Undersøgelse og evaluering af Efterskoleforeningens stipendieordning

Transkript

1 Undersøgelse og evaluering af Efterskoleforeningens stipendieordning Rapport Efterskoleforeningen September 2014 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 3 2. KONKLUSION OG ANBEFALINGER Målgrupperne får stort udbytte af efterskoleophold Manglende kendskab er den primære barriere Anbefalinger til yderligere udbredelse 7 3. STIPENDIEORDNINGEN I TAL KONTAKT TIL MÅLGRUPPERNE Hvem er i kontakt med de unge i målgrupperne? Hvornår og af hvem bringes et efterskoleophold på banen? Karakteristik af målgrupperne Målgruppen af unge med grønlandsk baggrund Målgruppen af unge med ikke-vestlig baggrund MÅLGRUPPERNES KENDSKAB TIL OG BRUG AF EFTERSKOLERNE Målgruppen af unge med grønlandsk baggrund Målgruppen af unge med ikke-vestlig baggrund KENDSKAB TIL OG BRUG AF STIPENDIEORDNINGEN DE UNGES UDBYTTE AF EFTERSKOLERNE Fagligt udbytte 26 Socialt udbytte 27 Personligt udbytte 29 Sprogligt og kulturelt udbytte 30 Betydning for videre uddannelse 31 Cases Case 1: Nuværende grønlandsk elev Case 2: Tidligere grønlandsk elev Case 3: Nuværende elev med ikke-vestlig baggrund Case 4. Tidligere elev med ikke-vestlig baggrund 37

3 8. ANALYSE AF STIPENDIEORDNINGENS EFFEKT METODE OG DATAGRUNDLAG Kvantitativ dataindsamling 44 Kvalitativ dataindsamling 44 2

4 1. INDLEDNING Efterskoleforeningen har siden 2008, med hjælp fra satspuljemidlerne, haft mulighed for at give et antal økonomisk trængte flygtninge- og indvandrerunge hjælp til nedsættelse af egenbetalingen på efterskoleophold. Det er sket via den såkaldte stipendieordning. Ordningen fungerer som et tilskud til opholdet og resten af udgiften afholdes af enten elevens forældre, hjemkommunen eller en blanding heraf. Betingelserne for at komme i betragtning til et stipendium har været følgende: 1) At eleven er flygtning, indvandrer eller efterkommer fra et ikke-vestligt land og 2) At eleven er berettiget til maksimal statslig elevstøtte. Fra 2012 har Efterskoleforeningen fået mulighed for at udvide ordningen til også at omfatte herboende økonomisk trængte grønlandske unge dvs. unge hvor begge forældre er født i Grønland. I dag er stipendieordningen således rettet mod to forskellige målgrupper: Unge med ikke-vestlig baggrund og unge med grønlandsk baggrund. Mens ordningen har haft stor succes med at tiltrække og til dels fastholde flygtninge- og indvandrer unge, går det mere trægt med at få inddraget de grønlandske unge. Kun få grønlandske unge har gjort brug af ordningen indtil videre. Fra skoleåret 2015/2016 begynder stipendieordningen desuden at mangle midler i forhold til den efterspørgsel der er på stipendierne. Efterskoleforeningen vurderer et behov i 2015/16 for lidt over 200 stipendier men der er blot midler til 117 stipendiemodtagere. Det er derfor nødvendigt at indsamle materiale, der skal danne baggrund for ansøgningen af flere midler til ordningen. På den baggrund har Efterskoleforeningen bedt Epinion gennemføre en undersøgelse med udgangspunkt i følgende undersøgelsesspørgsmål: 1) Hvilke resultater har Efterskoleforeningens stipendieordning som helhed i forhold til effekten af de unge stipendiemodtageres ophold på efterskoler? 2) Hvilke faktorer spiller ind på, om unge i målgrupperne finder vej til efterskolerne herunder stipendieordningen? 3) Hvordan kan efterskolerne i øvrigt tiltrække unge i de to målgrupper? Undersøgelsen er gennemført i maj-august 2014 af Epinion og er baseret på registerdata fra Danmarks Statistik og kvalitative interview med UU-vejledere, de grønlandske huse, Foreningen Grønlandske Børn samt kvalitative interview med to efterskoleelever og to tidligere efterskoleelever, samt deres forældre ligeligt fordelt på de to målgrupper. 3

5 2. KONKLUSION OG ANBEFALINGER 2.1 MÅLGRUPPERNE FÅR STORT UDBYTTE AF EFTERSKOLEOPHOLD Den kvalitative analyse viser, at de unges udbytte af efterskoleophold er stort, og at de løftes både fagligt, socialt og personligt og ikke mindst får en masse gode oplevelser og nye kammerater. For flere har efterskoleopholdet også en stor betydning for deres videre uddannelse. UU-vejlederne fremhæver, at de unge i målgrupperne er ligeså forskellige som alle andre unge, og deres behov for udvikling og dermed deres udbytte af et efterskoleophold også varierer. Lidt generaliserende peger analysen på, at de unge med grønlandsk baggrund særligt hvis de har gået i grønlandsk folkeskole kan få et markant fagligt løft, styrke deres dansksproglige færdigheder og udvikle deres sociale færdigheder. De unge med ikke-vestlig baggrund kan ligeledes styrke deres dansksproglige kompetencer og møde danske unge og voksne, som de kan spejle sig i. De interviewede unge og deres forældre vurderer alle, at efterskoleopholdet har haft stor betydning for den unges udvikling. Mens nogen har forbedret karakterer markant, har andre lært at skabe nye relation til mennesker, de ikke kender i forvejen og andre igen har lært at strukturere hverdagen, så der er tid til både skole, lektier og fritid. Alt sammen kompetencer, som, de og deres forældre mener, vil gøre det mere sandsynligt, at de vil gennemføre en ungdomsuddannelse efterfølgende. Ifølge alle de interviewede aktører har stipendieordningen afgørende betydning for, om de økonomiske pressede familier i målgruppen sender deres børn af sted på efterskole. De interviewede forældre, som har benyttet stipendieordningen, fortæller alle, at de ikke økonomisk havde kunnet sende børnene på efterskole, hvis ikke de havde kunnet få stipendium. Det bakkes op af UU-vejlederne, som ligeledes mener, at stipendieordningen er afgørende for, at de økonomiske barrierer for anvendelsen af efterskoleophold i målgruppen kan overkommes særligt i de senere år, hvor UU-vejlederne oplever, at kommuner i langt mindre grad end tidligere økonomisk støtter efterskoleophold. UU-vejlederne mener oven i købet, at stipendieordningen ikke altid er tilstrækkelig, fordi der efter maksimal statsstøtte og stipendium stadig er en egenbetaling, som kan være svært at finde penge til i de mest økonomisk pressede familier. Registeranalysen understøtter denne konklusion. Den viser således, at der er sket en stor stigning i antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, som kommer på efterskole særlig i 10. klasse. Stigningen er sket efter 2008 hvor stipendieordningen blev indført. Samlet set tyder det på, at stipendieordningen har haft en positiv effekt for antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, som går på efterskole. Registeranalysen viser endvidere, at efterskoleopholdet kan have en effekt for overgangen til ungdomsuddannelse. Blandt 10. klasses-elever med ikke-vestlig baggrund overgår en større andel enten umiddelbart efter endt afgangsprøve eller inden for 2 år til en ungdomsuddannelse. Der er en tendens til at disse elever også i højere grad vælger en gymnasial ungdomsuddannelse. Både den højere overgangsfrekvens og valg af gymnasial ungdomsuddannelse kan også hænge sammen med, 4

6 at de ikke-vestlige indvandrere og efterkommere som vælger at tage på efterskole gennemsnitligt har højere karaktergennemsnit i 9. og 10. klasse end de som ikke vælger at tage på efterskole. 2.2 MANGLENDE KENDSKAB ER DEN PRIMÆRE BARRIERE Der er markant forskel på de to målgruppernes kendskab til efterskolerne; mens de grønlandske familier typisk har et stort kendskab til efterskolerne, fordi der i Grønland i mange år har været en tradition for at sende de unge på efterskole i Danmark, er kendskabet blandt familierne med ikkevestlig baggrund meget begrænset. Det gør en væsentlig forskel på de unges vej til efterskolerne. UU-vejlederne oplever eksempelvis, at de unge med grønlandsk baggrund oftere selv bringer idéen om et efterskoleophold på banen eller at de i hvert fald hurtigere fanger idéen, hvis UU-vejlederen foreslår det. I modsætning hertil har familierne med ikke-vestlig baggrund ofte ingen erfaring med efterskoler eller lignende koncepter og det kan derfor være en stor opgave at forklare dem, hvad et efterskoleophold indebærer og hvorfor det kan være en god idé. Efterskoleforeningen har ved de to seneste ansøgningsrunder konstateret, at antallet af grønlandsk talende ansøgere har været lavere end forventet. For at belyse problemstillingen kvantitativt er der foretaget et udtræk af herboende grønlandsk fødte med herboende forældre. Analysen viser, at der i hver ungdomsårgang er ca. 40 grønlandsk fødte unge, hvor begge forældre er født i Grønland, og ca. 40 grønlandsk fødte unge hvor en af forældrene er født i Grønland. På den baggrund synes det aktuelle antal grønlandske ansøgere (8 i 2012/2013 og 12 i 2013/2014) ikke at være lavt, men blot et resultat af at populationen af grønlandsk fødte unge, som lever op til kravene for støtte, er lille. Analysen identificerer følgende som de væsentligste barrierer for at familier i målgruppen vælger et efterskoleophold: Unge med grønlandsk baggrund Unge med ikke-vestlig baggrund Økonomi: Selv med stipendium kan egenbetalingen være en udfordring for nogle familier i målgruppen Manglende viden om og forståelse af, hvad en efterskole er og hvad et efterskoleophold indebærer Hvis den unge selv har misbrugsproblemer vil efterskolerne ikke modtage dem. Der er stor uenighed mellem de interviewede aktører om, hvorvidt det oftere finder sted blandt de unge med grønlandsk baggrund end blandt andre jævnaldrende Nogle forældres modvilje mod at sende Økonomi en væsentlig barriere, da selv den egenbetaling, der er tilbage, efter stipendiet, kan være en udfordring for en del familier i målgruppen Nogle forældres modvilje mod at sende barnet hjemmefra. Det kan eksempelvis være forældre : o til særligt muslimske piger, som 5

7 deres barn afsted på efterskole. Det kan være baseret på dårlige personlige oplevelser eller i mere sårbare familier kan det være svært at undvære de ældste børn, fordi de hjælpe til i hjemmet, eller generelt blot fordi de er bekymrede for, hvordan den unge vil klare sig væk fra hjemmet Nogle grønlandske familier opleves som meget geografisk ustabile. Det kan være en barriere for, at de gennemfører et efterskoleophold, samt en barriere for, at en idé om efterskole realiseres o o o ikke vil sende deres børn på efterskole, hvor de ikke kan holde øje med, hvad de laver, og hvem de er sammen med med stort uddannelsesfokus, som mener, der er bedre styr på barnets faglige udvikling og skolegang, hvis de er hjemme som oplever behov for den unges hjælp i hjemmet eller lignende som af personlige årsager har svært ved at give slip på deres børn Analysen viser, at de unge i målgrupperne særligt unge med ikke-vestlig baggrund relativt sjældent finder vej til efterskolerne på egen hånd. I stedet bringes idéen om et efterskoleophold ofte på banen af en af følgende aktører: UU-vejlederen Skolerne, oftest repræsenteret ved klasselæreren Sagsbehandlere, kontaktpersoner og andre professionelle aktører. Disse vil ofte henvise videre til UU-vejlederen, hvis familien er interesseret i et efterskoleophold efter den professionelle aktør har bragt det på banen Særlige (integrations)projekter, som ofte er kommunale, men fx også kan være i regi af foreninger som fx Foreningen Grønlandske Børn eller den burmesiske venskabsforening i Esbjerg Familiernes eget netværk, fx en nabo som har haft sit barn på efterskole eller en nevø, som har været på efterskole. Det er typisk en del af netværket med samme etniske baggrund, som familien selv. Selv dem, der har kendskab gennem netværk, får ofte yderligere information og hjælp til ansøgning ved UU-vejlederen Hvis de unge i målgrupperne skal finde vej til efterskolerne og stipendieordningen er det således af stor betydning, at de ovenfor nævnte aktører kender til efterskolerne og stipendieordningen, samt at de rent faktisk kommer i kontakt med unge i målgrupperne. I den forbindelse skal det bemærkes, at : 6

8 Foreningen Grønlandske Børn har lavt kendskab til stipendieordningen, men vurderer den særdeles relevant for de unge i deres projekter Foreningen Grønlandske Børn stiller spørgsmålstegn ved, om klasselæreren, UUvejledningen og de øvrige aktører i det formelle system bemærker/kommer i kontakt med de unge med grønlandsk baggrund, da de kan have tendens til stille og indadvendt adfærd. Konsekvensen er, at de ikke bliver særligt synlige i en klasse, hvorfor lærerne og UUvejlederne måske ikke er så opmærksomme på, at de kan have behov for særlig vejledning Der er for nylig sket en stramning af UU-vejledningens opgave, som betyder, at de skal fokusere deres vejledning udelukkende på de 20 pct. dårligst stillede unge, defineret ved de unge med laveste karakterer. Ifølge UU-vejlederne vil der sandsynligvis være en del i målgrupperne for stipendieordningen blandt de resterende 80 pct., som UU-vejlederne altså ikke vil komme i kontakt med. 2.3 ANBEFALINGER TIL YDERLIGERE UDBREDELSE Hvis man gerne vil tiltrække flere unge i målgrupperne til efterskolerne er det mest centrale at sikre, at de unge og deres forældre opnår kendskab til efterskolerne og værdien af et efterskoleophold, herunder hvordan det adskiller sig fra andre tilbud, som fx 9. og 10. klasse i folkeskolen. Herudover har stipendieordningen stor betydning for, at unge i de to målgrupper i sidste ende vælger et efterskoleophold eller måske snarer for, at forældrene bakker op om idéen - fordi økonomi er en væsentlig barriere for de økonomisk pressede familier. For at opnå det anbefales det i forhold til gruppen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, at: 7 1. Samarbejde med de aktører, som hyppigst er i kontakt med målgruppen af ikkevestlige indvandrere og efterkommere kan være en god forudsætning for at sikre, at de har kendskab til både efterskolerne og særligt stipendieordningen. Det gælder eksempelvis følgende aktører: a. UU-vejlederne, herunder særligt de vejledere som har vejledningsansvaret på skoler med mange børn og unge i målgrupperne. UU-vejlederne nævner eksempelvis annoncer og artikler om stipendieordningen i deres fagblad Vejlederen, som en måde at nå ud til mange UU-vejledere på b. Skolerne og herunder særligt klasselærerne i udskolingen c. Organisationer som organiserer familier i målgrupperne som eksempelvis Dansk Flygtningehjælps frivilliggrupper Frivillignet, den burmesiske venskabsforening i Esbjerg mv. Flere fortæller, at de kommer i kontakt med målgruppen og særligt med forældrene på en anden tillidsfuld måde, fordi de typisk taler samme sprog eller forstår deres situation på en anden måde

9 d. Relevante sagsbehandlere/kontaktpersoner i kommuner med mindre, lokale projekter målrettet familier i målgrupperne. En UU-vejleder fortæller eksempelvis, at der som regel er fire-fem projekter i gang i den kommune vedkommende er tilknyttet, som kunne være relevante. Det er som regel en form for vejlednings-, integrations- og/eller sociale projekter 2. Initiativer til at øge kendskabet til efterskolerne og stipendieordningen i målgrupperne er også væsentligt. For begge målgrupper gælder det, at stipendieordningen, som ofte er en forudsætning for, at familierne overhovedet har et reelt valg om efterskole uden kendskab til den, vil idéen om efterskole af økonomiske årsager hurtigt blive afvist i mange af familierne. Særligt for målgruppen af unge med ikke-vestlig baggrund er kendskabet til efterskolerne dog så lavt, at første skrift er at øge deres kendskab til efterskolerne og forståelse af, hvad et efterskoleophold er. a. Rollemodeller og ambassadører: Alle aktører men særligt de interviewede unge og deres forældre mener, at mund-til-mund er den bedste måde at sprede kendskabet til efterskolerne på. Det skyldes dels, at man så ofte hører om efterskoler fra nogen i sit eget netværk, som man kender og har tillid til og dels at det er de personlige historier, som gør størst indtryk, der spredes på denne måde. Man kan overveje om man kan anvende metoden i en mere formaliseret udgave ved hjælp af eksempelvis rollemodeller og/eller ambassadører. Det handler om at få de unge og forældre, som selv har haft gode oplevelser med efterskoleophold til at fortælle deres historie videre. Særligt UU-vejlederne foreslår at benytte de sociale medier, youtube-klip og korps af rollemodeller, som kan fortælle om efterskoleophold i fx skoler, ungdomsklubber etc. b. Brug de sociale medier: I det hele taget foreslås de sociale medier taget i brug også til almindelig information om efterskoler og det fremhæves, at det er vigtigt informationen er tilgængelig på flere sprog. I forhold til målgruppen med grønlandsk baggrund anbefales det at overveje offline informationskilder. Eksempelvis vil de Grønlandske Huse gerne have en pjece om efterskole og stipendieordningen, som kan uddeles til relevante familier. En enkelt UU-vejleder oplever, at informationen om stipendieordningen med fordel kunne formidles mere enkelt og overskueligt på fx Efterskoleforeningens hjemmeside, da det er svært for mange familier i målgrupperne at sætte sig ind i reglerne. En af de interviewede forældre havde eksempelvis ikke forstået at de var i målgruppen for ordningen, da han læste om den på hjemmesiden. c. Forældrene er nøglen: UU-vejlederne oplever, at det ofte er forældrene som er mest forbeholdne og at det ofte er pga. dem, hvis et 8

10 c. De Efterskoleforeningen efterskoleophold i sidste ende ikke bliver til noget. Det er derfor vigtigt at aktiviteter for at øge kendskabet også målrettes forældrene. Forældrene med ikke-vestlig baggrund fortæller, at det har haft stor betydning at se efterskolerne, fordi det gav en helt anden førstehåndsoplevelse med, hvad en efterskole er og hvad et ophold indebærer. Det samme mener nogle UUvejledere og Foreningen Grønlandske Børn kan være en god måde at udbrede kendskabet til både børn og forældre. De foreslår derfor at lave arrangementer målrettet de relevante målgrupper, hvor de kan se og opleve efterskolerne. Det fx være en prøv-at-gå-på-efterskole -weekend for modtagerklasser, hvor forældrene oplever skolen, når de henter eller bringer deres børn til weekenden. For at opnå det anbefales det i forhold til gruppen af grønlandsk fødte unge, at: 3. Samarbejde med de aktører, som hyppigst er i kontakt med målgruppen af grønlandsk fødte unge, som kan motiverer dem og deres forældre til at vælge et efterskoleophold samt informere om de muligheder stipendieordningen giver. Det gælder eksempelvis følgende aktører: a. Foreningen Grønlandske Børn, som selv forslår både, at de kan bringe viden om efterskoler og stipendieordningen ud til de børn og familier, de er i kontakt med, og at Foreningen Grønlandske Børn og Efterskoleforeningen måske kunne lave en fælles branding på området. Foreningen Grønlandske Børn har desuden med i et netværk for folk, som arbejder med socialt udsatte grønlændere i Danmark, som kunne bidrage til yderligere spredning af kendskabet b. De Grønlandske Huse, som selv nævner, at de udover at være mere opsøgende over for unge, der kunne bruge ordningen - kan gøre mere for at udbrede kendskabet ved f.eks. at omtale ordningen på deres hjemmeside og have ansøgningsskemaer liggende fremme relevante sagsbehandlere i de kommuner, der arbejder med Grønlænderstrategien i Danmark, som netop kommer i kontakt med de grønlandske familier, som flytter fra Grønland til Danmark De aktuelle krav og betingelser for tildeling af stipendium betyder, at særligt målgruppen af grønlandske unge er begrænset til at omfatte ganske få personer. Analysen viser, at der er under 100 personer i hver ungdomsårgang, som lever op til kravene for at få støtte inden for rammerne af stipendieordningen. Den ansøgende elev skal være herboende grønlænder med herboende vil sige, at denne har taget fast ophold i Danmark med sin familie, minimum 6 måneder forud for påbegyndt ophold. Ved grønlandske unge forstås unge, hvor begge forældre er født i Grønland. Populationens størrelse hænger primært sammen med at mange grønlændere er født i Danmark, og at der er mange blandede ægteskaber mellem

11 danskere og grønlændere. Lempeligere krav i forhold til forældrenes fødested ville bidrage til at udvide den støtteberettigede målgruppe. Ligeledes kan den støtteberettigede målgruppe udvides ved også at omfatte danske fødte unge med grønlandske forældre. 10

12 3. STIPENDIEORDNINGEN I TAL Stipendieordningen er en tilskudsordning til efterskoleophold for ubemidlede flygtninge- og indvandrerunge samt økonomisk trængte grønlandske unge. Ordningen har omfattet flygtninge og indvandrere fra ikke-vestlige lande siden skoleåret 2007/2008 1, og grønlandske unge har kunnet søge ordningen fra skoleåret 2012/ I det følgende ser vi nærmere på udviklingen i antallet af elever, deres fordeling i forhold til køn, sprog og geografi. Antallet af unge som har fået støtte til et efterskoleophold via stipendieordningen har været støt stigende siden ordningens indførelse. I skoleåret 2007/2008 fik 32 elever støtte, hvilket er steget til 203 i 2013/2014. Udviklingen er vist i figuren nedenfor. Figur 1: Udviklingen i antal elever, som har fået tildelt stipendium 2007/ / Kilde: Efterskoleforeningens administration. Note: Der er tildelt stipendier til hhv. 8 og 12 grønlandske unge i skoleårene 2012/2013 og 2013/ Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande omfatter personer hvis forældre enten er født eller har statsborgerskab i et ikke vestligt land. De 27 EU-lande, Island, Norge, Andorra, Liechtenstein, Monaco, San Marino, Schweiz, Vatikanstaten, Canada, USA, Australien og New Zealand er vestlige lande. Alle andre lande er ikke-vestlige. 2 Unge, hvis forældre er grønlandske fødte og bosat i Danmark. 11

13 Der er en overvægt af drenge blandt stipendiaterne, idet 6 ud af 10 stipendier gives til drenge. Kønsfordelingen er relativ stabil i de syv seneste skoleår. Udviklingen er vist i figuren nedenfor. Figur 2: Kønsfordeling blandt stipendiater 2007/ / % 90% 80% 35% 30% 41% 41% 40% 41% 36% 70% 60% 50% 40% 30% 65% 70% 59% 59% 60% 59% 64% 20% 10% 0% Dreng Pige Kilde: Efterskoleforeningens administration. En del af registreringspraksis i forbindelse med ansøgning til stipendieordningen er registrering af elevens sprog. I skoleåret 2013/2014 er der registreret sprog for 75 % af eleverne. 18 % (37) taler tyrkisk, 6 % (13) burmesisk, 6 % (12) arabisk, 6 % (12) grønlandsk, mens de resterende 39 % (79) fordeler sig på 34 forskellige sprog. Det er altså i høj grad en forskelligartet ansøgergruppe, hvilket tyder på, at stipendieordningen når bredt ud. 190 efterskoler har siden 2007/2008 haft mindst en elev med stipendium. 114 (60 %) efterskoler har haft 1-2 elever, 37 (19 %) har haft 3-5 elever og 37 (19 %) har haft flere end 5 elever. Der er på den ene side mange efterskoler, som har haft mindst en elev med stipendium, og på den anden side relativt få skoler som har haft et større antal elever og dermed indgående erfaring med ordningen. De ti efterskoler som har haft flest elever, har samlet set haft godt en tredjedel af de elever, som har modtaget et stipendium under ordningen. Disse ti efterskoler er: Frydensberg, Phønix, Sædding, Kildevæld, Vejlefjordskolen, Horne, Galtrup, Skovbo, Midtsjælland og Falster. 12

14 4. KONTAKT TIL MÅLGRUPPERNE 4.1 HVEM ER I KONTAKT MED DE UNGE I MÅLGRUPPERNE? UU-vejlederne har kontakt med de unge i målgrupperne gennem deres vejledningsopgave. De interviewede UU-vejledere er alle tilknyttet bestemte skoler og graden af kontakt med unge i målgrupperne hænger i vid udstrækning sammen med hvor stor en andel, unge i målgrupperne udgør af de pågældende skolers elevgruppe. Flere af de interviewede UU-vejledere er tilknyttet skoler, som enten har modtageklasse eller ligger i områder med mange tosprogede familier og har derfor ofte kontakt med unge i målgrupperne. UU-vejledere tilknyttet skoler med færre eller ingen tosprogede børn, vil I langt mindre grad være i kontakt med målgrupperne. En UU-vejleder fortæller, at det typisk er i klasse, vedkommende kommer i kontakt med de unge i forbindelse med udskolingen eller ved skolehjemsamtaler. Det kan også være klasselæreren, som kontakter UU med oplysninger om en ung, som kunne have glæde af efterskole. I de fleste tilfælde møder UU-vejlederne altså unge i målgrupperne på skolerne, men i nogle tilfælde kan det være en sagsbehandler eller den unge eller familien selv, som henvender sig for vejledning. Men UU-vejlederne oplever ikke, at det sker særligt tit. Når det er familien selv som opsøger UUvejlederen er det oftest i forbindelse med unge, som er gået ud af skolen, men det kan også være forældre, som gennem deres netværk har hørt om efterskoleophold og stipendieordningen og derfor opsøger UU-vejledningen for at høre mere om mulighederne. En UU-vejleder oplever, at de grønlandske familier nogle gange er tilknyttet en kontaktpersonordning, hvor en kontaktperson jævnligt besøger og tilser familien. I så fald kan det også være kontaktpersonen, som UU-vejlederen har kontakt med. I nogle områder arbejder udvalgte UU-vejledere mere eksplicit med integration og kan i den forbindelse være tilknyttet særlige kommunale projekter, hvor de kommer i kontakt med yderligere unge i målgrupperne. På samme måde kan private foreninger gennemføre projekter og indsatser, hvor de kommer i kontakt med målgruppen, uden at UU-vejlederne er involveret. Det gælder eksempelvis Foreningen Grønlandske Børns projekter i Danmark, hvor de over flere år kommer i kontakt med en lang række børn og unge i målgruppen med grønlandsk baggrund. Det kan også være frivilligforeninger, som fx en burmesiske venskabsforening i Esbjerg, som i forbindelse med foreningens bedsteforældre-ordning er i kontakt med mange burmesere i målgruppen. Samlet kan således listes følgende aktører, som kan være i kontakt med målgrupperne: 13 UU-vejledningen Skolerne, oftest repræsenteret ved klasselæreren Sagsbehandlere, kontaktpersoner og andre professionelle aktører Særlige (integrations)projekter, som ofte er kommunale, men fx også kan være i regi af foreninger som fx Foreningen Grønlandske Børn, den burmesiske venskabsforening i Esbjerg eller Dansk Flygtningehjælps frivilliggrupper

15 Familiernes eget netværk Da UU-vejlederne er dem, der hidtil mest systematisk har været i kontakt med de unge i målgrupperne, er det relevant at nævne nogle af de barrierer for UU-vejledernes kontakt, som er belyst i interviewene. For det første stiller Foreningen Grønlandske Børn spørgsmål ved, hvorvidt UU-vejledningen kommer i kontakt med de relevante unge med grønlandsk baggrund, da de kan have tendens til stille og indadvendt adfærd. Konsekvensen er, at de ikke bliver særligt synlige i en klasse, hvorfor lærerne og UU-vejlederne måske ikke er så opmærksomme på, at de kan have behov for særlig vejledning. For det andet nævner UU-vejlederne selv den stadige indsnævring af rammerne for deres vejledning, som en mulig barriere. En UU-vejleder fortæller, at de fra skoleåret 2014/2015 skal fokusere deres vejledning udelukkende på de 20 pct. dårligst stillede unge, defineret ved de unge med laveste karakterer med et mål om, at flere unge skal påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Ifølge UU-vejlederne vil der sandsynligvis være en del i målgrupperne for stipendieordningen blandt de resterende 80 pct., som UU-vejlederne altså ikke vil komme i kontakt med. Man kan formentlig ramme en del af disse med målrettet information på eksempelvis netvejledningssider mv., men den store gruppe af særligt unge med ikke-vestlig baggrund, hvor primært manglende kendskab til efterskolerne og sekundært manglende kendskab til stipendieordningen, er den største barriere for et efterskoleophold (se afsnit 5 og 6), vil den form for information formentlig ikke have særlig stor betydning. 4.2 HVORNÅR OG AF HVEM BRINGES ET EFTERSKOLEOPHOLD PÅ BANEN? UU-vejlederne fortæller alle, at de har overvejelser om efterskoleophold og stipendieordningen med i deres vejledning, så det kan ofte være UU-vejlederen som bringer idéen om efterskoleophold på banen, hvis de tænker, at det kan være gavnligt for den unge. Det gælder særligt de unge med ikkevestlig baggrund, som ifølge UU-vejlederne sjældnere end de grønlandske unge selv tænker på efterskoler som en mulighed. Hvis UU-vejlederne vurderer, at den unge er i målgruppen for stipendieordningen, bringer de ligeledes den på banen. En UU-vejleder fortæller, at vedkommende ikke nævner efterskole som en mulighed for de unge fra økonomisk pressede familier, før vedkommende er næsten sikker på, at den unge vil være i målgruppen for stipendieordningen. Det skyldes netop, at UU-vejlederen ikke vil risikere at stille den unge noget i udsigt, som økonomisk ikke er muligt for familien. Ifølge UU-vejlederne er det dog også ofte klasselæreren som bringer idéen om efterskole på banen over for den unge, hvilket kan være en fordel, fordi klasselærerne har meget mere kontakt til de unge og deres forældre, end UU-vejlederne har. I nogle tilfælde kan det også være en sagsbehandler som første gang nævner efterskoleophold for den unge. 14

16 Idéen og ønsket om et efterskoleophold smitter dog også, således at unge i klasser, hvor flere kammerater skal på efterskole, vil have større sandsynlighed for selv at foreslå det. På samme måde oplever nogle UU-vejledere, at nogle familier i målgruppen af familier med ikke-vestlig baggrund hører om efterskoleophold fra andre i deres eget netværk. En UU-vejleder oplever, at det i vedkommendes område særligt gælder tyrkiske familier, mens en UU-vejleder i et andet område oplever, at en burmesisk venskabsforening bidrager til udbredelse af kendskabet til efterskolerne. En af de interviewede forældre fik kendskab til efterskolerne gennem den lokale frivilligforening, som er i regi af Dansk Flygtningehjælp. Når UU-vejlederne skal vurdere, om efterskole kan være et godt tilbud til den unge, vurderes det på samme måde som med alle andre unge. Efterskole betragtes som et tilbud på lige fod med alle andre tilbud og UU-vejlederens ønske er at finde det bedste tilbud til den pågældende unge. Efterskoleophold kan ifølge UU-vejlederne være det bedste tilbud af mange årsager, som ofte i kombination eksempelvis kan være: Unge med behov for at styrke faglige kompetencer inden påbegyndelse af ungdomsuddannelse Unge med behov for at styrke dansksproglige kompetencer Unge med behov for at styrke personlige kompetencer som fx selvstændighed, selvtillid, evnen til at planlægge din tid og få gjort de nødvendige ting (fx lektier) mv. Unge med behov for at styrke sociale kompetencer, som fx at kunne tale med mennesker de ikke kender i forvejen, skabe nye relationer mv. Unge som færdes meget i andre kulturelle grupper end danske eksempelvis, hvis de bor og går i skole i områder med få etnisk danske børn som kan have behov for danske unge og voksne at spejle sig i for at tilpasse sig danske forhold i eksempelvis uddannelsessystemet Unge som er på vej ud i dårligt selskab og som derfor kan have gavn af at komme væk fra det kendte miljø og få mulighed for at spejle sig i og skabe relationer til andre unge Unge som er udsat for social kontrol i hjemmet det lykkedes dog sjældent at realisere et efterskoleophold i denne gruppe Unge som ikke nødvendigvis har særlige udfordringer, men ligesom velfungerende etnisk danske børn alligevel kan have glæde af et år i nye rammer med nye venskaber, nye oplevelser og muligheden for at dyrke særlige interesser mere intensivt Forældrene er altid involveret i forbindelse med UU s vejledning. Hvis eleven er under 18 år skal forældrene inddrages, mens forældrene til unge på 18 år eller ældre indkaldes til samtaler efter behov. Derudover er forældrene afgørende, når der skal tages beslutning om efterskole, fordi forældrene skal synes det er en god idé og økonomisk realistisk, før det kan blive realiseret. 15

17 4.3 KARAKTERISTIK AF MÅLGRUPPERNE Målgruppen af unge med grønlandsk baggrund Målgruppen af unge med grønlandsk baggrund er en relativt lille målgruppe, hvis den defineres ved, at begge forældre er grønlændere, og familien er bosiddende i Danmark. Se yderligere herom i kapitel 4, hvor målgruppens størrelse behandles kvantitativt. UU-vejlederne er enige om, at det er langt lettere at introducere idéen om et efterskoleophold for grønlandske unge og forældre end for de ikke-vestlige, da grønlænderne har en lang tradition for at sende deres børn på efterskole i Danmark. Det betyder, at forældrene i hvert fald kender til efterskolerne og har et nogenlunde realistisk billede af, hvad et efterskoleophold består i. Foreningen Grønlandske Børn fremhæver dog også, at kendskabet i nogle tilfælde kan blive en barriere, hvis forælderen selv har haft en dårlig oplevelse med sit eget efterskoleophold. En UU-vejleder oplever målgruppen af unge med grønlandsk baggrund som meget problematisk. Vedkommende oplever, at de er svære at integrere eksempelvis bosætter de sig typisk i områder med mange grønlændere og bruger meget tid med andre grønlændere og at de ofte har alkoholeller hashmisbrug allerede i den alder, hvor et efterskoleophold kan komme på tale. Andre UUvejledere oplever dog ikke flere misbrugsproblemer eller nødvendigvis et andet fagligt niveau blandt de grønlandske børn end blandt etnisk danske børn. Flere UU-vejledere fortæller, at der kan være en dårlig social og økonomisk baggrund i den grønlandske målgruppe, og at de grønlandske unges dansksproglige evner ofte er ligeså dårlige som de unges med ikke-vestlig baggrund, og at det bliver en udfordring for deres skolefaglige udvikling. Mange har derfor også et lavt fagligt niveau. En af de interviewede mødre fortæller, at hun så vidt muligt vil sende alle sine børn på efterskole i Danmark, fordi hun mener, det faglige niveau i den grønlandske folkeskole er så lavt, at de vil få svært ved at klare sig i gymnasier og på videregående uddannelser. Ifølge Foreningen Grønlandske Børn gælder det primært de børn, som har boet i Grønland indtil de flyttede til Danmark i års alderen, fordi den grønlandske folkeskole er anderledes end den danske. Foreningen oplever ofte, at de kompetencer og den faglighed, disse børn har med sig fra Grønland, ikke matcher den, som børn og unge på samme klassetrin i Danmark har. Udover udfordringen i, at deres faglige niveau er lavere end danske børns niveau på samme klassetrin, kan det også give den grønlandske unge et hak i selvtilliden, fordi de måske har oplevet at være en af de fagligt dygtige i Grønland. De sproglige vanskeligheder er ifølge en UU-vejleder en ekstra udfordring, fordi vi i Danmark ofte har en forventning om, at de grønlandske unge taler dansk. Nogle taler også udmærket dansk, men har ikke et ligeså stort ordforråd og begrebsapparat, som danske unge. Foreningen Grønlandske Børn fortæller, at det både kan være en konkret dansksproglig udfordring, som for andre tosprogede børn, men at det også kan være en udfordring i at bruge sproget altså at udtrykke sig og sætte ord på. Foreningen understreger, at de grønlandske børn ikke er ordfattige, men at de har en anden kultur på det område. De er ikke på samme måde som danske børn vant til at svare på spørgsmål, 16

18 fortælle, hvordan de har det eller snakke blot for at etablere og vedligeholde en relation. Det kan også betyde, at de grønlandske børn i en dansk kontekst opfattes indadvendte og stille. Foreningen Grønlandske Børn påpeger risikoen for, at de aldrig kommer i kontakt med en UU-vejleder, fordi de ikke gør særligt meget opmærksom på sig selv. En UU-vejleder oplever, at de grønlandske børn er meget anderledes at vejlede; De bruger lang tid inden de svarer på spørgsmål, men UU-vejlederen fornemmer, at der sker en masse inden i dem. Vedkommende oplever den grønlandske kultur som en tavs kultur, hvor man som dansk UU-vejleder skal være tålmodig og bruge lang tid på at tale med dem. Generelt er UU-vejlederne enige om, at dansksproglige, faglige og sociale udfordringer ligesom for børnene med ikke-vestlig baggrund til dels hænger sammen med, hvor længe børnene har været i Danmark. Jo senere ankommet jo større udfordringer. Mens nogle UU-vejledere oplever, at de grønlandske børn går i modtagerklasse ligesom de ikke-vestlige børn, hvilket øger sandsynligheden for, at UU-vejledningen får kontakt med dem, så oplever andre, at de ikke er omfattet af kommunernes integrationsarbejde, hvilket kan mindske sandsynligheden for, at en UU-vejleder eller socialrådgiver er opmærksomme på dem. Nogle UU-vejledere oplever, at de grønlandske familier er nomader og altså flytter meget rundt inden for kommunen, indtil de pludselig flytter tilbage til Grønland, hvilket kan øge risikoen for, at kommunens eller UU-centrets tiltag over for familien ikke realiseres, fordi det kan være svært at holde kontakten til dem. En UU-vejleder fortæller, at vedkommende oplever, at de grønlandske unge tit har rodede familieforhold. Måske er forældrene stadig i Grønland, mens den unge bor hos fx en moster. Det kan besværliggøre forældreinddragelsen i vejledningen. Foreningen Grønlandske Børn får primært kontakt med grønlandske unge gennem deres projekter i Danmark. Da projekterne typisk er målrettet udsatte grønlandske familier i Danmark, er det typisk den svageste del af de herboende grønlandske unge, som foreningen får kontakt med. Det betyder også, at de typisk har både personlige, sociale og måske faglige udfordringer. De bliver ofte væk fra skole, har ikke gymnastiktøj og madpakke med. Mange forældre har misbrugsproblemer, manglende eller dårlig tilknytning til arbejdsmarkedet, dårlig økonomi, manglende overskud til at udfylde forældrerollen og dårligt netværk i Danmark. Foreningen oplever ikke, at misbrugsproblemerne blandt de unge i målgruppen, er mere udbredte end blandt danske unge, men de er måske mere sårbare, fordi der er eller har været misbrug i familien Målgruppen af unge med ikke-vestlig baggrund UU-vejlederne understreger alle, at gruppen af unge med ikke-vestlig baggrund er meget bred og dækker over rigtig mange forskellige unge med forskellige karakteristika. De unge med ikke-vestlig baggrunds karakteristika afhænger meget af hvilken baggrund, de har. Skal man sige noget mere generelt på baggrund af interviewene med UU-vejlederne, så er de typisk karakteriseret ved sproglige udfordringer, måske trives de ikke så godt i folkeskolen og det kan være 17

19 svært for dem at tilpasse sig kulturelt, fordi de går på skoler, hvor der er meget få danske børn og bor i områder med få danske familier. De har ofte brug for både et sprogligt løft og nogle gange også kulturel tilpasning, hvis de skal have en ungdomsuddannelse. Det varierer meget, hvorvidt de har faglige udfordringer. UU-vejlederne understreger dog, at spørgsmålet om, hvorvidt de har dansksproglige, faglige eller kulturelle udfordringer afhænger af mange forskellige ting. Eksempelvis afhænger de sproglige udfordringer af, hvor længe de har været i Danmark er de fx anden eller tredje generation indvandrer eller er de kommet til Danmark for få år siden? Nogle har faglige udfordringer, hvilket for nogen skyldes dårlige dansksproglige kompetencer og for andre en lang række andre forklaringer ligesom det er tilfældet for etnisk danske børn. Andre har ikke specielt faglige udfordringer. Generelt understreger en UU-vejleder, at en stor andel af de børn med ikke-vestlige baggrund, som han betragter som værende i målgruppen for stipendieordningen, ligner alle andre børn: Nogle har personlige problemer med fx lavt selvværd, usikkerhed mv., nogle har sociale problemer og svært ved at skabe nye relationer og venskaber og mange er bare unge mennesker, der som så mange andre børn kan have glæde af et efterskoleophold, hvor de kan dyrke interesser, skabe nye venskaber og udvikle sig et år, inden de skal videre i uddannelsessystemet. UU-vejlederne har lidt forskellige oplevelser med de kulturelle årsager til at anbefale efterskoleophold til børn med ikke-vestlig baggrund; Mens nogle vurderer, at de unge med ikkevestlig baggrund kan have særlige kulturelle træk, som kan være uhensigtsmæssig for de unges faglige, sociale og personlige udvikling eller integration i et dansk uddannelsessystem, oplever andre, at dette sjældent er tilfældet. De kulturelle udfordringer, der nævnes, dækker over eksempelvis: Børn fra Irak og Somalia, som kan have svære sociale, personlige og kulturelle problemer. De kulturelle problemer opleves af denne UU-vejleder ikke at være knyttet til religion, men til at børnene er mellem to kulturer, hvilket kan resultere i en form for normløshed. Det er dog kun de svageste børn i målgruppen Nogle børn særligt piger i muslimske familier er udsat for en del social kontrol, hvilket vurderes at være forankret i forældrenes religiøse og kulturelle baggrund Nogle børn fra ikke-vestlige familier har et skævt billede af dem selv og deres faglige kunnen de overvurderer egne evner og mangler selverkendelse og tålmodighed for at kunne udvikle sig positivt Unge med en kristen baggrund fra lande med tradition for eksempelvis kostskoler er lettere at introducere efterskolekonceptet til, fordi det ligner kostskolerne lidt 18

20 5. MÅLGRUPPERNES KENDSKAB TIL OG BRUG AF EFTERSKOLERNE Der er stor forskel på kendskabet til efterskolerne i de to målgrupper; mens de grønlandske familier typisk kender efterskolerne godt, så er kendskabet blandt unge og forældre med ikke-vestlig baggrund meget begrænset. Derfor behandles de to målgrupper særskilt i de efterfølgende afsnit om kendskab til efterskolerne. 5.1 MÅLGRUPPEN AF UNGE MED GRØNLANDSK BAGGRUND UU-vejlederne er generelt enige om, at de grønlandske unge og deres forældre typisk har et stort kendskab til efterskolerne, hvilket skyldes en udbredt tradition for at forlænge de grønlandske unges grundskoleforløb med et år på efterskole i Danmark, og der er således informationsaftener om efterskoleophold på de grønlandske folkeskoler mv. De interviewede unge med grønlandsk baggrund har da også begge søskende, venner eller bekendte som har været på efterskole og hørte forud for deres efterskoleophold om deres oplevelser med efterskolerne. Det samme gælder forældrene, som kender til efterskoler fra lærerne i folkeskolen, venner og bekendte mv. Foruden efterskoleophold er der generelt tradition for at grønlandske familier sender deres unge til Danmark eksempelvis i uddannelsessammenhænge, hvilket betyder, at det ikke i sig selv er en barrierer, at skulle sende den unge væk hjemmefra. Disse traditioner er ifølge UU-vejlederne også gældende for de herboende grønlandske unge i målgruppen. Foreningen Grønlandske Børn, som gennem foreningens projekter i Danmark primært er i kontakt med nogle af de svagere stillede grønlandske familier, oplever sjældent, at den unge selv bringer idéen om efterskole på banen og tvivler også på, at forældrene gør med mindre, der er ældre søskende i familien, som har været på efterskole. I stedet vurderer foreningen, at det ofte vil være personer omkring den unge og familien eksempelvis en lærer eller en sagsbehandler som foreslår et efterskoleophold. I foreningen oplever man desuden, at de grønlandske forældres personlige erfaring med at blive sendt hjemmefra og til Danmark kan blive en barriere for at foreslå det til deres børn, hvis det har været en dårlig oplevelse for dem selv. Foruden de samme årsager til at vælge efterskoleophold, som man finder blandt alle andre unge, som fx at komme lidt væk hjemmefra, det sociale miljø, nye venner, øget netværk, mulighed for at dyrke bestemte interesser mv., så oplever UU-vejlederne, at den grønlandske målgruppes motivation for at vælge et efterskoleophold ofte handler om at styrke den unges dansksproglige kompetencer og faglige kompetencer. Det gælder særligt, når den unge har gået størstedelen eller hele sin grundskoletid i grønlandsk folkeskole. Den interviewede grønlandske elev og den interviewede tidligere grønlandske elev fortæller begge, at de havde hørt om efterskoler fra andre den ene fra ældre søskende og den anden fra andre 19

21 unge, der havde været afsted. De søgte information om efterskoleophold generelt og viden til at vælge efterskole på efterskole.dk. Den ene havde mulighed for at besøge efterskolen, mens den anden valgte alene på baggrund af efterskolens hjemmeside. De valgte primært efterskole ud fra personlige interesser. De unges primære motivation for at vælge et efterskoleophold var et ønske om at komme lidt hjemmefra, skabe nye sociale relationer og styrke dansksproglige og faglige kompetencer. Særligt det sidste har været vigtigt for forældrenes valg om at bakke op om et efterskoleophold, da de begge mener, at det faglige niveau i den grønlandske folkeskole er for lavt og var bekymrede for, om deres børn ville kunne klare en (dansk) gymnasieuddannelse før efterskoleopholdet. Særligt den ene forælder lagde også vægt på, at hendes datter kom ud og så andet end Grønland og udviklede større selvstændighed. De interviewede aktører oplever meget få barrierer for valget af et efterskoleophold blandt de unge med grønlandsk baggrund. Det betragtes som en stor fordel, at de grønlandske familier kender til efterskolerne og ved, hvad et efterskoleophold indebærer. Mange grønlandske forældre betragter et efterskoleophold i Danmark som en god måde at forberede deres børn på videre uddannelse, fordi de styrker både faglige, sociale og dansksproglige kompetencer. Der er gennem interviewene således kun identificeret tre mulige barrierer: Økonomi: Selv med stipendium kan egenbetalingen være en udfordring for nogle familier i målgruppen Hvis den unge selv har misbrugsproblemer vil efterskolerne ikke modtage dem Derudover kan forældrene have modvilje mod at sende deres barn afsted på efterskole. Det kan være baseret på dårlige personlige oplevelser eller i mere sårbare familier kan det være svært at undvære de ældste børn, fordi de hjælpe til i hjemmet, eller generelt blot fordi de er bekymrede for, hvordan den unge vil klare sig væk fra hjemmet Flere aktører nævner, at de oplever de grønlandske familier som meget ustabile en enkelt UUvejleder betegner dem som nomade-familier. Det er ikke nødvendigvis en barrierer for, at de unge i målgruppen skal vælge et efterskoleophold, men kan være en barriere for, at de gennemfører, samt en barriere for, at en idé om efterskole realiseres. 5.2 MÅLGRUPPEN AF UNGE MED IKKE-VESTLIG BAGGRUND Det er generelt UU-vejledernes erfaring, at kendskabet til efterskolerne i målgruppen med ikkevestlig baggrund er meget lavt. UU-vejlederne oplever, at det kan være en udfordring at udbrede kendskabet blandt unge i målgruppen, da familierne ikke har kendskab til noget tilsvarende fra deres egen kultur. En UU-vejleder har fx oplevet, at forældrene sammenlignede efterskole med en almindelig 10. klasse og derfor ikke forstod, hvorfor de unge skal bo på skolen, eller hvorfor der var egenbetaling. Begge dele virkede overflødigt for de pågældende forældre. 20

22 En af de interviewede forældre med ikke-vestlig baggrund fortæller, at han ikke kendte til efterskoler forud for hans søns valg af efterskole. Han havde hørt om efterskoler i nyhederne, men vidste ikke hvad det var. Han vidste, at eleverne går i skole og sover på efterskolen, men ikke hvordan et efterskoleophold er. Han fortæller, at uvidenheden skabte mange forestillinger om, hvad det kunne være. Han var eksempelvis bekymret for, at det var ligesom en militærskole med meget disciplin og ingen tid til, at de unge mennesker kunne have det sjovt og holde lidt fri. UU-vejlederne fortæller også om forældre, som forestiller sig, at der ikke er nogen aktiviteter for og noget opsyn med eleverne og derfor bekymrer sig om, hvilke dårlige ting eleverne kan give sig til uden for undervisningen. Den interviewede far fortæller, at det er svært at forestille sig, hvad en efterskole er, når man slet ikke kender til noget tilsvarende fra sin egen bagrund. For ham var det af stor betydning at tale med sin nevø, som havde gået på efterskole, forstanderen på efterskolen, og at besøge efterskolen for at få en forståelse af, hvad et efterskoleophold består i. I denne målgruppe er det ofte UU-vejlederen, som foreslår et efterskoleophold, fordi det manglende kendskab betyder, at de unge ikke selv får idéen. Dem, der alligevel kender til efterskolerne har typisk opnået kendskabet gennem deres eget netværk, hvor andre familier med gode erfaringer kan have haft børn på efterskole. En UU-vejleder oplever, at det særligt er i nogle undermålgrupper, at et kendskab er ved at blive opbygget i hans område her gælder det særligt de tyrkiske familier og de burmesiske familier. Sidstnævnte skyldes, at en burmesisk venskabsforening bidrager til udbredelsen af kendskabet til både efterskolerne og til stipendieordningen. En anden UU-vejleder fortæller, at det er lettere at foreslå efterskole til eleverne på den af hans skoler, hvor der i forvejen er mange elever, som tager på efterskole. Her hænder det også, at elever i målgruppen selv overvejer et efterskoleophold, fordi ideen smitter fra de andre elever. En UU-vejleder oplever, at kristne familier i målgruppen ofte kender til kostskoler, hvilket kan gøre det lettere at forklare, hvad en efterskole er. Ifølge UU-vejlederne er det typisk følgende faktorer, som motiverer valget af et efterskoleophold i målgruppen af unge med ikke-vestlig baggrund: Som med de fleste danske unge, som vælger et efterskoleophold, er det muligheden for at dyrke særlige interesser, som tiltrækker de unge med ikke-vestlig baggrund. Det kan fx være unge, som gerne vil dyrke en bestemt sport mere intensivt eller som drømmer om at blive musikere eller skuespillere og derfor gerne vil bruge et efterskoleophold til at prøve det af Muligheden for at udvikle deres dansksproglige kompetencer kan have positiv betydning for at vælge et efterskoleophold. Ifølge en UU-vejleder gælder det eksempelvis unge, som bor i et område med mange tosprogede og går på en skole med mange tosprogede. Her betragtes et efterskoleophold sammen med mange danske unge som en god mulighed for at få udviklet de dansksproglige kompetencer, så det eksempelvis kan blive lettere at gennemføre en ungdomsuddannelse Et efterskoleophold kan ifølge UU-vejlederne give de unge en kulturel dannelse og bidrage til de unges integration i dansk kultur. På efterskolen vil de typisk leve sammen med primært danske unge, hvilket særligt for unge som til daglig mest færdes i miljøer præget af ikke- 21

23 vestlig kultur giver dem en mulighed for at spejle sig i danske unge og voksne. Det er dog uklart, hvorvidt det er en del af de unges og forældrenes motivation eller mere UUvejlederen som tager dette med i betragtning, når de foreslår et efterskoleophold til de unge i målgruppen Nogle unge anvender et efterskoleophold til at styrke det faglige niveau, så chancen for at blive erklæret uddannelsesparat og gennemføre en ungdomsuddannelse øges En enkelt UU-vejleder oplever, at nogle familier kan være økonomisk motiverede og måske ligefrem overvejer, om det kan være billigere for familien at sende børnene på efterskole, fordi de sparer penge på mad etc., men det er blot en fornemmelse, som kun nævnes af en enkelt UU-vejleder. Når der er tale om de unge med ikke-vestlig baggrund kan fire faktorer identificeres som de primære barrierer for, at den unge/familien vælger at søge et efterskoleophold: Manglende viden om og forståelse af, hvad en efterskole er og hvad et efterskoleophold indebærer. I modsætning til de grønlandske familier, så kender familier med ikke-vestlig baggrund sjældent til konceptet om efterskoler. Forældrene kender ikke til noget lignende fra deres egen kultur og deres egen opvækst og har svært ved at begribe, hvad en efterskole er, og hvad et efterskoleophold indebærer. Det betyder for det første, at de ikke selv kommer på idéen om et efterskoleophold og for det andet, at det kan være en lang proces for en klasselærer, UU-vejleder, socialrådgiver eller lignende at overbevise en familie om at søge efterskole til deres barn, fordi det først skal forklares for barn og forældre, hvad en efterskole er, og hvad der foregår i et efterskoleophold. En af de interviewede forældre med tyrkisk baggrund fortæller, at selvom han selv er andengenerationsindvandrer fra Tyrkiet, så kendte han ikke til efterskolerne. Han kan huske at have hørt efterskolerne nævnt i nyhederne, men vidste ikke, hvad et efterskoleophold indebar. Og når man ikke har viden om efterskoler, fortæller han, kan man forestille sig alt muligt forkert. Han vidste fx, at børnene går i skole og sover på en efterskole, men spekulerede på, hvad de lavede resten af tiden. Han frygtede, at det var et sted med meget streng disciplin og havde forestillinger om en militærskole. UU-vejlederne fortæller, at andre forældre bekymrer sig om, hvorvidt der er for lidt disciplin og for få aktiviteter i fritiden. De spekulerer på, hvad børnene kan finde på at lave, når de er langt væk hjemmefra og har en masse fritid sammen med andre børn. Dernæst er økonomi en væsentlig barriere, da selv den egenbetaling, der er tilbage, efter stipendiet, kan være en udfordring for en del familier i målgruppen. Forældres modvilje mod at sende barnet hjemmefra. Nogle forældre afviser at sende deres børn væk hjemmefra. Denne gruppe deler sig i fire: Forældre til særligt muslimske piger, som ikke vil sende deres børn på efterskole, hvor de ikke kan holde øje med, hvad de laver, og hvem de er sammen med. Nogle af disse familier beskriver UU-vejlederne, som familier med en meget høj grad af social kontrol af barnets liv, mens andre blot mener, at idéen om, at barnet skal flytte hjemmefra i så ung en alder er utænkeligt i disse familier 22

24 Forældre med stort uddannelsesfokus, som mener, der er bedre styr på barnets faglige udvikling og skolegang, hvis de er hjemme. Ifølge en UU-vejleder gælder det eksempelvis særligt bosniske familier, som i forvejen har stort fokus på uddannelses betydning for den unges fremtid Forældre som oplever behov for den unges hjælp i hjemmet eller lignende. En UU-vejleder fortæller om en dreng med asiatisk baggrund, som indgik i normeringen på forældrenes restaurant, og hvor familien ikke mente at kunne undvære ham i restauranten Forældre som af personlige årsager har svært ved at give slip på deres børn. Ifølge en UUvejleder har nogle familier kun været i Danmark få år og kan hvis de er flygtninge have været gennem traumatiske oplevelser før deres ankomst til Danmark, som kan gøre det svært at give slip på deres børn Barnets modvilje mod at tage hjemmefra, hvilket ifølge en UU-vejleder særligt gælder drengene, som er vant til fuld opvartning i hjemmet, hvor mor både vasker, laver mad, vasker op og gør rent, og som derfor afholder sig fra at tage på efterskole, hvor de skal tage del i de huslige pligter. Dette har dog ikke været gennemgående for alle interview. 6. KENDSKAB TIL OG BRUG AF STIPENDIEORDNINGEN Der er spurgt til kendskabet til stipendieordningen blandt UU-vejlederne, i Foreningen Grønlandske Børn, i De Grønlandske Huse og blandt de interviewede unge og deres forældre. Resultatet tyder på, at det i høj grad er UU-vejlederne, som bringer stipendieordningen på banen, når et efterskoleophold overvejes i en familie inden for målgruppen, men det kan også være efterskolen, som gør familien opmærksom på muligheden det gælder særligt, når der ikke har været en UUvejleder involveret. Ingen af de interviewede forældre med ikke-vestlig baggrund kendte stipendieordningen på forhånd før efterskolen eller UU-vejlederne nævnte den. En enkelt af forældrene mindes at have læst om ordningen på Efterskoleforeningens hjemmeside, men opfattede ikke, at hans familie kunne være omfattet af den og tænkte derfor ikke selv på at undersøge det nærmere, før efterskolen gjorde opmærksom på det. Han troede kun ordningen omfattede grønlandske familier. Alle interviewede aktører er enige om, at stipendieordningen kan have afgørende betydning for, om familier i målgruppen sender deres børn af sted på efterskole. Familierne er typisk økonomisk pressede, nogle har mange børn og en meget begrænset økonomisk indtægt. De interviewede forældre, som har benyttet stipendieordningen, fortæller alle, at de ikke økonomisk havde kunnet sende børnene på efterskole, hvis ikke de havde kunnet få stipendium. Det bakkes op af UUvejlederne, som ligeledes mener, at stipendieordningen er afgørende for, at de økonomiske 23

25 barrierer for anvendelsen af efterskoleophold i målgruppen kan overkommes særligt i de senere år, hvor UU-vejlederne oplever, at kommuner i langt mindre grad end tidligere økonomisk støtter efterskoleophold. I Foreningen Grønlandske Børn mindes en af de relevante projektmedarbejdere at have hørt om ordningen for lang tid siden, hvor den ikke var så relevant for foreningen og de unge, foreningen var i kontakt med. Fordi de derfor ikke fik sat sig tilstrækkeligt ind i ordningen og ikke anvendte den, er viden om den aldrig blevet forankret i organisationen. De har derfor i dag stort set intet kendskab til ordningen og anvender den ikke. De mener dog, at ordningen er særdeles relevant for mange af de familier, de er i kontakt med via deres projekter i Danmark og vil derfor gerne have mere viden om den og fokus på den fremadrettet. Flertallet af de Grønlandske Huse kender ikke til stipendieordningen, og ej heller til grønlandske familier i målgruppen. Efterskolesagsbehandleren i et af de grønlandske huse kender dog til to igangværende grønlandske efterskoleelever, hvis efterskoleophold er blevet formidlet af en dansk kommune. Det grønlandske hus, som har størst kendskab til Stipendieordningen, mener, at det var rent tilfældigt, de fandt ud af ordningens eksistens som en bemærkning i en mail fra Efterskoleforeningen omhandlende andre oplysninger. I Esbjerg findes en burmesisk venskabsforening som formidler frivillige bedstemødre og bedstefædre til burmesiske unge i lokalområdet. Foreningen kender til ordningen og bidrager i høj grad til udbredelse af kendskabet til den blandt familier med burmesisk baggrund. Analysen tyder således på, at manglende kendskab til ordningen er den primære og måske eneste barriere for brug af ordningen. UU-vejlederne ser ud til at have været den væsentligste kilde til udbredelse af kendskabet. De fem interviewede UU-vejledere kender og anvender alle stipendieordningen, men de fortæller også, at de forventer, at kendskabet til ordningen blandt UU-vejledere generelt varierer meget. For alle de interviewede UU-vejlederne gælder, at UU-vejledningen er opdelt således, at den enkelte UU-vejleder er tilknyttet bestemte skoler. De UU-vejledere, som er tilknyttet skoler med mange tosprogede, fx skoler med modtageklasser, vil således have flere unge i målgruppen og dermed typisk også et større kendskab til og anvendelse af ordningen. De interviewede UU-vejledere forventer ikke, at deres kolleger med skoler med få eller ingen tosprogede børn eller med ansvar for vejledning til unge over 18 år har kendskab til ordningen. En UU-vejleder fortæller, at kendskabet blandt UUvejledere til den slags ordninger typisk først for alvor forankres, når man har anvendt ordningen nogle gange med succes og fortæller om det til kolleger, som så også får større opmærksomhed omkring ordningens muligheder. Derfor kan det tage noget tid, før viden om en ordning som stipendieordningen for alvor er forankret hos UU-vejlederne. UU-vejlederne fortæller, at det typisk er i samtalen med den enkelte unge, at de nævner stipendieordningen. Det sker først, når idéen om et efterskoleophold er bragt på banen af den unge selv, klasselæreren eller UU-vejlederen og UU-vejlederen har vurderet, at den unge er i 24

26 målgruppen. En UU-vejleder fortæller, at det ofte er et samspil med klasselæreren i en af modtagerklasserne. Det er ofte klasselæreren, der har bragt idéen om efterskole på banen. Klasselæreren kender også stipendieordningen og kan nævne den for elev og forældre. En UUvejleder siger, at vedkommende også kan finde på at nævne ordningen i forbindelse med oplæg om efterskoler mv. for unge og deres forældre. Alle både forældre og UU-vejledere vurderer, at ansøgningsskemaet er let at forstå og at udfylde, de oplever at få god rådgivning i Efterskoleforeningen, og at ordningen dermed rent administrativt er let at bruge. Dog nævner et par af UU-vejlederne de generelle beregninger af familiens økonomi mv. i forbindelse med efterskoleophold, som en barriere for nogle familier, som ikke magter at skabe sig overblik over økonomien omkring efterskoleopholdet på egen hånd. Selv UU-vejlederne synes reglerne er indviklede og komplicerede. Særligt i forbindelse med grønlandske unge nævnes udfordringer som fx, om den danske mands indkomst skal inddrages i opgørelsen af indkomst, hvis den unge bor hos sin moster eller den generelle forskel på dansk og grønlandsk lønninger. Måden at opgøre det økonomiske i forhold til ordningen opleves altså af nogle UU-vejledere som meget teknisk og svære at formidle til familierne. 7. DE UNGES UDBYTTE AF EFTERSKOLERNE De unges udbytte af efterskolerne er stort og de løftes både fagligt, personligt og socialt. For mange af dem har efterskoleopholdet også en stor betydning for deres videre uddannelse og færd i livet. De interviewede aktører fortæller, at nogle unge oplever, at folkeskolen ikke fungerer for dem og dermed bliver efterskolen en ny chance for dem. Det bliver et sted, hvor de voksne kan fungere som rollemodeller, og hvor de unge får mange nye venskaber og et nyt netværk. I løbet af et efterskoleophold får de unge nogle værktøjer, som de ikke ville kunne få i en almindelig folkeskole. Det er værktøjer til at begå sig i livet mødet med nye mennesker, håndtering af konflikter, samarbejde, at tage ansvar for sig selv og ikke mindst at lære mere om sig selv. Mange af UU-vejlederne fremhæver mødet med danske unge og den danske kultur som særligt givende for de unge. Det gælder særligt de unge med ikke-vestlig baggrund. At gå på en efterskole, hvor der kun tales dansk, er samtidig også afgørende for tosprogede elever, som virkelig udvikler sig på den front. At kunne tale dansk er afgørende for deres videre uddannelsesforløb. Neden for beskrives de unges udbytte af efterskoleophold opdelt i fagligt, socialt, personligt og sprogligt og kulturelt udbytte samt betydningen for deres videre uddannelsesforløb. 25

27 7.1 FAGLIGT UDBYTTE For elever med behov for at styrke faglige kompetencer, kan efterskolerne bidrage til et fagligt løft. De interviewede elever og tidligere elever har alle oplevet et fagligt løft under deres efterskoleophold. De interviewede elever med grønlandsk baggrund har begge oplevet at klare sig fagligt godt i den grønlandske folkeskole, men at deres karakterer faldt, da de startede på efterskolen. Det er deres og deres forældres oplevelse, at det faglige niveau i det danske skolesystem er højere end i Grønland. De har dog begge oplevet, at de med fokuseret arbejde har forbedret deres karakterer markant under efterskoleopholdet og føler sig efter endt ophold rustet til at gennemføre en dansk gymnasieuddannelse, hvilket de ellers er i tvivl om, hvorvidt de havde kunnet klare fagligt. De to elever med ikke-vestlig baggrund oplevede også at blive fagligt bedre under efterskoleopholdet. Den interviewede elev med tyrkisk baggrund har eksempelvis oplevet, at hans karaktergennemsnit steg fra omkring 6 på den tidligere skole til omkring 10 på efterskolen, og han oplever selv, at han er blevet fagligt meget bedre. Udover at øge sandsynligheden for at han bliver erklæret parat til en gymnasial uddannelse, hvilket er hans mål, så har de højere karakterer også været en stor succesoplevelse for ham, da han aldrig tidligere har prøvet at få så høje karakterer. De interviewede elever og tidligere elever forklarer selv årsagerne til det faglige løft på efterskolen med følgende faktorer: Mere tid og opmærksomhed: Flere af de interviewede elever har haft undervisning på mindre hold/klasser med færre elever på efterskolen end i deres tidligere skole, hvilket gør, at læreren har brugt mere tid på dem, og at de ikke kan gemme sig. Eleven med tyrkisk baggrund fortæller eksempelvis, at han på sin tidligere skole tit snød ved fx at kigge efter de andre elever, fordi det var den nemme løsning, når der var noget, han ikke forstod. Men det kan han ikke på efterskolen, fordi de er så få elever, at det ville blive opdaget. Det er han glad for, for han vil hellere lave opgaverne selv. Eleven med flygtningebaggrund har gået på en efterskole med niveauopdelt undervisning, hvilket for ham betød, at der var tid til at lære tingene ordentligt i stedet for som han oplevede i folkeskolen at læreren var nødt til at gå videre til næste emne, selvom alle elever ikke forstod stoffet lige godt. Højere krav: De grønlandske elever oplever, at der bliver stillet højere krav til dem på efterskolen end på deres tidligere skoler. Den ene elev fortæller eksempelvis, at det i hendes tidligere skole udløste en god karakter, når hun skrev stil næsten uanset hvad hun skrev, mens lærerne på efterskolen stiller krav til, hvordan og om hvad hun skal skrive. Det betyder i første omgang, at der skal mere til at udløse en høj karakter, og dernæst at hun udvikler sig, fordi kravene gør det synligt for hende, hvad der skal til for at forbedre sig. Eleven med tyrkisk baggrund fortæller ligeledes, at han oplever højere krav. Han har dog svært ved at sætte ord på, hvad de består i. Det tætteste, han kommer på at forklare det, 26

28 er, at lærerne rent faktisk forventer, at han følger med, laver sine lektier og forstår opgaverne. De grønlandske elever oplever, at man pjatter mere i skolerne i Grønland, mens man på efterskolen skal tage sig mere sammen, fordi der er en forventning om det, og fordi de andre elever gør det. Flere af de interviewede elever fortæller, at de oplever, at lærerne på efterskolen tror på, at de kan klare sig godt til prøver og eksaminer, og så har de også lyst til at vise, at det er rigtigt Organiseret tid til lektier/lektietid i form af fx lektiecafé eller lignende hver dag betyder, at eleverne får afsat og brugt tid på at lave lektier. Nogle elever har haft en lektiegruppe, som er en gruppe af elever med en mentor eller lærer tilknyttet, som man laver lektier sammen med, andreskoler har blot skemalagt tid, hvor man skal lave sine lektier. Uanset metoden så betyder det, at alle laver lektier på samme tid, at der ikke rigtig er andre aktiviteter, der frister, og at eleverne oplever at få fokuseret arbejde med deres lektier. De interviewede elever kan mærke, at det betyder, at de bliver bedre og forstår stoffet bedre, men også at de har lært, hvordan man kan planlægge sin tid, så man rent faktisk får lavet sine lektier. De grønlandske elever oplever, at man i Danmark rent faktisk skal lave lektier, og at alle på efterskolen gjorde det, mens der ikke var nogen på deres tidligere skoler, der lavede lektier På grund af de mindre klasser/hold og den organiserede lektietid oplever eleverne at have fået mere hjælp af lærerne på efterskolen. Lærerne var også generelt mere tilgængelige på efterskolen, så man kunne altid lige finde en lærer, hvis man havde brug for hjælp, som en af eleverne fortæller. Eleverne oplever således at få mere hjælp og støtte til både at forstå stoffet og opgaverne og til at løse dem, hvis de har problemer med det. Både en elev med tyrkisk baggrund og en elev med grønlandsk baggrund fortæller, at de på efterskolen oplevede, at lærerne rent faktisk gik op i, om de forstod opgaverne, hvilket de ikke har oplevet før, og at de følte sig forstået af lærerne. En elev med tyrkisk baggrund fortæller, at en af lærerne på efterskolen havde sagt til ham, at det er vigtigt at spørge om hjælp, hvis der var noget man ikke forstår, hvilket der aldrig var nogen, der havde sagt til ham før 7.2 SOCIALT UDBYTTE Efterskoleopholdet er på mange måder med til at styrke elevernes sociale kompetencer og give dem selvtillid og trivsel i sociale sammenhænge. Ifølge de interviewede elever er det sociale netværk noget af det bedste ved at gå på efterskole, og de har alle fået en masse nye venner i løbet af deres efterskoleår. Ifølge eleverne med grønlandsk baggrund har de begge lært at være mere sociale og er således blevet klogere på, hvad det vil sige at skabe kontakt til mennesker, man ikke kender i forvejen. De fortæller, at den grønlandske kultur er mere lukket i forhold til den danske, og at de gennem mødet med de danske unge har lært at være mere åbne overfor andre mennesker. Dette er også en 27

29 udvikling, som forældrene har lagt mærke til og den ene af mødrene beskriver sin datter som en mere udadvendt og åben pige nu end før efterskoleopholdet. De grønlandske elever fortæller yderligere, at det er godt at lære at være mere social i et fremtidsperspektiv, da det er en god ting at kunne, når man skal have et arbejde. Forældrene til eleven med tyrkisk baggrund fortæller, at han på efterskolen har lært nogle generelle sociale spilleregler om, hvordan man skal være overfor andre mennesker og hvad god opførsel indebærer. Han fortæller, at man på efterskolen lærer at have respekt for andre mennesker og eksemplificerer det ved, at man på hans tidligere skole kunne drille en person indtil personen begyndte at græde, mens han på efterskolen oplever, at man faktisk stopper, hvis personen siger stop. Eleverne fremhæver følgende som årsag til det sociale udbytte på efterskolen: At blive en del af et fællesskab: Når man går på en efterskole, bliver man en del af et fællesskab, hvilket eleverne lært rigtig meget af. På en efterskole er man fælles om mange ting og har samtidig et fælles ansvar for eksempelvis rengøring af værelser, madlavning i weekenderne eller hvis ens bofælle bliver syg, skal man sørge for at denne får mad i løbet af dagen. En af eleverne med grønlandsk baggrund fortæller, hvordan hun oplevede, at de på efterskolen hjælper hinanden og tager ansvar for hinanden, hvilket hun selv har lært meget af. Hun holder meget af, at danskerne er så venlige overfor hinanden, og det er alt sammen erfaringer, hun siden har gjort brug af i sit møde med nye mennesker fx i forbindelse med påbegyndelse af gymnasial uddannelse Mange nye venskaber: På efterskolen møder eleverne en masse nye mennesker og i den forbindelse lærer de at tale med andre og at få nye venskaber. De lærer også andre mennesker at kende på en anden måde de kommer meget tæt på dem. Eksempelvis fortæller de, at det er meget anderledes at bo sammen med en anden jævnaldrende, men oftest udvikler der sig et meget tæt venskab. Eleven med tyrkisk baggrund fortæller, at han i starten kun talte med de få på efterskolen, som han allerede kendte, men at han siden har fået en masse nye venner også. En af de grønlandske elever fortæller også, hvor overvældende det var at starte et sted, hvor man ikke kendte nogen. Hun holdt sig meget for sig selv i starten, men lærte hurtigt, at hun blev nødt til at være opsøgende og udadvendt for at få venner. Hun så, hvordan de andre elever tog kontakt til hinanden uden at kende hinanden i forvejen og prøvede at gøre det samme selv, hvilket resulterede i gode erfaringer med at etablere nye sociale relationer. Den erfaring gjorde det, ifølge hende selv, lettere at starte på gymnasiet året efter. Her kendte hun heller ikke nogen overhovedet, siden hun flyttede til en ny by, men hurtigt fik hun venner, som hun både lavede lektier med og var sammen med i fritiden Respekt for andre mennesker: Som tidligere beskrevet, fortæller eleverne også, at de på efterskolen har lært noget om, hvordan man opfører sig overfor andre mennesker. Hvis man bliver uvenner på en efterskole, bliver der taget hånd om det af elevernes kontaktlærer. Typisk vil man tale om det i en gruppe og prøve at løse konflikten, hvilket for mange er en 28

30 meget lærerig proces i forhold til, hvad god opførsel vil sige og hvordan man håndterer konflikter, hvis de skulle opstå igen. Eleven med flygtningebaggrund fortæller, at han i folkeskolen har oplevet, at eleverne talte grimt både til hinanden og til lærerne, mens det slet ikke er tilfældet på efterskolen, hvilket han synes er rart. Han har også oplevet, at han havde mere til fælles med de andre elever, da han første lærte dem at kende, end han troede i starten, hvor de virkede meget anderledes end ham selv. 7.3 PERSONLIGT UDBYTTE Foruden et fagligt og socialt udbytte, oplever eleverne også et stort personligt udbytte af at gå på en efterskole. I løbet af et efterskoleophold sker der en stor udvikling hos eleverne, som i høj grad gør dem mere modne og selvstændige. Dette understreges især også af forældrene, som virkelig oplever en forandring i deres børn. De er ikke længere små børn, men unge mennesker, som tager ansvar for sig selv. Efterskoleopholdet kan således være med til at ruste de unge til det næste skridt i deres liv. At give eleverne succesoplevelser i andre sammenhænge end i en faglig sammenhæng, styrker ligeledes deres selvtillid. Efterskolernes mange forskellige aktivitetstilbud bidrager således til denne udvikling og giver samtidig eleverne oplevelser, som de ikke ville have fået, hvis de ikke havde været på efterskole. Et bredt tilbud af aktiviteter giver livserfaring, selverkendelse og selvtillid: Efterskolerne gennemfører aktiviteter som fx svømme- og dykkerkursus, natløb, sportsturneringer, teater, musik og kunstoplevelser. Alle aktiviteter er med til at udvide de unges horisont. Udfordrende aktiviteter flytter deres grænser og de lærer noget nyt om sig selv. En af de interviewede elever fortæller eksempelvis, at han har lært at svømme på efterskolen og taget dykkerkursus og at den oplevelse gav ham selvtillid, fordi han erfarede at han kunne mere, end han havde troet. Eleverne lærer også noget om sig selv i sociale sammenhænge - eksempelvis når de skal arbejde sammen i et natløb eller opføre et teaterstykke sammen. En af de andre elever har oplevet at få meget mere energi på efterskolen. I folkeskolen blev han træt i løbet af dagen, fordi de sad stille og lærte hele dagen. Når han kom hjem, ville han bare gerne sove. Men på efterskolen veksler den faglige undervisning med mere fysiske aktiviteter, hvilket giver ham energi og gør, at han bedre kan følge med i undervisningen, hvilket har været en positiv oplevelse for ham. I forhold til fritidsaktiviteter fortæller han desuden, at han har lært meget af at se på de andre unge på efterskolen og imitere dem på den måde er han fx blevet rigtig god til pool Ansvar skaber selvstændighed: På en efterskole har eleverne ofte også ansvaret for en række forskellige pligter som eksempelvis at vaske deres eget tøj, gøre rent på deres værelser eller lave deres lektier. Opfylder eleverne ikke ansvaret, er der konsekvenser og det er med til at skabe disciplin og ansvarlighed hos eleverne. Når efterskoleeleverne kommer hjem til forældrene igen, oplever forældrene, at eleverne selv kan tage til tandlæge eller selv 29

31 komme op om morgenen en selvstændighed, som måske også kommer med alderen, men bestemt også i kraft af deres ophold på efterskolen. 7.4 SPROGLIGT OG KULTURELT UDBYTTE Et efterskoleophold er også givende i et sprogligt og kulturelt perspektiv. Mødet med andre danske unge fungerer kulturelt integrerende for tosprogede unge, der ellers primært omgås andre tosprogede unge. Det er således et stærkt udbytte i et samfundsfagligt perspektiv og en god mulighed for at udvide sin horisont personligt. Ifølge de interviewede forældre med ikke-vestlig baggrund har tosprogede børn brug for ekstra hjælp og undervisning, fordi de ikke mestrer det danske sprog lige så godt som deres jævnaldrende kammerater, der har dansk som modersmål. Der er således mange fremmedord og slang-ord, de ikke kender, og som forældrene ikke kan lære børnene på samme måde, som familier med dansk som modersmål, kan. Børnene kan være mere sikre overfor at tale i klassen og der kan være små ord i tekster mv., som gør at de ikke forstår opgaver etc. På en efterskole med ekstra danskundervisning eller med mange danske elever, får tosprogede elever således en anden positiv mulighed for at udvikle sig sprogligt, end i deres hjemmeomgivelser. Også de grønlandske elever oplever et sprogligt udbytte. På Grønland bliver man undervist i dansk, men at gå på en efterskole, hvor der kun tales dansk, giver et helt andet udbytte der er eksempelvis mange dagligdagsord, som ikke er relevante at lære i Grønland (fx hæk eller trafiklys), men som læres helt automatisk i en dansk kontekst. Efterskoleopholdet har således styrket dem i det danske sprog. Sproget er afgørende i sociale sammenhænge: Har de unge svært ved sproget føler de sig hurtigt usikre, og står de i en situation, hvor de mangler ord, er det ofte lettere at tie stille end at tale. Dette kan have konsekvenser i sociale sammenhænge, hvor det kan blive sværere at skabe nye relationer, fordi de opleves som indadvendt og stille. At blive bedre til at tale dansk var især afgørende for de grønlandske elevers tilvalg af efterskoleophold, men eleven med ikke-vestlig baggrund understreger i dag også, at styrkelsen af hans dansksproglige kompetencer efter hans egen vurdering har stor betydning for hans chancer for at blive erklæret uddannelsesparat til gymnasiet Sproget er afgørende i faglige sammenhænge: Det er lettere at klare skolen, hvis eleven kan forstå det sprog, der bliver undervist på. Det er således afgørende, at eleven er god til dansk for at kunne forstå en opgave og dernæst løse den korrekt. Den interviewede elev med ikkevestlig baggrund fortæller, at han blandt andet har faget Dansk som andetsprog, hvilket han hele tiden lærer noget af. Han er i løbet af sit ophold på efterskolen blevet styrket i sit danske sprog og dette har betydet, at han har lettere ved at læse og skrive både på dansk og engelsk. At lære at tale det danske sprog har således været afgørende og understøttende for hans faglige udvikling. 30

32 Ifølge UU-vejlederne kan elever med ikke-vestlig baggrund også lære meget om alminelig dansk hverdags kultur på en efterskole, fordi de indgår i en anden kulturel sammenhæng og spejler sig i de danske unge og voksne på efterskolen. 7.5 BETYDNING FOR VIDERE UDDANNELSE Samlet vurderer alle de interviewede elever og forældre, at efterskoleopholdet har stor betydning for de unges videre uddannelsesforløb. Det er kombinationen af det faglige, sociale, personlige og sproglige og kulturelle udbytte, som vurderes at have positiv betydning for elevernes videreuddannelse og således ikke en enkelt ting, som kan udpeges. Ifølge UU-vejlederne afhænger det også meget af, hvilke unge mennesker, der er tale om, da der er meget forskel på, hvilke kompetencer, de har størst behov for at udvikle for at blive parat til ungdomsuddannelse. Ifølge eleven med ikke-vestlig baggrund og hans forældre, er gymnasiet lige pludselig inden for rækkevidde og på grund af den faglige og sociale udvikling han har gennemgået, bliver han med stor sandsynlighed erklæret parat til gymnasiet. Foruden de faglige og dansksproglige kompetencer, fortæller han, at det har stor betydning, at han på efterskolen har lært at planlægge sin dag, så han både har tid til skole og fritid. Han tager sig mere sammen i skolen og han tør nu at drømme om en videregående uddannelse på universitetet, hvilket betyder meget for ham. Han fortæller, at med en god uddannelse kan man klare sig godt i samfundet. Både hans forældre og han selv er i tvivl om, hvorvidt han overhovedet ville blive erklæret egnet til gymnasiet, hvis han havde fortsat på folkeskolen. Den tidligere efterskoleelev med grønlandsk baggrund gør i dag på gymnasiet. Hun er i tvivl om, hvorvidt hun havde klaret gymnasiet så godt, som hun gør nu, hvis hun ikke havde været på efterskole. Ifølge hende selv har efterskoleopholdet rustet hende og lært hende at tage ansvar og klare tingene selv. Hun er glad for at klare sig godt både fagligt og socialt. 7.6 CASES De fire casebeskrivelser neden for er udviklet på baggrund af de kvalitative interview med de nuværende og tidligere efterskoleelever og deres forældre. Casene beskriver således elevernes personlige oplevelser med valget af et efterskoleophold. Eleverne og deres forældre er anonymiseret i casebeskrivelserne. 31

33 7.6.1 Case 1: Nuværende grønlandsk elev Elisabeth er 17 år og går på efterskole på andet år. Hendes mor bor i Grønland, men de har begge to boet i Danmark i en kortere periode. Da Elisabeth startede på efterskolen, flyttede hendes mor tilbage til Grønland, fordi hun fik arbejde der. Elisabeths mor er lærer, og hun kender derfor i kraft af sit job til efterskolerne, og det udbytte et ophold kan give. Derudover kender Elisabeth mange i Grønland, som er taget på efterskole før hende. Når de kom tilbage til Grønland, kunne hun se, at de havde lært en masse og lært at tale godt dansk. Elisabeth havde derfor ikke mange bekymringer i forhold til at starte på en efterskole. Hun og hendes mor stod selv for ansøgning og alt det praktiske omkring ansøgning og opstart mens Det Grønlandske Hus hjalp dem med støttemuligheder for grønlandske elever. Elisabeth fortæller, at hun blandt andet brugte hjemmesiden hvor hun kunne klikke på sine interesser, og så kom forskellige forslag på efterskoler op. Elisabeth spillede meget badminton dengang, hun boede i Grønland, og da hun fandt en efterskole, som tilbød en badmintonlinje, var hun ikke i tvivl: Det var spændende og helt nyt, nye regler, nye mennesker og oplevelser. Jeg var ikke bekymret jeg glædede mig rigtig meget. Elisabeths mor havde heller ikke de store bekymringer ud over, om Elisabeth ville få hjemve. Men da hun så, hvor meget Elisabeth glædede sig til at komme afsted, glemte hun det igen. Om at gå på efterskolen Elisabeth fortæller, at den første uge på efterskolen både var spændende og mærkelig. Der var så mange nye mennesker, men hun føler, at hun hurtigt fik mange nye venner. Hun skulle også lige vænne sig til at bo sammen med en bofælle, som hun ikke kendte. Elisabeth synes, at starten på efterskoleopholdet gik rigtig godt, og at hun var god til at tale med alle mennesker. Hun fortæller, at nogle grønlændere godt kan have svært ved at falde til, fordi danskerne taler meget og grønlænderne kan have svært ved at åbne op. På efterskolen var der et par andre grønlændere udover hende, og de holdt sig meget for sig selv. Det, synes hun, var ærgerligt. Hun beskriver, hvordan efterskolen har lært hende at være social; Mit liv havde været meget anderledes, jeg tror ikke, at jeg havde lært at være social, hvis jeg ikke gik på efterskolen. Det er en god ting at have lært, synes jeg. Elisabeth er rigtig glad for de mange venner, som hun har fået på de to år, hun har gået på efterskolen. I Danmark skal man tage sig mere sammen forklarer Elisabeth om sit første møde med det danske skolesystem. Ifølge Elisabeth er skolen noget andet i Grønland, for der kan man pjatte i timerne, og der er ingen konsekvenser, hvis man ikke laver lektier. Sådan er det ikke på efterskolen. Her laver man lektier, og hvis man ikke laver dem, får man eftersidning. Elisabeth fortæller, at hun fagligt har fået mere selvtillid, og så er hun blevet bedre til at tale dansk. Førhen ville hun ikke sige noget i timerne, fordi hun syntes, at det var pinligt. Men nu tør hun godt deltage. Hendes karakterer er også steget, og generelt føler hun sig fagligt stærkere. 32

34 Efterskoleopholdet har også lært Elisabeth at blive mere selvstændig. Hun fortæller, at alle eleverne har ansvaret for at gøre rent i deres egne huse og for at vaske deres eget tøj. I weekendenerne skal eleverne også hjælpe til i køkkenet. Det er også en udvikling, som Elisabeths mor har lagt mærke til: Elisabeth har oplevet, hvad det vil sige at have succes. Hun er nu klar til at tage næste skridt. Ifølge moderen er alle hendes forventninger opfyld; hendes datter har fået venner for livet, er blevet bedre til dansk og det faglige. Hun har dyrket sin sport, som hun også er blevet meget bedre til. Når Elisabeth er færdig med 10. klasse tager hun tilbage til Grønland for at gå på gymnasiet. Her vil hun også spille badminton. Elisabeth og hendes mor vurderer, at de ting, Elisabeth har lært på efterskolen, vil gøre det lettere for hendes at gennemføre gymnasiet Case 2: Tidligere grønlandsk elev Der var slet ingen tvivl om, hvorvidt Sofie skulle afsted på efterskole. I hvert fald ikke, hvis man spørger Sofies mor: For mig var det vigtigt, at børnene kom på efterskole. De skulle lære noget andet, lære dansk og det danske uddannelsessystem. De skulle opleve noget andet og se, at mennesker er forskellige. De skulle udvide deres horisont. Familien har boet i Grønland i mange år og har gode erfaringer med efterskoler i Danmark. Sofies storesøster var den første i familien, som tog afsted til Danmark på efterskole, og siden kom Sofie og hendes tvillingesøster også afsted. Sofies mor kunne selv rigtig godt lide at gå i skole, og det har derfor ligget hende meget på sinde at give dét videre til sine børn. Hun fortæller også, at hun ikke var særlig tilfreds med skolesystemet i Grønland, hvor hun ikke følte, at børnene lærte nok. Derfor ville hun gerne, at hendes børn blev rustet gennem efterskoleopholdet til at komme videre på gymnasiet. Sofie er vokset op i Grønland og går i dag i 1.g i Danmark. Hun bor i Kolding med sin mor og tre søskende. Familien flyttede til Danmark for et år siden. Ideen om et efterskoleophold blev familien første gang præsenteret for, da Sofies storesøster gik i folkeskole. På skolen blev der holdt en informationsaften om efterskoleophold i Danmark, og Sofies storesøster fik information om mulighederne. Derefter søgte familien selv information på internettet. Sofie fortæller, at hun selv blandt andet brugte hjemmesiden hvor hun kunne krydse af, hvad hun gerne ville lave, og hvilke interesser hun havde. Folkeskolen holdt efterfølgende nogle informationsaftener, hvor de hjalp med ansøgninger og alt det praktiske. Jeg ville enten spille håndbold eller badminton. Jeg kiggede meget på billeder og videoer, hvor andre fortæller om skoleopholdet, fortæller Sofie om sine egne forberedelser, inden hun valgte efterskolen. Da Sofie gerne ville på en idrætsefterskole, søgte hun allerede i juni året før efterskoleopholdet skulle begynde. Sofie fortæller, at idrætsefterskoler er eftertragtede, og at de derfor måtte være i god tid. At gå på efterskole 33

35 Sofie har lært rigtig meget af sit efterskoleophold, og hun fortæller, at hun efterfølgende følte sig mere klar til at komme på gymnasiet: Jeg følte, at jeg kunne mere håndtere flere ting selv. I Grønland var Sofie den dygtigste elev i byen, men Sofie fortæller også, at det faglige niveau er lavere i Grønland end i Danmark. Inden hun startede på efterskolen frygtede hun derfor, at hun ville være meget bagud i forhold til de danske elever. I starten var hun bange for at sige noget forkert i timerne, og hendes karakterer faldt meget. Men lærerne på efterskolen hjalp hende rigtig meget og stillede flere krav til hende, end hun var vant til fra folkeskolen i Grønland. Lærerne går mere ind for, at man forstår opgaven, og de er bedre til at forklare, hvis man er i tvivl om noget. Det var svært for Sofie at opleve, at hendes karakterer faldt: Men så måtte jeg bare tage mig mere sammen, siger Sofie. Sofie blev også bedre til at tale både dansk og engelsk. Hun udvidede i høj grad sit ordforråd med en række slangord, dagligdagsord og fremmedord. Sofie og hendes mor fortæller, at der er mange danske ord, man ikke lærer i Grønland, fordi de ikke er relevante i en grønlandsk kontekst det gælder fx et i dansk kontekst helt almindeligt hverdagsord som trafiklys, som man ikke bruger i Grønland, fordi der ikke er ret mange trafiklys. Samlet betyder det, at Sofie følte sig bedre forberedt på at starte i gymnasiet i Danmark. Personligt har Sofie også udviklet sig meget, og hun har lært meget om at omgås andre mennesker. Før var hun genert, og hun husker specielt den første uge på efterskolen som ret svær. Sofie fortæller, at hun holdt sig lidt for sig selv, fordi hun var bange for, hvordan folk ville opfatte hende. Det betød også, at hun ikke fik nye venner den første uge. Sofie blev inspireret af en veninde hjemmefra, som også startede på efterskolen og hurtigt fik en masse nye venner: Da jeg så, at hun bare snakkede med folk og fik venner, så fandt jeg ud af, at jeg bare skulle snakke med folk i stedet for at forvente, at de kom til mig. Sofie beskriver efterskolelivet som meget anderledes, fordi man netop kommer så tæt på hinanden, når man bor sammen. Ifølge Sofie er det specielt, fordi der altid er mennesker omkring en, og der er altid nogle, man kan være sammen med. Hun understreger dog også behovet for at være alene, som hun nogle gange mærkede. Sofie har haft stor glæde af sin nye evne til at tale med mennesker, hun ikke kender i forvejen, og etablere nye venskaber, da hun startede i gymnasiet. Som det bedste ved efterskolen fremhæver Sofie alle de aktiviteter, som hun kunne lave ved siden af undervisningstimerne. Sport, spil, udflugter og meget andet er blandt de ting, som hun fremhæver. Det er særligt de obligatoriske aktiviteter, hun er begejstret for, for så skulle alle være med, og der blev på den måde sikret stor opbakning til aktiviteterne. På mange måder var det en udfordring for Sofie at bo i Grønland og gå på efterskole i Danmark. Først og fremmest havde hun ikke mulighed for at se, hvordan efterskolen så ud, inden hun startede, og efter opholdet er det også sværere at være med til gensynsfester og bevare relationen til de nye venner. Den største udfordring er dog imidlertid, at hun ikke lige kunne komme hjem til sin familie, hvis hun blev lidt træt eller ked af det. Sofies mor fortæller, at Sofie ind i mellem havde det lidt svært, og at de jo så måtte tackle det over telefonen. Hun syntes, at det var svært at være der for sin datter, når den telefoniske kontakt var den eneste mulighed. Sofie blev også tilknyttet en kontaktfamilie, som hun kunne besøge, når de danske børn tog hjem og besøgte deres forældre. 34

36 Men det er jo ikke helt det samme, fortælle de begge. Sofies mor havde det også svært med, at hun ikke kunne være der til forældreaftener og skoleafslutningen, Men de er selvstændige nok til at kunne overleve det, siger Sofies mor om sine døtre på efterskolerne. I løbet af efterskoleopholdet fulgte Sofies mor med over facebook og på hjemmesiden, hvor der også blev lagt billeder op. Hvis Sofie ikke havde været på efterskole, tror hun ikke, at hun ville have klaret gymnasiet lige så godt, som hun gør nu. Og det, at flytte til en ny by synes hun også er gået fint. I starten kendte hun ingen, men nu går de i byen sammen, og hun har nogle gode venner på gymnasiet. Sofie har udviklet sig meget på det år, hun var på efterskole. Hun er blevet meget selvstændig hun er en ung kvinde nu, siger Sofies mor Case 3: Nuværende elev med ikke-vestlig baggrund Adem er 14 år og opvokset i Aarhus med sin familie og tre yngre søskende. Adems familie er tyrkisk, men hans far er opvokset i Danmark, ligesom Adem og hans søskende også er det. Adem startede i folkeskolen, men hans forældre synes ikke, at Adem udviklede sig nok, så derfor besluttede de, at Adem skulle starte i privatskole i 6. klasse. Adems søskende går også på privatskole, fordi Adems forældre synes det er vigtigt, at de får nok opmærksomhed og lærer dansk, så de kan udvikle sig på lige fod med danske børn. Ifølge forældrene er det nemlig en udfordring at være tosproget i det danske uddannelsessystem, og det er meget vigtigt for dem, at deres børn kan vælge lige den uddannelse, de gerne vil have. Adems forældre går derfor meget op i, at deres børn får den bedst mulige grundskole, så de kan komme på gymnasiet og måske senere få en videregående uddannelse. Adem og hans familie kendte ikke til efterskoler førhen og havde egentlig kun hørt om det gennem Nyhederne eller hvis en bekendt fortalte om det. En dag blev Adems fætter mentor på en efterskole og fortalte mange gode ting om efterskolen. Adems fætter opfordrede Adem til at søge ind på efterskolen, især fordi man kunne udvikle sig og blive dygtigere fagligt, ligesom det var en god mulighed for at lære at tale dansk bedre. Adem ville gerne arbejde på at få sine karakterer endnu højere og derfor syntes han, at et ophold på en efterskole lød som en god mulighed. Nogle af Adems venner skulle også afsted på efterskolen, og derfor begyndte familien at overveje, om det også kunne være noget for Adem. Familien var dog fortsat meget i tvivl og havde stadig mange bekymringer. Det var både økonomiske bekymringer, fordi det er dyrt at finansiere et efterskoleophold, men der var også bekymringer omkring, hvad en efterskole egentlig er for noget. Faderen fortæller, at han godt vidste, at man sov og gik i skole på efterskolen, men hvad lavede man derudover? Var der plads til at have et liv eller var en efterskole noget, der kunne minde om noget fra militæret? Faderen ringede til efterskolelederen, som fortalte om Efterskoleforeningens stipendieordning, og da familien fik mulighed for at få et stipendium, blev de økonomiske udfordringer løst. Adem kunne nu starte på efterskolen, men uden stipendieordningen ville dette ikke have været muligt for Adem. Til efterskolens introdage fik Adem og hans forældre mulighed for at få et indtryk af, hvad et 35

37 efterskoleophold ellers indebærer udover at være et sted, hvor man går i skole. Det hjalp lidt på bekymringerne, men det var ikke nogen let beslutning at sende Adem på efterskole. Forældrene fortæller, at det var særligt svært, fordi Adem kun var 13 år på det tidspunkt. Derudover ville de gerne være helt sikre på, at Adem virkelig ønskede at komme på efterskole. At gå på efterskole Ifølge Adem har det haft en stor betydning for ham at komme på efterskole. Det er meget anderledes både socialt og fagligt. Han oplever, at lærerne stiller krav til ham på en helt anden måde, end han er vant til. Der er således et helt andet fokus på Adems læring og udvikling og det mærker Adem med det samme: Hvis vi ikke kan finde ud af en opgave, siger vores lærer, at vi skal spørge om hjælp. Det fik jeg aldrig at vide førhen. På efterskolen tager man sig også mere sammen, og der er lektieaften hver aften, hvor mentorerne hjælper med de opgaver, som eleverne har svært ved. Adem fortæller også, at hans karaktergennemsnit er steget fra 6 til omkring 10 på bare et år, og han mærker også i højere grad en faglig selvsikkerhed. Selv i engelsk, som ellers var hans dårligste fag, synes han selv, at han er ved at blive rigtig god. Førhen snød han også i timerne og kiggede efter de andre, men det har han ikke mulighed for at gøre på efterskolen: Man er nødt til at finde ud af det selv, så man lærer det. Ligeledes har Adem haft faget Dansk som andetsprog, og det beskriver han som et fag, han får noget ud af hele tiden. Det er blevet lettere for Adem at løse skriftlige opgaver, da det er blevet lettere at læse og forstå dansk, hvilket betyder meget i skolen. Det er ikke kun fagligt, at Adem lærer nyt. Adem har i fritiden lært at svømme, hvilken han ellers ikke kunne før. Derudover har han haft dykkerkursus, flyvekursus og så har de haft en masse andre valgfag med forskelligt indhold. Efterskoleopholdet har også lært Adem en masse om at begå sig socialt, og han har lært at tale med mennesker, som han ikke kender. Adem har fået rigtig mange gode venner på skolen og fortæller, at man er venner på en hel anden måde, fordi man er sammen hele tiden. Han fremhæver de nye venskaber som noget af det allerbedste ved at gå på efterskole. Forældrene oplever også, at Adem er blevet en mere moden og disciplineret dreng, som tager ansvar for sig selv. Førhen skulle vi tænke for ham og fortælle ham hele tiden, hvad han skulle gøre. Det skal vi slet ikke mere. Derudover oplever de Adem som en mere målrettet dreng, som tager sine beslutninger selv, og som stiller spørgsmål og tager stilling til ting. Forældrene har også oplevet, hvordan Adem er blevet bedre til at omgås andre mennesker, ligesom Adem selv fremhæver, at de på efterskolen ikke driller hinanden på samme måde på efterskolen, som de gjorde på hans tidligere skole: Selvfølgelig driller vi hinanden, men hvis der bliver sagt stop, så stopper vi. Det er anderledes end den gamle skole, for der kunne man blive ved indtil personen græd. Både forældrene og Adem er i dag rigtig tilfredse med efterskoleopholdet. Forældrene kan mærke en stor forandring hos Adem både på hans personlighed og faglighed. Adem drømmer om at komme i gymnasiet og bagefter få en lang videregående uddannelse og for Adem er vejen til gymnasiet ikke længere så lang, som den så ud før efterskoleopholdet: Hvis jeg ikke kom på efterskole, er jeg lidt i tvivl om, hvorvidt jeg ville blive erklæret egnet til gymnasiet. Det er ikke kun på grund af karakterer, men også god opførsel, og om man kan planlægge dagen i forhold til lektier og fritid. Efterskoleopholdet har dermed haft stor betydning for Adem og hans fremtidsplaner. Adem 36

38 fortsætter på efterskolen endnu et år, men planlægger at gå videre til gymnasiet derefter. Adems forældre overvejer nu at sende Adems søskende på efterskole også, hvis de kan få det til at hænge sammen økonomisk Case 4. Tidligere elev med ikke-vestlig baggrund Bento og hans familie havde aldrig hørt om efterskoler før deres lokale frivilliggruppe fortalte om dem. Med en baggrund som flygtninge, har familien kun begrænset erfaring med dansk kultur. Bento er selv 15 år, og har en storebror på 18 år. Familien kom til Danmark som flygtninge for 7 år siden og begge forældre fortæller, at det er vigtigt for dem, at drengene bliver en del af det danske samfund. Derfor blev Bentos forældre også begejstrede, da de hørte om muligheden for at give deres sønner mulighed for at styrke dansksproglige kompetencer og forståelsen af det danske samfund på et efterskoleophold. Familien blev første gang introduceret til efterskoler hos deres lokale frivilliggruppe. Frivilliggruppen sendte familien videre til UU-vejlederen i kommunen, som kom med yderligere information om konkrete muligheder for at realisere et efterskoleophold. Derefter kom frivilliggruppen igen på banen i forbindelse med de praktiske ting, som familien havde brug for hjælp til. Eksempelvis hjalp frivilliggruppen både med informationssøgning om efterskolerne, men også med selve opskrivningen og besøg hos den konkrete efterskole som familien valgte. På den måde har frivilliggruppens hjælp været af afgørende betydning for gennemførslen af begge sønners efterskoleophold. Vi har fået gruppevejledning om, hvad efterskoler indebærer, og vores frivilliggruppe har fortalt os om dansk kultur og sammenhold, forklarer Bentos far. Både vejledningen om efterskolen, men også besøget og det at se efterskolen med egne øjne har givet både Bento og hans forældre tryghed. Dette, kombineret med faderens læsning om de mange forskellige efterskoler, har betydet, at Bento s forældre ikke var særligt bekymrede for at sende henholdsvis Bentos storebror og Bento selv af sted på efterskoleophold. Både i valget om at tage på efterskole og i valget af den specifikke efterskole fortæller Bento, at han blev inspireret meget af sin storebror. Bento oplevede, at storebrorens oplevelse på efterskolen havde både fagligt og socialt udbytte: Min storebror blev meget bedre til dansk. Han fortalte ikke så meget om efterskolen, men jeg kunne se på ham, at han var glad for det. Storebrorens succesoplevelse på efterskolen påvirkede også Bentos forældre, og samtidig lærte forældrene efterskolen at kende. Det gjorde sammen med den korte transporttid til efterskolen og et varieret udbud af linjefag, at Bento og hans forældre blev enige om, at Bento skulle gå på den samme efterskole som sin bror. Bento oplevede efterskoleopholdet som meget forskelligt fra folkeskolen Efterskolen er ligesom en stor familie. Man laver hele tiden noget sammen med andre, og det bliver aldrig kedeligt, fortæller Bento. Det, at man hele tiden er sammen med andre unge og derfor 37

39 hygger sig, samtidig med, at man bliver bedre til at snakke dansk, forklarer Bento som én af de største fordele ved efterskolen frem for en almindelig 9.klasse i folkeskolen. I starten snakkede Bento mest med en ven, han kendte hjemmefra, og som talte det samme sprog som Bento, men da de første par dage var gået, begyndte alle at snakke sammen. Jeg boede på værelse med en landmand. Det var godt at dele værelse med en, man ikke kender, fordi så skal man snakke dansk hele tiden. Vi fik snakket meget, og han blev en god ven, fortæller Bento. Også Bento s forældre er enige i, at den store omgangskreds Bento har fået på efterskolen er utrolig vigtig. Forældrene pointerer specielt, at de sociale netværk sønnerne har fået på efterskolen er af væsentlig betydning for deres succes senere i livet. På efterskolen får de mange venner, og så får de ikke problemer i fremtiden. Det er vi meget glade for, fortæller Bento s far. Udover det sociale udbytte oplevede Bento også en markante forbedring af både sit danske sprog, men også dansk retskrivning og læsning. For Bento var det specielt det at være på efterskolen, som styrkede hans danskfaglige kompetencer. I andre fag som eksempelvis matematik oplevede Bento også en klar forbedring. Undervisningen på efterskolen blev grebet an på en måde, så Bento fik mere ud af den, fortæller han. På efterskolen var eleverne inddelt på hold efter fagligt niveau, og der var derfor tid til, at de kunne øve tingene, indtil man blev bedre til dem, forklarer han: Hvis man ikke forstår det, kan man bare række hånden op. I folkeskolen fortsætter man bare, når man er færdig med et emne. Der kører man bare videre. Jeg blev bedre, fordi jeg fik undervisning netop der, hvor jeg havde brug for det. Samtidig synes Bento, at lærerne på efterskolen var søde og havde bedre tid til at hjælpe, idet de hele tiden var på skolen. Bento fremhæver også den daglige studietime, hvor man lavede sine lektier, og det at kunne spørge sin roomie til råds med lektierne, som andre årsager til, at han klarede sig godt fagligt på efterskolen. Ved siden af det faglige og det sociale udbytte, har Bento også taget en række nye vaner med hjem fra efterskolen. Bento s mor mener, at de faste rengørings og madlavningstjanser på efterskolen har gjort, at han har lært at hjælpe lidt til derhjemme. Selv er Bento også begejstret for at få gjort flere ting i sin hverdag efter efterskolen: Jeg er blevet mere aktiv. I folkeskolen skulle jeg bare sove, når jeg kom hjem fra skole. På efterskolen har man hele tiden aktiviteter. Det har jeg holdt fast i efter efterskolen. Trods det store aktivitetsniveau på efterskolen fik Bento også tid til at tænke over, hvad han gerne vil være i fremtiden, og han overvejer flere forskellige ting. Begge forældre er enige om, at efterskoleopholdet har styrket børnenes muligheder for at få en god fremtid. De har tiltro til, at sønnerne med tiden nok skal træffe nogle fornuftige valg. Beslutningen om fremtidig uddannelse ligger dog for Bento endnu ude i fremtiden, og han ved endnu ikke, hvad han skal efter den 10. klasse, han for tiden går i. At fremtiden ikke ligger helt fast betyder dog ikke så meget for Bento og hans forældre, fordi de oplever, at efterskoleopholdet har haft stor positiv betydning for Bentos mulighed for at blive en del af og klare sig godt i Danmark. Derfor har familien også fortalt den positive oplevelse videre, hvilket har resulteret i, at Bentos fætter blev opmærksom på muligheden for efterskoleophold, og netop selv er startet på et. 38

40 8. ANALYSE AF STIPENDIEORDNINGENS EFFEKT Formålet med registeranalysen er at afdække, hvorvidt stipendieordningen har haft en effekt på omfanget af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, som går på efterskole. I forlængelse heraf skal registeranalysen afdække, hvorfor der tilsyneladende ikke har været så mange grønlandske børn, som har fået et stipendium, siden de blev omfattet af ordningen i Endelig analyseres sammenhængen mellem efterskoleophold og overgang til ungdomsuddannelse samt anden uddannelsesadfærd. Registeranalysen er baseret på et udtræk fra Danmarks Statistik og gennemført via deres forskeradgang. Udtrækket indeholder oplysninger om populationen af unge født mellem 1988 og 2000, hvor begge forældre har statsborgerskab eller er født i et ikke-vestligt land. Populationen er efterfølgende begrænset til at omfatte personer, som har afsluttet folkeskolen i perioden Samlet er populationen på personer. Udtrækket indeholder information om personernes uddannelsesadfærd og baggrundsforhold. I det følgende beskrives uddannelsesadfærden for ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres. For at analysere effekten af et efterskoleophold sammenlignes indvandrere og efterkommere med ikkevestlig baggrund som har været på efterskolen med dem som ikke har været på efterskole. De unge, der har fået støtte under stipendieordningen, er således en del af de ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, som har været på efterskole. Figuren nedenfor giver et billede af uddannelsesadfærden blandt alle ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres. Beskrivelsen tager udgangspunkt i elevårgangen, som afslutter grundskolen i skoleåret 2012/2013. Det ses, at 49,5 % afslutter grundskolen efter 9. klasse på en folkeskole, 1,3 % afslutter grundskolen efter 9. klasse på en efterskole, 45,4 % efter både at have gennemført 9. og 10. klasse på en folkeskole, 1,8 % efter 9. klasse på en folkeskole og 10. klasse på en efterskole, 0,7 % efter at have gennemført både 9. og 10. klasse på en efterskole og 0,9 % efter efterskole i 9. klasse og folkeskole i 10. klasse. 39

41 Figur 3. Uddannelsesadfærd i grundskolen blandt en årgang af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, 2012/ ,8% 0,7% 0,9% 45,4% 49,9% 9. kl - folkeskole 9. kl - efterskole 9. og 10. folkeskole 9. kl. folkeskole, 10. kl. efterskole 9. og 10. efterskole 9. kl. efterskole, 10. kl. folkeskole 1,3% 51,2 % afslutter altså grundskolen efter 9. klasse, mens 48,8 % gør det efter 10. klasse. Andelen som tager 10. klasse har ligget relativt stabilt i perioden og svarer til andelen blandt elever med dansk herkomst. I skoleåret 2012/2013 toppede andelen af elever med ikke-vestlig herkomst, som gik på efterskole. 4,7 % af en årgang gik på efterskole. Siden 2008 er andelen steget fra 2,9 % til 4,7 %, hvilket svarer til en stigning fra 167 til 325 elever. Figuren nedenfor viser, hvor stor en andel af hhv. 9. og 10. klasseselever, som er på efterskole. Andelen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, som vælger at tage 10. klasse på en efterskole stiger fra 2007/2008 og frem. Andelen, som tager på efterskole i 9. klasse, ligger derimod konstant i perioden frem til 2011/2012 og 2012/2013, hvor det stiger til et højere niveau. Stigningen i andelen (og antallet) af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, som tager på efterskole sker altså samtidig med indførelse af stipendieordningen. Antallet af elever, der modtager støtte under stipendieordningen, udgør også en relativ stor andel af alle ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, som tager på efterskole 3. Samlet set tyder det på, at stipendieordningen har haft en 3 De tal som fremgår i kapitel 3, stipendieordningen i tal, kan ikke umiddelbart sammenlignes med tallene i nærværende kapitel. Datamaterialet i kapitel 3 bygger således på administrative opgørelser, hvor det ikke med 40

42 2004/ / / / / / / / /2013 Efterskoleforeningen positiv effekt for antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, som går på efterskole. Effekten synes at have været størst for efterskoleophold i 10. klasse. Figur 4. Andel af elever i hhv. 9. og 10. klasse som er på efterskole i perioden 2004/ / klasse 10. klasse 10% 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% 3,9% 5,0% 5,0% 1,4% 1,5% 1,3% 7,1% 5,3% 5,6% 4,0% 1,9% 1,7% 1,5% 1,6% 6,4% 7,0% 2,7% 2,6% Der er en overvægt af drenge blandt de ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, som vælger at gå på efterskole i 9. og/eller 10. klasse. Således er 6 ud af 10 drenge, mens 4 ud af 10 er piger. Det samme mønster gør sig gældende for kønsfordelingen blandt stipendiemodtagerne, jf. kapitel 3. Analysen viser endvidere, at flere indvandrere end efterkommere vælger efterskolen. Efterskoleforeningen har ved de to seneste ansøgningsrunder konstateret, at antallet af grønlandsk talende elever har været lavere end forventet. Denne problemstilling er behandlet grundigt i den øvrige del af rapporten. For at belyse problemstillingen kvantitativt er der foretaget et udtræk af herboende grønlandsk fødte med herboende forældre. Formålet er at belyse målgruppens størrelse for at sætte ansøgningstallet i perspektiv. Analysen viser, at der i hver årgang er ca. 40 unge, hvor begge forældre er født i Grønland, og ca. 40 unge hvor en af forældrene er født i Grønland. På den baggrund synes det aktuelle antal grønlandske ansøgere til ordningen ikke at være lavt, men blot et resultat af at populationen er lille. sikkerhed kan konstateres at en stipendiat opfylder kravene om at begge forældre skal være født i et ikkevestligt land eller have statsborgerskab i et. Dette er i imidlertid tilfældet i kapitel 4. 41

43 I det følgende analyseres overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse samt hvilken effekt, et efterskole ophold har på dette. Til grund for denne analyse ligger data fra perioden , som sammenlagt skaber et sikkert datagrundlag. Figuren nedenfor beskriver andelen af en årgang, som umiddelbart (efter en sommerferie) overgår til en ungdomsuddannelse opdelt på, hvorvidt eleven har afsluttet grundskolen efter 9. eller 10. klasse, og opdelt på hvorvidt eleven har været på efterskole eller ej. Derudover vises overgangen efter 1-2 år. Figur 5. Overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse opdelt på afsluttet grundskole. Umiddelbar overgang til ungdomsuddannelse Overgang efter 1-2 år 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 87% 76% 72% 71% 10% 12% 15% 6% Folkeskole Efterskole Folkeskole Efterskole Afslutter folkeskolen efter 9. klasse Afslutter folkeskolen efter 10. klasse 76 % af eleverne, som afslutter grundskolen efter 9. klasse, og som har været på efterskole, overgår umiddelbart (efter en sommerferie) til en ungdomsuddannelse. Andelen blandt elever, som ikke har været på efterskole, er 87 %. Henholdsvis 10 % og 6 % overgår efter 1-2 år. Hvis man sammenligner eleverne i forhold til karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve, så er efterskoleelevernes gennemsnit lavere end de elever, som ikke har været på efterskole. Det kan være én forklaring på, at overgangsfrekvensen for efterskoleeleverne er lavere. 71 % af eleverne, som afslutter grundskolen efter 10. klasse, og som har været på efterskole, overgår umiddelbart (efter en sommerferie) til en ungdomsuddannelse. Andelen blandt elever, som ikke har været på efterskole, er 72 %. Henholdsvis 12 % og 15 % overgår efter 1-2 år. Samlet set er der altså en større andel, som overgår til en ungdomsuddannelse efter 10. klasse på en efterskole (86 %) end efter 10. klasse på en folkeskole (84 %). De elever som overgår til en ungdomsuddannelse kan vælge mellem en gymnasial, erhvervsfaglig eller anden ungdomsuddannelse (eks. STU). Eleverne som afslutter grundskolen efter 9. klasse er mere tilbøjelige til at overgå til en gymnasial ungdomsuddannelse end en erhvervsfaglig eller andre ungdomsuddannelser. Dette mønster er mindre stærkt blandt de elever, som har været på efterskole, hvor en større andel vælger en erhvervsuddannelse. Eleverne, som afslutter grundskolen efter 10. klasse, er stort set lige tilbøjelige til at overgå til en gymnasial eller erhvervsfaglig 42

44 ungdomsuddannelse. De elever, som har været på efterskole, vælger dog i højere grad en gymnasial ungdomsuddannelse. Og det kan ligeledes konstateres at flere gennemfører en gymnasial uddannelse. Når man analyserer karakterer i folkeskolen blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, så ser man en generel tendens til, at de elever som har det højeste gennemsnit typisk afslutter folkeskolen efter 9.klasse. Det er fortsat kun få ikke-vestlige indvandrere og efterkommere som vælger at tage 9. klasse på en efterskole. Blandt de elever som vælger at fortsætte i 10. klasse tager nogle på efterskole, mens andre vælger andre tilbud. Både blandt de elever som tager på efterskole og blandt de elever som vælger et andre tilbud i 10. klasse er der en stor andel med lave karakterer, og en mindre andel med høje karakterer. Hvis man sammenligner de to grupper er der en større andel bogligt stærke med høje karakterer som vælger at tage på efterskole. Det kan være én forklaring på at overgangsfrekvensen for efterskoleeleverne er højere. Både de elever som vælger efterskole i 10. klasse og de elever som vælger et andet alternativ oplever en progression i deres karakterer mellem 9. og 10. klasse. I forlængelse af ovenstående er der foretaget en analyse af elever, hvor husstandsindkomsten er under kr. før skat, hvilket er grænsen for at kunne opnå støtte under stipendieordningen. Analysen omfatter elever, som har afsluttet folkeskolen efter Formålet at analysere effekten af et efterskoleophold for denne gruppe af elever ved at sammenligne de elever som er på efterskole i 10. klasse og de elever som vælger et andet tilbud i 10. klasse. Det skal bemærkes, at analyse omfatter et relativt lavt antal elever og derfor er forbundet med statistisk usikkerhed. Analysen viser, at der ikke er forskel på de elever som kommer på efterskole i 10. klasse og dem som vælger andet 10. klassestilbud, når man ser på deres karakterer i 9. klasse. Det er altså hverken de gode eller de dårlige elever, som vælger at komme på efterskole (i denne gruppe). Det er en sammensat gruppe af forskellige elever på forskelligt fagligt niveau. Der er endvidere en svag tendens til, at elever som gennemfører 10. klasse på en efterskole opnår større faglig progression end elever, som gennemfører 10. klasse i et andet 10. klassestilbud. Der er dog behov for yderligere analyser af denne sammenhæng. 43

45 9. METODE OG DATAGRUNDLAG Denne undersøgelse er baseret på dels kvantitative registerdata og dels en kvalitativ dataindsamling blandt relevante aktører på området. Neden for beskrives data og metode nærmere. 9.1 KVANTITATIV DATAINDSAMLING Den kvantitative analyse bygger dels på administrative opgørelser fra Efterskoleforeningen og dels på udtræk fra Danmarks Statistik. Populationen er personer født mellem 1988 og 2000 (begge år inkl.), hvis forældre; begge har statsborgerskab i et ikke-vestligt land (og Grønland) eller hvor begge forældre er født i et ikkevestligt land (og Grønland). Populationen beskrives med følgende variable: Baggrund: Køn, alder, herkomst, oprindelsesland, statsborgerskab Grundskole: 9. og 10. klasse, institution, til og fra dato, karakterer Ungdomsuddannelse: Type, til og fra dato Forældre: Uddannelse, indkomst, tilknytning til arbejdsmarked. 9.2 KVALITATIV DATAINDSAMLING Der er gennemført kvalitative interview med UU-vejledere, Foreningen Grønlandske Børn, De grønlandske huse, nuværende og tidligere efterskoleelever med grønlandsk eller ikke-vestlig baggrund og deres forældre: UU-vejledere: Der er gennemført fem kvalitative telefoninterviews med UU-vejledere fra de fem største byer: København, Odense, Esbjerg, Aarhus og Aalborg, hvor koncentrationen af familier i målgrupperne forventes at være størst. Udvælgelsen af UU-vejledere er sket med udgangspunkt i deres kendskab til Stipendieordningen, således at de interviewede UUvejledere rent faktisk havde et kendskab til interviewemnet Foreningen Grønlandske Børn: Der foretaget ét kvalitativt gruppeinterview med nøgleaktører hos Foreningen Grønlandske Børn. Der er tale om to af de medarbejdere, som arbejder med foreningens projekter i Danmark og derfor er i størst berøring med målgruppen. Interviewet er gennemført hos foreningen De Grønlandske Huse: Der er gennemført telefoninterview med de relevante nøglepersoner i de grønlandske huse i Danmark kombineret med mailkorrespondance 44

46 Elev og tidligere elev med ikke vestlig baggrund og deres forældre: Der er foretaget et kvalitativt interview med en (på interviewtidspunktet) nuværende efterskolelev og en forhenværende efterskoleelev med ikke-vestlig baggrund samt deres forældre. Den ene af eleverne med ikke-vestlig baggrund er født og opvokset i Danmark, mens den anden er kommet hertil med sin familie som flygtninge for syv år siden. Det er efterstræbt, at eleverne er i vante omgivelser, da det er befordrende for interviewet. Interviewet med tidligere elev er derfor foretaget i elevernes hjem, og er gennemført sammen med interviewet med forældrene. Interviewet med den nuværende efterskoleelev er foretaget på elevens efterskole, mens forældrene er interviewet i deres hjem. Elev og tidligere elev med grønlandsk baggrund og deres forældre: Der er foretaget et kvalitativt interview med en (på interviewtidspunktet) nuværende efterskolelev og en forhenværende efterskoleelev med grønlandsk baggrund samt deres forældre. Det er efterstræbt, at eleverne er i vante omgivelser, da det er befordrende for interviewet. Interviewet med tidligere elev er derfor foretaget i elevernes hjem, og er gennemført sammen med interviewet med moderen. Interviewet med den nuværende efterskoleelev er foretaget på elevens efterskole, mens moderen er interviewet telefonisk, da hun i mellemtiden var flyttet tilbage til Grønland Interviewene er gennemført i perioden fra juni til august Alle interviewene er gennemført på baggrund af semi-struktureret interviewguides og er foretaget af en af Epinions konsulenter i samarbejde med en junior konsulent. Interviewene er dokumenteret med meningstransskription og efterfølgende kodet efter rapportens temaer. 45

47 OM OS Vi er et af Skandinaviens største konsulent- og analysefirmaer med kontorer i Danmark, Grønland, Norge, Storbritannien, Sverige, Tyskland, Vietnam og Østrig. Vi er en mangfoldig arbejdsplads med internationalt perspektiv og samarbejdspartnere i hele verden og beskæftiger mere end 150 fastansatte medarbejdere og 500 interviewere. Vi leverer skræddersyede undersøgelser, der sikrer et solidt grundlag for optimale beslutninger. Vores mål er altid at præsentere analyseresultater og yde rådgivning af højeste kvalitet. EPINION AARHUS NORDHAVNSGADE AARHUS C T: E: TV@EPINION.DK W: EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F 2200 KØBENHAVN N T: E: TYA@EPINION.DK W: DANMARK GRØNLAND NORGE STORBRITANNIEN SVERIGE TYSKLAND VIETNAM ØSTRIG