KonjunkturNYT - uge 36

Transkript

1 KonjunkturNYT - uge september 6. september 213 Danmark Industriproduktionen tilbage på 2-niveauet i juli Stor stigning i antallet af ledige stillinger i 2. kvartal Flere varslede afskedigelser Stigende priser på enfamiliehuse i juni Lille stigning i antallet af tvangsauktioner i august Lille stigning i antallet af konkurser i august Tøbrud i dansk økonomi ifølge Nordeas prognose Internationalt OECD: Interim Assessment, september 213 USA: Stigning i erhvervstilliden og fald i ledigheden Euroområdet: Stigning i detailsalget. Tyskland: Fald i industriproduktionen Storbritannien: Stigning i erhvervstilliden, uændret industriproduktion Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder Stigende danske og internationale aktieindeks Stigning i olieprisen (målt i USD) Dansk Økonomi / Makropolitik Redaktionen er afsluttet fredag kl Henvendelse rettes til hco@oim.dk

2 DANSK KONJUNKTURNYT Industriproduktionen tilbage på 2-niveauet i juli Fra juni til juli steg industriproduktionen (faste priser) med 2,9 pct., når der korrigeres for normale sæsonudsving, jf. figur 1.1. Dermed kom industriproduktionen i juli tilbage på det gennemsnitlige niveau fra 2, hvilket er første gang siden starten af 29. Der er traditionelt store månedlige udsving i industriproduktionen. Sammenlignes perioden maj-juli med de forudgående tre måneder, er produktionen steget med 1,6 pct. Fremgangen i den seneste tremåneders periode skyldes især øget produktion inden for investeringsgodeindustrien (fx maskiner), men også produktionen af ikke-varige forbrugsgoder steg, blandt andet trukket af øget produktion af medicinalprodukter, som steg 18 pct. i juli. Industriens omsætning (løbende priser) har siden midten af 29 klaret sig markant bedre på eksportmarkederne end på hjemmemarkedet, jf. figur 1.2. I juli var fremgangen også størst på eksportmarkederne med en stigning på 2,7 pct. mod,7 pct. herhjemme. Sammenlignes maj-juli med februar-april steg omsætningen på eksportmarkederne med 4,7 pct., mens omsætningen på hjemmemarkedet havde en mindre fremgang på 2,1 pct. Figur 1.1 Industriproduktion Figur 1.2 Industriomsætningen (3 mdr. glidende gns.) Indeks (2=1) Indeks (2=1) Indeks (2=1) Indeks (2=1) mdr. glidende gennemsnit Industriproduktion Eksportmarked Hjemmemarked Anm. Omsætningen i figur 1.2 er for industri eksklusive fremstilling af skibe og andre transportmidler. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 2

3 Stor stigning i antallet af ledige stillinger i 2. kvartal Der var 21. ledige stillinger i den private sektor i 2. kvartal 213, hvilket er næsten 2. flere end i samme kvartal sidste år, jf. figur 1.3. Der er en vis tendens til et højt antal ledige stillinger i 2. kvartal, men på grund af statistikkens forholdsvis korte historie er det ikke muligt at identificere og tage højde for sæsonforhold. Niveauet ligger dog højere end i 2. kvartal de tre forudgående år. Det var i særdeleshed Region Hovedstaden, som trak fremgangen i antallet af ledige stillinger i 2. kvartal med en stigning på knap 9 stillinger i forhold til 2. kvartal 212, jf. figur 1.4. Med undtagelse af Region Midtjylland steg antallet af ledige stillinger også i de øvrige regioner, dog i mindre omfang. let af ledige stillinger steg mest inden for branchen information og kommunikation, hvor der i 2. kvartal 213 var 1. flere stillinger end i det tilsvarende kvartal året før. Også erhvervsservice og bygge og anlæg oplevede fremgang. Med stigningen i 2. kvartal er andelen af ledige stillinger (ledige stillinger i forhold til summen af ledige og besatte stillinger) også højest inden for information og kommunikation, efterfulgt af erhvervsservice. Den positive udvikling i Danmarks Statistiks opgørelse af antal ledige stillinger bekræftes af antallet af jobannoncer på Jobnet. Her har antallet af jobannoncer generelt været svagt stigende siden midten af 211 Figur 1.3 ledige stillinger Figur 1.4 ledige stillinger regionalt fordelt ledige stillinger 2. ledige stillinger 2. ledige stillinger 1. ledige stillinger kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Anm.: Danmarks Statistik sæsonkorrigerer ikke tallene som følge af for kort tidsserie. Figur 1.4 viser antal ledige stillinger i 2. kvartal i det pågældende år. Kilde: Danmarks Statistik. 3

4 Flere varslede afskedigelser let af varslede afskedigelser steg i august til knap 1. personer opgjort i faktiske, ikke-sæsonkorrigerede tal. Det dækker over en stigning i antallet af varslinger i den private sektor, mens der blev varslet færre afskedigelser i den offentlige sektor i august i forhold til juli. Stigningen skal ses i sammenhæng med, at niveauet i juli typisk er meget lavt, idet virksomheder kun i mindre omfang varsler afskedigelser i sommerferien. Korrigeret for normale sæsonudsving steg antallet af varslinger i den private sektor med ca. personer i august til godt 1.1 personer, jf. figur 1.. Varslingerne svinger generelt en del fra måned til måned. Set over de seneste to år har antallet af varslede afskedigelser i den private sektor varieret omkring 1. personer om måneden. Der er ikke varslet nogen afskedigelser inden for bygge og anlæg, og tallene for august er derfor ikke påvirket af konkursen hos Pihl og Søn. let af ledige stillinger på Jobnet var omtrent uændret i august på godt 2. stillinger (sæsonkorrigeret), jf. figur 1.6. Dermed har antallet af ledige stillinger ligget nogenlunde fladt igennem 213 indtil videre, men fortsat på et højere niveau end i 212. let af varslede afskedigelser og ledige stillinger er ikke præcise indikatorer for udviklingen i ledigheden, men kan afspejle tendenser på arbejdsmarkedet. Figur 1. varslede afskedigelser Figur 1.6 stillinger slået op på Jobnet 1. personer 1. personer stillinger 1. stillinger Samlet antal varslinger - faktisk private varslinger - sæsonkorrigeret Anm.: Den sæsonkorrigerede udvikling i det samlede antal varslinger i august er usikker, dels på grund af problemer med sæsonkorrektionen som følge af sommerferien, dels på grund af et ekstraordinært stort antal varslinger i den offentlige sektor i juli. Derfor vises serien ikke i figur 1.. Kilde: Jobindsats.dk og egen sæsonkorrektion. 4

5 Stigende priser på enfamiliehuse i juni Fra maj til juni steg prisen på enfamiliehuse med 1,8 pct., jf. figur 1.7. I forhold til samme måned sidste år er priserne på enfamiliehuse steget med 4,4 pct. I Økonomisk Redegørelse, august 213, skønnes priserne på enfamiliehuse at stige 3 pct. i 213 som helhed i forhold til 212. Prisen på ejerlejligheder faldt med 1,8 pct. fra maj til juni efter at være steget uafbrudt siden september 212, jf. figur 1.7. Prisen på ejerlejligheder ligger således 8,8 pct. højere end samme tid sidste år. let af månedlige handler er steget siden årsskiftet, hvilket tyder på en vis optøning på boligmarkedet. Niveauet er imidlertid stadig betydeligt lavere end i årene op til krisen, jf. figur 1.8. Generelt er opgørelsen for boligpriser og -handler forbundet med stor usikkerhed, fordi kun ca. 7 pct. af det forventede endelige antal handler er opgjort på beregningstidspunktet for den seneste måneds tal. let af handler i den seneste måned ventes således at blive opjusteret betydeligt. Handelsstatistikken revideres op til 8 måneder tilbage i tid. Grundet den relativt korte periode, som Danmarks Statistik har opgjort de månedlige boligprisstigninger i, er en egentlig sæsonkorrektion af data relativt usikker, jf. anmærkningen til figurerne. Figur 1.7 Boligpriser Figur 1.8 let handler Indeks (26=1) Indeks (26=1) (1.) (1.) Enfamiliehuse Ejerlejligheder Enfamiliehuse Ejerlejligheder Anm.: Prisindeksene er ikke sæsonkorrigerede som følge af, at perioden fra januar 26 til juni 213 dels er forholdsvis kort og dels indeholder relativt store udsving, som ikke er sæsonrelaterede og derfor forstyrrer korrektionen af sæsonudsvingene. Stregen i figur 1.8 viser hvor langt tilbage, der kan forekomme revisioner. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger

6 Lille stigning i antallet af tvangsauktioner i august let af bekendtgjorte tvangsauktioner steg til 39 i august, når der korrigeres for normale sæsonudsving, jf. figur 1.9. Det er en stigning på godt 2½ pct. i forhold til juli. I forhold til samme måned sidste år er antallet af tvangsauktioner dog 1 pct. lavere. Der er betydelige månedlige udsving i antallet af tvangsauktioner, men målt ved et tremåneders glidende gennemsnit har antallet været faldende siden april sidste år. Historisk set er antallet af tvangsauktioner lavt og markant under niveauet i begyndelsen af 199 erne, hvor antallet var over 1. pr. måned, jf. figur 1.1. Figur 1.9 Bekendtgjorte tvangsauktioner Figur 1.1 Bekendtgjorte tvangsauktioner Tvangsauktioner Tvangsauktioner, 3 mdr. gl. gnst Anm: I begge figurer er tallene sæsonkorrigerede. I figur 1.1 er antallet af tvangsauktioner et 3 mdr. gl. gns. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 6

7 Lille stigning i antallet af konkurser i august I august blev 39 virksomheder erklæret konkurs, når der korrigeres for normale sæsonudsving, jf. figur Det er en stigning på knap 3¾ pct. i forhold til juli. Niveauet for juni-august var knap 4¾ pct. lavere end for marts-maj, men historisk set er antallet af erklærede konkurser stadig på et højt niveau, jf. figur Omsætningen i de konkursramte virksomheder i august udgjorde knap 4½ mia. kr., hvilket er en tredobling i forhold til juli. Den samlede beskæftigelse i de konkursramte virksomheder var 1744 fuldtidsbeskæftigede i august, hvilket svarer til en fordobling i forhold til måneden før. Den markante stigning afspejler blandt andet konkursen i E. Pihl & Søn. Figur 1.11 Erklærede konkurser og samlet beskæftigelse i de konkursramte virksomheder Figur 1.12 Erklærede konkurser, 3 måneders glidende gennemsnit Konkurser (sk.) Samlet beskæftigelse, 3 mdr. gl. gnst. (h. akse) mdr. gl. gnst. (sk.) Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 7

8 Tøbrud i dansk økonomi ifølge Nordeas prognose I Nordeas septemberprognose forventes en BNP-vækst på,3 og 1,3 pct. i hhv. 213 og 214, jf. tabel 1.1. Prognosen ligger i store træk i tråd med prognosen i Økonomisk Redegørelse (ØR), august 213. Der er i 214 en smule lavere vækst i Nordeas prognose end i ØR, hvilket blandt andet følger af en svagere udvikling i eksporten end forudsat i ØR. I prognosen forventes en gradvis acceleration af dansk økonomi gennem 213 og næste år drevet af både indenlandsk efterspørgsel og eksporten. I prognoseperioden forudsættes en fremgang i det private forbrug trukket af skattelettelser, lav inflation og stigende forbrugertillid. Erhvervsinvesteringerne øges i 213 som følge af investeringsvinduet mens investeringsaktivteten i 214 ventes at blive understøttet af lave renter og stigende efterspørgsel. Nordea vurderer på baggrund af prognosen, at finanspolitikken ikke bør lempes yderligere end der er lagt op til i finanslovsforslaget for 214. Tabel 1.1 Vækstskøn for Danmark ifølge Nordeas prognose og Økonomisk Redegørelse ØR Nordea ØR Nordea Realvækst, pct. BNP,2,3 1,6 1,3 Privat forbrug,4,3 1,2 1, Offentligt forbrug,6,4,, Faste erhvervsinvesteringer 6,4 3,9 1,8 3,8 Eksport,2,4 3,7 2,8 Import 1,7 1,3 3,3 3, Inflation 1,,9 1, 1,3 Pct. af BNP Betalingsbalance,4,7,7 4,8 Offentlig saldo -1,7-1,4-2, -1,6 1. personer Bruttoledighed Kilde: Økonomisk Redegørelse, august 213 og Nordea, Økonomisk Perspektiv, september 213 8

9 INTERNATIONALT KONJUNKTURNYT OECD s Interim Assessment, september 213 OECD har den 3. september offentliggjort deres interim vurdering 1 af udsigterne for andet halvår 213 i G7-landene og Kina. Væksten i 2. kvartal 213 var noget stærkere end ventet. OECD forventer, at bedringen fortsætter i andet halvår 213, og i forhold til Economic Outlook 93, maj 213, er skønnet for BNP-væksten i andet halvår 213 opjusteret for samtlige lande med undtagelse af Japan, jf. tabel 2.1. Samlet set betyder det en opjustering af årsvækstraterne i 213 i forhold til Economic Outlook 93 og Økonomisk Redegørelse, august, i de europæiske G7-lande og Canada, mens væksten i USA og Kina er nedjusteret. I de nye vækstøkonomier har væksten været aftagende, men ifølge OECD er der nu tegn på, at kinesisk vækst atter vil tage til i andet halvår. OECD vurderer, at der stadig er betydelig negativ risiko hæftet til vækstudsigterne. Euroområdet er fortsat sårbart overfor fornyet finansiel uro, og store dele af regionens banksektor skal stadig rekapitaliseres. I USA vurderes især de kommende forhandlinger om en udvidelse af gældsloftet at udgøre en risiko for den fortsatte genopretning. OECD understreger vigtigheden af fortsat at understøtte efterspørgslen gennem en lempelig pengepolitik på tværs af de industrialiserede lande. Ydermere peger OECD på behovet for fortsatte strukturelle reformer, der sigter mod jobskabelse, øget vækst samt en rebalancering af den finansielle sektor og de eksterne balancer. Tabel 2.1 OECD s skøn for BNP-væksten i G7-landene Ændr. ift. EO93 Interim skøn EO93/ØR aug. Pct. 213K2 213K3 213K USA +,9 +,7 +,1 1,7 1,9 Japan +,2, -,8 1,6 1,6 Tyskland +1,6 +,7 +,6,7,4 Frankrig +2,1 +1,2 +1,,3 -,3 Italien, +,3 +,1-1,8-1,8 Storbritannien +2, +2,6 +2, 1,,8 Canada +,3 +3,2 +,7 2, 1,4 Kina ,4 7,8 Anm: De kvartalsvise vækstrater er annualiserede. Kilde: OECD, Economic Outlook 93, maj 213 og Interim Assesment, september 213. Interim prognosen er en prognoseopdatering, som bliver offentliggjort midtvejs mellem OECD s halvårlige Economic Outlook. Vurderingen bygger på et modelskøn, som kun omfatter G7-landene og kun vedrører de sidste kvartaler i indeværende år. 9

10 USA Erhvervstilliden i fremstillingserhvervene målt ved ISM-indikatoren steg med,3 point til indeks,7 i august, jf. figur 2.1. Dette er det højeste niveau siden maj 211. Indikatoren er for tredje måned i træk over den neutrale værdi, som markerer fremgang. Fremgangen var især drevet af bedring i vurderingen af den mere fremadrettede nye ordre komponent, men også vurderingen af priserne og eksporten bidrog med pæne stigninger. Ledigheden faldt fra juli til august med,1 pct.-point til 7,3 pct. af arbejdsstyrken, jf. figur 2.2. Faldet var dog i høj grad drevet af et fald i arbejdsstyrken. let af beskæftigede steg med 169. personer i august. Figur 2.1 Figur 2.2 Erhvervstillid (ISM), USA Ledighed, USA Indeks Indeks Pct. af arbejdsstyrken 1. personer Fremstilling Service Ændring (m/m) i beskæftigelse (h. akse) Ledighed Kilde: Reuters Ecowin. Euroområdet Detailsalget steg med,1 pct. fra juni til juli, jf. figur 2.3. Den svage stigning kommer efter et fald i juni måned på,7 pct. I juli lå detailsalget således 1, pct. lavere end samme måned sidste år. Figur 2.3 Detailsalg, euroområdet Figur 2.4 Industriproduktion, Tyskland Indeks (27=1) Indeks (27=1) Indeks (27M1=1) Indeks (27M1=1) Kilde: Reuters Ecowin. 1

11 Tyskland Industriproduktionen faldt med 1,7 pct. fra juni til juli, jf. figur 2.4. Faldet kommer efter en pæn stigning på 2, pct. i juni. I forhold til samme måned sidste år er industriproduktionen 2,3 pct. lavere i år. Storbritannien Erhvervstilliden målt ved PMI-indikatoren steg i både fremstillings- og serviceerhvervene i august. I fremstillingserhvervene steg indekset til 7,2, hvilket er 2,4 point højere end måneden før, jf. figur 2.. Det er femte måned i træk, at erhvervstilliden for fremstillingserhvervene ligger over grænsen på, der indikerer fremgang i erhvervene, og indekset er nu på det højeste niveau siden marts 211. Erhvervstilliden i serviceerhvervene steg med,3 point fra juli til august, og er nu på indeks 6,, jf. figur 2.. Indekset har været stigende siden december 212 og er på det højeste niveau i over år. Indikatoren ligger betydelig over grænsen på. Industriproduktionen var i juli uændret i forhold til måneden forinden, og lå 1, pct. lavere i forhold til samme måned sidste år, jf. figur 2.6. Industriproduktionen ligger på et relativt lavt niveau historisk set, men de seneste måneders fremgang i erhvervstilliden peger på en styrkelse fremadrettet. Figur 2. Erhvervstillid, Storbritannien Figur 2.6 Industriproduktion, Storbritannien Indeks 7 Indeks 7 Indeks (27M1=1) 11 Indeks (27M1=1) PMI fremstilling PMI service Kilde: Reuters Ecowin. 11

12 RENTER, OLIEPRISER, VALUTA- OG AKTIEMARKE- DER Den danske og de ledende internationale aktiekursindeks er alle steget siden sidste fredag, jf. tabel 3.1 Olieprisen (målt i USD) er steget siden sidste fredag. Tabel 3.1 Renter og valutakurser mv. Da nske re nte r og va luta kurse r mv. Inte rna tiona le re nte r og va luta kurse r mv. Fredag Ændring ift. Fredag 6/9 sidste fredag 6/9 Ændring ift. sidste fredag Re nte r, pc t. p.a.: Le de nde re nte r, pc t. p.a.: 3- md. pengemarkedsrente,, pct.point USA (federal funds rate),2, pct.point Japan (unc. call rate),1, pct.point Stat. 1- årig 2,23,18 pct.point Sverige (repo) 1,, pct.point Re a lkre ditre nte r 1 : Euroområdet (min. bid),, pct.point Kort realkreditlån,22,4 pct.point Storbritannien (repo),, pct.point Langt realkreditlån 3,74,16 pct.point Danmark (udlånsrenten),2, pct.point Na tiona lba nke ns sa tse r: Re nte på 1 - å rige sta tsobliga tione r, pc t. Diskonto,, pct.point USA 3,,21 pct.point Indskud på folio,, pct.point Japan,78,6 pct.point Indskudsbeviser -,1, pct.point Tyskland 2,4,19 pct.point Udlån,2, pct.point Storbritannien 3,2,24 pct.point Re nte spænd til Tyskla nd (pc t.- point): V a luta kurse r 2 : Kort (3- md.) -,34 -,14 pct.point USD/JPY 3 1,11 2, pct. Langt (1- årigt),19 -,1 pct.point GBP/USD 64,1 -,2 pct. Aktie kurse r (kursinde ks): EUR/USD 131,19 -,76 pct. OMXC2 (3/7-89 = 1 4,64,2 pct. Aktie kurse r (kursinde ks): USD, S&P 16 1,3 pct. V a luta kurse r 2 : Japan, Nikkei ,2 pct. EUR/DKK 74,8 -,3 pct. Euroomr., Eurostoxx USD/DKK 68,43,78 pct. indeks 283 2,14 pct. SEK/DKK 8,14 -,14 pct. Storbritannien, FTSE ,86 pct. NOK/DKK 92,86,8 pct. GBP/DKK 886,27 1,3 pct. Olie prise r: JPY/DKK,68-1,32 pct. Brent (USD) 11,76,48 USD Effektiv kronekursindeks (198 = 1) 12,61 -,8 point Brent (DKK) 68 1,26 DKK 1) Den korte realkreditrente består af et gennemsnit af realkreditrenter med 1- og 2-årig løbetid. Den lange realkreditrente består af et gennemsnit af 3-årige realkreditrenter. Realkreditrenterne offentliggøres ugentligt og med en uges forsinkelse. 2) X/Y betyder pris i valuta Y for 1 enheder af valuta X. Når tallet fx vokser, betyder det, at værdien af den første valuta (X) øges i forhold til værdien af den anden valuta (Y). 3) Pris i yen for én dollar. Kilde: Reuters Ecowin og Danmarks Nationalbank 12

13 Figur 3.1 Pengepolitisk rente Figur 3.2 Kort og lang rente og rentespænd i forhold til Tyskland Pct. Pct Pct. 3, 2, 2, 1, 1,,, aug 11 nov 11 feb 12 maj 12 aug 12 nov 12 feb 13 maj 13 Pct.-point aug 13 1,,8,6,4,2, -,2 -,4 -,6 -,8-1, USA Danmark Euroområdet Kilde: Reuters Ecowin 1-årig, rentespænd (h.a.) 1-årig, dansk 3-mdr., rentespænd (h.a.) 3-mdr., dansk Figur 3.3 Rentespænd i forhold til Tyskland Figur 3.4 Prisen pr. tønde Brent-olie i USD og Euro Pct.-point Pct.-point jan 11 sep 11 maj 12 jan 13 sep 13 Italien Grækenland Spanien Portugal Irland Frankrig Kilde: Reuters Ecowin Euro Dollar aug 11 dec 11 apr 12 aug 12 dec 12 apr 13 aug 13 Euro Dollar (h. akse) Figur 3. Udvalgte aktieindeks Figur 3.6 Udvalgte valutakurser Indeks (2=1) Indeks (2=1) aug 11 dec 11 apr 12 aug 12 dec 12 apr 13 aug 13 USD/EUR USD/JPY,9 1,8 1,8 9,7 9,7 8,6 8,6 7 aug 11 dec 11 apr 12 aug 12 dec 12 apr 13 aug 13 Eurostoxx OMX C2 Nikkei 22 S&P USD/EUR USD/JPY (h. akse) Kilde: Reuters Ecowin 13