Næstved Kommune. Detailhandelsanalyse - Næstved kommune

Transkript

1 Næstved Kommune Detailhandelsanalyse - Næstved kommune 22. april 2013

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Næstved kommune Befolknings- og forbrugsforhold Handelsbalance og oplande Passanttælling i Næstved bymidte Kundeinterviewanalyse i Næstved bymidte 54 Bilag 1: Branchefortegnelse

3 Konklusion, vurderinger og anbefalinger

4 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Næstved Kommune har bedt Institut for Center-Planlægning (ICP) om at gennemføre en detailhandelsanalyse. Analysen giver en række anbefalinger til de udviklingsmæssige perspektiver for detailhandelen i Næstved Kommune. Der er i analysen to overordnede fokusområder: De udviklingsmæssige muligheder og perspektiver i Næstved bymidte. Eksempler på mulighederne for at forbedre dagligvareforsyningen i kommunens mindre bysamfund. Med udgangspunkt i den nuværende detailhandel bl.a. antal butikker, deres branche, areal og omsætning samt udviklingen i forbruget, vurderes de fremtidige udviklingsmuligheder for detailhandelen i kommunen. Herudover beregnes og vurderes det fremtidige arealbehov til detailhandel i kommunen fordelt på dagligvarer og udvalgsvarer samt butikker, der forhandler særligt pladskrævende varer. Arealbehovet i Næstved kommune vurderes frem til Detailhandelen i Næstved byområde ICP foretog ultimo 2012 en opgørelse over antallet af butikker i Næstved kommune, opgjorde de enkelte butikkers bruttoareal og indsamlede oplysninger om butikkernes omsætning i I Næstved kommune var der ultimo 2012 ca. 430 butikker med et samlet bruttoareal på omkring m 2 og en omsætning i 2011 på ca. 5 mia. kr. inkl. moms. I Næstved bymidte er der 145 butikker, hvilket svarer til 30 % af butikkerne i kommunen. Disse butikker omsatte i 2011 for ca. 980 mio. kr. incl. moms, svarende til 47 % af omsætningen i Aflastningscentret og 20 % af den samlede omsætning i kommunen. 60 % af den samlede omsætning i bymidten var udvalgsvareomsætning. 4

5 Konklusion, vurderinger og anbefalinger I Aflastningscentret ligger der 88 butikker med en samlet omsætning på knap 2,1 mia. kr. incl. moms. I Næstved by i øvrigt, ligger der 97 butikker, hvoraf de 52 er dagligvarebutikker. Således ligger der samlet set 330 butikker i Næstved byområde, hvilket udgør mere end 75 % af det samlede antal butikker i kommunen. Udviklingscentrene Fensmark, Fuglebjerg, Glumsø, Tappernøje/Brøderup og lokalcentret Karrebæksminde fungerer som overordnede udbudspunkter især inden for dagligvarer i hver sin del af kommunen. Fensmark er karakteriseret ved et have meget stor betydning på dagligvareområdet også ud over det umiddelbare markedsområde. Der ligger en stor SuperBrugsen og en discountbutik. Inden for udvalgsvarer ligger niveauet generelt på et relativt lavt niveau. Fuglebjerg er karakteriseret ved en relativt ny og moderne bymidte, hvor der ligger et supermarked og to discountbutikker, et par dagligvarespecialbutikker og et par udvalgsvarebutikker. I den oprindelige bymidte ligger der enkelte udvalgsvarebutikker samt en kiosk. Detailhandelen i Fuglebjerg fungerer inden for dagligvarer som det overordnede udbudspunkt i området omkring Fuglebjerg. Inden for udvalgsvarer er betydningen i oplandet generelt relativt begrænset, men inden for enkelte brancheområder er der butikker, der har en vis betydning. I Glumsø ligger der en SuperBrugsen og en Fakta. SuperBrugsen støtter detailhandelen i den hyggelige Østergade/Storegade. I Østergade og Storegade ligger der foruden SuperBrugsen en række dagligvarespecialbutikker og enkelte udvalgsvarebutikker. Inden for dagligvarer har Glumsø betydning i nærområdet, dog ikke i samme målestok som f.eks. Fuglebjerg. 5

6 Konklusion, vurderinger og anbefalinger I udkanten af Glumsø by ligger der to møbelbutikker, der vurderes at have betydning ud over kommunens grænser. I Brøderup/Tappernøje ligger der foruden en discountbutik og to minimarkeder enkelte udvalgsvarebutikker. Dagligvarehandelen i Brøderup/Tappernøje har en relativt begrænset betydning som udbudspunkt inden for dagligvarer i området. I Karrebæksminde ligger der en Dagli Brugsen, en SuperSPAR samt en række dagligvarespecialbutikker som fiskehandlere og bager. Markedsområde dækker bl.a.karrebæksminde og Enø, men også området mod vest til den anden side af Menstrup. Mod nord afgrænses oplandet relativt hurtigt af de attraktive udbud i Næstved by. Der er godt sommerhuse, der ikke anvendes til helårsbeboelse i Karrebæksminde området, hertil kommer en del turister iøvrigt. Dagligvarebutikkerne i Karrebæksminde har en vis betydning i markedsområdet. Frem til 2025 ventes det, at befolkningstallet vil falde med ca. 2,5 %, hvilket betyder et svagt faldende dagligvareforbrug. Det vurderes, at en realistisk målsætning inden for detailhandelsområdet er, at de nævnte byer opretholder, og for Brøderup/Tappernøjes vedkommende udvider, deres betydning i markedsområdet. Forbrug Det samlede detailhandelsforbrug fra borgerne i Næstved kommune var i 2011 knap 4 mia. kr. inkl. moms fordelt med 2,05 mia. kr. på dagligvarer og ca. 1,9 mia. kr. på udvalgsvarer. Det samlede forbrug i Næstved kommune forventes at stige ca. 12 % fra 2011 til Det vurderes, at turisterne i området betyder et ekstra dagligvareforbrug på omkring mio. kr. i Næstved kommune. Turisternes udvalgsvareforbrug lader sig vanskeligere kvantificere, men vurderes at være noget højere. Handelsbalance og regional betydning i oplandet Der var på dagligvarer et forhold mellem omsætning og forbrug på 112 % for Næstved kommune, mens forholdet på udvalgsvaresiden var 141 % i Det vil sige at udvalgsvareomsætningen er 41 % højere end udvalgsvareforbruget hos borgerne i kommunen, mens dagligvareomsætningen er 12 % højere end dagligvareforbruget. Tallene viser, at Næstved på både dagligvare- og udvalgsvareområdet har en regional betydning, der rækker væsentligt ud over kommunegrænsen. Det vurderes, at en meget betragtelig del af dagligvareforbruget i Næstved kommune dækkes ved køb lokalt, ligesom Næstved har stor betydning i oplandet. Forklaringen skal især findes i det stærke aflastningsområde og i mindre omfang i detailhandelen i Næstved bymidte. Især Aflastningscentret fungerer som det overordnede center i hele den sydlige del af Region Sjælland. 6

7 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Udviklingsmuligheder for detailhandelen i Næstved bymidte Næstved by er det absolut største udbudspunkt i den sydlige del af Region Sjælland. Det er et meget veletableret og indarbejdet udbudspunkt, som kan tilbyde kunderne et bredt butiksudbud. Der er i forbindelse med afdækningen af udviklingsmulighederne for Næstved bymidte gennemført en måling af personstrømmene, en kundeinterviewanalyse, en kundesegmenteringsanalyse og en kortlægning af butikkerne. Desuden bygger ICP s anbefalinger bl.a. på erfaringer fra andre byer i Danmark og udlandet og en generel viden omkring trends inden for dansk og udenlandsk detailhandel. Personstrømme i Næstved bymidte Der er i slutningen af uge blevet gennemført en tælling af personstrømmene i seks beliggenheder i Næstved Bymidte Figur 1.1. Antal passanter pr. time ultimo uge 42, Som det fremgår, er der 2-4 gange så mange passanter i Torvestræde/Hjultorvet/Ringstedgade, end der er i de øvrige tre steder, hvor der er gennemført tællinger. Dette viser klart, at der er betydelig forskel på kundeintensiteten i de forskellige dele af byen og dermed også på hvilken udviklingsstrategi, der kan vælges. Kundetyper i Næstved bymidte Der er gennemført en kundeinterviewanalyse i Næstved bymidte i slutningen af uge 42, Kunderne er bl.a. blevet spurgt om deres brug af og holdninger til bymidten, hvor de i øvrigt køber ind og hvor de bor. 7

8 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Ved hjælp af kundesegmenteringsværktøjet ConZoom, kan man danne en forbrugerprofil af de mennesker, der færdes i Næstved bymidte og sætte dette i forhold til forbrugerprofilen i markedsområdet som helhed. Således må det konkluderes, at oplandet til Næstved by er relativt lokalt. Generelt er der tale om en forbrugergruppe, der tjener lidt mere end gennemsnittet, har lidt større formue, er lidt bedre uddannet end gennemsnittet og har lidt større bolig. I ComZoom karakteriseres disse bl.a. som Overskud i hverdagen og Det grå Guld. Kundernes holdning til Næstved bymidte Kunderne er blevet spurgt om deres brug af og holdning til forskellige forhold i Næstved bymidte. Respondenterne er karakteriseret ved primært at være kvinder, deres gennemsnitsalder svarer stort set til landsgennemsnittet, den gennemsnitlige indkøbsgruppe er på 1,46 personer, hvilket svarer til erfaringer, som ICP har med lignende analyser, 52 % af respondenterne havde taget bilen til Næstved bymidte, ud af de 52 %, der var i bil, havde 86 % parkeret indenfor CityRingen, at 2/3 handler minimum én gang om ugen i Næstved bymidte, 30 % handler i Næstved Storcenter mindst én gang om ugen, de køber primært tøj og sko i Næstved bymidte. Respondenterne blev endvidere bedt om at vurdere Næstved bymidte på seks forskellige punkter på en skala fra Generelt er de adspurgte ikke helt så positivt indstillet over for butikkerne, udbuddet af caféer og anden form for bespisning, parkeringsforholdene, underholdningen og stemningen i Næstved bymidte. Det er dog især parkeringsforholdene og underholdningen i bymidten, som respondenterne bedømmer negativt. Disse udsagn underbygges langt hen ad vejen af udsagn fra kunder i Næstved bymidte i forbindelse med kåringen af Danmarks Bedste Handelsby Bymidten contra Aflastningscentret Aflastningscentret, som består af Næstved Storcenter og en lang række store udvalgsvarebutikker samt butikker, der forhandler særligt pladskrævende varer, tiltrækker mange kunder fra et stort opland. Aflastningscentret og Næstved bymidte befrugter og konkurrerer med hinanden. Sammenligner man de to udbudspunkter, er der en række forhold, der falder i øjnene. 8

9 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Næstved bymidte Aflastningscentret Antal butikker Antal udvalgsvarebutikker Gennemsnitlig butiksstørrelse (m 2 ) Gennemsnitlig omsætning (mio.dkk) pr. butik Antal andre kundeorienterede servicefunktioner Antal kundeorienterede servicefunktioner/butik , % 13 % Omsætning (mio. kr. incl. moms) Andel af kapitalkædebutikker 38 % 74 % Andel af frivillige kædebutikker 10 % 8 % Andel af uafhængige butikker 52 % 18 % Tabel 1.1. Bymidten contra Aflastningscentret I forhold til Næstved bymidte er butikkerne i Aflastningscentret gennemsnitligt noget større, de omsætter i gennemsnit noget mere, der er i langt højere grad tale om kædebutikker og de vurderes generelt at have et noget større opland end butikkerne i Næstved bymidte. Kædebutikkerne har fået en stadigt større betydning for forbrugernes valg af indkøbssted. Det faktum, at Næstved bymidte har en væsentligt lavere andel af kædebutikker, er en svaghed for bymidten. Man bør hæfte sig ved, at andelen af andre kundeorienterede servicefunktioner er højere i Næstved bymidte end i Aflastningscenteret. Således tilbyder bymidten et langt bredere udbud af tilbud, oplevelser og muligheder for forlystelse. Butikkerne og de øvrige servicefunktioner i Aflastningscentret appellerer måske også til en anden kundetype og indkøbssituationen er ofte en anden. Lidt forenklet kan det udtrykkes som, at i Aflastningscentret handler man let og bekvemt, i bymidten shopper man, går på café eller restaurant, går i byen og bruger de øvrige servicefunktioner som sundhedsvæsen, frisør og skønhedspleje. Udviklingen i forholdet mellem Næstved bymidte/aflastningscentret sammenlignet med andre bymidter og aflastningscentre Omsætningen i Aflastningscentret er som nævnt betydeligt højere end bymidten. Nedenstående figur viser udviklingen i omsætningens fordeling mellem en række danske bymidter og kommunens aflastningscenter. 9

10 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Figur 1.2. Udvikling i forholdet mellem omsætning i bymidten og aflastningscentre i en række danske byer Som det fremgår, er det nogenlunde samme forhold, der gør sig gældende i Næstved som i Kolding og Esbjerg. Generelt har bymidterne tabt terræn i forhold til aflastningscentrene. De generelle koncentrationstendenser i detailhandelen kan betyde, at denne udvikling accelereres, hvis ikke der satses meget målrettet på bymidtens detailhandel. 10

11 Konklusion, vurderinger og anbefalinger SWOT Som det fremgår af ovenstående, er der allerede i dag tale om en udpræget arbejdsdeling mellem Næstved bymidte og Aflastningscentret Nedenstående skema viser Næstved bymidtes styrker, svagheder, muligheder og trusler: Styrker: Gågader Hyggeligt stort torv God fremkommelighed i gågaden Meget etableret udbudspunkt Godt dagligvareudbud, med Kvickly, SuperBest, EUROSpar, Irma og Netto Godt kundeflow i især Torvestræde/Hjultorvet/Ringstedgade Mange gode individuelle og anderledes butikker Parkering relativt tæt på butikkerne Hensigtsmæssig bymidteflade, med gode muligheder for rundgang Der er etableret shopinæstved.dk Muligheder: Bymiljø styrkes omkring Axeltorv Etablering af store butikker Flere oplevelser i gadebilledet Koncentrationen kan øges Målrettet arbejde for at skaffe kædebutikker til bymidten Satsning på lidt skæve butikker i bymidtens yderområder Arbejde med iværksætterkulturen i bymidten Udnytte muligheden for kombination af e-handel og fysisk butik Øge næstvedborgernes tilknytning til bymidten Figur 1.3. SWOT for Næstved bymidte Svagheder: Begrænset opland Langt gågadeforløb (550 m) Relativt få kædebutikker Manglende kombination af ude/inde miljø (shoppingcenter) Trusler: Aflastningscentret Udbuddet i det Storkøbenhavnske område Manglende satsning på e-handel i bymidtens butikker Skal Næstved bymidtes position på detailhandelsområdet sikres og udvikles yderligere og arbejdspladser opretholdes, er det afgørende nødvendigt, at der sikres mulighed for, at bymidten udvikles, så detailhandelen, de øvrige kundeorienterede servicefunktioner og bylivet hele tiden kan leve op til det, som borgere og forbrugere forventer. 11

12 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Det fremtidige arealbehov til detailhandel frem til 2025 Frem til 2025 ventes det, at forbruget i Næstved Kommune vil stige med ca. 2 % for så vidt angår dagligvarer, mens det forventes at stige ca. 22 % for udvalgsvarer. Udviklingen skal ses i lyset af forventningen om et uændret forbrug af dagligvarer pr. person, en stigning i udvalgsvareforbruget pr. person på 1, 25 % pr. år (realiseret stigning i perioden er 1,75 %) og forventningen om en relativt markant afdæmpet stigning i indbyggertallet i Næstved kommune på ca. 2 % frem til I beregningen og vurderingen af det fremtidige arealudlæg er der taget højde for den øgede konkurrencesituation og det faktum, at den generelle udvikling går i retning af færre, men stærkere udbudspunkter. Denne udvikling vil generelt betyde, at Aflastningscentret vil kunne udvikle sig, men Næstved bymidte har også mulighed for at fastholde forbrugerne, selv om de bliver mere mobile, dels e-handler og dels opsøger udbuddene i Hovedstadsregionen. Der er en generel tendens til, at arealeffektiviteten målt som omsætning pr. m 2 bruttoareal inden for detailhandelen generelt er faldende i disse år. Nye butikstyper, mere rationel håndtering af varer og nylokaliseringer er faktorer, der indebærer, at mange butikker generelt har behov for stadig mere areal. Nogle butikker accepterer en lavere arealbelastning for at give kunderne den rigtige oplevelse. Personale og lagerfaciliteter substitueres således med et større salgsareal. Den liberalisering af lov om butikstid, der trådte i kraft 1. oktober 2012 vil yderligere have en tendens til, at omsætningen tidsmæssigt vil kunne udbredes og således vil behovet for yderligere areal alt andet lige blive mindre. Tager man højde for ovenstående, har ICP beregnet og vurderet, at det i 2025 vil være hensigtsmæssigt, at have et udlæg i Næstved bymidte på m 2 til dagligvarer og m 2 til udvalgsvarer. Torvestræde, Axeltorv, Hjultorvet, Ringstedgade - det primære handelsstrøg Som det fremgår af nedenstående kort, er det strækningen Torvestræde - Axeltorv- Hjultorvet - Ringstedgade og de gadeforløb, der ligger lige op til (dele af Dania og Kindhestegade), der udgør rygraden i bymidtens detailhandelsliv. Strækningen har en samlet længde på ca. 550 m. 12

13 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Figur 1.4. Butikker og andre kundeorienterede servicefunktioner i Næstved bymidte EUROSpar, Kvickly og Næstved Hovedbibliotek udgør ankeret i den nordlige ende, hvor der ikke er noget egentligt anker i den sydlige del af Torvestræde, selvom Gahrn-Jensen og Svaneapoteket begge er betydelige butikker med stor kundestrøm. Det er i dette gadeforløb, butikskoncentrationen er størst, det er her de fleste kædebutikker ligger og det er her, der ligger færrest kundeorienterede funktioner i øvrigt. Axeltorv bryder rækken af butikker og er en hyggelig, stor oase. Her er gode muligheder for udeservering, aktiviteter, markedsdage og byliv. en aktivitet, der tilfører en by liv og farver. Ligeledes understøtter markedsdagene bymidten som et autentisk sted med en lokal forankring og bidrager til at øge forbrugernes tilhørsforhold og glæde og stolthed ved bymidten. I Torvestræde Axeltorv - Hjultorvet - Ringstedgade er der en del attraktive kædebutikker repræsenteret. Langt hovedparten af disse har spændende butiksfacader og opdaterede butikker. Mere end halvdelen af bymidtens butikker ligger i Torvestræde Axeltorv - Hjultorvet - Ringstedgade og 44 % af disse butikker er beklædningsbutikker. Kædebutikker er en vigtig markør Andelen af kædebutikker fortæller generelt noget om en stræknings attraktion. Jo flere kædebutikker, jo højere husleje og jo højere kommercielt tryk er der på strækningen. Forholdet mellem antallet af butikker og antallet af andre kundeorienterede servicefunktioner, fortæller meget om en gades overordnede attraktion. Jo større andel butikkerne udgør, jo mere attraktiv er en gade. 13

14 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Ser man på, hvorledes fordelingen er i en typisk bymidte vil andelen af butikker være højest i de mest attraktive strækninger. Dette hænger sammen med, at butikkerne har en væsentligt højere evne til at betale husleje, end det er tilfældet med klinikker, frisører og restauranter generelt. Figur 1.5 Kædebutikker i Næstved bymidte Som det fremgår af ovenstående, er der en klar koncentration af kædebutikker i Torvestræde - Axeltorv - Hjultorvet - Ringstedgade og de gadeforløb, der ligger lige op til (dele af Dania og Kindhestegade). Shopping som rekreation og oplevelse Shopping er blevet en udflugt og en oplevelse og er ikke kun opfyldelse af et enkelt behov for en vare. Mens dagligvarer i højere grad bliver købt tættere på bopælen, er kunderne mere villige til at køre længere for det rigtige udbud af udvalgsvarer og oplevelser. Til gengæld opholder de sig så længere i udbudspunktet. Det er derfor af stor betydning, at Næstved kan tilbyde et aktivt bymiljø, som giver kunderne en helhedsoplevelse med kulturtilbud, bespisning, gademusikanter og andre bløde værdier som vand, belysning, beplantning og kunst. Der er gjort meget for, at handelsstrøget visuelt skal være hyggeligt og rart at færdes i. Her er blandt andet pladser, træer, bænke og kunst især Axeltorv og Hjultorvet markerer sig her. En anden faktor, der kan være med til at øge opholdstiden i bymidten yderligere, er flere opholdsrum og naturlige oaser, hvor kunderne har lyst til at opholde sig uden nødvendigvis at skulle have penge op af lommen. Bymiljøet består også af kundernes oplevelse af en gåtur i byen. Her er det vigtigt at opnå den rette balance mellem en fuldstændig varefri gågade og et forhindringsløb mellem skilte og udstillingskasser. 14

15 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Torvestræde - Axeltorv- Hjultorvet - Ringstedgade har generelt en god balance mellem det kommercielle og den generelle fremkommelighed. Da beklædning i høj grad er styrende for valg af indkøbssted, er det vigtigt at have et bredt og varieret udbud af beklædning. Desuden er Næstved Bymidte primært en destination for udvalgsvareindkøb, og det er derfor på dette område, at butiksmikset yderligere skal styrkes. Bymidten skal med sin fokus på shoppingoplevelser og andre former for underholdnings- og oplevelsesbaserede virksomheder give borgerne mulighed for at færdes i et inspirerende miljø, hvor hovedattraktionen er et butiksudbud, der favner hele spektret fra det mest specialiserede udbud til det mere standardiserede udbud. Det skal samtidig være et butiksudbud, der i videst mulig omfang er komplet i forhold til de forventninger, forbrugerne kan have i en by af Næstveds størrelse. Det er væsentligt, at tiltrække de profilerede kædebutikker i kampen om kunderne. Kæderne er generelt stærkt markedsført, og tiltrækker derfor mange kunder. Der kunne i et samarbejde med Næstved Kommune og de relevante erhvervsorganisationer, ejendomsbesiddere m.v. tiltrækkes flere kædebutikker til bymidten. Kædebutikkerne vil sikre, at der er den tilstrækkelige kundestrøm til, at andre butikker og kundeorienterede servicefunktioner kan eksistere også i de mere yderligtliggende positioner. Store udvalgsvarebutikker De senere år har udviklingen i storbutikkerne både inden for dagligvarer og udvalgsvarer været præget af en professionalisering, en koncentration og en fokusering - og dermed en polarisering - på forskellige typer beliggenheder. 15

16 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Butikkerne har rendyrket deres koncepter, således at de målrettet går efter f.eks. attraktive bymidteplaceringer eller en strategi, der er målrettet mod beliggenheder i de større byers aflastningscentre. I bymidterne er det primært store operatører indenfor beklædning og livsstilsprodukter som f.eks. Hennes & Mauritz og Sinnerup samt Magasin. Generelt er det vanskeligt på en skånsom måde, der tilgodeser bl.a. bevaringshensyn i en middelalderby som Næstved, at indpasse meget store butikker. Men det vil være et krav, at beliggenheden skal være meget central, for at de attraktive operatører af store udvalgsvarebutikker vil interessere sig for at etablere butik i Næstved bymidte. Det er til dels gjort med Kvickly i Kvægtorvsgade. Men butikken ligger, trods placeringen i bymidten, ikke i den mest koncentrerede og intense del, hvor der primært er fokus på de mere oplevelsesbaserede beklædnings- og livsstilsbutikker. Det er butikstyper som Hennes & Mauritz, Sinnerup og et eventuelt beklædningsstormagasin, der markant vil kunne styrke bymidten som shopping- og oplevelsescentrum i oplandet. Derfor anbefales det, at der meget centralt i Næstved bymidte arbejdes aktivt for at åbne mulighed for at etablere to butikker, hver med et bruttoareal på op til m 2. De foreslåede butiksetableringer vil overordnet styrke udbuddet i den centrale del af bymidten. I vid udstrækning vil disse butikstyper fastholde kunderne - både de lokale, dem fra det regionale opland og turisterne - i længere tid. Kunderne vil opleve shoppingturen i bymidten som mere komplet, hvilket vil forlænge deres opholdstid og øge det beløb, de bruger på indkøb. Der vil ske en vis omfordeling af omsætningen mellem disse butikker og de øvrige butikker i bymidten. Dog vil etableringen medføre, at den samlede omsætning i bymidten vil stige. 16

17 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Bymidten i øvrigt Ser man bort fra Torvestræde - Axeltorv- Hjultorvet Ringstedgade - Torvegade, er det især i Ramsherred, Jernbanegade og Kindhestegade/Dania, hvor der ligger butikker og andre kundeorienterede servicefunktioner. I disse gader er det i højere grad individuelt drevne butikker, der er præger udbuddet. I bl.a. Kindhestegade og Ramsherred er der en række korttids p-pladser. Muligheden for at køre bil og parkere i de gader, der er knap så intensivt udnyttet, er meget væsentligt for livet i gaden og meget ofte også for de detailhandlere og andre kundeorienterede servicefunktioner, der har valgt at etablere deres virksomheder her. Man skal arbejde med at etablere flere muligheder for ophold i disse gader. Man kan søge at etablere flere caféer og spisesteder og give disse mulighed for udeservering og man kan evt. etablere forskellige aktiviteter, der giver mulighed for ophold. Dette kan bl.a. være med til at tiltrække og fastholde de unge i bymidten. En generel opblødning af skellene mellem trafikarterne, kan også bidrage til at øge anvendeligheden af arealerne mellem huse i disse gader. I Ramsherred og Kindhestegade var der, da ICP rekognoscerede bymidten, enkelte ledige lejemål. En mulighed for at aktivere disse lejemål kan være, at de udlejes i relativt korte perioder til detailhandlere, designere, kunstnere og andre, der har brug for et udstillingsvindue. Dette kan tilføre liv i gaden og mulighed for, at lejerne måske kan blive permanente. Ligeledes giver det bymidten mulighed for at opnå en yderligere lokal forankring. Udespisning udgør en stadig større andel af danskernes forbrug og har en stigende betydning for et indkøbssteds attraktionsniveau. Specielt caféer er med til at give en bymidte mere liv og er med til at skabe en anden indkøbsoplevelse. Samtidig øger spisestederne kundernes opholdstid i en bymidte væsentligt. I den nordlige del af Ramsherred og i Jernbanegade ligger der en del spisesteder, barer og diskoteker, der sammen med Bio Næstved i Kattebjerg og 17

18 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Grønnegades Kaserne Kulturcenter er en væsentlig del af aften- og nattelivet i Næstved bymidte. I øvrigt ligger BioCity på Fabriksvej ved Havnen - tæt på, men uden funktionel sammenhæng med bymidten. Andre tiltag til styrkelse af Næstved bymidte Helt overordnet er det væsentligt, at Næstved bymidte er centrum for hele kommunens oplevelsesøkonomi. Bymidten skal være hele områdets visitkort. Både i forhold til byens og kommunens borgere men også i forhold til besøgende udefra. Turister Da Næstved er den største by i den sydlige del af Region Sjælland, må det forventes, at en stor del af de turister, der kommer til området, besøger Næstved Bymidte for at shoppe og opleve. Det, der kan tiltrække turister, er, udover de rigtige butikker og interessante attraktioner, et godt bymiljø med hyggelige caféer. Herudover er det meget væsentligt, at der er en god tilgængelighed til bymidten og gode henvisninger til parkering samt oversigtskort og skiltning til, hvilke kvaliteter bymidten kan tilbyde. Besøgende i bl.a. BonBon-Land, på Gavnø Slot og ved Karrebæksminde skal vide, at der er noget at komme efter i Næstved bymidte og skal have lyst til at besøge Næstved bymidte. Det er derfor vigtigt, at bymidten markedsføres sammen med de øvrige besøgsmål i kommunen. Inddrag e-handel i de fysiske butikker Den øgede udbredelse af e-handel vil ændre den måde forbrugerne handler og tænker på. Der vil fortsat være behov for fysiske butikker, da shopping indeholder et socialt element. Shopping består af to elementer, der ligger noget funktionelt i handlingen og der er en social side. 18

19 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Den sociale side vil fortsat eksistere og dermed behovet for de fysiske butikker, men forbrugerne vil i højere grad ville stille krav til oplevelser i forbindelse med købet. Rollen for detailhandlerne ændrer sig de skal skabe oplevelser. De fysiske butikker skal kunne give disse oplevelser og yde service. Butikkerne vil i fremtiden måske i højere grad stå for oplevelser og introduktioner i forbindelse med produkter. Standardvarerne vil i højere grad overgå til nettet. Sanserne skal sættes i spil, kunderne vil se, føle, dufte, høre, smage og prøve hvilket adskiller de fysiske butikker fra nettet. Et godt eksempel på dette er markedsdage, der er med til at skabe en oplevelse for kunden i bymidten. 19

20 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Totaloplevelsen får i fremtiden større betydning for de fysiske butikker. Her spiller personalet og servicen en stor rolle. Men også indretningen af butikkerne kan få stor betydning i fremtiden. Bymidterne vil blive et mødested og der vil man i fremtiden kunne finde alle former for servicefunktioner. Onlinehandel vil blive en integreret del af butikkerne. For at i mødekomme kundernes krav til at kunne handle når det passer dem, vil detailhandlere i stigende grad være at finde online. Der vil være mindre butikker i sekundære placeringer, der har webshop som sin primære omsætningskilde, men hvor de kunder, der vil se produkterne i 1:1, har mulighed for dette. Det vil blive udbredt at have onlinestandere i butikkerne, hvorfra kunderne kan bestille et bredere sortiment end det, der kan ses og opleves i butikken. Det er et fænomen, som allerede i dag gør sig gældende i udvalgte butikker som f. eks Bilka, Bolia og Stadium. I det hele taget vil grænserne mellem online handel og de fysiske butikker være sværere at skelne imellem. Muligheden for at bestille online i butikken giver mindre arealbehov, men stiller ikke nødvendigvis mindre krav til butikspersonalet, som skal hjælpe kunderne og rådgive omkring bestillinger. Cross channel (kombination og sammensmeltning af den fysiske platform og e-handel) vil i fremtiden være med til at udviske grænserne mellem den fysiske butik og online. Den nye generation af forbrugere vil vokse op med cross channel og vil i fremtiden ikke skelne, om varen er købt på nettet eller i de fysiske butikker, men vil fokusere på oplevelsen, på varemærket og prisen. Portaler som shopinaestved.dk er en mulighed for, at flere butikker samles under en portal. Markedsføres muligheden effektivt, kan det være en af vejene til at opnå, at omsætningen bliver i bymidtens butikker. Flere unge til bymidten Der arbejdes på at etableres en campus ved Næstved Station. Dette vil tilføre Næstved bymidte daglige besøg af et meget betydeligt antal unge mennesker. 20

21 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Campus kan således betyde et umiddelbart løft til bymidten og samtidig en styrkelse af de unge menneskers tilknytning til og brug af bymidten på længere sigt. Sørg for god tilgængelighed Kundernes øgede mobilitet vil betyde, at specielt tilgængeligheden til en bymidte og parkering er vigtige konkurrenceparametre. Næstved har generelt en god tilgængelighed til bymidten, men en del p-pladser ligger ikke umiddelbart i nærheden af butikskoncentrationen. Forbrugernes holdning til netop dette afspejles godt i kundeinterviewanalysen. Det er vigtigt, at man arbejder videre på at øge parkeringskapaciteten i bymidten, samt at parkeringspladserne fortsat bliver placeret så tæt på butikkerne som muligt. Koncentrer På trods af en øget mobilitet accepterer kunderne ikke fysisk afstand mellem de enkelte butikker i et udbudspunkt. Kunderne kræver, at når de først er ankommet til et udbudspunkt, skal udbuddet være så koncentreret som muligt og tilbyde et spændende bymiljø at færdes i. Det har vist sig, at kombinationen af gadedetailhandel og et overdækket shoppingcenter er en stærk kundemagnet (Hillerød, Vejle, Slagelse, Viborg). Det vurderes dog, at det vil være vanskeligt fysisk og kommercielt at indpasse et egentligt shoppingcenter i bymidten. Samarbejde og fælles åbningstider Næstved Cityforening har i samarbejde med Næstved Kommune en stor opgave i at samle trådene og udvikle Næstved bymidte til et kommercielt og oplevelsesmæssigt centrum for detailhandel og andre kundeorienterede servicefunktioner. Som nævnt er bymidten kommunens væsentligste visitkort, og derfor bør der være en kommunal interesse i at udvikle bymidten i samarbejde med Næstved Cityforening. 21

22 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Åbningstider har stor betydning for valget af indkøbssted især for de kunder, der kommer langvejsfra. Næstved Storcenter har i dag åbent alle hverdage til kl. 20. Det er derfor vigtigt, at Næstved bymidte som minimum arbejder på at have fælles åbningstider, da det er et signal til kunderne om, at Næstved bymidte er ét samlet indkøbssted. Oplevelser andre tiltag Der er behov for en bred palette af forskellige tilbud til de forskellige brugerog forbrugertyper. Forbrugerne er meget forskellige. Det er derfor meget forskellige måder at øge deres loyalitet overfor bymidten på. En måde at knytte forbrugerne i Næstved by til bymidten kan være ved at etablere løberuter, der skærer sig ind i bymidten. På den måde øges fokus på bymidten, der skabes liv i bymidten, bymidten bliver smart og man opnår øget loyalitet over for bymidten. Arealudlæg til detailhandel i Næstved Kommune Dagligvarer og udvalgsvarer Frem mod 2021 forventer Næstved kommune en stigning i befolkningstallet på ca. 2 %. Befolkningstallet for 2021 er i denne sammenhæng anvendt til at vurdere udviklingsmulighederne frem til 2025, da den seneste befolkningsprognose ikke går længere end til Bl.a. derfor ventes det, at forbruget i Næstved kommune frem til 2025 vil udvikle sig svagt for så vidt angår dagligvarer, mens der forventes en mere markant stigning indenfor udvalgsvarer. Udviklingen på dagligvareområdet skal ses i lyset af forventningen om en stagnation i forbruget af dagligvarer pr. person og forventningen om en relativ begrænset stigning i indbyggertallet i kommunen frem til Inden for udvalgsvarer forventes der årligt en mængdemæssig stigning i forbruget pr. person på ca. 1,25 %. Dette skal ses i sammenhæng med, at den årlige gennemsnitlige mængdemæssige stigning i udvalgsvareforbruget i perioden lå på 1,75 %. 22

23 Konklusion, vurderinger og anbefalinger En arealramme for nyt butiksareal styres dels af forbrugets udvikling, dels af ønsket om at styrke detailhandelen i kommunen. I vurderingen af det fremtidige arealudlæg er der taget højde for øget udbredelse af e-handel, for den skærpede konkurrencesituation med især butikkerne i Hovedstadsregionen og en forudsætning om, at den generelle udvikling går i retning af færre, men stærkere udbudspunkter. Der er også lagt vægt på ønsket om at øge Næstved bys betydning som detailhandelsdestination. Generelt er der en tendens til, at arealeffektiviteten målt som omsætning pr. m 2 bruttoareal inden for detailhandelen er faldende. I dag ligger effektiviteten i Næstved kommune på ca kr./m 2 bruttoareal inden for dagligvarer og ca kr./m 2 bruttoareal inden for udvalgsvarer. Generelt er der meget stor forskel på arealeffektiviteten fra butik til butik. Dagligvarer Udvalgsvarer Næstved Slagelse Vordingborg Odsherred Tabel 1.2. Eksempler på arealeffektivitet (omsætning pr. m 2 bruttoareal i sjællandske kommuner) Inden for dagligvarer er der en række butikker, der har en høj arealeffektivitet. Omvendt er der også en lang række - også større - butikker, der f.eks. på grund af deres koncept og beliggenhed, ikke længere har den betydning for forbrugerne, som de engang havde. Disse har ofte et relativt stort bruttoareal, da f.eks. deres lagerfaciliteter er udviklet til et væsentligt større og bredere sortiment end det, de i dag præsterer. Nye butikstyper, mere rationel håndtering af varer og nylokaliseringer er faktorer, der indebærer, at mange butikker har behov for stadig mere areal. Nogle butikker accepterer en lavere arealbelastning for at give kunderne den rigtige oplevelse. Personale og lagerfaciliteter substitueres således med et større salgsareal. Den liberalisering af lov om butikstid, der trådte i kraft 1. oktober 2012, vil generelt have en tendens til, at omsætningen tidsmæssigt vil kunne udbredes og således vil behovet for yderligere areal alt andet lige blive mindre. Tager man højde for ovenstående, har ICP beregnet og vurderet, at der i 2025 er et behov et behov for yderligere bruttoareal til detailhandelsformål (dagligvarer og udvalgsvarer) på ca m 2 i hele kommunen. Af nedenstående fremgår det, hvorledes ICP vurderer de maksimale størrelser til dagligvare- og udvalgsvarebutikker samt arealrammen for nybyggeri og omdannelse til dagligvarer og udvalgsvarer i rammeområderne i de udpegede centerområder. 23

24 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Område: Eksisterende areal (m 2 ) Dagligvarer Udvalgsvarer Ramme til nyudlæg og omdannelser (m 2 ): Næstved bymidte Aflastningscentret* Bydelscenter Sct. Jørgens Park Bydelscenter Kalbyrisvej Bydelscenter Fodbygård Brøderup-Tappernøje by Fensmark by Glumsø by Fuglebjerg by Karrebæksminde by *): I alt er der etableret ca m 2 (incl. ubenyttede arealer) til detailhandel i Aflastningscentret, men ICP har alene registreret de aktive arealer. Området er udbygget og der kan på grund af restriktioner i Planloven ikke udlægges yderligere arealer i området. Tabel 1.3. Arealudlæg Generelt er det ICP s opfattelse, at arealudlægget til detailhandel skal styrke de nuværende centerområder. Samlet set er rammerne til nyudlæg og omdannelser til detailhandelsformål i en række betydende centerområder ca m 2. Inden for dagligvarer vurderes det overordnet, at der i dag generelt er en god forsyning med større dagligvarebutikker i dels Næstved bymidte og Aflastningscentret dels i bymidterne i udviklingscentrene, i bydelscentrene og lokalcenterbyerne. Der er i dag meget få etableringer af dagligvarebutikker med et bruttoareal på mindre end m 2. Skal grænsen give realistisk mulighed for nyetablering eller udvidelse, bør den generelt være m 2 i de områder, der er relevante for etablering af større dagligvarebutikker. For så vidt angår udvalgsvarebutikker, er det væsentligt, at de primært fremadrettet kan etableres i Næstved bymidte. Område: Maksimal butiksstørrelse (m 2 ) Dagligvarer Udvalgsvarer Generelt m 2, Næstved bymidte desuden to butikker op til m 2 Aflastningscentret Bydelscentre i Næstved byområde Bymidter i udviklingscentrene Lokalcentre Tabel 1.4. Forslag til maksimale butiksstørrelser 24

25 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Det vurderes at der frem mod 2025 kun i begrænset omfang vil være interesse for at etablere udvalgsvarebutikker i større omfang udenfor Næstved byområde. Særlig pladskrævende varer Der er i dag 34 butikker, der forhandler særlig pladskrævende varer i Næstved kommune. Disse har et samlet bruttoareal på ca m 2. Den trafikale tilgængelighed vurderes fremover at blive meget væsentlig for disse butikstyper, da de oftest har et stort opland. Herudover er det vigtigt, at man arbejder på at koncentrere de særligt pladskrævende butikker, da især bilforhandlere har en god synergieffekt af at være placeret tæt på hinanden. Arealudlægget til særlig pladskrævende varegrupper er baseret på et skøn over hvilke butikstyper, der kan være interesserede i at etablere sig i kommunen. Generelt vurderes det, at der i de kommende år ikke vil være nogen betydelig interesse for at opføre nye butikker, der alene forhandler særligt pladskrævende varer, omvendt er f.eks. Bauhaus på Messebuen i forhold til hvad konceptet ellers tilbyder, relativt lille. Det er ICP s vurdering, at nyudlægget til særligt pladskrævende varegrupper minimum skal være ca m 2 i perioden frem til Arealerne foreslås placeret som vist nedenstående. Maksimal størrelse til butikker, der alene forhandler særligt pladskrævende varegrupper (m 2 ) Ramme for nybyggeri (m 2 ) Hovedcenter Næstved byområde Kommunen i øvrigt Tabel 1.5. Forslag til maksimale butiksstørrelser og arealudlæg Kommunen i øvrigt Større dagligvarebutikker Der er i Næstved Kommune over de seneste fem år etableret en lang række nye discountbutikker. Desuden er der i dag generelt en omsætning i forhold til forbruget på et meget tilfredsstillende niveau. Nedenstående er der konkret foretaget tre vurderinger af mulighederne for at etablere yderligere dagligvarebutikker i en størrelsesorden hver op til m 2 i forskellige områder i Næstved kommune Vurderingerne er foretaget under hensyntagen til bl.a. oplandets størrelse, konkurrencesituationen, forbrugernes indkøbsmønster og afstanden til det store udbud i Næstved byområde. 25

26 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Holme-Olstrup - Toksværd I Holme-Olstrup by bor der i dag omkring personer og i Toksværd ca. 800 personer. I det samlede opland, til en placering langs Rute 54 mellem Holme-Olstrup og Toksværd, bor der i omegnen af personer. I dag ligger der en Netto og en SPAR i Holme-Olstrup og en SPAR i Toksværd. I betragtning af, at der umiddelbart mod nord i Fensmark både ligger en meget stor SuperBrugsen samt en Fakta, i Aflastningscentret mod vest ligger både en Bilka og en Aldi og mod syd ligger en Netto i Mogenstrup, vil den maksimalt opnåelige lokalkøbsandel (den andel af forbruget der anvendes til køb i lokale butikker) i det pågældende markedsområde blive relativt begrænset. På baggrund af viden om butikkernes omsætningsforhold, det potentielle forbrug i markedsområdet samt forbrugernes generelle indkøbsmønstre og adfærd, er det ICP s vurdering, at etablering af en dagligvarebutik på indtil m 2 ikke vil kunne hæve lokalkøbsandelen væsentligt. Etableres butikken, vil begge SPAR-butikker i høj grad være lukningstruede og Netto i Holme-Olstrup må formodes at skulle afgive en del af sin omsætning. Omvendt vurderes det, at mange forbrugere ville opfatte det som en forbedring af deres indkøbsforhold, såfremt der blev etableret en sådan butik. Mogenstrup I Mogenstrup bor der knap personer. Ser man på det samlede opland bor der op mod personer. I Mogenstrup ligger der dels Netto på Lovvej, synlig fra Rute 265 og Dagli Brugsen i en beliggenhed i byområdet. Desuden ligger der en blomsterbutik og et bageriudsalg. I Blangslev godt 2 km mod syd ligger der en SuperSPAR. Uden for markedsområdet ligger der mod øst i Brøderup-Tappernøjeområdet en Fakta discountbutik og tre mindre købmand samt de to motorvejskiosker ved Sydmotorvejen. Mod nord og nordvest ligger dels det store udbud i Næstved, herunder Aflastningsområdet og Netto i Holme-Olstrup. Ser man alene på det potentielle markedsområde, er der et forhold mellem dagligvareomsætningen og det potentielle forbrug, der indikerer en høj lokalkøbsandel. Således må det konkluderes, at der i dag er en tilfredsstillende dagligvareforsyning, og der er ikke umiddelbart noget påtrængende behov for yderligere en dagligvarebutik. Etableres butikken, vil Dagli Brugsen og måske SuperSPAR i Blangslev blive lukningstruet. Karrebæksminde En ny dagligvarebutik på indtil m 2 i Karrebæksminde forudsættes at ville blive etableret tæt på den eksisterende SuperSPAR. 26

27 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Samlet set bor der ca personer i et markedsområde, der dels dækker Karrebæksminde og Enø, dels strækker sig mod vest til den anden side af Menstrup. Mod nord afgrænses oplandet relativt hurtigt af de attraktive udbud i Næstved by. Der er godt sommerhuse, der ikke anvendes til helårsbeboelse i Karrebæksminde området, hertil kommer campingpladserne på Enø og De Hvide Svaner, lystbåd-turisme, endags-turisme og Karrebæksminde Feriecenter. I Karrebæksminde-omådet ligger der en Dagli Brugsen, en SuperSPAR samt en række dagligvarespecialbutikker som fiskehandlere og bager. Desuden ligger der en SPAR i Menstrup. Karrebæksminde og det omgivende landområde har en omsætning i forhold til forbrug inden for dagligvarer, der, når man tager højde for det forbrugspotentiale, som ligger i de sommerhuse, der ikke anvendes til helårsbeboelse, ligger under 100 %, men stadig på et relativt højt niveau. Frem til 2025 ventes det, at befolkningstallet vil falde med ca. 2,5 %, hvilket betyder et svagt faldende dagligvareforbrug. Da Karrebæksminde/Enø ligger for enden af indfaldsvejen, er der marginal indhandling fra forbipasserende. Ligeledes vurderes det som nævnt, at markedsområdet mod nord relativt hurtigt afgrænses af de attraktive udbud i Næstved by. En ekstra butik kan således ikke udvide det allerede eksisterende markedsområde. Samtidig vurderes det, at lokalkøbsandelen i dag ligger på et niveau, der vanskeligt kan blive meget højere. Etableres der en dagligvarebutik på indtil m 2 i Karrebæksminde, vil dette betyde, at som minimum Dagli Brugsen bliver lukningstruet og at SuperSPAR som minimum vil få forringet sine driftsvilkår markant. 27

28 Detailhandelen i Næstved kommune Detailhandelen i Næstved kommune 28

29 Detailhandelen i Næstved kommune Detailhandelen i Næstved kommune ICP har ultimo 2012 foretaget en rekognoscering af samtlige butikker i Næstved kommune. I den forbindelse blev der indsamlet oplysninger om butikkernes omsætning i 2011, ligesom den enkelte butiks bruttoareal blev opgjort. Det blev også noteret, hvorvidt butikkerne var medlem af et profileret kædesamarbejde. For at give en karakteristik af butiksudbuddet har ICP endvidere vurderet de enkelte butikkers attraktionsværdi i forhold til forbrugerne. For beklædningsbutikkernes vedkommende er butikkernes pris- og aldersprofil ligeledes vurderet. Afrapportering af analyseresultater Butikkerne er kategoriseret i hovedbranchegrupperne dagligvarer og udvalgsvarer (for definition se bilag 1) på baggrund af deres hovedaktivitet. Butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper, er behandlet særskilt sidst i dette afsnit. Har en butik aktiviteter inden for flere hovedbranchegrupper, er omsætningen fordelt inden for disse. Bemærk, at ICP medtager omsætningen til private fra møbelforretninger, der alene sælger møbler, planteforhandlere, byggemarkeder, samt butikker med udstyr til camping og både, selvom planloven definerer disse grupper som særligt arealkrævende. Dette skyldes, at disse varegrupper indgår i de senere forbrugsberegninger. Møbelforretninger, planteforhandlere, byggemarkeder samt forhandlere af campingvogne og både tæller dog kun med én gang, hvilket sker under forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper. 29

30 Detailhandelen i Næstved kommune Geografisk opdeling af Næstved kommune Geografisk er analyseresultaterne opdelt på 13 områder, der er vist i figur Næstved bymidte 2. Aflastningscentret 3. Næstved iøvrigt: Sct Jørgens Park 4. Brøderup-Tappernøje by 5. Brøderup-Tappernøje i øvrigt 6. Fensmark by 7. Fensmark i øvrigt 8. Glumsø by 9. Glumsø i øvrigt 10. Fuglebjerg by 11. Fuglebjerg i øvrigt 12. Karrebæksminde by 13. Karrebæk i øvrigt. Figur 2.1 Næstved Kommune opdelt på områder Butikkerne I Næstved kommune ligger der 424 butikker. Heraf udgør udvalgsvarebutikkerne ca. 67 %. Ud af de 424 butikker i Næstved kommune, ligger 78 % af butikkerne i Næstved byområde (Næstved bymidte, Aflastningscentret og Næstved by i øvrigt). I Næstved byområde ligger 84 % af kommunens udvalgsvarebutikker, svarende til 238 butikker. Heraf ligger 47 % inde i Næstved bymidte og 34 % i Aflastningscentret. Der ligger 142 dagligvarer butikker i Næstved kommune, heraf ligger 64 % i Næstved byområde primært i Næstved by i øvrigt. I Næstved bymidte ligger der 144 butikker, heraf udgør udvalgsvarebutikkerne 78 %. Til sammenligning udgør udvalgsvarebutikkerne 92 % i aflastningscentret. I kommunens øvrige områder ligger der 95 butikker, heraf udgør dagligvarebutikkerne 54 %. 30

31 Detailhandelen i Næstved kommune Dagligvarer Udvalgsvarer Detailhandel i alt 1. Næstved bymidte Aflastningscentret Næstved by i øvrigt Brøderup-Tappernøje by Brøderup-Tappernøje i øvrigt Fensmark by Fensmark i øvrigt Glumsø by Glumsø i øvrigt Fuglebjerg by Fuglebjerg i øvrigt Karrebæksminde by Karrebæk i øvrigt Næstved Kommune i alt Tabel 2.1 Antal butikker ultimo 2012, fordelt på dagligvarer og udvalgsvarer samt områder. Butikkernes attraktion For at give en karakteristik af butiksudbuddet i kommunen har ICP i forbindelse med rekognosceringen af butikkerne foretaget en overordnet bedømmelse af hver enkelt butiks attraktion. I vurderingen er der bl.a. taget hensyn til kvaliteten og bredden i butikkens sortiment, butikkens størrelse i forhold til sortimentet og branchen, disponeringen af arealerne samt butikkens indretning og fremtoning herunder skilte og facader. Følgende skala er anvendt: 5: Meget høj 4: Høj 3: Middel 2: Lav 1: Meget lav Vurderingen skal derfor opfattes som en forbrugers bedømmelse af den enkelte butiks attraktion. Af tabel 2.2 fremgår den gennemsnitlige attraktion for butikkerne i de 4 hovedbranchegrupper. Resultaterne er geografisk opdelt på samme måde som i figur

32 Detailhandelen i Næstved kommune Dagligvarer Udvalgsvarer Detailhandel i alt 1. Næstved bymidte 3,3 3,3 3,3 2. Aflastningscentret 4,3 3,8 3,8 3. Næstved i øvrigt 3,1 2,6 2,9 4. Brøderup-Tappernøje by 2,7 1,7 2,0 5. Brøderup-Tappernøje i øvrigt 2,6 1,8 2,3 6. Fensmark by 3,3 2,0 2,7 7. Fensmark i øvrigt 2,6 1,8 2,2 8. Glumsø by 2,9 2,6 2,7 9. Glumsø i øvrigt 2,5-2,5 10. Fuglebjerg by 3,1 1,9 2,5 11. Fuglebjerg i øvrigt * * * 12. Karrebæksminde by 3,2 * 3,1 13. Karrebæk i øvrigt 1,8 * 2 Næstved Kommune i alt 3,1 3,1 3,1 Tabel 2.2 Butikkernes gennemsnitlige attraktion ultimo 2012, fordelt på brancher og områder. Felter markeret med * angiver, at attraktionen ikke kan vises grundet diskretionshensyn (for få butikker) Som det ses i tabel 2.2, ligger den gennemsnitlige attraktion omkring middel, når kommunen betragtes under et. Det fremgår dog også af tabellen, at der er stor forskel på de enkelte områder. Attraktionsniveauet i Næstved bymidte er højere end det generelle niveau for kommunen. Det er dog butikkerne i Aflastningscentret som er vurderet til at have den højeste gennemsnitlige attraktion, især dagligvarerbutikkerne er vurderet til at have en høj attraktion. Dagligvarebutikkerne vurderes til at have en højere gennemsnitlig attraktion end udvalgsvarebutikkerne i langt de fleste af kommunens områder. Generelt er butikkerne i landdistrikterne i kommunen vurderet til at have en lavere gennemsnitlig attraktion end i byerne. Attraktions spredningen er vist for Næstved bymidte, Aflastningscentret og i Næstved kommune betragtet under ét i figur Sammenholdes figurerne 2.2 til 2.4, fremgår det, at der er en større andel af butikker med en Høj eller endog Meget høj attraktion i Aflastningscentret i forhold til bymidten og kommunen betragtet under ét. 32