Den Samfundsvidenskabelige Basisuddannelse Gruppe 507C. 1. semester 2003

Transkript

1 2. Indledning Temaet på Aalborg Universitets P er Det danske samfund i historisk og europæisk/internationalt perspektiv. Det specifikke tema er arbejdsløshed. Inden for dette problemfelt er der en næsten uoverskuelig mængde af specifikke problemstillinger. Gruppen valgte at arbejde med arbejdsløshed blandt indvandrere. Arbejdet blev, på baggrund af forhåndsviden og forudantagelser, påbegyndt med det undrende spørgsmål: Er indvandrere mere arbejdsløse end danskere, og er det et problem? I disse år er der stor debat omkring problemet om indvandrere og deres integration på arbejdsmarkedet. Problemet vil være stadig accelererende grundet fremtidsudsigter med færre erhvervsaktive til at opretholde vores velfærdsmodel. Det er dyrt, at så mange står uden for arbejdsmarkedet. Forskellige forskningsenheder har regnet på, hvad det koster det danske samfund, at der er høj arbejdsløshed blandt indvandrere 1 : DREAM- (Danish Rational Economic Agent Model) har regnet sig frem til at gevinsten ved, at indvandrere er i arbejde er 33 mia. i form af sparede overførselsindkomster og øgede skatte indtægter. Integrationsministeriets tænketank har regnet på, at hvis alle mandlige indvandrere og ¾ af kvinderne kom i arbejde ville samfundet tjene 18,2 mia. om året. Rockwool Fonden har i deres forskningsrapport Mislykket integration fundet ud af, at tredjelande indvandrere modtager 10 mia. kr. årligt i overførselsindkomster og at tredjelande indvandrere, der udgør godt 5% af den danske befolkning modtager 35% af den samlede kontanthjælp, der udbetales i Danmark. Problemstillingen karakteriserer et stort problem i dagens Danmark, således mener vores nuværende statsminister Anders Fogh Rasmussen i sin bog I godt vejr og storm, fra 2. udg. 2001: Ud af samtlige EU-lande er Danmark det land, hvor arbejdsløsheden blandt udlændinge er størst. Også på det område har vi ladt mennesker i stikken: Vi har ladet tusinde af indvandrere leve ved siden af samfundet i stedet for at gøre dem til deltagere. I stedet for har vi viklet dem ind i en forsørgerkultur. I deres hjemland har de været vant til at klare sig selv, men straks efter ankomsten 1 Tal hentet fra Jyllands Posten d. 2/ Side 1 af 25

2 til Danmark er de blevet ført ind i et behandlersystem, som har taget initiativet fra dem og gjort dem til klienter. Som det fremgår af ovenstående citat har Danmark ikke formået at optage det store antal af indvandrere der er ankommet til landet igennem de sidste mange år. Det har medført at vi i dag står med et ikke ubetydeligt antal udlændinge, der ikke er blevet integreret på det danske arbejdsmarked og samfund. Citatet henleder desuden ens tanker på at det er på høje tid der gribes ind og indføres en bedre integrationsmodel, så indvandrerne ikke vikles ind i en forsørgerkultur som Anders Fogh Rasmussen udtrykker det. Opgaven er skrevet ud fra en samfundsøkonomisk og arbejdsmarkedspolitisk vinkel, med udgangspunkt i forsørgerproblematikken, eftersom integration først og fremmest sker gennem arbejdsmarkedet. Som nævnt ovenfor er arbejdet begyndt med spørgsmålet er indvandrere mere arbejdsløse end danskere, og er det et problem? Gennem dokumentationsdelen vil vi, med hjælp fra bl.a. demografiske modeller og statistik, kommet frem til den endelige problemformulering, som er ledetråden for den endelige rapport, såfremt vi skulle skrive den. Formålet med dokumentationsdelen er, at belyse problemstillingen omkring den manglende arbejdsmarkedstilknytning blandt tredjelandeindvandrere. Vi vil tilstræbe os på at arbejde med projektet så objektivt som muligt, Vi vil forholde os kritisk til det brugte litteratur, og fravælge det vi ikke finder objektivt. I et så følsomt og gennemdiskuteret emne som indvandrerpolitikken er, har vi helt valgt ikke at se på politiske aspekter og holdninger i rapporten, da den udelukkende har til formål at belyse problemstillingen og konkludere, at der findes en betydelig større arbejdsløshed blandt indvandrere. 3. Problemstilling og indledende problemformulering I vores oprindelige indgang til temaet arbejdsløshed, og vores indledende diskussioner om emnet, går det det hurtig op for os, at der er væld af spørgsmål, der straks rejser sig. Umiddelbare spørgsmål, som har grundlag i kendskab til hvad vi hver især kender til, fra f.eks. den omfattende Side 2 af 25

3 mediedækning, om emnet. Vi har arbejdet ud fra problemfeltet omkring arbejdsløshed blandt indvandrere, og specifikt omkring dette kom vi ind på mere retningsbestemte spørgsmål. Spørgsmål i diskussionerne gik i retning af integrationsprogrammer, blandt andet specifikt for kommunerne. Spørgsmålene grundede i interessen for, hvor stor indsatsen var rundt omkring i landet, og hvordan den var tilrettelagt. Arbejdsløshed blandt indvandrerkvinder er også tidligt oppe i forløbet. Hvorfor er så mange indvandrerkvinder ikke i arbejde? Er spørgsmålet omkring indvandrerkvinder overhovedet aktuelt er så mange af dem virkelig ikke på arbejdsmarkedet? Et aspekt af problemfeltet er om graden af uddannelse har indflydelse på, hvor indvandrere arbejder, om de er i arbejde, hvor meget de tjener osv. Videre hvordan indsatsen er, sammenlignet med, hvad der gøres i andre lande, mht. at få indvandrere i arbejde, integreret i samfundet og fungere som en naturlig del af samfundets opbygning. Kulturforskellenes indflydelse på arbejdsløsheden sætter også store problemstillinger op, angående de naturlige, de skabte og de ubevidste barrierer. Problemstillingerne, vi berørte, var angående hvordan forskelligheden kom til udtryk, afhængig af indvandrernes nationalitetsbaggrund, og hvordan graden af indpasning eller tilpasning grundede i denne. Et andet interessant aspekt i problemfeltet, fandt vi var det økonomiske. Hvilke incitamenter, der er for indvandrere for at tage et arbejde, hvad det koster samfundet at opretholde en tilsvarende levestandard for indvandrerne, i forhold til danskere. I vores arbejde med de forskellige oplæg, der blev fremlagt for gruppen, stødte vi på den vigtige kategorisering af indvandrere. Ud fra materialet i oplæggene fandt vi, at den mest relevante kategori, i forhold til arbejdsløshedsstørrelserne, primært var den blandt arbejdsløse indvandrere fra tredjelande, altså nærmere en beslutning om hvilken gruppe indvandrere, vi ville beskæftige os med. Dog var det visse steder i starten nødvendigt, at kigge på arbejdsløsheden blandt indvandrere samlet set, pga. perspektiveringens nødvendighed og ikke mindst fordi materialet ikke tillod en sådan opdeling. Slutteligt samler vi op, og henleder af ovenstående den indledende problemformulering: Er indvandrere fra tredjelande mere arbejdsløse end danskere, og er det et problem? Side 3 af 25

4 Er indvandrere mere arbejdsløse end danskere? kan umiddelbart læses som et spørgsmål, der blot kan slås op og aflæses af statistikker. Spørgsmålet skal da ses i lyset af problemfeltet, hvor vi beskæftiger os med barrierer for integration, integrationslovgivning, forsørgerforhold, osv. Problemformuleringen skal altså ses på baggrund af problemfeltet. 4. Problemstillingens relevans 4.1 Forsørgerproblematikken Figur 1 er en prognose over befolkningsfremskrivning i Danmark i de næste 50 år. Den viser den markante stigning i antallet af ældre og en stagnation i antallet af unge under 18 og en ligeledes stagnation i antallet af de erhvervsaktive i alderen fra 18 til 64 år. Set i lyset af, at der samtidig er en kraftig stigning i antallet af ældre, er det problematisk fordi der er færre til, at oppebære velfærdssystemet. Figur 1: Befolkningsfremskrivning Kilde: Finansministeriet, budgetredegørelse 2003, s.136 Ser man samtidigt på befolkningsfremskrivningen af indvandrere fra tredjelande de næste 50 år, viser figur 2, at antallet af disse indvandrere næsten vil blive fordoblet fra personer i 2003 til personer i Side 4 af 25

5 Figur 2: Befolkningsfremskrivning af indvandrere fra tredjelande Antal Indvandrere fra tredjelande Årstal Kilde: d.29/ Som det kan læses udfra grafen vil der ske en betydelig stigning af indvandrere fra tredjelandene de næste 50 år. Sammenholder man det med den føromtalte skævvridning i forsørgerforholdet kan man se, det vigtige i at de kommer ind på arbejdsmarkedet, for derved at hjælpe med at opretholde den danske velfærdsmodel. 5. Dokumentation af problemstillingen 5.1 Hvad skyldes den øgede indvandring i nyere tid og hvorfor er det et problem? Dette afsnit bygger hovedsagligt på Rockwool Fondens Forskningsenheds rapport Indvandring til Danmark, Vandringer mellem lande skyldes forskellen på levestandarder. Dvs. at personer fra U-lande søger til modtagerlande, der i økonomisk henseende har en langt højere levestandard og et udbygget social- og sikkerhedsnet 2. For Danmarks vedkommende betød det øget indvandring i takt med velfærdsstatens udbyggelse. Op til og i starten af 1960 erne lignede det danske system i højere grad indvandrernes oprindelseslande, så der var derfor ikke andre bevæggrunde for at opholde sig i Danmark end arbejde. 2 Almen vandringsteori ligger sig op ad den nyklassiske økonomiske teori, der mener at rationalitet styrer markeder og mennesker. Udbuddet strømmer dertil, hvor den største efterspørgsel og afkast er. Se Indvandringen til Danmark, Rockwoolfonden, afsnit Side 5 af 25

6 I 1960 erne, hvor der var fuld damp på den danske vækst, havde vi, trods kvindernes indtræden på arbejdsmarkedet, brug for mere arbejdskraft til at modvirke overophedning. Gæstearbejdere, hovedsageligt mandlige, blev inviteret herop for at tage del i arbejdsstyrken. Der blev ikke snakket så meget om integration på arbejdsmarkedet, eller i det danske samfund som helhed, da de ofte udfyldte samlebåndsjob, der ikke krævede forståelse for det danske sprog og kultur; desuden havde de en højere erhvervs- og beskæftigelsesfrekvens end den gennemsnitlige danske befolkning. Trods tilnavnet Gæstearbejdere søgte mange siden hen om permanent opholdstilladelse og om lov til at invitere den resterende familie herop i takt med udvidelsen af velfærdsstaten. Det resulterede i 1970 erne i en stadig større familiesammenføringsindvandring, men nu med en bredere sammensætning af kvinder, børn og gamle. Dette medførte øget ledighed og en sænkelse af erhvervsfrekvensen blandt indvandrere. Indvandringen fortsatte trods tiltag til restriktioner på området (se afsnittet Dansk integrationslovgivning i historisk perspektiv, s ). Men udover familiesammenføringerne begyndte tilstrømningen af flygtninge og illegale indvandrere til Danmark i 80 erne, grundet en generel stigning i antallet af flygtninge i verden 3, og en liberal dansk lovgivning på dette område fra 1983 (se figur 4. Det reelle tal i denne figur kan være højere, da der ikke er taget højde for illegale flygtninge). Nu var det altså ikke længere kun arbejdskraftindvandring men derimod ofte traumatiserede flygtninge fra krigshærgede lande, der havde brug for hjælp, snarere end arbejde. 3 Ifølge P. Chr. Matthiesen Befolkning og samfund, Kbh skyldtes flygtningestrømme høj befolkningstilvækst kombineret med lav økonomisk vækst og politisk uro. Dertil kommer den forbedrede kommunikation og de billigere transportmuligheder. Side 6 af 25

7 Figur 3: Anerkendte flygtninge i Danmark Antal Flygtninge Årstal Anm: Bemærk sidste årstalsinddeling ikke følger foregående, hvilket gør faldet i antallet mindre markant. Kilde: Tal fra Dansk Flygtningehjælp, flygtninge tal. Statistik om asylansøgere og flygtninge i Danmark og Verden. Kbh Og fra Danmarks statistik Statistik årbog 2003 tabel 60. Dette bevirkede et yderligere fald i beskæftigelses- og erhvervsfrekvensen. Dertil kommer også, at mange flygtninge ikke havde den fornødne uddannelsesmæssige baggrund, og at den danske produktion havde ændret sig, så det i langt højere grad var maskiner, der overtog de lavtuddannedes funktion. Nu var der behov for højtuddannet arbejdskraft, der mestrede det danske sprog. Ledigheden, og det stadig større antal uden for arbejdsstyrken skyldes ikke kun den nye sammensætning af indvandrerbilledet, men følger også konjunkturudviklingen, så når den generelle ledighed stiger som følge af lavkonjunkturer, stiger den endnu mere markant for indvandrere. Så da der i starten af 80 erne og fra 87 til 93 var lavkonjunktur steg ledigheden altså markant for indvandrerne. Til knap 40% i midten af Se figur 4. Det ses også at siden 1994 er arbejdsløsheden blandt indvandrere faldet betydeligt igen til de nuværende 13%. Dette bl.a. pga. højkonjunkturen i denne periode og faldet i antallet af flygtning. Se figur 3. Side 7 af 25

8 Figur 4: Udviklingen i arbejdsmarkedstilknytning for årige indvandrere og efterkommere fra tredjelande pr. 1. januar 2001 Kilde: Årbog om udlændinge i Danmark 2002, s Problemstillingen om hvorfor det nu pludseligt er et problem med indvandrere i et samfundsøkonomisk perspektiv, knytter sig altså bl.a. til udviklingen af arbejdsløsheden og erhvervsfrekvensen. 5.2 Hvor mange indvandrere og efterkommere er der i Danmark? Der har ifølge Danmarks statistik ikke været nogen officiel registrering af indvandring i Danmark før , hidtil regnede man ikke med, at der vil komme så mange, at det vil få betydning, for det danske samfund. I figur 5 kan man se, at fra 1980 til 2003 er sket en kraftig stigning i antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark. Helt præcis er der en stigning på personer og i samme periode er der sket et fald i antallet af danskere på På baggrund af det kan man konkludere, at befolkningstilvæksten i Danmark indenfor de sidste 20 år skyldes indvandrere og efterkommere. 4 Ifølge Danmarks Statistik har der ikke været indvandringsregistrering før 1974, men flygtningeregistrering går helt tilbage til Danmarks statistik, Danmark i tal 2003 Side 8 af 25

9 Figur 5: Befolkningsudviklingen blandt indvandrere og efterkommerer fra 1980 til Antal Årstal Indvandrere Efterkommere Kilde: Danmarks Statistik Danmark i tal, 2003, s Hvor mange er arbejdsløse? Den demografiske udvikling, med stadig færre erhvervsaktive til at forsørge et stigende antal ældre, gør det relevant at se på, hvor mange indvandrere der er arbejdsløse og hvor mange, der står udenfor arbejdsstyrken, dette med henblik på f.eks., at hente mere arbejdskraft uden for arbejdsstyrken, når vi om år får problemer med velfærdsfinansieringen. Ifølge Danmarks statistik opereres der med 3 hovedgrupper indenfor arbejdsmarkedet. I arbejdsstyrken findes beskæftigede og arbejdsløse, der står til rådighed for arbejdsmarkedet. Man skal dog være opmærksom på at personer, som er i aktivering og reelt er arbejdsløse, tæller med i statistikkerne over personer, der har arbejde. Den sidste gruppe består af dem der står udenfor arbejdsstyrken, som hverken er beskæftigede eller arbejdsløse. Det er blandt andet førtidspensionister, efterlønnere, su-modtagere uden erhvervsarbejde, pensionister (under 66 år) og hjemmegående. Som vi kan se i tabel 1 knytter arbejdsløshed sig især til indvandrere fra tredjelande. Lige knap halvdelen af tredjelandeindvandrere er i beskæftigelse, heraf er der en arbejdsløshedsfrekvens på 13%, hvor den resterende halvdel er helt uden for arbejdsstyrken. Dette skal ses i forhold til den øvrige indvandrergruppe og den danske del af befolkningen, der har en arbejdsløshedsfrekvens på hhv. 5% og 4%. Tabellen viser også at 4 ud af 5 står danskere til rådighed for arbejdsmarkedet, dvs. at hver femte står udenfor arbejdsstyrken. Så nok er arbejdsløshed et stort problem, men den egentlige udfordring ligger måske i overhovedet at få flere ind i arbejdsstyrken. Side 9 af 25

10 Tabel 1: Arbejdsmarkedstilknytning for årige indvandrere og efterkommere fordelt på oprindelsesland, samt danskere pr. 1 januar 2002 Tredjelande Norden, EU og Indvandrere og Danskere Nordamerika Efterkommere i alt Beskæftigede Arbejdsløse Uden for arbejdsstyrken Personer i alt Erhvervsfrekvens 53% 67% 57% 80% Beskæftigelsesfrekvens 47% 64% 52% 76% Arbejdsløshedsfrekvens 13% 5% 10% 4% Taget fra Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Uddè, og Danmarks Statistiks Statiske efterretninger, arbejdsmarked, 2002:17. Kilde: Årbog om udlændinge Status og udvikling, Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration, Hvorfor er indvandrere arbejdsløse? I dag snakkes der meget om, hvorvidt indvandrernes økonomiske incitamenter, for at tage et arbejde, rent faktisk findes. Sammenligner man de offentlige ydelser med mindstelønnen, som mange indvandrere får, er forskellen minimal. Rent faktisk taber hver femte indvandrer penge på at arbejde, i forhold til dagpenge, og hver tredje tjener mindre end 500 kr. om måneden ved at arbejde, i forhold til at modtage dagpenge 6. Én måde at anskue problemstillingen, er at se på de faktiske tal. Noget andet er problemerne i arbejdsmarkedsintegration i form af kulturelle forskelle, sprogvanskeligheder, m.m. Når indvandrere søger ud på arbejdsmarkedet møder de ofte barrierer, som kan modarbejde dem i deres forsøg på at opnå ansættelse. Der er naturligvis mange aspekter i denne problemstilling og her er blot de mest relevante områder opsummeret. Forfatteren Muharrem Aydas bruger en skematisk model 7, som han sidestiller med problematikken i kønsligstillingen. Den er oprindelig 4-delt, hvor den 4. del vedrører modvilje (såsom racisme). Emnet modvilje er ikke berørt her pga. dets omfattende karakter (se Afgrænsninger), deraf er modellen her 3-delt. Modellen vil blive anvendt som udgangspunkt, uden at anvende hans løsningsmodeller på de forskellige delområder. Det skal bemærkes, at kategorierne flyder lidt sammen, og opdelingen blot skal hjælpe med at overskuelig gøre barriererne. 6 Beskrivende dansk økonomi, Forlaget Handelsvidenskab, s Aydas, M., Etnisk ligestilling på arbejdsmarkedet. Nr. 3, Mellemfolkeligt Samvirke, 1995, s. 14 Side 10 af 25

11 Strukturelle barrierer kommer eksempelvis til udtryk ved industriens fraflytning fra storbyer. Problemet i industriens fraflytning fra byerne er, at flertallet af indvandrere bor i større byer. Således bor 40% 8 af indvandrerne (og efterkommere) i København, Århus, Odense, Aalborg eller på Frederiksberg. Hvad angår industriens placering, var situationen en anden for ca. 30 år siden, men nu er det meste flyttet ud til områder med billig ufaglært arbejdskraft, samtidig med en stor bortrationalisering af arbejdspladser. Tilbage i det storbymæssige servicesamfund er efterhånden kun de typer ufaglært arbejde, som stiller højere krav eksempelvis forskellige former for omsorgsarbejde, hvor beherskelse af det danske sprog er en selvfølge, og som forudsætter et bredt kendskab til danske forhold i almindelighed 9. Når flygtninge 10 kommer til Danmark bliver de indsluset i et 3-årigt kommunalt introduktionsprogram, hvor de bliver boligplaceret. De kan vælge at flytte inden for de 3 år, f.eks. for at få et job eller påbegynde uddannelse, men mister derved deres introduktionsydelse. Efter de 3 år kan de vælge at flytte, som de vil. Her kan det dog nævnes, at en undersøgelse fra konsulentfirmaet COWI viser, at helt op til 40% af nogle adspurgte indvandrere, gerne ville blive boende i den kommune, de var placeret i 11. Introduktionsprogrammet lægger altså ikke hindringer i vejen for, at også de nyankomne indvandrere kan flytte med industrien væk fra storbyområderne. Dog kommer vi ikke uden om, at det ufaglærte arbejdsmarked svinder ind, og det hele munder ud i, at indvandrergrupperne med de største beskæftigelsesproblemer ikke er faglærte arbejdere 12, hvilket alt sammen leder frem til kvalifikationsproblemet. De kvalifikationsmæssige barrierer viser sig tydeligst i indvandrernes mangelfulde danskkundskaber, som beskrevet i afsnittet ovenfor. Dette giver videre belæg for aspektet om anvendeligheden, under danske forhold, af en uddannelsesbaggrund fra oprindelseslandet. Således er det kun omkring 50% af alle indvandrere mellem 16 og 66 år, med uddannelsesbaggrund fra hjemlandet, som er i beskæftigelse. Samme undersøgelse viser, at 75-80% af samme gruppe, med en dansk uddannelse, er i beskæftigelse 13. Igen kunne det komme tilbage til sprogproblemet idet logikken siger, at muligheden for at følge med i undervisning på en dansksproget undervisningsinstitution, forudsætter beherskelse af det danske sprog. 8 Årbog om udlændinge i Danmark 2002 Status og udvikling, afsnit Indvandrere på arbejdsmarkedet, Bind IV, INDEA-projektet, Aalborg Universitet, 1998, s Se også Indvandrere under begrebsdefinitioner. 11 Årbog om udlændinge i Danmark 2002 Status og udvikling, afsnit Indvandrere på arbejdsmarkedet, Bind IV, INDEA-projektet, Aalborg Universitet, 1998, s Danmarks Statistik, Befolkning og valg, 2003:9, s. 8 Side 11 af 25

12 Institutionelle barrierer er en af de problemstillinger, der er kommet væsentlig fokus på de senere år. En af de mest betydningsfulde faktorer i denne kategori er problematikken i, hvor meget en uddannelse fra en indvandrers hjemland reelt er værd, i forhold til det danske arbejdsmarked. Der er blevet taget mange nye initiativer for at imødegå spørgsmålet om integration af indvandrere, med uddannelse fra hjemlandet, på arbejdsmarkedet, siden integrationsloven fra 1. januar 1999 trådte i kraft (som beskrevet i afsnittet Dansk integrationslovgivning i historisk perspektiv). Også det, at få indvandrere i gang på en dansk uddannelse, repræsenteres stort i de institutionelle barrierer. At der ikke bliver taget hensyn til indvandrernes specielle forudsætninger, eller mangel herpå, for at begynde på en dansk uddannelse, hører herunder. Men her kan nævnes projektet Integrering af indvandrere på arbejdsmarkedet, medfinansieret af Den Europæiske Socialfond, som ifølge en undersøgelse har udsluset godt 70% af deltagerne til ordinært eller støttet arbejde, eller uddannelse. Et sådant projekt er med til at gribe fat om kernen i barriererne, nemlig at give, i dette tilfælde, unge indvandrere (målgruppen for projektet) mulighed for at tilegne sig egenskaber, der kan forbedre muligheder for optagelse på en erhvervsuddannelse, eller give deltagerne et værdifuldt, længeresigtet personligt løft 14. Projektets specielle fokus åbner muligheder, som ellers ikke er umiddelbart tilgængelige. Aydas model er udmærket som rammer for at opbygge problemstillingen i afsnittet, men hans løsningsmodeller er klart farvede af hans personlige holdninger (jf. den angivne kilde). Han er formand for De Etniske Minoriteters Landsorganisation, og stor fortaler for øget indsats på flygtninge- indvandrerområdet. Hans løsningsmodeller kommer ofte til udtryk ved meget omfattende indgreb på f.eks. erhvervsområdet. Afsnittet her beskriver mere objektivt barrierernes funktion, og dermed relevansen i forhold til den overordnede problemstilling. Det har givet et lille indblik i endnu et aspekt af den brede problemstilling og viser, at der helt klart er nogle barrierer man kan sætte ind overfor i samfundet. Men ligeledes må man sige, at disse barrierer er mål for en indsats i samfundet, eksemplificeret ved f.eks. projektet omtalt i afsnittet om institutionelle barrierer, og ændringerne angående frit boligvalg, som beskrevet i afsnittet om de strukturelle barrierer. Problemstillingerne eksisterer stadig i høj grad, men med tiden vil man sikkert blive bedre til at håndtere disse barrierer, og 14 Jeanette Nygård Madsen, Integrering af indvandrere på arbejdsmarkedet, Socialforskningsinstituttet, 2000, s. 4 Side 12 af 25

13 dermed forhindre deres indvirken på den enkelte indvandrer, og derved få flere arbejdsløse indvandrere i beskæftigelse. I det efterfølgende afsnit vil vi belyse, hvad man, historisk set, har gjort for at imødegå problemstillingerne beskrevet i dette afsnit. 5.5 Dansk integrationslovgivning i historisk perspektiv Det følgende afsnit er med hovedvægt lavet på baggrund af Danmark kultur og samfund fra år 2000, med start fra side 145 til side 165, samt en artiklen DA tror på ny integrationsmodel fra Jyllands Posten, d. 3. september 2003,. I takt med det stigende antal arbejdssøgende i 1960 erne, den lavere vækst og den højere arbejdsløshed i den danske befolkning, kom der tiltag til stramninger på udlændingeområdet. I 1969, fra krav om returbillet og en allerede indgået aftale med en dansk virksomhed (der skulle dokumentere at der ikke var kvalificeret dansk arbejdskraft til rådighed), til det totale stop for førstegangsindvandring i Når man ser på indvandringen i 1970 erne steg antallet af indvandrere støt, på trods af at stoppet for førstegangsindvandring var sat i kraft. I 1979 var antallet af indvandrere på eksklusiv Norden, EU og Nordamerika, altså tredjelande. Derfor lavede man nogle kontrolforanstaltninger på social- og boligområdet, dvs. at man kunne true med udvisning hvis man var modtager af langvarig social bistand, eller ikke havde passende boligforhold. Ligesom i dag kom der også dengang nogle pinlige og uheldige sager fremme i medierne, hvor enkelte personer stod til udvisning på uklart grundlag. Her tænkes specielt på den såkaldte Mexicanersag fra 1977, hvor en mexicaner, som havde boet i Danmark i 7, år stod til udvisning fordi hans bror, som boede i Sverige, var under mistanke for at være i forbindelse til en terroristgruppe. Sager som disse medførte at regeringen så sig nødsaget til at nedsætte et udvalg, som skulle sikre og forbedre indvandrernes retssikkerhed i Danmark. I 1980 erne steg indvandringen fortsat, så der i 1989 var fra tredjelande. Da der havde været regeringsskifte i 1982 blev der, på grundlag af det føromtalte udvalg, udarbejdet en ny udlændingelov, der blev implementeret i Med denne lov blev der for første gang mulighed for, at den enkelte flygtning kunne få individuel sagsbehandling fra det nyoprettede 15 Indvandringen til Danmark, Rockwoolfonden 1999, s Indvandringen til Danmark, Rockwoolfonden 1999, s. 240 Side 13 af 25

14 Flygtningenævn, og indvandrerne fik ret til familiesammenføring. I 80 erne begyndte debatten at dreje sig meget om diskrimination og ligestilling, herunder på arbejdsmarkedet, i voksenundervisningen og på området omkring social bistand. I enkelte ministerier og kommuner begyndte man at nedsætte indvandrerråd, som skulle virke som høringsorganer. Men de virkede ikke rigtig efter den oprindelige hensigt. I 1990 erne blev indvandringen ved med at stige, således at der i 1998 var personer fra tredjelande. I 1993 fik Danmark et nævn for etnisk ligestilling. I starten var de kun af oplysende karakter, men blev i ændret og fik en mere selvstændig rolle, så det var muligt for den enkelte indvandrer at komme med indsigelser overfor forskellige offentlige danske institutioner og internationale institutioner, såsom FN. Integrationspolitikken begyndte at tage sin form, og i 1998 udmundede det i integrationslovgivningen, som var underlagt Indenrigsministeriet. I denne lov var det blandt andet beskrevet, at der blev lavet en forringet social ydelse til flygtninge, i forhold til den som blev udbetalt til alle andre modtagergrupper, som gik under navnet Integrationsydelse. Denne integrationslov trådte i kraft pr. 1. januar 1999 og medførte store ændringer i indvandrerpolitikken. Nu blev det lagt ud til de enkelte kommuner at sørge for, at indvandrerne blev integreret, både ved undervisning, boligplanlægning samt økonomiske ydelser. Alle fik tilbudt gratis danskundervisning, og i flere timer om ugen end før denne lov, og derudover bliver der undervist i danske samfundsforhold, ofte på fremmede sprog, så de nemmere kunne følge med. Ikke mindst skal en uddannelse fra indvandrernes hjemland tælle mere på det danske arbejdsmarked end før, således det bliver nemmere at få et arbejde uden efteruddannelse. I år 2002 spillede regering ud med en revideret udgave af integrationsmodellen. I denne integrationsmodel lægges det endnu mere ud til de enkelte kommuner, at administrere denne nye lov. Denne lov er i år blevet afløst af en lov med tiltag, der skal gøre det mere tiltrækkende for virksomheder, at tage indvandrere ind. På baggrund af det ovenstående kan vi konkludere; de skiftene regeringer tiltag mod at få integreret de igennem tiden stigende antal indvandrere ikke har en væsentlig nedbringelse af arbejdsløsheden blandt indvandrere. De senere år er man blevet mere opmærksom på problemet, hvilket udtrykkes i 17 Indvandringen til Danmark, Rockwoolfonden 1999, s. 240 Side 14 af 25

15 regeringens løbende proces med udarbejdelse af en brugbar og præcis integrationsmodel, med henblik på at få flere indvandrere ind i arbejdsstyrken. 6. Afgrænsning Der er sket mange valg og fravalg under opgaveforløbet, som skyldes den valgte samfundsøkonomiske vinkel. Således har vi f.eks. valgt at beskrive de sociologiske aspekter særdeles overfladisk, og samtidig kun taget et udpluk af de forskellige sociologiske faktorer. Racisme, f.eks., i forhold til integration på det danske arbejdsmarked, har vi helt fravalgt at arbejde med, da det er et meget omfangsrigt emne, som er styret af personlige holdninger. Der er meget stof, forskellige synsvinkler og materiale generelt, men tid- og pladsmangel lukker denne synsvinkel ude. Med hensyn til forsørgerproblematikken kunne det have været interessant at se på udviklingen af offentlige udgifter til indkomstoverførsler, som en aldring af samfundet ville medføre, og endnu mere relevant, som en manglende arbejdsmarkedstilknytning blandt indvandrere ville medføre. Dette er fravalgt fordi det ikke har så stor betydning for den endelige problemformulering. Pladsmangel er også grunden til, at begrebet konjunkturledighed kun er overfladisk behandlet. Man kunne med fordel have uddybet dette fænomen, da det har betydning for arbejdsløshedssituationen blandt indvandrere. I vores behandling af problematikken i den øgede indvandring, og hvorfor det er et problem, har den samfundsøkonomiske vinkel været årsag til vores valg af kun at se på indvandrernes erhvervsfrekvens. Andre måder at anskue problemet på er f.eks. at kigge på danskernes holdninger, stigende modvilje mod fremmede kulturer, stigende kriminalitet, o.a. Vi er ikke gået så meget i dybden med det vi kalder udenlandske faktorer, dvs. hvorfor der er skiftende flygtninge/indvandrertilstrømning, herunder, hvorfor de kommer til landet eller hvor de kommer fra. Disse har været irrelevante for rapportens problemformulering. Side 15 af 25

16 Det er kendsgerning, at love opdateres, laves om og erstattes. I rapporten har vi kun beskæftiget os med konsekvenserne af lovene, og ikke set på de forskellige juridiske og politiske grunde til ændringerne. Gruppen har udelukkende beskæftiget sig med arbejdsløshed blandt indvandrere i Danmark. Vi kunne således have valgt at inddrage et eller flere lande for at sætte Danmark i perspektiv. Tidsmangel er hovedårsagen til, vi ikke har valgt at tage dette med i rapporten. 6.1 Kritik af befolkningsfremskrivningen. Figur1. Befolkningsfremskrivningen er udarbejdet af analyseinstituttet DREAM (Danish Rational Economic Agent Model), der i 2002 blev udskilt af Danmarks statistik. Det er ikke muligt at komme ind på analyseinstituttets metodebeskrivelser for den demografiske udvikling her, men vi vil alligevel fremføre nogle generelle kritikpunkter. Prognoser bygger på forudsigelser af en given udvikling, med baggrund i den udvikling der allerede har fundet sted. M.h.t. aldringen af befolkningen vil det betyde at kigge på børneårgangene nu, fertilitet, indvandring og historien. Men hvad hvis alt ikke bare følger en lige linie. Andre faktorer kunne have betydning for forløbet som f.eks. teknologiske fremskridt, fedmeepidemi, krig, behandling af kræft, og økonomiske konjunkturer. Fertiliteten kunne også ændres som følge af forbedret børnepasningsmuligheder, nedprioritering af materiel velstand eller øget deltids- eller hjemmearbejde. Det sidste ville dog være i modstrid med regeringens ønske om flere i arbejdsstyrken. Alt i alt er der mange alternative drejninger befolkningsudviklingen kan tage. Et andet aspekt er, at aldringen af samfundet, den såkaldte ældrebyrde, måske ikke bliver så stor en byrde endda. Allerede nu ses en ændring i pensionssystemet, fra vores nuværende flerstrenget finansiering dvs. kollektive arbejdsmarkedspensioner, statskassen og privat opsparing til måske udelukkende selvfinansiering i fremtiden. Ydermere kunne det tænkes at det blev gjort mere attraktivt for ældre at blive længere på arbejdsmarkedet og som det allerede forsøges nu, at få flere ind på arbejdsmarkedet. Side 16 af 25

17 6.2 Kritik af befolkningsfremskrivningen for indvandrere fra tredjelande. Figur 2 Prognosen er lavet af Danmarks statistik. Den er baseret på forventningen om en årlig indvandring på , og et fald i indvandrerkvindernes fertilitet til 2,1 barn pr. kvinde i Også til denne fremskrivning, kan der stilles spørgsmål. Hvad nu hvis vi ikke beholder vores retlige forbehold på udlændingeområdet, når den europæiske forfatning skal forhandles på plads.? Det kan resultere i at vi skal tage væsentligt flere flygtninge og arbejdskraftsindvandrere ind end vi gør nu. Man kunne også forestille sig at fertiliteten hos indvandrerkvinder, som følge af integrationen, ville falde yderligere. Derudover er der de førnævnte kritikpunkter, jf. kritik af figur Konklusion og endelig problemformulering I henhold til udgangspunktet, beskrevet i afsnittet Problemstillingens relevans, har vi i rapporten vist en fremskrivningsmodel som viser, at der inden for en årrække vil komme en skævvridning i forsørgerforholdet. Det er også vist, at der vil ske en stigning i antallet af indvandrere, og i forbindelse med denne stigning har vi også været omkring det faktum, at der har vist sig integrationsproblemer, i forhold til arbejdsmarkedet. Vi kan observere, at der er en væsentlig større arbejdsløshed blandt indvandrere, i forhold til danskere, og dette mener vi bl.a. skyldes de beskrevne forskellige barrierer og de manglende incitamenter, som vi har berørt. På trods af, at der har været et fald i arbejdsløsheden siden 1994, har indvandrerne stadig en højere arbejdsløshedsfrekvens end danskere har. Vi har dog konstateret, at vi i disse år oplever, at samfundet som helhed sætter ind overfor disse barrierer, hvilket også kan være en af grundene til faldet i ledigheden blandt indvandrere. Det er med tiden blevet indset, at der er brug for præcis lovgivning på indvandrer- og integrationsområdet; en erkendelse som oprindelig grunder i den høje arbejdsløshed og manglende arbejdsmarkedstilknytning. Dette skal holdes op imod det faktum, at indvandringen vil fortsætte lige så længe vi har et så veludbygget velfærdssamfund, og så længe vi har en given lovgivning, som tillader indvandring. Side 17 af 25

18 Som sagt har der siden 1994 været et væsentligt fald i antallet af arbejdsløse indvandrere. Vi kan i den forbindelse præcisere, at udbuddet af arbejdspladser er konjunkturbestemt, dvs. under højkonjunktur vil der skabes flere arbejdspladser, men under lavkonjunktur er der tendens til flere arbejdsløse. Erhvervsfrekvensen er dog ikke konjunkturbestemt, og har været konstant for indvandrere siden 1994, hvorimod arbejdsløshedsproblemet er flygtigt. Af denne grund finder vi det relevant at vores projekts videre forløb skulle være i denne retning. For at komme forsørgerproblematikken i forkøbet må vi, som en del af løsningen, sørge for at indvandrerne er parate til at indtræde i arbejdsstyrken, når vi om år får forsørgerproblemer. Vi vil vise, at masseindvandring af personer, med gennemsnitlig indvandreradfærd, ikke er løsningen men det at få de indvandrere, der står udenfor arbejdsmarkedet, ind i arbejdsstyrken, er en mere langtidsholdbar løsning. Dette også i og med, at forsørgerbyrden samtidig vil mindskes en smule, når indvandrerne udenfor arbejdsmarkedet, træder ind i arbejdsstyrken. Opsummerende konkluderer vi: Arbejdsløshed blandt indvandrere er mere arbejdsløse, og det er et problem i dagens Danmark, men ikke hovedproblemet for et videre projektforløb. Dermed er det også sagt, at vi ikke finder arbejdsløsheden blandt indvandrerne, som det største samfundsøkonomiske problem, men derimod at de indvandrere, som står udenfor arbejdsstyrken, er. Vi udleder på baggrund af dette den endelige problemformulering, for et tænkt videre projektforløb: Hvorfor står 47% af indvandrerne uden for arbejdsstyrken, og hvordan får vi dem ind i arbejdsstyrken? 8. Udkast til projektmetode og design En tænkt videre bearbejdning af problemformuleringen, kunne for eksempel lyde således: Forudsætningen for at gå i gang, med denne rapports endelige problemformulering, er kendsgerningen, at 47% af tredjelandeindvandrerne står uden for arbejdsstyrken. Vi vælger at næste skridt er, at gå i gang med at kigge på hvem det er, der står udenfor; er det unge, gamle, en bestemt indvandrergruppe eller et bestemt køn. Side 18 af 25

19 Da vi under arbejdet med dokumentationen stødte på det faktum, at indvandrerkvinders erhvervsfrekvens er helt nede på 45%, kunne dette lede os til en anden yderligere specificering, f.eks.: Hvorfor er så stor en andel af indvandrerne fra tredjelande, uden for arbejdsstyrken, kvinder, og hvad kan man gøre for at få dem ind i arbejdsstyrken? Hernæst ville vi redegøre for oplysninger om faktorer, der har betydning for indvandrerkvindernes manglende arbejdsmarkedstilknytning. Oplysningerne findes i Integrationsministeriets udlændingedatabase, i Danmarks statistik og i Statistiske efterretninger : Hvor gamle er de, og hvad er deres civilstand? Hvad er deres etniske tilhørsforhold, og hvornår kom de til Danmark? Hvilke uddannelse har de? Er den medbragt eller taget her i landet? Kan de dansk? Hvilke kulturelle karakteristika kommer til udtryk, herunder hvilken status kvinden har i forbindelse med familien? Hvor bor de, i ghetto, i byen eller i en landkommune? Hvad laver de der står uden for arbejdsstyrken? Er de husmødre, uddannelsessøgende, på dagpenge eller midlertidig udenfor arbejdsstyrken? Alt dette materiale vil vi behandle og ud fra det sammenfatte en dokumentation, som skal være grundlag for en nærmere præcisering af hvilken gruppe af indvandrerkvinder, vi specifikt vil problematisere. Næste skridt ville så være, at se på grundene til at disse kvinder aldrig er kommet fast ind i arbejdsstyrken. Kan disse faktorer rektificeres? Hvilke faktorer har gennemgående den højeste frekvens, og kan man lave en samlet indsats overfor hele den udvalgte gruppe? Svaret vil vi søge ved at sammenligne med en gruppe af indvandrerkvinder, som har høj erhvervsfrekvens. En løsningsmodel kunne f.eks. være, at bruge erfaringerne fra indvandrerkvinderne, med høj erhvervsfrekvens, og overføre disse til problemgruppen, for derved at skubbe kvinder fra denne gruppe ind i arbejdsstyrken. Side 19 af 25

20 9. Gruppe- og arbejdsproces Den 1. september mødte vi for første gang den gruppe af mennesker, som skulle fungere og arbejde sammen om det første projekt her på Aalborg Universitet. Vi var alle spændte på, om vi havde kemi med de mennesker, som vi nu var blevet sat i gruppe med. Et forhold, der er utrolig vigtig for at opnå et godt forløb i projektet. Da ingen af os kendte hinanden havde vi ikke den mindste mulighed for at kende de andres personlige, sociale eller faglige kompetencer. Derfor satte vi os allerede en af de første dage ned og snakkede om, hvilke stærke og svage sider vi hver især havde, samt de forventninger vi havde til projektet og dets forløb. Vores forståelse af opgavens kvalitet og overholdelse af aftaler, herunder mødedisciplin, stemte meget godt overens. At have disse aftaler på plads er vigtigt, da de ellers kan udvikle sig til store irritationsmomenter, som kan skade gruppens samarbejde og dermed rapportens udformning. De første 4 dage var præget af stor forvirring. Vi diskuterede en masse, fik intet skrevet ned og kunne ingenting konkludere. Vi vidste simpelthen ikke, hvordan vi skulle gribe sagen an. Tidligt i forløbet begyndte vi at føre logbog for at få styr på vores møder og diskussioner. Det medførte, at vi trods vores forskellige interesser, i løbet af de næste 3 dage nåede frem til, at vi ville arbejde med emnet Arbejdsløshed blandt indvandrere. Vi havde besluttet os for, at vi hver især skulle komme med et relevant oplæg til diskussion i gruppen. At vi så tidligt i forløbet opnåede enighed om emnet betød, at vi slap for en masse diskussioner, hvor hver enkelt medlem har set sig blind på et specifikt problem, som man vil skrive om. Dette afspejler også den åbenhed de enkelte medlemmer har haft overfor forskellige problemstillinger og synsvinklen herpå. Selve opgaveskrivningen foregik således, at vi gik sammen to og to og hver skrev et oplæg indenfor et nærmere afgrænset område. På den måde var der to til at forsvare materialet, og resten af gruppen kunne så forholde sig kritisk til det. Herved fik vi en masse konstruktive diskussioner. Vi lyttede til hinanden, var i stand til at bremse den mest højtråbende og opnåede derved en naturlig, dialog hvor alle var aktive. Det har til tider medført en del irrelevant snak. Vi har dog, når det var nødvendigt, formået at stoppe op, og i stedet komme i gang med det relevante. En erfaring vi fik er, at det kan betale sig at bruge tid på at afstemme ens opfattelse af hvordan de enkelte delemne skal struktureres. På den måde undgår man misforståelser og en masse ubrugbart materiale. Denne arbejdsform har gjort, at vi har fået belyst de væsentligste punkter. Side 20 af 25

21 Det stod os hurtigt klart, at vores viden indenfor emnet var begrænset, så vi gik i gang med litteratursøgningen. Her måtte vi dog konstatere, at vi havde været for sent ude. En del af det relevante materiale var udlånt til grupper med det samme emne. Dette medførte, at vores litteratur ikke var helt af den kvalitet, man kunne ønske sig. Vi blev da også til statusseminaret gjort opmærksom på, at nogle af vores kilder ikke alle var objektive. Grundet dette hentede vi en del information på nettet samt i de materialer, vi havde fået udleveret til vores forelæsninger. Midt i forløbet gik vores arbejde i stampe. Vi kunne ikke nå til enighed om projektets videre forløb. Vi havde nok hver især en ide om, hvilken retning opgaven nu skulle drejes i, og nu var det svært at opnå enighed, få samlet trådene og komme videre. Men efter en længere diskussion, hvor vi kom frem med vore individuelle forståelse af problemet, nåede vi dog til enighed, og vi kunne fortsætte. Vi kan i dag se tilbage på episoden og konstatere, at vi formåede at holde diskussionen på det faglige niveau og ikke gøre den personlig rettet. Personligt rettede diskussioner har vi ikke oplevet i gruppen. Vores arbejde i gruppen med projektet har givet os en del erfaringer, og vi er ofte blevet nødt til at erkende nye ting. Vi har hele tiden haft det mål, at vores politiske holdninger ikke måtte kunne ses i rapporten, således har vi også helt undgået diskussioner af denne art. Da vi først begyndte at få styr på møderne og strukturen, fik vi tilrettelagt vores arbejde, så vi kunne undgå en stresset tid mod slutningen af projektet. På den måde har vi heller ikke følt, at tiden har bremset for kvaliteten, og vi føler vi har haft tid til at gennemtænke arbejdet. Vores engagement og humør i gruppen har været godt. Vi kan i skrivende stund konkludere, at vi har fået en del erfaringer i enhver henseende med projektskrivning. Gruppen er alt i alt blevet godt tilfreds med resultatet og det samarbejde, der er kommet ud af det - specielt set i lyset af, at ingen kendte hinanden ved forløbets start. Uden at kende resultatet af denne opgave, føler vi os alle særdeles bedre rustet til vores næste projekt. 9.1 Hvad har vi lært af gruppearbejde. Vi har hver især gjort forskellige erfaringer og lært noget, som vi kan bruge i fremtidigt gruppearbejde. Selvom vi har lært forskellige ting, så er de to ord, som går igen hos flere, disciplin og diskussion. Har man på forhånd lavet en dagsorden til de enkelte møder, og planlagt hvor lang tid man skal bruge på mødet, glider tingene meget nemmere og det er lettere, at holde en rød tråd i mødet og i de Side 21 af 25

22 ting der bliver diskuteret. Det er vigtigt, at man diskuterer i gruppen og at alle bliver hørt. Det kræver både, at dem som siger meget skal tage hensyn til de mere stille personer i gruppen, men også, at de personer, som ikke siger så meget skal bryde ind og ikke hele tiden vente til de bliver spurgt. Man skal være villig til, at gå på kompromis og acceptere, at selvom ens holdninger og meninger er gode nok, så er det ikke altid sikkert, de kan bruges i projektet: Der skal være en faglig vinkel på projektet. De følgende holdninger er noget, som enkelte personer har erfaret: Alle skal bidrage med noget konkret og visuelt til rapporten. Problemer af personlig og social karakter skal fanges i opløbet inden de bliver for store. I stedet for at tage de letteste opgaver, skal man i højere grad søge udfordringer og løse opgaver, som man måske ikke lige umiddelbart kan løse. Dette afsnit er lavet på baggrund af en mindre evaluering, vi lavede i gruppen, hvor vi kom med de ting som har været godt og skidt ved vores gruppe, og den måde vi har arbejdet. 9.2 Vejlederrolle Gruppen har brugt vejlederen i et meget begrænset omfang. At vi har brugt ham så lidt, kan måske skyldes, at vi har haft et godt samarbejde omkring det faglige og har indgået i et udmærket socialt sammenspil. I gruppen har vi derfor ikke haft det store behov for at søge assistance hos vejlederen. De få møder, vi har haft med ham, har været konstruktive, og vi har ofte siddet med en aha - oplevelse nå, det er sådan vi skal gøre. Vores opfattelse af Preben Horsholts rolle som vejleder er, at han er en problemorienteret procesvejleder 18. Han har stillet spørgsmål og fået os til at tænke over tingene uden selv at være kommet med en løsning, hvilket er typisk for netop denne type vejledere. 9.3 Susannes situation I beskrivelsen af Gruppe- og arbejdsproces samt Vejlederrollen er der ikke taget hensyn til Susannes situation i gruppen. Susanne kommer fra Grønland og har haft forskellige problemer i forbindelsen med starten på Aalborg Universitet. Det har betydet, at Susanne kun har deltaget i få møder, hvor hun ikke er gået aktivt ind i arbejdet. En stor del af møderne kom hun aldrig til. Vi har under hele projektet gjort hende bekendt med de aftalte mødetidspunkter og forsøgt at give hende forskellige muligheder for at deltage. 18 Problemorienteret projektarbejde, s.128 Side 22 af 25

23 Hendes udeblivelse har gjort, at vi ikke har kunnet koncentrere os 100% om projektet, hele tiden, da vi flere gange måtte stoppe op i arbejdet for at diskutere, hvordan vi skulle forholde os til hendes manglende aktivitet. Men i samråd med vores vejleder har vi fortsat med at oplyse hende om, hvornår vi mødtes, så hun selv kunne afgøre, om hun havde mulighed for at deltage. Vi har dog ikke følt, det har været et større problem for gruppen og vores arbejde med projektet. I slutningen af projektet havde vi et møde med vores vejleder, hvor vi snakkede om- og med Susanne, Vi besluttede at Susanne skulle sætte sig ind i projektet og selv skrive et oplæg til diskussion af projektet. Beskrivelsen af Gruppe- og arbejdsprocesdelen samt Vejlederrollen er altså en beskrivelse af de øvrige gruppemedlemmers arbejde i projektforløbet. 10. Begrebsdefinitioner Arbejdsløse/ledige 19 defineres som personer uden for beskæftigelse, som står til rådighed for arbejdsmarkedet. Arbejdsløshed 19 defineres som antallet af arbejdsløse i pct. af arbejdsstyrken. Arbejdsstyrken 19 defineres som summen af beskæftigede og arbejdsløse. Erhvervsfrekvens 19 defineres som arbejdsløsheden i pct. af hele befolkningen, dvs. en andel af en given befolkningsgruppe, som står til rådighed for arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesfrekvens 19 defineres som antallet i beskæftigede i pct., af hele befolkningen, dvs. den andel af en given befolkningsgruppe, som er i beskæftigelse. Efterkommere 20 er personer født i Danmark af forældre, hvoraf ingen er dansk statsborger født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogle af forældrene og personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen også som efterkommer. Empiriske modeller Incitament 21 defineres som noget, som giver nogen en årsag og lyst til at gøre noget, i lig med tilskyndelse. Indvandrere 20 er personer født i udlandet, hvis forældre begge (eller den ene hvis der ikke findes oplysninger om den anden) er udenlandske statsborgere eller født i udlandet. Hvis der ikke findes 19 Årbog om udlændinge i Danmark 2002, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, s Danmarks statistik, Indvandrernes tilknytning til arbejdsmarkedet 2003:9, s Politikkens store fremmedordbog, Politikkens forlag a/s, 1. udg., 1. oplag, 1996 Side 23 af 25

24 oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes personen også som indvandrer. Konjunktur 21 er et økonomisk aktivitetsniveau i et land eller i verden som helhed. Tredjelande 22 defineres som lande uden for Norden, EU og Nordamerika. Uden for arbejdsstyrken 19 omfatter personer, der af forskellige årsager hverken er beskæftigede eller arbejdsløse. 11. Litteraturliste Primære kilder: Etnisk ligestilling på arbejdsmarkedet. Nr. 3, Mellemfolkeligt Samvirke, 1995, M. Aydas. Indvandrere på arbejdsmarkedet, INDEA-projektet, Aalborg Universitet, Danmarks Statistik, Befolkning og valg, 2003:9. Jeanette Nygård Madsen, Integrering af indvandrere på arbejdsmarkedet, Socialforskningsinstituttet, 2000 (Arbejdspapirer). Befolknings-udviklingen, 1 udg., Lademann Læremidler A/S København, Beskrivende dansk økonomi, 1 udgave, 1 oplag, Handels Videnskab, 2002,T. M. Andersen mfl. Danmark kultur og samfund, AOF s forlag, 2000, T. Nielsen. Danmark og Europa, 1. udg., Gyldendal, 1993, T. Andersen. Indvandringen til Danmark, Rockwoolfonden, 1999, D. Coleman & E Wadensjö. Mislykket integration, Rockwoolfonden, 2000, G. Mogensen & P. Matthiessen. Statistisk Årbog 2003, Danmarks statistik, Økonomisk Samfundsbeskrivelse Demografi, 3. udgave, forlaget System A/S, 2000, C. Sørensen Årbog om udlændinge i Danmark 2002, Ministeriet for flygtninge, Indvandrere og Integration. Budgetredegørelse 2003, Finansministeriet. Problemorienteret projektarbejde, 3 udgave, Roskilde Universitetsforlag, 2003, Poul Bitsch Olsen. 22 Årbog om udlændinge i Danmark 2002, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, s. 177 Side 24 af 25

25 Danmark i tal 2003, 23. udgave, Danmarks Statistik, juni Hjemmesider: ( Beskæftigelsesministeriet ) (September måned 2003) ( Danmarks statistik ) (September måned 2003) ( Integrationsministeriet ) (September måned 2003) (September måned 2003) ( Udlændingestyrelsen ) (September måned 2003) Sekundær kilder: Befolkning og samfund. 6. udgave 2000 Handelshøjskolens forlag. P. C. Matthiessen Dansk historisk statistik Gyldendal 1985, H. C. Johansen Flytninger til og fra landkommunerne, 1997 AKF forlaget, B. K. Graversen m.fl. Kvinder og Mænd, 1999 Danmarks statistik forlag Projekt Danmark i bevægelse, 2. udgave Gyldendal 1999 I. Bason m.fl. Samfundskundskab til Danmarks historie Gads forlag J. Bencke & F. Schmidt Forskellige forfattere, Fremmede iblandt os, Synspunkt, Det danske Missionsselskab, 1975 Birgit Hjermod m.fl., Måske er jeg dansk jugoslav, DTI, 1996 At møde barrierer, Arbejdsmarkedsstyrelsen, 1993 De menneskelige ressourcer, Mandag Morgen Strategisk Forum, 1995 Gunnar Viby Mortensen m.fl., Arbejdslyst og velfærd en umulig Cocktail?, Rockwool Fondens Forskningsenhed, 1993 Ta teten i socialpolitikken, LO, 1999 Side 25 af 25

26 Bilag A Integrationsloven Lovens formål gennem integrationsindsatsen er: 1) bidrag til, at nyankomne udlændinge sikres mulighed for deltagelse på lige fod med andre borgere i samfundets politiske, økonomiske, arbejdsmæssige, sociale, religiøse og kulturelle liv, 2) bidrag til, at nyankomne udlændinge hurtigt bliver selvforsørgende, og 3)bibringe den enkelte udlænding en forståelse for det danske samfunds grundlæggende værdier og normer. 2. siger at loven gælder for udlændinge med lovligt ophold i Danmark, det vil sige at indvandrere og udlændinge skal have lovligt ophold i Danmark. Boligplacering af indvandrere Gennem "Lov om integration af udlændinge i Danmark" kan man kigge nærmere på loven og hvad den bringer. Vi ved, at indvandrere bliver placeret i et bestemt bolig i de kommende 3 år, hvor de skal indgå et aftale. Den anviste bolig skal være passende i forhold til den enkelte indvandrers behov. Lejen må ikke overstige halvdelen af husstandsindkomsten, for hvis, vil ydelsen af støtte (boligstøtte) kan ikke træffes. Derfor kan "svage" indvandrere samler sig i ghettoer, men de ressourcestærke indvandrere og flygtninge flytter fra ghettoer og ud blandt danskerne. Resultatet af undersøgelsen/analysen fra Amternes og Kommunernes Forskningsenhed (AKF) viser, at de ressourcestærke indvandrere og danskere flytter fra de såkaldte "belastede boligområder", for områderne er mere kendetegnet ved mange indvandrere og danskere med sociale problemer. Indvandrere og flygtninge, som lever i ghettoer, er mere tilbøjelige til at vende sig bort fra det danske samfund og blive mere religiøse og se mere tv på hjemlandets sprog. Hvis man kommer ind på de områder, som man kalder ghettoer, opdager man, at der bor mange ressourcestærke personer, som ikke har tænkt sig at flytte.