Den Samfundsvidenskabelige Basisuddannelse Gruppe 507C. 1. semester 2003

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den Samfundsvidenskabelige Basisuddannelse Gruppe 507C. 1. semester 2003"

Transkript

1 2. Indledning Temaet på Aalborg Universitets P er Det danske samfund i historisk og europæisk/internationalt perspektiv. Det specifikke tema er arbejdsløshed. Inden for dette problemfelt er der en næsten uoverskuelig mængde af specifikke problemstillinger. Gruppen valgte at arbejde med arbejdsløshed blandt indvandrere. Arbejdet blev, på baggrund af forhåndsviden og forudantagelser, påbegyndt med det undrende spørgsmål: Er indvandrere mere arbejdsløse end danskere, og er det et problem? I disse år er der stor debat omkring problemet om indvandrere og deres integration på arbejdsmarkedet. Problemet vil være stadig accelererende grundet fremtidsudsigter med færre erhvervsaktive til at opretholde vores velfærdsmodel. Det er dyrt, at så mange står uden for arbejdsmarkedet. Forskellige forskningsenheder har regnet på, hvad det koster det danske samfund, at der er høj arbejdsløshed blandt indvandrere 1 : DREAM- (Danish Rational Economic Agent Model) har regnet sig frem til at gevinsten ved, at indvandrere er i arbejde er 33 mia. i form af sparede overførselsindkomster og øgede skatte indtægter. Integrationsministeriets tænketank har regnet på, at hvis alle mandlige indvandrere og ¾ af kvinderne kom i arbejde ville samfundet tjene 18,2 mia. om året. Rockwool Fonden har i deres forskningsrapport Mislykket integration fundet ud af, at tredjelande indvandrere modtager 10 mia. kr. årligt i overførselsindkomster og at tredjelande indvandrere, der udgør godt 5% af den danske befolkning modtager 35% af den samlede kontanthjælp, der udbetales i Danmark. Problemstillingen karakteriserer et stort problem i dagens Danmark, således mener vores nuværende statsminister Anders Fogh Rasmussen i sin bog I godt vejr og storm, fra 2. udg. 2001: Ud af samtlige EU-lande er Danmark det land, hvor arbejdsløsheden blandt udlændinge er størst. Også på det område har vi ladt mennesker i stikken: Vi har ladet tusinde af indvandrere leve ved siden af samfundet i stedet for at gøre dem til deltagere. I stedet for har vi viklet dem ind i en forsørgerkultur. I deres hjemland har de været vant til at klare sig selv, men straks efter ankomsten 1 Tal hentet fra Jyllands Posten d. 2/ Side 1 af 25

2 til Danmark er de blevet ført ind i et behandlersystem, som har taget initiativet fra dem og gjort dem til klienter. Som det fremgår af ovenstående citat har Danmark ikke formået at optage det store antal af indvandrere der er ankommet til landet igennem de sidste mange år. Det har medført at vi i dag står med et ikke ubetydeligt antal udlændinge, der ikke er blevet integreret på det danske arbejdsmarked og samfund. Citatet henleder desuden ens tanker på at det er på høje tid der gribes ind og indføres en bedre integrationsmodel, så indvandrerne ikke vikles ind i en forsørgerkultur som Anders Fogh Rasmussen udtrykker det. Opgaven er skrevet ud fra en samfundsøkonomisk og arbejdsmarkedspolitisk vinkel, med udgangspunkt i forsørgerproblematikken, eftersom integration først og fremmest sker gennem arbejdsmarkedet. Som nævnt ovenfor er arbejdet begyndt med spørgsmålet er indvandrere mere arbejdsløse end danskere, og er det et problem? Gennem dokumentationsdelen vil vi, med hjælp fra bl.a. demografiske modeller og statistik, kommet frem til den endelige problemformulering, som er ledetråden for den endelige rapport, såfremt vi skulle skrive den. Formålet med dokumentationsdelen er, at belyse problemstillingen omkring den manglende arbejdsmarkedstilknytning blandt tredjelandeindvandrere. Vi vil tilstræbe os på at arbejde med projektet så objektivt som muligt, Vi vil forholde os kritisk til det brugte litteratur, og fravælge det vi ikke finder objektivt. I et så følsomt og gennemdiskuteret emne som indvandrerpolitikken er, har vi helt valgt ikke at se på politiske aspekter og holdninger i rapporten, da den udelukkende har til formål at belyse problemstillingen og konkludere, at der findes en betydelig større arbejdsløshed blandt indvandrere. 3. Problemstilling og indledende problemformulering I vores oprindelige indgang til temaet arbejdsløshed, og vores indledende diskussioner om emnet, går det det hurtig op for os, at der er væld af spørgsmål, der straks rejser sig. Umiddelbare spørgsmål, som har grundlag i kendskab til hvad vi hver især kender til, fra f.eks. den omfattende Side 2 af 25

3 mediedækning, om emnet. Vi har arbejdet ud fra problemfeltet omkring arbejdsløshed blandt indvandrere, og specifikt omkring dette kom vi ind på mere retningsbestemte spørgsmål. Spørgsmål i diskussionerne gik i retning af integrationsprogrammer, blandt andet specifikt for kommunerne. Spørgsmålene grundede i interessen for, hvor stor indsatsen var rundt omkring i landet, og hvordan den var tilrettelagt. Arbejdsløshed blandt indvandrerkvinder er også tidligt oppe i forløbet. Hvorfor er så mange indvandrerkvinder ikke i arbejde? Er spørgsmålet omkring indvandrerkvinder overhovedet aktuelt er så mange af dem virkelig ikke på arbejdsmarkedet? Et aspekt af problemfeltet er om graden af uddannelse har indflydelse på, hvor indvandrere arbejder, om de er i arbejde, hvor meget de tjener osv. Videre hvordan indsatsen er, sammenlignet med, hvad der gøres i andre lande, mht. at få indvandrere i arbejde, integreret i samfundet og fungere som en naturlig del af samfundets opbygning. Kulturforskellenes indflydelse på arbejdsløsheden sætter også store problemstillinger op, angående de naturlige, de skabte og de ubevidste barrierer. Problemstillingerne, vi berørte, var angående hvordan forskelligheden kom til udtryk, afhængig af indvandrernes nationalitetsbaggrund, og hvordan graden af indpasning eller tilpasning grundede i denne. Et andet interessant aspekt i problemfeltet, fandt vi var det økonomiske. Hvilke incitamenter, der er for indvandrere for at tage et arbejde, hvad det koster samfundet at opretholde en tilsvarende levestandard for indvandrerne, i forhold til danskere. I vores arbejde med de forskellige oplæg, der blev fremlagt for gruppen, stødte vi på den vigtige kategorisering af indvandrere. Ud fra materialet i oplæggene fandt vi, at den mest relevante kategori, i forhold til arbejdsløshedsstørrelserne, primært var den blandt arbejdsløse indvandrere fra tredjelande, altså nærmere en beslutning om hvilken gruppe indvandrere, vi ville beskæftige os med. Dog var det visse steder i starten nødvendigt, at kigge på arbejdsløsheden blandt indvandrere samlet set, pga. perspektiveringens nødvendighed og ikke mindst fordi materialet ikke tillod en sådan opdeling. Slutteligt samler vi op, og henleder af ovenstående den indledende problemformulering: Er indvandrere fra tredjelande mere arbejdsløse end danskere, og er det et problem? Side 3 af 25

4 Er indvandrere mere arbejdsløse end danskere? kan umiddelbart læses som et spørgsmål, der blot kan slås op og aflæses af statistikker. Spørgsmålet skal da ses i lyset af problemfeltet, hvor vi beskæftiger os med barrierer for integration, integrationslovgivning, forsørgerforhold, osv. Problemformuleringen skal altså ses på baggrund af problemfeltet. 4. Problemstillingens relevans 4.1 Forsørgerproblematikken Figur 1 er en prognose over befolkningsfremskrivning i Danmark i de næste 50 år. Den viser den markante stigning i antallet af ældre og en stagnation i antallet af unge under 18 og en ligeledes stagnation i antallet af de erhvervsaktive i alderen fra 18 til 64 år. Set i lyset af, at der samtidig er en kraftig stigning i antallet af ældre, er det problematisk fordi der er færre til, at oppebære velfærdssystemet. Figur 1: Befolkningsfremskrivning Kilde: Finansministeriet, budgetredegørelse 2003, s.136 Ser man samtidigt på befolkningsfremskrivningen af indvandrere fra tredjelande de næste 50 år, viser figur 2, at antallet af disse indvandrere næsten vil blive fordoblet fra personer i 2003 til personer i Side 4 af 25

5 Figur 2: Befolkningsfremskrivning af indvandrere fra tredjelande Antal Indvandrere fra tredjelande Årstal Kilde: d.29/ Som det kan læses udfra grafen vil der ske en betydelig stigning af indvandrere fra tredjelandene de næste 50 år. Sammenholder man det med den føromtalte skævvridning i forsørgerforholdet kan man se, det vigtige i at de kommer ind på arbejdsmarkedet, for derved at hjælpe med at opretholde den danske velfærdsmodel. 5. Dokumentation af problemstillingen 5.1 Hvad skyldes den øgede indvandring i nyere tid og hvorfor er det et problem? Dette afsnit bygger hovedsagligt på Rockwool Fondens Forskningsenheds rapport Indvandring til Danmark, Vandringer mellem lande skyldes forskellen på levestandarder. Dvs. at personer fra U-lande søger til modtagerlande, der i økonomisk henseende har en langt højere levestandard og et udbygget social- og sikkerhedsnet 2. For Danmarks vedkommende betød det øget indvandring i takt med velfærdsstatens udbyggelse. Op til og i starten af 1960 erne lignede det danske system i højere grad indvandrernes oprindelseslande, så der var derfor ikke andre bevæggrunde for at opholde sig i Danmark end arbejde. 2 Almen vandringsteori ligger sig op ad den nyklassiske økonomiske teori, der mener at rationalitet styrer markeder og mennesker. Udbuddet strømmer dertil, hvor den største efterspørgsel og afkast er. Se Indvandringen til Danmark, Rockwoolfonden, afsnit Side 5 af 25

6 I 1960 erne, hvor der var fuld damp på den danske vækst, havde vi, trods kvindernes indtræden på arbejdsmarkedet, brug for mere arbejdskraft til at modvirke overophedning. Gæstearbejdere, hovedsageligt mandlige, blev inviteret herop for at tage del i arbejdsstyrken. Der blev ikke snakket så meget om integration på arbejdsmarkedet, eller i det danske samfund som helhed, da de ofte udfyldte samlebåndsjob, der ikke krævede forståelse for det danske sprog og kultur; desuden havde de en højere erhvervs- og beskæftigelsesfrekvens end den gennemsnitlige danske befolkning. Trods tilnavnet Gæstearbejdere søgte mange siden hen om permanent opholdstilladelse og om lov til at invitere den resterende familie herop i takt med udvidelsen af velfærdsstaten. Det resulterede i 1970 erne i en stadig større familiesammenføringsindvandring, men nu med en bredere sammensætning af kvinder, børn og gamle. Dette medførte øget ledighed og en sænkelse af erhvervsfrekvensen blandt indvandrere. Indvandringen fortsatte trods tiltag til restriktioner på området (se afsnittet Dansk integrationslovgivning i historisk perspektiv, s ). Men udover familiesammenføringerne begyndte tilstrømningen af flygtninge og illegale indvandrere til Danmark i 80 erne, grundet en generel stigning i antallet af flygtninge i verden 3, og en liberal dansk lovgivning på dette område fra 1983 (se figur 4. Det reelle tal i denne figur kan være højere, da der ikke er taget højde for illegale flygtninge). Nu var det altså ikke længere kun arbejdskraftindvandring men derimod ofte traumatiserede flygtninge fra krigshærgede lande, der havde brug for hjælp, snarere end arbejde. 3 Ifølge P. Chr. Matthiesen Befolkning og samfund, Kbh skyldtes flygtningestrømme høj befolkningstilvækst kombineret med lav økonomisk vækst og politisk uro. Dertil kommer den forbedrede kommunikation og de billigere transportmuligheder. Side 6 af 25

7 Figur 3: Anerkendte flygtninge i Danmark Antal Flygtninge Årstal Anm: Bemærk sidste årstalsinddeling ikke følger foregående, hvilket gør faldet i antallet mindre markant. Kilde: Tal fra Dansk Flygtningehjælp, flygtninge tal. Statistik om asylansøgere og flygtninge i Danmark og Verden. Kbh Og fra Danmarks statistik Statistik årbog 2003 tabel 60. Dette bevirkede et yderligere fald i beskæftigelses- og erhvervsfrekvensen. Dertil kommer også, at mange flygtninge ikke havde den fornødne uddannelsesmæssige baggrund, og at den danske produktion havde ændret sig, så det i langt højere grad var maskiner, der overtog de lavtuddannedes funktion. Nu var der behov for højtuddannet arbejdskraft, der mestrede det danske sprog. Ledigheden, og det stadig større antal uden for arbejdsstyrken skyldes ikke kun den nye sammensætning af indvandrerbilledet, men følger også konjunkturudviklingen, så når den generelle ledighed stiger som følge af lavkonjunkturer, stiger den endnu mere markant for indvandrere. Så da der i starten af 80 erne og fra 87 til 93 var lavkonjunktur steg ledigheden altså markant for indvandrerne. Til knap 40% i midten af Se figur 4. Det ses også at siden 1994 er arbejdsløsheden blandt indvandrere faldet betydeligt igen til de nuværende 13%. Dette bl.a. pga. højkonjunkturen i denne periode og faldet i antallet af flygtning. Se figur 3. Side 7 af 25

8 Figur 4: Udviklingen i arbejdsmarkedstilknytning for årige indvandrere og efterkommere fra tredjelande pr. 1. januar 2001 Kilde: Årbog om udlændinge i Danmark 2002, s Problemstillingen om hvorfor det nu pludseligt er et problem med indvandrere i et samfundsøkonomisk perspektiv, knytter sig altså bl.a. til udviklingen af arbejdsløsheden og erhvervsfrekvensen. 5.2 Hvor mange indvandrere og efterkommere er der i Danmark? Der har ifølge Danmarks statistik ikke været nogen officiel registrering af indvandring i Danmark før , hidtil regnede man ikke med, at der vil komme så mange, at det vil få betydning, for det danske samfund. I figur 5 kan man se, at fra 1980 til 2003 er sket en kraftig stigning i antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark. Helt præcis er der en stigning på personer og i samme periode er der sket et fald i antallet af danskere på På baggrund af det kan man konkludere, at befolkningstilvæksten i Danmark indenfor de sidste 20 år skyldes indvandrere og efterkommere. 4 Ifølge Danmarks Statistik har der ikke været indvandringsregistrering før 1974, men flygtningeregistrering går helt tilbage til Danmarks statistik, Danmark i tal 2003 Side 8 af 25

9 Figur 5: Befolkningsudviklingen blandt indvandrere og efterkommerer fra 1980 til Antal Årstal Indvandrere Efterkommere Kilde: Danmarks Statistik Danmark i tal, 2003, s Hvor mange er arbejdsløse? Den demografiske udvikling, med stadig færre erhvervsaktive til at forsørge et stigende antal ældre, gør det relevant at se på, hvor mange indvandrere der er arbejdsløse og hvor mange, der står udenfor arbejdsstyrken, dette med henblik på f.eks., at hente mere arbejdskraft uden for arbejdsstyrken, når vi om år får problemer med velfærdsfinansieringen. Ifølge Danmarks statistik opereres der med 3 hovedgrupper indenfor arbejdsmarkedet. I arbejdsstyrken findes beskæftigede og arbejdsløse, der står til rådighed for arbejdsmarkedet. Man skal dog være opmærksom på at personer, som er i aktivering og reelt er arbejdsløse, tæller med i statistikkerne over personer, der har arbejde. Den sidste gruppe består af dem der står udenfor arbejdsstyrken, som hverken er beskæftigede eller arbejdsløse. Det er blandt andet førtidspensionister, efterlønnere, su-modtagere uden erhvervsarbejde, pensionister (under 66 år) og hjemmegående. Som vi kan se i tabel 1 knytter arbejdsløshed sig især til indvandrere fra tredjelande. Lige knap halvdelen af tredjelandeindvandrere er i beskæftigelse, heraf er der en arbejdsløshedsfrekvens på 13%, hvor den resterende halvdel er helt uden for arbejdsstyrken. Dette skal ses i forhold til den øvrige indvandrergruppe og den danske del af befolkningen, der har en arbejdsløshedsfrekvens på hhv. 5% og 4%. Tabellen viser også at 4 ud af 5 står danskere til rådighed for arbejdsmarkedet, dvs. at hver femte står udenfor arbejdsstyrken. Så nok er arbejdsløshed et stort problem, men den egentlige udfordring ligger måske i overhovedet at få flere ind i arbejdsstyrken. Side 9 af 25

10 Tabel 1: Arbejdsmarkedstilknytning for årige indvandrere og efterkommere fordelt på oprindelsesland, samt danskere pr. 1 januar 2002 Tredjelande Norden, EU og Indvandrere og Danskere Nordamerika Efterkommere i alt Beskæftigede Arbejdsløse Uden for arbejdsstyrken Personer i alt Erhvervsfrekvens 53% 67% 57% 80% Beskæftigelsesfrekvens 47% 64% 52% 76% Arbejdsløshedsfrekvens 13% 5% 10% 4% Taget fra Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Uddè, og Danmarks Statistiks Statiske efterretninger, arbejdsmarked, 2002:17. Kilde: Årbog om udlændinge Status og udvikling, Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration, Hvorfor er indvandrere arbejdsløse? I dag snakkes der meget om, hvorvidt indvandrernes økonomiske incitamenter, for at tage et arbejde, rent faktisk findes. Sammenligner man de offentlige ydelser med mindstelønnen, som mange indvandrere får, er forskellen minimal. Rent faktisk taber hver femte indvandrer penge på at arbejde, i forhold til dagpenge, og hver tredje tjener mindre end 500 kr. om måneden ved at arbejde, i forhold til at modtage dagpenge 6. Én måde at anskue problemstillingen, er at se på de faktiske tal. Noget andet er problemerne i arbejdsmarkedsintegration i form af kulturelle forskelle, sprogvanskeligheder, m.m. Når indvandrere søger ud på arbejdsmarkedet møder de ofte barrierer, som kan modarbejde dem i deres forsøg på at opnå ansættelse. Der er naturligvis mange aspekter i denne problemstilling og her er blot de mest relevante områder opsummeret. Forfatteren Muharrem Aydas bruger en skematisk model 7, som han sidestiller med problematikken i kønsligstillingen. Den er oprindelig 4-delt, hvor den 4. del vedrører modvilje (såsom racisme). Emnet modvilje er ikke berørt her pga. dets omfattende karakter (se Afgrænsninger), deraf er modellen her 3-delt. Modellen vil blive anvendt som udgangspunkt, uden at anvende hans løsningsmodeller på de forskellige delområder. Det skal bemærkes, at kategorierne flyder lidt sammen, og opdelingen blot skal hjælpe med at overskuelig gøre barriererne. 6 Beskrivende dansk økonomi, Forlaget Handelsvidenskab, s Aydas, M., Etnisk ligestilling på arbejdsmarkedet. Nr. 3, Mellemfolkeligt Samvirke, 1995, s. 14 Side 10 af 25

11 Strukturelle barrierer kommer eksempelvis til udtryk ved industriens fraflytning fra storbyer. Problemet i industriens fraflytning fra byerne er, at flertallet af indvandrere bor i større byer. Således bor 40% 8 af indvandrerne (og efterkommere) i København, Århus, Odense, Aalborg eller på Frederiksberg. Hvad angår industriens placering, var situationen en anden for ca. 30 år siden, men nu er det meste flyttet ud til områder med billig ufaglært arbejdskraft, samtidig med en stor bortrationalisering af arbejdspladser. Tilbage i det storbymæssige servicesamfund er efterhånden kun de typer ufaglært arbejde, som stiller højere krav eksempelvis forskellige former for omsorgsarbejde, hvor beherskelse af det danske sprog er en selvfølge, og som forudsætter et bredt kendskab til danske forhold i almindelighed 9. Når flygtninge 10 kommer til Danmark bliver de indsluset i et 3-årigt kommunalt introduktionsprogram, hvor de bliver boligplaceret. De kan vælge at flytte inden for de 3 år, f.eks. for at få et job eller påbegynde uddannelse, men mister derved deres introduktionsydelse. Efter de 3 år kan de vælge at flytte, som de vil. Her kan det dog nævnes, at en undersøgelse fra konsulentfirmaet COWI viser, at helt op til 40% af nogle adspurgte indvandrere, gerne ville blive boende i den kommune, de var placeret i 11. Introduktionsprogrammet lægger altså ikke hindringer i vejen for, at også de nyankomne indvandrere kan flytte med industrien væk fra storbyområderne. Dog kommer vi ikke uden om, at det ufaglærte arbejdsmarked svinder ind, og det hele munder ud i, at indvandrergrupperne med de største beskæftigelsesproblemer ikke er faglærte arbejdere 12, hvilket alt sammen leder frem til kvalifikationsproblemet. De kvalifikationsmæssige barrierer viser sig tydeligst i indvandrernes mangelfulde danskkundskaber, som beskrevet i afsnittet ovenfor. Dette giver videre belæg for aspektet om anvendeligheden, under danske forhold, af en uddannelsesbaggrund fra oprindelseslandet. Således er det kun omkring 50% af alle indvandrere mellem 16 og 66 år, med uddannelsesbaggrund fra hjemlandet, som er i beskæftigelse. Samme undersøgelse viser, at 75-80% af samme gruppe, med en dansk uddannelse, er i beskæftigelse 13. Igen kunne det komme tilbage til sprogproblemet idet logikken siger, at muligheden for at følge med i undervisning på en dansksproget undervisningsinstitution, forudsætter beherskelse af det danske sprog. 8 Årbog om udlændinge i Danmark 2002 Status og udvikling, afsnit Indvandrere på arbejdsmarkedet, Bind IV, INDEA-projektet, Aalborg Universitet, 1998, s Se også Indvandrere under begrebsdefinitioner. 11 Årbog om udlændinge i Danmark 2002 Status og udvikling, afsnit Indvandrere på arbejdsmarkedet, Bind IV, INDEA-projektet, Aalborg Universitet, 1998, s Danmarks Statistik, Befolkning og valg, 2003:9, s. 8 Side 11 af 25

12 Institutionelle barrierer er en af de problemstillinger, der er kommet væsentlig fokus på de senere år. En af de mest betydningsfulde faktorer i denne kategori er problematikken i, hvor meget en uddannelse fra en indvandrers hjemland reelt er værd, i forhold til det danske arbejdsmarked. Der er blevet taget mange nye initiativer for at imødegå spørgsmålet om integration af indvandrere, med uddannelse fra hjemlandet, på arbejdsmarkedet, siden integrationsloven fra 1. januar 1999 trådte i kraft (som beskrevet i afsnittet Dansk integrationslovgivning i historisk perspektiv). Også det, at få indvandrere i gang på en dansk uddannelse, repræsenteres stort i de institutionelle barrierer. At der ikke bliver taget hensyn til indvandrernes specielle forudsætninger, eller mangel herpå, for at begynde på en dansk uddannelse, hører herunder. Men her kan nævnes projektet Integrering af indvandrere på arbejdsmarkedet, medfinansieret af Den Europæiske Socialfond, som ifølge en undersøgelse har udsluset godt 70% af deltagerne til ordinært eller støttet arbejde, eller uddannelse. Et sådant projekt er med til at gribe fat om kernen i barriererne, nemlig at give, i dette tilfælde, unge indvandrere (målgruppen for projektet) mulighed for at tilegne sig egenskaber, der kan forbedre muligheder for optagelse på en erhvervsuddannelse, eller give deltagerne et værdifuldt, længeresigtet personligt løft 14. Projektets specielle fokus åbner muligheder, som ellers ikke er umiddelbart tilgængelige. Aydas model er udmærket som rammer for at opbygge problemstillingen i afsnittet, men hans løsningsmodeller er klart farvede af hans personlige holdninger (jf. den angivne kilde). Han er formand for De Etniske Minoriteters Landsorganisation, og stor fortaler for øget indsats på flygtninge- indvandrerområdet. Hans løsningsmodeller kommer ofte til udtryk ved meget omfattende indgreb på f.eks. erhvervsområdet. Afsnittet her beskriver mere objektivt barrierernes funktion, og dermed relevansen i forhold til den overordnede problemstilling. Det har givet et lille indblik i endnu et aspekt af den brede problemstilling og viser, at der helt klart er nogle barrierer man kan sætte ind overfor i samfundet. Men ligeledes må man sige, at disse barrierer er mål for en indsats i samfundet, eksemplificeret ved f.eks. projektet omtalt i afsnittet om institutionelle barrierer, og ændringerne angående frit boligvalg, som beskrevet i afsnittet om de strukturelle barrierer. Problemstillingerne eksisterer stadig i høj grad, men med tiden vil man sikkert blive bedre til at håndtere disse barrierer, og 14 Jeanette Nygård Madsen, Integrering af indvandrere på arbejdsmarkedet, Socialforskningsinstituttet, 2000, s. 4 Side 12 af 25

13 dermed forhindre deres indvirken på den enkelte indvandrer, og derved få flere arbejdsløse indvandrere i beskæftigelse. I det efterfølgende afsnit vil vi belyse, hvad man, historisk set, har gjort for at imødegå problemstillingerne beskrevet i dette afsnit. 5.5 Dansk integrationslovgivning i historisk perspektiv Det følgende afsnit er med hovedvægt lavet på baggrund af Danmark kultur og samfund fra år 2000, med start fra side 145 til side 165, samt en artiklen DA tror på ny integrationsmodel fra Jyllands Posten, d. 3. september 2003,. I takt med det stigende antal arbejdssøgende i 1960 erne, den lavere vækst og den højere arbejdsløshed i den danske befolkning, kom der tiltag til stramninger på udlændingeområdet. I 1969, fra krav om returbillet og en allerede indgået aftale med en dansk virksomhed (der skulle dokumentere at der ikke var kvalificeret dansk arbejdskraft til rådighed), til det totale stop for førstegangsindvandring i Når man ser på indvandringen i 1970 erne steg antallet af indvandrere støt, på trods af at stoppet for førstegangsindvandring var sat i kraft. I 1979 var antallet af indvandrere på eksklusiv Norden, EU og Nordamerika, altså tredjelande. Derfor lavede man nogle kontrolforanstaltninger på social- og boligområdet, dvs. at man kunne true med udvisning hvis man var modtager af langvarig social bistand, eller ikke havde passende boligforhold. Ligesom i dag kom der også dengang nogle pinlige og uheldige sager fremme i medierne, hvor enkelte personer stod til udvisning på uklart grundlag. Her tænkes specielt på den såkaldte Mexicanersag fra 1977, hvor en mexicaner, som havde boet i Danmark i 7, år stod til udvisning fordi hans bror, som boede i Sverige, var under mistanke for at være i forbindelse til en terroristgruppe. Sager som disse medførte at regeringen så sig nødsaget til at nedsætte et udvalg, som skulle sikre og forbedre indvandrernes retssikkerhed i Danmark. I 1980 erne steg indvandringen fortsat, så der i 1989 var fra tredjelande. Da der havde været regeringsskifte i 1982 blev der, på grundlag af det føromtalte udvalg, udarbejdet en ny udlændingelov, der blev implementeret i Med denne lov blev der for første gang mulighed for, at den enkelte flygtning kunne få individuel sagsbehandling fra det nyoprettede 15 Indvandringen til Danmark, Rockwoolfonden 1999, s Indvandringen til Danmark, Rockwoolfonden 1999, s. 240 Side 13 af 25

14 Flygtningenævn, og indvandrerne fik ret til familiesammenføring. I 80 erne begyndte debatten at dreje sig meget om diskrimination og ligestilling, herunder på arbejdsmarkedet, i voksenundervisningen og på området omkring social bistand. I enkelte ministerier og kommuner begyndte man at nedsætte indvandrerråd, som skulle virke som høringsorganer. Men de virkede ikke rigtig efter den oprindelige hensigt. I 1990 erne blev indvandringen ved med at stige, således at der i 1998 var personer fra tredjelande. I 1993 fik Danmark et nævn for etnisk ligestilling. I starten var de kun af oplysende karakter, men blev i ændret og fik en mere selvstændig rolle, så det var muligt for den enkelte indvandrer at komme med indsigelser overfor forskellige offentlige danske institutioner og internationale institutioner, såsom FN. Integrationspolitikken begyndte at tage sin form, og i 1998 udmundede det i integrationslovgivningen, som var underlagt Indenrigsministeriet. I denne lov var det blandt andet beskrevet, at der blev lavet en forringet social ydelse til flygtninge, i forhold til den som blev udbetalt til alle andre modtagergrupper, som gik under navnet Integrationsydelse. Denne integrationslov trådte i kraft pr. 1. januar 1999 og medførte store ændringer i indvandrerpolitikken. Nu blev det lagt ud til de enkelte kommuner at sørge for, at indvandrerne blev integreret, både ved undervisning, boligplanlægning samt økonomiske ydelser. Alle fik tilbudt gratis danskundervisning, og i flere timer om ugen end før denne lov, og derudover bliver der undervist i danske samfundsforhold, ofte på fremmede sprog, så de nemmere kunne følge med. Ikke mindst skal en uddannelse fra indvandrernes hjemland tælle mere på det danske arbejdsmarked end før, således det bliver nemmere at få et arbejde uden efteruddannelse. I år 2002 spillede regering ud med en revideret udgave af integrationsmodellen. I denne integrationsmodel lægges det endnu mere ud til de enkelte kommuner, at administrere denne nye lov. Denne lov er i år blevet afløst af en lov med tiltag, der skal gøre det mere tiltrækkende for virksomheder, at tage indvandrere ind. På baggrund af det ovenstående kan vi konkludere; de skiftene regeringer tiltag mod at få integreret de igennem tiden stigende antal indvandrere ikke har en væsentlig nedbringelse af arbejdsløsheden blandt indvandrere. De senere år er man blevet mere opmærksom på problemet, hvilket udtrykkes i 17 Indvandringen til Danmark, Rockwoolfonden 1999, s. 240 Side 14 af 25

15 regeringens løbende proces med udarbejdelse af en brugbar og præcis integrationsmodel, med henblik på at få flere indvandrere ind i arbejdsstyrken. 6. Afgrænsning Der er sket mange valg og fravalg under opgaveforløbet, som skyldes den valgte samfundsøkonomiske vinkel. Således har vi f.eks. valgt at beskrive de sociologiske aspekter særdeles overfladisk, og samtidig kun taget et udpluk af de forskellige sociologiske faktorer. Racisme, f.eks., i forhold til integration på det danske arbejdsmarked, har vi helt fravalgt at arbejde med, da det er et meget omfangsrigt emne, som er styret af personlige holdninger. Der er meget stof, forskellige synsvinkler og materiale generelt, men tid- og pladsmangel lukker denne synsvinkel ude. Med hensyn til forsørgerproblematikken kunne det have været interessant at se på udviklingen af offentlige udgifter til indkomstoverførsler, som en aldring af samfundet ville medføre, og endnu mere relevant, som en manglende arbejdsmarkedstilknytning blandt indvandrere ville medføre. Dette er fravalgt fordi det ikke har så stor betydning for den endelige problemformulering. Pladsmangel er også grunden til, at begrebet konjunkturledighed kun er overfladisk behandlet. Man kunne med fordel have uddybet dette fænomen, da det har betydning for arbejdsløshedssituationen blandt indvandrere. I vores behandling af problematikken i den øgede indvandring, og hvorfor det er et problem, har den samfundsøkonomiske vinkel været årsag til vores valg af kun at se på indvandrernes erhvervsfrekvens. Andre måder at anskue problemet på er f.eks. at kigge på danskernes holdninger, stigende modvilje mod fremmede kulturer, stigende kriminalitet, o.a. Vi er ikke gået så meget i dybden med det vi kalder udenlandske faktorer, dvs. hvorfor der er skiftende flygtninge/indvandrertilstrømning, herunder, hvorfor de kommer til landet eller hvor de kommer fra. Disse har været irrelevante for rapportens problemformulering. Side 15 af 25

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Lars Haagen Pedersen Danish Rational Economic Agents Model, DREAM I en interessant artikel i Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, juni 2003 analyserer

Læs mere

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Arbejdsstyrken falder mere end forventet

Arbejdsstyrken falder mere end forventet 5. FEBRUAR 2004 STYRKE Et ændret indvandringsmønster kan føre til, at arbejdsstyrken falder med 100.000 flere end hidtil antaget. Samtidig vil ændret indvandring imidlertid føre til, at 150.- 000 færre

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.4 INTEGRATION Randers Kommune - Visionsproces 2020 Integration af borgere med anden etnisk baggrund end dansk Målet for integrationsindsatsen i Randers Kommune er, at alle borgere med anden etnisk herkomst

Læs mere

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE HOVEDKONKLUSION Beregninger foretaget af CEDI for Nota viser, at en øget indsats for at gøre ordblinde til mere selvhjulpne læsere har stort

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER Indvandrere, arbejdsmarked og uddannelse April 13 1 Kraka - Danmarks uafhængige tænketank Kompagnistræde A, 3. sal 18 København K kontakt@kraka.org www.kraka.org

Læs mere

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Status på integrationsindsatsen i Assens kommune I indeværende notat gives en status på integrationsindsatsen i Assens kommune

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark

Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark Unge bosniske krigsflygtninge og efterkommere af bosniske krigsflygtninge er i højere grad end deres jævnaldrende i gang med en uddannelse. Både mændene

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg August 2015 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten

Læs mere

Faktaark om Danskuddannelse

Faktaark om Danskuddannelse Faktaark om Danskuddannelse 1. Baggrund og formål Den grundlæggende danskundervisning for nyankomne udlændinge sker efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Formålet med uddannelse i dansk

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love Til lovforslag nr. L 187 Folketinget 2009-10 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 25. maj 2010 Forslag til Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love (Udvidelse af personkredsen,

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

ASYLREFORM STYR PÅ TILSTRØMNINGEN

ASYLREFORM STYR PÅ TILSTRØMNINGEN ASYLREFORM STYR PÅ TILSTRØMNINGEN ASYLREFORM STYR PÅ TILSTRØMNINGEN UDGIFTER TIL ASYL OG FAMILIESAMMENFØRING 10 9 8 7 MIA. KR. I 2014 kom 14.800 asylansøgere til Danmark.1 Det er det højeste antal i mere

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Indledning Medlemmer fra de lokale beskæftigelsesråd i Køge, Greve, Solrød og Stevns var den 25.

Læs mere

Bekendtgørelse om boligplacering af flygtninge

Bekendtgørelse om boligplacering af flygtninge (Gældende) Udskriftsdato: 5. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Journalnummer: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, j.nr. 2007/5001

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere

Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere Indvandrere med ikke-vestlig baggrund er sygemeldt længere og oftere end deres etnisk danske kolleger. Og når de raskmeldes,

Læs mere

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 Antallet af overførselsmodtagere voksede kraftigt under krisen. Antallet af overførselsmodtagere har siden 2011 imidlertid haft en faldende tendens.

Læs mere

Integrationen skal have en ny start

Integrationen skal have en ny start Integrationen skal have en ny start Danmark har fået en etnisk underklasse og den bliver endnu større, hvis vi ikke sadler om. De nye danskere må ud i de gamle danskeres skoler og boligområder. Integrationen

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmark ligger på en 23. plads ud af 28 europæiske lande med hensyn til at integrere indvandrere fra ikke-eu lande på arbejdsmarkedet i 1,

Læs mere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere A R B E J D S P A P I R De langvarige kontanthjælpsmodtagere Trine Filges Marts 2000 Socialforskningsinstituttet Herluf Trolles Gade 11 DK-1052 København K www.sfi.dk De langvarige kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Høringssvar til udkast til lovforslag om målretning af danskuddannelsestilbud m.v. Foreslåede ændringer. KL s hovedsynspunkter

Høringssvar til udkast til lovforslag om målretning af danskuddannelsestilbud m.v. Foreslåede ændringer. KL s hovedsynspunkter Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk hen@ams.dk asc@ams.dk Høringssvar til udkast til lovforslag om målretning af danskuddannelsestilbud m.v. KL har den 2. september 2013 modtaget udkast til forslag til

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT

Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT Af konsulent Jean-Pierre Morel, CABI, Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats, marts 2010 Langtidsledigheden stiger Kampen

Læs mere

DREAM-modellen. Peter Stephensen, DREAM. Møde i Finansdepartementets rådgivende udvalg for model- og metodespørgsmål Oslo, 23. Marts 2015.

DREAM-modellen. Peter Stephensen, DREAM. Møde i Finansdepartementets rådgivende udvalg for model- og metodespørgsmål Oslo, 23. Marts 2015. DREAM-modellen Peter Stephensen, DREAM Møde i Finansdepartementets rådgivende udvalg for model- og metodespørgsmål Oslo, 23. Marts 2015 DREAM: Info Danish Rational Economic Agents Model (DREAM) er en uafhængig

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Fælles konklusionspapir. fra teknikerdrøftelserne af regeringens integrationsudspil. "På vej mod en ny integrationspolitik"

Fælles konklusionspapir. fra teknikerdrøftelserne af regeringens integrationsudspil. På vej mod en ny integrationspolitik 23. maj 2002 Fælles konklusionspapir fra teknikerdrøftelserne af regeringens integrationsudspil "På vej mod en ny integrationspolitik" Indholdsfortegnelse s. 2/28 I. Indledning 3 II. Mål og udfordringer

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...4

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

ARBEJDSKRAFT FRA EU ER AFGØRENDE FOR FINANS- POLITISK HOLDBARHED

ARBEJDSKRAFT FRA EU ER AFGØRENDE FOR FINANS- POLITISK HOLDBARHED NOTAT ARBEJDSKRAFT FRA EU ER AFGØRENDE FOR FINANS- POLITISK HOLDBARHED Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Import af udenlandsk arbejdskraft er en afgørende forudsætning,

Læs mere

I undersøgelsen bliver kommunerne spurgt om, hvordan de oplever udfordringerne med permanent boligplacering af flygtninge.

I undersøgelsen bliver kommunerne spurgt om, hvordan de oplever udfordringerne med permanent boligplacering af flygtninge. N OTAT Kommunerne har brug for boliger til nye flygtninge D en 20. augus t 2014 8 ud af 10 kommuner har svært ved at finde billige permanente boliger til flygtninge, der får opholdstilladelse. Det viser

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud Jobcenter Middelfart Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Marts 2011 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Jobcenter Middelfart Analyse

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Virksomhedsstørrelse 2012 (antal ansatte 2206 virksomheder) 10-19 ansatte

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension Socialudvalget 2014-15 L 79 Bilag 1 Offentligt Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2014-15 Fremsat den 19. november 2014 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Forslag

Læs mere

Der udbydes en undersøgelse af, hvilke faktorer der motiverer til henholdsvis flytning til og fra Danmark.

Der udbydes en undersøgelse af, hvilke faktorer der motiverer til henholdsvis flytning til og fra Danmark. Bilag 1 NOTAT Dato: 8. marts 2011 Kontor: Analyseenheden J.nr.: 10/28537 Sagsbeh.: MOL Projektbeskrivelse: Delundersøgelse 2 vedr. pendleres grænsebevægelser mv. Der udbydes en undersøgelse af, hvilke

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn

Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn Tal og fakta om integration Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn September 2010 Tal og fakta om integration Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn September 2010 Tal og fakta

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Pensionsstyrelsen har i mail af 17.november sendt udkast til ovennævnte lovforslag med frist for bemærkninger senest onsdag d.24.november 2010, kl.14.

Pensionsstyrelsen har i mail af 17.november sendt udkast til ovennævnte lovforslag med frist for bemærkninger senest onsdag d.24.november 2010, kl.14. Til Pensionsstyrelsen Høring vedrørende forslag til Lov om ændring af Lov om social pension (Harmonisering af regler om opgørelse af bopælstid for folkepension), L72 29.11.10 Pensionsstyrelsen har i mail

Læs mere

Det hele menneske. Integrationspolitik. Gentofte Kommune

Det hele menneske. Integrationspolitik. Gentofte Kommune Det hele menneske Integrationspolitik Gentofte Kommune Overordnet målsætning Flygtninge og indvandrere, som i henhold til Integrationsloven kommer til Gentofte Kommune, skal integreres i kommunen, så de

Læs mere

Bilag 4. Interview med Bent Greve, d. 25.11.2013

Bilag 4. Interview med Bent Greve, d. 25.11.2013 Bilag 4 Interview med Bent Greve, d. 25.11.2013 Andres: Til at starte med - hvilke konsekvenser, positive såvel som negative, ser du ved arbejdskraftens frie bevægelighed for det danske samfund? Bent:

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Bekendtgørelse om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse

Bekendtgørelse om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse 10. november 2005 Udkast til Bekendtgørelse om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse I medfør af udlændingelovens 11, stk. 11, jf. lovbekendtgørelse nr. 826 af 24. august 2005, fastsættes: Kapitel

Læs mere

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner:

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner: U nges f lyttemønstre Tilbageflytninger Motivationen til at flytte kan være mangeartet, herunder afsøgning af nye jobmuligheder, uddannelse, etablering af familie eller en form for tilknytning til det

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor

Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor STOF nr. 23, 2014 SÅ VENDER VI KAJAKKEN Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor Paradoks: Fordi grønlændere indgår i rigsfællesskabet, bliver de tilbudt mindre hjælp til at integrere sig i Danmark

Læs mere

Svingdøre og nydanskere

Svingdøre og nydanskere Svingdøre og nydanskere Rapport om fastholdelsen af nydanskere på arbejdsmarkedet. Støttet af Den Europæiske Socialfond Akademos 2005. Med?støtte?fra?EU s?socialfond Titel: Svingdøre og nydanskere. Rapport

Læs mere

Lov om indfødsretsprøve

Lov om indfødsretsprøve Høringsudkast af 09. marts 2006. Fremsat den af integrationsministeren (Rikke Hvilshøj) Forslag til Lov om indfødsretsprøve 1. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration bemyndiges til at etablere

Læs mere

N G EN I KOMMUNERNE PÅ

N G EN I KOMMUNERNE PÅ S TATISTIK FOR M EDARBEJDERSAMMENSÆT NI N G EN I KOMMUNERNE PÅ K ØN, ALDER OG ETNICI TET Den 10. juni 2009 Ref AKA aka@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt ansatte Som det ses i tabel 1, er fordeling af

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

Databrud i RAS Danmarks Statistik

Databrud i RAS Danmarks Statistik Databrud i RAS Danmarks Statistik 2004 I 2004 ændres prioriteringsrækkefølgen mellem modtagere af tjenestemandspension og uddannelsessøgende, således at en tilstand som uddannelsessøgende priorieres højere

Læs mere

Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner

Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner torsdag den 10. januar 2013 Kommunaløkonomisk Forum 2013 10. & 11. januar 2013 I Aalborg Kongres & Kultur Center Indlæg på Kommunaløkonomisk Forum Per Callesen,

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. To tredjedele

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Integration på arbejdsmarkedet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Integration på arbejdsmarkedet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere En analyse af chancen for at få vedvarende beskæftigelse blandt langvarige modtagere af kontanthjælp og introduktionsydelse Paper

Læs mere

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014 d. 28.8.214 Kontanthjælpsreform Ledigheden er faldet fra 213 til 214. Dette skyldes bl.a. at færre bliver kategorisereret som arbejdsmarkedsparate og flere som ikke-arbejdsmarkedsparate under den nye kontanthjælpsreform.

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere