af Anita Vium, direkte telefon februar 2001 RESUMÈ

Transkript

1 i:\jan-feb-2001\skat-2.doc af Anita Vium, direkte telefon februar 2001 RESUMÈ LAVERE SKAT PÅ INDKOMST I TYSKLAND ER EN MYTE Ifølge Dansk Industri kan det meget bedre betale sig at arbejde i Tyskland end i Danmark - især når den nye tyske skattereform er fuldstændigt gennemført i Som Hans Skov Christensen udtrykte det i Pengemagasinet den 10. januar, så betaler en ekspert, der tjener kroner, 63 procent i marginalskat i Danmark, mens han i Tyskland slipper med 42 procent i marginalskat. Desværre er det kun de færreste af os, der hver især tjener så mange penge. Faktum er, at marginalskatten i Tyskland er højere for folk med en indtægt op til kroner per år - altså med en månedsløn på knap kroner. Så de fleste almindelige lønmodtagere ville have en højere marginalskat i Tyskland, end de har i Danmark. En rengøringsassistent, der tjener cirka kroner per år,vil i Danmark betale 44 ører for hver ekstra krone, hun tjener, mens hun i Tyskland vil komme af med 57 ører. En buschauffør, der tjener cirka kroner, betaler 49 ører i indkomstskat af den sidst tjente krone i Danmark, mens han i Tyskland ville komme af med 57 ører. I notatet er vist marginalskatterne i henholdsvis Tyskland og Danmark ved en række forskellige jobs. Ligesom det er dyrere i marginalskat i Tyskland, har man heller ikke så meget tilbage efter hver tjent krone. Med mindre man tjener mere end kroner, er skatteregningen større i Tyskland end i Danmark. Rengøringsassistenten, der tjener kroner, vil i Danmark betale godt kroner i skat, mens regningen i Tyskland ville være godt kroner højere. Det danske skattesystem er progressivt, det vil sige, at man betaler relativt mere i skat, jo mere man tjener. Det tyske skattesystem er skruet sammen således, at man slipper billigere i skat per tjent krone, hvis man tjener rigtigt mange penge. Hvis det er sådan et skattesystem, DI ønsker sig, burde man melde det mere klart ud.

2 2 LAVERE SKAT PÅ INDKOMST I TYSKLAND ER EN MYTE Ifølge Dansk Industri kan det meget bedre betale sig at arbejde i Tyskland end i Danmark - især når den nye skattereform er fuldstændigt gennemført i Som Hans Skov Christensen udtrykte det i Pengemagasinet den 10. januar, så betaler en ekspert, der tjener eller kroner, 63 procent i marginalskat i Danmark, mens han i Tyskland slipper med 42 procent i marginalskat. Mere tilbage af den sidst tjente krone i Danmark Desværre er det kun de færreste af os, der hver især tjener så mange penge. Faktum er, at marginalskatten i Tyskland er højere for folk med en indtægt op til kroner per år - altså med en månedsløn på knap kroner. Så de fleste almindelige lønmodtagere ville have en højere marginalskat i Tyskland, end de har i Danmark. I tabel 1 kan man se marginalskatten - altså skatten af den sidst tjente krone - i henholdsvis Tyskland og Danmark - når de nuværende skattereformer er fuldt indfaset for forskellige grupper på arbejdsmarkedet. For alle grupperne er der tale om fuldtidsbeskæftigede, der ikke er ramt af arbejdsløshed i løbet af året. En rengøringsassistent, der tjener cirka kroner per år vil i Danmark betale 44 ører for hver ekstra krone hun tjener, mens hun i Tyskland vil komme af med 57 ører. En buschauffør, der tjener cirka kroner, betaler 49 ører i indkomstskat af den sidst tjente krone i Danmark, mens han i Tyskland ville komme af med 57 ører. De eneste lønmodtagere, der ville slippe billigere i marginalskat blandt eksemplerne i tabel 1, er ingeniører og arkitekter. Journalister ligger lige på vippen. Skatten af den sidst tjente krone kan have indflydelse på, hvor ivrige folk er for at arbejde ekstra. Derfor er Dansk Industri meget bekymret for størrelsen af marginalskatterne. Men som tabel 1 illustrerer, er det ikke den tyske model, man skal have som forbillede, hvis man vil have lavere marginalskatter for størstedelen af de danske lønmodtagere.

3 3 Tabel 1. Skatten af den sidst tjente krone (marginalskatten). Type af arbejde Typisk Gns. løn Marginal skat fagforbund per år Danmark Tyskland Arkitekt- og ingeniørarbejde mv. IDA Journalist, kunst og skribentarbejde Dansk journalistforbund Undervisning på folkeskoleniveau Dansk lærerforening Bygningsarbejde TIB Metal- og maskinarbejde Dansk Metal Kontorarbejde HK Last- og bustransportarbejde SID Renovation, gadefejning o.l. SID Nærings- og nydelsesmiddelindustri NNF Maskinoperatør arbejde SID Rengørings- og køkkenhjælpsarbejde KAD Træindustriarbejde TIB Omsorgs- og plejearbejde FOA Salgsarbejde i butik o.l. HK Anm.: (1) Marginalskatterne er angivet efter skattereformerne i Danmark og Tyskland er fuldt indfasede (hhv og 2005). (2) Skatterne inkluderer arbejdsmarkedsbidrag og sociale bidrag for både Danmark og Tyskland. Kilder: Løn- og indkomststatistik, Skatteministeriet og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd I figur 1 kan man se skatten på den sidst tjente krone for forskellige indkomster i henholdsvis Danmark og Tyskland. Det ses, at marginalskatten i Danmark stiger trinvist, efterhånden som personens indkomst øges. Det er det karakteristiske ved et progressivt skattesystem, hvor folk med høje indkomster betaler relativt mere i skat end folk med lavere indkomster. Det tyske skattesystem er bygget anderledes op. En del af skatterne er progressive, men derudover har de sociale bidrag, der kun kan stige til et vist beløb. Det betyder, at når man når denne grænse, falder skatten af den sidst betalte krone meget. Lad os tage et regneeksempel på betydningen af at have loft over hvor stort et beløb, man maksimalt kan betale i skat. Lad os som eksempel sige, at man i et skattesystem betaler 50 øre for hver krone, man tjener, indtil man havde betalt maksimalt kroner i skat. Op til man har tjent kroner, betaler man således 50 øre for hver krone. Men når man tjener krone nummer skal man

4 4 ikke betale mere i skat, fordi man er over den maksimale grænse. Her bliver marginalskatten altså på 0 procent i eksemplet. Forklaringen på, at den tyske marginalskat tager to "hop" nedad, er den samme - nemlig at skatteyderen har betalt det maksimale beløb. Derfor er det tyske skattesystem degressivt for nogle indkomster (altså faldende skatter for højere indkomster). En person, der tjener kroner i Tyskland, betaler således væsentligt mindre i skat af den sidst tjente krone end en person, som tjener kroner. Figur 1. Marginalskat i Danmark og Tyskland efter indførslen af skattereformer. 65% 60% 55% Procent 50% 45% 40% 35% 30% Indkomst, kroner Tyskland Danmark Kilde: Skatteministeriet Skattebyrden på indkomst højere i Tyskland Ligesom det er dyrere i marginalskat i Tyskland, har man heller ikke så meget tilbage efter hver tjent krone. Det kan ses i tabel 2, hvor gennemsnitsskatten for nogle udvalgte arbejdsområder er vist. I tabellen ses, at uanset hvilken af grupperne i tabellen, man betragter, ville de betale mere i indkomstskat i Tyskland end i Danmark - også efter at skattereformen er indført. En HK'er, der sidder på kontor og som tjener kroner om året, ville i Danmark betale godt kroner i skat, mens regningen i Tyskland ville være kroner højere.

5 5 Det danske og det tyske skattesystem er altså skruet forskelligt sammen, således at skatten på indkomst er højere i Tyskland for de fleste lønmodtagere. Til gengæld betaler vi i Danmark mere i indirekte skatter som f.eks. moms. Tabel 2. Skatten af hver tjent krone (gennemsnitsskatten) Type af arbejde Typisk Løn Gennemsnitsskat Fagforbund per år Danmark Tyskland Arkitekt- og ingeniørarbejde mv. IDA Journalist, kunst og skribentarbejde Dansk journalistforbund Undervisning på folkeskoleniveau Dansk lærerforening Bygningsarbejde TIB Metal- og maskinarbejde Dansk Metal Kontorarbejde HK Last- og bustransportarbejde SID Renovation, gadefejning o.l. SID Nærings- og nydelsesmiddelindustri NNF Maskinoperatør arbejde SID Rengørings- og køkkenhjælpsarbejde KAD Træindustriarbejde TIB Omsorgs- og plejearbejde FOA Salgsarbejde i butik o.l. HK Anm.: (1) Marginalskatterne er angivet efter skattereformerne i Danmark og Tyskland er fuldt indfasede (hhv og 2005). (2) Skatterne inkluderer arbejdsmarkedsbidrag og sociale bidrag for både Danmark og Tyskland. Kilder: Løn- og indkomststatistik, diverse forbund under LO, Skatteministeriet og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd I figur 2 kan man se den gennemsnitlige skat i Tyskland og Danmark fordelt på størrelsen af indkomster. Man kan genkende det progressive danske skattesystem ved, at skatten på hver tjent krone (gennemsnitsskatten) stiger, jo flere penge man tjener. I Tyskland er skattesystemet også progressivt op til en vis indkomst, hvorefter skatten på hver tjent krone falder, jo flere penge man tjener. En tysker, der tjener kroner om året, betaler således stort set lige så meget i skat for hver tjent krone som en tysker, der tjener kroner om året.

6 6 Figur 2. Gennemsnitsskat i Danmark og Tyskland efter indførslen af skattereformer 65% 60% 55% Procent 50% 45% 40% 35% 30% Indkomst, kroner Tyskland Danmark Kilde: Skatteministeriet