Af Anita Vium - Direkte telefon: marts 2001 RESUMÉ

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 8. marts 2001 RESUMÉ"

Transkript

1 i:\marts-2001\vel-a-marts-01.doc Af Anita Vium - Direkte telefon: marts 2001 RESUMÉ PENGENE FØLGER BARNET - NORSKE ERFARINGER I Venstres oplæg til finansloven 2001 "Et bedre Danmark - til de samme penge" foreslår de, at børnefamilier skal have et beløb svarende til omkostningerne ved den offentlige pasning. Denne pengenefølger-barnet ordning betyder, at familierne frit kan vælge imellem offentlig pasning, privat pasning eller at passe barnet selv. I Norge indførte man en lignende ordning i Erfaringerne herfra viser, at ordningen ikke kan gennemføres for de samme penge, og heller ikke giver et bedre Danmark. De norske undersøgelser viser bl.a. at: Ordningen sænker kvindernes deltagelse på arbejdsmarkedet. Især indenfor den offentlige sektor er ordningen populær. Forringer ligestillingen imellem mænd og kvinder. Mændene bliver på arbejdspladsen, mens kvinderne udskyder karrieren. Desuden bruger kvinderne den ekstra hjemmetid til husligt arbejde. Ordningen forringer integrationen af flygtninge og indvandrere, fordi mange kvinder af anden etnisk herkomst tager barnet ud af de offentlige institutioner og dropper deres arbejde for at passe barnet hjemme. Ordningen koster mange penge for det offentlige, og øger dermed trykket på de skatteyderne, der bliver tilbage på arbejdsmarkedet. Pengene-følger-barnet ordningen er derfor ikke den rigtige løsning til at forbedre forholdene for de danske børnefamilier.

2 2 PENGENE FØLGER BARNET - NORSKE ERFARINGER Det vil koste kvinderne og sandsynligvis alle skatteydere penge, hvis Venstres forslag om at lade pengene følge barnet bliver gennemført. Det viser de seneste års erfaringer fra Norge. I sit oplæg til finansloven 2001 "Et bedre Danmark - for de samme penge" foreslår Venstre at give alle småbørnsfamilier et fast beløb til børnepasning, som de kan forvalte efter eget ønske. Denne pengenefølger-barnet model betyder blandt andet, at familierne kan få penge af det offentlige for at passe deres egne børn. I Norge gennemførte man en lignende ordning for 2½ år siden, og erfaringerne viser, at ordningen langt fra er gratis. Nogle af erfaringerne fra Norge er bl.a. at: Ordningen sænker kvindernes deltagelse på arbejdsmarkedet. Især indenfor den offentlige sektor er ordningen populær. Ordningen forringer ligestillingen imellem mænd og kvinder. Mændene bliver på arbejdspladsen, mens kvinderne udskyder karrieren. Desuden bruger kvinderne den ekstra hjemmetid til husligt arbejde. Ordningen forringer integrationen af flygtninge og indvandrere, fordi mange kvinder af anden etnisk herkomst tager barnet ud af de offentlige institutioner og dropper deres arbejde for at passe barnet hjemme. Ordningen koster mange penge for det offentlige, og øger dermed trykket på de skatteyderne, der bliver tilbage på arbejdsmarkedet. Boks 1. Pengene følger barnet i Norge I august 1998 introducerede man i Norge en pengene-følger-barnet model for børn på et og to år. Forældre, der vælger ikke at have deres børn i offentlige institutioner, får i stedet et kontant beløb, som de kan bruge på alternativ pasning eller beholde, hvis de vælger selv at passe barnet. Da denne type ordning - internationalt set - er uprøvet, har man i Norge lavet flere grundige undersøgelser af effekten af ordningen. Det er disse undersøgelser, vi refererer til i dette papir. Undersøgelserne er bestilt og finansieret af Norges forskningsråd.

3 3 1. Færre kvinder på arbejdsmarkedet Når indtægtsforskellen imellem at gå derhjemme og være på arbejde bliver mindre, vælger en større del af kvinderne af blive hjemme. Forskellen har derimod stort set ingen betydning for mændene uanset, om de tjener mere eller mindre end kvinden i hjemmet. I tabel 1 kan man se forskellen i sandsynlighed for, at en kvinde med et barn på 1-2 år enten arbejdede fuld tid, deltid eller slet ikke arbejde i henholdsvis 1998 og Forskellen imellem disse to år er særlig interessant, fordi den norske ordning var gældende i hele I tabellen ses, at for alle grupperne af kvinder - uanset længden af uddannelse - faldt sandsynligheden for at have fuldtidsarbejde fra 1998 til Til gengæld steg andelen af kvinder, der ikke var i arbejde, for alle grupperne - med undtagelse af de allerhøjest uddannede. Således faldt sandsynligheden for, at en kvinde med års uddannelse med et barn på 1-2 år var i fuldtidsarbejde fra godt 50 procent til godt 40 procent, mens sandsynligheden for, at hun ikke var i arbejde, steg fra 25 procent til godt 30 procent. Tabel 1. Sandsynligheden for at være på arbejdsmarkedet for kvinder med børn på 1-2 år Antal års skolegang Fuld tid Deltid Ikke arbejde Fuld tid Deltid Ikke arbejde eller mere Kilde: Marit Rønsen "Market work, child care and household labour", Statistics Norway Tabel 6.6 side 22. I tabellen ses, at det ikke kun er kvinder med kort uddannelse, der reducerer deres arbejdstid efter indførelsen af den nye ordning. Faktisk er det kvinderne med en uddannelse på år, der har haft det største fald i fuldtidsarbejde. Det skyldes formodentligt, at mange kvinder med disse mellemlange uddannelser er ansat i den offentlige sektor som sygeplejesker, lærere o.s.v. I tabel 2 kan man se, hvordan mønsteret på deltagelse på arbejdsmarkedet har været for denne gruppe kvinder.

4 4 Tabel 2. Deltagelse på arbejdsmarkedet for kvinder med års uddannelse og små børn års skolegang indenfor: Fuld tid Deltid Ikke arbejde Fuld tid Deltid Ikke arbejde Undervisningssektoren Sundhedsvæsen Andet I alt Kilde: Marit Rønsen "Market work, child care and household labour", Statistics Norway Tabel 6.6 side 22. I tabel 2 ses det, at det især er kvinder, der er uddannet indenfor undervisning (bl.a. folkeskolelærere), som fravælger fuldtidsarbejde. Fra 1998 til 1999 er der næsten 20 procent point færre kvinder indenfor denne gruppe i fuldtidsarbejde. Indenfor sundhedsvæsnet (bl.a. sygeplejesker) havde mindre end halvdelen af kvinderne arbejde på fuld tid inden ordningens indførsel, og i 1999 fald tallet yderligere, så mindre end 4 ud af 10 kvinder arbejdede på fuld tid. Pengene-følger-barnet politikken har altså i Norge især fået kvinder i den offentlige sektor til at formindske deres aktivitet på arbejdsmarkedet. En sådan politik i Danmark vil yderligere øge manglen på bl.a. lærere og sygeplejesker. I Norges statistik har man vurderet, at den nye pengene-følger-barnet ordning umiddelbart har betydet et samlet direkte lavere arbejdsudbud på 3700 årsværk, fordi kvinderne er holdt op med at arbejde samt et fald på 1700 årsværk som følge af nedsat timetal. På længere sigt vurderes arbejdsudbuddet blandt norske kvinder med børn på 1-2 år at falde med 18 procent - svarende til cirka årsværk. Overføres disse tal til danske forhold, må man forvente, at Venstres forslag reducerer arbejdsstyrken betydeligt mere, fordi ordningen i Norge kun omfatter børn på 1-2 år, mens Venstres forslag vil omfatte alle børn op til 6 års alderen. Det er tankevækkende, at man med møje og besvær forsøger at øge arbejdsudbuddet bl.a. ved den nye efterlønsordning, hvorefter man ved et trylleslag formindsker den igen med en pengene-følger-barnet ordning. I tabel 3 kan man se hvor mange børnefamilier, der er i Danmark. Cirka familier havde mindst et barn imellem 0 og 2 år, mens cirka familier havde et barn imellem 3 og 6 år (og ikke nogen yngre).

5 5 Tabel 3. Danske familier med børn mellem 0 og 6 år og betydningen af pengene-følger-barnet Yngste barns alder Antal familier 18% nedgang i arbejdsudbuddet, som i Norge Antal årsværk Hhv. 18 og 9% nedgang i arbejdsudbuddet 0-2 år år I alt Anm.: I beregningen er der taget hensyn til, at en del kvinder allerede er ude af arbejdsstyrken s.f.a. barsel og børnepasningsorlov. Desuden er der korrigeret for kvindernes erhvervsfrekvens og deltidsfrekvens. Kilde: Statistiske efterretninger "Befolkning og valg", 2000:6, Danmarks Statistik og egne beregninger Beregner man, hvad pengene-følger-barnet politikken betyder for danske forhold, vil det direkte betyde en nedgang i arbejdsudbuddet for kvinder med børn på mellem 0 og 2 år på godt årsværk. Resultatet for Danmark er højere end de i Norge af flere årsager. For det første trækker det opad for Danmarks vedkommende, at barselsorloven er kortere end i Norge, mens det trækker nedad for resultatet, at en del danske kvinder allerede har trukket sig ud på børnepasningsorlov. Desuden har det betydning for resultatet, at der er flere børnefamilier i Danmark end i Norge og dermed flere, der kan bruge ordningen. Det trækker også resultatet opad, at der er færre kvinder på deltid i Danmark end i Norge og dermed flere i Danmark, der kan udnytte ordningen fuldt ud. Hvis man udvider ordningen til børn mellem 3 og 6 år, bliver den samlede effekt på arbejdsudbuddet på cirka årsværk. Det kan dog tænkes, at tilbøjeligheden til at trække sig ud af arbejdsmarkedet er mindre, når børnene bliver ældre, så i tredje kolonne er effekten beregnet, når nedgangen i arbejdsstyrken kun er halv så stor for kvinder med ældre børn. I dette tilfælde er effekten på arbejdsudbuddet på cirka årsværk. 2. Mindsker ligestillingen imellem mænd og kvinder Hvis kvinderne vælger at trække sig ud af arbejdsmarkedet i længere tid, når de får børn - eller vælger nedsat tid i stedet for fuldtids arbejde, påvirker det deres indkomst over livet. Indkomsten falder, både fordi kvinden går glip af en indkomst, mens hun går derhjemme (hvilket vi vender tilbage til i afsnit 4), mens også fordi hun ikke optjener anciennitet og vedligeholder sine kvalifikationer.

6 6 På den måde betyder pengene-følger-barnet politikken, at lønforskellene imellem mænd og kvinder øges. Men det er ikke kun på det økonomiske område, at kvinderne betaler for pengene-følger-barnet politikken. De norske undersøgelser viser nemlig, at den lavere erhvervsaktivitet ikke kun bruges til at passe børn, men også til ekstra husligt arbejde. I figur 1 ses nogle af undersøgelsens resultater. I 1999 lavede en norsk kvinde med fuldtidsarbejde og små børn i gennemsnit knap 69 procent af det huslige arbejde. Selvom det ikke er en lige fordeling af arbejdet, viser undersøgelsen dog, at der med tiden er en tendens til, at det huslige arbejde bliver mere lige fordelt med manden og kvinden i hjemmet. Figur 1. Fordelingen af arbejdet i hjemmet i Norge - før og efter nedsat arbejdstid. Kilde: Marit Rønsen "Market work, child care and household labour", Statistics Norway Tabel 6.11, side 29. Mens hvis kvinden gik fra fuldtidsarbejde til deltidsarbejde f.eks. for at passe børn, ændrer fordelingen af arbejdet i hjemmet sig. Herefter får hun igen en større del af det huslige arbejde - nemlig i alt 73 procent. Tendensen imod, at mændene efterhånden overtager en større del af det huslige arbejde, bliver altså ikke bare sat i stå, men rullet tilbage. Hvis familien således vælger at lade kvinden gå hjemme for at passe børn, får hun altså en ekstra bonus i form af mere husligt arbejde. Hun overtager simpelthen nogle af kødgryderne fra manden.

7 7 3. Integration af flytning og indvandrere I Norge viser erfaringerne, at pengene-følger-barnet ordningen har haft negative konsekvenser for integrationen af flygtninge og indvandrere. Forskningsinstituttet FAFO (Institutt for arbeidslivs- og velferdsforskning) har undersøgt brugen af ordning blandt etniske nordmænd, somaliere, pakistanere og vietnamesere. Resultaterne er fundet ved at interviewe 443 småbørnsfamilier i Oslo og Akershus. I tabel 4 kan man se i hvor høj grad, disse befolkningsgrupper bruger ordningen. Tabel 4. Brugen af pengene-følger-barnet ordningen blandt forskellige befolkningsgrupper Nordmænd Pakistanere Somaliere Vietnamesere 60 procent 95 procent 85 procent 89 procent Kilde: Hanne Cecilie Kavli "En dråbe, men i hvilket hav", Institutt for arbeidslivs- og velferdsforskning I tabellen ses det, at 60 procent af nordmændene med små børn benyttede sig af ordningen, mens tallet for de andre undersøgte etniske grupper var langt højere. For pakistanernes vedkommende var det stort set alle familier, der benyttede alternativ pasning til deres børn fremfor offentlige vuggestuer. En del af disse familier havde givetvis selv passet deres børn, uanset om de fik penge for det eller ej, men FAFO vurderer, at cirka 10 procent af indvandrer- og flygtningefamilierne aktivt valgte enten at tage deres børn ud af vuggestuen eller ikke søge om plads på grund af pengene-følger-barnet ordningen. En del ældre søskende (på mellem 3 og 6 år) blev også taget ud af den offentlige pasning, når moderen alligevel skulle gå derhjemme. Den gruppe af flygtninge og indvandrere, der valgte at lade deres børn blive i den offentlige pasning, var typisk dem med de længste uddannelser og de bedste kundskaber i norsk. Pengene-følger-barnet politikken forringer altså børnenes mulighed for at lære det norske sprog, fordi den daglige kontakt til norske børn forsvinder. Desuden forringer den kvindernes mulighed for at blive integreret i samfundet, da de i en årrække mister kontakten til arbejdsmarkedet. 4. De økonomiske konsekvenser af pengene-følger-barnet Kvindernes mindre aktivitet på arbejdsmarkedet betyder, at de offentlige skatteindtægter bliver mindre. I Norge har man regnet ud, hvor meget det koster den offentlige sektor, når en kvinde vælger at gå hjemme fremfor at få sit barn passet i vuggestue. Nogle af resultaterne kan ses i tabel 5.

8 8 Tabel 5. Offentlige nettoudgifter i Norge pr. kvinde, der vælger at gå hjemme, kroner Mandens indtægt Kvindens tidligere Nettoudgift for det offentlige indtægt , , , , , ,2 Anm.: Tabellen viser de offentlige nettoomkostninger ved, at kvinden vælger at gå hjemme fremfor at arbejde og have sit barn i institution. Beregningen er for familier med et barn på 1-2 år. Kilde: Håkonsen, Kornstad, Løyland og Thoresen "Kontantstøtten - effekter på arbeidstilbud og inntektsfordeling", Statistics Norway 2001, tabel 5.3. side 54. I tabellen ses, at for en norsk familie, hvor både manden og kvinden tjener kroner om året, vil det offentlige tabe kroner bl.a. i tabte skatteindtægter, hvis kvinden vælger at passe barnet derhjemme. Pengene-følger-barnet er altså langt fra en gratis løsning for samfundet. Det er dog ikke kun det offentlige, der taber penge ved, at kvinden vælger at passe barnet derhjemme. Hun vil også selv tabe penge - både her og nu fordi hun ikke får løn, men også på længere sigt, fordi hun er længere tid væk fra arbejdsmarkedet og dermed ikke optjener anciennitet og vedligeholder sine kvalifikationer. Den langsigtede effekt er selvsagt svær at måle, men det umiddelbare tab er ligetil at beregne. I tabel 6 ses det økonomiske tab for familien ved, at moderen vælger at gå derhjemme fremfor at få et barn passet i vuggestue. Jo højere kvindens indkomst på arbejdsmarkedet er, jo større er tabet ved at gå derhjemme. Hvis familien har to børn i 1-2 års alderen, kan det faktisk ikke betale sig for en lavtlønnet kvinde at gå på arbejde fremfor at blive hjemme. At pengene-følger-barnet ordningen betyder, at det for nogen kvinder ikke kan betale sig at arbejde, er tankevækkende, da Venstre ellers plejer at slå på, at det skal kunne betale sig at arbejde - for alle.

9 9 Tabel 6. Norske families økonomiske tab ved at passe et barn selv, kroner. Mandens indtægt Kvindens indtægt før Tabet for familien , , , , , ,1 Anm.: Tabellen viser familiens indkomsttab ved, at kvinden vælger at gå hjemme fremfor at arbejde og have sit barn i institution. Beregningen er for familier med et barn på 1-2 år. Kilde: Håkonsen, Kornstad, Løyland og Thoresen "Kontantstøtten - effekter på arbeidstilbud og inntektsfordeling", Statistics Norway 2001, tabel 5.3. side Om igen Venstres slogan "Et bedre Danmark - for de samme penge" passer meget dårligt til pengene-følgerbarnet ordningen. For det første kan ordningen ikke indføres for de samme penge, da det offentlige vil miste mange penge i skatteindtægter. For det andet er det et åbent spørgsmål, om Danmark bliver bedre, hvis forskellen på mænd og kvinder øges - både økonomisk og på den hjemlige front -, hvis integrationen af flygtninge og indvandrere sættes tilbage og hvis manglen på sygeplejesker, lærerne og andet offentligt personale bliver endnu større. Hvis man vil forbedre forholdene for børnefamilierne i Danmark, må man altså starte om igen

Analyse 15. juli 2014

Analyse 15. juli 2014 15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i

Læs mere

INDVANDRERES TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET

INDVANDRERES TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET Januar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 Resumé: INDVANDRERES TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET Indvandrere har større ledighed, mindre erhvervsdeltagelse og dermed lavere beskæftigelse end

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Fædres brug af orlov

Fædres brug af orlov Fædres brug af orlov Forord I Danmark er der fleksible regler for, hvordan far og mor kan fordele forældreorloven imellem sig. Regeringen ønsker ikke ny eller ændret lovgivning på området det skal fortsat

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Arbejdsmarkedsdeltagelsen falder

Arbejdsmarkedsdeltagelsen falder Arbejdsmarkedsdeltagelsen falder AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. RESUMÉ Diskussionen om behovet og mulighederne for yderligere arbejdsmarkedsreformer fylder fortsat i debatten. Den tidligere regering

Læs mere

af Anita Vium, direkte telefon 33557724 5. februar 2001 RESUMÈ

af Anita Vium, direkte telefon 33557724 5. februar 2001 RESUMÈ i:\jan-feb-2001\skat-2.doc af Anita Vium, direkte telefon 33557724 5. februar 2001 RESUMÈ LAVERE SKAT PÅ INDKOMST I TYSKLAND ER EN MYTE Ifølge Dansk Industri kan det meget bedre betale sig at arbejde i

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Deltidsfag har hårdere fysisk arbejdsmiljø og lavere timeløn

Deltidsfag har hårdere fysisk arbejdsmiljø og lavere timeløn 1 Deltidsfag har hårdere fysisk arbejdsmiljø og lavere timeløn I fag hvor deltidsansættelser er udbredte, får man en lavere timeløn end i fag, hvor deltidsansættelser ikke er særligt udbredte. Samtidig

Læs mere

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange

Læs mere

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.4 INTEGRATION Randers Kommune - Visionsproces 2020 Integration af borgere med anden etnisk baggrund end dansk Målet for integrationsindsatsen i Randers Kommune er, at alle borgere med anden etnisk herkomst

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

16. juni Af Peter Spliid. Resumé:

16. juni Af Peter Spliid. Resumé: 16. juni 2003 Af Peter Spliid Resumé: HØJERE PENSIONSALDER Et af tidens hede debatemner er den tidlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Baggrunden for interessen for dette emne er, at vi i de kommende

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Familiens behov og forventninger til barselsplejen i dag

Familiens behov og forventninger til barselsplejen i dag Familiens behov og forventninger til barselsplejen i dag KONFERENCEN FORÆLDRE OG NYFØDT - SUNDHEDSVÆSENETS INDSATSER DE FØRSTE 14 DAGE VEJLE 1.11.2013 Tine Rostgaard Professor Institut for Statskundskab

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Profil af FOAs medlemmer 2009 i forhold til andre fagforeningsmedlemmer

Profil af FOAs medlemmer 2009 i forhold til andre fagforeningsmedlemmer Profil af FOAs medlemmer 2009 i forhold til andre fagforeningsmedlemmer Kampagne og Analyse Februar 2011 Denne profil af FOAs medlemmer er lavet på baggrund af en 10-procent stikprøve af alle Danmarks

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Bachelor eller kandidat? et samfundsøkonomisk valg

Bachelor eller kandidat? et samfundsøkonomisk valg December 2013 Bachelor eller kandidat? et samfundsøkonomisk valg Dette faktaark samler og analyserer data om de universitetsuddannede bachelorer sammenlignet med universiteternes kandidater for at illustrere

Læs mere

Notat. Forældres og det offentliges udgifter på børn 1995-2005

Notat. Forældres og det offentliges udgifter på børn 1995-2005 R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Forældres og det offentliges udgifter på børn 1995-25 Af Jens Bonke Oktober 29 1 Formål Formålet med notatet er at belyse udviklingen i

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

Jobfremgang på tværs af landet

Jobfremgang på tværs af landet 1K 2008 2K 2008 3K 2008 4K 2008 1K 2009 2K 2009 3K 2009 4K 2009 1K 2010 2K 2010 3K 2010 4K 2010 1K 2011 2K 2011 3K 2011 4K 2011 1K 2012 2K 2012 3K 2012 4K 2012 1K 2013 2K 2013 3K 2013 4K 2013 1K 2014 2K

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Reformer af førtidspension og fleksjob Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Gennem livet har en førtidspensionist op til 2,5 mio. kr. mindre til sig selv sammenlignet med personer,

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Figur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK

Figur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK 3. 3. Arbejdsudbud Arbejdsudbud Arbejdskraft er virksomhedernes primære produktionsfaktor. Derfor er adgang til kvalificeret arbejdskraft afgørende for vækst og konkurrenceevne. Danmark har et relativt

Læs mere

BØRNEFAMILIERNES ØKONOMISKE VILKÅR

BØRNEFAMILIERNES ØKONOMISKE VILKÅR 10. januar 2005 Af Anita Vium, direkte tlf. 33557724 Resumé: BØRNEFAMILIERNES ØKONOMISKE VILKÅR Selvom børnefamilierne har haft fremgang i deres disponible indkomst de senere år, er de fra 2001 til 2004

Læs mere

Mænd og kvinders arbejdstid

Mænd og kvinders arbejdstid Mænd og kvinders arbejdstid AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL RESUME Øget arbejdsudbud øger velstanden og forbedre holdbarheden

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 49 Indhold: Ugens tema Bruttoledigheden stort set uændret i oktober 212 Ugens analyse Tidligt tilbage-til-arbejdet reducerer sygefraværet Ugens tendenser Svag økonomisk

Læs mere

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever

Læs mere

l. Hvad er problemstillingen (kort)

l. Hvad er problemstillingen (kort) Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende

Læs mere

STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE

STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE 11. august 8 Resumé: STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE Investeringer i uddannelse vil give en stor gevinst for den enkelte, som får en uddannelse, for samfundet generelt og for de offentlige

Læs mere

Hvilken af de følgende bruger du mest, når du ser efter tilbud i de butikker du plejer at handle i?

Hvilken af de følgende bruger du mest, når du ser efter tilbud i de butikker du plejer at handle i? Analysenotat Fra: MMM Til: CAL Danskerne holder af deres husstandsomdelte reklamer En befolkningsundersøgelse gennemført af Dansk Erhverv i november 2011 dokumenterer, at husstandsomdelte reklamer for

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere

Dynamiske effekter af en skattereform

Dynamiske effekter af en skattereform Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 177 Offentligt OMTRYK februar 2009 Dynamiske effekter af en skattereform Skattekommissionen er i februar 2009 kommet med et bud på en skattereform, der skal ruste Danmark

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 2 Indhold: Ugens temaer Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens temaer: Overrepræsentation af indvandrere på kontanthjælp og førtidspension

Læs mere

Langsigtede udfordringer

Langsigtede udfordringer 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning

Læs mere

HALVE DAGPENGE TIL ÅRIGE ER ET RENT SPAREFORSLAG

HALVE DAGPENGE TIL ÅRIGE ER ET RENT SPAREFORSLAG 28. marts 2006 af Jens Asp direkte tlf. 33557727 HALVE DAGPENGE TIL 25-29 ÅRIGE ER ET RENT SPAREFORSLAG Dem, der baserer forslaget om halve dagpenge til de 25-29 årige på, at de 25-29 årige er specielt

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

Somaliere er dyre - polakker er billigere

Somaliere er dyre - polakker er billigere 25. marts 2014 ARTIKEL Af David Elmer Somaliere er dyre - polakker er billigere En somalier eller iraker i Danmark modtager i gennemsnit næsten tre gange så meget i sociale ydelser som en polak og over

Læs mere

Øremærkning af barselsorlov til mænd

Øremærkning af barselsorlov til mænd Øremærkning af barselsorlov til mænd 07-0988 - SIKO - 02.07.2010 Kontakt: Signe Kofoed - siko@ftf.dk - Tlf: 3336 8844 Langt det meste af barselsorloven holdes af moderen. Selvom forældrene frit kan fordele

Læs mere

Kvinder hæmmes af skatten

Kvinder hæmmes af skatten DI Den. november 8 Lsf Kvinder hæmmes af skatten Et flertal af danskere er enige i, at lavere skat på arbejde vil veksle husarbejde og gør-det-selv arbejde til flere timer på jobbet. Det viser en ny opinionsundersøgelse

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

Sommerens gymnasiale studenter 2013

Sommerens gymnasiale studenter 2013 Sommerens gymnasiale studenter 2013 Af Lone Juul Hune Snart vil 2013-studenterne 1 præge gadebilledet. I den forbindelse har UNI C Statistik & Analyse set på, hvor mange der bliver studenter i år, og hvilken

Læs mere

FRIT VALG AF HJEMMEHJÆLP KOSTER 150-250 KRONER EKSTRA

FRIT VALG AF HJEMMEHJÆLP KOSTER 150-250 KRONER EKSTRA 25. januar 2005 Anita Vium Direkte telefon: 33 55 77 24 FRIT VALG AF HJEMMEHJÆLP KOSTER 150-250 KRONER EKSTRA PR. TIME En times hjemmehjælp fra private leverandører kostede i 2004 i gennemsnit mindst 150

Læs mere

Bachelor eller kandidat? beskæftigelse og ledighed

Bachelor eller kandidat? beskæftigelse og ledighed December 2013 Bachelor eller kandidat? beskæftigelse og ledighed Dette faktaark samler og analyserer data om de universitetsuddannede bachelorer sammenlignet med universiteternes kandidater. Fokus for

Læs mere

Fordelt på aldersgrupper ventes 2016 især at give flere 25-39årige og årige, mens der ventes færre 3-5årige.

Fordelt på aldersgrupper ventes 2016 især at give flere 25-39årige og årige, mens der ventes færre 3-5årige. GENTOFTE KOMMUNE 7. marts STRATEGI OG ANALYSE LEAD NOTAT Befolkningsprognose Efter et år med en moderat vækst i befolkningstallet, er befolkningstallet nu 75.350. I ventes væksten dog igen at være næsten

Læs mere

Sundhedsundersøgelse

Sundhedsundersøgelse Sundhedsundersøgelse Hovedkonklusioner Virksomhedens kostordninger: 73 af deltagerne har en kostordning gennem arbejdspladsen. Frugt- og kantineordning er de mest benyttede. Jo flere ansatte virksomheden

Læs mere

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...4

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år 3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst

Læs mere

Udbetaling af efterlønsbidrag - kan det betale sig?

Udbetaling af efterlønsbidrag - kan det betale sig? Udbetaling af efterlønsbidrag - kan det betale sig? Udbetaling af efterlønsbidrag Folketinget har ændret reglerne om efterløn, og det betyder, at du kan få udbetalt dit efterlønsbidrag skattefrit. Om det

Læs mere

Nøgletal. Ligestilling

Nøgletal. Ligestilling Nøgletal Ligestilling Nøgletal Ligestilling 2010 2011 2012 2013 2014 Orientering 1. Basale rettigheder Ofre for menneskehandel Selvbestemmelse blandt 18 29årige indvandrere og efterkommere med ikkevestlig

Læs mere

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET Den 23. september 2010 Ref NKS nks@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Udtalelse. Forslag fra Liberal Alliance om tilskud til forældrepasning i hjemmet. BØRN OG UNGE Aarhus Kommune

Udtalelse. Forslag fra Liberal Alliance om tilskud til forældrepasning i hjemmet. BØRN OG UNGE Aarhus Kommune Udtalelse Til Aarhus Byråd Via Magistraten 3. oktober 2016 Side 1 af 8 Forslag fra Liberal Alliance om tilskud til forældrepasning i hjemmet 1. Konklusion Principielt er Børn og Unge enig i, at der skal

Læs mere

Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper

Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper 19. maj 2008 Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper Sammenfatning Realkreditrådet har gennemført en analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie lån

Læs mere

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012 Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Vi vil her præsentere resultater fra de tre undersøgelser af reformer i udlandet. Vi vil afgrænse os til de resultater som er relevante for vores videre

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

Færre fattige blandt ikkevestlige

Færre fattige blandt ikkevestlige Færre fattige blandt ikkevestlige indvandrere Antallet af økonomisk fattige danskere er fra 211 til 212 faldet med 1.3 personer. I samme periode er antallet af ét-års fattige faldet med 6.7 personer. Det

Læs mere

FÆRRE HØJERE STILLINGER I BYGGE OG ANLÆG

FÆRRE HØJERE STILLINGER I BYGGE OG ANLÆG 29. september 2003 Agnethe Christensen Resumé: FÆRRE HØJERE STILLINGER I BYGGE OG ANLÆG Formålet med dette notat er at analysere fordelingen af beskæftigelsen i bygge- og anlægssektoren og udviklingen

Læs mere

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK i:\marts-2001\venstre-03-01.doc Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK Venstres skattepolitik bygger på et skattestop og nedbringelse af skatterne i takt med, at

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi

Læs mere

VKO skærer hårdt i levevilkårene for alvorligt syge børn

VKO skærer hårdt i levevilkårene for alvorligt syge børn VKO skærer hårdt i levevilkårene for alvorligt syge børn Som en del af regeringens Genopretningspakke med Dansk Folkeparti lægges der fra 1. januar 2011 loft over, hvor meget forældre kan få i tabt arbejdsfortjeneste

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Hvordan rammer nulvækst de enkelte serviceområder?

Hvordan rammer nulvækst de enkelte serviceområder? Nulvækst er en reduktion af den offentlige beskæftigelse med 24. i forhold til i dag Hvordan rammer nulvækst de enkelte serviceområder? Finansministeriet vurderer, at den offentlige beskæftigelse vil vokse

Læs mere

Tema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark

Tema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 2 Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Før i tiden var det selvskrevet, at når far var landmand, så skulle sønnike overtage gården en dag. Mange danske børn

Læs mere

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 I 2006 blev ligelønsloven ændret, og større virksomheder blev pålagt at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik samt drøfte denne med medarbejderne. Lovændringen trådte i kraft

Læs mere

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne

Læs mere

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har

Læs mere

UDVIKLINGEN I ARBEJDSSTYRKEN FREM MOD 2040

UDVIKLINGEN I ARBEJDSSTYRKEN FREM MOD 2040 Februar 2002 Af Jakob Legård Jakobsen Resumé: UDVIKLINGEN I ARBEJDSSTYRKEN FREM MOD 2040 Interessen for, hvorledes arbejdsstyrken udvikler sig de næste 40 år, er stor. Og med rette. Muligheden for at finansiere

Læs mere

Til Folketingets Lovsekretariat. Hermed sendes svar på spørgsmål S 835 indleveret af Klaus Hækkerup (S). Kristian Jensen.

Til Folketingets Lovsekretariat. Hermed sendes svar på spørgsmål S 835 indleveret af Klaus Hækkerup (S). Kristian Jensen. J.nr. 2005-318-0433 Dato: Til Folketingets Lovsekretariat Hermed sendes svar på spørgsmål S 835 indleveret af Klaus Hækkerup (S). Kristian Jensen /Thomas Larsen Spørgsmål:»Vil ministeren oplyse, hvilke

Læs mere

06:31. Mette Deding Vibeke Jakobsen INDVANDRERES ARBEJDSLIV OG FAMILIELIV

06:31. Mette Deding Vibeke Jakobsen INDVANDRERES ARBEJDSLIV OG FAMILIELIV 06:31 Mette Deding Vibeke Jakobsen INDVANDRERES ARBEJDSLIV OG FAMILIELIV 06:31 INDVANDRERES ARBEJDSLIV OG FAMILIELIV Mette Deding Vibeke Jakobsen KØBENHAVN 2006 SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTET INDVANDRERES

Læs mere

KVINDER OG MÆND PÅ ARBEJDSMARKEDET 2008

KVINDER OG MÆND PÅ ARBEJDSMARKEDET 2008 KVINDER OG MÆND PÅ ARBEJDSMARKEDET 28 November 28 Kvinder og mænd på arbejdsmarkedet I rapporten præsenteres en række indikatorer og statistikker, der belyser hhv. kvinder og mænds relation til arbejdsmarkedet.

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

TOPSKAT: STØRST GEVINST FOR ALMINDELIGE LØNMOD-

TOPSKAT: STØRST GEVINST FOR ALMINDELIGE LØNMOD- 23. december 2008 TOPSKAT: STØRST GEVINST FOR ALMINDELIGE LØNMOD- TAGERE VED AT HÆVE GRÆNSEN FREMFOR AT SÆNKE SATSEN Sygeplejersker, folkeskolelærere og politibetjente får næsten en dobbelt så stor gevinst

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

VELFÆRDSPOLITIK 14. april 2000 Af Lars Andersen Direkte telefon: 33 31 23 23 217. Journal 0203/AV/LA Anita Vium Direkte telefon: 33 31 23 23 223

VELFÆRDSPOLITIK 14. april 2000 Af Lars Andersen Direkte telefon: 33 31 23 23 217. Journal 0203/AV/LA Anita Vium Direkte telefon: 33 31 23 23 223 i:\april-2\ældrefakta-la.doc VELFÆRDSPOLITIK 14. april 2 Af Lars Andersen Direkte telefon: 33 31 23 23 217 Journal 23/AV/LA Anita Vium Direkte telefon: 33 31 23 23 223 ØKONOMISKE FAKTA OM ÆLDRE Ældreområdet

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Folketingets Økonomiske

Læs mere

En bedre balance mellem familie- og arbejdsliv

En bedre balance mellem familie- og arbejdsliv En bedre balance mellem familie- og arbejdsliv Danske forældre er blandt de mest erhvervsaktive i verden. Vi har indrettet et samfund, der gør det muligt både at være aktive på arbejdsmarkedet og have

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Januar 2012 Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København

Læs mere

I Familie- og arbejdsliv

I Familie- og arbejdsliv HK-analyse: I Familie- og arbejdsliv Spørgeskemaundersøgelse om holdninger og ønsker til arbejdstid og fleksibilitet RESUME Et flertal af HK s medlemmer mener, at det er svært at få dagligdagen til at

Læs mere

NÅR SOMALIERE OG TYRKERE FLYVER FRA REDEN DE UNGES BOSÆTNINGSMØNSTRE RIKKE SKOVGAARD NIELSEN, POST.DOC.

NÅR SOMALIERE OG TYRKERE FLYVER FRA REDEN DE UNGES BOSÆTNINGSMØNSTRE RIKKE SKOVGAARD NIELSEN, POST.DOC. NÅR SOMALIERE OG TYRKERE FLYVER FRA REDEN DE UNGES BOSÆTNINGSMØNSTRE RIKKE SKOVGAARD NIELSEN, POST.DOC. Vigtigheden af de unges bosætning Sammenhæng mellem boligsituationer i et individs liv Boligkarriere

Læs mere

Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister

Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Gennem de senere år er fattigdommen i Danmark steget markant, men der er stor variation i andelen af fattige i de forskellige aldersgrupper. Pensionister

Læs mere

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.

Læs mere