Den Samfundsvidenskabelige Basisuddannelse Gruppe 507C. 1. semester 2003

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den Samfundsvidenskabelige Basisuddannelse Gruppe 507C. 1. semester 2003"

Transkript

1 2. Indledning Temaet på Aalborg Universitets P er Det danske samfund i historisk og europæisk/internationalt perspektiv. Det specifikke tema er arbejdsløshed. Inden for dette problemfelt er der en næsten uoverskuelig mængde af specifikke problemstillinger. Gruppen valgte at arbejde med arbejdsløshed blandt indvandrere. Arbejdet blev, på baggrund af forhåndsviden og forudantagelser, påbegyndt med det undrende spørgsmål: Er indvandrere mere arbejdsløse end danskere, og er det et problem? I disse år er der stor debat omkring problemet om indvandrere og deres integration på arbejdsmarkedet. Problemet vil være stadig accelererende grundet fremtidsudsigter med færre erhvervsaktive til at opretholde vores velfærdsmodel. Det er dyrt, at så mange står uden for arbejdsmarkedet. Forskellige forskningsenheder har regnet på, hvad det koster det danske samfund, at der er høj arbejdsløshed blandt indvandrere 1 : DREAM- (Danish Rational Economic Agent Model) har regnet sig frem til at gevinsten ved, at indvandrere er i arbejde er 33 mia. i form af sparede overførselsindkomster og øgede skatte indtægter. Integrationsministeriets tænketank har regnet på, at hvis alle mandlige indvandrere og ¾ af kvinderne kom i arbejde ville samfundet tjene 18,2 mia. om året. Rockwool Fonden har i deres forskningsrapport Mislykket integration fundet ud af, at tredjelande indvandrere modtager 10 mia. kr. årligt i overførselsindkomster og at tredjelande indvandrere, der udgør godt 5% af den danske befolkning modtager 35% af den samlede kontanthjælp, der udbetales i Danmark. Problemstillingen karakteriserer et stort problem i dagens Danmark, således mener vores nuværende statsminister Anders Fogh Rasmussen i sin bog I godt vejr og storm, fra 2. udg. 2001: Ud af samtlige EU-lande er Danmark det land, hvor arbejdsløsheden blandt udlændinge er størst. Også på det område har vi ladt mennesker i stikken: Vi har ladet tusinde af indvandrere leve ved siden af samfundet i stedet for at gøre dem til deltagere. I stedet for har vi viklet dem ind i en forsørgerkultur. I deres hjemland har de været vant til at klare sig selv, men straks efter ankomsten 1 Tal hentet fra Jyllands Posten d. 2/ Side 1 af 25

2 til Danmark er de blevet ført ind i et behandlersystem, som har taget initiativet fra dem og gjort dem til klienter. Som det fremgår af ovenstående citat har Danmark ikke formået at optage det store antal af indvandrere der er ankommet til landet igennem de sidste mange år. Det har medført at vi i dag står med et ikke ubetydeligt antal udlændinge, der ikke er blevet integreret på det danske arbejdsmarked og samfund. Citatet henleder desuden ens tanker på at det er på høje tid der gribes ind og indføres en bedre integrationsmodel, så indvandrerne ikke vikles ind i en forsørgerkultur som Anders Fogh Rasmussen udtrykker det. Opgaven er skrevet ud fra en samfundsøkonomisk og arbejdsmarkedspolitisk vinkel, med udgangspunkt i forsørgerproblematikken, eftersom integration først og fremmest sker gennem arbejdsmarkedet. Som nævnt ovenfor er arbejdet begyndt med spørgsmålet er indvandrere mere arbejdsløse end danskere, og er det et problem? Gennem dokumentationsdelen vil vi, med hjælp fra bl.a. demografiske modeller og statistik, kommet frem til den endelige problemformulering, som er ledetråden for den endelige rapport, såfremt vi skulle skrive den. Formålet med dokumentationsdelen er, at belyse problemstillingen omkring den manglende arbejdsmarkedstilknytning blandt tredjelandeindvandrere. Vi vil tilstræbe os på at arbejde med projektet så objektivt som muligt, Vi vil forholde os kritisk til det brugte litteratur, og fravælge det vi ikke finder objektivt. I et så følsomt og gennemdiskuteret emne som indvandrerpolitikken er, har vi helt valgt ikke at se på politiske aspekter og holdninger i rapporten, da den udelukkende har til formål at belyse problemstillingen og konkludere, at der findes en betydelig større arbejdsløshed blandt indvandrere. 3. Problemstilling og indledende problemformulering I vores oprindelige indgang til temaet arbejdsløshed, og vores indledende diskussioner om emnet, går det det hurtig op for os, at der er væld af spørgsmål, der straks rejser sig. Umiddelbare spørgsmål, som har grundlag i kendskab til hvad vi hver især kender til, fra f.eks. den omfattende Side 2 af 25

3 mediedækning, om emnet. Vi har arbejdet ud fra problemfeltet omkring arbejdsløshed blandt indvandrere, og specifikt omkring dette kom vi ind på mere retningsbestemte spørgsmål. Spørgsmål i diskussionerne gik i retning af integrationsprogrammer, blandt andet specifikt for kommunerne. Spørgsmålene grundede i interessen for, hvor stor indsatsen var rundt omkring i landet, og hvordan den var tilrettelagt. Arbejdsløshed blandt indvandrerkvinder er også tidligt oppe i forløbet. Hvorfor er så mange indvandrerkvinder ikke i arbejde? Er spørgsmålet omkring indvandrerkvinder overhovedet aktuelt er så mange af dem virkelig ikke på arbejdsmarkedet? Et aspekt af problemfeltet er om graden af uddannelse har indflydelse på, hvor indvandrere arbejder, om de er i arbejde, hvor meget de tjener osv. Videre hvordan indsatsen er, sammenlignet med, hvad der gøres i andre lande, mht. at få indvandrere i arbejde, integreret i samfundet og fungere som en naturlig del af samfundets opbygning. Kulturforskellenes indflydelse på arbejdsløsheden sætter også store problemstillinger op, angående de naturlige, de skabte og de ubevidste barrierer. Problemstillingerne, vi berørte, var angående hvordan forskelligheden kom til udtryk, afhængig af indvandrernes nationalitetsbaggrund, og hvordan graden af indpasning eller tilpasning grundede i denne. Et andet interessant aspekt i problemfeltet, fandt vi var det økonomiske. Hvilke incitamenter, der er for indvandrere for at tage et arbejde, hvad det koster samfundet at opretholde en tilsvarende levestandard for indvandrerne, i forhold til danskere. I vores arbejde med de forskellige oplæg, der blev fremlagt for gruppen, stødte vi på den vigtige kategorisering af indvandrere. Ud fra materialet i oplæggene fandt vi, at den mest relevante kategori, i forhold til arbejdsløshedsstørrelserne, primært var den blandt arbejdsløse indvandrere fra tredjelande, altså nærmere en beslutning om hvilken gruppe indvandrere, vi ville beskæftige os med. Dog var det visse steder i starten nødvendigt, at kigge på arbejdsløsheden blandt indvandrere samlet set, pga. perspektiveringens nødvendighed og ikke mindst fordi materialet ikke tillod en sådan opdeling. Slutteligt samler vi op, og henleder af ovenstående den indledende problemformulering: Er indvandrere fra tredjelande mere arbejdsløse end danskere, og er det et problem? Side 3 af 25

4 Er indvandrere mere arbejdsløse end danskere? kan umiddelbart læses som et spørgsmål, der blot kan slås op og aflæses af statistikker. Spørgsmålet skal da ses i lyset af problemfeltet, hvor vi beskæftiger os med barrierer for integration, integrationslovgivning, forsørgerforhold, osv. Problemformuleringen skal altså ses på baggrund af problemfeltet. 4. Problemstillingens relevans 4.1 Forsørgerproblematikken Figur 1 er en prognose over befolkningsfremskrivning i Danmark i de næste 50 år. Den viser den markante stigning i antallet af ældre og en stagnation i antallet af unge under 18 og en ligeledes stagnation i antallet af de erhvervsaktive i alderen fra 18 til 64 år. Set i lyset af, at der samtidig er en kraftig stigning i antallet af ældre, er det problematisk fordi der er færre til, at oppebære velfærdssystemet. Figur 1: Befolkningsfremskrivning Kilde: Finansministeriet, budgetredegørelse 2003, s.136 Ser man samtidigt på befolkningsfremskrivningen af indvandrere fra tredjelande de næste 50 år, viser figur 2, at antallet af disse indvandrere næsten vil blive fordoblet fra personer i 2003 til personer i Side 4 af 25

5 Figur 2: Befolkningsfremskrivning af indvandrere fra tredjelande Antal Indvandrere fra tredjelande Årstal Kilde: d.29/ Som det kan læses udfra grafen vil der ske en betydelig stigning af indvandrere fra tredjelandene de næste 50 år. Sammenholder man det med den føromtalte skævvridning i forsørgerforholdet kan man se, det vigtige i at de kommer ind på arbejdsmarkedet, for derved at hjælpe med at opretholde den danske velfærdsmodel. 5. Dokumentation af problemstillingen 5.1 Hvad skyldes den øgede indvandring i nyere tid og hvorfor er det et problem? Dette afsnit bygger hovedsagligt på Rockwool Fondens Forskningsenheds rapport Indvandring til Danmark, Vandringer mellem lande skyldes forskellen på levestandarder. Dvs. at personer fra U-lande søger til modtagerlande, der i økonomisk henseende har en langt højere levestandard og et udbygget social- og sikkerhedsnet 2. For Danmarks vedkommende betød det øget indvandring i takt med velfærdsstatens udbyggelse. Op til og i starten af 1960 erne lignede det danske system i højere grad indvandrernes oprindelseslande, så der var derfor ikke andre bevæggrunde for at opholde sig i Danmark end arbejde. 2 Almen vandringsteori ligger sig op ad den nyklassiske økonomiske teori, der mener at rationalitet styrer markeder og mennesker. Udbuddet strømmer dertil, hvor den største efterspørgsel og afkast er. Se Indvandringen til Danmark, Rockwoolfonden, afsnit Side 5 af 25

6 I 1960 erne, hvor der var fuld damp på den danske vækst, havde vi, trods kvindernes indtræden på arbejdsmarkedet, brug for mere arbejdskraft til at modvirke overophedning. Gæstearbejdere, hovedsageligt mandlige, blev inviteret herop for at tage del i arbejdsstyrken. Der blev ikke snakket så meget om integration på arbejdsmarkedet, eller i det danske samfund som helhed, da de ofte udfyldte samlebåndsjob, der ikke krævede forståelse for det danske sprog og kultur; desuden havde de en højere erhvervs- og beskæftigelsesfrekvens end den gennemsnitlige danske befolkning. Trods tilnavnet Gæstearbejdere søgte mange siden hen om permanent opholdstilladelse og om lov til at invitere den resterende familie herop i takt med udvidelsen af velfærdsstaten. Det resulterede i 1970 erne i en stadig større familiesammenføringsindvandring, men nu med en bredere sammensætning af kvinder, børn og gamle. Dette medførte øget ledighed og en sænkelse af erhvervsfrekvensen blandt indvandrere. Indvandringen fortsatte trods tiltag til restriktioner på området (se afsnittet Dansk integrationslovgivning i historisk perspektiv, s ). Men udover familiesammenføringerne begyndte tilstrømningen af flygtninge og illegale indvandrere til Danmark i 80 erne, grundet en generel stigning i antallet af flygtninge i verden 3, og en liberal dansk lovgivning på dette område fra 1983 (se figur 4. Det reelle tal i denne figur kan være højere, da der ikke er taget højde for illegale flygtninge). Nu var det altså ikke længere kun arbejdskraftindvandring men derimod ofte traumatiserede flygtninge fra krigshærgede lande, der havde brug for hjælp, snarere end arbejde. 3 Ifølge P. Chr. Matthiesen Befolkning og samfund, Kbh skyldtes flygtningestrømme høj befolkningstilvækst kombineret med lav økonomisk vækst og politisk uro. Dertil kommer den forbedrede kommunikation og de billigere transportmuligheder. Side 6 af 25

7 Figur 3: Anerkendte flygtninge i Danmark Antal Flygtninge Årstal Anm: Bemærk sidste årstalsinddeling ikke følger foregående, hvilket gør faldet i antallet mindre markant. Kilde: Tal fra Dansk Flygtningehjælp, flygtninge tal. Statistik om asylansøgere og flygtninge i Danmark og Verden. Kbh Og fra Danmarks statistik Statistik årbog 2003 tabel 60. Dette bevirkede et yderligere fald i beskæftigelses- og erhvervsfrekvensen. Dertil kommer også, at mange flygtninge ikke havde den fornødne uddannelsesmæssige baggrund, og at den danske produktion havde ændret sig, så det i langt højere grad var maskiner, der overtog de lavtuddannedes funktion. Nu var der behov for højtuddannet arbejdskraft, der mestrede det danske sprog. Ledigheden, og det stadig større antal uden for arbejdsstyrken skyldes ikke kun den nye sammensætning af indvandrerbilledet, men følger også konjunkturudviklingen, så når den generelle ledighed stiger som følge af lavkonjunkturer, stiger den endnu mere markant for indvandrere. Så da der i starten af 80 erne og fra 87 til 93 var lavkonjunktur steg ledigheden altså markant for indvandrerne. Til knap 40% i midten af Se figur 4. Det ses også at siden 1994 er arbejdsløsheden blandt indvandrere faldet betydeligt igen til de nuværende 13%. Dette bl.a. pga. højkonjunkturen i denne periode og faldet i antallet af flygtning. Se figur 3. Side 7 af 25

8 Figur 4: Udviklingen i arbejdsmarkedstilknytning for årige indvandrere og efterkommere fra tredjelande pr. 1. januar 2001 Kilde: Årbog om udlændinge i Danmark 2002, s Problemstillingen om hvorfor det nu pludseligt er et problem med indvandrere i et samfundsøkonomisk perspektiv, knytter sig altså bl.a. til udviklingen af arbejdsløsheden og erhvervsfrekvensen. 5.2 Hvor mange indvandrere og efterkommere er der i Danmark? Der har ifølge Danmarks statistik ikke været nogen officiel registrering af indvandring i Danmark før , hidtil regnede man ikke med, at der vil komme så mange, at det vil få betydning, for det danske samfund. I figur 5 kan man se, at fra 1980 til 2003 er sket en kraftig stigning i antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark. Helt præcis er der en stigning på personer og i samme periode er der sket et fald i antallet af danskere på På baggrund af det kan man konkludere, at befolkningstilvæksten i Danmark indenfor de sidste 20 år skyldes indvandrere og efterkommere. 4 Ifølge Danmarks Statistik har der ikke været indvandringsregistrering før 1974, men flygtningeregistrering går helt tilbage til Danmarks statistik, Danmark i tal 2003 Side 8 af 25

9 Figur 5: Befolkningsudviklingen blandt indvandrere og efterkommerer fra 1980 til Antal Årstal Indvandrere Efterkommere Kilde: Danmarks Statistik Danmark i tal, 2003, s Hvor mange er arbejdsløse? Den demografiske udvikling, med stadig færre erhvervsaktive til at forsørge et stigende antal ældre, gør det relevant at se på, hvor mange indvandrere der er arbejdsløse og hvor mange, der står udenfor arbejdsstyrken, dette med henblik på f.eks., at hente mere arbejdskraft uden for arbejdsstyrken, når vi om år får problemer med velfærdsfinansieringen. Ifølge Danmarks statistik opereres der med 3 hovedgrupper indenfor arbejdsmarkedet. I arbejdsstyrken findes beskæftigede og arbejdsløse, der står til rådighed for arbejdsmarkedet. Man skal dog være opmærksom på at personer, som er i aktivering og reelt er arbejdsløse, tæller med i statistikkerne over personer, der har arbejde. Den sidste gruppe består af dem der står udenfor arbejdsstyrken, som hverken er beskæftigede eller arbejdsløse. Det er blandt andet førtidspensionister, efterlønnere, su-modtagere uden erhvervsarbejde, pensionister (under 66 år) og hjemmegående. Som vi kan se i tabel 1 knytter arbejdsløshed sig især til indvandrere fra tredjelande. Lige knap halvdelen af tredjelandeindvandrere er i beskæftigelse, heraf er der en arbejdsløshedsfrekvens på 13%, hvor den resterende halvdel er helt uden for arbejdsstyrken. Dette skal ses i forhold til den øvrige indvandrergruppe og den danske del af befolkningen, der har en arbejdsløshedsfrekvens på hhv. 5% og 4%. Tabellen viser også at 4 ud af 5 står danskere til rådighed for arbejdsmarkedet, dvs. at hver femte står udenfor arbejdsstyrken. Så nok er arbejdsløshed et stort problem, men den egentlige udfordring ligger måske i overhovedet at få flere ind i arbejdsstyrken. Side 9 af 25

10 Tabel 1: Arbejdsmarkedstilknytning for årige indvandrere og efterkommere fordelt på oprindelsesland, samt danskere pr. 1 januar 2002 Tredjelande Norden, EU og Indvandrere og Danskere Nordamerika Efterkommere i alt Beskæftigede Arbejdsløse Uden for arbejdsstyrken Personer i alt Erhvervsfrekvens 53% 67% 57% 80% Beskæftigelsesfrekvens 47% 64% 52% 76% Arbejdsløshedsfrekvens 13% 5% 10% 4% Taget fra Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Uddè, og Danmarks Statistiks Statiske efterretninger, arbejdsmarked, 2002:17. Kilde: Årbog om udlændinge Status og udvikling, Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration, Hvorfor er indvandrere arbejdsløse? I dag snakkes der meget om, hvorvidt indvandrernes økonomiske incitamenter, for at tage et arbejde, rent faktisk findes. Sammenligner man de offentlige ydelser med mindstelønnen, som mange indvandrere får, er forskellen minimal. Rent faktisk taber hver femte indvandrer penge på at arbejde, i forhold til dagpenge, og hver tredje tjener mindre end 500 kr. om måneden ved at arbejde, i forhold til at modtage dagpenge 6. Én måde at anskue problemstillingen, er at se på de faktiske tal. Noget andet er problemerne i arbejdsmarkedsintegration i form af kulturelle forskelle, sprogvanskeligheder, m.m. Når indvandrere søger ud på arbejdsmarkedet møder de ofte barrierer, som kan modarbejde dem i deres forsøg på at opnå ansættelse. Der er naturligvis mange aspekter i denne problemstilling og her er blot de mest relevante områder opsummeret. Forfatteren Muharrem Aydas bruger en skematisk model 7, som han sidestiller med problematikken i kønsligstillingen. Den er oprindelig 4-delt, hvor den 4. del vedrører modvilje (såsom racisme). Emnet modvilje er ikke berørt her pga. dets omfattende karakter (se Afgrænsninger), deraf er modellen her 3-delt. Modellen vil blive anvendt som udgangspunkt, uden at anvende hans løsningsmodeller på de forskellige delområder. Det skal bemærkes, at kategorierne flyder lidt sammen, og opdelingen blot skal hjælpe med at overskuelig gøre barriererne. 6 Beskrivende dansk økonomi, Forlaget Handelsvidenskab, s Aydas, M., Etnisk ligestilling på arbejdsmarkedet. Nr. 3, Mellemfolkeligt Samvirke, 1995, s. 14 Side 10 af 25

11 Strukturelle barrierer kommer eksempelvis til udtryk ved industriens fraflytning fra storbyer. Problemet i industriens fraflytning fra byerne er, at flertallet af indvandrere bor i større byer. Således bor 40% 8 af indvandrerne (og efterkommere) i København, Århus, Odense, Aalborg eller på Frederiksberg. Hvad angår industriens placering, var situationen en anden for ca. 30 år siden, men nu er det meste flyttet ud til områder med billig ufaglært arbejdskraft, samtidig med en stor bortrationalisering af arbejdspladser. Tilbage i det storbymæssige servicesamfund er efterhånden kun de typer ufaglært arbejde, som stiller højere krav eksempelvis forskellige former for omsorgsarbejde, hvor beherskelse af det danske sprog er en selvfølge, og som forudsætter et bredt kendskab til danske forhold i almindelighed 9. Når flygtninge 10 kommer til Danmark bliver de indsluset i et 3-årigt kommunalt introduktionsprogram, hvor de bliver boligplaceret. De kan vælge at flytte inden for de 3 år, f.eks. for at få et job eller påbegynde uddannelse, men mister derved deres introduktionsydelse. Efter de 3 år kan de vælge at flytte, som de vil. Her kan det dog nævnes, at en undersøgelse fra konsulentfirmaet COWI viser, at helt op til 40% af nogle adspurgte indvandrere, gerne ville blive boende i den kommune, de var placeret i 11. Introduktionsprogrammet lægger altså ikke hindringer i vejen for, at også de nyankomne indvandrere kan flytte med industrien væk fra storbyområderne. Dog kommer vi ikke uden om, at det ufaglærte arbejdsmarked svinder ind, og det hele munder ud i, at indvandrergrupperne med de største beskæftigelsesproblemer ikke er faglærte arbejdere 12, hvilket alt sammen leder frem til kvalifikationsproblemet. De kvalifikationsmæssige barrierer viser sig tydeligst i indvandrernes mangelfulde danskkundskaber, som beskrevet i afsnittet ovenfor. Dette giver videre belæg for aspektet om anvendeligheden, under danske forhold, af en uddannelsesbaggrund fra oprindelseslandet. Således er det kun omkring 50% af alle indvandrere mellem 16 og 66 år, med uddannelsesbaggrund fra hjemlandet, som er i beskæftigelse. Samme undersøgelse viser, at 75-80% af samme gruppe, med en dansk uddannelse, er i beskæftigelse 13. Igen kunne det komme tilbage til sprogproblemet idet logikken siger, at muligheden for at følge med i undervisning på en dansksproget undervisningsinstitution, forudsætter beherskelse af det danske sprog. 8 Årbog om udlændinge i Danmark 2002 Status og udvikling, afsnit Indvandrere på arbejdsmarkedet, Bind IV, INDEA-projektet, Aalborg Universitet, 1998, s Se også Indvandrere under begrebsdefinitioner. 11 Årbog om udlændinge i Danmark 2002 Status og udvikling, afsnit Indvandrere på arbejdsmarkedet, Bind IV, INDEA-projektet, Aalborg Universitet, 1998, s Danmarks Statistik, Befolkning og valg, 2003:9, s. 8 Side 11 af 25

12 Institutionelle barrierer er en af de problemstillinger, der er kommet væsentlig fokus på de senere år. En af de mest betydningsfulde faktorer i denne kategori er problematikken i, hvor meget en uddannelse fra en indvandrers hjemland reelt er værd, i forhold til det danske arbejdsmarked. Der er blevet taget mange nye initiativer for at imødegå spørgsmålet om integration af indvandrere, med uddannelse fra hjemlandet, på arbejdsmarkedet, siden integrationsloven fra 1. januar 1999 trådte i kraft (som beskrevet i afsnittet Dansk integrationslovgivning i historisk perspektiv). Også det, at få indvandrere i gang på en dansk uddannelse, repræsenteres stort i de institutionelle barrierer. At der ikke bliver taget hensyn til indvandrernes specielle forudsætninger, eller mangel herpå, for at begynde på en dansk uddannelse, hører herunder. Men her kan nævnes projektet Integrering af indvandrere på arbejdsmarkedet, medfinansieret af Den Europæiske Socialfond, som ifølge en undersøgelse har udsluset godt 70% af deltagerne til ordinært eller støttet arbejde, eller uddannelse. Et sådant projekt er med til at gribe fat om kernen i barriererne, nemlig at give, i dette tilfælde, unge indvandrere (målgruppen for projektet) mulighed for at tilegne sig egenskaber, der kan forbedre muligheder for optagelse på en erhvervsuddannelse, eller give deltagerne et værdifuldt, længeresigtet personligt løft 14. Projektets specielle fokus åbner muligheder, som ellers ikke er umiddelbart tilgængelige. Aydas model er udmærket som rammer for at opbygge problemstillingen i afsnittet, men hans løsningsmodeller er klart farvede af hans personlige holdninger (jf. den angivne kilde). Han er formand for De Etniske Minoriteters Landsorganisation, og stor fortaler for øget indsats på flygtninge- indvandrerområdet. Hans løsningsmodeller kommer ofte til udtryk ved meget omfattende indgreb på f.eks. erhvervsområdet. Afsnittet her beskriver mere objektivt barrierernes funktion, og dermed relevansen i forhold til den overordnede problemstilling. Det har givet et lille indblik i endnu et aspekt af den brede problemstilling og viser, at der helt klart er nogle barrierer man kan sætte ind overfor i samfundet. Men ligeledes må man sige, at disse barrierer er mål for en indsats i samfundet, eksemplificeret ved f.eks. projektet omtalt i afsnittet om institutionelle barrierer, og ændringerne angående frit boligvalg, som beskrevet i afsnittet om de strukturelle barrierer. Problemstillingerne eksisterer stadig i høj grad, men med tiden vil man sikkert blive bedre til at håndtere disse barrierer, og 14 Jeanette Nygård Madsen, Integrering af indvandrere på arbejdsmarkedet, Socialforskningsinstituttet, 2000, s. 4 Side 12 af 25

13 dermed forhindre deres indvirken på den enkelte indvandrer, og derved få flere arbejdsløse indvandrere i beskæftigelse. I det efterfølgende afsnit vil vi belyse, hvad man, historisk set, har gjort for at imødegå problemstillingerne beskrevet i dette afsnit. 5.5 Dansk integrationslovgivning i historisk perspektiv Det følgende afsnit er med hovedvægt lavet på baggrund af Danmark kultur og samfund fra år 2000, med start fra side 145 til side 165, samt en artiklen DA tror på ny integrationsmodel fra Jyllands Posten, d. 3. september 2003,. I takt med det stigende antal arbejdssøgende i 1960 erne, den lavere vækst og den højere arbejdsløshed i den danske befolkning, kom der tiltag til stramninger på udlændingeområdet. I 1969, fra krav om returbillet og en allerede indgået aftale med en dansk virksomhed (der skulle dokumentere at der ikke var kvalificeret dansk arbejdskraft til rådighed), til det totale stop for førstegangsindvandring i Når man ser på indvandringen i 1970 erne steg antallet af indvandrere støt, på trods af at stoppet for førstegangsindvandring var sat i kraft. I 1979 var antallet af indvandrere på eksklusiv Norden, EU og Nordamerika, altså tredjelande. Derfor lavede man nogle kontrolforanstaltninger på social- og boligområdet, dvs. at man kunne true med udvisning hvis man var modtager af langvarig social bistand, eller ikke havde passende boligforhold. Ligesom i dag kom der også dengang nogle pinlige og uheldige sager fremme i medierne, hvor enkelte personer stod til udvisning på uklart grundlag. Her tænkes specielt på den såkaldte Mexicanersag fra 1977, hvor en mexicaner, som havde boet i Danmark i 7, år stod til udvisning fordi hans bror, som boede i Sverige, var under mistanke for at være i forbindelse til en terroristgruppe. Sager som disse medførte at regeringen så sig nødsaget til at nedsætte et udvalg, som skulle sikre og forbedre indvandrernes retssikkerhed i Danmark. I 1980 erne steg indvandringen fortsat, så der i 1989 var fra tredjelande. Da der havde været regeringsskifte i 1982 blev der, på grundlag af det føromtalte udvalg, udarbejdet en ny udlændingelov, der blev implementeret i Med denne lov blev der for første gang mulighed for, at den enkelte flygtning kunne få individuel sagsbehandling fra det nyoprettede 15 Indvandringen til Danmark, Rockwoolfonden 1999, s Indvandringen til Danmark, Rockwoolfonden 1999, s. 240 Side 13 af 25

14 Flygtningenævn, og indvandrerne fik ret til familiesammenføring. I 80 erne begyndte debatten at dreje sig meget om diskrimination og ligestilling, herunder på arbejdsmarkedet, i voksenundervisningen og på området omkring social bistand. I enkelte ministerier og kommuner begyndte man at nedsætte indvandrerråd, som skulle virke som høringsorganer. Men de virkede ikke rigtig efter den oprindelige hensigt. I 1990 erne blev indvandringen ved med at stige, således at der i 1998 var personer fra tredjelande. I 1993 fik Danmark et nævn for etnisk ligestilling. I starten var de kun af oplysende karakter, men blev i ændret og fik en mere selvstændig rolle, så det var muligt for den enkelte indvandrer at komme med indsigelser overfor forskellige offentlige danske institutioner og internationale institutioner, såsom FN. Integrationspolitikken begyndte at tage sin form, og i 1998 udmundede det i integrationslovgivningen, som var underlagt Indenrigsministeriet. I denne lov var det blandt andet beskrevet, at der blev lavet en forringet social ydelse til flygtninge, i forhold til den som blev udbetalt til alle andre modtagergrupper, som gik under navnet Integrationsydelse. Denne integrationslov trådte i kraft pr. 1. januar 1999 og medførte store ændringer i indvandrerpolitikken. Nu blev det lagt ud til de enkelte kommuner at sørge for, at indvandrerne blev integreret, både ved undervisning, boligplanlægning samt økonomiske ydelser. Alle fik tilbudt gratis danskundervisning, og i flere timer om ugen end før denne lov, og derudover bliver der undervist i danske samfundsforhold, ofte på fremmede sprog, så de nemmere kunne følge med. Ikke mindst skal en uddannelse fra indvandrernes hjemland tælle mere på det danske arbejdsmarked end før, således det bliver nemmere at få et arbejde uden efteruddannelse. I år 2002 spillede regering ud med en revideret udgave af integrationsmodellen. I denne integrationsmodel lægges det endnu mere ud til de enkelte kommuner, at administrere denne nye lov. Denne lov er i år blevet afløst af en lov med tiltag, der skal gøre det mere tiltrækkende for virksomheder, at tage indvandrere ind. På baggrund af det ovenstående kan vi konkludere; de skiftene regeringer tiltag mod at få integreret de igennem tiden stigende antal indvandrere ikke har en væsentlig nedbringelse af arbejdsløsheden blandt indvandrere. De senere år er man blevet mere opmærksom på problemet, hvilket udtrykkes i 17 Indvandringen til Danmark, Rockwoolfonden 1999, s. 240 Side 14 af 25

15 regeringens løbende proces med udarbejdelse af en brugbar og præcis integrationsmodel, med henblik på at få flere indvandrere ind i arbejdsstyrken. 6. Afgrænsning Der er sket mange valg og fravalg under opgaveforløbet, som skyldes den valgte samfundsøkonomiske vinkel. Således har vi f.eks. valgt at beskrive de sociologiske aspekter særdeles overfladisk, og samtidig kun taget et udpluk af de forskellige sociologiske faktorer. Racisme, f.eks., i forhold til integration på det danske arbejdsmarked, har vi helt fravalgt at arbejde med, da det er et meget omfangsrigt emne, som er styret af personlige holdninger. Der er meget stof, forskellige synsvinkler og materiale generelt, men tid- og pladsmangel lukker denne synsvinkel ude. Med hensyn til forsørgerproblematikken kunne det have været interessant at se på udviklingen af offentlige udgifter til indkomstoverførsler, som en aldring af samfundet ville medføre, og endnu mere relevant, som en manglende arbejdsmarkedstilknytning blandt indvandrere ville medføre. Dette er fravalgt fordi det ikke har så stor betydning for den endelige problemformulering. Pladsmangel er også grunden til, at begrebet konjunkturledighed kun er overfladisk behandlet. Man kunne med fordel have uddybet dette fænomen, da det har betydning for arbejdsløshedssituationen blandt indvandrere. I vores behandling af problematikken i den øgede indvandring, og hvorfor det er et problem, har den samfundsøkonomiske vinkel været årsag til vores valg af kun at se på indvandrernes erhvervsfrekvens. Andre måder at anskue problemet på er f.eks. at kigge på danskernes holdninger, stigende modvilje mod fremmede kulturer, stigende kriminalitet, o.a. Vi er ikke gået så meget i dybden med det vi kalder udenlandske faktorer, dvs. hvorfor der er skiftende flygtninge/indvandrertilstrømning, herunder, hvorfor de kommer til landet eller hvor de kommer fra. Disse har været irrelevante for rapportens problemformulering. Side 15 af 25

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001

Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001 Indholdsfortegnelse 1. Ringsted Kommunes overordnede mål med integrationspolitikken er:...3

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark

RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark Organisation for erhvervslivet Juni 2009 RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK OG INTEGRATIONSKONSULENT PERNILLE KIÆR, PEKI@DI.DK Der er klare

Læs mere

+ 131 + 52 + 116. Efterkommere 16-64 år Integrationsministeriet: (2010). 2010 2020 Vækst i antal. Vækst i % 34.448 79.656 + 45.208

+ 131 + 52 + 116. Efterkommere 16-64 år Integrationsministeriet: (2010). 2010 2020 Vækst i antal. Vækst i % 34.448 79.656 + 45.208 Efterkommere 16-64 år Integrationsministeriet: (2010). 2010 2020 Vækst i antal Vækst i % Ikke-vestlig baggrund 34.448 79.656 + 45.208 + 131 Vestlig baggrund 7.981 12.159 + 4.178 + 52 I alt 42.429 91.815

Læs mere

POLITISK OPLÆG NY INTEGRATION DECEMBER 2014 FLERE KRAV HURTIGERE INTEGRATION

POLITISK OPLÆG NY INTEGRATION DECEMBER 2014 FLERE KRAV HURTIGERE INTEGRATION POLITISK OPLÆG NY INTEGRATION DECEMBER 2014 FLERE KRAV HURTIGERE INTEGRATION INDHOLDSFORTEGNELSE Integrationen er gået i stå 3 Styrket integrationsprogram 5 Ydelsen skal følge integrationen 8 INTEGRATIONEN

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

En ny chance for alle

En ny chance for alle En ny chance for alle Indvandreres beskæftigelse: Status Indvandreres beskæftigelse: Status Analysen, der er nr. et af tre i forbindelse med En ny chance for alle, er udarbejdet af Arbejdsmarkedsstyrelsen

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig?

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? 6. december 2016 2016:25 Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? Af Jens Bjerre, Laust Hvas Mortensen og Michael Drescher 1 I Danmark, Norge

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om afdækning af de økonomiske konsekvenser forbundet med indvandringen

Forslag til folketingsbeslutning om afdækning af de økonomiske konsekvenser forbundet med indvandringen 2012/1 BSF 72 (Gældende) Udskriftsdato: 18. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 28. februar 2013 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Marie

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Hvem kommer hertil? - migrationsstrømme til EU/DK

Hvem kommer hertil? - migrationsstrømme til EU/DK Hvem kommer hertil? - migrationsstrømme til EU/DK 25. ausgust 2015 Professor, mag. scient. soc. Lisbeth B. Knudsen Institut for Sociologi og socialt Arbejde Aalborg Universitet, Kroghstræde 5, 9220 Aalborg

Læs mere

Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001

Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001 Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001 Indholdsfortegnelse 1. Ringsted Kommunes overordnede mål med integrationspolitikken er:...3

Læs mere

Tal og fakta udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet

Tal og fakta udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet Tal og fakta udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet November 2006 Tal og fakta - udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet November 2006 Tal og fakta

Læs mere

Teknisk note nr. 5. Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd

Teknisk note nr. 5. Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd Teknisk note nr. 5 Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Folketingets Økonomiske

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast)

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast) Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast) November 2016 Indhold 1. Indledning...3 2. Rammerne for beskæftigelsesindsatsen i Struer...4 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i Struer...5 4. Virksomhederne

Læs mere

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har

Læs mere

Stadigt færre offentligt forsørgede

Stadigt færre offentligt forsørgede Fakta om økonomi 23. juni 2016 Ref.: Økonomi & Analyse, LO Stadigt færre offentligt forsørgede Tal for offentligt forsørgede for 1. kvartal 2016 viser, at den faldende tendens de senere år fortsætter.

Læs mere

Odense Kommunes Integrationspolitik

Odense Kommunes Integrationspolitik I N T E G R A T I O N Odense Kommunes Integrationspolitik ODENSE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK Den 28. november 2001 vedtog Odense Byråd en integrationspolitik for Odense Kommune. Politikken er blevet til

Læs mere

Analyse. Flygtninges gevinst ved beskæftigelse. 28. juni Af Isabelle Mairey

Analyse. Flygtninges gevinst ved beskæftigelse. 28. juni Af Isabelle Mairey Analyse 28. juni 2016 Flygtninges gevinst ved beskæftigelse Af Isabelle Mairey Den økonomiske tilskyndelse til at overgå fra offentlig forsørgelse til beskæftigelse for nytilkomne på integrationsprogrammet,

Læs mere

Er der fuld beskæftigelse?

Er der fuld beskæftigelse? En artikel fra KRITISK DEBAT Er der fuld beskæftigelse? Skrevet af: Poul Hansen Offentliggjort: 01. april 2007 Det korte svar herpå er: Nej. Men herefter rejser alle spørgsmålene sig: Hvordan kan det være,

Læs mere

Udviklingen i den etniske segregation i Danmark siden 1985 årsager og konsekvenser. Hans Skifter Andersen Adjungeret professor, SBi

Udviklingen i den etniske segregation i Danmark siden 1985 årsager og konsekvenser. Hans Skifter Andersen Adjungeret professor, SBi Udviklingen i den etniske segregation i Danmark siden 1985 årsager og konsekvenser Hans Skifter Andersen Adjungeret professor, SBi Oplæggets indhold Udviklingen i indvandring og bosætning i boliger og

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET Den 23. september 2010 Ref NKS nks@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt

Læs mere

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Lars Haagen Pedersen Danish Rational Economic Agents Model, DREAM I en interessant artikel i Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, juni 2003 analyserer

Læs mere

Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet

Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet Den aktuelle krise sætter dybe spor på arbejdsmarkedet. Nyledige hænger fast i ledighedskøen, og specielt personer over 50 år og indvandrere fra

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune September 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed,

Læs mere

Faktaark om Danskuddannelse

Faktaark om Danskuddannelse Faktaark om Danskuddannelse 1. Baggrund og formål Den grundlæggende danskundervisning for nyankomne udlændinge sker efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Formålet med uddannelse i dansk

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune Juni 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed, uddannelse

Læs mere

Indvandring, integration og samfundsøkonomi TÆNKETANKEN OM UDFORDRINGER FOR INTEGRATIONSINDSATSEN I DANMARK

Indvandring, integration og samfundsøkonomi TÆNKETANKEN OM UDFORDRINGER FOR INTEGRATIONSINDSATSEN I DANMARK Indvandring, integration og samfundsøkonomi TÆNKETANKEN OM UDFORDRINGER FOR INTEGRATIONSINDSATSEN I DANMARK MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, INDVANDRERE OG INTEGRATION OKTOBER 2002 Indvandring, integration

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 19. august 2014 Dok.: 1273016 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

Nøgletal for Integrationsindsats RAR Hovedstaden. AMK-Øst 15. februar 2016

Nøgletal for Integrationsindsats RAR Hovedstaden. AMK-Øst 15. februar 2016 Nøgletal for Integrationsindsats RAR Hovedstaden AMK-Øst 15. februar 2016 Februar 2016 Asylansøgere og flygtninge En asylansøger er en udlænding, der søger om ret til at opholde sig som flygtning i et

Læs mere

Fordelt på aldersgrupper ventes 2016 især at give flere 25-39årige og årige, mens der ventes færre 3-5årige.

Fordelt på aldersgrupper ventes 2016 især at give flere 25-39årige og årige, mens der ventes færre 3-5årige. GENTOFTE KOMMUNE 7. marts STRATEGI OG ANALYSE LEAD NOTAT Befolkningsprognose Efter et år med en moderat vækst i befolkningstallet, er befolkningstallet nu 75.350. I ventes væksten dog igen at være næsten

Læs mere

KRAGHINVEST.DK. Ivan Erik Kragh

KRAGHINVEST.DK. Ivan Erik Kragh 2014 2.1 Pålidelighed og usikkerhed.............................. 2 3.1 Den samlet fertilitet, 1994-2013........................... 3 3.2 Antal levendefødte, 1994-2013........................... 4 3.3

Læs mere

Offentlige udgifter i Danmark Udviklingen over tid:

Offentlige udgifter i Danmark Udviklingen over tid: Makroøkonomi Økonomisk Rapport HA 2. del Class No. 06-HA Studienr: 201405375 Forfatter: Michael Witt Kristiansen Vejleder: Henrik Lønbæk 09-11-2015 Offentlige udgifter i Danmark Udviklingen over tid: 2000-2014

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Analyse. Hvordan påvirker lavere overførsler flygtningebørns præstation i uddannelsessystemet? 9. juni Af Nicolai Kaarsen og Kristine Vasiljeva

Analyse. Hvordan påvirker lavere overførsler flygtningebørns præstation i uddannelsessystemet? 9. juni Af Nicolai Kaarsen og Kristine Vasiljeva Analyse 9. juni 2016 Hvordan påvirker lavere overførsler flygtningebørns præstation i uddannelsessystemet? Af Nicolai Kaarsen og Kristine Vasiljeva I september 2015 indførte regeringen integrationsydelsen,

Læs mere

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

pågældende personer står til rådighed for arbejdsmarkedet og dermed har ret til kontanthjælp?

pågældende personer står til rådighed for arbejdsmarkedet og dermed har ret til kontanthjælp? Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 354 Offentligt Talepapir Arrangement: Ministerens tale til samråd om beskæftigelse Hvornår: den 27. april 2016 DET TALTE ORD GÆLDER

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

1.7 Arbejdsmarkedsudvalget

1.7 Arbejdsmarkedsudvalget 1.7 1.7.1 49. Beskrivelse af sindsatsen omfatter budgetområdet vedr. indkomstoverførsler som f.eks., arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, førtidspension, sygedagpenge samt arbejdsmarkedsforanstaltninger

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne

Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne Temahæfte 2012, nr. 1 Udgivet: 27-02-2012 Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne Af Bent Dahl Jensen Religiøs fordeling blandt indvandrere, flygtninge

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold 2006 Orientering Statistisk Kontor 8. maj 2006 Kvindelige s beskæftigelse og uddannelsesforhold 73 pct. af de enlige kvindelige fra ikke-e lande i alderen 18-35 år er enten i beskæftigelse eller under

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i har 93.800 personer i arbejdsstyrken i 2011,

Læs mere

Arbejdsmarked og integration

Arbejdsmarked og integration Arbejdsmarked og integration Arbejdsmarkedets udfordringer Faldende arbejdsstyrke Stigende antal indvandrere/efterkommere Mangel påp arbejdskraft Omstillingsevne Efterspørgsel rgsel efter kompetencer Hver

Læs mere

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011 Danmark er kendetegnet ved små indkomstforskelle og en høj grad af social balance sammenlignet med andre lande. Der er fri og lige adgang til uddannelse og sundhed, og der er et socialt sikkerhedsnet for

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft

Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft Indvandreres beskæftigelse er et tilbagevendende emne i den offentlige debat. Ofte behandles udenlandsk arbejdskraft i statistikken som en samlet

Læs mere

Mange succesfulde integrationsforløb med virksomhedsrettet aktivering

Mange succesfulde integrationsforløb med virksomhedsrettet aktivering Analyse 11. februar 216 Mange succesfulde integrationsforløb med virksomhedsrettet aktivering Denne analyse kortlægger den aktuelle beskæftigelsesstatus for de flygtninge og familiesammenførte, der startede

Læs mere

færre er på overførsel end forventet

færre er på overførsel end forventet Udvikling i overførselsmodtagere 133. færre er på overførsel end forventet Antallet af overførselsmodtagere mellem 16 og 64 år har de seneste mange år haft en nedadgående tendens. Ud fra befolkningens

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Arbejdsmarkedsdeltagelsen falder

Arbejdsmarkedsdeltagelsen falder Arbejdsmarkedsdeltagelsen falder AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. RESUMÉ Diskussionen om behovet og mulighederne for yderligere arbejdsmarkedsreformer fylder fortsat i debatten. Den tidligere regering

Læs mere

Økonomisk analyse. Uden indvandring vil dansk økonomi mangle personer i den arbejdsdygtige alder. 27. april 2015

Økonomisk analyse. Uden indvandring vil dansk økonomi mangle personer i den arbejdsdygtige alder. 27. april 2015 Økonomisk analyse 27. april 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Uden indvandring vil dansk økonomi mangle 51.000 personer i den arbejdsdygtige

Læs mere

Langsigtede udfordringer

Langsigtede udfordringer 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning

Læs mere

En styrket integrationsindsats oplæg til drøftelser med KL

En styrket integrationsindsats oplæg til drøftelser med KL En styrket integrationsindsats oplæg til drøftelser med KL Danmark modtager i disse år historisk mange flygtninge. Kommunerne forventes alene i år at modtage op mod 17.000 flygtninge, ligesom der også

Læs mere

Analyse. Hvor mange virksomhedspladser skal vi skabe til flygtninge? 4. april 2016. Af Kristine Vasiljeva

Analyse. Hvor mange virksomhedspladser skal vi skabe til flygtninge? 4. april 2016. Af Kristine Vasiljeva Analyse 4. april 2016 Hvor mange virksomhedspladser skal vi skabe til flygtninge? Af Kristine Vasiljeva Den 17. marts indgik regeringen og arbejdsmarkedsparter en trepartsaftale. Målet med aftalen er at

Læs mere

Faktaark om Danskuddannelse

Faktaark om Danskuddannelse Faktaark om Danskuddannelse 1. Baggrund og formål Den grundlæggende danskundervisning for nyankomne udlændinge sker efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Formålet med uddannelse i dansk

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.4 INTEGRATION Randers Kommune - Visionsproces 2020 Integration af borgere med anden etnisk baggrund end dansk Målet for integrationsindsatsen i Randers Kommune er, at alle borgere med anden etnisk herkomst

Læs mere

Integrationsministeriet har ikke konkretiseret målsætningerne mht. deltagelse og værdier.

Integrationsministeriet har ikke konkretiseret målsætningerne mht. deltagelse og værdier. REDEGØRELSE Dato: 18. august 2008 Kontor: ØA J.nr.: 2007/1042-23 Sagsbeh.: LMA Fil-navn: 18-redegørelse 180808 Redegørelse for foranstaltninger og overvejelser i forbindelse med Rigsrevisionens beretning

Læs mere

Evaluering af Fællessemestret Gruppe- og vejlederevaluering E 2015

Evaluering af Fællessemestret Gruppe- og vejlederevaluering E 2015 Navn på min vejleder (er sorteret alfabetisk efter fornavn) Navn på min vejleder (er sorteret alfabetisk efter fornavn) - Anden? Skriv navn NN og senere NN Spørgeskemaet er besvaret 1 Spørgeskemaet er

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse Hver. ung er hverken i job eller under uddannelse Mere end 17. unge under 3 år var hverken i arbejde eller under uddannelse i slutningen af 1, og de 7. havde været inaktive i mindst måneder. Set i forhold

Læs mere

Analyse 17. marts 2015

Analyse 17. marts 2015 17. marts 2015 Indvandrerpiger fra ghettoer klarer sig særligt dårligt i grundskolen Af Kristian Thor Jakobsen Børn med ikke-vestlig baggrund klarer sig dårligst ved grundskolens afgangsprøver i dansk

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Servicebranchen spiller en vigtig rolle for integrationen af flygtninge på arbejdsmarkedet

Servicebranchen spiller en vigtig rolle for integrationen af flygtninge på arbejdsmarkedet Maj 2016 Servicebranchen spiller en vigtig rolle for integrationen af flygtninge på arbejdsmarkedet Den operationelle servicebranche beskæftiger mere end dobbelt så mange medarbejdere med flygtningebaggrund,

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om genindførelse af pointsystemet for ægtefællesammenføring m.v.

Forslag til folketingsbeslutning om genindførelse af pointsystemet for ægtefællesammenføring m.v. 2013/1 BSF 88 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 2. april 2014 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Christian

Læs mere

Maria Schougaard Berntsen Konsulent, cand.oecon. Tlf Mobil

Maria Schougaard Berntsen Konsulent, cand.oecon. Tlf Mobil Resume af Krakas notat Hvor skal flygtninge bo? 1 17. august 2016 J-nr.: 211808 / 2315050 Flygtninge skaber behov for 1,5 mio. m 2 alment byggeri Regeringen forventer, at flygtningestrømmen fortsætter

Læs mere

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014 d. 28.8.214 Kontanthjælpsreform Ledigheden er faldet fra 213 til 214. Dette skyldes bl.a. at færre bliver kategorisereret som arbejdsmarkedsparate og flere som ikke-arbejdsmarkedsparate under den nye kontanthjælpsreform.

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Det er lettere, end du tror integration i virksomhederne

Det er lettere, end du tror integration i virksomhederne Det er lettere, end du tror integration i virksomhederne Integration betaler sig både for den enkelte virksomhed og for samfundet som helhed Nye regler i integrationsloven og i en ny danskuddannelseslov

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Integrationsanalyse 10. december 2015 Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,5 pct. af den danske befolkning.

Læs mere

Lov om ændring af integrationsloven og udlændingeloven

Lov om ændring af integrationsloven og udlændingeloven Udkast af 19. oktober 2005 Fremsat den {FREMSAT} af integrationsministeren (Rikke Hvilshøj) Forslag til Lov om ændring af integrationsloven og udlændingeloven (Integrationskontrakter, erklæring om integration

Læs mere

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Økonomiske kriser har store konsekvenser for ufaglærte. Ikke nok med at rigtig mange mister deres arbejde, men som denne analyse viser, er det vanskeligt

Læs mere

Skolekundskaber og integration1

Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaberne og især matematikkundskaberne målt ved karakteren i folkeskolens afgangsprøve har stor betydning for, om indvandrere og efterkommere får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Nøgletal. Integration

Nøgletal. Integration Nøgletal Integration Nøgletal INTEGRATION 2010 2011 2012 2013 2014 Orientering 1. Andelen af indvandrere og efterkommere med ikkevestlig oprindelse i befolkningen 6,5 % 6,7 % 6,8 % 7,0 % 7,2 % Per 1. januar

Læs mere

LAD OS GØRE VERDENS BEDSTE LAND ENDNU BEDRE

LAD OS GØRE VERDENS BEDSTE LAND ENDNU BEDRE LAD OS GØRE VERDENS BEDSTE LAND ENDNU BEDRE Venstres reformer, før valget i 2011, har lagt grunden til 90 pct. af de samlede økonomiske effekter, som har sikret dansk økonomi. Og siden valget har Venstre

Læs mere

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Status på integrationsindsatsen i Assens kommune I indeværende notat gives en status på integrationsindsatsen i Assens kommune

Læs mere