Steen Petersen Pernille Mikkelsen Lasse Weng Benny Agergaard

Transkript

1 Hvad vi lærte af Spejdernes Lejr

2 Forord I uge samledes børn, unge og voksne i Holstebro til en fantastisk oplevelse. Lejrledelsen for Spejdernes Lejr 2012 er stolte over resultatet, og vi har en rigtig god mavefornemmelseomkring det produkt, den samlede lejrorganisation har leveret. Det flotte resultat, som evalueringsrapporten demonstrerer, har klart oversteget lejrledelsens forventninger. Lejrledelsen har i sin tilgang til planlægningen af Spejdernes Lejr 2012 haft fokus på at skabe synergi på tværs af de fem spejderkorps og skabe en fælles kultur. Denne satsning på helhed og fælles kultur har været afgørende for, at det er lykkedes at skabe så vellykket et arrangement, som Spejdernes Lejr 2012 har været på langt de fleste parametre. Vi oplever særligt, at lejren via denne synergi har gjort en stor forskel for spejderne i Danmark i forhold til kvalitet og omfang af aktivitetsudbud, slagkraftig ekstern synlighed samt opmærksomhed fra politikere lokalt og nationalt. Lejrorganisationen har nået hovedparten af de ambitiøse mål omkring deltagerantal, herunder også internationale deltagere, og deltagerne har udtrykt tilfredshed langt over målsætningen. Vi har været glade for, at de tre temaer (Vi møder hinanden, vi forandrer verdenen, jeg udvikler mig)har udgjort en tydelig ramme for planlægningen, herunder udvikling af aktiviteter og projekter. Der er skabt grobund for fremtidigt tværkorpsligt arbejde lokalt igennem kvarterssamarbejdet, forhåbentligt med et langvarigt samarbejde og styrket spejderarbejde som resultat. Den nye generation af spejdere har oplevet en lejr af en anden dimension, som vi håber vil skabe grobund for en stærk spejderbevægelse også fremover. Det har været en klar styrke, at spejderbevægelsen har fremstået som en enhed i den eksterne kommunikation. Dette har også været tilfælde i samarbejdet med Holstebro Kommune, som har opfattet os som en seriøs samarbejdspartner i kraft af vores fælles platform. Det er vores opfattelse at lejren har tiltrukket flere og stærkere eksterne samarbejdspartnere end tidligere større arrangementer, hvilket har været til gavn for lejrens kvalitet. 2

3 Fokus på en fælles kultur har været et bevidst valg fra lejrledelsens side. Det har været vores ambition at skabe et nyt sprog og en ny organisering, som kunne danne udgangspunkt for en ny fælles virkelighed. Helheden og fællesskabet har således været vægtet i forhold til de enkelte korps særpræg og fylde i planlægningen af lejren. Det har også betydet en forskellig bemanding af forskellige områder i planlægningsorganisationen. I den ideelle verden ville spredningen på korps have været større, men vi har ikke ønsket at gå på kompromis i forhold til kompetencer af hensyn til helheden. Det har været en stor ambition, at skabe en ny fælles kultur, tidsplanen taget i betragtning. Der har været mange nye koncepter for de fleste i lejrorganisationen at forholde sig til, og det har været en udfordring at håndtere i relation til planlægningens tidspres. Vi er klar over at vi har trukket hårdt på mange ressourcer i korpsene, og vi ved godt at mange af vores jobbere har haft svære arbejdsvilkår. Vi er ligeledes bevidst om, at vi har været udfordret i vores koordination og interne kommunikation. En håndsoprækning blandt medlemmerne i lejrrådet i september 2012 viste dog, at over halvdelen var klar til at påtage sig en lignende opgave næste gang, der skal planlægges en fælles lejr. Det er vores klare indtryk, at rigtig mange personers hårde arbejde har båret frugt og givet den enkelte spejder en oplevelse ud over det sædvanlige. Vi har været taknemmelige overfor spejderkorpsenes opbakning, og det er vores indtryk at hvert eneste korps har gjort deres yderste for at leve op til vores store forventninger til ressourcer og deltagerantal. Vi håber, at alle spejderkorps fremadrettet vil vise samme store opbakning til fælles projekter. Spejdernes Lejr 2012 var den første fælles landslejr for de fem spejderkorps. Næste lejr vil formentlig blive endnu større og bedre, og opgaven vil blive lettere, fordi spejderbevægelsen i Danmark nu har en lang række fælles erfaringer at trække på. For at trække på denne organisatoriske viden ser vi det som væsentligt, at der ikke går for lang tid før den næste fælles lejr igangsættes. Lejrledelsen, 3. november 2012, Anni Waldstrøm Niels Dam Nanna Frisch Kjølholt Malene Brandt Steen Petersen Pernille Mikkelsen Lasse Weng Benny Agergaard Erling Birkbak Miriam Madsen 3

4 Indholdsfortegnelse Forord...2 Indledning...6 Formål med evalueringen...6 Matrix- model...7 Metoder...8 Interview under lejren...8 Talerstolen...8 Spørgeskema...8 Udvalgenes evalueringer danskere...9 Del Opfyldelse af målene...10 Temaer...13 Del 2 Matrix- modellens elementer...14 Deltagelse...14 Individ antal deltagere...14 Individ Tilfredshed...15 Lokalt - gruppedeltagelse...17 Organisation...18 Aktiviteter og fælles arrangementer...19 Individ - Aktiviteter...19 Individ - Store arrangementer...21 Lokalt...24 Organisation...26 Identitet...28 Individ...28 Lokalt...29 Organisation...30 Relationer...32 Individ

5 Lokalt...33 Organisation...35 Samfund...37 Lejrens synlighed...37 Temaet Vi forandrer verden...39 Eksterne arrangører af aktiviteter...39 Galaksen og Trekanten...41 Borgmesterbesøg...42 Særligt inviterede gæster...42 Internationalt...43 Del 3 Evaluering af lejrens organisation og planlægning...44 Baggrund...44 Evaluering...46 Del 4 - Bevidstgøre spejderen om vedkommendes udbytte af lejren...50 Bilagsliste

6 Indledning Formål med evalueringen Formålet med evalueringen af Spejdernes Lejr 2012 er ifølge kommissoriet 1 for evalueringsteamet: Vurdere hvorvidt lejren har opfyldt målene Skabe anbefalinger til fremtidig dansk spejderarbejde Bevidstgøre spejderen om vedkommendes udbytte af lejren 6

7 Matrix-model Evalueringen af SL2012 er udført med udgangspunkt i nedenstående matrix. Hermed er det forsøgt at sikre, at alle dele af lejren bliver evalueret i forhold til det opstillede formål med evalueringen. Matrixen beskriver følgende: Hvad skal evalueres Hvilke dele af temaet har særlig fokus delene af evalueringen Hvilke niveauer af lejren skal evalueres Hvilke metoder skal anvendes på de pågældende niveauer Evalueringsgruppen har således vurderet at alle spørgsmål i evalueringen skulle kunne indplaceres i matrixen, ligesom alle felterne i matrixen skulle være udfyldt med spørgsmål. Deltagelse Aktiviteter/ store arrangementer Identitet Relationer Metode Vi møder hinanden X X Jeg udvikler mig X X Vi forandrer verden X Individ Antal deltagere Fordeling på korps Var deltagerne tilfredse Vurdering af aktiviteter og store arrangementer Lejrens tema jeg udvikler mig Hvordan sætter lejren spor Lejrens tema vi møder hinanden Nye spejdervenner Spørgeskemaundersø gelse blandt deltag- ere (aldersinddelt) Interview på lejren Talerstolen (med forskellige temaer) Datamining Lokalt Antal gruppers deltagelse fordelt på korps Effekt af kvartersopdeling Borgmesterbesøg Lejrens betydning for gruppens/kredsens selvbevidsthed og egen identitet Gruppernes samarbejde i kvartererne Spørgeskemaundersø gelse blandt grupper (lederne) Interview på lejren Datamining Organisation Korpstilhørsforhold i lejrorganisationen Sammenhold og tværkorpsligt samarbejde Korpsopbakning til lejrens aktivitetesudbud Fælles spejderidentitet for spejderarbejdet i DK Tværkorpslig lejr igen? Fremtidigt samarbejde? Interview på lejren Datamining Dialogmøde om fremtidig spejderarbejde, med udgangspunkt i lejrevalueringen Samfund Lejrens synlighed Lejrens tema vi forandrer verdenen Eksterne arrangører af aktiviteter Galaksen og Trekanten Borgmestermøde og nationale gæster Holstebros Epiniom undersøgelse: Borger virksomheder gæster Interview på lejren Datamining Internationalt Antal internationale deltagere Tilfredshed Interview på lejren Datamining Tabel 1: Matrix model for evaluering af Spejdernes Lejr

8 Metoder Interview under lejren For at sikre kvalitative input til evalueringen blev der under lejren gennemført i alt 113 videointerview, hertil kommer 41 interview, som blot er dokumenteret via lydoptagelse og notater. Interviewene er gennemført med spejdere, ledere og jobbere. Talerstolen Talerstolen var en boks opstillet på lejrens torv, hvor deltagerne kunne gå ind og sige deres mening. Hver optagelse varede et minut. Gennem denne kvalitative metode blev genereret 222 udtalelser. Spørgeskema Tre uger efter lejren blev udsendt to spørgeskemaer, som primært indeholdt kvantitative spørgsmål. Spørgeskemaerne havde henholdsvis lejrorganisationen, samt spejdere, ledere og jobbere som målgrupper. Spørgeskemaundersøgelsen i lejrorganisationen omfatter i alt 89 respondenter, mens spørgeskemaundersøgelsen blandt øvrige deltagere omfatter i alt 3864 respondenter. Sidstnævnte består af 1408 ledere, 1683 jobbere og 773 spejdere (henholdsvis 349 under 15 år og 424 over 15 år). Evalueringsgruppen har udarbejdet forskellige spørgeskemaer til spejdere, som er over og under 15 år, idet det vurderes at det netop er ved denne alder, der opleves et skifte i hvordan man forstår spørgsmål. Spejderne som målgruppe i spørgeskemaet er opdelt i hhv. over og under 15 år, da dette giver mulighed for at formulere spørgsmålene mere målrettet til hhv. den yngre og den ældre aldersgruppe blandt spejderne. Målgruppen jobbere omfatter lejrens frivillige hjælpere, som er over 15 år. Denne målgruppe består både af spejdere og ikke- spejdere. Målgruppen ledere omfatter personer over 15 år, som i de lokale grupper har en lederfunktion i forhold til spejderne. Lejrorganisationen omfatter lejrens udvalgsmedlemmer og ledelse, der før, under og efter lejren har udført en stor frivillig indsats for lejrens gennemførelse. Udvalgenes evalueringer Der er modtaget forskellige evalueringer fra udvalg i lejrorganisationen. Relevante konklusioner herfra indgår i denne samlede evaluering. 8

9 1000 danskere Denne rapportering er udarbejdet på baggrund af i alt 1022 gennemførte interview med repræsentativt udvalgte danskere på 18 år og derover. Undersøgelsen er gennemført som en webbaseret undersøgelse på Epinions Danmarkspanel. Interviewene er gennemført i perioden august

10 Del 1 Opfyldelse af målene 1.1. Succeskriterier i Kommissorium for fælleskorpslig landslejr 2012 Følgende succeskriterier fremgår af Kommissorium for fælleskorpslig landslejr 2012 og er udtryk for ambitionsniveauet, som man forventede opfyldt: 70 % af spejderne (aldersgruppen år) skal deltage 85 % af samtlige grupper/kredse i de enkelte korps skal deltage Antallet af udenlandske deltagere skal udgøre min. 10 % af det samlede deltagerantal Øget kontakt og aktivitet på tværs af korpsene efter lejren. Minimum 10 nye/mere omfattende organisatoriske samarbejdsrelationer skal være gennemført/planlagt i november 2012 På en skala fra 1 5, hvor 5 er det helt sublime, skal den samlede evaluering være højere end 3, % af spejderne (aldersgruppen år) skal deltage I alt havde Spejdernes Lejr deltagere med mere end én overnatning på lejren. Heraf er er i alderen år. Målet om 70 % deltagelse af korpsenes medlemmer i aldergruppen er ikke opfyldt. Deltagerantallet udgjorde jf. nedenstående tabel 54 % af spejderne i aldersgruppen år. Dansk Spejderkorps Sydslesvig Danske Baptisters Spejderkorps De grønne pigespejdere Det Danske Spejderkorps KFUMspejderne i Danmark IALT Antal årige medlemmer nov Antal årige deltagere på Spejdernes Lejr 2012 Andel deltagere af aldersgruppen % 65 % 64 % 60 % 48 % 54 % 1 2 DSS tæller ikke i aldersgruppen 10-17, så dette er medlemmer i alderen 7-18 år pr Optælling pr

11 Tabel 2: Antal deltagere år fordelt på korps. (Korpsenes medlemstal som oplyst af lejrens sekretariat pr. nov for Det Danske Spejderkorps, KFUM- Spejderne og De grønne pigespejdere og af korpsene selv juni 2012 for Danske Baptisters Spejderkorps og Dansk Spejderkorps Sydslesvig) % af samtlige grupper/kredse i de enkelte korps skal deltage Målet er tæt ved at være opfyldt i det i alt 84 % af korpsenes grupper deltog, dog med nogen variation fra korps til korps (tabel 2). Dansk Spejderkorps Sydslesvig Danske Baptisters Spejderkorps De grønne pigespejdere Det Danske Spejderkorps KFUMspejderne i Danmark Uden korpsangivelse IALT Total antal grupper korrigeret 3 Antal deltagende grupper % excl. Procentvis 100 % 92 % Augustagrupper: deltagelse 90 % Tabel 3: Antal deltagende grupper/kredse fordelt på korps 82 % 84 % 100 % 84 % Antallet af udenlandske deltagere skal udgøre min. 10 % af det samlede deltagerantal Målet er nået, idet der deltog personer fra 39 lande, hvilket udgør i alt 12 % af det samlede deltagerantal på i alt deltagere Øget kontakt og aktivitet på tværs af korpsene efter lejren. Minimum 10 nye/mere omfattende organisatoriske samarbejdsrelationer skal være gennemført/planlagt i november 2012 Målet kan ikke direkte måles. Men 20% af lederne i spørgeskemaundersøgelsen svarer, at deres gruppe efter lejren skal deltage i planlagte kvartersaktiviteter efter lejren. 3 Der er korrigeret for de facto-nedlagte grupper. 4 Heraf 19 Augustagrupper, hvoraf kun 4 deltog i lejren som Augustagruppe, men det kan antages, at mange Augustagruppemedlemmer har deltaget hos andre grupper eller i flex-lejren. 11

12 Korpsene fortæller om kendskab til en række eksempler på aktiviteter på kvartersniveau. Ligeledes fortæller flere udklip fra lokalaviser, at der har været en række meget forskellige aktiviteter efter lejren på kvartersniveau. Omvendt kan det være svært at vurdere, hvad der er foranlediget af lejren, og hvad der har været på vej tidligere, men under alle omstændigheder har kvartersopdelingen på lejren understøttet udviklingen i samarbejdet lokalt På en skala fra 1 5, hvor 5 er det helt sublime, skal den samlede evaluering være højere end 3,5 Vi kan konstateret at målet i høj grad er opfyldt for lejrens primære målgruppe (spejderne) samlet vurderer lejren til 4,43 på en skala fra 1 5, hvor 5 er fantastisk. Evalueringsgruppen vurderede at udtrykket sublimt ikke var nærværende for spejderne. Under 15 år Angiv på en skala fra 1-5, hvor 1 er dårlig og 5 er fantastisk, hvor godt du synes om at have været med på Spejdernes Lejr Antal Procent Antal Over 15 år Procent 1. Dårligt 0 0% 0 0% % 3 1% % 33 9% % % 5. Fantastisk % % Total % % Score 4,50 4,35 Tabel 4: Tilfredshed med Spejdernes Lejr 2012 vurderet af spejderne under og over 15 år Konklusion Det kan konkluderes at lejren ikke har opfyldt målet i forhold til antallet af deltagere mellem 10 og 17 år. Dette vurderes dog at grunde i urealistiske mål, da man kan se af antallet af deltagende grupper, at der har været bred opbakning til lejren hos alle korps. De fem succeskriterier er meget fokuseret mod den interne resultater. Da resultaterne af lejren viser mange eksterne perspektiver, kan man ved fremtidige arrangementer med fordel også opstille eksternt rettede succeskriterier. 12

13 Temaer Ifølge arbejdsgrundlaget for Spejdernes Lejr 2012 var besluttet et tredelt tema: Vi møder hinanden Vi forandrer verden Jeg udvikler mig Målet med temaerne er, at vi vil noget med spejderne som deltagere. Af interviewene og tilkendegivelserne i talerstolen på lejren fremgår det, at temaet har haft en begrænset synlighed. Bevidstheden om dem er altså begrænset. Særligt har temaerne ikke været tilstrækkelig tydelige til, at de yngste deltagere har opfattet det. Mange fremhæver, at der særligt har været manglende fokus på det at forandre verden, hvilket bekræftes af spørgeskemaet, hvor respondenterne bliver bedt om at vurdere, hvordan de synes lejren opfyldte de enkelte del- temaer. Her scorer temaet Vi forandrer verden lavere end øvrige temaer. Samlet vurdering af de tre temaer fra spørgeskemaundersøgelsen: Vurder på en skala fra 1-5, hvor 5 er det bedste, hvordan du synes lejren opfyldte følgende: Antal Temaet for lejren "Vi møder hinanden" Temaet for lejren Temaet for lejren "Vi forandrer "Jeg udvikler mig" Verden" Under 15 år 394 3,94 3,76 3,44 Over 15 år 355 3,84 3,46 3,25 Ledere ,85 3,48 3,10 Samlet gns ,87 3,53 3,19 Tabel 5: samlet vurdering af lejrens tre temaer. Af interviews fremgår det, at temaet Vi møder hinanden fremhæves i forbindelse med den tværkorpslige og internationale deltagelse på lejren. Temaet Vi forandrer verden nævnes særligt i forbindelse med miljøaktiviteter som f.eks. affaldshåndtering og vedvarende energi. Temaet Jeg udvikler mig fremhæves både i forbindelse med konkrete aktiviteter, hvor man har prøvet nye ting, samt det at vi gennem spejderarbejdet udvikler hele mennesker. Konklusion: Der kunne have været et potentiale i at forfølge temaerne mere konkret. Eksempelvis ved at få lederne til at hjælpe deltagerne med at reflektere over temaerne. 13

14 Del 2 Matrix-modellens elementer Deltagelse Individ antal deltagere I Kommissorium for fælleskorpslig landslejr 2012 er aldersgruppen år defineret som kernedeltagerne og brugt til formulering af succeskriteriet at 70 % af spejderne (aldersgruppen år) skal deltage. På Spejdernes Lejr 2012 deltog i alt , heraf var mellem år. Aldersgruppen udgjorde således ca. 1/3 af lejrens deltagere. Dansk Spejderkorps Sydslesvig Danske Baptisters Spejderkorps De grønne pigespejdere Det Danske Spejderkorps KFUMspejderne i Danmark IALT Antal årige medlemmer nov Antal årige deltagere på Spejdernes Lejr Andel deltagere af aldersgruppen 21 % 65 % 64 % 60 % 48 % 54 % Tabel 6: Antal deltagere år fordelt på korps. (Korpsenes medlemstal som oplyst af lejrens sekretariat pr. nov for Det Danske Spejderkorps, KFUM- Spejderne og De grønne pigespejdere og af korpsene selv juni 2012 for Danske Baptisters Spejderkorps og Dansk Spejderkorps Sydslesvig). Af tabel 6 ses fordelingen af deltagerne i alderen år på de fem korps, sammenholdt med de fem korps totale antal medlemmer i samme aldergruppe. Heraf fremgår det, at deltagerprocenten ligger mellem %, på nær hos KFUM- Spejderne og Dansk Spejderkorps Sydslesvig. De to korps ligger hhv. 10 og 40% under. Den lavere deltagelse fra KFUM- Spejderne forventes at skyldes, at de senest har haft korpslejr i 2010, og deres medlemmer for nylig har haft tilbuddet om en stor lejr. 5 6 DSS tæller ikke i aldersgruppen 10-17, så dette er medlemmer i alderen 7-18 år pr Optælling pr

15 Danske Spejderkorps Sydslesvig har i følge tallene kun været repræsenteret med 21% i aldergruppen år. Tallene er verifieceret hos DSS, der oplyser, at de har været udfordret af, at lejren lå midt i familernes sommerferie. Individ Tilfredshed På en skala fra 1-5 angiver spejderne (jfr. Tabel 7), med en score på hhv. 4,5 og 4,4, at de har haft tæt på en helt fantastisk Spejdernes Lejr % af spejderne har angivet deres oplevelse liggende mellem middel og fantastisk, hvorfor vi må konkludere, at alle har oplevet lejren som en god oplevelse. Under 15 år Angiv på en skala fra 1-5, hvor 1 er dårlig og 5 er fantastisk, hvor godt du synes om at have været med på Spejdernes Lejr Antal Procent Antal Over 15 år Procent 1. Dårligt 0 0,00% 0 0,00% ,76% 3 0,85% ,60% 33 9,30% ,26% ,37% 5. Fantastisk ,38% ,63% Total ,00% ,00% Score 4,5 4,4 Tabel 7: Hvor godt synes spejderne om at have været med på Spejdernes lejr Ledernes vurdering af spejderenes oplevelse af lejren vurderes en anelse højere score 4,7 (tabel 8) end spejdernes egen vurdering (tabel 7) og tillægger det forventeligt stor betydning (4,9 på en skala 1-5), at spejderne har en god oplevelse. Det understøtter den antagelser, der hedder at har lederne en god lejr, har spejderne det også. En del af successen kan dels tilskrives, at lejren har været italesat fra begyndelsen som en succes, - og alle vil gerne være del af en succes. Vurder på en skala fra 1-5 hvor godt følgende emner fungerede og vigtigheden af dem (Sæt to krydser på hver linje): Antal Procent Spejderne havde en god oplevelse Total % Score 4,7 Betydningen af at spejderne havde en god oplevelse Total % Score 4,9 15

16 Tabel 8: Ledernes vurdering af spejdernes oplevelse på lejren og betydningen af spørgsmålet. I tabel 9 har lederne angivet et score på 3,4 på skala 1-5 for om de oplevede at have tid til at opleve lejren. Dette står i kontrast til en score på 4,1 for betydningen af spørgsmålet. Det betyder, at der har været ledere, der ikke har fået opfyldt et ønske om at have tid til at opleve lejren. Vurder på en skala fra 1-5 hvor godt følgende emner fungerede og vigtigheden af dem (Sæt to krydser på hver linje): Antal Procent Jeg havde tid til at opleve lejren Total % Score 3,4 Betydningen af at jeg havde tid til at opleve lejren Total % Score 4,1 Tabel 9: Ledernes vurdering af egen oplevelse Spejdernes Lejr er den første fælles lejr, hvor fem kulturer skulle forenes og en ny fælles kultur skulle etableres. Dette er opnået i en grad, hvor 23% af lederne udtrykker, at de har oplevet unødvendige regler på lejren. (tabel 10) Regler: Antal Procent 51.1 Synes du der var nogle unødvendige regler på lejren? 1. Nej ,% 2. Ja % Total % 51.2 Var der nogle regler, som manglede på lejren? 1. Nej % 2. Ja % Total % Tabel 10: Ledernes vurdering af om der var unødvendig regler på lejren og betydningen af manglende regler. I besvarelserne er der en række kommentarer på, at mange finder regelsæt om knive uforståeligt på en spejderlejr regel om stilhed og slukning af bål kl. 23 uforståeligt, når andre (larmende) aktiviteter fortsætter minus flasker og krus til voksenfest og i voksenområdet uden miljøhensyn 16

17 det opleves urimeligt, at hunde ikke var tilladt alkoholreglerne splitter klanerne, når delt. under 18 ikke har adgang til voksenområdet og cafeer om aftenen uklar kommunikation omkring regler (man har hørt, at der en regel) og at der ingen sanktionering var. Til- og frakørselstidspunkterne af materiel til lejren uhensigtsmæssige, når det er frivillige der skal hente og bringe materiellet. Spejdernes lejr 2012 var første gang fem kulturer skulle samles og et fælles regelsæt være gældende. Det er ikke undersøgt om besvarelserne omkring regelsæt er jævnt fordelt på de fem korps eller om tilkendegivelserne knytter sig til primært enkelte korps. Konklusion: Antallet af deltagere blev ikke nået. De enkelte korps bør overveje om de finder deres deltagertal svarer til, hvad de tidligere har haft på deres korps- og lendslejre. Spejdernes Lejr 2012 har været en god oplevelse set fra deltagernes og ledernes side, - i form af en fantastisk oplevelse. Anbefalinger Ved gennemførelse af en fælles lejr er det væsentligt, at samtlige korps bakker ligeværdigt op. Det er derfor op til de enkelte korps på baggrund af tallene, at finde forklaringer på udsvingene. De gode erfaringer med samarbejdet om Spejdernes Lejr giver anledning til at diskussion af, hvad vi i øvrigt kan samarbejde om. Lokalt - gruppedeltagelse I Kommissorium for fælleskorpslig landslejr 2012 er formuleret et succeskriterie for gruppernes deltagelse ved at 85 % af samtlige grupper/kredse i de enkelte korps skal deltage. Sammenholdt med succeskriteriet for antal deltagere i aldersgruppen år på 70%, vil succeskriteriet for gruppernes deltagelse kunne sige noget om den lokale opbakning til lejren. Dansk Spejderkorps Sydslesvig Danske Baptisters Spejderkorps De grønne pigespejdere Det Danske Spejderkorps KFUMspejderne i Danmark Uden korpsangivelse IALT 17

18 Total antal grupper korrigeret 7 Antal deltagende grupper % excl. Procentvis 100 % 92 % Augustagrupper: deltagelse 90 % 82 % 84 % 100 % 84 % Tabel 11: Antal deltagende grupper i forhold til det totale antal grupper fordelt på de fem korps. Af tabel 11 ses at gruppedeltagelsen fordelt på korps har været god og at det ambitiøse mål på 85% for gruppernes deltagelse er tæt på at være nået med de 84% deltagelse. Af tallene kan det også udledes, at der har været bred opbakning lokalt til lejren uanset korps. Sammenholdt med antal deltagere i alderen år fordelt på korps (tabel 6), som viste en forskel, - er der altså intet, der tyder på, at det skyldes forskel i den lokale opbakning. Konklusion: Lokalt har grupperne bakket op om lejren uanset korps og målsætningen er opfyldt. Organisation Korpstilknytning for deltagerne i lejrorganisationen vil kunne fortælle i hvilken grad de enkelte korps har bidraget med til skabelsen af Spejdernes Lejr Hvilket spejderkorps er du medlem af? Antal Procent 1. De grønne pigespejdere 14 16% 2. KFUM-Spejderne 29 33% 3. Det Danske Spejderkorps 44 49% 4. Danske Baptisters Spejderkorps 2 2% 5. Dansk Spejderkorps Sydslesvig 0 1% I alt 89 Tabel 12: Antal besvarelser på evalueringsskema til udvalgsmedlemmer fordelt på korps 7 Der er korrigeret for de facto-nedlagte grupper. 8 Heraf 19 Augustagrupper, hvoraf kun 4 deltog i lejren som Augustagruppe, men det kan antages, at mange Augustagruppemedlemmer har deltaget hos andre grupper eller i flex-lejren. 18

19 Tabel 12 viser fordelingen af besvarelser på spørgeskema til medlemmer i lejrorganisationen, hvorfor resultatet ikke er helt retvisende. Der har ikke været lavet opgørelser eller registreringer i lejrorganisationen, der fortælle hvilken korpstilknytning, som udvalgsmedlemmer har haft. Derfor er tabellens tal de bedste til at sige lidt om fordelingen af udvalgsmedlemmers korpstilknytning. Af tallene ser det imidlertid ikke ud til, at alle fem korps har bidraget lige meget til lejrens organisering. Aktiviteter og fælles arrangementer Aktivitetstilbuddet til deltagerne på lejren udover det, som foregik i gruppen, bestod af et aktivitetstilbud rettet mod patruljerne og en række store arrangementer rettet enten mod alle eller bredt mod deltagere inden for en bestemt aldersgruppe. Individ -Aktiviteter Aktiviteterne var overordnet delt op i bobleaktiviteter og frie aktiviteter. Bobleaktiviteterne krævede forhåndstilmelding og de frie aktiviteter kunne man tilmelde sig på lejren sålænge der var ledige pladser. Evalueringsgrundlaget giver ikke mulighed for at vurdere de to aktivitetstype særskilt. Aktivitetstilbudet er blevet modtaget særdeles positivt. I de kvalitative svar interviews på lejren, indslag i videoboksen og kommentarer i spørgeskemaer - fremhæves at aktiviteterne var spændende og at aktiviteterne matchede aldersgrupperne meget fint. Under 15 år Over 15 år Angiv på en skala fra 1-5, hvor 5 er det bedste, hvad du fik ud af at deltage i aktiviteter Antal Procent Antal Procent Jeg lærte noget nyt % 26 9% % 51 17% % 99 32% % 83 27% % 47 15% Total % % Score 3,72 3,24 Jeg prøvede noget, som jeg ikke havde prøvet før 19

20 1 2 1% 15 5% % 25 8% % 47 15% % % % % Total % % Score 4,36 3,90 Jeg havde det sjovt 1 1 1% 8 3% 2 3 1% 9 3% % 35 11% % 92 30% % % Total % % Score 4,65 4,28 Jeg havde det hyggeligt med mine spejdervenner 1 2 1% 5 2% 2 4 1% 1 0% % 24 8% % 80 26% % % Total % % Score 4,68 4,51 Tabel 14: Spejdernes vurdering af aktiviteterne (boble- og frie aktiviteter) Af besvarelserne fremgår at spejderne har været begejstrerede for at deltage i aktiviteterne og at der har været en god stemning omkring dem. Aktiviteterne har været nye for mange af spejderne, men fælles lægger de i deres vurdering mere vægt på den gode oplevelse end at de har lært noget nyt. Desuden er spejderne under 15 år noget mere begejstrede end spejderne over 15 år. Lederne kommenterer også aktiviteterne meget positivt. Der er rigtig mange meget positive kommentarer til aktivitetstilbudet. I tabel 15 er lederne spurgt om hvad der gjorde den bedste aktivitet god. Hvorfor var det den bedste aktivitet? (sæt gerne flere krydser) Antal Procent 1. Aktiviteten ramte målgruppen % 2. Deltagerne lærte noget nyt % 3. Deltagerne prøvede noget, som de ikke havde prøvet før % 4. Deltagerne havde det sjovt % 20

21 5. Deltagerne havde det hyggeligt med deres spejdervenner % Tabel 15: Ledernes vurdering af hvad der gjorde den bedste aktivitet god. Selvom lederne ikke er spurgt om deres samlede indtryk af aktiviteterne, vurderes det, at ovenstående er generelt kendetegnende for aktiviteterne. Madtropperne er den aktivitet der af flest er valgt som den bedste aktivitet. Epic Adventure Race, Tree Top Hotel, Ridderprøven, The Moment, Flashmob, The experiment og natløbet bliver også nævnt af mange. To punkter til overvejelse fra deltagernes bemærkninger: flere aktiviteter i selve lejrområdet så lejren får mere liv i aktivitetsperioderne og aktiviteter med flere patruljer sammen, så deltagerne i højere grad laver noget sammen med andre spejdere. Konklusion: Det i høj grad lykkedes at skabe et ambitiøst, spændende og righoldigt aktivitetstilbud på lejren, tilpasset de enkelte aldersgrupper; bedst til de yngste. Individ - Store arrangementer Åbning Spejdernes Lejr blevt åbnet ved et fælles arrangement søndag aften for samtlige deltagere i lejren. Vurder på en skala fra 1-5, hvor 5 er det bedste, hvor godt du synes om følgende arrangementet Antal Procent Åbning Under 15 år Over 15 år Ledere Antal Procent Antal Procent % 40 12% % % 69 20% % % 88 26% % % 85 25% % % 58 17% 102 9% Score 4,01 3,15 2,70 Tabel 16: Vurdering af åbningsarrangementet. Åbningen får altså en lunken modtagelse. Mange synes den er kedelig og det er en bemærkning fra mange, at det i højere grad virker som et tv- show end som et arrangement på en spejdertur. 21

22 Gudstjeneste I gudstjenesten deltog Dette tal er vurderet af lejrens beredskab, samt polti. Vurder på en skala fra 1-5, hvor 5 er det bedste, hvor godt du synes om følgende arrangementet Antal Procent Gudstjeneste Under 15 år Over 15 år Ledere Antal Procent Antal Procent 1 8 6% 5 5% 10 3% % 10 9% 19 6% % 18 17% 41 12% % 35 32% % % 41 38% % Score 3,62 3,89 4,2 Tabel 17: Vurdering af gudstjenesten Deltagerne udtrykker generelt stor tilfredshed med arrangementet. Besvarelserne her har et særligt kendetegn. Generelt for besvarelserne er i øvrigt at besvarelserne fra spejderne er mere positive end fra lederne. Men det gør sig ikke gældende her. Det kan konkluderes, at gudstjenesten opleves anderledes af lederne end af spejderne. Børnefest Tirsdag eftermiddag blev der afholdt 2- timers børnefest for de 6-12 årige på sceneområde. Vurder på en skala fra 1-5, hvor 5 er det bedste, hvor godt du synes om børnefesten Antal Under 15 år Over 15 år Ledere Procent Antal Procent Antal Procent % 7 21% % % 6 18% % % 12 36% % % 6 18% 90 18% % 2 6% 35 7% Score 2,96 2,70 2,51 Tabel 18: Spejderne og ledernes vurdering af børnefesten og som angiver at have deltaget. Vurderingen er ret negativ. Der er ikke mange bemærkninger i spørgeskemaerne til børnefesten. 22

23 Man kan stille spørgsmålstegn ved validiteten af besvarelserne fra spejderne under 15 år er, idet størstedelen af svarene kommer fra spejderne over de 12 år, som var øvre grænse for målgruppen. Tilsvarende er der ikke grundlag for at tillægge besvarelserne fra spejdere over 15 år nogen betydning. Ungdomsfest Torsdag aften blev der afholdt ungdomsfest for de årige spejdere på sceneområdet. Spejdere over 15 år er spurgt om deres vurdering af arrangementet. Vurder på en skala fra 1-5, hvor 5 er det bedste, hvor godt du synes om Ungdomsfesten Antal Procent Under 15 år Over 15 år Ledere Antal Procent % 8 5% 12 5% % 12 7% 23 9% % 41 25% 49 18% % 45 27% % % 58 35% 74 28% Score 4,17 3,81 3,78 Tabel 19: Spejdernes og ledernes vurdering af ungdomsfesten og som har angivet at have deltaget. Vurderingen af ungdomsfesten er positiv både hos deltagerne og hos lederne. Voksenfest Onsdag aften blev der afholdt voksenfest for alle deltagere 18+ år på sceneområdet. Spejdere over 15 år samt ledere er spurgt om deres vurdering af arrangementet. Over 15 år Vurder på en skala fra 1-5, hvor 5 er det bedste, hvor godt du synes om voksenfesten Antal Procent Ledere Antal Procent 1 5 3% 44 7% % 79 13% % % % % % % Score 3,82 3,44 Tabel 20: Ledernes vurdering af voksenfesten. 23

24 Vurderingen af voksenfesten er positiv. Afslutning Afslutningen af lejren blev afholdt lørdag aften på sceneområdet for samtlige deltagere på Spejdernes Lejr Alle er i spørgeskemaerne blevet spurgt til deres vurdering af afslutningsarrangementet. Vurder på en skala fra 1-5, hvor 5 er det bedste, hvor godt du synes om afslutningsarrangementet Antal Procent Under 15 år Over 15 år Ledere Antal Procent Antal Procent 1 6 2% 9 3% 53 5% % 18 6% 96 9% % 64 20% % % 94 30% % % % % Score 4,41 4,01 3,81 Tabel 21: alle vurdering af afslutningsarrangementet. Afslutningen får mange positive kommentarer. Alphabeat virker som et godt valg. Ligesom ved åbningen bemærker mange at det i for høj grad virker som et tv- show. Konklusion af de store arrangementer: Bortset fra Børnefesten, der åbenbart er ramt lidt ved siden af, er indtrykket generelt positivt, men ikke så udpræget positivt som for aktiviteterne. Koncept (De sorte spejdere) og målgruppe for åbnings- og afslutningsceremoni var den samme, så den forbedring i vurdering, der er fundet for afslutningsshowet, må bemærkes som en positiv udvikling. Det lykkes i høj grad at forbedre vurderingen. Det er ligeledes en bemærkning fra mange, at de store arrangementer ikke er en god oplevelse for de internationale deltagere. Lokalt Opdelingen af lejren i kvarterer, hvor man lokalt boede sammen med grupper fra samme kommune men fra forskellige korps, var sammen med borgmesterdagen tiltag, der skulle understøtte samarbejdet lokalt, dels mellem grupperne på tværs af korps og dels i forhold til politikkere og embedsfolk i kommunerne. 24

25 Kvartersopdelingen Tabel 22: Effekt af kvarterssamarbejdet vurderet af lederne Tabellen viser at næsten 60% af lederne angiver at aktiviteterne i kvarteret har givet grupperne en oplevelse af fælleskab. Godt halvdelen af lederne fortæller, at der har været fælleskvartersaktiviteter før lejren mens 20% oplyser, at de skal deltage i planlagte aktiviteter efter lejren. Det sidste støttes af en række udklip fra lokalaviser, der fortæller en række meget forskellige aktiviteter efter lejren på kvartersniveau rundt om i landet. 25

26 Omvendt kan det være svært at vurdere, hvad der er foranlediget af lejren, og hvad der har været på vej tidligere, men under alle omstændigheder har kvartersopdelingen på lejren understøttet udviklingen i samarbejdet lokalt. Borgmesterbesøget Besøget var skruet sammen af besøg hos de lokale grupper og dernæst konference. De lokale grupper fungerede som værter, hvilket betød et forarbejde forgrupperne før lejren og selve værtsrollen på lejren. Det fungerede, fordi det gav et lokalt engagement fra spejdergrupperne. Konklusion af kvartersopdeling og borgmesterbesøg: Kvartersopdelingen har været værdsat af mange og været med til at understøtte det lokale samarbejde. Borgmesterdagen har bidraget til at grupperne fik (ny) anledning til at tage kontakt til deres lokale politikere og embedsfolk. Mange grupper har haft en oplevelse af fællesskab gennem samarbejdet i kvarteret, som der er potentiale i fortsat at støtte, for at skabe endnu mere konkret lokalt samarbejde. Organisation Aktivitetsudvalget har modtaget 61 tilbagemeldinger (ud af omkring 120 aktiviteter), som er grundlaget for nedenstående tal, og vurderes som repræsentative. Antal aktivitetsfolk procentvis fordelt: Balndet korps 15 DDS Team 75 Eksterne Teams 7 De grønne pigesp 0 KFUM- Sp. Teams 3 Antal leverede aktivitetstimer pr. procentvis fordelt: Blandet korps 41 DDS Team 46 Ekstern Team 9 26

27 De grønne pigesp. 1 KFUM- Sp. Team 3 Team s fordelt procentvis: Blandet korps 31 DDS Team 32 Ekstern Team 24 De grønne pigesp. 2 KFUM- Sp. Team 10 Udover de 61 tilbagemeldinger vides det, at der har været mindst 2 DSS drevede aktiviteter, og at der ikke har været nogle DBS drevet aktiviteter. Som det kan ses af procenttallende har der været 1/3 teams bestående af blandet korps, og 1/3 rene DDS team. Eksterne parter når næste op på 1/3, og øvrige korps har forsvindende lidt. Af de blandet teams har disse bestået af en overvejende del DDS er. DDS har leveret knap halvdelen af de leverede timer, og de blandede teams har leveret lidt mindre end DDS. De øvrige har leveret under 15% til sammen. Ved antal hjælpere har DDS leveret hele 75%, mens blandede teams udgjorde 15%. Eksterne parter har stillet med 7%, og de øvrige korps har leveret resten. Konklusion: Det fremgår af tallene, at de fem korps ikke har bidraget ligeligt til planlægning og gennemførelse af aktiviteter. Anbefaling: Ved gennemførelse af en fælles lejr er det væsentligt, at samtlige korps bakker ligeværdigt op om lejren. Det er derfor op til de enkelte korps på baggrund af tallene, at vurdere hvilke forklaringer der ligger til grund for udsvingene. 27

28 Identitet Individ Den fornemste opgave for spejderarbejdet er at bidrage til udvikling af vore medlemmer. Det er dermed svært at forestille sig, hvordan Spejdernes lejr 2012, som en del af spejderarbejdet, dermed ikke skulle sætte sig spor hos deltagerne. Synliggørelsen af denne udvikling blev italesat ved at det ene af lejrens tre temaer er jeg udvikler mig, samt ved udvikling af et refleksions spil til brug i enhederne efter lejren. I spørgeskemaundersøgelsen har det derfor været nærliggende at spørge deltagerne om deres oplevelse af lejrens tema jeg udvikler mig, - velvidende at de tre temaer skulle ses i sammenhæng. Vurder på en skala fra 1-5, hvor 5 er det bedste, hvordan du synes lejren opfyldte temaet for lejren Jeg udvikler mig Under 15 år Over 15 år Antal Procent Antal Procent Total % % Score 3,80 3,46 Tabel 23: Spejdernes vurdering af lejrens tema jeg udvikler mig Spejderne er blevet spurgt om, hvordan de vurderer lejrens opfyldelse af lejrens tema jeg udvikler mig, - og giver en score på hhv. 3,80 og 3,46. Lederne er blevet spurgt om deres vurdering af egen udvikling som ledere og har givet en samlet score på 3,44 Vurder på en skala fra 1-5 hvor godt følgende emner fungerede og vigtigheden af dem (Sæt to krydser på hver linje): Antal Procent Jeg udviklede mig som leder Total % Score 3,44 Betydningen af at jeg udviklede mig som leder Total % Score 3,43 Tabel 24: Ledernes vurdering og betydning af egen udvikling som leder på lejren. 28

29 Samme score 3,43 blev givet, når lederne skulle udtrykke betydningen af at de udviklede sig som leder. Ligeledes er der spurgt ind til, hvordan deltagerne tror lejren vil sætte sig spor i deres videre spejderliv. Over 15 år Lederne Hvordan vil deltagelsen i lejren sætte sig spor i dit videre liv? Antal Antal 1. Ingen betydning Ændre på min oplevelse af spejdere fra de andre korps Ændre på mit spejder engagement og deltagelse arrangementer Indgå mere i samarbejde med andre korps Andet: Total Tabel 25: vurdering af hvordan lejren vil sætte sig spor hos spejderne over 15 år og lederne Tabellen (tabel 25) viser et flere ledere 27,7% end spejdere (over 15 år), hvor 8,2% mener at lejren ikke vil få betydning i deres videre (spejder)liv. Af kommentarerne fra lederne, kan man se at de har taget det som en god oplevelse, - store lejre er store lejre. Andre lægger vægt på de overordnede aspekter, at det var en fælles lejr, - at de havde været en del af historien, mens andre fokuserede på nogle mere nære ting, som at de var inspireret til at ændre i ledergruppens sammensætning på gruppeniveau, og andre havde fået en (lejr)kæreste. Flere spejdere 31% end ledere 22,4% har fået ændret deres oplevelse af spejdere fra andre korps, mens det samme antal spejdere og ledere (ca. 24%) vil indgå i mere samarbejde med de andre korps. Væsentligt er, at blandt både spejdere 25,1% og ledere 15,6% er der en positiv effekt af deltagelse i lejren på deres engagement og deltagelse i arrangementer. Svarene på spørgsmålet er afgivet ca. 1 måned efter afslutningen af lejren, hvorfor dette ikke er udtryk for en umiddelbar positiv effekt i situationen mens de er på lejren, men må tolkes som egentlige spor/forandringer. Dette understøttes af de kommentarer som er givet i besvarelserne. Lokalt Ofte lever grupperne/kredsene lokalt deres eget liv, uden det store samarbejde på tværs af korpsene, - måske lige med undtagelse af det formelle samarbejde i de lokale Samråd. På 29

30 Spejdernes lejr 2012, har kvartersopdelingen sat en ny ramme for samarbejde og mulighed for at nedbryde det manglende kendskab til hinanden på tværs af korps og ikke mindst skabt mulighed for personlige relationer på tværs gennem samarbejdet op til og på Spejdernes Lejr Hvordan vil deltagelsen i lejren sætte sig spor i gruppens arbejde i fremtiden? (Sæt gerne flere krydser) Antal 1. Ingen betydning Ændre på arbejdsstof og programmer Ændre på deltagelse arrangementer Indgå mere i samarbejde med andre korps lokalt Andet: 129 Total 1418 Tabel 26: Ledernes vurdering af lejrens betydning for gruppens liv Lederne er i spørgeskemaundersøgelsen spurgt til hvordan de vurderer hvordan lejren vil sætte sig spor i gruppens arbejde i fremtiden. 340 angiver at det ikke vil få betydning. Hovedparten af lederne angiver at indgå i mere samarbejde med andre korps lokalt som det væsentligste spor lejren sætter på gruppens liv. Dette kan også ses af en række af avisartikler fra diverse lokalaviser, der fortæller, at spejderne har holdt fælleskorpslige arrangementer som opfølgning på Spejdernes Lejr Konklusion: Spejdernes Lejr 2012 har bidraget til at grupper/kredse lokalt har lært hinanden bedre at kende på tværs af korps og givet dem lyst til at indgå i mere samarbejde. Organisation Vurdering af lejrens indvirkning på det enkelte korps identitet, altså hvilken udvikling, som lejren har igangsat, synes vi ikke evalueringens undersøgelse giver grundlag for. Til gengæld kan det konstateres, at der er ved at blive skabet en fælles identitet mellem spejderkorpsene. Af forskellige diskussioner og holdningstilkendegivelse oplever vi at fællesskabet forholder sig til En rummelighed i forhold tro Alkoholpolitik 30

31 Aktivitetsudbuddet på lejren - i en søgen om fælles identitet. Anbefaling: Fra dialogdagen anbefales det at starte formuleringen af et fælles grundlag for Spejderarbejde i DK. 31

32 Relationer Et af lejrens temaer var: Vi møder hinanden. Et tema der blev arbejdet med på mange måder. Ikke nok med, at det var første gang de fem spejderkorps skabte en fælles landslejr, lejrens opdeling, aktiviteter og planlægning havde også stor fokus på at det skulle ske på tværs af korpsene. Individ De fleste spejderlejre er for deltagerne ensbetydende med nye venner. Derfor melder spørgsmålet sig hurtigt om, hvor meget Spejdernes Lejr bidrog til at skabe nye venskaber. Nye spejdervenner Hos spejderne under 15 år melder over halvdelene (58 %) i spørgeskemaet, at de har fået nye spejdervenner fra en anden gruppe, som de skal mødes med igen efter lejren. Af spørgeskemaet fremgår det også, at nye venskaber er opstået overalt på lejren, samt i forbindelse med lejrens mange aktiviteter og arrangementer. Ledernes møde med andre spejdere Hvorvidt lederne også havde tid, mulighed og interesse i at få en større tilknytning til spejdere fra andre korps fremgår af nedenstående graf. Bemærkelsesværdigt er det, at over 324 personer svarende til 26 % ikke finder at de har fået en større tilknytning til spejdere fra andre korps. 32

33 Tabel 27: Lejrens bidrag til større tilknytning til spejdere fra andre korps vurderet af lederne. At lave aktiviteter med spejdere man ikke kender Der kan somme tider synes at være forskel på, i hvilken alder man som spejder finder det interessant at lave aktiviteter sammen med spejdere fra andre steder. Altså at lave aktiviteter sammen med spejdere, man ikke nødvendigvis kender i forvejen. I undersøgelsen ses dog ikke nogen markant forskel. Både hos spejdere over og under 15 år, foretrækker over halvdelen, at aktiviteter sker sammen med spejdervenner fra egen gruppe. Hvem var det sjovest at lave aktiviteter med? Under 15 år Over 15 år Antal Percent Antal Percent 1. Spejdervenner fra din gruppe % % 2. Spejdervenner fra andre steder i Danmark 95 27% 66 22% 3. Spejdervenner fra andre lande 54 15% 45 15% Tabel 28: Spejdernes tilkendegivelse af, hvem det var sjovest at lave aktiviteter med. Temaet Vi møder hinanden At lejren opfyldte sit tema om at møde hinanden tydeliggøres med spørgsmålet: Vurder på en skala fra 1-5, hvor 5 er det bedste, hvordan du synes lejren opfyldte temaet Vi møder hinanden. Her svarer målgrupperne følgende: Spejdere under 15 år 3,94 Spejdere over 15 år 3,84 Ledere 3,85 Jobbere 4,19 Lokalt Lejrens opdeling i kvarterer Af interviewene fremgår, at lejrens inddeling i kvarterer har fungeret meget positivt. Flere fortæller i interview om fælles forberedelsesmøder, fælles projekter i kvarterene under lejren og planer om gensynsarrangementer efter lejren. Af mange fremhæves dog et klart ønske om, at kvartersdagen havde været placeret tidligere på lejren, således der var skabt et større fællesskab tidligere på lejren. 33

34 Spejderne udtrykker stor glæde ved at møde klassekammerater og fætre/kusiner, som de normalt ikke møder på større lejre, da de er medlem af andre korps. Samtidig er der også en stor glæde ved at have lært andre spejdere fra nabobyerne at kende. Gruppernes samarbejde i kommunerne Spejderledernes svar i spørgeskemaerne udtrykker klart, at der er skabt grundlag for et øget samarbejde på tværs af grupperne i kommunerne. Særligt markant er det, at en tredjedel af grupperne har fundet grupper fra andre korps, at arbejde sammen med, eller noget nyt at arbejde sammen om. Tabel 29: Lejrens effekt på kvarterssamarbejdet. 34

35 Organisation De fem spejderkorps har mange fællestræk, men har også hver deres særpræg. Fælles gudstjeneste Blandt forskellighederne er det kirkelige arbejde, som nogle spejderkorps har større traditioner for end andre. På baggrund af denne forskellighed blev der under lejrens gudstjeneste gennemført en undersøgelse blandt hhv. spejdere, der deltog og spejdere der ikke deltog. Undersøgelsen gav udtryk for en meget stor respekt mellem spejderne. Af de 41 adspurgte svarede langt de fleste ja til spørgsmålet om, at det er vigtigt at have en fælles gudstjeneste på Spejdernes Lejr Typiske besvarelser på, hvorfor det er vigtigt med en gudstjeneste: Det er vigtigt med det kristne budskab på lejren Tilbuddet skal være der af respekt for andre Hyggelig måde at mødes på Ikke vigtigt for mig Det er interessant, - hvis vi skal være fælles om alt andet, så synes jeg også vi skal være fælles om gudstjenesterne Tværkorpslig lejr igen? Ledere og spejdere over 15 år blev i spørgeskemaundersøgelsen adspurgt, hvor ofte de synes der skal være tværkorpslig lejr. Til spørgsmålet svarede over halvdelen igen om 5 år. Hvor ofte synes du der skal være tværkorpslig lejr? Spejdere over 15 Ledere Sum Percent Sum Percent Aldrig mere 4 1% 31 3% Igen om 5 år % % Igen om 10 år 37 12% % Andre muligheder 73 24% % Tabel 30: Vurdering af hvor ofte der skal være tværkorpslig lejr vurderet af spejdere over 15 år og ledere. 35

36 Ganske få tilkendegiver (tabel 30) at der aldrig skal være tværkorpslig lejr igen. 75% af spejderne over 15 synes der skal være lejr igen enten om 5 eller 10 år, - mens dette tal er noget højere nemlig 82% for lederne. Især spejderne 24% angiver at der er andre muligheder, - uden dog at definere dem nærmere i kommentarfeltet. I tilknytning til svarene er der givet følgende kommentarer: Om det er 5 eller 10 år vil ikke gøre en forskel, jeg kunne sagtens se det som en erstatning for korps/landslejre. Jeg synes at det enten skal være i stedet for korpslejrene og hvis ikke dette er en mulighed så hvert 10. år. Jeg tror at det er vigtigt at hvert, af de deltagende korps, får mulighed for selv at lave korpslejre. Mit forslag vil være en tværkorpslig lejr for hvert 20. år - ca.) Enten de 5 eller 10 år. Hovedsagen er, at jeg ikke tror, de forskellige korps er klar til at droppe deres egen korpslejr, så det er vigtigt, at de to kan kombineres. Her tænkes på økonomien i gruppen, men også på de hænder, der laver det store arbejde. Disse skal ikke køre træt i, at der ligger en lejr for ofte, men skal også holdes interesseret. Fremtidigt samarbejde Spejdernes Lejr er ikke spejderkorpsenes første samarbejdsprojekt, men det første samarbejde af en sådan størrelse og omfang. Spejdere og ledere over 15 år blev stillet spørgsmålet: Med baggrund i erfaringerne fra lejren, hvordan synes du så det tværkorpslige samarbejde skal øges? Med baggrund i erfaringerne fra lejren, hvordan synes Spejdere over 15 Voksne du så det tværkorpslige samarbejde skal øges? Sum Percent Sum Percent Mere % % Uændret 87 28% % Mindre 5 2% 27 2% Tabel 31: Spejdere over 15 år og ledernes vurdering af om samarbejdet skal øges mellem korpsene på baggrund af erfaringerne fra lejren. Der ligger en subjektiv vurdering bag fordelingen af tallen mellem uændret samarbejde og mere samarbejde, da besvarelserne vil falde efter den enkeltes erfaring/viden om det fælleskorpslige samarbejde. 98% af de spurgte tilkendegiver at samarbejdet mellem korpsene skal fortsætte uændret (hhv. 28%/36%) eller øges (hhv. 70%/61%), hvilket udtrykker at man vil samarbejdet. 36

37 Samfund Lejrens synlighed Fra undersøgelsen blandt 1000 danskere, som blev gennemført efter lejren ved vi, at lejren har fået stor opmærksomhed. Af nedenstående tabel ses, at kun 15 % af de adspurgte ikke har bemærket at lejren blev gennemført. Har du bemærket, at lejren blev gennemført? Ja, jeg deltog selv Ja, jeg kender nogle der deltog Ja, jeg har hørt om nogle der deltog Ja, jeg så om det i TV Ja, jeg hørte om det i radioen Ja, jeg læste om det i avisen Ja, jeg så om det på Facebook, eller andre sociale medier Ja, et andet sted, notér hvor: Nej Ved ikke Total Tabel 32: danskeres opmærksomhed på lejren. Procentandel 1 % (14) 20 % (199) 9 % (92) 58 % (596) 17 % (177) 20 % (205) 4 % (43) 2 % (24) 14 % (144) 1 % (5) 147 % (1022) I løbet af en spejderlejr er det usandsynligt, at man kan ændre danskernes syn på spejderarbejdet, da bearbejdning af holdninger erfaringsmæssigt kræver meget omfattende kampagner. Ikke desto 37

38 mindre viser undersøgelsen bland 1000 danskere at 6 % af de adspurgte har ændret deres syn på spejderarbejdet. Har lejren, og det du har hørt om lejren, ændret dit syn på spejderne i Danmark? Ja, notér hvordan: Nej Ved ikke Total Procentandel 6 % (53) 91 % (796) 3 % (24) 100 % (872) Tabel 33: danskere syn på spejderne efter lejren. <Taleboble> Af besvarelserne fremgår blandt andet at synet er blevet ændret på følgende måde: At de er mere tolerante, da de kunne få mange fraktioner til at arbejde sammen Bekræftet at det er et sundt og godt socialt samvær med andre De forskellige korps er stadig meget forskellige! De har langt større udbredelse end jeg troede God international lejr Har fået stor respekt for det arbejde lederne laver her, og til og med frivilligt. Ja, ud fra det synspunkt, at jeg synes det frie er forsvundet lidt med indførelse af WiFi, ipads mm Jeg har fået større forståelse for, det fælleskab de har med hinanden. Det så ud som om de havde det rigtig fedt og der var arrangerede fede oplevelser for dem. Jeg var ikke klar over graden af fokus på det internationale Moderne teknologi Spejderne virkede mere flippede, end jeg havde troet. Det var vel positivt. Utroligt at der er sådan et stort fællesskab. Og imponerende. Omtale af lejren i medierne 38

39 Opgørelsen over den fiktive annonceværdi på medieomtalen i perioden juli, endte på kr. 9,5 mio. Den fiktive annonceværdi indholder værdien af omtale i hhv. TV, radio og skrevne medier. Specifik kan nævnes et godt samarbejde med de regionale tv- stationer, der sendte direkte fra flere af de store arrangementer, hvor følgende seertal blev præsteret: Åbningsshow: Ca seere Festerne: Ca seere pr. show Gudstjenesten ikke tilgængelig pga fejl i teknikken Afslutningsshow: Ca seere Indslag i flade: Dagligt omkring seere. TV- stationen TV MIDT/VEST betegner flere af disse seertal, som værende i særklasse. Til sammenligning opnår et almindelig afsnit af x- factor godt 1 mio. seere. Temaet Vi forandrer verden Hvorvidt lejren opfyldte sit tema om at forandre verden kan vurderes med spørgsmålet: Vurder på en skala fra 1-5, hvor 5 er det bedste, hvordan du synes lejren opfyldte temaet Vi forandrer verden. Her svarer målgrupperne følgende: Spejdere under 15 år 3,44 Spejdere over 15 år 3,25 Ledere 3,10 Jobbere 3,11 Temaet Vi forandrer verden nævnes særligt i forbindelse med miljøaktiviteter som f.eks. affaldshåndtering og vedvarende energi. Generelt har spejderne i forbindelse med interview sværere ved at fremkomme med eksempler på dette, i forhold til de øvrige dele af temaet. Konklusion: Temaet Vi forandrer verden scorer generelt de færreste point, i forhold til tilsvarende spørgsmål til øvrige to temaer. Spejdernes bevidsthed om hvordan lejren og spejderarbejdet evt. forandrer verden er ikke markant. Eksterne arrangører af aktiviteter En del af lejrens aktiviteter blev gennemført af eksterne virksomheder og organisationer. Gennem interview, er disse samarbejdspartnere blevet spurgt om deres indtryk af samarbejdet. 39

40 Der er primært tale om personer, der ikke tidligere har haft tilknytning til spejderarbejdet, og der udtrykkes beundring over spejderkorpsenes professionelle tilgang til samarbejdet og imponeret over viljen til at få tingene til at lykkes. De eksterne aktører udtrykker at de har fået et godt indblik i spejdernes måde at arbejde på, hvilket også er en fordel. De eksterne aktører værdsætter særligt den opmærksomhed og PR de opnår gennem samarbejdet. Dette også gennem den eksterne presse. Gennem samarbejdet med spejderne når man målgrupper, som man ellers ikke ville nå. Eksterne arrangørers eventuelle udfordringer omhandler primært praktiske forhold på lejren, men en del af disse er blevet løst hurtigt. De interviewede eksterne aktører udtrykker stor interesse for at samarbejde igen. Flere udtrykker også at man er klar til at indgå i samarbejde med lokale grupper. Som det fremgår af nedenstående skema er spejderledernes oplevelse af, at involvere eksterne i gennemførelsen af aktiviteter også meget positiv. <Taleboble> Så havde spejderne mulighed for at se noget uden for lejren også. Og jeg tror også det var vigtigt at vi viste uniformerne fx inde i Holstebro Absolut ikke, Det eneste og der er et klassik problem er transporten og der ikke var busser nok ved start og slut. Men det bør ikke begrænse det Som spejdere tager vi ofte ud, det gør man selvfølgelig også på en stor lejrbåde ja og nej, Jeg ved at alle aktiviteter ikke er mulige på det samme sted, men jeg syntes at det er spildtid først at vente på en bus og så skulle sidde i den i en halv til hel time før man kan starte på aktiviteten Både ja og nej, Jeg ved at alle aktiviteter ikke er mulige på det samme sted, men jeg syntes at det er spildtid først at vente på en bus og så skulle sidde i den i en halv til hel time før man kan starte på aktiviteten Synes du det havde negativ effekt at andre organisationer/virksomheder var inddraget i gennemførelsen af nogle aktiviteter? Sum Percent 1. Nej % 2. Ja 42 4% Tabel 34: Vurdering af eksterne organisationers/virksomheders gennemførelse af aktiviteter. <Taleboble> Fik følelsen af, at jo flere, der er inddraget i aktiviteterne, jo bedre bliver de. 40

41 Det var bestemt et positivt element, der skabte mere "kapital" (ikke kun økonomisk, men også i form af viden, ideer og muligheder) der kun gjorde aktiviteterne bedre... Det gav god mening. Også dejligt at opleve at den virksomhed jeg er ansat i (Arla) deltog og havde lavet en virkelig god rapportage fra lejren på vores intranet. De personer, som deltog i Arlas aktivitet havde også haft en rigtig god oplevelse af hvor positive spejderne gik til opgaven. Det gav mulighed for at hente inspiration til kommende spejderaktiviteter. Galaksen og Trekanten De projektansvarlige for de to projekter Galaksen og Trekanten konkluderer i deres evalueringer, at det har været af værdi at projekterne blev gennemført i et partnerskab mellem en kommune (Holstebro) og spejderne, og at der blev skabt synergi gennem samarbejdet. Der er gjort en række erfaringer i begge projekter, som der kan bygges videre på ved evt. fremtidige projekter, hvor de indgående partnere har forskellige kulturer og beslutningsstrukturer. Begge projekter angiver, at de har bidraget med et socialt engagement overfor de deltagende børn, der ikke ville komme til spejderkorpsene selv. Og børnene har oplevet spejdernes måde at håndtere verdenen på. I forhold til spejderkorpsene har projekterne bidraget med opsamling af viden og erfaring med, hvordan børn er og fra hvilke vilkår de kommer. En viden der kan formidles internt i korpsene til brug i udviklingen af vore ledere, men også i forhold til den indsat korpsene vil/bør gøre for børn, der ikke er spejdere. Holstebro kommune opfordrer kaftigt at spejderne indgår i partnerskaber om sociale projekter igen. De pointerer at det har har gjort det nemt for dem at kommunikere hvem deres samarbejdspartner var I var spejdere. Til gengæld har de ikke helt oplevet projekterne som en forankret del i spejderkorpsene, - men som en del af Spejdernes Lejr et enkeltstående arrangement. Ligeledes pointerer de også at nationale målsætninger om inklusion, partnerskab etc. Er ikke altid kendte i yderste led og ej heller altid delte. Det skaber forvirring hos andre parter.endelig påpeger de det ønskelige i længere planlægningstid, så der også bliver tid til at være fælles om ansøgning af fondsmidler. Konklusion: Samarbejdet om de to projekter Trekanten og Galaksen har være en succes og begge partnere har lært at respektere hinandens forskelligeheder i samarbejdet. 41

42 Anbefaling Med de to projekter Trekanten og Galaksen er der høstet en række gode erfaringer med løsning af sociale opgaver i partnerskab med en kommunal enhed. Med udgangspunkt i erfaringerne bør mere langsigtede kommitments diskuteres i forhold til fremtidige projekter. Borgmesterbesøg På lejrens tredjedag blev afholdt borgmestermøde, hvor mere en 50% af landets kommuner deltog. Borgmestermødet var skruet således sammen at deltagerne først besøgte grupper fra deres hjemegn og dernæst deltog i konference. Det betød, at der var både et oplevelsesrum og et politisk rum, hvilket var en meget hensigtsmæssig kombination. Internt lykkedes vi med at hæve blikket over penge og økonomi og drøfte noget mere overordnet med de politikere, som var på besøg. I forhold til kommunerne blev der sat stor fokus på spejdernes frivillige engagement i kommunerne. Særligt inviterede gæster Ud over de mage gæster på borgmesterdagen, blev lejren besøgt af i alt 40 særligt inviterede gæster fra forskellige fora, herunder blandt andet folketingsmedlemmer og repræsentanter fra andre organisationer. Under besøgene blev gæsterne vist rundt af to rundvisere, der typisk var hovedbestyrelsesmedlemmer fra spejderkorpsene, der var blevet udstyret med et idekatalog, til emner at fremvise på lejren. Besøgene fra diverse organisationer resulterede primært i relationspleje og relationsopbygning for spejderkorpsene, mens det vurderes at besøgende politikere fik øget respekt for spejderarbejdet og øget lydhørhed over for sager, spejderbevægelsen ønsker at sætte fokus på. Herudover havde besøgene stor mediebevågenhed, hvorved der blev skabt meget presseomtale af lejren og spejdernes mærkesager. Jeg har altid været venligt stemt overfor spejdere, men det er egentlig nok først nu, jeg har fundet ud af, hvorfor! Konklusion: Politikerne udviser øget respekt for spejderarbejdet og øget lydhørhed over for sager, spejderbevægelsen ønsker at sætte fokus på. Med andre ord: Spejderarbejdet har løftet sig fra karikaturniveauet. Det vurderes, at vi har fået den størst mulige effekt ud af disse besøg. 42

43 Anbefaling: overfor politikerne skal spejderkorpsene fortsat følge op med arrangementer, events mv. overfor andre eksterne og organisationer skal spejderne opbygge og vedligeholde relationer Mangler:Epinionsundersøgelsen har vi ikke modtaget endnu fra Holstebro. Gæster, virksomheder Holstebroundersøgelse Hvordan har lejren bidraget til Holstebro kommunes udbytte af at have været vært for Spejdernes Lejr 2012? Internationalt I de fem spejderbydele deltog i alt personer fra 39 lande udover de danske og sydslesvigske deltagere. Det svarer til 12 % af alle deltagere. Andelen af udenlandske deltagere var formentlig en anelse højere, da der også var enkelte internationale deltagere i flex-lejren. 69 af lejrens 81 kvarterer havde internationale og/eller eksterne deltagere svarende til 85 % af kvartererne. De fleste af disse kvarterer havde to eller mange flere internationale grupper i kvarteret. Af interview med danske deltagende spejdere fremgår det, at en del under lejren har været i dialog med spejdere fra andre lande. Dette både gennem tilfældigt møde på lejren og når internationale gæster har boet hos grupperne. Flere af de internationale spejdere har gjort brug af talerstolen og har her givet udtryk for, at det er en god oplevelse at være med på SL Der er eksempler fra talerstolen på, at internationale gæster godt kunne tilgodeses bedre ved de fælles arrangementer med hensyn til sprog og tolkning. (Kamilla og Julie, 12 og 13 år, Bjert, KFUM- Sp.) For eksempel i går, der mødte vi nogen svenske piger, som vi blev venner med og prøvede at snakke med på engelsk Konklusion: Den store andel (12%) af internationale deltagere har bidraget til Oplevelsen af at spejderarbejdet i Danmark er en del af en international bevægelse 43

44 at mange danske deltagere oplever et personligt møde med gæsterne, som er væsentlig for den internationale oplevelse. Anbefaling: Fremadrettet kan det overvejes, hvordan så stor en international deltagelse kan bruges aktivt til at give de/flere danske deltagere en international oplevelse. At man fremover skal overveje, hvordan gæsterne inkluderes bedst muligt i lejren, når de udgør så stor en andel af lejrens samlede deltagelse, - herunder sprog og tolkning ved de store fælles arrangementer. Del 3 Evaluering af lejrens organisation og planlægning Dette afsnit rummer evalueringen af lejrens ledelse. Baggrund Som en del lejrens planlægning vælges værdierne dialog, anerkendelse, tillid og helhed, sammen med principperne om beslutningskraft og enkelhed som grundlaget for lejrens ledelse. Værdierne præger organisationen i sin helhed og er bærende for kulturen og samarbejdet. Værdierne er således anvisende for alle der er engageret i lejrledelse og lejrorganisationen i øvrigt. Dialog betyder at vi: værdsætter den gode dialog og er nysgerrige på andres meninger Opfatter dialogen som middel til at kvalificere løsninger af alle arbejdsopgaver tilstræber åben, ærlig, fordomsfri og anerkendende samtale Anerkendelse betyder at vi Er rummelige, fleksible og behandler alle med ligeværdighed Accepterer at vi er forskellige og at vi på hver vores måde bidrager til de fælles mål Ser mangfoldighed som en ressource Tillid betyder at vi Udviser tillid ved at delegere opgaver, fordi vi anerkender hinandens ansvar og kompetencer Skabe tillid ved at gøre det vi siger Helhed betyder at vi Vægter helheden, uanset hvor vi er placeret i lejrens organisation prioriterer tværgående opgaveløsning og samarbejde Lægger vægt på inddragelse og videndeling Spørger til både opgaven og personen Principperne skaber klarhed og sammenhæng i opgaveløsning, ansvars- og arbejdsfordelinger. Principperne er anvisende for hvordan opgaver sættes i gang, også nye opgaver, der kommer til. Principperne skal være genkendelige for alle, der er engageret i arbejdet med Spejdernes lejr. 44

45 Beslutningskraft det betyder, at vi Uddelegerer opgaver og ansvar, så beslutninger bliver truffet tæt på Har klare og overskuelige beslutningsveje Ved hvor vi hører til og hvem vi skal og bør samarbejde med Inddrager hinanden i opgaveløsningen Giver plads til at tænke ud over eget område og kan handle smidigt og fleksibelt Enkelhed - betyder at vi Kender vores organisation og at vejene i organisationen er overskuelige Har nemt ved at finde frem til de ansvarlige og kompetente Prioriterer løsninger som skaber helheder for lejrens deltagere, lejrorganisationen og samarbejdspartnere Skaber plads, så arbejdsopgaver bliver løst hensigtsmæssigt, med sigte på det fælles mål Tænker i muligheder, frem for begrænsninger Værdier og principper har resulteret i en organisationsmodel, hvor lejrcheferne er formænd i en lejrledelse, der har nedsat en række selvstændige hovedudvalg hver med egen ledelse og ansvaret for deres område. Figur 1: Organisering af lejrens ledelse. 45