KonjunkturNYT uge 26

Transkript

1 KonjunkturNYT uge 6 4. juni 8. juni 13 Danmark Uændret BNP i 1. kvartal Bruttoledigheden faldt i maj Mindsket underskud på de offentlige finanser i 1. kvartal Stigning i erhvervenes konjunkturbarometre i juni Danmarks nettoaktiver over for udlandet steg i 1. kvartal Stigende huspriser i 1. kvartal Omtrent uændret offentlig beskæftigelse i 1. kvartal Internationalt USA: Stigning i både BNP, boligpriser og boligsalg Euroområdet: Stigning i forbrugertilliden Tyskland: Stigning i erhvervstilliden og uændret ledighed Japan: Uændret ledighed og stigende industriproduktion Verden: Stigning i verdenshandlen Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder Stigende danske og internationale aktieindeks Stigning i olieprisen (målt i USD) i forhold til sidste fredag Fald i kronekursen overfor den svenske krone og pundet, men stigning overfor US dollar, den norske krone og den japanske yen Dansk Økonomi / Makropolitik Redaktionen er afsluttet fredag kl. 1 Henvendelse rettes til hco@oim.dk

2 DANSK KONJUNKTURNYT Uændret BNP i 1. kvartal Danmarks Statistiks reviderede opgørelse af nationalregnskabet frem til 1. kvartal 13 viser uændret realt BNP sammenlignet med 4. kvartal 1, jf. tabel 1. Det er en nedjustering på, pct.-point i forhold til første offentliggørelse. Den uændrede vækst i 1. kvartal dækker over en stigning i lagrene og en svag fremgang i det private forbrug, mens det offentlige forbrug og investeringer trak ned. Samtidig var eksporten uændret fra 4. kvartal 1, mens importen steg. Sammenlignet med samme kvartal sidste år ligger BNP nu,7 pct. lavere, hvilket primært skyldes en nedgang i eksporten og investeringerne, samtidig med at importen er steget. Tabel 1 Det kvartalsvise nationalregnskab (sk.) og Økonomisk Redegørelse, maj 13 Kvt./kvt. År/år kvt. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. År til dato ) (ØR) Realvækst i pct BNP,3 -,9,9 -,6, (,) -,7 (-,8), BVT,4-1, 1,1-1,, (,4) -,8 (-,8),3 Privat forbrug -,1 -,1 -,3,6,1 (,1),3 (,),4 Offentligt forbrug,,3 1, 1,4 -,9 (-,1) -,1 (,1),9 Faste bruttoinvesteringer -,7-1,4 -,4 1,4-1, (-,6) -1,9 (,1) 3,3 - Boligbyggeri -1,4, -1,1 -,6 -,6 (-,) -6, (-,3),3 - Erhvervsinvesteringer 3, -4,, 3,3, (,) -, (1,) 7,8 - Offentlige investeringer,1 7,9-1,6,1 -,8 (-3,3), (3,) -7,4 Lagerinvesteringer, pct. af BNP,1 -,7,3 -,1 1,4 (1,),7 (,7),1 Indenlandsk anvendelse i alt,1-1,,4,8,3 (,6),6 (,6) 1, Eksport -, 1,7 -,8 -,4, (-,4) -1, (-1,9),9 Import,,8 -,3-1,1 1,6 (1,6) 1, (1,3), Samlet efterspørgsel -,4 -,4, -,8, (,7) -, (-,1) 1, Ændring i 1. personer Beskæftigelse (ekskl. orlov) (-6) -13 (-1) - - privat (-) - (-) - - offentlig forvaltning og service (-1) -7 (-) 3 Arbejdsstyrke 1) (-6) 1 (4) 4 Anm.: Tallene i parentes er fra første offentliggørelse. 1) Beregnet på grundlag af den registrerede nettoledighed. ) Årsvækstrater er beregnet på sæsonkor. tal og kan afvige fra tal i Danmarks Statistiks NYT-notits. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Bruttoværditilvæksten (BVT) som er BNP fratrukket indirekte skatter og subsidier steg med, pct. i 1. kvartal, og er hermed nedrevideret en smule sammenlignet med første offentliggørelse. Beskæftigelsen (ekskl. orlovsmodtagere) faldt med ca. 6. personer i 1. kvartal. Det afspejler, at både den offentlige og private beskæftigelse gik tilbage med 3. personer, jf. figur 1.1. I den første offentliggørelse faldt beskæftigelsen ligeledes med omkring 6. personer. Her sås det største fald i den private beskæftigelse inden for den finansielle sektor.

3 Niveauet for beskæftigelsen er betydeligt lavere end ved første offentliggørelse - svarende til ca. 3. personer. Det afspejler en revision af beskæftigelse, præsterede timer og løn fra juni 13. Beskæftigelsen er revideret ned tilbage til og med 9, som følge af en kraftig nedrevision i antallet af præsterede timer, jf. figur 1.. Det private forbrug steg med,1 pct. i 1. kvartal, det andet kvartal med fremgang i træk. Udviklingen i 1. kvartal dækker over en svag fremgang i anskaffelsen af køretøjer og øvrige varer. Forbruget af tjenester mv. faldt. Eksporten var uændret i 1. kvartal 13 sammenlignet med til 4. kvartal 1, og er dermed revideret,4 pct.-point op i forhold til første offentliggørelse. Importen steg med godt 1½ pct. i 1. kvartal 13, primært som følge af en stigning i importen af varer. Det reale offentlige forbrug faldt i 1. kvartal med,9 pct. i forlængelse af en stigning de forudgående fire kvartaler. Sammenlignet med første offentliggørelse var der her tale om en nedjustering. De faste bruttoinvesteringer faldt i 1. kvartal med 1, pct. et noget kraftigere fald end opgjort ved første offentliggørelse. Denne udvikling dækker over uændrede erhvervsinvesteringer, mens boligbyggeriet og de offentlige investeringer faldt. Nedrevisionen i investeringerne var over en bred kam, men særlig kraftig for de offentlige investeringer. Figur 1.1 Bruttonationalprodukt (sk) Figur 1. Beskæftigelse personer 1. personer K1 rev. 13K1 flash Anm.: Den mørkeblå linje i figur 1 viser udviklingen, som den forelå ved udarbejdelsen af Økonomisk Redegørelse, maj 13. Ved majvurderingen forelå der nationalregnskabstal frem til og med 4. kvartal 1. De vandrette linjer angiver tilhørende årsniveauer samt majvurderingens skøn for 13 til 14. Prikkerne viser tal fra det seneste nationalregnskab frem til 1. kvartal 13. Beløbene ( mia. kr. ) er -priser, kædede værdier. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 3

4 Bruttoledigheden faldt i maj Bruttoledigheden faldt med.7 personer i maj til 13. personer, jf. figur 1.3. Det kommer efter en stigning i den foregående måned. Over det seneste halve år er bruttoledigheden dog samlet set reduceret med knap 1. personer. Ledighedsprocenten ligger i maj på,8 pct. af arbejdsstyrken et fald på,1 pct.-point siden april. Ledigheden er blandt andet påvirket af dagpengereformen og indførelsen af uddannelsesydelsen. Ledige, der vælger at overgå til den særlige uddannelsesordning, indgår som kontanthjælpsmodtagere. Blandt de bruttoledige kontanthjælpsmodtagere, er der sket en stigning i ledigheden i maj. Derimod er antallet af bruttoledige dagpengemodtagere faldet med 4. personer i maj. Ledigheden er faldet blandt alle aldersgrupper og samtlige landsdele, med undtagelse af Bornholm og Østsjælland, hvor ledigheden var uændret. I Økonomisk Redegørelse, maj 13, er det lagt til grund, at beskæftigelsen vil stige langsomt fra anden halvdel af i år. Figur 1.3 Bruttoledigheden 1. personer 1. personer Danmarks Statistik Skøn ØR maj 13 Nye månedstal fra Danmarks Statistik siden ØR Anm.: I skønnet for bruttoledigheden er der ikke taget højde for Aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Kilde: Danmarks Statistik og Økonomisk Redegørelse, maj 13. 4

5 Mindsket underskud på de offentlige finanser i 1. kvartal Underskuddet på den offentlige saldo var 7 mia. kr. i 1. kvartal 13, hvilket er godt 1 mia. kr. mindre end i 4. kvartal 1, jf. figur 1.4. Bedringen skyldes primært et mindre offentligt forbrug og øgede skatteindtægter. I forhold til 1. kvartal 1 er underskuddet på de offentlige finanser faldet med godt 4 mia. kr. I Økonomisk Redegørelse, maj 13, er skønnet et underskud på 3, mia. kr. for 13 som helhed. De samlede offentlige udgifter blev i 1. kvartal 13 opgjort til godt 6 mia. kr., hvilket er en stigning på godt mia. kr. i forhold til 1. kvartal 1. Stigningen dækker hovedsageligt over større offentlige overførsler (på godt, mia. kr.), mens øvrige kapitaludgifter er steget med omkring 1 mia. kr. Det samlede provenu fra skatter og afgifter steg med knap 11 mia. kr. i 1. kvartal 13 sammenlignet med det tilsvarende kvartal i 1. Provenuet fra personlig indkomstskat udgjorde størstedelen af stigningen. Samtidig er indtægterne fra kapitalpensionsbeskatningen steget med 4 mia. kr. på grund af omlægning af beskatningen. Provenuet fra pensionsafkastskatten og selskabsskatten var stort set uændret sammenlignet med 1. kvartal 1. Den offentlige nettogæld faldt med 1½ mia. kr. i 1. kvartal 13 sammenlignet med det foregående kvartal, jf. figur 1.. Nettogælden udgjorde ved udgangen af marts ½ mia. kr., svarende til 7,1 pct. af BNP. Den offentlige ØMU-gæld faldt med knap 1 mia. kr. og udgjorde godt 44 pct. af BNP ved udgangen af 1. kvartal 13. Figur 1.4 Den offentlige saldo Figur 1. Den offentlige nettogæld Kilde: Danmarks Statistik.

6 Stigning i erhvervenes konjunkturbarometre i juni Samlet set viste konjunkturbarometrene for industri, serviceerhverv, detailhandel samt bygge og anlæg bedring i juni. Konjunkturbarometeret for industrien steg fra indeks -6 til, jf. figur 1.6. Det afspejler en stigning i virksomhedernes vurdering af ordreindgangen og et fald i vurderingen af størrelsen på deres færdigvarelagre. Det sammensatte konjunkturbarometer for bygge og anlæg steg for anden måned i træk til indeks -16 i juni, jf. figur 1.6. Traditionelt har indikatoren ligget lavt, og siden begyndelsen af 11 har den med nogle få undtagelser ligget omkring -. Aktiviteten (målt ved BVT) i bygge- og anlægssektoren har ifølge nationalregnskabet også været omtrent uændret siden begyndelsen af 11. Det sammensatte konjunkturbarometer for serviceerhvervene steg ligeledes til indeks - i juni, jf. figur 1.7. Indekset har været negativt siden august 11. Detailhandlens konjunkturbarometer steg lidt til indeks 7 i juni, jf. figur 1.7. Indikatoren har store udsving måned til måned, men har generelt har været positiv siden midten af 1. Figur 1.6 Sammensatte konjunkturbarometre for industri og bygge- og anlæg Figur 1.7 Sammensatte konjunkturbarometre for serviceerhverv og detailhandel Pct. (Nettotal) Pct. (Nettotal) Pct. (Nettotal) Pct. (Nettotal) Industri Bygge og anlæg Serviceerhverv Detailhandel Anm.: Alle serier med undtagelse af detailhandel er sæsonkorrigeret. Før maj 11 består serien for detailhandel af tal fra EU s oprindelige statistik, mens tallene efter er fra den udvidede stikprøve, som DST foretager. Hermed kan der være større usikkerhed ved sæsonmønstret. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 6

7 Danmarks nettoaktiver over for udlandet steg i 1. kvartal I 1. kvartal udgjorde Danmarks nettoaktiver over for udlandet (udlandsformuen) 68 mia. kr. svarende til 3½ pct. af BNP, jf. figur 1.8. Udlandsformuen er dermed steget med 8 mia. kr. i forhold til 4. kvartal 1. Ændringer i nettoaktiverne afspejler hovedsageligt værdiændringer på eksisterende aktiver og passiver som følge af valutakurs- eller prisændringer samt ændringer i Danmarks opsparingsoverskud/-underskud (i form af overskud/underskud på betalingsbalancen), jf. figur 1.9. Hertil kommer fejl og udeladelser 1 i forbindelse med afstemning mellem betalingsbalancens finansielle og betalingsbalancens løbende poster. Disse kan være betydelige. Størstedelen af stigningen i udlandsformuen i 1. kvartal kan henføres til en stigning i værdiændringer på 48 mia. kr., mens Danmarks opsparingsoverskud over for udlandet bidrog med 1 mia. kr. I Økonomisk Redegørelse, maj 13 skønnedes nettoaktiverne at udgøre godt 36 pct. af BNP i starten af 13, jf. figur 1.8. Figur 1.8 Danmarks nettoaktiver over for udlandet Figur 1.9 Bidrag til ændring i nettoaktiverne Pct. af BNP Pct. af BNP ØR maj 13 Seneste opgørelse Anm.: Værdiændringer mv. i figur inkluderer fejl og udeladelser. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Betalingsbalancen Nettoformue (h. akse) Værdiændringer mv. 1 Fejl og udeladelser er forskellen mellem de registrerede transaktioner i betalingsbalancens finansielle poster og transaktioner på betalingsbalancens løbende poster plus kapitaloverførsler. 7

8 Stigende huspriser i 1. kvartal Priserne på enfamiliehuse steg 1½ pct. fra 4. kvartal 1 til 1. kvartal 13, når der korrigeres for normale sæsonudsving, jf. figur 1.1. I 1. kvartal 13 lå huspriserne, pct. højere end samme kvartal sidste år. De sæsonkorrigerede huspriser steg i tre ud af fem regioner i 1. kvartal, mens de lå uændrede i Region Nordjylland og Region Syddanmark, jf. figur Priserne på ejerlejligheder steg,3 pct. på landsplan i 1. kvartal, og har således været stødt stigende gennem det seneste år. Priserne lå i 1. kvartal knap 7¼ pct. over niveauet i samme kvartal året før. Ejerlejlighedspriserne steg i alle regioner på nær Region Midtjylland. Kvartalets største prisstigning var i Region Nordjylland (knap 4 pct.). Priserne på sommerhuse faldt i 1. kvartal i forhold til kvartalet før. Prisniveauet var i 3. kvartal knap 4¾ pct. under niveauet i samme kvartal året før. Figur 1.1 Boligpriser Figur 1.11 Priser på enfamiliehuse fordelt på regioner Indeks (6=) Indeks (6=) Indeks (6=) Indeks (6=) Enfamiliehuse Ejerlejligheder Sommerhuse Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Anm.: Egen sæsonkorrektion. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Den første offentliggørelse bygger på ca. 9 pct. af handlerne, og opgørelsen af priserne bliver løbende revideret i de efterfølgende kvartaler. Historisk set har der været en tendens til, at tallene er blevet revideret opad. På den bagrund har Danmarks Statistik nu ændret opgørelsesmetoden for at tage højde for, at dyrere boliger generelt ligger iblandt de 1 pct. af handlerne, der først registreres til den endelige opgørelse. 8

9 Omtrent uændret offentlig beskæftigelse i 1. kvartal I 1. kvartal steg fuldtidsbeskæftigelsen i offentlig forvaltning og service med 4 personer (sæsonkorrigeret) sammenlignet med 4. kvartal 1. Den offentlige beskæftigelse har været omtrent uændret siden. kvartal sidste år på et niveau svarende til beskæftigelsen i slutningen af 8, jf. figur 1.1. Stigningen i 1. kvartal afspejler et fald i den kommunale beskæftigelse på 9 personer, en stigning i regionerne på 1. personer og en stigning i den statslige beskæftigelse på personer, jf. figur Beskæftigelsen inden for social beskyttelse er i det seneste år faldet med,8 pct., mens der har været en fremgang inden for sundhedsvæsnet på 1,4 pct. Beskæftigelsen inden for undervisning var uændret i samme periode. Statistikken bag beskæftigelse i offentlig forvaltning og service er ved denne offentliggørelse ændret, og datagrundlaget stemmer nu overens med statistikken bag beskæftigelse for lønmodtagere. Ændringen afspejler en ny sektorinddeling, hvor bl.a. privatskoler ikke længere indgår i staten, og antallet af offentligt fuldtidsbeskæftige er dermed revideret ned sammenlignet med sidste offentliggørelse. Figur 1.1 Offentlig fuldtidsbeskæftigelse Figur 1.13 Offentlig fuldtidsbeskæftigelse, fordelt på sektorer 1. personer 1. personer personer 1. personer Stat Regioner Kommuner (h. akse) Anm..: Antal fuldtidsbeskæftigede opgjort på basis af arbejdsgivernes indberetninger til SKATs eindkomst i overensstemmelse med statistikken for beskæftigelse for lønmodtagere. I figur 1.13 er sektoren sociale kasser og fonde udeladt, da kun meget få offentligt ansatte indgår i denne kategori. Kilde: Danmarks Statistik. 9

10 INTERNATIONALT KONJUNKTURNYT USA Ifølge den reviderede opgørelse af det amerikanske nationalregnskab steg BNP med,6 pct. i 1. kvartal i forhold til det forudgående kvartal, jf. figur.1. Der er dermed ingen ændring i væksten i forhold til den første offentliggørelse. Fremgangen blev båret af en stigning i privatforbruget og lagerændringerne, mens et fald i det offentlige forbrug trak ned. År-til-år væksten i BNP blev opgjort til 1,8 pct. Fra maj til april steg boligpriserne i USA ifølge både FHFA og Case-Shiller. Den største stigning (1,7 pct.) var i Case-Shiller boligprisindekset, som omfatter prisudviklingen i de største byer i USA, mens FHFA-indekset steg moderat med,7 pct., jf. figur.. Begge indeks har været stigende siden starten af 1. Figur.1 Figur. BNP-vækst, USA Boligpriser, USA Pct. (k/k) Pct. (k/k) Indeks (7M1=) Indeks (7M1=) FHFA Case Shiller C Anm.: Kilde: Reuters Ecowin. Boligsalget i USA steg i maj med 4 pct. i forhold til måneden forinden. Salget af eksisterende boliger oplevede den største fremgang med en stigning på 4, pct., mens salget af nye boliger steg,1 pct., jf. figur.3. Figur.3 Boligsalg, USA Figur.4 Forbrugertillid, euroområdet 1. boliger 1. boliger Indeks Indeks Salg af nye boliger Salg af eksisterende boliger (h.akse) Kilde: Reuters Ecowin. 1

11 Euroområdet Ifølge den foreløbige opgørelse fra DG ECFIN 3 steg forbrugertilliden med 3,1 point til indeks -18,8 i juni, jf. figur.4. Forbrugertilliden er steget siden december sidste år, men er fortsat lav i et historisk perspektiv. Tyskland Erhvervstilliden, målt ved IFO-indikatoren, steg i juni med, point i forhold til måneden forinden til indeks 1,9, jf. figur.. Det afspejler et fald i vurderingen af den aktuelle tilstand, men en stigning i forventningen til fremtiden. Ifølge IFO-indikatoren har erhvervstilliden overordnet været stigende siden september sidste år. Ledigheden (national definition) var i juni uændret på 6,8 pct. af arbejdsstyrken, jf. figur.6, mens antallet af ledige faldt med 1. personer. Ledigheden har været stort set uændret siden efteråret 11. Figur. Erhvervstillid (IFO), Tyskland Figur.6 Ledighed, Tyskland Indeks (=) Indeks (=) Pct. af arbejdsstyrken Pct. af arbejdsstyrken IFO samlet IFO forventninger IFO tilstand Kilde: Reuters Ecowin. Storbritannien Ifølge den reviderede opgørelse af Storbritanniens nationalregnskab, steg BNP med,3 pct. i 1. kvartal 13, hvilket er uændret i forhold til den forrige opgørelse, jf. figur.7. På årsbasis svarer det til en stigning på,3 pct. Japan Ledigheden forblev uændret på 4,1 pct. i maj, jf. figur.8. Ledigheden har generelt været faldende siden midten af 9 og sammenlignet med samme måned sidste år er ledigheden faldet,3 pct.-point. Industriproduktionen steg pct. i maj sammenlignet med måneden forinden, jf. figur.9, og har således været stigende siden november 1 - hjulpet på vej af en svækket yen. Industriproduktionen ligger dog 1 pct. under niveauet i samme måned sidste år, hvilket skyldes et kraftigt fald gennem 1. 3 Directorate General for Economic and Financial Affairs 11

12 Figur.7 BNP, Storbritannien Figur.8 Ledighed, Japan Pct. Pct. Pct. af arbejdsstyrken Pct. af arbejdsstyrken Kilde: Reuters Ecowin. Verden Verdenshandlen steg i april med 1,4 pct. ifølge CPB (Netherlands Bureau for Economic Policy Analysis), jf. figur.1. Fremgangen kom efter et fald på,1 pct. i marts. På årsbasis steg verdenshandlen med 3,6 pct. Figur.9 Industriproduktion, Japan Figur.1 Verdenshandel Indeks (jan. 8=) Indeks (jan. 8=) Indeks (jan. 8=) Indeks (jan. 8=) Indeks 3 mdrs. glid. gns. Kilde: Reuters Ecowin. 1

13 RENTER, OLIEPRISER, VALUTA- OG AKTIEMARKE- DER Det danske og de ledende internationale aktiekursindeks er alle steget siden foregående fredag, jf. figur 3.. Olieprisen (målt i USD) er steget siden sidste fredag. Den danske krone er styrket overfor både den svenske krone og pundet, mens den er svækket overfor dollaren, den norske krone og den japanske yen. Tabel 3.1 Renter og valutakurser mv. Da nske re nte r og va luta kurse r mv. Inte rna tiona le re nte r og va luta kurse r mv. Fredag Ændring ift. Fredag 8/6 sidste fredag 8/6 Ændring ift. sidste fredag Re nte r, pc t. p.a.: Le de nde re nte r, pc t. p.a.: 3- md. pengemarkedsrente,, pct.point USA (federal funds rate),, pct.point Japan (unc. call rate),1, pct.point Stat. 1- årig 1,86 -,3 pct.point Sverige (repo) 1,, pct.point Re a lkre ditre nte r 1 : Euroområdet (min. bid),, pct.point Kort realkreditlån,19,4 pct.point Storbritannien (repo),, pct.point Langt realkreditlån 3,37,19 pct.point Danmark (udlånsrenten),, pct.point Na tiona lba nke ns sa tse r: Re nte på 1 - å rige sta tsobliga tione r, pc t. Diskonto,, pct.point USA,47 -,68 pct.point Indskud på folio,, pct.point Japan,8-4,41 pct.point Indskudsbeviser -,1, pct.point Tyskland 1,73 -,17 pct.point Udlån,, pct.point Storbritannien,4 -, pct.point Re nte spænd til Tyskla nd (pc t.- point): V a luta kurse r : Kort (3- md.) -,34,4 pct.point USD/JPY 3 98,34,46 pct. Langt (1- årigt),13 -,3 pct.point GBP/USD 6,4 1,4 pct. Aktie kurse r (kursinde ks): EUR/USD 13,3 -,66 pct. OMXC (3/7-89 = ) 18,67,79 pct. Aktie kurse r (kursinde ks): USD, S&P ,3 pct. V a luta kurse r : Japan, Nikkei ,38 pct. EUR/DKK 74,76 -,1 pct. Euroomr., Eurostoxx USD/DKK 71,9,63 pct. indeks 6,1 pct. SEK/DKK 84,86 -,39 pct. Storbritannien, FTSE 643,8 pct. NOK/DKK 94,66,84 pct. GBP/DKK 873,1 -,4 pct. Olie prise r: JPY/DKK,8,16 pct. Brent (USD) 1,39 1,77 USD Effektiv kronekursindeks (198 = ) 1,9 -, point Brent (DKK) 86,41 DKK 1) Den korte realkreditrente består af et gennemsnit af realkreditrenter med 1- og -årig løbetid. Den lange realkreditrente består af et gennemsnit af 3-årige realkreditrenter. Realkreditrenterne offentliggøres ugentligt og med en uges forsinkelse. ) X/Y betyder pris i valuta Y for enheder af valuta X. Når tallet fx vokser, betyder det, at værdien af den første valuta (X) øges i forhold til værdien af den anden valuta (Y). 3) Pris i yen for én dollar. Kilde: Reuters Ecowin og Danmarks Nationalbank 13

14 Figur 3.1 Pengepolitisk rente Figur 3. Kort og lang rente og rentespænd i forhold til Tyskland Pct. Pct USA Danmark Euroområdet Pct. 3, 3,,, 1, 1,,, apr 11 jul 11 okt 11 jan 1 apr 1 1-årig, rentespænd (h.a.) jul 1 okt 1 jan 13 Pct.-point apr 13 3-mdr., rentespænd (h.a.) 1,,8,6,4,, -, -,4 -,6 -,8-1, Kilde: Reuters Ecowin 1-årig, dansk 3-mdr., dansk Figur 3.3 Rentespænd i forhold til Tyskland Figur 3.4 Prisen pr. tønde Brent-olie i USD og Euro Pct.-point Pct.-point jan 11 sep 11 maj 1 jan 13 Italien Grækenland Spanien Portugal Irland Frankrig Kilde: Reuters Ecowin Euro Dollar apr 11 aug 11 dec 11 apr 1 aug 1 dec 1 apr 13 Euro Dollar (h. akse) Figur 3. Udvalgte aktieindeks Figur 3.6 Udvalgte valutakurser Indeks (=) Indeks (=) apr 11 aug 11 dec 11 apr 1 aug 1 dec 1 apr 13 USD/EUR USD/JPY,9 1,8,8 9,7 9,7 8,6 8,6 7 apr 11 aug 11 dec 11 apr 1 aug 1 dec 1 apr 13 Eurostoxx OMX C Nikkei S&P USD/EUR USD/JPY (h. akse) Kilde: Reuters Ecowin 14