Småt men godt? Effekter af spare-låne-grupper

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Småt men godt? Effekter af spare-låne-grupper"

Transkript

1 Rockwool Fondens Forskningsenhed Evalueringsnotat Småt men godt? Effekter af spare-låne-grupper KORT OM PROJEKTET Hvad er spare-låne-grupper? Grupper på personer, der i fællesskab sparer penge op ugentlig for at kunne låne dem ud til hinanden. Der er ingen tilførsel af startkapital. Grupperne sætter selv renten på lån og deler den ud som rente på opsparingen. Videnskabelig effektevaluering Dette er blandt de første offentliggjorte resultater fra en effektevaluering af sparelåne-grupper med tilfældigt udvalgte deltager- og kontrollandsbyer. Effekter af spare-låne-grupper Efter en 2-årig projektperiode finder evalueringen, at beboerne i deltagerlandsbyerne får flere måltider, har højere samlet forbrug, og større bolig. Efter 2 år er der ingen effekter på indkomstgenererende aktiviteter, længden af den årlige sultperiode eller kvaliteten af boligen. Hvem deltager i spare-låne-grupper? Cirka halvdelen af medlemmerne lever under fattigdomsgrænsen på 1,25 dollars. De allerfattigste deltager dog væsentlig mindre. Over en milliard mennesker lever for mindre end en dollar om dagen. Størstedelen af dem bor på landet i udviklingslande. Det giver en række udfordringer. De lever i høj grad af afgrøder, de selv dyrker, og er derfor afhængige af regn. Når de skal sælge deres høst, er der ofte langt til det nærmeste marked. Det er også en af grundene til, at de ikke har adgang til almindelige banker, der er simpelthen for langt til nærmeste filial. De seneste års kraftige vækst i mikrofinans i udviklingslande har ikke hjulpet de allerfattigste, for det kan ikke betale sig for mikrofinansbankerne at operere i tyndt befolkede landområder. Konsekvensen er, at landbefolkningen ikke kan få lån, hverken til deres landbrug eller til de små virksomheder, mange har. De har heller ikke et sikkert sted at spare op. De lever kort sagt uden banker. Men selv fattige husholdninger har brug for et sted at spare op. Deres indkomst over året er både meget svingende og usikker, derfor sparer de tit op ved at købe husdyr eller ved at gemme penge derhjemme under madrassen. Men husdyr kan dø eller blive syge, og opsparede kontanter kan tabe i værdi eller blive brugt til andet end hensigten. Spare-låne-grupper er en løsning på nogle af disse problemer. Efter en indkøringsfase er grupperne uafhængige af hjælp fra andre og kan derfor fungere selv langt ude på landet. Grupperne modtager ingen startkapital. Medlemmerne sparer op og låner efterfølgende pengene ud til hinanden. I slutningen af året deler gruppen renter ud til medlemmerne, alt efter hvor meget man har sparet op. Nogle medlemmer tager sjældent lån, mens andre gør det gentagne gange for at udvide deres forretninger. Ideen om spare-låne-grupper kommer fra uformelle spare-låne-klubber, som findes i mange udviklingslande. Organisationen CARE udviklede modeller i Niger i 1990 erne, men spare-låne-grupper er nu vidt udbredte, med over seks millioner medlemmer globalt set. De evalueringer, der hidtil er foretaget af spare-låne-grupper, har ikke videnskabeligt dokumenteret deres effekt, og derfor igangsatte Rockwool Fondens Forskningsenhed i 2009 en omfattende effektevaluering af spare-låne-grupper i det nordlige Malawi baseret på lodtrækningsforsøg. Dette notat præsenterer de første forskningsresultater af effektevalueringen. Sølvgade 10, 2. th København K Tlf: Side: 1

2 Indsatsen hvad er spare-låne-grupper? Spare-låne-grupper består af 15 til 25 mennesker, der mødes en gang om ugen for at spare op og låne deres opsparing ud til hinanden. Grupperne modtager et intensivt uddannelsesforløb, hvor en lokal organisation besøger gruppen hver uge gennem tre måneder. Her lærer de at holde styr på deres finanser, vælge en bestyrelse, håndtere konflikter om udlån, føre regnskab og meget andet. Regnskabet føres i individuelle bankbøger med stempler, som gør det nemt at følge med, selv for medlemmer der ikke kan læse og skrive. Grupperne modtager ingen startkapital ude fra, men uddannelsesforløbet er gratis. Penge opbevares i en pengekasse med tre hængelåse, og nøglerne er fordelt blandt tre af gruppens medlemmer så man undgår tyveri. Pengekassen åbnes kun, når alle medlemmerne er til stede. Alle transaktioner overvåges af to pengetællere, som er på valg en gang om året. Opsparing foregår ved, at medlemmerne køber andele i spare-låne-gruppen. Hvert medlem skal købe mindst en andel per uge, og kan højst købe fem. Dette er for at sikre at grupperne ikke bliver overtaget af de rigeste, et system der også kendes som stemmebegrænsningen i mange andelskasser i Danmark. Renter Lån tilbagebetales månedligt med en rente, som grupperne selv fastsætter. Ofte vælger de en rente på 10 % per måned. Det kan synes højt sat, men er faktisk en fordelagtig rente i forhold til de meget begrænsede alternative lånemuligheder. Private pengeudlånere er som regel den eneste anden lånemulighed, og de sætter renten betydeligt højere. Grupperne kan justere renten, så den afspejler den lokale efterspørgsel efter kredit. Indlånsrenten er typisk på 4 % per måned, eller over 60 % per år. Udlånsrenten er højere end indlånsrenten, fordi den samlede opsparing ikke er lånt ud hele tiden. Udbetaling af opsparing En gang om året udbetales al opsparing med renter i forhold til antallet af andele, de enkelte medlemmer har købt. Gruppen bestemmer selv datoen for udbetalingen af opsparingen. Langt de fleste grupper i projektet valgte at modtage deres opsparing med renter på det tidspunkt, hvor de har brug for at købe såsæd og gødning til næste års høstudbytte. Ved at opbevare deres opsparing et sikkert sted er deltagelsen i en spare-låne-gruppe med til at gøre det lettere at spare op til konkrete investeringer, og sikre, at pengene er der, når behovet for eksempelvis såsæd eller kunstgødning opstår. Der findes spare-låne-grupper, som minder om dem, der er beskrevet her, i mange lande i Afrika, men også i resten af verden. Medlemstallet globalt set overstiger i dag seks millioner. Sølvgade 10, 2. th København K Tlf: Side: 2

3 Evaluering et randomiseret design Projektet med etablering af spare-låne-grupper blev iværksat i 46 landsbyer i det nordlige Malawi. Inden projektstart blev der trukket lod blandt landsbyerne om, hvor projektet først skulle igangsættes. De første 23 landsbyer gik i gang i 2009, og de resterende 23 fungerede som kontrollandsbyer indtil 2011, hvor de også blev tilbudt opstart af spare-låne-grupper. Inden lodtrækningen blev landsbytyperne kortlagt, såsom store og små, ivrige og mindre ivrige landsbyer. Lodtrækningen blev lavet, så der for hver landsbytype blev udtrukket både deltager- og kontrollandsbyer for at undgå systematiske forskelle mellem dem, et såkaldt randomiseret design, der også kendes fra medicinske studier. Inden projektet gik i gang i 2009 og igen i 2011, gennemførte et hold af lokale interviewere en stor spørgeskemaundersøgelse med 1775 husstande udvalgt blandt alle beboere i de 46 landsbyer. Evalueringen er baseret på disse spørgeskemainterviews. Undervejs meldte nogle af de interviewede husstande sig ind i spare-låne-grupper, mens andre ikke gjorde. Effekten måles ved at sammenligne de gennemsnitlige ændringer mellem 2009 og 2011 for alle husstandene i de deltagende landsbyer med dem i kontrollandsbyerne. I disse gennemsnitsberegninger indgår både spare-låner-gruppe medlemmer og ikke-medlemmer i deltagerlandsbyerne. Effekterne er altså landsbyeffekter. Evalueringsprocessen Dataindsamling & lodtrækning Mange evalueringer anvender ikke lodtrækning, men antager at de alligevel kan finde en sammenlignelig kontrolgruppe. I vores område var det imidlertid tydeligt, at visse landsbyer og deres lokale ledere var særligt interesserede i at deltage. De prøvede derfor at overtale projektet til at påbegynde arbejdet i netop deres landsby i Havde vi ikke trukket lod, ville vi have sammenlignet disse meget ivrige og engagerede landsbyer med mindre engagerede landsbyer uden for projektet. Det er oplagt, at de ivrige og engagerede landsbyer ville klare sig bedre, blot fordi de er engagerede, hvilket så fejlagtigt kunne tolkes som en positiv effekt. I de seneste ti år er der sket en kraftig stigning i antallet af bistandsprojekter, der bliver evalueret med et randomiseret design. Det har medført en debat om fordele og ulemper ved denne metode. Der er ingen tvivl om, at metoden er særlig anvendelig til effektmåling af klart afgrænsede indsatser som den beskrevet her. Ved andre indsatser, som for eksempel reformer i centraladministrationen, er metoden mindre egnet. Endelig er der, ligesom i medicin, etiske problemer ved at afskære kontrolgrupper fra at deltage i potentielt fordelagtige indsatser. I vores tilfælde annoncerede vi, at alle landsbyer ville få tilbudt projektet, halvdelen med start i 2009, den anden halvdel med start i 2011, for på den måde at tilgodese alle interesserede husholdninger i området, se figuren nedenfor. Dataindsamling Spare-låne-grupper introduceres 23 Deltagerlandsbyer 23 Kontrollandsbyer Kvartal Randomiserede forsøg til evaluering af udviklingsbistand Princippet bag et randomiseret forsøg med gradvis udrulning er, at individer eller landsbyer, som har meldt sig til projektet, fordeles tilfældigt i to grupper. Den ene gruppe deltager i et projekt. Den anden gruppe er kontrolgruppe og får mulighed for at deltage senere. Fordelen ved randomiserede forsøg er, at deltagergruppen og kontrolgruppen bliver sammenlignelige. Metoden har længe været populær inden for medicin, og har i løbet af de sidste 10 år i stigende grad fundet anvendelse inden for evaluering af international udviklingsbistand. Randomiserede forsøg bygger altid på kvantitative data. I udviklingslande, hvor der ofte ikke findes registre, er disse som regel indsamlet ved hjælp af et spørgeskema. En ulempe ved metoden er, at mange interventioner ikke kan randomiseres. Det gælder for eksempel reformer i den offentlige sektor, større byggerier og støtte til lobbyvirksomhed. En risiko er derfor, at regeringer og donorer i for høj grad tilgodeser projekter, der nemt kan randomiseres. Sølvgade 10, 2. th København K Tlf: Side: 3

4 Effekter af spare-låne-grupperne Inden projektet med spare-låne-grupperne gik i gang, fastlagde den lokale organisation bag projektet en række indikatorer, hvor de mente, spare-låne-grupperne ville kunne skabe forandringer. Der var tale om ti hovedindikatorer inden for fire områder: opsparing, sult, boligstandard og velstand. I bedste fald ville projektet føre til en positiv udvikling på alle ti hovedindikatorer inden for disse fire områder. I effektevalueringen fandt vi positive resultater inden for alle fire områder, selvom vi ikke fandt positive effekter på alle ti indikatorer. Opsparing Selvom vi ikke finder nogen statistisk signifikant stigning i den samlede opsparing blandt beboerne i deltagerlandsbyerne, så ser vi, at opsparingen i spare-låne-grupperne blandt deltagerne i gennemsnit er steget betragteligt. Stigningen var på 125 kr., hvilket svarer til cirka ti dages forbrug per husholdning, altså en tredjedel månedsløn set med vores øjne. Sult I 2011 spiste beboerne i deltagerlandsbyerne 0,13 måltider mere om dagen eller omtrent et måltid mere om ugen end beboerne i kontrollandsbyerne, en stigning på 5 %. Vi undersøgte også, om beboerne i deltagerlandsbyerne havde formået at forkorte den periode af året, hvor de typisk oplevede sult, men her fandt vi ingen statistisk signifikant reduktion. Boligstandarden I 2011 har beboerne i deltagerlandsbyerne oplevet en stigning på 0,15 flere værelser i forhold til kontrollandsbyerne. Det svarer med andre ord til, at hvert syvende hushold i deltagerlandsbyerne har bygget et ekstra værelse til deres hus fra cirka tre til fire værelser i gennemsnit, en stigning på 5,5 %. At bygge et ekstra værelse uden på den eksisterende bolig er den mest almindelige måde at udvide boligen på. Der bor typisk lige under seks mennesker i hver husholdning i dette område. Vi finder ingen effekt af spare-låne-grupperne på gulvbelægningen i husene. Velstand og indkomstgenererende aktiviteter Vi finder, at det samlede forbrug steg med 3 %, hvilket svarer til en stigning på 42 øre per dag per person i deltagerlandsbyerne. Denne stigning skal ses i forhold til, at det gennemsnitlige niveau i 2009 var lige under 13 kroner per person. Vi finder ingen stigning i forbruget af de 17 mest almindelige fødevarer, i antallet af indkomstgenererende aktiviteter eller i hvor meget jord husholdningerne ejer. S gning i opsparing i danske kroner ,35 0,3 0,25 0,2 0,15 0,1 0,05 0 Opsparing i spare-låne-gruppe Boligstørrelse For de fire indikatorer, hvor vi finder en forbedring i levestandarden, viser graferne størrelsen af effekten. Der er betydelig usikkerhed forbundet med udregningen. Den sorte streg er det bedste estimat for, hvor stor stigningen er. De røde områder viser, hvor stor usikkerheden på estimatet er. Teknisk set er de røde områder 95 %-konfidensintervallet. Så længe det røde ikke krydser nullinjen, siger man, at effekten er statistisk signifikant. S gning i samlet forbrug i procent 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% 1,6 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0,2 0 Samlet forbrug Kankhuwula Sichali. Da den lokale organisation CCPA Synod kom til landsbyen, besluttede Kankhuwula Sichali at melde sig ind i en spare-låne-gruppe. Tidligere var det normalt, at de penge Kankhuwula tjente på at sælge afgrøder på det lokale marked hurtigt blev brugt, fordi der ingen mulighed var for at spare dem op. I dag kan hun og hendes mand bedre planlægge deres investeringer, spare op med et mål og låne ekstra penge, hvis det er nødvendigt. Som den næste investering vil familien forbedre deres hus med udskiftning af stråtaget til et mere solidt bliktag. Sølvgade 10, 2. th København K Tlf: Side: 4

5 10 hovedindikatorer: Effekt eller ingen effekt? Længden af den årlige sultperiode Mål der pr dag Samlet forbrug på 17 mest almindelige fødevarer Antallet af indkomstgenererende ak viteter Samlet opsparing Opsparing i en spare-låne-gruppe Samlet forbrug Boligstørrelse Cement som belægning på gulvet Jordejerskab Effektstørrelserne De effekter, vi har fundet, er gennemsnitsbetragtninger for alle husstande i deltagerlandsbyerne - både dem, der deltager i spare-låne-grupper, og dem, der ikke gør - set i forhold til kontrollandsbyerne. Derfor er det forventeligt, at de faktiske deltagere har oplevet endnu større ændringer, mens husholdninger, der ikke var med i projektet, ikke har oplevet den samme ændring. Det kan analysen ikke sige noget om på grund af det metodiske design. Cirka halvdelen af husstandene i deltagerlandsbyerne er medlemmer af en spare-låne-gruppe i Set i lyset af de seneste års debat om mikrofinans, er det også vigtigt at pointere, at effektevalueringen ikke finder nogle negative effekter af spare-låne-grupperne i deltager-landsbyerne. Vi har derfor undersøgt, om der i deltagerlandsbyerne bliver lavet flere investeringer i landbrug i form af flere inputs til landbrugsproduktionen, og om vi kan se dette afspejlet i deres landbrugsoutput. Vi finder klare indikationer på, at en del af pengene fra sparelåne-grupperne bliver kanaliseret ind i landbruget, som medlemmerne beretter. Blandt alle husholdningerne i deltagerlandsbyerne bliver der brugt mere kunstgødning, og de overrisler deres marker i højere grad nu, end de gjorde sammenlignet med kontrollandsbyerne. Dette giver sig udslag i, at det er mere almindeligt i deltagerlandsbyen at sælge dele af egen majsproduktion, og indtægten fra majssalget er derfor også højere. Selvom der også er mange, som optager lån til investeringer i små virksomheder, finder vi ingen positiv effekt på antallet af virksomheder i deltagerlandsbyerne eller på indkomst herfra. Dette resultat står i modsætning til den mest udbredte historie om små lån, nemlig at det primært er nyttigt, fordi det fremmer små virksomheder. Men det viser også, at finansielle ydelser kan udfylde behov, som man ikke regner med, når folk selv har muligheden for at vælge. Blandt de deltagende småbønder i Malawi har det været populært at fremme specialiseringen i det, de kender bedst: landbrug. Effekten går via landbrug Hvordan kan det være, at spare-låne-grupper medfører bedre levestandard på disse områder? Hvilke aktiviteter sætter husholdningerne i gang, som fører til flere måltider, større boliger og højere forbrug? Analysen peger på, at det især skyldes højere produktivitet i landbruget. En gang om året udbetales opsparing og renter i spare-låne-gruppen til medlemmerne. Medlemmerne beretter selv, at de bruger den udbetalte opsparing på landbrug, ligesom de også optager flere lån til investeringer i landbrug. Agness Mwalwimba. På markedet i Nyugwe har Agness Mwalwimba opstillet sin bod med tomater. Både omfanget og kvaliteten af tomatproduktionen er skudt i vejret, efter hun har investeret i forbedrede afgrøder og kunstgødning på familiens mark. Agness fortæller, at hun har været i stand til at udvide sine forretninger, efter hun har fået mulighed for at spare op og tage lån fra den fælles spare-låne-kasse. For eksempel kan hun nu opkøbe ris, når priserne er lave lige efter høsten og sælge den senere på året, når der er højere priser på ris. Som et synligt resultat af de forskellige investeringer og den forbedrede indkomst, fortæller Agness, at familien har fået en bedre og mere varieret kost. Sølvgade 10, 2. th København K Tlf: Side: 5

6 Kan spare-låne-grupperne nå de fattige? Et erklæret mål med spare-låne-grupperne er at give fattige grupper mulighed for opsparing og lån. Målgruppen er de fattigste, ligesom i mange andre indsatser i lavindkomstlande. Samtidig stiller spare-låne-grupperne krav til deltagerne. De skal møde op hver uge. De skal spare op. Og hvis de optager et lån, skal de betale det tilbage. Derfor kan man være bekymret for, at de fattige ikke har mulighed for at være med. Tallene viser, at en stor del af de fattige deltager, men at de allerfattigste har svært ved at være med. For at nå til den konklusion har vi set på deltagelsen blandt de allerfattigste. I undersøgelsen har vi spurgt husholdningerne, hvor mange måltider de spiste, dagen inden vi besøgte dem. Ser vi på det gennemsnitlige antal måltider, er der forskel på dem, der deltager, og befolkningen som helhed: 2,6 måltider i gennemsnit i hele området mod 2,7 blandt deltagerne. Kigger vi i stedet på den gruppe af husholdninger, der måtte nøjes med ét måltid, er billedet endnu tydeligere. Næsten ingen af disse meget fattige husholdninger deltager i projektet, som figuren viser. Hvor kommer medlemmerne fra? Når man introducerer en ny form for mikrofinans projekt i et område, kan man være bekymret for, om projektet fortrænger allerede eksisterende og velfungerende alternative mikrofinansinitiativer. Vi har derfor undersøgt, om spare-låne-grupperne i deltagerlandsbyerne har påvirket medlemskabet af andre mikrofinansinstitutioner eller -grupper. Inden projektet gik i gang, var der kun 1,64 % af husholdningerne, der var med i en af de fire mest kendte mikrofinansinitiativer i Malawi. Til sammenligning var der 29,9 % af husholdningerne, der var med i andre grupper eller klubber, såsom landbrugs- eller kirkegrupper, hvilket tyder på, at der er en villighed til at organisere sig i grupper. Det evaluerede projekt ramte således ned i et område af det nordlige Malawi, hvor der var et meget begrænset udbud af mere formaliserede finansielle foranstaltninger og har dermed kun ført til en større udbredelse af adgang til mikrofinans lokalt set. Andel husstande, der får hhv. 1, 2 eller 3 måltider om dagen fordelt på medlemskab i spare-låne-grupper 0,8 0,6 0,4 0, Ikke-medlemmer Medlemmer Vi når frem til en lignende konklusion, når vi ser på mere omfattende mål for fattigdom, for eksempel det samlede forbrug. Hvordan kan det være, at de fattigste tilsyneladende ikke deltager? En almindelig forklaring blandt disse er, at de simpelthen ikke har penge at spare op i det omfang, det kræves af gruppen. Det bør bemærkes, at området hører til blandt Malawis, og dermed verdens, fattigste. Over halvdelen lever under fattigdomsgrænsen på en dollar om dagen, så projektet når nogle af verdens fattigste, om end ikke de allerfattigste. Hvad koster det? En ting er at fastslå, at der er positive ændringer forbundet med at deltage i spare-låne-grupper. Men det er lige så vigtigt at undersøge, hvad de har kostet. Det er nødvendigt for at kunne sammenholde en indsats som spare-låne-grupper med andre lignende indsatser. En simpel udregning viser, at spare-låne-grupperne på under et halvt år genererer lige så meget værdi for deltagerne, som det kostede at etablere dem. Efter denne periode giver de samfundsmæssigt overskud. Den største udgift ved projektet var at aflønne dem, der uddanner grupperne, og at sørge for transport til og fra de landsbyer, hvor grupperne mødes. Det kostede ca. 400 kroner per medlem. Effekterne af indsatsen omtalt ovenfor gælder imidlertid ikke blot medlemmerne, men som sagt alle beboerne i de landsbyer, hvor grupperne blev etableret. Da omkring halvdelen af husholdningerne deltager, bliver prisen det halve, eller ca. 200 kroner, per husholdning. Det samlede forbrug steg med 3 % som følge af projektet - fra 12,84 kroner per person per dag per husholdning til 13,26 kroner. Det lyder måske ikke af meget, men når man medregner, at der er seks personer i hver husholdning, og at det er det daglige forbrug der stiger 42 øre, så bliver det til 73 kroner per måned eller over 870 kroner per år per husholdning. Det vil sige, at når man ser på de gennemsnitlige landsbyeffekter, så har de 200 kr. og dermed projektet tjent sig selv hjem på under tre måneder, når det er fuldt implementeret. Sølvgade 10, 2. th København K Tlf: Side: 6

7 Publikationer Denne note bygger på følgende arbejdspapirer: Lønborg, H.J., & Rasmussen, O.D. (2013): Can Microfinance Reach the Poorest? Evidence from a Community-Managed Microfinance Intervention. Study Paper No. 55. Rockwool Foundation Research Unit, Copenhagen. Ksoll, C., Lilleør, H.B., Lønborg, H.J., & Rasmussen, O.D. (2013). Impact of Village Savings and Loans Associations: Evidence from a Cluster Randomized Trial. Study Paper No. 56. Rockwool Foundation Research Unit, Copenhagen. Bag om projektet og evalueringen Opstart af låne-spare-grupperne er finansieret af Rockwool Fonden og implementeret af Folkekirkens Nødhjælp og SOLDEV. Forskningen bag dette notat er finansieret af Rockwool Fonden. Læs mere om spare-låne-grupper på VSL Associates hjemmeside: Yderligere informationer Rockwool Fondens Forskningsenhed Sølvgade 10, 2. tv København K Folkekirkens Nødhjælp Nørregade København K CCAP Synod of Livingstonia, Development Department (SOLDEV) PO Box 27, Ekwendeni, Malawi Sølvgade 10, 2. th København K Tlf: Side: 7

8 Rockwool Fondens Forskningsenhed Evalueringsnotat Sølvgade 10, 2. th København K Tlf: Side: 8

Nyhedsbrev nr. 14 September 2014

Nyhedsbrev nr. 14 September 2014 Nyhedsbrev nr. 14 September 2014 Med dette nyhedsbrev ønsker vi at bringe alle den glædelige nyhed, at Venskabsforeningen d. 11. juni fik meddelelsen om, at vores nye projekt Drømmen om et bedre Murra

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest

Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest Notat om kriterier for socialt ansvar Vi ønsker at være med til at fremme en praksis, hvor man evaluerer og rapporterer resultaterne af sociale projekter,

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

www.nødhjælp.dk/testamente Lad livet gå videre når du er gået bort

www.nødhjælp.dk/testamente Lad livet gå videre når du er gået bort www.nødhjælp.dk/testamente Lad livet gå videre når du er gået bort en afgift der ellers tilfalder staten, kan du give videre til verdens fattigste Det vil være en stor støtte for vores arbejde blandt verdens

Læs mere

BØRN OG TOBAK I DEN TREDJE VERDEN

BØRN OG TOBAK I DEN TREDJE VERDEN 62 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 7: BØRN OG TOBAK I DEN TREDJE VERDEN hvordan tobak påvirker børn i ulande www.op-i-røg.dk 63 Kapitel 7: Børn i tobaksproduktionen Meget tobak

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov klima landbrug skov vand køn mad Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller 1 sådan arbejder care Danmark Rettidig omsorg Op mod en milliard af verdens

Læs mere

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Marts 2015 Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Energistyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Interview 3 2. Survey 4 Survey af energiselskaber 5 Survey af eksterne aktører 7 Survey af slutbrugere 9 2.3.1.

Læs mere

Dilemmaløbet. Start dilemma:

Dilemmaløbet. Start dilemma: Dilemmaløbet Du står nu overfor et dilemma løb som tager sig udgangspunkt i Zambia. Hver gang du træffer et valg, har det betydning for, hvordan dit liv udvikler sig, så overvej det grundigt inden du går

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020 ISION 2020 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012 1 CARE Danmark har altid arbejdet med landbrug i udviklingslandene, men i 2012 indledte CARE Danmark et nyt samarbejde

Læs mere

Letsikring af indtægt ved pension Du kan sikre, at dine penge kommer dig, eller dine nærmeste til gode

Letsikring af indtægt ved pension Du kan sikre, at dine penge kommer dig, eller dine nærmeste til gode Du kan sikre, at dine penge kommer dig, eller dine nærmeste til gode Version 4.1 med investering - december 2013 Brug din smartphone Scan koden og se filmen om Letsikring af indtægt ved pension Du får

Læs mere

fsa SAMFUNDSFAG 1 Fedme og overvægt et politisk 2 Ekstrem fattigdom hvad gør vi? 3 Sort arbejde problem? SAMFUNDSFAG

fsa SAMFUNDSFAG 1 Fedme og overvægt et politisk 2 Ekstrem fattigdom hvad gør vi? 3 Sort arbejde problem? SAMFUNDSFAG SAMFUNDSFAG fsa Eksempel på prøveopgaver SAMFUNDSFAG januar 2007 Du skal vælge et af de tre prøveoplæg: 1 Fedme og overvægt et politisk problem? 2 Ekstrem fattigdom hvad gør vi? 3 Sort arbejde 1 Fedme

Læs mere

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2 Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids ➋ Graviditet ➌ Sult Svar: 2 MED LIVET SPIL Hvor mange piger mellem 15 og 19 år bliver årligt gravide i Afrika syd for

Læs mere

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet:

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet: Evalueringsguide Denne guide er udarbejdet af Region Sjælland, Regional Udvikling, som inspiration til at evaluere og effektmåle projekter gennemført med tilskud fra de regionale udviklingsmidler. Evalueringsguiden

Læs mere

SPARET 1 KRONE I NØDHJÆLP INVESTERET ER 7 KRONER. Bæredygtig Spare og låne grupper. Skov I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER

SPARET 1 KRONE I NØDHJÆLP INVESTERET ER 7 KRONER. Bæredygtig Spare og låne grupper. Skov I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER tøt CARE Bæredygtig Spare og låne grupper Skov 1 KRONE INVESTERET I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER ER 7 KRONER SPARET I NØDHJÆLP Foto: Mozambique / CARE - Faith Amon CARE OG KLIMAET Tørkerne bliver længere,

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Stor indbetalingsvækst og faldende omkostninger

Stor indbetalingsvækst og faldende omkostninger Pressemeddelelse Årsregnskab 2011 9. februar 2012 R E G N S K A B E T B E S K R I V E R H E L E D A N I C A K O N C E R N E N, H E R U N D E R F O R R E T N I NG S A K T I V I T E T E R I D A N M A R K,

Læs mere

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Indhold Baggrund og formål... 2 Sammenfatning af rapporten... 2 Design og afvikling af undersøgelsen... 3 Effektevalueringens design... 3 Metodiske overvejelser...

Læs mere

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt Europaudvalget - Økofin Offentligt Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. - Økofin - Spørgsmål af. januar. 7. februar J.nr. 5-9 Spørgsmål:

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Rasmus Højbjerg Jacobsen CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Program Hvem er jeg? Hvad er rationalet bag analyserne?

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse

Læs mere

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

4 ud af 10 på efteruddannelse

4 ud af 10 på efteruddannelse 4 ud af 10 på efteruddannelse Region Syddanmarks borgerpanel om efteruddannelse. Fire ud af ti borgere har deltaget i efteruddannelse i det seneste år. Ikke alle, der har ønsket sig efteruddannelse, har

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

Skattespekulation og samfundsansvar

Skattespekulation og samfundsansvar Skattespekulation og samfundsansvar Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S for Mellemfolkeligt Samvirke 2014 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Metode...3 1.1.1. Dataindsamlingsperiode...3 1.1.2.

Læs mere

Foredragsmarkedet. Foredragsevaluering

Foredragsmarkedet. Foredragsevaluering Foredragsmarkedet Foredragsevaluering August 2014 Manglende evaluering skaber dårligere oplevelse af foredrag En undersøgelse gennemført af Voxmeter for Speakerscore om det Danske foredragsmarked viser,

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Seniorordning - en fordel for alle

Seniorordning - en fordel for alle Seniorordning - en fordel for alle Seniorordning er en ordning, hvor du kan gå ned i tid, når pensionsalderen nærmer sig, uden at gå så meget ned i løn. I stedet bliver der indbetalt mindre til din pension

Læs mere

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika Danmarks Indsamling 2011 Det nye Afrika Fremtiden er de unges. Unge repræsenterer håb og mod. Men på et kontinent, hvor uddannelse er svær at få, arbejdsløsheden ekstrem og dødeligheden høj, har Afrikas

Læs mere

Drejebog til efterskoler der Cykler mod Sult

Drejebog til efterskoler der Cykler mod Sult Drejebog til efterskoler der Cykler mod Sult Vi er glade for, at I har valgt at deltage i cykelsponsorløbet Vi Cykler mod Sult. I denne drejebog finder I idéer til, hvordan I forbereder, arrangerer og

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Baggrund og formål I november 2008 vedtog Odder Kommunes Byråd en fælles Mad- og Måltidspolitik som gælder for alle folkeskoler, daginstitutioner og dagplejere

Læs mere

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark For millioner af mennesker på vores klode er livet nærmest håbløst: Når et jordskælv smadrer ens hjem og dræber ens familie, synes alt håb ude. Det så vi på TV, da Haiti blev ramt. Eller når børn fødes

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Bygge- og anlægsbranchens lånemuligheder er indskrænket

Bygge- og anlægsbranchens lånemuligheder er indskrænket En spørgeskemaundersøgelse foretaget af Dansk Byggeri viser, at blandt virksomheder i bygge- og anlægsbranchen får hver fjerde ansøger afslag på ønsket om forhøjelse af kassekreditten. Det viser, der stadig

Læs mere

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse DANMARKS NATIONALBANK Statistisk Afdeling Version 3 Juli 2011 Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse 1. Baggrund og generelle forhold Udlånsundersøgelsen er en kvalitativ statistik,

Læs mere

MÅLING AF SKATTEEFTERRETTELIGHED I DANMARK

MÅLING AF SKATTEEFTERRETTELIGHED I DANMARK MÅLING AF SKATTEEFTERRETTELIGHED I DANMARK Indlæg ved SAS Institute seminar Claus Thustrup Kreiner Københavns Universitet & De Økonomiske Råd April 2013 Baggrund SKATs complianceprojekt Unikt samarbejde

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

CITAT. Efter at jeg har været medlem af en låne- og sparegruppe har jeg været i stand til at få nyt tag på mit hus og reparere utætheder

CITAT. Efter at jeg har været medlem af en låne- og sparegruppe har jeg været i stand til at få nyt tag på mit hus og reparere utætheder CITAT Efter at jeg har været medlem af en låne- og sparegruppe har jeg været i stand til at få nyt tag på mit hus og reparere utætheder Jurithe Ndonciampa, 54 år VSLA medlem, enke og har et barn Før jeg

Læs mere

DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse retningslinier, som har betydning for jeres arbejde i afdelingsbestyrelsen.

DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse retningslinier, som har betydning for jeres arbejde i afdelingsbestyrelsen. Hellerup 28.02.2008 DUAB-retningslinie nr. 6 til afdelingsbestyrelserne: Hvem kan lave hvilke aftaler for afdelingen? - om afdelingens aftaler med håndværkere og leverandører (aftaler med 3. part) Kære

Læs mere

Det var morgenmaden, vi afskaffede

Det var morgenmaden, vi afskaffede Af Peter Bengtsen Foto Villads Engel Det var morgenmaden, vi afskaffede I Uganda har familierne ikke længere råd til at købe brød. Spekulation og tørke kan presse priserne på mad endnu højere op Brød er

Læs mere

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 ARBEJDSPAPIR APRIL 2014 HVORDAN GÅR DET DE UNGE I MST? Resultater 2007-2013 Arbejdspapir april 2014 Specialkonsulent Simon Østergaard Møller simon.moeller@stab.rm.dk

Læs mere

FORMANDSBERETNING Ekstraordinær generalforsamling i Auriga Industries A/S den 7. oktober 2014

FORMANDSBERETNING Ekstraordinær generalforsamling i Auriga Industries A/S den 7. oktober 2014 Side 1 af 5 FORMANDSBERETNING Ekstraordinær generalforsamling i Auriga Industries A/S den 7. oktober 2014 Slide 1 - Forside Kære aktionærer, medarbejdere og gæster: hjertelig velkommen til denne ekstraordinære

Læs mere

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser Oversigtsrapport for andelsboligforeningen Eksempel Købt gennem Boliga 2012-11-07 (nyeste regnskab: 2011) Side 1 af 1 plus forklaringer Information Ændring på 1 år Grafer over udvikling Status E E Dato

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Kendskab til sociale ydelser

Kendskab til sociale ydelser Kendskab til sociale ydelser Danskere er uvidende om socialt sikkerhedsnet ASE har spurgt et repræsentativt udsnit af danskere om deres kendskab til dagpenge og kontanthjælp. Omkring hver tredje er enten

Læs mere

Globaliseringsindsatsen i Kolding, Vejen og Haderslev. - Halvårsstatus

Globaliseringsindsatsen i Kolding, Vejen og Haderslev. - Halvårsstatus 11 Globaliseringsindsatsen i Kolding, Vejen og Haderslev - Halvårsstatus 1kv kv kv kv 1kv9 kv9 kv9 kv9 1kv1 kv1 kv1 kv1 kv11 kv11 1kv kv kv kv 1kv9 kv9 kv9 kv9 1kv1 kv1 kv1 kv1 kv11 kv11 Halvårsstatus

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider. Sådan får du mest i. pension

Guide. Foto: Scanpix. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider. Sådan får du mest i. pension Foto: Scanpix Guide Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider Sådan får du mest i pension Få styr på din pension INDHOLD: Undgå en fattig alderdom...4 Kapitalpensionen og dens

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

guide PENSIONSFINTE TJEN TUSINDER MED MEGET KAN DU TJENE Marts 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide PENSIONSFINTE TJEN TUSINDER MED MEGET KAN DU TJENE Marts 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide Marts 2015 SÅ MEGET KAN DU TJENE TJEN TUSINDER MED PENSIONSFINTE Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 TJEN TUSINDER MED SKATTERABAT INDHOLD SIDE 4 Betal din skat nu og scor en ekstra pensionsgevinst,

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet 19. maj 2014 Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet Vi har set nærmere på udviklingen på andelsboligmarkedet i Region Hovedstaden i første kvartal 2014 med udgangspunkt i vores kendskab

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 19.10.2011 AP/101.079/AA1-24 ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 Udkast til betænkning Amadou Ciré Sall (Senegal) og

Læs mere

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012 Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2012 1 De fire segmenter Vundne Alle dem, der allerede er medlem af en ulandsorganisation 2 60% 50% 49% 45% Motiverede Mulige

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2013 1 De fem segmenter I rapporten skelnes

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 27. juni 2002 ARBEJDSDOKUMENT om den amerikanske lov om sikkerhed og investering i landdistrikterne Tale af Tassos Haniotis,

Læs mere

Mange tilbud vedrører pensionsopsparing, muligheden for at få nyt eller flere betalingskort eller en form for (ekstra) forsikring.

Mange tilbud vedrører pensionsopsparing, muligheden for at få nyt eller flere betalingskort eller en form for (ekstra) forsikring. Forbrugerpanelet om bankers salgsinitiativer Knap hver anden respondent (45%) er inden for de seneste fem blevet kontaktet en eller flere gange af deres bank med tilbud om produkter, de ikke allerede havde.

Læs mere

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors PROSPEKT TradingAGROA/S Investering i afgrødefutures AgroConsultors TradingAGRO A/S HVORFOR? Peter Arendt og Anders Dahl har i en årrække investeret i afgrødefutures. I de seneste år har de genereret et

Læs mere

Statusrapport. Building capacity of small scale farmers through water harvesting and vegetable production

Statusrapport. Building capacity of small scale farmers through water harvesting and vegetable production Minipuljen: BILAG 14 Skema til Statusrapport (Version gældende fra 2006) Udfyldes af Projektrådgivningen J.nr.: Modtaget : Statusrapport Ansøgende organisation: Indsatsens titel: Land: Denmark Lesotho

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Bosætning og erhverv 5. august 2015 J.nr 18.00.00-Ø40-1-14

Bosætning og erhverv 5. august 2015 J.nr 18.00.00-Ø40-1-14 Bosætning og erhverv 5. august 2015 J.nr 18.00.00-Ø40-1-14 Vedr. sag nr. 155 på Kommunalbestyrelsens møde d. 11. august 2015. Notat til Kommunalbestyrelsen vedr. justeringer af haltilskudsmodel i forbindelse

Læs mere

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Teknisk note nr. 1 Dokumentation af datagrundlaget fra GDSundersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren Brodersen Rockwool Fondens

Læs mere

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 24. august 2015 ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER En stigning i økonomisk frihed på 10 pct.point vil medføre en

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

VI ARBEJDER FOR DEM DER ÅBNER VERDEN

VI ARBEJDER FOR DEM DER ÅBNER VERDEN VI ARBEJDER FOR DEM DER ÅBNER VERDEN LÆRERNES A-KASSE ER FOR ALLE UNDERVISERE. Lærernes a-kasse arbejder for dem, der åbner verden. De studerende, de nyuddannede, folkeskolelærerne, voksen- og ungdomsunderviserne,

Læs mere

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab

Læs mere

2 års reglen og den skattefri præmie

2 års reglen og den skattefri præmie Om 2 års reglen og den skattefri præmie Ledernes arbejdsløshedskasse 12. udgave, juni 2011 2 Indhold 1. Indledning 4 2. Kort om fleksibel efterløn 5 3. Kort om dit efterlønsbevis 5 4. 2 års reglen 7 5.

Læs mere

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk BERETNING 2013 Indledning Så blev det igen tid for en årsberetning fra bestyrelsen. I beretningen beskriver vi, hvordan det er gået vores forening og forretning i året 2013. Beretningen tager meget naturligt

Læs mere

Kort introduktion til grøn innovation

Kort introduktion til grøn innovation Kort introduktion til grøn innovation Hvad kan der søges om, hvem kan søge, og hvordan søger man? Ansøgningsrunde juni 2011 vedr. innovation af serviceydelser, produkter og systemløsninger på det grønne

Læs mere

Sommerhuse stadig båret af en boble

Sommerhuse stadig båret af en boble NR. 5 MAJ 212 Sommerhuse stadig båret af en boble Lange salgstider, store prisnedslag, stort udbud og vigende priser. Sådan har sommerhusmarkedet set ud, siden boligboblen brast for snart fem år siden.

Læs mere

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser (nyeste regnskab: 2011) Side 1 af 1 plus forklaringer Information Ændring siden sidste regnskab Grafer over udvikling Status Stabil Dato 2012-05-31 Stiftelsesår 1977 Byggeår 1936 Antal enheder Antal andele

Læs mere

SPAR NORD OPNÅR FORNEMME SYNERGIEFFEKTER VIA TV-SPOTS, LOKAL ANNONCERING OG MÅLRETTEDE ÉN-TIL-ÉN MEDIER

SPAR NORD OPNÅR FORNEMME SYNERGIEFFEKTER VIA TV-SPOTS, LOKAL ANNONCERING OG MÅLRETTEDE ÉN-TIL-ÉN MEDIER SPAR NORD OPNÅR FORNEMME SYNERGIEFFEKTER VIA TV-SPOTS, LOKAL ANNONCERING OG MÅLRETTEDE ÉN-TIL-ÉN MEDIER Synergi og skarp segmentering kan løfte Return on Investment markant. Det viser en test, Spar Nord

Læs mere

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Studerendes økonomi afhænger af studieby

Studerendes økonomi afhænger af studieby 23. august 2010 Studerendes økonomi afhænger af studieby I den kommende tid starter titusinder af unge på en videregående uddannelse. For mange betyder det også, at de unge flytter hjemmefra og til en

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Investoranalysen 2014

Investoranalysen 2014 Danske investorers syn på rådgivning og information i forbindelse med investeringsbeviser. 1 Indhold Introduktion 3 Investorprofil.4 Investortyper.5 Information.6 Rådgivning..9 Sådan blev undersøgelsen

Læs mere