differentiere mulighederne for efter- og videreuddannelse for såvel ansatte ledere som potentielle ledere Begrundelsen er, at der inden for målgrupperne til stadighed vil være brug for at kunne opsøge og tilbyde uddannelser ud fra jobprofil, jobkategori og individuel profil, når uddannelsen bedst muligt skal matche behovene, og at det ikke er muligt at tænke lineært om efter- og videreuddannelse af ledere/til ledelse. På tværs af stillingskategorier og funktionsområder vil der være lignende behov for uddannelsesmuligheder. I dette punkt ligger, at skolevæsenet aktivt bidrager til afklaring af, hvilke uddannelsesmuligheder der er til stede eller skal tilvejebringes, samt hvilke krav der skal være om bestemte uddannelser, bestemt uddannelsesomfang og -niveau, og hvornår ledergruppernes uddannelsesmæssige valgfrihed begynder eller ophører. At samarbejde med primært offentlige institutioner for efter- og videreuddannelse inden for fagområder, der er relevante for ledelse af pædagogiske institutioner Begrundelsen er, at skolevæsenet ønsker at bidrage til kvalitetsudviklingen inden for dette uddannelsesområde ved at støtte etablering og videreførelse af faglige miljøer, der kan være basis for udvikling, gennemførelse og evaluering af kurser og uddannelse i ledelse, også med henblik på at sikre nyttiggørelsen af indvundne erfaringer i fremtidig uddannelse af skolevæsenets medarbejdere. Skolevæsenet vil for bedst muligt at tilgodese disse hensyn overvejende anvende offentlige institutioners uddannelser frem for at etablere dem i eget regi eller anvende individuelle, rekvirerede uddannelser. Udgave maj

5 UDMØNTNING AF UDDANNELSESPOLITIKKEN Aalborg Kommunale Skolevæsen følger disse uddannelsespolitiske formålsformuleringer og forudsætninger op på forskellige måder. Nyansatte medlemmer af en skoles teamledelse For nyansatte ledere i Aalborg Kommunes Skolevæsen følges de uddannelsespolitiske forudsætninger op med konkrete tiltag, hvis formål er at lette den enkeltes første måneder i stillingen gennem et bidrag til at skabe overblik over opgaven og kontakt til kolleger med tilsvarende funktioner. En væsentlig del af dette arbejde påhviler nærmeste leder og stedlige kolleger. Skoleforvaltningens specifikke opgave i forhold til nye medlemmer af en skoles teamledelse fremgår af teksten nedenfor. Introduktion til arbejdet med skoleledelse Skolevæsenet beskriver og inviterer til samarbejde mellem den ansatte leder og Skoleforvaltningen om introduktion til lederjobbet Målgruppen er alle, der ansættes i en stilling som skoleinspektør, viceskoleinspektør, afdelingsleder i skolen eller fællesleder i DUS, dvs. er medlem af en skoles teamledelse. Introforløb for nye medlemmer af en skoles teamledelse er en del af skolevæsenets samlede plan Fortsat udvikling af god skoleledelse. Skoleforvaltningen tilbyder inden for de første 1-2 måneder af ansættelsen enhver, der nyansættes i en sådan stilling, et forløb til introduktion til skolevæsen og skoleforvaltning. Introduktionen kan efter omstændighederne ske individuelt eller i en lille gruppe af nyansatte. Person- og procedurekendskab er vigtige elementer, men også kendskab til skolevæsenets udviklingstænkning er centralt. Uddannelseschefen tilrettelægger introforløbet i samarbejde med den nyansatte leder og med Skoleforvaltningens afdelinger. Heri ligger, at introforløbene har en grundmodel, som er beskrevet, men at de i øvrigt aftales individuelt. Som en del af introforløbet tilbydes en Mentorordning for nye medlemmer af en skoles teamledelse, der indebærer, at alle nyansatte kan få tilknyttet en mentor, som har en tilsvarende ansættelse/funktion ved en anden skole (fortrinsvis, men ikke nødvendigvis, inden for samme netværk), således at nyansatte har mulighed for at drøfte arbejdsmæssige spørgsmål af såvel praktisk som mere principiel art både med medlemmerne af egen teamledelse og med en ekstern kollega. Mentorer udpeges af forvaltningen i samarbejde med den nyansatte. Mentorordningen, dens indhold og tidsmæssige perspektiver, findes særskilt beskrevet. Udgave maj

6 Uddannelsesplanlægning for ledere i Aalborg Kommunes Skolevæsen Ledere ansat i Aalborg Kommunale Skolevæsen omfattes af en række muligheder og forpligtelser mht. uddannelse. Begrundelserne for af have ledere, som til stadighed tilbydes og engagerer sig i udviklingsmuligheder og egen uddannelse, er velbeskrevne i en række sammenhænge og udredes ikke yderligere i denne. Derimod understreges, at skolevæsenet forventer af medarbejdere ansat i lederstilling i skole/dus, at de aktivt opsøger og prioriterer uddannelsesmuligheder inden for de rammer, som stillingen og skolens og/eller skolevæsenets økonomi lægger. Omfattet af denne generelle forpligtelse er såvel medlemmerne af skolen teamledelse som afdelingsledere i DUS. Skoleforvaltningen samarbejder med ledernes lokale organisationer om udmøntningen af Aalborg Kommunale Skolevæsens uddannelsespolitik for skoleledelser. Skoleforvaltningen samarbejder med ledernes netværk og organisationer om at identificere de enkelte ledergruppers uddannelsesbehov og drøfter konkrete uddannelsesinitiativer med ledernes repræsentanter i Skolechefmødet og i Uddannelsesudvalget. Principper for uddannelsesplanlægning Skolevæsenet beskriver principper for individuel uddannelsesplanlægning og uddannelsessamtaler / medarbejderudviklingssamtaler For nyansatte ledere såvel som for medarbejdere, der i længere tid har været ansat i en lederstilling i dette skolevæsen, vil Aalborg Kommunes personalepolitik naturligvis være gældende. De generelle afsnit om uddannelse er derfor også relevante for ansatte i lederstillinger. Tilsvarende gælder for Medarbejderudviklingssamtaler Den enkelte skoles leder gennemfører medarbejderudviklingssamtaler med de øvrige medlemmer af teamledelsen. DUS-fælleslederen er ansvarlig for gennemførelse af medarbejderudviklingssamtaler i DUS, herunder med mellemlederne i DUS. Det tilstræbes, at skolens leder får mulighed for at deltage i en årlig samtale med skolechefen, så at alle medlemmer af en skoles teamledelse hvert år kan have en samtale med den foresatte, der har kompetence til at indgå aftaler. Skolechefens medarbejderudviklingssamtale med skoleinspektørerne indarbejdes i en toårsplan. De år, hvori der er en skoleplansrunde med skolechefens deltagelse, er MUS et tilbud til skolens leder, som kan anmode skolechefen om en individuel samtale ud over samtalen om skoleplanen. Ordinære medarbejderudviklingssamtaler mellem skolens leder og skolechefen gennemføres i år uden skoleplansrunde og fordelt over hele året. Uddannelsesspørgsmål er en væsentlig del af en medarbejderudviklingssamtale, og det primære ansvar for medarbejderudviklingssamtalens indhold og forløb påhviler medarbejderen og dennes nærmeste chef, jf. dog nedenfor om uddannelseschefens rolle. Udgave maj

7 Skoleledernes uddannelse kan indgå som et element i medarbejderudviklingssamtalen med skolechefen. Generelt betragtes samtale mellem skoleledere og Skoleforvaltning om uddannelsesforhold imidlertid som delegeret til uddannelseschefen. Uddannelsessamtale Periodiske uddannelsessamtaler mellem ledere i skole/dus og uddannelseschef er en forpligtelse for medlemmer af teamledelserne og en mulighed for alle ansatte i en lederstilling. Første individuelle uddannelsessamtale vil for nyansatte være i forbindelse med introforløbet, og opfølgning vil blive aftalt som led heri. For øvrige medlemmer af teamledelserne gennemføres uddannelsessamtaler årligt af et omfang og under en form, som afspejler den aftalte uddannelsesplan, den enkelte leders og Skoleforvaltningens behov. Et resultat af uddannelsessamtalen er En uddannelsesplan for ansatte i lederstilling Den individuelle uddannelsesplan aftales med et ca. 3-årigt perspektiv, omfattende såvel en obligatorisk som en frivillig del. De individuelle uddannelsesplaner for teamledelsens medlemmer kan koordineres, så at der opnås fælles uddannelseselementer / uddannelse af teamledelser. Uddannelsesplanen aftales snarest efter ansættelsen og følges løbende op gennem medarbejderudviklingssamtaler og uddannelsessamtaler. For medlemmer af teamledelserne træffes den endelige aftale med uddannelseschefen, mens den for øvrige ledere træffes med nærmeste chef iht. stedlig praksis. En oversigt over de enkelte lederes igangværende og afsluttede uddannelse med relation til ledelsesfunktionen Den er en del af grundlaget for uddannelsessamtale og uddannelsesplan. Skoleforvaltningen indsamler og registrerer oplysningerne løbende, og alle medarbejdere med ledelsesfunktioner skal til uddannelseschefen indsende aktuelle oplysninger om deltagelse, herunder også om planlagt deltagelse, i relevante uddannelsesforløb. Enhver leder har til enhver tid mulighed for at få en udskrift af, hvad der er registreret om egen uddannelse. Individuelle uddannelsesønsker Dette papirs fokus på skolevæsenets forventninger, muligheder og krav til ledere og potentielle ledere åbner også for en helt individuel dimension, som ligger uden for uddannelsesplanlægningen som sådan. Enhver med pædagogisk uddannelse og ansat i Skoleforvaltningens område har mulighed for samtale med uddannelseschefen om individuelle, personlige videreuddannelsesmuligheder, såvel i forhold til ledelse som i øvrigt. Udgave maj

8 Ledere i teamledelserne krav, forventninger og muligheder Medlemmer af en skoles teamledelse skal gennemføre en grundlæggende, funktionsrettet uddannelse i ledelse COK/Den Kommunale Højskoles Skoleledelse - grunduddannelse er obligatorisk for skoleinspektører, viceskoleinspektører og afdelingsledere i skolernes undervisningsdel. Uddannelsens formål er at styrke udviklingen af god ledelse i folkeskolen med de vilkår og rammer, der er gældende. Deltagerne får viden om og forståelse for de administrative elementer i ledelsen. De styrkes i ledelsen af et personale herunder varetagelsen af rollen som arbejdsgiver på en kommunal arbejdsplads. Deltagerne får viden, inspiration og holdninger til ledelsen af skolens pædagogiske processer i respekt for den aktuelle skolelovgivning og tradition. Endelig får deltagerne styrket de personlige sider af lederrollen. Nyansatte ledere uden denne grunduddannelse tilmeldes uddannelsen kort tid efter ansættelsen, således at uddannelsen så vidt muligt kan påbegyndes i løbet af lederens andet halvår i stillingen og afsluttes inden for det andet ansættelsesår. COK/Den Kommunale Højskole varetager udvikling, beskrivelse, gennemførelse og evaluering af uddannelsen. Aalborg Kommunes Lederuddannelse Aalborg Kommunes Lederuddannelse er obligatorisk for alle ledere med personaleansvar. Kurset består af tre moduler, der alle skal gennemføres. Modul 1 handler om lederens personlighed, mens modul 2 sætter fokus på lederen som personaleudvikler. På modul 3 er indfaldsvinklen lederen som organisationsudvikler. Aftale mellem lederen og uddannelseschefen om tidspunktet for påbegyndelse af uddannelsen træffes inden for det første år af ansættelsen, således at uddannelsen kan påbegyndes snarest efter afslutningen af en grunduddannelse i ledelse ved COK/Den Kommunale Højskole, men koordineret med og evt. forsinket af deltagelse i uddannelse på diplomniveau, se nedenfor. Borgmesterens Forvaltning varetager udvikling, beskrivelse, gennemførelse og evaluering af uddannelsen. Planlægningen af uddannelsesforløbet for den enkelte sker i samarbejde mellem denne forvaltning og Skoleforvaltningen. Skoleforvaltningen vil tilstræbe, at de tre moduler kan gennemføres over en periode af maksimalt måneder, så at der opleves sammenhæng i uddannelsesforløbet. Medlemmer af en skoles teamledelse har andre, ikke obligatoriske tilbud om deltagelse i funktionsrettet uddannelse Danmarks Skolelederforenings Kursus for nye skoleledere tilbydes skoleinspektører, viceskoleinspektører og afdelingsledere i skolernes undervisningsdel. Kurset kan være af interesse for ledere, der endnu ikke har påbegyndt grunduddannelse i skoleledelse på Den Kommunale Højskole. Det er et frivilligt supplement og ikke et alternativ til de nævnte obligatoriske uddannelse og tilbydes primært for at give den nyansatte leder Udgave maj

9 information i det tomrum, der kan opstå, indtil grunduddannelsen ved Den Kommunale Højskole kan påbegyndes Kurset er af to dages varighed og har til hensigt dels at give nye ledere en introduktion til de krav, der er til moderne ledere i den offentlige administration, dels at give mulighed for at danne netværk med andre nye skoleledere med henblik på erfaringsudveksling. Så vidt det er praktisk muligt, samarbejder Skoleforvaltningen med Danmarks Skolelederforening om kursernes geografiske placering med henblik på at lette tilgængeligheden. COK/Den Kommunale Højskoles Skolefritidsordningen - grunduddannelse i ledelse er et tilbud til, men er ikke obligatorisk for medarbejdere, der fremtidig ansættes som DUSfællesledere. Uddannelsens formål er at øge lederens kompetence til at være personaleleder og pædagogisk leder. Der arbejdes med, hvordan man kan lede og støtte personalets læreprocesser, hvordan lederen kan indgå i kompetente relationer med den øvrige skoles ledelse og personale, hvordan man, ud over at være leder for en social- og fritidspædagogisk virksomhed, kan medvirke til hele skolens udvikling. Ledere uden denne uddannelse kan tilmeldes uddannelsen straks efter ansættelsen, således at uddannelsen så vidt muligt kan påbegyndes i løbet af lederens andet halvår i stillingen og afsluttes inden for det andet ansættelsesår. COK/Den Kommunale Højskole varetager udvikling, beskrivelse, gennemførelse og evaluering af uddannelsen. Ved CVU Nordjylland og COK Nordjylland kan individuelt sammensættes et uddannelsesmæssigt alternativ til ovennævnte uddannelse ved COK/DKH. Forløb kan sammensættes på grundlag af uddannelsesinstitutionernes ordinære udbud med relevans for den pågældendes funktion. Uddannelse på diplomniveau Medlemmer af en skoles teamledelse skal have en uddannelsesmæssig baggrund for varetagelse af skole- og institutionsledelse, som mindst er på diplomniveau Aalborg Kommunes Skolevæsen lægger vægt på, at lederens uddannelsesmæssige niveau er af væsentlig betydning for kvaliteten af arbejdet som pædagogisk leder, personaleleder, administrativ leder, udviklingsleder mv., og at der kan stilles større forventninger til en leders end til flertallet af andre ansattes uddannelsesniveau. Aalborg Kommunes Skolevæsen har derfor som mål, at medlemmerne af teamledelsen på en skole har uddannelse på mindst diplomniveau på områder, som er af betydning for udøvelsen af ledelsesfunktionerne. I erkendelse af, at arbejdet i en skoles teamledelse er mangefacetteret og forudsætter kompetence på højt niveau inden for flere områder, end der er dækket af en bestemt diplomuddannelse, tillægges uddannelsesniveau, -relevans og -omfang større betydning end en bestemt Udgave maj

10 diplomuddannelse. Derfor kan en uddannelse gennemført efter regler om fleksibel diplomuddannelse eller fleksibel masteruddannelse opfylde uddannelsesforudsætningen. Relevanskriteriet betyder imidlertid, at uddannelser eller uddannelsesmoduler med klar betydning for en eller flere af ledelsesarbejdets elementer må indgå. Ved siden af en diplomuddannelse i ledelse kan derfor også stå diplomuddannelser, hvori indgår fx udvikling af didaktisk kompetence, specialpædagogisk kompetence, personale- eller organisationspsykologisk kompetence, kompetence i organisationsudvikling, projektledelse m.fl. Uddannelseschefen træffer på baggrund af den enkelte leders ønsker beslutning om, hvilke studieenheder der kan opfylde uddannelseskravet til et medlem af teamledelsen. Alle medlemmer af en teamledelse forventes med disse begrundelser at indgå i og gennemføre relevant videreuddannelse på mindst diplomniveau. Nyansatte ledere, som ikke har påbegyndt en relevant diplomuddannelse på ansættelsestidspunktet, påbegynder uddannelse på diplomniveau senest umiddelbart efter, at grunduddannelsen ved COK/Den Kommunale Højskole er afsluttet. Nyansatte ledere, som er i gang med et diplomstudium, færdiggør studiet efter en aftalt individuel plan. Uddannelsesplanlægningen indgår i de periodiske uddannelsessamtaler mellem leder og uddannelseschef. Heri tilgodeses hensynet til kontinuitet i uddannelsesforløbet og til den samlede arbejdsmæssige belastning, som deltagelse i videreuddannelse medfører. Medlemmer af teamledelserne, som er ansat inden vedtagelsen af denne uddannelsespolitik, tilskyndes til at gennemføre en relevant diplomuddannelse i fuldt omfang og med afgangseksamen. Skolevæsenet forventer som minimum, at disse ledere gennemfører uddannelse med diplomuddannelsernes fulde faglige indhold på vilkår som efter- og videreuddannelseskurser. Formuleringen indebærer, at eksamen kan fravælges, med mindre uddannelsen har indbygget krav om, at bestemte eksamener skal være bestået før optagelse på efterfølgende studieenheder. Forventningen kan imidlertid nuances af individuelle forhold. Det uddannelsesmæssige ansvar ligger hos udbyderinstitutionerne. Skolevæsenet vil samarbejde med de uddannelsesinstitutioner, der udbyder diplomuddannelser, herunder CVU, om uddannelsesplanlægningen og om den individuelle sammensætning af en fleksibel diplomuddannelse. Skolevæsenet vil ved stillingsopslag henlede opmærksomheden på, at man gerne ser ansøgere, som ud over en uddannelse som lærer / pædagog / professionsbachelor har afsluttet eller er i gang med en relevant videreuddannelse på mindst diplomniveau. Skolevæsenet samarbejder med skolernes ledere og med uddannelsesinstitutionerne om at udpege uddannelser på diplomniveau, som er særligt relevante som uddannelsesmuligheder Skolevæsenet samarbejder i udvalg og i direkte kontakt med medarbejdernes organisationer om generelle vurderinger af ledernes uddannelsesbehov og uddannelsesmuligheder. Skolevæ- Udgave maj

11 senet samarbejder med CVU og andre udbydere af videreuddannelse om koordinering af relevante udbud i forhold til ledere i skolevæsenet og orienterer sig herunder om udviklingen af uddannelserne. Skolevæsenet udpeger ikke én bestemt uddannelse på diplomniveau som den relevante. Udviklingen på dette uddannelsesområde er dynamisk, og en liste over autoriserede uddannelser eller moduler ville hurtigt forældes. I stedet for at opliste en udtømmende oversigt kan Skoleforvaltningen pege på et antal uddannelser og uddannelsesmoduler for at antyde, hvad der for tiden kunne være blandt de relevante muligheder. Pædagogisk Diplomuddannelse i Ledelse af skoler og andre uddannelsesinstitutioner (ofte forkortet til PD i skoleledelse) er under afvikling; men uddannelse efter den studieordning opfylder uddannelseskravet. PD i skoleledelse indgår som fagligt element i studieforløbet Fra Lærer Til Leder (se ovenfor) påbegyndt senest Den, der med Fra Lærer Til Leder som udgangspunkt fuldført en diplomuddannelse, opfylder uddannelseskravet. Diplomuddannelse i ledelse er en afløser for PD i skoleledelse som generel videreuddannelse med henblik på ledelse i skoler. Skolevæsenet forventer, at ledere, der deltager i uddannelsen, vælger fagmoduler med et skolemæssigt fokus. Fra en række af andre uddannelser på diplomniveau vil et eller flere moduler kunne være relevante elementer til en fleksibel diplomuddannelse. Ledelsesfunktionen i en skole/en DUS skal dog være grundlaget for udvælgelse af uddannelsesmoduler, som kan tilgodese skolevæsenets uddannelsesforudsætning. Eksempler på uddannelser med potentielt relevante moduler er nedenstående: Pædagogisk diplomuddannelse i Projektledelse og organisationsudvikling, PD i Almen pædagogik, PD i Psykologi, PD i Specialpædagogik, PD i Pædagogisk Arbejde, PD i Vejledning og supervision m.fl. PD-uddannelser, samt evt. HD, 2. del, og HA. Den Kommunale Lederuddannelse DKL Danmarks Forvaltningshøjskole/COK udbyder en lederuddannelse på diplomniveau, men ikke af omfang som en fuld diplomuddannelse og uden identiske eksamenskrav og -muligheder. DKL giver deltagerne en platform for at være ledere i en kommunal organisation. Deltagerne får styrket deres kompetencer inden for det personlige lederskab, strategisk ledelse og organisationsudvikling. DKL er normeret til ½ årsværk. Denne uddannelse kan efter individuel aftale supplere anden lederuddannelse og evt. være indgangsvej til Diplomuddannelse i ledelse, da den har visse meritmuligheder. Studieenhed 1 er identisk med diplomlederuddannelsens enhed 1, mens andre af DKL s enheder er mindre omfattende og nogle er uden eksamensmulighed. Der er evt. mulighed for at få merit til diplomlederuddannelsen på grundlag af eksamen efter DKL s studieenhed Udgave maj

12 Videregående uddannelser ud over diplomniveauet En række videregående uddannelser kan erstatte eller udbygge lederes uddannelse på diplomniveauet Til uddannelser ud over diplomniveauet yder skolevæsenet som hovedregel ikke økonomisk eller tidsmæssig kompensation. Dette udelukker ikke, at gennemførte videreuddannelsesforløb på master- eller kandidatniveau kan være af væsentlig betydning for udførelse af arbejdet som leder i en skole eller en anden institution, og en gennemført relevant uddannelse på master- eller kandidatniveau opfylder kravet om uddannelse på mindst diplomniveau. Erhvervede kompetencer på dette niveau kan derfor også indgå i grundlaget for kvalifikationsløn. I det omfang, studiedeltagelse er foreneligt med udfyldelsen af stillingen, kan ledere i skolerne tilrettelægge arbejdet, så at deltagelse i videregående uddannelse ud over diplomniveauet er mulig. Skoleforvaltningen rådgiver ledere individuelt i forhold til deltagelse i uddannelser på kandidatniveau med henblik på kompetenceudvikling og evt. en master- eller kandidatgrad. Forvaltningens hovedsigte vil være fastholdelse af medarbejderen i skolevæsenet, men med respekt for Aalborg Kommunes generelle personalepolitik, som også omfatter medarbejderes adgang til uddannelse ud af stilling i kommunen. Skolevæsenet udpeger ikke én bestemt uddannelse på master-/kandidatniveau som den relevante. Udviklingen er også på dette uddannelsesområde dynamisk. I stedet peges på et antal uddannelser og uddannelsesmoduler for at antyde, hvad der for tiden kunne være blandt de relevante muligheder, eksempelvis Master of Public Administration, MPA, ved AAU eller Handelshøjskolen i København, Master of Public Management, MPM, ved Syddansk Universitet i Odense, Master of Public Policy, MPP, ved Roskilde Universitetscenter, Master i organisationspsykologi, MPO, ved Roskilde Universitetscenter, Pædagogisk kandidatuddannelse, cand.pæd., ved Danmarks Pædagogiske Universitet, Psykologisk kandidatuddannelse, cand.psych., ved flere universiteter, Master i Læreprocesser, MIL, ved AAU, Samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse, cand. scient. adm., cand. scient. soc. m.fl., ved flere universiteter. Eksempler på organisering af kompetenceudvikling og ledelsesudvikling i øvrigt Skolevæsenet arbejder for differentierede muligheder for efter- og videreuddannelse af ledere. En lineær uddannelsestænkning repræsenteret ved formaliserede efter- og videreuddannelsesforløb er kun én dimension i ledernes uddannelsesmuligheder. Skolevæsenet forventer, at lederne målrettet søger kompetenceudvikling gennem deltagelse i kortere forløb, temadage, konferencer, e-learning, netværk, konsulentmedvirken osv. Udgave maj

13 Initiativet ligger som udgangspunkt hos den enkelte leder og den enkelte teamledelse. Løsningen kan søges individuelt, i team eller større grupper, og forløb kan etableres i eget regi eller ved at deltage i kurser udbudt af institutioner. Skoleforvaltningen kan tage egne initiativer og kan samarbejde med lederne om de initiativer, der tages. Differentieringen går således både på muligheder for enkeltpersoner, for enkelte team, for ansatte med ensartede ledelsesfunktioner, og for emne- eller temabestemt uddannelse på tværs af team, netværk og funktion. Differentieringen går desuden på udbyder og organisation. Det er ikke muligt at opregne en fyldestgørende oversigt over muligheder og indhold, men som eksempler kan nævnes: teamdannelse, ledelse i team, administrative funktioner, udviklingsledelse, konflikthåndtering, procesledelse, videnledelse, personaleledelse, kollegial vejledning, supervision, forvaltningsret og personalejura. Kurser kan foregå fx på COK/DKH, DFH og CVU, eller kurser og udviklingsforløb på egen skole eller i samarbejde med eget netværk. Mulighed for erfaringsindsamling og -udveksling i samarbejde med andre skoleledere. Etablering af netværk mellem ledere er et af formålene med Grunduddannelse i ledelse, med Danmarks Skolelederforeningens introduktionskurser og med Aalborg Kommunes interne lederuddannelse. Skolevæsenet forudsætter, at ledere modtager fra og yder til sådanne netværk, når det har positiv betydning for den enkeltes kompetenceudvikling, og at den enkelte leder selv afgør, hvor længe der er et positivt forhold mellem indsats og udbytte af et netværk. Skoleforvaltningen kan medvirke til, at skoleledere/teamledelser etablerer eller intensiverer samarbejde med skoleledelser i andre kommuner. Samarbejdet kan bl.a. ske som udveksling i kortere forløb (1-5 dage) inden for rammerne af eksisterende netværkskontakter (jr. grunduddannelsens netværk) eller inden for rammerne af 6-bysamarbejdet. En international dimension kan understøttes ved udnyttelse af kommunens venskabsbysamarbejder. Udviklingsopgaver og kursusvirksomhed i netværkene af teamledelser Netværkene kan arrangere kurser, studieture, temadage og andre aktiviteter for medlemmer af netværkene. Sådanne netværksopgaver udvikles gennem fastholdelse og udbygning af en selvstændig kompetence i netværket. Rekvirering af supervision/sparringspartner fra forvaltningen Et ledelsesteam kan til enhver tid, til projekter og andre opgaver af driftsmæssig eller udviklingsmæssig karakter, rekvirere konsultativ bistand/sparring fra Skoleforvaltningen. Kontaktperson på Skoleforvaltningen er uddannelseschefen eller den fra forvaltningens ledergruppe, der det pågældende år er tilknyttet netværket. Opgaven vil herefter blive varetaget af enten pågældende eller den/de medarbejder(e) på forvaltningen, som fagligt set vil være mest relevant. Udgave maj

14 Et ledelsesteam og ethvert medlem af et ledelsesteam kan individuelt til enhver tid henvende sig til forvaltningen med ønske om samtale om emner, de anser for væsentlige at drøfte. Ad hoc møder for medlemmer af teamledelser På et antal møder, som indkaldes efter behov og derfor med kortere varsel end fx ovennævnte skoleledelsesmøder, vil Skoleforvaltningen eksempelvis som opfølgning på forvaltningens egne initiativer, aktuelle begivenheder i eller med betydning for skolevæsenet osv. informere og redegøre i direkte dialog med skolernes ledelser. Deltagerkredsen kan alt efter temaet være alle skoleledelsernes medlemmer eller de enkelte ledergrupper. Det er ikke alene Skoleforvaltningens, men også skolernes ansvar at sætte temaer for disse møder. Udgave maj

15 Afdelingsledere i DUS krav og forventninger DUS-erne og DUS-afdelingerne ved Aalborg Kommunens skoler er dels forskellige af størrelse, dels forskellige mht. organisering og fysisk placering. Den relative frihed til valg af arbejdsformer, organisationsformer, ledelsesformer, herunder delegation, som er forbundet med DUS-strukturen, gør det vanskeligere at se afdelingslederne ved DUS erne som en gruppe lige så homogen i forhold til efter- og videreuddannelse, som det er tilfældet for medlemmerne af teamledelserne. Skolevæsenet beskriver og inviterer til samarbejde mellem nyansatte mellemledere i DUS og Skoleforvaltningen om introduktion til lederjobbet For nyansatte afdelingsledere i DUS i Aalborg Kommunes Skolevæsen følges de personaleog uddannelsespolitiske forudsætninger op med konkrete tiltag, hvis formål er at lette den enkeltes første måneder i stillingen gennem et bidrag til at skabe overblik over opgaven og kontakt til kolleger med tilsvarende funktioner. Den væsentligste del af dette arbejde påhviler nærmeste leder (DUS-fællesleder) og evt. stedlige mellemlederkolleger. Skoleforvaltningens specifikke opgave er mere begrænset end i forbindelse med lignende tiltag for medlemmer af teamledelserne. Introforløb for nye afdelingsledere i DUS er en parallel til afsnit i skolevæsenets samlede plan Fortsat udvikling af god skoleledelse, som angår skolernes teamledelser. Skoleforvaltningen tilbyder inden for de første 1-2 måneder af ansættelsen enhver nyansat DUS-afdelingsleder et forløb til introduktion til skolevæsen og skoleforvaltning. Introduktionen kan efter omstændighederne ske individuelt eller i en lille gruppe af nyansatte. Person- og procedurekendskab er elementer, men også kendskab til skolevæsenets ledelses- og udviklingstænkning er centralt. DUS-fælleslederen tilrettelægger introforløbet i samarbejde med uddannelseschefen, som efter behov inddrager Skoleforvaltningens afdelinger. Heri ligger, at introforløbene har en grundmodel, som er beskrevet, men at de i øvrigt aftales individuelt. Som en del af introforløbet tilbydes en Mentorordning for nye DUS-mellemledere. Nyansatte tilbydes at få tilknyttet en kollega, som har en tilsvarende ansættelse/funktion ved en anden skole (fortrinsvis, men ikke nødvendigvis, inden for netværket), således at nyansatte har mulighed for at drøfte arbejdsmæssige spørgsmål af såvel praktisk som mere principiel art både med medlemmerne af DUS-ledelsesteamet på egen skole og med en ekstern kollega. I valget af mentor er man særlig opmærksom på et tilstrækkeligt sammenfald i arbejdsfunktioner i stillingerne og i DUS ernes organisering. Mentorer udpeges af Skoleforvaltningen/uddannelseschefen i samarbejde med den nyansatte og dennes DUS-fællesleder. Mentorordningen, dens indhold og tidsmæssige perspektiver, findes særskilt beskrevet. Uddannelsesplanlægning for afdelingsledere i DUS Afsnittet Uddannelsesplanlægning for ledere i Aalborg Kommunes Skolevæsen finder tilsvarende anvendelse for afdelingsledere i DUS. Udgave maj

16 Uddannelsesmæssige forventninger til afdelingsledere i DUS Uddannelseskrav og -forventninger til afdelingsledere i DUS lader sig ikke entydigt beskrive i en fælles uddannelsesmodel for mellemledere, jf. afsnittets indledende bemærkninger. Med udgangspunkt i afdelingslederens pædagogiske og personaleledelsesmæssige funktioner aftales individuelt en uddannelsesplan, som tager sigte på at videreudbygge specifikke pædagogiske, udviklingsmæssige, ledelsesmæssige m.fl. kompetencer. Aalborg Kommunes Lederuddannelse er obligatorisk for alle ledere med personaleansvar. Afdelingsledere i DUS med personaleansvar er således omfattet af forpligtelsen. Kurset består af tre moduler, der alle skal gennemføres. Modul 1 handler om lederens personlighed, mens modul 2 sætter fokus på lederen som personaleudvikler. På modul 3 er indfaldsvinklen lederen som organisationsudvikler. Aftale mellem afdelingslederen og DUS-fælleslederen om tidspunktet for tilmelding til uddannelsen træffes inden for det første år af ansættelsen, således at uddannelsen kan påbegyndes efter ca. et års lederansættelse, men koordineret med evt. deltagelse i anden (leder)uddannelse. Optagelse på uddannelsens moduler meddeles uddannelseschefen. Borgmesterens Forvaltning varetager udvikling, beskrivelse, gennemførelse og evaluering af uddannelsen. Planlægningen af uddannelsesforløbet for den enkelte sker i samarbejde mellem denne forvaltning og Skoleforvaltningen. Det bør tilstræbes, at de tre moduler kan gennemføres over en periode af maksimalt måneder, så at der opleves sammenhæng i uddannelsesforløbet. COK/Den Kommunale Højskoles Skolefritidsordningen - grunduddannelse i ledelse er en uddannelsesmulighed for mellemledere i DUS, men den er ikke obligatorisk. Uddannelsens formål er at øge lederens kompetence til at være personaleleder og pædagogisk leder. Der arbejdes med, hvordan man kan lede og støtte personalets læreprocesser, hvordan lederen kan indgå i kompetente relationer med den øvrige skoles ledelse og personale, hvordan man, ud over at være leder for en social- og fritidspædagogisk virksomhed, kan medvirke til hele skolens udvikling. Ledere uden denne uddannelse kan tilmeldes uddannelsen straks efter ansættelsen, således at uddannelsen kan påbegyndes i løbet af lederens andet halvår i stillingen og afsluttes inden for det andet ansættelsesår. COK/Den Kommunale Højskole varetager udvikling, beskrivelse, gennemførelse og evaluering af uddannelsen. Ved CVU Nordjylland og COK Nordjylland kan individuelt sammensættes et uddannelsesmæssigt alternativ til ovennævnte uddannelse ved COK/DKH. Forløb kan sammensættes på grundlag af uddannelsesinstitutionernes ordinære udbud med relevans for den pågældendes funktion. Ved mellemledernes individuelle uddannelsesplanlægning kan der, da stillingskategorierne i princippet også er rekrutteringslag for fælleslederstillingerne og andre lederstillinger på det pædagogiske område, med fordel hentes inspiration fra de foranstående afsnit om uddannelser Udgave maj

17 på diplomniveau og om kompetenceudvikling og ledelsesudvikling. Denne uddannelsesplanlægning er et anliggende for mellemlederen og fælleslederen. Skoleforvaltningens uddannelseschef er til rådighed efter behov og orienteres løbende skriftligt om planlagt og gennemført uddannelse. Uddannelsesmuligheder for ikke-ledere Skolevæsenet ønsker fokus på rekrutteringen til lederstillingerne i skolerne inkl. DUS. Sigtet er dobbelt: at bidrage til medarbejderens afklaring af egne potentialer og ønsker i forhold til fremtidig lederansættelse, og at bidrage til kvalificering til ledelsesarbejde. Uddannelsesvejledning af ikke-ledere Individuel samtale med Skoleforvaltningen og evt. rådgivning om uddannelsesveje frem mod lederansættelse i folkeskolen er en mulighed, der er åben for alle skolevæsenets ansatte. En lignende mulighed har den enkelte ansatte i forhold til sin nærmeste leder, hvor samtalen kan være en del af eller supplere medarbejderudviklingssamtalen. Samtalen med Skoleforvaltningen kan benyttes til at skabe større klarhed over uddannelsesmuligheder, uddannelsers indhold, jobindhold, karriereveje, karriereplanlægning osv. Samtalen forpligter ikke deltagerne ud over den konkrete samtale og er ikke forbundet med forpligtelse til referat. Den enkelte medarbejder kan med baggrund heri, i skolevæsenets krav, forventninger og tilbud til ansatte ledere samt i de eksisterende uddannelsesmuligheder, danne sig et overblik over, hvad der for vedkommende kunne være en hensigtsmæssig plan for erhvervelse af de kvalifikationer, som skolevæsenet lægger vægt på hos sine ansøgere. Beslutning om et uddannelsesforløb, som sigter mod en lederansættelse, er principielt et personligt anliggende. Deltagelse forudsætter ikke ansættelsesstedets godkendelse, og ansættelsesstedet er ikke forpligtet til at støtte økonomisk eller på anden måde Relevante uddannelser Nogle af de uddannelser og kurser, der er værdifulde for andre funktioner i skolen, og som er elementer i den individuelle uddannelsesplan aftalt med skolens leder, kan også være dele af en personlig uddannelsesplanlægning i forhold til senere lederansættelse. Diplomuddannelser og Masteruddannelser, som er nævnt tidligere i dette papir, er som hovedregel åbne for deltagelse af andre end ansatte i lederstillinger. Fra Lærer Til Leder Skolevæsenet har gennem tilbud til medarbejdere, udvalgt af Skoleforvaltningen efter indstilling fra skolelederen, om deltagelse i Fra Lærer Til Leder fokuseret på at tilvejebringe flere ansøgere til lederstillingerne og med et bredere kvalifikationsspektrum. Forløbets sigte er at kvalificere til en fremtidig lederstilling, eller som noget sekundært: til en anden ledelsesfunktion i skolen. Målgruppen er derfor lærere, som af deres ledere skønnes at være potentielle Udgave maj

18 skoleledere, og som selv ønsker at lægge et betydeligt arbejde i at uddanne sig til stillingen frem for at uddanne sig i stillingen. Uddannelsesprojektet omfatter dels et diplomuddannelsesforløb ved CVU, særligt tilrettelagt for studerende, der er udvalgt af skoleledere/skolevæsen, dels en CVU-støttet mesterlæredel, der involverer de studerendes skoleledere. Projektet har karakter af permanent uddannelsesmulighed, der dog ikke fører til oprettelse af uddannelseshold hvert år. Samarbejde med institutioner for efter- og videreuddannelse for ledere Skolevæsenet arbejder for, at uddannelse af ledere overvejende sker under anvendelse af samfundets institutioner til uddannelse. Skolevæsenet ønsker størst mulig sikring af, at uddannelse gennemføres i kompetente faglige miljøer, som kan sikre inddragelse af såvel nyeste viden på området som erfaringer fra gennemførelse af uddannelse af samme eller lignende art, og som har betydelig indsigt i den virkelighed, som skolevæsenets ledere arbejder med. Dette gælder såvel for de formaliserede, længerevarende uddannelser som for kortere forløb. Det er væsentligt, at de offentlige uddannelsesudbydere repræsenterer samfundets muligheder for anerkendte uddannelser, beskrevne uddannelsesniveauer, fleksibilitet, merit, eksamen mv. Kompetente, private udbydere af efteruddannelse mv. kan løse konkrete opgaver, men vil ikke repræsentere samme mulighed for eksempelvis merit i et fleksibelt uddannelsessystem. Formelle og uformelle samarbejdsrelationer kan være relevante i forhold til: CVU Nordjylland (efter- og videreuddannelse af lærere, pædagoger og ledere) CVU-MidtVest (Fra Lærer Til Leder, lederrekrutteringsforløb) JCVU (Fra Lærer Til Leder, lederrekrutteringsforløb) Center for Offentlig Kompetenceudvikling/Den Kommunale Højskole (grunduddannelse af ledere, DKL, korte efteruddannelsesforløb) Danmarks Forvaltningshøjskole (diplomuddannelse, DKL mv.) Aalborg Universitet, Samfundsvidenskabelige Fakultet (MPA, lederuddannelse) Vilkår ved deltagelse i lederuddannelser Skoleforvaltningen vil i et særskilt papir tydeliggøre de arbejdstidsmæssige og økonomiske vilkår, der gælder ved deltagelse i de enkelte former for lederuddannelse. Afklaringen sker inden for de rammer for skolevæsenets økonomi, som er politisk fastsat, og i et samarbejde med deltagernes organisationer. Vilkårene vil i højere grad end principperne for uddannelse kunne være underkastet løbende forandringer. Vilkårene skrives derfor ikke ind i uddannelsespolitikken, men beskrives som tillæg til uddannelsespolitikpapiret i forhold til de enkelte uddannelsesmuligheder, så at de om nødvendigt kan reguleres med et kortere varsel. Til grund for formuleringen af det enkelte sæt af vilkår vil ligge, at uddannelse til leder/uddannelse af en leder repræsenterer såvel skolevæsenets interesser som individuelle interesser. Udgave maj

19 På det grundlag vil der skulle ske en afvejning af den uddannelsesinvestering i tid og økonomi, som den enkelte og skolevæsenet foretager. For tiden gennemføres lederes uddannelse som en del af lederens arbejdsmæssige forpligtelse. Der afsættes således ikke en særskilt tidsressource eller ekstra ledelsestid, når en leder deltager i uddannelse. Skolevæsenet specificerer, hvilke økonomiske rammer der er for deltagelse i uddannelsen, såvel mht. til Skoleforvaltningens direkte økonomiske engagement som mht. decentral afholdelse af omkostninger. Eksamensbevis fra en diplomuddannelse eller højere uddannelse indgår i grundlaget for kvalifikationsløn. Udgave maj

20 BILAG Medlemmer af en skoles teamledelse Nyansatte ledere skal deltage i introforløb, herunder i en samtale om individuel uddannelsesplanlægning deltage i mentorordning Nyansatte ledere kan deltage i Danmarks Skolelederforenings introduktionskursus deltage i andre kurser, der er relevante for pågældendes funktioner Alle ledere skal gennemføre grunduddannelse i ledelse på Den Kommunale Højskole gennemføre Aalborg Kommunes interne lederuddannelse deltage i en årlig samtale om individuel uddannelsesplanlægning på den baggrund indgå uddannelsesaftale med et min. 3-årigt tidsperspektiv gennemføre videreuddannelse til mindst diplomniveau inden for fagområde af relevans for udøvelse af ledelsesfunktionen til stadighed udvikle ledelsesmæssige kompetencer ved udnyttelse af relevante muligheder for uddannelse og inspiration, herunder deltage aktivt i skolenetværksarbejdet og være til rådighed for kollegial sparring og vejledning, herunder i forbindelse med intro- og mentorordninger Alle ledere kan deltage i samtaler med Skoleforvaltningen om spørgsmål om individuel kompetenceudvikling og uddannelse, som også ligger uden for foranstående, herunder om videregående uddannelser ud over Skolevæsenets kravniveau. Udgave maj

UDDANNELSE AF LEDERE I AALBORG KOMMUNES SKOLEVÆSEN. Udgave April 2007

UDDANNELSE AF LEDERE I AALBORG KOMMUNES SKOLEVÆSEN. Udgave April 2007 UDDANNELSE AF LEDERE I AALBORG KOMMUNES SKOLEVÆSEN Udgave April 2007 1 UDDANNELSE AF LEDERE I AALBORG KOMMUNES SKOLEVÆSEN DET ER VIGTIGT FOR AALBORG KOMMUNES SKOLEVÆSEN... Det er vigtigt, at lederstillingerne

Læs mere

UDDANNELSE AF LEDERE I AALBORG KOMMUNES SKOLEVÆSEN. Udgave Juli 2011

UDDANNELSE AF LEDERE I AALBORG KOMMUNES SKOLEVÆSEN. Udgave Juli 2011 UDDANNELSE AF LEDERE I AALBORG KOMMUNES SKOLEVÆSEN Udgave Juli 2011 1 UDDANNELSE AF LEDERE I AALBORG KOMMUNES SKOLEVÆSEN DET ER VIGTIGT FOR AALBORG KOMMUNES SKOLEVÆSEN... Det er vigtigt, at lederstillingerne

Læs mere

Lederudvikling. Randers Kommune

Lederudvikling. Randers Kommune Lederudvikling 2010 2011 2012 Randers Kommune Pjece om lederudvikling Pjece om lederudvikling Pjecen om lederudvikling i Randers Kommune er udarbejdet af Personale og HR, december 2009. Pjecen er udsendt

Læs mere

Uddannelsesveje i Specialpædagogikken

Uddannelsesveje i Specialpædagogikken Uddannelsesveje i Specialpædagogikken AKT Vejleder Specialpædagogisk vejleder ( det almene område ) Specialpædagogisk vejleder ( det specialiserede område ) Inklusionsvejleder Pædagogisk diplomuddannelse

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse i Specialpædagogik VIA University College Uddannelsesveje i specialpædagogikken

Pædagogisk diplomuddannelse i Specialpædagogik VIA University College Uddannelsesveje i specialpædagogikken Pædagogisk diplomuddannelse i Specialpædagogik VIA University College Uddannelsesveje i specialpædagogikken VIA University College Videreuddannelse og kompetenceudvikling www.viauc.dk Uddannelsesveje i

Læs mere

Ledelse i Frederikssund 2015

Ledelse i Frederikssund 2015 Ledelse i Frederikssund 2015 December 2014 Ledelse i Frederikssund Kommune Ledelse er et fag og professionel ledelse af vores institutioner og afdelinger i Frederikssund Kommune er afgørende for både kvalitet

Læs mere

Mødevirksomhed mellem Kliniske uddannelsessteder på Fyn og Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense

Mødevirksomhed mellem Kliniske uddannelsessteder på Fyn og Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Mødevirksomhed mellem Kliniske uddannelsessteder på Fyn og Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense University College Lillebaelt 1 TS-dok.nr. 343531 13. januar 2014 Formålet med den beskrevne mødevirksomhed

Læs mere

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens vejledning Juli 2007 1 Indledning I henhold til 6, stk. 2. i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 660 af 10. juli 2003 om uddannelse af

Læs mere

Uddannelse og Kompetenceudvikling

Uddannelse og Kompetenceudvikling Skoleafdelingens grundlagspapir om Uddannelse og Kompetenceudvikling Aalborg Kommunes Skolevæsen Rev. 7. oktober 2009 Uddannelse og Kompetenceudvikling Skoleafdelingens grundlagspapir om uddannelsespolitik

Læs mere

God skoleledelse. Målet med god skoleledelse er at skabe et optimalt lærings- og dannelsesmiljø

God skoleledelse. Målet med god skoleledelse er at skabe et optimalt lærings- og dannelsesmiljø God skoleledelse Målet med god skoleledelse er at skabe et optimalt lærings- og dannelsesmiljø Aalborg Kommunale Skolevæsen. Januar 2000 3 4 6 8 10 12 Indhold Hvad er god skoleledelse? Teamledelse Pædagogisk

Læs mere

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Det Regionale Råd! 4. oktober 2007 Dorte Qvesel Dorte.Qvesel@stab.rm.dk 1-01-72-10-07 Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Baggrund Baggrunden for

Læs mere

Fælles personalepolitik om kompetenceudvikling

Fælles personalepolitik om kompetenceudvikling Fælles personalepolitik om kompetenceudvikling 2 Alsidig og vedvarende kompetenceudvikling er vigtig for alle og kræver opmærksomhed hele tiden fordi arbejdsopgaverne i kommunen kræver dygtige medarbejdere

Læs mere

Holmstrupgård. Retningslinje for kompetenceudvikling

Holmstrupgård. Retningslinje for kompetenceudvikling Holmstrupgård Retningslinje for kompetenceudvikling Indholdsfortegnelse Formål...3 Holmstrupgårds definition af kvalifikationer og kompetencer...3 Hvad er kompetenceudvikling?...3 Hvorledes foregår kompetenceudvikling

Læs mere

Regler om ansættelse

Regler om ansættelse Regler om ansættelse 2010 Holdning Det er holdningen i Ringsted Kommune, at der skal arbejdes professionelt med rekruttering Rekrutteringsprocessen afspejler, at der i Ringsted Kommune arbejdes efter værdierne

Læs mere

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi og administrative retningslinjer 2014-15 1 Godkend på MIO-møde den 22. januar 2014 Godkendt på bestyrelsesmøde den 27.

Læs mere

TH. LANGS HF & VUC - vi bringer dig videre. Kompetencestrategien på TH. LANGS HF & VUC

TH. LANGS HF & VUC - vi bringer dig videre. Kompetencestrategien på TH. LANGS HF & VUC Kompetencestrategien på TH. LANGS HF & VUC Kompetencestrategien er foldet ud gennem drøftelser af, hvilke kompetencer den enkelte medarbejder skal bestride på THL. THL har defineret nogle nøglekompetencer,

Læs mere

Lederstrategi. November 2002. Danske Fysioterapeuter

Lederstrategi. November 2002. Danske Fysioterapeuter Lederstrategi November 2002 Danske Fysioterapeuter DANSKE FYSIOTERAPEUTERS LEDERSTRATEGI 1. Politik...3 2. Lederens rolle og ansvar...3 3. Strategi...5 4. Mål og handling...6 5. Evaluering...8 Danske Fysioterapeuters

Læs mere

Survey. Akademiker projektet. Forfatter: Søs Ammentorp. Publiceret: 07-11-2008 11:04:36. Beskrivelse: DS akdemiker projekt 2008. Forventet: Påbegyndt:

Survey. Akademiker projektet. Forfatter: Søs Ammentorp. Publiceret: 07-11-2008 11:04:36. Beskrivelse: DS akdemiker projekt 2008. Forventet: Påbegyndt: Survey Akademiker projektet Forfatter: Søs Ammentorp Publiceret: 07--008 :0:36 Beskrivelse: DS akdemiker projekt 008 Forventet: Påbegyndt: 66 Færdiggjort: Baggrundsoplysninger--Er du kvinde eller mand?.

Læs mere

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet 2009-retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 29. november 2013 Bekendtgørelse om fleksible forløb inden for videregående uddannelser

Læs mere

Nedenfor beskrives forslag til 5 aktiviteter, der på hver deres måde bidrager til en mere målrettet indsats på området.

Nedenfor beskrives forslag til 5 aktiviteter, der på hver deres måde bidrager til en mere målrettet indsats på området. Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETØNSKE 1. september 2011 Budgetønske: Stærk skoleledelse Baggrund BUF står over for et generationsskifte både på almen- og specialområdet skoleledernes gennemsnitlige

Læs mere

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres Personalepolitik Al Quds Skole skal være en arbejdsplads, hvor det er godt at være medarbejder. Derfor ønsker Skolebestyrelsen at skabe et arbejdsmiljø, som fremmer trivsel, og som er både udviklende og

Læs mere

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge.

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Notat Dato 4. oktober 2013 Pma ESDH-sag: Side 1 af 6 DS forslag vedr. Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Socialstyrelsen har i perioden april til oktober 2013 gennemført

Læs mere

Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen

Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen I forbindelse med ansættelse af skoleleder ved Ørebroskolen er der udarbejdet et forventningsgrundlag og en funktions- og stillingsbeskrivelse

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

Retningslinjer og støtteformer for UDDANNELSESPULJEN FOR FRIVIL- LIGT SOCIALT ARBEJDE 2008-2011. Ansøgningspulje Åbent kursusudbud Konsulentbistand

Retningslinjer og støtteformer for UDDANNELSESPULJEN FOR FRIVIL- LIGT SOCIALT ARBEJDE 2008-2011. Ansøgningspulje Åbent kursusudbud Konsulentbistand Retningslinjer og støtteformer for UDDANNELSESPULJEN FOR FRIVIL- LIGT SOCIALT ARBEJDE 2008-2011 Ansøgningspulje Åbent kursusudbud Konsulentbistand Frivilligrådet og Center for frivilligt socialt arbejde

Læs mere

Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration

Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration Indhold 1. Baggrund og formål... 1 1.1. Undervisningskompetence eller kompetencer svarende hertil... 2 2. Nærmere om de

Læs mere

Eksempel på kompetenceudviklingsstrategi for området børn og unge med særlige behov

Eksempel på kompetenceudviklingsstrategi for området børn og unge med særlige behov Eksempel på kompetenceudviklingsstrategi for området børn og unge med særlige behov Nedenfor er angivet et eksempel på en strategi for kompetenceudvikling for den enhed i en kommune, som har ansvaret for

Læs mere

Forudsætninger for indgåelse af kontrakt

Forudsætninger for indgåelse af kontrakt Forudsætninger for indgåelse af kontrakt Forudsætninger for indgåelse af kontrakt om klinisk undervisning med Ergoterapeutuddannelsen ved University College Nordjylland (UCN). Målsætningen for klinisk

Læs mere

SKOLEN 2014-2015 Kompetenceudvikling. Specialpædagogik, inklusion og AKT Teamkoordinatoruddannelsen

SKOLEN 2014-2015 Kompetenceudvikling. Specialpædagogik, inklusion og AKT Teamkoordinatoruddannelsen SKOLEN 2014-2015 Kompetenceudvikling Specialpædagogik, inklusion og AKT Teamkoordinatoruddannelsen Kompetenceudvikling for lærere og pædagoger i skolen I dette katalog kan du finde inspiration til kompetenceudvikling

Læs mere

Model for individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) af vejledere

Model for individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) af vejledere Model for individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) af vejledere Indledning I dette papir beskrives den individuelle kompetencevurdering af vejledere i følgende afsnit: Lovgrundlaget - det

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

Notat om stillingsstruktur ved Centre for Videregående Uddannelse og andre institutioner for mellemlange videregående uddannelser

Notat om stillingsstruktur ved Centre for Videregående Uddannelse og andre institutioner for mellemlange videregående uddannelser Notat om stillingsstruktur ved Centre for Videregående Uddannelse og andre institutioner for mellemlange videregående uddannelser 1. Generelle bemærkninger Stillingsstrukturen omfatter lærere, der med

Læs mere

Bliv en bedre leder uddan dig efter behov

Bliv en bedre leder uddan dig efter behov Bliv en bedre leder uddan dig efter behov WWW.OFFENTLIGLEDERUDDANNELSE.DK Tag del i DOL og få papir på professionel ledelse! God ledelse i den offentlige sektor er til gavn for både borgere, medarbejdere

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne (Gældende) Udskriftsdato: 17. marts 2015 Ministerium: Myndighed vises her Journalnummer: Undervisningsmin. Institutionsstyrelsen, j.nr. 092.923.031 Fremsat den 31. marts 2009 af Bertel Haarder Forslag

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen

Ergoterapeutuddannelsen Ergoterapeutuddannelsen, University College Syddanmark Ergoterapeutuddannelsen Samarbejde mellem Ergoterapeutuddannelsen, UC Syddanmark og kliniske undervisningssteder Lokalt tillæg til studieordning 2011-08-30

Læs mere

NOTAT: Kompetenceudvikling for skoleledelser 2014-2020

NOTAT: Kompetenceudvikling for skoleledelser 2014-2020 Sag: 13-8191 Dok: 169951-13 NOTAT: Kompetenceudvikling for skoleledelser 2014-2020 Indledning For at kunne håndtere de massive forandringer i fremtidens folkeskole - med krav om en mere ledende ledelse

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

Socialafdelingen oplever, at der ofte er udfordringer i at sikre sammenhænge i overgange i forhold til unges uddannelse (15-25 årige).

Socialafdelingen oplever, at der ofte er udfordringer i at sikre sammenhænge i overgange i forhold til unges uddannelse (15-25 årige). Bilag 2 initiativer på Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets område Initiativ Sikre sammenhæng i overgange Forankring Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget Udfordring Hvad ønsker man at forandre og

Læs mere

KONCERNLEDELSESPOLITIK God ledelse i Fødevareministeriet

KONCERNLEDELSESPOLITIK God ledelse i Fødevareministeriet KONCERNLEDELSESPOLITIK God ledelse i Fødevareministeriet Med den fælles ledelsespolitik sættes der ekstra fokus på ledelse i Fødevareministeriet for at sikre, at ledelsesopgaven overalt i koncernen varetages

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem University College Sjælland og Aalborg Universitet

Samarbejdsaftale mellem University College Sjælland og Aalborg Universitet September 2012 Samarbejdsaftale mellem University College Sjælland og Aalborg Universitet Denne samarbejdsaftale er gældende mellem University College Sjælland (refereres til som UCSJ i det følgende) og

Læs mere

Rolle- og ansvarsbeskrivelse

Rolle- og ansvarsbeskrivelse 2016 Rolle- og ansvarsbeskrivelse Uddannelsesleder Administrationsbacheloruddannelsen og Socialrådgiveruddannelserne i Odense og Vejle 1. Ledelsesniveauer Beskrivelserne tager afsæt i LEADs 1 tydeliggørelse

Læs mere

Facts om De grønne pigespejderes lederuddannelse

Facts om De grønne pigespejderes lederuddannelse 1 Indledning Du kan ikke lære nogen noget, du kan kun hjælpe vedkommende til at opdage det selv Galileo Galilei (1564 1642) De grønne pigespejdere er en moderne lærende organisation, hvis ypperste formål

Læs mere

Jobprofil. Vicedirektør BUPL

Jobprofil. Vicedirektør BUPL Jobprofil Vicedirektør BUPL 1. Indledning BUPL ønsker at ansætte en vicedirektør med reference til forbundsdirektøren. Stillingen er nyoprettet som følge af en større organisationsændring på forbundskontoret.

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Afsnit 1. Indledning Furesø Kommunes Kompetenceudviklingspolitik udarbejdes på grundlag at MED-aftalen.

Afsnit 1. Indledning Furesø Kommunes Kompetenceudviklingspolitik udarbejdes på grundlag at MED-aftalen. Furesø Kommune Kompetenceudviklingspolitik Vedtaget den 14. maj 2007 af Hoved-MED Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Formål med kompetenceudvikling i Furesø Kommune 3. Kompetenceudviklingsbegrebet 4.

Læs mere

Kompetenceudviklingspolitik for Danmarks Domstole

Kompetenceudviklingspolitik for Danmarks Domstole Domstolsstyrelsen Uddannelses- og udviklingssektionen Kompetenceudviklingspolitik for Danmarks Domstole Overordnet vision Danmarks Domstole er en højt respekteret og tillidsskabende organisation, der løser

Læs mere

EUC Syd. pædagogisk uddannelse. Intern. til alle nye lærere

EUC Syd. pædagogisk uddannelse. Intern. til alle nye lærere EUC Syd Intern til alle nye lærere PD Pædagogisk diplomuddannelse i Erhvervspædagogik 1. modul Undervisning og læring 2. modul Undervisningsplanlægning og didaktik 3. modul Videnskabsteori og pædagogik

Læs mere

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA-Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling

Læs mere

DOF s Uddannelsespolitik

DOF s Uddannelsespolitik Dansk Orienterings-Forbund Eliteudvalget DOF s Uddannelsespolitik Målgruppe DOF s uddannelsespolitik omfatter dels løbere under 20 år: - løbere i forbundets Talentkraftcentre (TKC) - løbere i Junioreliten

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål med strategi for ledelsesudvikling... 3 2. Ledelsesudviklingsstrategiens

Læs mere

HR-organisationen på NAG

HR-organisationen på NAG 2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser

Læs mere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere 84 III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere God eller dårlig ledelse er helt afgørende for, om en offentlig arbejdsplads fungerer og for, om borgerne får god service. De offentlige

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Akademiuddannelser 2 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLTS DIPLOMUDDANNELSER Praktisk Personlig vejledning Kontakt studievejlederne i Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler på

Læs mere

Anklagemyndighedens karrierepolitik for jurister

Anklagemyndighedens karrierepolitik for jurister R I G S A DV O K A TE N 1 9. s ep t e mb e r 2014 Anklagemyndighedens karrierepolitik for jurister Formål og målgruppe Karrierepolitikken er udformet med baggrund i Justitsministeriets fælles personalepolitik

Læs mere

Tilbud på konsulentbistand ved implementering af ledelsesprojektet: Offentlig Leadership Pipeline i Skoleforvaltningen UDKAST.

Tilbud på konsulentbistand ved implementering af ledelsesprojektet: Offentlig Leadership Pipeline i Skoleforvaltningen UDKAST. Til Kopi til Fra Sagsnr. Forvaltningsledelsen Indtast Kopi til Sekretariat, HR og Udvikling Indtast sagsnr. Sekretariat, HR og Udvikling Skoleforvaltningen Godthåbsgade 8 9400 Nørresundby Init.: LBS/KD

Læs mere

På denne baggrund fremsender Metalindustriens uddannelsesudvalg et oplæg vedrørende denne ændring til ministeriets videre behandling.

På denne baggrund fremsender Metalindustriens uddannelsesudvalg et oplæg vedrørende denne ændring til ministeriets videre behandling. Undervisningsministeriet Vester Voldgade 123 1552 København V. 1) Uddannelsens formål og hvilken erhvervsfaglig fællesindgang eller fællesindgange uddannelsen agtes tilknyttet. 2) De beskæftigelsesområder,

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management

Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1.9.2006 med korrektioner

Læs mere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Randers Kommune Job- og personprofil for pædagogfaglige skoleledere- niveau 2.2 (SFO)

Randers Kommune Job- og personprofil for pædagogfaglige skoleledere- niveau 2.2 (SFO) Randers Kommune Job- og personprofil for pædagogfaglige skoleledere- niveau 2.2 (SFO) 1. april 2015 1. Baggrund INDLEDNING. Udgangspunktet for Randers Kommunes arbejde med at ændre skolestrukturen er et

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital FUNKTIONSBETEGNELSE Uddannelsesansvarlig overlæge FUNKTIONENS INDHOLD Organisatorisk placering og ledelsesmæssig

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Ramme for ledelsesudviklingen... 5 3. Opbygning... 7 4. Kompetencehjul

Læs mere

Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 25. januar 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk 1-30-72-162-09

Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 25. januar 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk 1-30-72-162-09 Vejledning om kompetencevurdering i specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 25. januar 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk

Læs mere

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk Dokumenttype Retningsgivende dokument vedr. kompetenceudvikling. Anvendelsesområde Medarbejdere og ledelse i organisationen Teglgårdshuset. Målgruppe Alle tværprofessionelle medarbejdere i Botilbuddet

Læs mere

Orientering om nye regler for folkeskolen April 2008

Orientering om nye regler for folkeskolen April 2008 Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 203 Offentligt Til Skoleforvaltninger Skoleledere m.fl. Ungdommens Uddannelsesvejledning Orientering om nye regler for folkeskolen April 2008 Nedenfor

Læs mere

Videreudvikling af fælles lederuddannelse i Aarhus Kommune

Videreudvikling af fælles lederuddannelse i Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 19. oktober 2015 lederuddannelse i Aarhus Kommune 1. Resume Den fælles Lederuddannelse - DOL i Aarhus Kommune har siden efteråret

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Personalepolitik for Holstebro Kommune

Personalepolitik for Holstebro Kommune Tiltrækning, rekruttering og fastholdelse Personalepolitik for Holstebro Kommune Politikken omfatter Tiltrækning, rekruttering og fastholdelse Seniorer Socialt ansvar Ligestilling Integration Fratrædelse

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Sikkerhedsrepræsentanten

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Sikkerhedsrepræsentanten uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Sikkerhedsrepræsentanten Uddannelsesveje - FIU 2001 Sikkerhedsrepræsentanten er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte. Pjecen sætter fokus dels på FOAs egne

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ)

Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ) 27. april 2015 Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ) Samarbejdsaftalen gælder i perioden fra den 27. april 2015 til den 30. april 2017. Samarbejdsaftalen

Læs mere

Overordnet personalepolitik for Ikast-Brande Kommune

Overordnet personalepolitik for Ikast-Brande Kommune Overordnet personalepolitik for Ikast-Brande Kommune Indledning...1 Formål...2 Arbejdsmiljø...2 Ledelse...3 Rekruttering...3 Mangfoldighed og ligestilling...3 Introduktion...3 Fastholdelse...4 Kompetenceudvikling

Læs mere

Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet

Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet HR & Organisationsudvikling 13. marts 2008 Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) i praksis Københavns Universitet er Danmarks største vidensvirksomhed.

Læs mere

Politik for lederuddannelse i Varde Kommune

Politik for lederuddannelse i Varde Kommune Politik for lederuddannelse i Varde Kommune Godkendt i Direktionen den 26. juni 2014 Indledning I Varde Kommune har vi veluddannede ledere og forventer, at kommunens ledere fortsat uddanner sig. Politik

Læs mere

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Kandidatuddannelsen i musik Cand. Musicae. Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret

Læs mere

EVA s personalepolitik

EVA s personalepolitik EVA s personalepolitik DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT EVA s personalepolitik fra holdning til handling EVA er en attraktiv arbejdsplads med fokus på faglighed, arbejdsglæde og plads til forskellighed EVA

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Bilag. Ad 1: Fysioterapeuternes opgaver

Bilag. Ad 1: Fysioterapeuternes opgaver Bilag Høringssvar med kommentar til oplæg om serviceniveau for den fysio- og ergoterapeutiske indsats til børn og unge med vidtgående funktionsnedsættelser Høringssvarene fremgår af oversigten med tilhørende

Læs mere

Udfordringer og status i arbejdet med RKV fra lovovervågning til handlingsplan

Udfordringer og status i arbejdet med RKV fra lovovervågning til handlingsplan Udfordringer og status i arbejdet med RKV fra lovovervågning til handlingsplan Lisbeth Bang Thorsen Kontorchef Kontor for arbejdsmarkedsuddannelser Undervisningsministeriet Uddannelsesstyrelsen Disposition

Læs mere

Kvalitet i uddannelserne

Kvalitet i uddannelserne Kvalitet i uddannelserne Nedenfor bliver der redegjort for en række mål, hvis udvikling kan bidrage positivt til udviklingen af kvaliteten i uddannelserne. Mål 1. Uddannelserne skal møde kompetencebehovene

Læs mere

Budgetønske: Dygtige lærere. Sagsnr

Budgetønske: Dygtige lærere. Sagsnr Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETØNSKE Budgetønske: Dygtige lærere Baggrund Dygtige lærere er centrale for at hæve det faglige niveau i folkeskolen og skabe grundlaget for, at eleverne bliver kompetente

Læs mere

2012 FIND DIN FREMTID

2012 FIND DIN FREMTID FIND DIN FREMTID 2012 HVOR SIKKER ER DU PÅ DINE KOMPETENCER? Din kompetenceudvikling er for vigtig en sag til, at du kan overlade den til andre. Du skal selv stille krav til dig selv og din virksomhed.

Læs mere

Fælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler

Fælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Fælles Skoleudvikling Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Forord Mange spændende udviklingsprojekter er blevet udtænkt, gennemført og om sat i praksis på skolerne, siden Aalborg Kommunale

Læs mere

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

Vejledning til institutledere, skoleleder, chefra dgiver og administrationschef om ha ndtering af TEKNISK ADMINISTRATIVE ansættelser pa Health

Vejledning til institutledere, skoleleder, chefra dgiver og administrationschef om ha ndtering af TEKNISK ADMINISTRATIVE ansættelser pa Health Vejledning til institutledere, skoleleder, chefra dgiver og administrationschef om ha ndtering af TEKNISK ADMINISTRATIVE ansættelser pa Health Udarbejdet af Fakultetsledelsen, Health Gældende fra XXXXXXXX

Læs mere

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan.

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Lovgivning vedr. erhvervsgrunduddannelserne Den 15. august 2007 trådte en ny lov vedr. erhvervsgrunduddannelserne (EGU) i kraft

Læs mere

Rolle- og ansvarsbeskrivelse

Rolle- og ansvarsbeskrivelse 2016 Rolle- og ansvarsbeskrivelse Uddannelsesleder Læreruddannelsen og Pædagoguddannelsen i Jelling 1. Ledelsesniveauer Beskrivelserne tager afsæt i LEADs 1 tydeliggørelse af, at ledelsesopgaven er forskellig

Læs mere

FLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb

FLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb SIBE FLEK RLØB LTFO FLEKSIBELT FORLØB Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet April 2014 INDHOLD Masteruddannelsen som

Læs mere

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Den 4. juni 2013 AFTALETEKST Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Det Konservative

Læs mere

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere

Læs mere

Rammeaftale mellem Ergoterapuetforeningen/Danske Fysioterapeuter og Region Nordjylland om aflønning af ikke-ledende terapeuter.

Rammeaftale mellem Ergoterapuetforeningen/Danske Fysioterapeuter og Region Nordjylland om aflønning af ikke-ledende terapeuter. REGION NORDJYLLAND 6. februar 2009 kkd Rammeaftale mellem Ergoterapuetforeningen/Danske Fysioterapeuter og Region Nordjylland om aflønning af ikke-ledende terapeuter. Denne rammeaftale mellem Ergoterapuetforeningen/Danske

Læs mere

Notat om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler

Notat om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler Notat om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Indledende bemærkninger Revisionen af stillingsstrukturen er sket inden

Læs mere

Randers Kommune Job- og personprofil for faglige skoleledere-

Randers Kommune Job- og personprofil for faglige skoleledere- Randers Kommune Job- og personprofil for faglige skoleledere- niveau 2.1 1. april 2015 1. Baggrund INDLEDNING. Udgangspunktet for Randers Kommunes arbejde med at ændre skolestrukturen er et ønske om at

Læs mere

Kompetenceudviklingspolitik - for medarbejdere og ledere ved Herningsholm Erhvervsskole

Kompetenceudviklingspolitik - for medarbejdere og ledere ved Herningsholm Erhvervsskole Kompetenceudviklingspolitik - for medarbejdere og ledere ved Herningsholm Erhvervsskole Den vigtigste ressource for Herningsholm Erhvervsskole er de menneskelige ressourcer i form af medarbejdere og ledere.

Læs mere