Småt men godt? Effekter af spare-låne-grupper

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Småt men godt? Effekter af spare-låne-grupper"

Transkript

1 Rockwool Fondens Forskningsenhed Evalueringsnotat Småt men godt? Effekter af spare-låne-grupper KORT OM PROJEKTET Hvad er spare-låne-grupper? Grupper på personer, der i fællesskab sparer penge op ugentlig for at kunne låne dem ud til hinanden. Der er ingen tilførsel af startkapital. Grupperne sætter selv renten på lån og deler den ud som rente på opsparingen. Videnskabelig effektevaluering Dette er blandt de første offentliggjorte resultater fra en effektevaluering af sparelåne-grupper med tilfældigt udvalgte deltager- og kontrollandsbyer. Effekter af spare-låne-grupper Efter en 2-årig projektperiode finder evalueringen, at beboerne i deltagerlandsbyerne får flere måltider, har højere samlet forbrug, og større bolig. Efter 2 år er der ingen effekter på indkomstgenererende aktiviteter, længden af den årlige sultperiode eller kvaliteten af boligen. Hvem deltager i spare-låne-grupper? Cirka halvdelen af medlemmerne lever under fattigdomsgrænsen på 1,25 dollars. De allerfattigste deltager dog væsentlig mindre. Over en milliard mennesker lever for mindre end en dollar om dagen. Størstedelen af dem bor på landet i udviklingslande. Det giver en række udfordringer. De lever i høj grad af afgrøder, de selv dyrker, og er derfor afhængige af regn. Når de skal sælge deres høst, er der ofte langt til det nærmeste marked. Det er også en af grundene til, at de ikke har adgang til almindelige banker, der er simpelthen for langt til nærmeste filial. De seneste års kraftige vækst i mikrofinans i udviklingslande har ikke hjulpet de allerfattigste, for det kan ikke betale sig for mikrofinansbankerne at operere i tyndt befolkede landområder. Konsekvensen er, at landbefolkningen ikke kan få lån, hverken til deres landbrug eller til de små virksomheder, mange har. De har heller ikke et sikkert sted at spare op. De lever kort sagt uden banker. Men selv fattige husholdninger har brug for et sted at spare op. Deres indkomst over året er både meget svingende og usikker, derfor sparer de tit op ved at købe husdyr eller ved at gemme penge derhjemme under madrassen. Men husdyr kan dø eller blive syge, og opsparede kontanter kan tabe i værdi eller blive brugt til andet end hensigten. Spare-låne-grupper er en løsning på nogle af disse problemer. Efter en indkøringsfase er grupperne uafhængige af hjælp fra andre og kan derfor fungere selv langt ude på landet. Grupperne modtager ingen startkapital. Medlemmerne sparer op og låner efterfølgende pengene ud til hinanden. I slutningen af året deler gruppen renter ud til medlemmerne, alt efter hvor meget man har sparet op. Nogle medlemmer tager sjældent lån, mens andre gør det gentagne gange for at udvide deres forretninger. Ideen om spare-låne-grupper kommer fra uformelle spare-låne-klubber, som findes i mange udviklingslande. Organisationen CARE udviklede modeller i Niger i 1990 erne, men spare-låne-grupper er nu vidt udbredte, med over seks millioner medlemmer globalt set. De evalueringer, der hidtil er foretaget af spare-låne-grupper, har ikke videnskabeligt dokumenteret deres effekt, og derfor igangsatte Rockwool Fondens Forskningsenhed i 2009 en omfattende effektevaluering af spare-låne-grupper i det nordlige Malawi baseret på lodtrækningsforsøg. Dette notat præsenterer de første forskningsresultater af effektevalueringen. Sølvgade 10, 2. th København K Tlf: Side: 1

2 Indsatsen hvad er spare-låne-grupper? Spare-låne-grupper består af 15 til 25 mennesker, der mødes en gang om ugen for at spare op og låne deres opsparing ud til hinanden. Grupperne modtager et intensivt uddannelsesforløb, hvor en lokal organisation besøger gruppen hver uge gennem tre måneder. Her lærer de at holde styr på deres finanser, vælge en bestyrelse, håndtere konflikter om udlån, føre regnskab og meget andet. Regnskabet føres i individuelle bankbøger med stempler, som gør det nemt at følge med, selv for medlemmer der ikke kan læse og skrive. Grupperne modtager ingen startkapital ude fra, men uddannelsesforløbet er gratis. Penge opbevares i en pengekasse med tre hængelåse, og nøglerne er fordelt blandt tre af gruppens medlemmer så man undgår tyveri. Pengekassen åbnes kun, når alle medlemmerne er til stede. Alle transaktioner overvåges af to pengetællere, som er på valg en gang om året. Opsparing foregår ved, at medlemmerne køber andele i spare-låne-gruppen. Hvert medlem skal købe mindst en andel per uge, og kan højst købe fem. Dette er for at sikre at grupperne ikke bliver overtaget af de rigeste, et system der også kendes som stemmebegrænsningen i mange andelskasser i Danmark. Renter Lån tilbagebetales månedligt med en rente, som grupperne selv fastsætter. Ofte vælger de en rente på 10 % per måned. Det kan synes højt sat, men er faktisk en fordelagtig rente i forhold til de meget begrænsede alternative lånemuligheder. Private pengeudlånere er som regel den eneste anden lånemulighed, og de sætter renten betydeligt højere. Grupperne kan justere renten, så den afspejler den lokale efterspørgsel efter kredit. Indlånsrenten er typisk på 4 % per måned, eller over 60 % per år. Udlånsrenten er højere end indlånsrenten, fordi den samlede opsparing ikke er lånt ud hele tiden. Udbetaling af opsparing En gang om året udbetales al opsparing med renter i forhold til antallet af andele, de enkelte medlemmer har købt. Gruppen bestemmer selv datoen for udbetalingen af opsparingen. Langt de fleste grupper i projektet valgte at modtage deres opsparing med renter på det tidspunkt, hvor de har brug for at købe såsæd og gødning til næste års høstudbytte. Ved at opbevare deres opsparing et sikkert sted er deltagelsen i en spare-låne-gruppe med til at gøre det lettere at spare op til konkrete investeringer, og sikre, at pengene er der, når behovet for eksempelvis såsæd eller kunstgødning opstår. Der findes spare-låne-grupper, som minder om dem, der er beskrevet her, i mange lande i Afrika, men også i resten af verden. Medlemstallet globalt set overstiger i dag seks millioner. Sølvgade 10, 2. th København K Tlf: Side: 2

3 Evaluering et randomiseret design Projektet med etablering af spare-låne-grupper blev iværksat i 46 landsbyer i det nordlige Malawi. Inden projektstart blev der trukket lod blandt landsbyerne om, hvor projektet først skulle igangsættes. De første 23 landsbyer gik i gang i 2009, og de resterende 23 fungerede som kontrollandsbyer indtil 2011, hvor de også blev tilbudt opstart af spare-låne-grupper. Inden lodtrækningen blev landsbytyperne kortlagt, såsom store og små, ivrige og mindre ivrige landsbyer. Lodtrækningen blev lavet, så der for hver landsbytype blev udtrukket både deltager- og kontrollandsbyer for at undgå systematiske forskelle mellem dem, et såkaldt randomiseret design, der også kendes fra medicinske studier. Inden projektet gik i gang i 2009 og igen i 2011, gennemførte et hold af lokale interviewere en stor spørgeskemaundersøgelse med 1775 husstande udvalgt blandt alle beboere i de 46 landsbyer. Evalueringen er baseret på disse spørgeskemainterviews. Undervejs meldte nogle af de interviewede husstande sig ind i spare-låne-grupper, mens andre ikke gjorde. Effekten måles ved at sammenligne de gennemsnitlige ændringer mellem 2009 og 2011 for alle husstandene i de deltagende landsbyer med dem i kontrollandsbyerne. I disse gennemsnitsberegninger indgår både spare-låner-gruppe medlemmer og ikke-medlemmer i deltagerlandsbyerne. Effekterne er altså landsbyeffekter. Evalueringsprocessen Dataindsamling & lodtrækning Mange evalueringer anvender ikke lodtrækning, men antager at de alligevel kan finde en sammenlignelig kontrolgruppe. I vores område var det imidlertid tydeligt, at visse landsbyer og deres lokale ledere var særligt interesserede i at deltage. De prøvede derfor at overtale projektet til at påbegynde arbejdet i netop deres landsby i Havde vi ikke trukket lod, ville vi have sammenlignet disse meget ivrige og engagerede landsbyer med mindre engagerede landsbyer uden for projektet. Det er oplagt, at de ivrige og engagerede landsbyer ville klare sig bedre, blot fordi de er engagerede, hvilket så fejlagtigt kunne tolkes som en positiv effekt. I de seneste ti år er der sket en kraftig stigning i antallet af bistandsprojekter, der bliver evalueret med et randomiseret design. Det har medført en debat om fordele og ulemper ved denne metode. Der er ingen tvivl om, at metoden er særlig anvendelig til effektmåling af klart afgrænsede indsatser som den beskrevet her. Ved andre indsatser, som for eksempel reformer i centraladministrationen, er metoden mindre egnet. Endelig er der, ligesom i medicin, etiske problemer ved at afskære kontrolgrupper fra at deltage i potentielt fordelagtige indsatser. I vores tilfælde annoncerede vi, at alle landsbyer ville få tilbudt projektet, halvdelen med start i 2009, den anden halvdel med start i 2011, for på den måde at tilgodese alle interesserede husholdninger i området, se figuren nedenfor. Dataindsamling Spare-låne-grupper introduceres 23 Deltagerlandsbyer 23 Kontrollandsbyer Kvartal Randomiserede forsøg til evaluering af udviklingsbistand Princippet bag et randomiseret forsøg med gradvis udrulning er, at individer eller landsbyer, som har meldt sig til projektet, fordeles tilfældigt i to grupper. Den ene gruppe deltager i et projekt. Den anden gruppe er kontrolgruppe og får mulighed for at deltage senere. Fordelen ved randomiserede forsøg er, at deltagergruppen og kontrolgruppen bliver sammenlignelige. Metoden har længe været populær inden for medicin, og har i løbet af de sidste 10 år i stigende grad fundet anvendelse inden for evaluering af international udviklingsbistand. Randomiserede forsøg bygger altid på kvantitative data. I udviklingslande, hvor der ofte ikke findes registre, er disse som regel indsamlet ved hjælp af et spørgeskema. En ulempe ved metoden er, at mange interventioner ikke kan randomiseres. Det gælder for eksempel reformer i den offentlige sektor, større byggerier og støtte til lobbyvirksomhed. En risiko er derfor, at regeringer og donorer i for høj grad tilgodeser projekter, der nemt kan randomiseres. Sølvgade 10, 2. th København K Tlf: Side: 3

4 Effekter af spare-låne-grupperne Inden projektet med spare-låne-grupperne gik i gang, fastlagde den lokale organisation bag projektet en række indikatorer, hvor de mente, spare-låne-grupperne ville kunne skabe forandringer. Der var tale om ti hovedindikatorer inden for fire områder: opsparing, sult, boligstandard og velstand. I bedste fald ville projektet føre til en positiv udvikling på alle ti hovedindikatorer inden for disse fire områder. I effektevalueringen fandt vi positive resultater inden for alle fire områder, selvom vi ikke fandt positive effekter på alle ti indikatorer. Opsparing Selvom vi ikke finder nogen statistisk signifikant stigning i den samlede opsparing blandt beboerne i deltagerlandsbyerne, så ser vi, at opsparingen i spare-låne-grupperne blandt deltagerne i gennemsnit er steget betragteligt. Stigningen var på 125 kr., hvilket svarer til cirka ti dages forbrug per husholdning, altså en tredjedel månedsløn set med vores øjne. Sult I 2011 spiste beboerne i deltagerlandsbyerne 0,13 måltider mere om dagen eller omtrent et måltid mere om ugen end beboerne i kontrollandsbyerne, en stigning på 5 %. Vi undersøgte også, om beboerne i deltagerlandsbyerne havde formået at forkorte den periode af året, hvor de typisk oplevede sult, men her fandt vi ingen statistisk signifikant reduktion. Boligstandarden I 2011 har beboerne i deltagerlandsbyerne oplevet en stigning på 0,15 flere værelser i forhold til kontrollandsbyerne. Det svarer med andre ord til, at hvert syvende hushold i deltagerlandsbyerne har bygget et ekstra værelse til deres hus fra cirka tre til fire værelser i gennemsnit, en stigning på 5,5 %. At bygge et ekstra værelse uden på den eksisterende bolig er den mest almindelige måde at udvide boligen på. Der bor typisk lige under seks mennesker i hver husholdning i dette område. Vi finder ingen effekt af spare-låne-grupperne på gulvbelægningen i husene. Velstand og indkomstgenererende aktiviteter Vi finder, at det samlede forbrug steg med 3 %, hvilket svarer til en stigning på 42 øre per dag per person i deltagerlandsbyerne. Denne stigning skal ses i forhold til, at det gennemsnitlige niveau i 2009 var lige under 13 kroner per person. Vi finder ingen stigning i forbruget af de 17 mest almindelige fødevarer, i antallet af indkomstgenererende aktiviteter eller i hvor meget jord husholdningerne ejer. S gning i opsparing i danske kroner ,35 0,3 0,25 0,2 0,15 0,1 0,05 0 Opsparing i spare-låne-gruppe Boligstørrelse For de fire indikatorer, hvor vi finder en forbedring i levestandarden, viser graferne størrelsen af effekten. Der er betydelig usikkerhed forbundet med udregningen. Den sorte streg er det bedste estimat for, hvor stor stigningen er. De røde områder viser, hvor stor usikkerheden på estimatet er. Teknisk set er de røde områder 95 %-konfidensintervallet. Så længe det røde ikke krydser nullinjen, siger man, at effekten er statistisk signifikant. S gning i samlet forbrug i procent 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% 1,6 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0,2 0 Samlet forbrug Kankhuwula Sichali. Da den lokale organisation CCPA Synod kom til landsbyen, besluttede Kankhuwula Sichali at melde sig ind i en spare-låne-gruppe. Tidligere var det normalt, at de penge Kankhuwula tjente på at sælge afgrøder på det lokale marked hurtigt blev brugt, fordi der ingen mulighed var for at spare dem op. I dag kan hun og hendes mand bedre planlægge deres investeringer, spare op med et mål og låne ekstra penge, hvis det er nødvendigt. Som den næste investering vil familien forbedre deres hus med udskiftning af stråtaget til et mere solidt bliktag. Sølvgade 10, 2. th København K Tlf: Side: 4

5 10 hovedindikatorer: Effekt eller ingen effekt? Længden af den årlige sultperiode Mål der pr dag Samlet forbrug på 17 mest almindelige fødevarer Antallet af indkomstgenererende ak viteter Samlet opsparing Opsparing i en spare-låne-gruppe Samlet forbrug Boligstørrelse Cement som belægning på gulvet Jordejerskab Effektstørrelserne De effekter, vi har fundet, er gennemsnitsbetragtninger for alle husstande i deltagerlandsbyerne - både dem, der deltager i spare-låne-grupper, og dem, der ikke gør - set i forhold til kontrollandsbyerne. Derfor er det forventeligt, at de faktiske deltagere har oplevet endnu større ændringer, mens husholdninger, der ikke var med i projektet, ikke har oplevet den samme ændring. Det kan analysen ikke sige noget om på grund af det metodiske design. Cirka halvdelen af husstandene i deltagerlandsbyerne er medlemmer af en spare-låne-gruppe i Set i lyset af de seneste års debat om mikrofinans, er det også vigtigt at pointere, at effektevalueringen ikke finder nogle negative effekter af spare-låne-grupperne i deltager-landsbyerne. Vi har derfor undersøgt, om der i deltagerlandsbyerne bliver lavet flere investeringer i landbrug i form af flere inputs til landbrugsproduktionen, og om vi kan se dette afspejlet i deres landbrugsoutput. Vi finder klare indikationer på, at en del af pengene fra sparelåne-grupperne bliver kanaliseret ind i landbruget, som medlemmerne beretter. Blandt alle husholdningerne i deltagerlandsbyerne bliver der brugt mere kunstgødning, og de overrisler deres marker i højere grad nu, end de gjorde sammenlignet med kontrollandsbyerne. Dette giver sig udslag i, at det er mere almindeligt i deltagerlandsbyen at sælge dele af egen majsproduktion, og indtægten fra majssalget er derfor også højere. Selvom der også er mange, som optager lån til investeringer i små virksomheder, finder vi ingen positiv effekt på antallet af virksomheder i deltagerlandsbyerne eller på indkomst herfra. Dette resultat står i modsætning til den mest udbredte historie om små lån, nemlig at det primært er nyttigt, fordi det fremmer små virksomheder. Men det viser også, at finansielle ydelser kan udfylde behov, som man ikke regner med, når folk selv har muligheden for at vælge. Blandt de deltagende småbønder i Malawi har det været populært at fremme specialiseringen i det, de kender bedst: landbrug. Effekten går via landbrug Hvordan kan det være, at spare-låne-grupper medfører bedre levestandard på disse områder? Hvilke aktiviteter sætter husholdningerne i gang, som fører til flere måltider, større boliger og højere forbrug? Analysen peger på, at det især skyldes højere produktivitet i landbruget. En gang om året udbetales opsparing og renter i spare-låne-gruppen til medlemmerne. Medlemmerne beretter selv, at de bruger den udbetalte opsparing på landbrug, ligesom de også optager flere lån til investeringer i landbrug. Agness Mwalwimba. På markedet i Nyugwe har Agness Mwalwimba opstillet sin bod med tomater. Både omfanget og kvaliteten af tomatproduktionen er skudt i vejret, efter hun har investeret i forbedrede afgrøder og kunstgødning på familiens mark. Agness fortæller, at hun har været i stand til at udvide sine forretninger, efter hun har fået mulighed for at spare op og tage lån fra den fælles spare-låne-kasse. For eksempel kan hun nu opkøbe ris, når priserne er lave lige efter høsten og sælge den senere på året, når der er højere priser på ris. Som et synligt resultat af de forskellige investeringer og den forbedrede indkomst, fortæller Agness, at familien har fået en bedre og mere varieret kost. Sølvgade 10, 2. th København K Tlf: Side: 5

6 Kan spare-låne-grupperne nå de fattige? Et erklæret mål med spare-låne-grupperne er at give fattige grupper mulighed for opsparing og lån. Målgruppen er de fattigste, ligesom i mange andre indsatser i lavindkomstlande. Samtidig stiller spare-låne-grupperne krav til deltagerne. De skal møde op hver uge. De skal spare op. Og hvis de optager et lån, skal de betale det tilbage. Derfor kan man være bekymret for, at de fattige ikke har mulighed for at være med. Tallene viser, at en stor del af de fattige deltager, men at de allerfattigste har svært ved at være med. For at nå til den konklusion har vi set på deltagelsen blandt de allerfattigste. I undersøgelsen har vi spurgt husholdningerne, hvor mange måltider de spiste, dagen inden vi besøgte dem. Ser vi på det gennemsnitlige antal måltider, er der forskel på dem, der deltager, og befolkningen som helhed: 2,6 måltider i gennemsnit i hele området mod 2,7 blandt deltagerne. Kigger vi i stedet på den gruppe af husholdninger, der måtte nøjes med ét måltid, er billedet endnu tydeligere. Næsten ingen af disse meget fattige husholdninger deltager i projektet, som figuren viser. Hvor kommer medlemmerne fra? Når man introducerer en ny form for mikrofinans projekt i et område, kan man være bekymret for, om projektet fortrænger allerede eksisterende og velfungerende alternative mikrofinansinitiativer. Vi har derfor undersøgt, om spare-låne-grupperne i deltagerlandsbyerne har påvirket medlemskabet af andre mikrofinansinstitutioner eller -grupper. Inden projektet gik i gang, var der kun 1,64 % af husholdningerne, der var med i en af de fire mest kendte mikrofinansinitiativer i Malawi. Til sammenligning var der 29,9 % af husholdningerne, der var med i andre grupper eller klubber, såsom landbrugs- eller kirkegrupper, hvilket tyder på, at der er en villighed til at organisere sig i grupper. Det evaluerede projekt ramte således ned i et område af det nordlige Malawi, hvor der var et meget begrænset udbud af mere formaliserede finansielle foranstaltninger og har dermed kun ført til en større udbredelse af adgang til mikrofinans lokalt set. Andel husstande, der får hhv. 1, 2 eller 3 måltider om dagen fordelt på medlemskab i spare-låne-grupper 0,8 0,6 0,4 0, Ikke-medlemmer Medlemmer Vi når frem til en lignende konklusion, når vi ser på mere omfattende mål for fattigdom, for eksempel det samlede forbrug. Hvordan kan det være, at de fattigste tilsyneladende ikke deltager? En almindelig forklaring blandt disse er, at de simpelthen ikke har penge at spare op i det omfang, det kræves af gruppen. Det bør bemærkes, at området hører til blandt Malawis, og dermed verdens, fattigste. Over halvdelen lever under fattigdomsgrænsen på en dollar om dagen, så projektet når nogle af verdens fattigste, om end ikke de allerfattigste. Hvad koster det? En ting er at fastslå, at der er positive ændringer forbundet med at deltage i spare-låne-grupper. Men det er lige så vigtigt at undersøge, hvad de har kostet. Det er nødvendigt for at kunne sammenholde en indsats som spare-låne-grupper med andre lignende indsatser. En simpel udregning viser, at spare-låne-grupperne på under et halvt år genererer lige så meget værdi for deltagerne, som det kostede at etablere dem. Efter denne periode giver de samfundsmæssigt overskud. Den største udgift ved projektet var at aflønne dem, der uddanner grupperne, og at sørge for transport til og fra de landsbyer, hvor grupperne mødes. Det kostede ca. 400 kroner per medlem. Effekterne af indsatsen omtalt ovenfor gælder imidlertid ikke blot medlemmerne, men som sagt alle beboerne i de landsbyer, hvor grupperne blev etableret. Da omkring halvdelen af husholdningerne deltager, bliver prisen det halve, eller ca. 200 kroner, per husholdning. Det samlede forbrug steg med 3 % som følge af projektet - fra 12,84 kroner per person per dag per husholdning til 13,26 kroner. Det lyder måske ikke af meget, men når man medregner, at der er seks personer i hver husholdning, og at det er det daglige forbrug der stiger 42 øre, så bliver det til 73 kroner per måned eller over 870 kroner per år per husholdning. Det vil sige, at når man ser på de gennemsnitlige landsbyeffekter, så har de 200 kr. og dermed projektet tjent sig selv hjem på under tre måneder, når det er fuldt implementeret. Sølvgade 10, 2. th København K Tlf: Side: 6

7 Publikationer Denne note bygger på følgende arbejdspapirer: Lønborg, H.J., & Rasmussen, O.D. (2013): Can Microfinance Reach the Poorest? Evidence from a Community-Managed Microfinance Intervention. Study Paper No. 55. Rockwool Foundation Research Unit, Copenhagen. Ksoll, C., Lilleør, H.B., Lønborg, H.J., & Rasmussen, O.D. (2013). Impact of Village Savings and Loans Associations: Evidence from a Cluster Randomized Trial. Study Paper No. 56. Rockwool Foundation Research Unit, Copenhagen. Bag om projektet og evalueringen Opstart af låne-spare-grupperne er finansieret af Rockwool Fonden og implementeret af Folkekirkens Nødhjælp og SOLDEV. Forskningen bag dette notat er finansieret af Rockwool Fonden. Læs mere om spare-låne-grupper på VSL Associates hjemmeside: Yderligere informationer Rockwool Fondens Forskningsenhed Sølvgade 10, 2. tv København K Folkekirkens Nødhjælp Nørregade København K CCAP Synod of Livingstonia, Development Department (SOLDEV) PO Box 27, Ekwendeni, Malawi Sølvgade 10, 2. th København K Tlf: Side: 7

8 Rockwool Fondens Forskningsenhed Evalueringsnotat Sølvgade 10, 2. th København K Tlf: Side: 8

Nyhedsbrev nr. 14 September 2014

Nyhedsbrev nr. 14 September 2014 Nyhedsbrev nr. 14 September 2014 Med dette nyhedsbrev ønsker vi at bringe alle den glædelige nyhed, at Venskabsforeningen d. 11. juni fik meddelelsen om, at vores nye projekt Drømmen om et bedre Murra

Læs mere

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK fodbold VM giver Sydafrika

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Komparativt syn på Danmarks og Norges mikrofinans sektor

Komparativt syn på Danmarks og Norges mikrofinans sektor Konklusion Komparativt syn på s og s mikrofinans sektor For både den danske og norske sektor gør de samme tendenser sig gældende, nemlig: 1. Private virksomheders engagement i mikrofinans har været stigende.

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

www.nødhjælp.dk/testamente Lad livet gå videre når du er gået bort

www.nødhjælp.dk/testamente Lad livet gå videre når du er gået bort www.nødhjælp.dk/testamente Lad livet gå videre når du er gået bort en afgift der ellers tilfalder staten, kan du give videre til verdens fattigste Det vil være en stor støtte for vores arbejde blandt verdens

Læs mere

Lånesparekasser i Malawi: et RCT projekt

Lånesparekasser i Malawi: et RCT projekt Lånesparekasser i Malawi: et RCT projekt Helene Bie Lilleør Selskab for Surveyforskning 15. september, 2011 Om evaluering af sociale interventioner Medicinske vs. samfundsfaglige evalueringsmetoder Evalueringer

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest

Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest Notat om kriterier for socialt ansvar Vi ønsker at være med til at fremme en praksis, hvor man evaluerer og rapporterer resultaterne af sociale projekter,

Læs mere

Hvordan kan man evaluere effekt?

Hvordan kan man evaluere effekt? Hvordan kan man evaluere effekt? Dato 26.01.2012 Dette notat giver en kort introduktion til to tilgange til effektevaluering, som er fremherskende på det sociale område: den eksperimentelle og den processuelle

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 34 Offentligt. Notat. Bilag 4: Notat om udviklingen i skattegabet siden 1995.

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 34 Offentligt. Notat. Bilag 4: Notat om udviklingen i skattegabet siden 1995. Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 34 Offentligt Notat Bilag 4: Notat om udviklingen i skattegabet siden 1995. Hovedcentret Indsats Indledning Som led i arbejdet med de nye måltal for SKAT følger SKAT

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Stor indbetalingsvækst og faldende omkostninger

Stor indbetalingsvækst og faldende omkostninger Pressemeddelelse Årsregnskab 2011 9. februar 2012 R E G N S K A B E T B E S K R I V E R H E L E D A N I C A K O N C E R N E N, H E R U N D E R F O R R E T N I NG S A K T I V I T E T E R I D A N M A R K,

Læs mere

På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i USA

På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i USA JUNI 216 NYT FRA RFF På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i D en dag børn er blevet voksne, vil de i vid udstrækning ende med at tjene nogenlunde det samme som deres forældre

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand Af: Tobias Clausen, Policy Assistant, IBIS og Oliver Graner Sæbye, Policy & Research Officer, IBIS, November 2012 Hvert år forsvinder hundredvis

Læs mere

Vi investerer stadig for lånte penge:

Vi investerer stadig for lånte penge: MIRANOVA ANALYSE Udarbejdet af: Rune Wagenitz Sørensen, adm. Direktør Oliver West, porteføljemanager Udgivet d. 10 december 2015 Vi investerer stadig for lånte penge: Mange danskere investerer med underskud,

Læs mere

Letsikring af indtægt ved pension Du kan sikre, at dine penge kommer dig, eller dine nærmeste til gode

Letsikring af indtægt ved pension Du kan sikre, at dine penge kommer dig, eller dine nærmeste til gode Du kan sikre, at dine penge kommer dig, eller dine nærmeste til gode Version 4.1 med investering - december 2013 Brug din smartphone Scan koden og se filmen om Letsikring af indtægt ved pension Du får

Læs mere

OESC-FAO Agricultural Outlook 2009: Outlooket kort fortalt. Outlooket kort fortalt

OESC-FAO Agricultural Outlook 2009: Outlooket kort fortalt. Outlooket kort fortalt OECD-FAO Agricultural Outlook 2009 Summary in Danish OESC-FAO Agricultural Outlook 2009: Outlooket kort fortalt Sammendrag på dansk Outlooket kort fortalt De makroøkonomiske omgivelser bag dette outlook

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper MAD. Skov KLIMA JORD HANDEL. 1 CARE Danmarks arbejde. Foto: Nepal / CARE - / Lucy Beck

Bæredygtig. Spare og låne grupper MAD. Skov KLIMA JORD HANDEL. 1 CARE Danmarks arbejde. Foto: Nepal / CARE - / Lucy Beck AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov MAD KLIMA JORD HANDEL Foto: Nepal / CARE - / Lucy Beck 1 OM CARE DANMARK Fattigdom og klimaforandringer truer hver dag millioner af mennesker og deres

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet

Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet VÆKSTFONDEN INDSIGT Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet Resumé: Public intervention in UK small firm credit markets: Valuefor-money or waste of scarce resources? (Marc Cowling and Josh Siepel,

Læs mere

Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau

Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Nyt fra November 2015 Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Børn, der startede et år senere i skole, klarer sig ikke bedre end børn, der startede skole rettidigt, når der måles på færdiggjort

Læs mere

Effektmålinger giver ofte misvisende resultater

Effektmålinger giver ofte misvisende resultater Effektmålinger giver ofte misvisende resultater - Om selektionsbias i effektmåling inden for erhvervs- og innovations-politikken Af Jens Nyholm og Jens Bjerg, partnere IRIS Group Der er i de senere år

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

BØRN OG TOBAK I DEN TREDJE VERDEN

BØRN OG TOBAK I DEN TREDJE VERDEN 62 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 7: BØRN OG TOBAK I DEN TREDJE VERDEN hvordan tobak påvirker børn i ulande www.op-i-røg.dk 63 Kapitel 7: Børn i tobaksproduktionen Meget tobak

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov klima landbrug skov vand køn mad Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller 1 sådan arbejder care Danmark Rettidig omsorg Op mod en milliard af verdens

Læs mere

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015 Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

Rektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest 2016. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden.

Rektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest 2016. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden. Kære gæster, kollegaer og ikke mindst studerende. Velkommen til årsfesten 2016 på Aalborg Universitet.

Læs mere

Indslaget er på hjemmesiden annonceret under overskriften: Flere ledige var ligefrem en forudsætning for dagpengereformen.

Indslaget er på hjemmesiden annonceret under overskriften: Flere ledige var ligefrem en forudsætning for dagpengereformen. Forudsætning for dagpengereformen. Det følgende er en afskrift af P1 Orientering, fredag den 2. november 2012, kl. 16.09 17.00. Det konkrete indslag blev bragt 16.44, jf. DR s hjemmeside. Indslaget er

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale

Læs mere

Ordbog om effektma ling

Ordbog om effektma ling Ordbog om effektma ling Indhold Allokering... 2 Andre forskningsdesign med kontrolgruppe... 2 Andre forskningsdesign uden kontrolgruppe... 2 Campbell-samarbejdet... 3 Dokumentation... 3 Effektmåling...

Læs mere

Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner

Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner 6. august 2008 Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner Går du med flytteplaner, har du et 4 % eller 5 % lån og tror på, at renten falder? Så bør du konvertere nu. Årsagen er, at renterne ikke skal

Læs mere

Dilemmaløbet. Start dilemma:

Dilemmaløbet. Start dilemma: Dilemmaløbet Du står nu overfor et dilemma løb som tager sig udgangspunkt i Zambia. Hver gang du træffer et valg, har det betydning for, hvordan dit liv udvikler sig, så overvej det grundigt inden du går

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

VIDEN PÅ TVÆRS AF EFFEKTDESIGN METTE DEDING, SFI CAMPBELL

VIDEN PÅ TVÆRS AF EFFEKTDESIGN METTE DEDING, SFI CAMPBELL VIDEN PÅ TVÆRS AF EFFEKTDESIGN METTE DEDING, SFI CAMPBELL PRIMÆR VS. SEKUNDÆR EFFEKTFORSKNING Primær effektforskning Studium af grunddata. Undersøgelsesdesign afhænger af problemstilling og datamuligheder.

Læs mere

TAL NO.13 SYDDANMARK I. Frivilligt arbejde BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.13 SYDDANMARK I. Frivilligt arbejde BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.13 Frivilligt arbejde 40 % af borgerne i Region Syddanmark arbejder i deres fritid uden at få en krone for det. Det viser noget om den tillid,

Læs mere

Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Baggrund og formål I november 2008 vedtog Odder Kommunes Byråd en fælles Mad- og Måltidspolitik som gælder for alle folkeskoler, daginstitutioner og dagplejere

Læs mere

Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet

Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet marts 2016 Nyt fra rff TISFORBRUG OG ARBEJSTIMER Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet Andel, der spiser forskellige måltider som hovedaktivitet

Læs mere

Regeringen sender folk ned på grænsen for, hvor lidt man kan leve for

Regeringen sender folk ned på grænsen for, hvor lidt man kan leve for Regeringen sender folk ned på grænsen for, hvor lidt man kan leve for Rockwoolfondens Forskningsenhed har lanceret en rapport, der opgør minimumsbudgetter for en række familietyper. Med regeringens fattigdomsydelser

Læs mere

Indstilling. Indikator for udviklingen i fattigdom i Aarhus kommune. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse

Indstilling. Indikator for udviklingen i fattigdom i Aarhus kommune. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Den 23. november 2011 Aarhus Kommune Beskæftigelsesforvaltningen Sociale Forhold og Beskæftigelse 1. Resume. Denne indstilling

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

Grøn energi til område fire

Grøn energi til område fire Notat 05. nov 2013 Dokumentnr. 296204 Grøn energi til område fire Konklusioner Cirka hver femte kommune har en energiforsyning, hvor kun op til 50 procent er dækket af kollektiv forsyning Cirka hver tredje

Læs mere

Sociale investeringer - et vigtigt bidrag til den menneskelige og den samfundsøkonomiske bundlinje

Sociale investeringer - et vigtigt bidrag til den menneskelige og den samfundsøkonomiske bundlinje Udenforskabets pris og Skandia-modellen Sociale investeringer - et vigtigt bidrag til den menneskelige og den samfundsøkonomiske bundlinje Et samarbejde mellem: Skandia sætter fokus på sociale investeringer

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Resumé Baggrund I slutningen af 1990érne afløstes betalingsbalancebistand og bistand til strukturtilpasning gradvis af budgetstøtte. I de

Læs mere

Konsekvenserne af den globale. Hvad er udfordringerne for dansk og. fødevarekrise! europæisk udviklingspolitik (bistand, handel, biobrændstof)?

Konsekvenserne af den globale. Hvad er udfordringerne for dansk og. fødevarekrise! europæisk udviklingspolitik (bistand, handel, biobrændstof)? Konsekvenserne af den globale fødevarekrise! Hvad er udfordringerne for dansk og europæisk udviklingspolitik (bistand, handel, biobrændstof)? Af Morten Emil Hansen, politisk rådgiver Folkekirkens Nødhjælp

Læs mere

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2 Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids ➋ Graviditet ➌ Sult Svar: 2 MED LIVET SPIL Hvor mange piger mellem 15 og 19 år bliver årligt gravide i Afrika syd for

Læs mere

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet NR. 8 NOVEMBER 2011 Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet Mere end 25 pct. af ejerlejlighederne på Sjælland kan kun sælges med tab. Konsekvenserne er alvorlige. Risikoen er, at ejerne stavnsbindes,

Læs mere

Grøn økonomi, grøn omstilling og grøn vækst Kært barn, mange navne

Grøn økonomi, grøn omstilling og grøn vækst Kært barn, mange navne Grøn økonomi, grøn omstilling og grøn vækst Kært barn, mange navne Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp 37. danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp Knap 37. danskere kan hverken få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det svarer til hver syvende beskæftigede i Danmark.

Læs mere

Et portræt af de private investorer i de danske investeringsforeninger

Et portræt af de private investorer i de danske investeringsforeninger Analyse marts 2014 Et portræt af de private investorer i de danske investeringsforeninger Investering gennem investeringsfonde er et alternativ til at købe aktier og obligationer direkte. Når investor

Læs mere

Lys over Mali Solceller til Malis skoler. Folkecenter for Renewable Energy www.folkecenter.net Mali Folkecenter www.malifolkecenter.org.

Lys over Mali Solceller til Malis skoler. Folkecenter for Renewable Energy www.folkecenter.net Mali Folkecenter www.malifolkecenter.org. Lys over Mali Solceller til Malis skoler Ligesom det var samfundet, der i sin tid sørgede for, at befolkningen i industrilandene fik adgang til elektricitet, kan man ikke forvente, at de fattigste af alle

Læs mere

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser (nyeste regnskab: 2011) Side 1 af 1 plus forklaringer Information Ændring siden sidste regnskab Grafer over udvikling Status Stabil Dato 2012-05-31 Stiftelsesår 1977 Byggeår 1936 Antal enheder Antal andele

Læs mere

Investoranalysen 2014

Investoranalysen 2014 Danske investorers syn på rådgivning og information i forbindelse med investeringsbeviser. 1 Indhold Introduktion 3 Investorprofil.4 Investortyper.5 Information.6 Rådgivning..9 Sådan blev undersøgelsen

Læs mere

Opgavebesvarelse til øvelse 4

Opgavebesvarelse til øvelse 4 Opgavebesvarelse til øvelse 4 Opgave 4.2 Antag at den årlige indkomst for en person er $80.000 samt at efterspørgslen efter penge er givet ved a) Hvad er denne persons pengeefterspørgsel hvis renten er

Læs mere

Det sorte danmarkskort:

Det sorte danmarkskort: Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 37 Det sorte danmarkskort: Geografisk variation i danskernes sorte deltagelsesfrekvens Peer Ebbesen Skov, Kristian Hedeager Bentsen og Camilla Hvidtfeldt København

Læs mere

Skal du hæve din efterløn eller ej?

Skal du hæve din efterløn eller ej? Skal du hæve din efterløn eller ej? Netop nu sender a-kasserne brev ud til alle de medlemmer, der har betalt ind til efterlønnen. Fra 1. april og seks måneder frem har alle, der har sparet op til at kunne

Læs mere

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge

Læs mere

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt Europaudvalget - Økofin Offentligt Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. - Økofin - Spørgsmål af. januar. 7. februar J.nr. 5-9 Spørgsmål:

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen

Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen Notat April 2015 Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen Knap halvdelen af alle, der anvendte BoligJobordningen i 2014 har enten igangsat helt nyt arbejde eller udvidet allerede planlagte

Læs mere

Skal du hæve din efterløn?

Skal du hæve din efterløn? Skal du hæve din efterløn? Hvis du har en efterlønsordning, kan du vælge at få den udbetalt allerede nu. Du har indtil 1. oktober til at træffe valget. Men hvad skal du gøre? Af Sanne Fahnøe. Redigeret

Læs mere

Strategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet

Strategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet Strategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet Forord I Undervisningsministeriet (UVM) arbejder vi for, at: Alle elever og kursister skal blive så dygtige, som de kan. Uddannelserne skal

Læs mere

Travlhed venter ejendomsmæglerne

Travlhed venter ejendomsmæglerne NR. 2 APRIL 2016 Travlhed venter ejendomsmæglerne Flere danskere end længe er klar til at købe hus. De næste seks måneder tegner dermed til at blive en travl periode for ejendomsmæglere, flyttefolk og

Læs mere

Dårlige finansieringsmuligheder

Dårlige finansieringsmuligheder Januar 213 Dårlige finansieringsmuligheder koster arbejdspladser Af konsulent Nikolaj Pilgaard De sidste to år har cirka en tredjedel af de mindre og mellemstore virksomheder oplevet, at det er blevet

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder Uretfærdig middag Befolkning Vand Verdens befolkning har meget forskellige levevilkår. Du mærkede nogle af forskellene på din egen krop ved den uretfærdige

Læs mere

fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Socialfond Finansieringsinstrumenter

fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Socialfond Finansieringsinstrumenter fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Socialfond , medfinansieret af Den Europæiske Socialfond, er en bæredygtig og effektiv måde at investere i vækst og udvikling af mennesker og

Læs mere

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 24. august 2015 ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER En stigning i økonomisk frihed på 10 pct.point vil medføre en

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Samfundsøkonomisk cost-benefit August af sociale 2013 indsatser

Samfundsøkonomisk cost-benefit August af sociale 2013 indsatser Samfundsøkonomisk cost-benefit August af sociale 2013 indsatser Samfundsøkonomisk cost-benefit af sociale indsatser Rasmus Højbjerg Jacobsen CENTRE FOR ECONOMIC EN DEL AF AND COPENHAGEN BUSINESS RESEARCH

Læs mere

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012 Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Vi vil her præsentere resultater fra de tre undersøgelser af reformer i udlandet. Vi vil afgrænse os til de resultater som er relevante for vores videre

Læs mere

Kommentarer til evaluering af vandsektorloven Copenhagen Economics 8 april 2014

Kommentarer til evaluering af vandsektorloven Copenhagen Economics 8 april 2014 Kommentarer til evaluering af Copenhagen Economics 8 april 2014 Copenhagen Economics er af Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD) blevet bedt om at gennemgå evalueringen af (herefter evalueringen ) som

Læs mere

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Marts 2015 Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Energistyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Interview 3 2. Survey 4 Survey af energiselskaber 5 Survey af eksterne aktører 7 Survey af slutbrugere 9 2.3.1.

Læs mere

Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012

Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012 ØKONOMI, PERSONALE OG BORGERSERVICE Dato: 28. april 2013 NOTAT Sagsbehandler: Niels F.K. Madsen Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012 Indledning Økonomi- og Erhvervsudvalget skal

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser Oversigtsrapport for andelsboligforeningen Eksempel Købt gennem Boliga 2012-11-07 (nyeste regnskab: 2011) Side 1 af 1 plus forklaringer Information Ændring på 1 år Grafer over udvikling Status E E Dato

Læs mere

Drejebog til efterskoler der Cykler mod Sult

Drejebog til efterskoler der Cykler mod Sult Drejebog til efterskoler der Cykler mod Sult Vi er glade for, at I har valgt at deltage i cykelsponsorløbet Vi Cykler mod Sult. I denne drejebog finder I idéer til, hvordan I forbereder, arrangerer og

Læs mere

SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL

SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL På vej mod en samarbejdsmodel SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL INDLEDNING Fællesskabet er vigtigt for at skabe vækst. Når vi står sammen er vi stærkere og kan formå mere. Det

Læs mere

Først beskrives den nuværende situation på Djursland, herunder økonomien ved afsætning af affaldet fra de nuværende kuber til flasker/glas/dåser.

Først beskrives den nuværende situation på Djursland, herunder økonomien ved afsætning af affaldet fra de nuværende kuber til flasker/glas/dåser. NOTAT Dato: 2. marts 2016 Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Muligheder for optimering af bringeordninger (kuber) 1 Indledning Dette notat beskriver overordnet resultaterne af forsøgsprojektet med

Læs mere

Syddanmark 2007 2011. Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i

Syddanmark 2007 2011. Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i Syddanmark 2007 Design og kreative erhverv Energieffektivisering Offshore Sundheds- og velfærdsinnovation Turisme Brede indsatser DEN EUROPÆISKE UNION

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 6.8.2014 UDKAST TIL BETÆNKNING om de sociale og økonomiske følger af fejlernæring i AVS-landene Ordførere: Alban

Læs mere

De syv magre år hos forbrugerne er endelig ovre

De syv magre år hos forbrugerne er endelig ovre ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 15 De syv magre år hos forbrugerne er endelig ovre 15 ser ud til at blive året, hvor væksten i privatforbruget endelig tager fat igen efter krisen. Efter syv magre år,

Læs mere

Skattespekulation og samfundsansvar

Skattespekulation og samfundsansvar Skattespekulation og samfundsansvar Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S for Mellemfolkeligt Samvirke 2014 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Metode...3 1.1.1. Dataindsamlingsperiode...3 1.1.2.

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

SPAR NORD OPNÅR FORNEMME SYNERGIEFFEKTER VIA TV-SPOTS, LOKAL ANNONCERING OG MÅLRETTEDE ÉN-TIL-ÉN MEDIER

SPAR NORD OPNÅR FORNEMME SYNERGIEFFEKTER VIA TV-SPOTS, LOKAL ANNONCERING OG MÅLRETTEDE ÉN-TIL-ÉN MEDIER SPAR NORD OPNÅR FORNEMME SYNERGIEFFEKTER VIA TV-SPOTS, LOKAL ANNONCERING OG MÅLRETTEDE ÉN-TIL-ÉN MEDIER Synergi og skarp segmentering kan løfte Return on Investment markant. Det viser en test, Spar Nord

Læs mere

Et portræt af de 800.000 private investorer i de danske investeringsforeninger

Et portræt af de 800.000 private investorer i de danske investeringsforeninger Analyse marts 213 Et portræt af de 8. private investorer i de danske investeringsforeninger Investeringsbeviser er et alternativ til at købe aktier og obligationer direkte. Når investor køber investeringsbeviser,

Læs mere

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Økonomisk analyse. Agroindustriens forventninger stiger. 26. september Highlights: - Agroindustriens konjunkturbarometer stiger igen

Økonomisk analyse. Agroindustriens forventninger stiger. 26. september Highlights: - Agroindustriens konjunkturbarometer stiger igen Økonomisk analyse 26. september 16 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +4 3339 4 F +4 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Agroindustriens forventninger stiger Highlights: - Agroindustriens konjunkturbarometer

Læs mere