Den Samfundsvidenskabelige Basisuddannelse Gruppe 507C. 1. semester 2003

Transkript

1 2. Indledning Temaet på Aalborg Universitets P er Det danske samfund i historisk og europæisk/internationalt perspektiv. Det specifikke tema er arbejdsløshed. Inden for dette problemfelt er der en næsten uoverskuelig mængde af specifikke problemstillinger. Gruppen valgte at arbejde med arbejdsløshed blandt indvandrere. Arbejdet blev, på baggrund af forhåndsviden og forudantagelser, påbegyndt med det undrende spørgsmål: Er indvandrere mere arbejdsløse end danskere, og er det et problem? I disse år er der stor debat omkring problemet om indvandrere og deres integration på arbejdsmarkedet. Problemet vil være stadig accelererende grundet fremtidsudsigter med færre erhvervsaktive til at opretholde vores velfærdsmodel. Det er dyrt, at så mange står uden for arbejdsmarkedet. Forskellige forskningsenheder har regnet på, hvad det koster det danske samfund, at der er høj arbejdsløshed blandt indvandrere 1 : DREAM- (Danish Rational Economic Agent Model) har regnet sig frem til at gevinsten ved, at indvandrere er i arbejde er 33 mia. i form af sparede overførselsindkomster og øgede skatte indtægter. Integrationsministeriets tænketank har regnet på, at hvis alle mandlige indvandrere og ¾ af kvinderne kom i arbejde ville samfundet tjene 18,2 mia. om året. Rockwool Fonden har i deres forskningsrapport Mislykket integration fundet ud af, at tredjelande indvandrere modtager 10 mia. kr. årligt i overførselsindkomster og at tredjelande indvandrere, der udgør godt 5% af den danske befolkning modtager 35% af den samlede kontanthjælp, der udbetales i Danmark. Problemstillingen karakteriserer et stort problem i dagens Danmark, således mener vores nuværende statsminister Anders Fogh Rasmussen i sin bog I godt vejr og storm, fra 2. udg. 2001: Ud af samtlige EU-lande er Danmark det land, hvor arbejdsløsheden blandt udlændinge er størst. Også på det område har vi ladt mennesker i stikken: Vi har ladet tusinde af indvandrere leve ved siden af samfundet i stedet for at gøre dem til deltagere. I stedet for har vi viklet dem ind i en forsørgerkultur. I deres hjemland har de været vant til at klare sig selv, men straks efter ankomsten 1 Tal hentet fra Jyllands Posten d. 2/ Side 1 af 25

2 til Danmark er de blevet ført ind i et behandlersystem, som har taget initiativet fra dem og gjort dem til klienter. Som det fremgår af ovenstående citat har Danmark ikke formået at optage det store antal af indvandrere der er ankommet til landet igennem de sidste mange år. Det har medført at vi i dag står med et ikke ubetydeligt antal udlændinge, der ikke er blevet integreret på det danske arbejdsmarked og samfund. Citatet henleder desuden ens tanker på at det er på høje tid der gribes ind og indføres en bedre integrationsmodel, så indvandrerne ikke vikles ind i en forsørgerkultur som Anders Fogh Rasmussen udtrykker det. Opgaven er skrevet ud fra en samfundsøkonomisk og arbejdsmarkedspolitisk vinkel, med udgangspunkt i forsørgerproblematikken, eftersom integration først og fremmest sker gennem arbejdsmarkedet. Som nævnt ovenfor er arbejdet begyndt med spørgsmålet er indvandrere mere arbejdsløse end danskere, og er det et problem? Gennem dokumentationsdelen vil vi, med hjælp fra bl.a. demografiske modeller og statistik, kommet frem til den endelige problemformulering, som er ledetråden for den endelige rapport, såfremt vi skulle skrive den. Formålet med dokumentationsdelen er, at belyse problemstillingen omkring den manglende arbejdsmarkedstilknytning blandt tredjelandeindvandrere. Vi vil tilstræbe os på at arbejde med projektet så objektivt som muligt, Vi vil forholde os kritisk til det brugte litteratur, og fravælge det vi ikke finder objektivt. I et så følsomt og gennemdiskuteret emne som indvandrerpolitikken er, har vi helt valgt ikke at se på politiske aspekter og holdninger i rapporten, da den udelukkende har til formål at belyse problemstillingen og konkludere, at der findes en betydelig større arbejdsløshed blandt indvandrere. 3. Problemstilling og indledende problemformulering I vores oprindelige indgang til temaet arbejdsløshed, og vores indledende diskussioner om emnet, går det det hurtig op for os, at der er væld af spørgsmål, der straks rejser sig. Umiddelbare spørgsmål, som har grundlag i kendskab til hvad vi hver især kender til, fra f.eks. den omfattende Side 2 af 25

3 mediedækning, om emnet. Vi har arbejdet ud fra problemfeltet omkring arbejdsløshed blandt indvandrere, og specifikt omkring dette kom vi ind på mere retningsbestemte spørgsmål. Spørgsmål i diskussionerne gik i retning af integrationsprogrammer, blandt andet specifikt for kommunerne. Spørgsmålene grundede i interessen for, hvor stor indsatsen var rundt omkring i landet, og hvordan den var tilrettelagt. Arbejdsløshed blandt indvandrerkvinder er også tidligt oppe i forløbet. Hvorfor er så mange indvandrerkvinder ikke i arbejde? Er spørgsmålet omkring indvandrerkvinder overhovedet aktuelt er så mange af dem virkelig ikke på arbejdsmarkedet? Et aspekt af problemfeltet er om graden af uddannelse har indflydelse på, hvor indvandrere arbejder, om de er i arbejde, hvor meget de tjener osv. Videre hvordan indsatsen er, sammenlignet med, hvad der gøres i andre lande, mht. at få indvandrere i arbejde, integreret i samfundet og fungere som en naturlig del af samfundets opbygning. Kulturforskellenes indflydelse på arbejdsløsheden sætter også store problemstillinger op, angående de naturlige, de skabte og de ubevidste barrierer. Problemstillingerne, vi berørte, var angående hvordan forskelligheden kom til udtryk, afhængig af indvandrernes nationalitetsbaggrund, og hvordan graden af indpasning eller tilpasning grundede i denne. Et andet interessant aspekt i problemfeltet, fandt vi var det økonomiske. Hvilke incitamenter, der er for indvandrere for at tage et arbejde, hvad det koster samfundet at opretholde en tilsvarende levestandard for indvandrerne, i forhold til danskere. I vores arbejde med de forskellige oplæg, der blev fremlagt for gruppen, stødte vi på den vigtige kategorisering af indvandrere. Ud fra materialet i oplæggene fandt vi, at den mest relevante kategori, i forhold til arbejdsløshedsstørrelserne, primært var den blandt arbejdsløse indvandrere fra tredjelande, altså nærmere en beslutning om hvilken gruppe indvandrere, vi ville beskæftige os med. Dog var det visse steder i starten nødvendigt, at kigge på arbejdsløsheden blandt indvandrere samlet set, pga. perspektiveringens nødvendighed og ikke mindst fordi materialet ikke tillod en sådan opdeling. Slutteligt samler vi op, og henleder af ovenstående den indledende problemformulering: Er indvandrere fra tredjelande mere arbejdsløse end danskere, og er det et problem? Side 3 af 25

4 Er indvandrere mere arbejdsløse end danskere? kan umiddelbart læses som et spørgsmål, der blot kan slås op og aflæses af statistikker. Spørgsmålet skal da ses i lyset af problemfeltet, hvor vi beskæftiger os med barrierer for integration, integrationslovgivning, forsørgerforhold, osv. Problemformuleringen skal altså ses på baggrund af problemfeltet. 4. Problemstillingens relevans 4.1 Forsørgerproblematikken Figur 1 er en prognose over befolkningsfremskrivning i Danmark i de næste 50 år. Den viser den markante stigning i antallet af ældre og en stagnation i antallet af unge under 18 og en ligeledes stagnation i antallet af de erhvervsaktive i alderen fra 18 til 64 år. Set i lyset af, at der samtidig er en kraftig stigning i antallet af ældre, er det problematisk fordi der er færre til, at oppebære velfærdssystemet. Figur 1: Befolkningsfremskrivning Kilde: Finansministeriet, budgetredegørelse 2003, s.136 Ser man samtidigt på befolkningsfremskrivningen af indvandrere fra tredjelande de næste 50 år, viser figur 2, at antallet af disse indvandrere næsten vil blive fordoblet fra personer i 2003 til personer i Side 4 af 25

5 Figur 2: Befolkningsfremskrivning af indvandrere fra tredjelande Antal Indvandrere fra tredjelande Årstal Kilde: d.29/ Som det kan læses udfra grafen vil der ske en betydelig stigning af indvandrere fra tredjelandene de næste 50 år. Sammenholder man det med den føromtalte skævvridning i forsørgerforholdet kan man se, det vigtige i at de kommer ind på arbejdsmarkedet, for derved at hjælpe med at opretholde den danske velfærdsmodel. 5. Dokumentation af problemstillingen 5.1 Hvad skyldes den øgede indvandring i nyere tid og hvorfor er det et problem? Dette afsnit bygger hovedsagligt på Rockwool Fondens Forskningsenheds rapport Indvandring til Danmark, Vandringer mellem lande skyldes forskellen på levestandarder. Dvs. at personer fra U-lande søger til modtagerlande, der i økonomisk henseende har en langt højere levestandard og et udbygget social- og sikkerhedsnet 2. For Danmarks vedkommende betød det øget indvandring i takt med velfærdsstatens udbyggelse. Op til og i starten af 1960 erne lignede det danske system i højere grad indvandrernes oprindelseslande, så der var derfor ikke andre bevæggrunde for at opholde sig i Danmark end arbejde. 2 Almen vandringsteori ligger sig op ad den nyklassiske økonomiske teori, der mener at rationalitet styrer markeder og mennesker. Udbuddet strømmer dertil, hvor den største efterspørgsel og afkast er. Se Indvandringen til Danmark, Rockwoolfonden, afsnit Side 5 af 25

6 I 1960 erne, hvor der var fuld damp på den danske vækst, havde vi, trods kvindernes indtræden på arbejdsmarkedet, brug for mere arbejdskraft til at modvirke overophedning. Gæstearbejdere, hovedsageligt mandlige, blev inviteret herop for at tage del i arbejdsstyrken. Der blev ikke snakket så meget om integration på arbejdsmarkedet, eller i det danske samfund som helhed, da de ofte udfyldte samlebåndsjob, der ikke krævede forståelse for det danske sprog og kultur; desuden havde de en højere erhvervs- og beskæftigelsesfrekvens end den gennemsnitlige danske befolkning. Trods tilnavnet Gæstearbejdere søgte mange siden hen om permanent opholdstilladelse og om lov til at invitere den resterende familie herop i takt med udvidelsen af velfærdsstaten. Det resulterede i 1970 erne i en stadig større familiesammenføringsindvandring, men nu med en bredere sammensætning af kvinder, børn og gamle. Dette medførte øget ledighed og en sænkelse af erhvervsfrekvensen blandt indvandrere. Indvandringen fortsatte trods tiltag til restriktioner på området (se afsnittet Dansk integrationslovgivning i historisk perspektiv, s ). Men udover familiesammenføringerne begyndte tilstrømningen af flygtninge og illegale indvandrere til Danmark i 80 erne, grundet en generel stigning i antallet af flygtninge i verden 3, og en liberal dansk lovgivning på dette område fra 1983 (se figur 4. Det reelle tal i denne figur kan være højere, da der ikke er taget højde for illegale flygtninge). Nu var det altså ikke længere kun arbejdskraftindvandring men derimod ofte traumatiserede flygtninge fra krigshærgede lande, der havde brug for hjælp, snarere end arbejde. 3 Ifølge P. Chr. Matthiesen Befolkning og samfund, Kbh skyldtes flygtningestrømme høj befolkningstilvækst kombineret med lav økonomisk vækst og politisk uro. Dertil kommer den forbedrede kommunikation og de billigere transportmuligheder. Side 6 af 25

7 Figur 3: Anerkendte flygtninge i Danmark Antal Flygtninge Årstal Anm: Bemærk sidste årstalsinddeling ikke følger foregående, hvilket gør faldet i antallet mindre markant. Kilde: Tal fra Dansk Flygtningehjælp, flygtninge tal. Statistik om asylansøgere og flygtninge i Danmark og Verden. Kbh Og fra Danmarks statistik Statistik årbog 2003 tabel 60. Dette bevirkede et yderligere fald i beskæftigelses- og erhvervsfrekvensen. Dertil kommer også, at mange flygtninge ikke havde den fornødne uddannelsesmæssige baggrund, og at den danske produktion havde ændret sig, så det i langt højere grad var maskiner, der overtog de lavtuddannedes funktion. Nu var der behov for højtuddannet arbejdskraft, der mestrede det danske sprog. Ledigheden, og det stadig større antal uden for arbejdsstyrken skyldes ikke kun den nye sammensætning af indvandrerbilledet, men følger også konjunkturudviklingen, så når den generelle ledighed stiger som følge af lavkonjunkturer, stiger den endnu mere markant for indvandrere. Så da der i starten af 80 erne og fra 87 til 93 var lavkonjunktur steg ledigheden altså markant for indvandrerne. Til knap 40% i midten af Se figur 4. Det ses også at siden 1994 er arbejdsløsheden blandt indvandrere faldet betydeligt igen til de nuværende 13%. Dette bl.a. pga. højkonjunkturen i denne periode og faldet i antallet af flygtning. Se figur 3. Side 7 af 25

8 Figur 4: Udviklingen i arbejdsmarkedstilknytning for årige indvandrere og efterkommere fra tredjelande pr. 1. januar 2001 Kilde: Årbog om udlændinge i Danmark 2002, s Problemstillingen om hvorfor det nu pludseligt er et problem med indvandrere i et samfundsøkonomisk perspektiv, knytter sig altså bl.a. til udviklingen af arbejdsløsheden og erhvervsfrekvensen. 5.2 Hvor mange indvandrere og efterkommere er der i Danmark? Der har ifølge Danmarks statistik ikke været nogen officiel registrering af indvandring i Danmark før , hidtil regnede man ikke med, at der vil komme så mange, at det vil få betydning, for det danske samfund. I figur 5 kan man se, at fra 1980 til 2003 er sket en kraftig stigning i antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark. Helt præcis er der en stigning på personer og i samme periode er der sket et fald i antallet af danskere på På baggrund af det kan man konkludere, at befolkningstilvæksten i Danmark indenfor de sidste 20 år skyldes indvandrere og efterkommere. 4 Ifølge Danmarks Statistik har der ikke været indvandringsregistrering før 1974, men flygtningeregistrering går helt tilbage til Danmarks statistik, Danmark i tal 2003 Side 8 af 25

9 Figur 5: Befolkningsudviklingen blandt indvandrere og efterkommerer fra 1980 til Antal Årstal Indvandrere Efterkommere Kilde: Danmarks Statistik Danmark i tal, 2003, s Hvor mange er arbejdsløse? Den demografiske udvikling, med stadig færre erhvervsaktive til at forsørge et stigende antal ældre, gør det relevant at se på, hvor mange indvandrere der er arbejdsløse og hvor mange, der står udenfor arbejdsstyrken, dette med henblik på f.eks., at hente mere arbejdskraft uden for arbejdsstyrken, når vi om år får problemer med velfærdsfinansieringen. Ifølge Danmarks statistik opereres der med 3 hovedgrupper indenfor arbejdsmarkedet. I arbejdsstyrken findes beskæftigede og arbejdsløse, der står til rådighed for arbejdsmarkedet. Man skal dog være opmærksom på at personer, som er i aktivering og reelt er arbejdsløse, tæller med i statistikkerne over personer, der har arbejde. Den sidste gruppe består af dem der står udenfor arbejdsstyrken, som hverken er beskæftigede eller arbejdsløse. Det er blandt andet førtidspensionister, efterlønnere, su-modtagere uden erhvervsarbejde, pensionister (under 66 år) og hjemmegående. Som vi kan se i tabel 1 knytter arbejdsløshed sig især til indvandrere fra tredjelande. Lige knap halvdelen af tredjelandeindvandrere er i beskæftigelse, heraf er der en arbejdsløshedsfrekvens på 13%, hvor den resterende halvdel er helt uden for arbejdsstyrken. Dette skal ses i forhold til den øvrige indvandrergruppe og den danske del af befolkningen, der har en arbejdsløshedsfrekvens på hhv. 5% og 4%. Tabellen viser også at 4 ud af 5 står danskere til rådighed for arbejdsmarkedet, dvs. at hver femte står udenfor arbejdsstyrken. Så nok er arbejdsløshed et stort problem, men den egentlige udfordring ligger måske i overhovedet at få flere ind i arbejdsstyrken. Side 9 af 25

10 Tabel 1: Arbejdsmarkedstilknytning for årige indvandrere og efterkommere fordelt på oprindelsesland, samt danskere pr. 1 januar 2002 Tredjelande Norden, EU og Indvandrere og Danskere Nordamerika Efterkommere i alt Beskæftigede Arbejdsløse Uden for arbejdsstyrken Personer i alt Erhvervsfrekvens 53% 67% 57% 80% Beskæftigelsesfrekvens 47% 64% 52% 76% Arbejdsløshedsfrekvens 13% 5% 10% 4% Taget fra Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Uddè, og Danmarks Statistiks Statiske efterretninger, arbejdsmarked, 2002:17. Kilde: Årbog om udlændinge Status og udvikling, Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration, Hvorfor er indvandrere arbejdsløse? I dag snakkes der meget om, hvorvidt indvandrernes økonomiske incitamenter, for at tage et arbejde, rent faktisk findes. Sammenligner man de offentlige ydelser med mindstelønnen, som mange indvandrere får, er forskellen minimal. Rent faktisk taber hver femte indvandrer penge på at arbejde, i forhold til dagpenge, og hver tredje tjener mindre end 500 kr. om måneden ved at arbejde, i forhold til at modtage dagpenge 6. Én måde at anskue problemstillingen, er at se på de faktiske tal. Noget andet er problemerne i arbejdsmarkedsintegration i form af kulturelle forskelle, sprogvanskeligheder, m.m. Når indvandrere søger ud på arbejdsmarkedet møder de ofte barrierer, som kan modarbejde dem i deres forsøg på at opnå ansættelse. Der er naturligvis mange aspekter i denne problemstilling og her er blot de mest relevante områder opsummeret. Forfatteren Muharrem Aydas bruger en skematisk model 7, som han sidestiller med problematikken i kønsligstillingen. Den er oprindelig 4-delt, hvor den 4. del vedrører modvilje (såsom racisme). Emnet modvilje er ikke berørt her pga. dets omfattende karakter (se Afgrænsninger), deraf er modellen her 3-delt. Modellen vil blive anvendt som udgangspunkt, uden at anvende hans løsningsmodeller på de forskellige delområder. Det skal bemærkes, at kategorierne flyder lidt sammen, og opdelingen blot skal hjælpe med at overskuelig gøre barriererne. 6 Beskrivende dansk økonomi, Forlaget Handelsvidenskab, s Aydas, M., Etnisk ligestilling på arbejdsmarkedet. Nr. 3, Mellemfolkeligt Samvirke, 1995, s. 14 Side 10 af 25

11 Strukturelle barrierer kommer eksempelvis til udtryk ved industriens fraflytning fra storbyer. Problemet i industriens fraflytning fra byerne er, at flertallet af indvandrere bor i større byer. Således bor 40% 8 af indvandrerne (og efterkommere) i København, Århus, Odense, Aalborg eller på Frederiksberg. Hvad angår industriens placering, var situationen en anden for ca. 30 år siden, men nu er det meste flyttet ud til områder med billig ufaglært arbejdskraft, samtidig med en stor bortrationalisering af arbejdspladser. Tilbage i det storbymæssige servicesamfund er efterhånden kun de typer ufaglært arbejde, som stiller højere krav eksempelvis forskellige former for omsorgsarbejde, hvor beherskelse af det danske sprog er en selvfølge, og som forudsætter et bredt kendskab til danske forhold i almindelighed 9. Når flygtninge 10 kommer til Danmark bliver de indsluset i et 3-årigt kommunalt introduktionsprogram, hvor de bliver boligplaceret. De kan vælge at flytte inden for de 3 år, f.eks. for at få et job eller påbegynde uddannelse, men mister derved deres introduktionsydelse. Efter de 3 år kan de vælge at flytte, som de vil. Her kan det dog nævnes, at en undersøgelse fra konsulentfirmaet COWI viser, at helt op til 40% af nogle adspurgte indvandrere, gerne ville blive boende i den kommune, de var placeret i 11. Introduktionsprogrammet lægger altså ikke hindringer i vejen for, at også de nyankomne indvandrere kan flytte med industrien væk fra storbyområderne. Dog kommer vi ikke uden om, at det ufaglærte arbejdsmarked svinder ind, og det hele munder ud i, at indvandrergrupperne med de største beskæftigelsesproblemer ikke er faglærte arbejdere 12, hvilket alt sammen leder frem til kvalifikationsproblemet. De kvalifikationsmæssige barrierer viser sig tydeligst i indvandrernes mangelfulde danskkundskaber, som beskrevet i afsnittet ovenfor. Dette giver videre belæg for aspektet om anvendeligheden, under danske forhold, af en uddannelsesbaggrund fra oprindelseslandet. Således er det kun omkring 50% af alle indvandrere mellem 16 og 66 år, med uddannelsesbaggrund fra hjemlandet, som er i beskæftigelse. Samme undersøgelse viser, at 75-80% af samme gruppe, med en dansk uddannelse, er i beskæftigelse 13. Igen kunne det komme tilbage til sprogproblemet idet logikken siger, at muligheden for at følge med i undervisning på en dansksproget undervisningsinstitution, forudsætter beherskelse af det danske sprog. 8 Årbog om udlændinge i Danmark 2002 Status og udvikling, afsnit Indvandrere på arbejdsmarkedet, Bind IV, INDEA-projektet, Aalborg Universitet, 1998, s Se også Indvandrere under begrebsdefinitioner. 11 Årbog om udlændinge i Danmark 2002 Status og udvikling, afsnit Indvandrere på arbejdsmarkedet, Bind IV, INDEA-projektet, Aalborg Universitet, 1998, s Danmarks Statistik, Befolkning og valg, 2003:9, s. 8 Side 11 af 25

12 Institutionelle barrierer er en af de problemstillinger, der er kommet væsentlig fokus på de senere år. En af de mest betydningsfulde faktorer i denne kategori er problematikken i, hvor meget en uddannelse fra en indvandrers hjemland reelt er værd, i forhold til det danske arbejdsmarked. Der er blevet taget mange nye initiativer for at imødegå spørgsmålet om integration af indvandrere, med uddannelse fra hjemlandet, på arbejdsmarkedet, siden integrationsloven fra 1. januar 1999 trådte i kraft (som beskrevet i afsnittet Dansk integrationslovgivning i historisk perspektiv). Også det, at få indvandrere i gang på en dansk uddannelse, repræsenteres stort i de institutionelle barrierer. At der ikke bliver taget hensyn til indvandrernes specielle forudsætninger, eller mangel herpå, for at begynde på en dansk uddannelse, hører herunder. Men her kan nævnes projektet Integrering af indvandrere på arbejdsmarkedet, medfinansieret af Den Europæiske Socialfond, som ifølge en undersøgelse har udsluset godt 70% af deltagerne til ordinært eller støttet arbejde, eller uddannelse. Et sådant projekt er med til at gribe fat om kernen i barriererne, nemlig at give, i dette tilfælde, unge indvandrere (målgruppen for projektet) mulighed for at tilegne sig egenskaber, der kan forbedre muligheder for optagelse på en erhvervsuddannelse, eller give deltagerne et værdifuldt, længeresigtet personligt løft 14. Projektets specielle fokus åbner muligheder, som ellers ikke er umiddelbart tilgængelige. Aydas model er udmærket som rammer for at opbygge problemstillingen i afsnittet, men hans løsningsmodeller er klart farvede af hans personlige holdninger (jf. den angivne kilde). Han er formand for De Etniske Minoriteters Landsorganisation, og stor fortaler for øget indsats på flygtninge- indvandrerområdet. Hans løsningsmodeller kommer ofte til udtryk ved meget omfattende indgreb på f.eks. erhvervsområdet. Afsnittet her beskriver mere objektivt barrierernes funktion, og dermed relevansen i forhold til den overordnede problemstilling. Det har givet et lille indblik i endnu et aspekt af den brede problemstilling og viser, at der helt klart er nogle barrierer man kan sætte ind overfor i samfundet. Men ligeledes må man sige, at disse barrierer er mål for en indsats i samfundet, eksemplificeret ved f.eks. projektet omtalt i afsnittet om institutionelle barrierer, og ændringerne angående frit boligvalg, som beskrevet i afsnittet om de strukturelle barrierer. Problemstillingerne eksisterer stadig i høj grad, men med tiden vil man sikkert blive bedre til at håndtere disse barrierer, og 14 Jeanette Nygård Madsen, Integrering af indvandrere på arbejdsmarkedet, Socialforskningsinstituttet, 2000, s. 4 Side 12 af 25

13 dermed forhindre deres indvirken på den enkelte indvandrer, og derved få flere arbejdsløse indvandrere i beskæftigelse. I det efterfølgende afsnit vil vi belyse, hvad man, historisk set, har gjort for at imødegå problemstillingerne beskrevet i dette afsnit. 5.5 Dansk integrationslovgivning i historisk perspektiv Det følgende afsnit er med hovedvægt lavet på baggrund af Danmark kultur og samfund fra år 2000, med start fra side 145 til side 165, samt en artiklen DA tror på ny integrationsmodel fra Jyllands Posten, d. 3. september 2003,. I takt med det stigende antal arbejdssøgende i 1960 erne, den lavere vækst og den højere arbejdsløshed i den danske befolkning, kom der tiltag til stramninger på udlændingeområdet. I 1969, fra krav om returbillet og en allerede indgået aftale med en dansk virksomhed (der skulle dokumentere at der ikke var kvalificeret dansk arbejdskraft til rådighed), til det totale stop for førstegangsindvandring i Når man ser på indvandringen i 1970 erne steg antallet af indvandrere støt, på trods af at stoppet for førstegangsindvandring var sat i kraft. I 1979 var antallet af indvandrere på eksklusiv Norden, EU og Nordamerika, altså tredjelande. Derfor lavede man nogle kontrolforanstaltninger på social- og boligområdet, dvs. at man kunne true med udvisning hvis man var modtager af langvarig social bistand, eller ikke havde passende boligforhold. Ligesom i dag kom der også dengang nogle pinlige og uheldige sager fremme i medierne, hvor enkelte personer stod til udvisning på uklart grundlag. Her tænkes specielt på den såkaldte Mexicanersag fra 1977, hvor en mexicaner, som havde boet i Danmark i 7, år stod til udvisning fordi hans bror, som boede i Sverige, var under mistanke for at være i forbindelse til en terroristgruppe. Sager som disse medførte at regeringen så sig nødsaget til at nedsætte et udvalg, som skulle sikre og forbedre indvandrernes retssikkerhed i Danmark. I 1980 erne steg indvandringen fortsat, så der i 1989 var fra tredjelande. Da der havde været regeringsskifte i 1982 blev der, på grundlag af det føromtalte udvalg, udarbejdet en ny udlændingelov, der blev implementeret i Med denne lov blev der for første gang mulighed for, at den enkelte flygtning kunne få individuel sagsbehandling fra det nyoprettede 15 Indvandringen til Danmark, Rockwoolfonden 1999, s Indvandringen til Danmark, Rockwoolfonden 1999, s. 240 Side 13 af 25

14 Flygtningenævn, og indvandrerne fik ret til familiesammenføring. I 80 erne begyndte debatten at dreje sig meget om diskrimination og ligestilling, herunder på arbejdsmarkedet, i voksenundervisningen og på området omkring social bistand. I enkelte ministerier og kommuner begyndte man at nedsætte indvandrerråd, som skulle virke som høringsorganer. Men de virkede ikke rigtig efter den oprindelige hensigt. I 1990 erne blev indvandringen ved med at stige, således at der i 1998 var personer fra tredjelande. I 1993 fik Danmark et nævn for etnisk ligestilling. I starten var de kun af oplysende karakter, men blev i ændret og fik en mere selvstændig rolle, så det var muligt for den enkelte indvandrer at komme med indsigelser overfor forskellige offentlige danske institutioner og internationale institutioner, såsom FN. Integrationspolitikken begyndte at tage sin form, og i 1998 udmundede det i integrationslovgivningen, som var underlagt Indenrigsministeriet. I denne lov var det blandt andet beskrevet, at der blev lavet en forringet social ydelse til flygtninge, i forhold til den som blev udbetalt til alle andre modtagergrupper, som gik under navnet Integrationsydelse. Denne integrationslov trådte i kraft pr. 1. januar 1999 og medførte store ændringer i indvandrerpolitikken. Nu blev det lagt ud til de enkelte kommuner at sørge for, at indvandrerne blev integreret, både ved undervisning, boligplanlægning samt økonomiske ydelser. Alle fik tilbudt gratis danskundervisning, og i flere timer om ugen end før denne lov, og derudover bliver der undervist i danske samfundsforhold, ofte på fremmede sprog, så de nemmere kunne følge med. Ikke mindst skal en uddannelse fra indvandrernes hjemland tælle mere på det danske arbejdsmarked end før, således det bliver nemmere at få et arbejde uden efteruddannelse. I år 2002 spillede regering ud med en revideret udgave af integrationsmodellen. I denne integrationsmodel lægges det endnu mere ud til de enkelte kommuner, at administrere denne nye lov. Denne lov er i år blevet afløst af en lov med tiltag, der skal gøre det mere tiltrækkende for virksomheder, at tage indvandrere ind. På baggrund af det ovenstående kan vi konkludere; de skiftene regeringer tiltag mod at få integreret de igennem tiden stigende antal indvandrere ikke har en væsentlig nedbringelse af arbejdsløsheden blandt indvandrere. De senere år er man blevet mere opmærksom på problemet, hvilket udtrykkes i 17 Indvandringen til Danmark, Rockwoolfonden 1999, s. 240 Side 14 af 25

15 regeringens løbende proces med udarbejdelse af en brugbar og præcis integrationsmodel, med henblik på at få flere indvandrere ind i arbejdsstyrken. 6. Afgrænsning Der er sket mange valg og fravalg under opgaveforløbet, som skyldes den valgte samfundsøkonomiske vinkel. Således har vi f.eks. valgt at beskrive de sociologiske aspekter særdeles overfladisk, og samtidig kun taget et udpluk af de forskellige sociologiske faktorer. Racisme, f.eks., i forhold til integration på det danske arbejdsmarked, har vi helt fravalgt at arbejde med, da det er et meget omfangsrigt emne, som er styret af personlige holdninger. Der er meget stof, forskellige synsvinkler og materiale generelt, men tid- og pladsmangel lukker denne synsvinkel ude. Med hensyn til forsørgerproblematikken kunne det have været interessant at se på udviklingen af offentlige udgifter til indkomstoverførsler, som en aldring af samfundet ville medføre, og endnu mere relevant, som en manglende arbejdsmarkedstilknytning blandt indvandrere ville medføre. Dette er fravalgt fordi det ikke har så stor betydning for den endelige problemformulering. Pladsmangel er også grunden til, at begrebet konjunkturledighed kun er overfladisk behandlet. Man kunne med fordel have uddybet dette fænomen, da det har betydning for arbejdsløshedssituationen blandt indvandrere. I vores behandling af problematikken i den øgede indvandring, og hvorfor det er et problem, har den samfundsøkonomiske vinkel været årsag til vores valg af kun at se på indvandrernes erhvervsfrekvens. Andre måder at anskue problemet på er f.eks. at kigge på danskernes holdninger, stigende modvilje mod fremmede kulturer, stigende kriminalitet, o.a. Vi er ikke gået så meget i dybden med det vi kalder udenlandske faktorer, dvs. hvorfor der er skiftende flygtninge/indvandrertilstrømning, herunder, hvorfor de kommer til landet eller hvor de kommer fra. Disse har været irrelevante for rapportens problemformulering. Side 15 af 25